Markedsrapport Indonesien

Transkript

1 Markedsrapport Indonesien UDGIVET AF DANSK ERHVERV I SAMARBEJDE MED EKSPORT KREDIT FONDEN Baggrund Indonesien er verdens tredjestørste demokrati med en kvart milliard indbyggere og store naturressourcer. Landets økonomi er relativt robust med høje vækstrater drevet af stigende privatforbrug hos en voksende middelklasse. De seneste års råvareprisfald og faldende importefterspørgsel fra Kina har dog øget presset på økonomien, som er afhængig af eksportindtægter fra kul, olie, mineraler og palmeolie. Resultatet er underskud på den offentlige saldo og den eksterne balance samt et kraftigt kursfald på den indonesiske rupiah. Landets præsident Joko Widodo har for at imødegå denne nedtur sat alle sejl ind for at styrke den indenlandske efterspørgsel gennem offentlige infrastrukturinvesteringer. Implementeringen står imidlertid overfor operationelle risici i form af bureaukrati og korruption. Der er udsigt til nedjusteringer af EIU s vækstskøn på ca. 5 pct. årligt, hvis eksporten og de udenlandske investeringer fortsætter den nedadgående trend. Økonomisk udvikling Indonesiens økonomiske vækst har været let aftagende siden 2011, og økonomien forventes at vokse knap 5 pct. om året frem mod Væksten drives af fremgang i privatforbruget og de offentlige investeringer. Regeringens mål om en økonomisk vækst på 7 pct. i 2018 ventes ikke indfriet, da landets økonomi er ramt af konjunkturel afmatning drevet af eksterne faktorer. De lave råvarepriser og nedgangen i verdenshandlen, særligt faldende efterspørgsel efter energi og mineraler fra Kina, har ramt Indonesiens råvareeksport, der er faldet siden Samtidig begrænses økonomiens vækstpotentiale af en protektionistisk handelspolitik, et ufleksibelt arbejdsmarked og dårlig infrastruktur. Offentlige balancer Regeringen fører overordnet en fornuftig og stabil økonomisk politik, hvor ambitiøse planer om offentlige investeringer i infrastruktur balanceres med færre skatteindtægter afledt af svagere økonomisk vækst. Præsidenten gennemførte tidligt i sin regeringsperiode, godt hjulpet af lave energipriser, betydelige besparelser på det offentlige budget ved at afskaffe de offentlige tilskud til brændstof. Udgiftsbesparelsen er i stedet kanaliseret over i offentlige investeringer.

2 Fortsatte offentlige underskud på ca. 2 pct. af BNP årligt bidrager til en svagt stigende trend i landets offentlige bruttogæld (målt i pct. af BNP), som dog vurderes håndterbar. Regeringens planlagte strukturreformer ventes både på kort og mellemlang sigt at øge økonomiens vækstpotentiale. Særligt udvikling af landets eksportorienterede fremstillingssektor og sektoren for mineral- og råstofbearbejdning har potentiale understøttet af Indonesiens store unge befolkning med et lavt lønniveau. Udlandsbalance Indonesien har underskud på den eksterne balance, hvilket afspejler at landets investeringer overstiger den indenlandske opsparing. Gældsserviceringsomkostninger og udbetaling af dividender på udenlandske investeringer i Indonesien bidrager også til underskuddet. Landets handelsbalance er dog positiv, da faldende eksportindtægter siden 2011 modsvares af faldende importudgifter. Regeringens infrastrukturinvesteringer ventes i nogen grad at svække handelsbalancen i kraft af øget kapitalgodeimport. Betalingsbalanceunderskuddene udgjorde ca. 2-3 pct. af BNP årligt i perioden 2011 til Landets udlandsgæld er begrænset. Efter en kraftig stigning i udenlandske porteføljeinvesteringer i valgåret 2014 drevet af investorenes forhåbninger til Jokowis økonomiske politik, er de indkommende porteføljeinvesteringer halveret fra 2014 til Dette skal ses i lyset af den generelle investorflugt fra udviklingsøkonomierne. Den stigende trend i de direkte udenlandske investeringer fra 2011 til 2015 er i år afløst af et mindre fald. De fortsatte budgetunderskud og underskud på betalingsbalancen har øget presset på den indonesiske valuta rupiah. Valutaen har været under et nedadgående pres i flere år og er siden midten af 2013 deprecieret med ca. 40 pct. over for den amerikanske dollar. Den indonesiske nationalbank fører en stram pengepolitik for at forhindre bratte fald i valutakursen og begrænse inflationen, der pt. ligger på knap 6 pct. årligt. Inflationen drives af stigende brændstofpriser og stigende importpriser på forbrugsvarer. Valutakursen ventes svækket yderligere over for dollaren i kraft af usikkerheden på de internationale markeder og normaliseringen af den amerikanske rentepolitik, som forventes at få flere internationale investorer til at flytte deres penge til USA. Indonesien er ratet BBB af Fitch og Moody s med stabilt outlook og BB+ med positivt outlook af S&P MARKEDSRAPPORT INDONESIEN DANSK ERHVERV & EKSPORT KREDIT FONDEN 2

3 Økonomiske nøgletal for Indonesien Real BNP-vækst (pct.) Inflation (pct.) Offentlig budgetbalance af BNP (pct.) Offentlig gæld (brutto) af BNP (pct.) Betalingsbalancens løb. poster af BNP (pct.) Udlandsgæld (brutto) af BNP (pct.) Privat kreditgivning-vækst Valutakurs IR:USD Kilde: The Economist Intelligence Unit, November 2015, IMF Okt Politisk udvikling 2016 (skøn) 6,2 6,0 5,6 5,0 5,0 5,1 5,4 4,0 6,4 6,4 6,6 6,5-1,1-1,8-2,2-2,2-2,3-2,2 21,4 22,0 22,8 25,9 27,7 28,9 0,2-2,7-3,2-3,1-2,2-2,8 12,3 14,5 17,5 18,6 20,7 23,1 21,9 21,7 18,6 11,5 12,3 14, Den politiske situation i Indonesien er overordnet stabil. Præsident Joko Widodo, der populært kaldes Jokowi, kom til magten i efteråret 2014 med en ambitiøs reformagenda om at fremme produktiviteten i landets fremstillingssektor, mineindustri og landbrug. Præsidentens planlagte offentlige infrastrukturinvesteringer skal nedbringe erhvervslivets transportomkostninger og forbedre forholdene for landets landbrugssektor. En styrket indsats over for korruption og bureaukrati skal øge de udenlandske investorers appetit på landet. Regeringens ambition om at rykke landets råvareeksport op i værdikæden understøttes af et eksportforbud på ubearbejdede mineraler. I første halvdel af 2015 blev Jokowis position i regeringen undermineret af konservative kræfter i hans eget parti, der ønskede at trække den økonomiske politik i en mere nationalistisk retning, hvilket har forsinket implementeringen af hans reformagenda. Siden sommeren 2015 konsoliderede præsidenten dog sin autoritet i regeringen og parlamentet ved at indgå alliancer med tidligere oppositionspartier og sætte et nyt ministerhold. Det banede vejen for vedtagelse af 2016-budgettet og flere økonomiske stimuluspakker i løbet af efteråret. Dermed er der også fornyet håb om, at implementeringen af præsidentens strukturreformer kan fortsætte. I 2019 gennemføres næste demokratiske parlaments- og præsidentvalg i landet. Præsident Jokowi vurderes at vægte indenrigspolitikken over forholdet til sine handelspartnere. Hans udenrigspolitiske linje er mere offensiv og protektionistisk end den tidligere regerings thousand friends and no enemies -strategi. Det er afspejlet i en ambitiøs strategi med styrkelse af det maritime forsvar og udbygning af havneinfrastrukturen samt i præsidentens beslutning i starten af 2015 om at henrette to australske statsborgere for narkotikasmugling. Episoden, der gav anledning til diplomatisk krise i forholdet til Australien, peger på, at præsidenten ønsker at vise sin hårdhed på den nationale scene og signalere, at Indonesien på dette felt og en række andre punkter er klar til at spille med musklerne. MARKEDSRAPPORT INDONESIEN DANSK ERHVERV & EKSPORT KREDIT FONDEN 3

4 Jokowis politik er dog en balancegang, idet landet meget gerne vil tiltrække udenlandske investorer og holde linjen varm til nære handelspartnere som Kina, USA og Japan. Indonesiens forhold til landets regionale ASEAN-partnere synes nedprioriteret med indførslen af en række importtariffer på forbrugsvarer fra ASEAN-landene i sommeren 2015 blot et halvt år inden implementeringen af den økonomiske union (AEC) i ASEAN. Indonesiens handelsforhold til Danmark Dobbeltbeskatningsaftale med Danmark Mulighed for præferencetold ift. Indonesiens som dansk eksportør/importør Ja Nej/Ja Indonesiens investeringer i Danmark (beholdning 2012 i millioner USD) 35 Danske investeringer i Indonesien (beholdning i 2012 i millioner USD) 194 Dansk vareeksport til Indonesien 2015 Dansk vareimport fra Indonesien mia. DKK 1,6 mia DKK Gennemsnitlig anvendt MFN-toldsats på industrivarer (2014) 6,7% Gennemsnitlig anvendt MFN-toldsats på landbrugsvarer (2014) 7,5% Kilde: SKAT, Danmarks Statistik, UNCTAD og WTO Markedsmuligheder Indonesiens høje økonomiske vækstrater og voksende middelklasse øger landets efterspørgslen efter forbrugsvarer, mens investeringer i infrastruktur, minedrift og råstofbearbejdning øger importefterspørgslen efter kapitalgoder. Infrastruktur og energi. Regeringen har viljen og ressourcerne på plads til at investere i energiforsyning og gennemføre større infrastrukturprojekter. Begge dele er centrale for landets vækststrategi. Danske virksomheder kan spille en vigtig rolle i etableringen fx havne og transportsystemer, som skal opføres i verdens største øgruppe. Danske eksportører af energi- og klimateknologi bør også holde øje med Indonesien, da høj økonomisk vækst og en voksende middelklasse hvert år øger landets energiforbrug. Indonesiens regering prioriterer en høj grad af fødevaresikkerhed og selvforsyning. Præsidenten vil derfor modernisere landbruget og styrke den indenlandske fødevareproduktion. Der er særlig fokus på produktionen af oksekød og mejerivarer. Det skaber muligheder for danske eksportører af fødevareteknologi fx mejeriudstyr, foddermaskiner og slagteriudstyr. Råstoffer og minedrift. Indonesiens undergrund er rig på råstoffer som kul, olie, gas og nikkel, og Jokowi-regeringen har fokus på, at produktionen og bearbejdningen af råstofferne fremover skal foregå inden for landets grænser, så eksportindtjeningen øges. Aktuelt lave priser får de udenlandske investorer til at tænke sig om en ekstra gang inden de foretager større kapitalinvesteringer. MARKEDSRAPPORT INDONESIEN DANSK ERHVERV & EKSPORT KREDIT FONDEN 4

5 Indonesien på globale ranglister Forsknings- & udviklingsintensitet (totale investeringer i pct. af BNP) i WIPO s Global Innovation Indexii 97 (ud af 141) Verdensbankens Ease of doing business (samlet score) iii Verdensbankens individuelle parametre: Bureaukrati ved opstart af virksomhed (efter laveste niveau) Adgang til kredit (efter nemmeste adgang) Beskyttelse af mindretalsaktionærer (efter mest effektive beskyttelse) Bureaukrati for virksomheder ved eksport/import (efter laveste niveau) Kontrakthåndhævelse (efter mest effektive håndhævelse) (ud af 189) 173 (ud af 189) 70 (ud af 189) 88 (ud af 189) 105 (ud af 189) 170 (ud af 189) World Economic Forum s Global Competitiveness Indexiv 34 (ud af 144) Transparency Internationals Corruption by country v (efter laveste niveau) 107 (ud a 175) Kommercielt klima Indonesiens kommercielle klima har en score på 3 i EKF s model for kommercielt klima (på en skala fra 0-6, hvor 0 er bedst, og 6 er dårligst). Indonesien scorer 5 i kategorierne korruption og risiko for ekspropriation, mens Indonesien tildeles scoren 2 på det operationelle klima. Det vurderes, at der vil være visse forbedringer i det kommercielle klima under Jokowi, men at landets restriktive arbejdsmarkedslovgivning og betydelige korruption fortsat vil være en udfordring. Indonesiens placering på Verdensbankens Ease of doing business - indeks er 114 ud af 189 lande. Indonesiens banksektor er velkapitaliseret og relativt robust i kraft af styrket regulering og tilsyn de seneste år. Banksektoren påvirkes dog negativt af den lavere økonomiske vækst, der reducerer bankernes profitabilitet og aktivkvalitet. Sammen med en stram pengepolitik på nationalt plan begrænser dette bankernes udlån, hvilket er afspejlet i aftagende kreditvækst i den private sektor i De indonesiske banker funder sig særligt gennem kundeindskud, hvilket er positivt, da det mindsker afhængigheden af de internationale finansielle markeder. De politiske nationalistiske tendenser kan dog blive en udfordring. Blandt andet diskuteres et lovforslag om, at udenlandske ejere maksimalt skal kunne eje 40 pct. af lokale banker. MARKEDSRAPPORT INDONESIEN DANSK ERHVERV & EKSPORT KREDIT FONDEN 5

6 10 Største eksportvarer til Indonesien 1. Dele til maskiner til behandling af mineralske stoffer , , ,00 4. Hastighedsmålere og takometre, ,00 5. Bagerimaskiner ,00 6. Mælk i fast form, koncentreret,ikke sødet,fedtindhold max 1,5 vægt%, i ,00 7. Pellets, mel og pulver af fisk, krebs- og bløddyr (uegnet til menneskeføde) ,00 8. Rør af rustfrit stål, til råolie- og gasledninger, sømløse ,00 9. Reaktionsstartere,-acceleratorer og katalytiske præparater, , ,00 Kilde: Danmarks Statistik Dansk vareeksport til Indonesien fra februar 2015 til februar 2016 og vekselkurs 0,12 Mia. kr. DKK pr. 1 IDR 0,0006 0,1 0,0005 0,08 0,0004 0,06 0,0003 0,04 0,0002 0,02 0, Eksport Vekselkurs Kilde: Danmarks Statistik og US Forex MARKEDSRAPPORT INDONESIEN DANSK ERHVERV & EKSPORT KREDIT FONDEN 6

7 Hovedkomponenter i den danske vareeksport til Indonesien fra januar til februar 2016 Færdigvarer og andre varer 8% Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv. 23% Maskiner og transportmidler 29% Råstoffer, ikke spiselige, undt. brændsel 1% Forarbejdede varer, primært halvfabrikata 1% Kemikalier og kemiske produkter 38% Kilde: Danmarks Statistik og Udenrigsministeriets eksportudsigt for Indonesien Dansk vareeksport til Indonesien fra 2012 til 2017 med vekselkurs Mia. DKK DKK. pr. 100 IDR 0,96 Skøn 0,07 0,94 0,92 0,90 0,88 0,86 0,84 0,82 0,06 0,05 0,04 0,03 0,02 0,01 0, Total vareeksport år DKK pr. 100 Rupiah Kilde: Udenrigsministeriets eksportudsigt. Eksportudsigten er en vægtet økonomisk model baseret på den historiske udvikling i dansk vareeksport, antagelser om valutakursudviklingen og en vurdering af makroøkonomiske nøgletal. Skønnet er derfor behæftet med usikkerhed og særligt for relativt små markeder med stor variation i den årlige danske vareeksport. 0 MARKEDSRAPPORT INDONESIEN DANSK ERHVERV & EKSPORT KREDIT FONDEN 7

8 Udviklingen i den indonesiske valutakurs fra januar 2010 til april 2016 DKK pr. 100 IDR USD pr. 100 IDR 0,07 0,06 0,05 0,04 0,03 0,02 0, ,014 0,012 0,01 0,008 0,006 0,004 0,002 0 DKK pr. 100 IDR USD pr. 100 IDR Kilde: US Forex Toldprofil EU og Indonesien har siden 2011 undersøgt mulighederne for at påbegynde forhandlinger om en frihandelsaftale, men det har været meget små med konkrete fremskridt bl.a. som følge af, at Indonesien gradvist har bevæget sig i en mere protektionistisk retning for så vidt angår tekniske handelsbarrierer. Der eksisterer i dag ikke muligheder for præferencetold for danske eksportører i forhold til Indonesien. Danske eksportvarer bliver derfor pålagt landets anvendte MFN-toldsatser, jf. toldtabellen. Det er særligt alkohol, tobak og beklædning, som rammes af en høj toldbeskyttelse i Indonesien. Derimod kan danske virksomheder importere toldfrit eller til en reduceret toldsats fra Indonesien på omkring 40 pct. af landets eksport til EU som følge af, at Indonesien nyder godt af GSP-ordningen (Generalized System of Preferences). For at udnytte denne ordning skal varerne forsynes med et GSP-certifikat form A. Barrierer Indonesien er et svært marked at agere på for udenlandske virksomheder, idet myndighederne opererer med en række tekniske handelshindringer indenfor mange erhvervssektorer. I alle 18 undersøgte sektorer har OECD skønnet, at Indonesien har MARKEDSRAPPORT INDONESIEN DANSK ERHVERV & EKSPORT KREDIT FONDEN 8

9 betydeligt flere handelsrestriktioner på serviceområdet end gennemsnittet blandt OECD s 34 medlemslande. Nogle af de mest diskriminerende horisontale restriktioner handler om, at bestemte ledelsesposter i indonesiske virksomheder skal besættes af lokale. Alle udenlandske investeringer underkastes en screening af myndighederne, ligesom man i vid udstrækning stiller krav om lokalt indhold i den offentlige indkøbspolitik. Endelig eksisterer der store statslige virksomheder indenfor alle betydende erhvervssektorer. Indonesiens toldsatser: Produktgrupper MFN anvendte toldsatser Gns. Toldfri andel i pct. Import Andel i pct. Toldfri andel i pct. Animalske produkter Mejeriprodukter Frugt og grønsager Kaffe og te Korn og præparater Olieholdige frø, fedtstoffer og olier Sukker, sukkerprodukter og honning Drikkevarer og tobak Bomuld Andre landbrugsprodukter Fisk og Fiskeprodukter Mineraler og metaller Petroleum Kemikalier og kemiske produkter Træ, papir, etc. Tekstiler Beklædning Fodtøj, læder, etc. Ikke-elektrisk maskineri Elektrisk maskineri Transport udstyr Fremstillede varer Kilde: WTO s World Tariff Profiles 2015 MARKEDSRAPPORT INDONESIEN DANSK ERHVERV & EKSPORT KREDIT FONDEN 9

10 Hovedkomponenter i den danske vareeksport til Indonesien Vareeksport i alt, mio. kr. Vækst mio.kr. Vækst i pct. Hovedkomponenter i eksporten janfeb Vækst mio. År-t-dato 975, ,2 905, ,7 108,0-358,6 47,0-116,3 103,9-79,9-79,9 58,2% 4,8% -11,4% 11,5% -42,5% -42,5% Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv. 113,0 134,0 97,2 113,4 8,9-7,1 Mejeriprodukter og fugleæg 77,1 107,6 58,5 57,2 5,8-3,5 Diverse næringsmidler i.a.n. 13,5 14,0 14,4 17,5 1,4-1,1 Fisk, krebsdyr, bløddyr og varer deraf 17,1 5,5 11,9 5,3 0,4 0,4 Råstoffer, ikke spiselige, undt. brændsel 28,4 55,6 26,8 25,4 0,2-1,3 Animalske og vegetabilske materialer, rå, i.a.n 14,6 25,8 11,3 21,7 0,2-1,3 Malme og metalaffald 9,9 25,0 11, ,0 Mineral, brændsels- og smørestoffer o.l. - 0,0 0, ,0 Kemikalier og kemiske produkter 305,0 355,4 378,4 253,7 15,0-3,3 Medicinske og pharmaceutiske produkter 167,5 206,4 235,9 113,4 6,5-2,6 Kemiske materialer og produkter i.a.n. 118,8 127,4 125,1 114,0 5,5-0,3 Farve- og garvestoffer 9,8 7,7 7,5 10,3 0,8 0,2 Forarbejdede varer, primært halvfabrikata 23,4 51,8 20,3 48,0 0,4-0,9 Jern og stål 4,9 29,8 2,5 25,2 0,2 0,1 Varer af ikke-metalliske mineraler i.a.n. 13,1 14,6 5,6 2,0 0,0-0,2 Metalvarer, i.a.n. 2,6 5,1 7,6 13,8 0,1-0,1 Maskiner og transportmidler 446,6 357,4 295,2 469,9 11,4-2,7 Specialmaskiner til forskellige industrier 193,5 141,3 117,5 274,9 1,8-3,3 Maskiner og -tilbehør til industrien i.a.n. 147,3 92,2 121,3 124,6 5,1-0,6 Andre transportmidler 20,7 71,5 6,0 7,7 0,1-1,1 Færdigvarer og andre varer 51,6 60,0 75,5 85,9 3,2-39,0 Tekniske og videnskabelige instrumenter i.a.n. 20,8 13,8 20,1 62,9 1,3-37,5 Diverse forarbejdede varer, i.a.n. 11,2 17,7 27,9 8,5 1,6-0,3 Møbler 14,6 19,9 18,4 10,4 0,2-1,2 Kilde: Udenrigsministeriet/Danmarks Statistik MARKEDSRAPPORT INDONESIEN DANSK ERHVERV & EKSPORT KREDIT FONDEN 10

11 Om Markedsrapport Markedsrapport er en del af Dansk Erhvervs løbende overvågning af de internationale markeder og udkommer i opdateret version hvert kvartal. Publikationen udarbejdes i samarbejde med en gruppe samarbejdspartnere, der besidder en helt særlig viden om handels- og forretningsvilkår på de vigtigste danske eksportmarkeder. Samarbejdspartnerne er: Eksport Kredit Fonden ( The British Chamber of Commerce in Denmark ( Det Dansk-Tyske Handelskammer ( Embassy of the United States of America ( Udenrigsministeriet ( Markedsrapport er baseret på en række solide statistikkilder, som Dansk Erhverv finder troværdige: Danmarks Statistik, Eurostat, IMF, WTO, OECD, Danmarks Nationalbank, Verdensbanken og The Economist Intelligence Unit. Gengivelse af materiale fra Markedsrapport skal ske med Dansk Erhverv anført som kilde. For yderligere information om Markedsrapport, herunder om muligheden for at blive samarbejdspartner, kontakt venligst Michael Bremerskov Jensen, chefkonsulent, EU & International, Dansk Erhverv, på tlf / mje@danskerhverv.dk. For mere om Dansk Erhverv se vores hjemmeside på: R i Kilde: OECD s indikatorer for forsknings- og udviklingsintensitet i enkeltlande. Ranglisten er baseret på både offentlige og private investeringer. For mere om metodologien bag klik her: ii The World Intellectual Property Organization (WIPO) måler hvert år over 100 landes præstation inden for innovation baseret på 79 indikatorer. Undersøgelsen gennemføres i samarbejde med Cornell University og INSEAD. For yderligere om metodologien klik her: iii For mere om Verdensbankens store årlige undersøgelse af, hvor erhvervsvenlig den nationale lovgivning er i 189 lande, klik her: iv World Economic Forum udgiver en årlig rapport om de faktorer, der driver produktivitet, konkurrenceevne og velstand i 140 lande. For mere om metodologien bag ranglisten klik her: /competitiveness-rankings/ V Transparency International offentliggør en årlig indekseret rangliste over nationalstater efter korruption. For mere om metodologien bag ranglisten klik her: MARKEDSRAPPORT INDONESIEN DANSK ERHVERV & EKSPORT KREDIT FONDEN 11