Projektrapport, marts Mediekompetencer. og Information Literacy på Skemaet
|
|
- Marcus Toft
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Projektrapport, marts 2016 Mediekompetencer og Information Literacy på Skemaet
2 Mediekompetencer og Information Literacy på Skemae > 2 Projektrapport - marts 2016 > 3 Informationskompetence er: et individs evne til at anvende computere til at undersøge, skabe og kommunikere med henblik på at deltage effektivt derhjemme, i skolen, på arbejdspladsen og i samfundet Mediekompetencer og Information Literacy på skemaet 2. kompetenceområde: 1. kompetenceområde: At producere og udveksle information I Fredensborg Kommune har folke- og skolebiblioteker længe drøftet mulighederne for et udvidet samarbejde rettet mod de ældste elever, da vi oplevede et behov for at løfte elevernes kompetencer inden for netadfærd, kildevurdering og informationssøgning. Folkeskolereformens nye mål og fokus på den åbne skole var en oplagt anledning til at videreudvikle vores samarbejde, og med en toårig bevilling fra Kulturstyrelsens udviklingspulje på næsten en halv million kroner iværksatte vi samarbejdsprojektet Mediekompetencer og Information Literacy på skemaet i april Rapporten her beskriver projektarbejdet processen, produktet og de tilvejebragte resultater. Selvbevidste netbrugere og supersøgere Projektet er funderet på idéen om skole- og folkebiblioteket som læringscenter og med bibliotekets kernekompetencer inden for informationssøgning og kildevurdering som centrum. Ønsket var at styrke udskolingselevers kompetencer i at søge, vælge og anvende relevante kilder og litteratur i forskellige faglige sammenhænge også kaldet deres Information Literacy. Med andre ord ville vi gerne understøtte, at eleverne bliver selvbevidste netbrugere og supersøgere. At indsamle og håndtere information God læselyst Ved at koncentrere os om et enkelt fokusområde, hvor bibliotekets kerneopgave sættes i centrum, var forhåbningen samtidig, at folkebibliotekets nytte og anvendelsesmuligheder kom til stå tydeligere i elevernes bevidsthed. Det var vigtigt for os, at tilbuddet ikke ramte med tilfældig spredning. Alle kommunens elever skulle have det samme kompetenceløft. Derfor fastsatte vi et mål om at udarbejde en helhedsplan for alle kommunens skoler. Man kan anskue projektet som en art moderne biblioteksorientering målrettet folkeskolens ældste elever, hvor målet er at gøre eleverne bedre til at benytte e-ressourcer, lave informationssøgning og foretage kildevurdering, samtidig med at det giver dem en øget viden om folkebibliotekernes tilbud og services. Kilde: The International Computer and Information Literacy Study 2013
3 Mediekompetencer og Information Literacy på Skemae > 4 Projektrapport - marts 2016 > 5 RESULTATER OG EFFEKT Undervisningsmodel - der er udarbejdet et undervisningsforløb med undervisning på 6. og 7. årgang samt projektcafé på 8. årgang. Forløbet stilles til rådighed for interesserede kommuner. Helhedsplan der er udarbejdet en helhedsplan for skole- og folkebibliotekarers samarbejde om undervisningen. Helhedsplanen er sat i drift fra Dygtigere elever analysen af undervisningens effekt viser, at eleverne er blevet meget mere kildekritiske og har ændret deres informationssøgningsadfærd væsentligt. Øget samarbejde det tværfaglige samarbejde om undervisningen har skabt gensidig videndeling og læring. Og vi er blevet mere opmærksomme på hinanden i relevante sammenhænge. Øget brug af folkebiblioteket Eleverne er generelt blevet mere positive over for biblioteket, og andelen af elever, som benytter biblioteket hyppigt, er steget fra 21 til 33 procent. Projektets mål og leverancer Følgende mål og leverancer blev beskrevet i ansøgningen til Kulturstyrelsen. Formål Projektets formål er at udvikle en helhedsplan for skole-og folkebibliotekers samarbejde om at understøtte elevers mediekompetencer og Information Literacy. Det opnås ved at udvikle en model, som bygger bro mellem og afsøger nye læringsmetoder og veje for samarbejdet. Målgruppe Primær målgruppe: Udskolingselever (6.-9. klasse) Sekundære målgrupper: Lærere, skole- og folke-biblioteker i Fredensborg Kommune Elever, lærere, skole- og folkebiblioteker i Danmark, som ønsker at benytte modellen efterfølgende. Succeskriterier At minimum 65% af eleverne er bedre til at bruge e-ressourcer og Google At relevant kompetenceudvikling af lærerne sker At samarbejdet fortsættes efter projektet En dokumenteret stigning i elevers hverdagsbrug af folkebiblioteket At helhedsplanen sættes i drift.
4 Mediekompetencer og Information Literacy på Skemae > 6 Projektrapport - marts 2016 > 7 Undervisningsmodellen OPBYGNING Modellen: Undervisning på 6. og 7. årgang samt projektcafé for 8. årgang Hvem og hvor 6. årgang Undervisning på skolen 7. årgang Undervisning på skolen 8. årgang Projektcafé på biblioteket Varighed 2x2 lektioner på ca. 2 uger 2x2 lektioner på ca. 2 uger 2 timer Undervisere 1 bibliotekar 1 skolebibliotekar 1 bibliotekar 1 skolebibliotekar 2 bibliotekarer Lærerens rolle Egen lærer deltager og hjælper eleverne godt på vej Egen lærer deltager og hjælper eleverne godt på vej Egen lærer forbereder besøget med eleverne og deltager på dagen Hvornår Uge 9-11 Uge Efter aftale i forbindelse med projektopgave Undervisningsforløbets opbygning Undervisningsforløbet er målrettet elever på 6., 7. og 8. årgang. Valget er faldet på disse årgange ud fra vurderingen af, at eleverne skal lære de grundlæggende færdigheder i 6. og 7. klasse og øve sig i mere selvstændigt at anvende færdighederne allerede i 8. klasse. I 9. klasse er forventningen, at eleverne selvstændigt kan bringe deres færdigheder i anvendelse.
5 Mediekompetencer og Information Literacy på Skemae > 8 Projektrapport - marts 2016 > 9 Undervisningsmodellen TRIN FOR TRIN Informationssøgning er en proces, der består af mange faser og discipliner, der er gensidigt afhængige af hinanden: Først skal man identificere de potentielle nøgleord, derefter skal man lave den rigtige søgestreng med eventuelle afgrænsninger eller udvidelser. Når man så har fået x antal søgehits, skal man til at sortere i dem ved en stadig vekslen mellem punkt-, skimme- og nærlæsning. Derefter skal man lave en decideret kildevurdering af de mest oplagte kilder, og måske skal man i gang med at lave en ny søgning med nye nøgleord, som man har fundet i sin første søgning. Hvis man eksempelvis ikke har et tilstrækkeligt ordforråd til at finde gode nøgleord og brugbare synonymer, kan man ikke lave en fornuftig søgestreng, og så får man ikke det bedste søgeresultat. Og hvis man har svært ved at veksle mellem punkt-, skimme- og nærlæsning, er der en risiko for, at man overser den nødvendige information, selvom man har lavet nogle gode søgestrenge. Og endelig, hvis man ikke har en forholdsvis stor viden om samfundet, er det vanskeligt at lave gode kildevurderinger. For hvordan kan man vide, at et universitets hjemmeside er mere valid end Ekstra Bladet, når man tror, at informationen på et universitets hjemmeside er skrevet af elever (de studerende) og ved, at Ekstra Bladets artikler bliver skrevet af uddannede journalister Og hvordan kan man vide, at Kvinfo er en god hjemmeside at bruge, når man ikke kender sidens afsender Undervisningsmaterialet Med vores undervisning giver vi eleverne en basisforståelse af forskellen mellem databaser og søgemaskiner, processen omkring informationssøgning og vigtigheden af at være kildekritisk. Men en forudsætning for, at eleverne bliver rigtig dygtige informationssøgere, er, at de træner deres nye færdigheder i deres dagligdag, hvilket også stiller krav til klassens egne lærere. Undervisningsmaterialet er udarbejdet i programmet Meebook, som er velegnet til formidling og deling. Materialet er bygget op med en kombination af fakta og oplysninger, små filmklip og opgaver, som eleverne kan drøfte i mindre grupper samt besvare online. Materialet lægger op til en undervisningsform, hvor elevernes refleksion er i fokus, så de får en refleksiv netadfærd. Master udgaven af undervisningsmaterialet deles med skolebibliotekaren, folkebibliotekaren samt klassens lærere via Meebook ShareIT forud for undervisningen. Undervisningens temaer undervisning i klassen på 6. og 7. årgang I 6. og 7. klasse undervises eleverne på egen skole. Undervisningen varetages af både en folkebibliotekar og en skolebibliotekar. Klassens egen lærer skal være til stede i forbindelse med undervisningen, så hun kan hjælpe eleverne godt på vej og bringe elevernes nye viden i spil i relevante undervisningssammenhænge efterfølgende. Dette er særdeles vigtigt for at sikre kontinuitet og fortsat træning af elevernes færdigheder. Undervisningens formål er at give eleverne kompetencer inden for følgende områder: > Valg af de bedste netkilder og hjemmesider > Forskellen på forskellige søgemaskiner og netkilder > Afgrænse tekst og billedsøgninger > Udarbejdelsen af søgestrategier > Læring af kildekritik på nettet > Større kritisk sans overfor fremfundne søgeresultater > Brugen af forskellige læsestrategier > Brugen af forskellige fagrelevante databaser > Kendskab til ophavsret og brugen af copy pasting. Kompetencerne i anvendelse projektcafé på folkebiblioteket på 8. årgang I forbindelse med forberedelsen af 8. årgangs projektopgaver bliver eleverne på 8. klassetrin inviteret til projektcafé på det lokale folkebibliotek. Her skal eleverne bl.a. have hjælp til selvhjælp i at finde relevante materialer til projektopgaven. Projektcaféen tilrettelægges i samarbejde med klassens lærere. Som forberedelse har den ansvarlige bibliotekar en kort snak med læreren om eventuelle temaer, som er relevante at berøre eller samle op på fra undervisningen. Desuden bedes læreren om at informere om projektopgavens temaer, ligesom eleverne hjemmefra skal have tænkt over opgavens problemformulering. Projektcaféen indledes med en kort opsamling på entrale temaer fra undervisningsforløbet. Herefter arbejder eleverne individuelt eller i små grupper på deres søgestrategi til opgaven. Efter tur får de hjælp til at udarbejde søgestrenge, finde relevante kilder samt materiale, som de kan anvende i deres opgave. Selve projektcaféen varer ca. 2 timer og kan eksempelvis kombineres med en halv arbejdsdag, hvor eleverne benytter biblioteket som studieplads. Undervisningsministeriets fælles mål Undervisningsforløbet understøtter Undervisningsministeriets færdigheds og vidensmål finde tekst (efter 6. og 9. klasse) og sammenhæng (9. klasse) i dansk.
6 Mediekompetencer og Information Literacy på Skemae > 10 Projektrapport - marts 2016 > 11 Helhedsplanen - praktisk tilrettelæggelse Undervisningsgruppe af folkebibliotekarer Folkebiblioteket har nedsat en undervisningsgruppe, som står for undervisningen på skolerne i samarbejde med skolebibliotekaren. Den enkelte bibliotekar underviser fortrinsvis i det bysamfund, hvor man har primært arbejdssted for at sikre kontinuitet i samarbejdet med de lokale skoler, samt for at understøtte elevernes kendskab til deres lokale folkebibliotek. I tilfælde af sygdom/fravær stiller folkebiblioteket så vidt muligt med en anden underviser. Hvis det ikke er muligt, bliver der aftalt en anden dag. Projektcafé med bred forankring Projektcaféen varetages af en fra undervisningsgruppen sammen med en anden bibliotekar fra det bibliotek, hvor projektcaféen foregår. Tilrettelæggelsen af projektcaféen sker i samarbejde med skolebiblioteket og den besøgende klasses lærer. Koordinatorer for samarbejdet Folkebiblioteket har valgt en koordinator, som sammen med skolernes koordinator har ansvar for at indgå de overordnede aftaler mellem skoler og folkebiblioteker en gang om året samt sikre et opdateret undervisningsmateriale. Kommunikation og årshjul Undervisningsforløbets årshjul ser ud som følger: April: fælles møde for skole- og folkebibliotekarer. Evaluering af undervisning, justeringsbehov samt aftaler for det kommende år. Maj: Info om det kommende års undervisning sendes til kommunens skoleledere og skolebibliotekarer. Koordinatorerne har ansvaret for dette. August: I forbindelse med planlægningen af skoleåret holder den lokale skolebibliotekar et kort møde med udskolingens teams på 6., 7. og 8. årgang, hvor undervisningsforløbet introduceres kort og den konkrete afvikling planlægges. I 2016 foregår dette i uge 31. Oktober: undervisning af 7. klasser Marts/april: undervisning af 6. klasser Løbende: projektcaféer for 8 klasser tilrettelægges efter, hvornår den enkelte skole planlægger projektopgaveforløb. Obligatorisk undervisning I Fredensborg Kommune er det besluttet, at helhedsplanen er obligatorisk på alle skoler. Der er i den forbindelse udarbejdet en model for, hvordan undervisningen finansieres af skoler og biblioteker. Lærernes deltagelse Det er vigtigt, at klassens egen lærer er til stede i forbindelse med undervisningen, således at læreren kan følge op og bringe elevernes nye viden i anvendelse i hverdagen i relevante undervisningssammenhænge. Der er i projektet udarbejdet et undervisningsmateriale målrettet lærerne, så de bliver klædt på til opgaven. Skolebibliotekarerne har ansvaret for at introducere lærerne til materialet. Dette sker ved skoleårets start. I Fredensborg Kommune anvender skolerne den sidste uge af elevernes sommerferie på planlægning og tilrettelæggelse af skoleåret. I løbet af denne uge holder skolebibliotekarerne et kort møde med hvert årgangsteam, hvor undervisningsforløbet introduceres. I praksis har det været svært for nogle at finde den ønskede tid til at klæde lærerne godt på til opgaven, da lærerne har en travl hverdag med begrænset tid til forberedelse og mødevirksomhed. Når dette lykkes, er oplevelsen, at tiden er godt givet ud. Ledelsesopbakning er en forudsætning En bred ledelsesopbakning og forankring på tværs af skoler og biblioteker har været central for projektets succes. For at sikre dette har styregruppen bestået af to biblioteksledere og fem skoleledere. Styregruppens opgaver har blandt andet været at: Træffe beslutninger om projektets retning og økonomiske prioriteringer. Kommunen har medfinansieret 40 procent af den samlede projektsum. Dette udgør fortrinsvis udgør personaleressourcer Kommunikere med relevante parter om projektet Sikre en bæredygtig driftsmodel for helhedsplanen efter projektets afslutning. Informationssøgning og kildevurdering i udskolingen Helhedsplan for samarbejde mellem skoler og folkebiblioteker Bibliotekerne og skolerne i Fredensborg Kommune har udviklet et undervisningsforløb, som skal dygtiggøre udskolingselever i forhold til informationssøgning, kildevurdering og netadfærd. Undervisningen indgår i Fredensborg Kommunes kanon for skolerne og implementeres fra januar Her kan du få overblik over forløbet samt læse om mål, formål og planen for implementering. Modellen: Undervisning på 6. og 7. årgang samt projektcafé for 8. årgang Hvem og hvor Varighed 6. årgang Undervisning på skolen 2x2 lektioner på ca. 2 uger 2x2 7. årgang Undervisning på skolen 8. årgang Projektcafé på bibliot
7 Mediekompetencer og Information Literacy på Skemae > 12 Projektrapport - marts 2016 > 13 Dygtigere elever -effektmåling af elevernes kompetencer før og efter Analyse af undervisningens effekt - undersøgelse før og efter I foråret 2014 foretog vi en undersøgelse af de generelle informationssøgnings- og kildekritiske færdigheder for Fredensborg Kommunes 7. klasses folkeskoleelever med en tænke-højt-test, lærerinterviews og en spørgeskemaundersøgelse med 105 deltagende elever. Formålet var at undersøge elevernes kompetencer og standpunkt før de havde modtaget undervisning, samt at kvalificere relevante temaer og indsatsområder, som skulle medtænkes i undervisningen. Tænke-højt-testen omhandlede 7. klassernes søgeadfærd i Google, bibliotekernes hjemmeside og artikeldatabasen Faktalink, mens spørgeskemaundersøgelsen gik på elevernes brug af Google, Wikipedia, databaser, skolebiblioteket og folkebiblioteket. Lærerinterviewene blev foretaget for at få lærernes syn på elevernes informationssøgningskompetencer. På baggrund af undersøgelsen har vi udarbejdet undervisningsmaterialet til 6. og 7. klasse. Materialet blev afprøvet på 7. årgang på tre af kommunens skoler i skoleåret 2014/15, som fungerede som indsatsgruppe og pilotskoler. Derefter blev materialet tilrettet og undervisning gennemført i alle 7. klasser i kommunen. Undervisningsforløbet er designet og gennemført af bibliotekarer og skolebibliotekarer. I juni 2015 målte vi undervisningens effekt ved at gennemføre samme undersøgelse med en tænke-højt-test, en spørgeskemaundersøgelse med 127 elever samt lærerinterviews af de 7. klasses elever, der indgik i pilotprojektet. FØR: Elevernes informationskompetencer i 2014 Undersøgelsen af elevernes informationskompetencer i 2014 (kontrolgruppen) bekræftede vores antagelser om, at det stod sløjt til med elevernes informationskompetencer. Deres viden om internettets indhold og opbygning samt kendskabet til skolens og folkebibliotekets databaser var minimal. Eleverne kendte generelt ikke de mest oplagte databaser eksempelvis svarede 72 procent af eleverne, at de ikke kendte Faktalink, og 61 procent svarede, at de ikke kendte Forfatterweb. Eleverne havde generelt svært ved at navigere på nettet. De skimmede meget, havde svært ved at fokusere på de fremfundne informationer og tekster og benyttede sig ikke bevidst af en søgestrategi. Eleverne dobbelttjekkede heller ikke fremfundne informationer og gjorde sig ikke de store tanker om kilders validitet. EFTER: Undervisningens effekt sammenligning af kontrol- og indsatsgruppen Sammenligningen af kontrolgruppen fra foråret 2014 med indsatsgruppen i 2015 viser, at eleverne er blevet meget mere kildekritiske, og at de har ændret deres søgeadfærd væsentligt. Hvor vi hos kontrolgruppen oplevede en ukritisk og tilfældig søgeadfærd blandt eleverne, er det tydeligt, at indsatsgruppen har opnået en vigtig forståelse af, hvad det vil sige at søge information på nettet og at være kildekritisk. De har også fået kendskab til forskellige databaser som Faktalink, Forfatterweb og Infomedia. Samtidig vurderer vi, at eleverne fortsat har brug for at øve sig for virkelig at omsætte deres viden til god udøvende praksis. Google Elevernes søgeadfærd i Google har ændret sig på flere måder. Flere elever er blevet bedre til at bruge termsøgninger og til at udvælge relevante søgeord. Når spørgsmålene bliver mere komplicerede, benytter de sig ikke automatisk af fraser i deres søgninger, hvilket kontrolgruppen gjorde. De har fået kendskab til processen omkring informationssøgning og benytter sig nu af en søgestrategi. De er blevet bedre til at orientere sig på hele siden og bruger nu en hjemmesides indholdsfortegnelse. De kan finde afsenderen af en hjemmeside, og nogle er også opmærksomme på at finde kildehenvisninger og sidste opdateringsdato. Samtidig er de blevet opmærksomme på de kilder, de bruger, og rigtig mange elever krydstjekker deres informationer flere steder. Et væsentligt opmærksomhedspunkt er dog fortsat at understøtte elevernes viden om samfundet, så deres forudsætninger for at vurderes kilders troværdighed styrkes, som beskrevet i eksemplet med Aarhus Universitet og BT. Eleverne er blevet mere skeptiske, når det gælder brugen af Wikipedia. Efter undervisningen har de lært, at faktaboksen, som kommer frem ved en simpel Google-søgning, stammer fra Wikipedia, og mange krydstjekker informationen fra faktaboksen med andre hjemmesider. Eleverne bruger endnu ikke tegn i deres søgninger, selv om muligheden tiltaler dem. Til gengæld har de fået øjnene op for Googles søgefunktioner og er begyndt at bruge dem. Overordnet set er eleverne blevet meget mere tålmodige informationssøgere, hvorfor de ikke længere blot laver en ny søgning, når svaret, de leder efter, ikke øjeblikkeligt springer dem i øjnene. Dog orienterer nogle elever sig fortsat meget i manchetteksterne i stedet for at gå ind på de relevante hjemmesider. AFSENDER /FORFATTER KONTROLGRUPPE 0% Mens ingen elever i 2014 checkede kilder og ingen kunne finde en hjemmesides afsender, så finder 70% af eleverne i indsatsgruppen en sides forfatter. Flere ved også, at de skal tjekke hits og henvisninger for at sikre sig deres valgte kildes troværdighed. KRYDSTJEK INFORMATION KONTROLGRUPPE % INDSATSGRUPPE 70% INDSATSGRUPPE %
8 Mediekompetencer og Information Literacy på Skemae > 14 Projektrapport - marts 2016 > 15 Brugen af bibliotekets hjemmeside Fredensborg Bibliotekerne har fået ny hjemmeside i projektperioden. Det nye og mere brugervenlige hjemmesidedesign gør det lettere for eleverne at orientere sig på siden, og de har ikke længere svært ved at finde søgefeltet, hvilket var svært for kontrolgruppen i Eleverne har dog svært ved at skelne mellem ebiblioteket og biblioteksdatabasen, og mange forsøger at finde en fysisk bog fra basen i ebibliotekets menu. Heldigvis lykkes det alle eleverne at finde biblioteksdatabasens søgefelt efter denne mindre omvej. Den nye hjemmeside gør det også nemmere for eleverne at bruge afgrænsningsfiltrene i basen, og de er blevet markant bedre til at afgrænse deres søgninger. Ligesom tilfældet var med kontrolgruppen forstår eleverne instinktivt, at bibliotekets database fungerer på en anden måde end eksempelvis Google. Det viser sig ved, at de ikke overfører deres søgeadfærd herfra, men i stedet overvejende bruger termer i deres søgninger. Samtidig kan vi se, at de også i forbindelse med at skulle finde en fysisk bog i bibliotekets database, vurderer kilderne i langt højere grad end tidligere. Spørgeskemaundersøgelsen viser en stigning fra 49 til 61 procent i elevernes brug af hjemmesiden. Samtidig har brugen af bibliotekernes hjemmeside ændret sig. Eleverne benytter primært hjemmesiden til at finde fysiske materialer, men andelen af elever, som bruger hjemmesiden til at finde materialer og links til bibliotekets databaser, er steget fra 2 til 8 procent. Utålmodig søgeadfærd % % Eleverne er blevet mere tålmodige informationssøgere både i Google og Faktalink. De udviser større fokus og klikker ikke så meget rundt som før. Elevernes utålmodige søgeadfærd er faldet fra 65 til 25 procent i projektperioden. Eleverne forklarer deres øgede tålmodighed med, at de ved, at Faktalink er mere troværdig en eksempelvis Wikipedia. De fortæller, at de er mere motiverede for at benytte sig af en database som Faktalink på grund af pålideligheden, også selv om det tager dem længere tid end en søgning på Google. Brug af kapiteloversigt Elevernes kendskab og brug af Faktalink Bruger ofte (2%) Bruger nogen gange (10%) Bruger sjældent (6%) Bruger aldrig (27%) Kender ikke (2%) Bruger ofte 6%) Bruger aldrig (11%) Bruger nogen gange (29%) Kender ikke (72%) Bruger sjældent (37%) Opbygningen af de enkelte artikler i Faktalink minder om Wikipedias opbygning med en kapitelsoversigt i venstre side. Vores test viser, at de elever,der har modtaget vores undervisning i informationssøgning, nu er langt bedre til at orientere sig på hele siden af en hjemmeside, encyklopædi eller database på nettet, end kontrolgruppen var. Eleverne famler ikke længere rundt i forskellige undermenuer eller uvæsentlige afsnit, men finder hurtigere den information, de søger. BRUG AF KAPITELOVERSIGT % 2014 BRUG AF KAPITELOVERSIGT % Faktalink Databasen Faktalink er en af de databaser, som eleverne virkelig har taget til sig efter undervisningsforløbet, sammen med Historiens Verden og Forfatterweb. Spørgeskemaundersøgelsen fra 2014 viste, at 72% af eleverne ikke kendte Faktalink. I 2015 er dette faldet til 2%. Tænke-højt testen viser, at eleverne ikke bare kender Faktalink, men at databasen er blevet en væsentlig kilde til information for dem. Faktalink er dog svær for eleverne at bruge. Selvom om fuldteksten foreligger digitalt, kan man kun søge i artiklernes abstract og i de indekserede nøgleord. Og undersøgelsen viser, at eleverne stadig foretrækker at søge i søgeboksen frem for via artikelindgangen, emneindgangen, osv. Derfor anbefaler vi, at eleverne fortsat bliver trænet i at søge i Faktalink i hverdagen. Den gode nyhed er, at eleverne er blevet langt mere tålmodige, når de søger i Faktalink. De forklarer selv dette med, at deres viden om, at Faktalink er en troværdig kilde at bruge til deres opgaver og lektier, gør dem mere tålmodige. Eleverne er samtidig blevet klar over, at de ikke skal søge i fraser i Faktalink, hvilket adskiller sig fra kontrolgruppens søgeadfærd. Når spørgsmålene bliver for komplicerede for eleverne, er der dog stadig en tendens til, at de begynder at bruge fraser i deres søgninger. Elevernes søgeadfærd har ændret sig væsentligt efter undervisningen i databasen. Flere elever laver ikke længere blot en ny søgning, når de bliver stillet et spørgsmål, der relaterer sig til den artikel de allerede er inde på. De er generelt blevet bedre til at orientere sig på hele siden og bruger kapiteloversigten på en fornuftig måde. På baggrund af undersøgelsen anbefaler projektgruppen, at eleverne fortsat trænes i at bruge databaserne. For eksempel kan man i det daglige huske eleverne på, at databaserne er gode at bruge, når de har brug for baggrundsviden om et emne, mangler inspiration til en opgave eller ikke kan finde ordentlig, relevant information på Google, men at databaserne er mindre velegnede til at søge efter faktuelle oplysninger. Her er Google en god og nem søgeindgang.
9 Mediekompetencer og Information Literacy på Skemae > 16 Projektrapport - marts 2016 > 17 Øget samarbejde sådan har det været Samarbejdet har været tilrettelagt som et tværfagligt projekt med deltagere fra både skoler og folkebiblioteker samt en styregruppe med ledelsesrepræsentanter fra skoler og folkebiblioteker. Projektgruppen har mødtes fast hver måned og derudover arbejdet med udvikling, afprøvning og justering af undervisningsforløbet mellem møderne enkeltvis og i arbejdsgrupper. Det er vores klare overbevisning, at det tætte tværfaglige samarbejde fra start til slut har været afgørende for projektets resultater og forankring. Samarbejdet set med skolebibliotekarøjne En af projektets skolebibliotekarer beskriver samarbejdes sådan: Skolerne har en meget lang tradition for at samarbejde med Folkebiblioteket omkring materialevalg og biblioteksundervisning på folkebibliotekerne, men IL-projektet er det første projekt i en årrække, vi har været fælles om. I IL-projektet har der været skolebibliotekarer og folkebibliotekarer med hele vejen fra projektansøgning, udarbejdelse af undervisningsmateriale, undervisning og til evaluering. Det har været et fantastisk samarbejde, hvor vi som lærere har kunnet trække på nogle meget kvalificerede folk, som har løftet projektet op på et niveau, som vi i den daglige undervisning ikke har mulighed for. Vi glæder os over, at vores samarbejde er blevet fast forankret i en helhedsplan, som kører også efter projektet afsluttes. Vi har lært vores skolers folkebibliotekarer godt at kende, hvilket gør, at vi i langt højere grad vil trække på den store ressource, der ligger på folkebibliotekerne i vores kommune. Vi tænker mere på dem nu som kolleger end som en ekstern ressource. Vi har haft nogen udskiftning i arbejdsgruppen, men fra at vi i starten var noget ærgerlige, vendte vi det til det positive og fandt ud af, at det var rimelig let at integrere nye i projektet, hvilket jo er en stor styrke, da vi på den lange bane skulle have mange nye både folke- og skolebibliotekarer med i undervisningen. Om processen fortæller hun: Som lærere står vi dagligt med mange undervisningstimer, som vi har begrænset tid til at forberede. I dette projekt har vi haft gode muligheder for at snakke sammen, forberede, læse baggrundsstof, få input fra gymnasiefolk osv. Vi har lavet en grundig analyse af elevernes viden inden og efter undervisningen og har haft tid til at analysere resultaterne. Denne proces er stort set aldrig mulig i vores daglige undervisning, så det har været meget spændende og givende at være med til. Vi har været mange om at udarbejde undervisningsmaterialet, så der er kommet input fra mange vinkler. En spændende og frugtbar proces fra start til slut. Samarbejdet set med folkebibliotekarøjne En af projektets folkebibliotekarer beskriver samarbejdet sådan: Skoleprojektet har været en anledning for os bibliotekarer til at komme ud i en helt anden virkelighed, end vi er vant til, og møde en af vores vigtigste målgrupper (skolebørn) på deres præmisser med på godt og ondt - umiddelbare og ærlige reaktioner på alt, hvad vi præsenterer dem for. Uden at have skolelærerne/-bibliotekarerne ved vores side var det dog aldrig gået. Der er en fantastisk tryghed ved at vide, at der ved siden af en står en professionel lærer, som er klar til at redde en, hvis klappen skulle gå ned, og sørge for et nogenlunde roligt undervisningsmiljø. Samtidig er lærerne en stor inspiration, når det gælder formidling af viden, hvor man giver noget af sig selv og udviser energi og lyst til at lære fra sig - selv når det er dagens tredje hold og man endnu engang skal stå og sige det samme. Det er en inspiration vi vil kunne bruge i rigtig mange andre sammenhænge. Og så er det også bare en fornøjelse at have lært nogle flere af kommunens dygtige og flinke ansatte at kende og have set verden fra deres synspunkt. Skoleprojektet har været en anledning for os bibliotekarer at komme ud i en helt anden virkelighed, end vi er vant til, og møde en af vores vigtigste målgrupper (skolebørn) på deres præmisser med, på godt og ondt, umiddelbare og ærlige reaktioner på alt, hvad vi præsenterer dem for.
10 Mediekompetencer og Information Literacy på Skemae > 18 Projektrapport - marts 2016 > 19 Øget brug af folkebiblioteket mere positive elever Spørgeskemaundersøgelsen viser, at eleverne generelt er blevet mere positive over for biblioteket og de giver udtryk for, at de benytter biblioteket mere. Antallet af hyppigere brugere er steget fra 21 til 33 procent, og antallet af ikke brugere er faldet fra 27 til 23 procent. I 2015 giver flere elever også udtryk for, at biblioteket er et godt sted til at lave lektier og hænge ud med vennerne. Hvor ofte kommer du på dit lokale folkebibliotek Jeg bruger ikke mit lokale folkebibliotek (27%) Flere gange om ugen (2%) Flere gange om måneden (19%) Jeg bruger ikke mit lokale folkebibliotek (23%) Flere gange om ugen (4%) Flere gange om måneden (29%) Flere gange om ugen Flere gange om måneden Flere gange om året Jeg bruger ikke mit lokale folkebibliotek Flere gange om året (52%) Flere gange om året (45%) Folkebiblioteket er et godt sted at lave lektier Meget enig (3%) Enig (10%) Hverken eller (14%) Ved ikke/ bruger ikke (42%) Meget enig (6%) Enig (14%) Meget enig Enig Hverken eller Ved ikke/ bruger ikke (62%) Uenig (7%) Meget uenig (4%) Hverken eller (25%) Uenig Meget uenig Ved ikke/ bruger ikke Meget uenig (6%) Uenig (7%) Jeg kan godt lide at hænge ud med mine venner på folkebiblioteket Meget enig (1%) Enig (2%) Hverken eller (7%) Ved ikke/ bruger ikke (39%) Meget enig (4%) Enig (5%) Hverken eller (20%) Meget enig Enig Ved ikke/ bruger ikke (47%) Uenig (21%) Meget uenig (21%) Meget uenig (16%) Uenig (16%) Hverken eller Uenig Meget uenig Ved ikke/ bruger ikke Resultater af spørgeskemaundersøgelse 2014 og 2015
11 Marts 2016 Kulturinstitutionen Fredensborg, Fredensborg Bibliotekerne Telefon:
Fordi Google er den bedste søgemaskine i verden!
Fordi Google er den bedste søgemaskine i verden! En undersøgelse af tre 7. klassers kendskab til informationssøgning, kildekritik, e-ressourcer og brugeradfærd i Fredensborg Kommune FREDENSBORG MODELLEN
Læs mereProjektaftale Udskolingens søge- og informationskompetencer på Glostrup Skole
NOTAT - Projektaftale Center for Dagtilbud og Skole Projektaftale Udskolingens søge- og informationskompetencer på Glostrup Skole Unges kildekritiske brugeradfærd i de digitale medier 28. september 2017
Læs mereKort intro til projektet og kompetencemål for de tre årgange. Praktisk information om brug af folkebiblioteker, lånerkort m.m.
STYRK ELEVERNES INFORMATIONSKOMPETENCER - Undervisningsmateriale til gymnasielærere DAGSORDEN Kort intro til projektet og kompetencemål for de tre årgange. Praktisk information om brug af folkebiblioteker,
Læs mereDAGSORDEN. Lidt praktisk. Hvor kan du informationssøge? Kildekritik. Plagiering. Bilag 19 - Undervisningsmateriale til 1.g
INFORMATIONSSØGNING. - KOM GODT FRA START? - Undervisningsmateriale til 1.g elever. DAGSORDEN Lidt praktisk Hvor kan du informationssøge? Kildekritik Plagiering 2 LIDT PRAKTISK Bliv registreret på dit
Læs merebrug nettet / lær at søge effektivt
brug nettet / lær at søge effektivt Med netmedierne kan du gratis og lovligt: Downlåne materiale direkte til din egen pc Undgå ventetid Få adgang til et utal af fuldtekst artikler fra diverse tidsskrifter
Læs mereBRUG HOVEDET! -SØG ORDENTLIGT PÅ NETTET
BRUG HOVEDET! -SØG ORDENTLIGT PÅ NETTET MINDSPOT.dk Redaktion: Mindspot Layout: IT & Kommunikation Tryk: Lasertryk Borgerservice og Biblioteker Hovedbiblioteket Møllegade 1, 8000 Århus C +45 8940 9274
Læs mereHvad finder du på Biblioteket? Kildekritik hvorfor er Google ikke nok? Plagiering Hvad har du ellers adgang til?
INFORMATIONSIONSSØGNING. - HVORFOR OG HVORDAN? - Undervisningsmateriale til 2.g elever DAGSORDEN Lidt praktisk Faser i din søgeproces Redskaber til din informationssøgning Lav en søgestrategi Informationssøgningsskema
Læs mereWorkshop Multimodale tekster. Samarbejdsprojekt Thisted Bibliotek og PLC på Thisted Kommunes folkeskoler
Workshop Multimodale tekster Samarbejdsprojekt Thisted Bibliotek og PLC på Thisted Kommunes folkeskoler Dagens program 8.00: Velkommen og introduktion til projektet, multimodalitet og 21th Century Learning
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mere#ICILSDK Del venligst ikke resultater før kl. 10! Diskuter på it-didaktik.dk/icils/
#ICILSDK Del venligst ikke resultater før kl. 10! Diskuter på it-didaktik.dk/icils/ DPU Aarhus Universitet 20. november 2014 ICILS 2013 Hovedresultater Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard National forskningskoordinator
Læs mere10:00 Præsentation af konceptet Baggrund og proces. 11:30 Erfaringer og hvordan man kommer i gang. 12:00 Frokost
10:00 Præsentation af konceptet 11.00 Baggrund og proces 11:30 Erfaringer og hvordan man kommer i gang 12:00 Frokost 12:30 Mini-version af Pop Up Eksperimentariet 13:30 Spørgsmål og debat til kaffen Skolereformen:
Læs mereKompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Læsning Fremstilling Kommunikation
Klasse: 8. klasse Skoleår: Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Læsning Fremstilling Kommunikation Kursus: Søgning på nettet Skriv en fagtekst: Sprogets udvikling
Læs mereINDHOLD. Baggrund 2 Værktøjet 5 Workshoppen 9 Resultaterne 11 Udbredelse 17 Medieomtale 18
PROJEKTRAPPORT INDHOLD Baggrund 2 Værktøjet 5 Workshoppen 9 Resultaterne 11 Udbredelse 17 Medieomtale 18 Projektet er blevet til i samarbejde mellem bibliotekerne i København, Silkeborg og Billund og Center
Læs mereMatematiklærerforeningen. 20. april 2015 ICILS 2013. Resultater og perspektiver
Matematiklærerforeningen 20. april 2015 ICILS 2013 Resultater og perspektiver Professor Jeppe Bundsgaard National forskningskoordinator i ICILS 2013 Hvad er ICILS The International Computer and Information
Læs mereMÅLGRUPPEUNDERSØGELSE
MÅLGRUPPEUNDERSØGELSE I FORBINDELSE MED PROJEKTET STUDIEUNIVERS TIL ELEVER PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE FORMÅL Undersøgelsen har været en en del af projekt Studieunivers et samarbejde mellem Aarhus, Esbjerg
Læs mereEffektmåling i projekt Demokrati og digital dannelse
Effektmåling i projekt Demokrati og digital dannelse For at undersøge om undervisningsforløbet havde effekt på elevernes holdninger til det lokale demokrati og digital dannelse, blev der lavet en effektmåling.
Læs mereHvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:
Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft
Læs mereBiblioteksorientering 2016 SUSANN STABELL MARSELISBORG GYMNASIUM
Biblioteksorientering 2016 SUSANN STABELL MARSELISBORG GYMNASIUM Kort gennemgang Velkommen! Brug nettet. Lær at søge effektivt! Tips og tricks til hvordan du bedst søger information.. En præsentation af
Læs mereUddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt
Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt 15. december 2010 forbindelse Som Skolebiblioteksforening bidrag med til arbejdet Skive Kommunes med dette at oplæg, fremme handleplan som læsning
Læs mereLær at søge effektivt!
Lær at søge effektivt! Her i folderen får du: Tips og tricks til, hvordan du bedst søger information. En præsentation af gode databaser til informationssøgning. Bliv oprettet som bruger på Aarhus Kommunes
Læs mereHurtig start. Quick guide. Kom hurtigt i gang med den digitale junglebane
Hurtig start Quick guide Kom hurtigt i gang med den digitale junglebane Indholdsfortegnelse Introduktion Den digitale junglebane i undervisningen Kapitler Forberedelse Fag og emne Undervisningsmaterialer
Læs mereAftalepartierne er enige om, at det gøres obligatorisk for alle elever at vælge mindst et toårigt praktisk/musisk valgfag i 7.-8.
Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om styrket praksisfaglighed i folkeskolen
Læs merePå vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015
Bilag 3 : På vej mod Digital Dannelse 1 På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Forventninger til medarbejdernes it-kompetencer på Skoleområdet It er blevet en stadig mere betydelig del
Læs mereErik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Læs merePå kant med EU. Det forgyldte landbrug - lærervejledning
På kant med EU Det forgyldte landbrug - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereFind og brug informationer om uddannelser og job
Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereGreve Bibliotek byder skolereformen velkommen
Greve Bibliotek byder skolereformen velkommen Hvordan opstod ideen? Skolen har altid været en samarbejdspartner Biblioteksloven 7. Kommunens folkebiblioteker samarbejder med kommunens skolebiblioteker.
Læs mereIT-handleplan for Toftlund Distriktsskole
IT-handleplan for Toftlund Distriktsskole 2016-2018 1 Denne IT-handleplan er udarbejdet for Toftlund Distriktsskole i efteråret 2016. Den tager udgangspunkt i Tønder kommunes IT-strategi og folkeskoleloven.
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat
Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater
Læs merePå kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning
På kant med EU Østarbejderne kommer - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk
Læs mereProjektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereEt projekt til styrkelse af den faglige læsning i 5. klasse
Et projekt til styrkelse af den faglige læsning i 5. klasse Afsluttende rapport, juni 2010 Af projektleder Henriette Ritz Kylmann HvidovreBibliotekerne 1 Indholdsfortegnelse Baggrund for projektet og projektets
Læs mereAarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt
Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot brug nettet / lær at søge effektivt 2 3 brug nettet / lær at søge effektivt 4 Biblioteksbasen 6 FaktaLink 8 Infomedia 0 Student Resources In Context 2 Literature Resource
Læs mereBilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag
Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres
Læs mereBETJENING AF GYMNASIEELEVER PÅ FOLKEBIBLIOTEKERNE
BETJENING AF GYMNASIEELEVER PÅ FOLKEBIBLIOTEKERNE TRINE TOFT PRÆSENTATION Uddannet Bibliotekar DB i 2004 med et projekt på Gentofte Hovedbibliotek: Implementering af et Åbent Læringscenter på Gentofte
Læs mereHvor gammel er du? Er du? Hvilken skole går du på? 12 år (1%) 13 år (39%) 14 år (60%) 12 år 13 år 14 år. En pige (50%) En dreng (50%)
Hvor gammel er du? 12 år (1%) 13 år (39%) 14 år (60%) 12 år 13 år 14 år Er du? En pige (50%) En dreng (50%) En dreng En pige Hvilken skole går du på? Humlebæk Skole (0%) Fredensborg Skole (2%) Endrupskolen
Læs mereForårs SFO skal være medvirkende til, at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen.
Evaluering af Forårs SFO I forbindelse med beslutningen om Sammen om de yngste i Børn- og Ungeudvalget d. 11. juni 2013, blev det besluttet, at der pr. 1. marts 2014 etableres obligatorisk forårs SFO på
Læs mereSKOLETILBUD 18/19 TIL KLASSE HILLERØD BIBLIOTEKERNE
SKOLETILBUD 18/19 TIL 1. -8. KLASSE HILLERØD BIBLIOTEKERNE 1 HILLERØD BIBLIOTEKERNES SKOLETILBUD 2018/2019 Hillerød Bibliotekerne er glade for at kunne præsentere vores nye skolekatalog for skoleåret 2018-2019,
Læs mereFolkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune
Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På
Læs mereTilbud til elever i læsevanskeligheder
Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder
Læs mereSamarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015
Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med
Læs mereLÆR AT SØGE EFFEKTIVT!
LÆR AT SØGE EFFEKTIVT! Her i folderen får du: Tips og tricks til, hvordan du bedst søger information. En præsentation af gode databaser til informationssøgning. Bliv oprettet som bruger på Aarhus Kommunes
Læs mereGeneralforsamling d. 23. april 2013
Generalforsamling d. 23. april 2013 Det har været en lidt mærkelig oplevelse at skulle skrive dette års beretning, og jeg har prøvet at udskyde den så længe som muligt, for tidligere år er jeg kommet ind
Læs mereSøges der om fortsat projekttilskud, angiv da projekttitel, journalnummer og tilskudsperiode:
Projektbeskrivelse Udviklingspuljen for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre 2017 De nedenfor angivne antal max tegn er inkl. mellemrum. Institutionens navn: Vejle Bibliotekerne Projekttitel:(Max.
Læs mereSådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:
Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde
Læs mereCase: Ledelsesmøde på. Kornager Skole
Case: Ledelsesmøde på Kornager Skole Jørgen Søndergaard, Forskningsleder, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K, E-mail: js@sfi.dk September 2016 Casen
Læs mereJeg synes egentlig, jeg har godt styr på det med at søge - jeg vil bare gerne vide, om jeg har fået det hele med!
Jeg synes egentlig, jeg har godt styr på det med at søge - jeg vil bare gerne vide, om jeg har fået det hele med! Lær at søge smart! Sådan finder du din litteratur Informationssøgningen til din opgave
Læs mereLæringscentre i Faxe kommune
Læringscentre i Faxe kommune Forord Faxe Kommune er på vej. Gennem de seneste 10-15 år har udviklingen i læremidler ændret sig markant, fra kun at bestå af stort set analoge til at omfatte mange digitale.
Læs mereSøg og du skal finde Internettet i danskundervisningen på mellemtrinnet
charlotterytter.dk 2017 Søg og du skal finde Internettet i danskundervisningen på mellemtrinnet Dansklærerens dag UCSJ Roskilde 28.september kl. 12.45-14.30 Charlotte Rytter charlotterytter.dk 2017 Forskningen
Læs mereForslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Indhold:
Forslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Når udfordringen i læreruddannelsen er at udvikle en mere ambitiøs studiekultur (jf. Evaluering af Læreruddannelsen, dec. 2018) anbefaler arbejdsgruppen,
Læs mereTrivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning Skills
Trivsel og Bevægelse i Skolen Idrætsundervisning Skills Læringsmål Skills Begrebsboks Eleverne kan selv udforme og beskrive eget træningsforløb. Eleverne kan være medbestemmende på opøvelse af en specifik
Læs mereANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE P4 IT
INITIATIVETS TITEL: Prototype 4 IT - www.njfp4it.skoleblogs.dk 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Emil Pallesen E-mail: emilpallesen@gmail.com Telefon: 30313207 Arbejdssted:
Læs mereGrindsted Gymnasiebibliotek Biblioteksorientering 2015
Grindsted Gymnasiebibliotek Biblioteksorientering 2015 1 Kildekritik - hvor sikker er du på nettet? Mange mennesker laver internetsider for at sælge noget eller få nogen overbevist om et bestemt budskab
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereTilbud fra AssensBibliotekerne til skolerne i Assens Kommune 2016/17
Tilbud fra AssensBibliotekerne til skolerne i Assens Kommune 2016/17 VELKOMMEN Formålsbeskrivelse for samarbejdet mellem skoler og folkebiblioteket i Assens Kommune Sammen vil vi: motivere og understøtte
Læs mereLærervejledning. til. Undervisningsmodulerne
Lærervejledning til Undervisningsmodulerne Netpilot Lærervejledning til undervisningmodulerne www.netpilot.dk Indholdsfortegnelse Indledning...3 Ramme for undervisningen...3 Undervisningsmaterialet udgøres
Læs mereVEJLEDNING TIL LÆRERNE OM FORLØBET 8. KLASSE PÅ EUD I SKOLEÅRET
VEJLEDNING TIL LÆRERNE OM FORLØBET 8. KLASSE PÅ EUD I SKOLEÅRET 2018-2019 8. kl. på EUD er et praktisk, teoretisk og obligatorisk undervisningsforløb, der giver både elever og lærere mulighed for at stifte
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereSTUDIEUNIVERS PRÆSENTATION AF BRUGERUNDERSØGELSE
STUDIEUNIVERS PRÆSENTATION AF BRUGERUNDERSØGELSE Projektet DDB-projekt, der har løbet siden april 2017 Partnerskab ml. Aarhus, Esbjerg, København Et online studiemiljø til elever på ungdomsuddannelserne
Læs mereInformation Problem Solving
Information Problem Solving Visionsdag 6 februar 2019 Flemming Sørensen Baltorp Gymnasium Udfordring Elever mangler kompetencer i målrettet og struktureret digital informationssøgning I gymnasiereformen
Læs mereTrivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Læs mereVurdering og Handleplan
Vurdering og Handleplan I kan bruge Vurdering og Handleplan til at vurdere jeres resultater af jeres trivselsmåling og/eller kortlægning af jeres undervisningsmiljø. Dette værktøj hjælper jer til: 1. at
Læs mereEvaluering af projekt Fra bænken til banen Oktober Evalueringens fokusområder. Evalueringens konklusioner
Evaluering af projekt Fra bænken til banen Oktober 2015 Formålet med denne uvildige evaluering af projekt Fra bænken til banen er at uddrage viden, som projektejer selv samt andre aktører løbende og efterfølgende
Læs mereBilag C: Feltnoter: Observation af gymnasiebibliotekars undervisning i informationssøgning for 2.e.
: Feltnoter: Observation af gymnasiebibliotekars undervisning i informationssøgning for 2.e. Onsdag d. 2. november 2011 5 10 15 20 25 Jeg møder på Støvring Gymnasium kl. 10.10, og går ned i biblioteket
Læs mereDATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION
DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både
Læs mereAfsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT
Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse
Læs mereGodkendelse af kommissorium for Samarbejde mellem folkebibliotekerne og Pædagogisk Læringscenter på skolerne
Punkt 8. Godkendelse af kommissorium for Samarbejde mellem folkebibliotekerne og Pædagogisk Læringscenter på skolerne 2015-058535 Skoleforvaltningen og Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget
Læs mereProjekt- og teambaseret videndeling. Lise Marie Steinmüller Det Nationale Videncenter for e-læring 6. april 2016
Projekt- og teambaseret videndeling Lise Marie Steinmüller Det Nationale Videncenter for e-læring 6. april 2016 list@aabc.dk Workshoppens mål At bidrage med input om hvad videndeling er eller kan være
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereTilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011
Tilsynsrapport 2015 Langsø Friskole Onsdag den 12. august 2015 Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapporten
Læs mereSkolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd
Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereLæring og læselyst. Tilbud fra Bibliotek & Borgerservice til dig og dine elever i skoleåret 2018/2019. Vi ses på jeres skole eller på biblioteket!
Læring og læselyst Tilbud fra Bibliotek & Borgerservice til dig og dine elever i skoleåret 2018/2019. Vi ses på jeres skole eller på biblioteket! Opdateret maj 2018 Kære lærer! Vi vil gerne bidrage til
Læs mereTrivselsundersøgelse
Trivselsundersøgelse En trivselsundersøgelse er et øjebliksbillede og en god anledning til at tale om, hvad der skaber trivsel på arbejdspladsen. Brug den aktivt og vis, at svarene kan være med til at
Læs mereKompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Læs mereSammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune
Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole
FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereProcesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag
Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag 5/12/2015 Til kommunal forvaltning April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til kommunal forvaltning Redaktion:
Læs mereInformation til forældre Juni 2018
Flauenskjold Skole Information til forældre Juni 2018 FLAUENSKJOLD SKOLE 1 Distrikt Hjallerup Flauenskjold udgør sammen med Klokkerholm og Hjallerup skoler distrikt Hjallerup. På ledelsessiden er der to
Læs mereLæseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær
Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
arbejdsmiljø københavn Guide til en god trivselsundersøgelse Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 4 Sørg for at forankre arbejdet med trivselsundersøgelsen...
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Læs mereBilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011
: Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg
Læs mere50% af de adspurgte i 3i1 havde haft MUS inden for det sidste år 50% af disse oplevede, at der ikke var blevet fulgt op på udviklingsaftalen
Notat om i Skanderborg Kommune Da 3i1 blev gennemført i Skanderborg Kommune i 2015 viste resultaterne, at: 50% af de adspurgte i 3i1 havde haft inden for det sidste år 50% af disse oplevede, at der ikke
Læs mereFagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus
Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik
Læs mereUndersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014
Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af udeskole Artiklen præsenterer kort
Læs mereFolkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?
Folkeskolereformen ÅR 2 Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014. Ét år er gået, og vi vil i dette nyhedsbrev give
Læs mereUddannelsesplan Langelands Efteskole
Uddannelsesplan Langelands Efteskole 1. Skolen som uddannelsessted Langelands Efterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. Institutionens formål er at drive en fri og uafhængig efterskole
Læs mereTil alle pæd. medarbejdere. 25.09.14
Til alle pæd. medarbejdere. 25.09.14 Abildgårdskolens 3 indsatsområder skoleåret 14-15 er: - Fra undervisning til læring - Bevægelse - Inklusion. Udvælgelsen af netop de 3 områder bygger på det forberedende
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereEvalueringskonference. Kan danske elever bare det der med computer og
Evalueringskonference 28. januar 2016 Kan danske elever bare det der med computer og Titel internet? Eller har de noget at lære? hvilken rolle kan og bør PLC og bibliotekerne spille i udviklingen af elevernes
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Læringscenter Syd
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Læringscenter Syd 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereFørste del: indsatsen
Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb
Læs mereklassetrin Vejledning til elev-nøglen.
6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan
Læs mereLEG PÅ STREG UNDERVISNINGS- MANUAL
LEG PÅ STREG UNDERVISNINGS- MANUAL - Legende aktiviteter i en fagdidaktisk undervisning Materialet er udviklet af Kræftens Bekæmpelse, Forebyggelse & Oplysning, Fysisk Aktivitet & kost i samarbejde med
Læs mereNyt om naturfag Undervisningsministeriet
Nyt om naturfag Undervisningsministeriet V/ MADS JOAKIM SØRENSEN, LARS VOLF JENSEN LÆRINGSKONSULENTER I NATURFAG, STYRELSEN FOR UNDERVISNING OG KVALITET 06/04/2018 LÆRINGSKONSULENTER MADS JOAKIM SØRENSEN
Læs mereProcesredskab til planlægning af intensive læringsforløb
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Procesredskab til planlægning af intensive læringsforløb Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet
Læs mereBørn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning
Børn og Unge-udvalget d. 15. maj Folkeskolereformen - Følgeforskning Følgeforskningsprogrammet To overordnede spørgsmål Hvordan implementeres elementerne i reformen? Hvilke effekter har indsatserne i reformen?
Læs mere