Nye el-lokomotiver skal styrke togdriften

Transkript

1 UGE 34 * 2016 * 1. kvartal * 3. Årgang ORIENTERING OG DEBAT OM TRANSPORT * LOGISTIK & INFRASTRUKTUR I EU Nye el-lokomotiver skal styrke togdriften DSB s bestyrelse har godkendt et beslutningsoplæg om indkøb af 26 nye el-lokomotiver. Fremtidens sexede højhastighedstog, kaldte englænderne dette togprojekt fra 2010, der var designet af den førende engelske designer af transportmidler, Paul Priestman. Farten er 362 km/t og indretningen minder om den man fandt ombord på den nu hedengangne Concorde. Mercury hed projektet, der stadig ikke er blevet realiseret, men man kan da, hos DSB, stræbe efter noget lignende til Kystbanen. Foto: Priestmangoode De nye lokomotivers hovedopgave bliver at trække dobbeltdækkervognene og køre regionaltrafik på Sjælland. Dermed afløser de ME diesellokomotiverne, hvilket både vil gavne miljøet og driftspålideligheden. De nye lokomotiver skal være standardmateriel og dermed velafprøvede i drift. - Med indkøbet af el-lokomotiver tages det første skridt til at udfase de aldrende ME-diesellokomotiver samt at reducere afhængigheden af IC2 og IC4-togsættene i fremtiden. Sammen med de langsigtede planer om indkøb af nye el-togsæt er det nu muligt at planlægge en kontrolleret udfasning af IC2- og IC4-togene. Ud fra vores driftserfaringer må vi konkludere, at IC4 ikke bliver grundstammen i den danske togtrafik, men vil være en del af løsningen, frem til elektrificering af skinnerne er gennemført, siger bestyrelsesformand i DSB Peter Schütze.

2 Med indkøbet af nye el-lokomotiver tager DSB det første skridt til at udfase de aldrende MEdiesellokomotiver samt at reducere afhængigheden af IC2 og IC4-togsættene i fremtiden - Det er et vigtigt oplæg bestyrelsen har godkendt. Indkøbet af el-lokomotiver er første skridt i en proces, der skal sikre DSB moderne el-drevet materiel til at løfte fremtidens trafikale udfordringer, siger Flemming Jensen, adm. direktør i DSB. DSB vurderer, at virksomheden med den tilfredsstillende likviditetsmæssige situation og baseret på den indgåede trafikkontrakt med staten kan finansiere de nye el-lokomotiver uden statslig finansiering. Herudover er DSB godt rustet til indkøb af de fremtidige el-togsæt. Transport og Bygningsminister Hans Christian Schmidt bakker om den planlagte investering: - Nye el-lokomotiver vil komme kunderne til gavn og styrke driften og rettidigheden på skinnerne. Samtidig vil jeg understrege, at det er glædeligt, at DSB er kommet så godt økonomisk på fode igen, at selskabet kan gennemføre sådanne investeringer uden særlige tilskud fra staten. Udbuddet af de nye el-lokomotiver forventes gennemført i efteråret 2016 med henblik på at kunne sætte de første lokomotiver i drift fra starten af Tekst: UDFORDRENDE FØRSTE HALVÅR FOR DSB Resultatet for 1. halvår blev et underskud før skat på 447 mio. kr. efter nedskrivning af IC2-flåden og 5 IC4-togsæt. Kunderettidigheden for Fjern- & Regionaltog var med 72,7 procent markant under målet på 81,8 procent. Tiltag for at genetablere rettidigheden for Fjern- & Regionaltog på kort og på lang sigt er igangsat Operatørrettidigheden for Fjern- & Regionaltog rettidigheden renset for forhold uden for DSB s kontrol var med 91,9 procent ligeledes under trafikkontraktens mål på 93,8 procent Kunderettidigheden og operatørrettidighed for S-tog var med henholdsvis 94,1 og 98,8 procent begge over målet DSB s bestyrelse har godkendt anskaffelse af 26 nye el-lokomotiver, jævnfør særskilt pressemeddelelse IC2-togsættene lever ikke op til de krav til stabilitet, som er en forudsætning for anvendelse i togdriften. Samtidig reduceres afhængigheden af både IC4 og IC2 med de planlagte materielinvesteringer i første omgang nye el-lokomotiver. Alle 23 IC2-togsæt udfases derfor straks, og der foretages en nedskrivning af de 23 togsæt og af 5 IC4-togsæt

3 Korrigeret for poster af engangskarakter herunder nedskrivning af togmateriel til en samlet værdi af 673 mio. kr. udgør Resultat før skat 195 mio. kr. mod 386 mio. kr. for 1. halvår Forskellen skyldes primært effekten af tillægskontrakt 1, som reducerer trafikkontraktbetalingen Den rentebærende gæld er nedbragt med 575 mio. kr. i 1. halvår Fortsat kundevækst på strækninger uden sporarbejder, grænse- eller ID-kontrol Kundeanalysen fra Passagerpulsen i juni viste, at mere end otte ud af ti kunder er tilfredse med togrejsen. - Første halvår har på mange måder været ganske udfordrende for DSB. De igangsatte aktiviteter for at skabe større robusthed i driften af det aldrende materiel giver basis for en vis optimisme. Samtidig er arbejdet med at indkøbe nyt el-materiel kommet godt i gang, siger Peter Schütze, bestyrelsesformand. MOLS LINIEN BESTILLER ENDNU EN HURTIGFÆRGE For at sikre kapaciteten på Kattegat fremadrettet er der underskrevet en nybygningskontrakt med det australske værft Austal Ships Pty. Ltd Mols-Linien har allerede en færge under konstruktion i form af KatExpress 3, som leveres i starten af Herudover har Mols-linien kontraheret yderligere en ny superfærge, der får navnet KatExpress 4 og skal bygges på Austals Henderson værft i Australien. Skibet, der får samme størrelse og standard som Mols-Liniens 3 andre kæmpefærger, KatExpress 1, KatExpress 2 og KatExpress 3 designes til at medtage mere end passagerer, 425 personbilsenheder i form af personbiler, busser, lastbiler, campingvogne og motorcykler. - Austal er et af verdens største værfter på hurtigfærgeområdet, og vi glæder os til samarbejdet om nybygningen, som bliver designet og optimeret til vores brug. Austal har stor erfaring med at bygge hurtigfærger og leverer også til blandt andet det amerikanske forsvar, siger Mols-Liniens adm. direktør, Søren Jespersen. KatExpress 4 bliver den fjerde hurtigfærge, som Mols-Linien indsætter over en periode på 6 år. Rederiet har i tillæg sikret sig en option på endnu en nybygget hurtigfærge af samme størrelse hos Austal.

4 Mols-Linien har siden indsættelsen af den første superfærge øget antallet af personbilsenheder med 73 procent i perioden fra 2011 til 2015, idet rederiet i 2011 overførte personbilsenheder, mens Mols- Linien overførte personbilsenheder i Passagerantallet er i tilsvarende periode steget med 41 procent. Den ny hurtigfærge leveres fra værftet ved årsskiftet 2018/2109. Tekst & Foto: Transportens dag 2016 Er du klar til forandring? Hvordan griber transportbranchen de nye muligheder? På Transportens Dag 19. september 2016 giver DI Transport dig og din virksomhed indblik i udvikling og trends, der ændrer transportbranchen. Vi stiller skarpt på de nye muligheder og giver ny inspiration til dig og din virksomhed. Mulighederne er mange, når transport er i forandring. Til Transportens Dag inviterer vi også til transportpolitisk åbningsdebat forud for åbningen af Folketinget: Kan politikerne følge med, når transporten er i hastig forandring? Program: Networking og morgenmad (medlemmer) * Generalforsamling DI Transport (medlemmer) Transportens Dag 2016 Transport i forandring Oplægsholdere: På transportens dag kan du møde: Transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt, der vil deltage i vores transportpolitiske åbningsdebat. Henrik Drusebjerg, chefstreteg hos Carnigie Investment Bank, vil fortæller om en verdensøkonomi i forandring. Randi Ib, adm. direktør og stifter af Board Governance vil give os et bud på, hvordan en professionel bestyrelse kan drive forandring. Karsen W. Kjær, direktør og stifter af Wuxus, vil fortæller hvordan en ny aktør ser på transporten. Lars Kyed, adm. direktør hos GS1 Denmark, vil fortæller om hvordan transportbranchen kan bruge data til forandring. Tid, sted og Tilmelding: Mandag den 19. september 2016 kl * Industriens Hus H.C. Andersens Boulevard 18 Det er gratis at deltage, men forudsætter bindende tilmelding til transport@di.dk senest den 9. september.

5 Klimamål i Aarhus: FRA DIESELDRIFT TIL EL.-DRIFT MED LETBANE Aarhus er på udledning af forkant med EU-kommissionens udspil til reduktion af bl.a. trafikkens drivhusgasser Af Morten Engelbrecht Der er tale om en helt ny, moderne bytransportform i Danmark, og Aarhusianerne venter spændt på, at kunne tage letbanen i brug om et år. Letbanenettet vil præge byudviklingen i hele Østjylland på den mest omkostningseffektive og miljøvenlige måde og brugerne vil opleve en behagelig og præcis kørsel, behageligt indeklima, Wifi-tilslutning, høj rejsehastighed og elektronisk trafikinformation. Perronerne indrettes til niveaufri ind- og udstigning gennem alle vognenes brede døre. Det betyder ikke alene korte ophold ved standsningsstederne, men også at denne trafikform vil blive tilgængelig for alle. Vognene bliver indrettede med flexarealer i samarbejde med Handicaprådet og Ældrerådet i Aarhus kommune. F.eks. indrettes perronerne så blinde og svagtseende får hjælp til at finde vognenes døre ved hjælp af ledelinjer og særlige ruflede overflader. Netop flexarealerne med klapsæder giver muligheder for, at letbanen kan medtage passagerer med særlige behov, som f.eks. kørestole, rollatorer, enkelte cykler og barnevogne. Samspillet mellem de forskellige trafikformer styrkes, f.eks. med et Park & Ride-anlæg ved motorvej E 45, hvor bilisterne kan skifte til letbane og komme hurtigt frem i hele Aarhusområdet. Stadler leverer to forskellige vogntyper til Aarhus Letbane: Variobahn (foto til venstre) skal køre på strækningen mellem Odder, Aarhus midtby og Lystrup. Det er en letbanevogn med fem led, der har plads til 221 passagerer, og topfarten er 80 km/t. Fabrikken i Berlin vil levere én vogn om måneden, og denne type kører f.eks. i Bergen og i forstaden til London, Croydon. Tango (foto til højre) skal køre som letbane på den tidligere jernbanestrækning mellem Aarhus og Grenaa, og det er en type, som med fordel kan køre på længere strækninger. Den har plads til 256 passagerer og en topfart på 100 km/t. og der bliver leveret én vogn hver anden måned fra Stadlers fabrik i Schweiz. Denne type kører f.eks. i Stuttgart og Lyon. Stadler og eksperter fra både Aarhus Letbane og Midttrafik er i tæt dialog for at sikre kvaliteten. Projektchef Jens Michael Toft, Aarhus Letbane, besøger løbende Stadlers fabrikker, og melder om høj kvalitet fra starten. Inspektion og godkendelse er en omfattende opgave, og den indgår som en del af den samlede sikkerhedsgodkendelse, som Aarhus Letbane gennemfører. Sideløbende med produktionen af de i alt 26 vognsæt, gennemføres der inspektion og kvalitetskontrol af det udstyr, der skal monteres i vognene. Kvalitetskontrollen er særligt omfattende, fordi letbanen i Aarhus er den første af sin slags i Danmark. Derfor er det tyske firma VCDB blevet hyret til at bistå med kvalitetskontrollen. VCDB, VerkehrsConsult Dresden-Berlin GmbH, udfører rådgivning, planlægning og service af alle spørgsmål og problemer om transport. Firmaet har bl.a. stor erfaring i at kvalitetssikre denne type letbanevogne fra Stadler.

6 Delårsrapport for 1. halvår 2016 SUND & BÆLT OPJUSTERER FORVENTNINGERNE Lavere bidrag fra jernbanen opvejes til dels af trafikvækst på vejdelen og lavere renteomkostninger Sund & Bælt opjusterer forventningerne til årets resultat med omkring 300 mio. kr. til et samlet overskud på ca. 1.9 mia. kr. før værdireguleringer og skat, viser koncernens delårsrapport. Resultatet af den primære drift var for årets første 6 måneder mio. kr., hvilket er et fald på 138 mio. kr. sammenlignet med Faldet kan relateres til lavere indtægter fra jernbanerne over Storebælt og Øresund på 119 mio. kr., da de årlige jernbanevederlag blev reduceret med i alt 275 mio. kr. med vedtagelsen af Finansloven for Sund & Bælts samlede driftsomkostninger inkl. afskrivninger steg i første halvår med 102 mio. kr. sammenlignet med Stigningen skyldes øgede omkostninger og afskrivninger i forbindelse med overtagelse af ansvar for vedligehold og reinvesteringer på Øresundsbanen i september Indtægterne fra vejtrafikken over Storebælt viste en stigning i årets første 6 måneder på 6 pct. og var på mio. kr. Den samlede trafik steg med 4,3 pct. Personbiltrafikken gik frem med 4,3 pct., mens lastbiltrafikken steg med 4,4 pct., og i gennemsnit passerede godt køretøjer forbindelsen i døgnet. Der har været en stabil stigning i trafikken over Storebælt i foråret og hen over sommeren, som sammen med et fortsat lavt rente- og inflationsniveau medfører, at vi nu opjusterer vores forventninger til resultatet før værdireguleringer og skat for hele 2016 med ca. 300 mio. kr. Opjusteringen finder sted trods lavere indtægter og højere driftsomkostninger fra vores jernbaneanlæg, siger Mogens Hansen, konst. administrerende direktør i Sund & Bælt. Koncernens renteomkostninger var 76 mio. kr. lavere sammenlignet med første halvdel af 2015, hvilket primært skyldes lavere inflation. Resultatet før dagsværdiregulering og skat men inkl. andel fra Øresundsbro Konsortiet blev i årets første seks måneder et overskud på 968 mio. kr., hvilket er 40 mio. kr. lavere end samme periode af Værdireguleringer inkl. andel fra Øresundsbro Konsortiet påvirker periodens resultat negativt med mio. kr. mod en indtægt på 610 mio. kr. i samme periode sidste år. Årets resultat efter skat udgør hermed et underskud på 256 mio. kr. Den rentebærende nettogæld for A/S Storebælt er efter andet kvartal 22,6 mia. kr. Tilbagebetalingstiden er uændret 31 år fra åbningstidspunktet af Storebæltsforbindelsen, hvilket svarer til Der er fortsat usikkerhed om trafik- og renteudviklingen i 2. halvår af Opjusteringen af årets resultat før finansielle værdireguleringer og skat vurderes således til at være mellem 260 og 330 mio. kr. til et overskud i niveauet mio. kr. Læs mere på: Udgiver: Redstone Communication s.m.b.a. * CVR-nr Motalavej 37 * DK 4220 Korsoer * kem@meldgaard.mail.dk * Ansvarshavende Chefredaktør & Udgiver Knud Meldgaard