Hjertecyklus. Rohina Noorzae 403. Sekvenserne af de mekaniske og elektriske events, som gentages, kaldes hjertecyklus. Varigheden af hjertecyklus er:
|
|
- Bente Lindegaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hjertecyklus Sekvenserne af de mekaniske og elektriske events, som gentages, kaldes hjertecyklus. Varigheden af hjertecyklus er: For et hjerte med hjertefrekvens på 75 slag/min er varigheden af en hjertecyklus:!" = 0,8 sek = 800 ms Atrierne! Højre atrium modtager det afiltede blod fra kroppen gennem vv. Cavae inf. et. Sup. Det vesntre atrium modtager iltet blod fra lungerne gennem vv. Pulmunales. Begge atrier fungere mest som reservoirer end mekaniske pumper. Dog er deres mekaniske pumpning med til at pumpe det sidste 20% af blodet ned i ventriklerne. Fligklapperne (AVklapperne)! Tillader blodet at løbe i én retning, fra atrierne til ventriklerne. Mellem højre atrium og højre ventrikel har vi tricuspidalklappen. Mellem venstre atrium og venstre ventrikel har vi bicuspidalklappen/mitralklappen. Poseklapperne! klapperne fra ventriklerne og ud henholdsvis aortaklappen (placeret mellem venstre ventrikel og aorta) og pukmunalklappen (placeret mellem højre ventrikel og trunkus pulmunalis) er semilunærklapper. Hjerteklapperne åbnes passiv, når opstrømstrykket overstiger nedstrømstrykket, og lukker passivt, når nedstrøstrykket overstiger opstrømstrykket (Dette kan høres gennem stetoskop, som lupdup lupdup ). Hjertemislyde kan også høres gennem stetoskop, under forskellige patologiske forhold. Hjertecyklus opdeles i 4 faser! åbning og lukningen af hjerteklapperne, deler cyklussen i 4 faser.!"
2 1. Opfyldningsfasen Diastole AVklapperne er åbne, og pulmunal+aortaklapperne er lukkede Rapid passiv ventriculare filling Slow passiv ventriculare filling (diastase) Atriel kontraktion
3 2. Isovolumetriske kontraktionsfase Alle klapper er lukkede Systole
4 3. Udtømningsfasen Systole Pulmunal+aortaklapperne er åbne, og AVklapperne er lukkede Rapid ventriculare ejection fase Slow ventriculare ejection fase 4. Isovolumetriske relaksationsfase Alle klapper er lukkede
5 Hjertecyklus kan også blive inddelt i to faser: disatole (opfyldningsfasen 1+4) og systole (udtømningsfasen 2+3). For et hjerte med frekvensen 75/min varer systolen 300ms og diastolen 500ms. Figur A viser hjertecyklus med diagram af volumen, tryk og blodflow i højre del af hjertet. Figur B viser samme ting i venstre del af hjertet. Det er den samme volumen i både den højre og venstre hjerte, men der er stor trykforskel i disse to pumper (se på nederste del af figuren sammenlignet med den øverste del). Hjertecyklussens 4 faser er vist i de forskellige farver. I det følgende beskriver jeg kun det venstre hjerte: Fase 1 (Diastase og rapid ventriculare filling lilla)! afslutter med lukningen af mitralklappen Fase 2 (Isovolumetrisk kontraktion rød)! afslutter med åbningen af aortaklappen Fase 3 (ventriculare ejection gul)! afslutter med lukningen af aortaklappen Fase 4 (Isovolumetrisk relaksation grøn)! afslutter med åbning af mitralklappen
6 Diastase (Midt i fase 1(late))! Her står mitralklappen åben. Volumen i ventriklen og atriet stiger lidt. Trykket venstre atrium (gul linje) og venstre ventrikel (blå linje) stiger let grundet det øgede tryk i pulmunalvenerne. Her er trykket i atrierne og ventriklerne parallelle, hvor atriets tryk er en smule højre end ventriklen, da mitralklappen står åbent. Ptak ved EKG opstår i slutningen af denne fase, hvor man har den atriale excitation. Atrial kontraktion (slut fase 1)! ved kontraktion af atriet, løber de resterende 20 % af blodet (under træning øges dette til 40 %) ned i ventriklerne. Det ses på grafen, som den lille bue (stigning) i trykket. Isovolumetrisk kontraktion (fase 2)! Ved ventriklernes depolarisering ses det på EKG som QRS- komplekset. Her påbegynder systolen. Trykket i ventriklen bliver højre end den i atrierne, hvor mitralklappen lukkes. (den blå og den gule linje krydser hinanden, hvor den blå linje overstiger). Her er aortaklappen også lukket. Ventriklen kontraheres som en lukket kammer, hvor vi får en stejl stigning i tryk. På grafen ses det, at trykket i ventriklen overstiger den i aorta (blå og den røde linje), og får denne til at åbnes op. Ejection/udtømnings fasen (fase 3)! Her stiger ventrikulærtrykket sammen med aortatrykket. Samtidigt med den øgede tryk i ventriklen falder dens volumen stejlt. Trykket i aorta stiger, hvor den på et tidspunkt overkrydser ventriklens, hvor de sammen begynder at falde igen. Aortaklappen lukker ikke med det samme her grundet inertien i blodet, der pumpes ud af ventriklen. Isovolumetrisk relaksation (fase 4)! Sent i fase 3 er blodflowet gennem aortaklappen meget lav, hvor det på et tidspunkt opstår en lille tilbageløb. Her lukkes aortaklappen, og markerer starten af diastolen. Da både mitralklappen og aortaklappen er lukkede, afslappes ventriklen som en lukket lumen. Derfor fås der en meget stejl fald i trykket. Rapid ventriculare filling (begyndelse af fase 1)! Når trykket i ventriklen bliver lavere end trykket i atriet, åbnes mitralklappen. Ved åbningen af mitralklappen ses en stigning i ventrikelvolumen med det samme. Efter åbningen af mitralklappen øges atriet og ventrikel trykket parallelt. Diastolen indeholder både den hurtige fyldning af ventriklen samt den langsomme fyldning. Mens aortaklappen stadig er lukket, sendes blod ud i kroppen herfra, grundet aortas elasticitet og aortas complienceevne, hvorefter trykket begynder at falde her. Under diastasis falder trykket i aorta gradvist.
7 EKG, Phonocardiogram og echocardiogram følger hjertecyklussen Hjertecyklus! I dette eksempel vises den ved atrie kontraktion. Aorta blodflowet! Blodflowet fra ascending aorta øges markant ved rapid ejection fase (fase 3). Toppunktet i denne graf indikerer starten af slow ejection fase.
8 Jugular vene pulsen! Her kan trykket i v. jugularis sammenlignes med hjertecyklussen EKG! Her begynder EKG i midten af en Ptak (depolarisering af atrierne). QRSkompleks viser depolarisering af ventriklerne. Ttak viser repolariseringen af ventriklerne, som forekommer ved slow ejection fase. Phonocardiogram og hjertelyde! åbningen og lukning af hjerteklapper efterfølges af hjertelyde. Det kan høres via en stetoskop eller optages via en digital stetoskop (phonocardiogram). De dominerende lydfrekvenser er mellem Hz. Phonocardiogram viser de to store fysiologiske hjertelyde (S1 og S2) samt to andre lyde (S3 og S4), som høres nogle gange. S1 og S2 høres ved lukningen af hjerteklapperne. Det er ikke selve lukningen af klapperne, der danner lydene. S1! lukning af mitral og tricuspidalklapperne vibrationen og spændingen i AVklapperne og de tilstødende dele af ventrikelvæggene S2! aorta og pulmunalklapperne vibrationen i de store karvægge S3! fysiologisk 3. lyd. Mest hos børn. Tidlig diastole under rapid/hurtige opfyldning af ventriklerne. Dette kaldes protodiastoliske galop/ventruculær galop S4! falder sammen med atrial kontraktion. Patologisk tilstand, hvor en kraftfuld atrial kontraktion forekommer ift. ventriklen. Dette kaldes for presystoliske gallop/atrial gallop Klapperne på den højre og venstre side af hjertet lukker ikke helt samtidigt. Fysiologisk splitting i aorta og pulmunal klapperne. Patologiske ændringer kan føre til en asynkront hjertelyde: Mitralstenose! åbningen af mitralklappen kan give en ekstra lydi tidlig diastole lige efter S2 Echocardiogram! afstanden mellem den ant. og post. Leaflet af mitralklappen øges under atrialkontraktionen. Disse leaflets afstande er meget lille under systolen. Associeret event S1 Første hjertelyd (lup) Lukning af AV- klapperne S2 Anden hjertelyd (dup) Lukning af aorta og pulmunal- klapperne OS Openingsnap Åbning af stenotisk mitralklap S3 Tredje hjertelyd protodiastolisk galop S4 Fjerde hjertelyd Presystolisk galop Tryk i aorta og de perifere kar Blodflowet i aortabuen skifter fra negativ til højt positiv værdier, når aortaklappen lukkes og åbnes. Trykket i aortabuen skifter mellem 80 og 120 mm Hg. Ændringer i flow og tryk ses også i de perifere arterier. Jo længere væk man kommer fra aorta, jo mere forskel er der på både trykket og blodflowet. Under rapid ventriculare ejections fasen er flowet i aortabuen meget højt. Trykket i aorta er under denne fase også højt. Lidt højere end ventriklens, men klappen lukker ikke i, grundet intertien i blodet og den høje kinetiske energi heri er højt i blodet også. Jo længere væk fra aorta man kommer jo lavere bliver blodflowet i arterierne. Jo længere væk fra aorta man kommer jo mere stiger pulstrykket i arterierne. Det viser sig at middel arteriel trykket falde jo længere man kommer fra hjertet.
9 Små arterier (arterioler)!i de små arterier flowet og trykket. De små arterier har en lille radius og hermed en høj resistens, derfor falder trykket, når R er højt i disse kar. Flowet falder, da man har mange parallelle baner ved siden af hinanden. Kapillærer!når blodet når til kapillærerne er trykket meget lavt. Blodflowet er stadig i gang. Compliance! arterierne har en vis complience/eftergivenhed i væggene. Selvom aortaklappen åbnes og lukkes, hvor flowet går fra meget positiv værdi til negativ værdi, så har man stadigvæk en uafbrudt/vedvarende flow gennem arterierne. Det betyder, at der stadig er flow i arterierne, når hjertet er under diastole. Det skyldes den compliance, som karrene har. Under rapid ventriculare ejection udspiles aorta, hvor denne kan rumme mere blod i sig, som den så pumper videre, under diastolen. Venetryk bliver påvirket af 3 effekter: Hjertecyklussen! o Stiger under atriekontraktionen (højre atrium) o Falder under relaksation af højre atrium og lukningen af tricuspidalklappen o Stiger lidt under rapid ventriculare ejction, hvor den øgede tryk i højre ventrikel trykker AV- klappen let opp i atriet. o Falder under ventrikelkontraktionen og hermed en forkortelse af selve hjertet, der så vil under forkortningen trække i venerne og nedsætte deres tryk o Stiger når atriet fyldes under en lukket AVklap o Falder under opfyldning af hjertet, hvor AVklappen står åben og ventriklen fyldes op, og trykket i atriet ikke er højt o Begynder at sige igen, når vi når hen til atriekontraktionen Respiratorisk cyklus! o Under inspiration falder trykket i thorax, hvorimod trykket i abdomen stiger. Når vener befinder sig i lavtryk, så suger de blodet til sig. Trykket i venerne i thorax falder, mens dem i UE stiger. Fx er der fald i tryk i v. juguaris, mens der er stigning i trykket i v. femoralis. Skeletmuskelkontraktionen! o Kontraktion af skeletmuskulatur kan fungere som muskelpumpe. Specielt i underekstremiteterne. Ved kontraktion af skeletmuskulaturen her, skubbes blodet opad. Her har man veneklapper, som forhindrer en tilbageløb af blodet ned igen. o Når en person står oppe, vil venetrykket i benene være højt grunden den hydrostatiske tryk. Hvis personen begynder at gå, vil muskelkontraktionen være med til at pumpe blodet opad mod hjertet, og veneklapperne fungerer som hydrostatiske reléstationer, hvor det hele fører til at trykket i fødderne igen falder.
10 Jo længere væk man kommer fra hjertet bliver kurven mere stejl i den opadgående retning og toppunktet bliver mere spids. Toppunktet stiger i højde og den minimale tryk falder også i højde, derfor bliver pulstrykket (PP=pulspressur = systoliske tryk diastoliske tryk) øget. Selvom det ser ud til at toppunktet for trykket stiger jo længere væk vi kommer fra hjertet, så falder middeltrykket, når man kommer længere væk fra hjertet.
11 Cardiac dynamics Højre ventrikel! kan sammenlignes med en blæsebælg. Afstanden mellem den frie væg og septet er eget lille, og væggen har en stor overflade, som ved meget lidt bevægelse mod septet kan føre til en stor udpumpning af blodet fra ventriklen. Udtømningen af højre ventrikel består af 3 bevægelser: Bliver forkortet i den longitudinale akse, hvor de spirale muskler trækker tricuspidalringen ned mod apex Den frie væg kontraheres og trækkes mod septet, som en blæsebælg Kontraktionen af de dybe cirkulære fibrer tvinger septum i en konveks form ind i højre ventrikel og tæt på den frie væg Disse bevægelser er med til at pumpe blod ud, men ikke for at øge trykket i ventriklen. Blodvolumen, der pumpes ud er den samme i begge ventrikler, men trykket er meget højere i venstre ventrikel end den er i højre ventrikel. Venstre ventrikel! dual bevægelse. Først kontraktion af den cirkulær muskellag, som reducerer diameteren. Fra apex mod basis. Meget kraftfuld, og er ansvarlig for dannelsen af det højre tryk i venstre ventrikel. Kontraktion af de spirale muskellag, som trækker mitralklappen mod septum og hermed forkorter ventriklen i den longitudinale akse. Formen af venstre ventrikel giver en mindre overflade/volumen forhold sammenlignet med højre ventrikel. Det gør den venstre ventrikel i stand til at danne det høje tryk der skal til, for at pumpe blodet ud i det systemiske kredsløb.
12 Højre atrium kontraheres før det venstre, og venstre ventrikel kontraheres før det højre. Da SA er placeret i højre atrium så sker kontraktionen og relaksationen hurtigere i højre atrium end den venstre. Ejection fra den højre ventrikel varer længere end den i venstre ventrikel. Definitionen af Cardiac volumen! CO = SV*HR SV = EDVESV EDV=end diastolisk volume: maximale ventrikulære volumen = 120 ml ESV=end systolisk volumen: minimal ventrikulær volumen = 50 ml SV=12050=70mL EF = ejectionsfraktion, er dimensionsløs. Fortæller om, hvor stor en del af den maximale ventrikulære volumen bliver pumpet ud: EF = SV/EDV Trykvolumen loop! En samlet graf over tryk mod volumen i de forskellige perioder under hjertecyklus, danner en lukket loop. For at beskrive grafen starter vi ved punkt A og kigger på afstandene AB, BC, etc. Fase 1 (opfyldningsfasen) Fase 2 (Isovolumetrisk kontraktionsfase) Segment AB Punkt A repræsenterer det tidspunkt, hvor mitralklappen åbnes. Her er volumen (ESV) på 50 ml og trykket i ventriklen på ca 7mm Hg. Når ventriklen begynder at fyldes, øges volument, da mitralklappen står åbent. Trykket heri falder (5 mm Hg), da ventriklen stadig er under relaksationsfasen i diastolen. I punkt B har ventriklen det laveste tryk under hele hjertecyklussen. Segment BC Anden fase af ventrikulære fyldning. Her øges volumen til det maximale (EDV = 120 ml). trykket stiger kun lidt (10 mm Hg). Trykket stiger kun lidt ift. den stor øgning i volumen. Dette kan forklares, grundet den store complience som venstre ventrikle har (ΔV/ΔP). Segment CD Punkt C repræsenterer lukningen af mitralklappen. Her er aortaklappen også lukket, og volumen er konstant. Men der er en høj stigning i trykket op til 80 mm Hg. Denne fase er den isovolumetriske kontraktionsfase. Fase 3 (udtømningsfasen) Fase 4 (Isovolumetrisk relaksationsfase) Segment DE Segment EF Segment FA Punkt D repræsenterer åbningen af aortaklappen. Her begynder ventrikelcellerne at kontraheres, og blodet pumpes ud af ventriklen. Den går fra at have en volumen på 120 ml til en volumen på 75ml. Trykket i denne fase stiger til toppunktet 130 mm Hg. Punkt E repræsenterer det punkt, hvor ventrikelmuskelcellerne begynder at relakseres. Trykket falder fra 130 til 100. volumen i ventriklen falder også fra 70 ned til de 50 ml (ESV) Ved punkt F lukkes aortaklappen. Her foregår den isvolumetriske relaksation. Trykket falder fra de 100 mm Hg ned til de 7 mm Hg i punkt A. volumen bliver den samme.
13 Systolen! CDEF Diastolen! FABC Arbejde! defineres som jde = kraft vej Arbejde = P V På figur A repræsenterer, arealet under grafen (ABC), som er fra mitralklappen åbnes til den lukkes, det arbejde som blodet laver på hjertet, da hjertet her ikke arbejder, men modtager det blod der fyldes ned gennem ventriklerne. På figur B repræsenterer arealet under grafen (DEF), som er fra Aortaklappen åbnes til den lukkes igen, det arbejde, som hjertet påfører blodet, som bliver pumpet ud. Figur C repræsenter det net externale arbejde, som hjertet har lavet i alt under en cyklus. Her er arealet fra figur A (dvs. arbejde under diastolen) trukket fra.
14
15 Myocardie kontraktionen Excitations kontraktions koblingen!i hjertemuskulaturen føres depolariseringen mellem cellerne gennem gapjunktions. I myocardiemembranen aktiveres Ltype Ca 2+ kanaler i Ttubuli, som herefter aktiverer RYRreceptoreren på SR, som igen fører til influx af Ca 2+ til cytosollen. 20 % af Ca ++ kommer ude fra cellen, mens de resterende 80 % er fra SR. Når [Ca ++ ] øges vil det bindes til troponin C, hvormed troponin I fjernes fra det aktive side på aktinfilamentet. Herefter kan myosinhovedet fra det tykke filament kan nu binde til bindingsitet på aktinene, og danne tværbro til kontraktion. Ved slutningen af fase 2 plateau falder concentrationen af Ca ++ influx ind i cellen, som medfører mindre efflux fra SR. Der er 3 mekanismer, som virker med til relaksation af hjertemuskelceller: Udskillelse af Ca ++ fra cellen o Na/Caexchanger o Capumpe (PMCA) Reuptake af Ca ++ i SR o PLN (phospholamban) er en regulator af SERCApumpen., hvor den virker inhiberende på pumpen. Den fosforylerede form af PLN inhiberer ikke pumpen. Det medvirker til en øget relaksationshastighed. PLN kan fosforyleres gennem PKA, som aktiveres via epineferin gennem β1adrenerge receptorer. Derfor virker β1adrenerge agonister som relakserende på hjertet. Frigivelse af Ca ++ fra troponin C o Et fald i [Ca] intracellulært fører til frigivelse af Ca fra troponin C. β1adrenerge agonister vil gennem fosforylering af troponin I før til frigivelsen af Ca fra troponin C og hermed en relaksation af muskelcellen. Aktive længdespændings diagram! spændingen øges ved øget længde op til ca 2,4 µm. myocardie- celler arbejder kun på den opadgående del af kurven.
16 FrankStarlin s hjertelov Den mekaniske energi udløst i en passage fra hvile til aktiv er en funktionen af myocyttens fiberlængde. Startlængden af en muskelfiber er betydende for det arbejde, der laves under et hjertecyklus. Diastole! (lilla graf) En øget EDV fører også til en øget tryk/spænding i Systole! (rød graf) En øget EDV fører her også til en øget tryk/spænding Hjertet kan genere mere tryk (til at pumpe blodet ud), når den EDV stiger, og længden på muskelfibrerne øges med den øgede volumen. Performance kurve Her er kontraktionsarbejdet i ventriklen opstillet som funktion af højre atrie tryk. Sympatikus! ved frigivelse af Norepineferin øges myocardiekontraktionen. Her skubbes grafen opad mod venstre, og grafen bliver her mere stejlt. Samme virkning som sympatikus har positive inotropiske agenter (øger myocardie kontraktiliteter) Kontraktionshastigheden falder 1) Hvis denne sker mod en højere modsatrettet kraft (tryk) 2) Kortere muskellængde (lavere volumen inde i hjertet) Preload! Den mængde blod, som ventriklen præsenteres for, EDV. (De faktorer, som ventriklen kan sanse pre/før kontraktionen er gået i gang). EDV afgør initiallængden af ventrikelmyocytterne. Afterload!Trykket i aorta, som ventriklen skal arbejde imod. (De faktorer, som ventriklen kan sanse after/efter ventrikelkontraktionen er gået i gang). MAP Ved en given preload øges kontraktionshastigheden af cardiomyocytterne jo lavere afterload er.
17 Ved en given afterload øges kontraktionshastigheden af cardiomyocutterne, jo højere preload er.
18 Øget hjertefrekvens øger myocardie spænding! En øget Ca ++ indhold og frigivelse fra SR fører til en større spænding i myocytterne. Under plateaufasen kommer en større mængde Ca ++ ind i cellen gennem Ltype kanaler. Jo flere aktionspotentialer pr. minut fører til en større opsamling af Ca ++ i cellen gennem disse kanaler. Depolariseringen under plateaufasen fører til at Na/Ca exchanger virker omvendt. Den tillader influx af Ca med udveksling af Na. Ved højere hjertefrekvens, forekommer depolariseringen oftere. Det medfører til en stigning i [Na] intracellulært, som kan sendes ud gennem exchangeren, og vi får Ca ++ ind i cellen. Øget hjertefrekvens stimulerer SERCApumpen. Den øgede [Ca] fører til aktivering af CaMkinasen, som fosforylerer PLN (phospholamban), og hermed nedregulerer dens inhibitoriske virkning på SERCA- pumpen. Kontraktilitet! forskelligt fra personer med raskt hjerte ift. personer med svagt hjerte. Man kan ud fra ESV og EDV fra en normal trykvolumenloop. En lav EDV skubber kurven nedad mod venstre og en høj EDV skubber kurven opad mod højre. Hjørnerne af mange trykvolumen loops med forksellige EDV er falder sammen og danner en ret linje, som kalder ESPVR ESPVR (Endsystoliskpressurevolumerelationship). Hældningen af ESPVR er den kliniske måling af kontraktiliteten. En øget kontraktilitet er med til at vi får en mere stejl hældning. Inotropisk effekt! ændring på kontraktilitet af myocytterne Inotrope agenter! Der er faktorer, som uafhængig af preload/afterload kan regulere kontraktilitet af myocytterne. Disse er agenter, som kan enten øge (positive inotrope agenter) eller nedsætte (negative inotrope agenter) [CA ++ ] i. Positiv inotrope agenter Adrenerge agonister: Catecholaminer (adrenalin og noradrenalin) virker på β1 receptorer, og fører til aktivering af Gptorein. Det fører til en øget [camp] og PKA, som ved phosphorylering af PLN, fører til nedsat bremsning af SERCApumpen, der i sidste ende øger kontraktilitet. Det kan også føre til en direkte påvirkning af åbningen af Ltype Ca- kanaler, som fører til en øget [CA] i Cardiac glycosider: hæmmer Na/Kpumpen, hvor den øgede Nakoncentration fører til en nedsat aktivitet af Na/Ca excanger, da Na- gradienten ikke er særlig stærk, for at pumpe Ca ud af cellen. Høj extracellulær [Ca]: Mere Ca kommer ind i cellen gennem Ltype kanaler Lav extracellulær [Na]: nedsætter Na/Ca- exchangeren Øgning i hjertefrekvensen: Ophobning af Ca i SR Negativ inotrope agenter Cakanal blokker: Hæmmer Ltype Cakanaler, og hermed nedsat [Ca] i Lav [Ca ++ ]: mere Ca kommer ud af cellen gennem NCX1 (Na/Caexchanger), og mindre Ca ++ kommer ind gennem Ltypekanalerne Høj [Na + ]: øger NCX1, og hermed nedsat [Ca] i
19
20 Slagvolumen kan reguleres på flere måder. Enten ved regulering af kontraktilitet, preload eller afterload Øget kontraktilitet Her holder vi EDV konstant og aortatryk, men øger kontraktilitet af myocytterne. Hermed vil ventriklen pumpe mere blod ud, og ESV vil derfor rykkes til venstre. ESPVR bliver her mere stejlt og vil får også en øget SV (afstanden mellem ESV og EDV). En øget kontraktilitet (ESPVR bliver mere stejlt) øger SV, og en reduceret kontraktillitet (ESPVR flader mere ud) nedsætter SV. Øget preload (ingen ændringer i kontraktilitet) Her øges ventriklens preload, dvs. EDV øges. Den isovolumetriske kontraktion vil skubbes til højre. Her fås også en øget SV. Men denne gang skyldes det en øget preload og ikke en øget kontraktilitet. Øget afterload (konstant kontraktilitet) Ved at øge aortatrykket, bliver ventriklen nødt til at opbygge mere kraft for at kunne overkomme det høje tryk i aorta. Derfor øges den isovolumetriske kontraktionslængde. Når der ikke er ændring i kontraktilitet, vil der grundet det høje tryk ikke pumpes nær så meget blod ud, og trykvolumen- loop vil blive høj og slank. Det fører til et fald i SV, og man får en øget ESV. Her kunne hjertet ved at øge kontrkatilitet igen øge SV, således at man når tilbage til udgangspunktet. Hypertrofi i hjertet! Volumen overload: En øget volumen = øget preload fører til en øget SV, som øger CO. For det meste fastholdes det systemiske arterielle tryk normalt. Tryk overload: Et øget tryk i (aorta) = øget afterload, fører til en øget systemisk arterielt blodtryk, og nedsætter SV. Ved en kompensatorisk regulation, øges HR, og hermed fastholdes CO normalt. Over tid med øget BT, vil hjertet vænne sig til de nye omstændigheder (øget HR) ved hypertrofi af muskulaturen. Det kan føre til dysfunktionalitet og hjertesvigt.
21 Hjertesvigt! Når hjertet ikke pumper nok blod ud til kroppen, og væv ikke får nok perfusion. De folk, som ikke kan opretholde en normal CO får følgende symptomer: Åndenød / dyspnø: For at hjertet skal kunne opretholde en normal CO, bliver det nødt til at øge EDV eller tryk. På nedenstående kurve ses det på xaksen end diastoliske tryk eller volumen i venstre ventrikel. Den øgede LVEDP/LVEDV fører til at trykket i venstre ventrikelforplanter sig tilbage til lungevenerne, og videre herfra til lungerne. Her presses væske ud af karrene grundet det høje tryk, og man bliver dyspnø Ascites (væskeansamling i abdomen), ankelødem samt halsvenestase: Ved højresidig hjertesvigt, vil det øgede tryk forplantes tilbage til abdoem, ankel og halsen. Her vil der grundet det øgede tryk føre til udpredning af væske fra kar, som fører til ødemdannelser (backwards failiur)
Rohina Noorzae 403. Arterier! Fordelingssystem. Mikrocirkulation (Kapillærer)!diffusions- og filtrationssystem. Vener!
Arterier! Fordelingssystem Mikrocirkulation (Kapillærer)!diffusions og filtrationssystem Vener! samlingssystem Antal Går fra 1 kar (aorta)! 10 4 små arterier! 10 7 arterioler! 10 10 kapillærer! og samles
Læs mereHjertet og kredsløbet
Hjertet og kredsløbet Hjertet Kredsløbet er blodets strømning igennem blodkarrene. Gennemstrømningen holdes i gang af en pumpe hjertet. Kredsløbets opgaver: At føre stoffer til og fra cellerne At opretholde
Læs mereStudiespørgsmål til kredsløbsorganerne
Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne 1. Nævn kredsløbets vigtigste opgaver 2. Beskriv hjertets placering i kroppen 3. Redegør for den histologiske opbygning af hjertevæggen 4. Beskriv hjertemuskulaturens
Læs mereStudiespørgsmål til kredsløbsorganerne
Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne 1. Beskriv hjertets placering i kroppen 2. Redegør for den histologiske opbygning af hjertevæggen 3. Beskriv hjertemuskulaturens mikroskopiske udseende (hjertemuskelcellernes
Læs mereDagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14
Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet
Læs mereAktionspotentialer mellem cellerne. Cardiac elektrofysiologi. Rohina Noorzae 403. Alle cellerne i hjertet er højtspecialiserede og elektrisk aktive.
Cardiac elektrofysiologi Alle cellerne i hjertet er højtspecialiserede og elektrisk aktive. De har alle en exitationskontraktionskobling! en exitation af myocytterne fører til en kontraktion. Denne kontraktion
Læs mereAkut regulation. Rohina Noorzae 403. Blodtrykket er et vigtigt mål for, hvordan man har det. For lavt BT = shock. For højt BT =hypertesion
Blodtrykket er et vigtigt mål for, hvordan man har det. For lavt BT = shock. For højt BT =hypertesion Venøse tilbageløb har betydning for CO! CO har betydning for BT Højtryksreceptorerne kontrollerer MAP
Læs mereKredsløbet gennem hjertet. Hjertet. Hjerteklapper. Bindevævsstrukturer i hjertet
Hjertet Kredsløbet gennem hjertet 12x9x6 cm 300 g Højre atrie + ventrikel Venstre atrie + ventrikel Blodforsyning via coronarkarene Inn. af det autonome nervesystem Parasympaticus frekvensen Sympaticus
Læs mereEKSAMEN MODUL 1.3, DEN 14. JANUAR, 2016
EKSAMEN MODUL 1.3, DEN 14. JANUAR, 2016 Kl. 9.00 12.00 HUSK AT PÅFØRE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE AF SVARARKENE! Hjælpemidler er ikke tilladt til prøven. For hver opgave vises antal point der kan
Læs mereKredsløbsorganer - Hjerte og blodkar
Kredsløbsorganer - Hjerte og blodkar 1. Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Kredsløbsorganer - Hjerte og blodkar Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende
Læs mereHJERTET OG KREDSLØBET 1 LEKTION 7. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 1
HJERTET OG KREDSLØBET 1 LEKTION 7 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 1 Dagens emner Kredsløbet generelt Transport af stoffer Hjertets anatomi - hjertetsblodforsyning - Sygdom i hjertets kranspulsår
Læs mereHJERTET OG KREDSLØBET 2 LEKTION 8. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 1
HJERTET OG KREDSLØBET 2 LEKTION 8 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 1 Dagens emner Hjertets arbejde Blodtrykket (BT) Det vasomotoriske center Kredsløbet og temperaturregulering Blodkarrene -
Læs mereKredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration
Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af
Læs mere1 cm = 0,77 mm Hg. Systemisk analyse af hele cardiovaskulre system. Rohina Noorzae 403
Systemisk analyse af hele cardiovaskulre system De cardiovaskulære parametre afhænger af mange forskellige ting, der igen er indbyrdes afhængige af hinanden. Her skal der ses på sammenhænget mellem forskellige
Læs mereKredsløbsøvelse. EKG og Ortostatiske reaktioner
Kredsløbsøvelse EKG og Ortostatiske reaktioner Gruppe: C2-33 Asma, Mia, Sara og Yaima Instruktør: Malik Indholdsfortegnelse 1.0 Formål 2.0 Øvelsens praktiske forløb 3.0 Deløvelse 1 3.1 Teoretisk baggrund
Læs mereStore og lille kredsløb
Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet
Læs mereNOTER til forelæsningerne om HJERTET. Christian Olsen.-Fysiologisk Institut.
Oktober 2001 NOTER til forelæsningerne om HJERTET. Christian Olsen.-Fysiologisk Institut. HJERTETS ELEKTRISKE AKTIVITET Membranpotentialer Ligevægtspotentialer Pacemakerpotentialer Impulsudbredningen Elektrokardiografi
Læs mereEKSAMEN MODUL 1.3, DEN 21. JANUAR, 2014
EKSAMEN MODUL 1.3, DEN 21. JANUAR, 2014 HUSK AT PÅFØRE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE AF SVARARKENE! Hjælpemidler er ikke tilladt til prøven. For hver opgave vises antal point der kan opnås. I alt 100
Læs mereEKG SATS - S TLA 2011
EKG SATS - S TLA 2011 Thomas Lynge Andersen Paramediciner Redder siden 1992 Lægeassistent / akutredder Supervisor Vikar hos Roskilde Brandvæsen Præhospital kursuskoordinator på DIMS Ambulancebehandleruddannelsen
Læs mereMUSKLER PÅ ARBEJDE BAGGRUND
MUSKLER PÅ ARBEJDE BAGGRUND Uden muskler ville vi ikke kunne bevæge os, trække vejret eller have et pumpende hjerte. Alle vores bevægelser er styret af vores nervesystem, som giver besked til vores muskler
Læs mereGlat muskulatur F16 : B: , ,
Læringsmål Beskrive glat muskulaturs opbygning (ikke tværstribet, organisering varierer fra multi unit (ukoblede celler) til single unit" (kraftig kobling)) Beskrive det kontraktile apparats opbygning
Læs mereBlodtryk. Materiale Computer (PC) Data acquisition unit (DAS) (IX/228) USB-kabel Puls-plethysmograf (PT-104) Blodtryksmåler (BP-600)
Blodtryk Formål At bestemme det systoliske og diastoliske blodtryk hos en rygliggende person (Forsøg 1), samt undersøge tyngdekraftens betydning for blodtrykket og den perifere blodcirkulation (Forsøg
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5
Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl. 9.00 11.00 Side 1 af 5 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Hjertet er en pumpe, som sørger for at blodet
Læs mereKLINISK EKKOKARDIOGRAFI
KLINISK EKKOKARDIOGRAFI vurdering af diastolisk funktion Frank Steensgaard-Hansen KPLL DIASTOLISK FUNKTION Definition: Ventriklens evne til at akkommodere et adækvat fyldningsvolumen ved et passende lavt
Læs mereMÄling, puls og bestemmelse af kondital
MÄling, puls og bestemmelse af kondital Biologirapport Gruppemedlemmer: Anders F, Anders V, Danielle Bacarda, Rasmus, Nikolaj O, Rune, Klaus & Simon J Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning
Læs mereNaturvidenskabeligt grundforløb
Før besøget i Tivoli De fysiologiske virkninger af g-kræfter. Spørgsmål der skal besvares: Hvorfor er blodtrykket større i fødderne større end blodtrykket i hovedet? Hvorfor øges pulsen, når man rejser
Læs mereDykningens fysiologi Rystaldrigen dykker!
Dykningens fysiologi Rystaldrigen dykker! Dykningens minifysiologi Mål: Gasser i luftform og opløselighed i væsker. Udveksling af gas væv blod luft. Tryk og dybde. Respirationen regulering Hvaler og sæler
Læs mereEksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1
Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er
Læs mereHelhjertet træning. - og et længere liv
Helhjertet træning - og et længere liv Kredsløbet Består af to systemer: Det lille som forbinder hjerte og lunger Det store forsyner kroppen med O2, div. stoffer og bringer metabolitter og CO2 tilbage
Læs mere03-06-2013. Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi
Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi Mål: Gasser i luftform og opløselighed i væsker. Udveksling af gas væv blod luft. Tryk og dybde. Respirationen regulering Hvaler og
Læs merePróvtøka. Human fysiologi. Hósdagin 7. juni 2001 kl. 09.00-13.00. Í uppgávusettinum eru 20 uppgávur, allir spurningar skulu svarast
Náttúruvísindadeildin Próvtøka í Human fysiologi Hósdagin 7. juni 2001 kl. 09.00-13.00 Í uppgávusettinum eru 20 uppgávur, allir spurningar skulu svarast Aftast í hvørjari uppgávu stendur hvussu nógv hon
Læs mereAt måle og korrelere et EKG-signal og pulsen i hvile (Forsøg 1) samt ved varme- og kuldepåvirkning (Forsøg 2).
- Formål At måle og korrelere et EKG-signal og pulsen i hvile (Forsøg 1) samt ved varme- og kuldepåvirkning (Forsøg 2). Teori Hjertets cyklus omfatter de sekventielle sammentrækninger af hjertets forkamre
Læs mereDETTE SÆT PAPIRER INDEHOLDER EKSAMENSSPØRGSMÅLENE OG SKAL IKKE AFLEVERES. DU SKAL HUSKE AT UDFYLDE SVARARKENE.
Eksamen modul 1.3, Januar 2011 DETTE SÆT PAPIRER INDEHOLDER EKSAMENSSPØRGSMÅLENE OG SKAL IKKE AFLEVERES. DU SKAL HUSKE AT UDFYLDE SVARARKENE. HUSK AT AFLEVERE DINE SVARARK. HUSK AT PÅFØRE STUDIENUMMER
Læs merePuls og g-påvirkning. Efterbehandlingsark 1. Hjertet som en pumpe. Begreber: Sammenhæng mellem begreberne: Opgave 1. Opgave 2
Efterbehandlingsark 1 Hjertet som en pumpe Begreber: Puls = hjertets frekvens = antal slag pr. minut Slagvolumen = volumen af det blod, der pumpes ud ved hvert hjerteslag Minutvolumen = volumen af det
Læs mereBlodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.
Blodtrk Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Emad Osman 29-10-2007 Indledning I de sidste par uger har vi på skolen haft temaet krop og sundhed, og på grund
Læs mereHjertesvigt en snigende sygdom at miste livet før du dør Hjerteforeningen Allerød, 25. oktober 2018
Hjertesvigt en snigende sygdom at miste livet før du dør Hjerteforeningen Allerød, 25. oktober 2018 Ilan Raymond, overlæge, Hjertemedicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus Hjertesvigt Kan man leve med det?????
Læs mereRohina Noorzae 403. Mikrocirkulationen. Mikrovaskulationen strækker sig fra første ordens arterioler til første ordens venoler:
Mikrocirkulationen Mikrovaskulationen strækker sig fra første ordens arterioler til første ordens venoler: 1. ordens arterioler! 2. ordens arterioler! 3. ordens arterioler! 4. ordens arterioler " kapillærer
Læs mereElektrisk Stimulation: Grundlæggende Principper
Side 1 Side 2 - FES er en undergruppe af NMES Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Der skal altid være minimum to elektroder mellem stimulatoren og vævet. I et intakt perifert nervesystem er det altid nerven, der
Læs mereSpørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).
Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store
Læs mereKredsløb, lunger og metabolisme i højderne
Kredsløb, lunger og metabolisme i højderne 1 Kan denne mand deltage i en trekking tur, Anapurna rundt (4000-5500 mtr)? 60 årig mand med kendt hjerteinsufficienspå iskæmisk basis. Tidl. AMI x 1 i 2013 beh.
Læs mereMUSKELVÆV - almen histologi. Epitel Støttevæv Muskelvæv Nervevæv
MUSKELVÆV - almen histologi Epitel Støttevæv Muskelvæv Nervevæv MUSKELVÆV Epitel Støttevæv Muskelvæv Nervevæv Muskelvæv MUSKELVÆV En muskel består af: bundter af muskeltråde sammenholdt af bindevæv Muskelvæv
Læs mereHJERTET - Lektion 1. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole. http://www-medlib.med.utah.edu/webpath/cvhtml/cv001.
HJERTET - Lektion 1 Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole Baseret på manuskript 282 / dias 083 http://www-medlib.med.utah.edu/webpath/cvhtml/cv001.html http://www.nucleusinc.com/anim
Læs mereErnæring, fordøjelse og kroppen
Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder
Læs mereEksamen i. Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion
Eksamen i Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion Opgavesættet består af 5 sider inklusive denne forside. Sættet består
Læs mereHTX Biologi C Blodets kredsløb 1.4 G 9 oktober 2007
1 Fag: Biologi C Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium / HTX Klasse: 1.4 Navn: Daniel Thyrring, Devran Kücükyildiz Eksperimenter udført af: Daniel Thyrring, Devran Kücükyildiz Dato: Afleveres d. Hjertet.
Læs mereDCS arbejdsgruppe for ekkokardiografi
H O L D N I N G S P A P I R Anbefalinger for standardiseret minimumskrav til transthorakal ekkokardiografi hos voksne Dansk Cardiologisk Selskab DCS arbejdsgruppe for ekkokardiografi Jacob Eifer Møller
Læs merePatientinformation. Sygdomme i aortaklappen
Patientinformation Sygdomme i aortaklappen Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk afdeling Hjertets funktion. Sådan fungerer det normale hjerte. Hjertet er en muskel, der ligger i hjertesækken bag brystbenet.
Læs mereRohina Noorzae 403. Myogene mekanismer: De muskulære arterier og arterioler responser til ændringer i den transmurale tryk. -
Kontrol af den regionale blodflow Neurale mekanismer: Alle organers modstandskar er forsynet med fibrer fra autonome nerve system (specielt sympatikus). Herfra kan der reguleres på CO og BT, således at
Læs mereEnergisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat
Opsamling fra sidst Konklusioner fra sidst i forhold til sprint hvad fandt vi ud af (spænd i muskler før start - forspænding, perfekt start næsten liggende, mange hurtige og aktive skridt påvirk jorden
Læs mereHjertedissektion Xciters
Hjertedissektion Xciters Kære Xciter Her er en vejledning til hjertedissektionen. Dissektion betyder opskæring af lig, planter, dyr og organer for at undersøge deres indre opbygning. Vejledningen er en
Læs mere19. Mandag Blod og lymfesystem del 2
19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 Bemærk at blodets buffersystem ikke er pensum under kredsløb/hjerte og blod/lymfesystem. Medmindre I er meget glade for fisk, spring da bare figur 174 over. Vi skal
Læs mereFISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet
Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE
Læs mereSkeletmuskulatur. F11, F12, F13 : B: , , , , Øv3
Skeletmuskulatur F11, F12, F13 : B:160-162, 211-220, 229-235, 249-258, Øv3 Beskrive skeletmuskulaturens opbygning (tværstribet, individuelt innerverede fibre) SAU 13 Beskrive det kontraktile apparats (sarkomerets)
Læs mere17. Mandag Kredsløbet del 2
17. Mandag Kredsløbet del 2 Det er værd at bemærke at en del arterier og vener skal kendes ifølge pensumbeskrivelsen; ikke bare navnet, men også udspring og forsyningsområde (prikpunkt = hjælpemidler må
Læs mereJørgen Kanters. Lektor. Medicinsk Fysiologisk Institut Afd. For nyre og kredsløb Bygn. 6.6.40 Tlf. 27402. manan.dk. Kanters (Kredsløb): Almene træk
Jørgen Kanters Lektor Medicinsk Fysiologisk Institut Afd. For nyre og kredsløb Bygn. 6.6.40 Tlf. 27402 Kanters (Kredsløb): Almene træk 1 Kredsløbsfysiologi Almene træk B&L 21 + 25 Mikrocirkulation, iltforsyning
Læs mereEkg e-learning på Absalon
HJERTECENTRET, RIGSHOSPITALET Ekg e-learning på Absalon Jesper Hastrup Svendsen JESPER HASTRUP SVENDSEN Dias 1 Hjertet og hjerterytmen Hjertets primære funktion er at pumpe iltet blod rundt i kroppen.
Læs mereHjertets anatomi & fysiologi
Hjertets anatomi & fysiologi Asma Bashir, læge MAKROSKOPISK ANATOMI HJERTET LOKALISATION Placeret ca. midt i brystkassen, thorax, en lille smule til venstre for midtlinjen. Lejret på oversiden af mellemgulvet,
Læs mereBiofysik ( ) Eksamen 6. juni timers skriftlig prøve. Alle hjælpemidler er tilladt
DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Institut for Matematik og Fysik Fysisk Laboratorium Biofysik (10 33 11) Eksamen 6. juni 2003 4 timers skriftlig prøve Alle hjælpemidler er tilladt Sættet består af
Læs mereFISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet
Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE
Læs mereQ=0,2!mm,!R=6! mm,!s=2,5!mm!
EKG$ Analyse$af$EKG.$ ForalleEKG+analyservarderenregelmæssigrytmeogkunenpositivp+taktpr.QRS+ kompleks. Type Nassima Zohra Elif Matilda Rytme Sinusrytme Sinusrytme Sinusrytme Sinusrytme Frekvens 75slag/min
Læs mereMyologi og g Træning
Myologi og Træning Myologi. Mennesker har over 300 selvstændige muskler, som tilsammen udgør 40% af den samlede kropsvægt. Musklernes funktion er at gøre os mobile. Dette sker fordi en muskel kan kontrahere.
Læs mereAnatomi, hjerte.lunger spørgsmål
Anatomi, hjerte.lunger spørgsmål Februar 2012 Trachea er et ca. 10 cm langt, stift, åbentstående rør, der strækker sig fra larynx til bifurkaturen. a. Beskriv kort lagene i tracheas væg. b. Beskriv kort
Læs mereEksamen den 7. april 2006. Cellulær og Integrativ Fysiologi
1 Eksamen den 7. april 2006 Cellulær og Integrativ Fysiologi Sættet indeholder 5 sider. Der må ikke medbringes bøger og noter. Svarene kan være på dansk eller engelsk. Dee er 4 hovedspørgsmål i sættet.
Læs mereEKG-2. Fortolkning af EKG og diagnosticering af sygdom
EKG-2 Fortolkning af EKG og diagnosticering af sygdom Finn Lund Henriksen: finn.l.henriksen@rsyd.dk Jesper Farup Revsholm: jesper.farup.revsholm@rsyd.dk Anatomi Fysiologi Én cyklus Diastole Systole Fysiologi
Læs mereThomas Feld Biologi 05-12-2007
1 Indledning: Kredsløbet består af to dele - Det lille kredsløb (lungekredsløbet) og det store kredsløb (det systemiske kredsløb). Det systemiske kredsløb går fra hjertets venstre hjertekammer gennem aorta
Læs mereStofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr
Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Besøget retter sig primært til elever med biologi på B eller A niveau Program for besøget Hvis besøget foretages af en hel klasse,
Læs mereNår hjertet er ude af trit klinisk relevante arytmier hos hest Maria Mathilde Haugaard, dyrlæge, ph.d.-studerende Heste præsenteres relativt ofte med
Når hjertet er ude af trit klinisk relevante arytmier hos hest Maria Mathilde Haugaard, dyrlæge, ph.d.-studerende Heste præsenteres relativt ofte med arytmi, og udfordringen for den praktiserende dyrlæge
Læs mereINTERN OMPRØVE. ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI. D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00
INTERN OMPRØVE ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00 Opgavesættet består af: Anatomi og fysiologi: 7 essayopgaver og 3 figuropgaver Biokemi: 3 essayopgaver - 1 - ANATOMI OG FYSIOLOGI
Læs mereEKG/Arytmikode TEST FAM Medicinsk
EKG/Arytmikode TEST FAM Medicinsk Ved en ekg-optagelse registreres? (1 kryds) Hjertes pumpefunktionen Hjertes elektriske aktivitet Hjertes størrelse 1 Et normalt ekg kompleks indeholder bl.a? (flere kryds)
Læs mereHjertets elektriske potentialer og målingen af disse
Hjertets elektriske potentialer og målingen af disse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Introduktion... 1 Grundlæggende kredsløbteknik... 1 Ohms lov... 2 Strøm- og spændingsdeling... 4 Elektriske
Læs mereUdkast til føtosandbjerginstruks om screening for medfødte hjertefejl 2008
Arbejdsgruppens medlemmer: Lene Sperling (tovholder), Hanne Mohapeloa, Eva Hoseth Olav Bjørn Petersen, Connie Jørgensen, Niels Keller, Helle Zingenberg, Vibeke Brocks og Jeanette Tranberg Christensen.
Læs mereBliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe
Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,
Læs meresikrer, at enhver stigning i muskelarbejde er præcist matchet af en stigning i O 2
RESUMÉ Den tætte kobling mellem blodgennemstrømning, O 2 tilførsel og metabolisme er essentiel da denne sikrer, at enhver stigning i muskelarbejde er præcist matchet af en stigning i O 2 tilførsel. Identificering
Læs mereHJERTET Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole
HJERTET Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole http://www-medlib.med.utah.edu/webpath/cvhtml/cv001.html 2 Organbeskrivelse funktion form vægt farve konsistens overfladen relation flader
Læs mereTolkning af EKG: En diagnostisk samt eksamensfokuseret tilgang til EKG.
Tolkning af EKG: En diagnostisk samt eksamensfokuseret tilgang til EKG. Udarbejdet af Stud.Med Mohamed Ebrahim Københavns Universitet Juli 2014 Forord: Da jeg læste kardiologi på 8 semester, erfarede jeg
Læs mereStudieplan Bioanalytisk diagnostik Semester 1
OMRÅDET FOR SUNDHEDSUDDANNELSER Studieplan Bioanalytisk diagnostik Semester 1 Bioanalytikeruddannelsen i Odense Efterår 2017 Semester 1 Indhold 1. Fagets fokus og emner... 3 2. Lektionsplan... 4 3. Litteraturliste...
Læs mereNaturvidenskabeligt grundforløb. Krop og muskler
1 Naturvidenskabeligt grundforløb Krop og muskler 2 Naturvidenskabeligt grundforløb om krop og muskler. Kredsløbet Kredsløbet, det vil sige hjertet, blodårerne og lymfekarrene udgør sammen med blodet kroppens
Læs mereEkkokardiografisk risikovurdering efter akut myokarieinfarkt. Jacob Eifer Møller, overlæge dr.med, PhD Hjertecentret, Rigshospitalet, København
Ekkokardiografisk risikovurdering efter akut myokarieinfarkt Jacob Eifer Møller, overlæge dr.med, PhD Hjertecentret, Rigshospitalet, København Prognose efter AMI 50 40 30 20 10 0 1950 1970 1980 1990 2000
Læs mereDansk Sportsdykker Forbund
Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...
Læs mereSundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år)
Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) 1) Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige
Læs mereFitness Instruktør Tradium 2011. Kredsløbtræning
Fitness Instruktør Tradium 2011 Kredsløbtræning Kredsløbstræning (Aerob) Aerob Træning Lav-intensitets træning Moderatintensitets træning Højintensitetstræning Kredsløbstræning (Aerob) Overordnede formål
Læs mereMotionsanbefaling Mindst 60 min. fysisk aktivitet om dagen Mindst tre gange om ugen: 30 min. med høj intensitet (160 bpm)
Krop og træning De unge falder fra De fleste børn er aktive, men de unge falder fra 40% på 16-19 år dyrker ikke regelmæssig motion Motionsanbefaling Mindst 60 min. fysisk aktivitet om dagen Mindst tre
Læs mereStress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.
Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset
Læs mereBestemmelse af kroppens fysiske tilstand
Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Forsøg udført af Nicolaj Seistrup, Christian Starcke, Kim, mark og Henrik Breddam Rapport skrevet af Henrik Breddam den 2006-10-25 Rapport længde 7 sider Side 1
Læs mereErnæring, fordøjelse og kroppen
Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder
Læs mereMotion, livsstil og befolkningsudvikling
Naturfagsprojekt 2 Motion, livsstil og befolkningsudvikling Ida Due, Emil Spange, Nina Mikkelsen og Sissel Lindblad, 1.J 20. December 2010 Indledning Hvordan påvirker vores livsstil vores krop? Hvorfor
Læs mereFYSIOLOGI OG BIOFYSIK 21 DEC 2010
FYSIOLOGI OG BIOFYSIK 21 DEC 2010 ESSAYOPGAVE (1-2) Spm. 1 Hos patienter med sekretorisk diarré med betydelig ekstracellulær dehydrering som følge af bakteriel infektion har det vist sig gavnligt med peroral
Læs mereSundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl
INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl. 09.00 13.00 1 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Vores celler har mange forskellige funktioner, som varetages af forskellige organeller
Læs mereKredsløb. Carsten Tollund AN-OP-POTA. Abdominalcentret, Rigshospitalet
Kredsløb Carsten Tollund AN-OP-POTA. Abdominalcentret, Rigshospitalet Under dette foredrag skal du være klar til at gå online på din mobiltelefon, alternativt kan du anvende sms. Hotellets net hedder Munkebjerg
Læs mereDynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.
M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger
Læs mereSundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme
Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man
Læs mereOmhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.
Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden
Læs mereFå ro på - guiden til dit nervesystem
Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker
Læs mereBlodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11
Denne raport går ind og ser på vøres blodomløb. Det vil sige at der vil blive uddybet nogle enmer som blodtrykket, pulsen og kondital. Ved hjælp af forskellige målinger, er det muligt at finde ud af, hvor
Læs mereUDFORDRINGER UNDER OPHOLDET PÅ MARS: HVORDAN VIL I HOLDE JER I FORM?
MISSION I har nu gennemført jeres basisuddannelse som astronauter, og I har tilegnet jer viden om nogle af de fag, man skal vide noget om for at kunne bestride jobbet som astronaut. Og i NVH Space Center
Læs mereListe A 1 Na + -glucosetransportør 2 Glucosetransportør 3 Na + /H + exchanger 4 Na +,K + ATPase 5 Acetylcholinreceptoren i den neuromuskulære junction
Liste A 1 Na + -glucosetransportør 2 Glucosetransportør 3 Na + /H + exchanger 4 Na +,K + ATPase 5 Acetylcholinreceptoren i den neuromuskulære junction Liste B A B C D E F Antiport Symport Passiv transport
Læs mereStudiespørgsmål til blod og lymfe
Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner
Læs merePatientvejledning. Træningsprogram efter Stabiliserende operation i lænden
Patientvejledning Træningsprogram efter Stabiliserende operation i lænden Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse og sætte sig. Generelt Mange, der
Læs mereNakkeøvelser. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.dk
Nakkeøvelser Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Øvelser som styrker, stabiliserer og forbedrer udholdenhed af din nakke og giver
Læs mere