NOTAT: psykisk arbejdsmiljø

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NOTAT: psykisk arbejdsmiljø"

Transkript

1 NOTAT: Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskel-skeletbesvær

2 Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskelskeletbesvær Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020-strategien Indhold Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskel-skeletbesvær...1 Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020-strategien...1 Resumé...2 Baggrund...3 Indeks for psykisk arbejdsmiljø...3 Resultater vedrørende psykisk arbejdsmiljø...5 Indeks for muskel-skeletbesvær...10 Resultater vedrørende muskel skeletbesvær...11 Konklusion...16 Bilag...17 Bilag 1 figurer for delkomponenter af det psykiske belastningsindeks...17 Psykosocial eksponering...18 Mobning...20 Vold...22 Trusler om vold...24 Symptomer på stress...26 Depressionssymptomer...28 Mobning og depressionssymptomer...30 Vold eller trusler samt depressionssymptomer...32 Bilag 2 figurer for delkomponenter af indeks for muskel-skeletbesvær...34 Fysisk hårdt arbejde...35 Mindst én fysisk eksponering...37 Træt efter arbejde...39 Smerter i arbejdet

3 Resumé Spørgeskemaundersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred er en national repræsentativ spørgeskemaundersøgelse af danske lønmodtageres arbejdsmiljø. Den er nu gennemført tre gange, hvorfor det er muligt at se på udviklingen i arbejdsmiljø i perioden til til. Nærværende notat beskriver resultater for belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskel-skeletbesvær i Arbejdsmiljø og Helbred -. Hver af de to indekser er baseret på en kombination af selvrapporterede eksponeringer og samtidige symptomer. Resultater for Arbejdsmiljø og Helbred - viser, at for de to overordnede belastningsindekser vedrørende henholdsvis psykisk arbejdsmiljø og muskel-skeletbesvær, er der siden sket en stigning i andelen af lønmodtagere, der falder inden for definitionerne af indekserne. Dette er forholdsvis konsistent henover brancher, sektorer, køn- og aldersgrupper, men enkelte grupper oplever et fald i andelen af lønmodtagere, som falder indenfor indekset. Andelen af personer, der falder inden for belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø er steget fra 14,5 % i til 16,9 % i. Det betyder, at andelen af beskæftigede lønmodtagere, der falder inden for indekset for psykisk arbejdsmiljø, er steget relativt med 16,8 %. Denne stigning er statistisk signifikant og skyldes især at andelen, som angiver at have symptomer på stress, depressive symptomer eller har en høj psykisk eksponeringsscore er steget signifikant. Der har desuden været en mindre, men dog statistisk signifikant stigning i andelen som angiver eksponeringen: at have været udsat for vold. Stigningen i andelen af belastede inden for det psykiske arbejdsmiljø gælder især brancher, hvor der arbejdes med og er stor kontakt med mennesker. Det gælder især brancherne døgninstitutioner og hjemmepleje, restauranter og barer, hotel og camping, undervisning samt transport af passagerer. Tallene for viser, at kvinder er særligt udsatte i det psykiske arbejdsmiljø, og specielt i aldersgruppen af årige falder mange inden for det psykiske belastningsindeks. Der er desuden forskel på sektorer, hvor en større andel af lønmodtagerne i den offentlige sektor falder inden for belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø sammenlignet med den private sektor. Denne forskel formindskes, men forsvinder ikke, efter justering for branche eller køn og alder, svarende til, at forskellen mellem sektorer ikke udelukkende er båret af bestemte brancher eller køn- og aldersgrupper. Andelen af personer, der falder inden for belastningsindekset for muskel-skeletbesvær, er steget fra 9,7 % i til 11,1 % i. Således er andelen af lønmodtagere, der har muskel-skeletbesvær steget med 14,8 %. Denne stigning kan især tilskrives stigningen i andelen af personer, der rapporterer symptomerne træthed efter arbejde og begrænsning i arbejdet på grund af smerter. Det er især i brancher med en høj grad af manuelt arbejde, hvor der har været stigning i belastningsindekset for muskel-skeletbesvær. Det gælder eksempelvis frisører og anden personlig pleje, slagterier og installation og reparation af maskiner. Tallene for viser, ligesom tallene fra og, at unge lønmodtagere er særligt udsatte for at falde inden for indekset for muskel-skeletbesvær, og det samme er lønmodtagere i den private sektor. Branche, køn og alder har ikke nævneværdig betydning for forskellen mellem sektorerne. 2

4 Baggrund Notatet beskriver resultater for belastningsindeks vedrørende psykisk arbejdsmiljø og muskel-skeletbesvær i undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred i perioden -. Spørgeskemaundersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred er nu gennemført tre gange, hvorfor det er muligt at se på udviklingen i danske lønmodtageres arbejdsmiljø i perioden til til. I hver runde bestod stikprøven af mindst personer og svarprocenterne har ligget mellem 52 og 57 %. Resultaterne er vist som andele (%) af lønmodtagerne, der falder inden for definitionen af indekset for de to områder. Andelene er opdelt på henholdsvis Arbejdstilsynets 36 branchegrupper, sektor samt køn og alder. Alle andele (%) er vægtet på en måde, der tager hensyn til sandsynligheden for at blive udtrukket til undersøgelsen, sandsynligheden for at besvare spørgeskemaet samt køn, alder og jobgruppe. Indeks for psykisk arbejdsmiljø Nedenstående afsnit om psykisk arbejdsmiljø omhandler primært det overordnede indeks for psykisk arbejdsmiljø. Indekset består af tre delkomponenter, som efterfølgende er beskrevet ganske kort (figurer er vedlagt i bilag). Indekset blev udviklet i Udviklingen af indekset tog udgangspunkt i den eksisterende videnskabelige litteratur vedrørende psykisk arbejdsmiljø, og de udvalgte spørgsmål er stærkt associeret med sygefravær, depression og dårligt mentalt helbred. I lyset af dette har Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) i samarbejde med Arbejdstilsynet udvalgt spørgsmål med faglig og handlingsrelevant fokus. Indekset er konstrueret således, at en person både skal være eksponeret og have symptomer for at falde inden for definitionen af belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø. Personen skal have: en høj grad af psykosociale eksponeringer målt ved 11 spørgsmål og samtidig symptomer på stress målt ved 3 spørgsmål eller været udsat for mobning og samtidig have depressive symptomer målt ved 12 spørgsmål, eller været udsat for vold og/eller trusler om vold og samtidig have depressive symptomer målt ved 12 spørgsmål Figur 1. Definitionen af belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø 3

5 Det er således ikke nok, at en person angiver en given eksponering. Personen skal også angive at have visse symptomer for at falde inden for indekset for psykisk arbejdsmiljø som vist i ovenstående figur der er en grafisk illustration og ikke afspejler reelle størrelser. De blå cirkler er eksponeringer, de røde er symptomer og den grå skravering er lønmodtagere, som falder inden for belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø. En person kan kun tælle én gang i opgørelsen af belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø. Dette udelukker ikke, at personen også falder inden for belastningsindekset for muskelskeletbesvær. Psykosociale eksponeringer kombineret med stresssymptomer På baggrund af nedenstående 11 spørgsmål scores personernes samlede psykosociale eksponering: Hvor ofte får du den hjælp og støtte, du har brug for fra din nærmeste leder? Hvor ofte anerkender du og dine kolleger hinanden i arbejdet? Hvor ofte samarbejder du og dine kolleger, når der opstår problemer, der kræver løsninger? Hvor ofte har du indflydelse på, hvordan du løser dine arbejdsopgaver? Hvor ofte bliver du følelsesmæssigt berørt af dit arbejde? Hvor ofte får du den information, du behøver for at udføre dit arbejde? Hvor ofte får du den vejledning og instruktion, du behøver for at udføre dit arbejde? Hvor ofte ved du helt klart, hvad der er dine arbejdsopgaver? Hvor ofte bliver der stillet modsatrettede krav til dig i dit arbejde? Hvor ofte oplever du, at du har nok tid til dine arbejdsopgaver? Hvor ofte har du tidsfrister, som er svære at holde? Værdierne (0-4) i de 11 spørgsmål summeres til en samlet score for psykosocial eksponering (0-44). Personer med en score på mindst 19 anses som psykosocialt eksponeret. Denne score kombineres med NFA s modificerede Percieved Stress Scale, der måler oplevede symptomer på stress i forbindelse med arbejdet. I denne skala indgår følgende tre spørgsmål: Hvor ofte inden for den sidste måned har du følt, at vanskelighederne på arbejdet hobede sig sådan op, at du ikke kunne klare dem? Hvor ofte inden for den sidste måned har du følt dig sikker på dine evner til at klare vanskeligheder på arbejdet? Hvor ofte inden for den sidste måned har du følt, at tingene på arbejdet udviklede sig, som du ønskede det? Ud fra værdierne (0-4) fra disse tre spørgsmål summeres en samlet score for stresssymptomer (0-12). Personer med en score på mindst 6 anses som havende symptomer på stress. Mobning kombineret med depressive symptomer I det psykiske belastningsindeks beregnes et særskilt delelement for mobning kombineret med depressive symptomer. Personer, der svarer Ja til at de har været udsat for mobning inden for det seneste år, angives som eksponeret for mobning, mens personer, der svarer Nej, aldrig, angives som ikke-eksponerede for mobning. Depressive symptomer måles ved brug af MDI-skalaen (Major Depression Inventory), der er en velvalideret og meget anvendt skala (0-50). Personer med en MDI-score på mindst 13 anses som havende depressive symptomer. Vold og trusler om vold kombineret med depressive symptomer I det psykiske belastningsindeks beregnes et særskilt delelement for vold og trusler om vold kombineret med depressive symptomer. Personer, der svarer Ja til at have været udsat for vold eller trusler om vold inden for 4

6 det seneste år, angives som eksponeret for vold og trusler om vold, mens personer, der svarer Nej, aldrig, angives som ikke-eksponeret for vold og trusler om vold. Depressive symptomer måles ved brug af MDI-skalaen, der er en valideret og meget anvendt skala (0-50). Personer med en MDI-score på mindst 13 anses som havende depressive symptomer. Resultater vedrørende psykisk arbejdsmiljø Andelen af personer, der falder inden for belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø er steget fra 14,5 % i til 16,9 % i, jf. Figur 2. Det betyder, at andelen af beskæftigede lønmodtagere, der falder inden for indekset for psykisk arbejdsmiljø, er steget relativt med 16,8 %. Denne stigning er statistisk signifikant. Indeks for psykisk arbejdsmiljø Figur 2. Andelen af lønmodtagere, der falder inden for definitionen af belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø. Resultaterne for det psykiske belastningsindeks, fordelt på de 36 branchegrupper som Arbejdstilsynet anvender, fremgår af Figur 3, næste side. Heraf ses, at brancherne døgninstitutioner og hjemmepleje, restauranter og barer, hotel og camping, undervisning samt transport af passagerer, har den største andel af lønmodtagere, som falder inden for indekset (øverst i figur 3) i. I disse brancher falder % af lønmodtagerne inden for det psykiske belastningsindeks. I branchen døgninstitutioner og hjemmepleje er tallet for i alt 27 %. I har brancherne kemi og medicin, transportmidler, træ og møbler, opførelse og nedrivning af byggeri samt elektronik den mindste andel af lønmodtagere, som falder inden for belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø. Generelt har der i mange brancher været stigninger i andelen af lønmodtagere, som falder inden for det psykiske belastningsindeks i perioden -. Brancherne døgninstitutioner og hjemmepleje, restauranter og barer, hotel og camping samt transport af passagerer er endvidere karakteriseret ved, at der særligt mellem og har været en stigning i andelen, som falder inden for belastningsindekset. I enkelte brancher har der været et fald fra til i andelen af lønmodtagerne, som falder inden for det psykiske belastningsindeks. Det gælder brancherne slagterier, transport af gods, nærings- og nydelsesmidler, vand, kloak og affald, elektronik, træ og møbler samt kemi og medicin. 5

7 Døgninstitutioner og hjemmepleje 28 Restauranter og barer 25 Hotel og camping 35 Undervisning 30 Transport af passagerer 27 Rengøring 31 Daginstitutioner 33 Hospitaler 19 Slagterier 21 Politi, beredskab og fængsler 12 Tekstil og papir 26 Kultur og sport 24 Frisører og anden personlig pleje 05 Engros 01 Anlægsarbejde 10 Metal og maskiner 04 Butikker 29 Transport af gods 11 Plast, glas og beton 17 Kontor 15 Film, presse og bøger 34 Læger, tandlæger og dyrlæger 08 Installation og reparation af maskine 03 Færdiggørelse af byggeri 07 Energi og råstoffer 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri 16 IT og telekommunikation 20 Nærings- og nydelsesmidler 23 Vand, kloak og affald 36 Universiteter og forskning 22 Religiøse institutioner og begravelse 06 Elektronik 02 Opførelse og nedrivning af byggeri 14 Træ og møbler 13 Transportmidler 09 Kemi og medicin Figur 3. Andelen af lønmodtagere, der falder inden for belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø fordelt på 36 branchegrupper (Arbejdsmiljø og Helbred -) 6

8 De enkelte delelementer, der indgår i belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø, udvikler sig forskelligt over perioden -, jf. Tabel 1 og 2. Stigningen i det psykiske belastningsindeks - har været godt 2 procentpoint. Stigningen skyldes ikke, at flere rapporterer at være udsat for mobning og trusler om vold, men derimod at andelen, som angiver at have symptomer på stress, have symptomer på depression eller har en høj psykisk eksponeringsscore er steget signifikant. Der har været en mindre, men dog statistisk signifikant stigning i andelen, som har været udsat for vold (0,57 %-point). Tabel 1. Udviklingen i andelen af personer, der falder inden for delelementer i indekset for psykisk arbejdsmiljø (Arbejdsmiljø og Helbred -) Ændring Delelementer i indeks i %-point % % % - P-værdi (- ) Eksponeringer Symptomer Samlet indeks Udsat for mobning Udsat for vold 11,77 11,59 11,79 0,03 0,938 5,41 5,79 5,98 0,57 0,029 Truet med vold 8,51 8,39 8,78 0,27 0,406 Psykisk eksponeringsscore på mindst 19 20,49 21,09 22,56 2,07 <0,001 Depressionsscore på mindst 13 22,03 22,28 24,99 2,96 <0,001 Stress-symptom-score på mindst 6 20,84 21,12 23,12 2,28 <0,001 Indeks for psykisk arbejdsmiljø, total 14,46 15,13 16,89 2,43 <0,001 Tabel 2: Udviklingen af enkelte risikofaktorer der indgår i psykisk eksponeringsscore i belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø, -16. Baseret på NFAs arbejdsmiljø og helbred, og kalibreret til landsgennemsnit Psykosociale eksponeringer Gn.snit. Gn.snit Gn. Snit Ændring af gn.snit. - P-værdi Hjælp og støtte fra nærmeste leder? 3,56 3,55 3,56 0,007 0,554 Kollegial anerkendelse 4,02 4,03 4,01-0,005 0,580 Kollegialt samarbejde 4,19 4,22 4,20 0,002 0,830 Indflydelse på, hvordan arbejdsopgaver løses 4,34 4,32 4,30-0,045 <0,001* Følelsesmæssigt berørt af arbejdet 2,87 2,80 2,79-0,074 <0,001* Nok information, for at udføre arbejdet 3,85 3,87 3,85 0,005 0,578 Vejledning og instruktion 3,74 3,76 3,75 0,014 0,173 Klarhed i arbejdsopgaver 4,33 4,30 4,28-0,048 <0,001* Modsatrettede krav i arbejdet 3,28 3,25 3,27-0,017 0,161 Ej nok tid til arbejdsopgaver 2,61 2,60 2,66 0,048 <0,001* Tidsfrister, som er svære at holde 3,11 3,13 3,13 0,017 0,143 7

9 Tabel 2 viser, at der er sket en positiv udvikling - i den gennemsnitlige score inden for én af de 11 psykosociale eksponeringer, når disse studeres enkeltvis. Der er tale om eksponeringen følelsesmæssigt berørt af arbejdet, hvor den gennemsnitlige score er faldet. Omvendt er der sket en negativ udvikling i eksponeringerne Ej nok tid til arbejdsopgaver, hvor den gennemsnitlige score er steget og i eksponeringerne indflydelse på, hvordan opgaverne løses og klarhed i arbejdsopgaverne, hvor den gennemsnitlige score er faldet. For de øvrige syv psykosociale eksponeringer, er der ingen signifikante ændringer sket fra til. Figur 4 viser, hvordan det psykiske belastningsindeks er fordelt i henholdsvis den offentlige og den private sektor. Det fremgår, at andelen af lønmodtagere, der falder inden for det psykiske belastningsindeks, er højere i den offentlige sektor i forhold til den private sektor. Denne forskel er statistisk signifikant. Offentlig Privat 0% 5% 10% 15% 20% 25% Figur 4. Andelen af lønmodtagere, som falder inden for belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø fordelt på sektor (Arbejdsmiljø og Helbred -) Robusthedsvurderinger viser, at forskellen mindskes, men ikke forsvinder, ved justering for køn og alder. Forskelle i det psykiske belastningsindeks kan således ikke udelukkende forklares ved køn- og aldersforskelle for lønmodtagere i de to sektorer. Robusthedsvurderingerne viser dog også, at en del af forskellene mellem sektorer kan forklares ved branche, da nogle brancher hovedsagligt findes i én af sektorerne. Et eksempel er den store branche døgninstitutioner og hjemmepleje, som i stor udstrækning hører til i den offentlige sektor, og som samtidig har en stor andel af lønmodtagere, som falder inden for belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø. Figurer af delelementer af det psykiske belastningsindeks (bilag 1) viser, at alle delelementer af indekset er hyppigere forekommende i den offentlige sektor end i den private sektor. Især det at have været udsat for vold, eller at have været udsat for trusler om vold, er hyppigere forekommende i den offentlige sektor. Figurerne viser også, at kvinder i højere grad end mænd svarer, at de har været udsat for vold eller trusler om vold. Figur 5 viser køns- og aldersforskelle i resultaterne for det psykiske belastningsindeks. Af figuren ses, at der er flere kvinder end mænd, som falder inden for belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø. Figuren viser også, at det især er kvinder i aldersgruppen år, som falder inden for belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø. I falder 22 % af kvinderne i aldersgruppen år inden for belastningsindekset. Dette er 8

10 en stigning på cirka 2,5 %-point siden og yderligere en stigning på cirka 3 %-point siden (i alt 5,5 %-point over hele perioden). Figuren viser dog, at næsten alle køn- og aldersgrupper har oplevet en stigning i andelen af lønmodtagere, som falder inden for indekset for psykisk arbejdsmiljø fra til. Kvinder, år Kvinder, år Kvinder, år Kvinder, år Kvinder, år Mænd, år Mænd, år Mænd, år Mænd, år Mænd, år 0% 5% 10% 15% 20% 25% Figur 5. Andelen af lønmodtagere, som falder inden for belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø fordelt på køn og alder (Arbejdsmiljø og Helbred -) Se figurer for delelementer af det psykiske belastningsindeks i bilag 1. 9

11 Indeks for muskel-skeletbesvær Indekset for muskel-skeletbesvær rummer følgende delelementer: Eksponeringer: Hårdt fysisk arbejde Udsættelse for mindst én uhensigtsmæssig ergonomisk belastning i arbejdsmiljøet Symptomer: Begrænsning i arbejdet på grund af smerter inden for de seneste tre måneder Træthed efter en typisk arbejdsdag. Konstruktionen af indekset tog udgangspunkt i den videnskabelige litteratur om fysisk arbejdsmiljø. Indekset afspejler centrale og validerede mål for eksponering, der er anvendt i adskillige undersøgelser. Således er indekset for muskel-skeletbesvær defineret ved, at en person falder inden for definitionen af indekset, hvis han/hun: oplever arbejdet som fysisk hårdt, dvs. scorer mindst 6 på en skala fra 0-10 på spørgsmålet: Hvor fysisk hårdt opfatter du normalt dit nuværende arbejde? og er udsat for mindst én af følgende eksponeringer i arbejdet: Går eller står mindst ¾ af tiden Arbejder med ryggen vredet eller foroverbøjet uden at støtte med hænder og arme mindst ¼ af tiden Har armene løftet i eller over skulderhøjde mindst ¼ af tiden Gør de samme armbevægelser mange gange i minuttet (fx pakkearbejde, montering, maskinfødning, udskæring) mindst ¼ af tiden Sidder på hug eller ligger på knæ i arbejdet mindst ¼ af tiden Skubber eller trækker mindst ¼ af tiden Bærer eller løfter mindst ¼ af tiden Typisk løfter 30 kg eller derover. og har været begrænset i arbejdet på grund af smerter inden for de sidste tre måneder og er Noget træt, Meget træt eller Helt udmattet efter en typisk arbejdsdag Figur 6. Definitionen af belastningsindekset for muskel-skeletbesvær. Det er således i denne forbindelse ikke tilstrækkeligt at være udsat for en eller flere eksponeringer i arbejdet. Man skal også have en grad af symptomer i form af smerter og træthed for at falde inden-for belastningsindekset for muskel-skeletbesvær som visualiseret i figur 6, der er en grafisk illustration og ikke afspejler reelle størrelser. De blå cirkler er eksponeringer, de røde er symptomer og den grå skravering er 10

12 lønmodtagere, som falder inden for belastningsindekset for muskel-skeletbesvær. En person kan kun tælle én gang i opgørelsen af belastningsindekset for muskel-skeletbesvær. Dette udelukker ikke, at personen også falder inden for belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø. Resultater vedrørende muskel skeletbesvær Andelen af personer, der falder inden for belastningsindekset for muskel-skeletbesvær, er steget fra 9,7 % i til 11,1 % i. Således er andelen af lønmodtagere, som falder inden for indekset for muskelskeletbesvær steget relativt med 14,8 %. Indeks for muskelskeletbesvær Figur 7. Andelen af lønmodtagere, der falder inden for definitionen af belastningsindeks for muskelskeletbesvær. Resultaterne vedrørende indekset for muskel-skeletbesvær viser, at især i brancher præget af manuelt arbejde falder en stor andel af lønmodtagerne inden for belastningsindekset for muskel-skeletbesvær (Figur 8). I brancher med den største andel lønmodtagere falder cirka en fjerdedel af lønmodtagerne inden for indekset for muskelskeletbesvær. Denne andel er cirka fem gange så stor som andelen i de mindst belastede brancher, hvor kun cirka 5 % bliver kategoriseret med muskel-skeletbesvær. Brancher med den største andel af lønmodtagere, der falder inden for indekset, er frisører og anden personlig pleje, rengøring, opførelse og nedrivning af byggeri, slagterier og anlægsarbejde. Frisører og anden personlig pleje skiller sig dog ud ved, at hele 37 % i er kategoriseret med muskel-skeletbesvær. Dette tal er dog behæftet med en stor usikkerhed, da et meget lille antal lønmodtagere i branchen har besvaret spørgeskemaet. Brancherne med den mindste andel lønmodtagere, der falder inden for indekset er IT og telekommunikation, universiteter og forskning, kontor, energi og råstoffer samt undervisning. For mange brancher, men ikke alle, har der været stigninger i andelen med muskel-skeletbesvær i perioden til. Det gælder især brancherne frisører og anden personlig pleje, slagterier, installation og reparation af maskiner samt kultur og sport. I enkelte brancher ses et fald i andelen af lønmodtagere, som falder inden for indekset for muskel-skeletbesvær i perioden til. Det gælder brancherne hotel og camping, hospitaler, religiøse institutioner og begravelse, energi og råstoffer samt universiteter og forskning, som har oplevet et fald i andelen af lønmodtagere, som falder inden for belastningsindekset for muskel-skeletbesvær fra til. 11

13 Frisører og anden personlig pleje 27 Rengøring 02 Opførelse og nedrivning af byggeri 19 Slagterier 01 Anlægsarbejde 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri 03 Færdiggørelse af byggeri 28 Restauranter og barer 08 Installation og reparation af maskine 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje 13 Transportmidler 26 Kultur og sport 20 Nærings- og nydelsesmidler 11 Plast, glas og beton 04 Butikker 25 Hotel og camping 14 Træ og møbler 23 Vand, kloak og affald 10 Metal og maskiner 29 Transport af gods 31 Daginstitutioner 33 Hospitaler 12 Tekstil og papir 30 Transport af passagerer 05 Engros 21 Politi, beredskab og fængsler 22 Religiøse institutioner og begravelse 15 Film, presse og bøger 06 Elektronik 34 Læger, tandlæger og dyrlæger 09 Kemi og medicin 35 Undervisning 07 Energi og råstoffer 17 Kontor 36 Universiteter og forskning 16 IT og telekommunikation Figur 8. Andelen af lønmodtagere, som falder inden for belastningsindeks for muskel-skeletbesvær fordelt på 36 branchegrupper (Arbejdsmiljø og Helbred -) 12

14 Den overordnede stigning i indekset for muskel-skeletbesvær afspejles kun i nogle af delelementerne i indekset. Således ses af Tabel 3, at det især er delelementerne, træthed efter arbejde og begrænsning i arbejdet på grund af smerter, der er steget signifikant siden. Den stigende tendens genfindes ikke for fysisk hårdt arbejde, hvor der ikke har været en statistisk signifikant udvikling fra -. For mindst én muskel-skeleteksponering i arbejdet har der været en nedgang i andelen af lønmodtagere, som er eksponeret, men resultatet er ikke statistisk signifikant. Tabel 3. Udvikling i andelen af personer, der falder inden for delelementer i indekset for muskelskeletbesvær (Arbejdsmiljø og Helbred -) Delelementer i indeks % % % Ændring i %-point - P-værdi (- ) Eksponeringer Symptomer Samlet indeks Fysisk hårdt arbejde 31,46 27,38 31,01-0,45 0,426 Mindst én fysisk eksponering i arbejdet 59,27 56,96 58,16-1,11 0,052 Noget træt, meget træt, helt udmattet efter arbejde 63,98 64,27 65,76 1,78 0,002 Begrænset i arbejdet pga. smerter 24, ,81 1,95 <0,001 Indeks for muskel-skeletbesvær, total 9,67 8,53 11,10 1,43 <0,001 Tabel 4: Udviklingen af eksponeringerne, der indgår i mindst en fysisk eksponering i arbejdet i belastningsindekset for muskel-skelet, -14. Delelementer i indeks % % % Ændring i %-point - P-værdi (- ) Går og står mindst 3/4 af tiden 40,96 39,29 40,79-0,43 0,766 Sidder på hug mindst 1/4 af tiden 17,16 17,17 18,21 1,05 0,027* Skubber eller trækker mindst 1/4 af tiden 21,09 20,91 22,25 1,16 0,026* Bærer eller løfter mindst 1/4 af tiden 31,35 30,67 31,75 0,4 0,487 Typiske løft vejer mindst 30 kg. 5,12 4,26 4,15-0,97 <0,000* Vrider i ryggen mindst 1/4 af tiden 29,29 27,91 30,69 1,40 0,012* Arme løftet mindst 1/4 af tiden 19,43 18,33 20,18 0,76 0,127 Gentagne bevægelser mindst 1/4 af tiden 22,20 20,44 22,55 0,35 0,485 Udviklingen i de otte muskel-skelet eksponeringer, som indgår i belastningsindekset for muskel-skelet, er vist i tabel 4. Som det fremgår, er der fra til sket en signifikant stigning i andelen, som sidder på hug, skubber og trækker og vrider i ryggen i mindst 1/4 af arbejdsdagen. Omvendt er der sket et fald i andelen, som ofte foretager løft som vejer mindst 30 kg. Samlet set er der ikke sket en signifikant ændring i andelen af lønmodtagere, som er udsat for mindst én af de otte påvirkninger. 13

15 I figur 9 ses andelen af lønmodtagere med muskel-skeletbesvær i sektorer. Det ses, at 11,5 % af lønmodtagere i det private og 10,4 % af lønmodtagere i det offentlige falder inden for belastningsindekset for muskelskeletbesvær. Denne forskel er ikke statistisk signifikant, og den ændres ikke nævneværdigt med justering for branche, køn og alder, svarende til at branche, køn og alder ikke har betydning for den lille forskel. Offentlig Privat 0% 2% 4% 6% 8% 10% 12% 14% Figur 9. Andelen af lønmodtagere, som falder inden for belastningsindeks for muskel-skeletbesvær fordelt på sektor (Arbejdsmiljø og Helbred -) 14

16 Figur 10 viser andelen af belastede med muskel-skeletbesvær i forskellige køn- og aldersgrupper. Af figuren ses, at det overvejende er unge kvinder og mænd (aldersgruppen år), som er belastede. Især unge kvinder oplever at være mere belastede med muskel-skeletbesvær i i forhold til tidligere. Kvinder, år Kvinder, år Kvinder, år Kvinder, år Kvinder, år Mænd, år Mænd, år Mænd, år Mænd, år Mænd, år 0% 2% 4% 6% 8% 10% 12% 14% 16% 18% Figur 10. Andelen af lønmodtagere, som falder inden for belastningsindeks for muskel-skeletbesvær fordelt på køn og alder (Arbejdsmiljø og Helbred -) En del af forklaringen på, at så stor en andel unge lønmodtagere falder inden for belastningsindekset for muskel-skeletbesvær kan være selektion. Det kan eksempelvis forekomme, hvis de unge i alderen år, som er på arbejdsmarkedet, overvejende er ansat i brancher med overvejende fysisk/manuelt arbejde, og hvis der samtidig kun er ganske få med længerevarende uddannelse, som er kommet ud på arbejdsmarkedet. Supplerende analyser viser, at det især er unge kvinder i den private sektor, som falder inden for belastningsindekset for muskel-skeletbesvær. Også for mænd er der flest som falder inden for indekset i den private sektor (unge kvinder ligger dog allerhøjest). Kønsforskelle i belastningsindekset for muskelskeletbesvær afspejler især kønsforskelle i det private erhvervsliv. Se figurer for delelementer af indeks for muskel-skeletbesvær i bilag 2. 15

17 Konklusion Konklusionen på resultaterne fra Arbejdsmiljø og Helbred - er, at for de to overordnede belastningsindekser for henholdsvis psykisk arbejdsmiljø og muskel-skeletbesvær, er der siden sket en stigning i andelen af beskæftigede lønmodtagere, som falder inden for de to indekser. Denne stigning er forholdsvis konsistent henover brancher, sektorer, køn- og aldersgrupper. Enkelte grupper har dog oplevet et fald i andelen af lønmodtagere, som falder inden for belastningsindekserne. Stigningen i andelen af lønmodtagere, som falder inden for indekset for psykisk arbejdsmiljø, forekommer især i brancher, hvor der arbejdes med mennesker, og hvor en relativ stor andel i forvejen falder inden for belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø. Kvinder er særligt udsatte i det psykiske arbejdsmiljø, og især i aldersgruppen år falder en stor andel inden for det psykiske belastningsindeks. Stigningen i det psykiske belastningsindeks kan især tilskrives at andelen, som angiver at have symptomer på stress, depressive symptomer eller har en høj psykisk eksponeringsscore er steget signifikant. Brancherne døgninstitutioner og hjemmepleje, restauranter og barer, hotel og camping, undervisning samt transport af passagerer, har den største andel af lønmodtagere, som falder inden for belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø i. I disse brancher falder % af lønmodtagerne inden for indekset. I branchen døgninstitutioner og hjemmepleje er tallet for 27 %. Andelen af lønmodtagere, der falder inden for det psykiske belastningsindeks, er statistisk signifikant højere i den offentlige sektor sammenlignet med den private. En del af forskellen kan forklares ved forskelle i køn- og aldersfordeling samt branche. Stigningen i andelen af lønmodtagere, der falder inden for belastningsindekset for muskel-skeletbesvær, gælder især brancher, hvor arbejdet fortrinsvis er manuelt arbejde. Unge kvinder og mænd er særligt udsatte i det fysiske arbejdsmiljø. Endvidere falder en forholdsvis lille andel af de ældre inden for belastningsindekset for muskel-skeletbesvær. Stigningen kan tilskrives statistisk signifikante stigninger siden i træthed efter arbejde og begrænsning i arbejdet på grund af smerter. Andelen af lønmodtagere med fysisk hårdt arbejde er faldet fra -, mens det andet eksponeringsmål om løft og arbejdsstillinger ikke har ændret sig statistisk signifikant i perioden. Brancher med den største andel af lønmodtagere, der falder inden for belastningsindekset for muskelskeletbesvær, er frisører og anden personlig pleje, rengøring, opførelse og nedrivning af byggeri, slagterier og anlægsarbejde. I disse brancher falder cirka en fjerdedel af lønmodtagerne inden for indekset. 16

18 Bilag Bilag 1 figurer for delkomponenter af det psykiske belastningsindeks Fordelinger på branche viser, at der i branchegrupperne slagterier, undervisning samt døgninstitutioner og hjemmepleje findes den største andel af personer, der har en høj score på skalaen for psykosociale eksponeringer i. Det fremgår i øvrigt, at en bred sammensætning af branchegrupper ligger henholdsvis højt og lavt på listen. I brancherne restauranter og barer, rengøring, frisører og anden personlig pleje, døgninstitutioner og hjemmepleje, slagterier finder vi en særligt stor andel, der har været udsat for mobning og som samtidig scorer højt på depressionsskalaen. På slagterierne er der sket et stort fald i andelen af personer, der oplever mobning og depressive symptomer. For mobning alene er det især branchen slagterier, hvor en stor andel af lønmodtagerne angiver at have været udsat for mobning. I brancher, hvor der arbejdes med og er stor kontakt med mennesker, rapporterer markant flere end gennemsnittet blandt alle brancher, at de inden for de seneste 12 måneder har været udsat for fysisk vold på arbejdet eller trusler om vold på arbejdet. Branchen døgninstitutioner og hjemmepleje adskiller sig i særlig grad fra alle andre, idet niveauet for fysisk vold eller trusler om vold er højt, samtidig med, at der er sket en stor stigning. I kombination af vold, trusler om vold samt symptomer på depression er det især branchen døgninstitutioner og hjemmepleje, hvor en stor andel af lønmodtagerne er udsatte. I opgørelsen af andelen af lønmodtagere med symptomer på stress ses, at også her ligger rengøring, frisører og anden personlig pleje, døgn- og hjemmeplejen samt slagterier højt. Også her ses en stor stigning i branchen døgninstitutioner og hjemmepleje, men også i bygge- og anlægssektoren. Slagterier har en mindre andel med symptomer på stress i i forhold til. Den højeste andel lønmodtagere med depressionssymptomer ses blandt servicebrancher ( restauranter og barer, hotel og camping, rengøring, butikker ) samt blandt lønmodtagere i brancherne døgninstitutioner og hjemmepleje og undervisning. Der er mere end 35 % af lønmodtagerne i restaurationer og barer og i hotel og camping, der har en relativt høj depressionsscore. 17

19 Psykosocial eksponering Slagterier 35 Undervisning 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje 33 Hospitaler 12 Tekstil og papir 15 Film, presse og bøger 27 Rengøring 05 Engros 03 Færdiggørelse af byggeri 01 Anlægsarbejde 28 Restauranter og barer 31 Daginstitutioner 21 Politi, beredskab og fængsler 30 Transport af passagerer 29 Transport af gods 25 Hotel og camping 14 Træ og møbler 10 Metal og maskiner 34 Læger, tandlæger og dyrlæger 11 Plast, glas og beton 06 Elektronik 23 Vand, kloak og affald 26 Kultur og sport 36 Universiteter og forskning 16 IT og telekommunikation 22 Religiøse institutioner og begravelse 24 Frisører og anden personlig pleje 17 Kontor 02 Opførelse og nedrivning af byggeri 07 Energi og råstoffer 13 Transportmidler 04 Butikker 20 Nærings- og nydelsesmidler 08 Installation og reparation af maskine 09 Kemi og medicin 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri Figur 11. Andelen af lønmodtagere med en høj grad af psykosociale eksponeringer (score 19) - fordelt på 36 branchegrupper (Arbejdsmiljø og Helbred -) 18

20 Offentlig Privat 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Figur 12. Andelen af lønmodtagere med en høj grad af psykosociale eksponeringer (score 19) - fordelt på sektor (Arbejdsmiljø og Helbred -) Kvinder, år Kvinder, år Kvinder, år Kvinder, år Kvinder, år Mænd, år Mænd, år Mænd, år Mænd, år Mænd, år 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Figur 13. Andelen af lønmodtagere med en høj grad af psykosociale eksponeringer (score 19) - fordelt på køn og alder (Arbejdsmiljø og Helbred -) 19

21 Mobning 19 Slagterier 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje 28 Restauranter og barer 30 Transport af passagerer 24 Frisører og anden personlig pleje 20 Nærings- og nydelsesmidler 14 Træ og møbler 27 Rengøring 22 Religiøse institutioner og begravelse 10 Metal og maskiner 31 Daginstitutioner 23 Vand, kloak og affald 11 Plast, glas og beton 33 Hospitaler 21 Politi, beredskab og fængsler 35 Undervisning 13 Transportmidler 07 Energi og råstoffer 25 Hotel og camping 05 Engros 04 Butikker 29 Transport af gods 01 Anlægsarbejde 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri 12 Tekstil og papir 17 Kontor 26 Kultur og sport 06 Elektronik 03 Færdiggørelse af byggeri 34 Læger, tandlæger og dyrlæger 02 Opførelse og nedrivning af byggeri 08 Installation og reparation af maskine 09 Kemi og medicin 36 Universiteter og forskning 15 Film, presse og bøger 16 IT og telekommunikation Figur 14. Andelen af lønmodtagere, der angiver at have været udsat for mobning inden for det seneste år - fordelt på 36 branchegrupper (Arbejdsmiljø og Helbred -) 20

22 Offentlig Privat 0,0% 2,0% 4,0% 6,0% 8,0% 10,0% 12,0% 14,0% Figur 15. Andelen af lønmodtagere, der angiver at have været udsat for mobning inden for det seneste år - fordelt på sektor (Arbejdsmiljø og Helbred -) Kvinder Kvinder, år Kvinder, år Kvinder, år Kvinder, år Kvinder, år Mænd Mænd, år Mænd, år Mænd, år Mænd, år Mænd, år Figur 16. Andelen af lønmodtagere, der angiver at have været udsat for mobning inden for det seneste år fordelt på køn og alder (Arbejdsmiljø og Helbred -) 21

23 Vold 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje 35 Undervisning 31 Daginstitutioner 33 Hospitaler 21 Politi, beredskab og fængsler 30 Transport af passagerer 28 Restauranter og barer 27 Rengøring 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri 25 Hotel og camping 34 Læger, tandlæger og dyrlæger 04 Butikker 01 Anlægsarbejde 22 Religiøse institutioner og begravelse 29 Transport af gods 15 Film, presse og bøger 17 Kontor 02 Opførelse og nedrivning af byggeri 10 Metal og maskiner 06 Elektronik 11 Plast, glas og beton 05 Engros 20 Nærings- og nydelsesmidler 26 Kultur og sport 36 Universiteter og forskning 23 Vand, kloak og affald 19 Slagterier 14 Træ og møbler 13 Transportmidler 12 Tekstil og papir 03 Færdiggørelse af byggeri 24 Frisører og anden personlig pleje 16 IT og telekommunikation 09 Kemi og medicin 08 Installation og reparation af maskine 07 Energi og råstoffer Figur 17. Andelen af lønmodtagere, der angiver at have været udsat for vold inden for det seneste år fordelt på 36 branchegrupper (Arbejdsmiljø og Helbred -) 22

24 Offentlig Privat 0,0% 2,0% 4,0% 6,0% 8,0% 10,0% 12,0% 14,0% 16,0% Figur 18. Andelen af lønmodtagere, der angiver at have været udsat for vold inden for det seneste år - fordelt på sektor (Arbejdsmiljø og Helbred -) Kvinder Kvinder, år Kvinder, år Kvinder, år Kvinder, år Kvinder, år Mænd Mænd, år Mænd, år Mænd, år Mænd, år Mænd, år Figur 19. Andelen af lønmodtagere, der angiver at have været udsat for vold inden for det seneste år - fordelt på køn og alder (Arbejdsmiljø og Helbred -) 23

25 Trusler om vold 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje 33 Hospitaler 30 Transport af passagerer 35 Undervisning 21 Politi, beredskab og fængsler 31 Daginstitutioner 34 Læger, tandlæger og dyrlæger 25 Hotel og camping 28 Restauranter og barer 01 Anlægsarbejde 23 Vand, kloak og affald 04 Butikker 22 Religiøse institutioner og begravelse 29 Transport af gods 26 Kultur og sport 17 Kontor 13 Transportmidler 27 Rengøring 02 Opførelse og nedrivning af byggeri 36 Universiteter og forskning 11 Plast, glas og beton 15 Film, presse og bøger 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri 20 Nærings- og nydelsesmidler 03 Færdiggørelse af byggeri 19 Slagterier 10 Metal og maskiner 05 Engros 14 Træ og møbler 16 IT og telekommunikation 09 Kemi og medicin 08 Installation og reparation af maskine 07 Energi og råstoffer 12 Tekstil og papir 06 Elektronik 24 Frisører og anden personlig pleje Figur 20. Andelen af lønmodtagere, der angiver at have været udsat for trusler om vold inden for det seneste år - fordelt på 36 branchegrupper (Arbejdsmiljø og Helbred -) 24

26 Offentlig Privat 0,0% 2,0% 4,0% 6,0% 8,0% 10,0% 12,0% 14,0% 16,0% 18,0% Figur 21. Andelen af lønmodtagere, der angiver at have været udsat for trusler om vold inden for det seneste år - fordelt på sektor (Arbejdsmiljø og Helbred -) Kvinder Kvinder, år Kvinder, år Kvinder, år Kvinder, år Kvinder, år Mænd Mænd, år Mænd, år Mænd, år Mænd, år Mænd, år Figur 22. Andelen af lønmodtagere, der angiver at have været udsat for trusler om vold inden for det seneste år, - fordelt på køn og alder (Arbejdsmiljø og Helbred -) 25

27 Symptomer på stress Rengøring 24 Frisører og anden personlig pleje 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje 19 Slagterier 08 Installation og reparation af maskine 03 Færdiggørelse af byggeri 31 Daginstitutioner 28 Restauranter og barer 33 Hospitaler 25 Hotel og camping 35 Undervisning 23 Vand, kloak og affald 11 Plast, glas og beton 01 Anlægsarbejde 20 Nærings- og nydelsesmidler 10 Metal og maskiner 30 Transport af passagerer 04 Butikker 17 Kontor 05 Engros 34 Læger, tandlæger og dyrlæger 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri 26 Kultur og sport 21 Politi, beredskab og fængsler 02 Opførelse og nedrivning af byggeri 36 Universiteter og forskning 29 Transport af gods 14 Træ og møbler 09 Kemi og medicin 13 Transportmidler 06 Elektronik 15 Film, presse og bøger 16 IT og telekommunikation 12 Tekstil og papir 07 Energi og råstoffer 22 Religiøse institutioner og begravelse Figur 23. Andelen af lønmodtagere med symptomer på stress - fordelt på 36 branchegrupper (Arbejdsmiljø og Helbred -) 26

28 Offentlig Privat 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Figur 24. Andelen af lønmodtagere med symptomer på stress (Percieved Stress Scale 6) - fordelt på sektor (Arbejdsmiljø og Helbred -) Kvinder, år Kvinder, år Kvinder, år Kvinder, år Kvinder, år Mænd, år Mænd, år Mænd, år Mænd, år Mænd, år 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% Figur 25. Andelen af lønmodtagere med symptomer på stress (Percieved Stress Scale 6) - fordelt på køn og alder (Arbejdsmiljø og Helbred -) 27

29 Depressionssymptomer Restauranter og barer 25 Hotel og camping 26 Kultur og sport 15 Film, presse og bøger 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje 27 Rengøring 04 Butikker 35 Undervisning 20 Nærings- og nydelsesmidler 31 Daginstitutioner 36 Universiteter og forskning 13 Transportmidler 33 Hospitaler 09 Kemi og medicin 01 Anlægsarbejde 21 Politi, beredskab og fængsler 17 Kontor 10 Metal og maskiner 14 Træ og møbler 34 Læger, tandlæger og dyrlæger 19 Slagterier 16 IT og telekommunikation 24 Frisører og anden personlig pleje 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri 30 Transport af passagerer 11 Plast, glas og beton 05 Engros 08 Installation og reparation af maskine 03 Færdiggørelse af byggeri 29 Transport af gods 06 Elektronik 22 Religiøse institutioner og begravelse 02 Opførelse og nedrivning af byggeri 07 Energi og råstoffer 12 Tekstil og papir 23 Vand, kloak og affald Figur 26. Andelen af lønmodtagere med høj depressionsscore (MDI 13) - fordelt på Arbejdstilsynets 28

30 36 branchegrupper (Arbejdsmiljø og Helbred -) Offentlig Privat 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Figur 27. Andelen af lønmodtagere med høj depressionsscore (MDI 13) - fordelt på sektor (Arbejdsmiljø og Helbred -) Kvinder, år Kvinder, år Kvinder, år Kvinder, år Kvinder, år Mænd, år Mænd, år Mænd, år Mænd, år Mænd, år 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% Figur 28. Andelen af lønmodtagere med høj depressionsscore (MDI 13) - fordelt på køn og alder (Arbejdsmiljø og Helbred -) 29

31 Mobning og depressionssymptomer Restauranter og barer 27 Rengøring 24 Frisører og anden personlig pleje 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje 19 Slagterier 21 Politi, beredskab og fængsler 11 Plast, glas og beton 20 Nærings- og nydelsesmidler 26 Kultur og sport 30 Transport af passagerer 08 Installation og reparation af maskine 31 Daginstitutioner 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri 35 Undervisning 13 Transportmidler 04 Butikker 05 Engros 25 Hotel og camping 10 Metal og maskiner 12 Tekstil og papir 22 Religiøse institutioner og begravelse 33 Hospitaler 01 Anlægsarbejde 07 Energi og råstoffer 17 Kontor 03 Færdiggørelse af byggeri 06 Elektronik 16 IT og telekommunikation 14 Træ og møbler 15 Film, presse og bøger 02 Opførelse og nedrivning af byggeri 29 Transport af gods 36 Universiteter og forskning 34 Læger, tandlæger og dyrlæger 09 Kemi og medicin 23 Vand, kloak og affald Figur 29. Andelen af lønmodtagere, der angiver at have været udsat for mobning og som har en høj 30

32 depressionsscore - fordelt på 36 branchegrupper (Arbejdsmiljø og Helbred -) Offentlig Privat 0% 1% 2% 3% 4% 5% 6% 7% Figur 30. Andelen af lønmodtagere, der angiver at have været udsat for mobning inden for det seneste år, og som samtidig har en høj depressionsscore - fordelt på sektor (Arbejdsmiljø og Helbred -) Kvinder, år Kvinder, år Kvinder, år Kvinder, år Kvinder, år Mænd, år Mænd, år Mænd, år Mænd, år Mænd, år 0% 1% 2% 3% 4% 5% 6% 7% 8% 9% Figur 31. Andelen af lønmodtagere, der angiver at have været udsat for mobning inden for det seneste år, og som samtidig har en høj depressionsscore - fordelt på køn og alder (Arbejdsmiljø og Helbred -) 31

33 Vold eller trusler samt depressionssymptomer Døgninstitutioner og hjemmepleje 30 Transport af passagerer 33 Hospitaler 31 Daginstitutioner 35 Undervisning 28 Restauranter og barer 21 Politi, beredskab og fængsler 25 Hotel og camping 34 Læger, tandlæger og dyrlæger 27 Rengøring 01 Anlægsarbejde 04 Butikker 29 Transport af gods 13 Transportmidler 11 Plast, glas og beton 17 Kontor 02 Opførelse og nedrivning af byggeri 14 Træ og møbler 26 Kultur og sport 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri 23 Vand, kloak og affald 15 Film, presse og bøger 10 Metal og maskiner 05 Engros 36 Universiteter og forskning 08 Installation og reparation af maskine 03 Færdiggørelse af byggeri 06 Elektronik 07 Energi og råstoffer 09 Kemi og medicin 12 Tekstil og papir 16 IT og telekommunikation 19 Slagterier 20 Nærings- og nydelsesmidler 22 Religiøse institutioner og begravelse 24 Frisører og anden personlig pleje Figur 32. Andelen af lønmodtagere, der angiver at have været udsat for vold eller trusler om vold 32

34 inden for det seneste år, og som samtidig har en høj depressionsscore - fordelt på 36 branchegrupper (Arbejdsmiljø og Helbred -) Offentlig Privat 0% 1% 2% 3% 4% 5% 6% 7% 8% Figur 33. Andelen af lønmodtagere, der angiver at have været udsat for vold eller trusler om vold inden for det seneste år, og som samtidig har en høj depressionsscore - fordelt på sektor (Arbejdsmiljø og Helbred -) Kvinder, år Kvinder, år Kvinder, år Kvinder, år Kvinder, år Mænd, år Mænd, år Mænd, år Mænd, år Mænd, år 0% 1% 2% 3% 4% 5% 6% 7% 8% 9% Figur 34. Andelen af lønmodtagere, der angiver at have været udsat for vold eller trusler om vold inden for det seneste år, og som samtidig har en høj depressionsscore - fordelt på køn og alder (Arbejdsmiljø og Helbred -) 33

35 Bilag 2 figurer for delkomponenter af indeks for muskel-skeletbesvær Brancherne opførelse og nedrivning af byggeri, frisører og anden personlig pleje, landbrug, skovbrug og fiskeri, rengøring samt restauranter og barer er de brancher, hvor flest lønmodtagere rapporterer at have et fysisk hårdt arbejde. Dette er ikke overraskende: Brancher præget af manuelt arbejde oplever generelt høje fysiske krav i arbejdet, og i brancher præget af stillesiddende arbejde er andelen, som falder inden for belastningsindekset for muskel-skeletbesvær mindre end 10 %. I figuren for de fysiske eksponeringer ( mindst én muskel-skeleteksponering inklusiv tunge løft ) ses samme tendens som for fysisk hårdt arbejde: Brancher præget af manuelt arbejde oplever generelt høje fysiske krav i arbejdet. Brancher, der markerer sig på dette område, er således frisører og anden personlig pleje, restauranter og barer, rengøring, butikker samt opførelse og nedrivning af byggeri. Blandt frisørerne er det mere end 90 %, som rapporterer at have mindst én fysisk eksponering i. Da denne branche er meget lille, er der ikke tal for og, og gruppens øvrige tal fortolkes med forbehold. I følgende brancher svarer særligt mange, at de oplever en relativt høj grad af træthed efter arbejde: døgninstitutioner og hjemmepleje, undervisning, landbrug, skovbrug og fiskeri samt slagterier. Specielt inden for døgninstitutioner og hjemmepleje er der sket markante stigninger i andelen af trætte lønmodtagere. Lønmodtagere i brancherne hospitaler, hotel og camping samt anlægsarbejde oplever sig derimod mindre trætte end tidligere. Der er særligt mange, som er begrænset af smerter i arbejdet i brancherne frisører og anden personlig pleje, slagterier, rengøring, færdiggørelse af byggeri samt anlægsarbejde. 34

36 Fysisk hårdt arbejde Opførelse og nedrivning af byggeri 24 Frisører og anden personlig pleje 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri 27 Rengøring 28 Restauranter og barer 19 Slagterier 03 Færdiggørelse af byggeri 01 Anlægsarbejde 08 Installation og reparation af maskine 25 Hotel og camping 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje 13 Transportmidler 14 Træ og møbler 04 Butikker 11 Plast, glas og beton 20 Nærings- og nydelsesmidler 29 Transport af gods 23 Vand, kloak og affald 31 Daginstitutioner 26 Kultur og sport 10 Metal og maskiner 33 Hospitaler 22 Religiøse institutioner og begravelse 12 Tekstil og papir 30 Transport af passagerer 21 Politi, beredskab og fængsler 05 Engros 34 Læger, tandlæger og dyrlæger 15 Film, presse og bøger 06 Elektronik 09 Kemi og medicin 35 Undervisning 07 Energi og råstoffer 17 Kontor 36 Universiteter og forskning 16 IT og telekommunikation Figur 35. Andelen af lønmodtagere med fysisk hårdt arbejde fordelt på Arbejdstilsynets 36 branchegrupper (Arbejdsmiljø og Helbred -) 35

37 Offentlig Privat 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% Figur 36. Andelen af lønmodtagere med fysisk hårdt arbejde fordelt på sektor (Arbejdsmiljø og Helbred -) Kvinder, år Kvinder, år Kvinder, år Kvinder, år Kvinder, år Mænd, år Mænd, år Mænd, år Mænd, år Mænd, år 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Figur 37. Andelen af lønmodtagere med fysisk hårdt arbejde fordelt på køn og alder (Arbejdsmiljø og Helbred -) 36

38 Mindst én fysisk eksponering Frisører og anden personlig pleje 28 Restauranter og barer 27 Rengøring 04 Butikker 02 Opførelse og nedrivning af byggeri 19 Slagterier 03 Færdiggørelse af byggeri 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri 08 Installation og reparation af maskine 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje 25 Hotel og camping 14 Træ og møbler 31 Daginstitutioner 13 Transportmidler 20 Nærings- og nydelsesmidler 22 Religiøse institutioner og begravelse 01 Anlægsarbejde 10 Metal og maskiner 11 Plast, glas og beton 33 Hospitaler 12 Tekstil og papir 26 Kultur og sport 23 Vand, kloak og affald 29 Transport af gods 35 Undervisning 34 Læger, tandlæger og dyrlæger 30 Transport af passagerer 06 Elektronik 05 Engros 21 Politi, beredskab og fængsler 09 Kemi og medicin 15 Film, presse og bøger 17 Kontor 07 Energi og råstoffer 36 Universiteter og forskning 16 IT og telekommunikation Figur 38. Andelen af lønmodtagere med mindst én fysisk eksponering i arbejdet inklusiv tunge løft fordelt på Arbejdstilsynets 36 branchegrupper (Arbejdsmiljø og Helbred -) 37

2. Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i strategien

2. Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i strategien 2. Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien April 2017 J.nr. 20175000361 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i og 2017 i samarbejde med

Læs mere

AH Vægte, resultater og belastningsmål. V. analytiker Jesper Møller Pedersen

AH Vægte, resultater og belastningsmål. V. analytiker Jesper Møller Pedersen AH 2014 Vægte, resultater og belastningsmål V. analytiker Jesper Møller Pedersen Svar på undersøgelsen Jobgrupper med højest svarprocent Procent Jobgrupper med lavest svarprocent Procent Fysio- og ergoterapeuter

Læs mere

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø NOTAT 17-0407 - LAGR - 02.05.2017 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 78 Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø Evalueringen af regeringens arbejdsmiljøstrategi

Læs mere

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien 9. marts 2015 Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien J.nr. 20140039222 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i 2014 og 2017 i samarbejde

Læs mere

Status for arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020

Status for arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020 Status for arbejdsmiljøindsatsen frem mod Andel af beskæftigede med væsentlige psykiske belastninger og symptomer 1 1 1 1 1 1 1 1 År Udvikling 1-1 De blå søjler viser andelen af beskæftigede, der har væsentlige

Læs mere

Status for arbejdsmiljøet og fremtidens arbejdsmiljøindsats Jacob Buch

Status for arbejdsmiljøet og fremtidens arbejdsmiljøindsats Jacob Buch Status for arbejdsmiljøet og fremtidens arbejdsmiljøindsats Jacob Buch Tilsynschef Tilsynscenter Nord www.arbejdstilsynet.dk 1 Det vil jeg komme ind på Det politiske grundlag- Arbejdsmiljøstrategien 2020

Læs mere

NFA s arbejdsmiljøovervågning, indtil 2020. Direktør Inger Schaumburg / Forskningschef Elsa Bach

NFA s arbejdsmiljøovervågning, indtil 2020. Direktør Inger Schaumburg / Forskningschef Elsa Bach NFA s arbejdsmiljøovervågning, indtil 2020 Direktør Inger Schaumburg / Forskningschef Elsa Bach Arbejdsmiljøindsatsen i Danmark og Europa 15.00-15.20 NFAs arbejdsmiljøovervågning, nu og til 2020 Ved direktør

Læs mere

Arbejdsmiljø & Helbred 2014 samlet resume

Arbejdsmiljø & Helbred 2014 samlet resume Arbejdsmiljø & Helbred 2014 samlet resume Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2014 er baseret på en stikprøve af befolkningen på 50.000 beskæftigede lønmodtagere i Danmark mellem 18 og 64 år. Disse personer

Læs mere

Akademi uddannelse i Arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet

Akademi uddannelse i Arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet Akademi uddannelse i Arbejdsmiljø mandag den 29. marts 2010 Ved tilsynsførende Per Stegler Markussen Arbejdstilsynet Tilsynscenter 2 1 Arbejdstilsynets struktur 2 Tilsynsgrupper i Arbejdstilsynet TG1:

Læs mere

Anders Just Pedersen. Temperaturen på arbejdsmiljøet. 08. mar. 16. Arbejdsmiljøchef, DI

Anders Just Pedersen. Temperaturen på arbejdsmiljøet. 08. mar. 16. Arbejdsmiljøchef, DI Anders Just Arbejdsmiljøchef, DI Hvad skete der i 2015? Midtvejsmåling af 2020-plan ISO 45001 næsten færdig Vold uden for arbejdstiden Anbefalinger om nano Ny minister Forligsgruppe fortsætter Reform af

Læs mere

Opgørelse af belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskelskelet Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020-strategien.

Opgørelse af belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskelskelet Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020-strategien. Opgørelse af belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskelskelet 2015. Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020-strategien. Indhold Opgørelse af belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og

Læs mere

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred Resumé af tidsudvikling (2012-2014) i Arbejdsmiljø og Helbred Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2014 er baseret på en stikprøve på 50.000 beskæftigede lønmodtagere i Danmark mellem 18 og 64 år. Disse

Læs mere

Søg om støtte til et mere sikkert og rummeligt arbejde for alle. Ninna Christiansen & Henriette Jul Hansen 14. April 2015

Søg om støtte til et mere sikkert og rummeligt arbejde for alle. Ninna Christiansen & Henriette Jul Hansen 14. April 2015 Søg om støtte til et mere sikkert og rummeligt arbejde for alle Ninna Christiansen & Henriette Jul Hansen 14. April 2015 To mål og flere støtteordninger Forebyggelse bedre arbejdsmiljø Fastholdelse Seniorpakke

Læs mere

Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår

Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Knap hver anden af dem, der gik tidligt på efterløn, havde smerter hver uge, før de trak sig tilbage. Det er pct. flere end blandt dem, der

Læs mere

Status til og med 2013 for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i 2020-arbejdsmiljøstrategien

Status til og med 2013 for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i 2020-arbejdsmiljøstrategien NOTAT Status til og med 2013 for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i 2020-arbejdsmiljøstrategien 26. november 2015 J.nr. 20130036182 ADA/UB Dette notat beskriver den årlige status for mål om

Læs mere

Nedenfor gennemgås status for det risikobaserede tilsyn (RT) og det udvidede risikobaserede

Nedenfor gennemgås status for det risikobaserede tilsyn (RT) og det udvidede risikobaserede FAKTA Juli 2017 Resultaterne af det risikobaserede tilsyn (RT) og det udvidede risikobaserede tilsyn (URT) i 2016 J.nr. 20175200179 Metoder og Virkemidler (MV) TR Nedenfor gennemgås status for det risikobaserede

Læs mere

Anmeldte arbejdsulykker Arbejdstilsynets årsopgørelse 2011

Anmeldte arbejdsulykker Arbejdstilsynets årsopgørelse 2011 arbejds- ulykker Anmeldte arbejdsulykker 2006-11 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2011 Anmeldte arbejdsulykker 2006-2011 Årsopgørelse 2011 Arbejdstilsynet, august 2012 ISBN nr. 87-7534-603-6 Forord Arbejdstilsynets

Læs mere

ERHVERVSSYGDOMME. Bilag. Arbejdstilsynets årsopgørelse 2013. over anmeldte erhvervssygdomme og sundhedsskadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet

ERHVERVSSYGDOMME. Bilag. Arbejdstilsynets årsopgørelse 2013. over anmeldte erhvervssygdomme og sundhedsskadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet ERHVERVSSYGDOMME Arbejdstilsynets årsopgørelse 2013 over anmeldte erhvervssygdomme og sundhedsskadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet Bilag Bilag til Anmeldte erhvervssygdomme 2013 Tabel 1.1 Anmeldte erhvervssygdomstilfælde

Læs mere

ARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER

ARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER ARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER 2011-2016 Antallet af anmeldte arbejdsulykker er stort set uændret i 2016 sammenlignet med 2015. Men antallet af dødsulykker er steget fra 27

Læs mere

ANMELDTE ERHVERVS- SYGDOMME 2011

ANMELDTE ERHVERVS- SYGDOMME 2011 ANMELDTE ERHVERVS- SYGDOMME 2011 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2011 over anmeldte erhvervssygdomme og sundhedsskadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet Anmeldte erhvervssygdomme 2011 Arbejdstilsynets årsopgørelse

Læs mere

Psykiske belastninger i det offentlige og private

Psykiske belastninger i det offentlige og private Sagsnr. 15-1955 Den 16. september 2015 Psykiske belastninger i det offentlige og private Følgende indeholder krydstabeller for psykiske belastningsmål fordelt på den private og offentlige sektor. Kilde:

Læs mere

Anmeldte arbejdsulykker 2007-12 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2012

Anmeldte arbejdsulykker 2007-12 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2012 arbejds- ulykker Anmeldte arbejdsulykker 2007-12 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2012 Anmeldte arbejdsulykker 2007-2012 Årsopgørelse 2012 Arbejdstilsynet, september 2013 ISBN nr. 87-7534-623-0 Forord Arbejdstilsynets

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Status til og med 2014 for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i arbejdsmiljøstrategien

Status til og med 2014 for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i arbejdsmiljøstrategien Notat Analyse og data Postboks 1228 0900 København C Tlf. 70 12 12 88 Status til og med 2014 for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i 2020- arbejdsmiljøstrategien Fax 70 12 12 89 at@at.dk www.at.dk

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats 2006-2010 Afrapportering af mål i Fremtidens arbejdsmiljø 2010 Prioriterede emner: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletpåvirkninger Støj

Læs mere

Branche-, job- og størrelsesgrupper i data

Branche-, job- og størrelsesgrupper i data Branche-, job- og størrelsesgrupper i data Arbejdsgiver og/eller medarbejderrepræsentanter fra over 1000 primært mellemstore til store arbejdspladser har i en særlig undersøgelse udfyldt spørgeskemaet

Læs mere

Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital

Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

SEPTEMBER 2016 BAR SOSU FOKUSOMRÅDER TIL FOREBYGGELSE AF MSB

SEPTEMBER 2016 BAR SOSU FOKUSOMRÅDER TIL FOREBYGGELSE AF MSB SEPTEMBER 2016 BAR SOSU FOKUSOMRÅDER TIL FOREBYGGELSE AF MSB FOKUSOMRÅDER TIL FOREBYGGELSE AF MSB 3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

ERHVERVSSYGDOMME. Arbejdstilsynets årsopgørelse 2015

ERHVERVSSYGDOMME. Arbejdstilsynets årsopgørelse 2015 ERHVERVSSYGDOMME Arbejdstilsynets årsopgørelse 2015 Anmeldte erhvervssygdomme 2011-2015 ARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2015 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME 2011-2015 Antallet af anmeldte erhvervssygdomme steg

Læs mere

Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø

Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Marts 2017 RAPPORT Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Udgivet af Socialpædagogerne, Marts 2017 ISBN: 978-87-89992-88-4

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Særlige fokusområder: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletbelastninger Støj i arbejdsmiljøet samt øvrige fysiske og kemiske faktorer

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Praktiserende læger Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer.

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer. 22. december 2015 Fysisk arbejdsmiljø FOAs medlemmer vurderer, at deres arbejde er mere fysisk hårdt end danske lønmodtagere generelt. Den gennemsnitlige vurdering af, hvor hårdt det fysiske arbejdsmiljø

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

ANMELDTE ERHVERVS- SYGDOMME 2012

ANMELDTE ERHVERVS- SYGDOMME 2012 ANMELDTE ERHVERVS- SYGDOMME 2012 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2012 over anmeldte erhvervssygdomme og sundhedsskadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet Anmeldte erhvervssygdomme 2012 Arbejdstilsynets årsopgørelse

Læs mere

Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet

Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG JAN PEJTERSEN Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet Hvem er udsat for træk, dårlig belysning og sløvende varme? Stabil udvikling Denne pjece

Læs mere

NOTAT Målemetode til vurdering af reduktion af muskel-skelet-overbelastede og psykisk overbelastede i 2020- arbejdsmiljøstrategien

NOTAT Målemetode til vurdering af reduktion af muskel-skelet-overbelastede og psykisk overbelastede i 2020- arbejdsmiljøstrategien NOTAT Målemetode til vurdering af reduktion af muskel-skelet-overbelastede og psykisk overbelastede i 2020- arbejdsmiljøstrategien Side 1 af 13 Indhold Operationalisering af reduktionsmål i 2020-arbejdsmiljøstrategien...

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Camping Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

FTF s vurdering af fornyelsen af Forebyggelsesfonden

FTF s vurdering af fornyelsen af Forebyggelsesfonden 09-0959 - SIKO - 04.11.2009 Kontakt: Signe Kofoed - siko@ftf.dk - Tlf: 3336 8844 FTF s vurdering af fornyelsen af Forebyggelsesfonden Arbejdsmiljøforligskredsen har den 4. november fordelt pengene i Forebyggelsesfonden

Læs mere

Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder

Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder Højere tilbagetrækningsalder rammer de faglærte og ufaglærte Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder I den offentlige debat taler man i øjeblikket om at fremrykke den højere pensionsalder,

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 35 Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Bedemænd Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

NOTAT OVERVÅGNING AF DANSKE VIRKSOMHEDERS FOREBYGGENDE ARBEJDSMILJØARBEJDE 2011. Gry Grundtvig og Christian Roepstorff

NOTAT OVERVÅGNING AF DANSKE VIRKSOMHEDERS FOREBYGGENDE ARBEJDSMILJØARBEJDE 2011. Gry Grundtvig og Christian Roepstorff NOTAT OVERVÅGNING AF DANSKE VIRKSOMHEDERS FOREBYGGENDE ARBEJDSMILJØARBEJDE 2011 Gry Grundtvig og Christian Roepstorff OVERVÅGNING AF DANSKE VIRKSOMHEDERS FOREBYGGENDE ARBEJDSMILJØARBEJDE 2011 Af Gry Grundtvig

Læs mere

Gymnasielærernes arbejdsmiljø hvad siger NFA s undersøgelse af arbejdsmiljø og helbred i Danmark?

Gymnasielærernes arbejdsmiljø hvad siger NFA s undersøgelse af arbejdsmiljø og helbred i Danmark? November, 2017 Gymnasielærernes arbejdsmiljø hvad siger NFA s undersøgelse af arbejdsmiljø og helbred i Danmark? Tage Søndergård Kristensen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har i årene 2012,

Læs mere

Arbejdstilsynet i nye politiske rammer. ArbejdsmiljøNET s årskonference 2012

Arbejdstilsynet i nye politiske rammer. ArbejdsmiljøNET s årskonference 2012 Arbejdstilsynet i nye politiske rammer ArbejdsmiljøNET s årskonference 2012 Følgende præsenteres i dag Arbejdsmiljøets tilstand de seneste 5 år Ny strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020 Initiativer

Læs mere

arbejds- ulykker Anmeldte arbejdsulykker Arbejdstilsynets årsopgørelse udgave

arbejds- ulykker Anmeldte arbejdsulykker Arbejdstilsynets årsopgørelse udgave arbejds- ulykker Anmeldte arbejdsulykker 2004-09 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2009 2. udgave Anmeldte arbejdsulykker 2004-2009 Årsopgørelse 2009 2. udgave Arbejdstilsynet, november 2010 ISBN nr. 87-7534-598-6

Læs mere

Vold og trusler på arbejdspladsen

Vold og trusler på arbejdspladsen 8. december 2015 Vold og trusler på arbejdspladsen En tredjedel af FOAs medlemmer er inden for de seneste 12 måneder blevet udsat for trusler om vold på deres arbejdsplads. Det viser en undersøgelse, som

Læs mere

Kemisk arbejdsmiljø. Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005

Kemisk arbejdsmiljø. Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG MARI-ANN FLYVHOLM Kemisk arbejdsmiljø Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? Stabil

Læs mere

Faktaark om social kapital 2014

Faktaark om social kapital 2014 Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

ERHVERVSSYGDOMME. Arbejdstilsynets årsopgørelse 2013. over anmeldte erhvervssygdomme og sundhedsskadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet

ERHVERVSSYGDOMME. Arbejdstilsynets årsopgørelse 2013. over anmeldte erhvervssygdomme og sundhedsskadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet ERHVERVSSYGDOMME Arbejdstilsynets årsopgørelse 2013 over anmeldte erhvervssygdomme og sundhedsskadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME 2013 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2013 over

Læs mere

Fælles arbejdsmiljødata Arbejdsmiljødata i regionerne

Fælles arbejdsmiljødata Arbejdsmiljødata i regionerne - Danske Regioner, marts 2017 2 Indhold 1. Indledning... 3 2. Arbejdsulykker i de fem regioner... 4 2.1 Arbejdsulykker fordelt efter område... 7 2.1.1 Det somatiske område... 7 2.1.2 Det psykiatriske område...

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Universiteter og forskning

Universiteter og forskning Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Universiteter og forskning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Hvem er mest stressede? En sammenligning af stressniveauet hos voksne danskere i og uden for arbejdsmarkedet

Hvem er mest stressede? En sammenligning af stressniveauet hos voksne danskere i og uden for arbejdsmarkedet Hvem er mest stressede? En sammenligning af stressniveauet hos voksne danskere i og uden for arbejdsmarkedet Tage Søndergård Kristensen og Jan H. Pejtersen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 C H R I S J E N S E N H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Chris Jensen,

Læs mere

Omkring hver sjette industri- og transportarbejder oplever mobning

Omkring hver sjette industri- og transportarbejder oplever mobning Mobning er udbredt på danske arbejdspladser Omkring hver sjette industri- og transportarbejder oplever Personer, der arbejder med manuelt arbejde, er i højere grad udsat for på arbejdspladsen end andre

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV

FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV AMI's Model beelser: Svarprocent: % FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV RESULTATER FORDELT PÅ 01 TEMAER Ikke relevant Total 4 8 14 49% Fysiske forhold 87 13 8% Ergonomiske forhold 78 22 Oplæring,

Læs mere

Kvinder er mere udsat for chikane på jobbet

Kvinder er mere udsat for chikane på jobbet r er mere udsat for chikane på jobbet Knap hver. kvinde har været udsat for sexchikane, mobning, vold og/eller trusler om vold på jobbet inden for det seneste år, mens det blandt mændene er knap 1 procent.

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey)

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 16. juni 2016 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 43 procent af FOAs medlemmer har haft en arbejdsskade inden for de seneste 10 år. Travlhed er blandt de primære årsager til medlemmerne arbejdsskader.

Læs mere

APV-KORTLÆGNING FYSISKE FORHOLD ERGONOMISKE FORHOLD. Arbejdsplads og omgivelser. Belysning. Støj/vibrationer. Rengøring. Passiv rygning.

APV-KORTLÆGNING FYSISKE FORHOLD ERGONOMISKE FORHOLD. Arbejdsplads og omgivelser. Belysning. Støj/vibrationer. Rengøring. Passiv rygning. APV-KORTLÆGNING Arbejdsplads og omgivelser Skovvej 7 33/35 - Svar% 94,3 Dato: Maj 2015 FYSISKE FORHOLD 1. Indretning 91 3 2. Pladsforhold 82 9 3 3. Temperatur 67 30 3 4. Træk 82 12 5. Ventilation 79 12

Læs mere

8: Social kapital. Februar 2014

8: Social kapital. Februar 2014 8: Social kapital Februar 2014 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 8: Social kapital Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af den sociale kapital på deres

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010. Resumé og resultater DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ

Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010. Resumé og resultater DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010 Resumé og resultater DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010 Resumé og resultater Elsa Bach, Lars L. Andersen, Jakob

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020 og anmeldelse af erhvervssygdomme

Arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020 og anmeldelse af erhvervssygdomme Arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020 og anmeldelse af erhvervssygdomme Oplæg om Arbejdstilsynets tilsynspraksis den 4. oktober 2016 på fyraftensmøde om sikre og sunde arbejdspladser for alle aldre v/ Jens

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 94% (11 besvarelser ud af 117 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Vold på socialpædagogiske arbejdspladser. April 2016

Vold på socialpædagogiske arbejdspladser. April 2016 Vold på socialpædagogiske arbejdspladser April 2016 RAPPORT Vold på socialpædagogiske arbejdspladser Udgivet af Socialpædagogerne, April 2016 ISBN: 978-87-89992-88-4 Kontakt: Lise Møller Aarup laa@sl.dk

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Daginstitutioner Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Stress, mobning og tunge løft sender folk ud af arbejdsmarkedet. Tema: Arbejdsmiljø

Stress, mobning og tunge løft sender folk ud af arbejdsmarkedet. Tema: Arbejdsmiljø Stress, mobning og tunge løft sender folk ud af arbejdsmarkedet Tema: Arbejdsmiljø Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. sal 161 København V. Telefon: 33 77 11 E-mail: ae@ae.dk

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 Samlet for hele Kommunen ForebyggelsesCentret Rapporten er udarbejdet af Mette Christiansen og Mikael B. Ernstsen for Langeland Kommune. Eventuelle spørgsmål bedes rettet til

Læs mere

Bilag til Evaluering af effekten af forebyggelsespakker Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse. November 2014

Bilag til Evaluering af effekten af forebyggelsespakker Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse. November 2014 Bilag til Evaluering af effekten af forebyggelsespakker Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse November 2014 0 Bilag til Evaluering af effekten af forebyggelsespakker Evaluering af effekten af forebyggelsespakker

Læs mere

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse)

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der er

Læs mere

Psykosocialt arbejdsmiljø

Psykosocialt arbejdsmiljø Kapitel 8 Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet er en af mange faktorer, der har betydning for befolkningens sundhedstilstand. Det vurderes, at hver tiende sygdomstilfælde kan tilskrives arbejdsmiljøet (1). Arbejdstilsynets

Læs mere

Reparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner

Reparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Reparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en

Læs mere

3 % ARBEJDSTILSYNET ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del Bilag 276 Offentligt

3 % ARBEJDSTILSYNET ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del Bilag 276 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del Bilag 276 Offentligt ARBEJDSTILSYNET ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER 2011-2016 Antallet af anmeldte arbejdsulykker er stort set uændret i 2016 sammenlignet

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Hotel og camping Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (222 besvarelser ud af 256 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Fysioterapeutklinikker og kiropraktorer

Fysioterapeutklinikker og kiropraktorer Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Fysioterapeutklinikker og kiropraktorer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer 8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Reparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner

Reparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Reparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en

Læs mere

Faggruppernes troværdighed 2015

Faggruppernes troværdighed 2015 Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.

Læs mere

Aftale om Forebyggelsesfonden

Aftale om Forebyggelsesfonden Aftale om Forebyggelsesfonden 421 millioner kroner til at forebygge nedslidning i 2010 Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre er enige

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten.

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten. Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Stilladsarbejde Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et redskab, som virksomheden

Læs mere

Fødevareindustrien er hårdt ramt af arbejdsskader

Fødevareindustrien er hårdt ramt af arbejdsskader Fødevareindustrien er hårdt ramt af arbejdsskader I fødevareindustrien er arbejdsmiljøet hårdt og nedslidningen stor. De fødevareansatte er den gruppe, hvor flest trækker sig tidligt tilbage, og hvor arbejdsskader

Læs mere