Vand. Vandhandleplan

Transkript

1 Vand Vandhandleplan Juni

2 Kolofon Titel: Vandhandleplan , Odense Kommune, juni Udarbejdet fra december 2014 til januar 2015 af By- og Kulturforvaltningen, Odense Kommune. 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Resumé af Odense Kommunes vandhandleplan Forord Baggrund Oversigt over indsatser i Odense Kommune Kommunens prioriteringskriterier for indsatser Beskrivelse af indsatser og tidsplan Forhold til anden relevant planlægning, lovgivning og andre kommunale initiativer Bilag: Bilag 1: Fjernelse af spærringer i vandløb Bilag 2: Genåbning af rørlagte vandløbsstrækninger Bilag 3: Forbedret spildevandsrensning for spredt bebyggelse Bilag 4: Reduktion af regnbetingede udledninger Bilag 5: Resumé af den statslige vandplan for Odense Fjord Resumé af Odense Kommunes vandhandleplan Vandhandleplanen er Odense Kommunes plan for realiseringen af den statslige vandplans indsatsprogram. Handleplanen beskriver de indsatser, der skal iværksættes i Vandplanen og den tilhørende vandhandleplan er i planhierarkiet placeret over kommuneplanen og en lang række sektorplaner. Derfor er forholdet til disse planer beskrevet og behovet for efterfølgende justering af disse, er opgjort. 1 For spildevandsindsatserne er fristen dog 30/

4 2. Forord I denne handleplan redegøres der nærmere for, hvordan vandplanen for Hovedvandopland 1.13 Odense Fjord (link) vil blive realiseret indenfor Odense Kommunes geografiske område. Et resumé af vandplanen for Odense Fjord kan ses i bilag 5. Odense skal, i lighed med landets øvrige 97 kommuner, udfærdige en handleplan på baggrund af statens vandplaner. Baggrunden for vandplanerne er nærmere beskrevet i kapitel 3. Vandplanerne er en helt ny plantype med en seksårig planperiode ( , og ). De statslige vandplaner erstatter regionplanernes retningslinjer på vandområdet. Denne kommunale handleplan gælder for den indsats, der skal gennemføres i medfør vandplanerne for 1. vandplanperiode. Næste planperiode skal jf. miljømålsloven indledes senest den 22. december

5 Odense Fjord oplandet Odense Kommune Figur 1: Odense Kommune ligger centralt i oplandet til Odense Fjord kommunegrænse og byzone i Odense Kommune er angivet med rødt. Odense Kommune er udelukkende omfattet af vandplanen for Odense Fjord, bortset fra ca. 93 ha, der ligger i oplandet til vandplan nr Lillebælt og ca. 92 ha i vandplan nr Storebælt. Da der ikke er fastlagt nogen indsats i disse områder i første planperiode, omtales de ikke yderligere i denne handleplan. Handleplanen er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner, som er udarbejdet i medfør af 31 a stk. 3 i miljømålsloven. Handleplanen må ikke stride imod vandplanen. Miljøvurdering For samtlige statslige vandplaner er der foretaget en strategisk miljøvurdering, jf. lov om miljøvurdering af planer og programmer. Odense Kommunes vandhandleplan har et indhold, der ikke adskiller sig fra de oplysninger, som allerede er givet i den miljøvurderede vandplan for Odense Fjord. Vandhandleplanen anses derfor ikke at være omfattet af lovens krav om miljøvurdering. Dialog Forslaget til den kommunale vandhandleplan har været i offentlig høring fra den 18. februar 2015 til den 16. april

6 Derefter har kommunen taget stilling til et indkommet høringssvar og udarbejdet en endelig vandhandleplan, som vedtages af byrådet den 10. juni Forslag sendes i offentlig høring den 18. februar 2015 Vandhandleplanen vedtages endeligt af byrådet den 10. juni 2015 Høringsperiode fra 18. februar til 16. april i alt 8 uger Høringssvar behandles og endeligt planforslag udarbejdes Figur 2: Tidslinje for vedtagelse af den kommunale vandhandleplan Kommunerne er i administrationen af lovgivningen bundet af de statslige vandplaner. Det følger af Miljømålsloven 3, stk. 2. Kommunens råderum er derfor begrænset i forhold til udarbejdelsen af handleplanen, og byrådet lægger vægt på, at inddragelsen af kommunens borgere, sker med dette for øje. Det bestemmes i vandplanen hvilke indsatser der skal gennemføres samt hvor og hvordan. Odense Kommune vil lægge vægt på den lokale dialog og inddragelse af alle interessenter, som efter miljølovgivningen skal foregå ved planlægningen og den praktiske gennemførelse af de konkrete initiativer i den kommunale vandhandleplan. Kommunen iværksætter ikke indsatser, uden forinden at have informeret berørte lodsejere. Klagevejledning Den endeligt vedtagne vandhandleplan kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Der kan jf. 53 stk. 1 klages over vandhandleplanens indhold og tilvejebringelse. Klagen sker via Klageportalen, som har et link på forsiden af Klageportalen ligger på og Klager logger på eller typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til kommunen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Klager skal betale et gebyr på kr Betaling af gebyret sker med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis klager ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal klager sende en begrundet anmodning til kommunen. Kommunen videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt en anmodning kan imødekommes. 6

7 Byrådet vedtager den endelige vandhandleplan den 10. juni Klagefristen er 4 uger efter, at planen er offentligt bekendtgjort. I overensstemmelse hermed fastsætter Odense Kommune klagefristen til torsdag den 9. juli Vandhandleplanens forudsætninger Gennemførelsen af alle handleplanens indsatser hviler på muligheden for, at der kan opnås den tilstrækkelige finansiering. For spildevandsindsatsen, som er brugerfinansieret, er der også knyttet en vis usikkerhed om, hvorvidt det er praktisk muligt at færdiggøre hele den forudsatte indsats inden udgangen af 2015 også selv om fristen er forlænget frem til 30. oktober

8 3. Baggrund Den 22. december 2000 trådte EU s vandrammedirektiv i kraft, og direktivet har som sit overordnede mål, at alt vand skal have god tilstand i Derfor skal alle EU-landene gennemføre en målrettet vandplanlægning (vandplaner) for grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet. Tanken bag vandrammedirektivet er, at alt vand skal forvaltes med en sammenhængende indsats. Implementeringen af vandrammedirektivet i dansk lov er sket i december 2003 med miljømålsloven. Før kommunalreformen i 2007 var mål for vandforekomster fastlagt som retningslinjer i de daværende amters regionplaner (regionplanens vandressourceplanlægning og recipientkvalitetsplanlægning). Ved kommunalreformen fik disse målsætninger, jf. planlovens 3 stk. 1, retsvirkning som et landsplandirektiv, der var gældende indtil vandplanerne blev vedtaget den 30. oktober Til forskel fra regionplanernes retningslinjer, indeholder vandplanerne bindende tidsfrister for gennemførelse af vandplanens indsatsprogram. Miljømålsloven afstikker bindende rammer for myndighedsudøvelsen af øvrig lovgivning, jf. MML 3 stk. 2: Statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser er ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af vandplanen og den kommunale handleplan og skal herunder sikre gennemførelsen af indsatsprogrammet og den kommunale handleplan. For at formålet med vandrammedirektivet opnås, skal staten udarbejde vandplaner for alle vandområder i Danmark. Den 30. oktober 2014 blev vandplanerne vedtaget i Danmark. Det betyder, at vandplanerne fungerer som det overordnede administrative grundlag for dansk vandforvaltning. Alle vandplaner er bygget op over samme disposition og fastsætter konkrete mål for de enkelte forekomster af overfladevand samt grundvand, og der stilles krav til indsatsen. De 23 statslige vandplaner og deres tilhørende indsatsprogrammer, beskriver de indsatser, der skal gennemføres for at nå de fastsatte miljømål i vandplanerne. Forud for vandplanerne udarbejdede amterne basisanalyser med karakterisering af overfladevandområder og grundvandsforekomster, vurdering af menneskelige aktiviteters effekter på overfladevandets og grundvandets tilstand og vurdering af, om der er risiko for, at miljømålene ikke vil kunne opfyldes i Disse har udgjort et vigtigt grundlag for vandplanerne. Basisanalysen for Hovedvandopland Odense Fjord blev udarbejdet af det tidligere Fyns Amt og består af to dele en karakterisering og en risikoanalyse. Et resumé af basisanalyserne kan ses på Vandplanerne skal følges op af kommunale handleplaner, og de skal beskrive, hvordan kommunen vil gennemføre den indsats, som fremgår af de statslige vandplaner. Efter miljømålslovens kapitel 11 skal kommunerne udarbejde vandhandleplaner, hvori der nærmere redegøres for, hvorledes den statslige vandplan og dens indsatsprogram vil blive realiseret inden for kommunernes geografiske område og hvordan målsætningerne i vandplanen derved opfyldes. 8

9 Mål Det overordnede mål med den nye vandplanlægning i Danmark er, at alt vand; grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet - skal have mindst god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale inden udgangen af Men miljømålsloven giver dog mulighed for at afvige fra tidsfristen for målopfyldelse i 2015 se resumeet for vandplanen for Odense Fjord i bilag 5. Afvigelser i forhold til uforstyrret tilstand. Tabel 1: Målsætningsdiagram på baggrund af et økologisk kvalitetsindeks Økologisk kvalitetsklasse Kunstige eller stærkt modificerede Naturlige vandområder vandområder Ingen eller kun ubetydelig afvigelse Høj økologisk tilstand Højt økologisk potentiale Svag afvigelse God økologisk tilstand Godt økologisk potentiale Mindre afvigelse Moderat økologisk tilstand Moderat økologisk potentiale Større afvigelse Ringe økologisk tilstand Ringe økologisk potentiale Alvorlig afvigelse Dårlig økologisk tilstand Dårligt økologisk potentiale Den afvigelse der kan være for vandområdet, i forhold til en uforstyrret tilstand, er, jf. tabel 1, højst en svag afvigelse. Kommunernes indsatser skal som minimum bringe vandløb til at opnå god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale, svarende til nedenstående faunaklasser (Dansk Vandløbs-FaunaIndeks) jf. tabel 2. Miljømål Vandløb Mål for Økologisk faunaklasse 2 tilstand Normale Høj tilstand 7 God tilstand 6 5 Blødbund God tilstand 4 Stærkt modificerede Godt potentiale 5 Kunstige Godt potentiale Tabel 2: Inddeling i økologiske kvalitetsklasser på baggrund af DVFI Søernes indhold af klorofyl a (mål for algemængde i søvand) skal være på et niveau, der sikrer målopfyldelse for den pågældende søtype. For kystvandene skal ålegræssets dybdeudbredelse opfylde det mål, der er sat for det pågældende vandområde. En god tilstand i forhold til grundvand sikres ved, at grundvandet overholder miljømål for grundvand, som fastsat i vandrammedirektivet og udbygget i grundvandsdirektivet, jf. bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand. 2 Mål for miljøtilstanden i vandløbet vurderet ud fra smådyrsfaunaens sammensætning. 9

10 For grundvandets kvantitative tilstand betyder dette blandt andet, at menneskeskabte ændringer i grundvandsstanden, for eksempel som følge af indvinding af grundvand, kan medføre, at tilknyttede vand- og naturområder ikke kan opnå god tilstand. Vandplanerne indeholder retningslinjer til brug for vurderingen af grundvandsforekomsternes tilstand, for eksempel med hensyn til indikatorer for bæredygtig vandvindvinding. Som udgangspunkt bør indvindingen af grundvand ikke medføre en reduktion af vandløbenes vandføring på over 5 % og % af det oprindelige medianminimum 3, hvor miljømålene for vandløbet er hhv. høj økologisk tilstand og god økologisk tilstand. Den nærmere fastsættelse af den tilladelige reduktion af vandføringen indenfor sidstnævnte interval vurderes i forhold til vandløbstypen og vandløbets sårbarhed i øvrigt. I områder der er påvirket af indvinding til almene vandforsyninger kan der for vandløb, hvor miljømålene er enten høj eller god økologisk tilstand, fastsættes kravværdier for medianminimumsvandføringen, der accepterer en større %-reduktion end ovenfor angivet, hvis det ud fra et konkret kendskab til vandets strømning i vandløbet, vandløbets indretning med slyngninger, gydegrus osv. og vandets kvalitet i øvrigt vurderes, at miljømålene kan opnås. Et vandløb kan i visse tilfælde godt være et godt levested for dyr og planter, selvom det ikke fører så store mængder vand, som det ville gøre, hvis det var upåvirket af vandindvinding. Tilsvarende indeholder vandplanerne mål og kriterier for vurdering af grundvandets kemiske tilstand, det vil sige den forureningsmæssige tilstand. Indsatser for grundvandets kemiske tilstand behandles dog i indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse og ikke i denne handleplan. Virkemidler Ud fra de opstillede mål, er der i vandplanerne bestemt et indsatskrav og angivet statens virkemiddel efter virkemiddelkataloget 4. Virkemiddelkataloget består af statsligt anbefalede virkemidler, hvor der er udarbejdet cost-benefitanalyser for hvert enkelt virkemiddel. For hvert enkelt virkemiddel gennemgår kataloget en beskrivelse af virkemidlet, forudsætninger, effekt, økonomi samt gennemførelse. Kommunernes muligheder for at bruge andre virkemidler end dem, der er anbefalet i virkemiddelkataloget, varierer fra indsatsområde til indsatsområde. Vådområder kan ikke erstattes af andre virkemidler, og også på vandløbsområdet ligger virkemidlerne i de fleste tilfælde fast. Kun i relation til spærringer kan kommunen selv vælge, hvordan man vil løse det konkrete problem med manglende passage i vandløbet. For spildevandsindsatsen, indsatsen over for drikkevandsindvinding og sørestaurering, har kommunerne en vis frihed ved valg af løsninger. Kommunen skal dog dokumentere, at det alternative virkemiddel har samme miljøeffektivitet som de virkemidler, de skal erstatte. Gennemførelse 3 Medianminimum. Er betegnelsen for gennemsnittet af den mindste vandføring om sommeren set over en lang årrække, svarende til den del af vandgennemstrømningen der kommer fra grundvandet, da man regner med, at det primært er grundvandet, der bidrager til vandløbet i de tørre måneder 4 Virkemiddelkatalog. Til brug for vandplanindsatsprogrammer. Naturstyrelsen - Miljøministeriet. 10

11 Ansvar: I implementeringen af Vandrammedirektivet, har staten over for EU-kommissionen det overordnede ansvar for, at direktivet overholdes. Kommunerne har ansvaret for, at de for kommunerne relevante dele af vandplanerne implementeres via udarbejdelsen af vandhandleplaner. Kommunernes ansvar er at udarbejde en handleplan inden for den opstillede tidsfrist på et år efter vedtagelsen af vandplanerne, det vil sige inden den 30. oktober Kommunernes forslag til vandhandleplaner skal være udarbejdet senest 6 måneder efter, at vandplanerne er offentliggjort og efter yderligere 6 måneder, skal de vedtages. Vandhandleplanerne ligger over kommuneplanen i det danske plan- og reguleringshierarki. Vandplanerne har en planperiode på 6 år, mens kommuneplanen har en 4-årig planperiode. Første vandplanperiode udløber den 22. december

12 4. Oversigt over indsatser i Odense Kommune Handleplanens indsatser fastsættes med udgangspunkt i indsatsprogrammet i vandplanen for Odense Fjord. Statens indsatsprogram er bindende overfor kommunerne og skal effektueres i 1. planperiode, det vil sige inden udgangen af 2015, dog er fristen på spildevandsområdet forlænget til 30. oktober Indsatsprogrammet er et resumé af de tiltag, der skal til for at leve op til miljømålene i et vandområde og en opskrift på, hvordan det kan ske. Vandplanens indsatsprogram i Odense Kommune er følgende: Indsats i 1. planperiode Omfang af indsatser i Odense Kommune Fjernelse af faunaspærringer 9 stk. Åbning af rørlagte vandløb 5 strækninger på i alt 1,964 km Vådområdeareal 92 ha indsatsen er igangsat Restaurering af vandløb - Spildevandsrensning spredt bebyggelse Ca. 64 ejendomme Reduktion af regnbetingede udløb Ca. 18 udløb Tabel 3: Indsatsprogram Det samlede indsatsprogram for hele oplandet med forventet effekt og samlede årlige omkostninger ses i bilag 5. De indsatser kommunen igangsætter er nærmere beskrevet i kapitel 6. 12

13 5. Kommunens prioriteringskriterier for indsatser I dette kapitel beskrives den prioritering af indsatser, der er valgt for at opfylde vandplanens mål. Indsatserne og evt. årstal for realisering heraf er beskrevet i kapitel 6. Odense Kommune har prioriteret indsatsen ud fra følgende retningslinjer: Overordnet prioritering: En del af vandplanernes indsatsprogram ligger indenfor Natura 2000 områder. For disse områder er der særskilte Natura 2000 planer. For at opnå en omkostningseffektiv indsats, prioriteres, at indsatserne i vandplanen og Natura 2000 planen koordineres og om muligt gennemføres samtidigt. Det gælder for eksempel, hvor der er geografisk eller lodsejermæssig sammenfald. I de få områder, hvor der både kræves spildevandsindsatser og vandløbsindsatser for at opnå målopfyldelse, vil indsatserne så vidt muligt blive koordineret, så der opnås størst mulig synergieffekt. Prioritering af vandløbsindsatsen Indsatskravene på vandløbene jf. statens vandplan er i Odense Kommune fordelt på fjernelse af spærringer og genåbning af rørlagte strækninger. Det prioriteres at vandløbsindsatserne i hele vandløbssystemer foretages på samme tid. Det prioriteres, at vandplanindsatserne gennemføres på en måde, der sikrer målopfyldelse og samtidigt berører lodsejerne mindst muligt. I vandløb med flere rørlagte strækninger og/eller spærringer vil kommunen som udgangspunkt følge prioriteringen: Rørlagte strækninger genåbnes og spærringer fjernes i opstrøms retning. Rørlagte strækninger og spærringer i vandløbssystemers hovedløb fjernes først. Prioritering af spildevandsindsatsen Indsatskravene på spildevandsområdet omfatter reduktion af udledninger fra regnbetingede udløb, samt forbedret spildevandsrensning for ikke-kloakerede ejendomme i udpegede områder. Rækkefølgen af indsatsen for udløb og ikke-kloakerede områder er planlagt ud fra de overordnede prioriteringskriterier og følgende højt prioriterede punkter: Indsats i vandløb med høj målsætning, gode fysiske forhold og godt potentiale for målopfyldelse. Praktisk gennemførlighed samt allerede igangværende eller planlagte tiltag (primært regnbetingede udløb). 13

14 I vandplanens retningslinjer (retningslinje nr. 15) anføres, hvilke prioriteringer, der bør indgå i kommunens planlægning af spildevandsindsatsen. De punkter vandplanen nævner er indarbejdet i ovenstående prioriteringskriterier, bortset fra indsats i vandløb, hvor forbedring af fysiske forhold afventer forbedret spildevandsrensning og indsats i søoplande, da der ikke er udpeget sådanne vandløb eller søoplande i Odense Kommune. 14

15 6. Beskrivelse af indsatser og tidsplan Dette kapitel fungerer som en uddybning af kapitel 4 og 5 og indeholder en mere detaljeret forklaring af indsatserne, samt oplysninger om offentlighedens inddragelse efter sektorlovgivningen som for eksempel miljøbeskyttelsesloven og vandløbsloven. Kapitlet indeholder et kort beskrivende kapitel pr. indsatsområde. Der redegøres for, hvilke indsatser kommunen planlægger at igangsætte og hvornår de igangsættes. For hvert indsatsområde redegøres der desuden for, hvilke afgørelser, der skal træffes efter sektorlovgivningens regler for at kunne implementere vandplanernes indsatsprogram, samt oplysninger om offentlighedens inddragelse heri. Vandløb og søer Vandløb og søer omfattet af vandplanen De vandløbsstrækninger, der er beliggende i Odense Kommune og er omfattet af statens vandplan er alle en del af Hovedvandopland 1.13 Odense Fjord. Her er der fastlagt konkrete indsatser, der skal implementeres i de vandløb, der på nuværende tidspunkt ikke forventes at leve op til målsætningen om god økologisk tilstand i Der er ikke udpeget søer til sørestaurering i Odense Kommune. Det forventes dog, at søernes tilstand generelt vil blive forbedret via vandplanens øvrige indsatser spildevandsrensning og randzoner samt ved kommunens løbende administration efter sektorlovgivningen. Beskrivelse af vandløbsindsatsen Vandløbsindsatsen i kommunen er fordelt på to virkemidler, der skal medvirke til at sikre opfyldelse af målsætningen om god økologisk tilstand. Det drejer sig om: Fjernelse af 9 faunaspærringer Genåbning af 5 rørlagte vandløbsstrækninger på i alt ca. 2 km. Med fjernelse af faunaspærringer menes, at der så vidt muligt skabes fuld passagemulighed for fisk og vandlevende smådyr ved menneskeskabte spærringer i vandløb. Hvor opstemninger bibeholdes af for eksempel kulturhistoriske årsager eller andre samfundsmæssige hensyn, sikres passagen eksempelvis ved etablering af naturlignende stryg, i selve vandløbet eller med passager, eller omløbsstryg med tilstrækkelig vandgennemstrømning til, at faunaen kan passere uhindret. Faunaspærringerne i Odense Kommune domineres af mindre vandfald og styrt for eksempel i forbindelse med vejunderføringer og rørudløb. Figur 3 viser en af de spærringer, der skal fjernes som følge af vandplanindsatsen. 15

16 Figur 3: Styrt i Højbjergafløbet, der udgør en spærring og fjernes i forbindelse med vandplanindsatsen. Med genåbning af rørlagte vandløb bringes vandløbene igen op til overfladen. Genetableringen af vandløbet søges udført så vandløbsstrækningen bliver så naturlignende som muligt. Der tilstræbes herved, at vandløbets samspil med de nærmeste omgivelser bliver så naturlig som mulig. Flytning af vandløbet kan indgå som en mulighed i forbindelse med genåbning af en vandløbsstrækning. På Figur 4 ses udløbet af en rørlagt strækning i Højbjergafløbet. En strækning, der skal genåbnes som følge af vandplanindsatsen. 16

17 Figur 4: Rørlagt strækning i Højbjergafløbet. Strækningen genåbnes i forbindelse med vandplanindsatsen Omfanget af vandløbsindsatsen Omfanget af indsatsen kan ses i tabel 4 og 5 samt bilag 1 og 2. Vandløb med genåbning af rørlagte strækninger Længde (km) Link til kort Tilløb til Ryds å 0,634 Link Tilløb til Ryds å (Højbjergafløbet) 0,604 Link Tilløb til Ryds å (Højbjergafløbet) 0,197 Link Tilløb til Ryds å (Højbjergafløbet) 0,488 Link Ellebækken 0,041 Link I alt 5 strækninger 1,964 Tabel 4: Vandløb med genåbning af rørlagte strækninger (tilfældig rækkefølge) 17

18 Vandløb med fjernelse af spærringer Spærringstype Faunapassagetype Ryds å Ukendt spærringstyptrappe Kammerfiske- Højbjergafløbet (6 stk. spærringer) Vejunderføring Ingen faunapassage Lettebæk Rørlægning med Ingen faunapassage frit fald Åsum Bæk Rørlægning med Ingen faunapassage frit fald I alt: 9 spærringer - - Tabel 5: Vandløbsstrækninger med fjernelse af spærringer (tilfældig rækkefølge) Link til kort Link Link Link Link Prioritering og tidsplan for vandløbsindsatsen I forbindelse med forundersøgelsen af de enkelte indsatser, vil omkostningseffektiviteten blive beregnet. Kommunen tager forbehold for, at dette kan skabe forskydninger i forhold til den oprindelige prioritering. Konsekvenser for vandføringsevnen For indsatser, der skal forbedre de fysiske forhold i vandløb, kan det ikke udelukkes, at vandløbenes vandføringsevne forringes. Effekterne heraf vil blive vurderet på baggrund af konkrete konsekvensvurderinger. Vandløbsregulativer Reguleringer og ændring af fysiske forhold generelt, skal godkendes i forhold til vandløbsloven. I forbindelse med regulering, vil kommunen kontakte alle direkte berørte lodsejere, i forbindelse med udarbejdelse af projektforslag, med henblik på at indarbejde ønsker i det omfang det er muligt. Herefter vil projekterne skulle offentliggøres i 8 uger, så alle interesserede får mulighed for at fremsætte bemærkninger og indsigelser. Direkte berørte lodsejere vil få projektforslaget tilsendt i forbindelse med offentliggørelsen. Efter denne offentlighedsfase træffes der afgørelse efter vandløbsloven, hvorefter projekterne kan gennemføres, såfremt der ikke indkommer klage over afgørelsen. Der er en klagefrist på 4 uger efter afgørelsen er meddelt. I forbindelse med regulativer, er proceduren tilsvarende. Vandløbsregulativerne fungerer som retsgrundlag for vandløbsmyndighederne og lodsejerne, blandt andet med hensyn til krav til vedligeholdelse. Vandløbsregulativer indeholder en beskrivelse af, hvordan vandløb skal vedligeholdes og drives, herunder en beskrivelse af vandløbet. Vådområder Kvælstof-vådområder Vådområder er med til at reducere udvaskning af kvælstof til de indre farvande samt give en rigere natur der, hvor de etableres. 18

19 I hele Hovedvandopland 1.13 Odense Fjord skal der ske en kvælstofreduktion på i alt 53,5 tons kvælstof/år og etableres op mod 432 ha vådområder jf. gældende vandoplandsplan. I Odense Kommune er der genskabt et vådområde ved Kærby Mose syd for Fraugde. Vådområdet er på ca. 40 ha og fjerner ca. 4,3 tons kvælstof/år. Kærby Mose vådområdet ligger primært omkring Fraugde Bæk ca. én km opstrøms udløbet til Vejrup Å (slutrecipient inden Fjorden). Der er også sket forbedringer af sidetilløb til Fraugde Bæk: Hole bæk og "Afløb ved Tving". Pt foregår der en undersøgelse af mulighederne for at anlægge et vådområde ved Lindved. Lindved vådområde ligger omkring vandløbene Lindved Å, Gl. Lindved Å og Volderslev-Lindved afløbet. Projektet indeholder genslyngning af vandløbsstrækninger, sløjfning af rørlagte vandløb og fritlægning af dræn så drænvand ledes ud over området. Kommunerne kan søge tilskud til forundersøgelse og anlæg hos Miljøministeriet. Ordningen indgår i Landdistrikts-programmet. I aftale fra 2009 mellem KL og Miljøministeriet er fastlagt administration, økonomi og rollefordeling mellem involverede parter. Indsatsen er igangsat i Gennemførelsen af disse projekter foregår via frivillige aftaler med de berørte lodsejere. Der skal indhentes nødvendige myndighedstilladelser, og der skal ske inddragelse af offentligheden efter reglerne for naturforvaltningsprojekter. Reglerne fremgår af bekendtgørelse nr. 349 af 11/12/2006 om offentlighedens inddragelse ved store naturforvaltningsprojekter. Vådområdeindsatsen følger den tidsplan, som er fastsat i de enkelte vandoplandsstyregrupper. Fosfor-vådområder Odense Kommune skal ikke etablere fosfor-vådområder efter vandplanen. 19

20 Spildevand Vandplanens indsats overfor udledninger af spildevand er begrundet med, at vandkvaliteten på visse vandløbsstrækninger skal forbedres. Det er især spildevandets indhold af organisk stof, der forbruger ilt, når det nedbrydes, og kvælstofforbindelsen ammoniak, der er giftig for fisk og smådyr i vandløbene, der har en negativ effekt på vandløbenes tilstand. Når udledning af stoffer reduceres ved bedre spildevandsrensning eller reduceret udledning, vil udledningen af bakterier som regel også blive reduceret. Dermed forbedres både miljøtilstanden og den hygiejniske vandkvalitet. Beskrivelse af spildevandsindsatsen I vandplanerne er der anført indsatskrav overfor følgende punktkilder: Spildevand fra spredt bebyggelse (ikke-kloakerede ejendomme) Regnbetingede udløb fra fælles kloak (overløb af regnvand blandet med spildevand) Renseanlæg Industri I Odense Fjord oplandet er der ikke peget på konkrete indsatser overfor hverken renseanlæg eller industri, mens der skal ske en indsats overfor både spildevand fra spredt bebyggelse og regnbetingede udløb. I Odense Kommune skal der ifølge vandplanen gennemføres følgende indsats: Forbedret spildevandsrensning for ca. 64 ejendomme (spredt bebyggelse) Reduktion af ca. 18 regnbetingede udløb Spildevand fra spredt bebyggelse De områder, hvor der ifølge vandplanen skal ske forbedret spildevandsrensning for spredt bebyggelse/enkeltejendomme ses på kortet i bilag 3 eller via dette link. Det bemærkes, at der i de udpegede områder ikke er taget hensyn til, at en stor del af områderne er kloakeret eller planlagt kloakeret og dermed allerede har/får tilfredsstillende spildevandsrensning. De ca. 64 ejendomme er alene det antal ejendomme, hvor spildevandsrensningen på nuværende tidspunkt vurderes at være utilstrækkelig, og hvor der skal ske en indsats som følge af vandplanen. Vandplanens indsats over for spildevand fra spredt bebyggelse er en fortsættelse af den indsats, der har været i gang i Odense Kommune siden 1999 som følge af de tidligere regionplaner. Denne indsats benævnes baseline-indsatsen og forudsættes i vandplanen gennemført ud over vandplanens supplerende indsats. I vandplanens bilag 2 anføres, at der baseret på BBR-oplysninger fra juni 2011, som minimum skal ske en indsats overfor 241 ejendomme i Odense Kommune i første vandplanperiode, inklusiv den indsats der mangler af baseline-indsatsen. Dette antal er et øjebliksbillede af det antal ejendomme der manglede at gennemføre indsats pr. juni I Odense Kommune mangler kun få ejendomme fra regionplanerne, og det antal ejendomme, der skal ske en indsats overfor, nærmer sig de ca. 64 ejendomme, der er udpeget i vandplanen. Som følge af vandplanen skal der etableres forbedret spildevandsrensning i oplande til vandområder, hvor udledning af sparsomt renset spildevand er vurderet at være medvirkende årsag til vand- 20

21 områdets manglende målopfyldelse. Manglende målopfyldelse i vandløb skyldes primært spildevandets indhold af organisk stof og ammoniak, mens manglende målopfyldelse i søer/stillestående vandområder ligeledes skyldes spildevandets indhold af fosfor. I vandplanen er det ved såkaldte renseklasser angivet, om spildevandet fra den spredte bebyggelse skal renses for organisk stof og ammoniak (renseklasse SO skærpet krav om reduktion af organisk stof samt nitrifikation), eller om der skal ske supplerende rensning for fosfor (renseklasse SOP - skærpet krav om reduktion af organisk stof samt nitrifikation og reduktion af total fosfor). For mere information om renseklasser henvises til spildevandsbekendtgørelsen. Kortene i vandplanen udpeger kun områder til renseklasse SO i Odense Kommune. Forbedret spildevandsrensning kan ske ved kloakering af ejendommene eller ved etablering af lokale renseløsninger, så som godkendte minirenseanlæg, nedsivningsanlæg, sandfiltre med mere. Nogle af disse løsninger renser primært spildevandet for organisk stof og ammoniak (renseklasse SO), mens andre også renser for fosfor (renseklasse SOP). Kloakering betales dels af de pågældende husejere og VandCenter Syds forbrugere via taksterne, mens lokale renseløsninger finansieres af de pågældende husejere og evt. vandcenteret, hvis der indgås medlemskab af kloakforsyningen (VandCenter Syd). En nærmere kortlægning af, hvilke ejendomme der skal kloakeres, og hvilke der skal etablere en lokal løsning, foretages i forbindelse med spildevandsplanlægningen. Det forventes dog, at en stor andel af ejendommene vil blive kloakeret. Regnbetingede udløb Vandplanen udpeger 44 regnbetingede udløb (overløb fra fælles kloak) til indsats i 1. og 2. vandplanperiode. Indsatsen fordeler sig med ca. 2/5 af udløbene svarende til ca. 18 udløb i 1. vandplanperiode og 3/5 inden for 2. vandplanperiode. Udløbene ses på kort i bilag 4 eller via dette link. Ifølge vandplanen er der tale om et skønnet antal, som er forbundet med store usikkerheder, og som kan være overestimeret. Udledningen fra overløb kan blandt andet reduceres ved etablering af bassiner, og i vandplanen er der angivet retningslinjer for (retningslinje nr. 7), hvordan bassinerne som udgangspunkt bør dimensioneres. Andre foranstaltninger, så som separat kloakering, lokal afledning af regnvand, optimering af ledningsnet og renseanlæg, kan også tages i anvendelse. Detailplanlægning og projektering vil først blive foretaget i forbindelse med spildevandsplanlægningen og ved gennemførelse af de konkrete projekter. Indsatsen vedrørende de regnbetingede udløb finansieres af VandCenter Syds forbrugere via taksterne samt evt. berørte grundejere i tilfælde af separat kloakering og lokal afledning af regnvand. 21

22 Figur 5: Etablering af rørbassin ved Odense Havn. Der blev lavet to store rørbassiner med i alt m3 bassinvolumen. Udledningerne fra de berørte regnbetingede udløb til Odense Havn og Bolbro Rende/Stavis Å blev reduceret med ca. 80 %. Bassinerne blev taget i brug i 2006 og Prioritering og tidsplan for spildevandsindsatsen Gennemførelse af spildevandsindsatsen er prioriteret ud fra de kriterier, der fremgår af kapitel 5, og nedenfor er anført en vejledende tidsplan for realisering af indsatserne. Det bemærkes, at tidspunkterne, primært for indsatsten overfor regnbetingede udløb, er forbundet med en vis usikkerhed, da der for eksempel under projekteringen kan findes forhold, der komplicerer indsatsen eller på anden måde har indflydelse på, hvornår arbejdet kan sættes i gang. Forbedret spildevandsrensning for spredt bebyggelse Odense Kommunes forventer at kunne igangsætte indsatsen over for de ikke-kloakerede ejendomme ultimo 2015/primo Ved igangsættelsestidspunkt menes forventet tidspunkt for udsendelse af varsel af påbud til de berørte husejere. Som udgangspunkt forventer kommunen, at indsatsen kan gennemføres inden 30. oktober Det er dog kommunens erfaring, at enkelte sager kan trække ud som følge af forhold som kan henføres til grundejer. De områder, hvor der skal ske forbedret spildevandsrensning fremgår af bilag 3 samt via dette link. Reduktion af regnbetingede udløb Indsatsen overfor de regnbetingede udløb skal gennemføres i et samarbejde mellem Odense Kommune og VandCenter Syd, som ejer og driver det offentlige kloaksystem og de tilhørende udløb. Odense Kommune har i samarbejde med vandcenteret prioriteret indsatsen i 1. vandplanperiode. 22

23 En vejledende tidsplan for forventet projekterings- og udførelsesperiode for udløbene fremgår af tabel 6. Igangsættelsestidspunktet for de regnbetingede udløb er forventet tidspunkt for planlægning/detailprojektering af de enkelte projekter. Mindre projekter tager typisk 1-2 år at planlægge og gennemføre. Store projekter kan være flere år undervejs, alene under projektering og indhentning af nødvendige tilladelser og dispensationer, for eksempel dispensation fra naturbeskyttelsesloven, godkendelse efter vandløbsloven, tilladelse til gravearbejde, eventuelt revision af udledningstilladelse, tillæg til spildevandsplanen med mere. Erfaringen er, at det kan være vanskeligt at lave sikre tidsplaner for fremtidige tiltag på dette område. Blandt andet fordi tiltagenes omfang og kompleksitet først kan belyses fuldt ud i forbindelse med den mere detaljerede projektering af de enkelte tiltag. Det er også først på det tidspunkt, det fastlægges endeligt, hvordan udløbene konkret reduceres på en hensigtsmæssig måde. Nogle udløb kan eventuelt reduceres via tiltag andre steder i afløbssystemet, og nogle kan vise sig at være så små, at reduktion formentligt ikke er nødvendig. Der har været kort tid til at vurdere den endelige vandplans indsatskrav, så der er for nogen af udløbene tale om en overordnet planlægning, hvor tidspunkterne i tabel 6 er forbundet med en del usikkerhed. Tiltagene på andre udløb er godt i gang, så her usikkerheden mindre. Der kan også være udløb i tabellen, hvor der ikke vil blive lavet et konkret tiltag ved selve udløbet, og der kan være andre udløb end de nævnte, der vil blive reduceret ved tiltagene.. Figur 6: Udløb (i venstre side) til Odense Å ved Brogårdsvej i Bellinge, før etablering af rørbassin og ny udløbsledning. Udløbsbygværket er siden blevet ændret i forbindelse med etablering af m 3 rørbassin, der reducerede udledningen til Odense Å fra udløbet med ca. 90 %. Bassinet blev taget i brug i

24 Udløbene i tabel 6, ses på følgende link, eller på linkene i tabellen, hvor der er zoomet ind på de nævnte udløb. Udløbs nr. ses, når musen holdes over udløbet på kortet. Vandløb Udløb nr. Forventet projekterings- Bemærkninger (kortlink) og udførelsesperiode (år) Odense Å (link) B10F19Y (Ejby Kirkevej) Tiltag udført Udledning reduceret Odense Å (link) F40F35Y (Heltengen) Tiltag udført Udledning reduceret Odense Å (link) F40F38Y (Albanigade) Tiltag udført Udledning reduceret Odense Å (link) Odense Å (link) Lettebækken (link) Ryds Å (link) Viemoserenden (link) Limrenden (link) A32F07Y (Munkemose) A32F08Y (Langelinie) A33F09Y (Langelinie) A34F10Y (Langelinie) A35F11Y (Langelinie) A37F12Y (Langelinie) A37F13Y (Langelinie) A38F14Y (Langelinie) F52F43Y (Sdr. Boulevard) F50F42Y (Sdr. Boulevard) (A39F15Y (Langelinie))* (A30F05Y (Nonnebakken)) (A31F06Y (Hunnerupvej))* (tiltag i gang ) D10F26Y (Ejby Mølle Vej) (2012-?) (pt. under vurdering) G70F62Y (Bellinge) G75F65Y (Brændekilde) K13S21V (Kærsangervej) Ca (tiltag i gang) N10F70V (Slettensvej) (tiltag i gang) K62F31V (Ellekratvej) K81F36V (Tornmarksvej) Udløbene med kursiv forventes reduceret, men ikke så meget som angivet i vandplanens retningslinje 7. Evt. yderligere tiltag på disse udløb bør vurderes i forbindelse med 2. vandplanperiode. * Disse 2 udløb er ikke udpeget i vandplan Men det er muligvis en fejl, da de udleder tæt på de andre udløb, og er udpeget i forslag til vandområdeplan Projekteringen har været i gang, men der er opstået tvivl om, hvorvidt indsats overfor D10F26Y reelt vil forbedre tilstanden i Odense Å eller resultere i en øget udledning fra Ejby Mølle Renseanlæg. Dette kan først vurderes ultimo 2016, når der foreligger en ny type kalibreret beregningsmodel (WEST). (2015-?) Udløb G70F62Y blev reduceret i 2003, men var pga. udpegningen i vandplanen planlagt reduceret yderligere. Imidlertid er der opstået tvivl om, om udløbet og udløb G75F65Y længere opstrøms er medvirkende til den manglende målopfyldelse i Lettebækken. Dette søges undersøgt/belyst, før der tages stilling til evt. gennemførelse af tiltag på udløbene. Der er tale om et overløb fra en spildevandsledning i et separatkloakeret område, hvor der tilledes regnvand til spildevandssystemet gennem utætte ledninger og etagebrønde. Indsats for at forhindre tilledning af regnvand til systemet har været i gang i flere år. Indgår i Smedebakken-projektet for tre andre udløb, der skal reduceres i henhold til gældende udledningstilladelse. (2015-?) Udløb K81F36V var planlagt reduceret i den ophævede vandhandleplan fra Det har siden vist sig, at udledningen herfra er mindre end man troede, og i 2015 gennemføres derfor DVFImålinger flere steder i Limrenden, bl.a. mellem de to nævnte udløb, for at belyse, hvor der er behov for en indsats. I alt 23 udløb, heraf 18, hvor tiltag forventes udført inden udgangen af 2016 og 5 udløb, hvor behovet for tiltag først skal belyses nærmere. 2 af de udløb, der forventes reduceret inden udgangen af 2016, er ikke udpeget i vandplan , men i forslag til vandområdeplan Tabel 6: Vejledende tidsplan for gennemførelse af tiltag over for regnbetingede udløb i 1. vandplanperiode 24

25 Omkostninger og effekter af indsatsen kan først fastsættes nærmere, når detailprojekteringen for de enkelte tiltag er på plads. I praksis bliver anlægsomkostningerne dog af og til væsentligt større end, hvis der alene skal ske en reduktion af udledningerne. Det skyldes, at der ved gennemførelse af projekterne ses på, om der samtidigt kan løses problemer med for eksempel kloakoversvømmelser i området. Som eksempel kan nævnes, at anlægsomkostningerne til projektet for de i tabellen nævnte udløb ved Langelinie, Munkemose og Sdr. Boulevard forventes at ligge i størrelsesordenen 300 mill. kr. Det bemærkes, at vandplanens indsatskrav over for de regnbetingede udløb i Odense Kommune er omfattende i forhold til den afsatte tid, og at indsatsen skal gennemføres samtidigt med en omfattende igangværende indsats på området, som i vandplanen forudsættes gennemført. Det tidligere Fyns Amt gav i 2006 tilladelse til de regnbetingede udløb i Odense Kommune, oplandene til Nordvest, Nordøst og Ejby Mølle Renseanlæg. I tilladelserne er der stillet krav om reduktion af en række overløb. Indsatsen overfor overløbene i oplandet til Ejby Mølle Renseanlæg er gennemført, men der resterer fortsat en indsats i forhold til nogle af overløbene i oplandene til Nordvest og Nordøst renseanlæg. Her skal indsatsen ifølge tilladelsen afsluttes i Ud over dette fastsætter kommunens spildevandsplan projekter til forbedringer af serviceniveau (afhjælpning af problemer med kloakoversvømmelser) og generelle forbedringer af afløbssystemerne. Disse vil ofte også have den afledte effekt, at de reducerer miljøbelastningen til vandområderne. Der tages derfor forbehold for, om det er praktisk muligt at færdiggøre hele den beskrevne indsats for de regnbetingede udløb i 1. planperiode, inden 30. oktober Denne vandhandleplan skal kun indeholde en tidsplan for tiltag i 1. planperiode. Statens vandplan anfører dog allerede nu, at resten af de udpegede udløb skal reduceres inden udgangen af Der er igen tale om en meget omfattende indsats, som vil være meget vanskelig at gennemføre på så kort tid, hvilket kommunen har anført ved flere høringer af vandplanen. Det står stadig i den endelige vandplan, at hele indsatsen, som udgangspunkt bør gennemføres over 5 år fra 2014, men i høringsnotatet til vandplanen fra Naturstyrelsen, oktober 2014 anføres, at indsatsbehovet for anden planperiode vil blive fastlagt ved udgangen af 2015 i forbindelse med vedtagelsen af de næste vandområdeplaner. Kommunen vil forholde sig til tidsfristen for de resterende udløb i forbindelse med høringen af vandområdeplanen. Blandt de udløb, som er udpeget til indsats i vandplanen i 1. og 2. planperiode, er der eksempler på små udløb, hvor det efter kommunens opfattelse bør vurderes nærmere, om reduktion reelt er påkrævet for at opnå målopfyldelse i vandløbene. Nedenfor ses eksempler på udløb, hvor det allerede på nuværende tidspunkt vurderes, at tiltag muligvis ikke er nødvendigt. Der er tale om forholdsvis små udløb, der muligvis overholder vandplanens retningslinjer (retningslinje 7) for årlig udledning, og hvor udløbene er beliggende på vandløbsstrækninger, hvor der er en igangværende, planlagt eller nyligt afsluttet spildevandsindsats, som man endnu ikke har set/målt effekten af. Udløb nr. J12F02U (Lisevej) til Stavis Å: Forholdsvis lille udløb. Der skal laves tiltag for en række andre udløb i oplandet til Stavis Å, jf. udledningstilladelsen. Det bør derfor belyses nærmere, om tiltag på dette udløb er påkrævet. 25

26 Udløb nr. A20F02Y (Svendsgade), A20F03Y (Eriksgade) og F40F37Y (Påskestræde) til Odense Å: Forholdsvis små udløb, hvoraf de 2 (Svendsgade og Påskestræde) overholder retningslinje 7. Der skal laves tiltag for mange andre større udløb i Odense Å, og det bør derfor undersøges nærmere, om tiltag på mindre udløb som disse er påkrævet. Ved en nærmere gennemgang af de udpegede udløb, vil der sandsynligvis kunne findes flere udløb af denne slags. Implementering af spildevandsindsatsen Vandplanens spildevandsindsatser skal indarbejdes i kommunens spildevandsplan. Dette vil i Odense Kommune ske ved et eller flere tillæg til den gældende Spildevandsplan Spildevandsplantillæg udarbejdes i henhold til miljøbeskyttelsesloven og spildevandsbekendtgørelsen, og vil indeholde nye initiativer og indsatsområder for spildevandsrensning. I tillægget vil det således specifikt blive fastlagt, hvilke ejendomme der skal kloakeres eller etablere forbedret lokal rensning, ligesom planer for større kloakprojekter herunder tiltag overfor regnbetingede udløb beskrives. Forslag til tillæg forventes på nuværende tidspunkt offentliggjort i april/maj Der kan efterfølgende blive behov for flere tillæg omhandlende tiltag overfor regnbetingede udløb, efterhånden som detailprojekteringen for de enkelte tiltag er på plads. Der er en høringsperiode på 8 uger i forbindelse med vedtagelse af en spildevandsplan eller et tillæg hertil. Under høringsperioden er det er muligt for berørte grundejere og andre at komme med bemærkninger til forslaget. De grundejere der berøres direkte, vil modtage et orienteringsbrev fra kommunen, når planen sendes i høring. Den endelige spildevandsplan eller tillæg kan ikke påklages. Se mere om spildevandsplanlægningen i kapitel 7. Når spildevandsplanen er vedtaget vil kommunen meddele krav om kloakering eller forbedret lokal rensning til de relevante husejere, som udgangspunkt i form af påbud efter spildevandsbekendtgørelsen. Der er ikke mulighed for at klage over selve påbuddet, men før meddelelse af påbuddet, udsendes et varsel om påbud, hvor ejeren har mulighed for at fremsende eventuelle bemærkninger. For de regnbetingede udløb kan vandplanens krav desuden indarbejdes i udledningstilladelser efter miljøbeskyttelsesloven, enten ved revision af eller tillæg til de gældende tilladelser. Det er kommunen som godkendelsesmyndighed, der udarbejder disse tilladelser, mens Naturstyrelsen er tilsynsmyndighed for udløbene og kan meddele påbud som supplement til tilladelserne. Udledningstilladelserne kan påklages af blandt andet ansøger (VandCenter Syd), enhver med individuel, væsentlig interesse samt forskellige nærmere afgrænsede foreninger og organisationer, der har til formål at varetage natur- og miljøbeskyttelse. Der er en klagefrist på 4 uger efter en tilladelse er meddelt. For mere information om klageregler og klageberettigede henvises til miljøbeskyttelsesloven. 26

27 Grundvand Vandplanen beskæftiger sig med, hvor meget grundvand der er til rådighed og Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse tager sig af grundvandets kvalitet og beskyttelse. Se mere om indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse i kapitel 7. Vandplanens retningslinjer sætter rammerne for, hvordan vi kan udnytte grundvandsforekomsterne, uden at skade selve grundvandet eller de naturtyper og overfladevande, der er afhængig af grundvandet. Befolkningens forbrug af drikkevand har højeste prioritet. Herefter er det vigtigt at naturtyper, søer og vandløb har nok grundvand. Hvis der er grundvand i overskud, kan kommunen give tilladelse til at indvinde vand til industrier, gartnerier og landbrug. Reguleringen sker ved vandplanens retningslinjer, som kommunen skal følge i sin sagsbehandling af for eksempel ansøgninger om indvinding af vand. Af vandplanens retningslinje 38c fremgår det, at der som udgangspunkt må anvendes 35% af det grundvand, der dannes hvert år, hvis man ikke vil overudnytte grundvandsressourcen. I oplandet til Odense Fjord er der 12 områder med grundvand. I den gældende vandplan er det angivet, at der ikke sker en overudnyttelse af grundvandet. Der er dog visse problemer med forurenede stoffer i flere af grundvandsforekomsterne. Disse problemer arbejder kommunen på at løse gennem bl.a. virksomhedstilsyn, tilsyn med jordforureninger og grundvandsbeskyttelsesplaner. 27

28 7. Forhold til anden relevant planlægning, lovgivning og andre kommunale initiativer I det følgende beskrives handleplanens forhold til kommuneplanen, spildevandsplanen, vandforsyningsplanen, indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, råstofplanen, de kommunale Natura handleplaner og Natura 2000-skovhandleplaner. Efter planlovens 11, stk. 4, nr. 4 og 6, er følgende sektorplaner bindende for kommuneplanen: Vandplanen, Natura 2000-planer, og handleplaner herfor. Derudover er den kommunale risikostyringsplan samt råstofplanen bindende for kommuneplanens indhold, jf. planlovens 11, stk. 4, nr. 5 og 7. Det er regionsrådene, der har ansvaret for at udarbejde en regional råstofplan for indvinding af og forsyning med råstoffer. Figur 7: Plansystemet efter strukturreformen anno 2007 (kilde: Planloven i Praksis) Kommuneplanen Kommunerne udarbejder kommuneplaner, der dels indeholder en beskrivelse af kommunens overordnede udvikling, dels tematisk opdelte retningslinjer for arealanvendelsen samt rammer for lokalplanlægningen. Kommuneplanen kan være med til at sikre, at vand- og naturindsatsen kommer til at ske i samspil med andre interesser i det åbne land. Mens kommuneplanen alene er bindende for kommunen, er lokalplaner bindende for borgernes/grundejernes fremtidige arealanvendelse inden for planens område. Der kan foretages ændringer i kommuneplantemaerne og/eller i rammer for lokalplanlægning, som fremmer målene i vandplanerne. Vandplanen for Odense Fjord giver Odense Kommune anledning til, at foretage følgende ændringer i Kommuneplan : 28

29 For at sikre, at det af kommuneplanen kommer til at fremgå, at vandplanens retningslinjer er bindende for den kommunale planlægning og enkeltsagsbehandling, vil redegørelserne i kommuneplanens afsnit om byudvikling (afsnit 3.2 Principper for byudvikling) og det åbne land (afsnit Status og ændringer) blive tilføjet tekst om dette. Kommuneplanen vil blive ændret, så vandplanens retningslinjer kommer til at fremgå direkte af kommuneplanen. Der vil blive tilføjet en henvisning til vandplanernes retningslinjer og indsatser i de relevante afsnit for det åbne land (afsnit 9.3 Byggeri og anlæg i det åbne land, 9.5 Grundvandsinteresser og Potentielle vådområder). Kommuneplanens generelle rammer vil ligeledes blive tilføjet tekst, der henviser til, at vandplanernes indsatser og retningslinjer er bindende for lokalplanlægningen. Inden for områder med særlige drikkevandsinteresser ligger der i kommuneplanen erhvervsområder, hvor der efter vandplanen skal tages særlige hensyn ved placering af grundvandstruende virksomheder. I kommuneplanens rammebestemmelser for hovedparten af disse områder er der allerede bestemmelser svarende til vandplanens retningslinjer. Der er enkelte rammeområder, hvor denne tekst mangler. Kommuneplanens rammeområder vil blive ændret, så bestemmelsen om sikring af grundvandet fremgår af alle rammeområderne, og sådan at der i alle rammeområderne tilføjes en generel henvisning til vandplanernes retningslinjer. De berørte rammeområder fremgår af nedenstående oversigt. Bydel Bolbro/Vesterbro Hjallese Højby Bellingebro Dyrup Bellinge Dalum Næsby Tarup Villestofte Korup Lumby Rammeområde 0.EB1, 0.EB2, 0.EB7, 8.EB20, 8.EB21 og 8.EB22 5.EA1, 5.EA2, 5.EA3, 5.EB5 og 5.EB6 5.EA20, 5.EB20 og 5.EB21 5.EB41 og 5.EB41 6.EA20, 6.EB21, 6.EB22, 6.EB23 og 6.EB24 6.EB1 7.EA1, 7.EA2 og 7.EB1 8.EA32, 10.EB1 og 10.EB2 8.EB1 og 8.EB30 8.EB10 8.EB11 og 9.EB1 11.EB1 Kommunens erhvervsområder er opdelt i EA-områder (industriområder), EB-områder (lettere industriområder) og EC-områder (Kontor- og serviceområder). Første ciffer i rammenummeret referer til kommuneplanområdet, hvor erhvervsområdet ligger, mens sidste ciffer er et løbenummer. Rammeområdets afgrænsning kan ses på den digitale kommuneplan på Odense Kommunes hjemmeside eller på PlansystemDK. 29