Markedsrapport Egypten

Transkript

1 Markedsrapport Egypten UDGIVET AF DANSK ERHVERV I SAMARBEJDE MED EKSPORT KREDIT FONDEN Baggrund Den politiske og økonomiske risiko i Egypten har været høj siden det arabiske forår i Trods en vis stabilisering siden militærkuppet i sommeren 2013, er udviklingen præget at stor uforudsigelighed. De politiske og økonomiske risici vurderes fortsat høje, og landet står stadig over for store uløste politiske, sociale og makroøkonomiske udfordringer afspejlet i de internationale ratingbureauers rating af Egypten, som ligger på B/B-. Der er visse lyspunkter, men både ydre og indre omstændigheder i Egypten skal gå op i en højere enhed, for at landet afgørende kan rykke videre fra kriseårene. Aktuelt (primo 2016) har Egypten et akut valutaproblem, der vanskeliggør lavt prioriterede betalinger. Økonomi Egyptens økonomi er fortsat stærkt udfordret, men der er også enkelte lyspunkter. EIU forventer således, at væksten lander på 4,2 pct. i 2015, hvilket er langt bedre end de foregående år, men ikke imponerende for et udviklingsland. Det er også tvivlsomt, om en vækst på 4-5 pct. er tilstrækkeligt til reelt at nedbringe ledigheden, som er på 13 pct., men som også skygger for en ungdomsledighed, der ifølge Verdensbanken ligger på ca. 42 pct. af de årige. Den offentlige økonomi er meget presset, hvorfor der ikke er et råderum for finanspolitiske lempelser. Budgetunderskuddet forventes at lande på 11,5 pct. i 2015, og ville ifølge IMF have været 3-4 pct. større, såfremt golflandene ikke havde ydet generøs budgetstøtte siden sommeren Det er tvivlsomt, om golflandene kan og vil fortsætte støtten i samme omfang de kommende år, hvorfor store offentlige besparelser er nødvendige for at vende gældsudviklingen. Det forventes, at golflandene neddrosler støtten markant i Det er positivt, at den offentlige gæld fortrinsvis er indenlandsk, og at udlandsgælden (som stort set kun er offentlig gæld) ligger på et lavt niveau. Staten har hidtil også ret uproblematisk haft adgang til at finansiere underskuddet via de indenlandske banker, som er overlikvide. Regeringen har også været i stand til at funde sig på de internationale kapitalmarkeder i nogen grad, senest med udstedelsen af en statsobligation i juni 2015 på USD 1,5 mia., som blev overtegnet tre gange. Det er dog tvivlsomt om der fortsat vil være international efterspørgsel efter emerging market obligationer, når USA hæver de pengepolitiske renter løbende i 2016.

2 Det er i det lys positivt, at Egyptens regering forhandler med IMF og Verdensbanken om låneaftaler. EKF forventer, at aftalerne har en god chance for at falde på plads i løbet af Styret arbejder også aktivt på at forbedre investeringsklimaet for at tilskynde til øgede private investeringer. Der er således taget initiativ til en sænkning af selskabsskatten, en momsreform og en udfasning af energisubsidier over en femårs periode. Udfasningen af energisubsidierne er særligt vigtig, da de koster staten op mod 10 pct. af BNP årligt. De lave oliepriser har skabt en mulighed for at fjerne subsidierne uden for store sociale konsekvenser. Økonomien synes at være den afgørende brik i Egyptens fortsatte politiske stabilisering og en økonomisk genopretning forudsætter nødvendige, men upopulære tiltag. Der er dermed en vis sandsynlighed for, at momentum i reformerne kan tabes. Det er dog positivt, at der blev gjort et større fund af naturgas i sommeren Til manges overraskelse lykkedes det med åbningen af den nye Suezkanal i august 2015 også at gennemføre den første af en række gigantiske planlagte infrastrukturinvesteringer, hvilket vil kunne understøtte økonomien i det omfang skibstrafikken øges. Ekstern balance Egyptens svage økonomi er afspejlet i landets svage eksterne balance. Landet har en ringe konkurrenceevne og har kørt med betydelige betalingsbalanceunderskud i en lang årrække. Ud over turisme og Suezkanalen har landet få indtægtskilder i hård valuta. Egypten var indtil 2012 nettoeksportør af olie- og naturgas, men er siden blevet nettoimportør, hvilket har drænet valutareserven, som udgør et akut problem. Reserven er svundet ind til ca. 3 måneders import, hvilket betragtes som et meget lavt niveau. Faldet i valutareserven skyldes ikke mindst, at Egyptens centralbank har forsøgt at føre en fastkurspolitik over for den amerikanske dollar og derfor løbende har måttet forsvare valutaen imod kursfald på grund af den faldende tillid til landet i perioden Landet har dog på grund af kapitaludstrømning været nødt til delvist at opgive fastkurspolitikken. Landet har således gennemført en serie af gradvise devalueringer og indført kapitalrestriktioner. Ingen af tiltagene har været tilstrækkkelige til at lukke gabet til valutakursen på det uofficielle marked. IMF vurderer i sin seneste artikel-ivrapport (feb. 2015), at det egyptiske pund er overvurderet med 3-28 pct. P.t. betyder kapitalkontrollen, at der er begrænsede muligheder for at udføre dividender, mens import af essentielle fødevarer, brændstof og maskiner har prioritet ifølge oplysninger fra centralbanken og IMF. En overgang til et flydende valutakursregime og en større devaluering er formentligt den eneste vej frem til at styrke valutareserven. Men der tøves, fordi en større devaluering vil skabe høj kortsigtet inflation og bidrage til sociale uroligheder. Det forlyder, at den nye nationalbankdirektør, som tiltrådte ultimo 2015, er indstillet på at gennemføre en hurtig devaluering. Forventningen er samtidig ifølge EIU, at renten MARKEDSRAPPORT EGYPTEN DANSK ERHVERV & EKSPORT KREDIT FONDEN 2

3 hæves markant i 2016 for at hæmme inflationen. Dermed kan en valutakrise formentlig afværges, men på bekostning af væksten på grund af høje renter. EIU forventer en depreciering på 8 pct. frem mod 2018, mens BMI venter en depreciering på 10 pct alene i Økonomiske nøgletal for Egypten (skøn) (skøn) Real BNP-vækst (pct.) 2,2 2,1 2,2 4,2 4,3 4,5 Inflation (pct.) 7,1 9,5 10,1 11,1 9,2 9,4 Offentlig budgetbalance af BNP (pct.) -10,1-13,0-11,4-11,5-9,5-9,1 Offentlig gæld (brutto) af BNP (pct.) 81,6 87,2 89,1 89,4 89,3 87,7 Betalingsbalancens løb. poster af BNP (pct.) -3,5-1,3-2,0-2,2-2,7-2,7 Udlandsgæld (brutto) af BNP (pct.) 14,8 15,7 13,0 13,8 14,6 15,1 Valutakurs EGP:USD 6,06 6,87 7,08 7,78 8,34 8,73 Kilde: The Economist Intelligence Unit, januar Politik Den indenrigspolitiske situation er præget af stabilisering efter perioden med voldelige protester i kølvandet på afsættelsen af præsident Mubarak (februar 2011) og militærets modkup imod det Muslimske Broderskab i forsommeren Militæret er fortsat den centrale institution og politiske spiller. Broderskabet demonstrerede i sin korte regeringsperiode stor mangel på politisk dømmekraft og gennemførte et stærkt ideologisk program, hvor man så bort fra andre interessegrupper, herunder militæret, hvilket bidrog til militærkuppet. Broderskabets popularitet og magtbase er nu meget svækket. Siden kuppet i juli 2013 har militærstyret afholdt folkeafstemning om en ny forfatning og gennemført præsidentvalg. Præsidentvalget blev vundet af modkuppets leder, den indtil da relativt ukendte feltmarskal Abdel Fattah al-sisi. Der blev afholdt nye parlamentsvalg i efteråret Valget skabte som ventet et ret svagt parlament domineret af al-sisi-støtter. Militærstyrets fortsatte popularitet er dog meget afhængig af, om det vil være i stand til at levere både stabilitet og økonomisk fremgang - ikke mindst for landets store fattige befolkning. Styret har desuden måttet slå hårdt ned på al politisk opposition og har dermed skabt en betydelig desillusion blandt mange egyptere om udsigten til politisk forandring. Samlet set er styret dog styrket og har formået at lægge låg på den åbne sociale opstand. Egyptens indenrigspolitiske stabilitet vurderes at forblive skrøbelig - også på længere sigt. Utilfredsheden bunder ikke mindst i den forvoksede offentlige sektors manglende levering af sociale velfærdsydelser og i de sociale skel, som hæmmer den sociale mobilitet. MARKEDSRAPPORT EGYPTEN DANSK ERHVERV & EKSPORT KREDIT FONDEN 3

4 Frustration og marginalisering af politisk opposition giver sig udslag i et stigende antal terroranslag i landet, især på Sinai-halvøen og i Kairo. Anslagene har primært været rettet mod myndighederne (politiet og militæret), men blev i 2015 i stigende grad rettet imod udlændige og turismesektoren. Turismeindtægterne har de seneste 4 år udgjort ca pct. af landets valutaindtjening. Det er endnu for tidligt at konkludere nærmere på i hvilket omfang, de seneste terroangreb vil påvirke turismeindustriens valutaindtjening Egyptens handelsforhold til Danmark Dobbeltbeskatningsaftale med Danmark Mulighed for præferencetold ift. Egypten som dansk eksportør/importør Ja Ja/Ja Egyptiske investeringer i Danmark (beholdning 2012 i millioner USD) - Danske investeringer i Egypten (beholdning i 2012 i millioner USD) 389 Dansk vareeksport til Egypten 2015 Dansk vareimport fra Egypten mia. DKK 0,1 mia DKK Gennemsnitlig anvendt Egyptisk MFN-toldsats på industrivarer (2014) 9,5% Gennemsnitlig anvendt Egyptisk MFN-toldsats på landbrugsvarer (2014) 60,6% Kilde: SKAT, Danmarks Statistik, UNCTAD og WTO Markedsmuligheder Infrastruktur. Egypten har et massivt behov for at opgradere sin infrastruktur, såsom den nyligt færdiggjorte udbygning af Suez-kanalen, for at understøtte økonomisk vækst og job samt skabe nye og bedre boliger til den voksende befolkning. Udenlandsk finansiering og investering bliver afgørende for de mange, dyre infrastrukturprojekter. Vand. Knappe vandressourcer gør både vandhåndtering, spildevand, afsaltningsanlæg og vandingssystemer til landbruget til en interessant sektor for danske løsninger. Energi. De bedste vindforhold i Afrika og stor mangel på elproduktion giver grundlag for en storstilet udbygning af vindparker over de næste 10 år. Det er en oplagt mulighed for dansk vindmølleeksport. Landbrug. Landet vil forsøge at mindske fødevareimporten, specielt hvede. Landbruget i den frodige Nildal skal effektiviseres, og der kan være et marked for dansk specialudstyr og viden til hele fødevaresektoren. MARKEDSRAPPORT EGYPTEN DANSK ERHVERV & EKSPORT KREDIT FONDEN 4

5 Egypten på globale ranglister Forsknings- & udviklingsintensitet (totale investeringer i pct. af BNP) i WIPO s Global Innovation Index ii 100 (ud af 141) Verdensbankens Ease of doing business (samlet score) iii Verdensbankens individuelle parametre: (ud af 189) Bureaukrati ved opstart af virksomhed (efter laveste niveau) 73 (ud af 189) Adgang til kredit (efter nemmeste adgang) 79 (ud af 189) Beskyttelse af mindretalsaktionærer (efter mest effektive beskyttelse) 122 (ud af 189) Bureaukrati for virksomheder ved eksport/import (efter laveste niveau) 157 (ud af 189) Kontrakthåndhævelse (efter mest effektive håndhævelse) 155 (ud af 189) World Economic Forum s Global Competitiveness Indexiv 119 (ud af 144) Transparency Internationals Corruption by country v (efter laveste niveau) 94 (ud a 175) Kommercielt klima Det kommercielle klima i Egypten er udfordrende. EKF s model for kommercielt klima giver landet en rating på 5 ud af 6 (1 er bedst, 6 er dårligst). Særlige problemområder omfatter en ineffektiv og langsommelig offentlig sektor og et ringe juridisk system, dårlig regulering samt problemer med at håndhæve kontrakter og ejendomsrettigheder. Regeringen har taget initiativ til at styrke det kommercielle klima, herunder ved at sænke selskabsskatten og rydde op i bureaukratiet, der hæmmer erhvervsudviklingen. Banksektoren domineres af tre statsejede banker National Bank of Egypt, Banque Misr og Banque du Caire, som udgør pct. af sektorens aktiver. Generelt har banksektoren vist sig robust selv under opstanden i Banksektorens eksponering over for staten er steget markant. Højt afkast på godt ratede statsobligationer har været med til at understøtte bankernes profitabilitet og delvist kompenseret for en begrænset vækst i udlån til private. Bankerne er meget likvide og har et stort indlånsoverskud. Store stabile kundeindskud udgør en stabil fundingbase for bankerne, og overordnet set er bankerne kun i begrænset omfang afhængig af ekstern funding. Andelen af nødlidende lån er sektorens akilleshæl. Fra midten af 90 erne til starten af 00 erne havde de statsejede banker en aggressiv udlånspraksis, hvilket efterfølgende har medført en relativt høj andel af nødlidende lån. Ifølge S&P er aktivkvaliteten for de statsejede banker dårlig, men i bedring. Imidlertid er det i nogen grad sandsynligt, at tilgængelige tal undervurderer andelen af nødlidende lån. MARKEDSRAPPORT EGYPTEN DANSK ERHVERV & EKSPORT KREDIT FONDEN 5

6 10 Største eksportvarer til Egypten ,00 2. Dele og tilbehør til maskiner og apparater til løftning, lastning ,00 3. Enzymer, enzymkoncentrater og tilberedte enzymer ,00 4. Elevatorer/transportører til kontinuerlig transport af varer ,00 5. Lægemidler bestående a blandede el ublandede produkter ,00 6. Dele til maskiner til behandling af mineralske stoffer ,00 7. Lægemidler m indh a provitaminer, vitaminer ,00 8. Dele til maskiner og apparater til boring, ,00 9. Kød af hornkvæg, udbenet, fersk/kølet , Blåskimmelost ,00 Kilde: Danmarks Statistik Dansk vareeksport til Egypten fra februar 2015 til februar 2016 med vekselkurs Mia. kr. 0,3 0,25 0,2 0,15 0,1 0,05 0 DKK pr. 1 EGP 0,96 0,94 0,92 0,9 0,88 0,86 0,84 0,82 0,8 0,78 0,76 Eksport Vekselkurs Kilde: Danmarks Statistik og US Forex MARKEDSRAPPORT EGYPTEN DANSK ERHVERV & EKSPORT KREDIT FONDEN 6

7 Hovedkomponenter i den danske vareeksport til Egypten fra januar til februar 2016 Færdigvarer og andre varer 4% Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv. 12% Maskiner og transportmidler 49% Kemikalier og kemiske produkter 33% Forarbejdede varer, primært halvfabrikata 2% Kilde: Danmarks Statistik og Udenrigsministeriets eksportudsigt for Egypten Dansk vareeksport til Egypten fra 2012 til 2017 med vekselkurs Mia. Dkk. 1,80 1,60 1,40 1,20 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 Dkk. pr. 100 EGP Skøn Total vareeksport år DKK pr. 100 Egyptian Pound Kilde: Udenrigsministeriets eksportudsigt. Eksportudsigten er en vægtet økonomisk model baseret på den historiske udvikling i dansk vareeksport, antagelser om valutakursudviklingen og en vurdering af makroøkonomiske nøgletal. Skønnet er derfor behæftet med usikkerhed og særligt for relativt små markeder med stor variation i den årlige danske vareeksport. MARKEDSRAPPORT EGYPTEN DANSK ERHVERV & EKSPORT KREDIT FONDEN 7

8 Udviklingen i den Egyptiske valutakurs fra januar 2010 til april DKK pr. 100 EGP USD pr. 100 EGP Kilde: US Forex Toldprofil I 2004 trådte frihandelsaftalen mellem EU og Egypten i kraft. Den er ganske vidtgående, idet den fjerner told på industriprodukter begge veje og nedsætter tolden på en række landbrugsprodukter. I 2010 liberaliserede parterne samhandlen yderligere ved at underskrive en mere ambitiøs aftale om toldfritagelse på visse landbrugs- og fiskeriprodukter, ligesom man i 2013 påbegyndte forhandlinger om også at liberalisere handlen med tjenesteydelser. Siden 2004 er samhandlen mellem EU og Egypten fordoblet og nåede det foreløbigt højeste niveau i 2012 med 179 mia. kr. Den danske vareeksport til Egypten har nogenlunde fulgt trop, idet den er gået fra ca. 1 mia. kr. i år 2000 til 1,7 mia. kr. i For at udnytte toldfritagelsen, som frihandelsaftalen åbner mulighed for, skal man som dansk eksportør huske at forsyne sine varer med en såkaldt Pan Eur Medoprindelseserklæring, der udstedes af SKAT. Som dansk importør af varer fra Egypten skal man tilsvarende sikre sig, at den egyptiske leverandør husker at forsyne sine varer med en gyldig oprindelseserklæring. Hvis danske eksportvirksomheder undlader dette, vil der på udvalgte produktgrupper blive pålagt endog meget høje egyptiske toldsatser, herunder på kødvarer, beklædning og alkohol. MARKEDSRAPPORT EGYPTEN DANSK ERHVERV & EKSPORT KREDIT FONDEN 8

9 Egyptens toldsatser: Produktgrupper MFN anvendte toldsatser Gns. Toldfri andel i pct. Import Andel i pct. Toldfri andel i pct. Animalske produkter Mejeriprodukter Frugt og grønsager Kaffe og te Korn og præparater Olieholdige frø, fedtstoffer og olier Sukker, sukkerprodukter og honning Drikkevarer og tobak Bomuld Andre landbrugsprodukter Fisk og Fiskeprodukter Mineraler og metaller Petroleum Kemikalier og kemiske produkter Træ, papir, etc. Tekstiler Beklædning Fodtøj, læder, etc. Ikke-elektrisk maskineri Elektrisk maskineri Transport udstyr Fremstillede varer Kilde: WTO s World Tariff Profiles 2015 MARKEDSRAPPORT EGYPTEN DANSK ERHVERV & EKSPORT KREDIT FONDEN 9

10 Hovedkomponenter i den danske vareeksport til Egypten Vareeksport i alt, mio. kr. Vækst mio.kr. Vækst i pct. Hovedkomponenter i eksporten janfeb Vækst mio. År-t-dato 1.504, , , ,8 341,6-105,8 1,0-107,1 679,5 51,9 51,9 7,6% 0,1% -7,1% 48,6% 17,9% 17,9% Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv. 326,3 241,4 279,4 326,7 41,4-9,5 Mejeriprodukter og fugleæg 221,4 137,2 150,8 140,1 29,1-1,2 Frugt og grøntsager 35,2 51,8 49,9 40,0 1,8 1,6 Diverse næringsmidler i.a.n. 29,0 33,4 29,1 38,0 6,8-2,6 Råstoffer, ikke spiselige, undt. brændsel 15,7 17,4 28,4 30,1 3,9 1,4 Animalske og vegetabilske materialer, rå, i.a.n 12,4 15,0 24,4 29,1 3,9 1,8 Gødningsstoffer og mineraler, rå 2,6 0,1 1,1 0,1-0,0 Mineral, brændsels- og smørestoffer o.l. 1,6 0,0 0,1 1,2 1,2 1,2 Kemikalier og kemiske produkter 620,0 691,2 644,1 788,5 109,2-59,4 Medicinske og pharmaceutiske produkter 432,5 503,5 434,5 527,9 66,5-60,2 Organiske kemikalier 101,2 108,7 128,6 143,3 20,6-7,6 Kemiske materialer og produkter i.a.n. 66,1 64,6 63,9 92,1 16,2 7,4 Forarbejdede varer, primært halvfabrikata 19,3 15,4 19,7 18,3 7,2 4,3 Metalvarer, i.a.n. 6,8 4,9 4,8 6,0 4,5 3,4 Tekstilgarn, tekstilstof, tekstilvarer 2,9 1,8 1,6 1,2 1,2 1,1 Jern og stål 3,0 1,9 2,9 2,3 0,2 0,1 Maskiner og transportmidler 419,4 461,8 349,1 824,1 165,2 108,9 Maskiner og -tilbehør til industrien i.a.n. 166,6 173,8 103,5 448,9 90,3 69,1 Specialmaskiner til forskellige industrier 183,3 198,4 154,2 243,4 44,4 26,5 Kraftmaskiner og motorer 17,0 35,2 36,3 29,3 5,2 1,2 Færdigvarer og andre varer 101,8 78,1 77,5 88,8 13,4 4,9 Tekniske og videnskabelige instrumenter i.a.n. 47,2 30,6 29,7 44,5 5,4 2,2 Diverse forarbejdede varer, i.a.n. 24,1 21,7 24,1 19,8 3,5 1,6 Beklædningsgenstande og -tilbehør 14,6 11,2 8,8 8,9 1,4 0,3 Kilde: Udenrigsministeriet/Danmarks Statistik MARKEDSRAPPORT EGYPTEN DANSK ERHVERV & EKSPORT KREDIT FONDEN 10

11 Om Markedsrapport Markedsrapport er en del af Dansk Erhvervs løbende overvågning af de internationale markeder og udkommer i opdateret version hvert kvartal. Publikationen udarbejdes i samarbejde med en gruppe samarbejdspartnere, der besidder en helt særlig viden om handels- og forretningsvilkår på de vigtigste danske eksportmarkeder. Samarbejdspartnerne er: Eksport Kredit Fonden ( British Chamber of Commerce in Denmark ( Dansk-Tysk Handelskammer ( Embassy of the United States of America ( Udenrigsministeriet ( Markedsrapport er baseret på en række solide statistikkilder, som Dansk Erhverv finder troværdige: Danmarks Statistik, Eurostat, IMF, WTO, OECD, Danmarks Nationalbank, Verdensbanken og The Economist Intelligence Unit. Gengivelse af materiale fra Markedsrapport skal ske med Dansk Erhverv anført som kilde. For yderligere information om Markedsrapport, herunder om muligheden for at blive samarbejdspartner, kontakt venligst Michael Bremerskov Jensen, chefkonsulent, EU & International, Dansk Erhverv, på tlf / mje@danskerhverv.dk. For mere om Dansk Erhverv se vores hjemmeside på: i Kilde: OECD s indikatorer for forsknings- og udviklingsintensitet i enkeltlande. Ranglisten er baseret på både offentlige og private investeringer. For mere om metodologien bag klik her: ii The World Intellectual Property Organization (WIPO) måler hvert år over 100 landes præstation inden for innovation baseret på 79 indikatorer. Undersøgelsen gennemføres i samarbejde med Cornell University og INSEAD. For yderligere om metodologien klik her: iii For mere om Verdensbankens store årlige undersøgelse af, hvor erhvervsvenlig den nationale lovgivning er i 189 lande, klik her: iv World Economic Forum udgiver en årlig rapport om de faktorer, der driver produktivitet, konkurrenceevne og velstand i 140 lande. For mere om metodologien bag ranglisten klik her: /competitiveness-rankings/ V Transparency International offentliggør en årlig indekseret rangliste over nationalstater efter korruption. For mere om metodologien bag ranglisten klik her: MARKEDSRAPPORT EGYPTEN DANSK ERHVERV & EKSPORT KREDIT FONDEN 11