Arbejdspapir fra Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdspapir fra Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet"

Transkript

1 Arbejdspapir fra Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet Landbrugsøkonomisk teori - klassiske ræsonnementer og nutidig kontekst Jan Holm Ingemann ISSN: 1396:3503 ISBN: :1

2 Landbrugsøkonomisk teori - klassiske ræsonnementer og nutidig kontekst Jan Holm Ingemann Copyright: Forfatteren Arbejdspapir fra Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet Fibigerstræde 1 DK-9220 Aalborg ISSN: 1396:3503 ISBN: :1 Aalborg 2008 Print: UNI.Print

3 Landbrugsøkonomisk teori - klassiske ræsonnementer og nutidig kontekst December 2008 Aalborg Universitet Jan Holm Ingemann

4

5 Indhold Forord...7 INDLEDNING TEORIEN OM BEDRIFTEN...13 EFTERSPØRGSELSSIDEN...21 PRISER OG LIGEVÆGTE...23 PRODUKTIONSBESLUTNINGERNE I SEMIDYNAMISK PERSPEKTIV...23 INDKOMSTPROBLEMET I LANDBRUGSBEDRIFTERNE...28 BEDRIFTERNES OPTIMALE STØRRELSE OG PRODUKTKOMBINATION DISKUSSION AF TEORIEN OM LANDBRUGETS ØKONOMI...33 DEN RATIONELLE LANDMAND...34 INVESTERINGSADFÆRDEN...35 PERVERSE UDBUDSREAKTIONER...37 EFTERSPØRGSELSSIDEN - FORBRUGERNE...42 EFTERSPØRGSEL - MELLEMLED...44 AFSÆTNINGSMARKEDER...45 MARKEDERNES EFFEKTIVITET...48 STATSLIG INTERVENTION...49 DE MINDRE BRUG OG LANDBRUGSPOLITIKKEN LANDBRUGSØKONOMI OG STRUKTUREL FORANDRING...61 UDBUD, EFTERSPØRGSEL OG STATSLIG INTERVENTION...61 KATEGORIER OG KONKURRENCEEVNE...76 SKALAØKONOMI OG PRIMÆR LANDBRUGSPRODUKTION...86 STRUKTURKONFLIKT...92 KONKURRENCE MELLEM TEKNOLOGISYSTEMER...93 Afslutning...95 NOTER...97 Anvendt litteratur:...101

6

7 Jan Holm Ingemann: Landbrugsøkonomisk teori 7 Forord Denne publikation skal ses som et led i realisering af min ambition om at samle mine teoretiske arbejder til forståelsen af landbrugets strukturudvikling. Dette arbejde har strakt sig over tre årtier og dækker over bidrag af forskellig type, men med hovedvægt på at forstå denne udvikling i et dynamisk og institutionelt perspektiv og med høj grad af fokus på konkrete problemstillinger. I herværende fremstilling er der imidlertid fokus på de teoretiske implikationer, og den tager i hovedsagen afsæt i arbejder fra min ph.d. afhandling samt forskningsrapport om landbrugets strukturudvikling (1998) foruden flere senere arbejder, hvor analysen også inddrager fremvæksten af et produktionskompleks baseret på økologisk teknologi. Fremstillingen tager udgangspunkt i klassisk landbrugsøkonomisk teori, som i kort, kondenseret form præsenteres i det første kapitel, mens de resterende fremstiller et forsøg på at behandle og udvikle centrale elementer med henblik på at kunne analysere og forstå landbrugets særlige, økonomiske vilkår i et dynamisk og kontekstuelt perspektiv. Da fremstillingen er et arbejdspapir, skal den kun betragtes som et skridt på vejen. Kommentarer og forslag modtages derfor med taknemmelighed. Aalborg i septemer 2008 Jan Holm Ingemann

8

9 Jan Holm Ingemann: Landbrugsøkonomisk teori 9 INDLEDNING En meget stor del af den nyere litteratur i relation til landbrugsøkonomisk teori er præget af høj detaljeringsgrad og teknisk forfinelse, mens der samtidigt også er udviklet bredere tilgange, hvor landbrugsproduktionen analyseres som del af netværk på tværs af sektorer og med aktører som landbrug, fødevareindustri, salgs- og distributionskanaler samt forbrugere. Som afsæt for herværende fremstilling skal det imidlertid hævdes, at der i en stor del af den klassiske, landbrugsøkonomiske litteratur findes indsigter og konceptioner, som det er værd at støve af og overveje i relation til en nutidig kontekst. Det drejer sig primært om teorier i relation til helt overordnede og essentielle spørgsmål om, hvorvidt og i givet fald hvorledes man kan koncipere og forstå landbrugsproduktion som noget særligt set i forhold til andre produktive aktiviteter i en økonomi. Med andre ord forholder man sig i sådanne, teoretiske tilgange til et spørgsmål om, hvorvidt aktører i relation til primær landbrugsproduktion er underlagt samme vilkår og dermed samme grundlag for optimeringsbeslutninger som andre producenter. Hovedparten af nationaløkonomiens klassiske fyrtårne som f.eks. Smith, Ricardo, Marx og Veblen har i deres teoribygninger beskæftiget sig specifikt med landbrugsproduktion og dens særkender. Som det allerede indirekte er antydet med ovenstående indledning, er det imidlertid ikke disse klassikeres bidrag, der danner det teoretiske grundlag for herværende fremstilling. Det er derimod teoretikere, der historisk kommer efter den marginalistiske revolution og som baserer sig på neoklassiske aksiomer og et deraf følgende mikroteoretisk perspektiv. Når sådanne teoridannelser ikke her benævnes som neoklassiske, så skyldes det, at der efter den marginalistiske revolution kan udskilles en særlig del af den nationaløkonomiske teori, hvor man på et neoklassisk grundlag beskæftiger sig med overordnede, landbrugsøkonomiske problemstillinger primært i form af mikroøkonomiske mekanismer, der indgår som adfærdsbetingelser for primærbedrifterne i medfør af de særlige forhold, der gør sig gældende for landbrugsproduktion. Det er denne del, der er den primære genstand for denne fremstilling og som her er benævnt som klassisk, landbrugsøkonomisk teori.

10 10 Jan Holm Ingemann: Landbrugsøkonomisk teori I kapitel 1 skitseres som udgangspunkt en undersøgelse af den klassiske landbrugsøkonomiske teori, "The Economics of Agriculture", herunder teorien om "The Farm Firm" - d.v.s. en mikroøkonomisk funderet teori der er ganske dominerende som aksiomatisk grundlag for den neoklassisk funderede analyse af landbrugssektoren, hvori fokus og perspektiv anlægges med hovedvægt på sektorens primære producenter. Kapitlet gør på ingen måde krav på at være en dækkende fremstilling, men skal kun tjene til at opridse centrale begreber og grundfigurer som afsæt for den videre analyse i de efterfølgende kapitler. Min overordnede, forskningsmæssige ambition er at forstå udvikling, forandring og samspil. Man kan derfor med en vis ret rejse det spørgsmål, om det overhovedet er relevant og hensigtsmæssigt at inddrage den klassiske, landbrugsøkonomiske teori. Når den ikke ligefrem afgrænser sig til statiske betragtninger, så udvikler den dynamiske analyser baseret på et logisk tidsbegreb. Samtidigt eksogeniserer den omgivelserne, hvorved den ikke umiddelbart analyserer samspil. Grundlaget for herværende fremstilling er imidlertid den antagelse, at den klassiske, landbrugsøkonomiske teori for det første indeholder værdifulde indsigter om primærlandbrugets særlige produktionsforudsætninger og vilkår; indsigter som det er hensigtsmæssigt at inddrage også i relation til udvikling, forandring og samspil. For det andet, at den trods sit aksiomatiske grundlag også indeholder visse, relevante ansatser til analyse af udvikling, forandring og samspil. Fra og med kapitel 2 gennemføres derfor en analyse med afsæt i den klassiske, landbrugsøkonomiske teori med henblik på dels at afprøve den og dels bidrage til dens videreudvikling i relation til en nutidig kontekst det vil sige i forhold til de vilkår og problemstillinger som er gældende for nutidens farm firm. I denne forbindelse findes det nødvendigt at udvide analysen med et dynamisk perspektiv baseret på et historisk tidsbegreb og med et sektorperspektiv, hvori indgår den strukturelle og funktionelle kontekst, som nutidens farm firm indgår i såvel i forhold til markedsaktører som det politisk bestemte set up. Ikke mindst de seneste årtiers dramatiske strukturudvikling indebærer, at det er oplagt at overveje de klassiske ræsonnementer i et nyt, dynamisk perspektiv. Det skal undersreges, at fremstillingen henvisninger til kontekst befinder sig på et forholdsvis overordnet niveau og i almindelighed relaterer sig til danske forhold, i særdeleshed i anden halvdel af det 20. århundrede. Den kontekstuelle del af fremstillingen gør således heller ikke på nogen måde

11 Jan Holm Ingemann: Landbrugsøkonomisk teori 11 krav på at være dækkende, men tjener primært til at rejse overordnede spørgsmål i relation til det skitserede, teoretiske grundlag.

12

13 Jan Holm Ingemann: Landbrugsøkonomisk teori TEORIEN OM BEDRIFTEN Da teoriens grundprincipper ikke adskiller sig fra de generelle neoklassiske, bevæger denne fremstilling sig let hen over disse og koncentrerer sig i stedet om de landbrugsspecifikke elementer. Det skal også indledningsvis understreges, at fremstillingen ikke er tekstnær, men skal tages som udtryk for et kondenseret tværsnit af den behandlede litteratur(1). Teorien baserer sig på loven om faldende grænsenytte og koncentrerer sig om en analyse af den enkelte landmands produktionsbeslutninger: Hvad skal produceres, hvor meget og hvordan? Metcalf (2) opdeler disse beslutninger i tre elementer, nemlig: 1. overvejelser omkring forholdet mellem det enkelte input i det enkelte produkt, 2. forholdet mellem forskellige inputs (input-kombinationer) og endelig 3. forholdet mellem forskellige produkter (output-kombinationer). Denne opdeling skal følges indledningsvis, hvorefter jeg vender mig mod den aggregerede udbudsfunktion, hvilket i de første afsnit sker under anvendelse af en statisk, lukket model. Ad. 1. Under forudsætning af given produktionsteknik vil relationen mellem det enkelte input og det enkelte produkt kunne beskrives ved en traditionel produktionsfunktion af typen Y = f(x 1, X 2,...,X n )

14 14 Jan Holm Ingemann: Landbrugsøkonomisk teori og under anvendelse af loven om faldende grænsenytte vil vi kunne hævde, at det marginale merprodukt Y under anvendelse af en yderligere mængde input X vil være faldende for ved et vist punkt at blive negativt. Som følge heraf vil det marginale produkt (dy/dx) fra O til et vist punkt være stigende, hvorefter det vil falde, for til sidst at være negativt. Under anvendelse af en ceteris paribus restriktion vil den rationelle landmand fortsætte med at tilføre yderligere input-mængder indtil det gennemsnitlige produkt falder, idet en yderligere enhed af X op til dette punkt vil medføre større profit. Ad. 2. Forholdet mellem forskellige inputs (input-kombinationer) baserer sig på produktionsfunktioner af typen Y 1 = f(x 1, X 2,..., X n ) For en given mængde output vil problemet for den enkelte landmand da være en omkostningsminimering gennem inputsubstitution. Problematikken er illustreret i figur 1, hvor YY angiver isokvanten og mængden af de to inputs er angivet på hhv. Y- og X-aksen. Den rationelle landmand vil vælge en kombination inden for området ON og OM, idet kombinationer uden for dette område, vil fordre yderligere mængder af begge inputs. Er prisrelationen (Px1/Px2) = 1, kan problemet løses grafisk ved at finde det punkt, hvor isokvanten er nærmest origo. Er prisrelationen forskellig fra 1, kan problemet løses under anvendelse af lineær programmering.

15 Jan Holm Ingemann: Landbrugsøkonomisk teori 15 Figur 1. INPUT-KOMBINATION Forholdet mellem inputs kan naturligvis også formuleres som et output- maksimeringsproblem, nemlig som maksimering af output under anvendelse af en input- kombination, der implicerer givne omkostninger. Ad. 3. Forholdet mellem outputs (output-kombination) kan beskrives som følgende problem: At beslutte en output-kombination, hvorved opnås størst mulige revenu under forudsætning af givne omkostninger. Problemets løsning er illustreret i figur 2, hvor MN angiver en isokostkurve for forskellige kombinationer af de to produkter 1 og 2, mens q 1 (X-aksen) angiver mængden produceret af produkt 1, og q 2 (Y-aksen) angiver mængden produceret af produkt 2. Da problemet gælder størst muligt revenu med givne omkostninger vil den grafiske løsning bestå i indtegning af isorevenukurver, og løsningen vil være at finde i det punkt, hvor en isorevenukurve tangerer isokostkurven. I figuren er netop - og kun - denne isorevenukurve (tt) indtegnet, og den rationelle landmand vil da vælge en outputkombination svarende til z,w.

16 16 Jan Holm Ingemann: Landbrugsøkonomisk teori Figur 2. OUTPUT-KOMBINATION M t w t z N Når landmanden har foretaget de foranstående beslutninger - og dermed fastlagt, hvad der skal produceres og hvordan (produktionsteknikken) - er det muligt at påbegynde konstruktionen af bedriftens udbudskurve. Med henblik på denne konstruktion gennemgås dernæst omkostningsrelationerne. Der optræder her væsentligst en opsplitning i faste og variable omkostninger. Det skal dog nævnes, at produktionsfaktoren arbejdskraft i den klassiske teori som regel behandles specielt i landbrugssammenhæng p.g.a. familiebedrifternes traditionelt store udbredelse, således "familiens underhold" optræder som fast omkostning, mens ansat arbejdskraft optræder som variabel omkostning. På grundlag heraf kan der tegnes et billede af omkostningsstrukturen som figur 3.

17 Jan Holm Ingemann: Landbrugsøkonomisk teori 17 Figur 3. OMKOSTNINGSSTRUKTUREN P MC ATC A AVC B FC Q I figuren optræder de gennemsnitlige omkostninger (ATC), gennemsnitlige variable omkostninger (AVC), faste omkostninger pr. produceret enhed (FC) og marginale omkostninger (MC). X-aksen angiver mængden af output og Y-aksen angiver prisen pr. output-enhed. Der antages perfekt konkurrence på markedet for landbrugsprodukter, og man kan således tage prisen som direkte udtryk for det marginale revenu og antage det konstant. Den rationelle landmand vil da maksimere sit afkast ved at producere den mængde, hvor de marginale omkostninger ækvivalerer prisen. Er prisen større end A vil produktionen afkaste profit svarende til forskellen mellem prisen og de gennemsnitlige omkostninger ganget med det producerede kvantum. Er prisen mindre end A, vil der tilsvarende opstå et tab. Men i dette tilfælde vil der også finde en produktion sted, idet den da stadig vil bidrage til dækning af de faste omkostninger. Falder prisen imidlertid til et niveau mindre end B vil der ikke finde nogen produktion sted, idet det marginale revenu end ikke kan dække de gennemsnitlige, variable omkostninger. Ræsonnementet om tab har i særdeleshed betydning for bedrifterne, idet det anføres, at de faste omkostninger er relativt store (hvorved de forudgående beslutninger finder sted under en vurdering af opportunity costs), og at

18 18 Jan Holm Ingemann: Landbrugsøkonomisk teori produktionskapaciteten kun vanskeligt kan omstilles til anden produktion end landbrugsproduktion. Bedriftens udbudskurve kan således fastlægges som den marginale omkostningskurve nedadtil begrænset af det punkt, hvor den marginale omkostningskurve skærer kurven for de gennemsnitlige, variable omkostninger. Den aggregerede udbudskurve for hele bedriftssektoren er en summation af de enkelte bedrifters udbudskurver. For at få et nærmere indtryk af denne kan det imidlertid være gavnligt at foretage en kategorisering af bedrifterne. Wilcox m.fl. (3) har foretaget en kategorisering af den amerikanske bedriftssektor som følger: 1. Små lavproduktive familiebedrifter (low-production family farms) 2. Højproduktive familiebrug (commercial family farms) 3. Store, kommercielle landbrug (large-scale commercial farms) For de små, lavproduktive familiebedrifter er produktionsfaktorerne jord og arbejde invariante, og deres begrænsede, finansielle ressourcer - herunder også meget begrænset adgang til de finansielle markeder - medfører, at kapitalapparatet typisk er utidssvarende. De faste omkostninger udgør langt størsteparten, og de er nogenlunde konstante som følge af konstante produktionsfaktorer, idet arbejdskraftens elasticitet dog kan variere i et vist omfang afhængigt af mulighederne for at supplere landbrugsarbejdet med arbejde i andre sektorer. For disse bedrifter er udbudsfunktionen stort set uelastisk, da de indkomstmaksimerer eller tabsminimerer ved at udnytte de givne produktionsressourcer til deres maksimum. De højproduktive familiebrug har en større grad af variable inputs og dermed variable omkostninger. Arbejdskraften udgøres hovedsageligt eller helt af familien, med muligheder for at engagere fremmed arbejdskraft afhængig af prisniveauet. Produktionsfaktoren jord er i det store og hele konstant set ud fra en gennemsnitsbetragtning, da en sådan bedrift kun kan få adgang til mere

19 Jan Holm Ingemann: Landbrugsøkonomisk teori 19 jord på bekostning af andre bedrifter (4). Det reale kapitalapparat er for en stor del fast, når det først er anskaffet, uden at det hermed nødvendigvis er forældet, men gensalgsværdien er så langt under genanskaffelsesværdien, at gensalg ikke indgår i landmandens vurderinger. Endelig skal det nævnes, at også foderstofmængden (forstået som mulighederne for at producere foderstoffer på bedriften) ud fra en gennemsnitsbetragtning anses for stort set fast. Wilcox m.fl. analyserer først denne kategori under forudsætning af, at alle inputs er faste, og at de relative afsætningspriser er faste. Og ikke overraskende når de frem til, at i den situation er også denne kategoris aggregerede udbudsfunktion temmelig uelastisk. Med erkendelsen af det ekstreme i antagelsen om faste inputs analyseres derefter samme kategori under forudsætning af, at visse inputs er variable, mens restriktionen omkring de relative priser fastholdes. Som eksempler på variable inputs nævnes kunstgødning, veterinær service, pesticider, sygdomsbekæmpende midler og vedligeholdelsesniveauet for maskiner og inventar. Det antages, at disse inputs kvantum vil variere med prisniveauet for landbrugsprodukter, men at disse inputs pris ikke vil variere hermed som følge af, at leverancerne sker fra sektorer uden for bedriftssektoren. I denne situation vil der optræde en vis elasticitet i den aggregerede udbudskurve som følge af, at flere variable inputs vil blive forøget med stigende prisniveau og formindsket med faldende prisniveau, men elasticiteten vil være væsentligt begrænset af konstansen i de bedriftsrelaterede inputs jord og arbejde ud fra de indledende ræsonnementer om, at jorden for sektoren som sådan er en konstant, og at arbejdskraften for kategorien er betragtet som stort set konstant. Den sidste kategori, store kommercielle bedrifter, karakteriseres ved, at det ikke er familien, der udgør den afgørende del af arbejdskraften. Disse bedrifter har en sådan skala, at de hovedsageligt baserer produktionen på fremmed arbejdskraft, som kan hyres og fyres i takt med bedriftens behov. Ud fra en ren teoretisk betragtning kunne man derfor forvente, at denne type bedrift vil foretage sine kalkuler og økonomisk reagere som en hvilken som helst anden virksomhed, og at man på denne baggrund også må forvente en anderledes elastisk udbudsreaktion end tilfældet er for familie-bedrifter. Wilcox m.fl. anfører imidlertid, at man empirisk har vanskeligt ved at eftervise en større elasticitet hos de store, kommercielle bedrifter. Dette skyldes, at der er andre, mere landbrugsspecifikke karakteristika, der latent kan afbalancere og ophæve effekten af

20 20 Jan Holm Ingemann: Landbrugsøkonomisk teori disse bedrifters større fleksibilitet med hensyn til arbejdskraft. Disse landbrugsspecifikke karakteriska vedrører for det første produktionsfaktoren jord. Her er ræsonnementet helt sammenfaldende med det, der er anført ovenfor i relation til familiebedrifterne: Der er kun en given mængde jord til rådighed, og det er ikke umiddelbart (på kort og mellemlangt sigt) muligt at reducere eller forøge mængden af denne produktionsfaktor. For det andet vedrører ræsonnementet kapitalapparatet og dets størrelse. Den teknologiske udvikling inden for landbrugsproduktionen har nemlig medført en radikalt stigende capital-labour ratio, hvorved arbejdskraftens relative betydning for omkostningsstrukturen er radikalt faldende. Med andre ord er de variable faktoromkostningers betydning faldende, mens de faste omkostningers vægt er relativt stigende. Desuden er kapitalapparatet i stigende grad specialiseret og dermed ufleksibelt i forhold til alternative produktioner. Sammenlagt betyder dette, at de faste omkostninger tendentielt ligger fast på et højt niveau, mens de variable omkostninger ligger på et forholdsvis lavt niveau. Dermed har også disse bedrifter driftsøkonomisk incitament til at indrette produktionsniveauet efter fuld kapacitetsudnyttelse. Og følgelig bliver også denne kategoris udbudsfunktion forholdsvis uelastisk. Sammenlagt er der således tale om, at den aggregerede udbudskurve for primærlandbruget (5) er temmelig uelastisk. På den ene side er der en tendens mod større elasticitet som følge af, at de lavproduktive bedrifter skubbes ud, og på den anden side er der en tendens til at udbudsreaktionen stadig er uelastisk som følge af det reale kapitalapparats infleksibilitet og den heraf afledte tendens til maksimal udnyttelse. Der er ikke enighed om, hvor uelastisk udbudskurven er, idet Cochrane (6) har estimeret elasticiteten i USA til 0 og Griliches (7) har estimeret den til 0,3, men der er i litteraturen udbredt enighed om at kunne betegne udbudskurven som "ret uelastisk" og "særdeles uelastisk" sammenlignet med industriens. Det er imidlertid vigtigt - inden udbudsfunktionen skal konfronteres med efterspørgselsfunktionen - at gøre klart, hvilken udbudsfunktion der er tale om, og hvad den reelt udtrykker. Udbudsfunktionen er her kortsigtet, og den kan kun forstås som udtryk for en summation af bedrifternes udbudsfunktioner efter en bedriftsintern summation af udbudsfunktionen for enkeltprodukter, således at den udtrykker udbuddet af fødevarer på bedriftsniveau det er hermed understreget, at det ikke er udbuddet af fødevareprodukter, således som man typisk finder dem i dagligvarehandlen, hvor de i større eller mindre grad er forarbejdet vi

21 Jan Holm Ingemann: Landbrugsøkonomisk teori 21 taler altså her om fødevarer, således som de forekommer ved indkørslen til bedriften. Da man endvidere som bekendt ikke uden videre kan lægge æbler og pærer sammen vælges her (8), at betragte udbudsfunktionen som udtryk for det gennemsnitlige udbud af standard-fødevareprodukter. Hermed kan den relative uelasticitet dække over større elasticiteter for enkeltprodukter, f.eks. for nyere specialprodukter som hjorte, vildsvin og ikke mindst økologiske produkter, og den udtrykker da kun, at på det korte sigt er udbuddet af fødevarer som sådan fra bedriftssektoren ret konstant. Betragtningen om det korte sigt skal forstås i traditionel, neoklassisk forstand, nemlig som en periode der er for kort til at alle, mulige ressource-justeringer som følge af prisændringer kan foretages. På det lange sigt vil udbudskurven være mere elastisk, men stadig i begrænset omfang, fordi justeringerne kun i begrænset omfang kan finde sted på arbejdskraftsiden (mere intensiv udnyttelse af familiearbejdskraften, marginal forøgelse af mængden af ansat arbejdskraft), jordsiden vil være stort set uforandret (det skal bemærkes, at dræning og lignende anses som kapitalgode) - bortset fra muligheden for braklægning - og tilbage er kun mulighederne for justeringer på kapitalsiden gennem kapitaldannelse eller kapitaldestruktion, hvilket typisk vil være den mulighed for langsigtet justering, der vil vælges. Efterspørgselssiden At en stadig mindre del af realindkomsten vil bruges til forbrug af fødevarer, efterhånden som realindkomsten stiger, er en gammel antagelse, der fik sin første, klare formulering hos den tyske statistiker Ernst Engel udtrykt ved de såkaldte Engel-kurver. I landbrugets økonomiske teori fastholdes denne antagelse i princippet for det lange sigt. Kortsigtsbetragtningerne omkring problemet finder sted dels under henvisning til det marginalistiske princip og dels under henvisning til substitutions- og indkomsteffekter. Disse principper fastlægger grundlaget for efterspørgselskurven: Vi kan kun spise os mætte et begrænset antal gange dagligt, og overdriver vi spisningen bliver grænsenytten negativ f.eks. i form af overvægt og hjerte- karsygdomme. Spiser vi for meget af et enkelt produkt (på én gang, forstået som et "måltid") bliver den umiddelbare grænsenytte også negativ. Substitutions- og indkomsteffekterne (der så at sige er to sider af samme sag) har relevans på grundlag af en antagelse om, at vi mennesker ikke

22 22 Jan Holm Ingemann: Landbrugsøkonomisk teori kun ønsker at anvende vores indkomst på fødevarer, men også ønsker at kunne købe forskelligt isenkram. Substitutionseffekten betyder, at et relativt prisfald på et fødevareprodukt medfører, at forbrugeren har et økonomisk incitament til at lade dette produkt indgå med større vægt i forbrugsmønstret, og indkomsteffekten betyder, at den reale indkomst får større værdi, når produktet indgår i forbrugsmønstret, og produktets relative pris falder. Ser vi i første omgang på efterspørgselskurven for et enkelt fødevareprodukt, og stadig ud fra en kortsigts-betragtning, så er der tre faktorer, der kan påvirke denne kurve, nemlig: 1. Ændringer i præferencefunktionen som følge af smagsændringer, 2. ændringer i forbrugernes realindkomster og substitutter. 3. ændringer i præferencefunktionen som følge af ændring i relative priser for nære Hermed kan placering og elasticitet for efterspørgselskurven fastlægges. Skal vi derimod fastlægge en aggregeret (det vil stadig sige summeret) efterspørgselskurve, der modsvarer den aggregerede udbudskurve (det vil sige gennemsnitlig efterspørgsel efter standard-fødevareprodukter), så må vi igen antage et relativt uelastisk forløb som følge af menneskets begrænsede fordøjelseskapacitet, men ligesom ved den aggregerede udbudskurve vil den aggregerede efterspørgselskurve dække over elastiske kurver for enkeltprodukter og med potentiel mulighed for hurtige forskydninger som følge af smagsændringer, relative priser og indkomstændringer. I litteraturen er der imidlertid visse fortalere for også at betragte efterspørgselskurverne på de enkelte produktmarkeder som ret faste i alle tilfælde på kort sigt, da de baserer sig på "kulturelle" faktorer som madtradition, og opfattelser af hvad der er ernæringsrigtig kost. På langt sigt er man imidlertid nødt til at indkalkulere ændringer som følge af befolkningsvækst, aldersmæssige forskydninger m.m.

23 Jan Holm Ingemann: Landbrugsøkonomisk teori 23 Priser og ligevægte Nu, hvor såvel den aggregerede udbuds- som den aggregerede efterspørgselskurve er fastlagt, skulle det være muligt at lade de to mødes på markedet. Der er imidlertid det problem, at de så at sige ikke møder op på samme marked, idet udbudskurven betegner udbud på bedriftsniveau (produkterne som de tager sig ud ved bedriftens indkørsel det vil typisk sige råvarer til fødevareindustrien) og efterspørgselskurven efterspørgsel på detailniveau, eller sagt på en anden måde: Landmanden udbyder svin og forbrugeren efterspørger koteletter. Man kan løse dette problem på flere måder: Man kan i praksis se bort fra det (hvilket er tilfældet i de fleste, gennemgåede fremstillinger), man kunne indskyde et tredje marked - engros- markedet (hvilket ingen af de klassiske fremstillinger gør på dette niveau i deres analyser), eller man kan foretage en afledning af efterspørgsel eller udbud (hvilket Wilcox m.fl. gør). Da sidstnævnte mulighed ikke ændrer ved de markedsmæssige principper, men kun indebærer en empirisk håndterlig korrektion, vælger jeg på dette trin i gennemgangen at se bort fra problemet. På de enkelte produktmarkeder er der intet, der adskiller markedsmekanismerne, og hermed opnåelsen af ligevægte, fra de generelle fremstillinger. Som følge af den store mængde bedrifter og forbrugere anses markedet for værende i noget nær perfekt konkurrencesituation, og landmændene (og forbrugerne) må da reagere som pristagere. Der, hvor de teoretiske ræsonnementer på landbrugsområdet adskiller sig fra de generelle, er omkring udbudsreaktioner på prisændringer. Disse, specielle udbudsreaktioner er imidlertid vanskelige at analysere ud fra en rent statisk model, og jeg skal derfor vende tilbage til problemet i det følgende afsnit, hvor et semidynamisk perspektiv søges anlagt. Produktionsbeslutningerne i semidynamisk perspektiv Her skal i første række teknologiske innovationer søges inddraget sammen med en analyse af disses konsekvenser for produktionsbetingelserne og dermed produktionsstrukturen. Dernæst skal udbudsreaktionerne på prisændringer med de teknologiske innovationer in mente analyseres.

24 24 Jan Holm Ingemann: Landbrugsøkonomisk teori Den teknologiske innovation optræder som en eksogen forklaringskomponent. Det vil bl.a. sige, at teorien ikke analyserer, hvad der fremkalder landbrugsteknologiske innovationer, og der er hermed heller ikke nogen selvstændig analyse af, hvad teknologiske innovationer er for en størrelse. Wilcox m.fl.(9) har dog en definition af teknologisk fremskridt (technological advance) som en proces bestående af Increased specialization, the adoption of new techniques, and enhanced operator skill. Karakteristisk for teknologiske innovationer er, at de ved faktorsubstitution (i praksis ved at kapital substituerer arbejde) forbedrer input-output ratioen - i særdeleshed forstået således, at der med samme samlede udtryk for faktorindsats kan produceres en større mængde output. Det er denne sidste karakteristik, der har afgørende betydning for bedrifterne og i sidste ende produktionsstrukturen, idet den aggregerede efterspørgsel (under forudsætning af en lukket økonomi som hidtil) er ret konstant, hvorefter produktionsenheder successivt må skubbes ud. Denne proces er hos Cochrane (1958 og 1965) studeret grundigt i relation til landbrugets indkomstproblem, og denne analyse skal i sin sammenhæng kort refereres i det efterfølgende afsnit om indkomstproblemet, mens jeg her skal referere hans pointer om teknologisk udvikling. Den enkelte landmand er pristager, og han har derfor kun mulighed for at ændre sit revenu ved at skære ned på sine omkostninger. Omkostningsminimering (vel at mærke omkostning pr. produceret enhed) kan opnås netop gennem implementering af teknologiske fremskridt, og de mest teknologifremmelige landmænd vil derfor hele tiden være på udkig efter ny teknologi. Når disse pionerer implementerer denne, vil de opnå forbedret indtægt og deres naboer - gennemsnitslandmændene - vil derefter gøre det samme med det resultat, at udbuddet stiger, hvorefter prisen, som følge af stort set uelastisk efterspørgsel, vil falde, og de landmænd der halter bagefter - f.eks. fordi de ikke har adgang til de nødvendige, finansielle ressourcer - vil blive sat i en endnu mere umulig situation. Cochrane angiver således et incitament, nemlig omkostningsminimering, til applicering af ny teknologi, selvom appliceringen på længere sigt medfører faldende priser og dermed indkomstpres. Men denne sammenhæng mellem teknologi og priser, er ifølge Cochrane ikke åbenbar for den enkelte landmand, eller for dens sags skyld hans organisatoriske og politiske repræsentanter. Det er ovenfor nævnt, at den teknologiske udvikling i den mikrofunderede teori om landbrugets økonomi optræder som en eksogen forklaringskomponent, hvilket groft taget også

Aalborg Universitet. Landbrugsøkonomisk teori Ingemann, Jan Holm. Publication date: 2008. Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Aalborg Universitet. Landbrugsøkonomisk teori Ingemann, Jan Holm. Publication date: 2008. Document Version Også kaldet Forlagets PDF Aalborg Universitet Landbrugsøkonomisk teori Ingemann, Jan Holm Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation for published version

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En isokvant angiver de kombinationer af inputs, som resulterer i en given

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 14 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 13 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Kapitel 13-17: Virksomhedsadfærd og

Læs mere

Adgang til bogens hjemmeside via: http://connect.mcgrawhill.com/class/t_andersen_fall_2010

Adgang til bogens hjemmeside via: http://connect.mcgrawhill.com/class/t_andersen_fall_2010 Adgang til bogens hjemmeside via: http://connect.mcgrawhill.com/class/t_andersen_fall_2010 1 Kap 7. Profits, entry and exit: The Basis for the invisible hand Torben M. Andersen 2 Begreber Profitbegreber

Læs mere

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12)

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) Opgave 1. Vurdér og begrund, hvorvidt følgende udsagn er korrekte: 1.1. En provenuneutral

Læs mere

Kapitel 6 Produktion. Overblik over emner. Introduktion. The Technology of Production. The Technology of Production. The Technology of Production

Kapitel 6 Produktion. Overblik over emner. Introduktion. The Technology of Production. The Technology of Production. The Technology of Production Overblik over emner Kapitel 6 Produktion Teknologien Isokvanter Produktion med et variabelt input Produktion med to variable Inputs Returns to Scale Chapter 1Chapter 6 Slide 2 Introduktion The Technology

Læs mere

Slides til Makro 2 Forelæsning 10 24. november 2003. Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

Slides til Makro 2 Forelæsning 10 24. november 2003. Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Slides til Makro 2 Forelæsning 10 24. november 2003 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen 0 ENDOGEN VÆKST BASERET PÅ R&D (F&U) I alle vores vækstmodeller - dem vi har set, og den vi skal se - er roden til langsigtet

Læs mere

Kapitel 7 Produktionsomkostninger. omkostninger. Introduktion. Emner. Omkostningsbegreber. Måling af produktionsomkostninger. Omkostningsbegreber

Kapitel 7 Produktionsomkostninger. omkostninger. Introduktion. Emner. Omkostningsbegreber. Måling af produktionsomkostninger. Omkostningsbegreber Introduktion Kapitel 7 Produktionsomkostninger Produktionsteknologi (kap.6) angiver, hvordan inputs kan omdannes til output Produktionsomkostninger (kap.7) kombinerer viden om produktionsteknologi og inputpriser.

Læs mere

Kapitel 15: Markedsefterspørgsel

Kapitel 15: Markedsefterspørgsel November 29, 2008 Indledning individuel efterspørgsel: maximering af nytte under budgetbegrænsning Ligevægt: udbud er lig efterspørgsel afgørende: den samlede efterspørgsel Centralt: hvordan afhænger efterspørgslen

Læs mere

Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen

Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Side 1 af 5 Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Når flyselskaberne opdeler flysæderne i flere klasser og sælger billetterne til flysæderne med forskellige restriktioner, er det 2.

Læs mere

Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens

Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 5 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 5 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Kapitel 4 analyserede bl.a. hvordan ændringer

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 15 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 14 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Kapitel 1 behandlede udelukkende en

Læs mere

Mikroøkonomi opgavebesvarelse - Efterår 2009

Mikroøkonomi opgavebesvarelse - Efterår 2009 Mikroøkonomi opgavebesvarelse - Efterår 2009 Jonas Sveistrup Hansen - stud.merc.it 18. november 2009 1 Indhold 1 Opgavesæt 1 3 1.1 1.................................. 3 1.2 2..................................

Læs mere

Øvelse 17 - Åbne økonomier

Øvelse 17 - Åbne økonomier Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER A ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 16 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 15 Claus Bjørn Jørgensen Introduktion Vi har indtil videre beskrevet prisdannelse og allokering på et kompetitivt

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Efterspørgsel og udbud

Efterspørgsel og udbud J.Andersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 2, side 1 Kapitel 2 Efterspørgsel og udbud 1. Efterspørgsel og hvad der ligger bag Prisdannelsen og markedsmekanismens funktion er et af

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Priskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel

Priskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel riskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel eller overskudsudbud på markedet. Eksempel maksimalpris på maks : Overskudsefterspørgsel maks

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Landbrugets fremtidsmuligheder

Landbrugets fremtidsmuligheder Landbrugets fremtidsmuligheder Efterårskonference: Landbruget på katastrofekurs? Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab den 17. november 2015 Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og

Læs mere

fundament for AGL Charlotte Bruun 28. marts, 2007 Lektor Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet

fundament for AGL Charlotte Bruun 28. marts, 2007 Lektor Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet Lektor Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet empiriske AGL 28. marts, 2007 empiriske empiriske Makroøkonometriske AGL kalibrering dynamiske AGL Den offentlige sektor AGL empiriske

Læs mere

Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2

Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2 Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2 1. Opsamling fra sidst. Hvilke typer empirisk materiale egner sig til hvilke metoder? Hvad kan vi få belyst gennem forskellige former for statistik? a) Hvad er kvantitativ

Læs mere

1 Markedsefterspørgsel (kapitel 15) 1. Markedseftersspørgselskurven: Sammenhængen mellem markedspris og samlet efterspørgsel på et marked.

1 Markedsefterspørgsel (kapitel 15) 1. Markedseftersspørgselskurven: Sammenhængen mellem markedspris og samlet efterspørgsel på et marked. 1 Markedsefterspørgsel (kapitel 15) 1. Markedseftersspørgselskurven: Sammenhængen mellem markedspris og samlet efterspørgsel på et marked. 2 Fra forbrugerefterspørgsel til markedsefterspørgsel 1. For enhver

Læs mere

Forretningsudvikling i landbruget Ansvarlig GUB Oprettet Projekt: 7483 forretningsudvikling i landbruget Side 1 af 5

Forretningsudvikling i landbruget Ansvarlig GUB Oprettet Projekt: 7483 forretningsudvikling i landbruget Side 1 af 5 Notat SEGES P/S SEGES Økonomi & Virksomhedsledelse Forretningsudvikling i landbruget Ansvarlig GUB Oprettet 22.12.2015 Projekt: 7483 forretningsudvikling i landbruget Side 1 af 5 Forretningsudvikling i

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES

MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGI- PROCES LYKKES er udgivet af SEGES P/S SEGES Økonomi & Virksomhedsledelse Agro Food

Læs mere

Politik og marked (COP)

Politik og marked (COP) Politik og marked (COP) Professor Carsten Daugbjerg, AU, projektleder Lektor Jan Holm Ingemann, AaU Professor Gert Tinggaard Svendsen, AU PhD student Yonatan Schvartzman, AU Adjunkt Kim M. Sønderskov,

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 16 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 15 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Vi har indtil videre kun beskrevet

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

Kapitel 1: Markedet for lejeboliger - et eksempel.

Kapitel 1: Markedet for lejeboliger - et eksempel. Kapitel 1: Markedet for lejeboliger - et eksempel. November 8, 2008 Kapitel 1 er et introducerende kapitel. Ved hjælp af et eksempel illustreres nogle af de begreber og ideer som vil blive undersøgt mere

Læs mere

Danske landmænd dur ikke til at tjene penge

Danske landmænd dur ikke til at tjene penge Rammevilkår vs. driftsledelse Danske landmænd dur ikke til at tjene penge Plantekongres 2016 Årsmøde for Planteproduktion Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur-

Læs mere

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014 university of copenhagen Københavns Universitet Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Beregning af Grenaa Havns regionaløkonomiske virkning på oplandet.

Beregning af Grenaa Havns regionaløkonomiske virkning på oplandet. 1 Beregning af Grenaa Havns regionaløkonomiske virkning på oplandet. Der har igennem de senere år været en stigende interesse og fokus i offentligheden på havnenes økonomiske og lokaliseringsmæssige betydning

Læs mere

1 Monopoler (kapitel 24)

1 Monopoler (kapitel 24) Monopoler (kapitel 24). Vi har indtil nu fokusret på markeder med fuldkommen konkurrence: Virksomheder tager prisen for given. 2. Vi ser nu på et marked med én virksomhed. (a) Virksomheden sætter prisen

Læs mere

Kvantitativ betydning af naturlige ressourcer for vækst: Empiri og alternative former for produktionsfunktioner

Kvantitativ betydning af naturlige ressourcer for vækst: Empiri og alternative former for produktionsfunktioner Makroøkonomi 1, 31/10 2003 Henrik Jensen Kvantitativ betydning af naturlige ressourcer for vækst: Empiri og alternative former for produktionsfunktioner Forekomst af naturlige ressourcer i produktionsprocessen

Læs mere

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold:

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold: Værditest: Generelle retningslinier for vurdering af nye tjenesters indvirkning på markedet Denne vejledning indeholder retningslinier for den vurdering af en planlagt ny tjenestes indvirkning på markedet,

Læs mere

Bilag I. ~ i ~ Oversigt BILAG II MATEMATISK APPENDIKS. The Prisoner s Dilemma THE PRISONER S DILEMMA INTRODUKTION I RELATION TIL SAMORDNET PRAKSIS

Bilag I. ~ i ~ Oversigt BILAG II MATEMATISK APPENDIKS. The Prisoner s Dilemma THE PRISONER S DILEMMA INTRODUKTION I RELATION TIL SAMORDNET PRAKSIS Oversigt BILAG I I THE PRISONER S DILEMMA INTRODUKTION I RELATION TIL SAMORDNET PRAKSIS I I II BILAG II III GENNEMSIGTIGHEDENS BETYDNING III MATEMATISK APPENDIKS V GENERELT TILBAGEDISKONTERINGSFAKTOREN

Læs mere

Brancheanalyse af frisørbranchen

Brancheanalyse af frisørbranchen Brancheanalyse af frisørbranchen For Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg December 2006 Udarbejdet af New Insight A/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrunden for analysen... 3 2. Analysens

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER B

ØKONOMISKE PRINCIPPER B ØKONOMISKE PRINCIPPER B Forelæsning til studiepraktik baseret på Mankiw kap. 3: National Income: Where It Comes From and Where It Goes Kamilla Holmgaard, Jesper Linaa De Økonomiske Råd / Københavns Universitet

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 16 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 15 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Vi har indtil videre kun beskrevet

Læs mere

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Oktober 2011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 2 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 18 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Kapitel 18: Markederne for produktionsfaktorer

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

Landbrugets fremtid hvor går udviklingen hen?

Landbrugets fremtid hvor går udviklingen hen? Landbrugets fremtid hvor går udviklingen hen? På mange områder er landbrugets udvikling forudbestemt! Landbruget følger nogle udviklingstendenser, som er globale, eller som er sikre historiske og vedvarende.

Læs mere

Oversigt. Det dominerende firma. Det dominerende firma vis-a-vis monopolisten (i) Det dominerende firma vis-a-vis monopolisten (ii)

Oversigt. Det dominerende firma. Det dominerende firma vis-a-vis monopolisten (i) Det dominerende firma vis-a-vis monopolisten (ii) Oversigt Det dominerende firma Keld Laursen stitut for dustriøkonomi og virksomhedstrategi, HHK e-mail: kl.ivs@cbs.dk, http://www.cbs.dk/departments/ivs/laursen/ Det dominerende firma vis-a-vis monopolisten

Læs mere

Analyse af vejafgifter for lastbiler og afledte regionale effekter - Implementering af en SCGE model Jeppe Rich, Lektor

Analyse af vejafgifter for lastbiler og afledte regionale effekter - Implementering af en SCGE model Jeppe Rich, Lektor Analyse af vejafgifter for lastbiler og afledte regionale effekter - Implementering af en SCGE model, Lektor jhr@ctt.dtu.dk AUC 2006 11-09-2006 Indhold vorfor er analyser af denne art interessant? vad

Læs mere

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked N O T A T Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked Baggrund og resume Efter i årevis at have rapporteret om et fastfrosset boligmarked, har de danske

Læs mere

UGESEDDEL 4 MAKROØKONOMI 1, 2003. Henrik Jensen Københavns Universitets Økonomiske Institut Hjemmeside: www.econ.ku.dk/personal/henrikj/makro1-e2003/

UGESEDDEL 4 MAKROØKONOMI 1, 2003. Henrik Jensen Københavns Universitets Økonomiske Institut Hjemmeside: www.econ.ku.dk/personal/henrikj/makro1-e2003/ UGESEDDEL 4 MAKROØKONOMI 1, 2003 M -Ø Henrik Jensen Københavns Universitets Økonomiske Institut Hjemmeside: www.econ.ku.dk/personal/henrikj/makro1-e2003/ I uge 39 (23/9 og 26/9) har vi gennemgået: I.b.

Læs mere

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors PROSPEKT TradingAGROA/S Investering i afgrødefutures AgroConsultors TradingAGRO A/S HVORFOR? Peter Arendt og Anders Dahl har i en årrække investeret i afgrødefutures. I de seneste år har de genereret et

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014

Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014 Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014 Økonomien i pelsdyrproduktionen samt erhvervsøkonomiske konsekvenser ved et forbud mod af mink Økonomien

Læs mere

Demografi giver medvind til københavnske huspriser

Demografi giver medvind til københavnske huspriser 2. januar 2012 Demografi giver medvind til københavnske huspriser Københavnsområdet har gennem en årrække oplevet, at flere og flere danskere har fundet det attraktivt at bosætte sig her set i forhold

Læs mere

STRUKTURÆNDRINGER I DANSK LANDBRUG EFTER 2. VERDENSKRIG

STRUKTURÆNDRINGER I DANSK LANDBRUG EFTER 2. VERDENSKRIG STRUKTURÆNDRINGER I DANSK LANDBRUG EFTER 2. VERDENSKRIG Henning Otte Hansen, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet Strukturændringerne i dansk landbrug siden 2. Verdenskrig

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISK PRINCIPPR II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 11 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 32 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Kapitel 31 Åben versus lukket økonomi

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning Overblik Hvad er langvarig stagnation/ secular stagnation? Tæt sammenhæng med

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En inferiør vare er defineret som en vare, man efterspørger

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Analyse af capabiliteter

Analyse af capabiliteter Analyse af capabiliteter Ressourceanalysen deles op indenfor fire områder [s245]: Kapitel 6: Analysing resources basics Kapitel 7: Analysing human resources Kapitel 8: Analysing financial resources Kapitel

Læs mere

Sammenligning af priser mellem lande

Sammenligning af priser mellem lande Dato: 21. maj 2013 Sag: MØK Sagsbehandler: /E SIB Sammenligning af priser mellem lande Produktivitetskommissionen har bedt Konkurrence- og orbrugerstyrelsen om en vurdering af, hvorvidt kvaliteten af en

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Af Svend Rasmussen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet (KU) Disposition Danske landbrugsbedrifter Behov

Læs mere

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008 Øvelse 5 Tobias arkeprand October 8, 2008 Opgave 3.7 Formålet med denne øvelse er at analysere ændringen i indkomstdannelsesmodellen med investeringer der afhænger af indkomst/produktionen. Den positive

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug?

Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug? Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug? Notat Carsten Lynge Jensen, Fødevareøkonomisk Institut, KU 1. Formålet &

Læs mere

Størrelsesøkonomi i dansk landbrug. Michael Friis Pedersen Torsdag den 3. oktober 2013, Kl

Størrelsesøkonomi i dansk landbrug. Michael Friis Pedersen Torsdag den 3. oktober 2013, Kl Størrelsesøkonomi i dansk landbrug Michael Friis Pedersen Torsdag den 3. oktober 2013, Kl. 10.30 11.15 Størrelsesøkonomi i dansk landbrug 2... Størrelsesøkonomi i dansk landbrug Begreberne Eksisterende

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

Til Folketingets Lovsekretariat. Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen.

Til Folketingets Lovsekretariat. Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen. J.nr. 2005-318-0433 Dato: Til Folketingets Lovsekretariat Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen /Thomas Larsen Spørgsmål:»Vil ministeren oplyse, hvilke

Læs mere

MAKRO 2 STRUKTUREL LEDIGHED. Arbejdsløshed = Kompetitivt (løntagende) overudbud af arbejdskraft. Hvorfor falder (real-) lønningerne ikke bare?

MAKRO 2 STRUKTUREL LEDIGHED. Arbejdsløshed = Kompetitivt (løntagende) overudbud af arbejdskraft. Hvorfor falder (real-) lønningerne ikke bare? STRUKTUREL LEDIGHED MAKRO 2 2. årsprøve Forelæsning 10 Kapitel 13 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f09/makro Arbejdsløshed = Kompetitivt (løntagende) overudbud af arbejdskraft. Hvorfor

Læs mere

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning 18. februar 14 Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning Historier om andelsboligforeninger i økonomiske problemer har igennem efterhånden flere år domineret nyhedsbilledet på andelsboligmarkedet.

Læs mere

Øvelse 10. Tobias Markeprand. 11. november 2008

Øvelse 10. Tobias Markeprand. 11. november 2008 Øvelse 10 Tobias Markeprand 11. november 2008 Kapitel 10 i Blanchard omhandler vækst, dvs. økonomien på det lange sigt. For at kunne foretage analyser af vækst og dets årsager må man kunne sammenligne

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 Bilag 3: Notat om metode for indregning af flygtninge i landsfremskrivningen og i den kommunale fremskrivning 26. april 2016 Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 De seneste

Læs mere

U D K A S T NOTAT OM UDBUD AF MULTIHAL 1 BAGGRUND OG PROBLEMSTILLING

U D K A S T NOTAT OM UDBUD AF MULTIHAL 1 BAGGRUND OG PROBLEMSTILLING U D K A S T NOTAT OM UDBUD AF MULTIHAL 1 BAGGRUND OG PROBLEMSTILLING Frederikshavn Kommune indgik i 2011 en OPS-kontrakt med et konsortium bestående af MT Højgaard og DEAS om design, opførelse og efterfølgende

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Efterspørgselsforecasting og Leveringsoptimering

Efterspørgselsforecasting og Leveringsoptimering Efterspørgselsforecasting og Leveringsoptimering 26.05.2011 Bjørn Nedergaard Jensen Berlingske Media 2 En af Danmarks største medieudgivere og leverandør af både trykte og digitale udgivelser. Koncernen

Læs mere

Slides til Makro 2, Forelæsning 2 14. september 2006 Chapter 3

Slides til Makro 2, Forelæsning 2 14. september 2006 Chapter 3 MAKRO FOR DET LANGE (VS. KORTE) SIGT Slides til Makro 2, Forelæsning 2 14. september 2006 Chapter 3 Peter Birch Sørensen og Hans Jørgen Whitta-Jacobsen September 7, 2006 FÆNOMEN: Trend i vigtige, aggregerede

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Kapitel 10 Market Power: Monopoly and Monopsony

Kapitel 10 Market Power: Monopoly and Monopsony Emner Kapitel 10 Market Power: y and Monopsony styrke Årsager til at virks. får monopolstyrke Velfærdseffekter af monopolstyrke Monopsoni Chapter 10 Slide 2 Fuldkommen Konkurrence Fuldkommen konkurrence

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

MAKRO 1 DEN GRUNDLÆGGENDE KLASSISKE MODEL. Lukket økonomi (åben økonomi i kap. 5).

MAKRO 1 DEN GRUNDLÆGGENDE KLASSISKE MODEL. Lukket økonomi (åben økonomi i kap. 5). DEN GRUNDLÆGGENDE KLASSISKE MODEL Lukket økonomi (åben økonomi i kap. 5). MAKRO 1 2. årsprøve Langt sigt. Grundantagelse: Fleksible priser og lønninger naturlig ressourceudnyttelse, BNP udbudsbestemt.

Læs mere

Virksomhedsinvesteringer for alle

Virksomhedsinvesteringer for alle Side 2 Virksomhedsinvesteringer for alle Jan Pedersen Jan Pedersen 2014 Redaktion: Forlaget Solhøj Sats: Forlaget Solhøj 2. udgave, 1. oplag 2015 ISBN: 978-87-996503-8-5 Side 3 Side 4 Forord: Det er målsætningen

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

MAKRO 1 AS-AD-MODELLEN, CH. 13. IS-LM modellen for lukket økonomi gav os en ADkurve (IS) Y = C(Y T )+I(r)+G M. 1. årsprøve (LM) Forelæsning 12

MAKRO 1 AS-AD-MODELLEN, CH. 13. IS-LM modellen for lukket økonomi gav os en ADkurve (IS) Y = C(Y T )+I(r)+G M. 1. årsprøve (LM) Forelæsning 12 AS-AD-MODELLEN, CH. 13 MAKRO 1 1. årsprøve IS-LM modellen for lukket økonomi gav os en ADkurve sådan her: Y = C(Y T )+I(r)+G M P = L(r, Y ) (IS) (LM) Forelæsning 12 Pensum: Mankiw kapitel 13 Aggregeret

Læs mere

PEST analyse. Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet. S i d e 1 11

PEST analyse. Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet. S i d e 1 11 PEST analyse Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet S i d e 1 11 Indhold Forord... 3 1. Hvad er en PEST analyse... 4 2. Hvad er formålet med en PEST analyse... 5 3. Hvordan er en

Læs mere