Opfølgende undersøgelse af danske rustfrit stål-svejsere, tidligere undersøgt i 1987

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Opfølgende undersøgelse af danske rustfrit stål-svejsere, tidligere undersøgt i 1987"

Transkript

1 2882 H:S Righospitalet, Neurocentret, Neurokirurgisk Afdeling NK og Klinik for Paraog Tetraplegi. Litteratur 1. Ollivier CP. Traite de la moelle epiniére et de ses maladies. 2nd edition. Vol 1. Paris: Crevot, 1827: Abbe R, Coley WB. Syringomyelia, operation exploration of cord, withdrawal of fluid, exhibition of patient. J Nerv Ment Dis 1892;10: Milhorat TH, Johnson RW, Milhorat RH et al. Clinicopathological correlation in syringomyelia using axial magnetic resonance imaging. Neurosurg 1995;35: Cossa P. Syringomyélie secondaire a une blessure de la moelle dorsale supérieure. Rev Neurol 1943;73: Wang D, Bodley R, Sett P et al. A clinical magnetic resonance imaging study of the traumatised spinal cord more than 20 years following injury. Paraplegia 1996;34: Sgouros S, Williams B. Management and outcome of post-traumatic syringomyelia. J Neurosurg 1985;85: Perrouin-Verbe B, Lenne-Aurier K, Robert R et al. Posttraumatic syringomyelia and posttraumatic spinal canal stenosis: a direct relationship: review of 75 patients with a spinal cord injury. Spinal Cord 1998;36: Hida K, Iwasaki Y, Imamura H et al. Posttraumatic syringo-myelia: its characteristic magnetic resonance imaging findings and surgical management. Neurosurgery 1994;35: Terré R, Vallès M, Vidal J. Post-traumatic syringomyelia following complete neurological recovery. Spinal Cord 2000;38; Sett P, Crockard HA. The value of magnetic resonance imaging (MRI) in the follow-up management of spinal cord injury. Paraplegia 1991;26: Backe HA, Betz RR, Mesgarzadeh M et al. Post-traumatic spinal cord cysts evaluated by magnetic resonance imaging. Paraplegia 1991;29: Batzdorf U, Klekamp J, Johnson JP. A critical appraisal of syrinx cavity shunting procedures. J Neurosurg 1998;89: Steinmetz A, Aschoff A, Kunze S. Complications. Acta Neurochir 1993; 123: Nielsen OA, Biering-Sørensen F, Bötel U et al. Posttraumatic syringomyelia. Spinal Cord 1999;37: Opfølgende undersøgelse af danske rustfrit stål-svejsere, tidligere undersøgt i 1987 ORIGINAL Cand.scient. MEDDELELSE Lisbeth Ehlert Knudsen & mag.art. Herman Burr Resumé Introduktion: En kohorte på 226 personer, som deltog i et biomoniteringsstudium af svejsning i rustfrit stål i 1987, indgår i et europæisk studium af sammenhæng mellem cancerrisiko og skader på kromosomer. Separat for nordiske og italienske populationer er der fundet en øget cancerrisiko i grupper af personer med et højt antal kromosomskader, målt flere år før registrering af personens cancer. Materiale og metoder: Det europæiske studium har fulgt det tidligere studium op med spørgeskemaer/interview for at kortlægge påvirkninger i tidsrummet mellem blodprøvetagningen til kromosomanalysen og for opfølgning i registre. Spørgeskemaundersøgelsen, der blev gennemført i Danmark, indeholdt tillige spørgsmål fra og 1995-runderne i Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Resultater: Af de 144, som svarede, angav 74 at arbejde på samme arbejdsplads som i Sammenligning af svar for den veldefinerede gruppe af svejsere med NAK-data (svar fra hele gruppen af lønmodtagere som sådan og fra undergruppen af metalarbejdere) viste nogle forskelle i arbejdsmiljøpåvirkningerne: mere støj og varme samt dårligere belysning. Der blev ikke fundet forskelle i andelen af svejsere, som angav dårligt selvvurderet helbred, når der blev sammenlignet med gruppen af lønmodtagere som sådan og med gruppen af metalarbejdere. Kun ganske få havde kendskab til grænseværdien for svejserøg, men et flertal mente, at arbejdsmiljøet var blevet forbedret gennem de seneste ti år. Diskussion: Undersøgelsen bekræfter eksponering blandt svejsere, som arbejder med rustfrit stål. Grænseværdien er nedsat siden 1987, hvorfor der i dag må antages at være en nedsat risiko for kræftudvikling ved arbejde med rustfrit stål-svejsning. I alt 226 mænd deltog i 1987 i en undersøgelse af rustfrit stålsvejseres belastning med bl.a. krom og nikkel [1]. Der blev målt udsættelser i indåndingsluften, og blod og urin blev også undersøgt. Som mål for tidlig skadelig effekt blev der blandt andet undersøgt for kromosomskader i hvide blodceller. Resultaterne viste klare forskelle på belastningen i indåndingsluft, urin og blod hos svejsere og referencepersoner uden svejsearbejde, og der var også højere belastning ved elektrodesvejsning end ved tungsten inert gas (TIG)-svejsning. Specielt var det bemærkelsesværdigt, at antallet af kromosomskader, målt ved analyser for kromosomaberrationer var forhøjet hos elektrodesvejsere, hvorimod et andet mål for kromosomskader, søster-kromatid-udvekslinger var lavere hos de eksponerede. Se Tabel 1 fra [1], med data fra de 207 undersøgelsespersoner, der i 1987 havde entydig eksponering de forudgående 6 mdr. som henholdsvis kontrolpersoner og svejsere. I en nærmere opfølgning i et ph.d.-studium [2] af DNA-skader og DNA-reparation pegede man på en sammenhæng mellem lavere sister chromatid exchange (SCE) og en ændret fordeling i B- og T-lymfocytter ved belastende svejsearbejde. Den danske undersøgelses resultater indgik senere i nordiske og europæiske studier [3, 4], som viste, at et forhøjet antal af kromosomaberrationer i de hvide blodceller er forbundet med en øget kræftrisiko. Dette er fundet i to kohorter fra henholdsvis Norden og Italien (Tabel 2). For at undersøge om arbejdsmæssig eksponering bidrager til sammenhængen mellem forhøjede antal kromosomskader og øget risiko for forringet helbred, blev personerne bedt om at besvare et spørgeskema vedrørende eksponering og selv-

2 UGESKR LÆGER 165/ JULI Tabel 1. Hovedresultater fra undersøgelsen i Blandet elektrode- og tung- Reference- sten inert gas Metal inert gas personer (TIG)-svejsere TIG-svejsere (MIG)-svejsere Antal personer Rygere (%) Job-anciennitet, år 5,5 ± 6,6 a 8,8 ± 9,7 8,9 ± 7,8 9,6 ± 11,5 Totalstøv (mg/m 3 ) 0,44 ± 0,23 0,96 ± 0,61 b 0,98 ± 1,33 b 1,01 ± 0,43 b Krom i luft (µg/m 3 ) 2,3 ± 2,3 17,4 ± 13,8 b 27,7 ± 60,4 b 14,7 ± 6,2 b Nikkel i luft (µg/m 3 ) 1,4 ± 1,8 11,7 ± 12,9 b 15,2 ± 17,3 b 11,6 ± 9,2 b Kromat i luft (µg/m 3 ) Nd 4,9 ± 11,8 b 2,3 ± 6,2 b 1,7 ± 0,8 b Krom i urin (µmol/mol kreatinin) 0,8 ± 0,8 4,7 ± 4,8 b, c 2,7 ± 3,4 b 2,5 ± 1,9 b Nikkel i urin (µmol/mol kreatinin) 2,5 ± 2,2 4,8 ± 4,5 b 3,8 ± 3,7 b 3,0 ± 4,6 Krom i serum (nmol/l) 5,1 ± 3,9 9,0 ± 5,5 b, c 6,7 ± 5,9 b 8,8 ± 7,2 b Nikkel i serum (nmol/l) 14,7 ± 11,1 14,0 ± 7,3 13,7 ± 5,6 b 14,2 ± 3,9 Sister chromatid exchange (SCE) 7,9 ± 1,3 7,2 ± 1,1 b 7,6 ± 1,0 7,6 ± 0,9 (gennemsnit/celle) Chromosomal aberration 1,63 ± 1,41 2,30 ± 1,93 b 1,77 ± 1,49 1,91 ± 1,38 (pr. 100 metafaser) DNA-reparationskapacitet 32,0 ± 17,2 30,0 ± 14,0 37,5 ± 19,0 38,6 ± 23,0 Sædkvalitet, klinisk vurdering 3,0 (n = 45) d 3,5 (n = 18) 3,0 (n = 41) a) Gennemsnit ± standardafvigelse. b) Signifikant forskellig fra referencepersonerne. c) Signifikant forskellig fra TIG-svejsere. d) Median, andre opdelinger af grupperne. vurderet helbred i tidsrummet Endvidere blev personernes evt. data i Landspatientregisteret, Cancerregisteret og Dødsårsagsregisteret søgt. Metode Undersøgelsespersonerne I forbindelse med det skriftlige informerede samtykke i 1987 til deltagelse i undersøgelsen med afgivelse af prøver, blev deltagerne opfordret til at opgive cpr-nummer. Der er med hjælp fra Det Centrale Personregister korrekt identificeret cpr-numre for 217 af de 226 personer. De manglende ni cprnumre skyldes, at undersøgelsespersonerne havde opgivet ufuldstændigt eller forkert cpr-nummer. Adresser kunne i 1997 indhentes på i alt 210 personer, idet de syv manglende adresser enten skyldtes død eller emigration. De 210 personer fik i januar 1998 tilsendt et spørgeskema, og der blev rykket skriftligt én gang. Der blev i 2001 søgt efter oplysninger om personerne i Landspatientregisteret, Cancerregisteret og Dødsårsagsregisteret. Etiske forhold Projektet indbærer indsamling af personfølsomme oplysninger og er derfor godkendt af Den Videnskabsetiske Komité for Københavns Amt, og der er indhentet fornyet godkendelse til opbevaring af data fra Registertilsynet (nu Datatilsynet). Sundhedsstyrelsen gav tilladelse til registersøgninger. Tabel 2. Forhold mellem grad af kromosomskade og cancerrisiko i den nordiske og italienske kohorte [4]. Chromosomal Nordiske kohorte b Italienske kohorte c aberration (CA)-frekvens a Obs d SIR e 95% CI Obs d SMR f 95% CI Lav ,78 0,50-1, ,46-1,37 Middel ,81 0,52-1, ,16 0,71-1,80 Høj ,56 1,13-2, ,01 1,35-2,89 Alle 91 1,06 0,35-1, ,29 1,00-1,66 a) Lav, 1-33 percentil; medium percentil; høj percentil. b) Inkluderer 191 personer fra Danmark med personår og personer fra Norge, Sverige og Finland med personår. c) Inkluderer personer fra Norditalien med personår. d) Observerede antal personer med cancerdiagnose (nordiske) eller cancerrelateret død (italienske). e) Standardiseret incidensrate. f) Standardiseret mortalitetsrate. Spørgeskemaet Der blev stillet 45 spørgsmål inden for emnerne: nuværende eller seneste arbejde, tidligere arbejde, helbredsoplysninger, arbejdsmiljø, brug af nydelsesmidler, uddannelse og efteruddannelse. For at kunne sammenligne de indhentede svar med svar fra andre undersøgelser blev spørgsmål anvendt fra undersøgelsen i 1987, den europæiske protokol [5] og fra og 1995-runderne af Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) [6, 7], der er en interviewundersøgelse af repræsentative udsnit af danske lønmodtagere.

3 2884 Tabel 3. Besvarelser af spørgsmål om det seneste arbejdsmiljø. Ofte Sommetider Sjældent Aldrig Antal n (%) n (%) n (%) n (%) svar Er det nødvendigt at arbejde meget hurtigt? 29 (20) 81 (57) 27 (19) 6 (4) 143 Har du tid nok til at nå det hele? 61 (43) 57 (40) 19 (13) 6 (4) 143 Har du mulighed for at lære nye ting gennem 54 (38) 52 (37) 26 (18) 10 (7) 142 dit arbejde? Skal du gøre de samme ting om og om igen? 45 (32) 42 (29) 43 (30) 13 (9) 143 Har du indflydelse på dit arbejdstempo? 88 (62) 39 (28) 10 (7) 5 (4) 142 Kan du bestemme, hvornår du vil holde pause? 90 (63) 35 (25) 8 (6) 10 (7) 143 Har du indflydelse på, hvad du laver på dit 53 (37) 47 (33) 24 (17) 18 (13) 142 arbejde? Hvor ofte får du hjælp og støtte fra dine kolleger? 51 (36) 58 (41) 24 (17) 10 (7) 143 Hvor ofte er dine kolleger villige til at lytte til dine 81 (57) 44 (31) 12 (9) 5 (4) 142 problemer med arbejdet? Resultater, spørgeskemaer I alt 144 af de udsendte spørgeskemaer kom retur besvaret, hvilket giver en svarprocent på 69. Svarprocenten var større blandt svejsere end blandt kontrolpersoner. I alt 113 ud af 144 angav at være i arbejde (78%), og 31 (22%) svarede nej hertil. I alt 74 (51%) arbejdede på samme arbejdsplads som i På spørgsmål om nuværende eller seneste arbejde angav 91 ud af 142 (64%) at arbejde med rustfrit stål-svejsning, tre (2%) angav plastbranchen, tre (2%) DSB, 12 (8%) forskning og undervisning, fire (3%) værksted, seks (4%) elbranchen og 23 (16%) angav andet. Spørgsmålet:»Hvis du inden for de sidste tre år har fået en anden slags job, var det da, fordi det tidligere job gav eller ville give helbredsproblemer?«blev besvaret af 85 personer, hvoraf ni (11%) svarede ja, og resten svarede nej. Som andre årsager blev der bl.a. fremhævet efterløn (tre personer), ønske om udfordringer, uddannelse (seks personer), sygdom (tre personer), flytning, forfremmelse og mangel på arbejde. På spørgsmålet:»hvor mange ugers arbejdsløshed har du i alt haft inden for de sidste tre år?«svarede 97 ud af 124 (78%) nul uger, 11 (9%) mellem en uge og 10 uger, og resten svarede op til 159 uger. Det nuværende/seneste arbejdsmiljø blev kortlagt gennem en række spørgsmål, der er angivet i Tabel 3. Spørgsmål om, hvor tilfreds man var med måden ens evner blev brugt på, viste, at 25 (18%) var yderst tilfredse, 102 (72%) var tilfredse og 14 (10%) var utilfredse, mens en var meget utilfreds. Spørgsmål om hvor tilfreds man var med de udfordringer og krav om færdigheder, arbejdet indebærer, viste, at 27 (19%) var yderst tilfredse, 105 (74%) var tilfredse, ni (6%) var utilfredse, og en var meget utilfreds. Spørgsmålet:»Hvor mange dage har du inden for de sidste 12 måneder været syg? (regn syv dage pr. uge)«blev besvaret af 47 ud af 127 (37%) med nul dage, 28 (22%) med 1-3 dage, 22 (17%) med 4-7 dage, 13 (10%) med 8-14 dage og resten 17 (13%) med dage. Alle 144 undersøgelsespersoner opgav deres vægt med en gennemsnitsværdi på 82 kg (spændvidde kg) og højde med en gennemsnitsværdi på 177 cm (spændvidde cm). Spørgsmål om man havde været indlagt på hospital/sygehus blev besvaret af 73 ud af 141 (52%) med ja og af 68 (48%) med nej. Spørgsmålet om for hvilken sygdom besvarede 74, hvoraf fem svarede blindtarmsoperation, fire brokoperation, tre brækket skinneben, tre diskusprolaps, tre hæmorider, tre lungebetændelse og tre bylder. Indlæggelserne daterede sig for 53 personers vedkommende til og med Spørgsmålet:»Hvordan synes du dit helbred er alt i alt?«blev af 21 af 143 (15%) besvaret med»fremragende«, 40 (28%) med»vældig godt«, 69 (48%) med»godt«, 13 (9%) med»mindre godt«og og af ingen med»dårligt«. Til spørgsmålet om hvorvidt undersøgelsespersonerne kendte grænseværdien for svejserøg, svarede 23 (16%) ja og 120 (84%) nej, og kun 24 af 143 (17%) havde læst branchevejledningen for svejsere. På spørgsmålet om holdning til arbejdsmiljøets udvikling (eget arbejde) gennem de seneste ti år angav 35%, at de fandt det væsentligt forbedret, 38% en smule forbedret, 21% ej forbedret, 4% forringet og 2% ved ikke. Svarene fra de personer, der angav at være svejsere, afveg ikke fra svarene i den samlede gruppe. Da svejserne udgør en langt mere veldefineret gruppe end referencepersonerne, blev svarene fra de undersøgte svejsere sammenlignet med data fra gruppen af lønmodtagere som sådan og data fra gruppen af metalarbejdere. Andelen på 66% af svejserne, der angav at være udsat for støj i mindst en fjerdedel af tiden, var højere end andelen af lønmodtagere (30%) og metalarbejdere (52%). Andelen på 48% af svejserne, der angav at være udsat for generende støj i mindst en fjerdedel af tiden, var højere end andelen af lønmodtagere (13%) og metalarbejdere (22%). Andelen på 19% af svejserne, der angav at være udsat for vibrationer fra håndværktøj i mindst en fjerdedel af tiden, var højere end andelen af lønmodtagere (8%), men ikke højere end andelen af metalarbejdere (26%). Andelen på 24% af svejserne, der angav at være udsat for

4 UGESKR LÆGER 165/ JULI varme, så man svedte, i mindst en fjerdedel af tiden var højere end andelen af lønmodtagere (14%), men ikke højere end andelen af metalarbejdere (23%). Andelen på 37% af svejserne, der angav at være udsat for dårlig belysning i mindst en fjerdedel af tiden, var højere end andelen af både lønmodtagere (13%) og metalarbejdere (24%). Andelen på 33% af svejserne, der angav at være udsat for temperatursvingninger i mindst en fjerdedel af tiden, afveg ikke væsentligt fra andelen af såvel lønmodtagere som sådan (27%) og metalarbejdere (42%). Andelen på 32% af svejserne, der angav at være udsat for træk i mindst en fjerdedel af tiden, var højere end andelen af lønmodtagere (23%), men afveg ikke fra andelen af metalarbejderne (37%). Andelen på 19% af svejserne, der angav at være udsat for køle-smøre-midler i mindst en fjerdedel af tiden, var højere end andelen af lønmodtagere (8%), men var lavere end andelen af metalarbejdere (37%). Arbejdstempoet var forholdsvis højt, idet det for 77% vedkommende ofte eller sommetider var nødvendigt at arbejde meget hurtigt. Arbejdet er også repetetivt, idet 61% ofte eller sommetider skulle gøre de samme ting om og om igen, men arbejdet har også stor selvindflydelse, idet 88% ofte og sommetider selv kan bestemme, hvornår de vil holde pause, og 70% angav ofte og sommetider at have indflydelse på, hvad de lavede på arbejdet. Andelen af svejserne, der arbejdede på deltid, havde bijob, eller som havde fast dagtid, var den samme som blandt lønmodtagere og blandt metalarbejdere. Andelen af svejserne, der var udsat for høj støj, generende støj, varme, dårlig belysning og træk var højere end blandt lønmodtagere og blandt metalarbejdere. Andelen af svejserne, der var udsat for vibrationer fra håndværktøj, var højere end andelen af lønmodtagere, men var den samme som andelen af metalarbejdere. Andelen af svejserne, der var udsat for køle-smøre-midler, var højere end andelen af lønmodtagere, men var lavere end andelen af metalarbejdere. Andelen af svejserne, der var udsat for temperatursvingninger, eller som angav at skulle arbejde meget hurtigt»altid«til»somme tider«, var ikke forskellig fra andelen af lønmodtagere og af metalarbejdere. I tilgift var andelen af svejserne, som angav at have stor indflydelse på, hvad de lavede, højere end andelen af lønmodtagere, men var den samme som andelen af metalarbejdere. Andelen af svejserne, der havde røget, var lidt højere end andelen af lønmodtagere. Andelen af svejserne, der havde fået efteruddannelse var lidt men ikke signifikant lavere end andelen af lønmodtagere og af metalarbejdere. Det samme billede var, at svejsere påvirkningsmæssigt var mere udsat for en række helbredsskadelige påvirkninger i arbejdet såsom høj støj, generende støj, varme, dårlig belysning og træk. En lidt større andel af svejsere angav nogensinde at have røget. På den anden side angav de at have større indflydelse på arbejdet end andre lønmodtagere. Der er ikke fundet en større andel med dårligt selvvurderet helbred eller med overvægt. De undersøgte svejsere var ældre end både lønmodtagere og metalarbejdere, hvilket hænger sammen med, at der er tale om en 11-års-opfølgning. Resultater, kørsler i registre Kørsel i Dødsårsagsregister, Landspatientregister og Cancerregister for årene viste, at to af de deltagende undersøgelsespersoner var emigreret, ni personer var døde, heraf syv svejsere, og 54 personer havde været indlagt på hospital i perioden frem til den 31. december Opslag i Dødsårsagsregisteret (til og med 1998) gav oplysninger om 11 dødsfald, og der var 11 personer registreret i Cancerregisteret (til og med 1998), heraf to med cancerdiagnoser stillet før 1987 (hud- og testiscancer). Fire af de rapporterede dødsfald skyldtes cancer. I Landspatientregisteret var der registreret indlæggelser af 113 personer i perioden fra den 1. januar 1987 til den 31. december Niogfyrre personer havde været indlagt en gang, 20 hhv. 17 havde været indlagt to og tre gange, og 27 havde været indlagt mere end tre gange. To personer havde været indlagt henholdsvis 25 og 39 gange, og disse personer var også at finde i cancerregisteret. Der var signifikant sammenhæng mellem selvvurderet helbred i den dårlige halvdel (godt og mindre godt) og indlæggelse på hospital. Diskussion Undersøgelsen har en pæn svarprocent, som giver et indtryk af den udvalgte populations stabile erhvervsforløb og helbred gennem de seneste ti år. Den rapporterede sygelighed og dødelighed ligger i det forventede niveau for erhvervsaktive danske mænd. Der er fundet sammenhæng mellem antallet af selvrapporterede hospitalsindlæggelser og data fra Landspatientregisteret, hvilket bidrager til validiteten af undersøgelsen. Kun ganske få havde kendskab til grænseværdien for svejserøg, men et flertal mente, at arbejdsmiljøet var forbedret gennem de seneste ti år. Resultaterne af undersøgelsen fra 1987 bidrog til at nedsætte grænseværdien for det maksimalt tilladeligt indhold af svejserøg i indåndingsluften til 1 mg/m 3. Der må derfor antages at være mindre risiko for kræftudvikling ved arbejde med rustfrit stål-svejsning i dag end i Konklusion Det er muligt at gennemføre en followupundersøgelse ti år efter den første undersøgelse med en svarprocent på 69. De danske data bidrager til nordiske og europæiske studier, som viser en sammenhæng mellem et højt niveau af skader på kromosomer og en forhøjet risiko for kræft, og flere opfølgende analyser kan bidrage med viden om årsager og evt. mekanismer.

5 2886 Summary Lisbeth Ehlert Knudsen & Herman Burr: Follow-up examination of Danish stainless steel welders previously examined. Ugeskr Læger 2003;165: Introduction: A Danish cohort from 1987 consisting of 226 stainless steel welders and reference persons is part of the European Study Group on Cytogenetic Biomarkers and Health (ESCH). In ESCH increased cancer morbidity and mortality was significantly associated with high levels of chromosomal aberrations, measured in blood samples several years prior to cancer registration. The positive association was found in two cohorts from the Nordic countries and from Italy. Material and methods: ESCH followed all registered cancer cases and control persons by questionnaires and interviews to obtain information about exposures in the period from the time of blood sampling for chromosomal aberration analysis to the time of cancer diagnosis. In Denmark the total cohort was included in the inquiry and the ESCH questions were supplemented with questions from the Danish National Work Environment Cohort Study Results: Responses from one hundred and forty-four persons showed that seventy-four were employed at the same workplace as in Differences in occupational exposures, such as more noise, heat and insufficient lighting and no differences in the self-rated health were found in comparison with the Danish National Work Environment Cohort Study as such and with the sample of metal workers. Only very few of the study persons knew the threshold limit value of welding fumes but a majority found that the working environment had improved during the past ten years. Discussion: This study confirms hazardous exposures in stainless steel welding. The threshold limit value, however, has been lowered since 1987 suggesting there is less cancer risk today from stainless steel welding. 3. Hagmar L, Brøgger A, Hansteen I-L et al. Cancer risk in humans predicted by increased levels of chromosomal aberrations in lymphocytes: Nordic Study Group on the health risk of chromosome damage. Cancer Res 1994; 54: Hagmar L, Bonassi S, Strömberg U et al. Chromosomal aberrations in lymphocytes predict human cancer a report from the European Study Group on Cytogenetic Biomarkers and Health (ESCH). Cancer Res 1998;58: Bonassi S, Hagmar L, Strömberg U et al for the European Study Group on Cytogenetic Biomarkers and Health (ESCH). Chromosomal aberrations in lymphocytes predict human cancer independently from exposure to carcinogens. Cancer Res 2000;60: Borg V, Burr H. Danske lønmodtageres arbejdsmiljø og helbred København: Arbejdsmiljøsintituttet, Borg V, Kristensen TS, Burr H. Socioeconomic status and psychosocial work environment results from a Danish national study. Scand J Pub Health 2002;30:41-8. Reprints: Lisbeth E. Knudsen, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Panum Instituttet, Københavns Universitet, DK-2200 København N. Antaget den 7. maj Københavns Universitet, Panum Instituttet, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Afdelingen for Miljø- og Arbejdsmedicin, og Arbejdsmiljøinstituttet, København. Undersøgelsen er finansieret af Arbejdsmiljøfonden og foretaget på Arbejdsmiljøinstituttet. De nordiske og europæiske analyser blev finansieret af Nordisk Ministerråd og EU-BIOMED-programmer samt Indenrigs- og Sundheds- ministeriets Miljømedicinske Forskningscenters Fond (j.nr /2). Spørgeskemaerne er kodet og inddateret af stud.scient.soc. Grith Zickert. Litteratur 1. Knudsen LE, Boisen T, Christensen JM et al. Biomonitoring of genotoxic exposure among stainless steel welders. Mut Res 1992;279: Knudsen LE. Evaluation of unscheduled DNA synthesis (UDS) in human lymphocytes as an indicator of genotoxic exposure. Use and validation of a selected method for monitoring and screening for occupational genotoxic exposures [ph.d.-afhandl]. København: Københavns Universitet, Arbejdsmiljøinstituttet, Biokemisk Institut B, 1993:1-85.

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:

Læs mere

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Introduktion Stigende brug af registre Infrastruktur forbedret Mange forskningsspørgsmål kan besvares hurtigt

Læs mere

Arbejdsmiljø og sunde børn

Arbejdsmiljø og sunde børn 100-året for Kvinders Valgret, NFA 30. september 2015 Arbejdsmiljø og sunde børn Karin Sørig Hougaard Seniorforsker (ksh@nrcwe.dk) Reproduktionsskader Omfatter ændringer, der nedsætter evnen til at få

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer Louise Kryspin Sørensen Maj 2010 www.dsr.dk/taloganalyse Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer 57% af sygeplejerskerne er tilfredse eller meget tilfredse, mens 27% er utilfredse eller meget

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser.

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. Bilag 3 Videnskabelige undersøgelser. Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. AKTUELLE UNDERSØGELSER Undersøgelse

Læs mere

Epidemiologiske associationsmål

Epidemiologiske associationsmål Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 16. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Synliggørelse af arbejdsbetinget cancer ved landets lungemedicinske afdelinger

Synliggørelse af arbejdsbetinget cancer ved landets lungemedicinske afdelinger Synliggørelse af arbejdsbetinget cancer ved landets lungemedicinske afdelinger Arbejds- og miljømedicinsk årsmøde, 2007 Susanne Wulff Svendsen, afdelingslæge Arbejdsmedicinsk Klinik i Århus Baggrund Hansen

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft?

Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft? Dansk kræftbehandling i front har kræftplanerne løftet behandlingen i Danmark?«Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft? Line Hvidberg, ph.d.-studerende og Anette Fischer Pedersen, postdoc. Center

Læs mere

Coalitions and policy coordination

Coalitions and policy coordination Coalitions and policy coordination This page intentionally left blank Mikkel Mailand Coalitions and policy coordination Revision and impact of the European Employment Strategy DJØF Publishing Copenhagen

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid. Seniorforsker Karen Albertsen

Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid. Seniorforsker Karen Albertsen Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid Seniorforsker Karen Albertsen Indflydelse på arbejdstiden Indflydelse, kontrol, fleksibilitet

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Seminar om implementeringen af EU direktivet 2910/32/EU af 10. maj 2010 Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Skal forbedringer

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 214 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 214) Svarprocent: 82% (67 besvarelser ud af 82 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012

Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012 Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012 Formålet med undersøgelsen er at undersøge nye medarbejderes oplevelse af og tilfredshed med introduktionsforløbet til

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

Alkohol og Methotrexate - en sikker cocktail?

Alkohol og Methotrexate - en sikker cocktail? Alkohol og Methotrexate - en sikker cocktail? Janni Lisander Larsen, projektsygeplejerske, Cand.Cur., Phd. studerende Henrik Nordin M.D. Afdeling for Infektions sygdomme og Reumatologi, Rigshospitalet

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2.

Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2. Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2.0) Nina Beyer 1, Kristian Thorborg 2, Anders Vinther 3. 1 Department

Læs mere

Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet

Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet 1 Bilag Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet Jensen, Børge og Zøllner, Lilian 1. Indledning Internettet rummer store muligheder for indhentning af information om alle livets

Læs mere

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. oktober 2012 2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET To ud af tre danskerne

Læs mere

den hiv-positive partner

den hiv-positive partner Et studie om hiv-diskordante parforhold med henblik på at undersøge hiv-smitterisikoen og at undersøge faktorer associeret med konsekvent brug af kondom. A study in HIV discordant partnerships to estimate

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Helle Neustrup, Heidi Meiniche, Ulla Kehlet, Mette Bartels, Henrik

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave Psykisk arbejdsmiljø Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. Udgave Spørgeskemaet Dette spørgeskema kan anvendes som et redskab til at kortlægge og vurdere det psykiske arbejdsmiljø.

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

Ulighed i behandling - Hvad ved vi?? Patientsikkerhedskonferencen 2015 Parallelsession E ove.gaardboe@patientsikkerhed.dk

Ulighed i behandling - Hvad ved vi?? Patientsikkerhedskonferencen 2015 Parallelsession E ove.gaardboe@patientsikkerhed.dk Ulighed i behandling - Hvad ved vi?? Patientsikkerhedskonferencen 2015 Parallelsession E ove.gaardboe@patientsikkerhed.dk Hvorfor er det interessant? Sundhedsloven siger: Let og lige adgang Fakta er: Sundhed

Læs mere

Effektmålsmodifikation

Effektmålsmodifikation Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede

Læs mere

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske

Læs mere

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem?

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? v/ Professor, overlæge dr.med. Jens Kjølseth Møller Klinisk mikrobiologisk afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus Hvad ved vi om Håndhygiejne og Adfærd?

Læs mere

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Beskæftigede med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger ryger oftere ud af beskæftigelse end personer, der har et godt

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013 Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende

Læs mere

Rapport vedrørende resultater fra undersøgelse af tilfredsheden blandt brugerne af Tandlægevagten i Frederiksborg amt 2006

Rapport vedrørende resultater fra undersøgelse af tilfredsheden blandt brugerne af Tandlægevagten i Frederiksborg amt 2006 TANDLÆGESKOLEN - Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Afdeling for Samfundsodontologi og Videreuddannelse Tandlægevagten Frederiksborg Amt Rapport vedrørende resultater fra undersøgelse

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Medlemmer. Strategi og handling Loyalitet og fastholdelse Rekruttering. Medlemmet i centrum

Medlemmer. Strategi og handling Loyalitet og fastholdelse Rekruttering. Medlemmet i centrum Medlemmer Strategi og handling Loyalitet og fastholdelse Rekruttering Medlemmet i centrum Lidt om os Kort runde Hvilken organisation kommer I fra? Hvor mange medlemmer har I? Hvordan arbejder I med loyalitet?

Læs mere

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 K A R E N A L B E R T S E N H E R M A N N B U R R O K T O B E R 2 0 0 1 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 INDHOLD: Karen Albertsen, Hermann Burr

Læs mere

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen. Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel

Læs mere

Copenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark.

Copenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark. The Copenhagen Hip and Groin Outcome Score (HAGOS): development and validation according to the COSMIN checklist K Thorborg, 1 P Hölmich, 1 R Christensen, 2,3 J Petersen, 1 EM Roos, 2 1 Arthroscopic Centre

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 C H R I S J E N S E N H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Chris Jensen,

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife DELTAGERINFORMATION Information om projektet EsoLife En spørgeskemaundersøgelse om operation for kræft i spiserøret og helbredsrelateret livskvalitet VIL DU DELTAGE I ET VIDENSKABELIGT PROJEKT? I det følgende

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - EN OPDATERING

DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - EN OPDATERING DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - EN OPDATERING Niels Jørgensen Afdeling for Vækst og Reproduktion Rigshospitalet Sædkvalitet Lavere end 2-3 generationer siden I Europæiske lande Kun 25% har optimal sædkvalitet

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Workshop AM2008 Nyborg Strand Karen Albertsen & Katrine Kjøller Neergaard

Workshop AM2008 Nyborg Strand Karen Albertsen & Katrine Kjøller Neergaard Arbejdslivsbalance som vidensarbejder Workshop AM2008 Nyborg Strand Karen Albertsen & Katrine Kjøller Neergaard Udviklingstendenser Globalisering og konkurrence Stigende krav til produktivitet, effektivitet,

Læs mere

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 V I L H E L M B O R G H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Vilhelm

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Corona 214 Resultater Der blev udsendt 6 spørgeskemaer. 4 medlemmer har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Dette giver en svarprocent på 83,1 procent.

Læs mere

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey 1 Forum for Offentlig Topledelse: e-survey Den offentlige topleder - et billede af profil, karriere, arbejdsområder og ledelsesudfordringer E-survey en blev sendt ud til i alt 392 topledere, hvoraf 158

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

Skal vi opgive at være blandt de bedste i verden?

Skal vi opgive at være blandt de bedste i verden? Sundhedsudvalget 2010-11 L 45 Bilag 6 Offentligt Skal vi opgive at være blandt de bedste i verden? Lone Schmidt, Lektor, dr.med., ph.d, lone.schmidt@sund.ku.dk Søren Ziebe, laboratorieleder, dr.med, soeren.ziebe@rh.regionh.dk

Læs mere