Priselasticitet: Hvordan hænger pris og efterspørgsel
|
|
- Minna Christensen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Priselasticitet: Hvordan hænger pris og efterspørgsel sammen? (3/3) 299,- kr./stk. 149,- kr./stk. RESUMÉ I tredje og sidste del af den tredelte serie om efterspørgsel går denne artikel i dybden med prisens effekt på efterspørgslen for en vare. Som beskrevet i del 1, er prisen blot én af mange determinanter, der kan påvirke efterspørgslen, men som én af de stærkeste determinanter på tværs af alle varegrupper fortjener den særlig opmærksomhed. Priselasticitet beregnes som ændring i mængde delt med ændring i pris, og jo større en elasticitet, des større effekt vil en prisændring have på efterspørgslen. Vi har tidligere skrevet om hvad efterspørgsel er hvorefter vi indgående har beskrevet hvordan forholdet er mellem købekraft, indkomst og efterspørgsel. Men som vi så i den første af disse artikler, var pris en af de væsentlige efterspørgselsdeterminanter, hvilket er omdrejningspunktet for denne artikel. Som i de to andre artikler gælder det ligeledes, at en vare sidestilles med betegnelsen produkt og alle former for tjenesteydelser, mens aftageren (et individ, en forbruger, en husholdning eller en hel befolkning) af virksomhedens vare betegnes som køberen i denne artikel. Hvad er en efterspørgselskurve? Inden vi går videre med selve begrebet priselasticitet, skal vi have en forståelse for, hvad en efterspørgselskurve egentlig er. Prisen på en given vare kan udtrykkes i en efterspørgselskurve, hvor vi jf. figur 1 kan se, at hvis prisen (Y) ændres, bevæger vi os op eller ned ad efterspørgselskurven ift. mængden (x). Det er måske ikke nogen stor overraskelse, at hvis prisen øges, så falder efterspørgslen, mens den omvendt stiger hvis prisen sænkes - den type logik kender vi fra f.eks. tilbudsvarer i supermarkedet. Figur 1: En simpel lineær efterspørgselskurve Men kan vi forklare, hvorfor det er sådan - altså hvorfor efterspørgselskurven er faldende? Det er en teoretisk antagelse, at efterspørgslen af en vare stiger (under normale omstændigheder), hvis varens pris falder og det skyldes (primært) to forhold: 1. Substitutionseffekten som bygger på antagelsen om at: a) varen bliver billigere ift. til andre varer 1
2 b) er afledt af a), idet vi kan forestille os, at der vil ske et skift fra andre varer, der dækker lignende behov, over mod den vare, som er blevet billigere. 2. Indkomsteffekten, hvor det antages, at køberens disponible indkomst forøges, da der med den samme nominelle indkomst kan købes flere varer end før (også af den vare som din virksomhed producerer). Det er en smule teoretisk, fordi det f.eks. antages, at køberen ikke sparer noget af ekstraindkomsten op, og at de andre varepriser samt indkomsten er konstant, men det er en anden diskussion. For at illustrere ovenstående, har vi udarbejdet et eksempel, hvor figur 2, 3, 4 og 5 skal læses i sammenhæng. I alle figurerne er Y prisen (per kg), mens x er mængden (i tons). Vi forestiller os, at det er prisen og mængden for en vare - lad os sige oksemørbrad. Figur 2: Prisen på oksemørbrad er 150 kroner per kg., og der efterspørges til denne pris 5000 tons Figur 5: prisen på oksemørbrad nedsættes fra 150 kr. per kg. til 90 kr. og vi bevæger os derfor på selve kurven Figur 3: en farlig bakterie mindsker efterspørgslen, dvs. kurven forskydes til venstre Vi ser altså, hvordan nogle af efterspørgselsdeterminanterne (pris, behov og indkomst) påvirker efterspørgselskurven. I praksis vil kurven være krum som anvist i figur 6, hvor Y er pris og x er mængde. Figur 6: En krum prisefterspørgselskurve Figur 4: højere indkomster øger igen efterspørgslen på oksemørbrad dvs. kurven forskydes til højre Kilde: Driftsøkonomi side 248 og egen tilvirkning 2
3 Ændrer vi på en eller flere af efterspørgselsdeterminanterne, ændres prisefterspørgselskurvens beliggenhed i diagrammet. Mere interessant er det dog, at formen på prisefterspørgselskurven kan fortælle os noget om, hvor prisfølsom en vare er - en stejl kurve afspejler en lille følsomhed, mens en flad kurve afspejler en stor følsomhed. Hvis du læste artiklen: Hvordan hænger købekraft, indkomst og efterspørgsel før denne, vil du måske kunne huske, at vi talte om indkomstelasticitet - vi er nu nået frem til priselasticitet. Hvad er priselasticitet? De økonomiske begreber udbud og efterspørgsel er almenkendte for de fleste. Priselasticitet begrebet baserer sig således på et markedsdirigeret samfund, hvor prisen på en vare dikteres af udbuddet og efterspørgslen. Priselasticitet fortæller os altså om, hvor følsom, eller med brug af fagtermet: elastisk, en vares efterspørgsel er ift. til en prisændring for varen, når kun prisen ændres. Hvilket betyder, at vi ved at beregne priselasticiteten, kan se hvilken effekt 1%- point ændring i prisen har for efterspørgselsmængden i %-point, dvs. hvis vi ændrer prisen med 1%-point, vil efterspørgselsmængden så falde eller øges med f.eks. 0,1%, 1%, 2,5% eller noget helt fjerde? Det lyder måske lidt flyvsk, men vi kan gøre det meget konkret, hvis vi tænker i driftsøkonomiske termer, hvor vi ved, at pris gange mængde er lig omsætning. Priselasticitet handler altså om forholdet mellem pris og efterspørgselsmængden, som jo i bund og grund er de to størrelser, som udgør din omsætning og dermed toppen af din bundlinje. B. Hvis priselasticiteten er større end 1 er efterspørgslen elastisk. Så en ændring i efterspørgselsmængden er større end den i prisen, hvilket betyder, at hvis prisen sænkes øges omsætning også (og omvendt). Hvordan beregnes priselasticitet? Som anvist i formlen nedenfor, er beregningen af priselasticitet relativt simpel: Priselasticitet= Ændring i mængde (X) Ændring i pris (Y) C. Hvis priselasticiteten er lig 1 er efterspørgslen neutralelastisk. Så en ændring i efterspørgselsmængden er lig med den i prisen, hvilket betyder at en prisændring ingen effekt vil have på omsætningen. Priselasticitetens fortegn angiver bevægelsens retningen og den numeriske værdi styrken. Da pris og mængde som hovedregel er modsatrettede ift. hinanden, er priselasticiteten negativ (altså at en højere pris betyder en mindre mængde eller omvendt). Du skal derfor være opmærksom på, om udregningen foretages med fortegn eller numerisk (vær særligt opmærksom på diverse hjemmesider, hvor notationen mange steder ikke er tydeliggjort). Vi holder os til numerisk form hvor følgende gælder: A. Hvis priselasticiteten er lig, er efterspørgslen fuldstændig elastisk. Det er et yderpunkt, hvor en hvilken som helst forøgelse af prisen vil få efterspørgselsmængden til at falde til 0 og dermed også omsætningen. I praksis er det nok kun varer, hvis pris er fastsat ved lov, f.eks. hvis en gældende 500 hundredekroners seddel blev solgt for mere end 500 kroner, ville ingen efterspørge den. D. Hvis priselasticiteten er mindre end 1 er efterspørgslen uelastisk. Så en ændring i efterspørgselsmængden er mindre end den i prisen, hvilket betyder, at hvis prisen sænkes, mindskes omsætning også (og omvendt). 3
4 E. Hvis priselasticiteten er lig 0, er efterspørgslen fuldstændig uelastisk, hvilket betyder, at en prisændring ikke har nogen effekt på efterspørgselsmængden, og du således altid kan hæve priserne, da det vil øge omsætningen. I realiteten er det kun produkter, som er livsnødvendige, som findes i denne kategori, idet køberen vil betale hvad som helst for at overleve. Vi kan sige, at efterspørgslen ikke er betinget af prisen. I praksis har vi dog et så bredt udbud af substituerende varer, at dette i vores tid blot er en teoretisk observation. Et eksempel herpå kunne være Apple iphones og ipads. Apples varemærke er så stærkt og kendt, at mange købere vil betale en præmie for Apple-produkter, hvilket betyder, at mange vil fortsætte med at købe, selvom prisen hæves. Alternativt kan vi f.eks. tage flåede tomater. Der findes mange sammenlignelige produkter og sikkert ligeså gode alternativer, så hvis du sælger flåede tomater og hæver prisen, vil folk nok skifte til billigere alternativer (substitution). En måde at fange købere, som substituerer, er ved at have flere pristyper af den samme vare, dvs. en discountudgave, en almindelig udgave og en luksus eller præference orienteret udgave - et godt eksempel herpå er Føtexs Budget, Vores, Princip og Levevis koncept. 2. Hvor nødvendig er din vare egentligt? Hvis vi ser bort fra præferencer som økologi m.m., og således antager, at f.eks. rugbrød er en nødvendighed, så vil denne være uelastisk. Dog vil dit eget mærke brød være elastisk, så hvis du hæver prisen for meget på det vil køberne skifte til andre alternativer. 3. Er din vare en nydelse/vane? De fleste købere er relativt ufølsomme over for ændringer i prisen på nydelse og/eller vane varer som f.eks. alkohol og tobak. Hvis f.eks. afgifter øges og prisen øges, vil efterspørgslen være uelastisk, fordi mange rygere er afhængige, og ikke har nogen alternativer, og derfor vil blive ved med at købe, og ift. alkohol vil vi sikkert ligeledes blive ved med at købe det, fordi det er forbundet med nydelse og hygge. 4. Hvor stor en del af køberens indkomst bruges der på dit produkt? Priselasticiteten for f.eks. en agurk er med al sandsynlighed meget lavere, end for en ny bil. Dvs. at enhedsprisens størrelse i det daglige budget ligeledes har betydning. Og hvad kan vi så bruge det til? A og E er yderpunkter, som vi ikke behøver at bekymre os yderligere om her. Men det kan være fordelagtigt at kende priselasticiteten, hvis du f.eks. vil introducere en rabatperiode, idet du således er bedre stillet ift. din salgsprognose, eller sagt med andre ord, du kan reducere dine usikkerheder og dermed din risiko ift. produktion, efterspørgselsmængden og omsætningen, dvs. at du som virksomhedsejer kan bruge priselasticitet i forhold til, hvordan din omsætning påvirkes, hvis du justerer prisen på din vare. Men vil kunderne overhovedet reagere ift. priselasticitet? Det afhænger af en række faktorer, hvoraf vi har listet 8 nedenfor: 1. Har du et unikt produkt? Hvis dit produkt er unikt og kunderne er bundet tæt til det, vil der sandsynligvis være uelastisk efterspørgsel ift. pris. 5. Hvor loyale er dine købere? Hvis du formår at opbygge en høj grad af loyalitet (eller meget høj kundetilfredshed) blandt dine købere, vil dette reducere prisfølsomheden og dermed reducerer priselasticiteten. 6. Markedsfører du din vare effektivt? Du kan vinde nye købere og opbygge loyalitet hos de nuværende ved at fortælle, hvordan din vare kan skabe værdi for køberen gennem markedsføring. Hvis din markedsføring fungerer effektivt, skulle den gerne øge efterspørgslen. 7. Hvor er din vare i dens livscyklus? Priselasticiteten varierer alt efter hvor din vare er i dens livscyklus. Hvis du lige har lanceret varen, og der er få konkurrenter, er priselasticiteten relativt uelastisk. Men i takt med at andre virksomheder hopper med på vognen, øges udvalget af varer og samtidig øges priselasticiteten. Hvis din vare har været 'derude' et stykke tid (blevet allemandseje) og dermed er i slutningen af dens livscyklus, kan køberne blive meget følsomme over for prisen. Rabat i den ene eller anden form er i dette stadie meget almindeligt. 8. Hvilket marked er dine købere i? Der findes overordnet set to forskellige typer af markeder: Producentvaremarkedet (B2B): varerne, som handles, 4
5 anvendes til erhvervsformål, dvs. produktion, mellemhandler, videresalg eller institutionelt. Konsumentvaremarkedet (B2C): varerne, som handles, anvendes til dækning af personlige behov, herunder både de daglige og længerevarende. I praksis kan det være, at du opererer i begge markeder, men med overvægt i en af typerne. Vi håber, at du nu har fået en dybere forståelse for, hvordan pris og efterspørgsel hænger sammen, og hvordan dette kan tænkes ind i din virksomhed. Hvis du er nysgerrig på at vide mere om efterspørgsel, og du endnu ikke har fået læst de første to dele af denne artikelserie, så læs: Hvad er efterspørgsel eller Hvordan hænger købekraft, indkomst og efterspørgsel sammen? Kilder: 1) Driftsøkonomi, Peter Lynggaard, 5 udgave, 3 oplag. Handelshøjskolens Forlag 2) Makro Økonomi - introduktion til teori og politik, Helge Brink. Jurist- og Økonomforbundets Forlag 3) 5
Erhvervsøkonomi 12/11/2006
Efterspørgsel Peter Lynggaard Driftsøkonomi Kapitel 9 Efterspørgsel def. Den mængde af en bestemt vare, som et individ en husholdning en hel befolkning (på et markedsområde) er villig til at købe inden
Læs mereKapitel 15: Markedsefterspørgsel
November 29, 2008 Indledning individuel efterspørgsel: maximering af nytte under budgetbegrænsning Ligevægt: udbud er lig efterspørgsel afgørende: den samlede efterspørgsel Centralt: hvordan afhænger efterspørgslen
Læs mere1 Markedsefterspørgsel (kapitel 15) 1. Markedseftersspørgselskurven: Sammenhængen mellem markedspris og samlet efterspørgsel på et marked.
1 Markedsefterspørgsel (kapitel 15) 1. Markedseftersspørgselskurven: Sammenhængen mellem markedspris og samlet efterspørgsel på et marked. 2 Fra forbrugerefterspørgsel til markedsefterspørgsel 1. For enhver
Læs mere1 Markedsefterspørgsel (kapitel 15)
1 Markedsefterspørgsel (kapitel 15) 1. Markedsefterspørgselskurven: Viser sammenhængen mellem markedspris og samlet efterspørgsel på et marked. 1 2 Fra forbrugerefterspørgsel til markedsefterspørgsel 1.
Læs mere7 Virksomhedens markedssituation
7 Virksomhedens markedssituation Når du har studeret dette kapitel, er du i stand til at: Forklare efterspørgselsfunktionen Forklare prisens betydning for efterspørgslen. Priselasticitet/prisfølsomhed
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER I
ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 5 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 5 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Kapitel 4 analyserede bl.a. hvordan ændringer
Læs mereVejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi
Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En isokvant angiver de kombinationer af inputs, som resulterer i en given
Læs merePris kapitel 13 side 189
Pris kapitel 13 side 189 Oversigt Prisstrategi Priselasticitet Prisfastsættelsesmetoder Prisdifferentiering Prisfastsættelse for nye produkter hp://jyskebank.tv/012220820081297/hj pris signalerer hj kvalitet
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER I
ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 4 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 4 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Kapitel 3 påpegede mulige gevinster ved
Læs merePriskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel
riskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel eller overskudsudbud på markedet. Eksempel maksimalpris på maks : Overskudsefterspørgsel maks
Læs mereRettevejledning til eksamen i Introduktion til økonomi
Rettevejledning til eksamen i Introduktion til økonomi 3 timers prøve med hjælpemidler, d. 1. Januar 009 Samtlige spørgsmål ønskes besvaret. Opgavens vægt i karaktergivningen er angivet ved hver opgave.
Læs mere1 Monopoler (kapitel 24)
Monopoler (kapitel 24). Et monopol de neres som et marked hvor kun én virksomhed opererer. (a) Virksomheden bestemmer prisen p for godet. Herefter beslutter forbrugerne hvor meget de efterspørger og output
Læs mereKapitel 16 Pris. Kalkulationer Opgave 16.1. 1. Forklar, hvilke af udtalelserne, der er rigtige.
Kapitel 16 Pris Kalkulationer Opgave 16.1 1. Forklar, hvilke af udtalelserne, der er rigtige. Nr. Udtalelser Rigtig/forkert 1. Kunderne signalerer om prisen er OK ved at købe eller lade være at Rigtig
Læs mereFinansøkonom 2009/11 Globaløkonomi Mikroteori
Finansøkonom 2009/11 Globaløkonomi Mikroteori Opgaver til kapitel 1 og 2 Opgave 1 I lærebogen på side 15 nævnes begrebet cost benefit analyse. Giv et forslag til, hvilke elementer der skal inddrages i
Læs mereEmneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:
Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering
Læs mereKap Introduktion 4. februar :19
Kap 1+2 - Introduktion 4. februar 2013 14:19 Definitioner og introduktion Økonomi er baseret på makro og mikro. Mikro økonomi er det enkelte marked Makro er aggregering over alle markeder inden for et
Læs mere1. Hvis en US dollar koster 0,6300 euro og et britisk pund koster 1,9798 dollar, hvad koster da et pund målt i euro?
MAKROøkonomi Kapitel 5 Valuta Vejledende besvarelse Opgave 1 1. Hvis en US dollar koster 0,6300 euro og et britisk pund koster 1,9798 dollar, hvad koster da et pund målt i euro? 1 GBP = 0,6300 1,9798 =
Læs merePointen med Differentiation
Pointen med Differentiation Frank Nasser 20. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:
Læs mereKap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen
Side 1 af 5 Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Når flyselskaberne opdeler flysæderne i flere klasser og sælger billetterne til flysæderne med forskellige restriktioner, er det 2.
Læs merematx.dk Mikroøkonomi
matx.dk Mikroøkonomi Dennis Pipenbring 31. august 2011 Indold 1 Udbuds- og efterspørgselskurver 3 1.1 Lineær.............................. 4 1.2 Eksponentiel........................... 5 1.3 Potens..............................
Læs mereAnalyse. Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen. 16. marts Af Sebastian Skovgaard Naur
Analyse 16. marts 2017 Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen efter energiteknologi Af Sebastian Skovgaard Naur I notatet analyseres makroøkonomiske effekter af en lineær stigning i efterspørgslen
Læs mereBesvarelse af opgaver - Øvelse 7
Besvarelse af opgaver - Øvelse 7 Tobias Markeprand 20. oktober 2008 IS-LM Opgave 5.7 Politik-blanding. Foreslå en politik-blanding til at opnå hvert af disse målsætninger: Svar: En stigning i Y med en
Læs mereVejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2007I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I
Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2007I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner OPGAV 1 1.1 Forkert. n vare er rivaliserende, hvis én persons forbrug af varen gørdetumuligtforandrepersoneratforbrugesamevare.
Læs mereSådan finder du din virksomheds vækstpotentiale
3 sikre steps til din virksomheds vækst Hvis du er iværksætter, selvstændig eller virksomhedsejer har du sandsynligvis stiftet bekendtskab med en forretningsplan. En del interessenter som banken, potentielle
Læs mereOpgave 1: Sommereksamen maj 2000. Spørgsmål 1.1: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet:
Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Sommereksamen maj 2000 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor der
Læs mereBudgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag
Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER I
ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige
Læs mere2 Risikoaversion og nytteteori
2 Risikoaversion og nytteteori 2.1 Typer af risikoholdninger: Normalt foretages alle investeringskalkuler under forudsætningen om fuld sikkerhed om de fremtidige betalingsstrømme. I virkelighedens verden
Læs mereStudienummer: /2/2019. Antag, at virksomhederne træffer beslutninger under fuldkommen konkurrence.
Mikroøkonomi eksamen Del 1 (vægt 50%): Markedet (Kristian) Virksomheder anvender ofte forskellige typer af arbejdskraft, eksempelvis ufaglært arbejdskraft. Besvar venligst følgende 4 spørgsmål med udgangspunkt
Læs mere1 Monopoler (kapitel 24)
Monopoler (kapitel 24). Vi har indtil nu fokusret på markeder med fuldkommen konkurrence: Virksomheder tager prisen for given. 2. Vi ser nu på et marked med én virksomhed. (a) Virksomheden sætter prisen
Læs mereForbrugeroverskud, ækvivalerende og kompenserende variationer
Forbrugeroverskud, ækvivalerende og kompenserende variationer Introduktion Undervisningsnote til Mikro A, af Ole Kveiborg og Michael Teit Nielsen Vi har kigget en hel del på, hvordan forbrugeren reagerer
Læs mereSinglerne vinder mest på skatteudspillet!
21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk
Læs mereJesper Jespersen Henrik R. Jensen. Introduktion til. Makro. økonomi 2. UDGAVE. Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Jesper Jespersen Henrik R. Jensen Introduktion til Makro økonomi 2. UDGAVE Jurist- og Økonomforbundets Forlag Introduktion til Makroøkonomi Jesper Jespersen Henrik R. Jensen Introduktion til Makroøkonomi
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 232 Offentligt J.nr. 2011-269-0039 Dato: 15. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar.
Læs mereHjemmeopgavesæt 1, løsningsskitse
Hjemmeopgavesæt 1, løsningsskitse Teacher 26. oktober 2008 OPGAVE 1 1. Den samlede efterspørgsel, Z findes ved: Z = C + I + G = 40 + 0.8(Y 150 0.25Y ) + 80 + 400 = 0.6Y + 400 Ligevægtsindkomsten bliver:
Læs mereVismandsspillet og makroøkonomi
Vismandsspillet og makroøkonomi Dette notat om makroøkonomi er skrevet af Henrik Adrian, Helge Gram Christensen, Morten Gjeddebæk og Ernst Jensen på et udviklingsseminar mellem matematik og samfundsfag
Læs mereØvelse 17 - Åbne økonomier
Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)
Læs mereHD(R) 2.del Finansiel Styring 12.06.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider
1 af 1 sider Opgave 1.: Generelt må det siges at ud fra opgaveteksten er der ingen overordnet plan for koncernens likviditetsstyring. Især de tilkøbte selskaber arbejder med en høj grad af selvstændighed,
Læs mereRegnskabsanalyse: Common-size analyse og indeksanalyse af regnskab
Regnskabsanalyse: Commonsize analyse og indeksanalyse af regnskab Commonsize analyse af resultatopgørelse () Commonsize Analyse Virksomhed: Det Lune Brød Virksomhed: Bageriet Kr. % Kr. % 1,125,465.0% 54,545,640.0%
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER I
ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige
Læs mereSammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 2. september 212 Dan Knudsen Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Resumé: Papiret sammenholder effekten af en renteforøgelse
Læs mereBRANCHEANALYSE MALERE
BRANCHEANALYSE MALERE Vi er konservative. Vi tjener pengene, inden vi bruger dem, og vi har ingen lån eller kassekredit. Citat fra en BDO-kunde 3 BRANCHEANALYSE MALERE Malerne fastholder omsætningsniveauet
Læs mere1 Monopoler (kapitel 24)
Monopoler (kapitel 24). Vi ser nu på et marked med én virksomhed. (a) Virksomheden sætter prisen p. Forbrugere tager derefter pris for givet og output bestemmes ved efterspørgselsfunktion D(p). (b) - eller
Læs mereTil Folketingets Lovsekretariat. Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen.
J.nr. 2005-318-0433 Dato: Til Folketingets Lovsekretariat Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen /Thomas Larsen Spørgsmål:»Vil ministeren oplyse, hvilke
Læs mereGrafmanipulation. Frank Nasser. 14. april 2011
Grafmanipulation Frank Nasser 14. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette er
Læs mereImpuls og kinetisk energi
Impuls og kinetisk energi Peter Hoberg, Anton Bundgård, and Peter Kongstad Hold Mix 1 (Dated: 7. oktober 2015) 201405192@post.au.dk 201407987@post.au.dk 201407911@post.au.dk 2 I. INDLEDNING I denne øvelse
Læs mereIS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi.
IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. Det har ikke været nødvendigt at skelne mellem 1) Indenlandsk efterspørgsel efter varer 2) Efterspørgsel efter indenlandske varer For den åbne økonomi er
Læs mereDobbelt ABC-analyse: Hvilke produkter er vigtigst for din forretning?
Dobbelt -analyse: Hvilke produkter er vigtigst for din forretning? ntal ordrer + = RESUMÉ 0/0-reglen er et mantra, vi ofte støder på, men hvor stammer det fra, og hvordan kan det anvendes i forhold til
Læs mereKapitel 1: Markedet for lejeboliger - et eksempel.
Kapitel 1: Markedet for lejeboliger - et eksempel. November 8, 2008 Kapitel 1 er et introducerende kapitel. Ved hjælp af et eksempel illustreres nogle af de begreber og ideer som vil blive undersøgt mere
Læs mereDet Rene Videnregnskab
Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,
Læs mereStedprøve Marts 1999, opgave 1 (40%):
Stedprøve Marts 999, samlet Stedprøve Marts 999, opgave (4%): Spørgsmål.: Giv en vurdering af de to prisfastsættelsesmetoder, man har anvendt i de foregående to år. Metoden der blev anvendt for to år siden
Læs mereSammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Martin Vesterbæk Mortensen Arbejdspapir 22. Marts 211 Sammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud Resumé: I denne note sammenlignes effekten
Læs mereDel 1 Salgets forudsætninger. Til gennemsyn Forlaget 94
Del 1 Salgets forudsætninger Til gennemsyn Forlaget 94 2 g r u n d b o g i salg Salgets forudsætninger en introduktion Emnerne i bogens første del har relation til virksomhedens placering, branche, konkurrencesituation,
Læs mereRentevåbnet løser ikke vækstkrisen
. marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne
Læs mereHjemmeopgavesæt 3, løsningsskitse
Hjemmeopgavesæt 3, løsningsskitse Teacher 16. december 2008 Opgave 1 Antag, at Phillipskurven for en økonomi er givet ved (B t er inflationen til tid t, B er den forventede inflation til tid t, : er mark-up
Læs mereAfleveringsopgave 1 Logistik
Afleveringsopgave 1 Logistik Besvaret af Trine Kornum Christiansen Spørgsmål 1 Analyser og vurder virksomhedens logistiske situation. Hansens Bryggeri A/S (herefter HB) har flere konkrete logistiske problemer:
Læs mereNyhed. December 2009 REVITALISERING
Nyhed December 2009 Nyhed 1 / 4 Laver man intelligent opdatering af sine produkter, skabes der et større økonomisk udbytte. Økonomisk udbytte Når der tales om produktudvikling, kommer der som regel et
Læs mereSammenligning af varekøbsmultiplikatorer i ADAM og SMEC
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Nina Bech Runebo & Martin Vesterbæk Mortensen Arbejdspapir* 2. februar 211 Sammenligning af varekøbsmultiplikatorer i ADAM og SMEC Resumé: I denne note sammenlignes multiplikatorer
Læs mereKundetilfredshedsundersøgelse 2012. Hovedrapport
Kundetilfredshedsundersøgelse 2 Hovedrapport Samlet resultat 2 3 Tilfredshed og Loyalitet Grafen til højre viser de samlede score for tilfredshed og loyalitet blandt de adspurgte kunder. På de næste sider
Læs mereMarts 2009. Produktudviklingens paradoks
Nyhed Marts 2009 Produktudviklingens Nyhed 1 / 5 Produktudviklingens Hos Artlinco lever vi af at skabe holistisk produktudvikling for vores kunder. I november 2009 vendte vi imidlertid kikkerten mod os
Læs mereHvad kan økonomi også bruges til?
Hvad kan økonomi også bruges til? Rus-intro 29. August 2007 Lektor, Sundhedsøkonomi Præsentation Mat-øk er fra København, 1992-1998 Ph.d. på Polit, København, 1999-2002 3 år i sektorforskning. 1 år på
Læs mereVejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I
Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende
Læs mereS Offentligt. Til Folketingets Lovsekretariat
S 5052 - Offentligt J.nr. 2007-418-043636 Dato: 28. juni 2007 Til Folketingets Lovsekretariat Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål S 5052 af 21. juni 2007 indleveret af Morten Homann (SF). Kristian
Læs mereIndledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende
Læs mereSådan lægger du dig i selen - for at være den bedste!!
Sådan lægger du dig i selen - for at være den bedste!! v. Ulrik Simonsen Driftsøkonomikonsulent Kolding Herreds Landbrugsforening 7634 1700 / uls@khl.dk Dansk Holstein-Aftenmøde Mandag den 28. februar
Læs mereBør kragerne flyve mod øst?
Bør kragerne flyve mod øst? Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast),
Læs mereCUSTOMER LIFETIME VALUE. Et værktøj, der undersøger livstidsværdien af dine kunder
CUSTOMER LIFETIME VALUE Et værktøj, der undersøger livstidsværdien af dine kunder 1 Introduktion Med Customer Lifetime Value (CLV) kan du beregne den relative værdi af dine kunder. Ved at undersøge hvilke
Læs mereMikro II, Øvelser 4. 0, 002x 1 + 0, 0034x 2 = 100
Mikro II 018I Øvelser 4, side 1 Mikro II, Øvelser 4 1. To virksomheder konkurrerer på et marked, hvor forbrugernes efterspørgsel er tilnærmelsesvis lineær, og hvor der maximalt kan sælges 100000 enheder,
Læs mereLynprøve. Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret Nogle svar
Opgave 1. Lynprøve Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret 2005 Nogle svar 1.1 Korrekt. Dette er jo Fisher-effekten baseret på Fisher-ligningen, i = r + π eller "more precisely written" i = r + π e. Realrenten
Læs mereFabrikken Eithtsde A/S fremstiller køkkenarmaturer, som den primært sælger til VVS-installatører og til store forretningskæder.
Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgaverne: Stedprøve April 2000 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor der skal
Læs mereMarkante sæsonudsving på boligmarkedet
N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige
Læs mereDriftsøkonomiseminar HA 3. semester. Gruppe 13
Driftsøkonomiseminar Efterår 2004 Side 1 af 18 Titelblad Dato: Efterår 2004 Berglind Thorsteinsdottir Charlotta Rosenquist Daniel Dock Skogemann Lise Pedersen Maria Rasmussen Susanne Lund Olesen Side 2
Læs mereKonjunkturteori I: Den statiske model. Carl-Johan Dalgaard Økonomisk Institut Københavns Universitet
Konjunkturteori I: Den statiske model Carl-Johan Dalgaard Økonomisk Institut Københavns Universitet 1 Agenda Lidt rammeantagelser Husholdningerne (den repræsentative husholdning) Nyttemax. valg af fritid
Læs mereSubstitutions- og indkomsteffekt ved prisændringer
Substitutions- og indkomsteffekt ved prisændringer Erik Bennike 14. november 2009 Denne note giver en beskrivelse af de relevante begreber omkring substitutions- og indkomsteffekter i mikroøkonomi. 1 Introduktion
Læs mereKonservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen
Konservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen De Konservative foreslår i forlængelse af regeringens udspil om at afskaffe efterlønnen at sætte topskatten ned, så den højeste marginalskat
Læs mereOmeksamen. ERHVERVSØKONOMI 8.. august 2002 Eksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte
Aalborg Universitet HD-studiet l.del l 139 Omeksamen ERHVERVSØKONOMI 8.. august 2002 Eksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte Dette opgavesæt består af 4 opgaver, der vejledende forventes
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER B
ØKONOMISKE PRINCIPPER B Forelæsning til studiepraktik baseret på Mankiw kap. 3: National Income: Where It Comes From and Where It Goes Jesper Linaa De Økonomiske Råd / Københavns Universitet Oktober 2016
Læs mereMikro II, Øvelser 1. a 2bx = c + dx. 2b + d
Mikro II 2018I Øvelser 1, side 1 Mikro II, Øvelser 1 Det præcise forløb af øvelsestimerne aftales på holdene. Det gælder dog generelt, at der kræves aktiv deltagelse fra de studerende. Bemærk, at sidste
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 600 (Alm. del) af 20. september
Læs mereStigende friværdier men hvad vil vi bruge dem til?
1.kvt.1998 1.kvt.2000 1.kvt.2002 1.kvt.2004 1.kvt.2006 1.kvt.2008 1.kvt.2010 1. kvt.2012 1. kvt.2014 1. kvt.2016 1. kvt.2018 3. september 2018 Stigende friværdier men hvad vil vi bruge dem til? Boligejernes
Læs mereLP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV
LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en
Læs mereAnnette, Janni, Angelina og Louise Salg og markedsføring
Ugeopgave Efter jeres analyse og beskrivelse af Georg Jensen Damask nuværende situation, skal I komme med et oplæg på hvordan I ser virksomheden udvikle sig de næste 3 år. Dertil skal I udarbejde en konkret
Læs mereBeregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring
Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet
Læs mereDette blogindlæg er oprindeligt en LinkedIn-artikel, delt den 14. september 2018.
Dette blogindlæg er oprindeligt en LinkedIn-artikel, delt den 14. september 2018. Af Centerchef Dorte Bukdahl og Projektchef Robin Vickery Copenhagen Dome Videnscenter for Socialøkonomi Hvad byder fremtiden
Læs mereDanskernes boligpris i bedre match med indkomsten
30. september 2013 Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten Danmarks Statistik har for nyligt i en større publikation gjort status over indkomsterne i Danmark. Dykker man ned i publikationen,
Læs mereER GODT STRATEGIARBEJDE GULD VÆRD?
12 TEMA: STRATEGI ER GODT STRATEGIARBEJDE GULD VÆRD? ARTIKEL AF MIKAEL VEST Oplever I som virksomhed ofte, at dagligdagens udfordringer overskygger langsigtet tænkning? Hvis ja, så er her en række tips
Læs mereFunktionsterminologi
Funktionsterminologi Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette
Læs mereRettevejledning til eksamensopgave i Makroøkonomi, 2. årsprøve: Økonomien på kort sigt Eksamenstermin 2005 II
Rettevejledning til eksamensopgave i Makroøkonomi, 2. årsprøve: Økonomien på kort sigt ksamenstermin 25 II Ad spørgsmål 1: n permanent finanspolitisk lempelse i euroland vil i modellen (1) til (3) manifestere
Læs mereDe rigtige reelle tal
De rigtige reelle tal Frank Villa 17. januar 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion
Læs mereMaksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet
19. maj 2014 Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet Vi har set nærmere på udviklingen på andelsboligmarkedet i Region Hovedstaden i første kvartal 2014 med udgangspunkt i vores kendskab
Læs mere1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER
i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man
Læs mereSMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane
SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane Tillidskrise, beskæftigelseskrise og ophør af håndværkerfradraget. Der har været langt mellem de positive historier om økonomien i medierne. Det smitter
Læs mereEstimering af importrelationen for tjenester ikke indeholdende søtransport
1 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Martin Vesterbæk Mortensen 11. september 213* Estimering af importrelationen for tjenester ikke indeholdende søtransport Resumé: I dette papir fremlægges
Læs mereVirksomhedsprofil Variable omkostninger: Vælger løsningsforslag 2 Målgruppe:
Virksomhedsprofil Fur Bryghus ApS er et dansk mikrobryggeri som blev grundlagt d. 30. september 2004. Virksomheden er ejet af familien Fog og blev også grundlagt af denne. Virksomheden startede i 2004
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2010 Institution Holstebro Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx International økonomi
Læs mereNYHEDSBREV. Risikostyring og beliggenhed. Effekten under nedture. 31 Oktober Kære læser
NYHEDSBREV Risikostyring og beliggenhed Kære læser Med dette nyhedsbrev starter vi et nyt fokus som du fremadrettet vil se i vores nyhedsbreve: Risikostyring. Risikostyring er ret afgørende for dine profitter,
Læs mereBrug matematiske modeller til at optimere din drift
Brug matematiske modeller til at optimere din drift Matematiske modeller kan være en stor hjælp i beslutningstagen-og planlægningsaktiviteter på både et operationelt, taktisk og strategisk niveau. Matematiske
Læs mereMængdeandel 25% 20% 15% 10% Figur 1: Mængdeandelen (%) af økologisk frugt og grønt for forskellige segmenter
ICROFS nyt 1/2009 Medierne rolle i det øgede forbrug af økologi Mediernes øgede fokusering på at økologi er sundt samt omtale af fund af pesticider i frugt og grønt kan måske være en del af forklaring
Læs mere