Den gode læge arbejder på Det gode hospital, hvor patienten er i fokus dét er vores vision.

Transkript

1 Den GODE læge

2 Den gode læge Den gode læge er Yngre Lægers politiske visioner og fokusområder vores mål og midler. Den gode læge dokumenterer vores ambitioner om, at patienterne kommer endnu mere i fokus, om at lægers uddannelse skal helt i top, og at trivslen på arbejdspladsen bliver bedre med synlig ledelse og trygge vilkår. Samtidig er Den gode læge også helt konkret alle yngre læger, uanset hvor vi er ansat. For man finder yngre læger på hospitalerne 24 timer i døgnet 7 døgn om ugen 365 dage om året - her står yngre læger klar i forreste linje. Den gode læge arbejder på Det gode hospital, hvor patienten er i fokus dét er vores vision. Den gode læge er inddelt i tre områder: Det gode patientforløb, Den gode uddannelse og karriere og Den gode arbejdsplads. Hvert område har et eller flere fokusområder.

3 Indhold Det gode patientforløb... 3 Fokusområde Yngre Læger vil styrke patientens indflydelse og sætte fokus på sammenhængende patientforløb Den gode uddannelse og karriere... 5 Fokusområder Yngre Læger vil sikre alle læger mulighed for speciallægeuddannelse Yngre Læger vil kvalitetsudvikle speciallægeuddannelsen Den gode arbejdsplads... 6 Fokusområder Yngre Læger vil sikre yngre læger bedst mulige løn- og arbejdsvilkår Yngre Læger vil god ledelse Yngre Læger vil et bedre arbejdsmiljø Den gode læge dokumenterer vores ambitioner om, at patienterne kommer endnu mere i fokus, om at lægers uddannelse skal helt i top, og at trivslen på arbejdspladsen bliver bedre med synlig ledelse og trygge vilkår. Det gode patientforløb visioner og fokusområde Visioner I det gode patientforløb er patienten i fokus. Patienten oplever mødet med sundhedsvæsenet som sammenhængende, og i det gode patientforløb samarbejder læge og patient. Den gode læge inddrager patienten i behandlingsforløbet og deler viden, hvilket gør patienten bedre i stand til fx at være med til at træffe afgørende valg under behandlingen. Lægen og patienten især den kroniske patient arbejder sammen om i videst mulig udstrækning at give patienten mulighed for selv at håndtere sygdommen og være i stand til at løse problemer, der har med sygdommen og medicineringen at gøre. Gode og velfungerende IT-løsninger er med til at understøtte det gode patientforløb, når de med høj tilgængelighed giver lægen et overblik over patientens forløb og behandling. Ligeledes giver IT-systemerne patienten og den pårørende et overblik over behandlingsforløbet. I det gode patientforløb er patientens pårørende centrale figurer, for når et menneske er indlagt på hospitalet, påvirker det dagligdagen for både patientens familie og netværk dét tager den gode læge hensyn til og inddrager derfor patientens nærmeste i behandlingsforløbet. I det gode patientforløb har patienten krav på en velforberedt læge. Det er en integreret del af planlægningen på afdelingen, at lægen får afsat tid til at forberede samtalen med patienten, så lægen har indsigt i patientens forløb og seneste sygdomsudvikling. Lægen sikrer, at kommunikationen og mængden af information mellem læge og patient/pårørende er på et niveau, hvor patienten føler sig velinformeret og tryg. Takket være lægen ved patienten, hvad der skal ske hvornår og er i stand til at være med til at træffe de valg, der kræves under, men også efter behandlingen. I det gode patientforløb er der fra alle personalegrupper fokus på hele patienten - patientens baggrund, familie- og arbejdsrelationer og alle de forhold, som spiller ind under et sygdomsforløb. I det gode patientforløb er patientsikkerheden et kerneområde i behandlingen. På hospitalet er der en række velfungerende sikkerhedssystemer, som minimerer antallet af utilsig- 3

4 4 tede hændelser. Det er en del af lægekulturen at tale åbent om utilsigtede hændelser og fejl, og som yngre læge oplever man ledelseskulturen som konstruktiv og åben. Her er der fokus på at få fejl frem i lyset, så man kan gøre tingene anderledes og mere sikkert for den enkelte patient. En styrkelse af patientens indflydelse og dermed også et mere sammenhængende patientforløb er vitalt for Yngre Læger. Patienten oplever diagnosticering, behandling, rehabilitering eller den sidste tid som sammenhængende og afrundede forløb. I det gode patientforløb kender patienten og de pårørende til planen for behandlingsforløbet, patientens forløb er koordineret, så patienten ved, hvor man skal henvende sig med spørgsmål mv. Patienten oplever flytning af seng og overgange mellem afdelinger, sektorer og specialer som velfungerende og meningsfulde. I det gode patientforløb tager lægens behandling udgangspunkt i patientens behov. Det giver patienten tillid til forløb og behandling og resulterer samtidig i få patientklager. Samarbejdet mellem læge og patient sikrer også mere præcise diagnoser, større patienttilfredshed, bedre behandlingsresultater og mindre spildtid. For den gode læge selv er konsekvensen en større grad af professionel tilfredshed. Fokusområde Yngre Læger vil styrke patientens indflydelse og sætte fokus på sammenhængende patientforløb En styrkelse af patientens indflydelse og dermed også et mere sammenhængende patientforløb er vitalt for Yngre Læger. Samarbejdet og relationen mellem læge, patient og pårørende er afgørende i denne forbindelse. Patienten oplever at få større indflydelse, når der er fokus på kommunikationen mellem læge og patient. Der skal fx være afsat tid og plads til, at lægen kan forberede samtalen med patienten, hvilket er altafgørende for patientens oplevelse af forløbet. Yngre Læger ønsker at styrke patientens indflydelse på sin egen situation, og vi vil, i den udstrækning det er muligt, give patienten mulighed for selv at håndtere sygdommen og være med til at løse problemer, der har med sygdom og medicinering at gøre. Yngre Læger mener, at det på alle måder er en win-win situation for både patient og sundhedsvæsen, hvis man især styrker den kroniske patients evne til at håndtere egen sygdom og medicinering. Det forudsætter en tæt relation mellem læge og patient et partnerskab som sammen arbejder hen imod at give patienten større kontrol over egen situation og dermed være mere uafhængig af sundhedsvæsenet. Yngre Lægers mål er større patientindflydelse midlet er, at patient-lægerelationen bliver et parameter, der belønnes af hospitalsledelsen på lige fod med andre parametre i behandlingen. Yngre Læger ønsker også at finde frem til best practices for velfungerende og sammenhængende patientforløb. Det sammenhængende patientforløb er også afhængigt af, at kommunikation mellem læge og patient er velfungerende, og at hospitalet betragtes som servicevirksomhed, hvor patienten altid er i centrum. Vi ønsker at have fokus på, hvad der er yngre lægers specifikke opgave i forhold til bedre og sammenhængende patientforløb. Udgangspunktet for Yngre Lægers videre indkredsning af, hvad der bedst definerer bedre og sammenhængende patientforløb, er følgende spørgsmål: Er en forløbskoordinator/flowmaster svaret på patienters ønske om større sammenhæng, og hvem skulle forløbskoordinatoren være? Kan teamsamarbejde mellem forskellige personalegrupper sikre mere sammenhængende patientforløb? Er sammenhængende patientforløb kun mulige, hvis specialerne nedbrydes, og hvis man i højere grad organiserer hospitalet med et patientfokus? Sammenhængende patientforløb er et vigtigt tema, som ofte debatteres i sundhedsvæsenet. Debatten ender dog tit med, at man står uden et entydigt svar på, hvordan man får bedre patientforløb, da problemstillingen er indviklet. Yngre Læger vil nu aktivt bidrage til debatten i samarbejde med andre parter, så vi kan komme nogle skridt nærmere et bedre og sammenhængende patientforløb.

5 Den gode uddannelse og karriere visioner og fokusområder Visioner Den gode uddannelse og efteruddannelse er en integreret og naturlig del af arbejdstilrettelæggelsen. Den uddannelsesansvarlige læge er en forankret del af ledelsen, hvilket gør, at uddannelse og efteruddannelse altid er i fokus på afdelingen. Den gode uddannelse og karriere er karakteriseret ved, at alle yngre læger fra KBU-læger til speciallæger opnår en løbende faglig udvikling. Der er fokus på, at den enkelte læge hele tiden dygtiggør sig, at alle læger har mulighed for at blive speciallæger, og at uddannelsen er tilrettelagt, så den enkelte læge positivt motiveres til at blive speciallæge så hurtigt som muligt. Der er fokus på, at den enkelte læge hele tiden dygtiggør sig, at alle læger har mulighed for at blive speciallæger, og at uddannelsen er tilrettelagt, så den enkelte læge positivt motiveres til at blive speciallæge så hurtigt som muligt. Den gode uddannelse er kendetegnet ved en grundig introduktion, når lægen kommer på en ny afdeling en introduktion, som giver den yngre læge det bedst mulige udgangspunkt for at udfylde sin rolle som læge på afdelingen. Det gode uddannelsesforløb er afhængigt af, at den yngre læge har en kompetent, engageret og uddannet vejleder, og at man bruger de redskaber, som allerede er en del af speciallægeuddannelsen blandt andet individuelle uddannelsesplaner. Den gode uddannelse er også karakteriseret ved, at der eksisterer ansættelsesudvalg for alle introduktionsstillinger og hoveduddannelsesforløb, som er med til at sikre, at der er åbenhed og transparens ved ansættelserne. I den gode uddannelse foretages løbende evalueringer af alle uddannelsesafdelinger, og evalueringerne er synlige og tilgængelige for alle yngre læger. Evalueringerne bliver aktivt brugt af ledelsen til at justere og forbedre uddannelsen. 5

6 6 Som et led i den gode uddannelse har yngre læger en særlig interesse i at forske. Den gode forskning er præget af gode lønog ansættelsesvilkår, og forskningen sker af lyst og interesse og som et positivt tilvalg med gode rammer og forskningsvilkår. Fokusområder Yngre Læger vil sikre alle læger mulighed for speciallægeuddannelse Yngre Lægers mål er, at alle yngre læger skal have mulighed for at blive speciallæger hurtigst muligt, og at der er et tilstrækkeligt antal uddannelsesstillinger. Yngre Læger er imod fireårsreglen og arbejder for at reducere tvang i den lægelige videreuddannelse. Fireårsreglen blev til med det formål at få flere speciallæger så hurtigt som muligt til alle dele af landet og i alle specialer. Yngre Læger mener, at fireårsreglen har fået den modsatte effekt og i realiteten forhindrer, at kompetente læger får adgang til en speciallægeuddannelse i Danmark. Yngre Læger ønsker et alternativ til fireårsreglen, som fokuserer på at belønne de læger, der hurtigt gennemfører speciallægeuddannelsen fx en alternativ ansættelsesprocedure. Yngre Læger vil kvalitetsudvikle speciallægeuddannelsen Speciallægeuddannelsen indeholder blandt andet en række redskaber, som er med til at sikre og kvalitetsudvikle uddannelsen fx uddannelsesplaner, evalueringssamtaler og målbeskrivelser. Redskaberne til at kvalitetsudvikle og sikre uddannelsen er der rent faktisk de skal blot bruges. Yngre Læger vil politisk skubbe på, så brugen af uddannelsesredskaberne bliver udnyttet i forhold til de oprindelige intentioner. Yngre Læger arbejder også for at synliggøre og forbedre de metoder, der bruges til at evaluere de uddannelsesgivende afdelinger såsom inspektorordningen og evaluer.dk. Den gode arbejdsplads visioner og fokusområder Visioner På den gode arbejdsplads ser man en tæt forbindelse mellem medarbejdertilfredshed, kvalitet og effektivitet. Man kan ikke opnå kvalitet og effektivitet i arbejdet med patienterne uden medarbejdertilfredshed, og derfor arbejder ledelsen målrettet på at øge medarbejdernes grad af tilfredshed. På den gode arbejdsplads er parterne i stand til at forhandle og enes om aftaler, der fremmer god patientbehandling og et godt arbejdsmiljø. Overenskomsten bliver brugt konstruktivt arbejdsplanerne kommer til tiden, ændringer i arbejdstilrettelæggelsen bliver varslet, lægerne bliver inddraget og har indflydelse på arbejdstilrettelæggelsen, og alle læger får udbetalt den rigtige

7 løn. Derfor kan man også se ideen i at bruge lokal løndannelse til at fremme forhold, som hospitalet gerne vil fx forskning, patientsikkerhed og samarbejde. På den gode arbejdsplads har både ledelse og læger fokus på trivsel og det gode yngre lægeliv. Arbejdsmiljøet er trygt, og lægerne er bevidste om, hvad de selv kan gøre, for at det bliver bedre. Arbejdspladsen handler i samme øjeblik, der opstår problemer med stress eller vagtbelastning. Her er forståelse for sammenhængen mellem arbejdsliv og privatliv, og ledelsen støtter den enkelte læge i at opnå en balance. En af måderne, hvorpå man kan styrke den enkelte, er ved at styrke kollegialiteten og vi-kulturen blandt læger, så man som læge har en klar fornemmelse af, at man løfter i flok og ikke som ene læge. Professionel ledelse, en god lægekultur og ressourcerne til at føre det ud i livet hænger uløseligt sammen. Uden den gode ledelse eksisterer der ikke en god lægekultur og omvendt. Ledelse, lægekultur og ressourcer påvirker hinanden og er derfor et særligt område for Yngre Læger. Ledelse er en faglighed på lige fod med den medicinske faglighed. Lægerne er godt klædt på til rollen som ledere hvad enten det er KBU-lægen, afdelingslægen eller overlægen. På den gode arbejdsplads arbejder man målrettet på at spotte de gode ledere, allerede mens de er yngre læger, og herefter udvikles deres lederevner. På den gode arbejdsplads resulterer den gode ledelse i et trygt samarbejdsklima, inspirerende læringsmuligheder, kollegialitet, en rimelig arbejdsfordeling og dermed større arbejdsglæde. Fokusområder Yngre Læger vil sikre yngre læger bedst mulige løn- og arbejdsvilkår Yngre Lægers mål er at sikre yngre læger de bedst mulige lønog arbejdsvilkår, og vi ønsker, at der bliver taget videst muligt hensyn til den enkeltes behov. Midlet hertil er at forbedre og forhandle de bedst mulige overenskomster og implementere og kvalitetssikre overenskomsterne. Overenskomstområdet er på mange måder et særligt fokus i disse år, da vi står midt i en økonomisk krise med besparelser i den offentlige sektor. Derfor er det en særlig udfordring at forbedre arbejdsvilkårene i en krisetid og sikre et godt overenskomstresultat. Yngre Læger ønsker derfor med en styrket indsats at arbejde for, at yngre lægers arbejdsvilkår ikke forringes, men forbedres og sikre så god en lønudvikling som overhovedet muligt. Yngre Læger vil god ledelse Kompetent og professionel ledelse er vigtig for Yngre Læger, fordi ledelse og samarbejde har stor, hvis ikke afgørende, betydning for alle lægers muligheder for at få en ordentlig uddannelse, et godt karriereforløb og et trygt arbejdsmiljø. Professionel ledelse er en forudsætning for, at vi som læger har de rigtige karrieremuligheder men også for, at patientbehandlingen er i top. Yngre Læger ønsker derfor at gå i dialog med relevante samarbejdsparter og politisk at arbejde for bedre karriereforløb for yngre læger. Yngre Læger ønsker at have et særligt fokus på ledelsespotentiale og læger, der får ledelsesansvar, for at understøtte næste karriereskridt for fx afdelingslæger. Yngre Læger vil et bedre arbejdsmiljø Som yngre læger elsker vi vores arbejde. Det viser flere undersøgelser. Samtidig står yngre læger også overfor en række udfordringer, som præger kulturen blandt læger. Eksempelvis vanskeligheder ved at opnå en balance mellem arbejdsliv og privatliv, stress, trusler på arbejdet, mobning, vagtbelastning mv. Med vagtbelastning tænkes der på, hvor ofte man har vagter men også, hvor belastede vagterne er på grund af travlhed. En af måderne, hvorpå man kan styrke den enkelte, er ved at styrke kollegialiteten og vi-kulturen blandt læger, så man som læge har en klar fornemmelse af, at man løfter i flok og ikke som ene læge. Yngre Læger ønsker fortsat at sætte fokus på yngre lægers arbejdsmiljø ved politisk at præge udviklingen på området og ved de kommende overenskomstforhandlinger, ligesom Yngre Læger vil fokusere på konkrete initiativer, der kan give et bedre arbejdsmiljø. 7

8 Kristianiagade København Ø Tlf: yl.dk Den gode læge findes også i en kort version, som du kan læse på yl.dk.