Det første overgreb er det vigtigste at forebygge

Transkript

1 Det første overgreb er det vigtigste at forebygge To år med landsdækkende hjælp til børn og unge med seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd - en del af Overgrebspakken Udarbejdet af JanusCentret, Projekt JUNO og Projekt SEBA

2 2 Præsentation af det landsdækkende projekt Behandlingsenhederne JanusCentret, Projekt JUNO og Projekt SEBA har i en fælles landsdækkende indsats ydet hjælp og støtte til børn og unge med seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd over for andre børn siden slutningen af Det overordnede formål med det landsdækkende projekt er at forebygge seksuelle overgreb mod børn begået af andre børn og unge. Det landsdækkende projekt hører under Regeringens Overgrebspakke ( ) og er en del af den samlede styrkede indsats, som har til formål at sikre, at overgreb mod børn opdages og håndteres så tidligt som muligt. I det landsdækkende projekt er formålet både, at den krænkende adfærd forebygges og stoppes, og at børnene og de unge støttes og hjælpes i forhold til at udvikle en sund seksualitet og generelt komme i bedre trivsel. Projektet udreder og behandler børn og unge af begge køn op til 18 år med seksuelt bekymrende adfærd/seksuelle adfærdsproblemer eller seksuelt krænkende adfærd. I forhold til de børn, der alene har udvist en bekymrende adfærd, er formålet at sætte ind og forebygge, at den seksuelt bekymrende adfærd kan udvikle sig til en egentlig krænkende adfærd. Foruden landsdækkende udrednings-, behandlings- og rådgivningstilbud består projektet også af en treårig national dokumentation og vidensopsamling på området. Behandlingsenhederne JanusCentret ligger i København og har eksisteret siden JanusCentret er i dag en selvejende institution. Det landsdækkende projekts videncenterfunktion er placeret i JanusCentret Projekt JUNO ligger i Aarhus og er en del af Rådgivningscentret under Aarhus Kommune. Projekt JUNO har eksisteret siden ultimo 2013, men Rådgivningscentret har arbejdet med målgruppen siden 2007 Projekt SEBA ligger i Aalborg og er placeret i Rådgivnings- og Behandlingshuset under Aalborg Kommune. Projekt SEBA har eksisteret siden ultimo 2013 De tre behandlingsenheder tilbyder hjælp i form af psykologisk udredning, behandling og rådgivning til alle landets kommuner og arbejder sammen med børnehusene De tre behandlingsenheder har i projektets to første år været i kontakt med 92 danske kommuner i forbindelse med udrednings-, behandlings- og (telefon)rådgivningsarbejde

3 3 Seksuelt bekymrende adfærd og seksuelt krænkende adfærd Om adfærd kan karakteriseres som bekymrende eller krænkende kommer i høj grad an på barnet eller den unges alder, mentale udvikling, seksuelle udviklingsstadie samt adfærdens alvorlighed. Det er behandlerne, der i hver enkelt sag ud fra barnets alder og udviklingsstadie vurderer, om der er tale om seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd. I de tilfælde, hvor der er tale om en egentlig seksuel krænkelse, er der i alle tre behandlingsenheder mulighed for at anvende ERASOR (Estimate of Risk of Adolescent Sexual Offense Recidivism), som er et forskningsbaseret redskab, der anvendes til at vurdere risikoen for recidiv. ERASOR er en tjekliste, som bruges til unge mellem 12 og 18 år i forhold til at vurdere risikoen for, at de begår nye overgreb i fremtiden. Målgruppen En del af det landsdækkende projekt er som nævnt en treårig data- og vidensindsamling, der genererer mere viden om målgruppen på tværs af landet. En kort foreløbig status på dataindsamlingen vedrørende målgruppen ses på næste side. Forskning viser, at børn og unge med seksuelle adfærdsproblemer er en forskelligartet gruppe i forhold til demografi, familiære samt sociale forhold, personlighedstræk og adfærd (Friedrich 2007, Chaffin et al mfl.). Forskellige (risiko)faktorer kan spille ind på børn og unges udvikling af seksuelle adfærdsproblemer. Det kan være faktorer som socialt vanskelige opvækstvilkår eller dysfunktionelle familieforhold. Det kan desuden være forskellige former for omsorgssvigt, herunder at barnet eller den unge har været offer for eller vidne til seksuelle overgreb og/eller vold. Der kan også være ikke-alderssvarende følelsesmæssig udvikling, manglende sociale kompetencer, lavt selvværd samt neuropsy kiatriske vanskeligheder som opmærksomhedsforstyrrelser, kognitive vanskeligheder, autismespektrumforstyrrelser mm. samt kombinationer af ovenstående. Forskning viser, at børn og unge med seksuelle adfærdsproblemer er en forskelligartet gruppe

4 4 Data om projektets målgruppe De tre behandlingsenheder i det landsdækkende projekt har indtil videre indsamlet data i 87 udrednings- og behandlingssager. Dataindsamlingen er stadig i proces 1. Kønsfordelingen er 87 pct. drenge og 13 pct. piger Børnene og de unge er i alderen 5-17 år, med en gennemsnitsalder på 12 år, på det tidspunkt hvor de visiteres til behandlingsenhederne Ca. halvdelen er hjemmeboende (bor hos en eller begge forældre), mens den anden halvdel er anbragt uden for hjemmet (i plejefamilie, på institution eller opholdssted) 79 pct. har været udsat for følelsesmæssigt omsorgssvigt 67 pct. går i specialklasse eller på specialskole En tredjedel har alene udvist seksuelt bekymrende adfærd uden egentlige ofre, mens to tredjedele har udvist seksuelt krænkende adfærd over for et eller flere andre børn. Mange af dem, som har udvist krænkende adfærd, har desuden udvist seksuelt bekymrende adfærd i en længerevarende periode forinden Kønsfordelingen blandt ofrene er 46 pct. drenge og 54 pct. piger med en gennemsnitalder på ni år på det tidspunkt, hvor sagen visiteres til projektet 1 Da dataindsamlingen stadig er i proces, er dette således et foreløbigt billede af målgruppen i det landsdækkende projekt (på baggrund af to års dataindsamling). På grund af gruppens størrelse (n=87) skal alle tal tages med forbehold (se også JanusCentrets årlige statusrapporter (siden 2003) for karakteristik af børn og unge med seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd,

5 5 De kliniske erfaringer med målgruppen De børn og unge, som indtil nu er blevet udredt og behandlet i det landsdækkende projekt, kan ikke karakteriseres som en ensartet gruppe. Gruppen tæller både børn, der bor hjemme ved en eller begge forældre, samt børn der er anbragt uden for hjemmet - enten i plejefamilie, på institution eller opholdssted. Selv om gruppen er forskelligartet, er der dog nogle karakteristika, der går igen. Størstedelen af de børn og unge, som er blevet udredt og behandlet i det landsdækkende projekt, er drenge. De kliniske erfaringer med målgruppen indtil videre er desuden, at det er børn og unge, der på forskellige vis har haft vanskelige opvækstvilkår. Det ses fx via udredningen eller sagsakter, at forældrene ikke har kunnet møde barnet på en relevant måde eller være følelsesmæssigt tilgængelige for barnet. Omsorgssvigt, både aktivt og passivt, karakteriserer mange af børnene og de unges opvækst, ligesom vanskeligheder på fx det opmærksomheds- eller det følelsesmæssige område også kendetegner en stor del af de børn og unge, som behandlerne møder i projektet. Det er indtrykket, at den seksuelt bekymrende eller den krænkende adfærd typisk er symptom på noget dysfunktionelt eller på andre vanskeligheder i barnets eller den unges liv. Det er derfor også centralt at inddrage barnets netværk (forældre eller andre omsorgspersoner samt professionelle) i udredningen og behandlingen af barnet eller den unge. I mange tilfælde er det svært for børnene og de unge at tale om den bekymrende eller krænkende adfærd og det, der er sket. Det er ofte forbundet med stor skam, og omgivelsernes reaktion på adfærden kan have stor betydning for, hvordan det er for barnet eller den unge at tale om episoderne efterfølgende. At tale om det, der er sket, er dog afgørende for at kunne forstå barnet eller den unges adfærd samt for at kunne hjælpe dem videre. Ofrene er i langt de fleste tilfælde børn, som børnene og de unge i målgruppen kender godt og har en relation til, fordi de er skolekammerater, søskende mm., og overgrebene har store konsekvenser for offeret samt for relationen og samværet mellem børnene fremover. Desuden har overgrebene konsekvenser for børnene og de unge, der har udvist seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd: De skal måske flytte, deres forældre er blevet vrede og kede af det, de må ikke længere gå til deres fritidsinteresse, de skal skifte skole eller andet. At tale om de store konsekvenser, som overgrebene har haft for dem og deres liv, kan nogle gange være en god indgangsvinkel til at komme til at tale med barnet eller den unge om det, der er sket. Størstedelen af de børn og unge, som er blevet udredt og behandlet i det landsdækkende projekt, er drenge

6 6 Citater Hvad jeg godt kan lide ved mig selv? Den nød kan jeg ikke knække Jeg er blevet bedre til at forstå andre børn og unges kropssprog Et citat fra en dreng, der har modtaget behandling i projektet, og som fortæller om, hvad han har lært i behandlingsforløbet, hvor fokus bl.a. har været kropssprog og grænsesætning. Citat fra en dreng der er udredt i en af behandlingsenhederne i det landsdækkende projekt. Han bliver som led i det kliniske udredningsinterview spurgt om, hvad han er god til, og hvad han godt kan lide ved sig selv. Det tænker han længe over men kan ikke besvare spørgsmålet. Han er en dreng, der har haft svære opvækstvilkår, og som har oplevet følelsesmæssigt omssorgssvigt. Drengen har svært ved det sociale samspil med jævnaldrende og har et lavt selvværd. Jeg har fået snakket om en masse ting, der har været svært for mig at tale om. Jeg er lettet over at have fået talt om de ting Det har jeg aldrig gjort og jeg gør det ikke mere Endnu et citat fra en dreng der har modtaget behandling i projektet, og som fortæller om sin oplevelse af forløbet. Et citat fra en dreng der er udredt i en af behandlingsenhederne. Citatet illustrerer, hvordan emnet seksuelt bekymrende og krænkende adfærd både er svært at tale om, og at de fleste børn/ unge - i hvert fald i starten - helst vil undgå at tale om det og lade, som om det aldrig er sket - men hvordan de samtidig gerne vil stoppe adfærden, fordi det har store konsekvenser for deres liv. Min søn er i forløbet blevet bevidst om sin egen adfærd, og om at adfærd er noget, der kan ændres Citat fra en far hvis søn har modtaget behandlingsformen Netværksforløb i en af projektenhederne. Drengens lærere har deltaget i behandlingsforløbet sammen med drengen og hans forældre, så de voksne fremover kan træne og vedligeholde læring og redskaber fra behandlingen sammen med drengen i hverdagen.

7 7 Telefonrådgivning til pårørende og professionelle En vigtig del af det landsdækkende projekt er, foruden udredning og behandling af målgruppen, tilbuddet om rådgivning og sparring til professionelle og pårørende. Her får professionelle og pårørende mulighed for at drøfte konkrete sager med behandlingsenhederne, samt få vejledning i hvornår adfærd er naturlig, seksuelt bekymrende eller krænkende. Spørgsmål kan fx være Hvor alvorligt er det? Er det bare mig, der overreagerer? JanusCentret har udviklet et Bekymringsbarometer, der kan anvendes som redskab i rådgivningen. Se det fulde Bekymringsbarometer på JanusCentrets hjemmeside: Rød: hvis barnet eller den unge udviser adfærd, der kræver øjeblikkelig indgriben. Orange: hvis barnet udviser adfærd, der kræver skærpet opmærksomhed og eventuel indgriben Grøn: hvis barnet eller den unge udviser normal og alderssvarende adfærd Erfaringerne fra det landsdækkende projekts to første år er, at det primært er myndighedsrådgivere, der kontakter behandlingsenhederne for sparring i sager, men det kan også være PPR-psykologer, familiebehandlere eller forældre, der gerne vil have hjælp til, hvordan de skal hjælpe et barn eller en ung. Rådgivning er vigtig, fordi den tidlige reaktion kan styrke det forebyggende aspekt og forhindre nye tilfælde af overgreb samt nye ofre, der skal kæmpe med konsekvenserne. Det første overgreb er det vigtigste at forebygge!

8 8 Kontaktoplysninger på projektets behandlingsenheder Projekt SEBA, Aalborg Kommune Tlf.: (hjemmeside under udarbejdelse) Projekt JUNO, Aarhus Kommune Tlf.: Aalborg Projekt SEBA Tlf Aarhus Projekt JUNO Tlf København JanusCentret Tlf JanusCentret, København Tlf.: Børn med seksuelle adfærdsproblemer Alvoren af børns seksuelle adfærdsproblemer varierer fra mild og forbipasserende til alvorlig og vedvarende Indtil vi har mere viden om børnenes livssituation fra longitudinelle studier, der følger en afgrænset gruppe og deres udvikling over en årrække, er det umuligt at forudsige hvilke børn, der bliver seksuelt krænkende som unge eller endda som voksne Grundig udredning samt intervention specifikt tilpasset det enkelte barn og dets udviklingsniveau er nødvendig Det er vigtigt ikke at sygeliggøre eller kriminalisere børn og præ-teenagere med seksuelle adfærdsproblemer Den primære behandling af seksuelle adfærdsproblemer bør være relationsbaseret (idet adfærden er opstået i relationer) Børn med seksuelle adfærdsproblemer bør behandles inden for en familie- og tilknytningsbaseret terapeutisk kontekst (Friedrich 2007, egen oversættelse) Litteraturhenvisninger Chaffin, M., Letourneau, E., & Silovsky, J. F. (2002): Adults, adolescents, and children who sexually abuse children: A developmental Perspective, in J.E.B. Myers, L. Berliner, J. Briere, C. Jenny, T. Hendrix, C. Jenny, & T.E. Reid. (Eds.), The APSAC Handbook on Child Maltreatment, 2nd edition. Thousand Oaks, CA: Sage Publications. Friedrich, W.N. (2007): Children with sexual behavior problems. Family-based attachment-focused therapy. W.W. Norton & Company. New York Hvis du vil læse mere om målgruppen, henviser vi til JanusCentrets hjemmeside for litteraturoversigt samt IATSOs Standarder & Guidelines for behandling af unge med seksuel overgrebsadfærd. For mere information om projekternes udrednings- og behandlingsydelser henvises til behandlingsenhedernes hjemmesider.