Dansk design. - en erhvervsøkonomisk analyse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk design. - en erhvervsøkonomisk analyse"

Transkript

1

2 Dansk design - en erhvervsøkonomisk analyse ANALYSE AF DE DANSKE KOMPETENCEKLYNGER

3

4 Forord Dansk design bør være et af de erhverv, dansk erhvervsliv skal bygge sin konkurrenceevne på i fremtiden. Design er et vidensintensivt og innovativt erhverv. Det er et støtteerhverv, som er meget afgørende for værdiskabelsen i erhvervslivet. Meget peger i retning af, at disse egenskaber bliver endnu vigtigere fremover. Af disse grunde er det væsentligt at sikre, at dansk design har stor konkurrencekraft. Netop i Danmark har vi en unik bredde i designkompetencerne. Der er ikke et specifikt designområde, som dominerer. Derimod er begrebet dansk design en fælles referenceramme for et bredt spektrum af designvirksomheder. I erhvervsøkonomisk forstand er der imidlertid ikke meget, der tyder på, at design står specielt stærkt i Danmark. Tværtimod er der flere, der peger på, at dansk design er gået i stå og hviler på laurbærrene fra storhedstiden i 50 erne, 60 erne og 70 erne. Derfor har Erhvervs- og Boligstyrelsen taget initiativ til at gennemføre den hidtil mest omfattende erhvervsøkonomiske analyse af dansk design. Analysen bygger på undersøgelser blandt danske designvirksomheder, brugere af designydelser samt fremtrædende designere og eksperter i både ind- og udland. Rapporten skal give en større viden om styrker, svagheder og mulige udviklingsveje for de danske designerhverv. Ambitionen er, at Danmark skal være et af verdens hovedcentre for design. Danmark skal være et naturligt valg, når virksomheder og andre aktører overvejer, hvor de skal placere deres designaktiviteter. Rapporten er udarbejdet af Oxford Research A/S med bistand fra Kim Meyer Andersen og Anna Bentzen, Kontrapunkt A/S, Christian Bjørn og Henrik Jeppesen, Christian Bjørn Design A/S, Morten Lund, Lunds Tekniska Högskola, Peter Lindstrøm, Oxford Insight A/S. Der skal gives en stor tak til de virksomheder og ressourcepersoner i ind- og udland, der tog sig tid til at deltage i undersøgelsen, samt til den referencegruppe, der har fulgt arbejdet med analysen (se bilag E). God læselyst. Marts 2003 Anders Kretzschmar Direktør

5

6 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Indledning Baggrund Afgrænsning Metode og disposition Portræt af dansk design: Erhvervsøkonomiske indikatorer Dansk design en lille branche i positiv udvikling Designbranchen er præget af enkeltmandsvirksomheder Designbranchens aktivitetsområdet Aftagerne: Hvem de er, og hvad de efterspørger Hvem efterspørger designydelser? Udvikling i efterspørgslen i de kommende år Brugernes tilfredshed med og effekter ved anvendelse af design Opsamling Portræt af dansk design: Kompetencer, ressourcer og internationalisering Virksomhederne søger både specialisering og bredde Adgang til ressourcer og kompetencer Adgang til arbejdskraft Behov for nye kompetencer Ledelse, markedsføring og kommunikation Ledelse con amore frem for virksomhedsudvikling Kommunikation i forhold til kunden Markedsføring Ikke sammenhæng mellem ambitioner og strategier International konkurrenceposition Internationale samarbejdsrelationer Virksomhedernes egen vurdering af international konkurrenceevne Opsamling Portræt af dansk design: Klyngesynergi Baggrund for vurdering af synergieffekter Udbredt socialt netværk i dansk design... 74

7 4.3 Gode faglige netværk men de kan udnyttes bedre Virksomhedssamarbejde Geografisk koncentrerede klyngedannelser Opsamling Internationale casestudier Dansk design set fra udlandet Globalt udsyn hvilke er verdens stærkeste designnationer? Hvilke regioner er førende i designverdenen? Milano London Holland San Francisco The Bay Area Tværgående konklusioner Opsamling Er dansk design en kompetenceklynge? Findes der en kompetenceklynge inden for dansk design? En potentiel kompetenceklynge Indsatsområder Den danske designbranches udfordringer Indsatsområder Bilag A Scenarier for Dansk Design Bilag B Klyngeprofiler for underbrancher Bilag C Analysens præmisser Bilag D Metoder Bilag E Kvalitative interview interviewpersoner og referencegruppe...183

8 Sammenfatning Design er viden og kreativitet. Det er kunstnerisk talent og inspiration kombineret med et klart fokus på strategisk virksomhedsudvikling. Det er ofte solister og små virksomheder baseret på pionerånd, kreativitet og engagement, men samtidig et erhverv, der er en vigtig rammebetingelse for alle andre producenter af såvel produkter som serviceog tjenesteydelser. Det er uddannede designere, men det er også arkitekter og ingeniører, økonomer og sociologer, psykologer og antropologer. Design er funky business. 1 Spørgsmålet er, om der er en kompetenceklynge i dansk design. 2 Har Danmark de rette forudsætninger for at understøtte en klyngedannelse, som kan sikre dansk design en stærk international konkurrenceevne? Og på hvilke områder er der behov for at styrke indsatsen? Der er to væsentlige grunde til, at det er særligt relevant at sætte erhvervsøkonomisk fokus på designerhvervene: Design som forudsætning for dansk erhvervslivs konkurrenceevne. Design er viden og kreativitet, der udfolder sig i kundens eget produkt og dermed i væsentlig grad bidrager til værdiskabelsen. Design kan være det, der gør forskellen på et standardprodukt og et konkurrencedygtigt produkt. Design som branche i sig selv. Design er et vidensintensivt, kreativt erhverv i vækst; netop den type erhverv, hvor Danmark må søge at skabe vækst og arbejdspladser fremover. Der er et klart erhvervsøkonomisk potentiale i at styrke design som erhverv i Danmark. Brugerne vurderer effekterne af designernes indsats meget højt både med hensyn til bløde effekter som forbedret 1 Begrebet funky business er introduceret i Funky Business, Børsens Forlag, København 2000, af Kjell A. Nordström & Jonas Ridderstråle, Handelshögskolan i Stockholm. Begrebet dækker en type virksomhed, som vil præge fremtiden. Mens virksomheder ellers er præget af hierarkier, standardløsninger og forudsigelighed, er en funky business videnintensiv, kreativ og uforudsigelig. En funky business er ofte præget af personligt engagement, men også af et højt professionelt og strategisk niveau. En funky business evner at arbejde i fleksible netværk med de bedste kompetencer og at give deres kunder en ekstra værdi i form af differentiering: Højt kvalificerede løsninger som ikke er set før. 2 Kompetenceklynger er et erhvervsøkonomisk begreb, som dækker over en branche, som i kraft af deres indbyrdes relationer skaber fælles kompetencer, der gør dem i stand til at producere med en højere værdi end gennemsnitlige virksomheder og brancher. Kompetenceklynger er typisk karakteriseret ved bl.a. en kritisk masse af virksomheder og arbejdspladser, høj internationaliseringsgrad, gode uddannelser og forskningsmiljøer, samt et tæt samspil mellem aktørerne som sikrer høj udnyttelse af de kvaliteter/kompetencer, der er til stede. Dansk Design en erhvervsøkonomisk analyse 7

9 image og markedsføring og med hensyn til mere kontante effekter som større omsætning. Brugerne er meget tilfredse med designydelserne og firmaerne, og de forventer at øge deres køb og brug af design i de kommende år. Design som branche er allerede i vækst og udvikling med et stigende antal firmaer, beskæftigede, omsætning og eksport. Uddannelserne er gode, det faglige niveau højt, og der er socialt netværk og fællesskabsfølelse mellem danske designvirksomheder. Men det er ikke tilstrækkeligt. Det er nemlig fortsat en meget lille branche med forholdsvis ringe internationalisering og samarbejdsrelationer som langt fra udnytter mulige synergieffekter optimalt. Analysen i denne rapport indikerer, at udviklingen af en designbranche i verdensklasse ikke kommer af sig selv. Særligt to forudsætninger skal på plads, for at potentialerne kan udnyttes bedre: Designvirksomhederne skal have de fornødne kompetencer til at drive højt kvalificeret, professionel virksomhed med stærk international konkurrenceevne og ikke mindst skal de have viljen til at omsætte kompetencerne til konkrete handlinger. Danmark skal tilbyde de bedst mulige rammer for at udnytte potentialerne. Det skal ske ved, at brancheforeninger, institutioner, offentlige initiativer og virksomhederne selv understøtter fælles ambitiøse og fremtidsorienterede initiativer som kan stimulere synergieffekter i dansk design. Det overordnede formål for undersøgelsen er at skabe vigtig ny viden, der forbedrer det strategiske beslutningsgrundlag. Den giver ny og opdateret viden, som understøtter de igangværende overvejelser om udviklingen af en kompetenceklynge på designområdet og det fortsatte arbejde med at videreudvikle regeringens designpolitik. Rapporten bygger på et omfattende datamateriale, herunder: Producentanalyse: En spørgeskemaundersøgelse med deltagelse af 180 designvirksomheder i Danmark Brugeranalyse: Telefoninterview med 1000 danske virksomheder om deres anvendelse af designere Kvalitative interview med over 30 danske designvirksomheder Internationale case-studier: Interview med nøglepersoner inden for design i USA, Holland, London og Milano Scenarioproces med inddragelse af virksomheder og andre væsentlige aktører fra dansk design. 8 Dansk Design en erhvervsøkonomisk analyse

10 Der findes ikke mange eksempler på erhvervsøkonomiske analyser af designerhverv. Der har derfor kun været begrænsede muligheder for at drage erfaringer fra lignende analyser i ind- og udland. Samlet udgør denne rapport den til dato mest omfattende analyse af erhvervsøkonomiske strukturer og udviklingstendenser i dansk design måske den mest omfattende gennemført noget sted i verden. I det følgende gennemgås hovedkonklusioner og -resultater fra analysen. Erhvervsstruktur i dansk design status, rammebetingelser og fremtidig efterspørgsel Analysen viser, at designbranchen i dag er en meget lille branche med små virksomheder, få beskæftigede, forholdsvis svag internationalisering og et bredt udbud af ydelser. Det er karakteristika som i erhvervsøkonomisk terminologi betegnes en umoden erhvervsstruktur. Konklusionen er imidlertid også, at der er en betydelig bevægelse i gang. Designbranchen er i hastig vækst, der er en ekstremt høj iværksættergrad og antallet af ansatte i branchen vokser hastigt i disse år om end fra et meget lavt udgangspunkt. Nøgletal for branchen viser bl.a.: Med hensyn til omsætning og eksport udgør designbranchen mindre end én promille af det samlede danske erhvervsliv. 90 procent af virksomhederne har 0-1 ansatte. Ganske få virksomheder har mere end 10 ansatte, og de allerstørste har omkring 50 ansatte. Der er ingen af de lokomotiver, som ellers hyppigt karakteriserer kompetenceklynger. Internationaliseringsgraden er forholdsvis lille: Eksporten er beskeden, og de internationale netværk og samarbejdsrelationer er svage. Der er kun ganske få, helt nye eksempler på, at danske designvirksomheder etablerer sig med afdelinger i udlandet. Analysen fokuserer også på det marked, som designvirksomhederne agerer på. Resultater fra undersøgelsen blandt erhvervsvirksomheder viser, at 36 procent af alle danske virksomheder med mere end 10 ansatte har købt designydelser inden for de seneste to år. I forhold til en lignende undersøgelse fra 1997 er der tale om en stigning fra 27 til 36 procent i antallet af virksomheder, som efterspørger designydelser. Denne stigning svarer ganske godt til forudsigelserne fra Der er dog ingen garanti for, at det udelukkende er designvirksomheder, der får glæde af væksten: Væksten vil være tilgængelig for tilgrænsende brancher, som søger at få del i markedet. Analysen giver samtidig stærke indikationer for, at efterspørgslen vil stige kraftigt i de kommende år; 25 procent af virksomhederne venter Dansk Design en erhvervsøkonomisk analyse 9

11 at deres efterspørgsel efter designydelser vil stige (4 procent venter at gøre mindre brug af designere). Denne aktuelle gunstige tendens bekræftes af designvirksomhederne selv. Undersøgelsen viser yderligere, at de virksomheder, der i dag køber designydelser, er særdeles godt tilfredse. Ikke mindre end 90 procent af designbrugerne er tilfredse eller meget tilfredse med designvirksomhedernes ydelser. Og kundernes vurdering af effekterne af designernes indsats er også positiv. Forbedret image er det væsentligste resultat, men samtidig vurderer en overraskende stor andel, at designernes indsats har haft en konkret positiv effekt på virksomhedens markedsandele og indtjening, se tabel A. Det er meget positivt, at design på dette punkt er på vej til at blive anerkendt som et væsentligt led i virksomhedernes konkurrenceevne. Tabel A. Effekter af at anvende designere Hvilke effekter har designydelserne givet udslag i? I % af brugere Bedre image 63 % Bedre kommunikation med kunderne 56 % Bedre konkurrenceevne 41 % Større markedsandele 35 % Større indtjening 35 % Omkostningsreduktion 9 % Har ikke givet udslag 5 % Ved ikke 5 % Det er for tidligt at bedømme 13 % Kilde: Brugerundersøgelse dec. 2000, spg 30. n=443 Designvirksomhederne ser generelt positivt på de eksisterende rammebetingelser og dansk designs internationale konkurrenceevne. En stor del af virksomhederne benytter sig af tiltag under den eksisterende designpolitik. Det drejer sig for eksempel om let adgang til rådgivning og information hos Dansk Design Center. Virksomhederne er ligeledes i overvejende grad tilfredse med adgangen til den nødvendige og velkvalificerede arbejdskraft, og med adgangen til den relevante viden og information. Omkring 60 procent af virksomhederne er tilfredse med disse rammebetingelser. 10 Dansk Design en erhvervsøkonomisk analyse

12 Barrierer: Strategi, ledelse og kommunikation Der er altså en række positive markedsmæssige og institutionelle forudsætninger for klyngedannelsen i dansk design. Spørgeskemaundersøgelser og uddybende interview viser imidlertid, at der er en række forhold, som i dag ikke fungerer tilfredsstillende. Der er tale om et sammenhængende problemfelt: Strategi, ledelse og kommunikation: Virksomhederne er i udpræget grad drevet af enkeltpersoners ofte meget personbundne ambitioner og præferencer. Det giver sig ofte udslag i forholdet til markedsføring, kommunikation med kunder og samarbejde med kolleger. Virksomhederne søger både specialisering og stor bredde. Det er problematisk, da langt de fleste virksomheder er for små til at kunne rumme alle specialiserede kompetencer. Samtidig søger virksomhederne i udpræget grad at løse opgaverne inden for egne rammer frem for at søge den bedste viden og de stærkeste kompetencer. Virksomhedernes strategier er hyppigere udtryk for drømme end målsætninger, der egentlig arbejdes hen mod. Selvforståelsen i branchen er præget af ansvarsfralæggelse i forhold til egen udvikling: Udviklingen af designerhvervet anses af mange som en offentlig opgave. Designvirksomhederne er ikke tilstrækkeligt professionelle med hensyn til virksomhedsledelse, planlægning, markedsføring og kommunikation, hvilket tilsammen er en barriere for vækst, kreativitet og nyskabelse. 50 procent af de danske designvirksomheder har den opfattelse, at deres egen virksomhed står stærkt i forhold til udenlandske konkurrenter. Desværre er det de færreste af virksomhederne, som rent faktisk udnytter mulighederne til at arbejde aktivt med internationalisering. Det tyder på en selvovervurdering af dansk designs internationale styrke eller at der er et stort uudnyttet potentiale. Disse konklusioner peger i retning af, at der er lang vej at gå, før vi for alvor kan tale om en dannelse af en stærk, sammenhængende branche. Imidlertid er der indikationer af, at der er nye strømninger på vej. Bag ovenstående konklusioner gemmer sig nemlig en stor spændvidde. I disse år startes en række nye virksomheder, som fokuserer stærkt på professionel ledelse, drift og kommunikation ud fra en klar strategi, som også rummer vækstmål. Disse er uden tvivl i mindretal, men er naturligvis i et erhvervsøkonomisk perspektiv langt de mest interessante. Dansk Design en erhvervsøkonomisk analyse 11

13 Netværk i dansk design En stærk klyngestruktur er karakteriseret ved, at virksomhederne opnår positive synergieffekter gennem spredning af viden og udnyttelse af de tilstedeværende kompetencer, primært gennem stærke og højt kvalificerede netværk. En væsentlig indikator for om der eksisterer en kompetenceklynge i et erhverv er, i hvilken udstrækning virksomhederne selv er bevidste om tilstedeværelsen af en særlig klyngestruktur. Virksomhederne er tilsyneladende splittede i opfattelsen af dette. Svarene viser, at 24 procent føler sig som en del af et netværk, 32 procent er delvis enig, mens 41 procent er uenige, se tabel B. Tabel B. Virksomhedernes egen vurdering om tilhørsforhold til et netværk i designbranchen Virksomhederne føler sig som en del af et netværk i designbranchen Virksomhederne er enige eller delvis enige med udsagnene 56 % Enig Delvis enig Ikke enig Ved ikke 24% 32% 41% 3% Kilde: Spørgeskemaundersøgelse, 2000, spg. 11, n =180 Interviewene understøtter, at der i øjeblikket ikke er en stærk og bredt funderet klyngestruktur i dansk design, men at der dog er en vis netværksfølelse, som kan danne grundlag for en fælles indsats for at styrke klyngedannelsen. Undersøgelsen viser, at: Der er et omfattende socialt netværk og et i hvert fald på overfladen godt kendskab til, hvad der foregår i erhvervet i Danmark. Ikke mindre end 75 procent af designvirksomhederne har et socialt netværk og tillid til virksomheder inden for designbranchen, mens 79 procent har et socialt netværk og tillid til virksomheder inden for deres eget fagområde. Resultaterne fra undersøgelsen viser også, at designvirksomhederne hyppigt er aktive deltagere i faglige netværk og arrangementer. Designvirksomhederne indgår ofte i samarbejde med andre virksomheder. Imidlertid er disse samarbejder ofte ikke særlig intensive. Der er således sjældent tale om faglige eller strategiske samarbejder mellem designvirksomheder, hvor det søges at udnytte hinandens specialiserede kompetencer til sammen at udvikle bedre produkter eller på anden måde skabe en stærkere konkurrenceevne. Det generelle indtryk, på baggrund af interview og spørgeskemaundersøgelse, er således, at der er sociale netværk og tendenser til en fælles forståelse - elementer som er meget positive og en forudsætning for 12 Dansk Design en erhvervsøkonomisk analyse

14 tilstedeværelsen af en kompetenceklynge. Men samtidig er de konkrete samarbejdsflader kun ringe udviklet. Dermed opstår der ikke en gensidigt inspirerende proces og en optimal udnyttelse af de stærke faglige kompetencer, der er til stede i dansk design. Der mangler den klyngesynergi, som normalt karakteriserer en kompetenceklynge. Internationale kompetenceklynger Danmark spiller ikke længere en væsentlig rolle i den internationale designverden. Tendensen peger i retning af, at danske designere ganske vist er værdsatte i udlandet, men at det er meget få, som udnytter mulighederne. Det er indtrykket på baggrund af en række interview med internationale designere og eksperter om deres syn på dansk designs aktuelle konkurrenceevne. Den gennemgående konklusion er: Dansk design trænger i disse år ikke igennem internationalt. Spørgsmålet er så, hvad der skal til for at understøtte en kompetenceklynge. Denne analyse har udvalgt fire af verdens førende designregioner for at få et indtryk af, hvilke faktorer der har været afgørende for skabelsen af en stærk international konkurrenceevne: I Milano-regionen har den geografiske lokalisering omkring et produktions- og distributionscenterværet determinerende for, at regionen har udviklet en særegen styrke på tværs af mange designområder, herunder både indretnings-, møbel-, mode- og produktdesign. I Holland er det i vid udstrækning den offentlige sektors efterspørgsel, der har trukket udviklingen af designerhvervet. Tæt tilknytning mellem uddannelser, designvirksomheder og industrien er desuden medvirkende til, at der er en stærk bevidsthed om værdien af design. I San Francisco-området er designvirksomhederne tæt koblede til det industrielle miljø. Designvirksomhederne har her haft fordel af høj efterspørgsel fra bl.a. elektronikindustrien. I London-området har det ligeledes været en stor efterspørgsel, som har drevet udviklingen, særligt fra den finansielle sektor og senere bl.a. fra detailhandlen. Strategi, ledelse og kommunikation er meget veludviklet. Sammenfattende viser de internationale case-studier, at ingen af de undersøgte regioner har en entydig kompetenceklynge. Hver region for sig har store styrker, som gør virksomhederne i stand til at profilere sig internationalt. Der er imidlertid ingen af regionerne, som kan fremvise alle de relevante indikatorer, som karakteriserer en kompetenceklynge. Dette tyder på, at der godt kan udvikle sig en styrkeposi- Dansk Design en erhvervsøkonomisk analyse 13

15 tion, uden at der findes en stærk klyngesynergi. Samtidig viser det, at der ikke findes en universel opskrift på, hvordan en designklynge bliver international stærk. De undersøgte internationale case-studier viser også, at regionernes konkurrencekraft ikke er resultat af en specifik erhvervsøkonomisk indsats. Udviklingen i disse regioner virker snarere tilfældig og historisk betinget. De internationale case-studier peger dog i retning af, at der er en række punkter, som er afgørende for udviklingen af særlige styrker i de undersøgte regioner: En høj og avanceret efterspørgsel efter designydelser. De undersøgte case-studier viser, at efterspørgslen kan have mange forskellige former. Det kan være den offentlige sektor eller enkelte industrisektorer, som driver efterspørgslen. Men volumen og kvaliteten af efterspørgslen har i alle cases været en afgørende faktor for designbranchens udvikling. Professionalisering/management er en afgørende faktor for virksomhedernes konkurrenceevne. Designvirksomhedernes evne til at arbejde i netværk baseret på faglige relationer er afgørende for at sikre videnudveksling. Internationalisering. Designvirksomhederne har internationalt udsyn. Det starter i uddannelserne og præger virksomhederne. Det vurderes som en væsentlig forudsætning for konkurrenceevnen. Eksporten er typisk ikke særlig stor, men de førende firmaer har ofte filialer i andre væsentlige designregioner Erhvervsstrukturen er også i udlandet præget af små virksomheder. Der er dog altid enkelte lokomotiver med mere end 100 ansatte, som kan give stabilitet og evner at arbejde tværfagligt. Samspil mellem designuddannelser og brugerne (kunderne). Der er stærk sammenhæng mellem uddannelser, designvirksomheder og brugere. Det vurderes som en væsentlig faktor, for at de designuddannede senere kan agere konkurrencedygtigt, og at brugerne (kunderne) er kvalificerede og bevidste om mulighederne i design. Designvirksomhederne er kommercielt indstillede forstået således, at de forholder sig til at være ét blandt mange led i en produktionsproces et led, som skal kæmpe for at overbevise kunderne om deres værdi. Designvirksomhedernes evne til at kommunikere egen kunnen og gøre sig synlige over for (potentielle) kunder spiller en vigtig rolle for virksomhedernes succes. Samlet konkluderer analysen, at der ikke entydigt kan tales om kompetenceklynger i traditionel erhvervsøkonomisk forstand. Virksomhederne er på den ene side præget af høj professionalisme og kvalitet i designvirksomhederne, gode uddannelser og avanceret efterspørgsel. 14 Dansk Design en erhvervsøkonomisk analyse

16 På den anden side præget af tilfældigheder, problemer med at opgradere viden og ubalance mellem virksomhedsstørrelser og stordriftsfordele. Det giver en tro på, at der ikke er så lang afstand fra dansk designs aktuelle position frem til de allerbedste. I et længere perspektiv er det ikke urealistisk at tro på, at Danmark kan komme op på siden af de stærkeste designregioner i verden. Er der en kompetenceklynge i dansk design? Design i Danmark er ikke så funky en business, som vi godt kunne ønske os. Der er ikke aktuelt det volumen og den sammenhængskraft, som er kendetegnende for en kompetenceklynge. Set i et erhvervsøkonomisk perspektiv er der klare indikationer på, at de tilstedeværende ressourcer og mulige synergieffekter ikke udnyttes tilstrækkeligt. Designerhvervet befinder sig tilsyneladende i en overgangsfase: Der er fortsat forholdsvis få arbejdspladser, og den direkte erhvervsøkonomiske betydning er beskeden. Specialiseringsgraden er ringe og kun de færreste virksomheder er internationaliserede. Omvendt er det en branche, som netop i disse år er under kraftig udvikling, bl.a. båret af en hastigt stigende efterspørgsel fra erhvervslivet, som bliver bevidst om designs betydning for virksomhedernes konkurrenceevne. Man kan sige, at design er under udvikling fra profession til erhverv. Der er ingen af de enkelte designområder, som skiller sig særligt ud. Derimod indikerer analysen, at designerhvervene hænger sammen på tværs, og at det netop er i de tværfaglige relationer, at potentialerne er størst. Samtidig er der en række kvaliteter til stede, som udgør et positivt fundament for at skabe en kompetenceklynge. Der er stærke faglige kompetencer, en stigende efterspørgsel og muligheder for fremover at skabe flere synergieffekter, end der findes i dag. Derfor konkluderer analysen, at der er en potentiel kompetenceklynge i dansk design.tabel C sammenfatter en række af de faktorer, som taler henholdsvis for og imod, at der er en kompetenceklynge i dansk design. Dansk Design en erhvervsøkonomisk analyse 15

17 Tabel C. Faktorer for og imod en kompetenceklynge i dansk design Faktorer der taler for, at der er en kompetenceklynge inden for designbranchen Faktorer der taler imod, at der er en kompetenceklynge inden for designbranchen Branchen er i kraftig vækst: flere firmaer, flere beskæftigede, stigende omsætning og eksport. Der er en branche i udvikling. Der er stor tilfredshed fra brugerne af designydelser: 90% er enten tilfredse eller meget tilfredse. Brugerne vurderer effekterne af designernes indsats højt, både med hensyn til bløde effekter som forbedret image og markedsføring og hårde effekter som større omsætning. Efterspørgselen ventes fortsat at stige i de kommende år. Det gælder inden for samtlige designområder (dog er der konkurrence fra andre brancher om at få del i væksten). Der er gode uddannelser og generelt et højt fagligt niveau. Der er et socialt netværk og fællesskabsfølelse blandt danske designvirksomheder. Dansk design er stadig et kendt internationalt varemærke. Der er en ny generation af virksomheder på vej med fokus på strategi, kommunikation og internationalisering. Det er en erhvervsøkonomisk meget lille branche. Umoden erhvervsstruktur: Mange meget små virksomheder med bredt ydelsesudbud. Ingen store virksomheder. Der er en forholdsvis lille internationaliseringsgrad. Eksporten er lille, og de internationale netværk og samarbejdsrelationer er svage. Mangler professionalisering: Virksomhedsledelse, planlægning, markedsføring og kommunikation med kunder og samarbejdspartnere er et sammenhængende problemfelt, som hæmmer vækst, kreativitet og nyskabelse. Der er generelt svage faglige og virksomhedsstrategiske samarbejdsrelationer mellem designvirksomhederne. Problematisk selvforståelse i branchen: Fralæggelse af ansvaret for egen udvikling samt overdrevet selvvurdering af dansk designs styrker. Uddannelser, designvirksomheder og brugere er ikke knyttet tilstrækkeligt sammen; hæmmer forståelse og kompetent anvendelse hos brugerne. Danmark har ikke aktuelt en stærk international profil. Indsatsområder: Hvilke initiativer kan fremme udviklingen af en stærk kompetenceklynge i dansk design? Analysen har vist, at dansk design ikke har en så stærk position, at branchen er berettiget til at blive kaldt en af Danmarks kompetenceklynger. Konklusionen i denne rapport er imidlertid positiv: Der er mange stærke kompetencer og, hvilket er særligt interessant i et fremadrettet perspektiv, potentialer for at udvikle branchen i gunstig retning. For at det kan ske, må der bygges videre på de nuværende styrker. Samtidig må der igangsættes en målrettet indsats for at styrke de områder, som i dag hæmmer designbranchens udvikling. Design i Danmark har potentialet til igen at blive internationalt førende. Hovedindsatsen for at rykke Danmark højere op i den globale designliga er designvirksomhedernes egen. Ingen steder i verden er det andre end designerne og deres virksomheder, uddannelser mv. selv, 16 Dansk Design en erhvervsøkonomisk analyse

18 som har haft ansvaret og æren for, at udvikle en designbranche i verdensklasse. Grundlæggende handler det om at træffe strategiske valg. Om ikke at ville være alt for alle, men om at definere ét blandt mange mulige forretningskoncepter for den enkelte designvirksomhed. Det handler også om ambitioner. Om designmæssige ambitioner, men også om forretningsmæssige ambitioner. Hvis designvirksomhederne er tilfredse med sig selv, når de kan forsørge deres ejere, ledere og medarbejdere på et niveau som alle andre virksomheder i Danmark, er der ikke det tilstrækkelige drive til at rykke op i superligaen. Der skal mere til. Når det er slået fast, så er der også brug for erhvervspolitiske initiativer til at understøtte ambitionerne blandt designere og designvirksomheder i Danmark. Analysen viser, at der ikke er ét, afgrænset område, som udgør et problemfelt. Problemfelterne berører et bredt spektrum af erhvervsstrukturer, efterspørgsel, kompetencer og netværksrelationer. Således er det relevant at rette initiativer mod et bredere spektrum af indsatsområder. Indsatsområderne omfatter derfor fire delområder, som udgør centrale udviklingsfaktorer: 1. Forbedring af netværksdannelse og samarbejdsrelationer 2. Avanceret efterspørgsel 3. Professionalisering af designvirksomheder 4. Uddannelse og forskning Tabel D. Oversigt over strategiske hovedspor eksempler Netværksdannelse og styrket samarbejde Avanceret efterspørgsel Professionalisering af designvirksomheder Uddannelse/forskning Idélaboratorier Digitale netværk Fora med fokus på faglighed Tværdisciplinære miljøer Offentlige initiativer som katalysator for opkvalificering af efterspørgslen Opkvalificering af kunder. Øge erhvervslivets kompetencer til at håndtere designydelser Kompetenceudvikling: Virksomhedsledelse, markedsføring og kommunikation Langsigtede, offensive strategier Internationalisering Certificering Kobling mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner Uddannelsesinstitutionerne bør tilbyde virksomhedsrelaterede serviceydelser Kilde: Oxford Research Det er inden for disse indsatsområder, en indsats kan forventes at have størst effekt på udvikling af klyngesynergi og konkurrenceevne for den Dansk Design en erhvervsøkonomisk analyse 17

19 danske designbranche. En del af forudsætningerne for at skabe en stærk klynge er altså til stede. Det betyder, at det er umagen værd at gøre en indsats. Det vil være en stor fejltagelse, at overse dansk design blot fordi branchen på nuværende tidspunkt endnu ikke er fuldt udviklet. Det er måske netop her, der ligger det største potentiale. 18 Dansk Design en erhvervsøkonomisk analyse

20 1 Indledning Design har i mange år været en profession, men er i stigende grad også et erhverv. Designpolitik har koncentreret sig om at styrke uddannelserne og forskningen på den ene side og erhvervslivets brug af design på den anden side. Det har været en rigtig og nødvendig indsats. Baseret på den viden og kunnen, som er i professionen, er der også etableret en lang række, dog fortrinsvis mindre, designvirksomheder. Spørgsmålet er imidlertid, om der, foruden de professionelle kvaliteter, også er udviklet en erhvervsøkonomisk styrke, som berettiger en yderligere erhvervspolitisk satsning på design som erhverv. Spørgsmålet er dernæst, hvilken erhvervspolitisk satsning der i givet fald skal til for, at Danmark også erhvervsøkonomisk kan være blandt de globalt førende regioner på udvalgte designområder. Hidtidige analyser har således konkluderet, at design endnu ikke har en erhvervsøkonomisk styrke, så området kan regnes blandt Danmarks spidskompetencer de såkaldte kompetenceklynger. 1 Analyserne har imidlertid haft en meget generel karakter, som kan have haft svært ved at indfange de erhvervsøkonomiske styrker som gør sig gældende specifikt for design. Netop fordi design er relativt nyt som erhverv, kan det være ganske svært at afgrænse og definere på samme måde som andre erhverv. Derfor sætter denne analyse fokus på design som kompetenceklynge. I dette indledende kapitel uddybes baggrunden for analysen, dens perspektiv og formål. Dernæst præsenteres den afgrænsning af erhvervsområdet design, som er valgt i analysen. Endelig introduceres de valgte analysemetoder samt disponeringen af den foreliggende rapport. 1.1 Baggrund Design i Danmark har stolte traditioner og er kendt i udlandet. Ikke mindst på møbel- og indretningsområdet fremstilles produkter, hvor den primære konkurrencestyrke netop er deres design. Det gælder også indenfor mode, elektronik, legetøj og mange andre brancher. Den stærke position, som Danmark har på designområdet, tilskrives ofte tilknytning til en håndværksmæssig tradition. Dette blev bakket 1 Erhvervsfremme Styrelsen (nu Erhvervs- og Boligstyrelsen) Kompetenceklynger i dansk erhvervsliv en ny brik i erhvervspolitikken, København 2001 Dansk Design en erhvervsøkonomisk analyse 19

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 1. udkast, marts 2016 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006 DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design

Læs mere

Udenlandske direkte investeringer i Danmark

Udenlandske direkte investeringer i Danmark Udenlandske direkte investeringer i Danmark Hvad er sammenhængen mellem lokale rammebetingelser og den geografiske placering af udenlandske arbejdssteder? December 2016 Opsummering 1 Opsummering Danmark

Læs mere

Brugerundersøgelse af danske universiteters samarbejde med private virksomheder

Brugerundersøgelse af danske universiteters samarbejde med private virksomheder Brugerundersøgelse af danske universiteters samarbejde med private virksomheder Ved Kim Møller, Oxford Research Danske Universiteters Innovationskonference d. 10 november Oxford Research A/S Falkoner Allé

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet i Syddjurs

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner Videnskabsminister Helge Sander Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K Bestyrelsen Tlf.: 89 48 66 88 Fax: 86 15 95 77 E-mail: ksn@asb.dk Århus, den 3. april 2006

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Energi. Beskæftigelse inden for vind i Nordjylland. 46% flere job i vindmøllebranchen

Energi. Beskæftigelse inden for vind i Nordjylland. 46% flere job i vindmøllebranchen Beskæftigelse inden for vind i Nordjylland 46% flere job i vindmøllebranchen Virksomheder med relation til vindmølleindustrien har været i en markant positiv udvikling i Nordjylland de seneste år. I perioden

Læs mere

Brancheanalyse af frisørbranchen

Brancheanalyse af frisørbranchen Brancheanalyse af frisørbranchen For Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg December 2006 Udarbejdet af New Insight A/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrunden for analysen... 3 2. Analysens

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater PROJEKT LYSLYD Spørgeskema Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater Der gennemføres en kortlægning af omfanget af virksomheder, arbejdspladser, omsætning samt forskning

Læs mere

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport E-markedspladser et springbræt for dansk eksport Reimer Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen Reimar Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen E-markedspladser et springbræt for dansk eksport 1. udgave

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Ringsted Kommunes erhvervspolitik

Ringsted Kommunes erhvervspolitik Ringsted Kommunes erhvervspolitik Vi vil noget sammen også på erhvervsområdet! Ringsted Kommune blev i 2010 kåret til årets erhvervskommune i Danmark af Dagbladet Børsen. Samme år blev vi af Dansk Industri

Læs mere

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Uddannelse I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens

Læs mere

Viden, vækst og vilje Iværksætteri

Viden, vækst og vilje Iværksætteri Viden, vækst og vilje Iværksætteri ErhvervslederForum Handlingsplan i Aalborg Samarbejdet 2011-2014 ERHVERVSLIVETS VÆKSTLAG Med udgangspunkt i erhvervsstrategien Viden, vækst og vilje er der udarbejdet

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

AJOUR MAJ 2010 MAJ 2010 VÆKSTFORUM SJÆLLAND

AJOUR MAJ 2010 MAJ 2010 VÆKSTFORUM SJÆLLAND MAJ 2010 1 UDGIVELSE Vækstforum Sjælland September 2009 REDAKTION & LAYOUT Regional Udvikling Lars Tomlinson ltom@regionsjaellna.dk Anette Moss anettm@regionsjaelland.dk OPLAG 50 eksemplarer 2 Øget vækst

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Ny VÆKST i turismen en strategi for en mere fokuseret og professionel turisme i Region Midtjylland frem mod 2020

Ny VÆKST i turismen en strategi for en mere fokuseret og professionel turisme i Region Midtjylland frem mod 2020 Ny VÆKST i turismen 2.0 - en strategi for en mere fokuseret og professionel turisme i Region Midtjylland frem mod 2020 Juni 2016 Regionshuset Viborg Regional Udvikling Turisme Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge

Læs mere

Odder Kommunes vision

Odder Kommunes vision Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 1 1. Indledning Et stort udbud af kvalificeret arbejdskraft bidrager til at virksomhederne kan vækste til gavn for samfundet. Det er således

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Uddannelsesråd Lolland-Falster

Uddannelsesråd Lolland-Falster STRATEGI Uddannelsesråd Lolland-Falster UDDANNELSESRÅD LOLLAND-FALSTER 2016 INDLEDNING Uddannelse og uddannelsesinstitutioner har afgørende betydning for landsdelen; De understøtter erhvervslivets adgang

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

DOKUMENTATION FOR UDFØRT OPGAVE. Opgavens indhold og formål:

DOKUMENTATION FOR UDFØRT OPGAVE. Opgavens indhold og formål: DOKUMENTATION FOR UDFØRT OPGAVE Opgavens indhold og formål: Opsøgende kontakt til lokale erhvervsdrivende med henblik på at øge kendskabet til kommunens mange tilbud, herunder understøtte kommunens strategi

Læs mere

Danske producenters udlægning og hjemtagning af produktion

Danske producenters udlægning og hjemtagning af produktion Danske producenters udlægning og hjemtagning af produktion Jan Stentoft Arlbjørn Teit Lüthje Ole Stegmann Mikkelsen Jacob Schlichter Lisa Thoms Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse Syddansk

Læs mere

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Den grafiske branche hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Marts 2014 Indhold Undersøgelsens hovedkonklusioner... 3 Baggrund... 3 Undersøgelsen...

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011 Oxford Research A/S, november PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER Udført for Danske Universiteter Forfatter: r Sidst gemt: 21-11- 09:56:00 Sidst udskrevet: 21-11- 09:56:00 S:\Tilknyttede

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner Business Aarhus Aarhus som vækstby Business Aarhus 2 i Aarhus Energi, Klima og Miljø Fødevarer Medico og Sundhed Arkitektur og Design Videnservice IT og Medier Business Aarhus 3 Aarhus er hjemsted for

Læs mere

ANALYSENOTAT Økonomisk status og udvikling i de kreative indholdsbrancher

ANALYSENOTAT Økonomisk status og udvikling i de kreative indholdsbrancher ANALYSENOTAT Økonomisk status og udvikling i de kreative indholdsbrancher AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Branchens nøgletal De kreative indholdsbrancher dækker en række virksomheder, der udvikler og sælger

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;

Læs mere

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering N OTAT Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering I dette notat er sammenfattet hovedpunkterne i de politiske fokuspunkter for

Læs mere

Uddannelse SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Uddannelse SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Uddannelse I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS

Læs mere

Konjunkturanalyse. Randers Erhvervs- & Udviklingsråd

Konjunkturanalyse. Randers Erhvervs- & Udviklingsråd Konjunkturanalyse Randers Erhvervs- & Udviklingsråd Februar 2011 Generelt om undersøgelsen Fakta om konjunkturanalysen Gennemført i perioden: 9. 24. februar 2011 Målgruppe: 761 virksomheder i Randers kommune

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2013-2015 Godkendt af Byrådet den 20. marts 2013 Direktionens strategiplan 2013-2015 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategi

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 7 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 8 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 mellem Favrskov Kommune Skovvej 20 8382 Hinnerup og Favrskov Erhvervsråd Bogøvej 15 8382 Hinnerup 1 Indledning Det samlede erhvervsservicetilbud

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Sammenfatning Vitus Bering Innovation Park Chr. M. Østergaards Vej 4 DK-8700 Horsens Tlf. +45 70 26 37 48 www.energihorsens.dk

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Hvordan afdækker man kvaliteten af et regionalt erhvervsfremmesystem?? Fem centrale spørgsmål: 1. Effekt: Hvad får

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst April 2012 2 Højtuddannedes værdi Resume De fleste privatansatte i Danmark arbejder

Læs mere

Beskæftigelsesrapport. Kunstakademiets Billedkunstskoler. Januar 2006

Beskæftigelsesrapport. Kunstakademiets Billedkunstskoler. Januar 2006 Beskæftigelsesrapport 25 Kunstakademiets Billedkunstskoler Januar 26 1 1. Indledning Det indgår som en del af flerårsaftalen 23-26 samt i Billedkunstskolernes resultatkontrakt, at Billedkunstskolerne skal

Læs mere

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 Kravspecifikation side 2/10 1. Indledning 1.1 Formål med opgaven, der udbydes Erhvervsstyrelsen

Læs mere

erhvervs barometeret Kom tæt på de vigtigste tendenser i erhvervslivet i viborg kommune

erhvervs barometeret Kom tæt på de vigtigste tendenser i erhvervslivet i viborg kommune 2014 erhvervs barometeret Kom tæt på de vigtigste tendenser i erhvervslivet i viborg kommune Henrik Hansen Erhvervsdirektør vil du vide hvordan andre lokale virksomheder ser nutiden og fremtiden? så tjek

Læs mere

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling Resume Den faldende beskæftigelse på landsplan inden for Møbler og beklædning i perioden 2000-2010 har især ramt de små og mellemstore virksomheder, der i perioden har tabt mere end 33 procent af alle

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

Annoncering efter operatør til Vækstforums initiativ More Creative i perioden 2016-2018

Annoncering efter operatør til Vækstforums initiativ More Creative i perioden 2016-2018 Regionshuset Viborg Regional Udvikling Annoncering efter operatør til Vækstforums initiativ More Creative i perioden 2016-2018 Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk

Læs mere

Hjørring ErhvervsCenter. Tilfredshedsundersøgelse

Hjørring ErhvervsCenter. Tilfredshedsundersøgelse Hjørring ErhvervsCenter Tilfredshedsundersøgelse Januar 2010 Generelt om undersøgelsen Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 19. jan 1. feb 2010 Målgruppe: Virksomheder i Hjørring Kommune

Læs mere

Årsberetning for året 2008.

Årsberetning for året 2008. Årsberetning for året 2008. Så er det igen blevet tid til at se tilbage på endnu et år i NOCA, og jeg vil derfor her gøre status over foreningens aktiviteter i 2008. Som også vil være temaet for konferencen

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

NOTAT. Indhold. Indledning. Forventning til udvikling i beskæftigelsen

NOTAT. Indhold. Indledning. Forventning til udvikling i beskæftigelsen NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Forventning til udvikling i beskæftigelsen 2015-17 Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Indhold Indledning... 1 Resume... 2 Udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

Bernhard Bangs Alle 25 2000 Frederiksberg + 45 33862887 Interactivedenmark.dk Cvr nr: 35180109. 2. november 2015

Bernhard Bangs Alle 25 2000 Frederiksberg + 45 33862887 Interactivedenmark.dk Cvr nr: 35180109. 2. november 2015 Bernhard Bangs Alle 25 2000 Frederiksberg + 45 33862887 Interactivedenmark.dk Cvr nr: 35180109 2. november 2015 Det Interaktive Danmark i Tal 2014 1. Indledning Den interaktive branche består af en lang

Læs mere

Bæredygtig erhvervsudvikling

Bæredygtig erhvervsudvikling Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles

Læs mere

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune AARHUS AU UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Aftalens parter... 2 Præambel... 2 Aftalens indhold... 3 1. Vækst og entrepreneurship... 3 2. Folkesundhed...

Læs mere

Overordnede formål med innovationsnetværk:

Overordnede formål med innovationsnetværk: De danske innovationsnetværk og partnerskaber hjælper virksomheder med at gøre en unik idé til et konkurrencedygtigt produkt eller serviceydelse. Overordnede formål med innovationsnetværk: 1. At styrke

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2016-2018 Godkendt af Byrådet den 27. januar 2016 Direktionens strategiplan 2016-2018 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategien,

Læs mere

ERHVERVSUDVIKLING I BALLERUP KOMMUNE. - Resultater af vejledningen i Iværksætterhuset og fakta om erhvervslivets præstationer i Ballerup

ERHVERVSUDVIKLING I BALLERUP KOMMUNE. - Resultater af vejledningen i Iværksætterhuset og fakta om erhvervslivets præstationer i Ballerup ERHVERVSUDVIKLING I BALLERUP KOMMUNE - Resultater af vejledningen i Iværksætterhuset og fakta om erhvervslivets præstationer i Ballerup INTRODUKTION HOVEDRESULTATER Del 1) Brugernes udbytte af vejledningen

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere