HVIS BORGEREN ER TRUENDE...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HVIS BORGEREN ER TRUENDE..."

Transkript

1 HVIS BORGEREN ER TRUENDE... De gode redskaber før, under og efter voldsepisoder En vejledning til sikkerhedsorganisationen

2

3 _INDHOLD Vold og trusler kan og skal forebygges Hvornår og hvorfor opstår vold? Systemskabte og selvskabte konflikter Borgerens situation Hvorfor arbejde med voldsforebyggelse? Psykisk arbejdsmiljø Hvad kan leder og medarbejderrepræsentant gøre? _FØR EN KONFLIKTEPISODE Brug dialogen Lav registrering Tilrettelæg arbejdet Når grænserne rykkes Modtagelsen Gå indretningen efter Introduktion til nye medarbejdere Faglig udvikling Kollegial supervision _UNDER EN KONFLIKTSITUATION Signalaflæsning Kommunikation og konflikthåndtering Giv plads Retningslinier Nødkald Samarbejde med politiet _EFTER EN VOLDSEPISODE Når skaden er sket, - hvad så? Kriseplan Krisehjælp af psykolog Anmeldelse til Arbejdstilsynet Anmeldelse til politiet _VÆRKTØJSKASSEN VÆRKTØJ 1: Hvordan kommer vi i gang? VÆRKTØJ 2: Voldsforebyggelsespolitik VÆRKTØJ 3: Checkliste om risiko VÆRKTØJ 4: Checkliste om indretning VÆRKTØJ 5: Registreringsskema VÆRKTØJ 6: Kriseplan VÆRKTØJ 7: Psykisk førstehjælp VÆRKTØJ 8: Konfliktdæmpende kommunikation VÆRKTØJ 9: Konflikttrappen VÆRKTØJ 10: Hvordan holder vi vores proces i gang? VÆRKTØJ 11: Her kan I hente hjælp VÆRKTØJ 12: Her kan I læse mere

4 02 Hvis borgeren er truende Vold og trusler kan og skal forebygges Hvornår og hvorfor opstår vold? Systemskabte og selvskabte konflikter Borgerens situation Hvorfor arbejde med voldsforebyggelse? Psykisk arbejdsmiljø Hvad kan leder og medarbejderrepræsentant gøre?

5 03 Vold og trusler kan og skal forebygges Med denne pjece ønsker Branchearbejdsmiljørådet Finans/Offentlig Kontor & Administration at beskrive, hvordan vold og trusler kan forebygges. En voldsforebyggelsespolitik, en kriseplan og kurser i konflikthåndtering er nogle af de værktøjer, som på organisations-, afdelings- og individ niveau kan anvendes for at forbedre arbejdsmiljøet. Nogle problemer med vold og trusler kan løses på afdelingsniveau af sikkerhedsgruppen, mens andre mere overordnede forebyggelsespolitikker iværksættes af sikkerhedsudvalget eller MED/MIO udvalget. Arbejdet med forebyggelse af vold indebærer desuden, at de to niveauer løbende udveksler erfaringer og ideer med hinanden. I pjecen gives gode eksempler fra arbejdspladser, som arbejder systematisk med voldsforebyggelse, og som viser hvordan redskaberne anvendes i praksis. Sidst i pjecen findes en værktøjskasse, og i teksten henvises til værktøjerne. Nogle af værktøjerne kan bruges som overhead eller oplæg til diskussion i medarbejdergruppen, andre er sikkerhedsgruppens eller sikkerhedsudvalgets egne arbejdsredskaber. Ledelse og sikkerhedsorganisation kan få råd og vejledning om voldsforebyggelse. Rådgivning og litteratur om området er beskrevet sidst i værktøjskassen. Vores håb er, at sikkerhedsorganisation og ledelse bliver inspireret og finder redskaber til at fortsætte med at skabe den sunde arbejdsplads for medarbejderne; og ikke mindst rammerne om den værdige behandling af borgerne. Hvornår og hvorfor opstår vold? Vold og trusler kan f.eks. opstå når: - Borgeren modtager et afslag om hjælp (af økonomisk eller anden art). - Borgeren oplever sig sat under administration f.eks. ved skattegæld, tvangsfjernelser af børn m.v. - Der stilles bestemte krav til borgeren, som pågældende er uenig i. - Borgeren oplever lang ventetid og/eller mangel på afklaring i sin sagsbehandling. - Personalet håndhæver arbejdsstedets regler, hvilke borgeren ikke ønsker at efterleve. - Borgeren oplever nedværdigende behandling. Systemskabte og selvskabte konflikter Borgerne kan opleve et system-overgreb, når de ikke føler, at den offentlige institution tilgodeser deres behov og nægter dem adgang til at bestemme over deres eget liv. Her bliver sagsbehandleren et symbol, som borgeren retter sin frustration imod. Mange sagsbehandlere har oplevet at skulle være formidler af en afgørelse, som er et afslag. Respekten for retten til at være uenig i afgørelsen, kan for borgeren være afgørende for oplevelsen af retfærdig behandling. Stramning af kontrol med borgere og ændringer i regelgrundlaget er også et vilkår, som både sagsbehandler og borger møder og skal håndtere. Borgere kan anvende intimiderende midler som trusler og afpresning for at opnå et bedre udfald af deres sagsforløb. Selvskabte konflikter kan opstå, når borgeren oplever samspillet med sagsbehandleren som frustrerende og krænkende. Måden et afslag bliver givet på, kan være afgørende for, om borgeren retter sin frustration mod sagsbehandleren. Dårlig forberedelse eller mangel på relevant dokumentation kan forlænge sagsbehandlingstiden unødigt. Indiskretion med ømtålelige oplysninger og konfliktoptrappende kommunikation er andre områder, som medarbejderne selv kan være med til at forbedre. Borgerens situation Risikoen for vold øges, hvis der i kombination til ovenstående er tale om, at borgeren på det personlige plan: Er frustreret over egne funktionstab, mangler eller livssituation. Har ophobet en indre irritation og vrede på systemet. Er forvirret eller lider af en psykisk sygdom. Er påvirket af alkohol eller stoffer. Har lært sig at bruge vold som middel til at opnå noget bestemt. Generelt har svært ved at indordne sig under regler og autoriteter. Desuden er der ressourcestærke borgere, som er vant til at få deres vilje. De kan kritisere og angribe medarbejderen og true med at afsløre forhold om medarbejderen til en større offentlighed, for at få deres vilje. Hvis borgeren er truende

6 04 Hvis borgeren er truende Hvorfor arbejde med voldsforebyggelse? Fordi risikoen for at blive udsat for vold og trusler kan minimeres kraftigt. Vold og trusler er en stor belastning for de medarbejdere, der rammes. At blive udsat for vold er en chokerende oplevelse, som kan sætte dybe spor, hvis der ikke gives hjælp og omsorg. Medarbejdere, som arbejder med trængte borgere, oplever desuden mange mindre konflikter. Disse kan ophobe sig og med tiden udløse en voldsom reaktion hos medarbejderen, måske efter en forholdsvis ufarlig hændelse. Psykisk arbejdsmiljø Voldsforebyggelse kan ikke ses isoleret. Voldsforebyggelse og psykisk arbejdsmiljø hænger tæt sammen. Det psykiske arbejdsmiljø på en arbejdsplads spiller en rolle for, om kulturen på arbejdspladsen er konfliktoptrappende eller konfliktdæmpende. Den gavnlige effekt af at arbejde med at reducere vold og trusler smitter derfor af på det psykiske arbejdsmiljø som helhed. Medarbejdere, der arbejder med voldsforebyggelse, bliver bedre til at analysere og handle i vanskelige situationer. Det øger den enkeltes overskud til at være nærværende, og evnen til at mærke egne og andres grænser forbedres. Hvad kan leder og medarbejderrepræsentant gøre? Lederen har i samarbejde med medarbejderrepræsentanten en central rolle i det voldsforebyggende arbejde. Lederen skal gå foran og synliggøre arbejdspladsens holdning til og afvisning af, at medarbejderne udsættes for vold og trusler. Sammen med medarbejderrepræsentanten skal lederen sætte voldsforebyggelse på dagsordenen og synliggøre, hvordan arbejdet med disse situationer bliver konstruktivt og fremadrettet. Desuden skal lederen sørge for, at der er et beredskab på arbejdspladsen der sikrer, at medarbejderne får støtte til at bearbejde og håndtere de ubehagelige oplevelser. Alt dette handler de følgende sider om. I Dragsholm Kommune indgår forebyggelse af vold og trusler på lige fod med andre arbejdsmiljøproblemer i kommunens risikostyringspolitik. Risikostyringspolitikken omfatter desuden alle forhold omkring miljø og sikkerhed. De laver årligt arbejdspladsvurderinger og institutionerne indsender deres prioriterede handlingsplaner til sikkerhedsudvalget med angivelse af, hvad de selv kan klare og hvad de ønsker flere ressourcer til at løse. Forebyggelse af vold og trusler har ført til: - De fleste penge er fjernet fra hovedkassen, så borgerne kun kan foretage indbetalinger. - Der anvendes videoovervågning på særlige steder. - Informationen er bemandet med en vagtmand, som modtager nødkald direkte. - Der er udarbejdet detaljerede retningslinier for situationer med vold og trusler. - Der er oprettet en speciel tværfaglig gruppe, som tager sig af komplicerede sager. - SSP samarbejdet er højt prioriteret. I 2004 forventes det at institutionerne skal beskrive tiltag til minimering af risiko i deres virksomhedsplaner, som en del af kommunens mål- og rammestyring. Voldsproblematikken løser sig dog ikke én gang for alle. Det er en tilbagevendende proces at mødes om problemerne og løse dem sammen. Det gælder for det gode psykiske arbejdsmiljø, og det gælder for problemer med vold og trusler.

7 _FØR EN KONFLIKTEPISODE Brug dialogen Lav registrering Tilrettelæg arbejdet Når grænserne rykkes Modtagelsen Gå indretningen efter Introduktion til nye medarbejdere Faglig udvikling Kollegial supervision 05 Før en konfliktepisode

8 06 Før en konfliktepisode Brug dialogen Vi har forskellige holdninger til, hvad vi opfatter som vold og trusler. I dialogen er det vigtigt at den enkeltes grænser respekteres. Enighed om fælles håndtering derimod skal der findes frem til. En splittet medarbejdergruppe risikerer flere voldssituationer, da uenighed om håndtering skaber tøven og usikkerhed, som medvirker til at konfliktepisoder ikke standses. Diskussioner på personalemøder om, hvordan problemerne opstår og ideer til at undgå situationerne, er omdrejningspunktet for at arbejde med voldsforebyggelse. tse værktøj 1. Tilrettelæg arbejdet Registreringer og dialog om vold og voldsforebyggelse fører frem til at se nærmere på arbejdstilrettelæggelsen. I hvilke situationer opstår uroen og konflikterne? Er det, når medarbejderen er alene med borgeren? Når borgeren har måttet vente? Når der skal gives et afslag? Når der stilles krav til borgeren? Eller når der ikke kan gives fyldestgørende information? Ved at vurdere de enkelte situationer kommer idéerne til, hvordan det daglige arbejde kan tilrettelægges anderledes. Når grænserne rykkes Grindsted Kommune definerer i deres retningslinier om "Vold på arbejdspladsen" vold, trusler om vold og chikanerier således: Vold er situationer, hvor du som ansat udsættes for direkte slag, spark eller anden form for fysisk vold. Trusler er situationer, hvor du som ansat eller din familie bliver truet med fysisk vold eller anden form for trussel. (det kan være trussel om ildspåsættelse, at blive skudt, at få ødelagt en bil) Fysisk vold og klare trusler samt chikanerier som f.eks. det at blive spyttet på eller overvåget SKAL anmeldes til politiet. Lav registrering Registrering af situationer med trusler og vold får hændelserne konkretiseret og afliver myter. Afklar hvad I ønsker mere viden om, hvad registreringerne skal bruges til, og hvornår de skal diskuteres. Registrer i en tidsafgrænset periode, analyser informationerne og udarbejd handlingsplaner. Registreringer kan med fordel skræddersys til jeres formål. En måde kan være at lade alle medarbejdere udfylde et fortrykt skema efter en konfliktepisode. En anden måde kan være at lave observationer og beskrivelser af tilbagevendende kritiske situationer. tse værktøj 5. Arbejdsopgaverne i det offentlige system har ændret sig i de senere år og det samme har borgernes forventninger. Vi forventer alle en ordentlig behandling, samtidig med at grænser nedbrydes eller prøves af. Grænsen for hvad der er acceptabelt sprog og opførsel har ændret sig. Når de sociale regler for god opførsel ændrer sig, skal der skabes andre omgangsformer, som signalerer ligeværdighed og gensidig respekt. Det er altid en balancegang, hvor meget man som offentlig instans skal imødekomme borgerens ønsker. Skal man f.eks. opfylde et ønske om at blive ekspederet af en mandlig medarbejder? Eller kan borgeren nægte at blive ekspederet af en kvinde med tørklæde? Alle disse holdningsspørgsmål skal på forhånd være afklaret, så det ikke er den enkelte medarbejder, der kommer til at stå i en ubehagelig situation. Afdelingens holdning skal være klar og retningsgivende, og alle medarbejdere skal bakke op. Chikanerier er også situationer, hvor du bliver hånet, tiltalt med skældsord eller anden fornærmelig tale. Man bør overfor den pågældende klient gøre opmærksom på, at man ikke vil finde sig i den tiltaleform. Evt. kan klienten bortvises. Udover disse former kan der forekomme trusler om at ødelægge medarbejderens rygte. Hvis f.eks. en borger truer med at afsløre en sagsbehandlers utroskab for at opnå en uberettiget gevinst, er det afpresning.

9 07 Modtagelsen Borgerens første indtryk af mødet med det offentlige system kan medvirke til at reducere konflikter. En erfaren medarbejder i receptionen kan både lave visitation med god sikkerhed for øje, samt signalere, at her vil vi gerne tage godt imod vore gæster. Forskellen på, om et receptionsområde er pænt vedligeholdt eller er i dårlig stand, signalerer desuden respekt eller mangel på samme. Dette har afsmittende virkning på, om man føler sig respektfuldt behandlet som borger. Introduktion til nye medarbejdere Nye medarbejdere skal hurtigt have kendskab til retningslinier og hjælpemuligheder i konfliktsituationer. Det kan være lederen eller medarbejderrepræsentantens opgave at gennemgå retningslinier og politikker på området som en del af introduktionsprogrammet. Det er vigtigt at huske, at elever, praktikanter og vikarer kan have stor nytte af at blive ordentlig introduceret. Faglig udvikling Derfor skal supervision ikke gives til nyligt voldsramte, men derimod til medarbejdere som er i udviklingsforløb, og som ikke skal bruge deres psykiske ressourcer på at bearbejde en voldsom oplevelse. Før en konfliktepisode I Sønderborg betjener Incassoafdelingen borgere fra 4 kommuner. Her melder borgeren sig i kvikbutikken og bliver derefter bedt om at vente et øjeblik i venteværelset, hvor der er kaffe/the og vand, samt nye blade og aviser at læse i. En medarbejder fra Incassoafdelingen kommer derefter ned og henter borgeren i venteværelset. Det giver afdelingen overblik over, hvem der kommer og går, og det giver borgeren en god oplevelse af at blive hentet. Arbejdet med voldsforebyggelse kan støttes af kurser i kommunikation, konflikthåndtering og psykisk førstehjælp. Faglig udvikling handler også om at kunne se og tale om styrker og svagheder hos hinanden og bruge dialogen konstruktivt og afbalanceret. Husk at erfarne medarbejdere, der er frontløbere i svære opgaver med borgerne, også har behov for at trække sig eller på anden måde få ladet batterierne op. Kollegial supervision Gå indretningen efter Indretning af afdelingen er med til at skabe rammer for god kommunikation og behandling, og dermed en konfliktreducerende kultur. Kollegial supervision er en metode til systematisk at analysere vanskelige situationer og udvikle den enkeltes faglighed i praksis. Supervision øger muligheden for at krænkede følelser ikke ophober sig, men får afløb og bliver omsat til læring. Indretningen kan give en god oplevelse af fysisk rummelighed, eller en ubehagelig fornemmelse af indespærring. Hensigtsmæssig indretning skaber god mulighed for, at alle kan opretholde deres egen intimsfære og er dermed konfliktforebyggende. tse værktøj 4. Supervision adskiller sig fra krisehjælp ved at være forandrings- og udviklings-orienteret. Ved krisehjælp følger og støtter man en voldsramt, som bearbejder en allerede oplevet hændelse.

10 08 Under en konfliktsituation _UNDER EN KONFLIKTSITUATION Signalaflæsning Kommunikation og konflikthåndtering Giv plads Retningslinier Nødkald Samarbejde med politiet

11 09 Signalaflæsning Rigtig aflæsning af signaler giver mulighed for at afvæbne en konflikt i opstarten. Udsender borgeren signaler om frustration, rådvildhed eller vrede; eller opleves hele stemningen i situationen som ubehagelig eller stresset. Nonverbale signaler er sædvanligvis de vigtigste og samtidig de vanskeligste at aflæse, men træning heri kan øge evnen til opmærksomhed og vurdering. tse værktøj 3. Kommunikation og konflikthåndtering situationen for begge parter, opleves situationen mindre klemt og fastlåst. En værdig tilbagetrækning er altid at foretrække, fremfor en konfrontation. Problemet kan måske løses fornuftigt på et senere tidspunkt, hvor følelserne ikke er kommet i kog. Retningslinier Når en situation er under optræk, skal der være nedskrevne retningslinier så alle medarbejdere ved, hvordan de skal agere. Hvem skal tilkaldes? Hvordan tilkaldes de? Skal de tilkaldte holde sig i baggrunden eller overtage situationen? Hvis du føler situationen nødvendiggør det påvirkes alarmknappen (se afsnittet om alarmsystemet), hvorved et antal kolleger straks kommer til stede. I ekstreme situationer kan du også råbe om hjælp, hvis du skønner det nødvendigt. Berusede/påvirkede personer bør du ikke lave aftaler med, og hvis de møder op, bør de som hovedregel straks bortvises. Hvis personen ikke på opfordring vil forlade rådhuset, tilkaldes politiet. Nødkald Under en konfliktsituation Voldssituationer kan udvikle sig hurtigt eller langsomt. Borgerens magtspil, aggression og angst gør det vanskeligt at holde hovedet koldt og agere fornuftigt. Som hovedregel er kommunikation det vigtigste redskab til at håndtere en begyndende konflikt. Det gælder både om at kunne kommunikere tydeligt til kolleger, hvad de skal gøre og at kunne bevare kontakten til borgeren. I kommunikationen ligger muligheden for at finde frem til borgerens behov og løse situationen. Kurser i kommunikation og konflikthåndtering er derfor med til at forebygge vold og trusler. tse værktøj 8 og 9. Giv plads De fleste har brug for plads, når de bliver vrede eller ophidsede. Selvom det føles naturligt at skabe kontakt ved at gå tæt på, så kan den anden føle sig trængt og truet. Når medarbejderen sikrer muligheden for at komme ud af Grindsted Kommune har følgende retningslinier: Hvis du varsles om eller aftaler besøg af en klient, som er voldelig eller truende bør du kontakte din nærmest overordnede leder med henblik på stillingtagen til: Hvem der skal deltage i samtalen Hvor samtalen skal finde sted og Hvem der i givet fald skal adviseres (Informationen, rådhusbetjent, andre kolleger). Lad i øvrigt døren til kontoret/- lokalet stå åben. I situationer som ikke kan forudses: Hvis der pludselig opstår en situation, som du føler, du ikke har magt over, skal du først og fremmest holde "hovedet koldt" og bevare roen. Forsøg at få den truende person til at sætte sig ned og tal roligt til ham/hende. At kunne tilkalde hjælp er tryghedsgivende, og giver medarbejderne oplevelsen af at kunne få back up om nødvendigt. Tekniske hjælpemidler som mobiltelefoner, overfaldsalarmer og alarmknapper er ofte en god investering. Selvom de ikke bliver aktiveret, er de med til at give tryghed og dermed medarbejderne en mulighed for at skabe ro i situationen. Som med andre tekniske løsninger skal de vedligeholdes, og aftalerne om reaktionerne på nødkaldet skal repeteres jævnligt. Nødkaldsprocedurer skal være gennemtænkt og alle involverede skal være enige i fremgangsmåden. Hvis nogle skal agere "bodyguards", skal de være uddannet dertil gennem kurser i konflikthåndtering og frigørelses- og fastholdelsesteknikker. For udegående medarbejdere kan det i en presset situation ofte være nok, at stå med telefonen i hånden og vise, at andre kan tilkaldes. Ellers er det en god ide at være to sammen, så den ene kan tilkalde hjælp, mens den anden forsøger at berolige borgeren.

12 10 Under en konfliktsituation Sønderborg kommunes incassoafdeling har indført et nyt alarmsystem, som er et softwareprogram, der aktiveres af knapper på tastaturet. Nødkaldet viser sig omgående på alles skærm med farve og angivelse af hvilken kollega, der har kaldt. Nødkaldet afmeldes igen af den medarbejder, der har aktiveret det: Blå alarm: Obs! Åbn dørene og lyt efter. Gul alarm: En kollega kommer til og informerer borgeren om at man er trådt til for at skabe mere ro over en situation, som er ved at være ophidset. Rød alarm: Alle kolleger kommer til og der ringes 112. Samarbejde med politiet At involvere politiet er en mulighed, hvis en konflikt har udviklet sig til en reel faresituation. Politiet er uddannet til og arbejder med at beskytte mod overgreb. De prioriterer voldssituationer højt, og forsøger at komme hurtigt tilstede ved nødkald. Der kan holdes løbende kontakt med politiet og laves aftaler om, hvordan samarbejdet ved anmeldelse, tilhold og tilkald skal foregå. Politiet kan desuden medvirke ved potentielt voldsomme situationer. Det skaber ro og signalerer klart overfor borgeren, hvordan samarbejdet skal foregå.

13 _EFTER EN VOLDSEPISODE Når skaden er sket, - hvad så? Kriseplan Krisehjælp af psykolog Anmeldelse til Arbejdstilsynet Anmeldelse til politiet 11 Efter en voldsepisode

14 12 Efter en voldsepisode Når skaden er sket, - hvad så? Forebyggelse er selvfølgelig altid bedst. Men når skaden er sket, skal arbejdspladsen vide, hvordan den ramte skal hjælpes og situationen håndteres. Ofte kan kolleger, som har været vidne til optrinet, også være stærkt chokerede. En voldsepisode efterlader sig spor på hele arbejdspladsen. Kriseplan Kriseplanen beskriver konkret, hvad der gøres umiddelbart efter en voldssituation. Planen er således en vejledning til leder og medarbejdere i, hvad der skal ske efter en eventuel voldsepisode, og hvem der gør hvad. Ved at følge planen sikrer arbejdspladsen, at både den voldsramte og andre implicerede får psykologisk og praktisk støtte til at bearbejde en voldsepisode. tse værktøj 6. Krisehjælp af psykolog Sygesikringen giver tilskud til psykologsamtaler bl.a. ved vold, røveri og overfald. Erfaring viser, at der gennemsnitligt er brug for 3-5 samtaler hos krisepsykologen for at hjælpe oplevelsen på plads. Desuden kan arbejdspladsen have aftaler med psykologer om tilbud om samtaler til medarbejdere i krise. individuel krisehjælp. Debriefing i gruppen og individuel krisehjælp til særligt ramte kan fint supplere hinanden. Brug professionel krisehjælp, når den er relevant. Det vigtige er, at aftalerne virker, og at der en fornuftig balance mellem hvad arbejdspladsen selv yder af krisehjælp, og at bruge ekstern hjælp. Anmeldelse til Arbejdstilsynet Vold og trusler, som har medført uarbejdsdygtighed i 1 dag eller mere ud over tilskadekomstdagen skal altid anmeldes til Arbejdstilsynet inden 9 dage efter første fraværsdag. Anmeld også skaden til Arbejdsskadestyrelsen, hvis skaden skønnes at kunne begrunde krav om ydelser efter Lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Arbejdsskader kan anmeldes ved hjælp af det elektroniske anmeldelsessystem EASY (findes på eller I EASY er der indbygget en automatik, som sikrer, at anmeldelserne sendes til de rette modtagere, hvad enten der er tale om Arbejdsskadestyrelsen, Arbejdstilsynet eller et forsikringsselskab. Anmeld også skaden til Arbejdsskadeforsikringen, hvis skaden skønnes at medføre udgifter til behandling; nedsat arbejdsevne; varige mén; eller sygefravær over 5 uger. at situationen tages alvorligt. Antallet af og indholdet i arbejdsskadesanmeldelserne giver desuden sikkerhedsorganisationen mulighed for at følge effekten af voldsforebyggelsesindsatsen. Anmeldelse til politiet Arbejdsgiver anmelder hændelser til politiet ud fra arbejdspladsens retningslinier. Det kan være et led i forebyggelsen af vold og trusler at gøre det klart i afdelingen og overfor borgerne, at her anmelder vi vold og trusler til politiet. Det er vigtigt, at det er arbejdspladsen, der anmelder voldsepisoden, så den voldsramte ikke figurerer med navn og adresse på anmeldelsen. I Grindsted kommune sendte man en pressemeddelelse ud i forbindelse med vedtagelsen af kommunens voldsforebyggelsespolitik. Her understregede den kommunale ledelse, at man ikke tolererede vold og trusler mod kommunens medarbejdere, og at alle episoder blev politianmeldt. Tiltagene er èt blandt mange, men antallet af voldsomme episoder med borgerne er faldet. Krisepsykologen kan også medvirke til en debriefing af hele personalegruppen, så hændelsesforløbet bliver afklaret og alle får den samme information. Debriefing er en meget brugt måde til at få et fælles overblik over situationen og få samlet ressourcerne i gruppen, fremfor at nogle bliver "eksporteret" til Det er en god tradition, at den voldsramte sammen med et medlem af sikkerhedsgruppen udfylder anmeldelsen. Udover at det hjælper til at få udfyldt blanketten, giver det også anledning til at få talt situationen igennem. Anmeldelsen er et tydeligt signal fra arbejdspladsen til medarbejderen om,

15 _VÆRKTØJSKASSEN Hvordan kommer vi i gang? 2. Voldsforebyggelsespolitik 3. Checkliste om risiko 4. Checkliste om indretning 5. Registreringsskema 6. Kriseplan 7. Psykisk førstehjælp 8. Konfliktdæmpende kommunikation 9. Konflikttrappen 10. Hvordan holder vi vores proces i gang? 11. Her kan I hente hjælp 12. Her kan I læse mere

16 14 VÆRKTØJ 1 Hvordan kommer vi i gang? Hvordan kommer en voldsforebyggelsesproces i gang? Hvilke trin skal man igennem i forløbet? Vold og trusler skal forebygges på samme måde som andre arbejdsmiljøproblemer, hvor man: Arbejder systematisk med løsninger. Finder løsninger tæt ved årsagerne (hvorfor handler borgeren som han gør?). Fastholder ansvaret hos ledelsen. Medarbejdergruppen deltager aktivt. Sikkerhedsorganisationen skaber rammer for dialog, nedskriver aftaler og følger op. Sikkerhedsorganisationen bruger viden fra arbejdspladsvurdering og arbejdsskadesanmeldelser til at evaluere og forbedre indsatsen. Den konkrete voldsforebyggelses-proces kan finde sted i følgende 4 faser: Fase 1: Dialog om vold og trusler. I første fase afholdes et eller flere personalemøder, som har til formål at få situationer med ubehagelige konflikter med borgerne frem på bordet. Møderne skal afklare omfang og karakter af situationer med vold og trusler, herunder hvad den enkelte medarbejder oplever som vold. Desuden skal møderne bruges til at medarbejderne fremkommer med ideer til at forebygge, at vold opstår, og hvordan arbejdes der videre med at få omsat ideerne i det daglige arbejde. På næste side er opstillet en dagsorden i punktform for et personalemøde. Husk at: Der skal være en mødeleder, som styrer mødet. Gerne én fra sikkerhedsorganisationen. Informere medarbejderne grundigt på forhånd om mødets formål. Afsætte god tid til mødet. Sørge for det praktiske: Mødelokale med kaffe, the, vand, flipover/tavle, evt. overheadprojektor m.v. Fase 2: Udarbejdelse af en kriseplan. Give plads til alle synspunkter på mødet. Fase 3: Fase 4: Formulering af en voldspolitik. Planlægning og udførelse af voldsforebyggelsesaktiviteter. Rækkefølgen på fase 2 og 3 kan ombyttes, men hvis der er akutte problemer med vold og trusler vil en kriseplan bidrage til at skabe ro. Derefter kan det større arbejde med at formulere en voldspolitik finde sted. Lave konkrete aftaler om, hvem der gør hvad til hvornår, inden I forlader mødet. Ting tager tid. Især når medarbejdere og ledelse skal se i øjnene, at de udsættes for vold og trusler.

17 VÆRKTØJ 1 Hvordan kommer vi i gang? 15 Dagsorden for personalemøde med fokus på vold og trusler: 1. Hvad findes der hos os af situationer med vold og trusler? 2. Hvilke situationer opfatter hver enkelt som psykisk og fysisk vold? 3. Hvilke ideer har vi til at forebygge disse situationer? 4. Hvordan arbejder vi videre med disse ideer?

18 16 VÆRKTØJ 2 En voldsforebyggelsespolitik - hvorfor det? Fordi det nytter. Fordi en politik synliggør arbejdspladsens holdning til og afvisning af vold og trusler. Fordi fornuftig håndtering skal være gennemtænkt og aftalt på forhånd - og ikke opfindes i løbet af en kaotisk situation. Fordi ansvaret for opgaver før, under og efter voldsomme episoder skal være klart for alle. Fordi politikken skaber sammenhæng mellem indsatsen på individ-, afdelings- og organisationsniveau. I skal drøfte mange spørgsmål, når I udarbejder jeres voldsforebyggelsespolitik. - Hvordan forebygger vi, at situationerne opstår? - Hvordan opfanger vi signaler om optakter til konflikter? - Hvem kan tilkaldes, hvis konflikterne opstår? - Hvem tager sig efterfølgende af medarbejderen? - Af borgeren? - Hvem følger op på situationen? Diskussionerne undervejs er mindst lige så vigtige som det endelige slut papir. Hvad skal en forebyggelsespolitik indeholde? En voldspolitik skal indeholde en definition af, hvad man på arbejdspladsen opfatter som vold, samt en målsætning, der beskriver, hvad arbejdspladsen ønsker at nå frem til med voldspolitikken. Det er vigtigt at bruge tid på dialog om, hvorledes man definerer vold på arbejdspladsen. Lad forskellige holdninger komme frem, og giv plads til alle synspunkter i denne fase. Dialogen om vold er grundstenen for næste skridt, der handler om at blive enige om, hvilken definition af vold, der skal være gældende for arbejdspladsen. Derefter drøftes hvilken målsætning man ønsker for det voldsforebyggende arbejde. Målsætningen skal være realistisk, samt så konkret og målbar som muligt. Det kan være hensigtsmæssigt at formulere nogle delmål for processen. Næste fase i arbejdet med voldspolitikken er at udarbejde en handlingsplan, der klart præciserer, hvilke initiativer, der vil blive taget og hvem der er ansvarlig herfor. Af handlingsplanen skal også fremgå, hvilket ansvar ledelsen har og hvilket ansvar medarbejderne har i forhold til de voldsforebyggende aktiviteter. Her skal retningslinier og uddannelsesaktiviteter beskrives. En kriseplan, der beskriver hvad der skal ske efter en eventuel voldsepisode, indgår ligeledes i voldspolitikken. t Se værktøj 6. Voldspolitikken skal endvidere indeholde et afsnit, der beskriver anmeldelses-procedurer i forhold til konkrete voldsepisoder, såvel eksterne politi-og arbejdsskadesanmeldelser som interne registreringer af vold på arbejdspladsen. Og sidst, men ikke mindst, skal voldspolitikken beskrive evalueringsprocedurer, d.v.s. hvor ofte sikkerhedsudvalget følger op og evt. justerer på voldspolitikken.

19 VÆRKTØJ 2 Voldsforebyggelsespolitik 17 Voldsforebyggelsespolitikkens indhold: Definition af psykisk og fysisk vold. Målsætning for arbejdet med voldsforebyggelse. Handlingsplan for det forebyggende arbejde, heri beskrivelse af retningslinier og konkrete aktiviteter. Kriseplan. Anmeldelsesprocedure. Evaluering af indsatsen.

20 18 VÆRKTØJ 3 Checkliste om risiko Inden en vanskelig samtale med en borger, eller som nogle fokuspunkter i mødet med borgeren, kan man træne sin opmærksom i at opfange signaler. Opmærksomhed på situationen: Er det en stresset situation med en hektisk stemning? Mærker jeg uro hos andre? Mærker jeg uro hos mig selv? Er jeg alene med borgeren? Overskrides min fysiske grænse for intimitet? Føres der et barsk eller nedgørende sprog? Er der andre tilstede, som gør mig urolig? Ved mine kolleger, hvor jeg er? Er der våben i rummet? Kan jeg tilkalde hjælp? Kan jeg slippe væk? Opmærksomhed på borgeren: Kendskab til og oplevelse af borgeren vil give yderligere signaler. Jo oftere svaret er ja, jo større risiko er der. Har borgeren før været truende? Har jeg tidligere været bekymret for min sikkerhed i forhold til pågældende? Tror jeg, at pågældende kan blive direkte truende/voldelig? Er pågældende udsat for et højt stressniveau? Er der grund til at formode at pågældende er beruset eller på stoffer? Er pågældende verbalt usammenhængende eller vred? Viser pågældende i sit kropssprog tegn på ukontrollabel vrede? Opfatter den pågældende mig som bevidst modvillig? Har den pågældende urealistiske forestillinger om, hvad jeg kan gøre for ham/hende? Opfatter den pågældende mig som en trussel i forhold til hans/hendes personlige frihed? Registrerer du en høj-risikosituation, så tænk på din egen sikkerhed. Påtag dig ikke en offerrolle, men tag dine forholdsregler.

Voldspolitik. Indledning

Voldspolitik. Indledning Voldspolitik Voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Silkeborg Kommune ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi i Silkeborg Kommune ikke under nogen

Læs mere

Voldspolitik. Politik om forebyggelse af krænkende handlinger

Voldspolitik. Politik om forebyggelse af krænkende handlinger Voldspolitik Politik om forebyggelse af krænkende handlinger Forebyggelse af krænkende handlinger Krænkende handlinger i enhver form mod kommunens medarbejdere tolereres ikke. Det gælder, uanset om der

Læs mere

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold En vejledning til ledere og sikkerhedsrepræsentanter om forebyggelse i hjemmepleje og bofællesskaber

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold En vejledning til ledere og sikkerhedsrepræsentanter om forebyggelse i hjemmepleje og bofællesskaber Saml brikkerne - forebyg trusler og vold En vejledning til ledere og sikkerhedsrepræsentanter om forebyggelse i hjemmepleje og bofællesskaber Ingen skal udsættes for fysisk eller psykisk vold Vold og trusler

Læs mere

Voldspolitik Personalepolitiske retningslinier ved vold og trusler Ortopædkirurgisk Afdeling O

Voldspolitik Personalepolitiske retningslinier ved vold og trusler Ortopædkirurgisk Afdeling O Odense Universitetshospital Voldspolitik Personalepolitiske retningslinier ved vold og trusler Ortopædkirurgisk Afdeling O Ortopædkirurgisk afdeling O s retningslinier for Voldspolitik - med tillæg til

Læs mere

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Til dig, der arbejder alene i borgerens hjem Vold og trusler kan forebygges Medarbejdere, der arbejder i borgerens hjem, skal ikke udsættes for trusler og vold.

Læs mere

Politik om vold, trusler og chikane

Politik om vold, trusler og chikane Politik om vold, trusler og chikane Lions Park Søllerød skal være en sikker arbejdsplads! Vold, trusler om vold og chikane mod de ansatte tolereres ikke! Det betyder: At trusler mod den enkelte ses som

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse [VOLDSPOLITIK] Xclass værdier i forhold til vold, definition af vold, målsætning, handleplaner og psykisk førstehjælp samt liste over kontaktpersoner i tilfælde af

Læs mere

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 3. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008

Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008 Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008 Indholdsfortegnelse 1. Grundlag for politikken side 3 2. Målsætninger side 4 3. Registrering side 4 4. Definitioner side 5 5. Handlingsplan side 6 5.1. Umiddelbart efter

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

Voldspolitik Korskildeskolen

Voldspolitik Korskildeskolen Voldspolitik Korskildeskolen 1 Korskildeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi

Læs mere

Skemaerne er tænkt som et let tilgængeligt redskab til at registrere mindre overgreb eller episoder, der ikke anmeldes som arbejdsskader.

Skemaerne er tænkt som et let tilgængeligt redskab til at registrere mindre overgreb eller episoder, der ikke anmeldes som arbejdsskader. September 2010 Til sikkerhedsgruppen Rive/kradse skemaer Skemaerne er tænkt som et let tilgængeligt redskab til at registrere mindre overgreb eller episoder, der ikke anmeldes som arbejdsskader. Skemaerne

Læs mere

Forord. s. 2. Voldspolitik i fokus s. 4 Voldspolitik i Holbæk Kommune

Forord. s. 2. Voldspolitik i fokus s. 4 Voldspolitik i Holbæk Kommune Indhold Forord. s. 2 Voldspolitik i fokus s. 4 Voldspolitik i Holbæk Kommune Voldspolitikken i Center for Mental Sundhed. s. 5 Hvad er vold og trusler? Hvorfor skal vi have en voldspolitik hvad vil vi

Læs mere

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Kriminalforsorgen i Grønland marts 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2. Typer af vold... 3 3. Definition af vold... 3 4. Forekomst... 4 5. Hvem har ansvaret?...

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 2020 Nedslidning som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder og for

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 3 UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN Psykisk arbejdsmiljø og vold på arbejdspladsen I denne pjece kan du læse 10 gode råd til,

Læs mere

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse 10. Retningslinie for skolens voldspolitik og konfliktløsning. En afgørende forudsætning for forebyggelse af aggressiv adfærd fra skolens brugere er, at der generelt er stor kvalitet i opgaveløsningen,

Læs mere

VOLDSPOLITIK. Det er uacceptabelt, at en medabejder udsættes for vold og trusler om vold.

VOLDSPOLITIK. Det er uacceptabelt, at en medabejder udsættes for vold og trusler om vold. Vedtaget: LMU: 24/04-02 Revideret: 03/02-04 VOLDSPOLITIK En voldspolitik på arbejdspladsen skal skabe synlighed og ensartethed i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Vold og trusler om vold

Læs mere

Vold og trusler om vold

Vold og trusler om vold Janesvej 2, 8220 Brabrand, tlf. 87 13 90 50, fax. 87 13 90 48, e-mail tov@aaks.aarhus.dk Vold og trusler om vold Konflikter i hverdagen Instruks for den situation, at en ansat udsættes for en ubehagelig

Læs mere

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Vold som Udtryksform At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Information til studerende inden for social- og sundhedssektoren www.vold-som-udtryksform.dk Vold er en fælles udfordring 2 Vold

Læs mere

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner Kriseberedskab Kollegial førstehjælp Professionel krisehjælp Rekvirering af professionel krisehjælp Psykiske krisereaktioner Kollegial førstehjælp Din hjælp til en kriseramt kollega i krisens første timer

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Elev-elev. Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Elev-elev. Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Elev-elev [VOLDSPOLITIK] Voldspolitik - XCLASS Jan. 2013 Indledning Voldspolitikken på Xclass skal være med til at skabe synlighed og ensartethed i arbejdet med at

Læs mere

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane Handleplan For medarbejder i forbindelse med vold, mobning og chikane 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Definition på vold... 3 Ved vold forstår vi i SdU... 3 Handleplan for håndtering af vold... 4 Definition på mobning

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum

Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum Workshop AM 2012 11. november 2014 kl. 12.45-14.00. Stig Ingemann Sørensen og Helle Torsbjerg Niewald, Videncenter for

Læs mere

Trusler og vold mod kommunalpolitikere - en vejledning

Trusler og vold mod kommunalpolitikere - en vejledning - en vejledning Marts 2006 Trusler og vold mod kommunalpolitikere - en vejledning Indholdsfortegnelse Forord... 3 Trusler og vold mod kommunalpolitikere i Danmark... 4 Hvordan skal du forholde dig før,

Læs mere

Bilag 5: Afgørelse om at forebygge vold og trusler om vold på Handicapcentret for børn, Århus Kommune. Udkast

Bilag 5: Afgørelse om at forebygge vold og trusler om vold på Handicapcentret for børn, Århus Kommune. Udkast Bilag 5: Afgørelse om at forebygge vold og trusler om vold på Handicapcentret for børn, Århus Kommune. Udkast Virksomhed Århus Kommune, Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C Beskrivelse af de faktiske forhold

Læs mere

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ -

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - Hvad kan være med til at fremme trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø indenfor hotel- og restaurationsbranchen? Jeres arbejdsplads skal være et sted,

Læs mere

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Torstedskolen Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Politik Juni 2007 SIDE 2 Politik for forebyggelse af vold og trusler om vold. Samarbejdet på Torstedskolen er præget af en række fælles

Læs mere

ISHØJ KOMMUNE, Ishøj Store Torv 20, 2635 Ishøj

ISHØJ KOMMUNE, Ishøj Store Torv 20, 2635 Ishøj Bilag 1: vold og krænkelse af personlige fysiske grænser Virksomhed ISHØJ KOMMUNE, Ishøj Store Torv 20, 2635 Ishøj Beskrivelse af de faktiske forhold Virksomheden Plejehjemmet Torsbo består af to plejeafdelinger,

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Vejledning om håndtering af konflikter der kan medføre trusler og vold

Vejledning om håndtering af konflikter der kan medføre trusler og vold Vejledning om håndtering af konflikter der kan medføre trusler og vold INDHOLD Indledning...3 Forebyggende foranstaltninger...4 Low arousal konflikt uden konfrontation...5 Håndtering af aggressive personer...6

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Vejledning om vold og voldsforebyggelse - For kontorer i det offentlige

Vejledning om vold og voldsforebyggelse - For kontorer i det offentlige Vejledning om vold og voldsforebyggelse - For kontorer i det offentlige En vejledning fra BAR FOKA 1 Vejledning om vold og voldsforebyggelse for kontorer i det offentlige Udgivet af Branchearbejdsmiljørådet

Læs mere

Voldspolitik for Agerskov Børnehus.

Voldspolitik for Agerskov Børnehus. Voldspolitik for Agerskov Børnehus. Vold er for os. Fysisk overlast i form af overgreb, slag, spark, bid, spytning Psykisk overlast: Verbale og nonverbale trusler, herunder mobning, chikane eller nedsættende

Læs mere

Førstehjælps- og Omsorgsplan. Marts 2011 1

Førstehjælps- og Omsorgsplan. Marts 2011 1 Marts 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvem gælder planen for side 3 2. Førstehjælpskurser. side 4 3. Førstehjælpskasser. side 4 4. Handleplan ved ulykker side 4 5. Fysisk eller psykisk belastende hændelser

Læs mere

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD Inspiration til ansatte på sygehuse TRUSLER OG VOLD ER EN FAGLIG UDFORDRING Lidt firkantet sagt er der to syn på, hvad man skal stille op med trusler og vold på arbejdet. Det

Læs mere

Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold frederikshavn kommune. Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold

Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold frederikshavn kommune. Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold Forord I Frederikshavn Kommune vil vi have sunde og attraktive arbejdspladser, hvor psykisk og fysisk trivsel, sundhed og sikkerhed er i højsædet. Det skal

Læs mere

6 trin til håndtering af mobning

6 trin til håndtering af mobning 6 trin til håndtering af mobning Det tager tid og koster penge at få bugt med mobning på arbejdspladsen. Men hvis du som leder ikke handler, er konsekvenserne på sigt større end omkostningerne. Få her

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV

Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Principper/retningslinier vedrørende skolens forholdsregler i forbindelse med fysiske/psykiske overgreb/trusler om overgreb mod elever og medarbejdere på Langeskov Skole

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Psykisky arbejdsmiljø

Psykisky arbejdsmiljø Psykisky arbejdsmiljø HVAD ER PSYKISK ARBEJDSMILJØ? Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan du har det på dit job, om dit forhold til kollegerne, til ledelsen, til opgaverne, til deadline og til dit

Læs mere

Dansk Erhverv. Psykologisk krisehjælp. ved vold/røveri

Dansk Erhverv. Psykologisk krisehjælp. ved vold/røveri Dansk Erhverv Aftale med Psykologgruppen af 1984 om Psykologisk krisehjælp ved vold/røveri Ét nummer ét opkald Dan Kontrol 70 22 19 84 (svarer hele døgnet) Dan Kontrol tager imod dit opkald og modtager

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Politik. for. forebyggelse af fysisk og psykisk vold i rehabiliteringen

Politik. for. forebyggelse af fysisk og psykisk vold i rehabiliteringen Regionshospitalet Hammel Neurocenter Politik for forebyggelse af fysisk og psykisk vold i rehabiliteringen 2. reviderede udgave Februar 2009. Personaleperspektiv Indhold FORMÅL... 3 BAGGRUND... 4 DEFINITION...

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet 1 TEMA Psykisk arbejdsmiljø Styrkespillet Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet er et enkelt kortspil, som kan bruges på alle typer af arbejdspladser til at udvikle kulturen,

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Konflikter. - hvordan håndteres konflikter på arbejde i det daglige? V/ Christine Vallentin, erhvervspsykolog, cand.psych.aut. www.crecea.

Konflikter. - hvordan håndteres konflikter på arbejde i det daglige? V/ Christine Vallentin, erhvervspsykolog, cand.psych.aut. www.crecea. Konflikter - hvordan håndteres konflikter på arbejde i det daglige? V/ Christine Vallentin, erhvervspsykolog, cand.psych.aut. Formål Viden om konflikter og mobning Redskaber, hvordan kan vi sætte dette

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Den røde mappe skal opbevares i gruppen. Vedlagte skemaer kan printes fra Intranettet: Nyt fra Sikkerhed

Den røde mappe skal opbevares i gruppen. Vedlagte skemaer kan printes fra Intranettet: Nyt fra Sikkerhed Kære kollegaer! Brøndagerskolens Arbejdsmiljøgruppe har udarbejdet denne mappe Den Røde Mappe for at sikre sig, at alle ansatte har eller får kendskab til, hvordan man handler, når man har været udsat

Læs mere

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ!

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK Andreas, der er ekspedient i en herretøjsbutik kommer ind i personalerummet,

Læs mere

SÅDAN håndterer DU MOBNING

SÅDAN håndterer DU MOBNING TEMA: MOBNING SÅDAN HÅNDTERER DU MOBNING SÅDAN håndterer DU MOBNING Mobning finder desværre sted på rigtig mange arbejdspladser og ødelægger både livskvaliteten for dem, som det går ud over, og produktiviteten

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter er naturlige og opstår hele tiden. De kan både medføre positive og negative konsekvenser for skibet. Det er måden de løses på, som afgør udfaldet.

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af mobning

Forebyggelse og håndtering af mobning Til medarbejdere Forebyggelse og håndtering af mobning Vælg farve Vejle og Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 2 Hvad er mobning? Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

bliv køreklar igen efter en voldsom oplevelse Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

bliv køreklar igen efter en voldsom oplevelse Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros bliv køreklar igen efter en voldsom oplevelse Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Bliv køreklar igen - efter en voldsom oplevelse/hændelse Indhold Indledning.... 1 Hvad er en voldsom oplevelse/hændelse?...

Læs mere

Konflikthåndteringspolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje Taastrup

Konflikthåndteringspolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje Taastrup Konflikthåndteringspolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje Taastrup Forord Konflikter er en del af livets vilkår. Som udgangspunkt er uenighed og konflikter uundgåeligt, ikke mindst i en skolesammenhæng,

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Vold på skoleskemaet. - materialesamling til social- og sundhedsuddannelserne

Vold på skoleskemaet. - materialesamling til social- og sundhedsuddannelserne Vold på skoleskemaet - materialesamling til social- og sundhedsuddannelserne For mange medarbejdere på social- og sundhedsområdet hører vold og trusler fra brugere, beboere og patienter med til det at

Læs mere

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland.

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland. Retningslinjer til håndtering af arbejdsulykker Disse retningslinjer skal efterleves af de enheder, der implementerer det elektroniske anmeldelsessystem for arbejdsskader Opus Arbejdsskade under den administrative

Læs mere

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD Inspiration til ansatte i psykiatrien TRUSLER OG VOLD ER EN FAGLIG UDFORDRING Lidt firkantet sagt er der to syn på, hvad man skal stille op med trusler og vold på arbejdet.

Læs mere

GODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø Udgivet af DANSK ERHVERV ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ Indholdsfortegnelse På hvilke områder inden for

Læs mere

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder.

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. FORSVARETS PERSONELTJENESTE LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. MARTS 2013 FØR SAMTALEN

Læs mere

Fra APV til handling

Fra APV til handling Fra APV til handling Ny arbejdsopgave Problemformulering Sikkerhedsgruppen i nøgleposition Det gode arbejde: vurdering af gode og dårlige sider i arbejdet. Fysisk og psykisk arbejdsmiljø Sygefravær 1 APV

Læs mere

EN VÆRKTØJSKASSE OM VOLDSOMME OPLEVELSER CHOKERENDE BEGIVENHEDER. og hvad man kan gøre ved det

EN VÆRKTØJSKASSE OM VOLDSOMME OPLEVELSER CHOKERENDE BEGIVENHEDER. og hvad man kan gøre ved det EN VÆRKTØJSKASSE OM VOLDSOMME OPLEVELSER CHOKERENDE BEGIVENHEDER og hvad man kan gøre ved det Forord Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser vil med denne vejledning støtte virksomheden

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern Sorg- og kriseplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern December 2012 1 Indhold Sammensætning og opgaver for ressourcegruppe:...

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner:

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner: 29 BILAG C CHECKLISTE Checkskema handlingsplan Checklisten indeholder en række spørgsmål, som tilsammen dækker en væsentlig del af det psykiske arbejdsmiljø. Spørgsmålene er tænkt som et oplæg til virksomhedens

Læs mere

Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse

Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse NOTAT Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse Udarbejdet af LAU Området for Sundhedsuddannelser Endelig udgave 31.03.2015 Indhold 1. Introduktion... 1 2. Begrebsdefinitioner... 1 2.1.1 Mobning...

Læs mere

v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard

v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard BLIV BEDRE RUSTET TIL AT YDE PSYKISK FØRSTEHJÆLP Onsdag d. 13/11 2013 kl. 14:00 15:30 v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard 70 10 86 00 / 24 28 91 51 FORMÅL Give handlemuligheder og større sikkerhed

Læs mere

Sikkerhedsmappe for ansatte ved Langagerskolen

Sikkerhedsmappe for ansatte ved Langagerskolen Sikkerhedsmappe for ansatte ved Langagerskolen Redigeret maj 13 Århus Kommune Formål med Sikkerhedsmappen... 3 Low arousal tilgang... 5 Fastholdelse... 8 Signaler og reaktioner hos medarbejderen ved konflikter...

Læs mere

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

EN VÆRKTØJSKASSE OM ALENEARBEJDE. og hvad man kan gøre for at arbejdet ikke bliver ensomt eller isoleret

EN VÆRKTØJSKASSE OM ALENEARBEJDE. og hvad man kan gøre for at arbejdet ikke bliver ensomt eller isoleret EN VÆRKTØJSKASSE OM ALENEARBEJDE og hvad man kan gøre for at arbejdet ikke bliver ensomt eller isoleret Forord Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser vil med denne værktøjskasse støtte

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

KONFLIKTER MELLEM KOLLEGER

KONFLIKTER MELLEM KOLLEGER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver KONFLIKTER MELLEM KOLLEGER TAG HÅND OM KONFLIKTER FØR DE ESKALERER Andreas og Thomas, der er kolleger

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere

VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ

VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ N SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 2015 1 SAMMENFATNING Vold og trusler er et udbredt problem for det uniformerede personale i landets fængsler og arresthuse. Og hjælpen er ikke

Læs mere