DANSKE SVINEPRODUCENTER VISER ANSVAR I BRUGEN AF ANTIBIOTIKA

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANSKE SVINEPRODUCENTER VISER ANSVAR I BRUGEN AF ANTIBIOTIKA"

Transkript

1 DANSKE SVINEPRODUCENTER VISER ANSVAR I BRUGEN AF ANTIBIOTIKA ERFARING NR Flertallet af 263 adspurgte svineproducenter mener, at antibiotikaforbruget i deres egne besætninger har betydning i det samlede forbrug, og at resistente bakterier kan have alvorlige følger for mennesker. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION ELISABETH OKHOLM NIELSEN UDGIVET: 19. DECEMBER 2015 Dyregruppe: Fagområde: Alle Veterinært Sammendrag Forbruget af antibiotika kan reduceres med 12 % i løbet af de næste 5 år. Forbruget i egen besætning har betydning for det samlede forbrug. Resistente bakterier kan have alvorlige følger for mennesker. Det er tre udvalgte svar fra et spørgeskema udsendt i november I alt 263 svineproducenter har besvaret et omfattende spørgeskema om deres holdning, viden og praksis i forhold til brug af antibiotika til svin. Det er en svarprocent på 43,8 %. Det er hovedsageligt ejere (97 %) med i gennemsnit mere end 25 års erfaring med svineproduktion der har svaret. Tre ud af fire svarede, at de bruger mindre eller meget mindre antibiotika sammenlignet med andre besætninger. 1

2 En opsummering af besvarelserne er her præsenteret i punktform: Det nuværende antibiotikaforbrug (2013) ses som fornuftigt i forhold til antibiotikaresistens Der er bekymring for resistente bakterier, der har alvorlige følger for mennesker Der er solid viden om de grundlæggende forhold omkring antibiotika Dyrlægen har en central placering som rådgiver ved forebyggelse og behandling af sygdom Det angives, at tiltag såsom øget hygiejne og optimeret stimiljø, effektivt kan forebygge sygdom Der er stor opbakning til forsat reduktion af antibiotikaforbruget i den enkelte besætning Der er opbakning til intentionen i Gult kort ordningen Jeg er forpligtet til at lægge en plan sammen med min dyrlæge om at reducere antibiotikaforbruget i min besætning til et vist niveau. Min dyrlæge følger op på planen, men der var en klar uvilje overfor sanktioner i forbindelse med højt antibiotikaforbrug. Baggrund Antibiotika er vigtige redskaber til at håndtere infektioner hos mennesker og dyr. Risikoen for, at bakterier udvikler resistens, har ført til indførsel af restriktioner i anvendelsen af antibiotika til behandling af svin. Da svineproducenterne i praksis administrerer antibiotikabehandlingerne, så er der behov for viden om, hvordan svineproducenter ser på brugen af antibiotika. Dette er undersøgt i flere europæiske lande [1,7]. I de sidste fem år har der fra myndigheder og samfund været et intensiveret fokus på forbruget af antibiotika i dansk svineproduktion. I international sammenhæng er det danske antibiotikaforbrug til produktionsdyr lavt. Eksempelvis brugte Danmark 44 mg per population unit; Holland brugte 75 mg, Belgien brugte 161 mg og Tyskland brugte 205 mg/population unit i 2012 [2]. Siden 1995 har lovgivningen givet svineproducenter mulighed for at tage beslutning og gennemføre behandlinger med antibiotika i egen besætning. Svineproducenten og dennes medarbejdere er dermed vigtige aktører i anvendelse af antibiotika til behandling af grise. Denne undersøgelse er en del af MINAPIG projektet, der omfatter deltagere fra seks europæiske lande: Schweiz, Tyskland, Frankrig, Belgien, Sverige og Danmark [3]. Projektet har været i gang siden Det danske bidrag er to spørgeskemaundersøgelser, der skal afdække, hvilken viden og holdning svineproducenter og svinedyrlæger har i forhold til brug af antibiotika. Her rapporteres en opsummering af de danske svineproducenters besvarelser. 2

3 Materiale og metode Det anvendte spørgeskema blev udarbejdet i MINAPIG-projektgruppen. Spørgsmålene blev stillet med det formål at afdække viden, holdninger og egen praksis i forhold til behandling og forebyggelse af sygdom hos grise. Spørgeskemaet kan rekvireres hos Videncenter for Svineproduktion. Spørgeskemaet var trykt som et hæfte på 8 sider, hvor besvarelserne hovedsageligt bestod i afkrydsning af svarmuligheder. De udfyldte skemaer blev indlæst maskinelt af MINAPIGsamarbejdspartneren i Schweiz. Der blev udsendt 600 spørgeskemaer med post til tilfældigt udtrukne svineproducenter i CHR registreret, der havde mere end 100 slagtesvin eller 30 årssøer. Spørgeskemaet var opdelt i fire områder A. Antibiotikaforbruget i din besætning og dine erfaringer med antibiotika B. Din holdning til antibiotika i svineproduktion og antibiotikaresistens C. Din holdning til reduktion af antibiotikaforbruget i dansk svineproduktion D. Dit samarbejde med besætningsdyrlægen Indholdet i spørgeskemaet var formuleret som udsagn, som svineproducenten kunne besvare ved afkrydsning på en skala. I spørgsmål om praksis ved sygdomsudbrud, var der eksempelvis: Hvis ca. 10 % af slagtesvin i en sektion viser tegn på sygdom som f.eks. luftvejsproblemer.... Her skulle producenten svare Jeg påbegynder straks antibiotikabehandling på en 5-trins skala, hvor 1=aldrig og 5=altid. I de spørgsmål, der dækkede svineproducentens holdning til antibiotika, var det udsagn, hvor svineproducenten kunne afkrydse sin grad af enighed i udsagnets rigtighed, på en 6-trins skala fra 1=helt uenig til 6=helt enig. Den sidste type udsagn dækkede viden om antibiotika, disse udsagn var udformet som sand/falsk udsagn. Eksempler på spørgsmål er vist i figur 1. 3

4 Figur 1: Udsnit fra spørgeskemaet med de 3 typer af udsagn, der dækker egen praksis, holdning til antibiotikabrug og viden om antibiotika. I et spørgsmål om mulighed for reduktion af antibiotikaforbruget kunne der besvares med afkrydsning i 11 kategorier fra 0 % til 100 %. Slutteligt blev der spurgt til alder, køn, års erfaring med svineproduktion, andel indkomst fra svineproduktion, rolle i forhold til besætningen: ejer/leder/medarbejder og størrelsen på besætningen. Samlet set omfattede spørgeskemaet 91 spørgsmål eller udsagn, hertil kom seks spørgsmål om respondenten selv. 4

5 Resultater og diskussion Spørgeskemaerne blev udsendt d. 6. november 2013 med svarfrist d. 6. december Der blev udsendt remindere d.7. december med frist d. 6. januar. Der indkom 263 besvarelser frem til d. 28. januar Der blev udsendt 600 spørgeskemaer, og der blev modtaget 263 besvarelser (43,8 %), der næsten alle var komplette. Den gennemsnitlige persona, der besvarede undersøgelsen, var en mand (97 %), der var 48 år gammel og havde arbejdet med svineproduktion det meste af livet, med 27 års erfaring i gennemsnit. Han havde svineproduktion som hovedindkomst, udgørende mere end 50 % af indkomsten. Respondenten var i næsten alle tilfælde ejer af en svineproduktion (93,5 %). Flertallet havde sohold, 37 % med slagtesvineproduktion og 18 % uden slagtesvineproduktion, de havde i gennemsnit hhv. 706 årssøer og 682 årssøer. 45 % af besvarelserne kom fra slagtesvineproducenter, der havde fra 60 til slagtesvin, i gennemsnit A. Antibiotikaforbruget i din besætning og dine erfaringer med antibiotika De fleste respondenter svarede, at de brugte lidt mindre antibiotika end i andre besætninger (48,6 %), 26,4 % svarede, at de brugte meget mindre, og 21,8 % svarede, at de brugte cirka det samme som andre besætninger. Kun 3,2 % svarede, at de brugte lidt mere og ingen svarede, at de brugte meget mere antibiotika. Formålet med en antibiotikabehandling blev beskrevet i tre udsagn, der dækkede forbyggende anvendelse, for at begrænse et forventet udbrud, når enkelte dyr er syge, eller som helbredende behandling. Der kunne svares på en 6 trins skala fra helt usandsynligt (1) til meget sandsynligt (6). Langt de fleste (87 %) svarede, at det var overvejende sandsynligt (svar 5 og svar 6 på skala), at de bruger antibiotika til at behandle og helbrede de grise, som viser tegn på sygdom. 31 % svarede, at det var overvejende sandsynligt, at de bruger antibiotika til at begrænse et forventet udbrud af smitsom sygdom i en flok, når enkelte dyr viser tegn på sygdom. Kun et fåtal på 13 % svarede, at det var overvejende sandsynligt, at de bruger antibiotika til at forebygge spredning af smitsomme sygdom før der ses tegn på sygdom. Der blev dernæst spurgt til, om der nogensinde har været situationer, hvor en antibiotikabehandling ikke havde effekt. For eksempel Jeg eller mine ansatte måtte øge dosering af antibiotika til behandling af grise, da den hidtidige dosering ikke længere havde effekt. Det var kun 9,8 % af respondenterne, der havde oplevet dette (Figur 2). Der var derimod 42,5 %, der havde oplevet, at Min dyrlæge har foreslået mig at skifte behandlingsstrategi for at reducere risikoen for resistens (Figur 2). 5

6 100% 80% 60% 40% 20% Ved ikke Nej Ja 0% Øge dosering til grise for at opnå effekt Dyrlæge har skiftet antibiotika for at reducere resistens Figur 2. Fordeling af besvarelser til to spørgsmål, der indkredser, om man nogensinde har oplevet en situation, hvor der har været tegn på resistensudvikling. Anvendelse af flokbehandling ved sygdomsbehandling har været mødt med en del kritik i offentligheden, da behandling af alle dyr i en gruppe, alt andet lige medfører et højere antibiotika forbrug. Omvendt er det fremført, at det kan være fagligt korrekt at give hele flokken behandling, hvis der er sygdom i en større andel af dyrene, da resten af dyrene vil være udsat for et højt smittetryk og kan være i en inkubationsfase (metafylakse) [6]. Ken sokke-rapport nr % 80% 60% 40% 20% 5=altid =aldrig 0% Pattegrise Smågrise Slagtesvin Figur 3. Fordeling af besvarelser til tre spørgsmål, der handler om, hvorvidt man vil iværksætte en flokbehandling af alle grise i en sektion, hvis 10 % af grisene er syge. Her blev der spurgt til en situation, hvor 10 % af grisene er syge. Kun 5 % ville altid give hele flokken behandling, hvis der var lungebetændelse hos slagtesvin. Hvis der var diarré hos 10 % af pattegrisene i en sektion, så ville 9 % af svineproducenterne altid behandle alle pattegrise. Og hvis der var diarré hos 10 % af smågrisene i en sektion, så ville 15 % af svineproducenterne altid behandle hele flokken i sektionen. 6

7 B. Din holdning til antibiotika i svineproduktion og antibiotikaresistens Dette afsnit indeholdt 18 faktuelle udsagn om antibiotika og resistens. Det var spørgsmål som f.eks. For at forhindre antibiotikaresistens, bør man kun behandle svin med bredspektret antibiotika, hvor 82,5 % svarede det korrekte svar nej. Samlet var 77,4 % af svarene på de 18 udsagn korrekte. Det var et rigtigt pænt resultat, da nogle af spørgsmålene krævede, at man har fulgt med i antibiotikadebatten og havde diskuteret emnet f.eks. med besætningsdyrlægen. Også med tanke på, at mange af de svineproducenter, der besvarede spørgeskemaet, havde gået på landbrugsskole for mere end 25 år siden, må det konkluderes at vidensniveauet var godt. To af spørgsmålene i dette afsnit omhandlede muligheder for at reducere antibiotikaforbruget. 86,9 % var enige i, at vaccination mod virussygdomme kan reducere antibiotikaforbruget i en besætning betydeligt, og næsten alle (93,8 %) var enige i, at systematisk rengøring, desinfektion og gnaverbekæmpelse er blandt de mest effektive alternative tiltag til forebyggelse af sygdom. Forekomst af MRSA (methicillin resistente stafylococcus aureus) hos svin i flere europæiske lande var baggrund for, at der var medtaget tre spørgsmål om MRSA i denne spørgeskemaundersøgelse, der også gennemføres i Sverige, Tyskland, Frankrig, Belgien og Schweiz. Der har været fokus på MRSA bærerstatus hos svin og mennesker, der arbejder med svin, i Danmark siden 2008, hvor Videncenter for Svineproduktion gennemførte en undersøgelse blandt deltagere på Kongres for Svineproducenter. Svar på de tre spørgsmål om MRSA er vist i boksen herunder. 64 % ved, at MRSA godt kan smitte fra svin til mennesker 70 % ved, at MRSA bakterier er resistente overfor en lang række antibiotika 81 % ved, at mennesker eller svin, der bærer MRSA bakterier, ikke nødvendigvis er syge Besvarelserne viste, at flertallet var næsten enig eller helt enige (svarkategori 5 og 6 på en 6-trins skala) i, at antibiotika er nemt og hurtigt at bruge (57,3 %), at antibiotika er rentabelt (57,5 %), at antibiotika virker hurtigt på svin (66,7 %) og ikke mindst, at dyrene bliver hurtigere raske, når de har fået antibiotika (83,8 %). Når det kom til ulemperne ved brug af antibiotika, så var det kun et fåtal (19,6 %) der var helt eller næsten helt enige i et udsagn såsom: brugen af antibiotika til svin udgør en sundhedsrisiko for mennesker. Der var en tredjedel (37,9 %), der var helt eller næsten helt enige i, at problemerne med antibiotikaresistens er stærkt overdrevne. Et flertal (75,1 %) var helt enige eller næsten helt enige (kategori 5 og 6) i, at det nuværende (2013) niveau af antibiotikaforbrug i dansk svineproduktion er fornuftigt i forhold til antibiotikaresistens og 63,1 % var helt enige eller næsten helt enige i, at det har 7

8 alvorlige følger for mennesker, som bærere resistente bakterier, som mange antibiotika ikke virker mod. 100% 80% 60% 40% 20% 0% Nuværende (2013) niveau af antibiotikaforbrug er fornuftigt iforhold til resistens Resistente bakterier har alvorlige følger for mennesker 6=helt enig =helt uenig Figur 4. Fordeling af besvarelser til to spørgsmål, der handler om holdning til forbrug af antibiotika til svin i forhold til resistens på en 6-trins skala. C. Din holdning til reduktion af antibiotikaforbruget i dansk svineproduktion Som et gennemsnit angav svineproducenterne, at antibiotikaforbruget vil kunne reduceres med 12 % i løbet af de næste 5 år. Spørgsmålet, der blev stillet i november 2013 lød: Set i forhold til antibiotikaforbruget i din besætning i dag, hvor stor en procentdel vil du da vurdere, at det er muligt at reducere det med i næste 5 år og stadig holde det økonomisk rentabelt for din besætning. En tredjedel af svineproducenterne syntes ikke, at en reduktion af antibiotikaforbruget i deres besætning er mulig, mens resten af besvarelserne var, at en reduktion er mulig. Fordelingen af besvarelserne på spørgsmålet om realistisk reduktion af antibiotika er vist i figur 5. 14; 5% 10; 4% 3; 1% 46; 18% 87; 34% 0% 10% 20% 30% 40-50% % 99; 38% Figur 5. Fordeling af 259 besvarelser på spørgsmål om mulig reduktion af antibiotikaforbruget inden for en 5 års periode fra

9 I december 2013 havde de danske svineproducenter kendt til Gult-Kort-systemet i 3 år, hvor det oprindeligt var målet at reducere antibiotikaforbruget med 10 %. Dette mål blev nået med en 13 % reduktion i anvendte kilo aktivt antibiotika i 2013 sammenlignet med 2009 [4]. Besvarelserne af spørgeskemaet tyder på, at svineproducenterne fortsat har fokus på reduktion af antibiotikaforbruget i december Men allerede to måneder senere, d. 1/3 2014, kom en ny bekendtgørelse, der fulgte op på de politiske aftaler i Veterinærforlig II fra Gult-Kort-grænserne blev dermed sænket med mellem 8 og 16 procentpoint (Tabel 1), og samtidigt blev beregningen af de daglige doser ADD også ændret, så der i mange tilfælde skal mindre antibiotika til en standard dosis. De nye ambitiøse grænser, der yderligere skærpes af ADD beregningsmetoden betyder, at den udvikling som en del respondenter ifølge besvarelsen så som en realistisk mulighed indenfor en femårs periode, i praksis kan blive gennemført inden udgangen Tabel 1: Gult kort grænser som angivet af FVST [5], med angivelse af procentvis ændring. Gult kort grænse d.1/ Gult kort grænse d.1/ Gult kort grænse d. 1/ Procentvis reduktion fra 2013 til 2014 Smågrise 28 ADD 25 ADD 22,9 ADD 8,4 % Slagtesvin 8 ADD 7 ADD 5,9 ADD 15,7 % Søer 5,2 ADD 5 ADD 4,3 ADD 14 % De 263 svineproducenter, der besvarede spørgeskemaet, var ganske positive overfor en mulig reduktion af antibiotikaforbruget i egen besætning. Flertallet (66,5 %) var helt enige eller næsten helt enige i udsagnet Jeg vil gerne reducerer antibiotikaforbruget i min besætning, og 64,9 % syntes, at selv lidt har også ret, så jeg mener, at det er vigtigt at reducere antibiotikaforbruget i min besætning. Reduktion af antibiotikaforbruget i en enkelt besætning kan virke som en dråbe i havet, men der var kun 30,5 %, der var helt enige eller næsten helt enige i dette udsagn. 100% 80% 60% 40% 6=helt enig % 3 0% Jeg vil gerne reducere forbruget i min besætning Lidt har også ret, så jeg mener at det er vigtigt at reducere forbruget i min besætning 2 1=helt uenig Figur 6. Fordeling af besvarelser til to spørgsmål, der handler om holdning til forbrug af antibiotika i egen besætning på en 6-trins skala. 9

10 Svineproducenternes svar på deres accept af en række udsagn om politiske tiltag til reduktion af antibiotikaforbruget blandt svin er vist i figur 7. Tre af de fem tiltag har været gældende i Danmark siden Det gælder forpligtelse til at lægge en plan, overvågning af antibiotikaforbruget og benchmarking af den enkelte besætnings forbrug og Gult Kort. Et flertal af producenterne (62,2 %) var helt enige eller næsten enige i Jeg er forpligtet til at lægge en plan sammen med min dyrlæge om at reducere antibiotikaforbruget i min besætning til et vist niveau. Min dyrlæge følger op på planen.. Knapt halvdelen (46,2 %) syntes, at Vetstat og benchmarking med andre besætninger er et godt tiltag. Kun en femtedel af svineproducenterne (21,2 %) var helt enig eller næsten enige i, at Hvis antibiotikaforbruget i min besætning er for højt, får jeg en bøde og bliver pålagt at nedbringe forbruget. Disse spørgsmål var som de øvrige spørgsmål også del af undersøgelsen i de andre europæiske lande i MINApig. I Danmark kan implementering af Gult Kort-ordningen ses som dels en bøde og blive pålagt at nedbringe forbruget og forpligtelse til at lægge en plan for reduktion. Her ses en bred accept af det bløde tiltag med at lægge plan, mens det hårde tiltag med pålagt reduktion ikke samler så stor tilslutning. Forpligtelse til at lægge plan sammen med dyrlægen Benchmark, som VetStat Kompensation for betydelig reduktion Bonus, hvis jeg anvender alternativer Bøde og pålagt reduktion (Gult kort) 1=helt uenig =helt enig 0% 20% 40% 60% 80% 100% Figur 7. Fordeling af svineproducenters holdning til fem udsagn, der handler om holdning til politiske tiltag til reduktion af forbrug af antibiotika på en 6-trins skala. Svarene på fire udsagn, der handlede om i hvor høj grad svineproducenten anvender eller planlægger at anvende tiltag til forebyggelse af sygdom i besætningen, ses i figur 8. Rengøring og desinfektion samt optimalt stimiljø (ventilation, fugt, temperatur) anvendes allerede hos langt de fleste, hhv. 84,3 % og 83,3 %. En fjerdedel (25,5 %) anvender ikke vaccination f.eks. mod PCV2 og mycplasmalungesyge og har ingen intentioner om at begynde vaccination. Med hensyn til mycoplamalungesyge kan det tænkes, at besætningen var deklareret fri for myc, så vaccination vil ikke have relevans. Denne information var ikke medtaget. Deklaration for sygdomme er ikke udbredt i 10

11 de øvrige lande i MINApig projektet, så derfor har dette ikke været del af spørgeskemaet. En lavere belægningsgrad gennemføres hos 33,5 % af producenterne. Rengøring og desinfektion Optimalt stimiljø Øget vaccination Lavere belægningsgrad Anvender ikke, vil ikke anvende Ville gerne, men kan ikke Vil gerne, og ved hvordan Anvender allerede 0% 20% 40% 60% 80% 100% Figur 8. Fordeling af svineproducenters holdning til fem udsagn, der handler om holdning til politiske tiltag til reduktions af forbrug af antibiotika på en 6-trins skala. Svineproducenterne tog også stilling til, om de forskellige tiltag til forebyggelse af sygdom var effektive, og om de var billige. Svarene fremgår af figur 9. Rengøring og desinfektion ses som effektivt af langt de fleste (svarkategori 5 og 6) (88,0 %), mens 39,4 % syntes, at det er billigt. Lavere belægningsgrad anses for at være effektivt af halvdelen (49,8 %) af svineproducenterne, men kun 12,2 % er enige i, at det er billigt. Næsten alle (90,3 %) er helt enige eller næsten helt enige i, at optimalt stimiljø er effektivt til forebyggelse af sygdom hos svin, mens halvdelen (46,6 %) angav, at det er billigt. De fleste svineproducenter (77,8 %) var enige i, at øget vaccination forebygger sygdom, men kun 19,6 % syntes at det er billigt at vaccinere. Rengøring og desinfektion er billigt Rengøring og desinfektion er effektivt Lavere belægning er billigt Lavere belægning er effektivt Optimalt stimiljø er billigt Optimalt stimiljø er effektivt Øget vaccination er billigt Øget vaccination er effektivt 1=helt uenig =helt enig 0% 20% 40% 60% 80% 100% Figur 9. Fordeling af svineproducenters holdning til fire sygdomsforebyggende tiltags effektivitet og økonomi på en 6-trins skala. 11

12 D. Dit samarbejde med besætningsdyrlægen Spørgeskemaets sidste del, der handlede om samarbejdet mellem svineproducenten og besætningsdyrlægen er illustreret i figur 10. Figur 10. Fordeling af svineproducenters holdning til deres samarbejde med besætningsdyrlægen på en 6-trins skala. (graf skal bearbejdes/eon) Det overordnede indtryk er, at der er et tæt og tillidsfuldt forhold mellem rigtig mange svineproducenter og deres besætningsdyrlæge. Svineproducenterne svarede, at de var helt enige eller næsten helt enige i, at deres dyrlæge er ekspert (84,6 %), at de stoler på dyrlægens rådgivning (83,0 %), at dyrlægen er den vigtigste person, når det drejer sig om sygdom hos svin (89,3 %) og dyrlægen hjælper med at implementere alternative tiltage til forebyggelse og helbredelse (82,5 %). De fleste svineproducenter (83,8 %) angav, at deres dyrlæge først udskriver antibiotika efter at have undersøgt svinene. Der var dog en fjerdedel (27,8 %) af svineproducenterne, der angav, at de kun bruger deres dyrlæge til at få udskrevet den medicin, der er brug for. Hvilket ikke helt stemmer overens med de ovenstående udsagn, der giver et billede af, at de fleste svineproducenter har nytte af den rådgivning og sparring, de får med besætningsdyrlægen. Danske svineproducenter ligger på linje med svineproducenter i Schweiz Den første undersøgelse af svineproducenters holdning til antibiotika blev publiceret internationalt i 2014 [1]. Undersøgelsen omfattede 66 svineproducenter fra Schweiz, der besvarede et spørgeskema, hvor der er sammenfald med en del spørgsmål i nærværende undersøgelse. De danske svineproducenters svar ligger på linje med svarene fra Schweiz. Det var spørgsmål omkring virkning af antibiotika, bekymring for resistens og samarbejdet med dyrlægen. I Schweiz må dyrlægen sælge antibiotika, og svineproducenterne i undersøgelsen mente ikke, at et forbud vil reducere antibiotikaforbruget. Derimod var svineproducenterne i Schweiz positive over for politiske tiltag med bonus eller kompensation - tiltag som de danske svineproducenter ikke så som nyttige tiltag. 12

13 Konklusion Denne undersøgelse giver indblik i danske svineproducenters holdning, viden og praksis på antibiotikaområdet. I alt 263 svineproducenter besvarede et spørgeskema udsendt i november De væsentligste resultater er her sammenfattet i punktform: Det nuværende antibiotikaforbrug (2013) ses som fornuftigt i forhold til antibiotikaresistens Der er bekymring for resistente bakterier, der har alvorlige følger for mennesker Der er solid viden om de grundlæggende forhold omkring antibiotika Dyrlægen har en central placering som rådgiver ved forebyggelse og behandling af sygdom Det angives, at tiltag såsom øget hygiejne og optimeret stimiljø effektivt kan forebygge sygdom Der er stor opbakning til forsat reduktion af antibiotikaforbruget i den enkelte besætning Der er opbakning til intentionen i Gult Kort-ordningen Jeg er forpligtet til at lægge en plan sammen med min dyrlæge om at reducere antibiotikaforbruget i min besætning til et vist niveau. Min dyrlæge følger op på planen, men der var en klar uvilje overfor sanktioner i forbindelse med højt antibiotikaforbrug. Referencer [1] Visschers, V.H.M, Iten, D.M, Riklin, A., Hartmann, S., Sidler, X., Siegrist, M Swiss pig farmers perception and usage of antibiotics during the fattening period. Livestock Science 162 (2014) [2] Anon. (2014) Sales of veterinary antimicrobial agents in 26 EU/EEA countries in Fourth ESVAC report from European Medicines Agency [3] MINApig hjemmeside [4] Nielsen, E.O, Kruse, A.B., Alban, L., (2014). Danish experience regarding management of the risk associated with use of antimicrobials in pigs effect of the Yellow Card Scheme. Congress for Responsible use of antibiotics in animals, Amsterdam, 29 september- 1. Oktober [5] Anon. Grænseværdier for antibiotikaforbrug (2014) Fødevarestyrelsens hjemmeside søgt den 30. juli 2014 [6] Pedersen K. S. (2014) Anbefalinger omkring diagnostik af diarrésygdomme hos smågrise og slagtesvin version 2. Rapport nr. 42 Videncenter for Svineproduktion [7] Vissschers, V.H.M, Bachans, A., Collineau, L., Iten, D., Loesken, S., Potsma, M.. Belloc, Dewulf J., Emmanuelson, U., Grosse-Beilage, E., Sigrist, M., Sjölund, M., Strärk, K.D.C. (2014) Pig farmers perception of antimicrobial usage, antimicrobial resistance and policy measures to reduce antimicrobial usage in Belgium, France, Germany, Sweden and Switzerland. Submitted to Preventive Veterinary Medicine July

14 Deltagere Statistiker: Jens Vinther Sekretær: Winie Larsen Tak til svineproducenter, der bidrog med deres besvarelser og gode kommentarer Afprøvning nr Aktivitetsnr.: GUDP Journalnr.: //PB// Tlf.: Fax: en del af Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 14

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB

FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB ERFARING NR. 1604 En undersøgelse i udvalgte besætninger har vist, at tetracyklinforbruget kunne reduceres i 14 ud

Læs mere

ANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA

ANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA ANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA Poul Bækbo Team Sundhed Fagligt nyt 22. September 2015 FOKUS PÅ ANTIBIOTIKA HVORFOR? En overskyggende driver : Risikoen og frygten for at vi ikke kan behandle syge mennesker

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

MRSA set fra den praktiserende dyrlæges bord

MRSA set fra den praktiserende dyrlæges bord MRSA set fra den praktiserende dyrlæges bord Fagdyrlæge i svinesygdomme og management Anders Holm Odder Dyreklinik Svinepraksis.dk Odder Dyreklinik Svinepraksis.dk : 10 svinedyrlæger 4 svinedyrlæger- ca

Læs mere

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Sundhedsstyring i slagtesvineproduktion Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold har ved medicinkontrol i 51 svinebesætninger konstateret følgende:

Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold har ved medicinkontrol i 51 svinebesætninger konstateret følgende: KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Titel: Vandmedicinering af fravænningsgrise J. nr.: 2013-13-795-00009 27. marts 2014 KONKLUSION, BAGGRUND OG FORMÅL Konklusion: Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold

Læs mere

VETSTAT-DATA: ANVENDELSE OG UDFORDRINGER

VETSTAT-DATA: ANVENDELSE OG UDFORDRINGER VETSTAT-DATA: ANVENDELSE OG UDFORDRINGER NOTAT NR. 1711 INSTITUTION: SEGES SVINEPRODUKTION FORFATTER: NANA DUPONT, METTE FERTNER, CHARLOTTE SONNE KRISTENSEN, HELLE STEGE UDGIVET: 3. MAJ 2017 Dyregruppe:

Læs mere

VANDFORBRUG HOS SMÅGRISE

VANDFORBRUG HOS SMÅGRISE VANDFORBRUG HOS SMÅGRISE ERFARING NR.1421 Der er stor forskel på drikkemønstret hos smågrise på tørfoder sammenlignet med smågrise på ad libitum vådfoder. Vandforbruget hos smågrise på vådfoder er så lavt,

Læs mere

Dyrevelfærd i Svinesektoren

Dyrevelfærd i Svinesektoren viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Færre døde og behandlede grise

Færre døde og behandlede grise Færre døde og behandlede grise Årsmøde & Kongress 24 oktober 2012 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter af

Læs mere

Ny model for Gult kort og andre nyheder fra Veterinærmedicin

Ny model for Gult kort og andre nyheder fra Veterinærmedicin Ny model for Gult kort og andre nyheder fra Veterinærmedicin Dyrevelfærd og Veterinærmedicin Oktober 2016 Disposition Ny model for Gult kort - og nye grænseværdier Flokbehandling efter de nye regler i

Læs mere

- Jeg vil ikke acceptere stigningen. Og jeg vil arbejde aktivt for at knække den kurve.

- Jeg vil ikke acceptere stigningen. Og jeg vil arbejde aktivt for at knække den kurve. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 148 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tale til åbent samråd den 4. februar 2010 i Folketingets

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien

Læs mere

Behandling, diagnostik og medicinforbrug ved diarre hos klima- og slagtesvin

Behandling, diagnostik og medicinforbrug ved diarre hos klima- og slagtesvin Behandling, diagnostik og medicinforbrug ved diarre hos klima- og slagtesvin Årsmøde 2015 i Svinepraksis.dk Ken Steen Pedersen, Adm. direktør, specialdyrlæge, Ø-Vet A/S Hvad er diarre? 3 til 8 uger efter

Læs mere

MYTER OG FAKTA - RESISTENS PÅ STALDGANGEN

MYTER OG FAKTA - RESISTENS PÅ STALDGANGEN MYTER OG FAKTA - RESISTENS PÅ STALDGANGEN WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.D. Videnscenter for Svineproduktion Landbrug og Fødevarer 1 Min plan Lidt

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

DM I SVINEPRODUKTION. - en dyst mellem landets landbrugsskoler Kongres for svineproducenter 2015

DM I SVINEPRODUKTION. - en dyst mellem landets landbrugsskoler Kongres for svineproducenter 2015 DM I SVINEPRODUKTION - en dyst mellem landets landbrugsskoler Kongres for svineproducenter 2015 DELTAGERE Landbrugsskolen Sjælland Mads Boman Jensen Simone Mikkelsen Gråsten Landbrugsskole Nicki Kristensen

Læs mere

STOR REDUKTION AF ANTIBIOTIKAFORBRUGET I 12 AF 16 BESÆTNINGER

STOR REDUKTION AF ANTIBIOTIKAFORBRUGET I 12 AF 16 BESÆTNINGER STOR REDUKTION AF ANTIBIOTIKAFORBRUGET I 12 AF 16 BESÆTNINGER ERFARING NR. 1306 Manual til God antibiotikapraksis hjalp 12 ud af 16 svineproducenter med at reducere deres antibiotikaforbrug markant. Producenterne

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:

Læs mere

Ken Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter Nielsen, Nicolaj Rosager Weber Fra VSP: Hanne Maribo, Claus Hansen

Ken Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter Nielsen, Nicolaj Rosager Weber Fra VSP: Hanne Maribo, Claus Hansen Dagsorden Mødedato 14. november 2016 Kl. 9-12 Sted Bilagsnr. Deltagere Afbud Kopi Axeltorv 3, 1609 København V, henvendelse på 1. sal. Ingen Ken Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter

Læs mere

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

Rapportering af danske svins

Rapportering af danske svins FOTO LINE ØRNES SØNDERGAARD/POLFOTO Rapportering af danske svins antibiotikaforbrug - hvor stor betydning har beregningsmetoden? N. DUPONT 1, PH.D. STUDERENDE, DVM M. FERTNER 2, PH.D. STUDERENDE, DVM K.

Læs mere

Fødevarestyrelsens handlingsplan mod antibiotikaresistens

Fødevarestyrelsens handlingsplan mod antibiotikaresistens Fødevarestyrelsens handlingsplan mod antibiotikaresistens 2017 1 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Regeringens målsætninger for resistens på fødevare- og veterinærområdet... 3 1.2 Centrale elementer i Fødevarestyrelsens

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

Diarré hos klimagrise og slagtesvin

Diarré hos klimagrise og slagtesvin Diarré hos klimagrise og slagtesvin Ø-Vet Årsmøde Sørup Herregård den 27. januar 2015 Inge Larsen PhD studerende, Fagdyrlæge i svinesygdomme Københavns Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Institut

Læs mere

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?

Læs mere

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter NOTAT NR. 1028 Investeringer på svinebedrifterne faldt med godt kr. 4 mia. fra 2008 til 2009. Svineproducenten investerede i gns. kr. 347.000 i jord og fast ejendom, kr. 247.000 i driftsbygninger, kr.

Læs mere

Optimer din behandlingsstrategi ved smågrisediarre. Ken Steen Pedersen, Fagdyrlæge, Europæisk specialist i svinesundhed og -sygdomme, Ph.

Optimer din behandlingsstrategi ved smågrisediarre. Ken Steen Pedersen, Fagdyrlæge, Europæisk specialist i svinesundhed og -sygdomme, Ph. Optimer din behandlingsstrategi ved smågrisediarre Ken Steen Pedersen, Fagdyrlæge, Europæisk specialist i svinesundhed og -sygdomme, Ph.d studerende Baggrund Behandling af diarre har betydning på flere

Læs mere

NYT OM MRSA. Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016

NYT OM MRSA. Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016 NYT OM MRSA Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016 FRYGTEN FOR ANTIBIOTIKARESISTENS MRSA driver processen 2.. MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus Aureus (husdyrtypen = 398)

Læs mere

ONE HEALTH STRATEGI MOD ANTIBIOTIKARESISTENS JULI 2017

ONE HEALTH STRATEGI MOD ANTIBIOTIKARESISTENS JULI 2017 ONE HEALTH STRATEGI MOD ANTIBIOTIKARESISTENS JULI 2017 One Health Strategi mod antibiotikaresistens Antibiotika skal bruges med omtanke Resistens over for antibiotika er et stigende globalt problem, der

Læs mere

NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER

NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER & NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER NOTAT De nyetablerede svineproducenter i perioden 2009-2013 har en økonomi der ikke adskiller sig væsentligt fra gennemsnittet. De familiehandlede bedrifter har en højere

Læs mere

Anvendelse af vacciner. Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner. Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA? Lidt

Læs mere

VIDEN VÆKST BALANCE SVINEPRODUCENTER I VERDENSKLASSE

VIDEN VÆKST BALANCE SVINEPRODUCENTER I VERDENSKLASSE VIDEN VÆKST BALANCE SVINEPRODUCENTER I VERDENSKLASSE 213 Svineproducenter i verdensklasse Som svineproducent er du en del af et erhverv med visioner for fremtiden, for miljøet, for dyrenes velfærd og for

Læs mere

Undgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO

Undgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO Undgå Gult Kort Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO Formål med manualen: Samle viden og erfaringer Enkelt og anvendeligt Fokus på diarré hos

Læs mere

7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget

7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget 7. KONTOR 5. december 2014 Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget Baggrund 1. Mange års stigende forbrug af antibiotika i landbruget, særligt i svineproduktionen,

Læs mere

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Sammenfatning Forældrene er glade for elevplanerne 70 % af skolebestyrelsesmedlemmerne i Skole og Samfunds undersøgelse

Læs mere

Slutrapport for kampagnen Flokbehandling af svin

Slutrapport for kampagnen Flokbehandling af svin J. nr.: 2014-13-60-00059 21. marts 2016 Slutrapport for kampagnen Flokbehandling af svin INDLEDNING Antibiotikaforbruget i de danske svinebesætninger skal holdes på et lavt og ansvarligt niveau, fordi

Læs mere

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Tinna Ravnholt Urth Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Stafylokokker er bakterier, der findes overalt De

Læs mere

BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED

BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED MEDDELELSE NR. 1039 SPF-status betød ikke noget i sobesætninger. For smågrise var tabet 6,50 kr./ produceret gris i besætninger

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

Produktion uden antibiotika. Stine Mikkelsen & Nicolai Weber

Produktion uden antibiotika. Stine Mikkelsen & Nicolai Weber Produktion uden antibiotika Stine Mikkelsen & Nicolai Weber Spiseseddel Præsentation af projekt og besætning Ændringer af behandlinger Hvad skete der? Hvad gjorde vi? Medicinforbrug Produktionsresultater

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

MRSA 398. - er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager

MRSA 398. - er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager MRSA 398 - er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager MRSA - Methicillin Resistente Stap. Aureus En helt almindelig stafylokok bakterie Staphylococcus

Læs mere

Antibiotikaresistens-boblen kan godt punkteres kronik

Antibiotikaresistens-boblen kan godt punkteres kronik Antibiotikaresistens-boblen kan godt punkteres kronik Jette Elisabeth Kristiansen er speciallæge og dr.med., Søren Nielsen er dyrlæge, og Jens Laurits Larsen er professor, dr.med.vet. 28. februar 2016

Læs mere

Kobber og zink i dansk svinefoder Rapport om niveauet af kobber og zink i dansk svinefoder, produceret hos landbrug og foderstofvirksomheder ved

Kobber og zink i dansk svinefoder Rapport om niveauet af kobber og zink i dansk svinefoder, produceret hos landbrug og foderstofvirksomheder ved Kobber og zink i dansk svinefoder Rapport om niveauet af kobber og zink i dansk svinefoder, produceret hos landbrug og foderstofvirksomheder ved offentlig kontrol i 2007-2011 December 2012 Kolofon Denne

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 207 NOTAT NR. 728 Høje afregningspriser og lave foderpriser medfører fortsat god rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

Sygdomme hos dyr, antibiotika og sundhedsmæssige konsekvenser for mennesker

Sygdomme hos dyr, antibiotika og sundhedsmæssige konsekvenser for mennesker Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 87 Offentligt Sygdomme hos dyr, antibiotika og sundhedsmæssige konsekvenser for mennesker Frank M. Aarestrup Hvorfor bruger vi antibiotika

Læs mere

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund I midten af april udsendte Arkitektforeningen et elektronisk spørgeskema, vedrørende den kommunale arkitekturpolitik, til samtlige af landet

Læs mere

Kursusforløb for dyrlæger. som arbejder med svineproduktion og svinesygdomme. SUNDE GRISE - GIVER SUND ØKONOMI

Kursusforløb for dyrlæger. som arbejder med svineproduktion og svinesygdomme. SUNDE GRISE - GIVER SUND ØKONOMI Kursusforløb for dyrlæger som arbejder med svineproduktion og svinesygdomme. SUNDE GRISE - GIVER SUND ØKONOMI OM KURSET BAGGRUND I samarbejde mellem Ø-Vet A/S og Danish Farmers Abroad etableres et kursusforløb

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin

Læs mere

Handlingsplan for husdyr-mrsa 16. april 2015

Handlingsplan for husdyr-mrsa 16. april 2015 Handlingsplan for husdyr-mrsa 16. april 2015 Indledende Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i forlængelse af den nedsatte MRSA-ekspertgruppes anbefalinger udarbejdet et oplæg til en handlingsplan

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

SOKKE-PRØVER GIVER NYTTIG VIDEN OM DIARRE HOS SMÅGRISE

SOKKE-PRØVER GIVER NYTTIG VIDEN OM DIARRE HOS SMÅGRISE SOKKE-PRØVER GIVER NYTTIG VIDEN OM DIARRE HOS SMÅGRISE ERFARING NR. 1406 Sokke-prøver til undersøgelse af diarre hos smågrise medførte ændringer i antibiotikabehandling og forebyggende tiltag. De bidrager

Læs mere

Survey: Regler for børnetøj og produkter til børn med tekstil

Survey: Regler for børnetøj og produkter til børn med tekstil 04.06.14 Afrapportering Side 1 af 6 Survey: Regler for børnetøj og produkter til børn med tekstil 1. Formål Formålet med nulpunktsmålingen er at afdække vidensniveauet og informationsbehovet om reglerne

Læs mere

MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE

MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE MEDDELELSE NR. 1017 Det lykkedes ikke at sanere en PRRSV-positiv besætning for PRRSV ved hjælp af en

Læs mere

Diarré hos smågrise og slagtesvin

Diarré hos smågrise og slagtesvin Institut for Produktionsdyr og Heste, Sektion for produktion og Sundhed & Øvet A/S Diarré hos smågrise og slagtesvin Dyrlæge, Stud. Ph.D Nicolai Weber, Københavns Universitet Specialdyrlæge Ken Steen Pedersen,

Læs mere

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet Vaccinerer vi for lidt i DK? Side PCV2 Hvad er PCV2? Hvordan finder vi det? Betyder

Læs mere

Optimer dit vaccinationsprogram - så det betaler sig

Optimer dit vaccinationsprogram - så det betaler sig Optimer dit vaccinationsprogram - så det betaler sig Dan Bysted, fagdyrlæge i Ø-Vet A/S Ø-Vet A/S består af 11 svinedyrlæger, som yder veterinær rådgivning Nødvendige, men dyre Vacciner til søer og grise

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA

LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 171 Offentligt LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA Robert Skov, overlæge Bakteriologisk Overvågning og Infektionshygiejne Statens Serum

Læs mere

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Mennesker bærer ofte S. aureus på huden og specielt i næsen - 20 % er

Læs mere

DYREVELFÆRDS- RAPPORT FOR SVINESEKTOREN 2011

DYREVELFÆRDS- RAPPORT FOR SVINESEKTOREN 2011 VIDEN - VÆKST BALANCE DYREVELFÆRDS- RAPPORT FOR SVINESEKTOREN 2011 - Uvildig kontrol af alle danske svineproducenter Ansvarlig for dyrevelfærden Dyrevelfærd er under konstant udvikling. Målet for vores

Læs mere

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden København, april 2011 Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden Baggrund Den seneste opgørelse

Læs mere

FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE August 2013 1 Om undersøgelsen Læsevejledning til rapporten. Advice A/S har på vegne af Fødevarestyrelsen gennemført en måling af tilfredsheden hos styrelsens

Læs mere

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016 TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 206 NOTAT NR. 64 Fornyet optimisme om dansk svineproduktion. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 3.

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremstillingsprisen er steget med,95 kr. pr. kg slagtesvin, mens den opnåede afregningspris er steget med 2,02 kr.

Læs mere

Fødevarestyrelsen

Fødevarestyrelsen Fødevarestyrelsen VETERINÆRREJSEHOLDET 04.06.2010 Redegørelse over Veterinærrejseholdets besøg i 2009 hos 10 dyrlæger udvalgt bl.a. på baggrund af højt ordinationsniveau af tetracyklin i svinebesætninger

Læs mere

Statens Serum Institut. Tlf: 4171 4866 E-mail: mrsaidyr@ssi.dk

Statens Serum Institut. Tlf: 4171 4866 E-mail: mrsaidyr@ssi.dk National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Tinna Ravnholt Urth Statens Serum Institut Tlf: 4171 4866 E-mail: mrsaidyr@ssi.dk MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER S. aureus

Læs mere

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015]

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015] RAPPORT Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC 2015 [UDGAVE NOVEMBER 2015] Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og fokus... 3 1.2 Design og indhold... 3 1.3 Distribution af

Læs mere

Velkommen til Fagligt nyt Direktør Nicolaj Nørgaard

Velkommen til Fagligt nyt Direktør Nicolaj Nørgaard 24 9 213 Emner Velkommen til Fagligt nyt 24.-25.9.213 Direktør Nicolaj Nørgaard Ros Udfordringer DanAvl Nyt lovgivning Bedre økonomi/bytteforhold Fremgang på miljø Fremgang på dyrevelfærd DC-aftale Tak

Læs mere

ERFARINGER MED SALMONELLA SOM ÅRSAG TIL SYGDOM HOS SMÅGRISE

ERFARINGER MED SALMONELLA SOM ÅRSAG TIL SYGDOM HOS SMÅGRISE ERFARINGER MED SALMONELLA SOM ÅRSAG TIL SYGDOM HOS SMÅGRISE NOTAT NR. 1321 Antallet af sygdomstilfælde med salmonellabakterier er stigende. Sygdomsbilledet er øget dødelighed og utrivelighed eventuelt

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk 13. september 2010 Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Undersøgelsen

Læs mere

Beretning til årsmøde 30. januar Merete Lehmann Andersen

Beretning til årsmøde 30. januar Merete Lehmann Andersen Beretning til årsmøde 30. januar 2015 Ved Chefkonsulent Ved Chefkonsulent Merete Lehmann Andersen Beretning Den økonomiske k situation ti Produktionsresultater DB-tjek Hold fokus MRSA Medierne LandboNord

Læs mere

Salmonella er der flere problemer nu?

Salmonella er der flere problemer nu? Introduktion Baggrund Salmonella er der flere problemer nu? Veterinært Orienteringsmøde 2013 Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling Stigende antal indsendelser fra sygdomstilfælde med

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Resistensovervågning i Danmark: DANMAP

Resistensovervågning i Danmark: DANMAP Resistensovervågning i Danmark: DANMAP Af læge Thomas Lund Sørensen, Statens Seruminstitut I juni 1995 bevilgede Sundhedsministeriet og det daværende Landbrugs- og Fiskeriministerium midler til at øge

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

NY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED

NY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED NY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED MEDDELELSE 990 En ny vaccine mod mykoplasma-ledbetændelse (Mycoplasma hyosynoviae) er udviklet af Danmarks Tekniske Universitet. Vaccinen er testet

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

Effekt af antibiotikabehandling på produktivitet, resistens og velfærd.

Effekt af antibiotikabehandling på produktivitet, resistens og velfærd. Effekt af antibiotikabehandling på produktivitet, resistens og velfærd. LVK fagligt møde Kongensbro Kro den 28. november 2013 Inge Larsen PhD studerende, Fagdyrlæge i svinesygdomme Københavns Universitet

Læs mere

INGEN FRAVÆNNINGSDIARRÉ UDEN SMITSTOF

INGEN FRAVÆNNINGSDIARRÉ UDEN SMITSTOF INGEN FRAVÆNNINGSDIARRÉ UDEN SMITSTOF ERFARING NR. 1701 Patogen coli (F4/F18) blev fundet ved PCR i 17 ud af 17 undersøgte besætninger med fravænningsdiarré. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES, DEN RULLENDE

Læs mere

Antibiotikaresistens hvad er det, og er det problematisk?

Antibiotikaresistens hvad er det, og er det problematisk? Antibiotikaresistens hvad er det, og er det problematisk? John Elmerdahl Olsen Institut for veterinær sygdomsbiologi Københavns Universitet (Landbohøjskolen) DSF: Minimizing antibiotic resistance development

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere