Forskningsperspektiver på borgerens deltagelse i den tværfaglige indsats, der skal bringe borgere tættere på et liv med arbejde

Transkript

1 Forskningsperspektiver på borgerens deltagelse i den tværfaglige indsats, der skal bringe borgere tættere på et liv med arbejde Oplæg på konference 24. februar 2014 i Roskilde Kongres og idrætscenter om Tværfagligt samarbejde i en beskæftigelsesrettet kontekst v. Lektor Søren Peter Olesen (spo@socsci.aau.dk) Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet (

2 Oversigt Indledning: frontlinjevirksomhed og borgerdeltagelse i rehabilitering / revalidering Forskellige slags viden Eksempler, bl.a. fra en undersøgelse af jobcentrenes virksomhed Borgernes perspektiv på beskæftigelsesindsatser Typer af institutionel interaktion Dilemmaer / skismaer; modsigelser / brudflader Afrunding: hvad den slags viden kan bruges til! 2

3 Indledning: frontlinjevirksomhed og borgerdeltagelse Aktuel relevans Begrænset politisk, professionel og også forskningsmæssig bevågenhed Rehabiliteringstermer eller revalideringstermer Forskningsområdet: Frontlinjeperspektiv Institutionel interaktion Min baggrund 3

4 Forskellige slags viden 1. Effekter; EBP 1. Strukturelle rammer: Magtfulde møder og klientskabelse Anerkendelsesteoretisk tilgang 2. At kikke indenfor i den professionelle praksis i frontlinjen I maskinrummet 4

5 Eksempel 1: Effekter af samtaler Pedersen, Rosholm & Svarrer (2012): Beskæftigelseseffekterne af dels individuelle møder og dels tidlig aktivering Mere end 10 % højere beskæftigelse sammenlignet med en kontrolgruppe Mænd reagerer sent (kvinder finder job hurtigere, mens mænd bevarer deres job i længere tid) Meget større effekt af individuelle møder end af gruppemøder En cost-benefit-analyse viser yderligere, at gevinsten ved den øgede beskæftigelse kraftigt overstiger de ekstra udgifter ved tiltagene Mænd tenderer at håndtere tidlige aktivering som en trussel, mens kvinder synes at blive fastlåst 5

6 Eksempel 2: Klassificeringsteknikker Ebsen & guldager (2002) opregner 3 klassificeringsteknikker: Organiseringen af det fysiske indikerer, at sagsbehandleren fører ordet, og at kontanthjælpsmodtageren er til stede som gæst. Styringen af samtalen sker via skemapunkter. Risiko for, at klienters udsathed ikke kommer til orde. Om dette sker, kan være afgørende for, om en indsats har mulighed for at virke. Problematisk, hvis klienters egen historie udgrænses. Sikring af klientens motivation, hvilket bl.a. indebærer en forhandling mellem parterne i mødet. 6

7 Eksempel 3: Krænkelser i socialt arbejde Høilund & Juul (2005): Den institutionelle dømmekraft synes at være stærkere end både den personlige og den sociale dømmekraft. Højlund & Juuls kritik er en kritik af det gennemrationaliserede samfund, som i sin yderste konsekvens kan bringes til hvad som helst, styret af økonomiske og politiske normer, som har vundet terræn i forhold til etiske og juridiske normer. I den moderne hierarkisk opbyggede organisation er der en ansvarsopløsende tendens og intet kan hindre, at der under bestemte betingelser skabes umenneskelighed (2005:74). Det gælder også hjælpeinstitutioner, hvor der udøves socialt arbejde. 7

8 Eksempel 4a A: Du har lovet mig. Jeg vil ikke på antabus, der er ikke noget at gøre. M: Nej, nej. A: Jeg har været det 117 gange, og jeg kan ikke tåle det, der er ikke noget at gøre. M: <Navn> hør nu her. Det er ikke <navn> s fornemmeste opgave at stoppe antabus i dig. Det bestemmer du helt selv. A: Nej, for det vil jeg ikke. M: Nej. A: Du kan ligeså godt bruge dem til til at tænde op i pejsen med, mand. M: Jo, men det er slet ikke det. A: Så giftigt er det, det er meget mere giftigt end alkohol. M: Prøv at høre her ven, det er slet ikke det, vi skal. A: Det er det rene svovl. (Baadsgaard, Jørgensen, Nørup & Olesen, under udgivelse) 8

9 Eksempel 4b M: Ja. Det er slet ikke det, vi skal. Det vi skal bruge <navn> til, det er at få beskrevet, om du ville kunne modtage en alkoholbehandling, og om du ville kunne få noget ud af den. Det kan vi to måske godt blive enige om på forhånd, at det kan du ikke. Men vi skal bare have nogle andre kloge mennesker til at skrive det også for at overbevise sociallægen. For hun er jo ikke alkoholbehandler, vel. Men det skal vi ha, og det er det, vi skal bruge <navn> til, og så er de jo så vældig søde, og de giver også kaffe og sådan nogle ting dernede. A: Jaaaaa, det får jeg også her, du, også vældig dejligt. Men, hør nu her siden dengang M: Ruder konge var knægt og gik i korte bukser. A: Ja, og du ikke engang var født næsten øh det er over 25 år siden. M: Ja, jeg ved det godt <navn>. A: at knægten <fløjt> forsvandt sammen men moren. Siden har jeg været på det, og jeg har været på alle mulige mærkelige alkohols-halløjsa-værk der også på xx-vej og ved min egen læge op til flere gange og sådan noget der. Og ved du hvad du må ikke M: Jamen, jeg ved det godt <navn>, men vi er nødt til at have den her dokumentation. Og det gode nede ved <navn>, det er jo, at det er ikke et sted, du skal møde kl.7 hver morgen. Det er højst to gange om ugen. 9

10 Eksempel 4c Kompleksiteten i de krav og udfordringer, som medarbejderen står over for: rumme borgeren, bevare et overblik, udvise en vis professionel neutralitet og samtidig fastholde formålet med samtalen håndtere en formel opgave, som hun eventuelt ikke selv tror på, over for en borger, som er uenig og modsætter sig fastholde det beskrivende og afklarende sigte omkring behandlingsmuligheder fastholdelse af den institutionelle opgave på tværs af borgerens modstand udtrykt gennem beretningen om baggrunden for alkoholmisbruget en modsætningsfyldt kombination af motivering af borgeren til at sige ja til afklaringen, samtidig med at denne fremstilles som noget borgeren har pligt til at opnå, at borgeren i en eller anden forstand giver sin tilslutning / accept demonstrere et blik for, om borgeren er påvirket, uden at anfægte borgerens linje unødigt forvalte en politik, som man som medarbejder ikke selv står inde for dels et etisk dilemma, dels et mere generelt professionelt dilemma bestående i at være tvunget til at give tilbud og håndhæve pligter, som ikke opfattes/håndteres som velbegrundede og meningsfulde vælge mellem at få accepten af aftalen udtrykt mere direkte eller acceptere de anførte udsagn som tilslutning trods udenværker og forbigå, at de formes uden for konteksten 10

11 Eksempel 5a: 55-årig tømrer med nedslidt ryg S: Så prøver vi det <raskmelding på 10 timer> Men et eller andet sted sidder jeg og tænker, altså der skal noget behandling i gang. Jeg kan godt høre, du går til kiropraktor, og jeg kan godt høre, du får noget smertestillende medicin også, men jeg tror da, at jeg vil prøve at rette henvendelse til lægen Fordi, hvad så <navn>? Sætter kiropraktoren så det her på plads, og så er du raskmeldt om x antal uger, og så arbejder du, indtil den knækker igen? Jeg tænker, vi skal have fundet en situation, der er holdbar for dig fremover, ikke også? B: Ja, vi skal have fundet noget, der er holdbart, det er da helt sikkert. S: Ja. B: Fordi det er jo S: Hvad tænker du sådan jobmæssigt i forhold til din situation? B: Nej, men altså det er svært at sige. Når man prøver at komme i gang med de ti timer der, jeg håber i hvert fald, at jeg kan komme op på, at jeg kan arbejde halv tid, ikke også. Fordi det er jeg bliver sgu slået ihjel, hvis jeg går hjemme. 11

12 Eksempel 5b: 55-årig tømrer med nedslidt ryg Dette uddrag kan høres som to initiativer fra sagsbehandleren og borgerens respons herpå, adskilt af en mulig afbrydelse af borgeren samt sagsbehandlerens reformulering af sit initiativ: Første initiativ vedrører afsøgning af behandlingsmuligheder, primært gennem borgerens læge, begrundet med, at vi skal have fundet en situation, der er holdbar for dig fremover, ikke også? Borgerens respons herpå er bekræftende ( det er da helt sikkert ). Borgeren afbrydes imidlertid i sin begrundelse heraf med sagsbehandlerens andet initiativ, et spørgsmål om, hvad han tænker i forhold til sin situation jobmæssigt. Borgerens respons, at dette er svært at sige forlænges med en forhåbning om i det mindste at kunne arbejde på halv tid, for han bliver slået ihjel, hvis han skal gå hjemme. Sagsbehandleren svarer, at det sandelig heller ikke er tanken, og reformulerer sit spørgsmål til, om borgeren har nogle ønsker og drømme om andet arbejde inden for fagområdet, der kunne være mere skånsomt for ryggen. 12

13 Eksempel 5c: 55-årig tømrer med nedslidt ryg For borgerens vedkommende at være tale om, at han føler sig gjort til objekt for en mere eller mindre mekanisk udmøntning af regler, der ikke adresserer hans rygproblem på en for ham relevant måde Dilemmaer set fra sagsbehandlerens synsvinkel: at denne borgers problematik ikke er fanget op i visitationen ved en tidligere lejlighed, samt for den aktuelle situations vedkommende, at den foreløbige plan for borgeren ikke holder at lovgivningen om aktive tilbud påtvinger borgeren aktivitet på et tidspunkt, hvor det ikke ligger klart, hvori problemet med ryggen består at de øvrige systemer, der kan komme i spil, ikke kan antages at fungere af sig selv, men skal aktiveres gennem en koordinerende indsats fra sagsbehandleren Som et fagligt og professionelt dilemma: Ikke sikker viden og lang vej, til en sådan eventuelt kan tilvejebringes 13

14 Eksempel 5d: 55-årig tømrer med nedslidt ryg På baggrund af samtaleuddragene og et efterfølgende interview kan denne sygedagpengesamtale som praksistype beskrives som en forhandling Der er asymmetri og myndighedsmagt til stede, men hverken magtfuld eller stereotyp behandling af borgeren. Casen er analyseret som et eksempel på store og eventuelt langvarige problemer ud over den umiddelbare uarbejdsdygtighed. Casen er et eksempel på, at medarbejderens kvalifikationer og kompetencer kommer i spil i form af viden og handlekompetencer i forhold til lovgivning og procedurer (såvel på det specifikke som på tilgrænsende områder), helbredsindikatorer og sundhedsvæsen, konkrete arbejdsmarkedsforhold og eksterne samarbejdsrelationer samt afvejning af, hvor vidtgående drøftelser, der er plads til at gå ind i omkring borgerens situation i en førstegangs samtale med denne. De iagttagne krav og udfordringer omfatter såvel hele bredden i denne vifte af kvalifikationer og kompetencer som de situationelt tilspidsede kommunikative kompetencer i forhold til at lytte til og indleve sig i borgerens verden. Også selv om samtalen udvikler sig udramatisk, kan disse på sigt vise sig at være afgørende. 14

15 Eksempel 6: Kontanthjælpsmodtageres perspektiv 19 borgere i to forskellige kommuner fulgt over et år, 3-5 kontakter Fokus på, hvordan de så sig selv i forhold til arbejdsmarkedet Indsamling og systematisering af deres korte narrativer om arbejdsidentitet Opdeling af fortællingerne om arbejdsidentitet i tre hovedtyper, karakteriseret ved henholdsvis: Magtesløshed Vekselvirkning Målbevidsthed (Eskelinen & Olesen 2010) 15

16 Medborgerskabsperspektiver og arbejdsmarkedsorienteret socialt arbejde. Forskellige medborgerroller i forhold til systemet : Borgeren som undersåt Borgeren som borger over for en kongemagt Borgere som universelle klienter og embedsmænd (bureaukrati) i en retsstat Socialt medborgerskab i velfærdsstat (ekspertise) Refleksiv relation (forhandling) mellem borgere som specifikke enkeltindivider og velfærdssystemet som serviceleverandør Mødet med en skærm / brugerflade (Olesen, S.P. (2006): Lediges eksklusion og inklusion i digital forvaltning - selvfremstilling og arbejdsetik i CV på Jobnet.dk. Århus: Den Sociale Højskole) 16

17 Typer af møder mellem system og klient Samarbejde Hjælp Kamp Resignation / underkastelse CITAT: Asymmetri er under alle omstændigheder karakteristisk for de sociale samtaler, og der er tale om et magtfuldt møde mellem system og klient Men det problematiske ligger ikke i selve klientgørelsen, for denne er umulig at undgå. Det, der er problematisk, og som kan undgås, er skabelsen af den passive klient (Kjærbeck, S. (2003): Hvad er en vellykket aktiveringssamtale? En undersøgelse af myndiggørelse og umyndiggørelse i handlingsplansamtaler ) 17

18 KONKLUSION - 1 Der er et betydeligt skisma i, at systemer styres, som om aktørerne i frontlinjen umiddelbart er i stand til og har ressourcer til og muligheder for at handle i overensstemmelse med de styrendes intentioner Det forstærkes på områder, hvor den materielle lovgivning rummer elementer af borgernes deltagelse og af plads til borgernes ønsker Særlig når dette holdes op mod de forvaltningsretlige principper om retssikkerhed og borgernes medvirken i egen sag Hvis der tilmed er tale om områder, hvor der hyppigt sker ændringer og omorganiseringer kan skismaet antage overvældende karakter Oftest reageres fra de styrendes side med en blanding af incitamenter, kontrol og moraliseren. Alle skal have indpodet styringsmentaliteten Hvis ikke borgere og frontlinjemedarbejder formår dette, er det, at man i lighed med tidligere tiders kritikere af de herskende kan spørge, om ikke de efterhånden har brug for et nyt folk!? 18

19 KONKLUSION - 2 Når man kikker indenfor i maskinrummet, i mødelokalet, på processerne der, viser det sig, at selv det stramt styrede beskæftigelsessystem, vi gennem en periode har haft, ikke uden videre fremtræder som et entydigt maskinbureaukrati Processerne bæres af mennesker med forskellige positioner og positioneringer. Der pågår komplekse forhandlinger, som kræver særlige sproglige formater, men som det giver mening at forstå som udslag af, at medarbejderen søger at inddrage borgeren, og borgeren søger at medvirke Hvis man skal uddrage en lære heraf, kunne det være at udnytte potentialerne heri ved at investere en portion tillid i aktørerne frem for ensidigt at søge at styre og disciplinere feltet ovenfra. Men det er måske at forvente for meget! 19