SERVICEERHVERV. 2002:1 8. januar Danske kommuners brug af it Indledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SERVICEERHVERV. 2002:1 8. januar 2002. Danske kommuners brug af it 2001. 1. Indledning"

Transkript

1 SERVICEERHVERV 2002:1 8. januar 2002 Danske kommuners brug af it 2001 Alle danske kommuner havde hjemmeside med udgangen af Elektronisk borgerbetjening er i vækst, herunder især elektronisk betaling via hjemmeside. Den største barriere for elektronisk borgerbetjening er, ifølge kommunerne, mangel på digital signatur. Den største barriere for brug af it generelt, er mangel på integration mellem applikationer. 2 ud af 3 kommuner har intranet, og intranettet omfatter typisk brede dele af den kommunale organisation. De eksterne it-udgifter lå hyppigst mellem 400 og 600 kr. pr. indbygger. 80 pct. af kommunerne har en itstrategi. Hver tredje kommune har it-samarbejde med andre kommuner. Statistikken beskriver danske kommuners brug af it i 2001 samt forventninger til Følgende områder er dækket: Elektronisk borgerbetjening, barrierer for elektronisk borgerbetjening, intranet, andre it-systemer, udgifter til it, strategi og samarbejde samt barrierer for brug af it generelt. Kommunernes besvarelser er indsamlet vha. spørgeskema, september Indledning Alle kommuner har hjemmeside Kommunale blanketter på 9 ud af 10 hjemmesider Mangel på digital signatur barriere for elektronisk borgerbetjening 2 ud af 3 kommuner har intranet Om undersøgelsen Alle danske kommuner havde hjemmeside med udgangen af 2001, og ca. 60 pct. af befolkningen har adgang til disse sider fra hjemmet. Information om lokalt demokrati er vidt udbredt på de kommunale hjemmesider. Elektronisk borgerbetjening er under udvikling. Blandt de mest udbyggede områder er kommunale blanketter, som kan downloades fra 9 ud af 10 hjemmesider. Et markant vækstområde er elektronisk betaling i form af betaling via Dankort eller tilmelding til PBS via hjemmeside. Den største barriere for elektronisk borgerbetjening er, ifølge kommunerne, mangel på digital signatur. Dernæst kommer problemer med at frigøre ressourcer til udvikling. Den største barriere for brug af it generelt er mangel på integration mellem applikationer. Denne barriere optræder særligt i de store kommuner. De små kommuner har hyppigere problemer med at skaffe it-arbejdskraft i forhold til de store kommuner. 2 ud af 3 kommuner har intranet, og intranettet omfatter typisk brede dele af den kommunale organisation. De eksterne it-udgifter lå hyppigst mellem 400 og 600 kr. pr. indbygger. 8 ud af 10 kommuner har en it-strategi. Hver tredje kommune har itsamarbejde med andre kommuner. Ovenstående er hovedkonklusionerne vedrørende kommunernes brug af it. Med denne undersøgelse har Danmarks Statistik foretaget sin første afdækning af it-anvendelsen i den offentlige sektor. Det er hensigten at gentage undersøgelsen årligt.

2 2 2002:1 Statistik om informationssamfundet Danmarks Statistik har i de seneste år etableret og udbygget den statistiske dækning af Informationssamfundet. Statistikken dækker såvel udbudssiden, dvs. økonomiske og beskæftigelsesmæssige oplysninger om it-erhvervene, som efterspørgselssiden, dvs. anvendelsen af it og internet. I 1998 publicerede Danmarks Statistik den første statistik over danske virksomheders it-anvendelse. Denne statistik publiceres årligt, og er i 2001 blevet suppleret med en kvartalsvis statistik over familiernes it-anvendelse. Resultater fra disse undersøgelser er tilgængelige på Indhold 1. Indledning Elektronisk borgerbetjening Intranet Andre it-systemer Udgifter til it Strategi og samarbejde Barrierer for brug af it generelt Om undersøgelsen Yderligere oplysninger Elektronisk borgerbetjening Alle kommuner havde hjemmeside ved årsskiftet 60 pct. af borgerne har adgang til internet Brugen af internet er udbredt i danske kommuner: Blandt alle landets kommuner havde praktisk talt 100 pct. hjemmeside ved årets udgang. Tilsvarende havde 98 pct. af kommunerne i undersøgelsen egen hjemmeside 1 pr. september Antallet af kommunale hjemmesider kan således betragtes som sammenfaldende med antallet af kommuner. Hvor intet andet er nævnt, er it-anvendelsen derfor sat i forhold til antallet af kommuner. Hvad angår borgerne, så er adgangen til internet steget kraftigt gennem de senere år. 60 pct. af befolkningen i alderen år havde adgang til internet fra hjemmet i 3. kvartal Kommunerne kan således nå 6 ud af 10 borgere via internettet. Til sammenligning havde bare 16 pct. adgang til internettet i Information om lokalt demokrati Information om lokalt demokrati vidt udbredt på kommunale hjemmesider Kun få hjemmesider med åbne postlister Et af de områder, som ofte er repræsenteret på de kommunale hjemmesider, er informationer om det lokale demokrati (se figur 1). Oplysninger om kommunalbestyrelsens sammensætning, referater fra møder i kommunalbestyrelsen, annoncering af møder i kommunalbestyrelsen samt sammensætning af udvalg m.m. kan findes på mere end 90 pct. af kommunernes hjemmesider. Næsten lige så mange kommuner - 87 pct. - informerer om servicetilbud og borgernes rettigheder/pligter, og 74 pct. havde information om kommune- og lokalplaner. Postlister er derimod mindre udbredte: Under hver tiende kommune har lagt lister over modtaget post ud på internettet. Det kan skyldes, at åbne postlister er mere arbejdskrævende mht. opdatering af hjemmesiden - fx skal der foretages en individuel vurdering af hvilke breve, der kan offentliggøres som modtagne. 1 Ved egen hjemmeside forstås, at kommunen selv bestemmer form og indhold (evt. med udlægning af praktiske opgaver i forbindelse med design og vedligeholdelse). 2 Yderligere 12 pct. havde adgang, men kun på arbejde. Statistiske Efterretninger, Serviceerhverv 2001:59

3 2002:1 3 Figur 1 Hjemmesider med information om lokalt demokrati Kommunalbestyrelsens sammensætning Referater fra møder i kommunalbestyrelsen Annoncering af møder i kommunalbestyrelsen Sammensætning af udvalg m.m Servicetilbud, rettigheder/pligter 87 Orientering om kommune- og lokalplaner 74 Lister over modtaget post Pct. af kommuner Information går i bredden De fleste kommuner dækker et bredt felt af informationer om det lokale demokrati. Således havde 85 pct. af kommunerne mindst fem af de ovennævnte områder repræsenteret på hjemmesiden, og 6 pct. havde alle syv områder. 2.2 Hjemmesidens funktionalitet mht. borgerhenvendelser Kommunikationen starter hos borgeren Blanketter kan downloades på 9 ud af 10 hjemmesider Kommunikation til/fra administrative systemer Bestilling af pjecer m.m. Elektronisk betaling via PBS i stærk stigning En væsentlig del af den kommunale sagsbehandling starter med henvendelser til eller fra borgere og virksomheder. Kommunerne blev i den forbindelse spurgt, om hvorvidt en række funktioner med tilknytning til digital kommunikation var tilstede på hjemmesiden i 2001 eller, om de forventes indført i Mere end 9 ud af 10 kommuner - 92 pct. - gav mulighed for at downloade og udprinte blanketter i 2001, jf. figur 2. Dette kan ske enten via en funktion på hjemmesiden eller via direkte link til funktion på en ekstern side - fx fælleskommunal 3. Knapt 8 ud af 10 kommuner - 78 pct. - gav mulighed for at indsende personlige data til administrative systemer og en noget mindre andel, 54 pct., gav mulighed for at se data fra administrative systemer. Kommunalt materiale i form af pjecer, lokalplaner m.m., kan bestilles via hjemmeside fra lidt mere end 6 ud af 10 kommuner (63 pct.). Elektronisk betaling er et område, der er i kraftig vækst i kommunerne. Mest udbredt er muligheden for tilmelding af betalingsaftaler til PBS, eksempelvis betaling for institutionspladser. Næsten halvdelen af kommunerne - 49 pct. - forventes med udgangen af 2001 at kunne tilbyde denne mulighed, og i alt 61 pct. forventes at tilbyde PBS inden udgangen af Den hastige vækst understreges af, at næsten halvdelen af de 49 pct. forventede at indføre PBS i 2001 efter undersøgelsestidspunktet, dvs. oktoberdecember. 3 Blandt de mest udbredte er elektronisk indberetning af skatteoplysninger på Told og Skats hjemmeside samt opkoblingen af folkebiblioteker til det fælles bestillingssystem Bibliotek.dk

4 4 2002:1 Figur 2 Hjemmesidernes funktionalitet mht. borgerhenvendelser Downloade og udprinte blanketter* Indsende personlige data til adm. systemer* Bestille materiale fra kommunen Se personlige data fra adm. systemer* Tilmelding af betalingsaftaler til PBS* Elektronisk abonnement på udvalgte nyheder On-line elektronisk betaling Personalisering af brugergrænseflade , forventet 2001 Pct. af kommuner * Enten via funktion på hjemmesiden eller via direkte link til funktion på en ekstern side (fx fælleskommunal). Anm er inklusive kommuner, der forventede at indføre funktionen 4. kvartal Betaling via Dankort også i vækst Virksomhederne indhentet m.h.t. elektronisk betaling Skræddersyede brugerflader på vej Digitale signaturer i venteposition Nyt for mange kommuner er også on-line elektronisk betaling (fx vha. Dankort). Lidt over hver tiende kommune - 12 pct. - forventede at kunne tilbyde denne funktion i 2001 med en stigning til 27 pct. i Ud af de 12 pct. i 2001, var det dog kun hver fjerde der rent faktisk havde indført elektronisk betaling på undersøgelsestidspunktet. Hvis man sammenligner med erhvervslivet havde 6 pct. af virksomheder med internetadgang modtaget betaling on-line via hjemmeside i 2001 og 13 pct. forventede at kunne det i løbet af Kommunerne synes dermed at have indhentet virksomhedernes forspring på dette område i Ca. 3 ud af 10 kommuner - 28 pct. - giver mulighed for elektronisk abonnement på udvalgte nyheder, med en forventet vækst til 46 pct. i En langt mindre del af kommunerne - 3 pct. - tilbyder personalisering af hjemmesidens brugergrænseflade (fx individuel opsætning af menu, nyheder m.m.) i 2001, men med en forventet vækst til 14 pct. i Digitale signaturer som sådan 5 blev på undersøgelsestidspunktet overvejende anvendt på forsøgsplan. Den offentlige forvaltnings kommunikation via internettet forudsætter i en del tilfælde digitale signaturer e.l. for at være juridisk gyldig. 2.3 E-postadresser på hjemmesiden 3 ud af 4 kommuner har forvaltningernes e-postadresse på hjemmesiden Så godt som alle kommuner har en hjemmeside med en generel e-postadresse. Forskellen mellem kommunerne udgøres derfor af hvilke dele af den kommunale organisation, der er repræsenteret med særskilt e-postadresse på hjemmesiden. 3 ud af 4 kommuner - 77 pct. - har særskilte e-postadresser på forvaltningerne lagt ud på hjemmesiden, jf. figur 3. De kommunale institutioner, dvs. flertallet af disse, var repræsenteret på hjemmesiden hos 2 ud af 3 kommuner. 4 Danmarks Statistik: Danske virksomheders brug af it 2000, Statistiske efterretninger, Serviceerhverv 2001:13. 5 Digital signatur er en metode der, vha. data-nøgler, sikrer elektroniske meddelelser mht. kendskab til hvem der har underskrevet meddelelsen, samt at indholdet ikke er ændret undervejs. Som regel krypteres meddelelserne som en sikring mod at meddelelsen kan læses af uvedkommende.

5 2002:1 5 Figur 3 E-postadresser på hjemmesiden - hvilke grupper er repræsenteret? Forvaltningerne 77 Kommunale institutioner* 67 Medlemmer af kommunalbestyrelse 59 Administrative medarbejdere* Pct. af kommuner * Dvs. et flertal af disse 6 ud af 10 kommunalbestyrelser har e-postadresser på hjemmesiden Ca. 6 ud af 10 kommuner har lagt kommunalbestyrelsens e-postadresser ud på hjemmesiden, og hele 4 ud af 10 kommuner har lagt e-postadresser ud på flertallet af de administrative medarbejdere. En femtedel af kommunerne, 21 pct., havde alle fire grupper repræsenteret. Hver anden kommune har en it-strategi, der inkluderer retningslinier for henvendelser modtaget via e-post, jf. afsnit 6 'Strategi og samarbejde'. 2.4 Barrierer for elektronisk borgerbetjening Mangel på digital signatur største barriere Figur 4 Den største barriere for elektronisk borgerbetjening er, at de digitale signaturer ikke er standardiseret tilstrækkeligt - hele 51 pct. betragter dette som et stort problem (se figur 4). Lidt færre kommuner (41 pct.) har svært ved at frigøre ressourcer til udvikling af elektronisk borgerbetjening. 3 ud af 10 kommuner mener, at omstilling af de kommunale arbejdsgange er en stor barriere, og lige så mange finder, at det er vanskeligt at integrere de eksisterende systemer med internettet. Barrierer med stor betydning for elektronisk borgerbetjening Digital signatur ikke standardiseret tilstrækkeligt 51 Svært at frigøre ressourcer til udvikling 41 Vanskeligt at omstille kommunens arbejdsgange Eksisterende systemer svære at integrere med internet Lovgivning ikke parat 24 Potentialet står ikke mål med omkostningerne Risiko for hacking, virus o.l Pct. af kommuner 1 ud af 4 kommuner mener, at lovgivningen ikke er parat nok En fjerdedel af kommunerne mener, at manglende lovgivning er en væsentlig barriere for elektronisk borgerbetjening. 15 pct. mener, at potentialet ikke står mål med omkostningerne, og 14 pct. mener, at risiko for hacking, virus o.l. er et stort problem for udviklingen af elektronisk borgerbetjening.

6 6 2002:1 Potentialet ved borgerbetjening mindre for mindste kommuner Store kommuner har vanskeligt ved at integrere systemer med internet Tabel 1 Nogle af barriererne har forskellig betydning i forhold til kommunernes størrelse, jf. tabel 1. De mindste kommuner mener hyppigere, at potentialet ved borgerbetjening via internet ikke står mål med omkostningerne. Ligeledes har de små kommuner hyppigere vanskeligt ved at frigøre ressourcer til udvikling, og tilsvarende er risiko for hacking, virus o.l. et større problem hos de mindste kommuner. For de største kommuner er det i langt højere grad et problem at integrere de eksisterende systemer med internet. Tilsvarende er det hyppigere et stort problem at omstille de kommunale arbejdsgange i de store kommuner. Barrierer med stor betydning for elektronisk borgerbetjening I alt Antal indbyggere i kommunen Digital signatur ikke standardiseret tilstrækkeligt Svært at frigøre ressourcer til udvikling Vanskeligt at omstille kommunens arbejdsgange Eksisterende systemer svære at integrere med internet Lovgivning ikke parat Potentialet står ikke mål med omkostningerne Risiko for hacking, virus o.l pct. I gennemsnit har barriererne for elektronisk borgerbetjening den samme betydning for såvel større som mindre kommuner. Barrierer for brug af it generelt er behandlet i afsnit 7. Forskel på virksomheder og kommuners vurdering af barrierer I modsætning til kommunerne, mener erhvervslivet at risiko for hacking virus o.l. er den vigtigste af alle barrierer 6. Tallene peger på, at denne grundlæggende barriere i kommunerne er trængt i baggrunden af barrierer af særlig betydning for kommunernes elektroniske borgerbetjening. 3. Intranet 6 ud af 10 kommuner havde intranet 6 ud af 10 kommuner - 63 pct. - havde eller forventede at få intranet 7 ved udgangen af Udbredelsen stiger noget med kommunernes størrelse, idet næsten 80 pct. af kommunerne med mindst indbyggere havde intranet, jf. figur 5. Kommunerne forventer en pæn vækst i udbredelsen af intranet - ikke mindst blandt de mellemstore kommuner med indbyggere. 6 Danmarks Statistik: Danske virksomheders brug af it 2000, Statistiske efterretninger, Serviceerhverv 2001:13. 7 Ved intranet forstås hjemmesider til internt brug, dvs. ikke offentligt tilgængelige pct. af kommunerne havde intranet på selve undersøgelsestidspunktet, september 2001

7 2002:1 7 Figur 5 Kommuner med intranet, fordelt efter antal indbyggere Pct. af kommuner Alle kommuner , forventet Anm. Intranet i 2001 er inklusive de kommuner, der forventede at indføre intranet 4. kvartal 2001 (9 pct. af alle) Intranet når typisk langt ud i den kommunale organisation Skole- og ældreområdet hyppigst dækket Figur 6 Ved et kommunalt intranet forstås, at mere end én forvaltningsgren 9 har adgang til hovedparten af indholdet. Intranettet er sjældent begrænset til det centralt administrative forvaltningsniveau. I 8 ud af 10 kommuner med intranet rækker intranettet ud i den øvrige del af den kommunale organisation, dvs. institutioner m.m. I mange kommuner drejer det sig om brede dele af organisationen. Blandt de hyppigst omfattede kommunale enheder er ældreinstitutioner og skoler, som er dækket af intranettet i 3 ud af 4 tilfælde jf. figur 6. Tæt efter ligger biblioteker samt daginstitutioner, som er omfattet i næsten 7 ud af 10 tilfælde. Vejvæsen og hjemmearbejdspladser er omfattet ca. 6 ud af 10 gange. Kommunale institutioner m.m. som er dækket af intranettet Ældreinstitutioner m.m. Skoler Biblioteker Daginstitutioner Vejvæsen Hjemmearbejdspladser Forsyningsvirksomheder 51 Kommunalbestyrelse Lokale servicecentre Pct. af kommuner med intranet Hver anden kommunalbestyrelse har adgang til intranettet Forsyningsvirksomheder og kommunalbestyrelsen er omfattet i ca. hver anden kommune med intranet. Lokale servicecentre ser umiddelbart ud til at ligge lavest med en andel på 47 pct. Det kan dog hænge sammen med, at ikke alle kommuner har sådanne centre. Dækningsgraden mht. intranet kan derfor tænkes at være en hel del højere blandt kommuner med lokale servicecentre. 9 Kommunerne er administrativt inddelt i et antal forvaltningsgrene, som kan variere - fx økonomi, teknik&miljø o.s.v.

8 8 2002:1 Personalepolitik er topscorer på intranet Figur 7 Det typiske indhold på de kommunale intranet er personalepolitik (82 pct.) samt administrative retningslinier (76 pct.), jf. figur 7. Indhold på kommunale intranet Personalepolitik 82 Administrative retningslinier 76 Mødekalender Sammensætning af administrative udvalg Intern uddannelse Budget/regnskaber Lovgivning Takster/priser Elektroniske diskussionsgrupper 26 Lister over modtaget post Pct. af kommuner med intranet Hver fjerde kommune udnytter intranettet til elektroniske diskussionsgrupper It-support via intranet Mødekalender og sammensætning af administrative udvalg findes på næsten hver andet intranet. Ca. 4 ud af 10 intranet indeholder oplysninger om intern uddannelse, budget/regnskaber samt lovgivning. 36 pct. informerer om takster og priser og lidt over en fjerdedel har elektroniske diskussionsgrupper - fx i form af såkaldte erfagrupper, hvor viden kan udveksles i grupper sammensat på tværs af organisationen. Nogle af de førnævnte områder kan være dækket ind af kommunens hjemmeside, hvorfor nogle kommuner har valgt ikke at medtage indholdet på intranettet. Blandt øvrige områder kommunerne nævner er brugervejledninger, ledige stillinger, mødereferater, blanketter, sammensætning af arbejdsgrupper, status på projekter, personaleforening, it-spørgsmål/helpdesk samt kommunal statistik. 4. Andre it-systemer 84 pct. af kommunerne bruger GIS Elektronisk journal hos 6 ud af 10 kommuner Elektronisk journalisering er udgangspunktet for elektronisk dokumenthåndtering En del af den kommunale it-anvendelse er ikke direkte rettet mod borgerne og vedrører i højere grad den interne administration og styring. Blandt disse systemer ligger GIS 10 i toppen, hvad angår udbredelse, idet 84 pct. af kommunerne anvender dette jf. figur 8. Elektronisk journalisering af papirdokumenter anvendes af næsten 6 ud af 10 kommuner. Systemer til elektronisk dokumenthåndtering - dvs. registrering og lagring af scannede eller egenproducerede dokumenter - findes hos lidt færre, nemlig 4 ud af 10 kommuner. Elektronisk journalisering er den mest grundlæggende af de to anvendelser. Ca. 2 ud af 3 kommuner med elektronisk journal har også elektronisk dokumenthåndtering. Omvendt har så godt som alle med elektronisk dokumenthåndtering også en elektronisk journal. Der er typisk tale om brug af it-systemer, der integrerer disse to funktioner i samme applikation. 10 Geografisk Informations System, dvs. til visning af temakort m.m. på baggrund af administrative oplysninger.

9 2002:1 9 Figur 8 Andre it-systemer GIS 84 Elektronisk journalisering 57 Integreret omsorgssystem 45 Elektronisk dokumenthåndtering 42 EDI fra/til myndigheder og virksomheder Pct. af kommuner 45 pct. har integreret omsorgssystem Lidt under halvdelen af kommunerne - 45 pct. - har et integreret omsorgssystem (dvs. minimum med besøgsplanlægning samt oversigt over tildelte ydelser til borgeren). Lidt over hver tiende kommune - 13 pct. - sender EDI-meddelelser til/fra andre myndigheder eller virksomheders it-systemer. Ved EDI forstås forsendelse af strukturede data i særlige formater (EDIFACT eller XML). Som eksempel kan nævnes fakturaer fra kommunens telefonselskab eller andre faste leverandører. 5. Udgifter til it 5.1 It-udgifter 2001 Typiske it-udgifter på kr. pr. indbygger Figur 9 Kommunernes budgetterede it-udgifter lå i 4 ud af 10 kommuner på mellem 400 og 600 kr. pr. indbygger (se figur 9). Der er dog stor spredning i udgiftsniveauet, idet knapt 1 ud af 4 kommuner havde it-udgifter under 400 kr. pr. indbygger, og ca. hver 5. kommune brugte mindst 600 kr. pr. indbygger. Endelig var hver femte kommune var ikke i stand til at opgøre de samlede it-udgifter. It-udgifter pr. indbygger. Budget Pct. af kommuner Ved ikke Under 400 kr kr kr.

10 :1 Kommunerne brugte typisk 500 kr. pr. indbygger hos itleverandører Moderat stigning i itudgifter fra Interne it-udgifter ikke medregnet Stor spredning i it-udgifter It-service er den største udgiftspost Figur 10 Kommunernes budgetterede it-udgifter pr. indbygger fordeler sig i 2001 omkring 500 kr. som midtpunkt. Medianen var således 501 kr., dvs. den værdi som den halvdelen af kommunerne ligger hhv. over og under. Målt som et gennemsnit af kommunerne udgjorde it-udgifterne stort set det samme, nemlig 495 kr. pr. indbygger. Stigningen i it-udgifterne fra regnskab 2000 til budget 2001 udgjorde 5 pct. målt som forskellen mellem de to års median-værdier. Undersøgelsens it-udgifter udgøres af kommunens udgifter til eksterne it-leverandører fordelt på fire områder: Hardware, software, it-service samt kommunikation 11. Interne it-udgifter i form af løn til kommunens ansatte, lokaler m.m. er ikke medtaget i undersøgelsen, da de i praksis ikke kan skilles fra de øvrige kommunale udgifter. Pga. den store spredning i it-udgifterne, skal tallene udelukkende ses som en rettesnor for det typiske udgiftsniveau. Forskellene skyldes for det første de naturlige udsving fra år til år, der er en følge af investeringer og nyanskaffelser. For det andet baserer tallene sig på kvalificerede skøn, da de præcise it-udgifter ikke optræder som poster i den officielle kontoplan. Ser man på it-udgifternes fordeling på områder, dominerer it-service med 64 pct. af de samlede udgifter (se figur 10). Dernæst kommer hardware med 20 pct., kommunikation med 9 pct. og software med 8 pct. Denne fordeling mellem områderne er uforandret i forhold til regnskab Når it-service har så stor en andel, kan det skyldes it-leverancer, hvor køb af it-service inkluderer fx brug af software samt hardware i pakkeløsninger. Typisk fordeling af it-udgifterne på områder. Budget 2001 Kommunikation 9 pct. Hardware 20 pct. Software 8 pct. It-service 64 pct. Køb af hardware og software skaber udsving i det enkelte regnskabsår Figur 10 viser den fordeling mellem udgiftsområder, som man typisk vil finde i en dansk kommune. Den anvendte opgørelsesmetode 12 nedtoner dog i nogen grad betydningen af de ekstraordinære stigninger i den enkelte kommunes udgifter til hardware og software, afholdt i året for anskaffelsen. Det fremgår, hvis man alternativt opgør fordelingen ud fra forholdet mellem de gennemsnitlige udgifter pr. indbygger. Udregnet på denne måde stiger disse to områders andel af it-udgifterne, og den samlede fordeling bliver, med nogen usikkerhed: Hardware 23 pct., software 15 pct., it-service 52 pct. og kommunikation 10 pct. Udgifter til it-service udgør dog stadig over halvdelen af de kommunale it-udgifter. 11 Hardware: Udgifter vedr. computere og tilhørende udstyr, netværkskomponenter samt telefonanlæg (køb, leje eller leasing - installering og vedligeholdelse). Software: Køb/leje/afgifter til forbrug eller udvikling af software. It-service: Databehandling, køb af ekstern datakraft, adgang til data. Service- og konsulentydelser herunder køb af medarbejderuddannelse samt hot-line. Kommunikation: Forbrugs- og andre afgifter for adgang til eksterne net (inkl. al telefoni) 12 Fordelingen baserer sig på det indbyrdes forhold mellem medianerne for de fire områder (n=171).

11 2002: Forventninger til it-udgifter 2002 Forventning om stigende it-udgifter på alle områder i 2002 Figur 11 Kommunernes forventninger til it-udgifternes udvikling i 2001 varierer noget, men peger typisk i opadgående retning. På alle 4 områder forventer ca. halvdelen af kommunerne uforandrede udgifter eller moderate stigninger, dvs. i intervallet 0-4 pct. (se figur 11). Omkring 4 ud af 10 kommuner forventer stigninger på mindst 5 pct., og hver tiende kommune forventer et direkte fald i udgifterne. Forventet ændring i it-udgifterne fra i pct. - fordelt på udgiftsområder 60 Pct. af kommuner Hardware Software It-service Kommunikation Fald 0-4 pct. stigning 5+ pct. stigning Anm. Ca. 1/3 af kommunerne kunne ikke opgive den forventede ændring. Disse er ikke medregnet i tallene. Nogle flere forventer fald i udgifter til kommunikation Største udgiftsstigninger på software-området Samlede kommunale itudgifter skal vægtes med kommunernes størrelse Der er en vis forskel mellem områderne. Kommunikation skiller sig tydeligst ud i forhold til de øvrige områder, da en større andel af kommunerne, 16 pct., forventer et direkte fald i udgifterne. En medvirkende årsag kan være realiserede besparelser som følge af kommunernes investeringer i egne telefonnet o.l. Et andet udtryk for niveauet for den typiske kommunes forventninger på et givent udgiftsområde er medianen. For software er medianen 4 pct. - dvs. hver anden kommune forventer en stigning i hardwareudgifter på 4 pct. eller mere. Lidt lavere ligger it-service med 2,5 pct. og hardware med 2 pct. Kommunikationsudgifterne ligger lavest da medianen i udgiftsstigningerne er 0 pct. Selv om der er flere, der forventer stigning end fald i kommunikationsudgifterne, er der en forholdvis stor koncentration af kommuner, der forventer uforandrede udgifter på dette område. En procentuel stigning i udgifter til it-service vejer dog tungere i de samlede udgifter, pga. den store andel af det samlede it-budget (jf. figur 10). Den samlede udgiftsstigning i landets kommuner som helhed afhænger endvidere i høj grad af de store kommuners it-budgetter. En sådan vægtning er ikke foretaget i undersøgelsen. 5.3 Brug af eksterne leverandører Brugersupport, it-drift og strategi løses overvejende internt Hvorvidt kommunerne selv løser it-funktioner internt eller køber ydelsen varierer mellem de forskellige it-funktioner. Visse områder løses hovedsaligt af kommunerne selv. Det drejer sig om brugersupport samt drift af pc-miljøer, der løses overvejende internt i 9 ud af 10 kommuner (se figur 12). Udvikling af it-strategi løses overvejende internt i 8 ud af 10 kommuner, og en tilsvarende andel gør sig gældende mht. drift af kommunens servere.

12 :1 Figur 12 Intern eller ekstern varetagelse af it-funktioner Support af brugere Drift af pc-miljøer Udvikling af it-strategi Drift af kommunens servere Projektledelse i forb. m. it-anskaffelser It-uddannelse af brugere Programmering/design af internet-løsninger Anden systemudvikling Pct. af kommuner Overvejende eksternt Eksternt/internt Overvejende internt Ved ikke Eksterne konsulenter inddrages ved it-anskaffelse Internet-løsninger købes overvejende hos leverandører Tabel 2 Anderledes forholder det sig mht. projektledelse i forbindelse med it-anskaffelser, hvor ca. halvdelen af kommunerne overvejende selv varetager opgaven, 29 pct. har funktionen fordelt nogenlunde ligeligt eksternt/internt, og 16 pct. køber overvejende projektledelsen eksternt. Endnu flere køber it-uddannelse af brugere: 22 pct. får løst denne opgave overvejende eksternt og 33 pct. nogenlunde ligeligt fordelt. Programmering og design af internet-løsninger løses overvejende eksternt i 42 pct. af kommunerne, eksternt/internt i 20 pct. og overvejende internt i 33 pct. af kommunerne. Anden systemudvikling varetages overvejende eksternt i 64 pct. af kommunerne. Intern eller ekstern varetagelse af it-funktioner It-funktion Udelukkende Overvejende eksterne eksterne leverandører leverandører Nogenlunde Overvejende ligeligt interne fordelt medarbejdere pct. Udelukkende interne medarbejdere Ved ikke Indeks, ekstern lev. 1 Indeks Support af brugere ,4 Drift af pc-miljøer ,4 Udvikling af it-strategi ,8 Drift af kommunens servere ,8 Projektledelse i forbindelse med it-anskaffelser ,4 It-uddannelse af brugere ,6 Programmering/design af internet-løsninger ,0 Anden systemudvikling ,5 1 Indekset viser omfanget af brugen af eksterne leverandører på en skala fra 5-1, hvor 'Udelukkende eksterne' er tildelt værdien 5, 'Overvejende eksterne' 4 osv. ned til 'Udelukkende internt' med værdien Strategi og samarbejde 8 ud af 10 kommuner har en it-strategi 80 pct. af kommunerne har en it-strategi, dvs. en officiel, skriftlig plan indeholdende målsætninger og retningslinier for kommunens anskaffelse eller brug af it. Udbredelsen er størst i de store kommuner med mindst indbyggere, hvor 92 pct. havde en it-strategi (se figur 13).

13 2002:1 13 Figur 13 Kommuner med it-strategi, fordelt efter antal indbyggere Pct. af kommuner Alle kommuner Infrastruktur og sikkerhed oftest med i it-strategien Figur 14 De kommuner, der havde it-strategi blev spurgt, hvilke områder strategien omfatter. Hos langt de fleste af disse, 86 pct., er it-infrastruktur en del af strategien, jf. figur 14. I næsten lige så mange kommuner med it-strategi er it-sikkerhedspolitik omfattet. It-strategiens indhold It-infrastruktur 86 It-sikkerhedspolitik 79 Retningslinier for henvendelser modtaget via e-post 65 Borgerservice via internet 65 Elektronisk indkøb Pct. af kommuner med IT-strategi Hver anden kommune har it-strategi for borgerservice via internet Under hver 4. kommune har officiel strategi for elektronisk handel Hver femte kommune samarbejder om applikationer Hver tiende kommune samarbejder om indkøb af infrastruktur Omtrent 2 ud af 3 it-strategier indeholder retningslinier for borgerhenvendelser modtaget via e-post, og et tilsvarende antal strategier omfatter borgerservice via internet. Det svarer til omtrent halvdelen af alle kommuner. En noget mindre andel, 28 pct., har en strategi for elektronisk indkøb. Set i forhold til alle kommuner er det således under hver fjerde, der har en officiel politik for elektronisk handel tilknyttet en it-strategi. En del kommuner har etableret samarbejde med andre kommuner på mht. forskellige it-opgaver. Mest udbredt er samarbejdet inden for udvikling eller anskaffelse af applikationer, hvor hver femte kommune har et samarbejde med andre kommuner, jf. figur 15. På området hjemmeside og internet-portaler samarbejder ca. 14 pct. Omkring hver tiende kommune samarbejder med andre kommuner mht. indkøb af itinfrastruktur mv., og ca. samme andel samarbejder mht. drift, vedligeholdelse og anvendelse samt på køb af varer og tjenesteydelser via internet.

14 :1 Figur 15 It-samarbejde mellem kommuner Udvikling eller anskaffelse af applikationer 20 Hjemmeside/portals-fællesskab 14 Indkøb af it-infrastruktur mv. 11 Drift, vedligeholdelse og anvendelse af it 11 Køb af varer og tjenesteydelser via internet Pct. af kommuner Hver tredje kommune har it-samarbejde med andre kommuner Samarbejde i vækst - især mht. it-drift mv. samt internet-køb Sammenfald mellem strategi og samarbejde om internet-køb Ca. hver tredje kommune, 35 pct., har et samarbejde på mindst ét af de områder, der er nævnt i det foregående. Hyppigheden er lidt mindre i de mindste kommuner med under indbyggere, hvor 30 pct. har et it-samarbejde. For kommuner med indbyggere drejer det sig om 41 pct., og for kommuner med mindst indbyggere er det 38 pct, der indgår i et it-samarbejde. It-samarbejdet mellem kommunerne forventes på alle områder at stige en del i Det drejer sig i særlig grad om drift, vedligeholdelse og anvendelse af it samt køb af varer og tjenesteydelser via internet, hvor der på begge områder forventes en vækst på mere end 50 pct. i Mere end 4 ud af 10 kommuner, der samarbejder om køb via internet, har en it-strategi på området, hvilket er dobbelt så hyppigt som de kommuner, der ikke har et sådant samarbejde. 7. Barrierer for brug af it generelt Manglende integration mellem applikationer er den største it-barriere Fejl i modtaget software næstvigtigste barriere Den mest dominerende barriere for brug af it generelt er mangel på integration mellem applikationer. Næsten 4 ud af 10 kommuner anser dette for at være et stort problem (se figur 16). Den næstvigtigste barriere er fejl i modtaget software, som hver femte kommune ser som et stort problem. Herefter kommer barriererne it-udgifter højere end forventet (16 pct.), mangel på engagement i ledelse (15 pct.) og for hurtig introduktion af nye versioner af software (14 pct.). 13 På grund af det forholdsvis lille antal kommuner med it-samarbejde er der nogen usikkerhed på denne forventning. Ligeledes kan nogle kommuner med it-samarbejde i 2001 tænkes at indstille samarbejdet i 2002.

15 2002:1 15 Figur 16 Barrierer med stor betydning for brug af it generelt Mangel på integration mellem applikationer 38 Fejl i modtaget software 20 It-udgifter højere end forventet Mangel på engagement i ledelse For hurtig introduktion af nye versioner af software Manglende fleksibilitet hos it-leverandørerne Mangel på it-kvalificeret personale i kommunen Kommunen mangler opdateret it-strategi 8 Intern modstand blandt medarbejderne mod brug af it 7 Svært at rekruttere it-kvalificerede medarbejdere Pct. af kommuner Små kommuner har hyppigere problemer med at skaffe it-arbejdskraft Store kommuner har flest problemer med systemintegration Tabel 3 It-barriererne har forskellig betydning for hhv. store og små kommuner, jf. tabel 3. De små og mellemstore kommuner mener noget hyppigere, at det er et stort problem at rekruttere it-kvalificerede medarbejdere. Tilsvarende har man hyppigere mangel på IT-kvalificeret personale i de disse kommuner. De store kommuners problem er i langt højere grad mangel på integration mellem systemer. Mangel på fleksibilitet hos it-leverandører synes at være en større barriere hos de største kommuner med mindst indbyggere samt de mindste med under indbyggere, hvorimod dette problem synes mindre for de mellemstore kommuner med indbyggere. De mellemstore kommuner skiller sig samtidigt ud ved hyppigere at have problemer med at få opdateret it-strategien. Barrierer med stor betydning for elektronisk borgerbetjening I alt Antal indbyggere i kommunen Mangel på integration mellem applikationer Fejl/mangler i modtaget software IT udgifter højere end forventet Mangel på engagement i ledelse For hurtig introduktion af nye versioner af software Manglende fleksibilitet hos it-leverandørerne Mangel på it-kvalificeret personale i kommunen Kommunen mangler opdateret it-strategi Intern modstand blandt medarbejderne mod brug af it Svært at rekruttere it-kvalificerede medarbejdere pct. I gennemsnit har it-barriererne den samme betydning for såvel større som mindre kommuner. Andre it-barrierer er behandlet i afsnit 2.4, 'Barrierer for elektronisk borgerbetjening'.

16 :1 8. Om undersøgelsen Datagrundlag Repræsentativitet Tabel 4 Besvarelserne er indsamlet i september 2001 i en spørgeskemabaseret undersøgelse blandt alle landets 275 primærkommuner. 224 kommuner indgår i datagrundlaget, svarende til en besvarelsesprocent på 81 pct. Der er ingen mærkbare afvigelser fra den gennemsnitlige svarprocent hvad angår antal indbyggere i kommunerne jf. tabel 4. Således synes undersøgelsen at være repræsentativ i forhold til kommunernes størrelse. Svarprocent samt antal besvarelser fordelt på antal indbyggere Antal kommuner Antal besvarelser Svarprocent I alt Antal indbyggere Anm. Antal indbyggere samt kommuner pr. 1. januar Opregning Reference-periode Stor spredning i it-udgifter Besvarelser bygger på kvalificerede skøn Ingen opregning til samlede kommunale it-udgifter Der er ikke foretaget opregning af kommunernes brug af it. Resultaterne er alene baseret på undersøgelsens besvarelser. Hvor intet andet er nævnt er it-anvendelse i 2001 inklusive de kommuner, der forventede at indføre den pågældende teknologi m.m. efter selve undersøgelsestidspunktet september 2001, dvs. oktober-december Hvor årstallet ikke er angivet, refererer it-anvendelsen til undersøgelsestidspunktet, september Der er generelt stor spredning mellem kommunernes it-udgifter pr. indbygger. Først og fremmest er spredningen et reelt udtryk for niveau-forskelle i kommunernes køb af it-relaterede varer og tjenesteydelser. Dernæst kan den enkelte kommunes it-udgifter stige en del i de år, hvor teknologien anskaffes, i det omfang udgifterne ikke udjævnes over flere regnskabsår, fx via leasing. It-udgifter ikke en del af den officielle kontoplan, hvorfor der er et væsentligt element af skøn i besvarelserne. Eksempelvis kender ikke alle kommuner de decentrale itudgifter i institutioner mv. Afgrænsningen mellem udgiftsområder er tilsvarende præget af skøn, da det ikke altid er muligt at skelne entydigt mellem de fire områder: Hardware, software, it-service og kommunikation. Undersøgelsen søger at tegne et billede af de it-udgifter pr. indbygger, man typisk kan finde i en dansk kommune. Der er ikke foretaget vægtninger af kommunerne med henblik på opregning til de samlede kommunale it-udgifter. 171 besvarelser indgår i beregningsgrundlaget. Der er ikke fundet markante forskelle mellem store og små kommuners it-udgifter pr. indbygger. 9. Yderligere oplysninger Mere information Henvendelse Der er mulighed for, på servicebasis, at købe mere detaljerede oplysninger om kommunernes anvendelse af informationsteknologi. Martin Lundø, tlf ,

17 2002:1 17 Serviceerhverv Publicering Danmarks Statistik offentliggør oplysninger om Serviceerhverv i publikationer, databanker og som serviceopgaver. Publikationer Statistiske Efterretninger 1. Emneorienterede Statistiske Efterretninger er den centrale publikationsserie, idet der i denne serie udsendes endelige og foreløbige resultater fra alle tilbagevendende tællinger. Der bringes desuden aperiodiske tællingsresultater. I emnegruppen Serviceerhverv offentliggøres følgende artikler: Danske kommuners brug af IT Danske virksomheders brug af IT Detailomsætningsindeks Familiernes IT-anvendelse (fra og med juni 2001) Ferie- og forretningsrejser med overnatning Fritidssejlerturisme Konjunkturbarometer for serviceerhverv (fra og med maj 2000) Overnatninger på campingpladser Overnatninger på hoteller Overnatninger på vandrerhjem Produktstatistik for serviceerhvervene Rejsevalutaindtægter og -udgifter Statistik over feriehusudlejning Abonnement på Statistiske Efterretninger tegnes gennem Danmarks Statistik. Abonnementsservice Abonnementsordning med levering af månedsvise særopgørelser af overnatninger mv. på hoteller og campingpladser. Abonnementstabellerne vil være mere detaljerede end de tabeller der bringes i Statistiske Efterretninger. Abonnement tegnes gennem Danmarks Statistik. Statistikservice Statistikservice er etableret for at kunne tilbyde abonnement på specielt detaljerede eller særlige sammenstillinger af statistiske oplysninger. Publikationerne i denne serie bringer som hovedregel lange tidsrækker og/eller en opdeling på brancher eller regioner, der går ud over niveauet i Statistiske Efterretninger. Abonnement på Statistikservice tegnes gennem Danmarks Statistik. Nyt fra Danmarks Statistik 2. Tværgående Nyt fra Danmarks Statistik bringer i kort form den løbende information om nye tal fra vores statistikker. Resultaterne publiceres som hovedregel senere i en mere uddybet form i Statistiske Efterretninger og i de øvrige publikationer. Publikationen udkommer med ca. 525 numre om året. Nyt fra Danmarks Statistik på papir og via e-post kan fås i abonnement. Det kan tillige hentes gratis på Abonnement på Nyt fra Danmarks Statistik tegnes gennem Danmarks Statistiks publikationssalg, tlf

18 :1 Konjunkturstatistik Konjunkturstatistik udkommer hver måned og præsenterer i tabelform hovedtallene fra de væsentligste korttidsstatistikker. Hver tredje måned indeholder publikationen et tekstafsnit, der belyser den seneste konjunkturudvikling. Konjunkturstatistik kan mod betaling hentes via Internettet ca. 10 dage før den trykte udgave. Inden for emnet Serviceerhverv offentliggøres følgende tabel: Indeks for detailomsætningen Konjunkturbarometer for serviceerhverv Abonnement på Konjunkturstatistik tegnes gennem Danmarks Statistiks publikationssalg. Statistisk Tiårsoversigt Statistisk Tiårsoversigt bringer sammenlignelige årsopgørelser, der er relevante til belysning af det danske samfund. Opgørelserne vedrører den senest afsluttede tiårsperiode og viser derfor både udvikling og strukturændringer. Tiårsoversigten er tilrettelagt på en måde, der gør den velegnet til undervisningsbrug. Statistisk Tiårsoversigt udkommer tillige i en identisk engelsk udgave, Statistical tenyear review. Statistisk Tiårsoversigt udkommer hvert år i august og kan købes i Danmarks Statistik eller i boghandelen. Statistisk Årbog Statistisk Årbog giver et samlet overblik over den officielle statistikproduktion. I Statistisk Årbog bringes uddrag af resultaterne fra hovedparten af Danmarks Statistiks undersøgelser. Endvidere bringes der materiale fra andre statistikproducenter om forhold, som Danmarks Statistik ikke har materiale om. Som noget nyt kan Statistisk Årbog hentes gratis på i både en dansk og en engelsk udgave. Statistisk Årbog udkommer hvert år i november og kan købes i Danmarks Statistik eller i boghandelen. Databanker Danmarks Statistikbank Danmarks Statistikbank, er den store databank på Internettet, som efterhånden udbygges til at indeholde hele Danmarks Statistiks offentligt tilgængelige statistik. Den 1. januar 2001 blev Statistikbanken stillet gratis til rådighed, og alle kan downloade tal fra Statistikbanken til egen pc i tekst-format, Excel, som HTML-fil eller i PC-AXIS-formatet. Statistikkerne er placeret inden for de samme emnegrupper som i øvrigt anvendes i Danmarks Statistik (Miljø og energi, Befolkning og valg, Uddannelse og kultur, Udenrigshandel, Offentlige finanser osv.). Statistikkerne kan desuden findes frem ved direkte søgning på tekst eller tabelreference. PC-AXIS PC-AXIS-programmet, der er velegnet til behandling af statistiske data, er gratis. Det kan downloades fra Danmarks Statistiks hjemmeside, eller fås tilsendt på en cd-rom.

19 2002:1 19 Formidlingscenter Databanker Sejrøgade 11, 2100 København Ø Tlf , fax , e-post Danmarks Statistiks servicevirksomhed Statistik tilpasset Deres behov Danmarks Statistik indsamler, bearbejder og offentliggør et omfattende datamateriale om danske samfundsforhold. Dette materiale giver mulighed for andre fordelinger og sammensætninger end det der publiceres. Det kan fx være statistikker på tværs af de offentliggjorte statistikemner, statistik på et specifikt geografisk område eller detaljerede erhvervsoplysninger - kun fantasien sætter grænser. Vi kan fx tilbyde følgende bearbejdning af statistikken efter brugerens ønske statistik fremstillet ved kombination af forskellige registre statistiske profiler af fx egne kunder oprydning i kundedatabaser (kun erhvervskunder) Få et tilbud Mange emner Har De behov for at få løst en bestemt statistisk opgave, kan De få et tilbud fra Danmarks Statistik, som bl.a. omfatter leveringstid og pris. Opgaven kan leveres på papir, cd-rom eller diskette afhængig af ønske og opgavens art. Vi kan levere data i langt de fleste gængse filformater. Derudover kan vi også levere data i standard PXformat, som gør det muligt at benytte databehandlingsprogrammet PC-AXIS. I PC- AXIS kan man arbejde videre med statistikken - fx lave nye beregninger, sammensætte nye tabeller og overføre data til andre regnearksprogrammer. PC-AXIS leveres gratis sammen med statistikken. Danmarks Statistik har en række mere eller mindre standardiserede servicesystemer som dækker en lang række emner og statistikområder såsom: Udenrigshandel Befolkningsprognoser Markedsstatistik Bilstatistik Interviewundersøgelser Offentlige budgetter Nøgletal på postnumre Nordisk statistik Erhvervsstatistik - fx beskæftigelse, regnskaber og omsætning Bibliotekets servicetilbud på dansk, udenlandsk og international statistik KÅS - statistik på delområder af kommuner Information Henvendelse Hvis De ønsker flere oplysninger om bestemte emner kan De ringe til Danmarks Statistik. Det er muligt at få tilsendt brochurer og prislister på de fleste af de ovennævnte serviceydelser og emner. Danmarks Statistik Tlf Sejrøgade 11 Fax København Ø E-post Forskerservice Danmarks Statistik har oprettet særlige ordninger for forskere, der ønsker at anvende Danmarks Statistiks data til forskningsprojekter. Henvendelse herom til: Forskningsservice Tlf eller , e-post

20 :1 Salg af publikationer Salg af Danmarks Statistiks publikationer sker fra Biblioteket, Sankt Kjelds Plads 11. Danmarks Statistiks publikationer kan også bestilles skriftligt eller telefonisk fra publikationssalg, tlf , fax , e-post Publikationerne kan endvidere købes gennem boghandlerne. Bibliotek og Information Danmarks Statistiks Bibliotek og Information er hovedfagbibliotek for beskrivende statistik. Biblioteket rummer landets største samling af dansk og udenlandsk statistik. Bibliotek og Information er offentligt tilgængeligt og tilbyder gratis udlån til private, institutioner og virksomheder. Udlån kan også ske gennem lokale folkebiblioteker. Bibliotekets informationsservice hjælper med at finde statistik fra alverdens lande og internationale organisationer. Biblioteket er endvidere officiel Eurostat Datashop og tilbyder statistik fra Eurostat publikationer og databanker. Biblioteket har løbende overvågning af udenlandske statistikker. Som abonnent på denne service får man tilsendt aktuelle tal, så snart de bliver offentliggjort. Priser oplyses ved henvendelse til Bibliotek og Information. Danmarks Statistiks Bibliotek og Information Besøgsadresse: Sankt Kjelds Plads 11 Postadresse: Sejrøgade 11, 2100 København Ø Tlf Fax e-post Åbningstider: Mandag-onsdag kl Torsdag kl Fredag kl Danmarks Statistik 2002 Enhver form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af Statistiske Efterretninger uden skriftlig samtykke fra Danmarks Statistik er forbudt efter gældende lov om ophavsret. Undtaget herfra er citatretten, der giver ret til at citere, med angivelse af publikationen og Danmarks Statistik som kilde, i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet.

4. Den offentlige sektors brug af it

4. Den offentlige sektors brug af it Den offentlige sektors brug af it 39 4. Den offentlige sektors brug af it Figur 4.1 Digitale serviceydelser til borgere og virksomheder 1 8 6 Pct. af myndigheder 87 88 9 94 94 Downloade blanketter digitalt

Læs mere

Befolkningen og virksomhedernes brug af offentlige digitale ydelser

Befolkningen og virksomhedernes brug af offentlige digitale ydelser Figur 5.1 Befolkningen og virksomhedernes brug af offentlige digitale ydelser 7 6 5 3 2 61 53 35 29 37 38 Informationssøgning Downloade blanketter Indsende webformularer Elektronisk selvbetjening Informationssøgning

Læs mere

SERVICEERHVERV. 2002:18 4. april 2002. Familiernes brug af internet 2001. 1. Indledning

SERVICEERHVERV. 2002:18 4. april 2002. Familiernes brug af internet 2001. 1. Indledning SERVICEERHVERV 2002:18 4. april 2002 Familiernes brug af internet 2001 Næsten ¾ har adgang til internettet fra enten hjem eller arbejdsplads. Internetadgang er mest udbredt hos studerende (96 ) og funktionærer

Læs mere

Nøgletal om informationssamfundet Danmark Internationale tal

Nøgletal om informationssamfundet Danmark Internationale tal Nøgletal om informationssamfundet Danmark 2007 Internationale tal Nøgletal om informationssamfundet Danmark - 2007 Internationale tal Udgivet af: Danmarks Statistik Ministeriet for Videnskab Teknologi

Læs mere

Vejviser. i statistikken Guide to the statistics

Vejviser. i statistikken Guide to the statistics Vejviser i statistikken 2001 Guide to the statistics Vejviser i statistikken 2001 Udgivet af Danmarks Statistik November 2001 ISBN 87-501-1224-4 ISSN 0109-8314 ISBN 87-501-1225-2 (Internet udgaven) ISSN

Læs mere

5. Den offentlige sektors brug af it

5. Den offentlige sektors brug af it Den offentlige sektors brug af it 71 5. Den offentlige sektors brug af it 5.1 Introduktion Nyt statistikområde Anvendte kilder Behovet for tal om den offentlige sektors brug af it er fremstået i takt med

Læs mere

Statistisk Årbog Statistical Yearbook

Statistisk Årbog Statistical Yearbook Statistisk Årbog 2000 Statistical Yearbook Statistisk Årbog 2000 Udgivet af Danmarks Statistik November 2000 104. årgang ISBN 87-501-1125-6 ISSN 0070-3567 Redaktion Figurer Stikord Cand. polit. Ulla Agerskov

Læs mere

Digitalisering af danske virksomheder

Digitalisering af danske virksomheder Digitalisering af danske virksomheder Indholdsfortegnelse Digitalisering af danske virksomheder. 3 Digitalisering en vej til øget vækst og produktivitet 4 Større virksomheder ser mere potentiale i digitalisering

Læs mere

Danske virksomheders brug af it 2006

Danske virksomheders brug af it 2006 Bedes indsendt til Danmarks Statistik senest CVR-nr. Danske virksomheders brug af it 2006 Spørgsmålene skal besvares ud fra virksomhedens it-anvendelse i januar 2006, hvis intet andet fremgår. Generel

Læs mere

Statistisk Årbog Statistical Yearbook

Statistisk Årbog Statistical Yearbook Statistisk Årbog 2003 Statistical Yearbook Statistisk Årbog 2003 Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2003 107. årgang ISBN 87-501-1271-6 ISSN 0070-3567 ISBN 87-501-1344-5 (Internet udgave) ISSN 1601-104x

Læs mere

4. Virksomhedernes brug af it

4. Virksomhedernes brug af it Virksomhedernes brug af it 53 4. Virksomhedernes brug af it 4.1 Introduktion Virksomhederne er en afgørende drivkraft bag informationssamfundet Kapitlets indhold Figur 4.1 It-anvendelse har stor betydning

Læs mere

5. Den offentlige sektors brug af it

5. Den offentlige sektors brug af it Den offentlige sektors brug af it 73 5. Den offentlige sektors brug af it 5.1 Introduktion Om statistikområdet Anvendte kilder Den offentlige sektors it-anvendelse er på dagsordenen i mange sammenhænge.

Læs mere

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2015 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen April 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Statistik til kommunal planlægning. Århus den 20. september 2012

Statistik til kommunal planlægning. Århus den 20. september 2012 Statistik til kommunal planlægning Århus den 20. september 2012 Program 10.00-10.05 Velkomst og præsentation af programmet 10.05-10.45 Introduktion og adgang til data 10.45-11.00 Pause (kaffe, te og vand)

Læs mere

Brugerservice. Årsværkene og deres forventede finansiering i 2004

Brugerservice. Årsværkene og deres forventede finansiering i 2004 Brugerservice omfatter administrative og tekniske tværgående funktioner: Administration, It samt Information og Service. Brugerservice varetager således administrative opgaver for både interne og eksterne

Læs mere

OM STATISTIKBANKEN. 2004:2 December Om Statistikbanken nr. 2. Indhold i nr. 2:

OM STATISTIKBANKEN. 2004:2 December Om Statistikbanken nr. 2. Indhold i nr. 2: OM STATISTIKBANKEN 2004:2 December 2004 Om Statistikbanken nr. 2 Indhold i nr. 2: Lej en Statistikbank Læs om de nye muligheder for at oprette din egen databank. Brugerundersøgelse af Statistikbanken Her

Læs mere

Statistisk Årbog Statistical Yearbook

Statistisk Årbog Statistical Yearbook Statistisk Årbog 2002 Statistical Yearbook Statistisk Årbog 2002 Udgivet af Danmarks Statistik November 2002 106. årgang ISBN 87-501-1270-8 ISSN 0070-3567 ISBN 87-501-1317-8 (Internet udgave) ISSN 1601-104x

Læs mere

12. Oversigt over tabeller og figurer i publikationen

12. Oversigt over tabeller og figurer i publikationen Tabel- og figuroversigt 205 12. Oversigt over tabeller og figurer i publikationen 1. Indledning Figur 1.1 Den indholdsmæssige ramme for statistik om informationssamfundet 2. It-infrastruktur Tabel 2.1

Læs mere

Danske virksomheders brug af it 2001. Virksomhedernes brug af it. 2001. Procent af alle virksomheder. Internetadgang

Danske virksomheders brug af it 2001. Virksomhedernes brug af it. 2001. Procent af alle virksomheder. Internetadgang SERVICEERHVERV 02:16 27. marts 02 Danske virksomheders brug af it 01 Adgangen til internet har nået et nyt højdepunkt i 01 med 9 ud af 10 virksomheder mod 8 ud af 10 i 00. Tilsvarende har 6 ud af 10 egen

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet Ældres anvendelse af internet Størstedelen af den voksne befolkning anvender internettet enten dagligt eller flere gange om ugen. Anvendelsen af internet er også udbredt blandt de 65+årige om end i mindre

Læs mere

Danske Advokaters konjunkturbarometer nr

Danske Advokaters konjunkturbarometer nr Danske Advokaters konjunkturbarometer nr. 1 2017 Om konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer.

Læs mere

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013 Sammenfatning Færre flypassagerer Flere overnattende gæster Flere overnatninger Figur 1. Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober

Læs mere

Notat. Omstilling til edag - handlingsplan. Projektets formål og succeskriterier. edag arbejdsgruppen. IT-Kontoret. edag i Aalborg Kommune

Notat. Omstilling til edag - handlingsplan. Projektets formål og succeskriterier. edag arbejdsgruppen. IT-Kontoret. edag i Aalborg Kommune Notat Til: edag arbejdsgruppen Kopi til: Fra: IT- Dato: 28.04.2003 Vedr.: edag i Aalborg Kommune Mandag d. 1. september 2003 er fastsat som edag for alle offentlige myndigheder. edag er aftalt mellem regeringen,

Læs mere

Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer

Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer Konjunktur 2002:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer Indledning I denne publikation redegøres for den seneste udvikling i udvalgte indikatorer for den økonomiske udvikling i Grønland. Formålet

Læs mere

SERVICEERHVERV. 2003:66 25. november 2003. Befolkningens brug af internet 2. halvår 2003. 1. Indledning

SERVICEERHVERV. 2003:66 25. november 2003. Befolkningens brug af internet 2. halvår 2003. 1. Indledning SERVICEERHVERV 2003:66 25. november 2003 Befolkningens brug af internet 2. halvår 2003 Stadigt flere har adgang til internet. I 2. halvår 2003 er der 81 pct. af befolkningen som har adgang til internettet

Læs mere

SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2008:22 11. september 2008. Befolkningens it-færdigheder 2007. 1. Indledning

SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2008:22 11. september 2008. Befolkningens it-færdigheder 2007. 1. Indledning STATISTISKE EFTERRETNINGER SERVICEERHVERV 8:22. september 8 Befolkningens it-færdigheder 7 Resumé: It-anvendelse falder med alderen, men med stor forskel på konkrete it-anvendelser. Fx er de yngste aldersgrupper

Læs mere

Markant e-handelsvækst i 1. kvartal

Markant e-handelsvækst i 1. kvartal 1. KVARTAL APRIL 2015 Markant e-handelsvækst i 1. kvartal AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, MA, CAND.SCIENT.POL OG POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND. SCIENT. POL. E-handlen tegner igen i 2015

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 August 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Samlede konklusioner - Medlemmer af Lif og

Læs mere

It-strategi for Danmarks Statistik. Torben Søborg, tus@dst.dk

It-strategi for Danmarks Statistik. Torben Søborg, tus@dst.dk It-strategi for Danmarks Statistik Torben Søborg, tus@dst.dk Agenda Danmarks Statistik en kort intro Forretningsmæssige mål og it-strategi Interessenters krav og forventninger Administrative byrder skal

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

Om Grakoms konjunkturbarometer Grakoms konjunkturbarometer viser de seneste tendenser og udviklingen for den grafiske branche på den korte bane.

Om Grakoms konjunkturbarometer Grakoms konjunkturbarometer viser de seneste tendenser og udviklingen for den grafiske branche på den korte bane. Om Grakoms konjunkturbarometer Grakoms konjunkturbarometer viser de seneste tendenser og udviklingen for den grafiske branche på den korte bane. Konjunkturbarometeret indeholder følgende: Konjunkturindikator

Læs mere

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...

Læs mere

SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2008:10 27. februar 2008. Den offentlige sektors brug af it 2007. 1. Indledning

SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2008:10 27. februar 2008. Den offentlige sektors brug af it 2007. 1. Indledning STATISTISKE EFTERRETNINGER SERVICEERHVERV 2008:0 27. februar 2008 Den offentlige sektors brug af it 2007 Resumé: Markant stigning i myndighedernes elektroniske kommunikation med borgere. Udbredelsen af

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Ældres it-anvendelse - 2012

Ældres it-anvendelse - 2012 Ældres it-anvendelse - 2012 Andelen af folkepensionister, der aldrig har været på internettet falder langsomt. Antallet af danskere over 65, der aldrig har været på internettet, er nu under 400.000. Det

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2015 Hjemmehjælp til ældre - 2014 Ældre Sagen Juli 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2014

Status på udvalgte nøgletal maj 2014 Status på udvalgte nøgletal maj 214 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Der har været stor fokus på produktivitetsudviklingen i dansk erhvervsliv de seneste

Læs mere

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Levendefødte børn efter statsborgerskab i København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Levendefødte børn efter statsborgerskab i København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Levendefødte børn efter i København 1992-1998 Nr. 27. 1. september 2 Levendefødte efter Levendefødte børn opgjort efter moderens nationalitet. København

Læs mere

Statistisk Årbog Statistical Yearbook 2012

Statistisk Årbog Statistical Yearbook 2012 STATISTISK ÅRBOG 2012 Statistisk Årbog 2012 Statistical Yearbook 2012 Statistisk Årbog 2012 Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2012 116. årgang ISBN 978-87-501-2000-1 ISSN 0070-3567 ISBN 978-87-501-2001-8

Læs mere

SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2007:10 12. februar 2007. Den offentlige sektors brug af it 2006. 1. Indledning

SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2007:10 12. februar 2007. Den offentlige sektors brug af it 2006. 1. Indledning STATISTISKE EFTERRETNINGER SERVICEERHVERV 2007:0 2. februar 2007 Den offentlige sektors brug af it 2006 Resumé: Fortsat stigning i myndighedernes elektroniske kommunikation herunder digitale blanketter

Læs mere

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder September 2015 Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder Igen i år domineres topplaceringerne i Lokalt Erhvervsklima af fem midtjyske kommuner. De fem scorer markant over resten af landet på alle

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre Ældre Sagen Juli 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

2. Adgangsveje til internettet

2. Adgangsveje til internettet Adgang til internettet 11 2. Adgangsveje til internettet 2.1 Introduktion Informationssamfundets infrastruktur er en af de væsentligste forudsætninger for befolkningens og virksomhedernes muligheder for

Læs mere

På 20 år: flere leverer offentlig service

På 20 år: flere leverer offentlig service DI ANALYSE september 216 På 2 år: 11. flere leverer offentlig service Til næste år der kun råd til en meget lille eller slet ingen vækst i det offentlige forbrug. Dette vil sandsynligvis føre til færre

Læs mere

SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2010:7 30. juni 2010. It-udgifter 2008. Indledning

SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2010:7 30. juni 2010. It-udgifter 2008. Indledning STATISTISKE EFTERRETNINGER SERVICEERHVERV 2010:7 30. juni 2010 It-udgifter 2008 Resumé: Virksomheder med mindst ti ansatte brugte 46,7 mia. kr. på it-udgifter i 2008. Det svarer til gennemsnitligt 40.000

Læs mere

Kvalitetsdeklaration: Iværksætterdatabasen - Danmarks Statistik. Seneste opdatering. 08. maj Indholdsfortegnelse

Kvalitetsdeklaration: Iværksætterdatabasen - Danmarks Statistik. Seneste opdatering. 08. maj Indholdsfortegnelse Side 1 af 5 Iværksætterdatabasen 0 Administrative oplysninger om statistikproduktet 0.1 Navn Iværksætterdatabasen 0.2 Emnegruppe Tværgående produkter 0.3 Ansvarlig myndighed, kontor, person m.v. Erhvervslivets

Læs mere

8 Detailomsætningsindekset

8 Detailomsætningsindekset 85 8 Detailomsætningsindekset 8.1 Grundlæggende information om indekset 8.1.1 Navn Detailomsætningsindekset. Der offentliggøres indeks for udviklingen i detailhandlen i alt samt for de tre hovedgrupper

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Bilag 1 Vurdering af økonomiske konsekvenser af beslutningsforslag B 103 1. Indhold i beslutningsforslag B 103 Det overordnede

Læs mere

Et nærmere blik på botilbudsområdet

Et nærmere blik på botilbudsområdet Camilla Dalsgaard og Rasmus Dørken Et nærmere blik på botilbudsområdet Hovedresultater i to nye analyserapporter i KORAs undersøgelsesrække om botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende

Læs mere

Stigninger i det påbegyndte byggeri. Påbegyndt byggeri, estimeret og sæsonkorrigeret. Antal boliger / Tusinde kvm. 8.

Stigninger i det påbegyndte byggeri. Påbegyndt byggeri, estimeret og sæsonkorrigeret. Antal boliger / Tusinde kvm. 8. NYT FRA DANMARKS STATISTIK Byggevirksomheden. kvt. 0 Byggeri og boligforhold Nr. 5 0. maj 0 Stigninger i det påbegyndte byggeri Det samlede påbegyndte etageareal steg fra fjerde kvartal 0 til første kvartal

Læs mere

Befolkningens køb/bestilling af varer/tjenester via internettet i sidste måned

Befolkningens køb/bestilling af varer/tjenester via internettet i sidste måned Figur 8.1 Befolkningens køb/bestilling af varer/tjenester via internettet i sidste måned 2 18 16 14 12 1 8 6 4 2 Pct. 17 12 4 Anm. er ikke umiddelbart sammenlignelig med og. I er spurgt til hvor mange

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.1 2011

Kvartalsstatistik nr.1 2011 nr.1 2011 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning inklusiv en fremskrivning for resten af året. Ud over omsætningstallene

Læs mere

Vindmølleindustriens branchestatistik 2006

Vindmølleindustriens branchestatistik 2006 Vindmølleindustriens branchestatistik 2006 Opsummering af resultaterne 1. Kraftig vækst i omsætningen (36 pct.) 2. Kraftig vækst i eksporten (41 pct.) 3. Pæn vækst i beskæftigelsen (3 pct.) 4. Positive

Læs mere

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016 Finland Storbritannien EU-28 FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 216 31. maj 216 har et godt digitalt udgangspunkt har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk,

Læs mere

Indledning. På de følgende sider vises, primært i tegneserieform, lidt om mulighederne i PC-AXIS for Windows.

Indledning. På de følgende sider vises, primært i tegneserieform, lidt om mulighederne i PC-AXIS for Windows. Indledning PC-AXIS for Windows er et talbehandlingsprogram, der kan håndtere store mængder statistisk materiale. PC-AXIS giver mulighed for at arbejde videre med det statistiske materiale i egne programmer

Læs mere

Undersøgelser af Borgerservice

Undersøgelser af Borgerservice Undersøgelser af Borgerservice 5-6 Køge Kommune Benchmarkingrapport Køge Kommune Undersøgelser af Borgerservice 5-6 Undersøgelser af Borgerservice Rapporten resumerer de seneste tre stikprøveundersøgelser

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.1 2012

Kvartalsstatistik nr.1 2012 nr.1 212 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Færdselsuheld 2004. Road traffic accidents

Færdselsuheld 2004. Road traffic accidents Færdselsuheld 2004 Road traffic accidents Færdselsuheld 2004 Udgivet af Danmarks Statistik September 2005 72. årgang Oplag: 325 Danmarks Statistiks trykkeri ISBN 87-501-1484-0 ISSN 0070-3516 Pris: 126,00

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Økonomistyring. Den individuelle tilgang

Økonomistyring. Den individuelle tilgang Økonomistyring Den individuelle tilgang Ude eller hjemme DLBR tilbyder en lang række produkter indenfor økonomistyring. Produkter, som enten tilbydes hos DLBR-rådgivningsvirksomheden eller som et onlineprodukt.

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Statistikdokumentation for Koncerner i Danmark 2012

Statistikdokumentation for Koncerner i Danmark 2012 Statistikdokumentation for Koncerner i Danmark 2012 1 / 13 1 Indledning Koncerner i Danmark er en årlig statistik, som er gennemført første gang for året 2009. Formålet med statistikken er at belyse det

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal april 2015

Status på udvalgte nøgletal april 2015 Status på udvalgte nøgletal april 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling De indkomne økonomiske nøgletal i 215 peger i retning af, at dansk økonomi forsat

Læs mere

Brugerundersøgelse af biblioteket

Brugerundersøgelse af biblioteket Brugerundersøgelse af biblioteket Baggrund Om undersøgelsen I kontorkontrakten for 006 er Informationsservice ansvarlig for, at der gennemføres en undersøgelse af brugernes tilfredshed med biblioteket.

Læs mere

1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv.

1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv. Figur 1.1 Udbredelse af hurtige adgangsveje oktober 2003 30 Pr. 0 indbyggere 25 20,3 15 5 0 14,9 7,5 9,7 7,6 6,5 1,,5 3,4 4,4 7, 6,7 5,6 3,4 4,5 5,7 5,1 4,4 2,9 3,0 1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Mini brugerundersøgelse af Statistikbanken 2005

Mini brugerundersøgelse af Statistikbanken 2005 Danmarks Statistik 29. november 2005 Annegrete Wulff, Databanker awu@dst.dk Mini brugerundersøgelse af Statistikbanken 2005 Som et led i at vurdere om vi lever op til brugernes behov om let adgang til

Læs mere

4. IT-serviceydelser og -handel

4. IT-serviceydelser og -handel IT-serviceydelser og -handel 61 4. IT-serviceydelser og -handel 4.1 Indledning Dette kapitel omhandler en afgrænset del af IT-erhvervene, nemlig IT-konsulentvirksomhederne og detailhandel med IT-produkter.

Læs mere

6. It-sikkerhed. 6.1. Introduktion

6. It-sikkerhed. 6.1. Introduktion It-sikkerhed 95 6. It-sikkerhed 6.1. Introduktion It-sikkerhedens betydning Kapitlets indhold Digitale signaturer It-sikkerhed i virksomheder Problemer med sikkerheden i netværk og computersystemer er

Læs mere

ANALYSE. Overskud, underskud og egenkapital i de danske selskaber, 2. kvartal 2014 I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S. Juli Side 1 af 9.

ANALYSE. Overskud, underskud og egenkapital i de danske selskaber, 2. kvartal 2014 I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S. Juli Side 1 af 9. Overskud, underskud og egenkapital i de danske selskaber, 2. kvartal 2014 ANALYSE I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S 2014 www.fsr.dk Side 1 af 9 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte

Læs mere

Supplerende notat om kommunale kontrakter

Supplerende notat om kommunale kontrakter Supplerende notat om kommunale kontrakter En sammenligning af kommunernes brug af forvaltningskontrakter og institutionskontrakter KREVI Dette notat indeholder en kortlægning af kommunernes brug af forvaltningskontrakter

Læs mere

Test vores telefoni systemer GRATIS BILLIGT SMART PÅLIDELIGT

Test vores telefoni systemer GRATIS BILLIGT SMART PÅLIDELIGT BILLIGT SMART PÅLIDELIGT Test vores telefoni systemer GRATIS Med et Comtalk telefonanlæg får du markedets bedste IP-telefoni løsning, når det gælder funktionalitet og kvalitet. Og oven i købet får du en

Læs mere

1. Indledning. 1.1 Status over informationssamfundet

1. Indledning. 1.1 Status over informationssamfundet Indledning 9 1. Indledning Danmark er blevet et informationssamfund Status over udviklingen Publikationens indhold Danmark kan i dag med god ret betegnes som et informationssamfund. Digital behandling

Læs mere

Tegn på flaskehalse og rekrutteringsproblemer i dansk økonomi

Tegn på flaskehalse og rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Notat Tegn på flaskehalse og rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Selvom dansk økonomi fortsat befinder sig under førkrise-niveauet, og det endnu er for tidligt at tale om et egentligt opsving, mærker

Læs mere

Indstilling. Indførelse af digitale lønsedler for administrative medarbejdere. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling

Indstilling. Indførelse af digitale lønsedler for administrative medarbejdere. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 30. august 2006 Indførelse af digitale lønsedler for administrative medarbejdere i Århus Kommune Århus Kommune Personaleafdelingen

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014

Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014 Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014 1. Stiger udgifterne år for år? På baggrund af tal fra det Fælleskommunale Sundhedssekretariat ser udviklingen i udgifterne til vederlagsfri fysioterapi i

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal marts 2015

Status på udvalgte nøgletal marts 2015 Status på udvalgte nøgletal marts 215 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Det danske BNP steg med 1, % i 214. Det er godt nyt for dansk økonomi efter den

Læs mere

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2005 Oplag: 500 Danmarks Statistiks Trykkeri Pris: 126,00 kr. inkl. 25 pct. moms ISBN: 87-501-1478-6

Læs mere

Vejledning i udtræk af input-output data fra Statistikbanken

Vejledning i udtræk af input-output data fra Statistikbanken - 1 - Vejledning i udtræk af input-output data fra Statistikbanken Introduktion Input-output tabellerne er konsistente med nationalregnskabet og udarbejdes i tilknytning hertil. De opdateres årligt i december

Læs mere

2. Danmarks Statistiks målsætninger i 2002

2. Danmarks Statistiks målsætninger i 2002 Fra Strategi 2006 til konkrete mål Strategi 2006 beskriver den udvikling Danmarks Statistik ønsker at gennemføre i perioden 2000-2006. Inden for de udvalgte strategiområder, som er statistik, formidling,

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE August 2013 1 Om undersøgelsen Læsevejledning til rapporten. Advice A/S har på vegne af Fødevarestyrelsen gennemført en måling af tilfredsheden hos styrelsens

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny undersøgelse fra OECD om voksnes færdigheder Stort set uændret, men positiv forbrugertillid

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

Er der tegn på skjult ledighed?

Er der tegn på skjult ledighed? Er der tegn på skjult ledighed? Nyt kapitel Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 28 ikke bliver fanget i den officielle

Læs mere

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal marts 2014

Status på udvalgte nøgletal marts 2014 Status på udvalgte nøgletal marts 214 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling 213 blev ikke et jubelår for Danmark hvad angår økonomisk vækst. Den første foreløbige opgørelse

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 2016 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

FKO Quick Guide. Kom godt igang med FKO Temperaturmåling

FKO Quick Guide. Kom godt igang med FKO Temperaturmåling FKO Quick Guide Kom godt igang med FKO Temperaturmåling FKO GUIDE Temperaturmåling Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 www.socialstyrelsen.dk Udgivet

Læs mere