Retsstiftende passivitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Retsstiftende passivitet"

Transkript

1 Retsstiftende passivitet af Ph.D.-stipendiat David Moalem 1. Indledning Den danske obligationsret opdeler traditionelt passivitetslæren i to underbegreber retsstiftende og retsfortabende passivitet. Passivitetsbegrebet udtrykker i læren et faktum i form af en udvist adfærd og som følge heraf, opstilles to mulige retsvirkninger - retsstiftelse eller retsfortabelse. Ved retsstiftende passivitet udgør adfærden et selvstændigt forpligtelsesgrundlag, hvorimod den retsfortabende passivitet behandles som en obligationsretlig ophørsgrund. Den grundlæggende tvedeling af passivitetslæren må dog suppleres med nogle yderligere retsvirkninger for at opnå et dækkende billede af passivitetsinstituttet. En tredje retsvirkning forekommer i form af en indholdsmæssig påvirkning af aftalen. Der findes adskillige eksempler herpå i lovgivningen. Blandt andre kan fremhæves den almindelige obligationsretlige grundsætning, som udtrykkes ved 3 købelovens 6. Herefter medfører handelskøbers passivitet over for den pris, der er angivet i en fremsendt regning, en pligt til at betale»medmindre lavere pris oplyses at være aftalt, eller regningen er åbenbart urimelig.«en anden interessant bestemmelse er Aftl 6, stk. 2, vedrørende uoverensstemmende accept. Det særlige er, at retsvirkningen af ikke at reklamere er tvedelt derved, at den passive part dels Om retsstiftende passivitet se bl.a. C. Bang i U1944B101, Bernhard Gomard, Forholdet mellem erstatningsregler i og uden for kontrakt, 1958, s. 91 ff, samme i Almindelig Kontraktsret, 2. udgave, 1996, s. 116, Lennart Lynge Andersen m.fl., Aftaler & Mellemmænd, 3. udgave, 1997, s. 94 ff, Mads Bryde Andersen, Grundlæggende aftaleret, 1997, s.156 ff, Torsten Iversen, Støtteerklæringer, 1994, s. 63 ff, Stig Jørgensen, Kontraktsret, Bind I, s. 66 f og 184 ff, Henry Ussing, Aftaler, 3. udgave, 1950, s. 42, 105, 251 ff, 268, 299 f, 337 f, 399 med note 52, 429 ff. Af relevant nordisk litteratur kan nævnes Hjalmar Karlgren, Passivitet, 1965 og Ulf Cervin, Om passivitet inom civilrätten, Om retsfortabende passivitet se bl.a. Jens Valdemar Krenchel i U2000B180, Bernhard Gomard, Obligationsret, 3.del, 1993, s og Bo von Eyben m.fl., Lærebog i obligationsret, Bind II, 2000, s Af relevant nordisk litteratur kan nævnes Carl Jacob Arnholm, Passivitetsvirkninger, 1932, samme i Tre utsnitt av den almindelige privatrett, Jf. Stig Jørgensen, Kontraktsret, Bind I, s. 185, Henry Ussing, Aftaler, 3. udgave, 1950, s. 431, Bernhard Gomard, Obligationsret, 1.del, 1998, s. 49 og Mads Bryde Andersen og Joseph Lookofsky, Lærebog i obligationsret, Bind I, 2000, s

2 bliver bundet dvs. retsstiftelse dels at han bliver bundet af indholdet i den uoverensstemmende accept. En fjerde retsvirkning er den fortolkningsmæssige påvirkning. Passiviteten indgår her i den samlede vurdering af dels retsforholdets karakter og dels det nærmere indhold. Som eksempel kan nævnes, at i forretningsforhold vil undladelse af reklamation overfor en faktura normalt medføre, at de nærmere kontraktsbetingelser heri bliver bindende for adressaten. 4 Den femte og sidste retsvirkning, der her skal fremhæves, er den processuelle påvirkning. Har en part forholdt sig passiv, kan det efter omstændighederne udgøre et bevisdatum samt medføre en bevismæssig skadevirkning. Med bevisdatum menes, at den udviste passivitet bekræfter påstanden om, at aftale er indgået. Som illustration på den bevismæssige skadevirkning kan tænkes, at en person A modtager en ordrebekræftelse fra en samhandelspartner B. A mener ikke, at der er indgået en aftale, men forholder sig passiv over for ordrebekræftelsen. Udgangspunktet må her være, at A bærer bevisbyrden for, at han ikke har afgivet det løfte, ordrebekræftelsen forudsætter. Rationalet er, at A s passivitet skaber en formodning for, at aftale er indgået på baggrund af et løfte fra A. Hvis A ikke mente sig forpligtet, måtte man, som det mindste, forvente en tilkendegivelse af dette over for B. Som følge af A s passivitet vendes bevisbyrden derfor om Afgrænsning af emnet Artiklen afgrænser sig til kun at behandle passivitetsvirkningen retsstiftelse. Retsstiftelsen i passivitetssituationen er identisk med den almindelige obligationsretlige tvedeling af fordringers stiftelse løfte og skyld. Tvedelingen knyttes der derfor nogle kommentarer til i afsnit 3, hvor der sondres mellem passivitet med løftevirkning og passivitet som ansvarsgrundlag. Da retsstiftelsesvirkningen dækker over en bredere vifte af væsensforskellige situationer, foretages der en opdeling heraf i afsnit 4 med en kort beskrivelse af karakteristika. Der sondres mellem tre forskellige passivitetssituationer; passivitet i topartsforhold, mellemmandsforhold og ugyldighedsforhold. I afsnit 5, 6 og 7 udskilles forholdene til selvstændig behandling. Formålet med at behandle de tre forskellige forhold i den samme artikel er at etablere en bredere referenceramme for passivitetsproblematikken. Qua denne indfaldsvinkel illustreres det, at passivitetslæren i meget forskelligartede situationer og på såvel lov- som ulovbestemt grundlag fører til retsstiftelse. Herved søges det tydeliggjort, at læren udgør et naturligt og værdifuldt bidrag til læren om fordringers 4 5 Jf. Henry Ussing, Aftaler, 3. udgave, 1950, s Som det kan ses, er den principielle grænse mellem de forskellige retsvirkninger flydende. Jf. Trolle i U1965B, s. 245, Stig Jørgensen, Kontraktsret, Bind I, s. 66 og 184 og Henry Ussing, Aftaler, 3. udgave, 1950, s Den ovenfor omtalte grundsætning i Kbl 6 har også denne bevismæssige påvirkning, blot i relation til prisen. 2

3 stiftelse. Artiklen indeholder derfor ikke et udtømmende katalog over de danske passivitetsbestemmelser, ligesom man kunne forestille sig andre ulovbestemte situationer end de medtagne. Afsnit 8 indeholder en opsummering af emnet. 3. Passiviteten som retsgrundlag Omdrejningspunktet for passivitetsproblematikken kan sammenfattes i følgende spørgsmål: Har en person, ved sin egen adfærd, bragt sig i en situation, hvor rimelig hensyntagen til en andens interesser kræver, at han inden en vis tid reklamerer, såfremt han ikke ønsker at være forpligtet? Passiviteten kan som tidligere nævnt enten tillægges løftevirkning eller udgøre et ansvarsgrundlag. For begge retsgrundlags vedkommende er udgangspunktet en besvarelse af det grundlæggende spørgsmål, og det bør derfor stedse haves i erindring ved læsningen af artiklen. Selvom de to retsgrundlag har fælles omdrejningspunkt, er de så væsensforskellige, at en sammenblanding ikke bør ske. Tales der om passivitet med løftevirkning må argumentationen hentes i kontraktsretten. Udgør passiviteten et ansvarsgrundlag, kan argumentationen hentes i såvel kontrakts- som deliktsretten afhængigt af om der består en partsrelation eller ej. Hvor kontraktsrettens fokus er de forestillinger, parterne havde for sig ved aftaleindgåelsen, er deliktsrettens retsanvenderens 6 opfattelse af, hvad der er acceptabel handlemåde. Hertil kommer, at det for parterne ikke er ligegyldigt om de har en aftalepart eller besidder et erstatningskrav. Ønsker en aftalepart efterfølgende at frigøre sig, kan 7 dette, i mangel af anden aftale, normalt kun ske ved enten misligholdelse eller efter læren om annullation, hvorefter den frigørende part skal erlægge den positive opfyldelsesinteresse. Er der derimod tale om et erstatningskrav uden for kontrakt, kan den berettigede kun kræve den negative kontraktsinteresse. En anden væsentlig forskel er af processuel karakter. Hvor løftevirkningen begrunder et umiddelbart krav, er erstatningskravet uden for kontrakt middelbart. Ved løftevirkningen kan løftemodtager derfor indstævne løftegiver og kræve kontraktsmæssig ydelse. Har han lidt et tab, kan han ligeledes kræve dette umiddelbart. Situationen er derimod en anden ved erstatningskravet uden for kontrakt. At kravet er middelbart vil sige, at den berettigede først må rette sit krav mod tredjemanden, der bærer den primære skyld for hele miseren. Kun hvis der ikke 6 7 Jf. Mads Bryde Andersen i U2001B, s Normalsituationen antages at være en tidsbegrænset aftale. Er der derimod tale om en ikketidsbegrænset/vedvarende aftale, består der en adgang til at opsige aftalen med et rimeligt varsel. Se Bernhard Gomard, Obligationsret - 1. del, 1998, s. 16 f. Mads Bryde Andersen, Grundlæggende aftaleret, 1997, s. 162, antager at opsigelsesadgang kun består» hvis dette fremgår af aftalen eller af særlig lovgivning«. 3

4 derved opnås fuld dækning, har han lidt et tab, som han kan kræve erlagt af den 8 passive part. Erstatningskravet er med andre ord et»nettokrav«. 3.1 Passivitet med løftevirkning Det ligger implicit i formuleringen»passivitet med løftevirkning«, at der etableres en partsrelation. Det beskyttelsesværdige hensyn ved passivitet med løftevirkning er den passive parts medkontrahent. Passivitetsvirkningen retsstiftelse begrundes derfor i loyalitetspligten i kontraktsforhold, som ligger bag adskillige af de formueretlige regler/retsgrundsætninger. Loyalitetspligten foreskriver, at der skal tages et rimeligt hensyn til modpartens interesser. I passivitetssammenhængen består forpligtelsen i, at man skal tilkendegive sin stillingtagen. Løftevirkningen bygger dels på lovregler og dels på den ulovbestemte passivitetsgrundsætning. At der kan eksistere et sådant ulovbestemt grundlag for aftaleindgåelse følger allerede af forarbejderne til aftaleloven, der udtaler følgende herom:»allerede heraf følger, at den Omstændighed, at et eller andet Punkt indenfor det foreliggende Emne er uomtalt, ikke i Almindelighed vil kunne tages til Indtægt for en Modsætningsfortolkning«. 9 Som supplement til løftevirkningen er det vigtigt at være opmærksom på passivitetens værdi som bevisdatum for aftaleindgåelse. Der skal derfor kort knyttes nogle bemærkninger til sammenhængen mellem de to. I forbindelse med et sagsanlæg vil der i visse tilfælde sandsynligvis kunne opnås en fordel ved at anføre begge synsvinkler som anbringender således, at man, som sit principale anbringende, anfører, at der er indgået en aftale, og at passiviteten udgør et bevisdatum herfor. Subsidiært bør det anføres, at passiviteten i sig selv begrunder retsstiftelsen/aftaleindgåelsen. Tankegangen bag konstruktionen er, at de to synsvinkler komplementerer hinanden. Er der meget, der taler for den primære påstand, må det antages, at en domstol vil være mere tilbøjelig til at følge den subsidiære påstand. Omvendt må det antages, at jo mindre sandsynlig aftaleindgåelsen er (den principale påstand), desto mindre tilbøjelig vil domstolen være med hensyn til at 10 statuere aftaleindgåelse ved passivitet (den subsidiære påstand). 3.2 Passivitet som ansvarsgrundlag Sondringen mellem umiddelbar og middelbar må ikke forveksles med begrebet direkte krav. Direkte krav er ikke et entydigt begreb, men bruges normalt om den situation, hvor der består et sådant trepartsforhold mellem A, B og C, at C under normale omstændigheder ville kunne gøre et krav gældende mod B, som B ville kunne videreføre mod A. At kravet er direkte, betyder her at C kan springe B over og rette sit krav direkte mod A. Se herom særligt Vibe Ulfbeck, Kontrakters relativitet, 2000, s. 130 ff og Mads Bryde Andersen og Joseph Lookofsky, Lærebog i obligationsret, Bind I, 2000, s. 426 ff. Se Udkast til Lov om Aftaler og andre Retshandler paa Formuerettens Omraade, s. 15. Udtalelsen vedrører samtlige aftalelovens kapitler. Jf. også Hjalmar Karlgren, Passivitet, 1965, s. 10 f og Lennart Lynge Andersen m.fl., Aftaler & Mellemmænd, 3. udgave, 1997, s. 95 f i småtrykket. 4

5 Passivitet som ansvarsgrundlag kan såvel aktualiseres mellem kontraherende parter som i situationer, hvor der ikke består en partsrelation. I disse situationer udgør passiviteten en sådan mislig adfærd, at den, på baggrund af culpanormen, begrunder stiftelsen af en fordring et erstatningskrav. 11 Hvor der består en partsrelation, er det beskyttelsesværdige hensyn, som nævnt ovenfor, den passive parts medkontrahent. At passiviteten tillægges retsvirkning begrundes i den obligationsretlige loyalitetspligt. Består der ikke en partsrelation, er det beskyttelsesværdige hensyn den part, der lider skade som følge af den udviste passivitet. Loyalitetspligten kan her ikke anføres som begrundelse, da den forudsætter en partsrelation. Derimod kan retsstiftelse begrundes i almindelige risikobetragtninger, som er karakteristiske for mellemmandslæren, reglerne om tredjemandsforhold samt ejendomsretten i almindelighed. Overvejelser over hvem af parterne, der er nærmest til at bære risikoen for den udviste passivitet, er her i centrum. 4. Passivitetsproblematikkens forskellige ansigter Arten af den passivitetssituation, man konfronteres med, er bestemmende for de beskyttelsesværdige hensyn og følgelig for problematikkens løsning. I det følgende anføres derfor nogle overordnede betragtninger om problematikkens karakteristika dens»forskellige ansigter«. Artiklen sondrer mellem tre typeforhold topartsforhold, mellemmandsforhold og ugyldighedsforhold. Ved topartsforhold forstås selvsagt, at der kun er to parter involveret i forløbet. Kendetegnende er, at den ene part forholder sig passiv over for eksempelvis tilbud, accept, stadfæstelsesskrivelser, fakturaer etc. Mellemmandsforhold anvendes i overensstemmelse med mellemmandslæren, dvs. om fuldmagts-, kommissions-, handelsagentforhold etc. Herudover gennemgås visse afgrænsningssituationer. Kendetegnende er den klassiske mellemmandsretlige triangel - hovedmand, mellemmand og tredjemand. Ugyldighedsforhold anvendes i overensstemmelse med ugyldighedslæren. Interessen samler sig om de situationer, hvor ugyldigheden påberåbes som følge af tredjemands adfærd. Ligesom ved mellemmandsforholdene er der tre parter involveret. 5. Passivitet i topartsforhold I topartsforholdene synes det kun at være løftevirkningen, der begrunder retsstiftelsen. Der foreligger, så vidt vides, ingen trykte domme i nordisk ret, der anvender 11 Se nærmere herom Ulf Cervin, Om passivitet inom civilrätten, 1960, s. 205 ff. 5

6 passivitet som ansvarsgrundlag i disse situationer. Derimod foreligger der en omfattende nordisk retspraksis, hvorefter passiviteten tillægges løftevirkning. 12 Passivitetens løftevirkning bygger dels på lovregler og dels på den ulovbestemte passivitetsgrundsætning. Nedenfor i afsnit 5.1 vil de lovbestemte passivitetsregler i aftalelovens kapitel I kort blive gennemgået. Derefter gennemgås i afsnit 5.2 forskellige ulovregulerede situationer, hvor passivitet kan føre til retsstiftelse. 5.1 Passivitetsregler i aftalelovens kapitel I Om afslutning af aftaler Aftalelovens kapitel I indeholder tre passivitetsbestemmelser - 4, stk. 2, 6, stk. 2 og 9. Aftl 4, stk. 2, omhandler forsinket accept. Aftl 4, stk.1, opstiller som hovedregel, at et tilbud bortfalder, såfremt det ikke bliver accepteret rettidigt. Passivitetsreglen i 4, stk. 2 indeholder undtagelsen hertil, når acceptanten berettiget tror, at han har svaret rettidigt og tilbudsgiver bør vide, at han tror dette, jf. 4, stk. 2, 1. pkt. I denne situation pålægges tilbudsgiver uden ugrundet ophold at underrette acceptanten, hvis han ikke vil være bundet, jf. 4, stk. 2, 2. pkt. 13 Forholder han sig passiv bestemmer 4, stk. 2, 3. pkt., at retsvirkningen er aftaleindgåelse. Aftl 6, stk. 2 vedrørende uoverensstemmende accept er bygget op over samme skabelon som 4, stk. 2. Der kan derfor i det hele henvises til det ovenstående. Aftl 9 regulerer den situation, hvor A afgiver et tilbud til B. Tilbudet indeholder dog et forbehold, som gør, at det retligt har karakter af en opfordring til at gøre 14 tilbud. Afgiver B herefter tilbud, foreskriver Aftl 9, 2. pkt., at A skal reklamere uden ugrundet ophold, hvis han ikke vil antage det. De nærmere betingelser for reklamationspligtens indtræden er, (1) at B s tilbud er i overensstemmelse med A s 15 opfordring, (2) tilbudet skal være fremkommet inden rimelig tid, (3) tilbudet skal være afgivet af den, opfordringen var rettet til og (4) A må gå ud fra, at tilbudet er fremkaldt ved opfordringen. Forholder A sig passiv i denne situation, anses aftale for indgået, jf. Aftl 9, 3. pkt. 5.2 Ulovregulerede situationer Ulf Cervin, Om passivitet inom civilrätten, 1960, s. 210 antager, med henvisning til sit omfattende studium i afhandlingens kapitel 1, at nordisk ret kun hjemler aftalevirkning i topartsforholdene. Der stilles her krav om specifik reklamation, jf. også Lennart Lynge Andersen m.fl, Aftaler & Mellemmænd, 3. udgave, 1997, s. 63, med note 71. Er erklæringen ikke i sig selv et tilbud, men kun en opfordring til at gøre tilbud, finder princippet i Aftl 9 anvendelse. Er situationen den, at B s tilbud er uoverensstemmende med opfordringen, men dette skyldes en fejl/vildfarelse som er kendelig for A, kan dette dog ikke fritage A for reklamationspligten. 6

7 Nedenfor vil en række forskellige momenter blive gennemgået for at illustrere bredden og forskelligheden af de situationer, hvor passiviteten tillægges løftevirkning. Det må erindres, at bedømmelsen af den udviste passivitet er en helhedsbedømmelse, og at samtlige relevante momenter derfor må afvejes overfor hinanden herunder også modpartens forhold. 16 Har der været ført forhandlinger, hvorefter en af parterne fremsender en 17 stadfæstelsesskrivelse eller faktura, er spørgsmålet, hvilken betydning passivitet heroverfor får. Reageres der ikke, er det et stærkt moment der taler for passivitet med løftevirkning, jf. U H og U H forudsætningsvist sagen vedrørte en københavnsk frugtgrosserers salg af kartofler til Skotland. Højesteret lagde til grund, at der var reklameret telefonisk over for ordrebekræftelsen og statuerede bl.a. derfor ikke aftaleindgåelse/retsstiftelse sagen vedrørte en entrepriseaftale mellem en tagdugsvirksomhed og en kartoffelmelsfabrik. Også i denne sag lagde Højesteret til grund, at der var reklameret telefonisk samt via fax over for ordrebekræftelsen, og at aftale derfor ikke var indgået. Processuelt er det vigtigt at være opmærksom på, at forhandlingerne og 18 ordrebekræftelsen i sig selv udgør bevisdata for, at aftale er indgået. Procederes der derfor principalt på aftaleindgåelse med forhandlingerne og ordrebekræftelsen som bevis herfor, må det antages at øge sandsynligheden for subsidiært at anvende passiviteten som selvstændigt stiftelsesgrundlag, jf. også ovenfor i afsnit 3.1. En afart af den beskrevne problematik opstår i tilknytning til spørgsmålet om rette medkontrahent. Et typisk problem, man her står overfor, vedrører personlig hæftelse contra selskabshæftelse. Som illustration kan man forestille sig følgende situation; A påstår at have indgået aftale med B og derved at have et krav mod B personligt. B påstår derimod, at der er indgået en aftale med B s ApS, hvorfor kravet kun kan 19 rettes mod dette. Er selskabsdannelse almindelig på det pågældende område, er 20 udgangspunktet, at A kun kan rette sit krav mod selskabet. Der kan dog foreligge momenter, der trækker i modsat retning, sådan at resultatet efter en konkret bedømmelse vil blive det modsatte at B hæfter personligt. Passiviteten kan udgøre et sådant moment. Har A fremsendt en stadfæstelsesskrivelse til B eller til Aps/ved B personligt, må B reklamere i overensstemmelse med den almindelige passivitets Om de forskellige momenter se også Lennart Lynge Andersen m.fl, Aftaler & Mellemmænd, 3. udgave, 1997, s. 96 ff. Herved forstås i denne sammenhæng eksempelvis ordrebekræftelser og lign. Se herom Stig Jørgensen, Kontraktsret, Bind I, s. 67 og 184, Henry Ussing, Aftaler, 3. udgave, 1950, s Jf. også Trolle i U , der kommenterer U H. Om problematikken se særligt Torkil Rasmussen i U1993B38 -»Selskabshæftelse eller personlig hæftelse?«og Erik Werlauff, Selskabsmasken, 1991, s. 192 ff. Dette gælder særligt, hvis det er A der har taget initiativ til aftalens indgåelse. I så fald må han undersøge med hvem han kontraherer, og i tilfælde af uvished herom derfor være nærmest til at bære risikoen herfor. 7

8 21 grundsætning, hvis han ikke vil være bundet. Retsvirkningen af passiviteten er dermed løftevirkning for B, idet han bliver aftalepart. Et tredje moment er, hvor klar og entydig modpartens tilkendegivelse, om at aftale anses for indgået, fremtræder. Er tilkendegivelsen uklar og tvetydig, taler dette imod aftaleindgåelse ved passivitet, jf. U H. Sagen vedrørte en landmands ønske om køb af to landbrugsmaskiner af en maskinforhandler. Højesteret udtalte»at ordrebekræftelsen ikke fremtræder som en sådan klar bekræftelse af en endelig købeaftale, at appellanten [landmanden] ved sin passivitet over for skrivelsen er blevet bundet i overensstemmelse med ordrebekræftelsen«. Et fjerde moment er købets karakter. Er der tale om et forretnings-, civil- eller forbrugerforhold. I forretningsforhold går reklamationspligten utvivlsomt videre end udenfor, idet der kræves større agtsomhed af parterne. Det vil sige, at en handlende lettere bliver bundet af en udvist passivitet end eksempelvis en forbruger. Et beskrivende eksempel er U H vedrørende A s ønske om at erhverve liter gasolie fra B. På telefon drøftedes vilkårene for købet, hvorefter B samme dag fremsendte en stadfæstelsesskrivelse i form af en ordrebekræftelse. Først 7 dage senere reagerede A med en tilkendegivelse om, at han ikke anså aftale for indgået. Højesteret udtalte, at»selv om endelig aftale ikke med fornøden sikkerhed måtte kunne anses indgået ved telefonsamtalen den 10. marts 1972, findes [A] der selv havde henvendt sig til [B] og under telefonsamtalen drøftet de nærmere vilkår for køb - at have haft pligt til omgående at gøre indsigelse mod [B s] ordrebekræftelse, da [A] modtog denne, idet det i hvert fald da måtte stå [A] klart, at [B] betragtede handel som afsluttet. [A s] undladelse af reklamation findes at måtte medføre, at [A] anses bundet i overensstemmelse med ordrebekræftelsen. At der er tale om et udpræget forretningsforhold synes her at have skærpet reklamationspligten ganske betragteligt. Et femte moment er selve partsrelationen. Har parterne eksempelvis tidligere 22 indgået aftaler, vil dette skærpe reklamationspligten. Det vil sige, at der i denne situation skal mindre til for at statuere aftaleindgåelse. Et sjette moment er ydelsens karakter. Er der tale om varer, der svinger betydeligt og/eller hyppigt i pris eller er letfordærvelige, skærpes reklamationspligten for at undgå, at en af parterne får mulighed for at spekulere på den andens bekostning. Det er vigtigt at koble dette moment med købets karakter. Det slår sandsynligvis kun fuldt ud igennem i forretningsforhold, men må også antages at få betydning uden for dette område om end med mindre styrke. Et syvende moment er passivitetens udstrækning. Momentet falder i to led dels spørgsmålet om gentagen passivitet og dels spørgsmålet om længere tids passivitet. Gentagen passivitet omhandler den situation, hvor en part af flere omgange har haft anledning til og mulighed for at reklamere. Er dette tilfældet, taler det for, at den Bevisbyrden for at have reklameret påhviler B. Trolle i U1965B245 bruger ligefrem ordvalget» en naturlig pligt«til at reklamere i denne situation. 8

9 pågældende bliver forpligtet, jf. også U SH vedrørende tegning af en annonce til et telexkatalog, hvor A forholdt sig passiv i to omgange, hvor han havde mulighed for at reagere. Er der tale om længere tids passivitet øges risikoen for, at modparten faktisk har indrettet sig på eller har forventet at kunne indrette sig på, at der er indgået en aftale. Indretningssynspunktet trækker derfor i retning af, at parten bliver bundet, jf. også ovenfor om U H. Det ottende og sidste moment der særligt skal fremhæves, er spørgsmålet om, hvem der har taget initiativet til aftalen. Er passiviteten udvist af den part, som har taget initiativet til aftalen, trækker dette i retning af, at han bliver bundet, jf. U H, hvor Højesteret særligt fremhæver dette moment. Momentets vigtighed synes også illustreret ved dommen U V, ligeledes vedrørende salg af gasolie, hvor Vestre Landsret kom til det modsatte resultat i en situation, hvor passiviteten ikke var udvist af den part, der tog initiativ til aftalen. Ræsonnementet er, at i jo højere grad B ved sin egen adfærd har bragt sig i en situation, hvor A med rimelighed kan forvente, at der er indgået en aftale, desto mere nærliggende er det at anse B for forpligtet, når han ikke reagerer på A s tilkendegivelse om at aftale 23 anses for indgået. Konfronteret med en passivitetssituation må man altså foretage en helhedsvurdering og afvejning af samtlige sagens omstændigheder for at kunne afgøre, hvorvidt retsstiftelse er den rette sanktion. De ovenfor anførte momenter kan i denne sammenhæng være en hjælp, men prætenderer ikke at være et udtømmende 24 katalog. 6. Passivitet i mellemmandsforhold Det centrale spørgsmål i mellemmandsretten er, hvorledes og i hvilket omfang mellemmanden kan forpligte hovedmanden. Denne relation betegnes også»det ydre forhold«, hvorved det understreges, at den retlige fokus ligger på forholdet mellem hovedmanden og tredjemand. Den mellemandsretlige passivitetsproblematik vedrører ligeledes»det ydre forhold«, men må dog formuleres anderledes. Omdrejningspunktet er, hvorvidt hovedmanden eller tredjemanden ved sin passivitet har legitimeret sig som løftegiver. Legitimationen opstår som følge af, at passiviteten udgør en bestemmende adfærd, og løftemodtageren derfor har haft særlig føje til at forvente den passive part som løftegiver. I denne situation er det nærmere at lægge risikoen for»løftemodtagers«fejlagtige opfattelse af retsforholdet på den passive part, som har haft en anledning til at reagere. Afgørende for passivitetsbedømmelsen Jf. Lennart Lynge Andersen m.fl, Aftaler & Mellemmænd, 3. udgave, 1997, s. 98. En nyere dom hvor passivitet ikke statueredes er U V (Udbedring af fast ejendom i forbindelse med købet). 9

10 er således risikovurderingen, herunder særligt løftemodtagers berettigede forventninger. 6.1 Lovregulerede passivitetsregler Aftalelovens kapitel II om fuldmagt indeholder i 19 en passivitetsregel. Bestemmelsen finder anvendelse, når hovedmanden har særlig grund til at tro, at fuldmægtigen, uanset at fuldmagten er tilbagekaldt eller erklæret uvirksom, vil foretage en retshandel på hans vegne. I denne situation pålægges hovedmanden en reklamationspligt over for den godtroende tredjemand. Forholder hovedmanden sig passiv, er retsvirkningen, at passiviteten tillægges løftevirkning, og at han derved bliver bundet over for tredjemanden, jf. 19, 2. pkt. Passivitetsreglen antages at udtrykke en formueretlig grundsætning. Kommissionslovens kapitel II indeholder i 5 en speciel passivitetsbestemmelse, hvorefter en handelskommissionær, efter anmodning fra en forretningsforbindelse om at besørge salg eller køb, skal reklamere, hvis han ikke vil overtage hvervet. Forholder kommissionæren sig passiv tillægges adfærden løftevirkning, idet hvervet hermed anses for overtaget, jf. 5, 2. pkt. Også Handelsagentlovens kapitel II indeholder særregler om passivitet i 16, stk. 25 2, 19 og 20, stk. 2. Efter 16, stk. 2, skal agenturgiveren reklamere, hvis han ikke vil bindes af en af agenten indgået aftale. Forholder agenturgiveren sig passiv, forpligtes han som løftegiver over for den godtroende tredjemand, jf. 16, stk. 2, 2. pkt. Efter 19 skal tredjemand reklamere, hvis han ikke vil bindes, efter at han har modtaget en godkendelse/accept af aftalen fra agenturgiveren. Forholder tredjemanden sig passiv forpligtes han som løftegiver overfor agenturgiveren samt pålægges bevisbyrden for, at aftalen er indgået med et andet indhold end det af agenturgiveren anførte, jf. 19, 2. pkt. Ifølge 20, stk.2 skal agenturgiveren reklamere, hvis agenten uden bemyndigelse har modtaget betaling eller foretaget ændringer i aftalen. Forholder agenturgiveren sig passiv, forpligtes han som løftegiver over for den godtroende tredjemand, jf. 20, stk. 2, 2. pkt. Som fremgået er det kendetegnende for lovreguleringen af passiviteten, at bestemmelserne fastlægger passivitet med løftevirkning som retsgrundlag. At passiviteten tillægges retsvirkning skyldes, at den reklamationspligtige har særlig anledning til at tilkendegive sin stillingtagen. 6.2 Ulovregulerede situationer Som et første eksempel på hovedmandens forpligtelse ved passivitet skal fremhæves adfærdsfuldmagten. Denne særegne fuldmagtsform bygger på en erkendelse af, at der består et behov for at anerkende fuldmagt i videre omfang, end aftaleloven 25 Se nærmere herom Bent Iversen, Handelsagenten og eneforhandleren, 3. udgave, 1997, s. 132 ff. 10

11 26 hjemler. Forholder hovedmanden sig passiv overfor en fuldmægtig, der foretager retshandler på hans vegne, kan dette derfor efter omstændighederne føre til retsstiftelse, således at hovedmanden forpligtes som løftegiver. 27 Som et andet eksempel kan nævnes U SH. Dommen illustrerer dels en ulovbestemt retsstiftelse i mellemmandsforhold og dels, at Aftl 19 blot udgør en kodifikation af en almindelig retsgrundsætning. Sagen vedrørte tegning af en annonce til et telexkatalog, hvor A forholdt sig passiv i to omgange, hvor han havde mulighed for at reagere først passivitet overfor en kopi af annoncebestillingsaftalen, som var indgået af en medarbejder uden bemyndigelse dertil, og herefter passivitet over for den fremsendte regning. Sø- & Handelsretten udtalte på denne baggrund, at A»Ifølge princippet i aftalelovens 4, stk. 2, 6, stk. 2, og 19 findes at måtte være bundet ved aftalen.«retsgrundlaget er altså også i denne situation passivitet med løftevirkning. Som fremgået er det kendetegnende for de ulovregulerede passivitetssituationer, at den passive forpligtes som løftegiver. Dette er også logisk al den stund, at personens adfærd er den bestemmende faktor, og løftemodtageren har haft føje til at forvente ham som løftegiver. Har hovedmanden eller tredjemand særlig grund til at antage, at der handles på deres vegne, må der reklameres, hvis aftaleindgåelse skal undgås. Det er således de samme forhold og dermed hensyn, der gør sig gældende for både de lov- som uregulerede passivitetssituationer. På den baggrund kan det ikke undre, at passivitsgrundsætningen dækker det ulovregulerede område. 7. Passivitet i ugyldighedsforhold Det vil fremgå af den nedenstående gennemgang, at Aftalelovens kapitel III om ugyldige viljeserklæringer kun indeholder passivitetsbestemmelser ved stærke ugyldighedsgrunde. Baggrunden herfor skal findes i hensynene bag sondringen mellem de stærke og svage ugyldighedsgrunde. Sondringens raison d etre er, at de ugyldighedsgrunde, som man ikke kan gardere sig imod, er gjort til stærke, mens de øvrige er gjort til svage. Retsvirkningen er, at en stærk ugyldighedsgrund altid kan gøres gældende over for løftemodtager uanset dennes gode eller onde tro, hvorimod den svage ugyldighedsgrund kun kan gøres gældende, når løftemodtager har kendskab eller burde have haft kendskab til dens eksistens, dvs. er i ond tro. Det fremgår heraf, at sondringen bygger på en risikoafvejning mellem aftaleparterne. Skal løftegiver eller løftemodtager bære risikoen? Ved de svage ugyldighedsgrunde lægges risikoen på løftegiver, hvorimod man ved de stærke grunde lægger risikoen på løftemodtager Jf. for dansk rets vedkommende særligt Henry Ussing, Aftaler, 3. udgave, 1950, s Fuldmagtsformen benævnes også tolerancefuldmagt. 11

12 Det er vigtigt at erindre, at spørgsmålet om god eller ond tro kun opstår, når der 28 er en tredjepart inde i forbindelse med aftaleindgåelsen. Det giver ingen mening at forestille sig, at A, der bevidst og i strid med sandheden, har oplyst, at den bil, han sælger til B, lige har gennemgået en totalrenovering, skulle være i god tro herom. Den følgende gennemgang vedrører derfor kun trepartsforhold, hvor ugyldigheden skyldes en tredjemands adfærd. På baggrund af tredjemandens adfærd afgiver løftegiver en viljeserklæring over for løftemodtager. Nærmere bestemt er spørgsmålet, om løftegiver fortaber sin ugyldighedsindsigelse ved ikke at gøre den gældende over for den godtroende løftemodtager uden ugrundet ophold. Svares der bekræftende herpå, er retsvirkningen retsstiftelse. Eftersom den godtroende løftemodtager ved de svage ugyldighedsgrunde vinder ret over for løftegiveren, opstår der ikke noget passivitetsproblem, idet løftegiver allerede mistede sin indsigelse qua løftemodtagers gode tro. Det modsatte er imidlertid tilfældet ved de stærke ugyldighedsgrunde, hvor løftegiveren bevarer sine ugyldighedsindsigelser. Den grundlæggende forudsætning om, at man ikke kan gardere sig mod den stærke ugyldighedsgrund, og at man derved ikke kan lægges noget til last brister, hvis løftegiver efterfølgende forholder sig passiv overfor en løftemodtager i god tro. Som følge af løftegivers passivitet kan løftemodtageren komme til at lide et tab, eksempelvis som følge af at han indretter sig i tillid til løftet. Løftegiveren må derfor have en pligt til at underrette den godtroende løftemodtager, så snart han får mulighed herfor. Gør han ikke det, ændres der ved forudsætningerne for at pålægge løftemodtageren risikoen. Dette er da også baggrunden for bestemmelserne i Aftalelovens 28, stk. 2, og 32, stk. 2, hvorefter løftegiver fortaber sin ugyldighedsindsigelse ved efterfølgende passivitet. Af større interesse er det dog, at det anførte også må gælde uden for de lovregulerede tilfælde, jf. nærmere nedenfor i afsnit Passivitetsregler i aftalelovens kapitel III Om ugyldige viljeserklæringer Aftalelovens kapitel III indeholder to passivitetsbestemmelser Aftl 28, stk. 2 og 32, stk Aftalelovens 28, stk. 2 omhandler voldelig/mekanisk tvang. Den tvungne pålægges en reklamationspligt, hvis tvangen er udøvet af en tredjemand og den til hvem erklæringen er afgivet var i god tro herom. I så fald skal han reklamere uden ugrundet ophold overfor den godtroende løftemodtager, jf. 28, stk. 2, 1. pkt. Forholder han sig passiv tillægges adfærden løftevirkning, hvorefter retsvirkningen er aftaleindgåelse, jf. 28, stk. 2, 2. pkt. Aftalelovens 32, stk.2 omhandler tredjemands forvanskning af en viljeserklæring. Løftegiver pålægges en reklamationspligt, hvis løftemodtageren var i god tro om forvanskningen. I så fald skal løftegiver reklamere uden ugrundet ophold overfor denne, jf. 32, stk. 2, 2. pkt. Forholder han sig passiv tillægges adfærden Undtagelsen hertil er Aftl 32 stk. 1, hvor der tales om god tro mellem to parter. Bestemmelsen finder analog anvendelse på mekanisk tvang. 12

13 løftevirkning, hvorefter retsvirkningen er aftaleindgåelse, jf. 32, stk. 2, 3. pkt. Som fremgået er det kendetegnende for lovreguleringen af passivitet, at den kun regulerer de stærke ugyldighedsgrunde og at retsgrundlaget er passivitet med løftevirkning Ulovregulerede passivitetssituationer Som tidligere nævnt bygger de stærke ugyldighedsgrunde på en risikoafvejning. Adskillige stærke ugyldighedsgrunde er ikke lovregulerede i dansk ret. Der ses ikke at være grundlag for, at disse som udgangspunkt skal behandles anderledes i relation til en efterfølgende passivitet fra løftegivers side. På ét væsentligt punkt afviger de dog fra de lovregulerede tilfælde. Bestemmelserne i aftaleloven foreskriver løftevirkning. Udenfor de lovregulerede tilfælde må udgangspunktet, i overensstemmelse med den almindelige formueret, derimod være et erstatningsansvar. Kun i de tilfælde, hvor der er særlige holdepunkter for at anse passiviteten som udtryk for en stiltiende accept eller lignende, vil den kunne 31 tillægges løftevirkning. Det traditionelle formueretlige udgangspunkt kan 32 formuleres således, at den der tier ikke samtykker. Dette må stadig antages at være gældende ret om end der synes at være en vis objektiverende tendens vedrørende passivitetens løftevirkning. 33 Som nævnt i afsnit 3 er det vigtigt at være opmærksom på denne forskel i retsgrundlaget, idet den som refleksvirkning har både materiel og processuel betydning for parterne. Som eksempler på ulovregulerede stærke ugyldighedsgrunde kan fremhæves falsk 34 og forfalskning. Hvis»løftegiver«forholder sig passiv overfor løftemodtager efter, at han er blevet klar over, at en tredjemand har udøvet falsk eller forfalsket en viljeserklæring, må udgangspunktet være, at han bliver erstatningsansvarlig over for En nyere dom vedrørende retsstiftende passivitet er U Ø (Ugyldighedsindsigelse vedrørende aftale indgået i strid med dørsalgsloven fortabt ved passivitet. Køberen blev herefter dømt til at betale det krævede beløb). I dommen U Ø nåede retten til det modsatte resultat (Telefonsalg af optioner til forretningsdrivende som forbruger i strid med dørsalgsloven). Jf. også Hjalmar Karlgren, Passivitet, 1965, s. 8, Bernhard Gomard, Forholdet mellem erstatningsregler i og uden for kontrakt, 1958, s. 92 og Lennart Lynge Andersen m.fl, Aftaler & Mellemmænd, 3. udgave, 1997, s. 169 i småtrykket vedrørende falsk. Jf. også Mads Bryde Andersen, Grundlæggende aftaleret, 1997, s. 156 og Bernhard Gomard, Almindelig Kontrakstret, 2. udgave, 1996, s. 93. Se om denne tendens bl.a. Ulf Cervin, Om passivitet inom civilrätten, 1960, s. 180 ff og Hjalmar Karlgren, Passivitet, 1965, s. 8. Den objektiverende tendens er et generelt karakteristikon ved retsudviklingen på formueretsområdet, jf. bl.a. Vibe Ulfbeck, Kontrakters relativitet, 2000, særligt s. 50 f, 58 og s. 79 ff. og Mads Bryde Andersen i U2001B, s Løftegiver er sat i anførselstegn, da han/hun ikke er løftegiver i falsksituationen. 13

14 35 løftemodtager. Kun hvis det undtagelsesvis kan lægges til grund, at passiviteten er udtryk for en stiltiende accept, forpligtes han som løftegiver. Erstatningsansvaret bør dog kun ifaldes, hvis»løftegiveren«har haft rimelig grund til underrette tredjemanden. 8. Opsummering Som fremgået af artiklen, er retsvirkningerne af passivitet meget forskelligartede. Således sondres mellem retsstiftelse, retsfortabelse, indholdsmæssig påvirkning, fortolkningsmæssig påvirkning og processuel påvirkning. Behandlingen afgrænser sig til den retsstiftende passivitet. Som grundlag for retsstiftelsen sondres der mellem passivitet med løftevirkning og passivitet som ansvarsgrundlag. Det påpeges, at retsstiftelsen er identisk med den almindelige tvedeling af fordringers stiftelse løfte og skyld. Opdelingens betydning beror på, at det ikke er ligegyldigt om man besidder et kontraktskrav eller et erstatningskrav. Ønsker en aftalepart efterfølgende at komme ud af en aftale kan dette, i mangel af anden aftale, normalt kun ske ved enten misligholdelse eller efter læren om annullation, hvorefter den frigørende part skal erlægge den positive opfyldelsesinteresse. Er kravet derimod et erstatningskrav, kan den erstatningsberettigede kun kræve den negative kontraktsinteresse. Hertil kommer den processuelle forskel. Hvor løftevirkningen begrunder et umiddelbart krav, er erstatningskravet middelbart. Artiklen opdeler passivitetssituationerne i tre forhold topartsforhold, mellemmandsforhold og ugyldighedsforhold. Forholdene er så væsensforskellige, at en særskilt gennemgang af hver enkelt er nødvendig for at illustrere, hvornår retsvirkningen er retsstiftelse, samt hvornår retsgrundlaget er løftevirkning contra ansvarsgrundlag. Som fremgået er det kun i de ulovregulerede ugyldighedsforhold, at retsgrundlaget er et erstatningsansvar. I samtlige andre af de gennemgåede situationer er retsgrundlaget løftevirkning. Artiklen har bevidst anlagt en bredere indfaldsvinkel til passivitetsproblematikken. Formålet har været at belyse en del af de forskelligartede situationer, hvor udvist passivitet medfører retsstiftelse. Der findes i dag adskillige passivitetsbestemmelser i dansk ret. De valgte bestemmelser udgør blot et lille udpluk heraf. Mere interessant er det dog, at retsordenen også uden for de lovregulerede tilfælde anvender passivitetsgrundsætningen som grundlag for retsstiftelse. På denne baggrund synes det tydeliggjort, at passivitetslæren i dag udgør en ikke uvæsentlig del af den almindelige formueretlige lære om fordringers stiftelse. 35 Jf. også Lennart Lynge Andersen m.fl, Aftaler & Mellemmænd, 3. udgave, 1997, s. 169 i småtrykket, men af modsat opfattelse Henry Ussing, Aftaler, 3. udgave, 1950, s. 42 og 398 f, der antager, at man ikke i almindelighed kan pålægges en reklamationspligt ved falsk. 14

15 15

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT Retsudvalget 2011-12 L 6 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 24. oktober 2011 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Rasmus Linding Sagsnr.: 2011-7002-0002 Dok.: 228365 KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT om forslag

Læs mere

Aftaleloven. med kommentarer. 5. reviderede udgave

Aftaleloven. med kommentarer. 5. reviderede udgave Aftaleloven med kommentarer 5. reviderede udgave This page intentionally left blank Lennart Lynge Andersen Aftaleloven med kommentarer 5. reviderede udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2008 Aftaleloven

Læs mere

Springende regres. Køb af fast ejendom. C vil gøre beføjelser gældende direkte overfor A

Springende regres. Køb af fast ejendom. C vil gøre beføjelser gældende direkte overfor A Indledning Udgangspunkt kontrakters relativitet Springende regres Køb af fast ejendom Kontrakter skaber alene rettigheder og pligter for dennes parter. Spørgsmålet omhandler A B C Ejendommen sælger fra

Læs mere

Almindelig kontraktsret

Almindelig kontraktsret Bernhard Gomard, Hans Viggo Godsk Pedersen og Anders Ørgaard Almindelig kontraktsret 3. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Forord 11 Kapitel 1. Social funktion og juridisk konstruktion 1. Anvendelsen

Læs mere

Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Aarhus School of Business, University of Aarhus

Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Aarhus School of Business, University of Aarhus RETTEANVISNING Ordinær vintereksamen 2009-2010 31145 / 24028 Introduktion til Erhvervsret KORTSVARSOPGAVER 1. En aftalepart kan blive bundet ved passivitet i en række tilfælde. F.eks. hvis der ikke reklameres

Læs mere

Indledning Standpunktsrisiko Modkrav Udsættelsessagen Modregning. Standpunktsrisiko. Lars Henrik Gam Madsen

Indledning Standpunktsrisiko Modkrav Udsættelsessagen Modregning. Standpunktsrisiko. Lars Henrik Gam Madsen Standpunktsrisiko med særligt henblik på modregning i og ophævelse af lejeforhold Afdelingen for Privatret, Aarhus Universitet 23. februar 2009 Dansk Selskab for Boligret Emne Standpunktsrisiko. Standpunktsrisiko

Læs mere

Vedtagelse af leveringsbetingelser herunder ejendomsforbehold

Vedtagelse af leveringsbetingelser herunder ejendomsforbehold Vedtagelse af leveringsbetingelser herunder ejendomsforbehold 1. Hvordan indgår man en gyldig aftale? Efter aftaleloven er såvel mundtlige som skriftlige aftaler bindende, så længe der er afgivet en med

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne This page intentionally left blank Mads Bryde Andersen Grundlæggende aftaleret 3. udgave Gjellerup Mads Bryde Andersen Grundlæggende aftaleret, 3. udgave. Mads Bryde Andersen og Gjellerup Kopiering fra

Læs mere

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer,

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer, N O TAT Afskedigelse ved virksomhedsoverdragelse Dette notat behandler reglerne for opsigelse af medarbejdere i forbindelse med, at der sker en virksomhedsoverdragelse. Notatet er udarbejdet af KL s Juridiske

Læs mere

3. BETALINGSTJENESTELOVENS 63

3. BETALINGSTJENESTELOVENS 63 Dato: 25. november 2014 Sag: FO-13/11801-54 Sagsbehandler: /CKJ Notat om indsigelsesfristen i betalingstjenestelovens 63 1. INDLEDNING Nærværende notat, der alene vedrører forbrugerforhold, er blevet udarbejdet

Læs mere

OVERDRAGELSE AF SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER

OVERDRAGELSE AF SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER OVERDRAGELSE AF SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER I. SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER 1. Indledning Simple gældsbreve anvendes typisk i forbindelse med optagelse af et lån, fx i et

Læs mere

AFTALELOVEN Tilbud/Accept Tilbud. kendskab kendte til indså eller burde indse Accept.

AFTALELOVEN Tilbud/Accept Tilbud. kendskab kendte til indså eller burde indse Accept. AFTALELOVEN En aftale er en aftale. Når den foreligger har både parterne og samfundet en interesse i at den holdes. Skete det ikke ville hele samfundets udveksling af varer og tjenester bryde sammen. Der

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

Opgave nr. 1: Aftaleret

Opgave nr. 1: Aftaleret DELE AF FORMUERET OMPRØVEN 2010 Opgave nr. 1: Aftaleret Lørdag den 20. februar 2010 om morgenen stod Arne Ask over for en rejse til USA, og han bad derfor telefonisk sin gode ven, Bent Bo, om i Asks navn

Læs mere

Opgave nr. 1: Aftaleret

Opgave nr. 1: Aftaleret DELE AF FORMUERET SOMMEREKSAMEN 2009 Opgave nr. 1: Aftaleret I forbindelse med omlægning af produktionen på sin landbrugsejendom besluttede landmand Arne Ask sig i januar 2009 for at sælge sin mejetærsker

Læs mere

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne.

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne. Salgs- og leveringsbestemmelser for Compfitt A/S 1. Indledning. Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne. Salgs- og

Læs mere

Tredjemandsforholdet i handelsagentur - aftalers indgåelse og opfyldelse

Tredjemandsforholdet i handelsagentur - aftalers indgåelse og opfyldelse Aftaler 5.4. Tredjemandsforholdet i handelsagentur - aftalers indgåelse og opfyldelse Artiklen redegør for aftaleprocessen i handelsagentur, herunder på hvilke områder der foreligger en skærpelse af den

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 25. april 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 25. april 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 25. april 2014 Sag 58/2014 Tivoli A/S (advokat Jens Jakob Bugge) mod Pressalit Group A/S (advokat Claus Barrett Christiansen) I tidligere instans er afsagt dom af

Læs mere

1 Kapitel 4.5. Indrettelseshensynet. Indrettelseshensynet. Den juridiske litteratur

1 Kapitel 4.5. Indrettelseshensynet. Indrettelseshensynet. Den juridiske litteratur 1 Kapitel 4.5. Indrettelseshensynet Indrettelseshensynet Den juridiske litteratur Beskyttelse af borgernes berettigede forventninger har traditionelt været anerkendt i dansk forvaltningsret ikke kun vedrørende

Læs mere

AFGØRELSE FRA TELEANKENÆVNET J.nr

AFGØRELSE FRA TELEANKENÆVNET J.nr AFGØRELSE FRA TELEANKENÆVNET J.nr. 10.16-0347-15 Klager: NN Indklagede: Telia Danmark Holmbladsgade 139 2300 København S CVR 20367997 Klagetema: Mobil Aftaleforhold Aftaleindgåelse Tvang udøvet af tredjemand

Læs mere

ALMINDELIGE SALGS- LEVERINGSBETINGELSER

ALMINDELIGE SALGS- LEVERINGSBETINGELSER 323-182087 SLA/sla 16.03.2015 ALMINDELIGE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER Advokatfirma Indholdsfortegnelse 1. Generelt... 3 2. Indgåelse... 3 3. Opsigelse... 3 4. Priser... 4 5. Betalingsbetingelser...

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GIUSEPPE TESAURO fremsat den 27. januar 1994 '"'

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GIUSEPPE TESAURO fremsat den 27. januar 1994 '' FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GIUSEPPE TESAURO fremsat den 27. januar 1994 '"' Hr. afdelingsformand, De herrer dommere, 2. For at forstå spørgsmålenes rækkevidde vil jeg først kort redegøre

Læs mere

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737).

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). / Besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets

Læs mere

VEJLEDNING I UDFØRELSE AF STRAFFESAGER I HØJESTERET

VEJLEDNING I UDFØRELSE AF STRAFFESAGER I HØJESTERET VEJLEDNING I UDFØRELSE AF STRAFFESAGER I HØJESTERET Maj 2008 - 2-1. Sagsgangen forud for hovedforhandlingen i Højesteret Sagsgangen forud for hovedforhandlingen i Højesteret tilrettelægges i samarbejde

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen reagerede på anmeldelsen den 23. marts 1998 således:

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen reagerede på anmeldelsen den 23. marts 1998 således: Kendelse af 14. december 1998. 98-122.531. Anmeldelse af stiftelse af aktieselskab, der tidligere var registreringsnægtet på grund af manglende indbetaling af kapital inden anmeldelsen, registreringsnægtet.

Læs mere

Misligholdelse fra købers side

Misligholdelse fra købers side Misligholdelse fra købers side Køb af fast ejendom Indledning Køb af fast ejendom er ulovreguleret, og reguleres derfor af almindelige obligationsretlige regler. Forpligtelser Købers forpligtigelse er

Læs mere

ANSVAR. MYNDIGHEDERS OG RÅDGIVERES RISIKO FOR AT PÅDRAGE SIG ERSTATNINGSANSVAR I JORD- OG GRUNDVANDSSAGER

ANSVAR. MYNDIGHEDERS OG RÅDGIVERES RISIKO FOR AT PÅDRAGE SIG ERSTATNINGSANSVAR I JORD- OG GRUNDVANDSSAGER ANSVAR. MYNDIGHEDERS OG RÅDGIVERES RISIKO FOR AT PÅDRAGE SIG ERSTATNINGSANSVAR I JORD- OG GRUNDVANDSSAGER Advokat (H) Kim Trenskow Kromann Reumert ATV Jord og Grundvand Miljøjura for enhver Schæffergården,

Læs mere

Bilag 14A Regler for juridisk / teknisk udtalelse i itsager

Bilag 14A Regler for juridisk / teknisk udtalelse i itsager Bilag 14A Regler for juridisk / teknisk udtalelse i itsager Version 1.0 27-04-2015 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 VOLDGIFTSINSTITUTTETS REGLER FOR JURIDISKE / TEKNISKE UDTALELSER

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. oktober 2011

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. oktober 2011 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. oktober 2011 Sag 63/2010 (1. afdeling) Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund som mandatar for E (advokat Peter Breum) mod A (advokat Eigil Lego Andersen, beskikket) I

Læs mere

Samhandelsbetingelser InfraHouse P/S Vers. 1.2 8. Januar 2014

Samhandelsbetingelser InfraHouse P/S Vers. 1.2 8. Januar 2014 Samhandelsbetingelser InfraHouse P/S Vers. 1.2 8. Januar 2014 Indholdsfortegnelse 1. Aftaleindgåelse... 3 2. Ydelsernes omfang... 3 3. Parternes forpligtelser... 4 4. Pris og betalingsbetingelser... 5

Læs mere

OVERDRAGELSE AF OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE

OVERDRAGELSE AF OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE OVERDRAGELSE AF OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE I. OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE 1. Indledning Gældsbrevslovens kapitel II indeholder særregler for omsætningsgældsbreve. For- målet med disse regler er at gøre disse gældsbreve

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 Sag 197/2014 Advokat Anne Almose Røpke kærer Vestre Landsrets afgørelse om acontosalær i sagen: Jens Nielsen mod Finansiel Stabilitet A/S. I tidligere

Læs mere

Nævnsformand, professor, cand.jur. Christen Boye Jacobsen

Nævnsformand, professor, cand.jur. Christen Boye Jacobsen (Varmeforsyning) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Nykøbing Falster Kommune over Energitilsynets afgørelse af 2. oktober 2003 Opkrævning af beregnet varmeforbrug for perioden 1999/2000 Nævnsformand,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. oktober 2015

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. oktober 2015 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. oktober 2015 Sag 179/2014 (1. afdeling) A (advokat Steen P. Husbjerg, beskikket) mod B (advokat Jørgen L. Steffensen) I tidligere instanser er afsagt dom af Skifteretten

Læs mere

Et byggeri kan således være ulovligt på flere måder, idet et byggeri kan være både materielt og formelt ulovligt.

Et byggeri kan således være ulovligt på flere måder, idet et byggeri kan være både materielt og formelt ulovligt. VEJLE DE N DE UDT AL E L SE Juli 2014 Byggeri og energieffektivitet Lovliggørelse af ulovligt byggeri Byggeri, der er ulovligt udført, skal lovliggøres. Udgangspunktet er, at der skal ske retlig lovliggørelse

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014 Sag 89/2013 (2. afdeling) A (advokat Carsten Lyngs) mod Advokatnævnet (advokat Dorthe Horstmann) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Holstebro

Læs mere

Almindelig kontraktsret

Almindelig kontraktsret BERNHARD GOMARD HANS VIGGO GODSK PEDERSEN ANDERS ØRGAARD Almindelig kontraktsret 4. UDGAVE Jurist- og Økonomforbundets Forlag Almindelig kontraktsret Bernhard Gomard Hans Viggo Godsk Pedersen og Anders

Læs mere

VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN

VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN 1. Generelt 1.1. Disse almindelige salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse, i det omfang de ikke udtrykkeligt fraviges ved anden

Læs mere

Nørrebrogade 34-36 611-165363 LOM/hct DK-8000 Aarhus C 10.04.2013 Tel. + 45 7015 1000 Fax. + 45 72211781 mail@70151000.dk www.hjulmandkaptain.

Nørrebrogade 34-36 611-165363 LOM/hct DK-8000 Aarhus C 10.04.2013 Tel. + 45 7015 1000 Fax. + 45 72211781 mail@70151000.dk www.hjulmandkaptain. Hjulmand Kapta Nørrebrogade 34-36 611-165363 LOM/hct DK-8000 Aarhus C 10.04.2013 Tel. + 45 7015 1000 Fax. + 45 72211781 mail@70151000.dk www.hjulmandkaptain.dk HjulmandKaptain har 125 ansatte, heraf 48

Læs mere

For meget udbetalt løn (Condictio indebiti) & For lidt udbetalt løn

For meget udbetalt løn (Condictio indebiti) & For lidt udbetalt løn For meget udbetalt løn (Condictio indebiti) & For lidt udbetalt løn Notatet angår dels retningslinierne for, hvornår arbejdsgiveren kan kræve pengene tilbage, i tilfælde, hvor lønmodtageren har fået for

Læs mere

Forudsætningslæren i et udviklingsperspektiv

Forudsætningslæren i et udviklingsperspektiv Forudsætningslæren i et udviklingsperspektiv Lonni Hou & Pernille Larsen 16/05-2012 Side 0 af 48 Titelblad Vejleder: Carsten Munk-Hansen Studie: Erhvervsjura (Ha.jur) Retsområder: Obligationsret Aftaleret

Læs mere

Social- og Indenrigsudvalget B 77 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Social- og Indenrigsudvalget B 77 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 B 77 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Folketingets Social- og Indenrigsudvalg Sagsnr. 2016-2422 Doknr. 338100 Dato 12-04-2016 Folketingets Social- og Indenrigsudvalg

Læs mere

Kontrolafgift på 750 kr. for anvendelse af børneklippekort ved en fejl, samt 2 x rykkergebyr på 100 kr. pr. styk. I alt 950 kr.

Kontrolafgift på 750 kr. for anvendelse af børneklippekort ved en fejl, samt 2 x rykkergebyr på 100 kr. pr. styk. I alt 950 kr. 1 AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2013-0442 Klageren: XX 2610 Rødovre Indklagede: Movia CVR: 29896569 Klagen vedrører: Ankenævnets sammensætning: Kontrolafgift på 750 kr.

Læs mere

DIF-IDRÆTTENS HØJESTE APPELINSTANS KENDELSE

DIF-IDRÆTTENS HØJESTE APPELINSTANS KENDELSE DIF-IDRÆTTENS HØJESTE APPELINSTANS KENDELSE afsagt den 18. juni 2014 i sag nr. 8/2014 [A] mod [Sejlklubben] Sagen er behandlet af Lis Hævdholm, Ole Borch, Birte Rasmussen, Ulla Ingerslev og Claus Juel

Læs mere

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen "A Danmark A/S mod Finanstilsynet".

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen A Danmark A/S mod Finanstilsynet. Kendelse af 8. marts 2001. 00-177.318. Aktindsigt nægtet. Der var ikke grundlag for at lade klageren indtræde i en verserende sag, der vedrørte hans pensionsforhold. Lov om forsikringsvirksomhed 66 a og

Læs mere

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0126 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0126 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0126 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 23. april 2010 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2009-7004-0029 Dok.: JOK41420 N O T A T om Forslag til

Læs mere

Annullation af tildelingsbeslutningen - og hvad så?

Annullation af tildelingsbeslutningen - og hvad så? Annullation af tildelingsbeslutningen - og hvad så? Jesper Fabricius Advokat, partner Dansk Forening For Udbudsret (DFFU) 23. maj 2013 Annullation af tildelingsbeslutningen Det følger af Kontroldirektiv

Læs mere

3. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har advokat [A] på vegne [klager] klaget over [indklagede].

3. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har advokat [A] på vegne [klager] klaget over [indklagede]. København, den 15. december 2015 Sagsnr. 2015-1254/CHN 3. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har advokat [A] på vegne [klager] klaget over [indklagede]. Klagens tema: Advokat [A] har

Læs mere

D O M. Viggo Larsen (advokat Poul Bostrup, Hillerød) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokaterne Steffen Sværke og Clara Trolle, København)

D O M. Viggo Larsen (advokat Poul Bostrup, Hillerød) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokaterne Steffen Sværke og Clara Trolle, København) D O M afsagt den 15. maj 2014 af Vestre Landsrets 7. afdeling (dommerne Olav D. Larsen, Nikolaj Aarø-Hansen og Tine Børsen Smedegaard (kst.)) i ankesag V.L. B 3101 13 Viggo Larsen (advokat Poul Bostrup,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 17. august 2015

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 17. august 2015 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 17. august 2015 Sag 106/2014 (2. afdeling) Altvika ved Charlotte Løve Lefland Højsted (selv) mod Eniro Danmark A/S (advokat Dennis Althoff-Andersen) I tidligere instanser

Læs mere

Almindelige købs- og salgsbetingelser

Almindelige købs- og salgsbetingelser Almindelige købs- og salgsbetingelser 1.0 Generelle bestemmelser 1.1 Nærværende aftale udgør aftalegrundlag for STISAGER, i det følgende benævnt sælger og den af STISAGER vedkommende køberkontrahent, i

Læs mere

TYPEPROBLEMSTILLINGER VED TILSLUT- NING AF EJENDOMME I DET ÅBNE LAND

TYPEPROBLEMSTILLINGER VED TILSLUT- NING AF EJENDOMME I DET ÅBNE LAND Horten Advokat Line Markert Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 159978 TYPEPROBLEMSTILLINGER VED TILSLUT- NING AF EJENDOMME I DET ÅBNE LAND 1. INDLEDNING Vordingborg

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. oktober 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. oktober 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. oktober 2016 Sag 90/2016 L (advokat Karoly Laszlo Nemeth, beskikket) mod Anders Aage Schau Danneskiold Lassen (advokat Lotte Eskesen) I tidligere instanser er

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 14. december 2011

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 14. december 2011 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 14. december 2011 Sag 212/2009 (1. afdeling) Jimmi Bisgaard Christensen (advokat Karsten Thygesen) mod Palle Bruus Jensen (advokat Steen Jørgensen) I tidligere instanser

Læs mere

De studerende bør efter en samlet vurdering konkludere, at kendelsen ikke er rigtig.

De studerende bør efter en samlet vurdering konkludere, at kendelsen ikke er rigtig. 1 Rettevejledning til opgave 1 1. Er rettens kendelse rigtig? Der kan efter praksis pålægges editionspligt med hjemmel i retsplejelovens 343, sammenholdt med reglerne om edition, jf. Den civile retspleje,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 18. december 2014

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 18. december 2014 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 18. december 2014 Sag 26/2013 (2. afdeling) Rambøll Grønland A/S (advokat Claus Berg) mod Avannaa Arkitekter og Planlæggere ApS under konkurs (advokat Niels Hansen Damm)

Læs mere

I fax af 4. december 2000 anmodede advokat C styrelsen om en fornyet stillingtagen i sagen og oplyste følgende om sagen:

I fax af 4. december 2000 anmodede advokat C styrelsen om en fornyet stillingtagen i sagen og oplyste følgende om sagen: Kendelse af 27. november 2001. 01-47.019 Ikke grundlag for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til sletning af registreret selskabsnavn. Aktieselskabslovens 159 b, stk. 3. (Suzanne Helsteen, Finn Møller Kristensen

Læs mere

- med dig i fremtiden DATABEHANDLERAFTALE. Aftale omkring behandling af persondata. Udarbejdet af: Mentor IT

- med dig i fremtiden DATABEHANDLERAFTALE. Aftale omkring behandling af persondata. Udarbejdet af: Mentor IT DATABEHANDLERAFTALE Aftale omkring behandling af persondata Udarbejdet af: Mentor IT Aftalen Denne databehandleraftale (Aftalen) er er et tillæg til den indgåede kontrakt mellem kunden (Dataansvarlig)

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 14. august 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 14. august 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 14. august 2014 Sag 79/2014 A og B (advokat Peter Vilsøe) kærer afgørelse om nægtelse af genoptagelse i sagen: C (advokat Lars Langkjær) mod D (selv) I tidligere

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2008-0018063 (Niels Feilberg Jørgensen, Helle Bøjen Larsen, Thomas Grønkær)

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2008-0018063 (Niels Feilberg Jørgensen, Helle Bøjen Larsen, Thomas Grønkær) Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2008-0018063 (Niels Feilberg Jørgensen, Helle Bøjen Larsen, Thomas Grønkær) 5. november 2009 K E N D E L S E Saver Comfort ApS (advokat Ole Husum, Grenå) mod Region Midtjylland

Læs mere

Generelle salgs- og leveringsbetingelser i forbindelse med konsulentydelser fra HR-juristen

Generelle salgs- og leveringsbetingelser i forbindelse med konsulentydelser fra HR-juristen Generelle salgs- og leveringsbetingelser i forbindelse med konsulentydelser fra HR-juristen 1. Indledning Disse generelle betingelser finder anvendelse såfremt der ikke er aftalt andre betingelser i den

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 16. juni 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 16. juni 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 16. juni 2014 Sag 101/2012 (2. afdeling) Tommy Lund, Anna Fuhlendorf og Palle Kløve Pedersen (advokat Jørgen Chr. Dan-Weibel for alle) mod Randers Kommune (advokat Per

Læs mere

GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN

GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN 23/12 2011 GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN af advokat (L) Erik Larsson, partner i Maqs Law Firm Artiklen er optrykt i T:BB 2012 s. 131 ff. Artiklen vurderer garantens muligheder

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 23. december 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 23. december 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 23. december 2016 Sag 251/2016 DONG Energy Sales & Distribution A/S og Radius Elnet A/S (advokat Erik Bertelsen for begge) mod Transport- og Bygningsministeriet (Kammeradvokaten

Læs mere

Klager. København, den 25. september 2009 KENDELSE. ctr.

Klager. København, den 25. september 2009 KENDELSE. ctr. 1 København, den 25. september 2009 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmæglere Merete Lund Brock og Henning Brock v/aig Europe S.A. Kalvebod Brygge 45 1560 København V Sagen angår spørgsmålet, om de

Læs mere

Vejledning til. Kontrakt om udførelse af freelancearbejde, hvor du er selvstændig erhvervsdrivende. Side 1 af 6

Vejledning til. Kontrakt om udførelse af freelancearbejde, hvor du er selvstændig erhvervsdrivende. Side 1 af 6 Vejledning til Kontrakt om udførelse af freelancearbejde, hvor du er selvstændig erhvervsdrivende Side 1 af 6 Indledende bemærkninger: Hvis du har selvstændig virksomhed og er momsregistret, skal du anføre

Læs mere

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366.

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366. DOM Afsagt den 7. januar 2013 i sag nr. BS 11-676/2012: Holbæk Kommune Kanalstræde 2 4300 Holbæk mod GF Forsikring A/S Jernbanevej 65 5210 Odense NV Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag er anlagt

Læs mere

2. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har klager klaget over indklagede.

2. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har klager klaget over indklagede. København, den 28. november 2014 Sagsnr. 2014-101/TRO 2. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har klager klaget over indklagede. Sagens tema: Klager har klaget over, at indklagede har

Læs mere

Retsvirkninger af ugyldighed og ophævelse i løsørekøb

Retsvirkninger af ugyldighed og ophævelse i løsørekøb Retsvirkninger af ugyldighed og ophævelse i løsørekøb særligt om tilbagelevering og erstatning af den negative kontraktsinteresse This page intentionally left blank Stinne Richter Berg Retsvirkninger af

Læs mere

OMSÆTNINGSBESKYTTELSE LØSØRE EKSTINKTION/VINDIKATION - LØSØRE

OMSÆTNINGSBESKYTTELSE LØSØRE EKSTINKTION/VINDIKATION - LØSØRE OMSÆTNINGSBESKYTTELSE LØSØRE EKSTINKTION/VINDIKATION - LØSØRE 1. Indledning Omsætningsbeskyttelse - løsøre Købeloven regulerer kun rettigheder og forpligtelser mellem sælger og køber. Når købsaftalen er

Læs mere

Reklamationspligt ved afskedigelse af en lønmodtager

Reklamationspligt ved afskedigelse af en lønmodtager Reklamationspligt ved afskedigelse af en lønmodtager - The duty to complain of dismissal of an employee Udarbejdet af: Line Zeberg Bjerre Studienummer: 2009-2995 Afleveret: 12. maj 2015 Vejleder: Bjørn

Læs mere

T I L S I D E S Æ T T E L SE A F P E N G E I N S T I T U T S P A N T I E J E N D O M M E

T I L S I D E S Æ T T E L SE A F P E N G E I N S T I T U T S P A N T I E J E N D O M M E T I L S I D E S Æ T T E L SE A F P E N G E I N S T I T U T S P A N T I E J E N D O M M E Sø- og Handelsrettens skifteafdeling tilsidesatte ved dom af 21. juni 2012 et håndpant, der var stillet af et ejendomsselskab

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 23. august 2011

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 23. august 2011 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 23. august 2011 Sag 224/2010 (1. afdeling) A (advokat Christian Riewe) mod Rederiforeningen af 2010 (tidligere Rederiforeningen for mindre Skibe) som mandatar for Esvagt

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende delvist afslag på aktindsigt fra Guldborgsund Kommune

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende delvist afslag på aktindsigt fra Guldborgsund Kommune 2015-11863 Statsforvaltningens brev til en borger Dato: 01-12- 2015 Henvendelse vedrørende delvist afslag på aktindsigt fra Guldborgsund Kommune Ved e-mails af 2. og 5. februar 2015 har du til Guldborgsund

Læs mere

Klage over Vesthimmerland Kommunes afgørelse af 5. maj 2010 om fritagelse fra tilslutningspligt for ejendommen beliggende [XXX]

Klage over Vesthimmerland Kommunes afgørelse af 5. maj 2010 om fritagelse fra tilslutningspligt for ejendommen beliggende [XXX] Hvalpsund Kraftvarmeværk A.m.b.A. Hestbækvej 21 9640 Farsø Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf

Læs mere

Klageren svarede ved skrivelse modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 2. oktober 1998, at varerne

Klageren svarede ved skrivelse modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 2. oktober 1998, at varerne Kendelse af 20. august 1999. 99-51.390. Nærmere bestemt virksomhed ikke omfattet af lov om hjemmeservice. Ikke tilbagebetaling af modtagne tilskud. Spørgsmålet om fortsat registrering hjemvist. Lov om

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. oktober 2010

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. oktober 2010 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. oktober 2010 Sag 48/2009 (1. afdeling) Region Sjælland (tidligere Storstrøms Amt og Vestsjællands Amt) (advokat Svend Paludan-Müller) mod Dronning Ingrids Hospital

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 20. marts 2013 (J.nr. 2012-0026936) Sagen afvist

Læs mere

4. AFTALEPLIGTENS INDTRÆDEN...

4. AFTALEPLIGTENS INDTRÆDEN... Aftaleret 1. EMNE OG METODE...3 1.1 Aftalerettens univers...3 1.1.a Aftaleretten i fugleperspektiv...3 1.1.b Om regler og aftaler...3 1.1.c Formueretsreglernes kendetegn...3 1.1.d Aftaleretten i formueretten...3

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. februar 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. februar 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. februar 2016 Sag 22/2016 Norvegus Fonden, Inigocenter ApS, A B og C (advokat Eigil Lego Andersen for alle) mod Jesuiterordenen og Niels Steensens Kollegium (advokat

Læs mere

Vedr. Deres klage over Kalundborg Kommunes afslag på dispensation fra tilslutningspligt for ejendommen [...]

Vedr. Deres klage over Kalundborg Kommunes afslag på dispensation fra tilslutningspligt for ejendommen [...] Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Vedr. Deres klage over Kalundborg Kommunes afslag på dispensation fra tilslutningspligt for ejendommen [...] De har ved brev af 4. marts 2002 klaget til Energiklagenævnet

Læs mere

Handelsagent-aftale samarbejdsaftale uden for funktionærområdet

Handelsagent-aftale samarbejdsaftale uden for funktionærområdet Handelsagent-aftale samarbejdsaftale uden for funktionærområdet Følgende aftale er indgået mellem undertegnede agenturgiver (i det følgende benævnt agenturgiveren): Navn: Adresse: Postnr. og by: og medundertegnede

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2012 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2012 Sag 177/2010 (1. afdeling) Synbra Danmark A/S (advokat Poul Bostrup) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere instans

Læs mere

Frederiksberg Kommune - Aktindsigt i udbudsmateriale. Statsforvaltningens brev til en advokat

Frederiksberg Kommune - Aktindsigt i udbudsmateriale. Statsforvaltningens brev til en advokat 2015-21818 Frederiksberg Kommune - Aktindsigt i udbudsmateriale Statsforvaltningens brev til en advokat Dato: 08-12- 2015 Henvendelse vedrørende Frederiksberg Kommune om aktindsigt Du har som advokat for

Læs mere

D O M. afsagt den 7. februar 2014 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Hanne Harritz Pedersen og Mette Vinding (kst.

D O M. afsagt den 7. februar 2014 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Hanne Harritz Pedersen og Mette Vinding (kst. D O M afsagt den 7. februar 2014 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Hanne Harritz Pedersen og Mette Vinding (kst.)) i ankesag V.L. B 3107 12 Sydøstjyllands Politi (Kammeradvokaten

Læs mere

Her følger en gennemgang af sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Statsforvaltningens vurdering af sagen.

Her følger en gennemgang af sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Statsforvaltningens vurdering af sagen. 2015-71331 Statsforvaltningens brev til et nyhedsmedie Dato: 21-11-2016 Henvendelse vedrørende Region Syddanmarks afslag på aktindsigt Du har den 20. september 2016, som journalist for et nyhedsmedie anmodet

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2006-0007516 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Trine H. Garde) 12. juli 2007

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2006-0007516 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Trine H. Garde) 12. juli 2007 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2006-0007516 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Trine H. Garde) 12. juli 2007 K E N D E L S E Dansk Høreteknik A/S (advokat Roberto Panada, København) mod Københavns Kommune

Læs mere

Holeby Fjernvarme A.m.b.a. over Energitilsynet af 22. december 2008 Prisen på varme fra Holeby Halmvarmeværk A.m.b.a.

Holeby Fjernvarme A.m.b.a. over Energitilsynet af 22. december 2008 Prisen på varme fra Holeby Halmvarmeværk A.m.b.a. (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk Holeby Fjernvarme A.m.b.a. over Energitilsynet

Læs mere

K E N D E L S E. Datoen for klagen: Klagen er modtaget i Advokatnævnet den 30. december 2009.

K E N D E L S E. Datoen for klagen: Klagen er modtaget i Advokatnævnet den 30. december 2009. København, den 6. september 2012 Sagsnr. 2010 31/ SMO/JML 2. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har advokat [A] klaget på vegne af [Klager 1] og [Klager 2] samt [Klager 3] og [Klager

Læs mere

Protokollat af 28. juni 2011. faglig voldgift

Protokollat af 28. juni 2011. faglig voldgift Protokollat af 28. juni 2011 i faglig voldgift PROSA, Forbundet af IT-Professionelle for PROSA/CSC-DK og PROSA/CSC-GIS (advokat Louis Beck Nielsen) mod Dansk Erhverv Arbejdsgiver for CSC Danmark A/S (advokat

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 12. juni 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 12. juni 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 12. juni 2012 Sag 345/2011 Foreningen "Watzerath Parken c/o Flemming Johnsen (advokat Lars Kjeldsen) mod Global Wind Power A/S, Global Wind Power Invest A/S og Global

Læs mere

Familiestyrelsens afvisning af at behandle sent indkomne klager (2)

Familiestyrelsens afvisning af at behandle sent indkomne klager (2) 9-4 b. Familieret 3.4. Forvaltningsret 12.1 12.4 13.1. Familiestyrelsens afvisning af at behandle sent indkomne klager (2) (Se også sag 9-4 a foran denne sag) I to tilfælde har ombudsmanden taget stilling

Læs mere

Krav til licensaftale

Krav til licensaftale Krav til licensaftale Nedenstående krav, skal indarbejdes i den licensaftale der skal finde anvendelse mellem parterne. Ifald der er modstrid mellem kundens krav og øvrige bestemmelser i leveranceaftalen,

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 04-244.336/

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 04-244.336/ Klagenævnet for Udbud J.nr.: 04-244.336/ 2005-0002361 (Kirsten Thorup, Thomas Jensen og Niels Sørensen) 30. september 2005 K E N D E L S E Løgten murer- og entreprenørforretning A/S (advokat Hans Erik

Læs mere

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR KK-METAL P/S

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR KK-METAL P/S SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR KK-METAL P/S 1. Anvendelse 1.1 Almindelige salgs- og leveringsbetingelser ( Betingelserne ) gælder for alle aftaler om KK-Metal P/S s, CVR-nummer 37841676, ( Virksomheden

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 15. juni 2010 blev der i sag 107-2009 KK mod ejendomsmægler PP og ejendomsmægler GG og Ejendomsmæglervirksomheden DD afsagt sålydende Kendelse Ved brev af 2. november 2009 har KK indbragt ejendomsmægler

Læs mere

Almindelige leveringsbetingelser

Almindelige leveringsbetingelser Såfremt der ikke er aftalt andet gælder følgende leveringsbetingelser for produkter, der bliver leveret af HAGENS FJEDRE A/S: Almindelige leveringsbetingelser Anvendelse 1.Nedenstående, almindelige leveringsbetingelser

Læs mere