Digitalisering - set fra det kommunale maskinrum

Transkript

1 Digitalisering - set fra det kommunale maskinrum Jørgen Kristensen Rasch, Digitaliseringschef i Egedal Kommune, formand for de Kommunale It-chefer (KIT@), Redaktør for Kommunernes IT-magasin Leder i KIT-magasinet, 06/ 2012: Hurtigt bredbånd til alle, oktober 2013

2 har særligt og vedholdende fokus på it-infrastruktur gennem Kommunernes IT-magasin

3 Scenen er sat, fra it-teknik og services til arkitektur og digitaliseringsprogrammer På vej fra IT-understøttelse og driftsforsyning Lokal IT-teknik (lagdelt/håndbåret) Fokus på transaktionsomkostninger og produktionsenheder Omkostningsreduktioner og besparelser Mere for mere Kanalstrategier, analoge/digitale medier Mennesket indretter sig på maskinen Digital borger/brugeropdragelse Digitale indvandrere (tilpasset adfærd) På vej til Digitalisering og forretningsudvikling Fælles standarder og IT/services Fokus på værdi og effekt for forretning og borgerne Effektivitet, produktivitet og innovation Mere for mindre The internet of everything Maskinen indretter sig på mennesket Digital medborger/brugerinddragelse Digitale indfødte (naturligt adfærd)

4 Den kommunal digitaliseringsrejse Klima/Miljøteknologier og Digital stedbestemmelse Velfærds/lærings teknologiområder Administrativ It Borgerbetjening Obl. Selvbetjening Automatisering E-sagsbehandling processtyring Grunddata Geotackning 3D byggeplan GPS-registrering GIS og digitale kort Klima/Miljø Globalisering OPP-samarbejde NGO-samarbejder Energistyring Grøn energi Klimaregulering Viden & Kultur Læringsteknologi Uddannelse, Den virtuelle skole Sport og fritid Kunst Forebyggende Sundhed & Seksualitet Behandling/Støtte Adfærdsregulering Sygedomsforløb Telemedicin Robotteknologi Brugerstyrede dialogrum Sociale medier og virtuelle portaler - Facebook/Twitter - Trustpilot - Patients likeme.com

5 Den kommunal digitaliseringsrejse Klima/Miljøteknologier og Digital stedbestemmelse Velfærds/lærings teknologiområder Administrativ It FULD STYRING OG KONTROL Borgerbetjening Obl. Selvbetjening Automatisering E-sagsbehandling processtyring Grunddata Geotackning 3D byggeplan GPS-registrering GIS og digitale kort Klima/Miljø Globalisering OPP-samarbejde NGO-samarbejder Energistyring Grøn energi Klimaregulering Viden & Kultur Læringsteknologi Uddannelse, Den virtuelle skole Sport og fritid Kunst GENSIDIG AFHÆNGIGHED OG DELVIS STYRING Forebyggende Sundhed & Seksualitet Behandling/Støtte Adfærdsregulering Sygedomsforløb Telemedicin Robotteknologi Brugerstyrede dialogrum MEDSTYRING PÅ ANDRES (NETVÆRKETS) PRÆMISSER, UDE AF EGEN KONTROL Sociale medier og virtuelle portaler - Facebook/Twitter - Trustpilot - Patients likeme.com

6 Kommunerne er nået langt indenfor egne rækker med lagdelt netværk Kommunerne har efter bedste evne og med stor opfindsomhed sikret 98 itdriftsplatforme og infrastruktur til understøttelse af alle fysiske adresser med høj kapacitet, struktureret tilgang og flere virtuelle netsegmenter. Mange har skabt bæredygtig kapacitet gennem strukturerede netværk Core, distribution og access-lag via større administrative enheder (rådhuse, skoler, plejehjem, materielgårde) ud til mindre dag- og døgninstitutioner Hovedparten har 3G net, der forlænger nettet i luften udover WIFI åbent net, pædagogisk net (halvåbent), administrativt net (lukket). Netværkene har stået sin prøve på skoleområdet (digitale eksamener og krav til netkapacitet på skolerne) Men bredbåndskapaciteten er fragmenteret og forskellig alt efter kommunens geografiske placering

7 Sådan så den kommunale bredbåndsdækning ud i 2012 godt fundament for digitalisering? Ingen succes i borgernes øjne, hvis ikke alle 98 kommuner kan tilbyde bæredygtige e-tjenester.. Tabellen tager afsæt i 100 Mbit/s downstream. Upstream er typisk lavere, hvilket er kritisk for synkrone e-services som videokonferencer og overvågning Hvordan ser kapaciteten og variationerne ud, hvis man zoomer ind på udvalgte områder Motorveje sikrer ikke alene hurtig adgang til landsbyerne og de ensomt beliggende huse Der er et stykke vej hjem uanset fremkomst af kommunale mastepolitikker, puljepenge og villige leverandører

8 Vejen til skyerne og fælleskommunale it-løsninger går over blinkende lygter Positionering til fællessystemer Kommunerne har anvendt konsolidering og kapacitet i egen netforsyning til at virtualisere driftsplatforme Hovedparten har samlet sine servere i et centralt datacenter Hovedparten har virtualiseret servermiljø på standardiserede platforme Mange virtuelle servere/miljøer på få fysiske servere Storage deles på tværs af systemområder Mange har migreret tværgående og fagsystemer op på platformen Sags- og journalsystemer Mailsystemer Mange har virtualiseret klientmiljøet Web-baserede klient-præsentationslag er implementeret, virtuelle desktops på vej Tilstræbt uafhængighed af devices eks.vis til imødekommelse af BYOD Jo bedre kapacitet og kvalitet i net-services, jo mere sammenhængende it-driftsmiljøer og effektive virtuelle datacenterløsninger

9 Kommunernes fremtidige systemlandskab i rammearkitekturen

10 Kommunernes systemlandskab Hvor blev it-driftsmodellen og sammenhæng til det strukturerede netværksdesign og kommunernes andre legacy-systemer af? Hvordan sikrer vi kapacitet, forsyning og bæredygtig it-infrastruktur ud til alle kommunale administrationskontorer?

11 Fremtidige fokusområder for It-understøttelse, som forretningsledelsen ser det Samarbejder på tværs af kommuner, myndigheder og fagsektorer Fællesoffentlige it-løsninger, Styring og implementering af Digitaliseringsprogrammerne Fælleskommunale driftsselskaber, både lokale som nationale (UDK) Formaliseret samarbejde i netværk af kompetence enheder Delt, lokal organisering af digitalisering og it-understøttelse It-forsyning/driftsorganisationen samles i et teknisk servicecenter Digitalisering organiseres i en tværgående governancemodel for at sikre ressource- & kontraktstyring, program og porteføljestyring, Digitaliseringsindsatsen forankres i de centre og institutioner, der skal sikre hjemtagelse af gevinster og effekter Øget topledelses-fokus på kosteffektivitet og ressourceudnyttelse Økonomistyring i kommunerne vil fokusere på effektivisering og modernisering Borgerbetjening, der hurtigt og effektivt giver en afklaring og bringer sagen i mål Digitalisering og effektiv it-understøttelse er midlet til at nå de mål, som Regeringen, KL og regionerne har sat sig for at øge produktiviteten i DK

12 Digitaliseringsprogrammerne, som skal udleves i de danske kommuner set fra centralt hold

13 Grundlæggende fokusområder til lokal Itunderstøttelse, som pt. tages for givet Stabil it-drift, teknisk beredskab og it-sikkerhed Robust forsyning, it- og telekomm.infrastruktur samt koncernsystemer Kontrolopgaver på It-anskaffelser og it-sikkerhed Service og supportopgaver Indkøbsstyring, kontraktmanagement Portefølje og kontraktstyring, herunder gennemførelse af udbudsprocesser, såvel lokalt som på metaniveau (KOMBIT, KL) Selektiv sourcing, strategisk leverandørstyring Implementering og udskiftning af forretningssystemer, system- og dataanalyser Konsolidering af forretningsprocesser, infrastruktur og systemer på tværs af domæne områder it understøtter alt institutioner/skole, ældre/sundhed, Miljø/teknik, herunder overvågning og alarmering Topledelsen skal have forretningsmæssig forståelse af nødvendigheden af at udbygge og vedligeholde it-infrastruktur og systemarkitektur..

14 Overfokus på digitalisering og teknologier er i vejen for nytænkning og bæredygtig virkelighed Sneblindhed på off.forretningsudvikling (lovgivning, regelforenkling, opgaveløsningsmodel, organisering og interessenter) De 32 områder i kommunernes digitaliseringsstrategi er pt. i fokus. De udfolder sig i 3 hovedprogrammer med 2 tværgående spor Monopolbrud tæt digitalt samarbejde Udfasning af silosystemer fra KMD Opgør med manglende tværgående sagsoverblik (KMD-sag), kopiregistre og mangel på dataintegration og arkitektur Obligatorisk E- selvbetjening for Borgere Medindragelse og ansvarliggørelse af borgere i automatiserede sagsforløb som gøres obligatorisk digitale gennem lovgivning Hvert program forholder sig til digital infrastruktur, data-distribution og rammearkitektur Digital infrastruktur Rammearkitektur, Forretningsstandarder, Serviceplatform, tværgående støttesystemer Grunddata/Datadistribu tion Sikring af et fælles datagrundlag og ensartet regitreringspraksis. Opdatering og kvalitetssikring af eksisterende grunddata Frikøb af geodata/grunddata Digital velfærd skole, sundhed, pleje, omsorg Digitale velfærdsløsninger skal øge livskvaliteten og effektiviteten i samfundet. Sneblindhed på teknisk, lokal og geografisk betinget it-infrastruktur, net-forsyning og drift-setup. Ikke indbygget kompabilitet med it-legacy og datamodel. Det er overladt til den enkelte kommune at kompensere for

15 Bæredygtig It-infrastruktur lægger grunden til digital velfærd og borgerbetjening Harmoniseret bredbånd i Danmark er forudsætningen for bæredygtig digitalisering, der skaber varig værdi og tryghed for borgerne Uden national og harmoniseret infrastruktur, ingen bæredygtige lokale og kommunale løsninger med sammenhæng til digitale fællessystemer og grunddata Uden bæredygtig og robust netforsyning, ingen lokale kommunikationsløsninger, der understøtter digital velfærd og borgerbetjening uanset, hvor i landet opgaven løses Borgerne risikeres at blive taget som gidsler i de fællesoffentlige digitaliseringsprogrammer, hvis der lokalt geografisk og regionalt er udsving og udfald i netkapacitet samt hvide pletter på Danmarkskortet

16 Spørgsmål? Uden digital infrastruktur ingen digitalisering. Så kort kan det siges Hans Christian Schmidt, KIT-magasinet 04/13