Kristina Schou Madsen Videnskabsteori
|
|
- Peter Olsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Denne opgaves formål er at redegøre for Kopernikus, Brahes, Keplers og Galileis forskellige roller i overgangen fra det geocentriske til det heliocentriske verdensbillede. Nikolas Kopernikus ( ) fremstillede en astronomisk model med solen som universets centrum; et heliocentrisk system som udfordrede den daværende aristotelisk-ptolemæiske geocentriske overbevisning, der opererede med jorden i centrum, da det efter aristotelisk fysik er dens naturlige sted 1. Kopernikus heliocentriske teori indebærer en total forkastelse af den eksisterende fysik, da bevægelseslæren vil bryde sammen hvis jorden ikke er i centrum. Distinktionen mellem det celeste og terreste og de dertilhørende forskellige fysikker tilintetgøres, da skellet mellem det jordiske og det himmelske ikke kan opretholdes, hvis jorden kategoriseres som en planet der tilhører himmellegemerne. Som følge deraf, udfordrede Kopernikus system, med jordens reducering til en bevægelig planet mellem Mars og Venus, ikke kun den etablerede kirkelige tradition, men også det almindelige menneskets erfaring og opfattelse af at befinde sig i centrum, til et omvæltende revolutionerende syn på universet og ikke mindst sig selv 2. Kopernikus grundlagde sit system ud fra overbevisningen af, at de eksisterende ptolemæiske systemer var for usmukke og usammenhængende og harmonerede ikke med: som er skabt for vor skyld af den mest fuldkomne og mest regelmæssige af alle bygmestre 3. Kopernikus søgte en model, hvor han i Platons ånd, stræbte efter redegørelse for fænomenerne, men på en mere harmonisk, sammenhængende og ikke mindst en mere simpel måde 4. Kopernikus søgte et opgør mod Ptolemaios overflødige og uskønne ekvant, der skulle redegøre for de hastighedsvariationer, som ikke kunne forklares med excentriske cirkler, ved at sætte planetens bevægelsesbane i en cirkel i et centrum og en jævn cirkel i en anden cirkel 5. Dog bibeholder Kopernikus ideen om cirklens fuldkommenhed og evige eksistens 6, men ved fastholdelse af den cirkulære overbevisning opstår observationelle vanskeligheder, som løses med indførelse af epicykler, differentmodeller og epicentriske cirkler. Imidlertid simplificerer Kopernikus Ptolemaios model ved nedbringelse af antallet af epicykler fra 80 til 34 og reducerer fem store epicykler til én, nemlig jordens bane 7. Ligeledes forklares den retrograde bevægelse og det klarlægges, at planeterne ikke laver en sløjfebevægelse, ved 1 Cohen (1962): 29 2 Pedersen (1963): ibid: Ibid.: 242, Lindberg (1992): 83 6 Pedersen (1963): ibid.: 251 1
2 konstateringen af jordens daglige rotation om sin akse 8 samt fastsættes universets omfang til værende væsentlig større end før antaget, da fiksstjernerne nødvendigvis må befinde sig meget længere væk end afstanden fra jorden til solen, som forklaring på hvorfor parallakse-vinklen ikke kan måles: Forholdet mellem jordens afstand fra solen og firmamentets højde er så meget mindre end forholdet mellem jordens radius og afstand til solen, at jordens afstand til solen er for intet at regne i sammenligning med firmamentets højde 9. Vinklen burde være forskellig ved jordens forskellige årlige placeringer i forhold til solen, men da der opereres med enorme afstande, er graden i vinkelændringen så lille, at den ikke kan måles med de daværende tilgængelige instrumenter 10. Kopernikus ser selv sine astronomiske teorier som værende en reel beskrivelse af den fysiske virkelighed, selvom forordet, forfattet af en luthersk præst, proklarerer en anti-realistisk opfattelse 11. Ved at forskyde det ubevægelige punkt fra jordens centrum til solen, gør Kopernikus op med det ene af de to astronomiske problemer i antikken, i form af ophævelse af den geocentriske antagelse; tilbage foreligger stadig cirkelparadigmet, der senere løses af den polske matematiker Johannes Kepler. Den Kopernikanske revolution er hermed startet med forkastelse af den aristoteliske fysik og forklaring på den retrograde bevægelse. Den danske astronom Tycho Brahes ( ) motivation til hans epokegørende og opsigtsvækkende præcise observationer, var opdagelsen af fejl i daværende astronomiske tabellerne, der forudsagde en konjunktion mellem Saturn og Jupiter på et pågældende fejlagtigt tidspunkt. Brahe konkluderede nødvendigheden af behovet for bedre observationsdata. Ydermere opdagede Brahe en supernova, som ifølge den aristoteliske lære ikke burde finde sted, da himlen er perfekt og uforanderlig. Tilmed foretager han en parallakse-måling og fastslår at dens bane går igennem de Ptolemæiske sfærer og afviser dermed eksistensen af disse. Brahe henledes derfor til et nyt spørgsmål: Hvis der ikke findes sfærer, hvad holder så planeterne fast i deres baner? Svæver himmellegemerne frit rundt i luften? I håbet om at finde nogle svar, slår Brahe sig ned og foretager 8 Pedersen (1963): ibid. 10 ibid.: 246, ibid.: 252 2
3 de næste 20 år systematiske observationer 12. Det lykkedes Brahe via hans selvbyggede instrumenter, at nedbringe den observationelle nøjagtighed fra 10ʹ 13 til 1ʹ -2ʹ 14. Med denne præcision udarbejder Brahe et stjernekatalog med 777 stjerner samt et koordinatsystem, som fastslår planeternes baner i forhold til stjernerne 15. Det nyskabende var Brahes systematiske fremgangsmåde samt hans videnskabelige behandling af de indsamlede data. Han var bevidst om de uundgåelige systematiske fejl som f.eks. lysets brydning gennem et medium til et andet og søgte at identificere de forhold der forstyrrer observationsdataene og eliminere disse 16. Ligeledes håndterer han tilfældige, uidentificerbare fejl ved at tage gennemsnittet af mange data og da de er tilfældige, ophæver tilstrækkelige observationer hinanden. Tycho Brahe tilførte den nødvendige præcise empiriske data til endelig implementering af den heliocentriske forståelse, selvom han selv forkastede den, da han ikke kunne måle den fiksstjerneparallakse der nødvendigvis må være ved en heliocentrisk verdensforståelse. Ifølge Kopernikus skal der være et fiksstjerneparallakse(dog meget lille), men Brahe kan ikke finde den og kaster sig ud i hans egen kosmologi, som proklarerer et geoheliocentrisk opfattelse med solen i bevægelse omkring jorden og alle andre planeter omkring solen 17. I starten af det 16 århundrede kommer Brahe i kontakt med Kepler og ansætter ham til at beregne Mars bane ud fra sine observationer. Selvom Kepler er af kopernikansk overbevisning, kompenserer de to hinanden godt i forhold til Keplers matematiske intelligens og Brahes fortræffelige evner inden for indsamling af præcise observationsdata. Efter Brahes død, viderefører Kepler dog den kritiske indstilling til nøjagtige data og afviser derfor beregninger af Mars bane ud fra ptolemæiske, kopernikanske og Tychlesiske systemer 18 der fører ham til opdagelsen af de tre love, hvilke bærer hans navn. Keplers første lov erklærer, at planeterne bevæger sig i en ellipsebane med solen i det ene brændpunkt og videre fastlægger han, at radius-vektor stryger over lige store arealer i lige store tidsrum, der betyder at planeterne dermed ikke bevæger sig med jævn hastighed hele tiden, som tidligere astronomer troede 19. Men spørgsmålet er stadig hvad der fastholder planeterne i deres baner og Kepler forsøger at besvare spørgsmålet med en teori om at solen er magnetisk og skubber planeterne rundt. Kepler går fra en årsagsopfattelse af en bevægende 12 Longair (2003): ʹ = 1/60 af en grad 14 Longair (2003): ibid. 16 Longair (2003): ibid.: ibid.: Longair (2003): 28 3
4 sjæl til en bevægende kraft, efter overbevisningen om at hvis noget følger en matematisk lov, må det være ubesjælet og derfor en kraft. Forholdet mellem deres afstand og omløbstider er konstante og dermed tyder noget på, at det er det samme princip eller kraft. Og heraf følger Keplers 3. lov som siger at planetens omløbstid i anden potens er proportional med middelafstanden til solen i tredje potens. Med Kepler opnås en frigørelse fra cirkelparadigmet samt formulering af hans tre love og slutteligt en matematisk, æstetisk erkendelsesideal med den præ-etableret harmoni i verden. Samtid opdager Galileo Galilei ( ) med sin astronomiske kikkert, at himlen er større end før antaget og der befinder sig mange flere stjerne 20. Ydermere så han at månen havde en ru overflade med bjerge og dale, som mindede meget om Jordens, der dermed understøttede en endelig afvisning af den aristoteliske distinktion mellem himmel og jord. I forlængelse heraf opdagede Galilei Jupiters fire måner, hvilket er første gang der registreres måner om andre planeter end jorden samt at Venus har faser, ifølge det Ptolemæiske system er en umulighed 21. Ved kombination af det matematiske og det eksperimentelle, gav Galileis observationer den kopernikanske hypotese empirisk bekræftelse. Efter pavens død udgiver Galilei sin dialog som tilbageviser indvendinger mod den kopernikanske opfattelse i forhold til jordens daglige rotation, jordes årlige bevægelse om solen og forskellen på jord- og himmellegemer 22. Førstnævnte indvending tilbagevises med eksempler på relativitetsprincippet; anden indsigelse forkastes med forklaring på inerti-princippet, der siger at hvis en ting en gang har fået sin hastighed, vil den have den indtil den bliver stoppet. Galilei giver eksemplet med skålen som gøres mere og mere asymmetrisk for til sidst følge en ret flade. Et legeme som ikke påvirkes af ydre kræfter, vil fortsætte i retlinet bevægelse 23. Derved er det ikke en forandring, men en tilstand og kræver dermed ikke nogen årsag. Hvis denne lov kombineres med faldloven, fås parabel-bevægelsen som er kendetegnet ved en projektilbevægelse 24. Slutteligt i dialogen forklares tidevandet som effekt af jordens modsatrettede bevægelse, som vi i dag ved, er en forkert antagelse. Galilei har i hans bog tilbagevist den aristoteliske opfattelse, men ikke fremført nogle beviser for den kopernikanske. I sin sidste bog modbevises Aristoteles faldlov med et 20 Marks (1983): da der ikke er gengivet den originale bogs sidetal, henvises til s i kompendiet 21 ibid: ibid: Cushing (1998): ibid: 80 4
5 tankeeksperiment, der fastsætter Aristoteles faldlov som værende selvmodsigende. I stedet for at definere årsagen, tingens væsen eller substans: Mål alt, hvad der måleligt er, og gør det måleligt, som endnu ikke er det 25. Naturen skal forstås matematisk og Galilei starter en forskningstradition der beror på målelige data og matematisk eksperimentel hypoteseafprøvning og giver således bolden videre til Newton som redegør for jorden og himmellegemers bevægelser. 25 Thomsen (1971): 230 5
6 Litteraurliste: Cushing, JT: Philosophical Concepts in Physics. Cambridge University Press Lindberg: The Beginnings of Westerne Science the European Scientific Tradition in Philosophical, Religious, and Institutional Context, 600 B.C. to A.D The University of Chicago Press Longair, M: Theoretical Concepts in Physics An alternative View of Theoretical Reasonning in Physics. Cambridge University Press. 2. udg Marks, J: Science and the Making og the Modern World. Heinemann Educational Pedersen, O.: Historisk indledning til den klassiske fysik, Kbh Thomsen, H: Hvem tænkte hvad? Filosofiens Hvem-Hvad-Hvor. Politikens Forlag
Månedens astronom februar 2006 side 1. 1: kosmologiens fødsel og problemer
Månedens astronom februar 2006 side 1 Verdensbilleder * Det geocentriske * Det geo-heliocentriske * Det heliocentriske 1: kosmologiens fødsel og problemer Astronomien er den ældste af alle videnskaber
Læs mere. Verdensbilledets udvikling
. Verdensbilledets udvikling Vores viden om Solsystemets indretning er resultatet af mange hundrede års arbejde med at observere himlen og opstille teorier. Stjernerne flytter sig ligesom Solen 15' på
Læs mereKeplers love og Epicykler
Keplers love og Epicykler Jacob Nielsen Keplers love Johannes Kepler (57-60) blev i år 600 elev hos Tyge Brahe (546-60) i Pragh, og ved sidstnævntes død i 60 kejserlig astronom. Kepler stiftede således
Læs mereDen syvende himmel. Ib Michelsen. Ikast
Den syvende himmel Ib Michelsen Ikast 2018 Antikken Den syvende himmel Aristoteles Filosof og matematiker (384f.v.t. 322 f.v.t.), Platons elev, samler Antikkens viden op, som senere overtages af og indgår
Læs mereVerdensbilleder i oldtiden
Verdensbilleder Teksten består af to dele. Den første del er uddrag fra Stenomuseets skoletjeneste(http://www.stenomuseet.dk/skoletj/), dog er spørgsmål og billeder udeladt. Teksten fortæller om hvordan
Læs mereTYCHO BRAHE OG SOLSYSTEMET
TYCHO BRAHE OG SOLSYSTEMET TIL UNDERVISEREN Dette undervisningsmateriale tager udgangspunkt i programserien Store Danske Videnskabsfolk og specifikt udsendelsen om Tycho Brahe. Skiftet fra det geocentriske
Læs mereFigur 2: Forsiden af Dialogue fra 1632.
Indledning Når man hører fortællinger om fysikkens historie, virker det ofte som om, der sker en lineær, kontinuert udvikling af naturvidenskaben. En ny og bedre teori afløser straks ved sin fremkomst
Læs mereSolsystemet. Præsentation: Niveau: 7. klasse. Varighed: 4 lektioner
Solsystemet Niveau: 7. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Solsystemet ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Solsystemet
Læs mereKeplers Love. Om Kinematik og Dynamik i Renæssancens Astronomi. Folkeuniversitetet 9. oktober 2007
Keplers Love Om Kinematik og Dynamik i Renæssancens Astronomi Folkeuniversitetet 9. oktober 2007 Poul Hjorth Institut for Matematik Danmarke Tekniske Universitet Middelalderens astronomi var en fortsættelse
Læs mereNaturlove som norm. n 1 n 2. Normalen
Normalen u n 1 n 2 v Descartes lov, også kaldet Snels lov (efter den hollandske matematiker Willebrord Snel (1580-1636), som fandt den uafhængigt af Descartes), bruges til at beregne refraktionsindekset
Læs mereVerdensbilleder Side 1 af 7
Verdensbilleder ide 1 af 7 Verdensbilleder A. elvstændigt arbejde som forberedelse: 1. Følgende tekster læses grundigt forud, og der tages notater om personer, årstal, betydningsfulde opdagelser, samt
Læs mereVerdensbilleder. Oldtidskundskab C og Fysik B Jens Jensen 3x Rungsted Gymnasium
Verdensbilleder Oldtidskundskab C og Fysik B Jens Jensen 3x Rungsted Gymnasium 1 Indholdsfortegnelse Indhold Problemformulering... 3 Underspørgsmål... 3 Materialer, metoder og teorier... 3 Delkonklusioner...
Læs mereLad kendsgerningerne tale
de på, at det nok snarere var hjernen. Vesalius bog var banebrydende både ved at skabe grundlaget for en videnskabelig og på observation baseret anatomi, og ved at være en uhørt velillustreret lærebog,
Læs mereKeplers verdensbillede og de platoniske legemer (de regulære polyedre).
Keplers verdensbillede og de platoniske legemer (de regulære polyedre). Johannes Kepler (1571-1630) var på mange måder en overgangsfigur i videnskabshistorien. Han ydede et stort bidrag til at matematisere
Læs mereKortlægningen af den ydre og indre verden
en start på. Derefter sker det ved udviklingen af et vidensproducerende system, hvor forskningsinstitutioner, læreanstalter, eksperter, industrilaboratorier osv. indgår som helt centrale elementer. den
Læs mereTro og viden om universet gennem 5000 år
Tro og viden om universet gennem 5000 år Niels Bohr Institutet, København Indhold: Universet, vi ved nu: 14 milliarder år gammelt Dante s univers, for 700 år siden: Den Guddommelige Komedie Videnskab,
Læs mereJorden placeres i centrum
Arkimedes vægtstangsprincip. undgik konsekvent at anvende begreber om det uendeligt lille eller uendeligt store, og han udviklede en teori om proportioner, som overvandt forskellige problemer med de irrationale
Læs mereFormalia Fy/hi opgave pa Svendborg Gymnasium og HF
Formalia Fy/hi opgave pa Svendborg Gymnasium og HF På SG har vi i slutningen af 1.g en mulighed for at lave en mindre skriftlig opgave i historie i samarbejde med et andet af klassens fag. Formålet med
Læs mereProjekt 3.8. Månens bjerge
Projekt 3.8. Månens bjerge Introduktion til hvordan man kan arbejde med dette projekt. Det følgende kan integreres i et projekt om verdensbilleder, hvor man både kommer ind på diskussioner om at opnå erkendelse,
Læs mereMellem stjerner og planeter
Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 8. til 10. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner samt ændringen af verdensbilledet som følge af målingerne. Titelbladet
Læs mereVerdensbilleder - Venus' faser
Verdensbilleder - Venus' faser Illustration 1: En model af Ptolemæus' armillarsfære til måling af himmellegemers positioner. Modellen er lavet af C. F. Delamarche i 1780. [4]. Af Michael Andrew Dolan Møller
Læs mereØvelse 1. bygges op, modellen
Johannes Kepler (1571-1630) var på mange måder en overgangsfigur i videnskabshistorien. Han ydede et stort bidrag til at matematisere naturvidenskaberne, og han søgte hele sit liv at finde de fysiske love,
Læs mereMennesket og Universet. En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen
Mennesket og Universet En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen Big Bang Det voksende Univers Kunst-illustrationer af Universets begyndelse og udvikling Forskellige Verdensbilleder Fra Den flade Jord
Læs mereThomas Kuhns paradigmebegreb og forståelsen af sand viden
Skriftlig opgave Thomas Kuhns paradigmebegreb og forståelsen af sand viden Skrevet af Mikkel Mathiasen Juni 2007 1 Indledning og problemformulering Hele vores liv baserer sig på at træffe beslutninger
Læs mereMellem stjerner og planeter
Mellem stjerner og planeter Et undervisningmateriale for gymnasieklasser om begrebet parallakse og statistik. Titelbladet fra Tycho Brahes bog De Nova Stella, udgivet i 1573. Oversat fra latin står der
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg
Læs mereVERDEN FÅR VOKSEVÆRK INDHOLD. Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
VERDEN FÅR VOKSEVÆRK INTET NYT AT OPDAGE? I slutningen af 1800-tallet var mange fysikere overbeviste om, at man endelig havde forstået, hvilke to af fysikkens love der kunne beskrive alle fænomener i naturen
Læs mereAntik og Moderne Kosmologi. Søren Hindsholm
Antik og Moderne Kosmologi Søren Hindsholm 14. april 2001 2 Indhold 1 Oldtiden 5 1.1 Mytologiske Verdensbilleder..... 5 1.2 Fra myte til spirende naturvidenskab 6 1.2.1 Den joniske naturloso 7 1.2.2 Pythagoræerne
Læs mereOle Christensen Rømer 1644-1710
Ole Christensen Rømer 1644-1710 Ole Rømer Født den 25. september 1644 i Kannikegade i Aarhus Boede i en ejendom ved Mindet (nær Åboulevarden 12) Flyttede til en ejendom i Skolegade efter en brand Student
Læs mereNaturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv
Naturvidenskab En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab defineres som menneskelige aktiviteter, hvor
Læs mereNaturvidenskabelig grundforløb
Naturvidenskabelig grundforløb Den naturvidenskabelige revolution 1500-1750 ISBN 13 9788761613813 Forfatter(e) Marie Sørensen, Nanna Dissing Bay Jørgensen Følger de fem videnskabsmænd Kopernikus, Brahe,
Læs mereFortællingen om universet
Fortællingen om universet Indhold Videnskabelige paradigmer og anomalier 3 Det Geocentriske Verdensbillede 4 Det todelte univers 5 Nicolaus Kopernikus (1473-1543) Solen er centrum 7 Tycho Brahe (1546-1601)
Læs mereLysets hastighed. Navn: Rami Kaddoura Klasse: 1.4 Fag: Matematik A Skole: Roskilde tekniske gymnasium, Htx Dato: 14.12.2009
Lysets hastighed Navn: Rami Kaddoura Klasse: 1.4 Fag: Matematik A Skole: Roskilde tekniske gymnasium, Htx Dato: 14.1.009 Indholdsfortegnelse 1. Opgaveanalyse... 3. Beregnelse af lysets hastighed... 4 3.
Læs mereKOSMOLOGIENS HISTORIE
KAPITEL 2 KOSMOLOGIENS HISTORIE I stort set alle kendte kulturer har man haft en kosmologi (læren om verdens struktur og udseende) såvel som en kosmogoni (læren om verdens skabelse eller tilblivelse).
Læs mereRækkeudvikling - Inertialsystem. John V Petersen
Rækkeudvikling - Inertialsystem John V Petersen Rækkeudvikling inertialsystem 2017 John V Petersen art-science-soul Vi vil undersøge om inertiens lov, med tilnærmelse, gælder i et koordinatsytem med centrum
Læs mereAristoteles og de athenske akademier
lige geometriske genstande, som var evige og foranderlige størrelser i en abstrakt verden. Erkendelse var således ikke erkendelse af sansernes verden, men af en anden verden, kun tilgængelig for ånden.
Læs mereTeoretiske Øvelser Mandag den 31. august 2009
agpakke i Astronomi: Introduktion til Astronomi Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 3. august 009 Teoretiske Øvelser Mandag den 31. august 009 Øvelse nr. 1: Keplers og Newtons love Keplers 3. lov giver en sammenhæng
Læs mereTrigonometri og afstandsbestemmelse i Solsystemet
Trigonometri og afstandsbestemmelse i Solsystemet RT1: fstandsberegning (Fra katederet) 5 RT2: Bold og Glob 6 OT1:Bestemmelse af Jordens radius 9 OT2:Modelafhængighed 11 OT3:fstanden til Månen 12 OT4:Månens
Læs mereForklaringer og kompleksitet
Forklaringer og kompleksitet Studium Generale 19-03-2015 Lingvistik Lau Møller Andersen Ph.d.-studerende Cognitive Neuroscience Research Unit Aarhus Universitet Først lidt om mig... Født og opvokset Nu
Læs mereVektorfunktioner. (Parameterkurver) x-klasserne Gammel Hellerup Gymnasium
Vektorfunktioner (Parameterkurver) x-klasserne Gammel Hellerup Gymnasium Indholdsfortegnelse VEKTORFUNKTIONER... Centrale begreber... Cirkler... 5 Epicykler... 7 Snurretoppen... 9 Ellipser... 1 Parabler...
Læs mereOm tidernes morgen og hvad derpå fulgte
Sep. 2008 : 7: Faste billeder fra foredraget, men selve PowerPoint versionen benytter mange animationer, fx af universets udvidelse Om tidernes morgen og hvad derpå fulgte Universet siden Big Bang og videnskaben
Læs mereVerdensbilleder Historisk astronomi verdensbilleder
Side 1 Til læreren Verdensbilleder Historisk astronomi verdensbilleder Alle kulturer har til enhver tid forsøgt at forstå indretningen af deres omgivelser. Hvor lurer farerne, og hvor uddeler naturen gaver.
Læs mereMørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet
Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Fysik C Mads Hoy Sørensen
Læs mereUENDELIGHEDER OG VERDENSBILLEDER KEMI OG FYSIK
UENDELIGHEDER OG VERDENSBILLEDER KEMI OG FYSIK x-klasserne Gammel Hellerup Gymnasium INDHOLDSFORTEGNELSE 9. STOFFET... 3 Atomteorier... 5 10. MULIGHEDEN FOR BEVÆGELSE... 7 11. VERDENSBILLEDER... 11 12.
Læs mereCresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori
Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori
Læs mereUniversets størrelse tro og viden gennem 2500 år
Universets størrelse tro og viden gennem 2500 år Det synlige Univers er en million milliarder gange større end Tycho Brahe troede, og med ham alle kristne og arabiske lærde siden grækeren Ptolemæus Erik
Læs mereNyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet
Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august og
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE
KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE Fysik 2, Klassisk Mekanik 2 Skriftlig eksamen 16. april 2009 Tilladte hjælpemidler: Medbragt litteratur, noter og lommeregner Besvarelsen må
Læs mereDet moderne verdensbilledes gennembrud. - en case til illustration af arbejdet i AT med. sag og fag fagligt samspil og videnskabsteori
Det moderne verdensbilledes gennembrud - en case til illustration af arbejdet i AT med sag og fag fagligt samspil og videnskabsteori Det moderne verdensbilledes gennembrud - Forståelse og fortolkning -
Læs mereAfstande i Universet afstandsstigen - fra borgeleo.dk
1/7 Afstande i Universet afstandsstigen - fra borgeleo.dk Afstandsstigen I astronomien har det altid været et stort problem at bestemme afstande. Først bestemtes afstandene til de nære objekter som Solen,
Læs mereFra Aristoteles til Newton Træk af den naturvidenskabelige tænkemådes historie
Fra Aristoteles til Newton Træk af den naturvidenskabelige tænkemådes historie Af Carl Henrik Koch, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet Der foregik ikke en naturvidenskabelig
Læs mereKapitel 1. Musik, matematik og astronomi i oldtiden
Kapitel 1 Musik, matematik og astronomi i oldtiden Pythagoras store opdagelse Erkendelsen af en sammenhæng mellem musik og matematik går langt tilbage i tiden. Ifølge en legende blev forbindelsen opdaget
Læs mereVidenskabskronik: Jagten på jordlignende planeter
https://politiken.dk/viden/art5598534/videnskabskronik-jagten-p%c3%a5-jordlignende-planeter Exoplaneten Kepler-10b. En kunstnerisk fremstilling af, hvordan man kunne forestille sig, at den fjerne exoplanet
Læs mereHvordan Kepler fandt sine love
Hvordan Kepler fandt sine love stronomerne forstod ikke at overmande denne krigsgud (Mars). Men den fortræffelige hærfører Tycho har under 0 års nattevågen udforsket al hans krigslist; og jeg omgik ved
Læs mereMellem stjerner og planeter
Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 4. til 7. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner Titelbladet fra Tycho Brahes bog De Nova Stella, udgivet i 1573.
Læs mereDimissionstale 26. juni 2015 ved rektor Hanne Hautop
Dimissionstale 26. juni 2015 ved rektor Hanne Hautop Kære HFere, Kære STXere, Kære Studenter I dag er det en festdag. I er blevet studenter I er i centrum, og I skal fejres. Nogle af jer er sikkert stolte,
Læs mereForside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag. Bellahøj Skole. Tværfagligt
Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag Deltagers navn: Carsten Andersen Skole: Bellahøj Skole Klassetrin: 4.-6. kl. Fag: Tværfagligt Titel på projekt: Børn af Galileo Antal sider: 6 inkl.
Læs meregl. Matematik A Studentereksamen Torsdag den 14. august 2014 kl gl-stx142-mat/a
gl. Matematik A Studentereksamen gl-stx142-mat/a-14082014 Torsdag den 14. august 2014 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål.
Læs mereMundtlig eksamen fysik C side 1/13 1v 2007/2008 Helsingør Gymnasium
Mundtlig eksamen fysik C side 1/13 1v 2007/2008 Helsingør Gymnasium Spørgsmål 1 Energi & energiforbrug Du skal præsentere emnet energi med vægt på energiforbrug og energibesparelser i forbindelse med hjemmets
Læs mereFormelsamling i astronomi. November 2015.
Formelsamling i astronomi. November 015. Formelsamlingen er ikke komplet det bliver den nok aldrig. Men måske kan alligevel være til en smule gavn. Sammenhæng mellem forskellige tidsenheder: Jordens sideriske
Læs mereMekanicisme og rationalisme
Ved ANDERS FOGH JENSEN Mekanicisme og rationalisme Om dualisme, rationalisme og empirisme under og efter det naturvidenskabelige gennembrud v.anders Fogh Jensen www.filosoffen.dk 1. Det naturvidenskabelige
Læs mereUdledning af Keplers love
Udledning af Keplers love Kristian Jerslev 8. december 009 Resumé Her præsenteres en udledning af Keplers tre love ud fra Newtonsk tyngdekraft. Begyndende med en analyse af et to-legeme problem vil jeg
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2018 Institution Erhvervsgymnasiet Grindsted Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTx Astronomi
Læs mereNewtons love - bevægelsesligninger - øvelser. John V Petersen
Newtons love - bevægelsesligninger - øvelser John V Petersen Newtons love 2016 John V Petersen art-science-soul Indhold 1. Indledning og Newtons love... 4 2. Integration af Newtons 2. lov og bevægelsesligningerne...
Læs mereExoplaneter fundet med Kepler og CoRoT
Exoplaneter fundet med Kepler og CoRoT Analyse af data fra to forskningssatellitter Af Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet I denne artikel demonstreres det hvordan man kan
Læs mereAstrologi & Einsteins relativitetsteori
1 Astrologi & Einsteins relativitetsteori Samuel Grebstein www.visdomsnettet.dk 2 Astrologi & Einsteins relativitetsteori Af Samuel Grebstein Fra The Beacon (Oversættelse Ebba Larsen) Astrologi er den
Læs mereGalileo Galilei. Gentofte HF, Joachim Mortensen 2.p
Galileo Galilei Gentofte HF, 2005 Joachim Mortensen 2.p 15. februar 2009 Forord Denne tekst er skrevet i begyndelsen af 2005, da jeg gik på Gentofte HF. Den er lavet som den anden opgave af to større skriftlige
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Fysik C Jesper Sommer-Larsen
Læs mereFILOSOFI, MATEMATIK OG NATURVIDENSKAB I ANTIKKEN
FILOSOFI, MATEMATIK OG NATURVIDENSKAB I ANTIKKEN Euklid Det fortælles, at følgende sætning stod skrevet over indgangen til Platons Akademi i Athen:»Her træde ingen ind, som er uvidende om matematik.«platon
Læs mereOmkring Kopernikus. De tidligste skrifter om det kopernikanske verdensbillede Forfatter: Helge Kragh Steno Museets Venner, 2006 s.
Reference: Omkring Kopernikus. De tidligste skrifter om det kopernikanske verdensbillede Forfatter: Helge Kragh Steno Museets Venner, 006 s. 7-40 Skitse af hans Hypotese om de Himmelske Bevægelser Commentariolus
Læs mereTycho Brahes naturfilosofi
Humbach 07.2. 2. semester 2014 Gruppenummer 4 Tycho Brahes naturfilosofi Gruppemedlemmer: Viktor Jon Branner, Nina Rosentoft Christensen, Nanna Hegelund Gammelgaard, Line Emilie Balle Jensen, Stine Laybourn
Læs mere1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter
1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at
Læs mereKnud Erik Sørensen HAF
Planeten Opdaget 23. september 1846 af Urban Le Verrier, John Couch Adams og Gottfried Galle Tsid = 164 år 323 dage, 21 t 41 min 11 s. Dvs. første fulde omløb den 12. juli 2011 1 Planetdata Data for og
Læs mereVerdens alder ifølge de højeste autoriteter
Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation. Her fortælles om nogle få videnskabelige
Læs mereMundtlig eksamen fysik C side 1/18 1v 2008/2009 Helsingør Gymnasium
Mundtlig eksamen fysik C side 1/18 1v 2008/2009 Helsingør Gymnasium Spørgsmål 1 Energi & energiforbrug Du skal præsentere emnet energi med vægt på energiforbrug og energibesparelser i forbindelse med hjemmets
Læs mereVerdens alder ifølge de højeste autoriteter
Verdens alder 1 Erik Høg 11. januar 2007 Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation.
Læs meregl. Matematik A Studentereksamen Torsdag den 22. maj 2014 kl gl-1stx141-mat/a
gl. Matematik A Studentereksamen gl-1st141-mat/a-05014 Torsdag den. maj 014 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven
Læs mereDynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.
M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger
Læs mereProjekt 10.10 Archimedes skrift Sandtælleren
Projekt 00 Archimedes skrift Sandtælleren Der er nogle, Kong Gelon, der tror, at sandet er uendeligt i sin mangfoldighed; og med sandet mener jeg ikke blot det, der findes omkring Syrakus og i resten af
Læs mereProjektopgave Observationer af stjerneskælv
Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Klaus
Læs mereKopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Historiens største sammenstød mellem religion og videnskab Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: dbc@dbc.dk Historiens
Læs mereAristarchos af Samos (310-230 f.v.t.), græsk astronom; beskrev som den første det heliocentriske verdensbillede, hvor himmellegemerne kredser om
Aristarchos af Samos (310-230 f.v.t.), græsk astronom; beskrev som den første det heliocentriske verdensbillede, hvor himmellegemerne kredser om Solen. Aristoteles (384-322 f.v.t.), græsk filosof; opfattede
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution Erhvervsgymnasiet Grindsted Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTx Astronomi
Læs mereMatematikprojekt Belysning
Matematikprojekt Belysning 2z HTX Vibenhus Vejledning til eleven Du skal nu i gang med matematikprojektet Belysning. Dokumentationen Din dokumentation skal indeholde forklaringer mm, således at din tankegang
Læs mereLinseteleskopet. Et billigt alternativ - Unge forskere 2015. Af: Thorbjørn Ledet Maagaard og Lukas Balderlou Jensen
Linseteleskopet Et billigt alternativ - Unge forskere 2015 Af: Thorbjørn Ledet Maagaard og Lukas Balderlou Jensen Abstract Formål: Formålet med projektet er at bygge billige linseteleskoper, der ville
Læs mereDet kosmologiske verdensbillede anno 2010
Det kosmologiske verdensbillede anno 2010 Baseret på foredrag afholdt i foreningen d. 6. maj 2010. Af Anja C. Andersen Niels Bohr Instituttet Københavns Universitet. Hvad består Universet egentlig af?
Læs mereKapitel 11 Matematik og Fysik. Indholdsfortegnelse. Hvad er matematik? 1 ISBN
Kapitel 11 Matematik og Fysik Indholdsfortegnelse 11. Fagligt samarbejde matematik of fysik... 2 11.1. Geometrien i verdensbilledet... 5 11.1.2 Debatten om verdensbilledet... 11 11.1.3 Model af Solsystemet...
Læs mereOpgaveformuleringer til studieprojekt - Matematik og andet/andre fag:
Opgaveformuleringer til studieprojekt - Matematik og andet/andre fag: Fag: Matematik/Historie Emne: Det gyldne snit og Fibonaccitallene Du skal give en matematisk behandling af det gyldne snit. Du skal
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Klaus
Læs mereFra Absolut Rum til Minkowski Rum
Fra Absolut Rum til Minkowski Rum R e l a t i v i t e t s t e o r i e n 1 6 3 0-1 9 0 5 Folkeuniversitetet 27. november 2007 Poul Hjorth Institut for Matematik Danmarke Tekniske Universitet 1 Johannes
Læs mereHvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8
Et af de helt store videnskabelige projekter i 1700-tallets Danmark var kortlægningen af Danmark. Projektet blev varetaget af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab og løb over en periode på et halvt
Læs mereMATEMATIK A-NIVEAU 2g
NETADGANGSFORSØGET I MATEMATIK NOVEMBER 008 MATEMATIK A-NIVEAU g Prøve november 008 1. delprøve: 1 time med formelsamling samt. delprøve: timer med alle hjælpemidler Alle delspørgsmål indenfor hver af
Læs mereModul 11-13: Afstande i Universet
Modul 11-13 Modul 11-13: Afstande i Universet Rumstationen ISS Billedet her viser Den Internationale Rumstation (ISS) i sin bane rundt om Jorden, idet den passerer Gibraltar-strædet med Spanien på højre
Læs mereMatematik A. Studentereksamen. Tirsdag den 27. maj 2014 kl Digital eksamensopgave med adgang til internettet. 2stx141-MATn/A
Matematik A Studentereksamen Digital eksamensopgave med adgang til internettet 2stx141-MATn/A-27052014 Tirsdag den 27. maj 2014 kl. 09.00-14.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler
Læs mereEksamensspørgsmålene i 1v fysik C i juni 2010 består af 19 spørgsmål.
Mundtlig eksamen fysik C side 0/20 1v 2009/2010 Helsingør Gymnasium Eksamensspørgsmålene i 1v fysik C i juni 2010 består af 19 spørgsmål. Pga. skift af studieretning har nogle elever særlige forhold mht.
Læs mereFormelsamling i astronomi. Februar 2016
Formelsamling i astronomi. Februar 016 Formelsamlingen er ikke komplet det bliver den nok aldrig. Men måske kan alligevel være til en smule gavn. Sammenhæng mellem forskellige tidsenheder Jordens sideriske
Læs mereAltings begyndelse også Jordens. Chapter 1: Cosmology and the Birth of Earth
Altings begyndelse også Jordens Cosmology and the Birth of Earth CHAPTER 1 Jorden i rummet Jorden set fra Månen Jorden er en enestående planet Dens temperatur, sammensætning og atmosfære muliggør liv Den
Læs mereKometer. Af Mie Ibsen & Marcus Guldager Nordsjællands Grundskole & Gymnasium. http://esamultimedia.esa.int/images/science/rosetta2.
Kometer Af Mie Ibsen & Marcus Guldager Nordsjællands Grundskole & Gymnasium http://esamultimedia.esa.int/images/science/rosetta2.jpg Indholdsfortegnelse side Introduktion... 2 Problemformulering... 2 Baggrund...
Læs mere