Årsrapport for Kriminalforsorgen 2004

Transkript

1 Årsrapport for Kriminalforsorgen 2004 Direktoratet for Kriminalforsorgen, april 2005

2 2 1. Beretning Indledning Dette er Kriminalforsorgens årsrapport 2004 aflagt i overensstemmelse med aktstykke 63 11/ Aflæggelse af årsrapporter er gjort obligatorisk for alle statslige virksomheder fra og med regnskabsåret Årsrapporten er dermed virksomhedsregnskabets afløser. Årsrapporten er en kort og koncentreret fremstilling, der bygger på princippet om, at virksomhederne kun skal afrapportere på regnskabets hovedtal samt på eksternt fastsatte mål. For Kriminalforsorgens vedkommende udmøntningsplanen for flerårsaftalen samt supplerende politiske aftaler for året 2004, herunder anvendelse af satspuljemidler på Kriminalforsorgens område. Årsrapporten skal først og fremmest tilgodese ressortdepartementets, forligspartiernes, Rigsrevisionens og Finansministeriets informationsbehov i relation til henholdsvis styring og revision. 1.1 Præsentation af virksomheden Kriminalforsorgen hører under Justitsministeriets ressortområde. Kriminalforsorgens hovedopgaver og mission Kriminalforsorgens virksomhed udspringer af hovedformålet, der er at medvirke til at begrænse kriminalitet ved at fuldbyrde de straffe, som domstolene har fastsat. Det vil sige frihedsstraf samt tilsynsvirksomhed i forbindelse med prøveløsladelse og betingede domme, herunder samfundstjeneste. Straffuldbyrdelsen sker ved at gennemføre den kontrol, der er nødvendig for at fuldbyrde straffen og ved at støtte og motivere den dømte til at leve en tilværelse uden kriminalitet. Dette udgør Kriminalforsorgens mission og er således grundlaget for al aktivitet i virksomheden. Kriminalforsorgen varetager herudover administration af varetægtsfængsling, frihedsberøvelse i henhold til udlændingeloven, udfærdigelse af personundersøgelse af sigtede samt tilsyn med psykisk syge kriminelle, der er dømt i henhold til straffelovens 68 og 69. Principperne for straffuldbyrdelsen fremgår af Kriminalforsorgens principprogram. Kriminalforsorgens principprogram indvirker på formuleringen af såvel visioner som operationelle mål og strategier. Visionspjecen beskriver Kriminalforsorgens visioner indenfor forskellige områder og kobler visionerne til udmøntningsplanen pjecen er ved blive revideret i lyset af den nye flerårsaftale. Pjecerne findes på Kriminalforsorgens hjemmeside Den 8. november 2003 blev der indgået aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om en ny flerårsaftale for Kriminalforsorgen for perioden Flerårsaftalen udgør det politiske grundlag for den udvikling, Kriminalforsorgen gennemgår i den nuværende aftaleperiode. Efterfølgende blev der udarbejdet en udmøntningsplan, som fastsætter konkrete aktiviteter og milepæle, således at det er muligt systematisk at følge op på, om de besluttede initiativer gennemføres som forudsat. Udmøntningsplanen blev godkendt af forligspartierne den 25. marts 2004.

3 3 Kriminalforsorgens udmøntningsplan De vigtigste initiativer i denne flerårsaftale er: En mere effektiv økonomistyring Styrkelse af Kriminalforsorgen i Frihed Ny styringsmodel for arresthusene og Kriminalforsorgen i Frihed Etablering af nye fængselspladser Nyt lukket fængsel i Østdanmark Nul-tolerance over for narko i fængsler og arresthuse Noget for noget (= tidligere prøveløsladelse) Akkreditering og dokumentation af behandlingsindsats Bedre arbejdsmiljø Udvikling af målsætninger og resultatmål for kriminalforsorgens virksomhed Den nye flerårsaftale fokuserer i høj grad på Kriminalforsorgens kerneydelser. Som eksempel kan nævnes sikkerhed i institutionerne og behandling af de indsatte, navnlig indsatte med stofmisbrugsproblemer. I den nye aftaleperiode skal Kriminalforsorgen også blive bedre til at vurdere, hvilke behandlingsprogrammer som er egnede og måle om behandlingen af de indsatte virker efter hensigten. Der skal ske en kraftig kapacitetsudvidelse, der indebærer, at der i den nye flerårsaftaleperiode etableres/ibrugtages et stort antal nye fængselspladser. De nye pladser samt en høj udnyttelse af kapaciteten i 2005 er en forudsætning for at kunne nedbringe ventetiden og for at kunne håndtere flere og længere straffe bl.a. som følge af strafskærpelser. Endvidere skal der som led i en forbedring af økonomistyringen i Kriminalforsorgen udvikles et ledelsesinformationssystem, som skal være klar til implementering i Dette indebærer bl.a., at der skal formuleres målsætninger og opstilles resultatmål for Kriminalforsorgens virksomhed og udvikles en model for resultatmålinger. Fakta om Kriminalforsorgen Institutioner Kriminalforsorgen har ca. 100 tjenestesteder spredt ud over hele landet, herunder 10 tjenestesteder i Grønland og på Færøerne. Udover Direktoratet for Kriminalforsorgen drejer det sig om: 13 fængsler, heraf 8 åbne og 5 lukkede Københavns Fængsler, 38 arresthuse og 3 arrestafdelinger 19 afdelinger af Kriminalforsorgen i Frihed 8 pensioner Medarbejdere Der er ansat omkring 4600 årsværk i Kriminalforsorgen. Heraf er omtrent 67% uniformeret og 33% civilt personale. Uniformeret personale omfatter udover ledende personale primært fængselsfunktionærer og værkmestre. Civilt personale omfatter udover ledelsen forsorgs-, undervisnings- og sundhedspersonale samt administrativt personale. Indsatte og klienter I løbet af 2004 blev der indsat knapt personer i fængsler, arresthuse og pensioner. 40 % af de indsatte var i aldersgruppen år.

4 4 Kriminalforsorgen havde i 2004 i gennemsnit pladser i fængsler og arresthuse. I 2004 var det gennemsnitlige daglige belæg 3.767, hvilket svarer til en udnyttelse af pladserne på ca. 97 %. Pensionerne havde i 2004 i gennemsnit 162 beboere om dagen svarende til en udnyttelse på 89 %. Tilgangen af tilsynsklienter i Kriminalforsorgen i Frihed var i 2004 på personer. Kriminalforsorgens afdelinger i Frihed havde i gennemsnit klienter i tilsyn i forbindelse med prøveløsladelse eller betingede domme, herunder samfundstjeneste. Afdelingerne udfærdigede derudover personundersøgelser, som anvendes af retten i forbindelse med en straffastsættelse. 1.2 Årets finansielle resultater Kriminalforsorgens regnskabsresultat for 2004 indebar for driftens vedkommende et mindreforbrug på 53,5 mio. kr., Inklusiv anlæg blev resultatet et samlet mindreforbrug på 96,8 mio. kr., hvor opsparingen på anlægsbudgettet især skyldes tidsforskydninger i forbindelse med opførelsen af Statsfængslet Østjylland., jf. nedenstående tabel 1. Tabel 1: Virksomhedsregnskab for Kriminalforsorgen (Hovedkonto , 03 og 09) Mio. kr. (2003-niveau) 2004 Indtægter 105,3 Driftsudgifter 2.097,4 Nettoudgift ekskl. Anlæg 1.992,1 Bevilling (nettotal) ekskl. Anlæg 2.045,6 Resultat, ekskl. Anlæg 53,5 Nettoudgift inkl. Anlæg 2.207,9 Bevilling (nettotal) inkl. anlæg 2.304,7 Årets overskud på anlæg 43,4 Resultat inkl. Anlæg 96,8 1.3 Årets faglige resultater Den nye flerårsaftale satte i høj grad sit præg på arbejdet i 2004, idet hovedparten af de mange nye initiativer skulle gennemføres allerede i aftalens første år. Dertil kom, at der allerede den 2. marts 2004 blev truffet beslutning om, at der skulle etableres yderligere 175 pladser, udover de nye pladser, som indgik i flerårsaftalen. 150 af de yderligere pladser etableres ved nybyggeri i fængslerne Kragskovhede, Renbæk og Jyderup og ibrugtages i foråret 2005, jf. nærmere under pkt (side 11), mens 25 pladser er etableret i Politigårdens Fængsel i oktober I hele 2004 har der været en usædvanlig høj udnyttelse af kapaciteten. Det sled på både personalet, de indsatte og bygningsmassen. Den høje kapacitetsudnyttelse sikrede imidlertid, at antallet af ventere faldt det meste af året. Antallet af ventere begyndte imidlertid at stige igen sidst på året. Regeringens noget for noget politik har på Kriminalforsorgens område betydet, at der den 1. april 2004 blev indført en ny ordning, hvorefter indsatte kan gøre sig fortjent til at blive løsladt, når halvdelen af straffen er udstået, bl.a. hvis de har gjort en særlig indsats, fx deltaget i behandling eller undervisning under afsoningen. I 2004 var der 72 indsatte, som blev løsladt efter de nye regler. Som led i regeringens nul-tolerance overfor narkotikamisbrug er der indført en lang række initiativer. I 2004 har Kriminalforsorgen arbejdet med at forbedre den fysiske sikring af

5 5 fængslerne og arresthusene ved at opsætte net, hegn og kameraer for at hindre indsmidning af narko og mobiltelefoner. Der er opsat bagagescannere og indkøbt hånddetektorer og detektorkarme. Antallet af narkohunde er blevet forøget fra 7 til 12, og der har været afprøvet forskelligt udstyr til teknologisk narkobekæmpelse. Bortset fra bagagescannere har andet udstyr til teknologisk narkobekæmpelse ikke kunnet anvendes. Pr. 1. juli 2004 blev det endvidere muligt at gennemføre stikprøvevis urinprøvekontrol af de indsatte. Det har ført til en væsentlig stigning i antallet af urinprøvekontroller, og der gennemføres nu urinprøvekontroller i et omfang svarende til mindst 2 % af belæg pr. dag. Der er samtidig indført skærpede disciplinærstraffe mv. for narkotikamisbrug. Som modvægt til nul-tolerance og øget kontrol er der etableret flere behandlingstilbud til indsatte med stofmisbrugsproblemer. Kriminalforsorgen har fået satspuljemidler til at opruste behandlingsindsatsen i fængslerne og arresthusene, herunder at udvikle helt nye behandlingstiltag, fx behandlingstilbud til hash-misbrugere. Kriminalforsorgen skulle i 2004 medvirke til en gennemgribende konsulentundersøgelse, som skulle vise, om det forudsatte effektiviseringskrav på 90 mio. kr. i aftaleperioden kunne gennemføres. Konsulentfirmaet Ementor gennemførte undersøgelsen i perioden juni december måned, og det krævede en stor ekstra arbejdsindsats fra medarbejderne i Kriminalforsorgen at fremskaffe oplysninger, tal, dokumentation mv. til brug for undersøgelsen. Undersøgelsen viste, at der kunne effektiviseres for 70 mio. kr. i fængslerne og arresthusene, hvilket var tilstrækkeligt, idet det indledningsvist var besluttet, at de 20 mio. kr. ud af de samlede forudsatte effektiviseringer på 90 mio. kr. skulle gennemføres i Direktoratet for Kriminalforsorgen. I udmøntningsplanen og som følge af satspuljeforliget er der i alt 59 initiativer fordelt på 10 områder som skulle gennemføres i 2004, jf. oversigten nedenfor i afsnit 2.1. Langt de fleste initiativer er opfyldt i 2004, men fem initiativer er kun delvist opfyldt og bliver først gennemført fuldt ud i 2005: Etablering af i alt 225 nye pladser It-understøttelse af det kontantløse fængsel i Nyborg Overordnet beslutning om placering og størrelse af det nye fængsel i Østdanmark Opfølgning på Arbejdstilsynets rapporter Forsøg med videoafhøring Oversigten i afsnit 2.1 viser målopfyldelsen for de enkelte initiativer. En uddybende redegørelse findes i afsnit Vurderinger og forventninger til det kommende år I 2005 er den helt store udfordring at få afskaffet venterkøen inden årets udgang. Det kræver, at alle de nye pladser bliver færdige til tiden, at Kriminalforsorgen fortsætter med en meget høj udnyttelse af kapaciteten (95-96%) hele året, at der frigøres det antal pladser, som noget for noget ordningen og indførelsen af elektroniske fodlænker forudsætter, og at antallet af varetægtsarrestanter og strafmassen ikke forøges ud over det, der var forudsat i forbindelse med de gennemførte strafskærpelser. Kriminalforsorgen har udarbejdet et forslag til et effektiviseringskatalog, som dels bygger på forslagene fra konsulentundersøgelsen, dels på Kriminalforsorgens egne forslag. Flere af forslagene kræver en nærmere undersøgelse, benchmarking mv., før de kan implementeres. Dette arbejde skal gennemføres under hensyntagen til, at effektiviseringsforslagene skal gennemføres og nå at have virkning allerede fra 2005.

6 6 Kriminalforsorgen skal fra den 1. juli 2005 være klar til at håndtere en helt ny og alternativ måde at afsone frihedsstraf på. Ordningen med elektroniske fodlænker indebærer, at den domfældte skal afsone sin straf på sin bopæl med et elektronisk armbånd om anklen, som indeholder en alarm. Alarmen udløses, hvis den pågældende forlader sit hjem uden for de tidspunkter, hvor vedkommende har lov til at forlade hjemmet, fx for at gå på arbejde. Den nye ordning indebærer, at der skal indføres en helt ny teknik, udarbejdes nye regler, ansættes personale, som skal uddannes, etableres vagtcentraler i otte steder i landet mv. Alt skal være på plads den 1. juli 2005, så personer, som efter den 1. maj 2005 idømmes en straf på tre måneder eller derunder for overtrædelse af Færdselsloven, kan søge om at få lov til at afsone deres straf på den nye måde. 1.5 Oversigt over hovedkonti Kriminalforsorgen aflægger regnskab for følgende hovedkonti på finansloven: Kriminalforsorg Direktoratet (tekstanm. 111 og 112) (Driftsbev.) Kriminalforsorgen i anstalter og frihed (tekstanm ) (Driftsbev.) Fængsler og arresthuse m.v. (Anlægsbev.)

7 7 2. Målrapportering 2.1 Målrapportering skematisk oversigt Skemaet nedenfor indeholder en status over opfyldelsen af de mål, der er fastsat i udmøntningsplanen for flerårsaftalen samt supplerende politiske aftaler for 2004, herunder anvendelse af satspuljemidler på Kriminalforsorgens område. I afsnit 2.2 er der redegjort nærmere for de enkelte initiativers målopfyldelse. 1. FÆNGSELSPLADSER NYT FÆNGSEL I ØSTDANMARK Overordnet beslutning om størrelse og placering Udarbejdelse af overordnet projektplan Udarbejdelse af overordnet kravspecifikation BØDEAFSONING Den tværministerielle arbejdsgruppe afleverer deres forslag til en generel effektivisering af den offentlige inddrivelse Kriminalforsorgen og Rigspolitichefen udarbejder en handlingsplan for, hvordan antallet af bødeafsonere kan nedbringes Handlingsplanen iværksættes 100 EKSTRA PLADSER 48 ekstra pladser i Statsfængslet Østjylland 50 nye fængselspladser klar til ibrugtagning. Halvdelen af pladserne bliver lukkede og halvdelen åbne fængselspladser Frigørelse af fængselspladser som følge af Noget for noget ETABLERING AF 175 EKSTRA PLADSER (Besluttet 2. marts 2004) Etablering af 150 nye fleksible halvlukkede pladser iværksættes Etablering og ibrugtagning af 25 pladser i en særligt sikret arrestafdeling i Politigårdens Fængsel / / 2. NUL-TOLERANCE OVER FOR NARKO I FÆNGSLER OG ARRESTHUSE FORBEDRING AF DEN FYSISKE SIKRING AF INSTITUTIONERNE MED NET OG HEGN Prioritering af de projekter, der skal iværksættes Iværksættelse TEKNOLOGISK NARKOBEKÆMPELSE Der træffes beslutning om, hvilke to fængsler der skal medvirke i pilotprojekter med teknologisk narkotikabekæmpelse i et åbent og et lukket fængsel Det besluttes, hvilke produkter der skal afprøves (evt. nyt gennemlysningsapparat, udstyr til sporing af mobiltelefoner) Iværksættelse BEGRÆNSET UDLEVERING AF EGNE EFFEKTER Afgrænsning af, hvilke el-artikler der er omfattet Anskaffelse af de udvalgte artikler Ændring af interne retningslinier, herunder fastsættelse af skæringsdato for iværksættelse af ordningen for alle nyindsatte NARKOTIKAHUNDE 5 stillinger som narkohundefører besættes URINPRØVEKONTROL Udarbejdelse af interne retningslinier Valg af metode til analyse af urinprøve Strafceller etableres successivt fra medio 2004 Iværksættelse af urinprøvekontrol REGELTILPASNING Reglerne om udgang, prøveløsladelse og disciplinærstraffe tilpasses / / /

8 8 KONTANTLØST FÆNGSEL Valg af leverandør Etablering af smart-card system Iværksættelse 3. NOGET FOR NOGET NOGET FOR NOGET Udarbejdelse af retningslinier for ordningen og ændringer i det relevante regelgrundlag Udarbejdelse af en plan for driftsstatistik og evaluering I slutningen af året afholdes statusmøder for institutionerne 4. AKKREDITERING OG DOKUMENTATION AF BEHANDLINGSINDSATS AKKREDITERING Nedsættelse af et akkrediteringspanel Påbegyndelse af akkreditering af det første behandlingsprogram VISITATION Beslutning om, hvilket visitationsværktøj der skal afprøves Tilpasning og afprøvning af visitationsværktøjet i udvalgte institutioner Færdigudvikling af en database over de enkelte institutioners behandlings- og beskæftigelsestilbud / 5. STYRKELSE AF KRIMINALFORSORGEN I FRIHED STYRKELSE AF KRIMINALFORSORGEN I FRIHED Ansættelse af personale Forslag og stillingtagen til model for KiF s fremtidige opgaver og struktur samt udmøntning af vedtagne forslag 6. EN MERE EFFEKTIV KRIMINALFORSORG KONSULENTUNDERSØGELSE Primo Kommissorium og iværksættelse af udbud Medio Kontrakt med konsulentfirma Ultimo Offentliggørelse af konsulentundersøgelsen STYRINGSMODEL FOR KRIMINALFORSORGEN I FRIHED Implementering af ny økonomisk styringsmodel for 2004 Udarbejdelse af forslag til en ny faglig styringsmodel, der gradvist implementeres fra 2005 og fremover LEDELSESINFORMATIONSSYSTEM Forretningsmæssig afklaring IT-mæssig afdækning Udvikling af prototype Udvikling af pilotsystem 7. BEDRE ARBEJDSMILJØ ARBEJDSTILSYNETS RAPPORTER Opfølgning på Arbejdstilsynets rapporter fra 2003 NEDBRINGELSE AF SYGEFRAVÆR Der indbygges økonomiske incitamenter i fængslernes kontrakter for 2005 til nedbringelse af sygefravær /

9 9 8. VIDEOAFHØRINGER VIDEOAFHØRINGER Afklaring af forsøgets placering og omfang Iværksættelse af forsøg med videoafhøringer, herunder registrering af ressourceanvendelse Rapport om forsøget og eventuelle besparelser på ressourceanvendelsen er udarbejdet 9. UDVIKLING AF MÅLSÆTNINGER OG RESULTATMÅL FOR KRIMINALFORSORGENS VIRKSOMHED MÅLSÆTNINGER OG RESULTATMÅL Formulering af målsætninger for de væsentligste dele af Kriminalforsorgens virksomhed Udvikling af model for resultatmålinger 10. ØGET BEHANDLING, JF. SATSPULJEFORLIGET MÅLSÆTNINGER OG RESULTATMÅL Oprettelse af en behandlingsafdeling for stofmisbrugere i Horsens Oprettelse af en efterbehandlingsafdeling for langtidsdømte stofmisbrugere i Vridsløselille. Oprettelse af en behandlingsafdeling for misbrugere af kokain og hash i Nyborg Et pilotprojekt i Sdr. Omme som begyndelse på en opkvalificering af behandlingen på kontraktafdelingerne. Udvidelse af projekt forbehandling i Esbjerg Arrest (Baagø-projektet) til flere andre arresthuse. Projektet er et aktivt opsøgende og motiverende initiativ overfor stofmisbrugere i arresthusene. 2.2 Målrapportering Uddybende redegørelser Fængselspladser Nyt fængsel i Østdanmark Kriminalforsorgen undersøgte i løbet af 2004 flere muligheder for placeringen af det nye fængsel. Ultimo 2004 blev der truffet politisk beslutning om, at det nye fængsel skulle placeres på Lolland-Falster, hvorefter Kriminalforsorgen undersøgte de konkrete muligheder herfor. Der blev i marts 2005 truffet beslutning om, at det nye fængsel skal placeres på Nordfalster. Der er endnu ikke taget stilling til det nye fængsels størrelse og økonomi, hvorfor det ikke har været muligt at udarbejde en projektplan og en kravspecifikation. Bødeafsoning Kriminalforsorgen har ikke deltaget i den tværministerielle arbejdsgruppe. Kriminalforsorgen og Rigspolitichefen har udarbejdet en plan for, hvordan antallet af bødeafsonere kan nedbringes. På baggrund af denne plan skal der udsendes vejledninger til politiet om dele af bødeinddrivelsen, ligesom der skal iværksættes et forsøg, hvor der reserveres et antal afsoningspladser til bødeafsonere. Da der er truffet afgørelse om etablering af en central inddrivelsesmyndighed pr. 1. juli 2005, er vejledningerne til politikredsene sat i bero, indtil det er afklaret, hvilke dele af bødeinddrivelsen der vil være tilbage i politiets regi. Der var i 2004 gennemsnitligt 20 bødeafsonere, hvilket er i overensstemmelse med det forudsatte mål i Kriminalforsorgens flerårsaftale for perioden Hele året har

10 10 indsættelse af bødeafsonere været begrænset til tilfælde, hvor bøden ellers forælder. Begrænsningen i antallet af bødeafsonere, som har bevirket en halvering i forhold til 2003, sker for at sikre, at flest mulige pladser anvendes til afsoning af fængselsdomme. Nye pladser og kapacitet På baggrund af Kriminalforsorgens belægsprognose for 2003 blev det i forbindelse med drøftelserne om finansloven for 2003 besluttet at udvide Kriminalforsorgens kapacitet med 100 nye fængselspladser, fordelt med 85 lukkede pladser og 15 åbne pladser. De 15 åbne pladser blev etableret i 2003 i Statsfængslet Midtjylland. De 85 lukkede pladser blev ligeledes etableret i Statsfængslet Midtjylland, dels ved at inddrage en eksisterende halvåben afdeling i fængslet, dels ved at opføre nye belægsbygninger. De lukkede pladser blev taget i brug i Til erstatning for den halvåbne afdeling blev der i 2003 opført en halvåben afdeling i Statsfængslet på Søbysøgård. Af Kriminalforsorgens flerårsaftale fremgår det, at der skal etableres 100 flere fængselspladser i aftaleperioden. Statsfængslet Østjylland udvides med en ekstra fløj med 48 lukkede fængselspladser således, at det får en samlet kapacitet på 228 pladser. De 48 ekstra pladser bliver færdige samtidig med resten af fængslet i efteråret Af de 50 pladser, der skulle etableres i 2004, blev det besluttet at etablere 24 nye åbne pladser i Statsfængslet på Søbysøgård og 26 nye arresthuspladser. 12 af de 24 åbne pladser i Statsfængslet på Søbysøgård blev taget i brug 1. juni 2004, mens de resterende 12 er klar i henholdsvis marts og juni De 24 åbne pladser skulle oprindeligt have været klar omkring december 2004 ved etablering i nybyggeri. Ved den her valgte løsning var der mulighed for meget hurtig ibrugtagning af de første 12 pladser kombineret med en senere ibrugtagning af de 12 sidste pladser. Helårsvirkningen i 2004 bliver derved en forøgelse med ca. 7 pladser mod de oprindeligt fastsatte ca. 2 helårspladser. I 2005 bliver helårsvirkningen ca. 20 pladser mod oprindeligt fastsatte 24 pladser. Samlet er der over årene en større årseffekt ved den valgte model. De 26 arresthuspladser blev besluttet etableret ved ombygninger samt tilbygninger i følgende arresthuse: Assens, Holbæk, Holstebro, Nykøbing Falster, Frederikshavn, Frederikssund, Randers, Tønder og Kolding. 20 ud af de 26 pladser er taget i brug i pladser i Arresthuset i Frederikshavn er blevet forsinket, idet der i forbindelse med etableringen af pladserne blev konstateret olieforurening på grunden. De 5 pladser er klar i marts og april I Kolding er etableringen af den sidste plads blevet forsinket, idet det på grund af opretning af skaderne efter fyrværkeribranden i Seest har været vanskeligt at få fat i lokale håndværkere. Pladsen etableres i løbet af Den 1. april 2004 blev der med en ændring af straffeloven etableret hjemmel til tidligere prøveløsladelse af bestemte grupper af indsatte efter princippet om noget for noget. Det var forventningen, at der fra 1. april 2004 til 1. april 2005 skulle frigøres ca. 35 fængselspladser. I 2004 blev der ved noget for noget ordningen frigjort ca. 25 pladser. Det endelige antal frigjorte pladser pr. 1. april 2005 forventes at blive på ca pladser. I 2004 er der endvidere etableret 20 af de 30 nye strafcellepladser for at understøtte flerårsaftalens politik om nul-tolerance.

11 11 Af Kriminalforsorgens flerårsaftale fremgår det endvidere, at der skal arbejdes for nedbringelse af det gennemsnitlige belæg til 92%. En række af aftalens mange initiativer har netop dette formål. Det endelige tal for 2003 viste dog, at tilgangen af straf blev større end forventet ved indgåelse af flerårsaftalen. Det blev derfor vurderet, at Kriminalforsorgen havde brug for yderligere 175 fængselspladser, hvis målsætningen om 92% belæg og 70 pladser til afvikling af venterkø skulle fastholdes. Regeringen anmodede derfor om Finansudvalgets tilslutning til at udvide Kriminalforsorgens kapacitet med yderligere 175 pladser, heraf 150 fleksible, halvlukkede pladser og en særlig sikret arrestafdeling med 25 pladser i Politigårdens Fængsel. I aktstykke nr. 144 af 19. maj 2004 gav Finansudvalget dets tilslutning til at udvide Kriminalforsorgens kapacitet med 175 pladser. De 150 fleksible, halvlukkede pladser etableres med 50 pladser fordelt på tre åbne fængsler: Statsfængslet på Kragskovhede, Statsfængslet Renbæk og Statsfængslet i Jyderup. Disse pladser etableres ved nybyggeri. De 50 pladser, der etableres i Statsfængslet på Kragskovhede, skal fra åbningstidspunktet fungere som en lukket afdeling mens de 100 pladser, der etableres i henholdsvis Statsfængslet Renbæk og Statsfængslet i Jyderup, ved åbningstidspunktet hovedsageligt skal fungere som åbne pladser. Dog skal 12 af de 50 pladser, der etableres i Statsfængslet i Jyderup, efter en ekstra hegning fungere som arresthuslignende pladser i Det er i forbindelse med finansloven for 2005 aftalt, at der i 2005 i alt skal konverteres ca. 50 pladser fra åbne pladser til arresthuslignende pladser. De 25 pladser på Politigårdens Fængsel er etableret og taget i brug den 4. oktober Figur 1: Gennemsnitlig godkendt kapacitet i Kriminalforsorgen 4000 Kapacitet Belæg, kapacitetsudnyttelse og venterkø Målet for kapacitetsudnyttelsen i 2004 var i udgangspunktet 92%. Den samlede gennemsnitlige kapacitetsudnyttelse i Kriminalforsorgens institutioner blev i 2004 på 96,3%, hvilket er på samme niveau som i 2003, hvor kapacitetsudnyttelsen var på rekordhøje 96,5%. Københavns Fængsler havde en gennemsnitlig udnyttelse på næsten 100%. Arresthusene havde en udnyttelse på godt 97%, mens de åbne og lukkede fængsler havde en udnyttelse på henholdsvis knapt 96% og knapt 94%. Den høje kapacitetsudnyttelse i arrestsektoren inklusive Københavns Fængsler har bl.a. været forårsaget af mange varetægtsfængslinger, ikke mindst på grund af enkelte større aktioner, bl.a. aktionen mod hashhandel på Christiania. Også en stigning i strafmassen i 2003 på 2% mere end forventet var medvirkende til den høje kapacitetsudnyttelse i 2004.

12 12 Endvidere var der i starten af 2004 i alt indsat 29 % flere voldsdømte fra fri fod i de åbne fængsler i forhold til samme periode året før. I 2004 var det gennemsnitlige belæg på personer og den gennemsnitlige godkendte kapacitet på pladser. I forhold til 2003 var dette en stigning i belægget på 126 personer og en stigning i den gennemsnitlige kapacitet på 139 pladser. Tabel 2: Gennemsnitlig kapacitetsudnyttelse i fængsler og arresthuse % % % % Kapacitetsudnyttelse, fængsler og arresthuse 90,8 94,8 96,5 96,3 Til trods for den meget høje kapacitetsudnyttelse har Kriminalforsorgen ikke fuldt ud kunnet afvikle den løbende tilgang af strafmasse. Det har bevirket at venterkøen, der allerede var etableret i 2003 ikke nævneværdigt ændredes fra 1. til 4. kvartal i På årets sidste dag udgjorde venterkøen Figur 2: Udvikling i venterkøen kvt kvt Udviklingen i venterkøen 3.kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt På baggrund af belægs- og venterkøudvikling blev der truffet politisk beslutning om en række tiltag, der skulle medvirke til at imødegå belægspresset og afvikle venterkøen i Kriminalforsorgen udvider således i 2005 kapaciteten med yderligere ca. 170 nye pladser. Endvidere blev det besluttet, at Kriminalforsorgen også i 2005 skal operere med en forhøjet målsætning for kapacitetsudnyttelsen på 95-96% med henblik på, at venterkøen skal være afviklet ved udgangen af Endelig er det besluttet at indføre en forsøgsordning med elektroniske fodlænker med opstart i sommeren 2005, hvilket forventes at frigøre, hvad der svarer til 50 pladser til afvikling af venterkøen Nul-tolerance over for narko i fængsler og arresthuse Forbedring af den fysiske sikring af institutionerne med hegn og net De fleste projekter er iværksat, og det forventes, at alle projekter er endeligt afsluttet i løbet af 2005, heraf størstedelen i løbet af sommeren Inden jul 2004 blev der leveret 105 håndholdte metaldetektorer til arresthuse og fængsler. Endvidere har der været afholdt EU-udbud vedrørende metaldetektorkarme, og der er indkøbt

13 13 70 karme, som alle vil være installeret senest 1. juni 2005 i de lukkede fængsler, arresthusene, den lukkede afdeling i Statsfængslet Midtjylland samt på Københavns Fængsler. Teknologisk narkobekæmpelse Der har været gennemført flere forsøg med teknologisk partikelsporing af narkotika, men forsøgene har vist, at apparaterne giver tilfældige udslag, herunder udslag på andre stoffer end de, der spores på, ligesom de i nogle tilfælde ikke giver alarm, når der spores direkte ned i eller på stofferne. På baggrund heraf er det konkluderet, at der ikke for nuværende er et pålideligt og anvendeligt apparatur til partikelsporing. På baggrund af forsøg med bagagescannere på Statsfængslet i Horsens og Statsfængslet i Vridsløselille blev det besluttet at købe bagagescannere til de fem lukkede fængsler, Københavns Fængsler og den lukkede afdeling i Statsfængslet Midtjylland. Scannerne blev opsat og personalet uddannet ved udgangen af 2004 og primo januar Scanneren kunne dog ikke umiddelbart opsættes i Anstalten ved Herstedvester, idet brandmyndighederne har stillet særlige krav om placering i et aflukket rum, hvorfor anstalten er ved at undersøge, hvordan kravet kan imødekommes. Begrænset udlevering af egne effekter Det var planlagt, at det generelle forbud for nyindsatte i de lukkede fængsler mod at medtage egne elektriske effekter skulle været trådt i kraft den 1. februar 2005, men det er blevet forsinket på grund af problemer med levering af TV-apparaterne. Fjernsyn med cd- og dvdafspiller, men uden tekst-tv, samt Playstation vil kunne lejes af institutionerne. Andre elektriske effekter vil kunne købes via afsoningsstedet og kan tages med hjem efter endt afsoning. Indsatte, der allerede er indsat, vil, når ordningen træder i kraft, kunne beholde deres egne effekter. Det forventes, at ordningen træder i kraft i løbet af foråret Narkohunde Kriminalforsorgen har i 2004 udvidet antallet af narkotikahundeførere fra syv til tolv. De første nye hunde og -førere forventes at være færdige med oplæringen i forsommeren Urinprøvekontrol De nye regler om stikprøvevis urinprøvekontrol trådte i kraft den 1. juli 2004, og i forbindelse hermed blev det bestemt, at alle urinprøver skulle screenes lokalt med pladetests. Efter en kort indkøringsperiode er der ultimo 2004 taget et antal urinprøver svarende til godt 2% af det daglige gennemsnitlige belæg, hvilket svarer til cirka prøver pr. måned. Alle tjenestesteder indsender månedlige indberetninger, hvoraf det fremgår, hvor mange prøver, der er taget, hvor mange af disse der er positive, og hvad de er positive for. Det forventes, at der vil ske en forøgelse af disciplinærstraffe over for de indsatte på grund af de mange urinprøver. Der er derfor truffet beslutning om etablering af i alt 30 strafceller, som fordeler sig på alle åbne fængsler undtagen Statsfængslet Midtjylland (Nr. Snede), hvor kapaciteten anses for at være tilstrækkelig. Der er taget 20 celler i brug pr. 1. januar De resterende 10 celler vil være klar den 1. maj 2005.

14 14 Regeltilpasning Oversigt over de nye disciplinærreaktioner blev de 21. oktober 2004 sendt ud til fængsler og arresthuse. Som følge af disciplinærreaktionerne i forbindelse med urinprøver blev udgangsreglerne ændret. Kontantløst fængsel Projektet vedrørende IT-understøttelse af det kontantløse fængsel i Statsfængslet i Nyborg er tidsmæssigt blevet rykket, således at IT-understøttelsen først forventes implementeret i maj Forsinkelsen skyldes, at Kriminalforsorgen i 2004 har skullet iværksætte mange nye initiativer og derfor ikke kunne finde de fornødne ressourcer til at gennemføre projektet fuldt ud Noget for noget Den 1. april 2004 blev straffeloven ændret, så der nu er hjemmel til tidligere prøveløsladelse af bestemte grupper af indsatte efter princippet om noget for noget (Straffelovens 40 a). Ændringen indebærer, at dømte, der under afsoningen gør en særlig indsats for ikke på ny at begå kriminalitet, fx deltager i behandling for et eventuelt alkohol- eller stofmisbrug eller uddanner eller videreuddanner sig, får mulighed for prøveløsladelse, når halvdelen af straffen, dog mindst fire måneder, er udstået. Det samme gælder indsatte med gode personlige forhold, hvor det efter en samlet vurdering skønnes unødvendigt, at de pågældende afsoner resten af straffen i fængsel, hvis der i stedet fastsættes vilkår om samfundstjeneste i forbindelse med prøveløsladelsen. Direktoratet har i perioden fra den 1. april 2004 til den 23. december 2004 truffet afgørelse i 183 sager. 103 indsatte har fået afslag på prøveløsladelse, og 80 indsatte har fået tilladelse til prøveløsladelse. 2 af disse indsatte ønskede alligevel ikke at blive løsladt. Pr. 29. december 2004 var 72 indsatte rent faktisk løsladt på prøve, hvorved der er frigjort ca. 25 pladser Akkreditering og dokumentation af behandlingsindsats Akkreditering Behandlingsindsatsen skal målrettes yderligere gennem kvalitetssikring, måling og dokumentation af behandlingen. Derfor er der nedsat et akkrediteringspanel efter svensk/engelsk model. Det nyetablerede akkrediteringspanel har afholdt det første møde, hvor kriterierne for akkreditering af behandlingsprogrammer i Kriminalforsorgen blev drøftet og fastlagt. Det blev endvidere besluttet, at det kognitive færdighedsprogram skal vurderes som det første program. Visitation For at sikre en yderligere målretning af behandlingen og placeringen af de indsatte arbejdes der på at indføre et visitationssystem, som giver mulighed for at lave en risiko og behov profil af den enkelte indsatte. Kriminalforsorgen besluttede oprindeligt at anvende visitationsværktøjet Oasys. Det har efterfølgende vist sig, at det er meget problematisk at IT-understøtte Oasys. De norske erfaringer har vist, at det ikke pt. er muligt på en hensigtsmæssig måde at IT-understøtte værktøjet. Derfor har Kriminalforsorgen besluttet i en overgangsperiode at bruge et visitationsskema, som i sin grundform bygger på den nuværende oplysningsblanket til brug ved afgørelse om anbringelsessted, men som er betydeligt udvidet med spørgsmål vedrørende

15 15 risici og behov. Det nye skema pilottestes i øjeblikket og vil formentlig skulle anvendes i resten af flerårsaftaleperioden. Kriminalforsorgen har endvidere indsamlet oplysninger om behandlingstilbud/muligheder, specialafdelinger, beskæftigelse, undervisning mv. i institutionerne og er i øjeblikket i færd med at systematisere alle relevante oplysninger til brug for en database, der kan tages i brug omkring 1. oktober Styrkelse af Kriminalforsorgen i Frihed Der blev ansat 12 ekstra årsværk i løbet af første halvår Endvidere blev det besluttet at gennemføre en række opgavetilpasninger/arbejdslettelser med deraf afledte og nødvendige regeltilpasning En mere effektiv Kriminalforsorg Konsulentundersøgelse Kriminalforsorgen skal i løbet af flerårsaftalen effektivisere administrative funktioner og opgaver mv. for i alt 90 mio. kr., fordelt med 20 mio. kr. i 2005, 30 mio. kr i 2006 og 40 mio. kr. i Heraf skal effektiviseringer for 20 mio. kr. gennemføres i Direktoratet for Kriminalforsorgen. Med henblik på at understøtte effektiviseringerne af de 70 mio. kr., der skal effektiviseres uden for direktoratet, har konsulentfirmaet Ementor foretaget en gennemgribende analyse af Kriminalforsorgen i perioden juni til december Kriminalforsorgen har med udgangspunkt heri udarbejdet en indstilling til Justitsministeriets departement om, hvordan effektiviseringerne på 70 mio. kr. kan gennemføres. Redegørelsen har været drøftet med forligskredsen i marts 2005, og der er truffet beslutning om, hvilke effektiviseringsforslag som skal gennemføres. Kriminalforsorgen i Frihed Der er udarbejdet en vægttalsmodel, som har dannet grundlag for fordelingen af bevillinger til KiF i 2004, og der er udarbejdet forslag til ny faglig styringsmodel, som skal implementeres fra april Ledelsesinformationssystem Kriminalforsorgen har i 2004 udviklet den første pilotversion af et nyt ledelsesinformationssystem (LIS). LIS-systemet er iværksat som led i en modernisering af Kriminalforsorgens styring, der bl.a. omfatter øget fokus på faktabaseret ledelse. Systemet skal muliggøre en løbende og systematisk opfølgning på nøgletal vedrørende alle dele af Kriminalforsorgens virksomhed, herunder strafmasse, kapacitet, økonomi, personale og klienter. Pilotversionen af LIS-systemet er testet i marts 2005, og den første fulde version af systemet forventes implementeret i Kriminalforsorgens institutioner i efteråret Bedre arbejdsmiljø Arbejdstilsynets rapporter Det har ikke været muligt for Kriminalforsorgen at følge op på alle Arbejdstilsynets rapporter i 2004, idet de sidste rapporter først blev modtaget ultimo Der er på den baggrund udarbejdet ny tidsplan i samarbejde med Arbejdstilsynet.

16 16 Nedbringelse af sygefravær Der er indarbejdet økonomiske incitamenter for at nedbringe sygefraværet i fængslernes resultatkontrakter for 2005, og der er i marts 2005 oprettet en central arbejdsmiljøprojektpulje. Puljen kan søges af alle fængsler og arresthuse. Nedbringelse af sygefravær vil endvidere indgå som en del af opfølgningsinitiativerne på den gennemførte konsulentanalyse i Initiativerne til nedbringelse af sygefravær er videreført fra forrige flerårsaftaleperiode, herunder bl.a. omsorgs- og sygefraværssamtaler. Sygefraværet er faldet med 14 % fra 2003 til 2004, jf. afsnit Videoafhøringer Der er nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af repræsentanter fra retssystemet, herunder domstolene, politiet, forsvarerne og Kriminalforsorgen. Rigspolitichefen har formandsskabet for arbejdsgruppen. Det er besluttet at iværksætte forsøg med videoafhøring primo Projektet er forsinket i forhold til tidsplanen bl.a. på grund af, at de beskikkede forsvarere har været skeptiske. Derfor kan en rapport om eventuelle besparelser på ressourceanvendelsen i forbindelse med forsøget ikke være klar i Københavns Fængsler, Arresthuset i Randers og Statsfængslet i Nyborg skal deltage i forsøget Udvikling af målsætninger og resultatmål for Kriminalforsorgens virksomhed Udviklingen af målsætninger og resultatmål for de væsentligste dele af Kriminalforsorgens virksomhed sker i sammenhæng med udviklingen af et nyt ledelsesinformationssystem og opstilling af klare mål i Justitsministeriets effektiviseringsstrategi. Der er i 2004 formuleret målsætninger for de væsentligste dele af Kriminalforsorgens virksomhed samt udviklet en model for resultatmålinger, der betyder, at årsrapporten fremover vil have karakter af en samlet og koordineret afrapportering på flerårsaftale/udmøntningsplan, øvrige politiske mål samt mål fastsat i Kriminalforsorgens generelle model for målsætninger og resultatmål for Kriminalforsorgens virksomhed Øget behandling, jf. satspuljeforliget Kriminalforsorgen har i de seneste godt ti år iværksat en række forskellige tilbud til stofmisbrugere: Kontraktafdelinger, stoffrie afdelinger og behandlingsafdelinger. Kriminalforsorgen råder således over omkring 20 forskellige behandlingstilbud for denne gruppe. I 2004 har Kriminalforsorgen intensiveret indsatsen yderligere gennem de ovenfor under punkt 2.1. nævnte projekter, som er finansieret gennem satspuljeforliget for Initiativerne er iværksat med henblik på på sigt at kunne give en behandlingsgaranti, svarende til hvad der siden 2002 har været gældende i samfundet udenfor. Kriminalforsorgen er ved at evaluere/afdække, i hvilket omfang behandlingskapaciteten - efter indførelsen af disse initiativer - modsvarer behovet. Resultatet heraf forventes at foreligge omkring juni Kriminalforsorgen har endvidere i 2004 fået satspuljemidler til at forberede iværksættelsen af en behandlingsgaranti for alkoholmisbrug, der forventes at træde i kraft med åbningen af nye behandlingsafdelinger 1. juli 2005.

17 17 3. Regnskab 3.1 Driftsregnskab for Direktoratet for Kriminalforsorgen Driftsregnskabet for Direktoratet for Kriminalforsorgen fremgår af tabel 3. I denne tabel er budgettet for år 2004 sammenholdt med regnskabstallene. Den sidste kolonne viser bevillingen for finansåret Tabel 3: Regnskab for Direktoratet for Kriminalforsorgen (hovedkonto ) Regnskab Budget Regnskab Afvigelse Budget Mio. kr. (årets priser) B-R 2005 Udgifter 89,8 100,4 92,9 7,5 106,9 Indtægter 0,3 0,0 1,9-1,9 0,0 Resultat, brutto -89,5-100,4-91,0 9,4-106,9 Nettobevilling 97,2 100,4 100,4 0,0 106,9 Resultat, netto 7,7 0,0 9,4 9,4 0,0 Det fremgår af tabel 3, at årets resultat for Direktoratet for Kriminalforsorgen blev et samlet mindreforbrug på 9,4 mio. kr. fordelt med mindreudgifter på 7,5 mio. kr. og merindtægter på 1,9 mio. kr. jf. nedenfor. Udgifter Udgifterne blev 7,5 mio. kr. mindre end budgetteret fordelt med et mindreforbrug på løn på 0,1 mio. kr. og et mindreforbrug på øvrig drift på 7,4 mio. kr. Mindreforbruget kan bl.a. henføres til mindre udgifter end forudsat til publikationer, bygningsvedligeholdelse og bygningsadministration samt konsulentbistand. Indtægter Der er merindtægter på 1,9 mio. kr., hvoraf 1,4 mio. kr. vedrører renteindtægter i forbindelse med ordningen for selvstændig likviditet. 3.2 Driftsregnskab for Kriminalforsorgen i anstalter og frihed Driftsregnskabet for Kriminalforsorgen i anstalter og frihed fremgår af tabel 4. I denne tabel er budgettet for år 2004 sammenholdt med regnskabstallene. Den sidste kolonne viser bevillingen for finansåret Tabel 4: Regnskab for Kriminalforsorgen i anstalter og frihed (hovedkonto ) Regnskab Budget Regnskab Afvigelse Budget Mio. kr. (årets priser) B-R 2005 Udgifter 1.834, , ,5 65, ,8 Indtægter 100,0 125,1 103,4 21,7 128,5 Resultat, brutto 1.734, , ,1 44, ,3 Nettobevilling 1.724, , ,2 0, ,3 Resultat, netto -10,4 0,0 44,1 44,1 0,0 Det fremgår af tabel 4, at årets resultat for Kriminalforsorgens institutioner blev et samlet mindreforbrug på 44,1 mio. kr. fordelt med mindreudgifter på 65,8 mio. kr. og mindreindtægter på 21,7 mio. kr., jf. nedenfor.

18 18 Udgifter Udgifterne blev 65,8 mio. kr. mindre end budgetteret. Mindreudgifterne er fordelt med et mindreforbrug på lønsummen på 44,1 mio. kr. og et mindreforbrug på øvrig drift på 21,7 mio. kr. Mindreudgifterne skyldes en række forhold, hvoraf de væsentligste er følgende: Lønudgifterne blev 44,1 mio. kr. mindre end bevillingen. Dette skyldes blandt andet, at en forudsat styrkelse af bemandingen i arresthusene på i alt 7 mio. kr. først slår igennem i Hertil kommer mindreudgifter på 2 mio. kr. som følge af tidsforskydninger ved en række såkaldte satspuljeprojekter. Det resterende mindreforbrug på lønsummen på ca. 35 mio. kr. var forudsat overført til dækning af merudgifter på øvrig drift området. På øvrig drift var der et samlet mindreforbrug på 21,7 mio. kr. Besparelsen dækker over en række modsatrettede bevægelser, hvoraf der som følge af tidligere ændret regnskabspraksis i Kriminalforsorgens interne handel fremgår mindreudgifter på 37,6 mio. kr. Disse mindreudgifter modsvares af tilsvarende mindreindtægter. Når der korrigeres for disse mindreudgifter, er der på øvrig driftsområdet et samlet merforbrug på 16 mio. kr., hvilket er mindre end forudsat, jf. den ovenfor anførte planlagte overførsel af lønsum til øvrig drift. Blandt andet har der været tidsforskydninger vedrørende en række af de ved flerårsaftalen forudsatte projekter, herunder urinprøver, narkohunde og teknologisk narkobekæmpelse, projektet vedrørende begrænset udlevering af genstande, udviklingen af et ledelsesinformationssystem og tilbageholdenhed med vedligeholdelsesarbejder. Under produktionsvirksomheden er der et merforbrug på 10,7 mio. kr., som ikke modsvares af et tilsvarende beløb på indtægtssiden. Merforbruget skyldes blandt andet, at der er opbygget et endnu ikke realiseret varelager bestående af inventar til de nye fleksible 150 halvlukkede pladser, som idriftssættes i løbet af Hertil kommer merudgifter til merbeskæftigelse som følge af det meget høje belæg i Indtægter Indtægterne blev i ,7 mio. kr. mindre end budgetteret. Dette skyldes blandt andet mindre indtægter på 37,6 mio. kr. som følge af ovenfor nævnte ændrede regnskabsprincip vedrørende Kriminalforsorgens interne handel. Hertil kommer merindtægter på 15,8 mio. kr. på den ordinære drift og 0,1 mio. kr. på produktionsvirksomheden. Regnskabsresultatet fordelt på hovedformål Af tabel 5 fremgår Kriminalforsorgens regnskabsresultat fordelt på hovedformål. Tabellen viser, at af det samlede ressourceforbrug anvendes ca. 2/3 på det såkaldte formål 1, Fængsler og arresthuse inkl. Københavns Fængsler. Produktionsvirksomhedens resultat er dårligere end sidste år, jf. bemærkningerne ovenfor. Kriminalforsorgens Uddannelsescenters ressourceforbrug er steget, hvilket primært skyldes et efterslæb i uddannelsesaktiviteterne som følge af besparelserne i 2003 samt et større indtag af nye fængselsfunktionærer under uddannelse som følge af åbningen af nye pladser. For øvrige formål er ressourceandelen stort set uændret set i forhold til 2003.

19 19 Tabel 5: Årets resultat for hovedkonto og opdelt pr. hovedformål i 2004 Hovedformål Mio. kr. årets priser Indtægter Udgifter Resultat Andel af resultat (pct.) 1. Fængsler og arresthuse - Lukkede fængsler 2,9 459,3 456,4 22,9 - Åbne fængsler 6,1 336,5 330,4 16,6 - Arresthuse 2,6 270,9 268,4 13,5 - Københavns fængsler (inkl. Sandholmlejren) 8,9 275,3 266,3 13,4 2. Kriminalforsorgen i Frihed 3,9 149,9 146,0 7,3 3. Kriminalforsorgen i Grønland 2,0 29,1 27,2 1,4 4. Produktionsvirksomhed 65,2 76,3 11,2 0,6 5. Kriminalforsorgens Uddannelsescenter 0,1 25,5 25,5 1,3 6. Fællesudgifter 1) 0,6 49,1 48,5 2,4 7. Hjælpefunktioner 10,0 232,0 222,0 11,1 8. Generel ledelse og administration 3,2 193,4 190,2 9,5 Total 105, , ,1 100,0 Nettobevilling 125, , ,6 Resultat, netto -19,8 73,3 53,5 1) Direktoratets årsresultat indgår i posterne fællesudgifter, hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration med samlede nettoudgifter på 91,0 mio. kr., hvoraf 1,9 mio. kr. er indtægter. 3.3 Bevillingsafregning og akkumuleret resultat Under Kriminalforsorgen er der i finansåret 2003 to hovedkonti og , der begge er driftsbevillinger, og en anlægskonto Bevillingsafregningen udgør bindeleddet mellem statsregnskabet og årsrapporten. Sammenhængen mellem driftsregnskabet og bevillinger for år 2004 for Kriminalforsorgens samlede drift fremgår af tabel 6. Tabel 6: Bevillingsafregning for 2004 (mio. kr.) Hovedkonto Bevilling Regnskab Omflytning Årets overskud Akk. overskud til Driftsbevilling videreførsel ultimo året Lønsum 69,9 69,8 0,0 0,1 2,6 Øvrig drift 30,5 21,2 0,0 9,3 15,6 I alt 100,4 91,0 0,0 9,4 18,2 Driftsbevilling Lønsum 1.434, ,0 0,0 44,2 59,6 Øvrig drift 511,0 511,1 0,0-0,1 0,1 I alt 1945,2 1901,1 0,0 44,1 59,7 Anlæg Udgifter 259,1 215,7 0,0 43,4 300,5 Indtægter 0,0 0,2 0,0 0,0 0,0 Af tabel 6 og 7 ses, at årets resultat for hovedkonto Direktoratet i 2004 blev et mindreforbrug på 9,4 mio. kr., og det samlede akkumulerede beløb til videreførelse primo 2005 udgør 18,2 mio. kr. Årets resultat for hovedkonto Kriminalforsorgen i anstalter og frihed blev et mindreforbrug på 44,1 mio. kr. Det akkumulerede resultat til videreførelse primo 2005 er opgjort til 59,7 mio. kr.

20 20 For hovedkonto , Fængsler og arresthuse blev årets resultat et mindreforbrug på 43,4 mio. kr. Mindreforbruget skyldes tidsforskydninger af byggeprojekter, hovedsageligt Statsfængslet Østjylland og fysisk sikring af Kriminalforsorgens fængsler og arresthuse. I 2004 har Kriminalforsorgen endvidere afholdt udgifter til etablering af 150 nye fleksible, halvlukkede pladser samt 25 permanente pladser i Politigårdens Fængsel af Kriminalforsorgens anlægsopsparing. Etableringsudgifterne er optaget på finanslov Det akkumulerede resultat til videreførelse, primo 2005 er opgjort til i alt 300,5 mio. kr. Den akkumulerede opsparing vedrørende anlæg bruges i de kommende år primært i forbindelse med opførelsen af nyt fængsel. Tabel 7: Akkumuleret resultat 2004 (mio. kr.) Hovedkonto Ultimo 2000 Ultimo 2001 Ultimo 2002 Ultimo 2003 Årets resultat Ultimo ,6 1,6 1,1 8,8 9,4 18, ,3 90,4 26,0 15,6 44,1 59, ,2 91,7 145,4 257,1 43,4 300,5 Af tabel 7 fremgår, at på de to driftsbevillingskonti, og er der en akkumuleret videreførsel på i alt 77,9 mio. kr. Ca. 46 mio. kr. af dette beløb er i 2005 bundet til blandt andet vedligeholdelse af bygninger (10 mio. kr.), forskellige igangsatte projekter i forlængelse af Kriminalforsorgens flerårsaftale mv. (ca. 21 mio. kr.), udskudte satspuljeprojekter ca. 5,4 mio. kr. og institutionernes opsparing på 9,4 mio. kr. mm. Den resterende del af opsparingen skal bl.a. anvendes til midlertidige nødforanstaltninger som følge af det høje belæg. 3.4 Anlægsregnskab I tabel 8 vises større igangværende anlægsprojekter i Tabel 8: Større igangværende anlægsprojekter 2004 Projekt Byggestart Forventes afsluttet 1. Opførelse af Statsfængslet Østjylland 2. Udvidelse og sikkerhed, Sandholm 3. Etablering af nye strafceller, Årets udgift, mio. kr. Forventet totaludgift mio. kr ,0 581,4 430, ,7 32,0 4, ,9 7,7 1,8 Forventet restudgift, mio. kr. 4. Etablering af metalværksted, Statsfængslet ved Horserød 5. Etablering af nye lukkede pladser, Statsfængslet Midtjylland 6. Sikkerhedsprojekt i Statsfængslet Midtjylland i forbindelse med etablering af lukkede pladser 7. Etablering af 12 åbne pladser samt støttefunktioner, Statsfængslet på Søbysøgård 8. Etablering af 26 nye arresthuspladser ,9 9,4 8, ,4 41,8 1, ,0 13,0 0, ,3 10,4 10, ,7 17,0 6,3