Unge. krænkere. Børn og unges. Erfaringer fra udlandet

Transkript

1 Overgreb Af Mimi Strange Børn og unge, der krænker andre seksuelt, er et problem, som klinikere støder på i stigende grad. Hvor stort omfanget er, ved man dog endnu ikke. Unge krænkere Børn og unges overgreb mod andre børn og mod voksne tiltrækker sig stigende opmærksomhed. Det gælder for eksempel overgreb i skoler, institutioner, fritidsliv og lokalsamfund. Fagfolk bekræfter problemet, men der savnes systematisk viden og erfaringer såvel om overgreb mellem børn og unge som om unges overgreb mod voksne. Sådan hedder det i en redegørelse om en forstærket indsats mod seksuelt misbrug af børn, udarbejdet af Den tværministerielle arbejdsgruppe i juli Arbejdsgruppen har kulegravet området seksuelle overgreb mod børn og peger i redegørelsen på centrale spørgsmål inden for området, som bør belyses nærmere, ikke mindst via forskning på området. Børn og unge, som krænker andre seksuelt, er et problem, som klinikere rapporterer at støde på i stigende grad. Det er et problem, hvis omfang endnu ikke er belyst, men altså i stigende grad kvalitativt belyst og eksisterende i klinikken. Det gør sig gældende som på så mange andre områder, at ofte ses problemet først i klinikken, hvorefter det med en vis forsinkelse bliver det påvist videnskabeligt via forskning. Jeg er imidlertid meget glad for at kunne konstatere, at man ønsker at udforske problemet nærmere, så at forskning og klinik kan gå hånd i hånd og gensidigt bidrage til at udforske området. Erfaringer fra udlandet Den tværministerielle arbejdsgruppe skriver videre: ( ) Der er en begrænset viden om NB! Alle fotos er modelfotos 3

2 Baggrund og perspektiver Dansk Psykolog Forening holdt i oktober en temadag om seksuelle overgreb, med fokus dels på de områder, som særligt kalder på psykologisk ekspertise, og dels på diskussionen af, hvordan psykologer som faggruppe bør indgå i debatten og invitere til diskussion med andre relevante faggrupper. Som oplæg til gruppediskussioner på temadagen blev forskellige områder inden for feltet belyst af deltagere fra arbejdsgruppen, som havde tilrettelagt dagen. Psykolog Mimi Strange holdt oplæg om børn og unge, som opfører sig seksuelt grænseoverskridende over for andre, som her bringes i skriftlig form. Oplægget er her omarbejdet til artikelform. Den 1. februar 2001 påbegynder Mimi Strange et forskningsprojekt om unge krænkere under Socialforskningsinstituttet. Projektet har til formål at tilvejebringe forskningsbaseret viden om unge som krænker, på baggrund af såvel litteraturstudier som interviews med unge krænkere og analyse heraf. krænkerne. Viden bør udvikles, hvad angår tidlig forebyggelse af risici.... Spørgsmålet er, om man ikke med den viden, der findes i dag, kunne identificere krænkersignalerne bedre, på samme måde som man lægger op til en bedre identificering af barnets signaler. Der er begrænset viden om livsforløbet hos gerningsmændene. Det er dokumenteret, at sociale faktorer påvirker risikoen for at begå seksuel kriminalitet og/eller for at blive anklaget og dømt herfor. I temaet skal belyses sociale risikofaktorer og herunder analyseres køn, alder, en række socioøkonomiske faktorer og tidligere kriminalitet. Temaet skal give bedre grundlag for tidlig identificering af krænkere.. Det ser ud til, at problemet har et større omfang, end vi hidtil har antaget. Ud over den stigende rapportering fra klinikken understøtter internationale undersøgelser dette. Undersøgelser, overvejende anglosaksiske, har vist, at en tredjedel af kendte overgreb begås unge under år, og at op mod halvdelen af voksne krænkere har rapporteret om afvigende seksuelle interesser i den tidlige ungdom. Der kan naturligvis være stærkt divergerende opfattelser i Danmark og England, bl.a. kulturbestemt, af hvornår der er tale om overgreb. Men også vores broderland Sverige kan beskrive en stigning i problemet. Her er etableret et forsøgsarbejde, hvor man opsporer unge krænkere, og siden projektstart for et par år siden har man fået ca. 80 unge krænkere i behandling (Se hhv. Larsson og Kjellgren i Personer som begår sexuelle ovegrep mot barn, TemaNord 2000, Nordisk Ministerråd, om det svenske projekt og Strange samme steds vedr. danske forhold.). Som led i den danske oprustning på området og affødt af Det tværministerielle Børneudvalgs rapport, har man som led i 1. bølge bedt Socialforskningsinstituttet om en undersøgelse af 4

3 omfanget af seksuelle overgreb i Danmark. Som det vel er de fleste bekendt, har vi her i landet på beskæmmende vis lidt under manglende viden om omfanget af overgreb. Hvad angår specifikt området unges seksuelle overgreb, hedder det: I udenlandske undersøgelser er det angivet, at 30 % af krænkerne er under 18 år. Voksne, som i barndommen har været udsat for seksuelle overgreb, oplyser at 50 % af krænkelserne i deres barndom er foretaget af en person, der var under 18 år. Disse tal hviler på anglosaksiske undersøgelser og kan muligvis afspejle, at anmeldelsespraksis i Danmark er en anden end i de pågældende lande, nemlig at man her i landet sjældnere anmelder seksuelle overgreb begået af personer under 18 år. Det kan muligvis også være betinget af en anden indstilling i Danmark til seksuel aktivitet mellem omtrent jævnaldrende og af forskelle i opvækstvilkår fra land til land. I de 550 anmeldte sager i 1998 var 10 % under 18 år. ( Socialforskningsinstituttet, Karin Helweg-Larsen, 2000) Det er på denne baggrund højst aktuelt at få kortlagt omfanget i Danmark. Tre grupper Når det er så essentielt at opfange børn og unge, som opfører sig seksuelt grænseoverskridende over for andre, så skyldes det naturligvis, at belysning af dette kan forbedre forebyggelsen af seksuelle overgreb mod børn, og i særdeles, ved at opfange de unge, at forebygge udvikling af en fortsat krænkende adfærd og personlighedsstruktur i voksenlivet. Der er således i hvert fald to foci - dels en samfundsmæssig præventiv interesse (opsporing og forebyggelse af krænkelser) dels en omsorgsmæssig interesse (behandling af ofre og unge krænkere). Når vi beskæftiger os med børn og unge med bekymrende seksuel adfærd, så sætter vi fokus på både offerog krænkerperspektivet. Vi ser et kontinuum af stigende alvorlighed, når vi betragter denne gruppe af børn og unge: I den milde form er der tale om børn og unge med bekymrende seksuel adfærd, og i den alvorlige form er er tale om unge med seksuelt aggressiv og krænkende adfærd. Der er således tre grupper: 1) Børn, som opfører sig seksuelt bekymrende/overskridende over for jævnaldrende eller yngre børn. 2) Unge, som opfører sig seksuelt aggressivt/krænkende over for børn. 3) Unge, som opfører sig seksuelt aggressivt/krænkende over for jævnaldrende eller voksne. En sådan opdeling i en gruppe yngre seksuelt udadreagerende eller seksuelt reaktive børn op til ca. 13 år og en gruppe ældre unge overgribere på ca år giver mulighed for forskellige begreber for forskellige aldre og øget personligt ansvar med stigende alder. Lige så stødende det ville forekomme at kalde et mindreårigt barn for krænker, lige så rimeligt vil det vel forekomme de fleste at kalde en ung, der har udsat en voksen kvinde for fuldbyrdet voldtægt, for krænker. Betegnelsen seksuelt bekymrende adfærd vil, selv om den er lidt uhandy, være dækkende på en etisk måde for børns grænseoverskridende handlinger. Jeg har andetsteds (se bl.a. henvisning ovenfor) mere udførligt beskrevet problemfeltet børn, som misbruger andre børn og skal derfor blot understrege, at vi står over for et væsentligt problem, når der rapporteres om seksuelle lege mellem børn, som er gået for vidt - nemlig at adskille seksuel udadreageren fra seksuelle lege. Den væsentligste opgave er at finde børn, som udlever egne overgrebserfaringer eller anden alvorlig omsorgssvigt ved at forgribe sig på andre - ikke på uetisk måde at frarøve børn retten til at udforske deres seksualitet via alderssvarende seksuelle lege med jævnaldrende. Vi står over for et væsentligt problem, idet vores viden om børns normale seksualitet er mangelfuld, og i særdeleshed ved meget lidt om, hvordan de seksuelle lege har udviklet sig i senmodernitetens samfund. Vi ved ikke, på hvilke måder børns seksuali- 5

4 tet påvirkes af den heftige mediepåvirkning, som børn udsættes for, den massive seksualisering af det offentlige rum samt (alt for) nem adgang til også billedpornografisk materiale. Man taler i udlandet om the pornografic rain som falder uafladeligt over såvel børn som voksne. Vi har dog et par markører, som kan hjælpe os til at skille lege fra overgreb, således bl.a. magtrelationen mellem børnene, anvendelse af magt eller trusler samt aldersforskel. Personlighedsstruktur Hvad angår de unge, finder jeg, bl.a. inspireret af engelske modeller (særligt Dr. Richard Beckett - se bl.a. Erooga et al. 99: Children and young people who sexually abuse others, Routledge), at det anvendeligt at tage udgangspunkt i offerets alder for en nærmere undersøgelse af unge krænkere, dvs. skelne mellem unge, som forgriber sig på voksne, og unge, som forgriber sig på børn. Det ser ud til, at unge, som forgriber sig på voksne, har en anden personlighedsstruktur og andre erfaringer med omsorgssvigt end unge, som forgriber sig på børn. Unge, som forgriber sig på voksne, har ofte: Begået andre kriminelle handlinger (sammen med jævnaldrende). Tidligt udvist adfærdsforstyrrelser. Tidligt udvist anti-social adfærd, aggressivitet, høj impulsivitet i pubertetsårene. Haft egen oplevelse af alvorligt følelsesmæssigt omsorgssvigt under opvæksten Derimod har unge, som forgriber sig på børn, ofte: Begået seksuel kriminalitet tidligere. Udtalt interesse for børn. Højt niveau af kognitive forvrængninger (svarende til, hvad rapporteres hos nogle voksne pædofile, fx opfattelsen af, at børn selv er interesseret i sex). Dårlig social kompetence (dvs. svært ved at begå sig blandt jævnaldrende). Egen oplevelse af omfattende fysisk mishandling under opvæksten. De unges baggrund Det vil være af stor betydning at få kortlagt, i hvilken udstrækning disse omsorgssvigt-faktorer gør sig gældende også blandt danske unge. Vi må have kortlagt de unges erfaringer med omsorgssvigt og arten af dette, herunder egne erfaringer med seksuelle overgreb. Diagnostik og behandling af unge overgribere drejer sig ikke kun om 6

5 Det ser ud til, at unge, som forgriber sig på voksne, har en anden personlighedsstruktur og andre erfaringer med omsorgssvigt end unge, som forgriber sig på børn forebyggelse af recidiv (relapse prevention), men også om at forebygge en seksuelt afvigende udvikling. Af de engelske resultater ser det ud til, at unge overgribere kan gå tre veje efter første overgreb: 1. The Dead End Path - ikke flere overgreb. 2. The Delinquency Path - flere seksuelle og ikke-seksuelle overgreb som en del af en antisocial personlighedsforstyrrelse. 3. The Sexual Interest Pattern Path - begår flere seksuelle overgreb og udvikler et pædofilt tændingsmønster. Opsporing og behandling af unge krænkere må derfor i høj grad rette sig imod en undersøgelse af deres baggrund og egne erfaringer med omsorgssvigt af såvel seksuel som ikke-seksuel karakter. Det er rimeligt at antage, at udviklingspsykologiske teorier vil kunne støtte denne udforskning, ikke mindst teorier om tilknytning (attachment-teorier), og endvidere, at den hidtidige viden om, at omsorgssvigt kan give personlighedsskader (risiko for udvikling af antisociale personlighedsforstyrelser), må suppleres med, at dette giver øget risiko for, at den unge udvikler krænkende sider i personligheden også af seksuel art. Psykolog Jørgen Bech-Jessen, Sexologisk Klinik, har ved en temadag i dette efterår givet dette kloge bud på en sådan sammenhæng: Da seksualitet er et personlighedstræk, kan seksualiteten ikke forstås løsrevet fra personligheden. Det betyder bl.a., at tidligere erfaringer med behovstilfredsstillelse (også af ikke seksuel karakter) har indflydelse på seksualiteten, og at tidligere erfaringer med relationer/tilknytninger har indflydelse på seksualiteten. Udlevet seksualitet hænger jo uløseligt sammen med at gå i relation med en anden. Forebyggende arbejde Det er antagelig af stor betydning at skelne mellem voksne krænkere og misbrugende unge, og der er signifikante forskelle. Ikke mindst er der forskellig etisk og lovgivningsmæssig kontekst for unge og voksne. En lang række faktorer adskiller disse to grupper. For de unge gælder det at: De har mindre seksuel viden. Deres adfærd er mindre fikseret. Deres kognitive forvrængninger er mindre udviklede. De er mere emotionelt labile. Familiens rolle er af større betydning for unge. De har færre tilfælde af overgrebsadfærd. Personligheden er ikke færdigudviklet. Deres overgrebsstrategier er mindre sofistikerede. Selve misbrugsprocessen er stadig i udvikling. Mange unge overgribere har selv været udsat for seksuelle overgreb (ligesom de voksne), men er tidsmæssigt tættere på egne overgrebserfaringer. De tilegner sig viden om seksualitet på en mere markant måde De er vant til, at voksne på signifikant måde griber ind over for deres adfærd. En lang række spørgsmål er endnu ubesvarede hvad angår unge krænkere: Hvor mange er de? Hvordan er de forskellige fra ikkekrænkende unge? Hvor mange krænker igen? Hvad er risikoen for recidiv? Recidiv til hvad? (Seksuelle overgreb? Vold eller anden kriminalitet? Eller begge dele?) Hvilke unge bliver krænkere som voksne? Hvilke unge krænker børn og hvilke voksne? Virker behandling og i så fald hvilken behandling? (kan vi måle fremskridt?) Hvilke interventioner er bedst i forhold til familien? Det er påtrængende at vi får belyst dette felt, ikke mindst de unges erfaringer med omsorgssvigt og med selv at være blevet misbrugt, og ad denne vej kaste lidt mere lys på den bro, man går over, når man skifter position fra at være offer (for overgreb, omsorgssvigt m.v.) til at blive krænker. Jeg kan ikke forestille mig et mere præventivt arbejdsfelt i forhold til seksuelle overgreb end dette. Vil vi minimere overgreb mest muligt for de kommende generationer, må vi finde og hjælpe børn og unge med krænkende træk. Det er rimeligt at antage, at var vi begyndt på det noget tidligere, havde vi formentlig kunnet afværge udviklingen af nogle af de krænkere, som i dag er voksne. Ingen vågner jo op en morgen som fx fyrreårig og er blevet en børnekrænker. Som med det meste andet arbejde, der har med børn at gøre er kodeordet tilstrækkelig god omsorg og forebygger vi omsorgssvigt, så forebygger vi også seksuelle overgreb. Mimi Strange er psykolog i Sct. Stefans Rådgivningscenter, som er Københavns Kommunes børnerådgivningscenter 7