PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011
|
|
- Laura Winther
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Oxford Research A/S, november PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER Udført for Danske Universiteter Forfatter: r Sidst gemt: :56:00 Sidst udskrevet: :56:00 S:\Tilknyttede Institutioner\København - Danske Universiteter\dkunidok\4-UDU mv\41-stående udvalg under UDU\417-Innovationsgruppen\4176-Statistik om teknologioverførsel\oxford undersøgelse.docx Revision: 2 Antal sider: 22
2 Forord For andet år i træk sætter Oxford Research fokus på værdien af private virksomheders samarbejde med de danske universiteter. Undersøgelsen bidrager til at nuancere og give indsigt i erhvervslivets brug af universiteterne ved at se nærmere på, hvordan de private virksomheder bruger universiteterne, og hvordan de opfatter og vurderer samarbejdet med universiteterne. De private virksomheder inddrager universiteterne bredt og bruger dem som samarbejdspartnere i flere led i deres værdikæde. Virksomhederne gør imidlertid i særlig grad brug af universiteternes forskningsmæssige kompetencer i samarbejdet. Desuden tilkendegiver virksomhederne, at de får et stort udbytte af samarbejdet med universiteterne. En række nyere danske og internationale undersøgelser peger da også på, at virksomheder der samarbejder med universiteter generelt oplever en højere værditilvækst end virksomheder, som ikke samarbejder med universiteter. At etablere et stærkere samarbejde mellem erhvervslivet og universiteterne står desuden højt på den politiske dagsorden. I regeringsgrundlaget Et Danmark der står sammen fra har regeringen netop rettet sin opmærksomhed mod at styrke samarbejdet mellem erhvervslivet og universiteterne yderligere, hvorfor universiteterne skal åbne sig mere op og i højere grad dele deres viden med det omgivende samfund. På den baggrund er det positivt, at nærværende undersøgelse viser, at de private virksomheder har stor gavn af og generelt er tilfredse med at samarbejde med universiteterne. Undersøgelsen underbygger således, at universiteterne udfylder en central funktion i det danske samfund og bedriver relevant forskning, som kommer samfundet til gode. Udgangspunktet for at få endnu flere virksomheder til at samarbejde med universiteterne er derfor godt. Indeværende rapport bygger på en spørgeskemaundersøgelse af 127 virksomheders samarbejde med fem danske universiteter (Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Danmarks Tekniske Universitet). Oxford Research November 2
3 Indhold Forord... 2 Sammenfatning... 4 Virksomhederne er tilfredse med samarbejdet... 4 Virksomhederne får overført viden og kompetencer... 4 Store virksomheder samarbejder med universiteterne... 5 Ændring fra sidste år... 5 Kapitel 1. Brugerne af universiteterne Sammenfatning Virksomhedernes karakteristika... 6 Kapitel 2. Samarbejdet med universiteterne Sammenfatning Forholdene omkring samarbejdet Resultaterne af samarbejdet med universiteterne Kapitel 3. Vurdering af universiteterne Sammenfatning Tilfredsheden med samarbejdet med universiteterne Virksomhedernes opfattelse af universiteterne Kapitel 4. Metode
4 Sammenfatning Undersøgelsen af private virksomheders brug af danske universiteter bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 127 virksomheder, der har indgået en skriftlig samarbejdsaftale med et universitet i. Resultaterne sammenlignes med en tilsvarende undersøgelse af samarbejdsaftaler i 2009, der blev udgivet i. I det følgende præsenteres hovedkonklusionerne fra undersøgelsen. Virksomhederne er tilfredse med samarbejdet Virksomhederne i undersøgelsen udviser en høj grad af tilfredshed, idet 97 % er meget eller delvis tilfredse med samarbejdet med universiteterne. Kun 3 % er meget eller delvis utilfredse med samarbejdsforløbet. 80 % af virksomhederne har tidligere arbejdet sammen med et universitet, og 99 % af virksomhederne finder det sandsynligt eller meget sandsynligt, at de vil samarbejde med et universitet igen. Dette viser, at etableringen af samarbejde mellem universitet og virksomhed sandsynligvis baner vejen for flere fælles projekter. En del af forklaringen på virksomhedernes tilfredshed med universiteterne og at de gerne fortsat vil samarbejde med universiteterne kan være, at 92 % af virksomhederne mener, at universiteterne i nogen eller høj grad kan tilbyde ydelser, som andre ikke kan tilbyde. Endvidere mener 83 % af virksomhederne, at universiteterne i nogen eller høj grad tilbyder ydelser af en højere kvalitet, end andre kan tilbyde. Virksomhederne får overført viden og kompetencer Virksomhedernes oplever, at samarbejdet med et universitet giver dem ny viden og bidrager til at udvikle deres kompetencer. Således mener 89 % af virksomheder, at samarbejdet i nogen eller høj grad medfører overførsel af viden og kompetencer. Yderligere mener 86 % af virksomhederne, at virksomheden i nogen eller høj grad får skabt nye netværk og kontakter med videnspersoner, og 64 % af virksomhederne mener, at samarbejdet i nogen eller høj grad styrker deres konkurrenceevne. Det er primært anvendt forskning og udvikling (82 %), som universiteterne bidrager med i samarbejdet med virksomhederne. Dette tyder på, at universiteternes rolle primært er at bidrage med viden og indsigt, som bruges til at løse konkrete problemstillinger i produktudviklingen. Dette kan hænge sammen med, at det primært er virksomhederne, der har taget initiativ til samarbejdet, hvilket gør sig gældende i 86 % af tilfældene. Det indikerer også, at samarbejdet ofte etableres med udgangspunkt i virksomhedens behov. 4
5 Store virksomheder samarbejder med universiteterne De virksomheder der samarbejder med universiteterne er typisk store og videnstunge virksomheder. 40 % af virksomhederne har 500 eller flere ansatte, 52 % har en omsætning på mere end 200 mio. kr. og 40 % har mere end 250 højtuddannede medarbejdere. Der igangsættes primært store projekter, idet 83 % af projekterne beløber sig til kr. og derover. Det hænger formentlig sammen med, at det primært er store virksomheder, der bruger universiteterne. Finansieringen beror primært på midler fra offentlige myndigheder, EU eller lignende (56 %), men også kontant betaling (49 %) og arbejdstimer (44 %) er meget benyttede. Ændring fra sidste år Generelt er resultaterne af undersøgelsen, lige som sidste år, meget positive. Andelen af virksomheder som er meget tilfredse med samarbejdet er mindre i år end sidste år. Til gengæld er den samlede andel af tilfredse virksomheder (delvist tilfredse og meget tilfredse) steget i år. Sammenlignet med sidste år er det oftere virksomhederne, som tager initiativ til samarbejdet, og andelen af virksomheder der mener, at universiteterne kan tilbyde ydelser, som andre ikke kan tilbyde er også større i år end sidste år. Der er sket et fald i størrelsen af de samlede omkostninger for projekterne fra sidste år til i år. Andelen af de helt store projekter til mere end en million kr. er mindre i år end sidste år, og andelen af projekter til en værdi af kr. er større. Ændringerne fra sidste år skyldes dog formentlig snarere, at der sidste år var forholdsvist få svar og derfor noget usikkerhed forbundet med resultaterne, end det skyldes reelle ændringer i virksomhedernes samarbejde med universiteterne. 5
6 Kapitel 1. Brugerne af universiteterne I dette kapitel præsenteres en række baggrundskarakteristika ved de virksomheder, som deltager i undersøgelsen med fokus på blandt andet størrelse, omsætning og branchefordeling. 1.1 Sammenfatning De virksomheder, der samarbejder med universiteterne, er typisk store, idet 40 % af virksomhederne har 500 eller flere ansatte, og 52 % har en omsætning på mere end 200 mio. kr. Virksomhederne placerer sig primært inden for branchekategorierne Industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed (43 %), og Erhvervsservice (20 %). Virksomhederne er desuden videnstunge, idet 37 % har mere end 250 højtuddannede medarbejdere. 1.2 Virksomhedernes karakteristika Virksomhederne fordeler sig, som det fremgår af figur 1.1 nedenfor, primært inden for to branchekategorier: Industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed (43 %) og Erhvervsservice (20 %). 1 Industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed Erhvervsservice Information og kommunikation Bygge og anlæg Landbrug, skovbrug og fiskeri Offentlig administration, undervisning og sundhed Handel og transport Kultur, fritid og anden service Andet erhverv Figur 1.1. Branchefordeling 7% 6% 6% 6% 3% 2% 6% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% Kilde: Oxford Research n = 126 () 20% 43% 1 Ca. 39 % af virksomhederne svarede Andet erhverv i undersøgelsen. De fleste af disse er i databehandlingen blevet kategoriseret ud fra virksomhedernes beskrivelser jf. Danmarks Statistiks DB07 standardgrupperinger. 6
7 Sammenlignet med den generelle erhvervsdemografi fra år 2008 er Industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed overrepræsenteret, da denne branche kun udgør 6,7 % af virksomhederne på landsplan mod 43 % i denne undersøgelse. Erhvervsservice er i undersøgelsen lettere overrepræsenteret, da denne branche udgør 20 % i undersøgelsen mod 14 % på landsplan. En af grundene til overrepræsentationen af virksomheder inden for Industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed samt Erhvervsservice kan være, at disse brancher dækker store og videnstunge virksomheder som fx Novo Nordisk, COWI og Rambøll. 2 Som uddybet nedenfor er det i høj grad de store og videnstunge virksomheder, der indgår i samarbejder med universiteterne. Det er særligt de store virksomheder, med en årlig omsætning på over 200 mio. kr., der samarbejder med universiteterne. Figur 1.2 nedenfor viser, at hele 52 % af virksomhederne ligger inden for denne gruppe. Figur 1.2. Virksomhedernes omsætning Over 200 mio. 52% mio. 31% Under 5 mio. 17% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Kilde: Oxford Research n = 111 Den største andel af virksomheder i undersøgelsen er store virksomheder med 500 eller flere ansatte. Figur 1.3 viser, at 63 % af virksomhederne, der samarbejder med et universitet er mellemstore eller store virksomheder med over 50 ansatte, mens de små virksomheder (mindre end 50 ansatte) kun udgør 37 %. Figur 1.3. Antal ansatte i virksomheden 500 eller flere ansatte 40% ansatte 23% ansatte 20% Under 10 ansatte 17% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Kilde: Oxford Research n = Virksomhederne der er nævnt her er ment som eksempler og har ikke nødvendigvis deltaget i undersøgelsen. 7
8 Til sammenligning kan det bemærkes, at virksomheder med mindre end 50 ansatte udgør ca. 98,5 % af det samlede antal virksomheder i Danmark. 3 Universiteterne tiltrækker altså særligt de store virksomheder og i et begrænset omfang de mindre virksomheder. Næsten alle virksomhederne i undersøgelsen har højtuddannede medarbejdere, og som det fremgår af figur 1.4, har mere end en tredjedel (37 %) af virksomhederne 250 eller flere højtuddannede medarbejdere ansat. Figur 1.4. Antal højtuddannede medarbejdere 250 ansatte eller derover ansatte 15% ansatte 21% 3-9 ansatte 18% 1-2 ansatte 6% 0 (ingen ansatte) 2% 37% 0% 10% 20% 30% 40% Kilde: Oxford Research n= 124 Næsten halvdelen af virksomhederne (45 %) oplever i stor udstrækning konkurrence fra udenlandske virksomheder, mens det kun er 13 % af virksomhederne, som slet ikke mærker konkurrence fra udlandet. Det fremgår af nedenstående figur 1.5. Figur 1.5. I hvilken udstrækning mærker virksomheden international konkurrence? Stor udstrækning 45% Nogen udstrækning 26% Lille udstrækning 17% Slet ikke 13% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% Kilde: Oxford Research n = 121 Der er en ændring i dette billede fra til. I undersøgelsen fra var fordelingen nogenlunde ligelig mellem de virksomheder, der i lille udstrækning/slet ikke mærkede konkurrence fra udlandet (53 %) og de virksomheder, der i nogen udstrækning/stor udstrækning mærkede konkurrence fra udlandet (47 %). Som det fremgår i figuren ovenfor, oplever 70 % af virksomhederne i denne undersøgelse nogen/stor konkurrence fra udlandet, hvilket er signifikant højere end andelen, der oplevede konkurrence fra udenlandske virksomheder i -undersøgelsen. 4 3 Kilde: Danmarks Statistik 4 For de øvrige figurer i kapitel 1 er der ikke nævneværdig forskel mellem og
9 Kapitel 2. Samarbejdet med universiteterne Dette kapitel beskriver forholdene omkring samarbejdet mellem universiteter og virksomheder samt resultaterne heraf. Ydermere sammenlignes samarbejdsforholdene og resultaterne med undersøgelsen fra sidste år. Imidlertid skal man være varsom med at lægge for meget vægt på forskellene, da der sidste år kun var 55 besvarelser mod 127 i år. 2.1 Sammenfatning Samarbejdet med universiteterne er typisk initieret af virksomhederne (86 %) og er større projekter med en samlet værdi af DKK og derover (83 %). Finansieringen vil primært bero på midler fra offentlige myndigheder, EU eller lignende (56 %), men også kontant betaling (49 %) og in kind bidrag (44 %) er meget benyttede Samarbejdet omhandler oftest anvendt forskning eller udvikling (82 %), grundforskning (40 %) og prototyper/tests (32 %). Typisk oplever virksomhederne, at samarbejdet med et universitet i høj eller nogen grad bidrager til: Overførsel af viden og kompetencer (89 %), nye kontakter/etablering af netværk med videnspersoner (86 %) og styrkelse af virksomhedens konkurrenceevne (66 %). 2.2 Forholdene omkring samarbejdet Som det fremgår af figur 2.1 er det virksomhederne, der oftest tager initiativ til samarbejdet med universiteterne (86 %). I 11 % af tilfældene har universitetet taget initiativ til samarbejdet, mens det blot i 3 % af tilfældene er en tredje part, som har taget initiativ til samarbejdet. 9
10 Figur 2.1. Hvem tog initiativ til samarbejdet Virksomheden 76% 86% Universitetet Tredje part 11% 16% 3% 8% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Kilde: Oxford Research n = 106 (); 38 () Der er en klar tendens til, at virksomhederne er mere opsøgende end universiteterne i indgåelsen af samarbejder. En mulig forklaring på fordelingen er, at de samarbejdsprojekter der igangsættes tager udgangspunkt i virksomhedernes konkrete behov. I forhold til sidste år er der sket en svag forskydning, så det i højere grad er virksomhederne, der initierer samarbejdet. For omkostningerne i forbindelse med samarbejdet har 83 % af virksomhederne afholdt DKK og derover i omkostninger, mens 49 % svarer, at de har afholdt mere end 1 mio. DKK i omkostninger i forbindelse med samarbejdet. Dette illustreres i figur 2.2. Figur 2.2. Samlede omkostninger i forbindelse med samarbejdet kr. og derover 49% 61% kr. 26% 34% kr. 8% 14% Under kr. 3% 5% Omkostningerne afspejler omfanget af samarbejdsprojekterne og virksomhedernes anvendelse af universiteterne. Der er, ligesom sidste år, en bemærkelsesværdig lille andel (17 %), som har omkostninger på mindre end DKK. Dette hænger sandsynligvis sammen med, at der er mange store virksomheder, der samarbejder med universiteter, og deres kapacitet til at igangsætte større og mere bekostelige projekter er større end de mindre virksomheders. I forhold til sidste år er der sket en forskydning, så der er færre samarbejder til en værdi af DKK og derover. Til gengæld er der kommet flere samarbejder til en værdi 10 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Kilde: Oxford Research n = 88 (); 38 ()
11 af mellem og DKK. Dette tyder på, at projekterne er blevet mindre i år i forhold til sidste år. Virksomhederne vælger primært at finansiere deres samarbejder med universiteterne gennem forskningsmidler fra en offentlig myndighed, EU eller lignende (56 %). Som det kan ses i figur 2.3, er der dog ikke stor afstand ned til den anden og tredje mest benyttede finansieringsform, som er henholdsvis kontant betaling til universitet (49 %) og in kind bidrag (44 %). Figur 2.3. Finansiering af virksomhedernes bidrag Gennem forskningsmidler fra en offentlig myndighed, EU eller lignende 56% 54% Gennem kontant betaling til universitetet 24% 49% Gennem arbejdstimer (in kind bidrag) 44% 61% Gennem indkøb af udstyr, råvarer og lignende der indgår i samarbejdsprojektet På anden måde 7% 7% 15% 22% Der er sket en ændring i finansieringen af virksomhedernes bidrag på to områder. For det første er arbejdstimer eller in kind bidrag som finansieringsform faldet fra 61 % sidste år til 44 % i år og går derfor fra at være den mest benyttede finansieringsform sidste år til nu kun at være den tredje mest benyttede finansieringsform. Til gengæld er kontant betaling til universiteterne steget fra 24 % sidste år til 49 % i år. Dette kan indikere en ændring i samarbejdsformen, hvor virksomhederne i større omfang tildeler universiteterne penge og i mindre omfang selv vælger at afsætte arbejdstimer til at løse opgaven. Der er en mindre stigning i indkøb af udstyr, råvarer og lignende som finansieringsform, mens finansieringen gennem forskningsmidler fra en offentlig myndighed, EU eller lignende er næsten uændret i forhold til sidste år. 0% 20% 40% 60% 80% Kilde: Oxford Research n = 123 (); 54 () 11
12 Virksomhederne vælger primært at samarbejde omkring anvendt forskning/udvikling (82 %), grundforskning (40 %) og prototype/tests (32 %). Det fremgår af figur 2.4, som viser i hvilken fase universiteterne og virksomhederne har samarbejdet. Figur 2.4. Samarbejdet foregik i forbindelse med Anvendt forskning/udvikling 82% 81% Grundforskning Prototype/tests 40% 36% 32% 32% Kommercialisering 12% 9% Design 6% 12% Implementering Certificering Andre faser 9% 11% 3% 6% 9% 13% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Kilde: Oxford Research n = 125 (); 53 () Når det kommer til de efterfølgende faser i udviklingsprocessen, er universiteternes services knap så efterspurgte. Dette kan hænge sammen med, at disse faser i udviklingen ofte vil være en opgave, der hører til internt i virksomheden, eller som virksomheden kan få fra andre udbydere. Det er interessant, at klart størstedelen af virksomhederne bruger universiteterne til anvendt forskning eller udvikling, da grundforskning traditionelt opfattes som universiteternes primære kompetence. Det skyldes formentlig, at grundforskning er længere fra markedet, og at virksomheder og universiteter i stedet primært samarbejder om at løse konkrete problemstillinger knyttet til udviklingen af nye produkter. Imidlertid er det også vigtigt at have in mente, at skellet mellem anvendt forskning og grundforskning ofte ikke er så klart. Eksempelvis kan grundforskning omsættes til konkrete produkter og resultater, og dermed kan grundforskningen siges at være en forudsætning for den anvendte forskning. 2.3 Resultaterne af samarbejdet med universiteterne Det er i særlig grad overførsel af viden og kompetencer samt nye kontaktpersoner eller etableringen af netværk med videnspersoner, som virksomhederne anfører som resulta- 12
13 ter af samarbejdet. I forhold til resultaterne fra sidste år er der få forskydninger at spore. Figur 2.5 viser andelen af virksomheder, der i høj eller nogen grad har opnået de følgende resultater gennem samarbejdet med et universitet. Figur 2.5. Resultater af samarbejdet Overførsel af viden og kompetencer Nye kontaktpersoner/etablering af netværk med videnspersoner 88% 95% 86% 83% Styrkelse af virksomhedens konkurrenceevne Løsning af konkret teknisk problem for virksomheden Udvikling af nye eller videreudvikling af eksisterende produkter/services 66% 64% 64% 57% 60% 61% Udvikling af ny eller eksisterende produktionsteknologi 40% 41% Øget beskæftigelse i virksomheden 32% 24% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Kilde: Oxford Research n = (); () 88 % virksomhederne erklærer sig enige i, at samarbejdet enten i høj eller nogen grad har bidraget til overførsel af viden og kompetencer, og 86 % mener, at det har bidraget til netværksdannelse. Det er interessant, at udviklingen af nye eller videreudviklingen af eksisterende produkter/services (60 %), udvikling af ny eller eksisterende produktionsteknologi (40 %) og i særdeleshed øget beskæftigelse i virksomheden (32 %) anføres som de mindst væsentlige resultater af virksomhedernes samarbejde med et universitet. Dette er imidlertid ikke overraskende, da udviklingen af et nyt produkt/teknologi samt øget beskæftigelse ofte er resultater, der først viser sig på længere sigt, mens overførsel af viden og kompetencer samt netværksdannelse kan ses som projektnære resultater, der allerede kan opnås i selve projektets forløb. Oxford Research har i forbindelse med evalueringen af Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) netop erfaret, at udviklingen af et nyt produkt ikke realiseres omgående, men at det ofte forventes, at det vil ske på længere sigt. 13
14 Kapitel 3. Vurdering af universiteterne I det følgende afsnit præsenteres virksomhedernes vurdering af samarbejdet med universiteterne og deres tilfredshed med universiteternes kompetencer og ydelser. Resultaterne sammenlignes med undersøgelsen fra sidste år. 3.1 Sammenfatning Virksomhederne er i høj grad tilfredse, idet hele 97 % anfører, at de er meget eller delvis tilfredse med samarbejdet med universiteterne. Tilfredsheden beror blandt andet på, at universiteterne bidrager med kompetencer og et højt fagligt niveau samt i nogle tilfælde innovative tiltag, som virksomheden kan bruge fremadrettet. Tilfredsheden med samarbejdet afspejles også i, at 99 % af virksomhederne finder det sandsynligt eller meget sandsynligt at samarbejde med et universitet igen. Yderligere har 80 % af virksomhederne tidligere arbejdet sammen med et universitet mere end tre gange. Det viser, at når virksomheder først har opbygget erfaringer med at samarbejde med et universitet, vil det sandsynligvis bane vejen til flere fremtidige projekter. Universiteterne vurderes af virksomhederne til at være mindre bureaukratiske end de fremstilles i medierne. Noget af virksomhedernes utilfredshed med samarbejdet med universiteterne beror dog på, at administration og kontraktudarbejdelse af nogle virksomheder opleves som tungt og ufleksibelt. 92 % af virksomhederne har den opfattelse, at universiteterne i nogen eller høj grad kan tilbyde ydelser, som andre ikke kan tilbyde, og 67 % af virksomhederne mener, at de i nogen eller høj grad har et godt overblik over de ydelser, som universiteterne tilbyder. Endelig mener 83 % af virksomhederne, at universiteterne i nogen eller høj grad tilbyder ydelser af en højere kvalitet, end andre kan tilbyde. De store virksomheder har samarbejdet flere gange med universiteterne end de mindre virksomheder. De virksomheder, som har mange samarbejder med universiteterne har også bedre overblik over universiteternes kompetencer og ydelser, og vurderer også i højere grad, at universiteterne tilbyder ydelser, som andre ikke kan tilbyde, end virksomheder, som har færre samarbejder med universiteterne. 14
15 3.2 Tilfredsheden med samarbejdet med universiteterne Virksomhederne er i høj grad tilfredse med samarbejdet med universiteterne, og som figur 3.1 viser, vurderer ca. 97 % af virksomhederne, at samarbejdet er forløbet tilfredsstillende. Ca. 52 % af virksomhederne finder samarbejdet meget tilfredsstillende, og ca. 45 % vurderer samarbejdet til at være delvist tilfredsstillende. Figur 3.1. Hvor tilfredsstillende er samarbejdet forløbet Meget tilfredsstillende 52% 67% Delvis tilfredsstillende 26% 45% Delvis utilfredsstillende Meget utilfredsstillende 1% 4% 3% 4% 0% 20% 40% 60% 80% Kilde: Oxford Research n = 121 (); 54 () Der er altså sket en forskydning i forhold til sidste år, hvor der var flere, der var meget tilfredse med samarbejdet (67 %). Andelen, der karakteriserer samarbejdet som meget eller delvis tilfredsstillende, er dog steget en smule fra 93 % til 97 %. Virksomhederne havde i spørgeskemaet mulighed for at uddybe deres vurdering af samarbejdet med universitetet. Generelt begrunder virksomhederne deres tilfredshed med, at universiteterne er kompetente, leverer varen og har et højt fagligt niveau blandt andet beskrives tilfredsheden med samarbejdet som: Et tæt og inspirerende samarbejde hvor både [Universitetet] og [Virksomheden] får meget ud af det. Nogle virksomheder beskriver deres tilfredshed med, at samarbejdet ikke blot har givet ny viden men også har tilført en innovativ dimension, som virksomheden kan bruge fremadrettet: Samarbejdet har tilført ny viden og avancerede metoder, som giver grundlag for fortsat innovation i virksomheden. Til gengæld er nogle af de kritikpunkter, som går igen i kommentarerne fra virksomhederne, at det er en tung og tidskrævende proces at udarbejde kontrakten, at universiteternes administration til tider har været langsommelig, samt at universiteterne i nogle situationer godt kunne udvise mere forståelse for virksomhedernes ønsker. 15
16 Således bunder virksomhedernes tilfredshed meget i det faglige indhold og de kompetencer og den viden, der overføres fra universiteterne til virksomhederne, hvorimod den administrative del af nogle virksomheder kritiseres og beskrives som ufleksibel, tung og tidskrævende. Virksomhedernes tilfredshed med universiteterne kan også ses i sammenhæng med sandsynligheden for, at virksomhederne vil samarbejde med universiteterne igen fremover. 99 % af virksomhederne finder det sandsynligt eller meget sandsynligt, at de vil samarbejde med et universitet igen i fremtiden, hvilket fremgår af figuren nedenfor. Figur 3.2. Sandsynligt at virksomheden vil samarbejde igen? Meget sandsynligt 77% 81% Sandsynligt 22% 17% Ikke sandsynligt 1% 2% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Kilde: Oxford Research n = 118 (); 54 () Af figur 3.3 fremgår antallet af tidligere samarbejder, og det viser sig, at 80 % af virksomhederne har samarbejdet med et universitet mere end 3 gange, hvoraf 62 % har samarbejdet mere end 5 gang. Samtidig er det kun 14 %, som har samarbejdet med et universitet 1-2 gange, og kun for 6 % er det første gang at de har samarbejdet med et universitet. Figur 3.3. Antal tidligere samarbejder Flere end 5 gange 62% 87% 3-5 gange 7% 18% 1-2 gange 0 (det er første gang) 4% 6% 2% 14% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Kilde: Oxford Research n = 122 (); 55 () Fordelingerne i de to ovenstående figurer viser en tendens til, at når virksomheder har fået sat et samarbejde i stand og kender til forholdene omkring universiteterne, baner det vejen for fremtidige fælles projekter. 16
17 Endvidere er der en stærk sammenhæng mellem antallet af ansatte i en virksomhed og antallet af tidligere samarbejder med et universitet, hvilket fremgår af tabel 3.1 nedenfor. Tabel 3.1. Sammenhæng mellem antal ansatte og antal tidligere samarbejder Antal tidligere samarbejder Antal ansatte 0-5 gange Mere end 5 gange I alt Under 50 ansatte 51% 49% 100% ansatte 48% 52% 100% eller flere ansatte 20% 80% 100% I alt Chi 2 = 10,9 df.(2) p<0,01; Gamma= 0,455 p<0,001 Tabel 3.1 viser tydeligt, at de store virksomheder i højere grad har haft 5 eller flere samarbejder med et universitet end mindre virksomheder. At virksomhederne har haft mange tidligere samarbejder med universiteterne har også en betydning for, hvordan universiteternes ydelser vurderes, hvilket vil blive uddybet i det følgende afsnit. 3.3 Virksomhedernes opfattelse af universiteterne Som det fremgår af figur 3.4, mener 36 % af virksomhederne, at universiteterne i høj grad kan tilbyde ydelser, som andre ikke kan tilbyde. 56 % mener, at det i nogen grad er tilfældet, mens det kun er 8 %, som angiver, at det i ringe grad eller slet ikke er tilfældet. Figur 3.4. Universitetet kan tilbyde ydelser, som andre ikke kan tilbyde I høj grad 36% 37% I nogen grad 48% 56% I ringe grad Slet ikke 1% 8% 10% 6% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Kilde: Oxford Research n = 115 (); 45 () 17
18 Universiteterne kan siges at have et unikt produkt, idet hele 92 % af virksomhederne i nogen eller høj grad mener, at universitetet kan tilbyde ydelser, andre ikke kan. Dette er endda en højere andel end sidste år, hvor 85 % svarede bekræftende på dette spørgsmål. Det kan ses i forlængelse af resultatet fra kapitel 2, der viste, at virksomhederne primært samarbejder med universiteterne i forbindelse med anvendt forskning/udvikling (82 %), men også i høj grad i forbindelse med grundforskning (40 %). Grunden til at de fleste virksomheder samarbejder med universiteterne om anvendt forskning og udvikling kan være, at dette er tættere på markedet, og lettere kan omsættes til noget kommercielt. Omvendt er det interessant, at næsten halvdelen af virksomhederne samarbejder med universiteterne om universiteternes kernekompetence grundforskning. Dette tyder på, at universiteterne både kan samarbejde med virksomhederne på det mere kommercielle område i form af anvendt forskning, men at der også er en efterspørgsel på universiteternes kernekompetence i form af grundforskning. Derudover mener størstedelen af virksomhederne (67 %), at de i høj eller nogen grad har et godt overblik over de kompetencer og ydelser, som universiteterne kan tilbyde. Figur 3.5. Jeg har et godt overblik over de kompetencer og ydelser som universitetet tilbyder I høj grad 22% 40% I nogen grad 34% 45% I ringe grad 8% 27% Slet ikke 6% 18% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Kilde: Oxford Research n = 113 (); 45 () Figuren ovenfor viser, at der i forhold til sidste år er sket et generelt fald i overblikket over de kompetencer og ydelser, som universiteterne tilbyder, men at der til gengæld ikke er så mange virksomheder, der slet ikke har et overblik over universiteternes tilbud. Desuden er der en statistisk signifikant sammenhæng mellem virksomhedernes antal af samarbejder med et universitet, og hvorvidt virksomheden har overblik over universitets kompetencer og ydelser eller mener at universiteterne kan tilbyde ydelser, som andre ikke kan tilbyde. 18
19 Tabel 3.2. Sammenhæng mellem antal tidligere samarbejder mellem virksomheden og et universitet og virksomhedens overblik over universitetets kompetencer Antal tidligere Overblik over de kompetencer og ydelser universiteterne tilbyder samarbejder I nogen eller høj grad I ringe grad eller slet ikke I alt Mindre end 5 gange % 43% 100% Mere end 5 gange % 26% 100% I alt Chi 2 = 3,64 df.(1) p<0,10; Gamma= 0,373 p<0,10 Som det fremgår af tabel 3.2 har de virksomheder, der har arbejdet sammen med universiteter mere end fem gange i højere grad overblik over universiteternes ydelser og kompetencer end de virksomheder, der har samarbejdet med universiteter mindre end fem gange. Og virksomhederne som har haft fem eller flere samarbejder med universiteterne tilkendegiver også i højere grad, at universiteterne kan tilbyde ydelser, som andre ikke kan tilbyde. Det fremgår af nedenstående tabel 3.3. Tabel 3.3. Sammenhæng mellem antal tidligere samarbejder og universitetets ydelser Universitetet kan tilbyde ydelser som andre ikke kan tilbyde Antal tidligere samarbejder I nogen eller høj grad I ringe grad eller slet ikke I alt Mindre end 5 gange % 25% 100% Mere end 5 gange % 12% 100% I alt Chi 2 = 3,153 df.(1) p<0,10; Gamma=0,432 p<0,10 19
20 Af figur 3.6 fremgår det, at 83 % af virksomhederne mener, at kvaliteten af ydelser hos universiteterne er højere, end hvad andre kan tilbyde. Der er færre i år (6 %) end sidste år (9 %), som mener, at universiteterne slet ikke tilbyder viden og ydelser af højere kvalitet, end andre kan tilbyde. Figur 3.6. Universiteterne tilbyder viden og ydelser af højere kvalietet end andre kan tilbyde I høj grad 18% 24% I nogen grad 51% 65% I ringe grad Slet ikke 12% 16% 6% 9% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Kilde: Oxford Research n = 108 (); 45 () Figur 3.7 viser, hvorvidt virksomhederne betragter universiteterne som mindre formalistiske og bureaukratiske, end det generelt fremstilles i den offentlige debat. Virksomhederne er delte i deres mening om dette. Halvdelen (50 %) mener, at det er tilfældet, mens den anden halvdel (50 %) ikke mener, at det er tilfældet. Figur 3.7. Universiteterne er mindre formalistiske og bureaukratiske at samarbejde med end det generelt fremstilles i den offentlige debat I høj grad 17% 23% I nogen grad 33% 44% I ringe grad 16% 31% Slet ikke 19% 16% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Kilde: Oxford Research n = 106 (); 43 () Her er der en klar forskel fra sidste år, hvor hovedparten (67 %) opfattede universiteterne som mindre formalistiske og bureaukratiske at samarbejde med, end det generelt fremstilles i den offentlige debat. 20
21 Kapitel 4. Metode Resultaterne i undersøgelsen er baseret på et elektronisk survey. Surveyet er blevet sendt ud til 236 virksomheder, der har haft en skriftlig samarbejdsaftale med et universitet i, hvoraf 127 har svaret. 5 Det giver en svarprocent på ca. 54 %. Tabel 4.1 viser fordelingen af respondenter på de forskellige universiteter. Tabel 4.1. Antal og andel respondenter fordelt på universiteter Antal respondenter Andel Svarprocent Aalborg Universitet % 13 % 44 % 23 % Aarhus Universitet % 22 % 22 % 25 % DTU % 36 % 54 % 51 % Københavns Universitet % 9 % 55 % 56 % Syddansk Universitet % 20 % 63 % 28% I alt % 100 % 54 % 33 % Der er sket et markant løft fra sidste års undersøgelse, hvor der blev ringet til 166 virksomheder, hvoraf 55 svarede. Dette gav sidste år en svarprocent på 33 %. Sidste års lave svarprocent betyder, at man skal være varsom med at tolke for meget på små forskelle fra sidste år til i år, da resultaterne sidste år er mere usikre. Den store forskel i de opnåede svarprocenter kan have flere årsager. Dels er der blevet registeret flere samarbejder på universiteterne, og dels er der i år benyttet elektronisk spørgeskema og telefoninterview frem for telefoninterview alene. Andre årsager kan være, at registreringen af samarbejder fra universiteternes side er af en bedre kvalitet, og at indhentningen af data fra virksomhederne i år er blevet varetaget in house af Oxford Research i modsætning til sidste år, hvor data blev leveret udefra. Forskellene i respons fra de forskellige universiteter skal primært findes i to årsager; dels er der antallet af samarbejder fra det enkelte universitet, og dels er der kvaliteten af de registreringsdata, universiteterne har indsendt. Således kan det konstateres, at nogle universiteter havde registreret fungerende og telefonnummer på de korrekte svarpersoner, hvor andre universiteters registreringer var mere mangelfulde. Kvaliteten af registreringerne har indflydelse på svarprocenten, da en korrekt registrering giver direkte adgang til den rigtige person, hvilket har stor indflydelse på, om virksomheden svarer på spørgeskemaet. 5 Det skal bemærkes, at nogle respondenter er taget med, som kun havde svaret på noget af spørgeskemaet. 21
22 I tolkningen af resultaterne er det vigtigt at huske, at det kun er de virksomheder, der samarbejder med universiteterne, der er blevet spurgt. Det er som beskrevet primært de store virksomheder, som også ofte har samarbejdet med universiteterne før. De små virksomheder er betydeligt underrepræsenteret i undersøgelsen, og der er ikke lavet en undersøgelse af, hvorfor så få små virksomheder samarbejder med universiteterne. Det kunne være et emne, der belyses nærmere i fremtiden. En forklaring er formentlig, at betydelige ressourcer og indsigt i hvad universiteterne kan tilbyde, er en forudsætning for at kunne indgå samarbejde med universiteterne. Det har de små virksomheder sjældent. 22
Brugerundersøgelse af danske universiteters samarbejde med private virksomheder
Brugerundersøgelse af danske universiteters samarbejde med private virksomheder Ved Kim Møller, Oxford Research Danske Universiteters Innovationskonference d. 10 november Oxford Research A/S Falkoner Allé
Læs mereMatchmaking. Rune Heiberg Hansen. Det Nationale Netværk for Teknologioverførsel
Lydteknologisk Matchmaking Rune Heiberg Hansen Chefkonsulent og daglig leder af Det Nationale Netværk for Teknologioverførsel rh@dkuni.dk Kommercialisering af viden 140 120 100 80 60 40 Spinout virksomheder
Læs mereDansk Erhverv IT-Branchen. Rune Heiberg Hansen Daglig leder af Det Nationale Netværk for Teknologioverførsel rh@dkuni.dk
Dansk Erhverv IT-Branchen Rune Heiberg Hansen Daglig leder af Det Nationale Netværk for Teknologioverførsel rh@dkuni.dk Videnudveksling 140 120 100 80 60 40 Spinout-virksomheder Licens, salgs- og optionsaftaler
Læs mereForfatter: VAC Sidst gemt: 02-12-2010 09:42:00 Sidst udskrevet: 02-12-2010 09:45:00 R:\Projekter\2.Erhvervs-Regionaludvikling\5002p
Forfatter: VAC Sidst gemt: 02-12-2010 09:42:00 Sidst udskrevet: 02-12-2010 09:45:00 R:\Projekter\2.Erhvervs-Regionaludvikling\5002p Brugerundersøgelse for danske universiteter\rapport\rapport_brugerundersøgelse
Læs mereDanske virksomheders investeringer. Analyse af danske virksomheders investeringer. Tema 1: Danske virksomheders investeringer
Analyse af danske virksomheders investeringer Danske virksomheders investeringer Tema 1: Danske virksomheders investeringer To af tre danske virksomheder investerer i Danmark Investeringer drives af større
Læs mereBorgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013
Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg
Læs mereBrugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018
Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018 2 Indholdsfortegnelse Formål med undersøgelsen 4 Sammenfatning af resultater fra undersøgelsen 5 Præsentation af undersøgelsens resultater
Læs mereKonkursanalyse Færre konkurser i 2017 Iværksætterselskaber booster konkurstal
Færre konkurser i 2017 Iværksætterselskaber booster konkurstal Konkurstallet for december 2017 slog alle rekorder, hvilket bidrog væsentligt til, at antallet af konkurser i andet halvår 2017 ligger 21,5
Læs mereDen grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater
Den grafiske branche hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Marts 2014 Indhold Undersøgelsens hovedkonklusioner... 3 Baggrund... 3 Undersøgelsen...
Læs mereDI-analyse af forskningssamarbejde og kontraktforhandling mellem universiteter og virksomheder
DI Oktober 2016 DI-analyse af forskningssamarbejde og kontraktforhandling mellem universiteter og virksomheder 1. Baggrund om analysen DI har i 2016 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt 51 forskningstunge
Læs mereANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ
ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereProfilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland
Profilanalyse 2017 Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 1: Hovedresultater fra Profilanalyse 2017... 4 1.1 De lokalt
Læs mereStigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland
10. juni 2008 Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland Innovation og udvikling. Omkring to tredjedele af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har de seneste 3
Læs mereMIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING
MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING VÆKSTHUS NORDJYLLAND RAPPORT INDHOLD Baggrund og formål Datagrundlag og metode Virksomhedernes tilfredshed Ansøgningsprocessen Resultater og effekter
Læs mereProfilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland
Profilanalyse 2016 Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 1: Hovedresultater fra Profilanalyse 2016... 4 1.1 De lokalt
Læs mereIKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland
Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene
Læs mereKortlægning af ingeniørlederne
Kortlægning af ingeniørlederne Januar 2018 Opsummering Boks 1 Konklusioner En højere andel af ingeniører arbejder som ledere end den samlede population af tilsvarende højtuddannede. Forskellen er markant
Læs mereVæksthus Midtjylland Profilanalyse 2015
Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse
Læs mereBESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014
BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL
Læs mereaf integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler
UNDERSØGELSE af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler Rådet for Etniske Minoriteter Marts 2004 BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN Rådet for Etniske Minoriteter afholdt den 3. maj 2003 en konference
Læs mereSamarbejde giver ny viden og nye kunder
2. februar 2007 Samarbejde giver ny viden og nye kunder Strategisk samarbejde. Et flertal af virksomhederne i Region Midtjyllands vækstpanel Det Midtjyske Vækstlag angiver, at samarbejde med andre virksomheder
Læs mereDimittendundersøgelsen (2015)
Dimittendundersøgelsen (2015) Innovation and Business 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser. Undersøgelsen
Læs mereKnaster i samarbejde om forskning men også positive tendenser
Jonas Orebo Pyndt, Chefkonsulent jopy@di.dk, 3377 4613 Camilla Munksgaard, Studentermedhjælp camu@di.dk, 3377 4612 NOVEMBER 2016 Knaster i samarbejde om forskning men også positive tendenser Virksomheder
Læs mereERHVERVSANALYSE 2018
ERHVERVSANALYSE 2018 Analysens resultater bygger på besvarelser af et online-survey udsendt til virksomheder med adresse i Kolding kommune, 465 virksomheder svarede på undersøgelsen, heriblandt 159 medlemmer
Læs mere2016 INDSATS- EVALUERING
2016 INDSATS- EVALUERING INDHOLD INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KENDSKAB & KONTAKT... 4 OVERORDNET TILFREDSHED MED SORØ ERHVERV... 5 TILFREDSHED MED YDELSER... 7 TILFREDSHED MED KOMMUNIKATION...
Læs mereEvalueringsrapport Virksomhedsundersøgelse af den kommunale beskæftigelsesindsats
Evalueringsrapport Virksomhedsundersøgelse af den kommunale beskæftigelsesindsats Udarbejdet for Skanderborg Kommune December David Mortensen Karsten Drejer Indhold Resume... 3 Sammenfatning/anbefaling...
Læs mereFire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri
27. december 2011 Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri Iværksætterrådgivning. Fire ud af ti erfarne iværksættere har fået råd og vejledning fra andre ved opstarten af deres virksomhed.
Læs mereVækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland
VækstIndeks 2014 Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland FORORD VækstIndeks 2014 giver et indblik i, hvilke forventninger virksomhederne i Region Sjælland har til de kommende år. Indeksmålingen
Læs mereVækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden
Vækstbarometer Region Hovedstaden Internationale medarbejdere Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden
Læs mereKonkurstal i årets andet kvartal sætter endnu engang rekord
Konkurstal i årets andet kvartal sætter endnu engang rekord Flere end 2.000 virksomheder gik konkurs i årets andet kvartal. Dette er det højeste konkurstal registreret i et andet kvartal, og dermed fortsætter
Læs mereKapitel 1. Hovedresultater fra Profilanalyse Kommunalt bidrag til operatøren af lokal erhvervsservice De lokalt vejledte...
Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Hovedresultater fra Profilanalyse 2018... 4 1.1 Kommunalt bidrag til operatøren af lokal erhvervsservice... 4 1.2 De lokalt vej... 4 1.3 De specialiserede vej... 7 Kapitel
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.
3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat
Læs mereEjerledede og familieejede en ejerform med stor betydning
Kathrine Lange, Seniorchefkonsulent kala@di.dk, 6136 5157 APRIL 18 Ejerledede og familieejede en ejerform med stor betydning Ejerledede og familieejede er antalsmæssigt helt dominerende i dansk erhvervsliv
Læs mere1 2-4 5-9 10-19 20-49 50-99 100+
Virksomhedstilfredshedsundersøgelse for Brønderslev Kommune Jobcenter Brønderslev har i samarbejde med Kommunernes Landsforening (KL) gennemført en undersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med jobcentrets
Læs mereDansk Psykolog Forening. Samarbejde med forsikringsselskaber og netværksfirmaer 2017
Dansk Psykolog Forening Samarbejde med forsikringsselskaber og netværksfirmaer 2017 AFRAPPORTERING AF UDVALGTE DELE AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE BLANDT SELVSTÆNDIGE PSYKOLOGER I ÅRENE 2015, 2016 OG 2017
Læs mereLederudvikling betaler sig i Region Midtjylland
31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8
Læs mereSURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering i
- Virksomhedernes adgang til finansiering i 2013 SURVEY www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt
Læs mereHjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272
Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...
Læs mereNotat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM
Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt
Læs mereDanske lærebøger på universiteterne
Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger
Læs mereFase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild
Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Undersøgelsens resultater. 4 3. Vurdering af den telefoniske kommunikation..5 4. Vurdering
Læs mereTitusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet
Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet
Læs mereMaj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning
Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.
Læs mereAppendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK
Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske
Læs mereDen nedenstående tabel opsummerer udstedelsen af virksomhedspanter i 2016 og 2017.
ANALYSE Behov for at justere virksomhedspantet Erhvervsvirksomheder har mulighed for at stille pant i forskellige aktivklasser som sikkerhed for eksempelvis et lån eller en kassekredit. Det er noget, især
Læs mereIværksætter- statistik
Iværksætter- statistik 2010 Regionshuset Viborg Regional Udvikling Iværksætteri Indhold Nye virksomheder...2 Etableringsrate...4 Nye virksomheder med ansatte og eksport...5 Nye virksomheders aktivitet...7
Læs mereOmkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport
3. juli 2018 2018:13 Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport Af Peter Rørmose Jensen, Michael Drescher og Emil Habes Beskæftigelsen er steget markant siden
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. 2. Hovedresultater 2. 3. Definitioner og arbejdsgang 3. 4. Undersøgelsens resultater 4. 5.
Gazellesurvey 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Hovedresultater 2 3. Definitioner og arbejdsgang 3 3a. Definitioner af en vækstvirksomhed og en gazellevirksomhed 3 3b. Arbejdsgang 3 4. Undersøgelsens
Læs mereVirksomhedernes kendskab til euv
Virksomhedernes kendskab til euv DERSØ G UN KSNE ER SU DD R RV VO ER H VE 3 EV A Virksomhedernes kendskab til erhvervsuddannelse for voksne (euv) og deres vurderinger af hvor attraktiv euv er A N NELSE
Læs mereMål 3: Højere tilfredshed blandt virksomheder i Aalborg Kommune. Mål 1: flere jobs i Mål 2: virksomheder i Aalborg Kommune i 2030
29. januar 2019 Mål 1: 20.000 flere jobs i 2030 Metode: 20.000 flere job (målt som 20.000 flere beskæftigede lønmodtagere ultimo 4. kvartal 2018 til ultimo 4. kvartal 2030). Nulpunktsanalyse laves medio
Læs mereAnalyse af tilbudslovens. annonceringspligt resumé
Analyse af tilbudslovens regler om annonceringspligt resumé 24. september 2009 UDBUDSRÅDET Resumé, konklusioner og anbefalinger Udbudsrådet traf på sit 1. møde den 28. januar 2009 beslutning om at iværksætte
Læs mereForventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise
Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...
Læs mereDen Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark
Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER
Læs mereBetydelig del af de lidt større virksomheder har kendskab til Midtjyllands EU-kontor i Bruxelles
10. september 2012 Betydelig del af de lidt større virksomheder har kendskab til Midtjyllands EU-kontor i Bruxelles Midtjyllands EU-kontor i Bruxelles. En tredjedel af de lidt større virksomheder (20-250
Læs mereRapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder
Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder Udarbejdet af Oxford Research A/S for LO Marts 2007 Revi- Forfatter: jbe Sidst gemt: 21-03-2007 10:56 Sidst
Læs mereDen Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark
Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 2016 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER
Læs mereFor Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013
Brugertilfredshedsundersøgelse For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent
Læs mere- belyst gennem surveys i 2007, 2011, 2015 og 2019
RESUMÉ Virksomheders brug og vurderinger af AMU i 2019 - belyst gennem surveys i 2007, 2011, 2015 og 2019 Denne rapport handler om virksomhedernes brug og vurderinger af AMU og hvordan dette har udviklet
Læs mereDimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse
Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.
Læs mereVirksomhedernes outsourcing skifter karakter
ANALYSE Virksomhedernes outsourcing skifter karakter Danske virksomheder har udnyttet mulighederne ved en international arbejdsdeling, så de eksempelvis kan outsource til udlandet. Det kan være forbundet
Læs mereUndersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker
Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE
Læs mereDimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse
Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.
Læs mereSkolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler
Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse
Læs merePsykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet
ARBEJDSMILJØSEKTIONEN, AARHUS UNIVERSITET Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet Analyse af AU, hovedområder og køn December 2009 2 Indholdsfortegnelse Svarprocenter...3
Læs mereSelvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...
1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De
Læs mereEnergi. Beskæftigelse inden for vind i Nordjylland. 46% flere job i vindmøllebranchen
Beskæftigelse inden for vind i Nordjylland 46% flere job i vindmøllebranchen Virksomheder med relation til vindmølleindustrien har været i en markant positiv udvikling i Nordjylland de seneste år. I perioden
Læs mereEvaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen
30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune
Læs mereNye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse?
Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse? Forfatter: Lars Dagnæs, Institut for Transportstudier Emneplacering: Godstransport og Logistik, transportknudepunkter Indledning
Læs mereVirksomhedernes syn på finansieringsklimaet
EØK ANALYSE juni 215 Virksomhedernes syn på finansieringsklimaet Ifølge DIs medlemsvirksomheder har finansieringssituationen været i klar bedring de seneste par år, og den positive udvikling fortsætter
Læs mereUNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI
UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden
Læs mereDanmark taber videnkapløbet
Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning
Læs mereResultater Spor 2: Arbejdsvilkår
Resultater Spor 2: Arbejdsvilkår Sektorforskerne bruger størstedelen af deres tid (37%) på forskning, men der bruges også meget tid på rådgivning/myndighedsbetjening (31%). I alt bruges 42,3 timer, hvilket
Læs mereSkolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport
Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse
Læs mereUndersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde
Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen
Læs mereANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder
ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, KONSULENT MALENE JÆPELT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER KASPER LUND NØRGAARD
Læs mereIværksætterlån årgang 2014
Iværksætterlån årgang 2014 Status på første årgang af iværksætterlån Iværksættere udfordrer både sig selv og finansieringsinstitut Kun omtrent halvdelene af alle nystartede virksomheder eksisterer efter
Læs mere&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/
" $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,
Læs mereBESTYRELSERNES SAMMENSÆTNING OG ARBEJDE
FSR survey oktober 2012 BESTYRELSERNES SAMMENSÆTNING OG ARBEJDE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser
Læs mereSegmentanalyse. Februar 2015. En tekstrapport om virksomheders energieffektiviseringstiltag. Projektansvarlige: Asger H. Nielsen Michael Ulff Larsen
Segmentanalyse En tekstrapport om virksomheders energieffektiviseringstiltag Februar 2015 Projektansvarlige: Asger H. Nielsen Michael Ulff Larsen Side 0 af 57 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens
Læs mereHar din virksomhed på noget tidspunkt haft kontakt til et jobcenter, fx i forbindelse med ansættelse af medarbejdere?
Notat Erhvervslivets samarbejde med jobcentrene Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Dansk Erhverv har ud fra en medlemsundersøgelse gennemført i april 2013 evalueret erhvervslivets syn på jobcentrene. Analysen
Læs mereErhvervstemperaturen i Rebild kommune 2014
Erhvervstemperaturen i Rebild kommune 2014 Analyse: Afdækning af Rebild kommunes erhvervslivs temperatur, ønsker og behov mod det mål at sikre de bedst mulige rammer for etablering og udvikling. Baggrund
Læs mereHver fjerde virksomhed ansætter i udlandet
Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen
Læs mereDet danske marked for buyout-kapital. Årsopgørelse 2016
Det danske marked for buyout-kapital Årsopgørelse 2016 Hovedkonklusioner: Det danske marked for buyout-kapital Markedet for buyout-kapital De danske buyout-fondes aktivitet faldt en smule i 2016 i forhold
Læs mereGrafer til Syddansk Vækstbarometer
Grafer til Syddansk Vækstbarometer Figur 1. Forventningen til omsætning i dette kvartal sammenlignet med samme kvartal sidste år. 1,6% 26,5% 33,6% 38,2% Større Uændret Mindre Ved ikke Kilde: Vækstbarometer
Læs mereAnalyse af dagpengesystemet
Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger
Læs mereSpørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).
1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet
Læs mereEFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE
EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE Toprække I Danmark er der ca. 45 større klyngeinitiativer, hvoraf 22 er nationale innovationsnetværk. Men hvad er effekten af danske klynger? Hvad får virksomheder
Læs mereEn temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune
En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser
Læs mereFinansiering hos SMV er
FSR SURVEY / JANUAR 2019 Finansiering hos SMV er Adgangen til finansieringen og betydningen af den aktuelle finansieringssituation Denne survey fokuserer på revisorernes vurdering af den aktuelle finansieringssituation
Læs mereTine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt
Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Publikationen kan hentes
Læs mereIværksættere og selvstændige i DM
Iværksættere og selvstændige i DM Dansk Magisterforening har i foråret 2015 foretaget en undersøgelse blandt foreningens medlemmer, der er selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen har til formål at
Læs mereSURVEY. Sundhedstilstanden i dansk erhvervsliv APRIL
Sundhedstilstanden i dansk erhvervsliv SURVEY APRIL 2015 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetagerside revisorernes 1 af 13 interesser
Læs mereArbejdstempo, bemanding og stress
19. august 2019 Arbejdstempo, bemanding og stress Seks ud af 10 (59 %) af FOAs medlemmer føler sig i meget høj, høj eller nogen grad stressede, og for størstedelen af disse (89 %) er arbejdet en vigtig
Læs mereRip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed
16. december 2010 Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed Mangfoldighed inden for køn, etnicitet og uddannelse øger virksomhedernes innovationskraft markant. Dette har været dokumenteret
Læs mereDI s innovationsundersøgelse 2012 Innovation skal ledes
DI s innovationsundersøgelse 12 Innovation skal ledes DI, Ledelsesudvikling og Produktivitet April 13 1 Fakta om undersøgelsen Deltagerne har svaret på et spørgeskema, der blev udsendt elektronisk og besvaret
Læs mere10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år.
Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i produktionsteknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.
Læs mereINDHOLD 1. HOVEDKONKLUSIONER 4 2. BAGGRUND FOR BRUGERUNDERSØGELSEN BRUGERNE 7 4. BRUGERTILFREDSHED I FORHOLD TIL ANSØGNINGSPROCESSEN 12
3 INDHOLD 1. HOVEDKONKLUSIONER 4 2. BAGGRUND FOR BRUGERUNDERSØGELSEN 2016 6 3. BRUGERNE 7 4. BRUGERTILFREDSHED I FORHOLD TIL ANSØGNINGSPROCESSEN 12 5. BRUGERTILFREDSHED I FORHOLD TIL STYRELSEN 18 6. METODE
Læs mereRegion Hovedstadens Vækstbarometer
Region Hovedstadens Vækstbarometer Samarbejde med videns- og uddannelsesinstitutioner Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region
Læs mereSeksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration
Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og
Læs mereKonjunkturbarometer nr
Konjunkturbarometer nr. 4 8 For yderligere information David Hedegaard Meyer Danske Advokater Telefon: +45 33 43 7 Email: dhm@danskeadvokater.dk Danske Advokaters Konjunkturbarometer Konjunkturbarometeret
Læs mere