Dansk design. - en erhvervsøkonomisk analyse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk design. - en erhvervsøkonomisk analyse"

Transkript

1

2 Dansk design - en erhvervsøkonomisk analyse ANALYSE AF DE DANSKE KOMPETENCEKLYNGER

3

4 Forord Dansk design bør være et af de erhverv, dansk erhvervsliv skal bygge sin konkurrenceevne på i fremtiden. Design er et vidensintensivt og innovativt erhverv. Det er et støtteerhverv, som er meget afgørende for værdiskabelsen i erhvervslivet. Meget peger i retning af, at disse egenskaber bliver endnu vigtigere fremover. Af disse grunde er det væsentligt at sikre, at dansk design har stor konkurrencekraft. Netop i Danmark har vi en unik bredde i designkompetencerne. Der er ikke et specifikt designområde, som dominerer. Derimod er begrebet dansk design en fælles referenceramme for et bredt spektrum af designvirksomheder. I erhvervsøkonomisk forstand er der imidlertid ikke meget, der tyder på, at design står specielt stærkt i Danmark. Tværtimod er der flere, der peger på, at dansk design er gået i stå og hviler på laurbærrene fra storhedstiden i 50 erne, 60 erne og 70 erne. Derfor har Erhvervs- og Boligstyrelsen taget initiativ til at gennemføre den hidtil mest omfattende erhvervsøkonomiske analyse af dansk design. Analysen bygger på undersøgelser blandt danske designvirksomheder, brugere af designydelser samt fremtrædende designere og eksperter i både ind- og udland. Rapporten skal give en større viden om styrker, svagheder og mulige udviklingsveje for de danske designerhverv. Ambitionen er, at Danmark skal være et af verdens hovedcentre for design. Danmark skal være et naturligt valg, når virksomheder og andre aktører overvejer, hvor de skal placere deres designaktiviteter. Rapporten er udarbejdet af Oxford Research A/S med bistand fra Kim Meyer Andersen og Anna Bentzen, Kontrapunkt A/S, Christian Bjørn og Henrik Jeppesen, Christian Bjørn Design A/S, Morten Lund, Lunds Tekniska Högskola, Peter Lindstrøm, Oxford Insight A/S. Der skal gives en stor tak til de virksomheder og ressourcepersoner i ind- og udland, der tog sig tid til at deltage i undersøgelsen, samt til den referencegruppe, der har fulgt arbejdet med analysen (se bilag E). God læselyst. Marts 2003 Anders Kretzschmar Direktør

5

6 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Indledning Baggrund Afgrænsning Metode og disposition Portræt af dansk design: Erhvervsøkonomiske indikatorer Dansk design en lille branche i positiv udvikling Designbranchen er præget af enkeltmandsvirksomheder Designbranchens aktivitetsområdet Aftagerne: Hvem de er, og hvad de efterspørger Hvem efterspørger designydelser? Udvikling i efterspørgslen i de kommende år Brugernes tilfredshed med og effekter ved anvendelse af design Opsamling Portræt af dansk design: Kompetencer, ressourcer og internationalisering Virksomhederne søger både specialisering og bredde Adgang til ressourcer og kompetencer Adgang til arbejdskraft Behov for nye kompetencer Ledelse, markedsføring og kommunikation Ledelse con amore frem for virksomhedsudvikling Kommunikation i forhold til kunden Markedsføring Ikke sammenhæng mellem ambitioner og strategier International konkurrenceposition Internationale samarbejdsrelationer Virksomhedernes egen vurdering af international konkurrenceevne Opsamling Portræt af dansk design: Klyngesynergi Baggrund for vurdering af synergieffekter Udbredt socialt netværk i dansk design... 74

7 4.3 Gode faglige netværk men de kan udnyttes bedre Virksomhedssamarbejde Geografisk koncentrerede klyngedannelser Opsamling Internationale casestudier Dansk design set fra udlandet Globalt udsyn hvilke er verdens stærkeste designnationer? Hvilke regioner er førende i designverdenen? Milano London Holland San Francisco The Bay Area Tværgående konklusioner Opsamling Er dansk design en kompetenceklynge? Findes der en kompetenceklynge inden for dansk design? En potentiel kompetenceklynge Indsatsområder Den danske designbranches udfordringer Indsatsområder Bilag A Scenarier for Dansk Design Bilag B Klyngeprofiler for underbrancher Bilag C Analysens præmisser Bilag D Metoder Bilag E Kvalitative interview interviewpersoner og referencegruppe...183

8 Sammenfatning Design er viden og kreativitet. Det er kunstnerisk talent og inspiration kombineret med et klart fokus på strategisk virksomhedsudvikling. Det er ofte solister og små virksomheder baseret på pionerånd, kreativitet og engagement, men samtidig et erhverv, der er en vigtig rammebetingelse for alle andre producenter af såvel produkter som serviceog tjenesteydelser. Det er uddannede designere, men det er også arkitekter og ingeniører, økonomer og sociologer, psykologer og antropologer. Design er funky business. 1 Spørgsmålet er, om der er en kompetenceklynge i dansk design. 2 Har Danmark de rette forudsætninger for at understøtte en klyngedannelse, som kan sikre dansk design en stærk international konkurrenceevne? Og på hvilke områder er der behov for at styrke indsatsen? Der er to væsentlige grunde til, at det er særligt relevant at sætte erhvervsøkonomisk fokus på designerhvervene: Design som forudsætning for dansk erhvervslivs konkurrenceevne. Design er viden og kreativitet, der udfolder sig i kundens eget produkt og dermed i væsentlig grad bidrager til værdiskabelsen. Design kan være det, der gør forskellen på et standardprodukt og et konkurrencedygtigt produkt. Design som branche i sig selv. Design er et vidensintensivt, kreativt erhverv i vækst; netop den type erhverv, hvor Danmark må søge at skabe vækst og arbejdspladser fremover. Der er et klart erhvervsøkonomisk potentiale i at styrke design som erhverv i Danmark. Brugerne vurderer effekterne af designernes indsats meget højt både med hensyn til bløde effekter som forbedret 1 Begrebet funky business er introduceret i Funky Business, Børsens Forlag, København 2000, af Kjell A. Nordström & Jonas Ridderstråle, Handelshögskolan i Stockholm. Begrebet dækker en type virksomhed, som vil præge fremtiden. Mens virksomheder ellers er præget af hierarkier, standardløsninger og forudsigelighed, er en funky business videnintensiv, kreativ og uforudsigelig. En funky business er ofte præget af personligt engagement, men også af et højt professionelt og strategisk niveau. En funky business evner at arbejde i fleksible netværk med de bedste kompetencer og at give deres kunder en ekstra værdi i form af differentiering: Højt kvalificerede løsninger som ikke er set før. 2 Kompetenceklynger er et erhvervsøkonomisk begreb, som dækker over en branche, som i kraft af deres indbyrdes relationer skaber fælles kompetencer, der gør dem i stand til at producere med en højere værdi end gennemsnitlige virksomheder og brancher. Kompetenceklynger er typisk karakteriseret ved bl.a. en kritisk masse af virksomheder og arbejdspladser, høj internationaliseringsgrad, gode uddannelser og forskningsmiljøer, samt et tæt samspil mellem aktørerne som sikrer høj udnyttelse af de kvaliteter/kompetencer, der er til stede. Dansk Design en erhvervsøkonomisk analyse 7

9 image og markedsføring og med hensyn til mere kontante effekter som større omsætning. Brugerne er meget tilfredse med designydelserne og firmaerne, og de forventer at øge deres køb og brug af design i de kommende år. Design som branche er allerede i vækst og udvikling med et stigende antal firmaer, beskæftigede, omsætning og eksport. Uddannelserne er gode, det faglige niveau højt, og der er socialt netværk og fællesskabsfølelse mellem danske designvirksomheder. Men det er ikke tilstrækkeligt. Det er nemlig fortsat en meget lille branche med forholdsvis ringe internationalisering og samarbejdsrelationer som langt fra udnytter mulige synergieffekter optimalt. Analysen i denne rapport indikerer, at udviklingen af en designbranche i verdensklasse ikke kommer af sig selv. Særligt to forudsætninger skal på plads, for at potentialerne kan udnyttes bedre: Designvirksomhederne skal have de fornødne kompetencer til at drive højt kvalificeret, professionel virksomhed med stærk international konkurrenceevne og ikke mindst skal de have viljen til at omsætte kompetencerne til konkrete handlinger. Danmark skal tilbyde de bedst mulige rammer for at udnytte potentialerne. Det skal ske ved, at brancheforeninger, institutioner, offentlige initiativer og virksomhederne selv understøtter fælles ambitiøse og fremtidsorienterede initiativer som kan stimulere synergieffekter i dansk design. Det overordnede formål for undersøgelsen er at skabe vigtig ny viden, der forbedrer det strategiske beslutningsgrundlag. Den giver ny og opdateret viden, som understøtter de igangværende overvejelser om udviklingen af en kompetenceklynge på designområdet og det fortsatte arbejde med at videreudvikle regeringens designpolitik. Rapporten bygger på et omfattende datamateriale, herunder: Producentanalyse: En spørgeskemaundersøgelse med deltagelse af 180 designvirksomheder i Danmark Brugeranalyse: Telefoninterview med 1000 danske virksomheder om deres anvendelse af designere Kvalitative interview med over 30 danske designvirksomheder Internationale case-studier: Interview med nøglepersoner inden for design i USA, Holland, London og Milano Scenarioproces med inddragelse af virksomheder og andre væsentlige aktører fra dansk design. 8 Dansk Design en erhvervsøkonomisk analyse

10 Der findes ikke mange eksempler på erhvervsøkonomiske analyser af designerhverv. Der har derfor kun været begrænsede muligheder for at drage erfaringer fra lignende analyser i ind- og udland. Samlet udgør denne rapport den til dato mest omfattende analyse af erhvervsøkonomiske strukturer og udviklingstendenser i dansk design måske den mest omfattende gennemført noget sted i verden. I det følgende gennemgås hovedkonklusioner og -resultater fra analysen. Erhvervsstruktur i dansk design status, rammebetingelser og fremtidig efterspørgsel Analysen viser, at designbranchen i dag er en meget lille branche med små virksomheder, få beskæftigede, forholdsvis svag internationalisering og et bredt udbud af ydelser. Det er karakteristika som i erhvervsøkonomisk terminologi betegnes en umoden erhvervsstruktur. Konklusionen er imidlertid også, at der er en betydelig bevægelse i gang. Designbranchen er i hastig vækst, der er en ekstremt høj iværksættergrad og antallet af ansatte i branchen vokser hastigt i disse år om end fra et meget lavt udgangspunkt. Nøgletal for branchen viser bl.a.: Med hensyn til omsætning og eksport udgør designbranchen mindre end én promille af det samlede danske erhvervsliv. 90 procent af virksomhederne har 0-1 ansatte. Ganske få virksomheder har mere end 10 ansatte, og de allerstørste har omkring 50 ansatte. Der er ingen af de lokomotiver, som ellers hyppigt karakteriserer kompetenceklynger. Internationaliseringsgraden er forholdsvis lille: Eksporten er beskeden, og de internationale netværk og samarbejdsrelationer er svage. Der er kun ganske få, helt nye eksempler på, at danske designvirksomheder etablerer sig med afdelinger i udlandet. Analysen fokuserer også på det marked, som designvirksomhederne agerer på. Resultater fra undersøgelsen blandt erhvervsvirksomheder viser, at 36 procent af alle danske virksomheder med mere end 10 ansatte har købt designydelser inden for de seneste to år. I forhold til en lignende undersøgelse fra 1997 er der tale om en stigning fra 27 til 36 procent i antallet af virksomheder, som efterspørger designydelser. Denne stigning svarer ganske godt til forudsigelserne fra Der er dog ingen garanti for, at det udelukkende er designvirksomheder, der får glæde af væksten: Væksten vil være tilgængelig for tilgrænsende brancher, som søger at få del i markedet. Analysen giver samtidig stærke indikationer for, at efterspørgslen vil stige kraftigt i de kommende år; 25 procent af virksomhederne venter Dansk Design en erhvervsøkonomisk analyse 9

11 at deres efterspørgsel efter designydelser vil stige (4 procent venter at gøre mindre brug af designere). Denne aktuelle gunstige tendens bekræftes af designvirksomhederne selv. Undersøgelsen viser yderligere, at de virksomheder, der i dag køber designydelser, er særdeles godt tilfredse. Ikke mindre end 90 procent af designbrugerne er tilfredse eller meget tilfredse med designvirksomhedernes ydelser. Og kundernes vurdering af effekterne af designernes indsats er også positiv. Forbedret image er det væsentligste resultat, men samtidig vurderer en overraskende stor andel, at designernes indsats har haft en konkret positiv effekt på virksomhedens markedsandele og indtjening, se tabel A. Det er meget positivt, at design på dette punkt er på vej til at blive anerkendt som et væsentligt led i virksomhedernes konkurrenceevne. Tabel A. Effekter af at anvende designere Hvilke effekter har designydelserne givet udslag i? I % af brugere Bedre image 63 % Bedre kommunikation med kunderne 56 % Bedre konkurrenceevne 41 % Større markedsandele 35 % Større indtjening 35 % Omkostningsreduktion 9 % Har ikke givet udslag 5 % Ved ikke 5 % Det er for tidligt at bedømme 13 % Kilde: Brugerundersøgelse dec. 2000, spg 30. n=443 Designvirksomhederne ser generelt positivt på de eksisterende rammebetingelser og dansk designs internationale konkurrenceevne. En stor del af virksomhederne benytter sig af tiltag under den eksisterende designpolitik. Det drejer sig for eksempel om let adgang til rådgivning og information hos Dansk Design Center. Virksomhederne er ligeledes i overvejende grad tilfredse med adgangen til den nødvendige og velkvalificerede arbejdskraft, og med adgangen til den relevante viden og information. Omkring 60 procent af virksomhederne er tilfredse med disse rammebetingelser. 10 Dansk Design en erhvervsøkonomisk analyse

12 Barrierer: Strategi, ledelse og kommunikation Der er altså en række positive markedsmæssige og institutionelle forudsætninger for klyngedannelsen i dansk design. Spørgeskemaundersøgelser og uddybende interview viser imidlertid, at der er en række forhold, som i dag ikke fungerer tilfredsstillende. Der er tale om et sammenhængende problemfelt: Strategi, ledelse og kommunikation: Virksomhederne er i udpræget grad drevet af enkeltpersoners ofte meget personbundne ambitioner og præferencer. Det giver sig ofte udslag i forholdet til markedsføring, kommunikation med kunder og samarbejde med kolleger. Virksomhederne søger både specialisering og stor bredde. Det er problematisk, da langt de fleste virksomheder er for små til at kunne rumme alle specialiserede kompetencer. Samtidig søger virksomhederne i udpræget grad at løse opgaverne inden for egne rammer frem for at søge den bedste viden og de stærkeste kompetencer. Virksomhedernes strategier er hyppigere udtryk for drømme end målsætninger, der egentlig arbejdes hen mod. Selvforståelsen i branchen er præget af ansvarsfralæggelse i forhold til egen udvikling: Udviklingen af designerhvervet anses af mange som en offentlig opgave. Designvirksomhederne er ikke tilstrækkeligt professionelle med hensyn til virksomhedsledelse, planlægning, markedsføring og kommunikation, hvilket tilsammen er en barriere for vækst, kreativitet og nyskabelse. 50 procent af de danske designvirksomheder har den opfattelse, at deres egen virksomhed står stærkt i forhold til udenlandske konkurrenter. Desværre er det de færreste af virksomhederne, som rent faktisk udnytter mulighederne til at arbejde aktivt med internationalisering. Det tyder på en selvovervurdering af dansk designs internationale styrke eller at der er et stort uudnyttet potentiale. Disse konklusioner peger i retning af, at der er lang vej at gå, før vi for alvor kan tale om en dannelse af en stærk, sammenhængende branche. Imidlertid er der indikationer af, at der er nye strømninger på vej. Bag ovenstående konklusioner gemmer sig nemlig en stor spændvidde. I disse år startes en række nye virksomheder, som fokuserer stærkt på professionel ledelse, drift og kommunikation ud fra en klar strategi, som også rummer vækstmål. Disse er uden tvivl i mindretal, men er naturligvis i et erhvervsøkonomisk perspektiv langt de mest interessante. Dansk Design en erhvervsøkonomisk analyse 11

13 Netværk i dansk design En stærk klyngestruktur er karakteriseret ved, at virksomhederne opnår positive synergieffekter gennem spredning af viden og udnyttelse af de tilstedeværende kompetencer, primært gennem stærke og højt kvalificerede netværk. En væsentlig indikator for om der eksisterer en kompetenceklynge i et erhverv er, i hvilken udstrækning virksomhederne selv er bevidste om tilstedeværelsen af en særlig klyngestruktur. Virksomhederne er tilsyneladende splittede i opfattelsen af dette. Svarene viser, at 24 procent føler sig som en del af et netværk, 32 procent er delvis enig, mens 41 procent er uenige, se tabel B. Tabel B. Virksomhedernes egen vurdering om tilhørsforhold til et netværk i designbranchen Virksomhederne føler sig som en del af et netværk i designbranchen Virksomhederne er enige eller delvis enige med udsagnene 56 % Enig Delvis enig Ikke enig Ved ikke 24% 32% 41% 3% Kilde: Spørgeskemaundersøgelse, 2000, spg. 11, n =180 Interviewene understøtter, at der i øjeblikket ikke er en stærk og bredt funderet klyngestruktur i dansk design, men at der dog er en vis netværksfølelse, som kan danne grundlag for en fælles indsats for at styrke klyngedannelsen. Undersøgelsen viser, at: Der er et omfattende socialt netværk og et i hvert fald på overfladen godt kendskab til, hvad der foregår i erhvervet i Danmark. Ikke mindre end 75 procent af designvirksomhederne har et socialt netværk og tillid til virksomheder inden for designbranchen, mens 79 procent har et socialt netværk og tillid til virksomheder inden for deres eget fagområde. Resultaterne fra undersøgelsen viser også, at designvirksomhederne hyppigt er aktive deltagere i faglige netværk og arrangementer. Designvirksomhederne indgår ofte i samarbejde med andre virksomheder. Imidlertid er disse samarbejder ofte ikke særlig intensive. Der er således sjældent tale om faglige eller strategiske samarbejder mellem designvirksomheder, hvor det søges at udnytte hinandens specialiserede kompetencer til sammen at udvikle bedre produkter eller på anden måde skabe en stærkere konkurrenceevne. Det generelle indtryk, på baggrund af interview og spørgeskemaundersøgelse, er således, at der er sociale netværk og tendenser til en fælles forståelse - elementer som er meget positive og en forudsætning for 12 Dansk Design en erhvervsøkonomisk analyse

14 tilstedeværelsen af en kompetenceklynge. Men samtidig er de konkrete samarbejdsflader kun ringe udviklet. Dermed opstår der ikke en gensidigt inspirerende proces og en optimal udnyttelse af de stærke faglige kompetencer, der er til stede i dansk design. Der mangler den klyngesynergi, som normalt karakteriserer en kompetenceklynge. Internationale kompetenceklynger Danmark spiller ikke længere en væsentlig rolle i den internationale designverden. Tendensen peger i retning af, at danske designere ganske vist er værdsatte i udlandet, men at det er meget få, som udnytter mulighederne. Det er indtrykket på baggrund af en række interview med internationale designere og eksperter om deres syn på dansk designs aktuelle konkurrenceevne. Den gennemgående konklusion er: Dansk design trænger i disse år ikke igennem internationalt. Spørgsmålet er så, hvad der skal til for at understøtte en kompetenceklynge. Denne analyse har udvalgt fire af verdens førende designregioner for at få et indtryk af, hvilke faktorer der har været afgørende for skabelsen af en stærk international konkurrenceevne: I Milano-regionen har den geografiske lokalisering omkring et produktions- og distributionscenterværet determinerende for, at regionen har udviklet en særegen styrke på tværs af mange designområder, herunder både indretnings-, møbel-, mode- og produktdesign. I Holland er det i vid udstrækning den offentlige sektors efterspørgsel, der har trukket udviklingen af designerhvervet. Tæt tilknytning mellem uddannelser, designvirksomheder og industrien er desuden medvirkende til, at der er en stærk bevidsthed om værdien af design. I San Francisco-området er designvirksomhederne tæt koblede til det industrielle miljø. Designvirksomhederne har her haft fordel af høj efterspørgsel fra bl.a. elektronikindustrien. I London-området har det ligeledes været en stor efterspørgsel, som har drevet udviklingen, særligt fra den finansielle sektor og senere bl.a. fra detailhandlen. Strategi, ledelse og kommunikation er meget veludviklet. Sammenfattende viser de internationale case-studier, at ingen af de undersøgte regioner har en entydig kompetenceklynge. Hver region for sig har store styrker, som gør virksomhederne i stand til at profilere sig internationalt. Der er imidlertid ingen af regionerne, som kan fremvise alle de relevante indikatorer, som karakteriserer en kompetenceklynge. Dette tyder på, at der godt kan udvikle sig en styrkeposi- Dansk Design en erhvervsøkonomisk analyse 13

15 tion, uden at der findes en stærk klyngesynergi. Samtidig viser det, at der ikke findes en universel opskrift på, hvordan en designklynge bliver international stærk. De undersøgte internationale case-studier viser også, at regionernes konkurrencekraft ikke er resultat af en specifik erhvervsøkonomisk indsats. Udviklingen i disse regioner virker snarere tilfældig og historisk betinget. De internationale case-studier peger dog i retning af, at der er en række punkter, som er afgørende for udviklingen af særlige styrker i de undersøgte regioner: En høj og avanceret efterspørgsel efter designydelser. De undersøgte case-studier viser, at efterspørgslen kan have mange forskellige former. Det kan være den offentlige sektor eller enkelte industrisektorer, som driver efterspørgslen. Men volumen og kvaliteten af efterspørgslen har i alle cases været en afgørende faktor for designbranchens udvikling. Professionalisering/management er en afgørende faktor for virksomhedernes konkurrenceevne. Designvirksomhedernes evne til at arbejde i netværk baseret på faglige relationer er afgørende for at sikre videnudveksling. Internationalisering. Designvirksomhederne har internationalt udsyn. Det starter i uddannelserne og præger virksomhederne. Det vurderes som en væsentlig forudsætning for konkurrenceevnen. Eksporten er typisk ikke særlig stor, men de førende firmaer har ofte filialer i andre væsentlige designregioner Erhvervsstrukturen er også i udlandet præget af små virksomheder. Der er dog altid enkelte lokomotiver med mere end 100 ansatte, som kan give stabilitet og evner at arbejde tværfagligt. Samspil mellem designuddannelser og brugerne (kunderne). Der er stærk sammenhæng mellem uddannelser, designvirksomheder og brugere. Det vurderes som en væsentlig faktor, for at de designuddannede senere kan agere konkurrencedygtigt, og at brugerne (kunderne) er kvalificerede og bevidste om mulighederne i design. Designvirksomhederne er kommercielt indstillede forstået således, at de forholder sig til at være ét blandt mange led i en produktionsproces et led, som skal kæmpe for at overbevise kunderne om deres værdi. Designvirksomhedernes evne til at kommunikere egen kunnen og gøre sig synlige over for (potentielle) kunder spiller en vigtig rolle for virksomhedernes succes. Samlet konkluderer analysen, at der ikke entydigt kan tales om kompetenceklynger i traditionel erhvervsøkonomisk forstand. Virksomhederne er på den ene side præget af høj professionalisme og kvalitet i designvirksomhederne, gode uddannelser og avanceret efterspørgsel. 14 Dansk Design en erhvervsøkonomisk analyse

16 På den anden side præget af tilfældigheder, problemer med at opgradere viden og ubalance mellem virksomhedsstørrelser og stordriftsfordele. Det giver en tro på, at der ikke er så lang afstand fra dansk designs aktuelle position frem til de allerbedste. I et længere perspektiv er det ikke urealistisk at tro på, at Danmark kan komme op på siden af de stærkeste designregioner i verden. Er der en kompetenceklynge i dansk design? Design i Danmark er ikke så funky en business, som vi godt kunne ønske os. Der er ikke aktuelt det volumen og den sammenhængskraft, som er kendetegnende for en kompetenceklynge. Set i et erhvervsøkonomisk perspektiv er der klare indikationer på, at de tilstedeværende ressourcer og mulige synergieffekter ikke udnyttes tilstrækkeligt. Designerhvervet befinder sig tilsyneladende i en overgangsfase: Der er fortsat forholdsvis få arbejdspladser, og den direkte erhvervsøkonomiske betydning er beskeden. Specialiseringsgraden er ringe og kun de færreste virksomheder er internationaliserede. Omvendt er det en branche, som netop i disse år er under kraftig udvikling, bl.a. båret af en hastigt stigende efterspørgsel fra erhvervslivet, som bliver bevidst om designs betydning for virksomhedernes konkurrenceevne. Man kan sige, at design er under udvikling fra profession til erhverv. Der er ingen af de enkelte designområder, som skiller sig særligt ud. Derimod indikerer analysen, at designerhvervene hænger sammen på tværs, og at det netop er i de tværfaglige relationer, at potentialerne er størst. Samtidig er der en række kvaliteter til stede, som udgør et positivt fundament for at skabe en kompetenceklynge. Der er stærke faglige kompetencer, en stigende efterspørgsel og muligheder for fremover at skabe flere synergieffekter, end der findes i dag. Derfor konkluderer analysen, at der er en potentiel kompetenceklynge i dansk design.tabel C sammenfatter en række af de faktorer, som taler henholdsvis for og imod, at der er en kompetenceklynge i dansk design. Dansk Design en erhvervsøkonomisk analyse 15

17 Tabel C. Faktorer for og imod en kompetenceklynge i dansk design Faktorer der taler for, at der er en kompetenceklynge inden for designbranchen Faktorer der taler imod, at der er en kompetenceklynge inden for designbranchen Branchen er i kraftig vækst: flere firmaer, flere beskæftigede, stigende omsætning og eksport. Der er en branche i udvikling. Der er stor tilfredshed fra brugerne af designydelser: 90% er enten tilfredse eller meget tilfredse. Brugerne vurderer effekterne af designernes indsats højt, både med hensyn til bløde effekter som forbedret image og markedsføring og hårde effekter som større omsætning. Efterspørgselen ventes fortsat at stige i de kommende år. Det gælder inden for samtlige designområder (dog er der konkurrence fra andre brancher om at få del i væksten). Der er gode uddannelser og generelt et højt fagligt niveau. Der er et socialt netværk og fællesskabsfølelse blandt danske designvirksomheder. Dansk design er stadig et kendt internationalt varemærke. Der er en ny generation af virksomheder på vej med fokus på strategi, kommunikation og internationalisering. Det er en erhvervsøkonomisk meget lille branche. Umoden erhvervsstruktur: Mange meget små virksomheder med bredt ydelsesudbud. Ingen store virksomheder. Der er en forholdsvis lille internationaliseringsgrad. Eksporten er lille, og de internationale netværk og samarbejdsrelationer er svage. Mangler professionalisering: Virksomhedsledelse, planlægning, markedsføring og kommunikation med kunder og samarbejdspartnere er et sammenhængende problemfelt, som hæmmer vækst, kreativitet og nyskabelse. Der er generelt svage faglige og virksomhedsstrategiske samarbejdsrelationer mellem designvirksomhederne. Problematisk selvforståelse i branchen: Fralæggelse af ansvaret for egen udvikling samt overdrevet selvvurdering af dansk designs styrker. Uddannelser, designvirksomheder og brugere er ikke knyttet tilstrækkeligt sammen; hæmmer forståelse og kompetent anvendelse hos brugerne. Danmark har ikke aktuelt en stærk international profil. Indsatsområder: Hvilke initiativer kan fremme udviklingen af en stærk kompetenceklynge i dansk design? Analysen har vist, at dansk design ikke har en så stærk position, at branchen er berettiget til at blive kaldt en af Danmarks kompetenceklynger. Konklusionen i denne rapport er imidlertid positiv: Der er mange stærke kompetencer og, hvilket er særligt interessant i et fremadrettet perspektiv, potentialer for at udvikle branchen i gunstig retning. For at det kan ske, må der bygges videre på de nuværende styrker. Samtidig må der igangsættes en målrettet indsats for at styrke de områder, som i dag hæmmer designbranchens udvikling. Design i Danmark har potentialet til igen at blive internationalt førende. Hovedindsatsen for at rykke Danmark højere op i den globale designliga er designvirksomhedernes egen. Ingen steder i verden er det andre end designerne og deres virksomheder, uddannelser mv. selv, 16 Dansk Design en erhvervsøkonomisk analyse

18 som har haft ansvaret og æren for, at udvikle en designbranche i verdensklasse. Grundlæggende handler det om at træffe strategiske valg. Om ikke at ville være alt for alle, men om at definere ét blandt mange mulige forretningskoncepter for den enkelte designvirksomhed. Det handler også om ambitioner. Om designmæssige ambitioner, men også om forretningsmæssige ambitioner. Hvis designvirksomhederne er tilfredse med sig selv, når de kan forsørge deres ejere, ledere og medarbejdere på et niveau som alle andre virksomheder i Danmark, er der ikke det tilstrækkelige drive til at rykke op i superligaen. Der skal mere til. Når det er slået fast, så er der også brug for erhvervspolitiske initiativer til at understøtte ambitionerne blandt designere og designvirksomheder i Danmark. Analysen viser, at der ikke er ét, afgrænset område, som udgør et problemfelt. Problemfelterne berører et bredt spektrum af erhvervsstrukturer, efterspørgsel, kompetencer og netværksrelationer. Således er det relevant at rette initiativer mod et bredere spektrum af indsatsområder. Indsatsområderne omfatter derfor fire delområder, som udgør centrale udviklingsfaktorer: 1. Forbedring af netværksdannelse og samarbejdsrelationer 2. Avanceret efterspørgsel 3. Professionalisering af designvirksomheder 4. Uddannelse og forskning Tabel D. Oversigt over strategiske hovedspor eksempler Netværksdannelse og styrket samarbejde Avanceret efterspørgsel Professionalisering af designvirksomheder Uddannelse/forskning Idélaboratorier Digitale netværk Fora med fokus på faglighed Tværdisciplinære miljøer Offentlige initiativer som katalysator for opkvalificering af efterspørgslen Opkvalificering af kunder. Øge erhvervslivets kompetencer til at håndtere designydelser Kompetenceudvikling: Virksomhedsledelse, markedsføring og kommunikation Langsigtede, offensive strategier Internationalisering Certificering Kobling mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner Uddannelsesinstitutionerne bør tilbyde virksomhedsrelaterede serviceydelser Kilde: Oxford Research Det er inden for disse indsatsområder, en indsats kan forventes at have størst effekt på udvikling af klyngesynergi og konkurrenceevne for den Dansk Design en erhvervsøkonomisk analyse 17

19 danske designbranche. En del af forudsætningerne for at skabe en stærk klynge er altså til stede. Det betyder, at det er umagen værd at gøre en indsats. Det vil være en stor fejltagelse, at overse dansk design blot fordi branchen på nuværende tidspunkt endnu ikke er fuldt udviklet. Det er måske netop her, der ligger det største potentiale. 18 Dansk Design en erhvervsøkonomisk analyse

20 1 Indledning Design har i mange år været en profession, men er i stigende grad også et erhverv. Designpolitik har koncentreret sig om at styrke uddannelserne og forskningen på den ene side og erhvervslivets brug af design på den anden side. Det har været en rigtig og nødvendig indsats. Baseret på den viden og kunnen, som er i professionen, er der også etableret en lang række, dog fortrinsvis mindre, designvirksomheder. Spørgsmålet er imidlertid, om der, foruden de professionelle kvaliteter, også er udviklet en erhvervsøkonomisk styrke, som berettiger en yderligere erhvervspolitisk satsning på design som erhverv. Spørgsmålet er dernæst, hvilken erhvervspolitisk satsning der i givet fald skal til for, at Danmark også erhvervsøkonomisk kan være blandt de globalt førende regioner på udvalgte designområder. Hidtidige analyser har således konkluderet, at design endnu ikke har en erhvervsøkonomisk styrke, så området kan regnes blandt Danmarks spidskompetencer de såkaldte kompetenceklynger. 1 Analyserne har imidlertid haft en meget generel karakter, som kan have haft svært ved at indfange de erhvervsøkonomiske styrker som gør sig gældende specifikt for design. Netop fordi design er relativt nyt som erhverv, kan det være ganske svært at afgrænse og definere på samme måde som andre erhverv. Derfor sætter denne analyse fokus på design som kompetenceklynge. I dette indledende kapitel uddybes baggrunden for analysen, dens perspektiv og formål. Dernæst præsenteres den afgrænsning af erhvervsområdet design, som er valgt i analysen. Endelig introduceres de valgte analysemetoder samt disponeringen af den foreliggende rapport. 1.1 Baggrund Design i Danmark har stolte traditioner og er kendt i udlandet. Ikke mindst på møbel- og indretningsområdet fremstilles produkter, hvor den primære konkurrencestyrke netop er deres design. Det gælder også indenfor mode, elektronik, legetøj og mange andre brancher. Den stærke position, som Danmark har på designområdet, tilskrives ofte tilknytning til en håndværksmæssig tradition. Dette blev bakket 1 Erhvervsfremme Styrelsen (nu Erhvervs- og Boligstyrelsen) Kompetenceklynger i dansk erhvervsliv en ny brik i erhvervspolitikken, København 2001 Dansk Design en erhvervsøkonomisk analyse 19

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Uddannelse I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011 Oxford Research A/S, november PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER Udført for Danske Universiteter Forfatter: r Sidst gemt: 21-11- 09:56:00 Sidst udskrevet: 21-11- 09:56:00 S:\Tilknyttede

Læs mere

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater PROJEKT LYSLYD Spørgeskema Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater Der gennemføres en kortlægning af omfanget af virksomheder, arbejdspladser, omsætning samt forskning

Læs mere

Uddannelse SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Uddannelse SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Uddannelse I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering N OTAT Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering I dette notat er sammenfattet hovedpunkterne i de politiske fokuspunkter for

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: kl-oem Faktapapir om kultur-

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Kortlægning af de kreative erhverv i Region Midtjylland

Kortlægning af de kreative erhverv i Region Midtjylland Kortlægning af de kreative erhverv i Region Midtjylland De seks kreative brancher i tal Del 3 Analyse udarbejdet af Konsulentfirmaet NyX for Kulturby 2017 og Region Midtjylland 2009-2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

Viden, vækst og vilje Iværksætteri

Viden, vækst og vilje Iværksætteri Viden, vækst og vilje Iværksætteri ErhvervslederForum Handlingsplan i Aalborg Samarbejdet 2011-2014 ERHVERVSLIVETS VÆKSTLAG Med udgangspunkt i erhvervsstrategien Viden, vækst og vilje er der udarbejdet

Læs mere

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 27. oktober 2010 Kulturministeriets videregående uddannelser har med afsæt i de to seneste politiske fireårige aftaler dækkende

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Venturefinansierede virksomheder i Danmark

Venturefinansierede virksomheder i Danmark APRIL 2014 Venturefinansierede virksomheder i Danmark Hvem er de? Og hvem er personerne bag? Hvad investerer danske VC ere i? Denne analyse giver et indblik i, hvordan ventureinvestorernes præferencer

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Den grafiske branche hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Marts 2014 Indhold Undersøgelsens hovedkonklusioner... 3 Baggrund... 3 Undersøgelsen...

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 7 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 8 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst April 2012 2 Højtuddannedes værdi Resume De fleste privatansatte i Danmark arbejder

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Business Horsens. Tilfredshedsundersøgelse. Marts 2013

Business Horsens. Tilfredshedsundersøgelse. Marts 2013 Business Horsens Tilfredshedsundersøgelse Marts 2013 Generelt om undersøgelsen Tabel 1: Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30.1 21.3.2013 Målgruppe: 644 virksomheder i Horsens kommune

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Hjørring ErhvervsCenter. Tilfredshedsundersøgelse

Hjørring ErhvervsCenter. Tilfredshedsundersøgelse Hjørring ErhvervsCenter Tilfredshedsundersøgelse Januar 2010 Generelt om undersøgelsen Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 19. jan 1. feb 2010 Målgruppe: Virksomheder i Hjørring Kommune

Læs mere

Vækst og erhvervsudvikling via folkebibliotekerne. Afsluttende projektrapport for VICTOR ALBECKS VEJ 1 8000 AARHUS C

Vækst og erhvervsudvikling via folkebibliotekerne. Afsluttende projektrapport for VICTOR ALBECKS VEJ 1 8000 AARHUS C VICTOR ALBECKS VEJ 1 8000 AARHUS C 8946 2022 sb@statsbiblioteket.dk www.statsbiblioteket.dk Danske Bank 02164069038514 CVR/SE 1010 0682 EAN 5798000791084 DIREKTE 0000 0000 MOBIL 0000 0000 nkf@statsbiblioteket.dk

Læs mere

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl VÆKSTHUS SYDDANMARK Gør udfordringer til muligheder Peter Rosendahl OPGAVE OG MÅLGRUPPE Målgruppen er virksomheder med høje vækstambitioner 20% Mindst 5 ansatte og ambition 20% årlig vækst 3 år i træk

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Erhvervs- og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted

Erhvervs- og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted November 2009 Erhvervs- og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted Udarbejdet for Energi Horsens www.damvad.dk Indhold 1 SAMMENFATNING... 2 1.1 Hovedresultater fra analyserne... 2 2 INDLEDNING... 4 3 STATISTISK

Læs mere

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 19.12.2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Erhvervspolitikkens opbygning... 4 Kommunale rammevilkår Den fælles platform...

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Virksomheder i klynger

Virksomheder i klynger Virksomheder i klynger Deltagelse, organisering, udbytte og innovation Rapport 2010 Thomas Schøtt, Ph.d., Lektor Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse Syddansk Universitet 6000 Kolding Virksomheder

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Indledning En ny strategi for iværksætterindsatsen skal sikre en styrket og sammenhængende indsats, der skaber flere nye iværksættere, vækstvirksomheder

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kolding, den 10. november 2014 KEN BAGGRUND Dette notat er udarbejdet i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af kandidater til stillingen

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark

Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark H A N D L I N G S P L A N O F F E N S I V G L O B A L M A R K E D S F Ø R I N G A F D A N M A R K Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER METODENOTAT

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER METODENOTAT UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER METODENOTAT INDLEDNING OG OPERATIONALISERING Undersøgelsen er gennemført som en telefonisk spørgeskemaundersøgelse af Epinion i december 2013. Undersøgelsen

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder

Læs mere

Strategi for samarbejde med virksomheder

Strategi for samarbejde med virksomheder Strategi for samarbejde med virksomheder Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE 2015 ARBEJDSKRAFT ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 MANGEL PÅ REGULÆR ARBEJDSKRAFT... 4 MANGEL PÅ LÆRLINGE, PRAKTIKANTER ELLER ELEVER... 7 KONJUNKTURSITUATION... 9 METODE...

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1 Medlemsundersøgelse 13 Side 1 Til: Fra: Hovedbestyrelsen Sekretariatet Notat 9.september 13 IDA Medlemsundersøgelse 13 IDA har i august 13 gennemført en undersøgelse af medlemmernes tilfredshed med IDA.

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Stadig flere jobannoncer på nettet København den 26..2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

Analyse af Automationspotentiale

Analyse af Automationspotentiale Analyse af Automationspotentiale Hos produktionsvirksomheder i Region Syddanmark Executive Summary Udarbejdet for vækstforum Region Syddanmark Af Blue Ocean Robotics 2013 Passionate Robotics Business Entrepreneurs

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

COPENHAGEN EXPAND & RETAIN AFTERCARE

COPENHAGEN EXPAND & RETAIN AFTERCARE COPENHAGEN EXPAND & RETAIN AFTERCARE DISPOSITION Hvad er Aftercare? Analyser Segmentering Målsætninger for arbejdet Få større resultater Hvordan kan jeg komme i gang mandag morgen? 2 AFTERCARE HVAD ER

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

Design skaber værdi. Udbredelse og effekter af design

Design skaber værdi. Udbredelse og effekter af design Design skaber værdi Udbredelse og effekter af design September 2008 Design skaber værdi Udbredelse og effekter af design Indholdsfortegnelse Forord 5 1. Begrebsafklaring og overblik 7 1.1. Hvad er design?

Læs mere

1. Indledning... 4 2. Visioner... 5 3. Forslag til strategiske indsatsområder... 6

1. Indledning... 4 2. Visioner... 5 3. Forslag til strategiske indsatsområder... 6 Indhold 1. Indledning... 4 2. Visioner... 5 3. Forslag til strategiske indsatsområder... 6 3.1 Alle medborgeres resurser skal have mulighed for at blive brugt gennem et aktivt medborgerskab... 6 3.2 Fremtidens

Læs mere

Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme

Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme Notat Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme Indledning Dette notat sætter fokus på optimering af det danske erhvervsfremmesystem. Erhvervsfremmesystemet har til formål at understøtte

Læs mere

Direktør Fagligt Center FSR danske revisorer

Direktør Fagligt Center FSR danske revisorer Direktør Fagligt Center FSR danske revisorer Kjerulf & Partnere A/S Executive search & selection 2 Præsentation Dette materiale er udarbejdet i forbindelse med Kjerulf & Partneres medvirken ved rekruttering

Læs mere

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Januar 2013 Rapport #03 DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfattere: Partner Martin H. Thelle Partner Sigurd Næss-Schmidt Economist

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 2.2.27 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere