Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland"

Transkript

1 sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Uddannelse I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens kompetencebehov i Nordjylland

2 Foto: Michael Damsgaard

3 INDHOLD 1.1 Indledning Opsummering Undervisningssektoren i Nordjylland Arbejdskraft- og kompetencebehov Kompetencebehovet Kompetencemæssige udfordringer... 14

4 1.1 indledning I denne publikation sættes fokus på det fremtidige arbejdskraft- og kompetencebehov inden for sektoren for uddannelse i Nordjylland. Publikationen er en del af en større analyse under det såkaldte FremKom 2-projekt, hvis formål er at afdække, hvad der vil være fremtidens kompetencebehov fem år frem i tiden i Region Nordjylland. FremKom 2-projektet er en videreførelse af FremKom 1, der blev gennemført i , og som også satte fokus på fremtidens kompetenceudfordringer i Region Nordjylland. Hvor FremKom 1-projektet afdækkede virksomhedernes kompetencebehov inden for seks udvalgte erhvervsklynger, der tilsammen omfattede 50% af det nordjyske arbejdsmarked, afdækker FremKom 2 det samlede nordjyske arbejdsmarked fordelt på 16 sektorer 1. Projektet har således både undersøgt tendenser og udfordringer på tværs af sektorer og samtidigt set på, hvilke specifikke arbejdskraft- og kompetencemæssige udfordringer de enkelte sektorer står over for. Ud over at have fokus på regionens forskellige sektorer har der i FremKom 2-projektet også været fokus på at afdække arbejdskraft- og kompetencebehovet inden for regionens fire forskellige arbejdskraftoplande: Aalborg, Thy-Mors, Himmerland og Vendsyssel. Arbejdskraftoplandene er defineret ved at være klynger af kommuner, der har en stor gensidig udveksling af arbejdskraft. Projektet er derfor også mundet ud i flere rapporter. Dels en hovedrapport, der går på tværs af sektorer og oplande, og dels en række kortere oplands- og sektorrapporter, der gennemgår hovedkonklusioner i relation til de enkelte sektorer og oplande. Alle rapporter kan frit downloades på FremKom s hjemmeside www. fremkom.dk. Uddannelsessektoren er defineret som uddannelsesinstitutioner på alle niveauer, herunder folke- og privatskoler, ungdomsuddannelser, erhvervs- og videregående uddannelser, samt ydelser og rådgivning i forbindelse hermed. Rapporterne i FremKom 2-projektet bygger på et omfattende analysearbejde, hvor der har været indsamlet data via følgende metoder: Registerbaserede fremskrivninger af udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft i regionen fordelt på sektorer og oplande. Kvalitative interview med brancheeksperter inden for de 16 sektorer. Spørgeskemaundersøgelse til virksomheder og offentlige arbejdsgivere i hele regionen. Kvalitative interview med 60 virksomheder fordelt på de 16 brancher og de fire oplande. Afsluttende workshop, hvor eksperter og interessenter har kommenteret hovedkonklusioner og anbefalinger. Selve dataindsamlingen såvel som udarbejdelsen af rapporter er blevet udført af Oxford Research A/S i tæt samarbejde med Region Nordjylland. Ligeledes har FremKom 2-projektets følge- og styregruppe, der består af de væsentligste erhvervspolitiske og uddannelses- og beskæftigelsesaktører i regionen, løbende været inddraget i analyseprocessen i forhold til at udstikke projektets retning, udvælge og tilpasse metoder samt facilitere kontakter til relevante virksomheder og eksperter til interview, fokusgrupper og workshop. ¹ Ud af de i alt 16 sektorer arbejdsmarkedet er blevet opdelt i, er der blevet udarbejdet rapporter for de 15 sektorer. Der er ikke blevet udarbejdet en sektorrapport for Øvrig produktion, da dette reelt set ikke er en sektor, men en restgruppe af mindre og meget forskelligartede produktionssektorer, der ikke passer ind under de andre sektorer. 4 uddannelse

5 1.2 Opsummering Kort opsummeret viser sektorrapporten for uddannelsessektoren følgende: Arbejdskraftsbehovet inden for sektoren vil ifølge de statistiske fremskrivninger falde med 4,8% fra 2011 til De offentlige virksomheder inden for sektoren er dog delte i vurderingen af det fremtidige arbejdskraftsbehov, hvor en andel vurderer, at de fremadrettet vil ansætte flere medarbejdere, mens omtrent halvdelen vurderer, at de vil være færre i 2016, end de er i dag. Disse modsatrettede vurderinger vurderes til at være et udtryk for to tendenser, der findes i sektoren, og som fremadrettet får betydning for antallet af medarbejdere i sektoren. På den ene side betyder mindre ungdomsårgange et mindre pres på uddannelsessystemet, hvilket medfører en lavere efterspørgsel efter arbejdskraft inden for denne sektor. På den anden side er der flere unge, der tager en uddannelse samt flere internationale studerende til nordjyske uddannelsesinstitutioner. Det kan være med til at skabe efterspørgsel efter arbejdskraft. Kompetencemæssigt viser undersøgelsen, at medarbejderne inden for sektoren skal være fleksible og gode til at kommunikere. Altså forholdsvis klassiske kompetencer inden for sektoren. Men undersøgelsen viser også, at kompetencer som tværfaglighed og teamwork fremadrettet bliver centrale. Det handler om at kunne se ud over sin egen faggren og vise, hvordan andre fag har betydning for faget. Det er med til at skabe den helhedsforståelse, som mange virksomheder efterspørger. Teamwork er vigtigt i forbindelse med uddannelsesinstitutionernes løbende dialog og samarbejde med eksterne aktører som lokale virksomheder, danske og udenlandske uddannelsesinstitutioner. Lederne inden for sektoren skal fortsat være gode til økonomi og få ressourcer til at strække. Men andre kompetencer som evnen til at skabe netværk, marketing og mangfoldighedsledelse vinder indpas i sektoren. Det handler om, at lederne skal være gode til at profilere og differentiere deres uddannelsesinstitutioner, så de formår at tiltrække studerende og dermed fastholde medarbejdere. Det kan fx gøres ved at indgå samarbejder med udenlandske uddannelsesinstitutioner og tiltrække undervisere med internationale profiler til arbejdspladsen. Derfor skal lederne også have kompetencer til at lede medarbejdere med forskellige kulturelle baggrunde, og som behersker flere sprog. Området for efter- og videreuddannelse rummer for sektoren et potentiale for vækst, hvis offentlige og private virksomheder fremadrettet øger deres brug af dette som FremKom 2 peger på. Derfor skal medarbejderne inden for sektoren på den korte bane have udviklet deres kompetencer, såfremt der måtte være et behov for det, således at de er rede til at undervise andre i fremtidens efterspurgte kompetencer. 1.3 Undervisningssektoren i Nordjylland Undervisningssektoren er målt i antallet af ansatte den tredjestørste offentlige sektor i Region Nordjylland med ansatte i Sektoren indeholder alle uddannelsesinstitutioner i regionen fra folkeskoler til universitet. Det er således en sektor, der både har relativt mange ansatte, men også breder sig over mange fagområder og geografiske områder i Region Nordjylland. Inden for sektoren inddrager uddannelserne aftagerne af uddannelserne i tilrettelæggelsen og indholdet af uddannelserne. Det betyder, at der er en tæt relation mellem de respektive branchers efterspørgsel og de kompetencer, som de studerende erhverver i forbindelse med uddannelserne. Endvidere betyder det, at der er et stort udbud af uddannelser med tværfagligt indhold og forskellige varianter af projektarbejdsformen, såvel for ungdomsuddannelser som for videregående uddannelser. Dermed er der en sammenhæng til aftagernes efterspørgsel på kompetencer som fleksibilitet og teamsamarbejde. uddannelse 5

6 6 uddannelse

7 Der kan iagttages en tendens inden for området i retning af stigende internationalisering. Det betyder både, at indholdet af uddannelserne er internationalt rettet i form af sprog og indhold, men derudover også at flere internationale studerende kommer til uddannelsesinstitutionerne i regionen. Denne udvikling er med til at skabe et løbende behov for nye typer uddannelser eller nyt indhold på eksisterende uddannelser. Ligeledes er der flere uddannelsesinstitutioner i regionen, der har etableret samarbejde eller overvejer at oprette filialer i udlandet. En yderligere tendens på området er et større praksisfokus i uddannelserne. Det betyder bl.a. at flere uddannelser har obligatoriske praktikforløb eller projekt- og studiesamarbejde med erhvervslivet, hvorigennem roller og situationer fra arbejdslivet bliver integreret i uddannelserne. 1.4 Arbejdskraft- og kompetencebehov I forhold til det fremtidige arbejdskraftbehov inden for undervisningssektoren viser figur 1 undersøgelsens statistiske fremskrivninger på området. Af figur 1 fremgår det, at sektoren inden for de næste fem år vil have en nedgang på ca arbejdspladser, hvilket betyder en nedgang på ca. 5%. Nærmere analyser af sektoren i forhold til arbejdskraftbehovet inden for sektoren viser, at det primært er folkeskolelærere, der vil opleve en nedgang i arbejdskraftbehovet. Figur 1 Arbejdskraftbehovet inden for undervisning i Nordjylland (antal ansatte) Kilde: Oxford Research og Center for Regional- og Turismeforskning 2010 uddannelse 7

8 Som tabel 1 viser, peger fremskrivningerne på, at undervisningssektoren ikke er den eneste offentlige sektor i Region Nordjylland, der fremadrettet vil opleve et fald i arbejdskraftbehovet. Således vil sektorerne Offentlige administration samt Pleje og omsorg ifølge de statistiske fremskrivninger også opleve en nedgang i arbejdskraftbehovet i 2016 i forhold til det nuværende niveau, jf. tabel 1. Uddannelsessektoren er dog, ifølge fremskrivningerne, den sektor der vil opleve den største nedgang i antallet af medarbejdere. Tabel 1: Ændring i arbejdskraftbehovet i Region Nordjylland fordelt på sektorer Sektor Antal ansatte 2011 Antal efterspurgte ansatte 2016 Ændring i procent +/- Fødevarer og støtteerhverv ,0% Møbel, beklædning og støtteerhverv ,8% Kultur, turisme og event ,1% Oplevelsesindustri ,5% IKT ,9% Energi og miljø og støtteerhverv ny! ,6% Transport og støtteerhverv ,8% Byggeri og støtteerhverv ,2% Metalindustri ,6% Sundhedsvæsen, sundhedsteknologi og medico ,2% Finans, forsikring og videnservice ,0% Handel og forretningsservice i øvrigt ,4% Øvrig produktion ,4% Uddannelse ,8% Pleje og omsorg ,5% Offentlig administration og organisationer ,9% Kilde: Center for Regional- og Turismeforskning 2010/ Oxford Research uddannelse

9 Undersøgelsen inkluderede også uddannelsessektorens offentlige virksomheders egen vurdering af det fremtidige arbejdskraftsbehov. Dette fremgår af figur 2. Som figur 2 illustrerer, er de offentlige virksomheder inden for sektoren forholdsvis delte i forhold til spørgsmålet om vækst. Omtrent en tredjedel af de offentlige virksomheder forventer, at de i nogen eller høj grad vil øge antallet af ansatte i løbet af de næste fem år, 18,2% forventer, at de kun i mindre grad vil øge antallet, mens 9,1% forventer at være det samme antal som i dag. Hele 36,4% forventer dog at skulle skære ned i antallet af ansatte. Figur 2 I hvor høj grad forventer din virksomhed at vækste i antal ansatte frem til 2016? 40% 36,4 35% 30% 25% 20% 18,2 18,2 18,2 15% 10% 9,1 5% 0% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke, vi forventer at være det samme antal som i dag Slet ikke, vi forventer at være færre ansatte end i dag Kilde: Oxford Research 2011 De offentlige virksomheder inden for sektorens forholdsvis positive, men moderate forventninger til vækst, svarer ikke til det billede, som de statistiske fremskrivninger peger på. Respondenterne i det offentlige virksomhedssurvey har et mere positivt billede af forventninger til fremtiden end de statistiske fremskrivninger. Det kan på den ene side være et udtryk for, at en fremadrettet stigende efterspørgsel efter efter/- og videreuddannelse, som både offentlige og private virksomheder fremadrettet efterspørger, kan betyde, at sektoren ikke vil opleve det fald i antallet af medarbejdere, som fremskrivninger ellers peger på. På den anden side kan divergensen i datamaterialet være et udtryk for to modsatrettede tendenser i sektoren, som eksperterne på området hæfter sig ved, og som begge har betydning for det fremtidige arbejdskraftbehov. For det første medfører små ungdomsårgange, at der antalsmæssigt er færre unge, der tager en uddannelse. Det er med til at mindske efterspørgslen af arbejdskraft på området. Modsat er der dog flere unge, der tager en længerevarende uddannelser, samtidig med at flere udenlandske studerende kommer til uddannelsesinstitutionerne for at studere. Det er med til at opretholde eller forstærke efterspørgslen efter arbejdskraft i branchen. Figur 2 kan anses som uddannelsesinstitutionernes konfirmering af disse tendenser, hvor visse institutioner har positive vurderinger af det fremtidige arbejdskraftbehov, mens andre er mindre positive. uddannelse 9

10 1.4.1 Kompetencebehovet I forhold til betydningen af udviklingen inden for sektoren for medarbejdernes kompetencer fremgår dette af figur 4. Figuren viser, hvilke kompetencer de offentlige virksomheder efterspørger frem til Figur 4 Hvilke medarbejderkompetencer efterspørger din virksomhed frem til 2016? Kommunikation 72,7 27,3 Kreativitet og evnen til at være innovativ 63,6 36,4 IKT brugerniveau 63,6 36,4 Tværfaglighed og kendskab til flere brancher 90,9 9,1 Serviceorientering/serviceminded 72,7 27,3 Fleksibilitet 90,9 9,1 Sprog og interkulturel forståelse 45,5 45,5 Økonomiske kompetencer 27,3 63,6 Selvledelse (selvstændighed i opgaveudførelsen) 54,5 36,4 Teamwork 72,7 18,2 Viden om sundhed, miljø og klima Juridiske kompetencer 63,6 IKT ekspert/udviklerniveau 9,1 54,5 0% 20% 40% 60% 80% 100% 120% I høj grad I nogen grad Kilde: Oxford Research uddannelse

11 Generelt peger de offentlige virksomheder på, at medarbejderne fremadrettet skal have en bred vifte af kompetencer. Men flere kompetencer skiller sig ud, idet nogle af dem er relativt nye kompetencer for en medarbejder inden for sektoren. Det handler primært om en faglig kompetence som tværfaglighed og en personlig kompetence som teamwork. Teamwork vil fremadrettet være en central kompetence, fordi uddannelsesinstitutionerne begynder at samarbejde mere og mere med andre uddannelsesinstitutioner, virksomheder mv. Det skal medarbejderne inden for sektoren kunne håndtere og agere inden for. Derudover vil tværfaglighed fremadrettet være en central kompetence for medarbejdere inden for sektoren. Det skal medvirke til at skabe helhedsforståelse for de studerende og vise dem, hvordan de studerendes fag hænger sammen med andre faggrene. Det kan betyde, at der skal medarbejdere ind i sektoren med længerevarende uddannelser, end tilfældet er nu eller at de eksisterende skal opkvalificeres, jf.: Vi skal løfte det generelle uddannelsesniveau blandt undervisere. Enten når vi får dem ind eller via efteruddannelse. Der er så mange af vores uddannelser nu, der er tværfaglige, og det krav skal man kunne imødekomme. Vores underviser skal ikke kun arbejde med et fag, men undervise i flere typer af fag og generelt være orienteret om at tænke potentialer imellem brancher og fagretninger, der undervises i. Ekspert inden for Uddannelsessektoren, Region Nordjylland Derudover hæfter flere eksperter sig ved, at sprog og interkulturel forståelse fremadrettet bliver centrale. Specielt i forhold til de uddannelsesinstitutioner der samarbejder med uddannelsesinstitutioner i udlandet og på uddannelsesinstitutioner, der har udenlandske studerende. Sprogmæssigt peger eksperterne på, at det primært er engelsk, der skal opkvalificeres, således at uddannelsesinstitutioner kan udbyde flere fag på engelsk og dermed muliggøre en større tiltrækning af udenlandske studerende til uddannelsesinstitutionerne. I forhold til ledelseskompetencerne handler det om de klassiske ledelseskompetencer som økonomi, men også andre kompetencer bliver ifølge de offentlige virksomheder centrale. For det første handler det om, at lederne skal blive gode til at skabe netværk og alliancer, der kan udvikle uddannelsesinstitutionen via fx netværk med udenlandske uddannelsesinstitutioner. Figur 5 Hvilke kompetencer på ledelsesniveau efterspørger din virksomhed frem til 2016? Innovationsledelse (ledelse og styring af innovationsog udviklingprocesser) Økonomiske og finansielle kompetencer 54,5 63,6 36,4 27,3 Mangfoldighedsledelse 54,5 36,4 Evnen til at skabe netværk, samarbejder og alliancer 81,8 9,1 Entreprenuerskab (evnen til at kunne skabe og implementere nye ideer, initiativ og projekter) 45,5 36,4 Viden om sundhed, miljø og klima 18,2 63,6 Viden om IKT 27,3 54,5 Juridiske kompetencer 18,2 63,6 Dybdegående faglig/branchespecifik viden Supply chain management/styring af underleverandør/ leverandørnetværk 27, ,5 0% 20% 40% 60% 80% 100% 120% Kilde: Oxford Research 2011 I høj grad I nogen grad uddannelse 11

12 12 uddannelse Foto: Michael Damsgaard

13 Derudover skal lederne både i et nuværende og i et fremadrettet perspektiv være kreative. Det handler primært om at se muligheder mellem fagretninger og udnytte de potentialer, som Region Nordjylland besidder: jf.: Det er enormt vigtigt, at lederne på uddannelserne tør tænke kreativt og nyt. Vi må gerne lave om på uddannelserne, så der kommer mere tværfaglighed, mere praksis og et mere internationalt snit ind i dem. Det er det, vi kan se, virksomhederne også efterspørger, når vi er i dialog med dem. Man skal måske blive bedre til at nedlægge uddannelser, der er forældede og oprette nye uddannelser, der hvor behovet er og der skal vi altså blive ved med at tale med virksomhederne i regionen. Ekspert inden for sektoren Uddannelse, Region Nordjylland Mindre ungdomsårgange kan for uddannelsesinstitutionerne betyde, at der bliver stigende konkurrence mellem de respektive uddannelsesinstitutioner i regionen de skal kæmpe om at tiltrække studerende. Derfor peger flere eksperter også på, at marketing bliver en central kompetence på ledelsesniveau fremadrettet. Man skal simpelthen som leder kunne arbejde strategisk med, hvordan uddannelsesinstitutionen kan tiltrække et optimalt antal elever. Det kan både være ved at tiltrække endnu flere studerende fra det lokale opland, men det kan også være ved at satse på flere internationale studerende. En stigning i antallet af internationale studerende kan dermed også betyde, at mangfoldighedsledelse bliver en central fremadrettet ledelseskompetence. Lederne skal være klædt på til at have studerende, der kommer fra forskellige kulturer og måske i højere grad have og tiltrække medarbejdere fra udlandet for at opprioritere en international profil af uddannelsesinstitutionen. Kompetenceudvikling og efteruddannelse Generelt hævder de offentlige virksomheder inden for uddannelsessektoren, at de er tilfredse med det udbud, der findes inden for efter-/ og videreuddannelse på området. De oplever, at det er tilbud, der inden for de næste fem år i højere grad end tidligere vil blive brugt i forbindelse med, at man begynder at opkvalificere den nuværende arbejdskraft i forhold til de kompetencer, der måtte være behov for lokalt. For uddannelsessektoren kan et øget fokus på efter-/ og videreuddannelse betyde en øget efterspørgsel af arbejdskraft inden for sektoren. Dermed kan en generelt øget efterspørgsel efter efter-/ og videreuddannelse specielt i forhold til ufaglærte - fungere som katalysator for arbejdskraftbehovet inden for sektoren. Det kan, sammen med de andre fremtidige tendenser, have en positiv betydning for arbejdskraftbehovet inden for sektoren, men det kræver, at de medarbejdere, der er ansatte i sektoren, er klædt på til dette, og det kræver de rette ressourcer til denne opkvalificering. Derfor kan efter-/ videreuddannelse inden for sektoren ske på den korte bane, således at de medarbejdere, der skal uddanne medarbejdere inden for andre faggrene, er klædt på til opgaven. uddannelse 13

14 1.5 Kompetencemæssige udfordringer Generelt set viser undersøgelsen, at den offentlige sektor Uddannelse fremadrettet kan have visse udfordringer knyttet til arbejdskraftbehovet inden for sektoren. Det handler primært om, at de mindre ungdomsårgange kan medføre et mindre behov for arbejdskraft i sektoren og handler altså om de eksterne rammer, der er for sektoren. I forhold til fremtidens kompetencer inden for sektoren viser undersøgelsen dog, at en udvikling og målretning af kompetencer på medarbejder- og lederniveau kan medvirke til at modvirke en mindre efterspørgsel efter arbejdskraft i sektoren som følge af færre studerende. Det handler om at tiltrække danske og ikke mindst udenlandske studerende til uddannelserne. Den måde, som undersøgelsen blandt andet peger på, at dette kan ske, er ved at vedblive med at opjustere det tværfaglige fokus, der er i spil i uddannelser i dag. Det er det, som virksomhederne efterspørger, fordi det gør deres medarbejdere fleksible i jobfunktionerne. For medarbejderne kan dette betyde en overgang mod længerevarende uddannelsesbaggrunde, idet det typisk er dette, der kan være medvirkende til at øge indblikket i de tværfaglige snit mellem faggrene. Alternativt kan den del af medarbejderne, der er specialiseret i enkelte faggrene, selv videreuddanne sig til at beherske denne kompetence. Derudover viser undersøgelsen også, at marketing er en vigtigt fremadrettet ledelseskompetence. Ledelsen skal have et strategisk fokus på dette, fordi netop denne kompetence er med til at tiltrække studerende til uddannelsesinstitutionerne og dermed kan være med til at sikre arbejdspladser. Marketing kan med fordel tænkes i en bred kontekst, hvor der både er brug for at profilere uddannelsesinstitutionen lokalt, men hvor man også med fordel kan indgå partnerskaber og udvekslingsaftaler med udenlandske uddannelsesinstitutioner for derved yderligere at profilere uddannelsesinstitutionen. Internationale kompetencer vil ifølge datakilderne også være centrale fremadrettet. Det handler for medarbejderne om at tænke et internationalt aspekt ind i dagligdagsundervisningen, hvis det er muligt, men det handler også om at tilegne sig internationale kompetencer som fx opkvalificering i engelsk. Flere udbudte fag på engelsk og flere undervisere, der kan undervise på engelsk, kan være en måde, hvorpå en uddannelsesinstitution kan arbejde aktivt med at tiltrække udenlandske studerende. I den følgende boks opsummeres de væsentligste kompetencemæssige udfordringer for uddannelsessektoren i Region Nordjylland. Uddannelsessektorens væsentligste kompetencemæssige udfordringer Mindre ungdomsårgange kan betyde mindre efterspørgsel efter arbejdskraft inden for sektoren, men det er en tendens, der kan modvirkes af et stigende antal udenlandske studerende. Kompetencemæssigt handler det for medarbejderne om at styrke de faglige kompetencer i form af tværfaglighed, sprog og kulturel forståelse. Det kan være med til at skabe nye og anderledes uddannelser, som også udenlandske studerende kan finde interessante. Medarbejdernes personlige kompetencer kan også fremadrettet styrkes særligt medarbejdernes fleksibilitet og evnen til at arbejde i teams. For lederne inden for sektoren har udvikling både betydning for faglige og personlige kompetencer. Fagligt skal lederne vedblive med at have fokus på økonomi, men også styrke kompetencer inden for marketing. I de personlige kompetencer vil der komme et øget fokus på at være kreativ, så tværfaglige uddannelser kan etableres, og uddannelserne kan profileres bredt. 14 uddannelse

15 uddannelse 15

16 Regional Udvikling Region Nordjylland Niels Bohrs Vej Aalborg Ø Tlf Mail: Web:

Uddannelse SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Uddannelse SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Uddannelse I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS

Læs mere

og forretningsservice

og forretningsservice sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Handel og forretningsservice I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække

Læs mere

Transport. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Transport. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Transport I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens

Læs mere

Møbel og beklædning. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Møbel og beklædning. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Møbel og beklædning I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere

Læs mere

Pleje og omsorg SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Pleje og omsorg SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Pleje og omsorg I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE

Læs mere

Metalindustri SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Metalindustri SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland SEKTORRAPPORT 12 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Metalindustri I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS

Læs mere

Offentlig administration og organisationer

Offentlig administration og organisationer SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Offentlig administration og organisationer I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET

Læs mere

Himmerland OPLANDSRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Himmerland OPLANDSRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland OPLANDSRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Himmerland I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS

Læs mere

Handel og forretningsservice

Handel og forretningsservice SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Handel og forretningsservice I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET OM AT AFDÆKKE

Læs mere

Oplevelsesindustri SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Oplevelsesindustri SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Oplevelsesindustri I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE

Læs mere

Energi og miljø. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Energi og miljø. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Energi og miljø I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere

Læs mere

Møbel og beklædning SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Møbel og beklædning SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Møbel og beklædning I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE

Læs mere

Transport SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Transport SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Transport I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS

Læs mere

oplandsrapport FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

oplandsrapport FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland oplandsrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Thy-Mors I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens

Læs mere

Fremkom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Fremkom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Oplandsrapport 2012 Fremkom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Aalborg I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens

Læs mere

Sundhedsvæsen, sundhedsteknologi og medico

Sundhedsvæsen, sundhedsteknologi og medico SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Sundhedsvæsen, sundhedsteknologi og medico I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET

Læs mere

Energi og miljø SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Energi og miljø SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Energi og miljø I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE

Læs mere

Aalborg OPLANDSRAPPORT. Fremkom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Aalborg OPLANDSRAPPORT. Fremkom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland OPLANDSRAPPORT 2012 Fremkom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Aalborg I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS

Læs mere

Thy-Mors OPLANDSRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Thy-Mors OPLANDSRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland OPLANDSRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Thy-Mors I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS

Læs mere

sektorrapport FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

sektorrapport FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland IKT I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens

Læs mere

Fødevarer SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Fødevarer SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Fødevarer I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS

Læs mere

Finans, forsikring og videnservice

Finans, forsikring og videnservice SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Finans, forsikring og videnservice I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET OM AT

Læs mere

Byggeri SEKTORRAPPORT. Fremkom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Byggeri SEKTORRAPPORT. Fremkom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland SEKTORRAPPORT 2012 Fremkom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Byggeri I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS

Læs mere

Kultur, turisme og event

Kultur, turisme og event sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Kultur, turisme og event I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og

Læs mere

IKT SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

IKT SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland IKT I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS

Læs mere

Kultur, turisme og event

Kultur, turisme og event SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Kultur, turisme og event I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG

Læs mere

Præsentation af FremKom 3

Præsentation af FremKom 3 Præsentation af FremKom 3 1 Henning Christensen, Region Nordjylland Agenda Kort om FremKom 3 Gennemførelsen af analysen data og faser Behovet for arbejdskraft og uddannelser Kompetencebehov på det nordjyske

Læs mere

Sektorrapport 2015 Møbel, beklædning og støtteerhverv

Sektorrapport 2015 Møbel, beklædning og støtteerhverv JANUAR 2016 REGION NORDJYLLAND Sektorrapport 2015 Møbel, beklædning og støtteerhverv Fremkom 3: Kompetencebehovet i Nordjylland RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40

Læs mere

Præsentation af FremKom 3

Præsentation af FremKom 3 Præsentation af FremKom 3 1 Henning Christensen, Region Nordjylland Kort om FremKom Formål: I et bredt partnerskab undersøge arbejdskraft- og kompetencebehovet i Nordjylland 5 år frem og handle derpå!

Læs mere

MINI HOVEDRAPPORT - FREMKOM 3

MINI HOVEDRAPPORT - FREMKOM 3 FEBRUAR 2016 REGION NORDJYLLAND MINI HOVEDRAPPORT - FREMKOM 3 MINI HOVEDRAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk FEBRUAR 2016 REGION NORDJYLLAND

Læs mere

FremKom 2. mini hovedrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

FremKom 2. mini hovedrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland mini hovedrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland FremKom 2 I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens

Læs mere

FremKom 2 MINI HOVEDRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

FremKom 2 MINI HOVEDRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland MINI HOVEDRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland FremKom 2 I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS

Læs mere

1. Formål. Erhvervs- og beskæftigelsesstrategi for Mariagerfjord Kommune

1. Formål. Erhvervs- og beskæftigelsesstrategi for Mariagerfjord Kommune Center for Plan, HR og Udvikling Postadresse: Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: 24.10.00-P22-1-15 Ref.: Michael Christiansen Direkte

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Sammenfatning Vitus Bering Innovation Park Chr. M. Østergaards Vej 4 DK-8700 Horsens Tlf. +45 70 26 37 48 www.energihorsens.dk

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

3. Profil af studerende under åben uddannelse

3. Profil af studerende under åben uddannelse 3. Profil af studerende under åben uddannelse I det følgende afsnit beskriver vi de studerende under åben uddannelse på baggrund af deres tilknytning til arbejdsmarkedet, deres arbejdsområder og deres

Læs mere

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Indhold Indledning... 2 Lidt om dimittenderne... 2 Beskæftigelsessituation... 3 Dimittender i ansættelsesforhold... 3 Selvstændige/iværksætter...

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser REGIONAL UDVIKLING Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Indhold Indledning.............................................................................. 3 Kampen om de unge......................................................................

Læs mere

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse 2 GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB Giv jeres medarbejdere et fagligt skub...... og klæd dem på til fremtidens udfordringer.

Læs mere

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 Kravspecifikation side 2/10 1. Indledning 1.1 Formål med opgaven, der udbydes Erhvervsstyrelsen

Læs mere

Uddannelse og ansættelse 2007

Uddannelse og ansættelse 2007 Juli 2007 - nr. 2 Uddannelse og ansættelse 2007 Baggrund: DANSK IT s it-chef-panel er sammensat af 184 offentlig eller privat ansatte it-chefer i små og store virksomheder. DANSK IT har årligt siden 2005

Læs mere

Kick off seminar - veucentre 29. januar 2010 Den regionale rolle ift. voksen- og efteruddannelse

Kick off seminar - veucentre 29. januar 2010 Den regionale rolle ift. voksen- og efteruddannelse Kick off seminar - veucentre 29. januar 2010 Den regionale rolle ift. voksen- og efteruddannelse Dorte Stigaard Direktør Region Nordjylland Samspil mellem politikker og aktører Erhvervsudvikling Virksomheder,

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

FREMTIDENS MEDARBEJDER I FINANSSEKTOREN

FREMTIDENS MEDARBEJDER I FINANSSEKTOREN FREMTIDENS MEDARBEJDER I FINANSSEKTOREN 1 1 INDLEDNING Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) har taget et kig ud i fremtiden for at se nærmere på de toneangivende tendenser, der påvirker arbejdsgivernes

Læs mere

Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft

Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft 1 Viden fra andre erhvervsuddannelser og efteruddannelse Erhvervsudvalg/ brancheforeninger optaget af mangel på uddannet arbejdskraft, trods arbejdsløshed nu Efteruddannelsesudvalg

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Veje til viden om fremtidens kompetencebehov

Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Veje til viden om fremtidens kompetencebehov_færdig.indd 1 03-06-2015 09:44:53 Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Side 2 Hvordan arbejder uddannelsesinstitutionerne

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Projekt Danmarks Maritime Klynge. - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt

Projekt Danmarks Maritime Klynge. - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt Projekt Danmarks Maritime Klynge - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt Om projektet Partnere i projektet Analyser og data: SWOT-analyse (Oxford Research og EMUC) Benchmarkinganalyse (CBS) Best practice-analyse

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Kompetenceforsyning. Hvad vi mener med

Kompetenceforsyning. Hvad vi mener med KOMPETENCE Forsyning og tanker om nye regionale analyseprojekter HVA SNAKKER DU OM?? Erhvervsudviklingsdøgn 2015 Hvad vi mener med Kompetenceforsyning Enhver virksomhed har en unik kompetenceprofil. Den

Læs mere

Bilag 3: Opgavebeskrivelse 4. maj 2016. Offentligt udbud af faglig bistand og facilitering af netværk på det socialøkonomiske forretningsområde

Bilag 3: Opgavebeskrivelse 4. maj 2016. Offentligt udbud af faglig bistand og facilitering af netværk på det socialøkonomiske forretningsområde Bilag 3: Opgavebeskrivelse 4. maj 2016 Offentligt udbud af faglig bistand og facilitering af netværk på det socialøkonomiske forretningsområde 0. Definitioner og termer Definerede termer fra Konsulentaftalen

Læs mere

Præsentation af must win battles. Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning

Præsentation af must win battles. Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning Præsentation af must win battles Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning Synlighed At opbygge et markant højere kendskab til såvel det enkelte akademi som

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Oplæg til drøftelse: Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Indledning Kommunalbestyrelsen har den 25. februar 2016 vedtaget, at Vordingborg Kommunes politikker skal

Læs mere

Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg

Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg Formål Formålet med bygge- og anlægsstrategi 2015 er at sikre, at Jobcenter Svendborg drager optimal udnyttelse af (job)vækstpotentialet, der vil

Læs mere

Job- og personprofil for Erhvervsdirektør

Job- og personprofil for Erhvervsdirektør Job- og personprofil for Erhvervsdirektør Direktøren i Næstved Erhverv A/S har besluttet at tiltræde en direktørstilling i andet regi. Stillingen som direktør opslås derfor til besættelse cirka 1. november

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2016 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR Kort og godt om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR 1 Indledning Danmark skal ruste sig til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor er den helt

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, iværksætteri og internationalisering

Mål og Midler Uddannelse, iværksætteri og internationalisering Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune.

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune. Baggrund for ansøgning om etablering af HG i Haslev Zealand Business College har i samarbejde med Køge Handelsskole indsendt en ansøgning for at oprette HG (det merkantile grundforløb) i Haslev. Målet

Læs mere

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,

Læs mere

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver IT-kompetenceudvikling - Faktaark Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver Juni 15 Indhold 1. IT kompetenceudvikling... 3 Resume... 3 1. Deltagerne i undersøgelsen...

Læs mere

FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN

FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN 1. Socioøkonomiske karakteristika for Region Hovedstaden Region Hovedstaden har godt 1,7 mio. indbyggere, og indbyggertallet har været stigende de senere år. Beskæftigelsen

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland

Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland Tirsdag d. 14. januar 2014 Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland I følgende notat præsenterer University College Sjælland (UCSJ) en række initiativer, der alle positivt vil bidrage

Læs mere

Samlet udbyder institutionerne under VEU-Center Østjylland FKB'er (fælles kompetencebeskrivelser), som fremgår af oversigten sidst i dokumentet.

Samlet udbyder institutionerne under VEU-Center Østjylland FKB'er (fælles kompetencebeskrivelser), som fremgår af oversigten sidst i dokumentet. UDBUDSPOLITIK 2013 UDBUDSPOLITIK 2013... 1 Indledning... 2 Udbud/geografisk opland... 2 Århus Købmandsskoles geografiske opland... 2 Aktivitetsudvikling... 3 Bevillingsmæssige prioriteringer... 3 Imødekommelse

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder NOTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag vedr. tværkommunale samarbejder I forbindelse med beskæftigelsesreformen er De Regionale Beskæftigelsesråd erstattet af otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De enkelte arbejdsmarkedsråd

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

HD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit

HD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit HD 2. del Finansiel Rådgivning En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit Rådgiver inden for den finansielle sektor Hvem henvender uddannelsen sig til? Medarbejdere inden for bank

Læs mere

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder. UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en

Læs mere

Nye erhvervspolitiske satsninger i Region Syddanmark

Nye erhvervspolitiske satsninger i Region Syddanmark Nye erhvervspolitiske satsninger i Syddanmark Udviklingsdirektør Mikkel Hemmingsen Syddanmark Odense, den 22. september 2008 Den regionalpolitiske vækstredegørelse Vækstredegørelsen sætter udfordringen

Læs mere

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne 08-1230 - 20.11.2009 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation

Læs mere

Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov

Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov Notat Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov Formålet med projektet er at skabe et overblik over, hvordan institutionerne indhenter viden om fremtidens

Læs mere

Fremtidens kompetencebehov inden for Danmarks maritime erhverv

Fremtidens kompetencebehov inden for Danmarks maritime erhverv Fremtidens kompetencebehov inden for Danmarks maritime erhverv Resultater af spørgeskemaundersøgelse til ledere i maritime virksomheder i Danmark udarbejdet af Oxford Research A/S for Danmarks Maritime

Læs mere

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Beskæftigelse (1) Uddannelsessammensætni ng, 2010

Beskæftigelse (1) Uddannelsessammensætni ng, 2010 Beskæftigelse (1) Branche Uddannelsessammensætni ng, 2010 Udvikling i beskæftigelse, 2001-2010 Virksomhedernes fremadrettede efterspørgsel efter faggrupper Bygge- og anlæg Faglærte er altdominerende: Næsten

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Disposition for præsentation

Disposition for præsentation Analyse af udbuddet og behovet for kompetenceudvikling inden for offshore energisektoren i Danmark, Norge, England og Tyskland Ved Jakob Stoumann, Chefanalytiker Oxford Research Oxford Research A/S Falkoner

Læs mere

Projektet støttes af:

Projektet støttes af: Projektet støttes af: Om projektet Tidsramme: November 2011 - december 2014 Budget: 27 millioner DKK Støttet af: Den Europæiske Socialfond og Vækstforum Hovedstaden Mål: Øge udbuddet af maritime uddannelsestilbud

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere