BULLETIN Nr. 74 Marts

Transkript

1 BULLETIN Nr. 74 Marts

2 Bulletin Bulletin udkommer 2 gange om året. Næste deadline 1. september Medlemmer af NKF-dk får bladet tilsendt. Henvendelser om medlemsskab (både associeret og ordinært) skal ske til medlemmer af bestyrelsen eller optag@nkf-dk.dk NKF-dk s bestyrelse Michael Højlund Rasmussen, formand. Vejle Amts konserveringsværksted Maribovej Vejle Tlf formand@nkf-dk.dk Ansvarshavende redaktør: Susan Ritterband Gungevej Hvidovre bulletin@nkf-dk.dk Øvrig redaktion: Karin Wegener Tams karin.wegener@tams.dk Martin Bernsted Mpb_pipys@hotmail.com Annoncer: Katja Storkholm katjakonservator@hotmail.com Indlæg til Bulletin sendes uformateret på CD, eller via til den ansvarshavende redaktør. Hjemmesider: Fællesnordisk hjemmeside: IT-ansvarlig og webredaktør: Jens Aagaard postmaster@nkf-dk.dk Oplag: 400 Skrifttype: Century Schoolbook Tryk: L.P. Nielsen Offset Bogtryk Karen Borchersen, næstformand Konservatorskolen Esplanaden København K. Tlf naestformand@nkf-dk.dk Vivi Lønborg Andersen, kasserer Arbejdermuseet Nørrebrogade 66 D 2200 København N. Tlf kasserer@nkf-dk.dk Susan Ritterband, ansvarshavende redaktør af Bulletin Gungevej Hvidovre Tlf bulletin@nkf-dk.dk Maj Ringgaard Frilandsmuseet Højskolevej Kgs. Lyngby tlf arrangement@nkf-dk.dk Suppleanter: Camilla Bastholm, suppleant1@nkf-dk.dk Martin Bernsted, suppleant2@nkf-dk.dk Repræsentant i ECCO: Helle Strehle, ecco@nkf-dk.dk Husk at fortælle, at du har set annoncen i Bulletin, når du handler hos vores annoncører! Redaktør af Meddelelser om Konservering : Maj Stief Aistrup, maj.stief@get2net.dk Revisorer: 2 Karin Wegener Tams og Lin Spaabæk

3 Indholdsfortegnelse Leder Michael Højlund Rasmussen, formand Leder 3 Generalforsamling, indkaldelse 4 Regnskab 5 NKF-dk arrangement 6 Lossepladsen, referat 7 NKF-dk arbejdsgrupper, referater 8 Europæisk ID-kort 13 CEN 13 Staffelissug, artikel 14 Hvide retoucher, referat 16 NKF-dk arbejdsgrupper 18 Tilmeld dig NKF-dk s mailingliste og bliv løbende informeret. Fremgangsmåden er beskrevet på hjemmesiden: I 2009 vil det blive Danmarks tur til at afholde den fælles nordiske NKF-kongres. Den afholdes hvert tredje år, og blev senest afholdt i Reykjavik Sidst Danmark havde buddet var i 1994 i København. Bestyrelsen har nogle ideer til emner for kongressen, men vi vil også gerne høre medlemmernes bud på mulige emner. Vi har besluttet, at emne og sted skal være afgjort i løbet af 2006, og herefter vil de egentlige forberedelser kunne gå i gang. Vi får brug for en del frivillige herunder gerne nogle der var med sidste gang. Derfor vil bestyrelsen gerne opfordre medlemmerne til at melde sig til at give en hånd med. Medlemmer, der ønsker at deltage i dette arbejde, kan ringe eller sende en mail til bestyrelsen. Kongressen er forbundets store fælles satsning, selvom det påhviler den enkelte sektion, der står for tur, at stå for selve afviklingen. Det er tanken, at der skal være et tema - men det må ikke være mere fastlåst, end at der vil være noget af interesse for de fleste konservatorer. Et af de vigtige mål for den siddende bestyrelse er, at få stor og bred tilslutning til kongressen samt at få udgivet samtlige indlæg, som det hidtil har været kutyme. Desværre har der gennem årene ikke været nogen koordinering af løssalget af postprints fra hverken kongresserne eller nordisk videreuddannelse kurserne. Det har vi nu tænkt os at råde bod på ved at prøve at opspore eventuelle restoplag samt få lavet en liste over samtlige NKF publikationer. Hvordan de skal formidles/forhandles, er der endnu ikke taget stilling til. 3

4 Generalforsamling Lørdag d. 20. maj, 2006, kl (præcis - døren låses) Grundtvigs Hus, Studiestræde 48, (tæt på Rådhuspladsen) København I to af mødelokalerne i Grundtvigs Hus Kirkesalen og Billedsalen findes rumdekorationer, der er fra begyndelsen af 1900-tallet i nationalistisk stil. Disse gennemgik sidste efterår en større restaurering. Martin Bernsted vil vise rundt og fortælle om restaureringen. Kl Frokost indtages i Billedsalen. Der bestilles mad på forhånd - derfor er tilmelding nødvendig til Karen Borchersen, naestformand@nkf-dk.dk senest Kl Generalforsamling Dagsordenen er ifølge vedtægterne: 1 Formandens beretning for det forløbne år. 2 Regnskabsaflæggelse og budget. 3 Optagelse af ordinære medlemmer. 4 Eventuelle forslag fra bestyrelse eller medlemmer. 5 Valg af formand og øvrige bestyrelse plus én suppleant (jfr. 4). 6 Valg af to revisorer og én revisorsuppleant. 7 Orientering om fælles nordiske publikationer og hjemmeside. 8 Orientering om E.C.C.O. 9 Eventuelt. Generalforsamlingen indkaldes med mindst 14 dages varsel. Forslag til denne indleveres skriftligt mindst 5 dage før til bestyrelsen. Forsamlingen er beslutningsdygtig uden hensyn til deltagerantal. Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. 4

5 NKF-DK 2005 Regnskab 2005 Budget 2005 Indtægter: Kontingent , ,00 Kontingent ,00 900,00 Annoncesalg 7.300, ,00 Labelssalg 183, ,00 rejsetilskud , ,00 Incl kr. vi manglede fra KUAS i Tilbagebetaling af MOK-lån 4.166, ,00 Renter 141,63 100,00 udlæg for forbundsråd til Hjemmeside 2.812, ,00 Videreuddannelse ,17 Salg af postprint 4.898, ,00 Indtægter i alt: , ,00 Udgifter: Bulletin tryk (19.882,40) (30.000,00) Bulletin porto (10.254,70) (9.000,00) Meddelser tryk (16.600,00) (32.000,00) Der er berammet 2 eksemplarer, men der er kun udkommet 1. Tryk, medlemslister - (10.000,00) ECCO kontingent (11.611,91) (12.500,00) ECCO ekstra newsletters (477,71) Bestyrelsesmøder incl rejser (7.808,10) (9.500,00) Medlemsmøder (898,80) (1.000,00) Generalforsamling (308,60) (2.000,00) Forbundsråd fællesudgifter (3.203,00) (9.000,00) Arbejdsgrupper 6 stk (759,45) (3.500,00) Rejser (14.588,00) (10.000,00) Kontorartikler (6.250,00) (5.000,00) Porto (2.235,00) (3.000,00) Hjemmeside (3.250,00) (3.000,00) Gebyr (728,00) (500,00) Repræsentation (670,00) (500,00) CEN-tilskud (6.250,00) (6.250,00) Sidste rate Udgifter i alt: ( ,67) ( ,00) Årets resultat , ,00 Aktiver: Giro ,55 Tilgodehavende 187,00 Tilgodehavende fra Meddelelser om konservering kr for 2006 og 2007 i alt ,55 Passiver: skyldig post (6.250,00) i alt (6.250,00) ,55 Overskud fra seminar i 2004 til Finland 13947,09 overføres i 2006 Egenkapital primo 2005 på giro ,13 årets resultat ,42 ultimo 2005 disponibel kapital ,55 Revisor Lin Spaabæk 5

6 NKF-dk arrangement Hvordan flyttes en bygning til Frilandsmuseet? Torsdag d. 4 maj 2006 kl. 16:30. Frilandsmuseets hovedindgang, Kongevejen 100, Kgs. Lyngby Kom og nyd en dejlig forårseftermiddag på Frilandsmuseet! Museets arkitekt Niels Erik Jensen vil fortælle om, hvordan man rent faktisk gør, og tidligere har gjort, når en bygning flyttes fra dets oprindelige plads et sted i landet til dets nye placering på Frilandsmuseet. Foruden at fortælle om sin egen udviklede flyttemetode af bygningerne i hele sektioner vil Niels Erik Jensen fortælle om undersøgelser og dokumentationer før og under flytningen af bygningen og om grundlaget for udvælgelsen af bygninger til Frilandsmuseet. Vi vil gå rundt i museumsparken og se på tidligere eksempler og slutter med at se de nyopførte bygninger i Andelsbyen, samt Øresundsvej station fra Amagerbanen, der nu er ved at blive flyttet stykke for stykke. Undervejs vil vi få en lille forfriskning. Se mere på Tilmelding til arrangementet skal ske senest mandag d til: Maj Ringgaard på maj.ringgaard@natmus.dk 6

7 Referat af NKF-dk arrangementet Lossepladsen Af Johanne Bornemann Mogensen. Torsdag d. 27. okt. 2005, Konservatorskolen. Præsenteret af Lene Høst Madsen og Vivi Lena Andersen, Københavns Bymuseum, og Maj Ringgaard, Nationalmuseet. I forbindelse med udvidelsen af A. P. Møllers hovedsæde på Esplanaden i København blev der opdaget en losseplads, der siden blev dateret til midten af 1700-tallet. Siddende med kaffe, te og kage lyttede vi til foredragsholdernes interessante gennemgang af arbejdet med de arkæologiske udgravninger af den historiske losseplads på Esplanaden Lossepladsen udgør 1 hektar, og affaldet ligger blandet i et ca. 3 meter tykt lag og udgør naturligt nok et stort kaos. En bevilling på 1,4 mio. kr. skulle dække tre ugers udgravning og konservering af fund. Et afgrænset område blev udvalgt og en effektiv udgravningsstrategi udtænkt. Man valgte nødtvungent at arbejde med gravmaskiner og selektiv og intuitiv grovsortering. Området var oprindeligt havbund, der i løbet af en kort årrække i midten af 1700-tallet blev fyldt op med affald. Affaldet er overvejende organisk plus en del keramisk materiale. Det organiske materiale er utrolig velbevaret pga. tilstedeværelsen af vand. Affaldet afslører og fortæller historier. Det stammer fra forskellige samfundslag, fra såvel private som fra diverse erhverv, og fundet bidrager i høj grad til viden om 1700-tallets hverdagsliv. Særligt tekstiler og sko er velbevaret. Vivi Lena Andersen har arbejdet med dokumentationen af den store mængde af fundne sko, og hun fortalte om udviklingen af en database, hvor skoene igennem anvendelsen af 3D-scanning skal gengives tredimensionelt. Metoden muliggør en utrolig detaljerigdom og lige netop den synsvinkel, som betragteren måtte ønske, og er dermed den næstbedste løsning efter at se genstanden selv. En af de fremmødte anførte, at der på grund af den hastige teknologiske udvikling kunne opstå problemer med lagring af data og program. Dette forhold var Vivi Lena Andersen opmærksom på. Udover 3D-scanning eksperimenterer Vivi Lena Andersen med skumaftryk af skoens indre, der vil kunne bidrage til viden om bærernes fødders tilstand og om måden hvorpå fodtøjet er blevet brugt. Pga. manglende bevillinger er dokumentationsprojektet endnu ikke afsluttet. Maj Ringgaard sluttede af med at fortælle historien om et stykke silketekstil fundet ved udgravningen. Det stammer fra en silkestrikket nattrøje/ hjemmetrøje, der var højeste mode blandt overklassen i første halvdel af 1600-tallet. Stykket er strik med silke og sølvtråde med en bagside af silkeflos (samme princip som et ryatæppe) og er slidt og lappet. Nattrøjen/hjemmetrøjen var sandsynligvis blevet genbrugt og havde skiftet ejermand flere gange før den 100 år efter dens fremstilling var landet på lossepladsen. Efter foredraget betragtede vi på nært hold nogle af de fundne genstande fra lossepladsen. 7

8 Referat fra NKF-dk arbejdsgruppe Udstilling, Klima- og Transportgruppen Mikroklimarammer. Statens Museum for Kunst, d Af Karen Esser Mikroklimarammen er en forseglet ramme, som med fordel kan anvendes i forbindelse med transport og udstilling. Den særlige opbygning sikrer, at værket i rammen bevares i et mikroklima med stabil RF, støvfrit miljø samt ekstra sikring af maleriet bag brudsikkert glas. Mikroklimarammen kan med fornuft benyttes til skrøbelige værker i udstillingssituationer, hvor klima- og rumforhold ikke er optimale eller under længerevarende transport med svingende temperatur og RF. Elisabeth Gram Christensen har i sit speciale behandlet og undersøgt denne type ramme primært i forhold til indramning af maleri, men viste også en model til indramning af papirværker. Uanset hvilken kunsttype, rammen indeholder, skal det understreges, at mikroklimarammen ikke skal opfattes eller benyttes som en form for transportkasse. Under transport skal den pakkes og håndteres på normal vis, nøjagtig som værker uden mikroklimaramme. Dagen forløb således: Elisabeth Gram Christensen informerede om formål med mikroklimarammer samt grundprincipperne i opbygningen via dias og materialeprøver. Snedker Jørgen Trolle demonstrerede opbygning, metode og materialer til fremstillingen af mikroklimarammer i SMK s snedkerværksted. Elisabeth Gram Christensen fremviste færdig klimaramme og uddybede emnet. Kaffe og fortrinlig kage, snakken gik lystigt. Nyt fra medlemmerne: Niels informerede om den igangværende sikkerhedsstempling af KMS s værker. Han opfordrede til, at kontakte ham via mail (niels.borring@smk.dk) for yderligere information (datablad) om den anvendte blæktype. Christina Henningsen oplyste om dokument fra Kulturarvsstyrelsen angående Retningslinier for bevaring og håndtering: Maj Stief uddelte folder om et Luftrensnings-apparat, Genano 310 air cleaner. Elisabeth Gram Christensens speciale om klimarammer kan købes på Konservatorskolen for 500,- Ingegerd Maxen fortalte om rengøringsprocedurer på Nationalmuseet, hvilket lagde op til debat om, hvorfor det ikke anses som en vigtig del af præventiv konservering, men snarere som en lavstatus-tjans, ingen har lyst til at tage sig af!!?? Forhandlerliste til indkøb af materialer til fremstilling af mikroklimarammer (henvendelse til Elisabeth Gram Christensen). 8 Tiden løb af sted, og vi nåede ikke at få kigget på det ENBregistreringsskema, vi har udviklet her på SMK. Tak for en hyggelig og absolut lærerig eftermiddag. Næste møde i NKF s klima- og transportgruppe fredag den 10. marts kl på Stadsarkivet, Konserveringsværkstedet, Artillerivej 126, III sal th. Tilmelding senest fredag den 3. marts til Anni Bentsen, Københavns Stadsarkiv Drechselsgade 13.3, 2300 København S, , anbent@kff.kk.dk. Højst 15 deltagere Velkomst og introduktion om Stadsarkivet, (kaffe) Rundvisning på værkstedet Kasseprojektet, politik for brug af gode materialer Afslutning og nyt møde Rejsevejledning Bus 40 kører fra Hovedbanegården. Bus 34 fra Metroen, Islands Brygge.

9 Referat fra NKF-dk arbejdsgruppe Arkæologigruppen Konservering af kobberlegeringer og kompositter. Odense Bys Museer d Af Signe Nygaard Vi mødtes på Bevaringsfunktionen på Odense Bys museer. Jannie havde taget initiativ til mødet og bød velkommen til dagens program med rundbordspræsentationer og -diskussioner om konservering af kobberlegeringer og kompositter. Ved gennemgang af de enkelte værksteders metoder til afrensning af kobberlegeringer blev det klart, at alle afrensede genstande mekanisk med skalpel under arbejdsmikroskop og blødgjorde evt. urenheder og korrosionsprodukter med ionbyttet vand/ ethanol. Flere værksteder anvendte lokal behandling med EDTA til afrensning af mere genstridige korrosionsprodukter, enten ved pålægning af fugtet vat eller en pasta af metylcellulose. De fleste værksteder brugte 3 5 % BTA i ethanol. Et enkelt værksted brugte slet ikke BTA fordi, det er sundhedsskadeligt. Desuden har der været tvivl om behandlingens effekt, som desuden er irreversibel. Nogle værksteder kunne af og til iagttage udkrystalliseringer på genstandenes overflade efter BTA-behandling. Disse blev fjernet med ethanol før lakering. Til lakering brugte nogle værksteder Paraloid B72 opløst i forskellige opløsningsmidler (ethanol, acetone, toluen og blandinger af toluen/acetone), andre anvendte Paraloid B44 opløst i acetone eller toluen og enkelte Incralak, hvor der foruden Paraloid B44 er tilsat en %-andel BTA. I de fleste tilfælde brugte alle vakuum både under BTA- og lak-behandlingen (indtil der ikke længere kom bobler fra genstanden). Enkelte værksteder BTA behandlede i op til 24 timer. Der var diskussion om, hvilken polymer der er bedst, og hvilket opløsningsmiddel, der er det bedste. Desuden blev det diskuteret hvor ofte BTAog lakopløsninger blev genbrugt. Efter frokost fortalte Trine om behandling af arkæologiske kompositter. Udvaskningens formål er at fjerne uønskede opløselige salte fra jernet (fortrinsvist chlorider), som virker korroderende på jernet. Udvaskningerne afsluttes, når der ikke længere kan måles chloridioner i udvaskningsvæsken. Udvaskningerne kan strække sig fra ca. 6 måneder til flere år - oftest 2-3 år. For at hæve diffusionshastigheden under udvaskningen opvarmes der til 50 0 C. En 0.01M NaOHopløsning (ph 11,5) anvendes pga. den høje phværdi kun til genstande bestående af jern. Til kompositte 9 genstande anvendes 0.03M natriumsesquecarbonat (ph10). Efterfølgende holdt Maj et kort indlæg om en lille bronzeknap med forgyldning, som var blevet udtaget til konservering under ENB-gennemgang på Nationalmuseet. Carsten holdt et kort indlæg om konservering af to meget nedbrudte skålformede spænder med bevarede tekstilrester. Det blev aftalt, at næste møde skulle omhandle udvaskning af div. arkæologiske metaller, og mødet skulle foregå på Konserveringstjenesten i Ølgod i foråret Jannie indkalder til næste møde og det blev besluttet, at gruppen vil prøve at mødes to gange årligt. Til sidst blev vi vist rundt på Bevaringsfunktionen, hvor vi så et spændende præparat af hesteknogler, flint og keramik, samt nogle bronzegenstande fra vikingetidsgravpladsen Galgedil, som er ved at blive konserveret på Bevaringsfunktionen. Referatet kan læses i sin fulde version på:

10 Referat fra NKF-dk arbejdsgruppe fotogruppen Konservatorskolen, d Af Karen Brynjolf Pedersen Fotogruppen har holdt pause i et par år og det blev ved dette møde forsøgt at genoplive emnegruppen. Udfra det store fremmøde var der tydelig interesse for gruppemøderne, så der er allerede meldt ud at det næste møde bliver til foråret 2006 på Konservatorskolen, således at de nye grafiske studerende har mulighed for at mødes med de gamle i gårde. Mogens Koch bød velkommen og herefter var der forskellige indlæg: Retouchering af papirbilleder Karen Brynjolf, Nationalmuseet gav et referat fra et kursus på Getty Museum og fortalte kort om forskellige metoder til retouchering, udfyldning af huller og overfladebehandling. Tilstandsvurdering af daguerreotypisamlingen på Det Kongelige Bibliotek. Grylle Carstensen, Det Kongelige Bibliotek fortalte om skadesregistrering af daguerreotypier, hvordan bevaringsindsatsen skulle prioriteres og om ønsket om en standardisering af montering og emballering af daguerreotypier. Livet som Fellow på George Eastman House i Advanced Residency Program in Photograph Conservation. Lene Grinde, Konservatorskolen fortalte om uddannelsen og de mange indtryk og spændende kurser og projekter de havde deltaget i under uddannelsen. Lene fortalte også kort om sit nuværende projekt vedr. karakterisering af s/h fotopapirer, hvilket på et tidspunkt ville kunne ses dels på AICs hjemmeside, dels i form af en artikel i Topics in Conservation. Bevaring af nitratnegativer på Det Kgl. Bibliotek. Ulla Kejser, Det Kongelige Bibliotek fortalte om, hvordan nitratnegativerne tidligere har været opbevaret i uhensigtsmæssige lokaler, for så at ende i en velfungerende kølecontainer og fortalte også om arbejdet med at gennemgå negativerne for skader. Nitratarkiv på Det Danske Filminstitut. Jacob Trock, Det Danske Filminstitut fortalte om instituttets samling af nitratfilm og om de nuværende meget dårlige opbevaringsforhold. Jacob fortalte om det arbejde, der er i Et udsnit af de forskellige opgaver der skulle løses på kurset. 10 gang med at etablere og indrette et nyt nitratarkiv. Eddikeramte magnetbånd. Karin Bonde-Johansen, Det Danske Filminstitut fortalte om en undersøgelse, hun havde lavet af eddikeramte magnetbånd, der havde været frosset, og hvilke typer skader der blev fundet på hhv frosne og ikkefrosne magnetbånd. Karin havde et ildelugtende eksemplar med der blev luftet kortvarigt i lokalet. Jim Reilly, Image Permanence Institute, USA Jim fortalte om arbejdet med Climate Notebook (se )der bla. foregår i øjeblikket på Nationalmuseet. Herudover kom der spørgsmål om, hvordan man diagnosticerer skader på magnetbånd. Jim fortalte om Jim Lindner fra Vivipax, der er kommet med et nyt system til at kopiere bånd med, og at CRCDG i Paris er i gang med et tape-project. Jim fortalte også kort om IPIs projekter bla med Getty Museet om bærbart analyseudstyr til fotografier (XRF, IR) og om identifikation af fotopapirer udfra de anvendte papirfibre og limstoffer. Det var meget givende at høre, hvad forskellige kolleger arbejder med, og at diskutere forskellige emner. Tænk allerede nu over hvad du kan bidrage med på det næste møde: et projekt/problem du arbejder med, eller kongresser/kurser du har deltaget i.

11 Annonce B 26/03/03 12:06 Side 1 Notits Som konsekvens af nedlæggelsen af amterne har Vejle Amts Konserveringsværksted ifølge den seneste revision af museumsloven skullet overgå til selveje med udgangen af Det betyder, at konserveringsværkstedet nu er en selvejende institution ligesom de øvrige amtskonserveringsværksteder, og at den har skiftet navn til: Konserveringscentret i Vejle, Maribovej 10, 7100 Vejle tel fax , mail: kons@konsv.dk, web: Storfagsreoler i et eller flere plan til opbevaring af store genstande Tilmeld dig NKF-dk s mailingliste og bliv løbende informeret. Tegningsskabe til plancher, plakater og kalker Mobil-Reoler til malerier og arkivalier mm. SCAN-FLEX har i flere år beskæftiget sig med magasinindretning til museer og arkiver. Vi spænder lige fra småvarereoler til de store komplette indretninger. Vi tilbyder Dem en reel og kompetent vejledning, lige fra de tomme rum til det færdige magasin kontakt os for yderligere information. Fremgangsmåden er beskrevet på hjemmesiden: STÅLREOLER ApS Højvangsvej Tølløse Tlf: Fax: E-post: scan-flex@mail.tele.dk Hjemmeside: Call for papers Nordiska konservatorförbundets 16. konferens hålls den 30 nov 1 december 2006 i Stockholm, på inbjudan av den svenska sektionen. Konferensens tema är SMUTS! Vi vill inbjuda dig att hålla ett föredrag eller att göra en posterpresentation. Om du vill medverka skicka in en sammanfattning på max 250 ord till NKF-S:s ordförande Lars Björk. Vi föredrar att få ditt förslag i elektronisk form via e-post: lars.bjork@kb.se men det går också att sända det via brev till Lars Björk, Kungl. biblioteket, Box 5039, SE Stockholm, Sverige. Vi önskar få din sammanfattning senast 1 maj, Vi meddelar de utvalda föredragshållarna senast 31 Maj, Med vänlig hälsning styrelsen NKF-S 11

12 Referat fra NKF-dk arbejdsgruppe Tekstilgruppen Af Eva Antonsen Tekstilgruppemøde på Konservatorskolen onsdag den 18. januar Efter godt et års pause mødtes tekstilgruppen igen, denne gang med Tekstiler med metal som dagens emne. Der var rigtig mange mødt frem, 22 i alt, så i stedet for en rundbordsseance blev det i auditorium. Efter en lille præsentation af de fremmødte gik vi over til Bodil Taarnskovs fremragende oplæg omkring afrensning af tekstiler med guld- og sølvtråde. Bodil kandidatspeciale skal omhandle dette emne og i hendes oplæg, hørte vi om status på området. Hvilke problemer er der. Hvilken korrosion forekommer, hvilke mekaniske og kemiske rensemetoder har været anvendt, hvorfor kan de ikke benyttes osv. Da der var meget stor interesse for emnet tilbød Bodil generøst at de der ønskede det kunne få lov til at låne hendes Powerpoint oplæg. Efter lidt kaffe viste Lise Ræder Knudsen (Konserveringscentret i Vejle) fotos og røntgenbilleder af nogle jordklumper fra en udgravning. Det så ud til at klumpen indeholder en form for tekstil med et regelmæssigt mønster af meget små ringe eller spiraler af forgyldt bronzetråd. Metallet var tidligere v.h.a. spottest blevet bestemt til at indeholde jern, men dette står ikke nødvendigvis til troende, da man ved spottest for jern vil få et positivt resultat overalt i en udgravning. Fænomenet blev diskuteret, og der var mange forslag til, hvad jordklumperne gemte. Efter Lises indlæg var der udveksling af idéer til bytte og fælles indkøb af materialer. Kate Bjørn Bing (Storstrøms Konserveringscenter) spurgte, om der var nogen, som lå inde med polyestercrepeline i farverne beige og rosa. Det var der ikke, men der var flere, som var interesserede i et fælles indkøb. Tina Kramer (Nordjyllands Amts Konserveringsværksted) havde købt en større mængde små, kirurgiske krumnåle, som hun ville sælge til interesserede for 36 kr stykket. Mulighederne for stadig at kunne indkøbe Synperonic A7 blev diskuteret, og Tina Kramer gjorde opmærksom på, at hun i forbindelse med sine forsøg havde fundet bedre alternativer, og hun lovede at få sit skema over kriterier for detergenter til konservering med i Bulletin eller på NKF-dk s hjemmeside. Nana Jönsson (Langelands Museum) genoptog idéen fra tidligere møder om at lave et fælles projekt omkring udarbejdelse af farvetrekanter/ farvekort indenfor en række materialetyper og farvestoffer. Forskellige muligheder for at søge penge til at frikøbe eller ansætte en medarbejder nogle måneder til projektet blev diskuteret. Maj Ringgård (Nationalmuseet) gjorde opmærksom på, at de finske tekstilkonservatorstuderende udsendes i længerevarende praktiker og gerne kommer til Danmark. Tina Kramer var meget interesseret i at lægge lokaler til projektet. Efter en lækker frokost fra Cascabel i Kunstindustrimuseets hyggelige personalestue, viste Kirsten Toftegaard 12 (leder af Tekstilsamlingen, Kunstindustrimuseet) os tekstilmagasinerne og eksempler på genstande med metalbroderi fra museets samlinger. Magasinerne består dels af dragter, der opbevares i kasser (vi så ikke denne del af magasinet), dels af store ting rullet på paprør eller nedløbsrør og ophængt på træstænger, samt et skabssystem med store skuffer, der trækkes ud på skinner på indersiden af skabenes låger. I skufferne passer specielt fremstillede rammer, hvori mindre, flade genstande ligger på udspændt hørlærred. Disse rammer passer desuden ind i rammer med glas for, som anvendes til udstilling. Alle nyindkomne ting fryses i en almindelig kummefryser, inden de registreres. Kunstindustrimuseet har ingen tekstilkonservatorer tilknyttet. Førhen blev der lavet en del restaurering, men det er nu langt mere begrænset. Kirsten Toftegaard spørger sig for på Nationalmuseets bevaringsafdeling, når hun har brug for rådgivning om konservering. Museet har mange meget fine eksempler på metalbroderi i sine samlinger. Kirsten Toftegaard viste os blandt andet Christian den 4. s bibel, der er betrukket med metalbroderet fløjl, et broderet fløjlsskaberak, dåbskyser af genbrugt metalbroderi og -blonde, bolde, tasker og tøffelstykker med metalkniplinger eller metalbroderier. Det blev besluttet, at næste møde forsøges afholdt i oktober 2006, og emnet bliver detergenter.

13 Af Helle Strehle Som ordinært medlem af NKFdk er det nu muligt at få sig et europæisk, individuelt, professionelt identitetskort. I kraft af E.C.C.O. s tilknytning til EU-komiteen-for-de-liberaleerhverv (CEPLIS) kan der udstedes individuelle kort, der beviser ens erhverv og tilknytning til en organisation af pro- Europæisk identitetskort fessionelle. Kortet giver ikke umiddelbart gratis adgang eller rabatfordele nogen steder, men visse kolleger, der arbejder udenfor landets grænser kunne eventuelt have fornøjelse af et sådant identitetskort. Kortene koster 20 euro og gælder for to år ad gangen. Forsiden af kortet vil bære CEPLIS s og E.C.C.O. s logoer. Bagsiden vil bære kortholderens navn, adresse og betegnelsen: conservator-restorer. Conservatorrestorer er det internationale navn for vort erhverv. Kortet kan bestilles via bestyrelsen i NKF-dk, der via E.C.C.O. sender anmodningen videre til CEPLIS. Læg omkostninger til betalingsoverførsel til prisen. To CEN-møder i Paris Af Michael Højlund Rasmussen Arbejdet med udarbejdelse af standarder for bevaring af kulturarven i den europæiske standardiseringsorganisation CEN skrider langsomt fremad. Arbejdsgruppen WG4/Environment, som arbejder med klimaforhold i udstillinger og magasiner, har netop afholdt sit 4. møde i dagene februar 2006 på Louvre, Paris. Ud af de i alt 5 arbejdsgrupper er netop denne interessant, fordi den ledes af Danmark ved bevaringschef Jesper Johnsen, Nationalmuseet. På mødet deltog fra dansk side Ulla Kejser (KB), Poul Klentz Larsen (Nat.Mus.), undertegnede samt vores sekretær, Erling Trudsø (Dansk Standard). Jesper Johnsen måtte desværre melde fra i sidste øjeblik. Der er også danske repræsentanter i alle de andre arbejdsgrupper, så vi er ganske godt med i dette arbejde. WG4-gruppen er kommet så langt i arbejdet, at man på det næste møde til september vil kunne fremsætte forslag til to tekster, der efter en behandlingstid på 36 måneder kan blive sat til afstemning som en endelig standard. Vi er således langt fremme i processen, men der mangler stadig ca. 9 emner, som skal forhandles på plads, før de kan endeligt fremsættes. Arbejdet er langsommeligt, fordi de forskellige nationaliteter skal kunne enes om teksternes udformning og indhold dertil kommer kulturelle og sproglige forskelligheder, som løbende skal opklares. Der er til tider også forskelle i tilgangen til emnerne afhængigt af deltagernes uddannelsesmæssige og professionelle baggrund. Repræsentanter for alle arbejdsgrupperne (kaldet den tekniske komite, TC-346) mødtes d. 3. februar i det franske kulturministerium til det årlige plenarmøde, hvor der gøres status over arbejdet i de enkelte grupper samt lægges planer 13 for det videre arbejde. Mødet ledtes af komiteens formand, Vasco Fassima fra Italien. Jeg deltog fra dansk side som formand for den danske spejlkomite (S-388 arbejdsgruppen af danske deltagere og interessenter) sammen med Erling Trudsø. Mødet bød på flere interessante diskussioner om relevante emner og hvilke arbejdsgrupper, der skulle varetage dem. Dertil kom næsten uundgåelige diskussioner om de formelle CENprocedurer samt sproglige og forståelsesmæssige problemer. Arbejdet skrider frem med forskelligt tempo i arbejdsgrupperne, og der kommer hele tiden nye lande med hvilket er godt, fordi det sikrer en vis bredde og mulighed for gennemførelse ved de endelige afstemninger.

14 Staffeli-udsuging Effektiv fjernelse af giftige dampe Danmarks første staffeli-sug på Storstrøms Konserveringscenter Af Anne-Marie Christensen For godt to år siden besluttede vi os til at gøre en ekstra indsats for at forbedre udsugningen i malerikonserveringen. Hidtil havde man brugt bøjelige, flytbare sugearme, når man skulle arbejde med opløsningsmidler ved staffeliet, som f.eks. ved rensning eller retouchering af malerier. Denne løsning var ikke optimal - dels kunne sugearmene ikke fjerne opløsningsmiddeldampene fuldstændigt, dels kom de nemt i vejen. Da der ikke var noget færdigt system at finde på markedet, henvendte vi os til flere firmaer for at høre, om de var interesserede i at skabe en udsugning, der var specielt tilpasset malerikonservatorens arbejde ved staffeliet. Det bedste forslag kom fra Goth Ventilation ApS. Dette firma har udviklet et patenteret system - Coandaventilation - der er specielt beregnet til at fjerne opløsningsmiddeldampe, og som især anvendes på produktionsmaskiner i den grafiske branche. montering på staffeli, som blev taget i brug i oktober Princippet er at skabe et lufttæppe, der bevæger sig hen over en overflade fra en række indblæsningsdyser i den ene ende til en række udsugningshuller i den anden ende. Ved denne luftbevægelse opstår der et undertryk - den 1-2 cm tykke luftstrøm klæber så at sige til overfladen og tager dermed opløsningsmiddeldampene med sig. Coanda-systemet er monteret direkte på staffeliet. Indblæsningsdelen består af en lille ventilationsenhed og en skinne med en 1m lang række dyser, der er anbragt umiddelbart foran maleriets underkant. Udsugningsdelen, der er forbundet med det eksisterende punktudsugningsanlæg, udgøres af en tilsvarende skinne med huller, der er placeret på den bevægelige klods, der holder maleriets overkant. For at gøre opstillingen komplet kan man supplere med en sugearm over flaskerne med opløsningsmiddel. Vi er meget tilfredse med vores staffeli-sug, som altså har været afprøvet her på værkstedet i godt to år. Anlægget er effektivt, giver ingen trækgener, er lydsvagt, ergonomisk, nemt at installere og ligger i et fornuftigt prisleje. Goth Ventilation udviklede en prototype til 14

15 Annonce VENTILATION TIL NÆRKONTAKT MED OPLØSNINGSMIDLER Goth Ventilation lancerer nyt ventilationssystem til personbeskyttelse Folk, der arbejder med opløsningsmidler, oplever ofte gener som hovedpine og svien i øjnene, og på længere sigt kan de farlige stoffer medfører skader på hjerne og centralnervesystem. Derfor er det vigtigt med god og effektiv ventilation, men udluftning er imidlertid ofte forbundet med sus og træk eller dårlige arbejdsstillinger. Da Storstrøms Amts Konserverings-centers konservatorer besluttede at ombygge deres udsugningsanlæg, fik de af Goth Ventilation udviklet et nyt ventilationssystem specielt med henblik på at løse disse problemer. Hos Storstrøms Amts Konserveringscenter i Næstved udføres alle former for konserveringsarbejder, og medarbejderne er derfor ofte i kontakt med opløsningsmidler. I forbindelse med ombygning af vores ventilationsanlæg ønskede vi en effektiv udsugning til malerikonservatorens staffeli, siger Karen Urth, som er leder ved Storstrøms Amts Konserveringscenter. I forbindelse med renovering af malerier har vi tidligere haft en flytbar sugearm. Armen blev placeret så tæt som muligt på staffeliet, men en almindelig sugearm til at fjerne opløsningsmidler ved staffeliarbejde, er ikke effektiv nok. Den fjerner ikke alle dampe, og den giver nogle uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, og det får så nogle andre konsekvenser i det lange løb, fortæller Karen og fortsætter, derfor henvendte vi os til Goth Ventilation og fik dem til at udvikle et særligt ventilationssystem tilpasset vores behov i forbindelse med malerikonservering. Det nye ventilationssystem, der baserer sig på Goth Ventilations patenterede Coanda princip, er ifølge Karen Urth ideelt til udsugning ved staffeli. Udsugningen er effektiv, den placeres tæt på kilden, der er ingen trækgener forbundet med den, den er meget lydsvag, og desuden er prisen absolut fornuftig. Udsugning direkte ved kilden Coanda aggregatet består af en ventilationsenhed, som monteres direkte på staffeliet. På den nederste, tværgående barre placeres indblæsningsdelen, der via dyser indblæser luft i en laminar strøm, dækkende maleriets bredde. På staffeliets øverste kant placeres en udsugningsenhed, der suger blandingen af den indblæste luft og opløsningsmiddel til sig. Det betyder, at den forurenede luft udsuges direkte ved kilden 1-2 centimeters afstand fra maleriets overflade. Da selve udsugningen er så tæt på selve arbejdet, er det ikke kun de giftige opløsningsdampe/- midler, der udsuges. Ventilatoren suger også effektivt farveog papirstøv. Da man som regel arbejder med pensel eller et andet redskab, får man aldrig eller sjældent hænderne ind under luftstrømmen og generes altså ikke af træk. Og hvis man vil være helt sikker på, at have ren luft i resten af lokalet, kan man placere en sugearm over flaskerne med opløsningsmidlerne, fortæller Karen Urth. Som et ekstra plus kan den udsugede varme så 15 genanvendes i ventilationsanlægget. Coanda aggregatets design er enkelt og diskret, så den kan passes ind overalt. Selve navnet Coanda betyder at klæbe. Og ventilationssystemet er baseret på den klæbevirkning eller undertryk, der opstår mellem lufttæppet og overfladen, når lufttæppet dirigeres over overfladen. Eftersom Coanda systemet opererer med små mængder udsugningsluft, holdes energiforbruget på et minimum. Om Goth Ventilation Goth Ventilation håndterer alle former for ventilationsopgaver, hvad enten det gælder løsninger til levnedsmiddel- og medicinalindustrien, den grafiske industri eller institutioner. Goth Ventilation har især specialiseret sig i Ren Rums Teknik og besidder en stor viden på det felt, ligesom rum klassificering og integritetstest også hører med til virksomhedens kompetencer. Yderligere oplysninger: Goth Ventilation ApS Kontakt: Adm. direktør, Tommy Hansen Malervej Taastrup Tlf.: Fax: post@goth-ventilation.dk

16 Hvide retoucher Sammendrag fra kollokvium, d. 30. november 2005 på Statens Museum for Kunst i samarbejde med Nationalmuseet. Af Pauline Lehmann Banke Hvide retoucher har igennem en lang årrække været kendt af malerikonservatorer som et betydeligt problem i malerisamlinger i både ind- og udland. I Danmark findes der retoucher, som er blevet hvide, i malerisamlingerne på blandt andet Frederiksborg, Rosenborg og Kronborg Slot. Også på Statens Museum for Kunst har vi kendt til problemet med hvide retoucher i årevis men for det meste i sammenhæng med restaureringer af ældre dato. Vi har dog på det seneste kunnet konstatere, at hvide retoucher desværre også er opstået på malerier restaureret inden for de seneste 10 til15 år; og det endog på nogle af museets hovedværker. Enhver kan ved selvsyn se disse misfarvede, hvidlige retoucher på en vandring gennem museets udstillingssale. Misfarvede retoucher er ødelæggende for kunstoplevelsen og samtidig en plet på konserveringsfagets omdømme. Vi kommer ikke uden om at udbedre disse skader, således at værkerne igen præsenterer sig bedst muligt. Betragteren skal kunne opleve kunsten uden at billedet så at sige forstyrres af misfarvede retoucher. Konsekvensen er, at malerierne alt for tidligt skal genrestaureres ved afrensning eller regenerering med de risici det indebærer, omkostninger hvad angår timeforbrug og ikke mindst det faktum, at publikum må undvære malerierne i udstillingen. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at finde frem til mere egnede restaureringsmaterialer og ved præventive foranstaltninger at forhindre nye misfarvninger i at opstå. Derfor er det blevet besluttet at igangsætte et undersøgelsesprojekt i malerisamlingen på Statens Museum for Kunst, som desuden er mit specialeemne ved Konservatorskolens kandidatuddannelse. Projektet / specialet tager afsæt i den viden, der indtil nu findes i form af undersøgelser fra Tyskland og Polen. En ikke gennemført undersøgelse på dansk grund påbegyndtes i midten af 1990 erne af Mikala Bagge, konserveringstekniker ved Bevaringsafdelingen på Nationalmuseet. Det var indlysende og nyttigt at bygge videre på dette arbejde, hvorfor den ide opstod, at projektet skulle udføres som et samarbejde mellem Bevaringsafdelingerne på Statens Museum for Kunst og Nationalmuseet. Indledningsvis blev malerikonservatorer inviteret til et uformelt møde om emnet et kollokvium afholdt på Statens Museum for Kunst og arrangeret i samarbejde med Bevaringsafdelingen på Nationalmuseet. Hensigten var at indsamle viden om kendskabet til og erfaringerne med hvide retoucher inden for malerikonserveringsfaget i Danmark. Kollokviet, der havde 43 deltagere fra Danmark og det sydlige Sverige, indledtes af Bevaringschef Jørgen Wadum med en velkomst og fortsattes med en introduktion til det forestående projekt ved Pauline Lehmann Banke, der viste eksempler på hvide retoucher af ældre såvel som af yngre dato fra malerisamlingen på Statens 16 Museum for Kunst. Der redegjordes desuden for de mulige årsager hertil, som de er beskrevet i litteraturen. Disse årsager relaterer sig blandt andet til brugen af titanhvid i forekomster af enten rutil eller anatas titandioxid, fotooxidation af bindemidlet i ovennævnte sammenhæng, manglende wetting af tørpigmenter under rivning på paletten, labile blå pigmenter og farvestoffer samt udstillingsforhold som høj luftfugtighed og højt lysniveau. Projektet skitseredes med litteratursøgning, kortlægning af hvide retoucher i samlingen på Statens Museum for Kunst, arkivstudier, visuelle undersøgelser herunder karakteristika og definitioner, dokumentation, prøveudtagning samt egentlige analyser. Derefter talte Mikala Bagge om sine erfaringer med problemet i tilbageblik til de tidlige 70ere frem til i dag; en præsentation med titlen Status quo. Erfaringerne med hvide retoucher og formodningen om en sammenhæng mellem dem og højt lysniveau og RH blev belyst, og for at imødegå problemet iværksatte man fra Nationalmuseets side præventive foranstaltninger som opsætning af gardiner og bagsidebeskyttelse på malerierne, og man udskiftede hen ad vejen metoder og materialer til retouchering. Men i og med at problemet fortsatte, forsøgtes i 1990 erne diverse forskningsprojekter iværksat. Første del af et projekt, der dog ikke blev realiseret, var at undersøge og definere begrebet hvide retoucher. Men en anden del om fernissers nedbrydningsgrad i

17 forbindelse med forskellige pigmenter blev indledningsvis kortlagt ved at udsende et spørgeskema til landets konserveringsværksteder. Svarene viste, at den fremherskende opfattelse var, at årsagerne til problemet skulle findes i ustabilt eller fugtigt klima og alt for højt lysniveau. Desuden kunne det uddrages, at hvide retoucher syntes at opstå i alle bindemidler såsom fernisser tilsat tørpigmenter, Maimeri Restauro Colours, Paraloid B72 og tørpigment. Desuden forekom de tilsyneladende både i pigmenterne titanhvid og zinkhvid - og endog i retoucher uden hvide pigmenter overhovedet. Undtaget herfra var retoucher med rene akvarel- eller akrylfarver. Dette viste sig at være i tråd med de tidligere nævnte undersøgelser foretaget i Tyskland og i Polen, på hvilket grundlag Mikala kunne anbefale følgende: Nedbring lysniveauet, mal væggene med UV-absorberende pigmenter som ZnO og TiO 2. Hold RH lav. Undgå brug af anatas titandioxid samt pigmenter og farvestoffer med ringe lysægthed. Sluttelig fortalte Mikala Bagge, at de hvide retoucher stadig dukker op. Det kræver genbehandlinger i betydeligt omfang, hvilket to større besigtigelser foretaget inden for de seneste 4 år tydeligt viste; der var gode eksempler på hvide retoucher fra Dansesalen på Kronborg Slot og Audiensgangen på Frederiksborg Slot. Søren Bernsted, chefkonservator ved Fælleskonserveringen, redegjorde for i sit indlæg med titlen Lysnede retoucher at malerier udstillet og opbevaret i kunstmuseerne under gode klimamæssige forhold ikke har hvide retoucher. Til gengæld forekom disse på museer, hvor der var eller havde været betydelige fugtproblemer. Man har på Fælleskonserveringen med held kunnet regenerere retoucherne, og i et tilfælde, hvor der var tale om en lysning af originalfarven (akryl) i et portræt, kunne farven retableres med en blivende effekt ved opdampning. Men der var også et tilfælde, hvor en opdampning af originalfarve ikke havde en blivende effekt, idet farven allerede efter et par dage fik sit lysnede udseende tilbage. Et af malerierne fra Dansesalen på Kronborg Slot, som var restaureret af Fælleskonserveringen, havde retoucher, som kun for maleriets ene halvdel var lysnede, hvilket formodedes at hænge sammen 17

18 med at restaureringen var foretaget af to konservatorer med hver deres metoder og restaureringsmaterialer. Ditte Arndt, konserveringstekniker ved Frederiksborgmuseet fortalte i sit indlæg Hvidnede retoucher at man på Frederiksborgmuseet har haft problemer med hvide retoucher siden 1930 erne. Den tidligste dokumentation viser at retoucherne var udført i oliefarve, men efter midten af 1960 erne begynder man også at anvende mastiks tilsat tørpigment og senere også Maimeri Restaurauro Colours. De hvide retoucher opstod uanset om der var retoucheret direkte på lærredet eller over kitninger. Der vistes mange eksempler på malerier fra Audiensgangen på Frederiksborg Slot med angivelse af hvornår restaureringen var udført, med hvilken metode/materiale samt placering i forhold til lysindfald. Der var endog ét eksempel på et maleri fra Audiensgangen over for et nordvendt vindue restaureret i 1969, som ikke havde hvide retoucher. Efter disse præsentationer var der en kort diskussion under ledelse af Mikkel Scharff, afdelingsleder ved Konservatorskolens Kunstlinie, med tilhørerne i salen. Her blev det fastslået at hvide retoucher i visse sammenhænge var et tilbagevendende problem, og at årsagerne hertil synes at kunne være mange. End ikke retoucher udført med akvarel eller akryl kunne siges at være fri for at lysne og/eller blive hvide. Det foresloges, at fortynding af retoucheringsfarven/bindemidlet med opløsningsmidler på paletten kunne bidrage til problemet ved undermætning. Dette er et kendt problem og ses også i originalfarven på visse malerier, som Søren Bernsted havde vist eksempler på. Endeligt konkluderede Mads Christian Christensen, enhedsleder ved laboratoriet på Nationalmuseet, at adskillige og dertil meget komplekse faktorer har betydning for ændringerne i retoucherne. Lysforhold og anvendelsen af visse pigmenter som titanhvid og zinkhvid måtte siges at være af betydning. Han anbefalede at de videre undersøgelser indbefattede analyser af retoucherne også morfologisk, og at det kunne være relevant at inddrage de tilfælde i undersøgelsen, hvor der mod alle odds ikke var opstået hvide retoucher. Eftermiddagen blev afsluttet med et let traktement i museets cafe skænket af Bevaringsafdelingerne på Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst. Arbejdsgrupper under NKF-dk Arkæologi Dorthe Gramtorp Bevaringsafdelingen ved Odense Bys Museer Claus Bergsgade Odense C * 4601 Ramme Berit Møller Bommen Solrød Strand tlf beritogbent@hotmail.com Foto Karen Borchersen Konservatorskolen Esplanaden København K. tlf naestformand@nkf-dk.dk Møbler A Poul Rasmussen Bevaringsafdelingen ved Odense Bys Museer Claus Bergsgade Odense C * 4601 Klima, udstilling og transport Maj Stief Aistrup Hellerupgårdsvej 3 st Hellerup maj.stief@get2net.dk Tekstiler Maj Ringgaard Bevaringsafdelingen Nationalmuseet Brede, 2800 Lyngby maj.ringgaard@natmus.dk 18 Papir Henriette Berg Bevaringsafdelingen Nationalmuseet Brede, 2800 Lyngby Henriette.berg@natmus.dk Magasin Lone Petersen Kulturhistoriske Museum Stemannsgade Randers lp@khm.dk Vi har desværre ikke mulighed for at kompensere økonomisk for folks deltagelse i arbejdet, men der er mulighed for at få refunderet op til 500 kr. pr. år til møderne mod at gruppen afleverer mindst 1 referat til Bulletin om året.

19 J & M Handel er i dag Danmarks førende grossist og forhandler af alt materiale til indramning af billeder, konservering, restaurering samt bevaring. Med vores brede lagersortiment på eget lager og i kombination med vores stadigt voksende samarbejde med de bedste og mest interessante udbydere i verdenen af alt til konservering samt bevaring, kan vi i dag løse alle opgaver. Syrefri bufferede passepartout kvaliteter i flere tykkelser og farver Arkivbestandige papir og pap kvaliteter Specielproducerede syrefri arkivæsker Alle former for film materialer Et bredt udvalg i UV, AR og Museumsglas Mange forskellige typer syrefri papirtapes samt lærredstape Laminerings og vaccum maskiner samt dertilhørende materialer Alt i værktøj ect. Med vores professionelle kendskab til de produkter vi forhandler, vil det være os en glæde at kunne yde Dem en ordentlig service fremover. J&M Handel Aps. Silovej 32 E+F DK 2690 Karlslunde Tlf.: Fax: info@jmhandel.dk 19

20 Generalforsamling Lørdag d. 20. maj, 2006, kl (præcis - døren låses) Grundtvigs Hus, Studiestræde 48, (tæt på Rådhuspladsen) København Hold øje med arrangementer der annonceres på hjemmesiden. Bl. a. vil politimand Ole Koch fortælle om brugen af digetale fotos til dokumentation.