Indholdsfortegnelse. Indledning...1. italk som værktøj...2. italk som medium...8. Afslutning Litteratur... 15

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. Indledning...1. italk som værktøj...2. italk som medium...8. Afslutning... 13. Litteratur... 15"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indledning...1 italk som værktøj...2 Teknologi som tekst...3 Affordance...4 Usability-test af italk...5 Projektet tager en drejning...7 italk som medium...8 Opløsning af dualismen i tekstmetaforen...8 Op fra kælderen: involvere og motivere...10 italk som pilotprojekt i Århus...12 Afslutning Perspektivering...13 Litteratur... 15

2 Indledning Design af ny teknologi handler om at forandre. Man ønsker som designer i større eller mindre grad at forandre den måde, brugerne af teknologien lever på (Löwgren og Stolterman, 1998, s. 6). Ønsket om forandring kan ligge implicit i projektet eller være ekspliciteret i en vision. I italk-projektet, 1 som er udgangspunktet for denne opgave, tager vi afsæt i en vision om, hvordan vi som designere vil forandre verden: Vi ønsker at skabe en større forståelse mellem den fremmede og den lokale og derved give en dybere oplevelse for mennesker der færdes i en fremmed kultur - Vær lokal globalt! (fra visionen på italks webside). Som for alle andre designprojekter er spørgsmålet: hvordan realiseres visionen? Hvordan får vi skabt en teknologi, som kan føre til større forståelse og en dybere oplevelse? Fra starten af italk-projektet havde vi en idé om at udvikle en oversætter eller ordbog til mobiltelefonen, der ville sætte den fremmede i stand til at tale med den lokale og derved skabe en større gensidig forståelse. Som målgruppe havde vi udvekslingsstuderende, som både har et ønske om at lære de lokale bedre at kende, men som også ofte står på bar bund i forhold til det danske sprog. italk skulle være et værktøj til at hjælpe dem med både at forstå og på sigt lære sproget. I denne fase af projektet var vores fokus rettet på interaktionen mellem brugeren og produktet med ønsket om at skabe et godt værktøj. italk kunne på det tidspunkt karakteriseres som et værktøj til at lære og forstå sproget, men i slutningen af projektforløbet ændrede det karakter til også at blive et medium for kommunikation. Som supplement til ordbogen blev der indbygget en instant messaging funktion, hvor den udvekslingsstuderende får kontakt med et netværk af lokale studerende, som kan hjælpe ham. I det øjeblik hvor produktet skiftede karakter fra at være et værktøj til at blive et medium, blev den måde, hvorpå vi som designere arbejdede med projektet, radikalt ændret. Det var ikke længere nok at sikre kvaliteten af softwaren i sig selv, idet produktets succes og dermed realiseringen af visionen var afhængig af, at der var opbygget et netværk af studerende, som var villige til at hjælpe. 1 italk er et projekt, som er opstået i forbindelse med kurserne MMI og Design på Informationsvidenskab v. Århus Universitet i efteråret For yderligere information se Side 1 af 15

3 italk som værktøj italk som medium Figur 1. italks bevægelse fra værktøj til medium. I denne opgave vil jeg vise, hvordan bevægelsen fra italk som værktøj til italk som medium har affødt behov for et nyt perspektiv på udviklingsarbejdet, både teoretisk og i de praktiske aktiviteter. Først vil jeg præsentere det perspektiv, som vi havde i starten af projektet, hvor italk endnu kun er et værktøj. Dette perspektiv bygger på begrebet affordance, 2 hvor der især bliver lagt vægt på at arbejde med brugervenlighed (usability) omkring interaktionen mellem bruger og teknologi, og jeg beskriver hvordan vi har arbejdet med det i projektet. I anden del af opgaven vil jeg opstille det andet perspektiv, som trækker på strømninger indenfor STS-feltet. 3 Perspektivet kan dog ikke siges at tilhøre feltet det er et udtryk for min egen forståelse og fortolkning. Her udvides designerens fokus til at betragte brugeren og teknologien som en del af et større netværk. Vi har endnu ikke nået at arbejde så meget med italk som medium, og derfor bliver anden del ikke en beskrivelse af, hvordan vi har arbejdet med projektet, men i stedet nogle forslag til aktiviteter, som kan bringe projektet videre og bidrage til, at italk som medium kan blive en succes. italk som værktøj Siden Donald Norman skrev sin bog The Psychology of Everyday Things i 1988 har begrebet affordance spillet en stor rolle blandt designere af IT-systemer (Norman, 1999). Det har været centralt indenfor Human-Computer Interaction siden 80 erne, og i en undersøgelse af professionelle HCI-folk bruger 75% affordance-begrebet i deres daglige arbejde (Rogers, 2004, s. 25). Når jeg i det følgende koncentrerer mig om affordances, skal det ikke opfattes for bogstaveligt, idet de repræsenterer et bestemt perspektiv på forholdet mellem bruger og 2 Som følge af manglen på et dækkende dansk ord vil jeg bruge affordance og affords i denne opgave. 3 Science, Technology and Society studies. Side 2 af 15

4 teknologi. 4 Det perspektiv medfører også et bestemt fokus i de aktiviteter, som man som designer udfører undervejs, og det er hele perspektivet samt de medfølgende aktiviteter, som vil blive forklaret i denne del af opgaven. Teknologi som tekst I stedet for at gå direkte i gang med at definere og forklare affordance-begrebet tager jeg en omvej omkring en velkendt metafor indenfor STS-feltet: teknologi som tekst. Denne omvej vil senere vise sig at være en genvej, idet den giver mulighed for at sætte affordance-begrebet ind i en bredere begrebsmæssig ramme, hvilket er udgangspunktet for anden del af opgaven. Metaforen teknologi som tekst blev introduceret af Steve Woolgar som et nyt perspektiv på teknologi, som tager udgangspunkt i socialkonstruktivisme (Mackay et al. 2000, s. 749). Ligesom tekstforfattere prøver at indskrive et budskab og en mening i deres tekster, kan designprocessen opfattes som en indskrivning af bestemte meninger og anvendelser i teknologien. Forfatterens budskab med teksten bliver ikke direkte overført til læseren, idet der altid vil være tale om en fortolkning teksten kan ikke determinere læserens forståelse. Ligeledes vil også teknologien være åben for fortolkning af brugerne de vil ikke altid anvende teknologien på den måde, det var tiltænkt fra designerne. Indskrivning Teknologi Fortolkning Designere Brugere Figur 2. Teknologi som tekst Et eksempel kunne være en elektronisk kalender, som et firma indfører for at skabe bedre koordination af møder og andre aktiviteter. For at systemet skal virke, skal alle skrive ind i deres personlige kalender, hvornår de har aftaler. Systemet bliver dog aldrig en succes, da medarbejderne opfatter det som et kontrolværktøj for deres chef, så han kan følge med i hvad de laver. 5 4 Dette perspektiv er min egen fortolkning af affordance-begrebet og skal således ikke opfattes som Normans synspunkt. 5 Eksemplet er inspireret af Grudin, 1994, s. 97. Side 3 af 15

5 I dette eksempel har designerne indskrevet en bestemt måde at anvende systemet på, hvilket dog ikke betyder, at systemet bliver brugt på denne måde. Tværtimod er det brugernes fortolkning af teknologien, som er afgørende. I forbindelse med fortolkning af teknologien rejser der sig et presserende spørgsmål: Hvis der altid vil være tale om en fortolkning, bliver designeren så overflødig? Er det i virkeligheden underordnet, hvordan teknologien bliver udformet, hvis den alligevel altid vil kunne fortolkes anderledes? Hutchby (2001) opstiller to kontrasterende synspunkter på dette spørgsmål, som han betegner henholdsvis realister (essentialister) og konstruktivister. Kort fortalt mener konstruktivisterne, at der ikke ligger noget essentielt i teknologien, som kan foreskrive en bestemt fortolkning, og dermed er teknologien i princippet interpretatively flexible (Woolgar citeret i Mackay et al., 2000, s. 750). Omvendt ser realisterne teknologi som meningsbærende i sig selv, og derfor er der ikke tale om fortolkning, når brugerne anvender den. Man kan med andre ord sige, at teknologien er determinerende for anvendelsen. Ifølge Hutchby giver det ikke mening at tage hverken det ene eller det andet standpunkt, og han laver i stedet en syntese af de to perspektiver ved hjælp af begrebet affordance. 6 Affordance I stedet for at påstå, at teknologien kun indeholder én bestemt mulig fortolkning eller at den indeholder mulighed for alle fortolkninger, anfører Hutchby, at der i teknologien ligger bestemte rammer og muligheder for fortolkning: affordances constrain the ways that they [technologies] can possibly be written or read. (2001, s. 447). Der er altså egenskaber ved teknologien, som lægger op til bestemte fortolkninger, og som samtidig begrænser antallet af mulige fortolkninger. Oprindeligt var det perceptionspsykologen Gibson, som introducerede begrebet affordance, som ved hjælp af især Donald Normans berømte bog blev kendt i et bredere publikum. Gibson anvendte begrebet til at forklare, hvordan mennesker (og dyr) opfatter verden. I stedet for at opfatte verden som en samling objekter med bestemte egenskaber og relationer, opfatter mennesket sine omgivelser som objekter, der giver muligheder for handling det opfatter verden i form af objekternes affordances (Hutchby, 2001, s. 447). Hvis man er tørstig vil man i første omgang ikke opfatte en kilde som en kilde men som et objekt, der giver mulighed for at udføre en bestemt handling, nemlig at drikke. Det er ikke svært at se, hvorfor begrebet finder anvendelsesmuligheder indenfor HCIfeltet, hvor fokus netop er på, hvordan man stiller handlingsmuligheder til rådighed for 6 Hele diskussionen omkring teknologi som tekst drejer sig både om konkret anvendelse af teknologi og om hvordan man taler om teknologien, det vil sige hvordan den bliver repræsenteret i diskurser (Hutchby, 2001). I denne opgave er det dog især den konkrete anvendelse af teknologien, som vil være i fokus. Side 4 af 15

6 brugeren. Som designer kan man så indbygge bestemte affordances i teknologien, som gerne skulle føre til, at brugeren kan anvende den på en hensigtsmæssig måde. 7 En vigtig pointe ved affordances er, at de ikke er egenskaber ved teknologien i sig selv men relationer mellem teknologien og brugeren. Det betyder, at den samme teknologi kan have forskellige affordances i forskellige brugskontekster, og dermed kan man som designer ikke snakke generelt om affordances uden at have en specifik brugskontekst in mente. Det gør det dog også sværere som designer at tale om affordances, for hvis de ikke er en egenskab ved teknologien, kan man så indbygge bestemte affordances i det, man designer? Umiddelbart vil svaret være nej, for affordances tilhører jo ikke teknologien i sig selv, og derfor kan man ikke isoleret set sige: italk affords forståelse og læring. Man kan imidlertid hævde, at italk affords forståelse og læring i netop denne situation. 8 Det stiller krav til usability-arbejdet, idet man ikke kan basere sit design på sine egne antagelser om, hvilket design der kan give de ønskede affordances. Man bliver nødt til at teste for at undersøge, hvorledes disse ønskede affordances bliver realiseret i praksis. Det er det, Norman hentyder til, når han skriver: This is something that cannot be decided by arguments, logic, or theory. Cultural constraints and conventions are about what people believe and do, and the only way to find out what people do is to go out and watch them not in the laboratories, not in the usability testing rooms, but in their normal environment. (Norman, 1999, s. 41). Anvisningen fra Norman er altså, at man skal teste sit produkt i naturlige omgivelser, og det var denne anvisning, som vi fulgte i italk-projektet, hvor det indledende designarbejde var bygget op omkring en usability-test i en naturlig kontekst. Usability-test af italk Vi testede prototyper på produktet i brugssituationer for at undersøge, om der var de rette affordances i forhold til målet med italk at brugeren skal kunne forstå og på sigt lære et fremmed sprog. Helt fra starten var det en vigtig udfordring at sikre, at der opstod affordances, som støttede læring: At den mobile oversætter bliver en krykke, er en af faldgrupperne ved vores projekt. Faren er den, at vores produkt i for høj grad bliver brugt som en aflastning for hukommelsen. Hvis brugeren ikke længere finder det nødvendigt at huske ordene, forstyrres den naturlige indlæring, og det er som bekendt ikke meningen. (Rapport om test: Usability 2, s. 24). Som Norman også påpeger ovenfor, så kan man ikke basere sine designbeslutninger på sine egne fornemmelser for godt design man må tage udgangspunkt i data. Og da man 7 Som Norman også selv senere har påpeget, har begrebet dog mistet en del af den oprindelige betydning, og han skriver derfor også en artikel, hvori han giver HCI-feltet en lille opsang (Norman, 1999). 8 Når jeg skriver, at vi prøver at indbygge visse affordances i italk, er det altså med det in mente, at det først er i brugssituationen, at disse affordances kan træde i karakter. Side 5 af 15

7 selv er designer ikke bruger bliver man nødt til at indsamle data om brug for at afgøre, om der er affordances, som støtter læring. Figur 3. En udvekslings-studerende fra Estland (tv) bruger vores mock-up af pap før bestilling af brød hos den lokale bager. I italk-projektet udarbejdede vi to mock-ups, som vi lod en gruppe udvekslingsstuderende teste i virkelighedstro situationer. Igennem testene blev vi opmærksomme på nogle problemer i forhold til de affordances, som ville have været optimale: Manglende læring: De syntes ikke spillet var særlig sjovt, og dermed er incitamentet til at spille ikke så stort. Det har konsekvenser for vores mål om læring, idet det i høj grad skulle hjælpes på vej af spillet. Man kan sige, at vores produkt ikke affords læring. Formalistisk oversættelse: Oversættelsen kunne ikke altid bruges til noget i situationen, idet oversættelsen er en standardiseret formel definition af ord, som ikke nødvendigvis giver mening i den konkrete situation. F.eks. kunne de godt oversætte milk til mælk, men det hjalp dem ikke så meget ved køledisken, hvor de skulle vælge imellem syv forskellige slags. Problemet med sidstnævnte udfordring er, at når information skal lagres i bits og formidles ved hjælp af algoritmer, så vil oversættelsen altid være formalistisk, det vil sige generel og uafhængig af den givne situation. Modsat den oversættelse, som man kan få af Side 6 af 15

8 en menneskelig tolk eller guide, som er i stand til at oversætte meningsfuldt i forhold til den situation, som man står i. Projektet tager en drejning Den eneste løsning, som vi kunne se, var at supplere italks egen oversættelse med en menneskelig oversættelse. Det skete ved at indbygge en instant messaging-funktion, hvor den udvekslingsstuderende kan stille et spørgsmål via f.eks. MSN Messenger til et netværk af andre studerende, lokale såvel som fremmede, som så frit kan vælge at svare tilbage. Derved opnår man lidt af det samme, som hvis man fik oversættelsen af en menneskelig tolk. Brugergrænsefladen i første del. Brugergrænsefladen i anden del. Figur 4. Brugergrænseflader på prototyperne i første og anden del af projektet. Selvom idéen om et netværk opstod som svar på problemet med den formalistiske oversættelse, udviklede den sig hurtigt til at blive mere end det. Vi så pludselig mulighed for at skabe en kontakt mellem den fremmede og lokale igennem italk. Hvor italk før blot skulle være et sprogligt værktøj, som skulle sætte den udvekslingsstuderende i stand til at kommunikere med de lokale, bliver den nu selv et medium for kommunikation. 9 Det betød, at vi skulle indbygge nogle affordances i teknologien, som kunne støtte og indbyde til kommunikation og gøre italk til et medium. Umiddelbart skulle man ikke tro, at det ville betyde nogle ændringer i den måde, vi arbejdede med projektet på det handlede stadig om affordances, og dermed var der lagt op til at udføre flere usabilitytests på samme måde som den første. 9 Der ligger en række læringsteoretiske overvejelser bag italk som medium, men det er uden for denne opgaves rammer at inddrage dem. Side 7 af 15

9 Efterhånden gik det dog op for os, at situationen for projektet var radikalt ændret, for selvom man indbygger de rigtige affordances i italk, er det ikke givet, at det vil fungere i praksis. Det er afhængigt af noget helt andet noget der ligger uden for testsituationens fokus på brugerens interaktion med teknologien. Den helt afgørende faktor for, om italk som medium bliver en succes, er karakteren af det netværk af studerende, som skal forbindes ved hjælp italk. Hvis de studerende i netværket er få og uvillige til at hjælpe, vil italk som medium blive uden indhold og får dermed ingen betydning. Den centrale udfordring for os som designere var før at designe en teknologi, men den bliver nu i stedet at opbygge og motivere et socialt netværk. Dermed er et perspektiv, som bygger på affordance-begrebet, ikke længere fyldestgørende, idet det netop fokuserer på det tekniske: hvordan man får skabt en hensigtsmæssig teknologi. italk som medium Grunden til at affordance-begrebet kommer til kort over for italk som medium er, at designeren bliver nødt til at teste produktet for at kunne indbygge de rette affordances. Det er et problem når italk er et medium, idet det ikke er nok at teste selve programmet på mobiltelefonen man bliver nødt til at teste hele det netværk, der er udslagsgivende for de affordances, som viser sig i den konkrete interaktion med produktet. Og hvordan tester man det netværk? Man finder ikke noget godt svar ved at fortsætte med at tænke ud fra det perspektiv, som knytter sig til affordance-begrebet, men hvis man prøver at opløse nogle af de antagelser, som dette perspektiv tager for givet, bliver der åbnet en mulighed for at tænke i nye baner. Opløsning af dualismen i tekstmetaforen Hvis vi vender tilbage til figuren fra afsnittet om teknologi som tekst, så viser den to adskilte verdener: designerens og brugerens verden. Der er ikke en direkte forbindelse imellem dem, designerne udvikler blot en teknologi, som har indskrevet nogle affordances, som brugerne så fortolker. I italk-projektet har vi dog udviklet teknologien ved at teste med brugerrepræsentanter, men det har kun været med henblik på at sikre, at teknologien indeholder de rigtige affordances. De to verdener er altså stadig isolerede (se figur 5). Side 8 af 15

10 Fokus i første del af projektet Indskrivning Teknologi Fortolkning Designere Repræsen -tanter Brugere Figur 5. Samme som figur 2 men viser desugen fokus for arbejdet i den første del af projektet. I usability-testen observerede vi brugerne fortolke teknologien med henblik på at kunne indskrive nogle bedre affordances i teknologien, hvilket har været det primære formål med arbejdet i den første del af projektet. Vi har altså fokuseret på indskrivning og kun sekundært på enkelte tilfælde af fortolkning (fokus er markeret med en skygge i figuren). Det giver os et problem, idet succesen for italk som medium ikke kun knytter sig til teknologien men i lige så høj grad til udbredelsen og anvendelsen af produktet efterfølgende altså fortolkningen. Det handler om at få italk spredt ud og få brugeren til at fortolke det på en hensigtsmæssig måde i forhold til det netværk, som skal støtte op omkring det. Så længe man opretholder skellet mellem indskrivning og fortolkning, samt designere og brugere, bliver det svært for designeren at gøre andet end at lade stå til og håbe på, at brugerne i kraft af teknologiens affordances vil fortolke den rigtigt. I Located Accountabilities in Technology Production fremhæver Lucy Suchman netop denne dualisme mellem designere og brugere som en af de største hindringer for udvikling af succesfuld teknologi. Suchman overfører Donna Haraways idéer om at rekonstruere objektivitet fra det videnskabelige domæne (produktion af viden) til det teknologiske (produktion af IT). Hun beskriver denne idé som: a shift from a view of objective knowledge as a single, asituated, master perspective that bases its claims to objectivity in the closure of controversy, to multiple, located, partial perspectives that find their objective character through ongoing processes of debate. (Suchma,n 2002, s. 92) Disse grundlæggende idéer inspirerer Suchman til at gentænke det, man normalt tager for givet inden for det teknologiske område. 10 I stedet for at betragte designernes verden som 10 Det er karakteristisk for STS-feltet, at man prøver at gå bag om det, man normalt tager for givet. For eksempel argumenterer John Law for, at det han kalder a modest sociology skal grundlægges på Side 9 af 15

11 et isoleret domæne, hvor teknologien eksporteres til brugernes verden i et gensidigt anonymt forhold, mener Suchman, at designerne skal være locally accountable for det de har udviklet. For technology designers and developers, the basic change implied by rethinking the technological object is from a view of design as the creation of discrete devices, or even networks of devices, to a view of systems development as entry into the networks of working relations including both contests and alliances that make technical systems possible. (Suchman, 2002, s. 92). Design og det at være designer er ikke længere udelukkende knyttet til det tekniske domæne, og dermed bliver det også uklart, hvad det er at designe. Normalt forbinder man jo netop design med konstruktion af noget materielt, og indenfor IT-branchen beskæftiger man sig som designer med konstruktion af teknologi. Som følge heraf bliver det også uklart, hvem der er designer, og hvem der er bruger. Fra denne synsvinkel er det ikke længere meningsfuldt at anvende metaforen teknologi som tekst, idet den netop baserer sig på, at man kan skrive og læse teknologi og dermed implicerer, at der findes designere (som skriver) og brugere (som læser). Denne dualisme bliver en hindring for en forståelse af udvikling af teknologi, hvor det ikke kun handler om at designe tekniske systemer, som efterfølgende sendes af sted ud til brugerne, men hvor der foregår designarbejde og brug overalt i et heterogent netværk af designere og brugere. Spørgsmålet er så: hvad kan dette nye perspektiv og denne nye forståelse af teknologiudvikling bibringe italk-projektet? Vi efterlod det for et par sider siden i en lidt trist tilstand, hvor der ikke var nogen oplagte muligheder for at arbejde systematisk videre med det. I kraft af, at det nye perspektiv opløser den dualisme, som ligger implicit i tekstmetaforen, bliver det dog muligt at komme videre med italk, idet perspektivet i første del netop var grundlagt på tekstmetaforen. Ved at se på projektet i et nyt perspektiv, åbner der sig muligheder, som det gamle perspektiv i kraft af dualismen mellem brugere og designere holdt skjult. I de næste to afsnit vil jeg vise, hvordan det nye perspektiv kan vise vejen for italks fremtid. Op fra kælderen: involvere og motivere Systemudviklerne sidder nede i kælderen, hvor de opretholder gejsten ved hjælp af pizza og cola, og de ser først dagens lys når de er færdige med deres kode. 11 Det er den typiske parodi på IT-nørder, og normalt opfatter vi ikke os selv i projektgruppen på denne måde, men faktisk er der noget om snakken i første del af italk-projektet. Her tilbragte vi det meste af tiden i designlokalet, hvor vi arbejdede med at udvikle italk, og selvom vi principper som antireduktionisme og symmetri (Law, 1994), som netop sigter mod at stille spørgsmålstegn ved a priori antagelser. 11 Ukendt kilde. At programmørerne sidder nede i kælderen og nørder er en stående joke, som sikkert skyldes, at IT-afdelingerne tidligere ofte var placeret i virksomhedens kældre sammen med hardwaren. Side 10 af 15

12 supplerede med enkelte brugertests, så adskilte vi os ikke nævneværdigt fra systemudviklerne i kælderen, idet vi også tilbragte størstedelen af tiden med at udvikle teknologien. Her ændrer det nye perspektiv fokuset for designarbejdet: Hvis vi som designere ikke længere er begrænset til at beskæftige os med det tekniske, er det oplagt at bevæge sig op fra kælderen og ud og påvirke verden med andre midler end de teknologiske. I første del af opgaven blev der slået fast, at netværket omkring italk var altafgørende for dets succes, og den kommende udfordring for os er at få skabt et hensigtsmæssigt netværk. De næste aktiviteter for italk bliver derfor ikke at sidde i kælderen og udvikle teknologie, men i stedet at arbejde med sociale relationer omkring netværket. 12 For at idéen om netværket skal blive til virkelighed kræver det for det første, at en kritisk masse af udvekslingsstuderende har italk på deres mobiltelefoner, og for det andet skal der være nogle danske studerende, som er villige til at hjælpe, når de er online. Opgaven for os bliver derfor at motivere både udvekslingsstuderende og danskere til at være med i italk-netværket, men hvordan gør vi det? Skal vi stille os op nede på Store Torv i Århus og dele løbesedler ud? I stedet for at starte fra bunden vil det være oplagt at trække på det netværk, som i forvejen eksisterer omkring de udvekslingsstuderende. Der er en række personer og organisationer, som på forskellig vis knytter sig til de udvekslingsstuderende (se fig. 6). Århus Universitet Lokale studerende fra sprogstudier Handelshøjskolen Organisationer inden for udveksling (f.eks. Aiesec) Udvekslingsstuderende International Student Centre Figur 6. Organisationer og personer med potentiel interesse i italk-projektet. Handelshøjskolen og Århus Universitet gør i forvejen meget for at tiltrække udvekslingsstuderende, ligesom International Student Centre (ISC) og andre organisationer i forvejen gør en masse for at hjælpe de udvekslingsstuderende socialt. 12 Det vil være oplagt at analysere dette netværk ud fra et Aktør-Netværks perskektiv (ANT), og det vil også være et interessant perspektiv, som vil kunne bidrage med meget. Det ligger dog uden for denne opgaves begrænsede omfang at inddrage ANT. Side 11 af 15

13 De har alle en bred kontaktflade til udvekslingsstuderende, og derfor vil det være vigtigt at få dem involveret i projektet og ad den vej motivere de udvekslingsstuderende til at bruge italk. Samtidig har disse organisationer et stort netværk af frivillige danske studerende, som vil være interesserede i at indgå i netværket. En anden interessant gruppe er de studerende på sproglige uddannelser, som vil kunne se en interesse i at træne sprogkundskaber ved hjælp af kontakt til udvekslingsstuderende som taler det sprog, de studerer. Ovenstående viser, at der er store muligheder, hvis man får involveret de rette organisationer og personer, men det kan selvfølgelig også være en stor udfordring i sig selv, for hvordan får man skabt en interesse og motivation? Ifølge det nye perspektiv, som dette afsnit bygger på, vil det ikke give mening, at vi som designere kategoriserer disse personer som brugere vi skal i stedet betragte dem som designere på lige fod med os selv. Det handler derfor om at få nogle af disse organisationer og personer til at tage medansvar for projektet og selv gå aktivt ind i arbejdet med at få opbygget et netværk det vil sige design-arbejdet så det ikke bliver os som design-team, der skal sælge vores produkt til dem. De skal blive meddesignere. På den måde opnår man det, som Suchman argumenterer for, nemlig at designerne bliver synlige og ansvarlige for det, de laver. Det er selvfølgelig et åbent spørgsmål, om det er muligt at involvere nogen af organisationerne i projektet, men det er en forudsætning for italks succes som medium. 13 Derfor vil det også være det første punkt på planen for næste fase af italk-projektet. italk som pilotprojekt i Århus Hvis ovenstående lykkes, vil der være gode chancer for, at italk kan blive en succes, men det bliver i så fald kun lokalt i Århus. Hvis italk skal gøre sig gældende andre steder, vil det med ovenstående fremgangsmåde kræve en kolossal arbejdsindsats af design-teamet, idet der skal involveres nye aktører lokalt hvert sted. Både for os som initiativtagere og i forhold til en økonomisk interesse vil det dog være oplagt på en eller anden måde at få italk distribueret til andre steder og andre lande. Når ens produkt er en idé og noget software burde det jo være enkelt at gøre det tilgængeligt for alle på internettet. Problemet er dog, at for italk ligger den største udfordring ikke i at udforme selve teknologien, men i at få skabt sociale netværk omkring den. På den måde er det svært at forene italk med massedistribution, idet designeren skal være locally accountable. Det vil dog måske kunne løses ved at involvere organisationer, der også er repræsenteret internationalt (f.eks. Aiesec), og som på den måde kunne fungere som drivende 13 Det er selvfølgelig en forudsætning, at teknologien også fungerer, og man skal selvfølgelig stadig sikre sig, at selve softwaren har de rette affordances. Side 12 af 15

14 kraft i oprettelsen af netværk og udbredelsen af italk andre steder end i Århus. På den måde kan man drage nytte af allerede eksisterende organisatoriske relationer, og rollen som designere overgår fra os til den pågældende organisation. Ud fra den betragtning kunne man definere italk-projektet her i Århus som et pilotprojekt, og erfaringerne herfra vil så kunne bruges i arbejdet med at få oprettet lignende netværk andre steder. Man kunne håbe på, at der ville opstå en synergieffekt, idet et succesfuldt pilotprojekt vil kunne inspirere f.eks. de udvekslingsstuderende her i Århus til at bringe idéen og teknologien med sig hjem til deres egne byer. Afslutning I starten af italk-projektet arbejde vi ud fra et perspektiv, der byggede på, at vi som designere kunne udvikle (skrive) en teknologi med affordances omkring forståelse og læring af sproget. Ved hjælp af usability-tests kunne vi observere, hvordan brugerne fortolkede (læste) teknologien, og derigennem forbedre den. Da italk skiftede karakter fra at være et værktøj til også at blive et medium, var det imidlertid vanskeligt at fortsætte med at designe ud fra dette perspektiv. Pointerne fra Suchmans Located Accountabilities giver inspiration til et nyt perspektiv, der opløser den dualisme mellem design og brug, som er fundamentet for at tale om affordances. Ud fra det nye perspektiv har jeg opstillet et forslag til, hvordan vi kan arbejde videre med italk: involvere organisationer og personer, som har forbindelse til de udvekslingsstuderende, og få dem til at indgå som meddesignere i arbejdet med at opbygge et netværk omkring italk. I første omgang som et pilotprojekt i Århus men med ambitioner om, at det også vil kunne lade sig gøre andre steder. Selvom perspektivet, som bygger på affordance-begrebet, måske er blevet stillet i et dårligt lys i sidste del af opgaven, skal det på ingen måde forstås som en generel kritik. I første del af projektet var det en særdeles hensigtsmæssig måde at betragte designarbejdet på. I stedet for at gøre mig til generel fortaler for det ene eller det andet perspektiv, vil jeg hævde, at de komplementerer hinanden: i kraft af at de hver har et bestemt fokus, vil de kunne bidrage til at håndtere bestemte udfordringer. Disse udfordringer vil være forskellige fra projekt til projekt, ligesom de var forskellige for de to faser af italk-projektet. Dermed vil det være afhængigt af det konkrete projekt, hvilket perspektiv der vil være det bedste. Perspektivering Teknologi indgår i den sociale verden som en integreret del, og derfor skal man selvfølgelig også designe teknologi i forhold til den sociale kontekst, den skal anvendes i. Det er der ikke noget nyt i, for denne erkendelse er grunden til, at HCI-feltet opstod for mere end tyve år siden (Grudin, 1990). Det er også denne erkendelse, der er baggrunden for Side 13 af 15

15 usability-tests af den slags, som vi har foretaget i italk-projektet. Der har dog stadig været tale om, at man som designer har udvikling af tekniske systemer som sin kernekompetence. Vi går imidlertid skridtet videre: vi designer ikke længere tekniske systemer, vi designer sociotekniske systemer. Grunden til, at det har kunnet lade sig gøre for os, er, at vores udgangspunkt ikke har været, at vi skulle designe en mobil oversætter. Udgangspunktet for os var en vision, og det er i processen med at realisere den, at vi har bevæget os fra at designe teknologi til at arbejde med sociotekniske netværk. Som skrevet i indledningen er man som designer med til at forandre verden, og dermed har man også et vist ansvar over for de folk, hvis hverdag bliver forandret. Ofte ser man teknologi forandre verden på utilsigtede måder, fordi designerne har taget udgangspunkt i, at de skulle udvikle en bestemt teknologi, og ikke har gjort sig klart, hvad det er, de vil forandre. Når man imidlertid baserer sit projekt på en vision, gør man sig samtidig klart, hvad det er man vil forandre, og derfor bliver en teknisk løsning ikke et mål i sig selv. Det kræver selvfølgelig, at man som designer er villig til at acceptere, at man bliver nødt til at bevæge sig uden for det område, hvor man er ekspert, og hvor man føler sig sikker. 14 italk er et eksempel på et projekt, hvor man som designer bliver nødt til at bevæge sig fra at arbejde med teknologi i en forholdsvis simpel og homogen verden til at arbejde med sociotekniske netværk i en kompleks og heterogen virkelighed. 14 Det er ifølge Suchman (2002, s. 95) et problem, at designere definerer sig selv som tekniske eksperter og herigennem legitimerer deres eget arbejde. De afskærer sig fra den virkelighed, som de designer til, og dermed bliver de ikke direkte ansvarlige (accountable) over for den forandring, som deres teknologi skaber. Side 14 af 15

16 Litteratur Rapporter mv. om italk-projektet findes på Grudin, J. (1990) "The computer reaches out: The historical continuity of interface design." in Proceedings of the CHI 90, pp Grudin, J. (1994) "Groupware and Social Dynamics: Eight challenges for developers." in Communications of the ACM 37(1), pp Hutchby, I. (2001) "Technologies, Texts and Affordances." in Sociology 35(2), pp Law, John (1994): Organizing Modernity. Great Britain: Blackwell. Löwgren, Jonas og Stolterman, Erik (1998): Design av informationsteknik materialet utan egenskaper. Studentlitteratur, Lund. Mackay, H., Carne, C., Beynon-Davies, P. & Tudhope, D. (2000): "Reconfiguring the User: Using Rapid Application Development." in Social Studies of Science 30(5), pp Norman, D. A. (1988): The Design of Everyday Things. Ny udgave Oprindeligt udgivet under titlen: The Psychology of Everyday Things. Doubleday/ MIT Press. Norman, D. A. (1999): "Affordance, conventions, and design." in Interactions 6(3), pp Pors, J. K. & Simonsen, J. (2003) "Work Practice Characteristics: A Framework for Understanding Complex Issues of Groupware Integration." in Proceedings of the ECIS 2003, Naples, Italy. Rogers, Y. (2004) "New theoretical approaches for HCI." in ARIST: Annual Review of Information Science and Technology 38. Suchman, L. A. (2002) "Located Accountabilities in Technology Production." in Scandinavian Journal of Information Systems 14(2), pp Side 15 af 15

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Projektets karakteristika

Projektets karakteristika Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Projektets karakteristika Formål At give en karakteristik af projektets stærke og svage sider, som kan lægge til grund for den senere mere

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Indførelse og integrering af usabilityarbejde i en IT-virksomhed

Indførelse og integrering af usabilityarbejde i en IT-virksomhed Indførelse og integrering af usabilityarbejde i en IT-virksomhed Jan Stage Human-Computer Interaction (HCI) Aalborg Universitet, Institut for Datalogi jans@cs.aau.dk Oversigt Betydningen af usability-arbejde

Læs mere

At-vide-i-handling 3 Refleksion og handling 4 Framing 5. At designe teknologi til at hjælpe læring 6 Problemet med den situerede oversættelse 7

At-vide-i-handling 3 Refleksion og handling 4 Framing 5. At designe teknologi til at hjælpe læring 6 Problemet med den situerede oversættelse 7 Indhold Indledning... 1 Læringsteori på to niveauer 1 Fremgangsmåde 2 Refleksion-i-handling... 2 At-vide-i-handling 3 Refleksion og handling 4 Framing 5 italk og at-vide-i-handling... 5 At designe teknologi

Læs mere

Nudging - fra land til mave. Et effekfuldt puf i situationen. Plantekongres i Herning. 20.01.16 Henrik Dresbøll

Nudging - fra land til mave. Et effekfuldt puf i situationen. Plantekongres i Herning. 20.01.16 Henrik Dresbøll Nudging - fra land til mave. Et effekfuldt puf i situationen. Plantekongres i Herning. 20.01.16 Henrik Dresbøll Supermarkeder fremmer salg af frugt og grønt med 20% Vi kan ikke ændre holdninger. Men vi

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

Dagens tema. Kompetencemæssigt begiver vi os ud i de teknologiske forventninger fra Cloud computing til Robotteknologi og programmering

Dagens tema. Kompetencemæssigt begiver vi os ud i de teknologiske forventninger fra Cloud computing til Robotteknologi og programmering Digital revolution Torben Stolten Thomsen Projektleder og kvalitetskonsulent Medlem af NMC ekspertpanelet 2014-2015 tt@hansenberg.dk Telefon 79320368 eller 21203610 Dagens tema Hvilken revolution? Her

Læs mere

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 1. 2. 3. 4. AT-1. Metodemæssig baggrund. Oktober 09. (NB: Til inspiration da disse papirer har været anvendt i gamle AT-forløb med

Læs mere

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN HVAD: What we talk about when we talk about context HVEM: Paul Dourish, Antropolog og professor i Informatik og Computer Science HVOR: Pers Ubiquit

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset!

80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset! 80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset! Hvorfor står jeg her idag? Learning - design af værdifuld kundeadfærd Løsninger der fremmer ønsket adfærd uden brug af pisk, gulerod

Læs mere

- Forskning! - Kognitiv kapacitet! - Evidens! - Eksempler

- Forskning! - Kognitiv kapacitet! - Evidens! - Eksempler Hvad vil jeg undervise i? - Forskning - Kognitiv kapacitet - Evidens - Eksempler - Pædagogikken - Elevcenteret undervisning - Bloom taksonomi - Konstruktivisme (Piaget) - akkomodation og assimilation.

Læs mere

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013 OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE Roskilde bibliotekerne 2013 1 FORSTÅ FORANDRINGSBEHOVET Det nye i opgaven? For mig som leder? krav til ledelse? Kulturen? For medarbejderne Arbejdsmetoderne? Kompetencer?

Læs mere

INTERAKTIONSDESIGN. Marianne Graves Petersen Associate Professor

INTERAKTIONSDESIGN. Marianne Graves Petersen Associate Professor INTERAKTIONSDESIGN Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive Spaces, mgraves@cs.au.dk Hvad er interaktionsdesign Design af interaktive

Læs mere

Usability-arbejde i virksomheder

Usability-arbejde i virksomheder Usability-arbejde i virksomheder Jan Stage Professor, PhD Forskningsleder i Information Systems (IS) og Human-Computer Interaction (HCI) Aalborg University, Department of Computer Science jans@cs.aau.dk

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

Computerspil rapport. Kommunikation og IT. HTX Roskilde klasse 1.4. Casper, Mathias Nakayama, Anders, Lasse og Mads BC. Lærer - Karl Bjarnason

Computerspil rapport. Kommunikation og IT. HTX Roskilde klasse 1.4. Casper, Mathias Nakayama, Anders, Lasse og Mads BC. Lærer - Karl Bjarnason Computerspil rapport Kommunikation og IT HTX Roskilde klasse 1.4 Casper, Mathias Nakayama, Anders, Lasse og Mads BC Lærer - Karl Bjarnason Indledning Vi har lavet et computerspil i Python som er et quiz-spil

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Personlig og faglig udvikling Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Program for MM3 Supervision på studiejournaler og portofolier Hvilke kompetencegab er identificeret? Hvordan fyldes kompetencegabet

Læs mere

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0 SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer Version 3.0 Infrastruktur i dagens sundheds IT Det sundhedsfaglige personale benytter sig i dag af en række forskellige systemer i forbindelse med

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Eksperimentel systemudvikling. Uge 1 Bjarke Jungberg Madsen bjarkejm@cs.au.dk Kontor:? Kontortid:?

Eksperimentel systemudvikling. Uge 1 Bjarke Jungberg Madsen bjarkejm@cs.au.dk Kontor:? Kontortid:? Eksperimentel systemudvikling Uge 1 Bjarke Jungberg Madsen bjarkejm@cs.au.dk Kontor:? Kontortid:? Dagsorden Om kurset Projekt erfaringer Stolterman Benyon vs. Stolterman PACT analyse af NEM-ID Spørgsmål?

Læs mere

Delaflevering. Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk. Kenneth Hansen, kenhan@itu.

Delaflevering. Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk. Kenneth Hansen, kenhan@itu. Delaflevering Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk Kenneth Hansen, kenhan@itu.dk 1 Indholdsfortegnelse Problemfelt - Problemformulering... 3 Målgruppe...

Læs mere

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Ahmad Hahmoud Besir Redzepi Jeffrey Lai 04/05-2009 2.semester 3. projekt Indholdsfortegnelse: 1.0 Forord 3 2.0 Kommunikationsplan 4 3.0 Navigationsdiagram

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case. Ph.d.-studerende Rikke Brinkø, CFM, DTU Januar 2015

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case. Ph.d.-studerende Rikke Brinkø, CFM, DTU Januar 2015 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case. Ph.d.-studerende Rikke Brinkø, CFM, DTU Januar 2015 Mig Rikke Brinkø Civilingeniør, PhD studerende PhD projekt: Sharing space in the

Læs mere

INTERAKTIONSDESIGN PROCESSEN (KAP 9), REPETITION, KÅRING AF ÅRETS BEDSTE MUSIKVIDEO OG PROJETK

INTERAKTIONSDESIGN PROCESSEN (KAP 9), REPETITION, KÅRING AF ÅRETS BEDSTE MUSIKVIDEO OG PROJETK INTERAKTIONSDESIGN PROCESSEN (KAP 9), REPETITION, KÅRING AF ÅRETS BEDSTE MUSIKVIDEO OG PROJETK Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive

Læs mere

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27, 2017 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Brinkø, Rikke Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication

Læs mere

Hvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8. 2011 L&R Uddannelse A/S Vognmagergade 11 DK-1148 København K Tlf: 43503030 Email: info@lru.

Hvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8. 2011 L&R Uddannelse A/S Vognmagergade 11 DK-1148 København K Tlf: 43503030 Email: info@lru. 1.1 Introduktion: Euklids algoritme er berømt af mange årsager: Det er en af de første effektive algoritmer man kender i matematikhistorien og den er uløseligt forbundet med problemerne omkring de inkommensurable

Læs mere

Test i Danmark 2014. Undersøgelse på TestExpo 2014

Test i Danmark 2014. Undersøgelse på TestExpo 2014 Test i Danmark 2014 Undersøgelse på TestExpo 2014 Indledning I forbindelse med TestExpo-konferencen (www.testexpo.dk) den 30/1 2014 i Bella Center i København blev der foretaget en spørgeskemaundersøgelse.

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM - OM RESULTATBASERET STYRING I JOBCENTRE > AUGUST 2011 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK 2 DET ER RELATIVT ENKELT AT MÅLE PÅ DE ARBEJDSMARKEDSPARATE HVOR HURTIGT DE KOMMER I JOB,

Læs mere

Whiteboard eller PowerPoint?

Whiteboard eller PowerPoint? Whiteboard eller PowerPoint? Mette Winther Herskin og Bjarne Herskin, teach to teach, 2013 Er vi bare old school? Visuelle forklaringer er en helt central del af Herskin-metoden og ikke nok med, at forklaringerne

Læs mere

Brænd igennem med dit budskab

Brænd igennem med dit budskab Brænd igennem med dit budskab - et redskabskursus i formidling og kommunikation Gentofte Hovedbibliotek Den 27. april 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver klædt

Læs mere

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166 Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven

Læs mere

Multimodalitet. Teori og analyse

Multimodalitet. Teori og analyse Multimodalitet Teori og analyse Hvad er multimodalitet og hvad er multimodale tekster? Hvad er multimodalitet/ multimodale tekster? En multimodal tekst er en tekst, der skaber mening gennem en kombination

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Sådan laver du et godt Pitch

Sådan laver du et godt Pitch Dansk HG AAJ september 2015 Sådan laver du et godt Pitch Definition (wikipedia): Et pitch er en ultrakort præsentation, med det formål at "sælge" en idé, et koncept eller lignende, typisk en forretningsidé

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV. ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg

At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV. ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg Program TRIV og bedre målsætninger i rehabilitering. Vi kan allerede måle TRIV. Diskussion. Situationel og relationelt

Læs mere

kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1

kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1 kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1 Indholdsfortegnelse Forord 3 Problemformulering 4 Udviklingsmetode 5 Tidsplan 6 Målgruppe 7 Design brief 8 Logo 10 Typografi og farve 11 Navigationsdiagram 12 Usecase

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Marie Louise Juul Søndergaard, DD2010 Studienr. 20104622 Anslag: 11.917 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 AUTO ILLUSTRATOR 2 METAFORER OG METONYMIER

Læs mere

Store IT-Innovationer TØ5

Store IT-Innovationer TØ5 Store IT-Innovationer TØ5 Plan Gennemgang af OO2 Fremlæggelser om metaforer (Tip til OO2) Chokolade?!? Status på OO2 Hvordan går det med opgaven? Opgaveformuleringen Kilder: Sammenhold de relevante artikler

Læs mere

Workshop om. konverteringsop0mering. Ole Gregersen Customer Experience Konferencen 4. marts 2015. @OlegUsability - www.oleg.dk. Særligt for UX ere

Workshop om. konverteringsop0mering. Ole Gregersen Customer Experience Konferencen 4. marts 2015. @OlegUsability - www.oleg.dk. Særligt for UX ere Lær mere om konverteringsop0mering: Undervisning: Uxmentor.dk Konference: ConversionBoost.dk Konsulent: Webop

Læs mere

Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML

Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML Microsoft Development Center Copenhagen, July 2010 OIOXML / OIOUBL Microsoft Dynamics C5 Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML Indledning Indledning... 3 Anvendelse af værktøjet... 3

Læs mere

Elevaktivering - hvad er det og hvordan gør man? Rie Troelsen riet@sdu.dk SDU Universitetspædagogik

Elevaktivering - hvad er det og hvordan gør man? Rie Troelsen riet@sdu.dk SDU Universitetspædagogik Elevaktivering - hvad er det og hvordan gør man? Rie Troelsen riet@sdu.dk SDU Universitetspædagogik Hovedpunkter De studerende i centrum på SDU Aktiv læring og aktiverende undervisning Andre projekter

Læs mere

Dato: 24. oktober 2013 Side 1 af 7. Teknologisk singularitet. 24. oktober 2013

Dato: 24. oktober 2013 Side 1 af 7. Teknologisk singularitet. 24. oktober 2013 Side 1 af 7 Teknologisk singularitet 24. oktober 2013 Side 2 af 7 Begreberne teknologisk singularitet og accelereret udvikling dukker ofte op i transhumanistiske sammenhænge, idet de beskriver en udvikling,

Læs mere

At bygge praksisfællesskaber i skolen

At bygge praksisfællesskaber i skolen Søgeord PracSIP Interaktiv læring Interaktiv platform Læringsplatform Praksisfællesskaber Abstract: PracSIP At bygge praksisfællesskaber i skolen En PracSIP er en webbaseret tjeneste, som understøtter

Læs mere

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER Fakta (interviewerens noter) Museum telefonnummer Kontaktperson Henvist til anden kontaktperson (navn) Interviewer Antal opringninger (sæt x per opringning)

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Indholdsfortegnelse... 2. Projektplan... 3. Vores research... 4 HCI... 5. Formidlingsmetode og teori... 6. Valg af Målgruppe... 8. Layout flyer...

Indholdsfortegnelse... 2. Projektplan... 3. Vores research... 4 HCI... 5. Formidlingsmetode og teori... 6. Valg af Målgruppe... 8. Layout flyer... Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Projektplan... 3 Vores research... 4 HCI... 5 Formidlingsmetode og teori... 6 Valg af Målgruppe... 8 Layout flyer... 9 Vores flyer... 10 Kildefortegnelse...

Læs mere

Kursusgang 10. - IPJ-systemet - Den maritime communicator

Kursusgang 10. - IPJ-systemet - Den maritime communicator Kursusgang 10 Oversigt: Sidste kursusgang Andet syn på IT-systemer: Groupware Computer-Supported Cooperative Work (CSCW) Eksempel - IPJ-systemet - Den maritime communicator Design af brugerflader 10.1

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Vurdering af e-sundhedskompetence

Vurdering af e-sundhedskompetence Parallelsession B3: Borgernes e-sundhedskompetencer Vurdering af e-sundhedskompetence for at styrke tilpasning, tilgængelighed og relevans af e-sundhedstilbud for borgeren Dorthe Furstrand Læge, Cand.

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning a 1. september 2012 Revideret 16. juni 2014 Revideret 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel

Læs mere

Semesterprojekt Porteføjleopgave 2 Digital Dictators

Semesterprojekt Porteføjleopgave 2 Digital Dictators 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 A... 3 1. Vision... 3 2. Analyse af taske... 3 Form og farvesprog... 3 3. Nu-scenarie... 4 4. Fokuspunkter... 6 Taskens signaler... 6 Ingen kommunikation...

Læs mere

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang til logistik data (C-72)

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang til logistik data (C-72) 1 Projektevaluering Caretech Innovation Projekt Mobiladgang til logistik data (C-72) Deltagere/partnere: Systematic A/S Capgemini Regionshospitalet Randers Caretech Innovation Dato: 3. oktober 2012 Version:

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog? I en kort artikel på næste side beretter vi om Iben, der er pædagog i børnehaven Den blå planet i Odense Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen som børnehavepædagog

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

Overfør fritvalgskonto til pension

Overfør fritvalgskonto til pension Microsoft Development Center Copenhagen, January 2009 Løn Microsoft Dynamics C52008 SP1 Overfør fritvalgskonto til pension Contents Ønsker man at overføre fritvalgskonto til Pension... 3 Brug af lønart

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN ITU.dk/uddannelser BLIV BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN Interesserer du dig for digitale medier og kommunikation? Kunne du forestille

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN ITU.dk/uddannelser BLIV BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN Interesserer du dig for digitale medier og kommunikation? Kunne du forestille

Læs mere

Teknologi i eget hjem

Teknologi i eget hjem Nøglen til it-gevinster ligger i at sikre, brugerne oplever, it-systemet er en succes Teknologi i eget hjem En kvalitativ analyse af brugernes erfaring med anvendelse af træningsteknologier i eget hjem

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation Konceptkommunikation Status... En række koncepter, der efterhånden har taget form Status......nu skal vi rette os mod det færdige koncept idé 1 idé 2 How does it fit together Mixing and remixing your different

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Succes i byggeriet hvad er det, og hvordan måles det? Kristian Kreiner Netværket Ledelse i byggeriet 26. oktober 2011

Succes i byggeriet hvad er det, og hvordan måles det? Kristian Kreiner Netværket Ledelse i byggeriet 26. oktober 2011 Succes i byggeriet hvad er det, og hvordan måles det? Kristian Kreiner Netværket Ledelse i byggeriet 26. oktober 2011 En mega fiasko!?! Resultater (pris, kvalitet, tid) versus konsekvenser (påvirkninger,

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Inspirationskatalog. Introduktion

Inspirationskatalog. Introduktion Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

STRATEGI OG DIGITALISERING HÅND I HÅND

STRATEGI OG DIGITALISERING HÅND I HÅND ADMINISTRATION OG DIGITALISERING STRATEGI OG DIGITALISERING HÅND I HÅND STRATEGI OG DIGITALISERING HÅND I HÅND KL driver i samarbejde med Implement A/S et netværk - Strategi og Digitalisering hånd i hånd

Læs mere

Udviklingen indeni eller udenfor?

Udviklingen indeni eller udenfor? 90 Kommentarer Udviklingen indeni eller udenfor? Henning Westphael, Læreruddannelsen i Århus, VIAUC Kommentar til artiklen Elevers faglige udvikling i matematiske klasserum i MONA, 2011(2). Indledning

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Kræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig?

Kræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig? VIDENSKONSTRUKTION Kræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig? Oversigt Mange skoleaktiviteter kræver, at eleverne lærer og gengiver de oplysninger, de modtager. Det

Læs mere

Fra konstruktive studier af videnskab til aktør- netværksteori. Forelæsning, videnskabsteori, 17/4-2012, v. Nis Johannsen

Fra konstruktive studier af videnskab til aktør- netværksteori. Forelæsning, videnskabsteori, 17/4-2012, v. Nis Johannsen Fra konstruktive studier af videnskab til aktør- netværksteori Forelæsning, videnskabsteori, 17/4-2012, v. Nis Johannsen Mit udgangspunkt Tekster Olesen: Konstruktive studier af videnskab og virkelighed.

Læs mere

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning På kant med EU EU Et marked uden grænser - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Specialiseringen Rapport Lavede Af Rasmus R. Sørensen Side 1 af 6

Specialiseringen Rapport Lavede Af Rasmus R. Sørensen Side 1 af 6 Side 1 af 6 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INTRO 3 STARTEN AF SPECIALISERINGEN 3 ANKOMST TIL SKOTLAND 4 DATABASER 5 NETVÆRK 5 INTERAKTION 5 AFSLUTNING AF SPECIALISERINGEN 5 KONKLUSION 6 Side

Læs mere

HUGH BEYER AND KAREN HOLTZBLATT. Contextual Design is a state-of-the-art approach to designing products directly from a

HUGH BEYER AND KAREN HOLTZBLATT. Contextual Design is a state-of-the-art approach to designing products directly from a CONTEXTUAL DESIGN HUGH BEYER AND KAREN HOLTZBLATT Don Bishop 1997 Artville, LLC Contextual Design is a state-of-the-art approach to designing products directly from a designer s understanding of how the

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Rapport og regnskab for efteruddannelse i USA

Rapport og regnskab for efteruddannelse i USA Rapport og regnskab for efteruddannelse i USA Lad mig bare slå fast med det samme, at kurset ikke var, hvad jeg havde regnet med. Det stod rimelig klart allerede den første dag i lufthavnen efter en snak

Læs mere

Erfaringer med brugbarhedsevalueringer af EPJ-systemer

Erfaringer med brugbarhedsevalueringer af EPJ-systemer Erfaringer med brugbarhedsevalueringer af EPJ-systemer Mikael B. Skov dubois@cs.aau.dk HCI Laboratoriet Institut for datalogi Aalborg Universitet Tiden læger alle sår? IPJ 2.3: Elektronisk patientjournal

Læs mere