SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2008: februar Den offentlige sektors brug af it Indledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2008:10 27. februar 2008. Den offentlige sektors brug af it 2007. 1. Indledning"

Transkript

1 STATISTISKE EFTERRETNINGER SERVICEERHVERV 2008:0 27. februar 2008 Den offentlige sektors brug af it 2007 Resumé: Markant stigning i myndighedernes elektroniske kommunikation med borgere. Udbredelsen af af elektronisk sagsstyring stagnerer. Derimod stiger andelen af papirløse sager. Intensiv e-handel mere udbredt i staten end i kommunerne. Barrierer for digital forvaltning mindskes fx manglende engagement hos ledelsen. De fleste myndigheder forventer stigninger i it-udgifterne. Samtidigt får færre frigjort ressourcer som følge af it-projekter. Kort om statistikken: Statistikken beskriver den offentlige sektors brug af it. Følgende områder er dækket: Udbredelse og anvendelse af it, herunder digitale serviceydelser og it-sikkerhed. Endvidere indgår barrierer for anvendelse af it. Undersøgelsen er den første foretaget efter den nye strukturreform trådte i kraft.. Indledning Markant vækst i elektronisk kommunikation Vækst i papirløse sager Open source svært at tilpasse til fagsystemer Intensiv e-handel i staten Færre kommuner med it-sikkerhedsansvarlige Barrierer mindskes Forventning om stigning i it-udgifter Staten længst fremme med formaliseret it-styring Færre får frigjort ressourcer 44 af myndighederne modtog mindst /4 af deres dokumenter elektronisk fra borgere i 2007 mod 22 i I forhold til virksomheder er andelen steget fra 33 i 2006 til 5 i Væksten har især fundet sted i kommunerne (side 6). Udbredelsen af af elektronisk sagsstyring synes at være stagneret. Derimod stiger andelen af sager, der håndteres papirløst blandt de myndigheder, der har indført sådanne systemer (side 7-8). Blandt barriererne for brug af open source-software, har manglende tilpasning til fagsystemer den største betydning. Næsten hver anden myndighed bruger open sourcesoftware, men sjældent i form af office-pakker hos medarbejderne (side 9). 43 af alle myndigheder har elektronisk indkøb i et omfang, der svarer til mindst halvdelen af det samlede antal bestillinger. Intensiv e-handel mest udbredt i staten (side ). Andelen af kommuner med formelt udnævnt it-sikkerhedsansvarlig er faldet fra 85 i 2006 til 7 i 2007 (side 3). Mangel på engagement hos ledelsen er ikke så stort et problem som tidligere. Det samme gælder Mangel på politisk vilje og klare mål (side 5). De fleste myndigheder forventer stigninger i it-udgifterne på et bredt felt af områder især blandt kommunerne (side 6). På flere områder ligger de statslige myndigheder forrest, hvad angår strategisk forankring af it og ledelsens rolle i it-styringen (side 9). Andelen af myndigheder der har fået frigjort ressourcer som følge af it-projekter er faldet fra 2006 til 2007 (side 22).

2 2 2008:0 Strukturreformens betydning for resultaterne 2007-undersøgelsen refererer som hovedregel til it-anvendelsen i september 2007, dvs. efter den nye strukturreform trådte i kraft pr.. januar Dette har betydning for sammenligning med tidligere års undersøgelser. For det første er mange kommuner sammenlagt til større enheder med ændret teknologi, organisation m.m. Dette kan have virket såvel fremmende som hæmmende på it-anvendelsen. En del af denne udvikling har allerede fundet sted i 2006, da en del kommuner havde indledt et tæt it-samarbejde inden strukturreformen. For det andet har de statslige myndigheder, pga. det mindre antal kommuner, fået en større vægt i resultaterne for alle myndigheder. De statslige myndigheder udgør således omtrent halvdelen af besvarelserne i 2007 mod lidt under en tredjedel tidligere år. Endelig er opgavefordelingen mellem stat, kommuner og det regionale niveau ændret. Indhold Side. Indledning Digitale serviceydelser Digitaliserede blanketter Ekstern kommunikation Elektronisk sags- og dokumenthåndtering (ESDH) Open source-software Elektronisk indkøb, attestation og betaling It-sikkerhed Barrierer for it og digital forvaltning It-udgifter It-styring og -strategi Effekt af digitaliseringsprojekter Udlægning af it-funktioner Om undersøgelsen Supplerende tabeller... 25

3 2008: Digitale serviceydelser Næsten alle myndigheder har digitale blanketter Interaktive løsninger er mindre udbredt Figur. Det store flertal af offentlige myndigheder giver borgere eller virksomheder mulighed for at downloade blanketter eller bestille informationsmateriale via internettet (figur ). Hvad angår digitale blanketter ligger kommunerne med 99 foran de statslige myndigheder med 84 Interaktive løsninger stilles rådighed for brugerne i næsten samme omfang, i form af mulighed for at indsende oplysninger vha. web-formularer. Det drejer sig om 74 i staten og 83 af kommunerne. Mindre udbredt er muligheden for fuldstændig selvbetjening med elektronisk afgørelse som findes hos 8 i staten og 29 af kommunerne. Digitale serviceydelser til borgere og virksomheder Downloade blanketter digitalt Bestille materiale Indsende oplysninger vha. webformular Se personlige data fra adm. systemer Selvbetjeningsløsning m. automatisk afgørelse af sager ¹ Online-betaling Stat Kommuner Pct Anm.: Ved digitale ydelser forstås enten via egen hjemmeside eller via fælles-offentlig hjemmeside. Løsninger, der giver mulighed for, at brugerne kan få afgjort deres sag automatisk, når de afleverer oplysningerne. Stor vækst i kommunal online-betaling Oversigtstabel. Elektronisk betaling har en vis udbredelse, men først og fremmest i kommunerne. 54 af kommunerne har online-betaling fra egen eller fælles-offentlig hjemmeside mod 22 i staten. Det er en pæn vækst, især på det kommunale område, hvor 29 af kommunerne tilbød online-betaling i 2006 og 8 i staten. Stort set alle myndigheder med elektronisk betaling har denne repræsenteret på egen hjemmeside. Kommunernes større satsning på elektronisk betaling hænger givetvis sammen med et større antal betalingstransaktioner fra borgere og virksomheder. Digitale serviceydelser til borgere og virksomheder Via egen hjemmeside Via fælles offentlig hjemmeside Både- og Ikke muligt Uoplyst Downloade blanketter digitalt Bestille materiale Indsende oplysninger vha. webformular Online-betaling Se personlige data fra adm. systemer Fuld selvbetjeningsløsning med elektronisk afgørelse Anm.: Ved digitale ydelser forstås enten via egen hjemmeside eller via fælles-offentlig hjemmeside. Løsninger, der giver mulighed for, at brugerne kan få afgjort deres sag automatisk, når de afleverer oplysningerne.

4 4 2008:0 3. Digitaliserede blanketter Hver 2. myndighed har digitaliseret i nogen grad Figur 2. Blandt de myndigheder, der modtager indberetninger fra borgere, mener næsten halvdelen, 46, at blanketterne er digitaliseret i nogen grad, 27 i høj grad og endelig mener 25, at blanketterne kun er digitaliseret i ringe grad eller slet ikke (figur 2). Ser man på virksomhedsrettede blanketter, er der en tendens til en lidt højere grad af digitalisering. Digitaliserede blanketter Borgere Virksomheder Pct Digitaliseringsgrad ¹ Udnyttelsesgrad ² Digitaliseringsgrad ¹ Udnyttelsesgrad ² I høj grad I nogen grad I ringe grad/ingen digitalisering Ved ikke I procent af myndigheder, der har digitaliserede blanketter rettet mod henholdsvis borgere og virksomheder. 2 I procent af myndigheder, der modtager indberetninger fra henholdsvis borgere og virksomheder. Større udnyttelse blandt virksomheder end hos borgere Udnyttelsesgrad mindre end digitaliseringsgrad Hvor der kun er en lille forskel i digitaliseringsgraden af blanketter til borgere og virksomheder, er virksomhederne til gengæld mere flittige til at bruge blanketterne. Således vurderer 86 af myndighederne, at virksomhederne bruger digitaliserede blanketter i høj eller nogen grad, hvor 63 mener det samme gør sig gældende for borgernes brug (figur 2). For begge brugergrupper gælder det, at de digitale blanketter ikke udnyttes i helt samme grad, som de er digitalt tilgængelige. I 2006-undersøgelsen blev der spurgt til borgere- og virksomheder under ét, og 6 af myndighederne vurderede at blanketterne blev brugt i høj eller nogen grad. Hér vurderede 5 i staten og 43 af kommunerne, at blanketterne blev brugt i ringe grad Større digitaliserings- og udnyttelsesgrad i staten end blandt kommunerne Digitalisering hos stort set alle Der er en del flere statslige end kommunale myndigheder, der mener, at blanketterne er digitaliseret i høj grad for såvel borgere som virksomheder (oversigtstabel 2). Tilsvarende er udnyttelsesgraden også højere i staten. En medvirkende forklaring kan være, at den enkelte kommune har en mere sammensat brugergruppe end den typiske statslige myndighed og dermed et betydeligt større antal blanket-typer. Der er stort set ingen myndigheder, der modtager indberetninger, der har angivet, at deres blanketter ikke er digitaliserede eller at de digitaliserede blanketter ikke udnyttes.

5 2008:0 5 Oversigtstabel 2. Digitaliserede blanketter Digitaliseringsgrad Udnyttelsesgrad 2 I alt 3 Stat Kommuner I alt 3 Stat Kommuner pct Borgere I høj grad I nogen grad I ringe grad Ved ikke Ingen digitalisering - 2 Virksomheder I høj grad I nogen grad I ringe grad Ved ikke Ingen digitalisering Anm.: Ved digitaliserede blanketter forstås web-formularer eller elektroniske selvbetjeningsløsninger. Digitaliseringsgraden er set i forhold til alle myndighedens blanketter. Borgeres og virksomheders udnyttelsesgrad er set i forhold til de digitaliserede blanketter. Tallene vedrører ikke myndighedsrettede blanketter. I procent af myndigheder, der modtager blanketter fra henholdsvis borgere og virksomheder. 2 I procent af myndigheder, der har digitaliserede blanketter rettet mod henholdsvis borgere og virksomheder 3 Virksomhedsindberetninger system-til-system Oversigtstabel 3. Et stort flertal 75 af myndighederne med virksomhedsindberetninger understøtter system-til-system-løsninger i en eller anden grad (oversigtstabel 3). Andelen er lidt højere i kommunerne (83 ) end i staten (65 ), hvor der til gengæld er flere, som svarer i høj grad. De mindre kommuner synes at have en mere intensiv understøttelse af system-til-system-indberetning end de større. Virksomhedsindberetninger - understøttelse af system-til-system løsninger I alt 2 Stat Kommuner I alt Under Mindst af myndigheder med virksomhedsindberetninger I høj grad I nogen grad I ringe grad Ingen understøttelse Ved ikke System-til-system-løsninger vedrører elektronisk dataudveksling: via internettet eller andre netværk, i form af strukturerede meddelelser (fx ordrer, fakturaer, løntransaktioner eller varebeskrivelser), uden menneskelig indtastning af den enkelte meddelelse og i aftalte meddelelsesstandarder (fx OIOXML, EDIFACT mfl.). 2

6 6 2008:0 4. Ekstern kommunikation Markant vækst i elektronisk kommunikation med borgere og virksomheder Figur 3. Myndighederne blev spurgt om, hvor stor en andel dokumenter (dvs. breve o.l.), der ankommer elektronisk, fx via e-post. 44 af myndighederne modtager mindst 25 af deres dokumenter elektronisk fra borgere og 5 den samme andel dokumenter fra virksomheder, hvilket er en synlig vækst i forhold til 2006 (figur 3). Hvad angår dokumenter fra myndigheder er niveauet højere 76, hvilket er en stigning fra 66 i Andel dokumenter der modtages elektronisk Pct Fra borgere Fra virksomheder Fra andre myndigheder Mindst 25 Under 25 Ved ikke Anm.: Ved 'dokumenter' ses der bort fra uformel e-post (fx korte meddelelser, svar m.m.). Det skal understreges, at der ikke er tale om en eksakt måling af modtaget e-post m.m., men derimod om et skøn fra myndighedernes side. Vækst i kommunerne Oversigtstabel 4. Hvor det tidligere gjaldt, at flest myndigheder modtog under /4 af deres dokumenter elektronisk fra såvel borgere som virksomheder, er andelen, der modtager mindst /4 af dokumenterne elektronisk nu den største. Væksten har ikke mindst fundet sted i kommunerne, der dog stadig ligger en del under niveauet i staten (oversigtstabel 4). Andel dokumenter der modtages elektronisk I alt Stat Kommuner I alt Under Mindst E-dokumenter fra borgere Mindst Under Ved ikke E-dokumenter fra virksomheder Mindst Under Ved ikke E-dokumenter fra myndigheder Mindst Under Ved ikke Anm.: Ved 'dokumenter' ses der bort fra uformel e-post (fx korte meddelelser, svar m.m.). V æksten er især høj inden for kommunerne. Medvirkende er formentlig at mindre kommuner, som i 2006 modtog en lavere andel elektronisk dokumenter, er blevet sammenlagt med større. At der også er tale om en reel vækst i kommunikationens volumen indikerer størrelsen af de kommunale stigninger samt den parallelle stigning i staten.

7 2008:0 7 Staten modtager flest e-dokumenter /3 bruger XML-format Oversigtstabel 5. Når de statslige myndigheder ligger foran kommunerne, kan det hænge sammen med en højere grad af specialisering af de statslige myndigheders opgaver og brugergrupper. Forskellen mellem stat og kommuner er mest udtalt i forholdet til borgere og virksomheder. 33 af myndighederne kommunikerer med andre myndigheder i XML-formatet. XML er det fælles format for udveksling af data internt i den offentlige sektor og med private virksomheder. 30 i staten og 34 af kommunerne bruger XML-format i kommunikationen med andre myndigheder, hvilket er en mindre stigning i forhold til 2006 (oversigtstabel 5). Hvor de statslige myndigheder ser ud til at have haft et fald i XML-udbredelsen, er anvendelse steget en del hos kommunerne. Kommunikation med andre myndigheder i XML-format I alt Stat Kommuner I alt Under Mindst Anm.: Ved XML forstås extensible Markup Language et systemuafhængigt sprog til beskrivelse af dokumentstrukturer. 5. Elektronisk sags- og dokumenthåndtering (ESDH) Stagnation i elektronisk sagsstyring Mest udbredt i kommunerne Oversigtstabel af alle myndigheder anvender et system til elektronisk sagsstyring (oversigtstabel 6), Det er lidt under niveauet i 2006 på 58, men tilbagegangen dækker navnligt over de statslige myndigheders større vægt i undersøgelsen efter kommunalsammenlægningerne i På det kommunale område er der således en stigning fra 62 til 69 mod en mindre tilbagegang i staten fra 45 til 4 Sammenlignet med tidligere års vækst, kan man dog tale om en vis stagnation i væksten. Elektronisk sagsstyring er mest udbredt i kommunerne, hvor 69 er omfattet i modsætning mod 4 i staten. En del flere myndigheder, 86, har et elektronisk dokumenthåndteringssystem mod 83 i Også hér har kommunerne et forspring. Sags- og dokumenthåndteringssystemer I alt Stat Kommuner I alt Under Mindst Elektronisk dokumenthåndteringssystem Elektronisk sagsstyring I alt omfatter stat, regioner og kommuner 2 Elektronisk registrering og lagring af dokumenter og dokumentoplysninger. 3 System med understøttelse af selve sagsforløbet mellem sagsbehandlere. Inkl. journalisering og dokumenthåndtering.

8 8 2008:0 Hvad er elektronisk sags- og dokumenthåndtering? ESDH omfatter it-systemer der har til formål at digitalisere og automatisere dokumenter og de forbundne arbejdsgange. I undersøgelsen skelnes mellem to trin:. Elektronisk dokumenthåndteringssystem. Dvs. med elektronisk registrering og lagring af selve dokumenterne (scannede eller egenproducerede) 2. Elektronisk sagsstyring. Dvs. som også understøtter selve sagsforløbet (workflow) mellem sagsbehandlere. Det forudsættes, at de mest avancerede systemer også indeholder funktionerne fra de mere grundliggende systemer; dvs. at et system til elektronisk sagsstyring også indeholder faciliteter til dokumenthåndtering. I tidligere undersøgelser er der også spurgt til Klassisk elektronisk journaliseringssystem, som alene vedrører elektronisk lagring af oplysninger om sager og akter (fx modtagelsesdato, afsender m.m.). Denne facilitet fandtes hos 94 af alle myndigheder i Vækst i papirløse sager især i kommunerne Figur 4. Selv om udbredelsen af af elektronisk sagsstyring synes at være stagneret, stiger andelen af sager, der håndteres papirløst blandt de myndigheder, der har indført elektronisk sagstyring (figur 4). Andelen af myndigheder med elektronisk sagsstyring, der håndterer mindst hver anden sag papirløst steg således fra 43 i 2006 til 57 i Denne vækst finder især sted hos kommunerne, hvor andelen er steget fra 37 af kommunerne i 2006 til 54 i Hermed kommer kommunerne tættere på det statslige niveau, som var 65 i 2007 en stigning fra 6 i Andel af sager der håndteres papirløst Pct. af myndigheder med elektronisk sagsstyring Mindst Under 25 Ved ikke/ikke relevant Anm.: Ved elektronisk sagsstyring forstås et system, der understøtter sagsforløbet mellem sagsbehandlere. Den eksterne kommunikation i forhold til borgere, virksomheder og andre myndigheder er også blevet mere papirløs jf. forrige afsnit '4. Ekstern kommunikation'. FESD-standarden 49 af myndighederne har et elektronisk sags- og dokumenthåndtering ssystem, som er baseret på FEST-standarden 2. Der er ikke den store forskel mellem staten, hvor 45 bruger FESD-standarden, og kommunerne, hvor andelen er 53 Blandt nyanskaffede eller -udviklede ESDH-systemer i 2006, havde 74 af myndighederne brugt FESD-standarden. 2 Ved FESD-standarden forstås de fælles tekniske standarder, som udvikles i regi af Det Fællesoffentlige Elektroniske Sags- og Dokumenthåndteringsprojekt (FESD). Projektet indgik januar 2004 rammeaftaler med udvalgte ESDHleverandører.

9 2008: Open source-software Open source-software har øget udbredelse Stigning i statslig brug af open source Figur af myndighederne bruger open source-software på ét eller flere områder (figur 5). Open source betyder, at softwaren kan anvendes uden licensbetaling, og at kildekoden er åben og frit tilgængelig for enhver. Udbredelsen er en del større hos de statslige myndigheder end i kommunerne. Udbredelsen af open source-software hos alle myndigheder er steget fra i I staten steg andelen fra 49 i 2006 til 57 i 2007, hvorimod kommunerne kun er steget fra 36 til 37 Myndighedernes brug af open source-software Pct Bruger open source På egne servere Office-pakker på medarbejdernes pc'er Andre formål Anm.: Open source betyder, at softwaren kan anvendes uden licensbetaling, og at kildekoden er åben og frit tilgængelig for enhver (fx Open Office, Linux, Firefox/Mozilla). Office-pakker er meget sjældent open source-software Fordele ved open source-software Open source svært at tilpasse til fagsystemer 34 af myndighederne bruger open source-software på egne servere fx styresystemer, hvilket er en stigning fra 27 i På medarbejdernes pc'er er open source-software i form af office-pakker til gengæld meget sjælden og findes kun hos én af myndighederne. I alt 3 af myndighederne bruger open source-software til andre formål det kan fx være internet-browsere eller administrative systemer et fald fra 20 i Gennem de seneste år har der været fokus på mulige fordele ved brug af open sourcesoftware i den offentlige sektor såsom lavere driftsomkostninger (fx sparede licenser) eller uafhængighed af leverandører (åbne standarder og ret til ændringer). Fordelene skal imidlertid også ses i lyset af en række barrierer. Blandt barriererne for brug af open source-software, har manglende tilpasning til fagsystemer den største betydning. 78 af myndighederne opfatter dette som en barriere af stor eller nogen betydning, og et flertal af disse ser det som en barriere af stor betydning (figur 6). Herefter kommer barriererne 'usikkerhed om produkternes modenhed' (7 ), 'mangel på leverandører og support' (67 ), 'manglende viden om området' (60 ) og endelig gevinst ikke tilstrækkelig' (53 ), heraf temmelig mange stor betydning.

10 0 2008:0 Figur 6. Barrierer for brug af open source-software Manglende tilpasning til fagsystemer 64 4 Usikkerhed om produkternes modenhed Mangel på leverandører/support 37 3 Manglende viden om området 4 46 Gevinst ikke tilstrækkelig Stor betydning Nogen betydning Pct. Barrierer størst for kommunerne Oversigtstabel 7. De statslige myndigheder, som er de hyppigste brugere af open source-software, tillægger i almindelighed barriererne mindre betydning end kommunerne (oversigtstabel 7). Barrierer for brug af open source-software I alt Stat Kommuner Barrierens betydning Stor Nogen Stor Nogen Stor Nogen Manglende tilpasning til fagsystemer Usikkerhed om produkternes modenhed Mangel på leverandører og/eller support Manglende viden om området Gevinst ikke tilstrækkelig

11 2008:0 7. Elektronisk indkøb, attestation og betaling Mindst hver anden bestilling elektronisk hos fire ud af ti myndigheder Figur af alle myndigheder har elektronisk indkøb i et omfang, der svarer til mindst halvdelen af det samlede antal bestillinger, og 62 har e-indkøb på mindst 25 af de samlede bestillinger. Elektronisk indkøb er afgivelse af ordrer via computer, fx via internetportaler (figur 7). Det er første gang, at intensiteten i myndighedernes e- handel måles i undersøgelsen af den offentlige sektors brug af it. Internetkøb andel af myndighedernes samlede ordrer Pct. af myndigheder I alt¹ Stat Kommuner Ved ikke Under Mindst 75 I alt omfatter myndigheder i stat, regioner og kommuner. Intensiv e-handel mest udbredt i staten Sammenligning med virksomheder Kommuner har hyppigst digitaliseret attestation og betaling De statslige myndigheder ligger i spidsen, idet 54 har e-køb svarende til mindst halvdelen af de samlede ordrer. Det er noget hyppigere end kommunerne, hvor andelen er 29 Forskellen mellem stat og kommuner øges, hvis man alene ser på myndigheder, hvor e-indkøbene svarer til mindst 75 af de samlede ordrer. Til sammenligning havde blot 5 af de private virksomheder e-indkøb for mindst 25 af beløbet til de samlede indkøb i 2006 (se Danske virksomheders brug af it 2007, Med forbehold for forskelle i opgørelsesmetoden (i virksomhedsundersøgelsen spørges til værdien af indkøbene og ikke antal ordrer) antyder tallene, at intensivt elektronisk indkøb foregår mere hyppigt i det offentlige end blandt virksomhederne. 77 af myndighederne angav i 2007, at de interne arbejdsgange vedrørende attestation (godkendelse) og betaling var fuldt digitaliserede, hvilket svarer omtrent til niveauet i 2006 (figur 8). Blandt de statslige myndigheder var andelen 7 i 2007, hvilket er lavere end kommunernes 86 De statslige myndigheder har dog mindsket forskellen mærkbart fra 2006.

12 2 2008:0 Figur 8. Elektronisk indkøb integreret med økonomisystem Pct Fuld digitalisering af interne arbejdsgange vedr. attestation og betaling Integration af elektronisk indkøb med økonomisystem I alt Stat Kommuner Stigning i elektronisk indkøb integereret med økonomisystem Oversigtstabel 8. Elektronisk indkøb var integreret med den offentlige sektors økonomistystemer hos 38 af myndighederne i 2007, hvilket er en stigning fra 3 i Der er her kun en mindre forskel mellem de statslige og kommunale myndigheder. Elektronisk indkøb integreret med økonomisystem eller digital fakturering I alt Stat Kommuner Fuld digitalisering af interne arbejdsgange vedr. attestation og betaling Integration af elektronisk indkøb med økonomisystem It-sikkerhed Virusangreb med tab af data eller arbejdstid hos hver femte myndighed Kommuner mest udsat for denial of service angreb 9 af myndighederne har inden for det seneste år oplevet virusangreb med tab af data eller arbejdstid af genererende eller alvorlig karakter (oversigtstabel 9). Der svarer stort set til niveauet i 2006 på 22, men er et synligt fald fra 3 i Denial of serviceangreb har fundet sted hos 5 af alle myndigheder; lidt hyppigere i kommunerne end i staten. Denial of service angreb er et forsøg på at forstyrre kommunikationen til et netværk ved at fremsende overflødige data.

13 2008:0 3 Oversigtstabel 9. Myndigheder der havde været udsat for problemer i forhold til it-sikkerhed I alt Stat Kommuner I alt Under Mindst Virusangreb med tab af data eller arbejdstid Denial of service angreb Datatab pga. manglende backup Uautoriseret adgang til systemer og data Økonomisk it-misbrug Afpresning/trusler mod data eller software Anm.: Spørgsmålet lød: Har myndigheden været udsat for nogle af følgende problemer inden for det seneste år? Procenterne angiver andelen, hvor problemet blev betegnet som 'alvorligt' eller 'generende'. Så godt som ingen benyttede sig af svarmuligheden 'katastrofal' betydning, hvorfor denne kategori er slået sammen med 'alvorligt'. 2 Denial of service angreb er et forsøg på at forstyrre kommunikationen til et netværk ved at fremsende overflødige data. Datatab pga. manglende backup hos hver tiende myndighed Økonomisk misbrug og afpresning er sjældent Organisatoriske sikkerhedstiltag mest udbredt i staten Færre kommuner med it-sikkerhedsansvarlige Figur 9. 0 af myndighederne har mistet data pga. manglende backup. Uautoriseret adgang til systemer og data fandt sted hos fem, dog hos 0 af kommunerne med mindst.000 indbyggere mod ingen blandt de mindre kommuner. Endelig blev der spurgt til it-misbrug af økonomisk karakter (fx bedrageri) og afpresning/trusler rettet mod data eller software. Disse to sikkerhedsproblemer mærkes generelt ikke blandt myndighederne. It-sikkerhedsstyring efter DS484-standarden, godkendt af ledelsen, findes hos næsten alle statslige myndigheder og hos 37 af kommunerne. (figur 9). En næsten lige så stor andel i staten og 7 af kommunerne har formelt udnævnt en it-sikkerhedsansvarlig. Mindre udbredt er myndigheder med en it-beredskabsplan som er ajourført inden for de seneste to år samt løbende it-sikkerhedsuddannelse af medarbejdere. Også på disse områder ligger de statslige myndigheder foran kommunerne. Andelen af kommuner med formelt udnævnt it-sikkerhedsansvarlig er faldet fra 85 i 2006 til 7 i Faldet kan tænkes at hænge sammen med stillings-rokader efter kommunesammenlægningerne pr. / Andelen med ajourført it-beredskabsplan og løbende it-sikkerhedsuddannelse er også faldet, men kun et par procent-point. Organisatoriske sikkerhedstiltag it-sikkerhedsstyring DS 484¹ (godkendt af ledelsen) Formelt udnævnt itsikkerhedsansvarlig 7 90 Ajourført it-beredskabsplan 3 6 Løbende itsikkerhedsuddannelse Pct. Kommuner Stat DS 484 er åben standard for it-sikkerhed.

14 4 2008:0 Sikker kommunikation mest udbredt i kommunerne Oversigtstabel af myndighederne, kan modtage sikker e-post med digital signatur. (oversigtstabel 0). 49 giver mulighed for kommunikation via hjemmesiden med sikker forbindelse, dvs. understøttet af server-certifikater (fx SSL/TLS), 35 med digital signatur og 3 med pinkode eller adgangskode. Sikker kommunikation med myndigheder I alt Stat Kommuner I alt Under Mindst Kan modtage sikker e-post med digital signatur Sikker forbindelse, understøttet af server-certifikater Log-on på hjemmeside via digital signatur Log-on på hjemmeside via pinkode eller adgangskode I alt omfatter stat, region og kommuner. 2 Ved digital signatur forstås den standardiserede fælles offentlige løsning OCES (Offentlige Certifikater til Elektronisk Service), der muliggør elektronisk identifikation, underskrift og kryptering. 3 Server-certifikater bruges bl.a. til at dokumentere hjemmesidens ægthed over for brugere og til at kryptere kommunikation mellem brugere og myndighed. 9. Barrierer for it og digital forvaltning Vanskeligt at frigøre ressourcer Systemer svære at integrere Figur 0. Den mest markante barriere for it og digital forvaltning er vanskeligheder med at frigøre ressourcer til udvikling. Det er en barriere af stor eller nogen betydning for 85 af myndighederne (figur 0). Blandt disse angiver forholdsvis mange, at det er en barriere af stor betydning. For 75 har det stor eller nogen betydning, at de eksisterende systemer er svære at integrere, fulgt af barriererne 'mangel på fælles offentlige løsninger og infrastruktur' samt it-udgifter højere end forventet. Barrierer for it og digital forvaltning Svært at frigøre ressourcer 44 4 Eksisterende systemer svære at integrere Mangel på fælles offentlige løsninger It-udgifter højere end forventet Lovgivning mangler tilpasning Mangel på fælles standarder Manglende udbytte for organisationen Manglende udbytte for borgere eller virksomheder Mangel på politisk vilje og klare mål Mangel på engagement hos ledelsen Stor betydning Nogen betydning Pct.

15 2008:0 5 Mønster i barriererne Økonomi og offentlige rammebetingelser dominerer Barrierer mindskes i betydning Oversigtstabel. Barriererne kan grupperes tematisk, her nævnt med placering efter betydning:. Økonomi (, 4) 2. Systemintegration (2) 3. Offentlige rammebetingelser (3, 5, 6, 9) 4. Manglende udbytte internt og eksternt (7, 8) 5. Manglende engagement (0). Grupperet på denne måde, ligger de økonomisk barrierer højest, fulgt af problemer med systemintegration. Lavest ligger de barrierer, der relaterer sig til manglende udbytte og engagement. Typisk er barriererne faldet i betydning fra 2006 til 2007: Mangel på engagement hos ledelsen er er faldet fra en 7.-plads og 67 ( stor / nogen betydning) i 2006 til en 0. plads med 37 i Mangel på fælles standarder, er faldet fra en 4.-plads og 75 ( stor / nogen betydning) i 2006 til en 6. plads med 60 i Mangel på politisk vilje og klare mål er faldet fra 62 til 46 Barrierer for it og digital forvaltning Stor betydning Nogen betydning Stor betydning Nogen betydning Svært at frigøre ressourcer Eksisterende systemer svære at integrere Mangel på fælles offentlige løsninger It-udgifter højere end forventet Lovgivning mangler tilpasning Mangel på fælles standarder Manglende udbytte for organisationen Manglende udbytte for borgere eller virksomheder 0 36 Mangel på politisk vilje og klare mål Mangel på engagement hos ledelsen

16 6 2008:0 Tilpasning af systemer og snitflader er en stor barriere især for kommunerne Lovgivning mangler tilpasning Oversigtstabel 2. Der blev i undersøgelsen spurgt særskilt til en række barrierer for elektronisk adgang til data hos offentlige samarbejdspartnere. Den største barriere er her, at tilpasningen af systemer og snitflader er for dyr. 74 af myndighederne mener, at dette er en barriere af stor eller nogen betydning og, at det er et problem af stor betydning (oversigtstabel 2). Denne barriere tillægges noget større betydning i kommunerne, hvor 56 mener at det er af stor betydning (oversigtstabel 2). Tilpasning af systemer og snitflader vedrører ikke selve adgangen til data, men mere hvordan de overføres fra ét it-system til et andet. Manglende tilpasning af lovgivning og regler udgør en barriere for 63 af myndighederne, heraf i stor grad for 8 Manglende digital tilgængelighed af data er et problem for i alt 53, heraf i stor grad for 5 Også på disse to områder mærkes barriererne mest af kommunerne. Barrierer for elektronisk adgang til data I alt Stat Kommuner Barrierens betydning Stor Nogen Stor Nogen Stor Nogen For dyr tilpasning af systemer og snitflader Lovgivning og regler mangler tilpasning Data ikke tilgængelige digitalt It-udgifter Om begreberne Stigning på de fleste områder Figur. Myndighederne er blevet spurgt om, hvordan it-udgifterne vil udvikle sig fra 2007 til 2008 set i forhold til det totale budget og fordelt på anvendelsesområder. Tallene beskriver relative stigninger de enkelte områders vægt i kr. fremgår således ikke af tallene. Stigningerne fordeler sig på et bredt felt af områder, hvor typisk halvdelen af myndighederne forventer et øget udgiftsforbrug (figur ). Myndigheder der forventer stigning i it-udgifterne fra 2007 til 2008 Borger- og virksomhedsservice Integration af eksisterende applikationer It-sikkerhed 6 Fælles standarder It-infrastruktur Pct. Kommuner Stat

17 2008:0 7 Flest stigninger i itudgifter i kommunerne Nettotal for stigning i it-udgifterne Få myndigheder forventer it-besparelser Oversigtstabel 3. Kommunerne forventer i en del flere tilfælde stigninger i it-udgifterne end de statslige myndigheder. Det gælder alle områder undtagen it-infrastruktur, hvor de statslige myndigheder lidt oftere forventer stigninger i udgifter end kommunerne. Et andet udtryk for myndighedernes økonomiske prioritering er at se på forskellen mellem den andel, der forventer stigning i udgifterne og den andel, der forventer fald. Forskellen benævnes nettotal, og inddrager således besparelser på it-områderne. Et positivt nettotal er udtryk for det antal myndigheder, netto, der forventer stigning i udgifterne. Tallet er derimod ikke et udtryk for væksten målt i kr. (oversigtstabel 3). Målt på denne måde gør den samme prioritering af områderne sig gældende som i figur. Dog dækker det relativt lave nettotal for udgifter til infrastruktur over, at en del myndigheder forventer egentlige besparelser, i modsætning til de øvrige områder, hvor stort set ingen forventer besparelser. Nettotal for stigning i it-udgifterne fra 2007 til 2008 I alt Stat Kommuner I alt Under Mindst procentpoint Borger- og virksomhedsservice Integration af eksisterende applikationer It-sikkerhed Fælles standarder It-infrastruktur Anm.: Nettotallet er forskellen mellem den andel, der forventer stigning i udgifterne og den andel der forventer fald. Supplerende tabeller Mere detaljerede oplysninger om myndighedernes it-udgifter kan findes i tabel, bagerst i publikationen.

18 8 2008:0. It-styring og -strategi It-strategi It-strategi hos hovedparten It-sikkerhed i staten service i kommunerne Oversigtstabel 4. Flertallet af myndighederne, 60, har en ajourført it-strategi for brug eller anskaffelse af it (oversigtstabel 4). De mest udbredte elementer er it-sikkerhed og it-infrastruktur, som begge er indeholdt i langt de fleste it-strategier. Herefter kommer itarkitektur samt borger- og virksomhedsservice, som også er udbredt til et stort flertal. It-sikkerhed er lidt mere udbredt i de statslige it-strategier, sammenlignet med kommunerne, hvorimod borger- og virksomhedsservice er mere udbredt i de kommunale it-strategier. It-strategiens indhold I alt Stat Kommuner I alt Under Mindst Ajourført it-strategi af myndigheder med it-strategi It-sikkerhed It-infrastruktur It-arkitektur Borger- og virksomhedsservice Anm.: Ved it-strategi forstås en officiel, skriftlig plan indeholdende målsætninger og retningslinjer for myndighedens anskaffelse eller brug af it. It-strategien skal være ajourført inden for de seneste to år. 2 It-infrastruktur omfatter software, hardware og netværk. 3 It-arkitektur: Retningslinjer for opbygning af it-systemer. It-arkitektur De fleste myndigheder har retningslinjer for it-arkitekturen Oversigtstabel af myndighederne anvender retningslinjer for it-arkitekturen (oversigtstabel 5), hvilket er lidt færre end 2006, hvor andelen var 65 Retningslinjer for it-arkitekturens understøttelse af opgaveløsningen er det mest udbredte element, og findes hos 62 af de myndigheder, der har retningslinjer for it-arkitektur. Grundlæggende retningslinjer for it-arkitektur I alt Stat Kommuner I alt Under Mindst Har retningslinjer for it-arkitektur af myndigheder, der har retningslinjer for it-arkitektur Retningslinjer for it-arkitekturens understøttelse af opgaveløsningen Konkrete mål for it-arkitektur-arbejdet Katalog over Offentlige It-Standarder anvendes i it-arkitektur-arbejdet OIO Entreprise Arkitekturmetoder Anm.: Ved it-arkitektur forstås it-systemers opbygning og sammenhæng. 2 Katalog over Offentlige It-Standarder på Offentlig Information Online standarder.oio.dk

19 2008:0 9 Katalog over Offentlige It-Standarder i stigning Retningslinjer mere udbredt end it-strategi 52 har opstillet konkrete mål for it-arkitektur-arbejdet en stigning fra 44 i anvender Katalog over Offentlige It-Standarder i it-arkitektur-arbejdet, hvilket er en mærkbar stigning fra 29 i Andelen af myndigheder med retningslinjer for it-arkitektur, 60, er noget højere end den andel, 47 3, der har en it-strategi, hvor it-arkitektur er omfattet. En del myndigheder har således retningslinjer på området uden at it-arkitektur er direkte omfattet af it-strategien. It-styring generelt Andre former for strategisk forankring Digitalisering i andre strategier end it-strategien hos seks ud af ti Hver anden myndighed har strategi for outsourcing af it Figur 2. Udover it-strategien som vedrører anskaffelse og brug af it (oversigtstabel 4), er der andre strategier som vedrører styring af it og digitalisering. Blandt flere af de styringsmål, der indgår i undersøgelsen, har der fundet en stigning sted siden Mellem 2006 og 2007 er billedet dog nogenlunde uforandret (figur 2). Et mål for digitaliseringens forankring bredt i organisationen er hvorvidt digitalisering indgår i andre strategier end it-strategien, fx service- eller effektiviseringsstrategier, resultatkontrakter m.m. Det er tilfældet hos 6 af alle. 53 af alle myndigheder har en strategi for outsourcing af it. Ved outsourcing forstås i denne sammenhæng hvilke it-opgaver, der løses eksternt. Endelig har 37 af alle myndigheder en strategi for udvikling af organisationens it-kompetencer. It-styring generelt Pct Mål for digitalisering i andre strategier Strategi for outsourcing af it Strategi for it-kompetencer Systemejer til alle fagsystemer Anm.: Se spørgsmålsformuleringer i oversigtstabel Ledelsen som systemejer hos syv ud af ti Staten længst fremme med formaliseret it-styring Mindre kommuner har hyppigere outsourcings-strategi Hos 72 er der en systemejer på mindst kontorchefniveau med overordnet fagligt ansvar for, at systemet understøtter opgavevaretagelsen. Det er et mindre fald fra 2006 men noget over niveauet i På flere områder ligger de statslige myndigheder forrest, både hvad angår strategisk forankring af it og ledelsens rolle i it-styringen (oversigtstabel 6). Fx indgår der mål for digitalisering i andre strategier end it-strategien hos 68 i staten mod 50 af kommunerne og topledelsen har en styrende rolle i digitaliseringsprojekter hos 68 i staten mod 57 af kommunerne. Den formaliserede styring er mest udbredt blandt de større kommuner. En undtagelse er strategi for hvilke it-opgaver, der løses internt/eksternt, som er mest udbredt blandt de mindre kommuner med under.000 indbyggere. Det hænger formentlig 3 79 af 60 med it-strategi.

20 :0 sammen med den højere grad af outsourcing hos de mindre kommuner, jf. afsnit 3. Udlægning af it-funktioner. Oversigtstabel 6. It-styring generelt I alt Stat Kommuner I alt Under Mindst Strategi for it-styring og digitalisering Mål for digitalisering i andre strategier Strategi for hvilke it-opgaver, der løses internt/eksternt Strategi for udvikling af it-kompetencer Ledelsens rolle i it-styringen Alle it-systemer til opgavevaretagelse har en systemejer med overordnet fagligt ansvar for opgaveunderstøttelsen Styrende rolle for topledelsen i et eller flere digitaliseringsprojekter (seneste to år) Ét medlem af topledelsen har koordinerende ansvar for digitaliseringsprojekterne Har myndigheden mål for digitalisering, der indgår i andre strategier end it-strategien (fx service- eller effektiviseringsstrategi, resultatkontrakt eller handlingsplan for myndigheden)?. 3 Findes der en strategi for hvilke it-opgavetyper der skal løses internt/eksternt?. 4 Findes der en strategi for udvikling af organisationens kompetencer indenfor it-styring, it-arkitektur og it-sikkerhed?. 5 For alle it-systemer, der anvendes i myndighedens opgavevaretagelse, findes en systemejer på mindst kontorchefniveau med overordnet fagligt ansvar for, at systemet understøtter opgavevaretagelsen?. Styring af digitaliseringsprojekter Topledelsen har ofte styrende rolle i digitaliseringsprojekter Koordinerende ansvar hos topledelsen i hver anden kommune Figur 3. Den øverste ledelse i myndighederne (direktion o.l.) er i hovedreglen involveret direkte i it-projekter. Således har topledelsen en formel styrende rolle i ét eller flere digitaliseringsprojekter hos 68 af de statslige myndigheder og hos 57 af kommunerne (figur 3). Næsten lige så udbredt er placeringen af ansvaret for koordineringen af digitaliseringsprojekter hos ét medlem af topledelsen, nemlig hos 57 i staten og i 54 af kommunerne. Topledelsens rolle i digitaliseringsprojekter Pct Styrende rolle i ét eller flere digitaliseringsprojekter I alt Stat Kommuner Én topleder har ansvar for koordineringen af digitaliseringsprojekter

Den offentlige sektors brug af it 2010

Den offentlige sektors brug af it 2010 Den offentlige sektors brug af it 21 Den offentlige sektors brug af it 21 Udgivet af Danmarks Statistik 7. marts 211 som e-publ ISBN 978-87-51-1924-1 ISSN 193-6485 Pdf-udgaven kan hentes gratis på Danmarks

Læs mere

It-anvendelse i den offentlige sektor 2011

It-anvendelse i den offentlige sektor 2011 It-anvendelse i den offentlige sektor - 2 It-anvendelse i den offentlige sektor 2 It-anvendelse i den offentlige sektor - 2 Udgivet af Danmarks Statistik 29. februar 22 Oplag: 7 Printet i Danmarks Statistik

Læs mere

Danske virksomheders brug af it 2006

Danske virksomheders brug af it 2006 Bedes indsendt til Danmarks Statistik senest CVR-nr. Danske virksomheders brug af it 2006 Spørgsmålene skal besvares ud fra virksomhedens it-anvendelse i januar 2006, hvis intet andet fremgår. Generel

Læs mere

Danske virksomheders brug af it 2007. Virksomheders brug af it. 2007. Bredbånd til internettet. Egen hjemmeside

Danske virksomheders brug af it 2007. Virksomheders brug af it. 2007. Bredbånd til internettet. Egen hjemmeside STATISTISKE EFTERRETNINGER SERVICEERHVERV 7:7 9. november 7 Danske s brug af it 7 Resumé: Mangel på ansøgninger er et mere hyppigt problem end for høje lønkrav ved rekruttering af it-specialister. Hver

Læs mere

Bilag 1. Strategi for digital forvaltning 2006-2009. Hørsholm Kommune

Bilag 1. Strategi for digital forvaltning 2006-2009. Hørsholm Kommune Bilag 1 Strategi for digital forvaltning 2006-2009 Hørsholm Kommune Indholdsfortegnelse 1 HØRSHOLM KOMMUNES IT-STRATEGI STRATEGI FOR DIGITAL FORVALTNING 2006-2009... 1 2 VISION... 1 3 PEJLEMÆRKER... 4

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2010:7 30. juni 2010. It-udgifter 2008. Indledning

SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2010:7 30. juni 2010. It-udgifter 2008. Indledning STATISTISKE EFTERRETNINGER SERVICEERHVERV 2010:7 30. juni 2010 It-udgifter 2008 Resumé: Virksomheder med mindst ti ansatte brugte 46,7 mia. kr. på it-udgifter i 2008. Det svarer til gennemsnitligt 40.000

Læs mere

Brønderslev-Dronninglund Kommune

Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev Rådhus, Ny Rådhusplads 1, 9700 Brønderslev. Tlf. 9945 4545 - Fax 9945 4500 Dronninglund Rådhus, Rådhusgade 5, 9330 Dronninglund. Tlf. 9947 1111 - Fax 99 47

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

SERVICEERHVERV. 2003:66 25. november 2003. Befolkningens brug af internet 2. halvår 2003. 1. Indledning

SERVICEERHVERV. 2003:66 25. november 2003. Befolkningens brug af internet 2. halvår 2003. 1. Indledning SERVICEERHVERV 2003:66 25. november 2003 Befolkningens brug af internet 2. halvår 2003 Stadigt flere har adgang til internet. I 2. halvår 2003 er der 81 pct. af befolkningen som har adgang til internettet

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads?

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? Kære «attnavn» Center for Offentlig Innovation er ved at udvikle verdens første statistik om offentlig innovation sammen med Danmarks Statistik

Læs mere

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 2. Indsatsområder under Økonomiudvalget 2.1 Rekruttere, fastholde og udvikle de rigtige medarbejdere Det er afgørende at kunne rekruttere,

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

IT-strategi i Københavns Kommune 2010-2014

IT-strategi i Københavns Kommune 2010-2014 IT-strategi i Københavns Kommune 2010-2014 1 Indhold Vision...4 Strategiske indsatsområder...5 Borgere, virksomheder og brugere...6 Kommunens opgaver og måden at løse dem på...8 Medarbejdere...10 Styring

Læs mere

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST It-sikkerhedspolitikken tilstræber at understøtte Odsherred Kommunes overordnede vision. It- og øvrig teknologianvendelse, er et af direktionens redskaber til at realisere kommunens

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik Kulturministeriets Kulturministeriets Januar 2012 Udgivet af Kulturministeriet Udarbejdet af Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V www.kulturstyrelsen.dk post@kulturstyrelsen.dk Kulturministeriets

Læs mere

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Af Lone Juul Hune Indledning 3 Indhold

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi Stevns Kommune 2011-2015 Indledning Denne digitaliseringsstrategi har til formål at sætte retning på digitaliseringen i Stevns Kommune 2011-15. Strategien består af en vision og

Læs mere

It-strategi for Danmarks Statistik. Torben Søborg, tus@dst.dk

It-strategi for Danmarks Statistik. Torben Søborg, tus@dst.dk It-strategi for Danmarks Statistik Torben Søborg, tus@dst.dk Agenda Danmarks Statistik en kort intro Forretningsmæssige mål og it-strategi Interessenters krav og forventninger Administrative byrder skal

Læs mere

UDKAST v.2. Til interessenter i ehandel (udsendes i bred offentlig høring)

UDKAST v.2. Til interessenter i ehandel (udsendes i bred offentlig høring) Sektorstandardiseringsudvalget for ehandel Til interessenter i ehandel (udsendes i bred offentlig høring) UDKAST v.2. Høring over vision, pejlemærker og forretningskrav til ehandel mellem den offentlige

Læs mere

1B Status på e-fakturaområdet

1B Status på e-fakturaområdet Fakturahåndtering 1B Status på e-fakturaområdet Helle Schade-Sørensen IT-Telestyrelsen Status på efaktura Udfordringer og muligheder Helle Schade-Sørensen Dagens tekst De nye krav til elektronisk fakturering

Læs mere

Den digitale vej til fremtidens velfærd

Den digitale vej til fremtidens velfærd Den digitale vej til fremtidens velfærd V. Ulla Larney, Erhvervsstyrelsen Midtjysk Erhvervsakademi 21/8-2013 Danmark i front med digitalisering Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2011-2015 Ansøgninger,

Læs mere

WHITEPAPER DokumentBroker

WHITEPAPER DokumentBroker WHITEPAPER DokumentBroker Copyright 2013 DokumentBrokeren er en selvstændig arkitekturkomponent, som uafhængigt af forretningsapplikation og kontorpakke, genererer dokumenter af forskellige typer og formater,

Læs mere

SERVICEERHVERV. 2005:30 x 25. maj 2005. Befolkningens brug af internet 2005. 1. Indledning

SERVICEERHVERV. 2005:30 x 25. maj 2005. Befolkningens brug af internet 2005. 1. Indledning SERVICEERHVERV 2005:30 x 25. maj 2005 Befolkningens brug af internet 2005 I 2005 har 79 pct. af befolkningen adgang til internet fra hjemmet. Syv ud af ti har adgang til internettet fra hjemmet via en

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

www.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger

www.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger www.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger Udfordringer i monopolarbejdet i kommunerne Hvad er koblingen til andre systemer og UDK? Ansvarsfordeling mellem kommune og KOMBIT? Hvad kommer

Læs mere

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi.

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi. N OTAT Den 7. november 2013 Business case for projekt vedr. digital byggesagsbehandling Sags ID: 1728511 Dok.ID: 1728511 AKP@kl.dk Direkte 3370 3241 Mobil 2215 8678 1. Ledelsesresumé Projektet om digital

Læs mere

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Måling af produktivitet i den offentlige sektor I Nationalregnskabet er produktivitetsstigningen i den offentlige produktion definitorisk sat lig

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

B 103 - Bilag 6 Offentligt

B 103 - Bilag 6 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Bilag 6 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013 BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 213 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Penge- og realkreditinstitutter 4 Pension og forsikring 5 It-virksomheder tilknyttet finanssektoren 5 personaleomsætning

Læs mere

OPFORDRING TIL TILBUD

OPFORDRING TIL TILBUD OPFORDRING TIL TILBUD PÅ Evaluering af strukturreformen Januar 2014 [1] 1. Generelt Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender (ANNN) opfordrer hermed til afgivelse af tilbud på deleelementer af

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey 1 Forum for Offentlig Topledelse: e-survey Den offentlige topleder - et billede af profil, karriere, arbejdsområder og ledelsesudfordringer E-survey en blev sendt ud til i alt 392 topledere, hvoraf 158

Læs mere

DHUV. Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14.

DHUV. Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14. DHUV Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14. marts 2011 2 Vejledende program 12.45 Baggrund for projektet og formål med dagen

Læs mere

Ledelse af digitalisering

Ledelse af digitalisering Ledelse af digitalisering SCKK temamøde om digital forvaltning 7. april 2006 Mikael Skov Mikkelsen Finansministeriet msm@fm.dk - www.e.gov.dk Dagsorden Hvorfor og hvordan ledelse af digitalisering? Den

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Bloknavn Beskrivelse af blok/modul Variabelnavn Spørgsmålstekst Svarkategorier Spm1=1 { Filter } Bemærkning

Bloknavn Beskrivelse af blok/modul Variabelnavn Spørgsmålstekst Svarkategorier Spm1=1 { Filter } Bemærkning Offentlig Innovation Der oprettes én tabel for hvert emne i spørgeskemaet. Hver tabel indeholder 6 kolonner: Variabelnavn Spørgsmålstekst Svarkategorier Filter-instruktion Evt. bemærkninger til spørgsmålet.

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

På vej mod den digitale forvaltning. vision og strategi for den offentlige sektor

På vej mod den digitale forvaltning. vision og strategi for den offentlige sektor På vej mod den digitale forvaltning vision og strategi for den offentlige sektor Januar 2002 På vej mod den digitale forvaltning vision og strategi for den offentlige sektor Januar 2002 Denne publikation

Læs mere

ØU 100517 pkt. 06_01. Strategi for digitalisering og it-anvendelse i Hvidovre Kommune

ØU 100517 pkt. 06_01. Strategi for digitalisering og it-anvendelse i Hvidovre Kommune It med ny mening Strategi for digitalisering og it-anvendelse i Hvidovre Kommune Indhold Borgmesterens forord 3 Baggrund 4 Strategiens gyldighed og sammenhæng 5 Organisering af digitaliseringsarbejdet

Læs mere

Det er en balancegang at have en effektiv it-drift og samtidig skulle sikre en høj it-sikkerhed og overholde lovgivningen. Men den hjælper vi vores

Det er en balancegang at have en effektiv it-drift og samtidig skulle sikre en høj it-sikkerhed og overholde lovgivningen. Men den hjælper vi vores It Revision & Rådgivning Det er en balancegang at have en effektiv it-drift og samtidig skulle sikre en høj it-sikkerhed og overholde lovgivningen. Men den hjælper vi vores kunder med. 2 Revision og rådgivning

Læs mere

Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje

Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje Indhold 01 Strategisk indsatsområde: Effektivisering 02 Strategisk indsatsområde: Bedre borgerinddragelse 03 Strategisk indsatsområde: Tværgående samarbejde

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Sagsnummer: 480-2011-10070 Dokumentnummer: 480-2011-163055 Afdeling: Borgmesterkontoret Udarbejdet af: Gunner Andersen 1 Indhold 2 Indledning

Læs mere

SERVICEERHVERV. 2002:1 8. januar 2002. Danske kommuners brug af it 2001. 1. Indledning

SERVICEERHVERV. 2002:1 8. januar 2002. Danske kommuners brug af it 2001. 1. Indledning SERVICEERHVERV 2002:1 8. januar 2002 Danske kommuners brug af it 2001 Alle danske kommuner havde hjemmeside med udgangen af 2001. Elektronisk borgerbetjening er i vækst, herunder især elektronisk betaling

Læs mere

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013 Sammenfatning Færre flypassagerer Flere overnattende gæster Flere overnatninger Figur 1. Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober

Læs mere

Business case. for. implementering af InCare på plejecenter med 40 beboere

Business case. for. implementering af InCare på plejecenter med 40 beboere Dato: 2012 J.nr.: xx Business case for implementering af InCare på plejecenter med 40 beboere Version: 3.2 2/11 Indholdsfortegnelse 1. Ledelsesresume... 3 2. Løsningsbeskrivelse... 4 Projektets navn eller

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Økonomi- og planudvalget d. 19. Juni 2012 Byrådet d. 26. Juni 2012 Indhold Indledning... 4 Digitalisering med fokus på innovation, kreativitet og

Læs mere

Etablering af Statens It. Informationsmøder april/maj 2008

Etablering af Statens It. Informationsmøder april/maj 2008 Informationsmøder april/maj 2008 Baggrund Regeringens økonomiudvalg har besluttet, at der skal etableres to administrative servicecentre på tværs af staten. Beslutningen er truffet med udgangspunkt i regeringsgrundlaget

Læs mere

Det Digitale Nordjylland Statusbillede af digital forvaltning i Nordjylland. August 2003

Det Digitale Nordjylland Statusbillede af digital forvaltning i Nordjylland. August 2003 Det Digitale Nordjylland Statusbillede af digital forvaltning i Nordjylland August 2003 Indhold Side 1. Indledning... 1 2. Resumé... 6 2.1 Rapportens formål & baggrund... 6 2.2 Rapportens fokus... 7 2.3

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

SystemGruppen KOMPETENCE OG SERVICE

SystemGruppen KOMPETENCE OG SERVICE SystemGruppen KOMPETENCE OG SERVICE Velkommen til System Gruppen Hos SystemGruppen sætter vi meget stor pris på vores kunder. Vi vil gerne sørge for, at du føler dig kompetent serviceret og godt hjulpet.

Læs mere

Har I totalt rygeforbud på virksomhedens matrikel (altså såvel indenfor som udenfor)? 76%

Har I totalt rygeforbud på virksomhedens matrikel (altså såvel indenfor som udenfor)? 76% Notat Rygning i erhvervslivet Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Rygning bliver stadig mindre udbredt blandt danskerne, og mange steder er det ikke længere tilladt at ryge. Dansk Erhverv har i juni 2014 undersøgt,

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet.

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Administration Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt

Læs mere

Den offentlige postløsning fuld offentlig digitalisering. Kontorchef Michael Busk-Jepsen, Økonomistyrelsen

Den offentlige postløsning fuld offentlig digitalisering. Kontorchef Michael Busk-Jepsen, Økonomistyrelsen Den offentlige postløsning fuld offentlig digitalisering Kontorchef Michael Busk-Jepsen, Økonomistyrelsen Dagsorden 1. Visionen set centralt fra - Regeringens globaliseringsstrategi, e2012 - edage, herunder

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark. Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen

På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark. Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen Dagens oplæg kort Hvorfor digitalisere? Det politiske mandat Strategier - og organisering

Læs mere

Danske virksomheders brug af it 2001. Virksomhedernes brug af it. 2001. Procent af alle virksomheder. Internetadgang

Danske virksomheders brug af it 2001. Virksomhedernes brug af it. 2001. Procent af alle virksomheder. Internetadgang SERVICEERHVERV 02:16 27. marts 02 Danske virksomheders brug af it 01 Adgangen til internet har nået et nyt højdepunkt i 01 med 9 ud af 10 virksomheder mod 8 ud af 10 i 00. Tilsvarende har 6 ud af 10 egen

Læs mere

Oplæg til inspiration og refleksion v/ Rudersdal Kommune - Martin Egebjærg og Carina Buchard Møller. Sarfarissoq 2015 1

Oplæg til inspiration og refleksion v/ Rudersdal Kommune - Martin Egebjærg og Carina Buchard Møller. Sarfarissoq 2015 1 Oplæg til inspiration og refleksion v/ Rudersdal Kommune - Martin Egebjærg og Carina Buchard Møller 1 Disposition RDK s udgangspunkt i 2009 Strategiske overvejelser samt forberedelse til implementeringen

Læs mere

Guide til kravspecifikation

Guide til kravspecifikation Side 1 af 10 10. november 2008 Guide til kravspecifikation Version 1.0. Denne guide indeholder en række råd til brug i kravspecifikationer for IT systemer, der skal anvende NemLog-in løsningen. Hensigten

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Kanalstrategi. Ikast-Brande Kommune 2013-2015

Kanalstrategi. Ikast-Brande Kommune 2013-2015 Kanalstrategi Ikast-Brande Kommune 2013-2015 Godkendt i byrådet den 16.09.2013 Indhold Forord og formål... 3 Hvad er en kanalstrategi?... 3 Hvordan skal vi arbejde med en kanalstrategi i Ikast-Brande Kommune?...

Læs mere

En teknisk introduktion til NemHandel

En teknisk introduktion til NemHandel En teknisk introduktion til NemHandel 02. december 2014 Indhold INDHOLD... 1 INDLEDNING... 2 STANDARDER... 4 OIOUBL e-handelsstandard... 4 OIORASP - transportprotokol... 5 BETINGELSER FOR ANVENDELSE AF

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Vejledning om avanceret afhentning. i Digital Post på Virk.dk.

Vejledning om avanceret afhentning. i Digital Post på Virk.dk. Vejledning om avanceret afhentning og sortering i Digital Post på Virk.dk. Denne vejledning beskriver, hvordan virksomheder, foreninger m.v. med et CVR-nummer kan modtage Digital Post, herunder hvordan

Læs mere

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN HVORFOR EN FÆLLESKOMMUNAL RAMME ARKITEKTUR? Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, fordi Borgerne skal møde en nær og sammenhængende

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009 Sagstal i kommunale forvaltninger Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009 November 2009 Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger, november 2009

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

Guide til IT projekter i den fællesoffentlige projektmodel

Guide til IT projekter i den fællesoffentlige projektmodel DEN FÆLLESOFFENTLIGE PROJEKTMODEL Guide til IT projekter i den fællesoffentlige projektmodel Dato: 22.06.2015 Version: 1.0 1 Projektledelse af it-projekter Denne guide tager udgangspunkt i særlige forhold

Læs mere

SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2007:42 10. juli 2007. Befolkningens brug af internet 2007

SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2007:42 10. juli 2007. Befolkningens brug af internet 2007 STATISTISKE EFTERRETNINGER SERVICEERHVERV 2007:42 10. juli 2007 Rettet 31. juli kl. 16. Figur 11 på side 13 er rettet i forhold til oprindelig version Befolkningens brug af internet 2007 Resumé: I 2007

Læs mere

Det er KL's anbefaling, at initiativerne så vidt muligt indarbejdes i kommunernes budgetter, hvor det er muligt.

Det er KL's anbefaling, at initiativerne så vidt muligt indarbejdes i kommunernes budgetter, hvor det er muligt. Moderniseringsaftalen Som led i økonomiforhandlingerne for 2013 er der aftalt en Moderniseringsaftale for 2013 og 2014. Moderniseringsaftalen har til formål at frigøre ressourcer til den borgernære service

Læs mere

It-chefernes dagsorden 2007

It-chefernes dagsorden 2007 Marts 2007 - nr. 1 It-chefernes dagsorden 2007 Baggrund: Resume: Hvert år i begyndelsen af året, gennemfører DANSK IT en undersøgelse af, hvad der står på it-chefernes dagsorden for det kommende år. Således

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017 Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2013-2017 Aarhus Kommune November 2013 Indhold Formål...3 Visionen...3 Tværgående mål...3 A. Digitalisering... 3 B. Organisering... 4 C. Dokumentation og ledelsesinformation...

Læs mere

Effektiviseringer, serviceløft og ressourcebesparelser med IT

Effektiviseringer, serviceløft og ressourcebesparelser med IT 17. maj 2002 Side 1 Effektiviseringer, serviceløft og ressourcebesparelser med IT Lars Frelle-Petersen Den Digitale Taskforce, Finansministeriet lfp@tforce.dk 17. maj 2002 Side 2 Den digitale udfordring

Læs mere

Forretningsorienteret it-governance

Forretningsorienteret it-governance Forretningsorienteret it-governance Midlet til forretningsorienteret it-anvendelse af chefkonsulent Bo Lind, BLI@a-2.dk og chefkonsulent Steen Bruno Hansen, STBH@a-2.dk, A-2 A/S Der hviler i dag et meget

Læs mere

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

KATALOG STATENS ARKIVERS KURSER, KONFERENCE OG ARKIVNETVÆRK

KATALOG STATENS ARKIVERS KURSER, KONFERENCE OG ARKIVNETVÆRK KATALOG STATENS ARKIVERS KURSER, KONFERENCE OG ARKIVNETVÆRK 2015 VÆR MED TIL AT GIVE FREMTIDEN EN FORTID SIDE TITEL MÅLGRUPPE 4 ARKIVLOVEN OG DEN OFFENTLIGE FORVALTNING Alle myndigheder 5 DET DIGITALE

Læs mere

Bilag 2A: IT-status i Ikast-Brande Kommune. Januar 2014

Bilag 2A: IT-status i Ikast-Brande Kommune. Januar 2014 Bilag 2A: Januar 2014 Side 1 af 5 1. Indledning... 3 2. Statusbeskrivelse... 3 3. IT infrastruktur og arkitektur... 4 3.1. Netværk - infrastruktur... 4 3.2. Servere og storage... 4 3.3. Sikkerhed... 4

Læs mere

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10 Afgjort den 19. november 2009 28 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed

9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed 9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed Ny undersøgelse fra Dansk Erhverv og Dansk Byggeri viser, at danske virksomheder fortsat rammes af administrativt bøvl. På baggrund af undersøgelsen har

Læs mere