Opfølgende undersøgelse af danske rustfrit stål-svejsere, tidligere undersøgt i 1987

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Opfølgende undersøgelse af danske rustfrit stål-svejsere, tidligere undersøgt i 1987"

Transkript

1 2882 H:S Righospitalet, Neurocentret, Neurokirurgisk Afdeling NK og Klinik for Paraog Tetraplegi. Litteratur 1. Ollivier CP. Traite de la moelle epiniére et de ses maladies. 2nd edition. Vol 1. Paris: Crevot, 1827: Abbe R, Coley WB. Syringomyelia, operation exploration of cord, withdrawal of fluid, exhibition of patient. J Nerv Ment Dis 1892;10: Milhorat TH, Johnson RW, Milhorat RH et al. Clinicopathological correlation in syringomyelia using axial magnetic resonance imaging. Neurosurg 1995;35: Cossa P. Syringomyélie secondaire a une blessure de la moelle dorsale supérieure. Rev Neurol 1943;73: Wang D, Bodley R, Sett P et al. A clinical magnetic resonance imaging study of the traumatised spinal cord more than 20 years following injury. Paraplegia 1996;34: Sgouros S, Williams B. Management and outcome of post-traumatic syringomyelia. J Neurosurg 1985;85: Perrouin-Verbe B, Lenne-Aurier K, Robert R et al. Posttraumatic syringomyelia and posttraumatic spinal canal stenosis: a direct relationship: review of 75 patients with a spinal cord injury. Spinal Cord 1998;36: Hida K, Iwasaki Y, Imamura H et al. Posttraumatic syringo-myelia: its characteristic magnetic resonance imaging findings and surgical management. Neurosurgery 1994;35: Terré R, Vallès M, Vidal J. Post-traumatic syringomyelia following complete neurological recovery. Spinal Cord 2000;38; Sett P, Crockard HA. The value of magnetic resonance imaging (MRI) in the follow-up management of spinal cord injury. Paraplegia 1991;26: Backe HA, Betz RR, Mesgarzadeh M et al. Post-traumatic spinal cord cysts evaluated by magnetic resonance imaging. Paraplegia 1991;29: Batzdorf U, Klekamp J, Johnson JP. A critical appraisal of syrinx cavity shunting procedures. J Neurosurg 1998;89: Steinmetz A, Aschoff A, Kunze S. Complications. Acta Neurochir 1993; 123: Nielsen OA, Biering-Sørensen F, Bötel U et al. Posttraumatic syringomyelia. Spinal Cord 1999;37: Opfølgende undersøgelse af danske rustfrit stål-svejsere, tidligere undersøgt i 1987 ORIGINAL Cand.scient. MEDDELELSE Lisbeth Ehlert Knudsen & mag.art. Herman Burr Resumé Introduktion: En kohorte på 226 personer, som deltog i et biomoniteringsstudium af svejsning i rustfrit stål i 1987, indgår i et europæisk studium af sammenhæng mellem cancerrisiko og skader på kromosomer. Separat for nordiske og italienske populationer er der fundet en øget cancerrisiko i grupper af personer med et højt antal kromosomskader, målt flere år før registrering af personens cancer. Materiale og metoder: Det europæiske studium har fulgt det tidligere studium op med spørgeskemaer/interview for at kortlægge påvirkninger i tidsrummet mellem blodprøvetagningen til kromosomanalysen og for opfølgning i registre. Spørgeskemaundersøgelsen, der blev gennemført i Danmark, indeholdt tillige spørgsmål fra og 1995-runderne i Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Resultater: Af de 144, som svarede, angav 74 at arbejde på samme arbejdsplads som i Sammenligning af svar for den veldefinerede gruppe af svejsere med NAK-data (svar fra hele gruppen af lønmodtagere som sådan og fra undergruppen af metalarbejdere) viste nogle forskelle i arbejdsmiljøpåvirkningerne: mere støj og varme samt dårligere belysning. Der blev ikke fundet forskelle i andelen af svejsere, som angav dårligt selvvurderet helbred, når der blev sammenlignet med gruppen af lønmodtagere som sådan og med gruppen af metalarbejdere. Kun ganske få havde kendskab til grænseværdien for svejserøg, men et flertal mente, at arbejdsmiljøet var blevet forbedret gennem de seneste ti år. Diskussion: Undersøgelsen bekræfter eksponering blandt svejsere, som arbejder med rustfrit stål. Grænseværdien er nedsat siden 1987, hvorfor der i dag må antages at være en nedsat risiko for kræftudvikling ved arbejde med rustfrit stål-svejsning. I alt 226 mænd deltog i 1987 i en undersøgelse af rustfrit stålsvejseres belastning med bl.a. krom og nikkel [1]. Der blev målt udsættelser i indåndingsluften, og blod og urin blev også undersøgt. Som mål for tidlig skadelig effekt blev der blandt andet undersøgt for kromosomskader i hvide blodceller. Resultaterne viste klare forskelle på belastningen i indåndingsluft, urin og blod hos svejsere og referencepersoner uden svejsearbejde, og der var også højere belastning ved elektrodesvejsning end ved tungsten inert gas (TIG)-svejsning. Specielt var det bemærkelsesværdigt, at antallet af kromosomskader, målt ved analyser for kromosomaberrationer var forhøjet hos elektrodesvejsere, hvorimod et andet mål for kromosomskader, søster-kromatid-udvekslinger var lavere hos de eksponerede. Se Tabel 1 fra [1], med data fra de 207 undersøgelsespersoner, der i 1987 havde entydig eksponering de forudgående 6 mdr. som henholdsvis kontrolpersoner og svejsere. I en nærmere opfølgning i et ph.d.-studium [2] af DNA-skader og DNA-reparation pegede man på en sammenhæng mellem lavere sister chromatid exchange (SCE) og en ændret fordeling i B- og T-lymfocytter ved belastende svejsearbejde. Den danske undersøgelses resultater indgik senere i nordiske og europæiske studier [3, 4], som viste, at et forhøjet antal af kromosomaberrationer i de hvide blodceller er forbundet med en øget kræftrisiko. Dette er fundet i to kohorter fra henholdsvis Norden og Italien (Tabel 2). For at undersøge om arbejdsmæssig eksponering bidrager til sammenhængen mellem forhøjede antal kromosomskader og øget risiko for forringet helbred, blev personerne bedt om at besvare et spørgeskema vedrørende eksponering og selv-

2 UGESKR LÆGER 165/ JULI Tabel 1. Hovedresultater fra undersøgelsen i Blandet elektrode- og tung- Reference- sten inert gas Metal inert gas personer (TIG)-svejsere TIG-svejsere (MIG)-svejsere Antal personer Rygere (%) Job-anciennitet, år 5,5 ± 6,6 a 8,8 ± 9,7 8,9 ± 7,8 9,6 ± 11,5 Totalstøv (mg/m 3 ) 0,44 ± 0,23 0,96 ± 0,61 b 0,98 ± 1,33 b 1,01 ± 0,43 b Krom i luft (µg/m 3 ) 2,3 ± 2,3 17,4 ± 13,8 b 27,7 ± 60,4 b 14,7 ± 6,2 b Nikkel i luft (µg/m 3 ) 1,4 ± 1,8 11,7 ± 12,9 b 15,2 ± 17,3 b 11,6 ± 9,2 b Kromat i luft (µg/m 3 ) Nd 4,9 ± 11,8 b 2,3 ± 6,2 b 1,7 ± 0,8 b Krom i urin (µmol/mol kreatinin) 0,8 ± 0,8 4,7 ± 4,8 b, c 2,7 ± 3,4 b 2,5 ± 1,9 b Nikkel i urin (µmol/mol kreatinin) 2,5 ± 2,2 4,8 ± 4,5 b 3,8 ± 3,7 b 3,0 ± 4,6 Krom i serum (nmol/l) 5,1 ± 3,9 9,0 ± 5,5 b, c 6,7 ± 5,9 b 8,8 ± 7,2 b Nikkel i serum (nmol/l) 14,7 ± 11,1 14,0 ± 7,3 13,7 ± 5,6 b 14,2 ± 3,9 Sister chromatid exchange (SCE) 7,9 ± 1,3 7,2 ± 1,1 b 7,6 ± 1,0 7,6 ± 0,9 (gennemsnit/celle) Chromosomal aberration 1,63 ± 1,41 2,30 ± 1,93 b 1,77 ± 1,49 1,91 ± 1,38 (pr. 100 metafaser) DNA-reparationskapacitet 32,0 ± 17,2 30,0 ± 14,0 37,5 ± 19,0 38,6 ± 23,0 Sædkvalitet, klinisk vurdering 3,0 (n = 45) d 3,5 (n = 18) 3,0 (n = 41) a) Gennemsnit ± standardafvigelse. b) Signifikant forskellig fra referencepersonerne. c) Signifikant forskellig fra TIG-svejsere. d) Median, andre opdelinger af grupperne. vurderet helbred i tidsrummet Endvidere blev personernes evt. data i Landspatientregisteret, Cancerregisteret og Dødsårsagsregisteret søgt. Metode Undersøgelsespersonerne I forbindelse med det skriftlige informerede samtykke i 1987 til deltagelse i undersøgelsen med afgivelse af prøver, blev deltagerne opfordret til at opgive cpr-nummer. Der er med hjælp fra Det Centrale Personregister korrekt identificeret cpr-numre for 217 af de 226 personer. De manglende ni cprnumre skyldes, at undersøgelsespersonerne havde opgivet ufuldstændigt eller forkert cpr-nummer. Adresser kunne i 1997 indhentes på i alt 210 personer, idet de syv manglende adresser enten skyldtes død eller emigration. De 210 personer fik i januar 1998 tilsendt et spørgeskema, og der blev rykket skriftligt én gang. Der blev i 2001 søgt efter oplysninger om personerne i Landspatientregisteret, Cancerregisteret og Dødsårsagsregisteret. Etiske forhold Projektet indbærer indsamling af personfølsomme oplysninger og er derfor godkendt af Den Videnskabsetiske Komité for Københavns Amt, og der er indhentet fornyet godkendelse til opbevaring af data fra Registertilsynet (nu Datatilsynet). Sundhedsstyrelsen gav tilladelse til registersøgninger. Tabel 2. Forhold mellem grad af kromosomskade og cancerrisiko i den nordiske og italienske kohorte [4]. Chromosomal Nordiske kohorte b Italienske kohorte c aberration (CA)-frekvens a Obs d SIR e 95% CI Obs d SMR f 95% CI Lav ,78 0,50-1, ,46-1,37 Middel ,81 0,52-1, ,16 0,71-1,80 Høj ,56 1,13-2, ,01 1,35-2,89 Alle 91 1,06 0,35-1, ,29 1,00-1,66 a) Lav, 1-33 percentil; medium percentil; høj percentil. b) Inkluderer 191 personer fra Danmark med personår og personer fra Norge, Sverige og Finland med personår. c) Inkluderer personer fra Norditalien med personår. d) Observerede antal personer med cancerdiagnose (nordiske) eller cancerrelateret død (italienske). e) Standardiseret incidensrate. f) Standardiseret mortalitetsrate. Spørgeskemaet Der blev stillet 45 spørgsmål inden for emnerne: nuværende eller seneste arbejde, tidligere arbejde, helbredsoplysninger, arbejdsmiljø, brug af nydelsesmidler, uddannelse og efteruddannelse. For at kunne sammenligne de indhentede svar med svar fra andre undersøgelser blev spørgsmål anvendt fra undersøgelsen i 1987, den europæiske protokol [5] og fra og 1995-runderne af Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) [6, 7], der er en interviewundersøgelse af repræsentative udsnit af danske lønmodtagere.

3 2884 Tabel 3. Besvarelser af spørgsmål om det seneste arbejdsmiljø. Ofte Sommetider Sjældent Aldrig Antal n (%) n (%) n (%) n (%) svar Er det nødvendigt at arbejde meget hurtigt? 29 (20) 81 (57) 27 (19) 6 (4) 143 Har du tid nok til at nå det hele? 61 (43) 57 (40) 19 (13) 6 (4) 143 Har du mulighed for at lære nye ting gennem 54 (38) 52 (37) 26 (18) 10 (7) 142 dit arbejde? Skal du gøre de samme ting om og om igen? 45 (32) 42 (29) 43 (30) 13 (9) 143 Har du indflydelse på dit arbejdstempo? 88 (62) 39 (28) 10 (7) 5 (4) 142 Kan du bestemme, hvornår du vil holde pause? 90 (63) 35 (25) 8 (6) 10 (7) 143 Har du indflydelse på, hvad du laver på dit 53 (37) 47 (33) 24 (17) 18 (13) 142 arbejde? Hvor ofte får du hjælp og støtte fra dine kolleger? 51 (36) 58 (41) 24 (17) 10 (7) 143 Hvor ofte er dine kolleger villige til at lytte til dine 81 (57) 44 (31) 12 (9) 5 (4) 142 problemer med arbejdet? Resultater, spørgeskemaer I alt 144 af de udsendte spørgeskemaer kom retur besvaret, hvilket giver en svarprocent på 69. Svarprocenten var større blandt svejsere end blandt kontrolpersoner. I alt 113 ud af 144 angav at være i arbejde (78%), og 31 (22%) svarede nej hertil. I alt 74 (51%) arbejdede på samme arbejdsplads som i På spørgsmål om nuværende eller seneste arbejde angav 91 ud af 142 (64%) at arbejde med rustfrit stål-svejsning, tre (2%) angav plastbranchen, tre (2%) DSB, 12 (8%) forskning og undervisning, fire (3%) værksted, seks (4%) elbranchen og 23 (16%) angav andet. Spørgsmålet:»Hvis du inden for de sidste tre år har fået en anden slags job, var det da, fordi det tidligere job gav eller ville give helbredsproblemer?«blev besvaret af 85 personer, hvoraf ni (11%) svarede ja, og resten svarede nej. Som andre årsager blev der bl.a. fremhævet efterløn (tre personer), ønske om udfordringer, uddannelse (seks personer), sygdom (tre personer), flytning, forfremmelse og mangel på arbejde. På spørgsmålet:»hvor mange ugers arbejdsløshed har du i alt haft inden for de sidste tre år?«svarede 97 ud af 124 (78%) nul uger, 11 (9%) mellem en uge og 10 uger, og resten svarede op til 159 uger. Det nuværende/seneste arbejdsmiljø blev kortlagt gennem en række spørgsmål, der er angivet i Tabel 3. Spørgsmål om, hvor tilfreds man var med måden ens evner blev brugt på, viste, at 25 (18%) var yderst tilfredse, 102 (72%) var tilfredse og 14 (10%) var utilfredse, mens en var meget utilfreds. Spørgsmål om hvor tilfreds man var med de udfordringer og krav om færdigheder, arbejdet indebærer, viste, at 27 (19%) var yderst tilfredse, 105 (74%) var tilfredse, ni (6%) var utilfredse, og en var meget utilfreds. Spørgsmålet:»Hvor mange dage har du inden for de sidste 12 måneder været syg? (regn syv dage pr. uge)«blev besvaret af 47 ud af 127 (37%) med nul dage, 28 (22%) med 1-3 dage, 22 (17%) med 4-7 dage, 13 (10%) med 8-14 dage og resten 17 (13%) med dage. Alle 144 undersøgelsespersoner opgav deres vægt med en gennemsnitsværdi på 82 kg (spændvidde kg) og højde med en gennemsnitsværdi på 177 cm (spændvidde cm). Spørgsmål om man havde været indlagt på hospital/sygehus blev besvaret af 73 ud af 141 (52%) med ja og af 68 (48%) med nej. Spørgsmålet om for hvilken sygdom besvarede 74, hvoraf fem svarede blindtarmsoperation, fire brokoperation, tre brækket skinneben, tre diskusprolaps, tre hæmorider, tre lungebetændelse og tre bylder. Indlæggelserne daterede sig for 53 personers vedkommende til og med Spørgsmålet:»Hvordan synes du dit helbred er alt i alt?«blev af 21 af 143 (15%) besvaret med»fremragende«, 40 (28%) med»vældig godt«, 69 (48%) med»godt«, 13 (9%) med»mindre godt«og og af ingen med»dårligt«. Til spørgsmålet om hvorvidt undersøgelsespersonerne kendte grænseværdien for svejserøg, svarede 23 (16%) ja og 120 (84%) nej, og kun 24 af 143 (17%) havde læst branchevejledningen for svejsere. På spørgsmålet om holdning til arbejdsmiljøets udvikling (eget arbejde) gennem de seneste ti år angav 35%, at de fandt det væsentligt forbedret, 38% en smule forbedret, 21% ej forbedret, 4% forringet og 2% ved ikke. Svarene fra de personer, der angav at være svejsere, afveg ikke fra svarene i den samlede gruppe. Da svejserne udgør en langt mere veldefineret gruppe end referencepersonerne, blev svarene fra de undersøgte svejsere sammenlignet med data fra gruppen af lønmodtagere som sådan og data fra gruppen af metalarbejdere. Andelen på 66% af svejserne, der angav at være udsat for støj i mindst en fjerdedel af tiden, var højere end andelen af lønmodtagere (30%) og metalarbejdere (52%). Andelen på 48% af svejserne, der angav at være udsat for generende støj i mindst en fjerdedel af tiden, var højere end andelen af lønmodtagere (13%) og metalarbejdere (22%). Andelen på 19% af svejserne, der angav at være udsat for vibrationer fra håndværktøj i mindst en fjerdedel af tiden, var højere end andelen af lønmodtagere (8%), men ikke højere end andelen af metalarbejdere (26%). Andelen på 24% af svejserne, der angav at være udsat for

4 UGESKR LÆGER 165/ JULI varme, så man svedte, i mindst en fjerdedel af tiden var højere end andelen af lønmodtagere (14%), men ikke højere end andelen af metalarbejdere (23%). Andelen på 37% af svejserne, der angav at være udsat for dårlig belysning i mindst en fjerdedel af tiden, var højere end andelen af både lønmodtagere (13%) og metalarbejdere (24%). Andelen på 33% af svejserne, der angav at være udsat for temperatursvingninger i mindst en fjerdedel af tiden, afveg ikke væsentligt fra andelen af såvel lønmodtagere som sådan (27%) og metalarbejdere (42%). Andelen på 32% af svejserne, der angav at være udsat for træk i mindst en fjerdedel af tiden, var højere end andelen af lønmodtagere (23%), men afveg ikke fra andelen af metalarbejderne (37%). Andelen på 19% af svejserne, der angav at være udsat for køle-smøre-midler i mindst en fjerdedel af tiden, var højere end andelen af lønmodtagere (8%), men var lavere end andelen af metalarbejdere (37%). Arbejdstempoet var forholdsvis højt, idet det for 77% vedkommende ofte eller sommetider var nødvendigt at arbejde meget hurtigt. Arbejdet er også repetetivt, idet 61% ofte eller sommetider skulle gøre de samme ting om og om igen, men arbejdet har også stor selvindflydelse, idet 88% ofte og sommetider selv kan bestemme, hvornår de vil holde pause, og 70% angav ofte og sommetider at have indflydelse på, hvad de lavede på arbejdet. Andelen af svejserne, der arbejdede på deltid, havde bijob, eller som havde fast dagtid, var den samme som blandt lønmodtagere og blandt metalarbejdere. Andelen af svejserne, der var udsat for høj støj, generende støj, varme, dårlig belysning og træk var højere end blandt lønmodtagere og blandt metalarbejdere. Andelen af svejserne, der var udsat for vibrationer fra håndværktøj, var højere end andelen af lønmodtagere, men var den samme som andelen af metalarbejdere. Andelen af svejserne, der var udsat for køle-smøre-midler, var højere end andelen af lønmodtagere, men var lavere end andelen af metalarbejdere. Andelen af svejserne, der var udsat for temperatursvingninger, eller som angav at skulle arbejde meget hurtigt»altid«til»somme tider«, var ikke forskellig fra andelen af lønmodtagere og af metalarbejdere. I tilgift var andelen af svejserne, som angav at have stor indflydelse på, hvad de lavede, højere end andelen af lønmodtagere, men var den samme som andelen af metalarbejdere. Andelen af svejserne, der havde røget, var lidt højere end andelen af lønmodtagere. Andelen af svejserne, der havde fået efteruddannelse var lidt men ikke signifikant lavere end andelen af lønmodtagere og af metalarbejdere. Det samme billede var, at svejsere påvirkningsmæssigt var mere udsat for en række helbredsskadelige påvirkninger i arbejdet såsom høj støj, generende støj, varme, dårlig belysning og træk. En lidt større andel af svejsere angav nogensinde at have røget. På den anden side angav de at have større indflydelse på arbejdet end andre lønmodtagere. Der er ikke fundet en større andel med dårligt selvvurderet helbred eller med overvægt. De undersøgte svejsere var ældre end både lønmodtagere og metalarbejdere, hvilket hænger sammen med, at der er tale om en 11-års-opfølgning. Resultater, kørsler i registre Kørsel i Dødsårsagsregister, Landspatientregister og Cancerregister for årene viste, at to af de deltagende undersøgelsespersoner var emigreret, ni personer var døde, heraf syv svejsere, og 54 personer havde været indlagt på hospital i perioden frem til den 31. december Opslag i Dødsårsagsregisteret (til og med 1998) gav oplysninger om 11 dødsfald, og der var 11 personer registreret i Cancerregisteret (til og med 1998), heraf to med cancerdiagnoser stillet før 1987 (hud- og testiscancer). Fire af de rapporterede dødsfald skyldtes cancer. I Landspatientregisteret var der registreret indlæggelser af 113 personer i perioden fra den 1. januar 1987 til den 31. december Niogfyrre personer havde været indlagt en gang, 20 hhv. 17 havde været indlagt to og tre gange, og 27 havde været indlagt mere end tre gange. To personer havde været indlagt henholdsvis 25 og 39 gange, og disse personer var også at finde i cancerregisteret. Der var signifikant sammenhæng mellem selvvurderet helbred i den dårlige halvdel (godt og mindre godt) og indlæggelse på hospital. Diskussion Undersøgelsen har en pæn svarprocent, som giver et indtryk af den udvalgte populations stabile erhvervsforløb og helbred gennem de seneste ti år. Den rapporterede sygelighed og dødelighed ligger i det forventede niveau for erhvervsaktive danske mænd. Der er fundet sammenhæng mellem antallet af selvrapporterede hospitalsindlæggelser og data fra Landspatientregisteret, hvilket bidrager til validiteten af undersøgelsen. Kun ganske få havde kendskab til grænseværdien for svejserøg, men et flertal mente, at arbejdsmiljøet var forbedret gennem de seneste ti år. Resultaterne af undersøgelsen fra 1987 bidrog til at nedsætte grænseværdien for det maksimalt tilladeligt indhold af svejserøg i indåndingsluften til 1 mg/m 3. Der må derfor antages at være mindre risiko for kræftudvikling ved arbejde med rustfrit stål-svejsning i dag end i Konklusion Det er muligt at gennemføre en followupundersøgelse ti år efter den første undersøgelse med en svarprocent på 69. De danske data bidrager til nordiske og europæiske studier, som viser en sammenhæng mellem et højt niveau af skader på kromosomer og en forhøjet risiko for kræft, og flere opfølgende analyser kan bidrage med viden om årsager og evt. mekanismer.

5 2886 Summary Lisbeth Ehlert Knudsen & Herman Burr: Follow-up examination of Danish stainless steel welders previously examined. Ugeskr Læger 2003;165: Introduction: A Danish cohort from 1987 consisting of 226 stainless steel welders and reference persons is part of the European Study Group on Cytogenetic Biomarkers and Health (ESCH). In ESCH increased cancer morbidity and mortality was significantly associated with high levels of chromosomal aberrations, measured in blood samples several years prior to cancer registration. The positive association was found in two cohorts from the Nordic countries and from Italy. Material and methods: ESCH followed all registered cancer cases and control persons by questionnaires and interviews to obtain information about exposures in the period from the time of blood sampling for chromosomal aberration analysis to the time of cancer diagnosis. In Denmark the total cohort was included in the inquiry and the ESCH questions were supplemented with questions from the Danish National Work Environment Cohort Study Results: Responses from one hundred and forty-four persons showed that seventy-four were employed at the same workplace as in Differences in occupational exposures, such as more noise, heat and insufficient lighting and no differences in the self-rated health were found in comparison with the Danish National Work Environment Cohort Study as such and with the sample of metal workers. Only very few of the study persons knew the threshold limit value of welding fumes but a majority found that the working environment had improved during the past ten years. Discussion: This study confirms hazardous exposures in stainless steel welding. The threshold limit value, however, has been lowered since 1987 suggesting there is less cancer risk today from stainless steel welding. 3. Hagmar L, Brøgger A, Hansteen I-L et al. Cancer risk in humans predicted by increased levels of chromosomal aberrations in lymphocytes: Nordic Study Group on the health risk of chromosome damage. Cancer Res 1994; 54: Hagmar L, Bonassi S, Strömberg U et al. Chromosomal aberrations in lymphocytes predict human cancer a report from the European Study Group on Cytogenetic Biomarkers and Health (ESCH). Cancer Res 1998;58: Bonassi S, Hagmar L, Strömberg U et al for the European Study Group on Cytogenetic Biomarkers and Health (ESCH). Chromosomal aberrations in lymphocytes predict human cancer independently from exposure to carcinogens. Cancer Res 2000;60: Borg V, Burr H. Danske lønmodtageres arbejdsmiljø og helbred København: Arbejdsmiljøsintituttet, Borg V, Kristensen TS, Burr H. Socioeconomic status and psychosocial work environment results from a Danish national study. Scand J Pub Health 2002;30:41-8. Reprints: Lisbeth E. Knudsen, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Panum Instituttet, Københavns Universitet, DK-2200 København N. Antaget den 7. maj Københavns Universitet, Panum Instituttet, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Afdelingen for Miljø- og Arbejdsmedicin, og Arbejdsmiljøinstituttet, København. Undersøgelsen er finansieret af Arbejdsmiljøfonden og foretaget på Arbejdsmiljøinstituttet. De nordiske og europæiske analyser blev finansieret af Nordisk Ministerråd og EU-BIOMED-programmer samt Indenrigs- og Sundheds- ministeriets Miljømedicinske Forskningscenters Fond (j.nr /2). Spørgeskemaerne er kodet og inddateret af stud.scient.soc. Grith Zickert. Litteratur 1. Knudsen LE, Boisen T, Christensen JM et al. Biomonitoring of genotoxic exposure among stainless steel welders. Mut Res 1992;279: Knudsen LE. Evaluation of unscheduled DNA synthesis (UDS) in human lymphocytes as an indicator of genotoxic exposure. Use and validation of a selected method for monitoring and screening for occupational genotoxic exposures [ph.d.-afhandl]. København: Københavns Universitet, Arbejdsmiljøinstituttet, Biokemisk Institut B, 1993:1-85.

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater Hermann Burr Indhold Formål Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) Design Resultater Overvågning Ætiologi Perspektiver Den nationale arbejdsmiljøkohortes

Læs mere

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen

Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Hermann Burr * BAuA, Fagområde 3, Arbejde og Sundhed burr.hermann@baua.bund.de Sandsynliggørelse af årsagssammenhænge

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Logistisk regression

Logistisk regression Logistisk regression http://biostat.ku.dk/ kach/css2 Thomas A Gerds & Karl B Christensen 1 / 18 Logistisk regression I dag 1 Binær outcome variable død : i live syg : rask gravid : ikke gravid etc 1 prædiktor

Læs mere

Hvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden?

Hvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden? Hvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden? Hermann Burr, Arbejdsmiljøinstituttet Workshop 50, Arbejdsmiljøkonferencen, Nyborg Strand 2. marts 13.00-14.30 Dagens emner Påvirker arbejdsmarkedet arbejdsmiljøet?

Læs mere

Anvendelse af data fra Danmarks Statistik til sundhedsvidenskabelig forskning. Henrik L. Jørgensen, overlæge, ph. d.

Anvendelse af data fra Danmarks Statistik til sundhedsvidenskabelig forskning. Henrik L. Jørgensen, overlæge, ph. d. Anvendelse af data fra Danmarks Statistik til sundhedsvidenskabelig forskning Henrik L. Jørgensen, overlæge, ph. d. Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg Hospital Antal analysesvar per år fra KBA BBH

Læs mere

Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054.

Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 2: Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljøs vurdering af

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred Resumé af tidsudvikling (2012-2014) i Arbejdsmiljø og Helbred Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2014 er baseret på en stikprøve på 50.000 beskæftigede lønmodtagere i Danmark mellem 18 og 64 år. Disse

Læs mere

Hvor mange har egentlig kræft?

Hvor mange har egentlig kræft? Hvor mange har egentlig kræft? John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland

Læs mere

Kræftepidemiologi. Figur 1

Kræftepidemiologi. Figur 1 Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

MPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik 23.09.2003

MPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik 23.09.2003 Opgave 1 (mandag) Figuren nedenfor viser tilfælde af mononukleose i en lille population bestående af 20 personer. Start og slut på en sygdoms periode er angivet med. 20 15 person number 10 5 1 July 1970

Læs mere

Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere?

Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere? Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere? Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere? Vigtigste fund og overvejelser fra et ph.d. projekt

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

Arbejdsmiljø og sunde børn

Arbejdsmiljø og sunde børn 100-året for Kvinders Valgret, NFA 30. september 2015 Arbejdsmiljø og sunde børn Karin Sørig Hougaard Seniorforsker (ksh@nrcwe.dk) Reproduktionsskader Omfatter ændringer, der nedsætter evnen til at få

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Behandling af Stress (BAS) - projektet

Behandling af Stress (BAS) - projektet Behandling af Stress (BAS) - projektet David Glasscock, Arbejdsmedicinsk klinik, Herning. Stressbehandlings konferencen Københavns Universitet 8. januar 2016 Bagrund Internationalt har der været mange

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Sammenhæng mellem modiske forandringer og rygsmerter

Sammenhæng mellem modiske forandringer og rygsmerter Sammenhæng mellem modiske forandringer og rygsmerter Materiale og metoder Retrospektiv gruppe Retrospektiv undersøgelse af forandringer i knoglemarvssignal hos 474 konsekutive ptt. henvist til MR-scan.

Læs mere

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - SER DET GODT ELLER SKIDT UD?

DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - SER DET GODT ELLER SKIDT UD? DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - SER DET GODT ELLER SKIDT UD? Niels Jørgensen, Ulla Joensen, Tina K. Jensen, Martin Jensen, Inge Olesen, Elisabeth Carlsen, Jørgen Holm Petersen, Niels E. Skakkebæk Afdeling for

Læs mere

Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater

Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter Udvalgte resultater Årsag og virkning Årsag før virkning En kohorte: opfølgning af mennesker over tid I NAK: 1990, 1995, 2000, 2005. Udvalgte

Læs mere

Epidemiologiske mål Studiedesign

Epidemiologiske mål Studiedesign Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul Pludselig uventet spædbarnsdød Sudden Infant Death Syndrome, SIDS Uventet dødsfald hos et rask spædbarn. Obduktion o.a. giver ingen forklaring. Hyppigheden -doblet

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

Ønsket dødssted for danske cancer patienter

Ønsket dødssted for danske cancer patienter Ønsket dødssted for danske cancer patienter Forskerdag 2011 Forskningsnetværk i Palliation Mette Asbjørn Neergaard Dødssted i Danmark Danske patienters ønskede dødssted Danske patienters ønskede dødssted

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Intermediate Report: Danish Labour Force Survey 2007 ad hoc module on accidents at work and work-related health problems

Intermediate Report: Danish Labour Force Survey 2007 ad hoc module on accidents at work and work-related health problems Copenhagen, February 007 Statistics Denmark, Labour Force Survey MIF Intermediate Report: Danish Labour Force Survey 007 ad hoc module on accidents at work and work-related health problems Regarding grant

Læs mere

voldsofre i Odense Kommune

voldsofre i Odense Kommune 22 Anmeldelsesprocenten blandt hospitalsbehandlede voldsofre i Odense Kommune Læge, ph.d.-studerende Christian Færgemann Vicepolitiinspektør Ebbe Krogaard Baggrund Kun en mindre andel af alle skader forårsaget

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Kobling af survey og registre i sundhedsforskning

Kobling af survey og registre i sundhedsforskning Kobling af survey og registre i sundhedsforskning Selskab for Surveyforskning Seminar 5. marts 2014 Henrik Brønnum-Hansen Afdeling for social medicin Afdeling for social medicin Hvorfor koble surveys og

Læs mere

Arbedsbetinget KOL + Arbejde på AMK Svejsekonferenc21.06.2012 Vingstedcenteret. øyvind omland

Arbedsbetinget KOL + Arbejde på AMK Svejsekonferenc21.06.2012 Vingstedcenteret. øyvind omland Arbedsbetinget KOL + Arbejde på AMK Svejsekonferenc21.06.2012 Vingstedcenteret øyvind omland KOL KOL er en af de største helbredstrusler i verden I DK har mellem 300.000 og 400.000 KOL Årligt bliver 23.000

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder. Samrådsspørgsmål Ø vedr. helbredsundersøgelse om vindmøllestøj

TALEPAPIR Det talte ord gælder. Samrådsspørgsmål Ø vedr. helbredsundersøgelse om vindmøllestøj Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 911 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: DEPSHM Sags nr.: 1400908 Dok. Nr.:

Læs mere

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen

Læs mere

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:

Læs mere

Epidemiologiske associationsmål

Epidemiologiske associationsmål Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 16. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

Det Danske Bloddonorstudie. Kristoffer Burgdorf og Christian Erikstrup

Det Danske Bloddonorstudie. Kristoffer Burgdorf og Christian Erikstrup Det Danske Bloddonorstudie Kristoffer Burgdorf og Christian Erikstrup 1 Fordele ved bloddonorer som studiepopulation Mange! Motiverede for at hjælpe andre. Vant til at udfylde skemaer om helbredsoplysninger.

Læs mere

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer Louise Kryspin Sørensen Maj 2010 www.dsr.dk/taloganalyse Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer 57% af sygeplejerskerne er tilfredse eller meget tilfredse, mens 27% er utilfredse eller meget

Læs mere

Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL

Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL Ulrik Winning Iepsen, Læge, PhD studerende, RH 7641. Slides: Britta Tendal, PhD, Sundhedsstyrelsen 1 GRADE (Grading

Læs mere

Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark

Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark Forskning i støj -historisk 1970 støj i arbejdsmiljøet (epidemiologi) 1980 trafikstøj (epidemiologi)

Læs mere

Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet

Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG JAN PEJTERSEN Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet Hvem er udsat for træk, dårlig belysning og sløvende varme? Stabil udvikling Denne pjece

Læs mere

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Introduktion Stigende brug af registre Infrastruktur forbedret Mange forskningsspørgsmål kan besvares hurtigt

Læs mere

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø faktorer - et perspektiv på psykosocialt Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund - det moderne arbejdsliv og positive faktorer 2. Hvad er

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft?

Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft? Dansk kræftbehandling i front har kræftplanerne løftet behandlingen i Danmark?«Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft? Line Hvidberg, ph.d.-studerende og Anette Fischer Pedersen, postdoc. Center

Læs mere

Projekt DiaNerve Tidlig Opsporing af Nerveskade giver ny Viden og forebygger Amputationer

Projekt DiaNerve Tidlig Opsporing af Nerveskade giver ny Viden og forebygger Amputationer Velfærdsløftet er lige om hjørnet København den 23. oktober 2013 Projekt DiaNerve Tidlig Opsporing af Nerveskade giver ny Viden og forebygger Amputationer PLATFORM Fondsgiver UNIK Partnerskabet Teknologi

Læs mere

Long-term consequences of subtotal and total abdominal hysterectomy

Long-term consequences of subtotal and total abdominal hysterectomy UNIVERSITY OF SOUTHERN DENMARK INSTITUTE OF REGIONAL HEALTH RESEARCH Long-term consequences of subtotal and total abdominal hysterectomy Follow-up of a randomized clinical trial and an observational study

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Synliggørelse af arbejdsbetinget cancer ved landets lungemedicinske afdelinger

Synliggørelse af arbejdsbetinget cancer ved landets lungemedicinske afdelinger Synliggørelse af arbejdsbetinget cancer ved landets lungemedicinske afdelinger Arbejds- og miljømedicinsk årsmøde, 2007 Susanne Wulff Svendsen, afdelingslæge Arbejdsmedicinsk Klinik i Århus Baggrund Hansen

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE MELLEM Dansk CancerBiobank CENTERAFDELING OG KLINISK AFDELING/FORSKERGRUPPE BLOD

SAMARBEJDSAFTALE MELLEM Dansk CancerBiobank CENTERAFDELING OG KLINISK AFDELING/FORSKERGRUPPE BLOD SAMARBEJDSAFTALE MELLEM Dansk CancerBiobank CENTERAFDELING OG KLINISK AFDELING/FORSKERGRUPPE BLOD Kontrakt ID Indsamling ved Biobankcenter Klinisk afdeling Periode for indsamling Center: Afd.: Fra: Afd.:

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Ductalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier

Ductalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier Ductalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier Birgitte Goldschmidt Mertz Helle Molter Duriaud Niels Kroman

Læs mere

Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid. Seniorforsker Karen Albertsen

Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid. Seniorforsker Karen Albertsen Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid Seniorforsker Karen Albertsen Indflydelse på arbejdstiden Indflydelse, kontrol, fleksibilitet

Læs mere

De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft

De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft februar 016 Nyt fra rff De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft B landt dem, som overlever en kræftsygdom, og som var i beskæftigelse før sygdommen, fortsætter

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Så er ballet åbnet, 16,64 kg: Det er Kim Christiansen, som i mange år også har deltaget i TMB, der tirsdag landede denne laks. Den måler 120

Læs mere

Hvor skal man udføre akutmedicinsk forskning? Finn E. Nielsen Forskningslektor, overlæge, dr.med. MPA, MAppStat

Hvor skal man udføre akutmedicinsk forskning? Finn E. Nielsen Forskningslektor, overlæge, dr.med. MPA, MAppStat Hvor skal man udføre akutmedicinsk forskning? Finn E. Nielsen Forskningslektor, overlæge, dr.med. MPA, MAppStat Perspektiver Sundhedsloven Akademisk Hvad siger sundhedsloven om forskning? Alle hospitaler

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

Patienten i eget hjem. Solvejg Henneberg Pedersen Ledende overlæge Geriatrisk afdeling Roskilde

Patienten i eget hjem. Solvejg Henneberg Pedersen Ledende overlæge Geriatrisk afdeling Roskilde Patienten i eget hjem Solvejg Henneberg Pedersen Ledende overlæge Geriatrisk afdeling Roskilde Program for workshoppen 1. Hanna Vestenaa og Sara Fokdal, FUI projektet i Region Sjælland 2. Else Marie Damsgaard,

Læs mere

Et venligt skub? Det Etiske Råd 2016

Et venligt skub? Det Etiske Råd 2016 Et venligt skub? Baggrundspapir Udregning: Effekt på dødelighed som følge af tykog endetarmskræft (colorectal cancer, CRC) ved deltagelse i screening for skjult blod i afføring efterfulgt af koloskopi

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (222 besvarelser ud af 256 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

Er det forsvarligt at være alene hjemme efter dagkirurgi?

Er det forsvarligt at være alene hjemme efter dagkirurgi? Er det forsvarligt at være alene hjemme efter dagkirurgi? 3 års opfølgning Sine Islin, Smahan Mrabet Dagkirurgi Herlev hospital Danmark Baggrund Dagkirurgi, Herlev hospital, Danmark Systematisk telefon

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER

PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER Hvad tror vi? Hvad ved vi? Alice Kongsted DILEMMA Skal behandlere love gode resultater, fordi det er vigtigt for patienter at tro på, de kan få det godt? Kan realistisk information

Læs mere

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA Kampagne og Analyse Februar 12 Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA har i perioden fra 13.-. december 12

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

PSA & CRC screening Siffer og skjebne. Beslutninger under usikkerhet

PSA & CRC screening Siffer og skjebne. Beslutninger under usikkerhet PSA & CRC screening Siffer og skjebne. Beslutninger under usikkerhet John Brodersen, MD, GP, PhD, lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Medicin IFSV, Københavns Universitet PSA & CRC screening

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results

Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results Louise Lindholdt 1,2, Merete Labriola 1,2, Claus Vinther Nielsen

Læs mere

Uddannelse 2010 DMSc (Ph.d.) 2007 Speciallæge i Neurologi 1993 Læge

Uddannelse 2010 DMSc (Ph.d.) 2007 Speciallæge i Neurologi 1993 Læge Lars Peter Kammersgaard Leder af medicinsk forskning, Rubric (Research Unit on Brain Injury Rehabilitation, Copenhagen) Speciallæge i Neurologi, Almen lægeuddannelse og DMSc Afdeling for Højt Specialiseret

Læs mere

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Metaanalyse af 39 studier med aktiv beh vs. placebo Død 10 %* CV-død

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 14, 2001 ROAGER KIRKE, TØNDER AMT Nationalmuseet og Den Antikvariske Samling i Ribe. Undersøgt af Orla Hylleberg Eriksen. NNU j.nr. A5712 Foto: P. Kristiansen,

Læs mere

Hvordan har arbejdsmiljøet i Danmark det?

Hvordan har arbejdsmiljøet i Danmark det? Hvordan har arbejdsmiljøet i Danmark det? Hvilke data har vi? Hvad indeholder data? Hvor findes data? Hvordan finder jeg de data frem, jeg vil have? Hvordan får vi et indtryk af arbejdsmiljøet? Arbejdsmiljørådgivere

Læs mere

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012 Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations

Læs mere

Tilbage til fysisk krævende arbejde med dårlig ryg. Et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie GoBack.

Tilbage til fysisk krævende arbejde med dårlig ryg. Et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie GoBack. Protokolresumé: Tilbage til fysisk krævende arbejde med dårlig ryg. Et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie GoBack. Forsøgsansvarlig: Forsøgskoordinerende: Klinisk ansvarlig: Biostatistiker: Ann

Læs mere

Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012

Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012 Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012 Formålet med undersøgelsen er at undersøge nye medarbejderes oplevelse af og tilfredshed med introduktionsforløbet til

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

Fejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Fejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Fejlkilder Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Læringsmål Tilfældig variation Selektionsproblemer Informationsproblemer Confounding Effekt modifikation

Læs mere