Indholdsfortegnelse. Indledning...1. italk som værktøj...2. italk som medium...8. Afslutning Litteratur... 15

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indledning...1 italk som værktøj...2 Teknologi som tekst...3 Affordance...4 Usability-test af italk...5 Projektet tager en drejning...7 italk som medium...8 Opløsning af dualismen i tekstmetaforen...8 Op fra kælderen: involvere og motivere...10 italk som pilotprojekt i Århus...12 Afslutning Perspektivering...13 Litteratur... 15

2 Indledning Design af ny teknologi handler om at forandre. Man ønsker som designer i større eller mindre grad at forandre den måde, brugerne af teknologien lever på (Löwgren og Stolterman, 1998, s. 6). Ønsket om forandring kan ligge implicit i projektet eller være ekspliciteret i en vision. I italk-projektet, 1 som er udgangspunktet for denne opgave, tager vi afsæt i en vision om, hvordan vi som designere vil forandre verden: Vi ønsker at skabe en større forståelse mellem den fremmede og den lokale og derved give en dybere oplevelse for mennesker der færdes i en fremmed kultur - Vær lokal globalt! (fra visionen på italks webside). Som for alle andre designprojekter er spørgsmålet: hvordan realiseres visionen? Hvordan får vi skabt en teknologi, som kan føre til større forståelse og en dybere oplevelse? Fra starten af italk-projektet havde vi en idé om at udvikle en oversætter eller ordbog til mobiltelefonen, der ville sætte den fremmede i stand til at tale med den lokale og derved skabe en større gensidig forståelse. Som målgruppe havde vi udvekslingsstuderende, som både har et ønske om at lære de lokale bedre at kende, men som også ofte står på bar bund i forhold til det danske sprog. italk skulle være et værktøj til at hjælpe dem med både at forstå og på sigt lære sproget. I denne fase af projektet var vores fokus rettet på interaktionen mellem brugeren og produktet med ønsket om at skabe et godt værktøj. italk kunne på det tidspunkt karakteriseres som et værktøj til at lære og forstå sproget, men i slutningen af projektforløbet ændrede det karakter til også at blive et medium for kommunikation. Som supplement til ordbogen blev der indbygget en instant messaging funktion, hvor den udvekslingsstuderende får kontakt med et netværk af lokale studerende, som kan hjælpe ham. I det øjeblik hvor produktet skiftede karakter fra at være et værktøj til at blive et medium, blev den måde, hvorpå vi som designere arbejdede med projektet, radikalt ændret. Det var ikke længere nok at sikre kvaliteten af softwaren i sig selv, idet produktets succes og dermed realiseringen af visionen var afhængig af, at der var opbygget et netværk af studerende, som var villige til at hjælpe. 1 italk er et projekt, som er opstået i forbindelse med kurserne MMI og Design på Informationsvidenskab v. Århus Universitet i efteråret For yderligere information se Side 1 af 15

3 italk som værktøj italk som medium Figur 1. italks bevægelse fra værktøj til medium. I denne opgave vil jeg vise, hvordan bevægelsen fra italk som værktøj til italk som medium har affødt behov for et nyt perspektiv på udviklingsarbejdet, både teoretisk og i de praktiske aktiviteter. Først vil jeg præsentere det perspektiv, som vi havde i starten af projektet, hvor italk endnu kun er et værktøj. Dette perspektiv bygger på begrebet affordance, 2 hvor der især bliver lagt vægt på at arbejde med brugervenlighed (usability) omkring interaktionen mellem bruger og teknologi, og jeg beskriver hvordan vi har arbejdet med det i projektet. I anden del af opgaven vil jeg opstille det andet perspektiv, som trækker på strømninger indenfor STS-feltet. 3 Perspektivet kan dog ikke siges at tilhøre feltet det er et udtryk for min egen forståelse og fortolkning. Her udvides designerens fokus til at betragte brugeren og teknologien som en del af et større netværk. Vi har endnu ikke nået at arbejde så meget med italk som medium, og derfor bliver anden del ikke en beskrivelse af, hvordan vi har arbejdet med projektet, men i stedet nogle forslag til aktiviteter, som kan bringe projektet videre og bidrage til, at italk som medium kan blive en succes. italk som værktøj Siden Donald Norman skrev sin bog The Psychology of Everyday Things i 1988 har begrebet affordance spillet en stor rolle blandt designere af IT-systemer (Norman, 1999). Det har været centralt indenfor Human-Computer Interaction siden 80 erne, og i en undersøgelse af professionelle HCI-folk bruger 75% affordance-begrebet i deres daglige arbejde (Rogers, 2004, s. 25). Når jeg i det følgende koncentrerer mig om affordances, skal det ikke opfattes for bogstaveligt, idet de repræsenterer et bestemt perspektiv på forholdet mellem bruger og 2 Som følge af manglen på et dækkende dansk ord vil jeg bruge affordance og affords i denne opgave. 3 Science, Technology and Society studies. Side 2 af 15

4 teknologi. 4 Det perspektiv medfører også et bestemt fokus i de aktiviteter, som man som designer udfører undervejs, og det er hele perspektivet samt de medfølgende aktiviteter, som vil blive forklaret i denne del af opgaven. Teknologi som tekst I stedet for at gå direkte i gang med at definere og forklare affordance-begrebet tager jeg en omvej omkring en velkendt metafor indenfor STS-feltet: teknologi som tekst. Denne omvej vil senere vise sig at være en genvej, idet den giver mulighed for at sætte affordance-begrebet ind i en bredere begrebsmæssig ramme, hvilket er udgangspunktet for anden del af opgaven. Metaforen teknologi som tekst blev introduceret af Steve Woolgar som et nyt perspektiv på teknologi, som tager udgangspunkt i socialkonstruktivisme (Mackay et al. 2000, s. 749). Ligesom tekstforfattere prøver at indskrive et budskab og en mening i deres tekster, kan designprocessen opfattes som en indskrivning af bestemte meninger og anvendelser i teknologien. Forfatterens budskab med teksten bliver ikke direkte overført til læseren, idet der altid vil være tale om en fortolkning teksten kan ikke determinere læserens forståelse. Ligeledes vil også teknologien være åben for fortolkning af brugerne de vil ikke altid anvende teknologien på den måde, det var tiltænkt fra designerne. Indskrivning Teknologi Fortolkning Designere Brugere Figur 2. Teknologi som tekst Et eksempel kunne være en elektronisk kalender, som et firma indfører for at skabe bedre koordination af møder og andre aktiviteter. For at systemet skal virke, skal alle skrive ind i deres personlige kalender, hvornår de har aftaler. Systemet bliver dog aldrig en succes, da medarbejderne opfatter det som et kontrolværktøj for deres chef, så han kan følge med i hvad de laver. 5 4 Dette perspektiv er min egen fortolkning af affordance-begrebet og skal således ikke opfattes som Normans synspunkt. 5 Eksemplet er inspireret af Grudin, 1994, s. 97. Side 3 af 15

5 I dette eksempel har designerne indskrevet en bestemt måde at anvende systemet på, hvilket dog ikke betyder, at systemet bliver brugt på denne måde. Tværtimod er det brugernes fortolkning af teknologien, som er afgørende. I forbindelse med fortolkning af teknologien rejser der sig et presserende spørgsmål: Hvis der altid vil være tale om en fortolkning, bliver designeren så overflødig? Er det i virkeligheden underordnet, hvordan teknologien bliver udformet, hvis den alligevel altid vil kunne fortolkes anderledes? Hutchby (2001) opstiller to kontrasterende synspunkter på dette spørgsmål, som han betegner henholdsvis realister (essentialister) og konstruktivister. Kort fortalt mener konstruktivisterne, at der ikke ligger noget essentielt i teknologien, som kan foreskrive en bestemt fortolkning, og dermed er teknologien i princippet interpretatively flexible (Woolgar citeret i Mackay et al., 2000, s. 750). Omvendt ser realisterne teknologi som meningsbærende i sig selv, og derfor er der ikke tale om fortolkning, når brugerne anvender den. Man kan med andre ord sige, at teknologien er determinerende for anvendelsen. Ifølge Hutchby giver det ikke mening at tage hverken det ene eller det andet standpunkt, og han laver i stedet en syntese af de to perspektiver ved hjælp af begrebet affordance. 6 Affordance I stedet for at påstå, at teknologien kun indeholder én bestemt mulig fortolkning eller at den indeholder mulighed for alle fortolkninger, anfører Hutchby, at der i teknologien ligger bestemte rammer og muligheder for fortolkning: affordances constrain the ways that they [technologies] can possibly be written or read. (2001, s. 447). Der er altså egenskaber ved teknologien, som lægger op til bestemte fortolkninger, og som samtidig begrænser antallet af mulige fortolkninger. Oprindeligt var det perceptionspsykologen Gibson, som introducerede begrebet affordance, som ved hjælp af især Donald Normans berømte bog blev kendt i et bredere publikum. Gibson anvendte begrebet til at forklare, hvordan mennesker (og dyr) opfatter verden. I stedet for at opfatte verden som en samling objekter med bestemte egenskaber og relationer, opfatter mennesket sine omgivelser som objekter, der giver muligheder for handling det opfatter verden i form af objekternes affordances (Hutchby, 2001, s. 447). Hvis man er tørstig vil man i første omgang ikke opfatte en kilde som en kilde men som et objekt, der giver mulighed for at udføre en bestemt handling, nemlig at drikke. Det er ikke svært at se, hvorfor begrebet finder anvendelsesmuligheder indenfor HCIfeltet, hvor fokus netop er på, hvordan man stiller handlingsmuligheder til rådighed for 6 Hele diskussionen omkring teknologi som tekst drejer sig både om konkret anvendelse af teknologi og om hvordan man taler om teknologien, det vil sige hvordan den bliver repræsenteret i diskurser (Hutchby, 2001). I denne opgave er det dog især den konkrete anvendelse af teknologien, som vil være i fokus. Side 4 af 15

6 brugeren. Som designer kan man så indbygge bestemte affordances i teknologien, som gerne skulle føre til, at brugeren kan anvende den på en hensigtsmæssig måde. 7 En vigtig pointe ved affordances er, at de ikke er egenskaber ved teknologien i sig selv men relationer mellem teknologien og brugeren. Det betyder, at den samme teknologi kan have forskellige affordances i forskellige brugskontekster, og dermed kan man som designer ikke snakke generelt om affordances uden at have en specifik brugskontekst in mente. Det gør det dog også sværere som designer at tale om affordances, for hvis de ikke er en egenskab ved teknologien, kan man så indbygge bestemte affordances i det, man designer? Umiddelbart vil svaret være nej, for affordances tilhører jo ikke teknologien i sig selv, og derfor kan man ikke isoleret set sige: italk affords forståelse og læring. Man kan imidlertid hævde, at italk affords forståelse og læring i netop denne situation. 8 Det stiller krav til usability-arbejdet, idet man ikke kan basere sit design på sine egne antagelser om, hvilket design der kan give de ønskede affordances. Man bliver nødt til at teste for at undersøge, hvorledes disse ønskede affordances bliver realiseret i praksis. Det er det, Norman hentyder til, når han skriver: This is something that cannot be decided by arguments, logic, or theory. Cultural constraints and conventions are about what people believe and do, and the only way to find out what people do is to go out and watch them not in the laboratories, not in the usability testing rooms, but in their normal environment. (Norman, 1999, s. 41). Anvisningen fra Norman er altså, at man skal teste sit produkt i naturlige omgivelser, og det var denne anvisning, som vi fulgte i italk-projektet, hvor det indledende designarbejde var bygget op omkring en usability-test i en naturlig kontekst. Usability-test af italk Vi testede prototyper på produktet i brugssituationer for at undersøge, om der var de rette affordances i forhold til målet med italk at brugeren skal kunne forstå og på sigt lære et fremmed sprog. Helt fra starten var det en vigtig udfordring at sikre, at der opstod affordances, som støttede læring: At den mobile oversætter bliver en krykke, er en af faldgrupperne ved vores projekt. Faren er den, at vores produkt i for høj grad bliver brugt som en aflastning for hukommelsen. Hvis brugeren ikke længere finder det nødvendigt at huske ordene, forstyrres den naturlige indlæring, og det er som bekendt ikke meningen. (Rapport om test: Usability 2, s. 24). Som Norman også påpeger ovenfor, så kan man ikke basere sine designbeslutninger på sine egne fornemmelser for godt design man må tage udgangspunkt i data. Og da man 7 Som Norman også selv senere har påpeget, har begrebet dog mistet en del af den oprindelige betydning, og han skriver derfor også en artikel, hvori han giver HCI-feltet en lille opsang (Norman, 1999). 8 Når jeg skriver, at vi prøver at indbygge visse affordances i italk, er det altså med det in mente, at det først er i brugssituationen, at disse affordances kan træde i karakter. Side 5 af 15

7 selv er designer ikke bruger bliver man nødt til at indsamle data om brug for at afgøre, om der er affordances, som støtter læring. Figur 3. En udvekslings-studerende fra Estland (tv) bruger vores mock-up af pap før bestilling af brød hos den lokale bager. I italk-projektet udarbejdede vi to mock-ups, som vi lod en gruppe udvekslingsstuderende teste i virkelighedstro situationer. Igennem testene blev vi opmærksomme på nogle problemer i forhold til de affordances, som ville have været optimale: Manglende læring: De syntes ikke spillet var særlig sjovt, og dermed er incitamentet til at spille ikke så stort. Det har konsekvenser for vores mål om læring, idet det i høj grad skulle hjælpes på vej af spillet. Man kan sige, at vores produkt ikke affords læring. Formalistisk oversættelse: Oversættelsen kunne ikke altid bruges til noget i situationen, idet oversættelsen er en standardiseret formel definition af ord, som ikke nødvendigvis giver mening i den konkrete situation. F.eks. kunne de godt oversætte milk til mælk, men det hjalp dem ikke så meget ved køledisken, hvor de skulle vælge imellem syv forskellige slags. Problemet med sidstnævnte udfordring er, at når information skal lagres i bits og formidles ved hjælp af algoritmer, så vil oversættelsen altid være formalistisk, det vil sige generel og uafhængig af den givne situation. Modsat den oversættelse, som man kan få af Side 6 af 15

8 en menneskelig tolk eller guide, som er i stand til at oversætte meningsfuldt i forhold til den situation, som man står i. Projektet tager en drejning Den eneste løsning, som vi kunne se, var at supplere italks egen oversættelse med en menneskelig oversættelse. Det skete ved at indbygge en instant messaging-funktion, hvor den udvekslingsstuderende kan stille et spørgsmål via f.eks. MSN Messenger til et netværk af andre studerende, lokale såvel som fremmede, som så frit kan vælge at svare tilbage. Derved opnår man lidt af det samme, som hvis man fik oversættelsen af en menneskelig tolk. Brugergrænsefladen i første del. Brugergrænsefladen i anden del. Figur 4. Brugergrænseflader på prototyperne i første og anden del af projektet. Selvom idéen om et netværk opstod som svar på problemet med den formalistiske oversættelse, udviklede den sig hurtigt til at blive mere end det. Vi så pludselig mulighed for at skabe en kontakt mellem den fremmede og lokale igennem italk. Hvor italk før blot skulle være et sprogligt værktøj, som skulle sætte den udvekslingsstuderende i stand til at kommunikere med de lokale, bliver den nu selv et medium for kommunikation. 9 Det betød, at vi skulle indbygge nogle affordances i teknologien, som kunne støtte og indbyde til kommunikation og gøre italk til et medium. Umiddelbart skulle man ikke tro, at det ville betyde nogle ændringer i den måde, vi arbejdede med projektet på det handlede stadig om affordances, og dermed var der lagt op til at udføre flere usabilitytests på samme måde som den første. 9 Der ligger en række læringsteoretiske overvejelser bag italk som medium, men det er uden for denne opgaves rammer at inddrage dem. Side 7 af 15

9 Efterhånden gik det dog op for os, at situationen for projektet var radikalt ændret, for selvom man indbygger de rigtige affordances i italk, er det ikke givet, at det vil fungere i praksis. Det er afhængigt af noget helt andet noget der ligger uden for testsituationens fokus på brugerens interaktion med teknologien. Den helt afgørende faktor for, om italk som medium bliver en succes, er karakteren af det netværk af studerende, som skal forbindes ved hjælp italk. Hvis de studerende i netværket er få og uvillige til at hjælpe, vil italk som medium blive uden indhold og får dermed ingen betydning. Den centrale udfordring for os som designere var før at designe en teknologi, men den bliver nu i stedet at opbygge og motivere et socialt netværk. Dermed er et perspektiv, som bygger på affordance-begrebet, ikke længere fyldestgørende, idet det netop fokuserer på det tekniske: hvordan man får skabt en hensigtsmæssig teknologi. italk som medium Grunden til at affordance-begrebet kommer til kort over for italk som medium er, at designeren bliver nødt til at teste produktet for at kunne indbygge de rette affordances. Det er et problem når italk er et medium, idet det ikke er nok at teste selve programmet på mobiltelefonen man bliver nødt til at teste hele det netværk, der er udslagsgivende for de affordances, som viser sig i den konkrete interaktion med produktet. Og hvordan tester man det netværk? Man finder ikke noget godt svar ved at fortsætte med at tænke ud fra det perspektiv, som knytter sig til affordance-begrebet, men hvis man prøver at opløse nogle af de antagelser, som dette perspektiv tager for givet, bliver der åbnet en mulighed for at tænke i nye baner. Opløsning af dualismen i tekstmetaforen Hvis vi vender tilbage til figuren fra afsnittet om teknologi som tekst, så viser den to adskilte verdener: designerens og brugerens verden. Der er ikke en direkte forbindelse imellem dem, designerne udvikler blot en teknologi, som har indskrevet nogle affordances, som brugerne så fortolker. I italk-projektet har vi dog udviklet teknologien ved at teste med brugerrepræsentanter, men det har kun været med henblik på at sikre, at teknologien indeholder de rigtige affordances. De to verdener er altså stadig isolerede (se figur 5). Side 8 af 15

10 Fokus i første del af projektet Indskrivning Teknologi Fortolkning Designere Repræsen -tanter Brugere Figur 5. Samme som figur 2 men viser desugen fokus for arbejdet i den første del af projektet. I usability-testen observerede vi brugerne fortolke teknologien med henblik på at kunne indskrive nogle bedre affordances i teknologien, hvilket har været det primære formål med arbejdet i den første del af projektet. Vi har altså fokuseret på indskrivning og kun sekundært på enkelte tilfælde af fortolkning (fokus er markeret med en skygge i figuren). Det giver os et problem, idet succesen for italk som medium ikke kun knytter sig til teknologien men i lige så høj grad til udbredelsen og anvendelsen af produktet efterfølgende altså fortolkningen. Det handler om at få italk spredt ud og få brugeren til at fortolke det på en hensigtsmæssig måde i forhold til det netværk, som skal støtte op omkring det. Så længe man opretholder skellet mellem indskrivning og fortolkning, samt designere og brugere, bliver det svært for designeren at gøre andet end at lade stå til og håbe på, at brugerne i kraft af teknologiens affordances vil fortolke den rigtigt. I Located Accountabilities in Technology Production fremhæver Lucy Suchman netop denne dualisme mellem designere og brugere som en af de største hindringer for udvikling af succesfuld teknologi. Suchman overfører Donna Haraways idéer om at rekonstruere objektivitet fra det videnskabelige domæne (produktion af viden) til det teknologiske (produktion af IT). Hun beskriver denne idé som: a shift from a view of objective knowledge as a single, asituated, master perspective that bases its claims to objectivity in the closure of controversy, to multiple, located, partial perspectives that find their objective character through ongoing processes of debate. (Suchma,n 2002, s. 92) Disse grundlæggende idéer inspirerer Suchman til at gentænke det, man normalt tager for givet inden for det teknologiske område. 10 I stedet for at betragte designernes verden som 10 Det er karakteristisk for STS-feltet, at man prøver at gå bag om det, man normalt tager for givet. For eksempel argumenterer John Law for, at det han kalder a modest sociology skal grundlægges på Side 9 af 15

11 et isoleret domæne, hvor teknologien eksporteres til brugernes verden i et gensidigt anonymt forhold, mener Suchman, at designerne skal være locally accountable for det de har udviklet. For technology designers and developers, the basic change implied by rethinking the technological object is from a view of design as the creation of discrete devices, or even networks of devices, to a view of systems development as entry into the networks of working relations including both contests and alliances that make technical systems possible. (Suchman, 2002, s. 92). Design og det at være designer er ikke længere udelukkende knyttet til det tekniske domæne, og dermed bliver det også uklart, hvad det er at designe. Normalt forbinder man jo netop design med konstruktion af noget materielt, og indenfor IT-branchen beskæftiger man sig som designer med konstruktion af teknologi. Som følge heraf bliver det også uklart, hvem der er designer, og hvem der er bruger. Fra denne synsvinkel er det ikke længere meningsfuldt at anvende metaforen teknologi som tekst, idet den netop baserer sig på, at man kan skrive og læse teknologi og dermed implicerer, at der findes designere (som skriver) og brugere (som læser). Denne dualisme bliver en hindring for en forståelse af udvikling af teknologi, hvor det ikke kun handler om at designe tekniske systemer, som efterfølgende sendes af sted ud til brugerne, men hvor der foregår designarbejde og brug overalt i et heterogent netværk af designere og brugere. Spørgsmålet er så: hvad kan dette nye perspektiv og denne nye forståelse af teknologiudvikling bibringe italk-projektet? Vi efterlod det for et par sider siden i en lidt trist tilstand, hvor der ikke var nogen oplagte muligheder for at arbejde systematisk videre med det. I kraft af, at det nye perspektiv opløser den dualisme, som ligger implicit i tekstmetaforen, bliver det dog muligt at komme videre med italk, idet perspektivet i første del netop var grundlagt på tekstmetaforen. Ved at se på projektet i et nyt perspektiv, åbner der sig muligheder, som det gamle perspektiv i kraft af dualismen mellem brugere og designere holdt skjult. I de næste to afsnit vil jeg vise, hvordan det nye perspektiv kan vise vejen for italks fremtid. Op fra kælderen: involvere og motivere Systemudviklerne sidder nede i kælderen, hvor de opretholder gejsten ved hjælp af pizza og cola, og de ser først dagens lys når de er færdige med deres kode. 11 Det er den typiske parodi på IT-nørder, og normalt opfatter vi ikke os selv i projektgruppen på denne måde, men faktisk er der noget om snakken i første del af italk-projektet. Her tilbragte vi det meste af tiden i designlokalet, hvor vi arbejdede med at udvikle italk, og selvom vi principper som antireduktionisme og symmetri (Law, 1994), som netop sigter mod at stille spørgsmålstegn ved a priori antagelser. 11 Ukendt kilde. At programmørerne sidder nede i kælderen og nørder er en stående joke, som sikkert skyldes, at IT-afdelingerne tidligere ofte var placeret i virksomhedens kældre sammen med hardwaren. Side 10 af 15

12 supplerede med enkelte brugertests, så adskilte vi os ikke nævneværdigt fra systemudviklerne i kælderen, idet vi også tilbragte størstedelen af tiden med at udvikle teknologien. Her ændrer det nye perspektiv fokuset for designarbejdet: Hvis vi som designere ikke længere er begrænset til at beskæftige os med det tekniske, er det oplagt at bevæge sig op fra kælderen og ud og påvirke verden med andre midler end de teknologiske. I første del af opgaven blev der slået fast, at netværket omkring italk var altafgørende for dets succes, og den kommende udfordring for os er at få skabt et hensigtsmæssigt netværk. De næste aktiviteter for italk bliver derfor ikke at sidde i kælderen og udvikle teknologie, men i stedet at arbejde med sociale relationer omkring netværket. 12 For at idéen om netværket skal blive til virkelighed kræver det for det første, at en kritisk masse af udvekslingsstuderende har italk på deres mobiltelefoner, og for det andet skal der være nogle danske studerende, som er villige til at hjælpe, når de er online. Opgaven for os bliver derfor at motivere både udvekslingsstuderende og danskere til at være med i italk-netværket, men hvordan gør vi det? Skal vi stille os op nede på Store Torv i Århus og dele løbesedler ud? I stedet for at starte fra bunden vil det være oplagt at trække på det netværk, som i forvejen eksisterer omkring de udvekslingsstuderende. Der er en række personer og organisationer, som på forskellig vis knytter sig til de udvekslingsstuderende (se fig. 6). Århus Universitet Lokale studerende fra sprogstudier Handelshøjskolen Organisationer inden for udveksling (f.eks. Aiesec) Udvekslingsstuderende International Student Centre Figur 6. Organisationer og personer med potentiel interesse i italk-projektet. Handelshøjskolen og Århus Universitet gør i forvejen meget for at tiltrække udvekslingsstuderende, ligesom International Student Centre (ISC) og andre organisationer i forvejen gør en masse for at hjælpe de udvekslingsstuderende socialt. 12 Det vil være oplagt at analysere dette netværk ud fra et Aktør-Netværks perskektiv (ANT), og det vil også være et interessant perspektiv, som vil kunne bidrage med meget. Det ligger dog uden for denne opgaves begrænsede omfang at inddrage ANT. Side 11 af 15

13 De har alle en bred kontaktflade til udvekslingsstuderende, og derfor vil det være vigtigt at få dem involveret i projektet og ad den vej motivere de udvekslingsstuderende til at bruge italk. Samtidig har disse organisationer et stort netværk af frivillige danske studerende, som vil være interesserede i at indgå i netværket. En anden interessant gruppe er de studerende på sproglige uddannelser, som vil kunne se en interesse i at træne sprogkundskaber ved hjælp af kontakt til udvekslingsstuderende som taler det sprog, de studerer. Ovenstående viser, at der er store muligheder, hvis man får involveret de rette organisationer og personer, men det kan selvfølgelig også være en stor udfordring i sig selv, for hvordan får man skabt en interesse og motivation? Ifølge det nye perspektiv, som dette afsnit bygger på, vil det ikke give mening, at vi som designere kategoriserer disse personer som brugere vi skal i stedet betragte dem som designere på lige fod med os selv. Det handler derfor om at få nogle af disse organisationer og personer til at tage medansvar for projektet og selv gå aktivt ind i arbejdet med at få opbygget et netværk det vil sige design-arbejdet så det ikke bliver os som design-team, der skal sælge vores produkt til dem. De skal blive meddesignere. På den måde opnår man det, som Suchman argumenterer for, nemlig at designerne bliver synlige og ansvarlige for det, de laver. Det er selvfølgelig et åbent spørgsmål, om det er muligt at involvere nogen af organisationerne i projektet, men det er en forudsætning for italks succes som medium. 13 Derfor vil det også være det første punkt på planen for næste fase af italk-projektet. italk som pilotprojekt i Århus Hvis ovenstående lykkes, vil der være gode chancer for, at italk kan blive en succes, men det bliver i så fald kun lokalt i Århus. Hvis italk skal gøre sig gældende andre steder, vil det med ovenstående fremgangsmåde kræve en kolossal arbejdsindsats af design-teamet, idet der skal involveres nye aktører lokalt hvert sted. Både for os som initiativtagere og i forhold til en økonomisk interesse vil det dog være oplagt på en eller anden måde at få italk distribueret til andre steder og andre lande. Når ens produkt er en idé og noget software burde det jo være enkelt at gøre det tilgængeligt for alle på internettet. Problemet er dog, at for italk ligger den største udfordring ikke i at udforme selve teknologien, men i at få skabt sociale netværk omkring den. På den måde er det svært at forene italk med massedistribution, idet designeren skal være locally accountable. Det vil dog måske kunne løses ved at involvere organisationer, der også er repræsenteret internationalt (f.eks. Aiesec), og som på den måde kunne fungere som drivende 13 Det er selvfølgelig en forudsætning, at teknologien også fungerer, og man skal selvfølgelig stadig sikre sig, at selve softwaren har de rette affordances. Side 12 af 15

14 kraft i oprettelsen af netværk og udbredelsen af italk andre steder end i Århus. På den måde kan man drage nytte af allerede eksisterende organisatoriske relationer, og rollen som designere overgår fra os til den pågældende organisation. Ud fra den betragtning kunne man definere italk-projektet her i Århus som et pilotprojekt, og erfaringerne herfra vil så kunne bruges i arbejdet med at få oprettet lignende netværk andre steder. Man kunne håbe på, at der ville opstå en synergieffekt, idet et succesfuldt pilotprojekt vil kunne inspirere f.eks. de udvekslingsstuderende her i Århus til at bringe idéen og teknologien med sig hjem til deres egne byer. Afslutning I starten af italk-projektet arbejde vi ud fra et perspektiv, der byggede på, at vi som designere kunne udvikle (skrive) en teknologi med affordances omkring forståelse og læring af sproget. Ved hjælp af usability-tests kunne vi observere, hvordan brugerne fortolkede (læste) teknologien, og derigennem forbedre den. Da italk skiftede karakter fra at være et værktøj til også at blive et medium, var det imidlertid vanskeligt at fortsætte med at designe ud fra dette perspektiv. Pointerne fra Suchmans Located Accountabilities giver inspiration til et nyt perspektiv, der opløser den dualisme mellem design og brug, som er fundamentet for at tale om affordances. Ud fra det nye perspektiv har jeg opstillet et forslag til, hvordan vi kan arbejde videre med italk: involvere organisationer og personer, som har forbindelse til de udvekslingsstuderende, og få dem til at indgå som meddesignere i arbejdet med at opbygge et netværk omkring italk. I første omgang som et pilotprojekt i Århus men med ambitioner om, at det også vil kunne lade sig gøre andre steder. Selvom perspektivet, som bygger på affordance-begrebet, måske er blevet stillet i et dårligt lys i sidste del af opgaven, skal det på ingen måde forstås som en generel kritik. I første del af projektet var det en særdeles hensigtsmæssig måde at betragte designarbejdet på. I stedet for at gøre mig til generel fortaler for det ene eller det andet perspektiv, vil jeg hævde, at de komplementerer hinanden: i kraft af at de hver har et bestemt fokus, vil de kunne bidrage til at håndtere bestemte udfordringer. Disse udfordringer vil være forskellige fra projekt til projekt, ligesom de var forskellige for de to faser af italk-projektet. Dermed vil det være afhængigt af det konkrete projekt, hvilket perspektiv der vil være det bedste. Perspektivering Teknologi indgår i den sociale verden som en integreret del, og derfor skal man selvfølgelig også designe teknologi i forhold til den sociale kontekst, den skal anvendes i. Det er der ikke noget nyt i, for denne erkendelse er grunden til, at HCI-feltet opstod for mere end tyve år siden (Grudin, 1990). Det er også denne erkendelse, der er baggrunden for Side 13 af 15

15 usability-tests af den slags, som vi har foretaget i italk-projektet. Der har dog stadig været tale om, at man som designer har udvikling af tekniske systemer som sin kernekompetence. Vi går imidlertid skridtet videre: vi designer ikke længere tekniske systemer, vi designer sociotekniske systemer. Grunden til, at det har kunnet lade sig gøre for os, er, at vores udgangspunkt ikke har været, at vi skulle designe en mobil oversætter. Udgangspunktet for os var en vision, og det er i processen med at realisere den, at vi har bevæget os fra at designe teknologi til at arbejde med sociotekniske netværk. Som skrevet i indledningen er man som designer med til at forandre verden, og dermed har man også et vist ansvar over for de folk, hvis hverdag bliver forandret. Ofte ser man teknologi forandre verden på utilsigtede måder, fordi designerne har taget udgangspunkt i, at de skulle udvikle en bestemt teknologi, og ikke har gjort sig klart, hvad det er, de vil forandre. Når man imidlertid baserer sit projekt på en vision, gør man sig samtidig klart, hvad det er man vil forandre, og derfor bliver en teknisk løsning ikke et mål i sig selv. Det kræver selvfølgelig, at man som designer er villig til at acceptere, at man bliver nødt til at bevæge sig uden for det område, hvor man er ekspert, og hvor man føler sig sikker. 14 italk er et eksempel på et projekt, hvor man som designer bliver nødt til at bevæge sig fra at arbejde med teknologi i en forholdsvis simpel og homogen verden til at arbejde med sociotekniske netværk i en kompleks og heterogen virkelighed. 14 Det er ifølge Suchman (2002, s. 95) et problem, at designere definerer sig selv som tekniske eksperter og herigennem legitimerer deres eget arbejde. De afskærer sig fra den virkelighed, som de designer til, og dermed bliver de ikke direkte ansvarlige (accountable) over for den forandring, som deres teknologi skaber. Side 14 af 15

16 Litteratur Rapporter mv. om italk-projektet findes på Grudin, J. (1990) "The computer reaches out: The historical continuity of interface design." in Proceedings of the CHI 90, pp Grudin, J. (1994) "Groupware and Social Dynamics: Eight challenges for developers." in Communications of the ACM 37(1), pp Hutchby, I. (2001) "Technologies, Texts and Affordances." in Sociology 35(2), pp Law, John (1994): Organizing Modernity. Great Britain: Blackwell. Löwgren, Jonas og Stolterman, Erik (1998): Design av informationsteknik materialet utan egenskaper. Studentlitteratur, Lund. Mackay, H., Carne, C., Beynon-Davies, P. & Tudhope, D. (2000): "Reconfiguring the User: Using Rapid Application Development." in Social Studies of Science 30(5), pp Norman, D. A. (1988): The Design of Everyday Things. Ny udgave Oprindeligt udgivet under titlen: The Psychology of Everyday Things. Doubleday/ MIT Press. Norman, D. A. (1999): "Affordance, conventions, and design." in Interactions 6(3), pp Pors, J. K. & Simonsen, J. (2003) "Work Practice Characteristics: A Framework for Understanding Complex Issues of Groupware Integration." in Proceedings of the ECIS 2003, Naples, Italy. Rogers, Y. (2004) "New theoretical approaches for HCI." in ARIST: Annual Review of Information Science and Technology 38. Suchman, L. A. (2002) "Located Accountabilities in Technology Production." in Scandinavian Journal of Information Systems 14(2), pp Side 15 af 15