Årsrapport Investeringsforeningen Gudme Raaschou

Transkript

1 Årsrapport 20 Investeringsforeningen Gudme Raaschou

2 Kort om strukturen i årsrapporten Gudme Raaschous årsrapport er opbygget med en række generelle afsnit og afsnit om de enkelte afdelinger. I de generelle afsnit indgår en beskrivelse af den økonomiske udvikling i 20 og forventningerne til udviklingen i 2016, som har haft eller ventes at få en generel indflydelse på afkastudviklingen i de enkelte afdelinger. Endvidere beskrives de generelle risici og foreningens risikostyring. I afsnittet for de enkelte afdelinger indgår en beskrivelse af afdelingens profil samt afdelingens beretning og regnskab for 20. For at få et samlet billede af udviklingen samt de særlige forhold og risici, der påvirker afdelingerne, kan det være nyttigt at læse såvel de generelle som de afdelingsspecifikke afsnit. 2 Investeringsforeningen Gudme Raaschou Årsrapport 20

3 Indhold Foreningsoplysninger Forord Ledelsesberetning... 6 Økonomiske omgivelser i Forventninger til Risici og risikostyring Foreningsforhold Ledelsen Samfundsansvar Væsentlige aftaler med samarbejdspartnere Påtegninger Ledelsespåtegning Den uafhængige revisors erklæringer Beretning og årsregnskab: 1. januar 31. december Information om indhold i afdelingernes beretning og regnskaber Anvendt regnskabspraksis Afdeling Selection Beretning Resultatopgørelse, balance og noter Afdeling Nordic Alpha Beretning Resultatopgørelse, balance og noter Afdeling Danske Aktier Beretning Resultatopgørelse, balance og noter Afdeling Emerging Markets Aktier Beretning Resultatopgørelse, balance og noter Afdeling Classics Beretning Resultatopgørelse, balance og noter Afdeling European High Yield Beretning Resultatopgørelse, balance og noter Afdeling US High Yield Beretning Resultatopgørelse, balance og noter Afdeling Emerging Markets Debt Beretning Resultatopgørelse, balance og noter Fællesnote Årsrapport 20 Investeringsforeningen Gudme Raaschou Indhold 3

4 Foreningsoplysninger Forening Investeringsforeningen Gudme Raaschou Badstuestræde 20, 1209 København K Telefon: Hjemmeside: gr@invest-administration.dk CVR-nr.: Reg.nr. i Finanstilsynet: Stiftet: 1. november 2000 Hjemsted: Københavns Kommune Regnskabsår: 1. januar-31. december Generalforsamling Investeringsforeningen Gudme Raaschou afholder ordinær generalforsamling tirsdag den 5. april 2016, kl., på Radisson Blu Falconer Hotel & Conference Center, Falkoner Allé 9, 2000 Frederiksberg. Bestyrelse Lisa Herold Ferbing (formand) Kjeld Iversen (næstformand) Niels Mazanti Jes Damsted Investeringsforvaltningselskab Invest Administration A/S Badstuestræde 20, 1209 København K Telefon: Revisor Ernst & Young, Godkendt Revisionspartnerselskab Osvald Helmuths Vej 4, Postboks Frederiksberg Telefon: Depotselskab og navnenoteringssted Lån & Spar Bank A/S Højbro Plads 9-11, Postboks København K Telefon: Tilsynsmyndighed Finanstilsynet Århusgade 110, 2100 København Ø Telefon: Foreningsoplysninger Investeringsforeningen Gudme Raaschou Årsrapport 20

5 Forord Foreningens bestyrelse har godkendt årsrapporten for 20 i den form, hvori den vil blive forelagt til godkendelse på den ordinære generalforsamling den 5. april var præget af store kursudsving særligt på aktier, og med betydelige forskelle i afkastene på tværs af aktivklasser og de økonomiske regioner, afspejlende en uensartet økonomisk udvikling. Afdeling Danske Aktier opnåede det højeste afkast på 30,1%, mens afdeling Emerging Markets Aktier fik det laveste afkast på -6,58%. En fortsat meget lempelig pengepolitik skabte forventning om moderate obligationsafkast, mens aktiemarkederne udviklede sig betydeligt mere positivt end forventet, uagtet en svag økonomi i Europa, og mere beskeden vækst i emerging markets-landene end ventet. 20 var præget af mange politiske begivenheder, der havde indflydelse på de finansielle markeder, og 2016 forventes ikke at blive roligere. Der er fortsat spændinger i flere regionale områder af verden, hvilket sammen med en vedvarende økonomisk usikkerhed, kan danne grundlag for større udsving på de finansielle markeder. Et forhold, der viste sig i begyndelsen af 2016, hvor aktiemarkederne faldt betydeligt grundet øget usikkerhed omkring udviklingen i Kina og faldende oliepriser. De internationale organisationer, IMF og OECD, forventer en vækst i verdensøkonomien i Bliver det en realitet, kan det omsætte sig i fremgang på aktiemarkederne, og kommer der samtidig en øget inflation, kan det begynde en normalisering af de historisk lave renteniveauer. Med de udsving, der har været og vil komme på markederne, og med moderat positive, men usikre udsigter, har det betydning, at man som investor tager bestik af de forskydninger, der sker i sammensætningen af ens investeringer, når markederne bevæger sig. Foreningens afdelinger giver mulighed for at sammensætte sine investeringer alt efter ens risikovillighed, tidshorisont og økonomiske forhold. På bestyrelsens vegne Lisa Herold Ferbing Formand Årsrapport 20 Investeringsforeningen Gudme Raaschou Forord 5

6 Ledelsesberetning Året i hovedoverskrifter Fortsat lavt renteniveau på obligationsmarkedet, men med udsving gennem året. Betydelige stigninger på aktiemarkederne, særligt i USA og Danmark. Moderat vækst i verdensøkonomien, atter med udgangspunkt i USA. Væksten i Europa var mere afdæmpet. Emerging markets-landene og Europa bidrog mindre end forventet til den økonomiske vækst. Foreningens samlede formue er i årets løb faldet fra 4,3 mia. kr. til 3,5 mia. kr. Det regnskabsmæssige resultat for alle afdelingerne blev under ét på 306,8 mio.kr. i 20 mod 348,0 mio. kr. i I henhold til foreningens vedtægter indstiller bestyrelsen til generalforsamlingen, at der udbetales udbytte for indkomståret 20 som vist i tabellen nederst på siden. I tabellen er også vist resultat, afkast og formue i de enkelte afdelinger. Foreningens formue faldt til 3,5 mia. kr. ved udgangen af 20 fra 4,3 mia. kr. i starten af året. Udviklingen skyldtes primært større indløsninger i afdeling Emerging Markets Aktier samt udlodninger til investorerne for år 2014, hvor der i april 20 blev udbetalt i alt 213 mio. kr. til investorerne i afdelingerne. Bortset fra i afdeling Selection, er omkostningsprocenterne uændret til højere, hvilket blandt andet er en følge af faldet i formuen. Kursudviklingen i afdelingens indre værdi er primært et resultat af udviklingen i afdelingens portefølje af værdipapirer og andre finansielle instrumenter. Udviklingen i en afdelings portefølje er sammen med Afdelingernes resultat, afkast, formue og udbytte Benchmark Formue, Forslag til ud- Resultat Afkast afkast ultimo 20 bytter for 20 Afdeling (mio. kr.) (%) (%) (mio. kr.) (kr. pr. andel) Selection 61,4 16,59 10,66 371,6 0,00 Nordic Alpha 20,7 18,52 13,80 135,0 28,90 Danske Aktier 97,6 30,12 30,83 455,9 26,60 Emerging Markets Aktier 82,2-6,58-5,08 210,6 31,70 Classics 17,1 11,80 6,74 226,2 8,80 European High Yield 36,9 2,64 1, ,7 4,60 US High Yield 0,9 0,24-4,61 184,2 2,00 Emerging Markets Debt -10,0-3,33 1,01 196,4 0,00 I alt 306, ,6 6 Ledelsesberetning Investeringsforeningen Gudme Raaschou Årsrapport 20

7 afdelingens udgifter bestemmende for afdelingens indre værdi. Årets afkast er bestemt af forskellen mellem en afdelings indre værdi primo og ultimo året tillagt eventuel udlodning i løbet af året. År 20 var præget af store udsving i aktiekurserne hen over året, og der var store regionale forskelle i afkastene. I Europa skilte de danske aktier sig atter positivt ud med høje absolutte afkast, hvor afdeling Danske Aktier opnåede et afkast på 30,1%. I modsætning til 2014, viste emerging markets aktierne en negativ udvikling i 20, hvor afdeling Emerging Markets fik et afkast på -6,6%. Fortsatte fald i olieprisen havde også en negativ påvirkning på high yield obligationerne, hvor afdeling Emerging Markets Debt faldt med 3,3%. I forhold til afdelingernes benchmark, har obligationsafdelingerne European High Yield og US High Yield samt afdeling Selection, Classics og Nordic Alpha opnået højere afkast end udviklingen i deres benchmark, mens de øvrige afdelinger fik lavere afkast. Udbytter for 20 Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen, at der for 20 udbetales udbytter til investorerne som vist i tabellen på foregående side. Afkastene i de enkelte afdelinger er beregnet inklusive eventuelle udbytter, der er udbetalt til investorerne i løbet af 20. Udlodningen sker på grundlag af vedtægternes 7.1. Årsregnskabet bag afkastene og bestyrelsens forslag til udbytter er beskrevet i senere afsnit af årsrapporten. Skattemæssige forhold vedrørende udlodning Alle afdelinger i foreningen er bevisudstedende og udloddende. I udlodningen indgår blandt andet renter og udbytter samt realiserede skattemæssige kursgevinster/-tab med fradrag af omkostninger i udlodningen, der udbetales kontant efter generalforsamlingens godkendelse. For fysiske personer, der har investeret med frie midler, beskattes udlodningen alt efter, om afdelingen er kategoriseret som obligations- eller aktiebaseret afdeling, som enten kapitalindkomst eller aktieindkomst. Bagerst i årsrapporten er den skattemæssige fordeling af den foreslåede udlodning vist. Afkast fra pensionsmidler beskattes med,3%, der trækkes i pensionsmidlerne, en gang om året. Medlemmerne vil fra depotbanken modtage oplysninger om beløb til beskatning fordelt på indkomstarter. Årsrapport 20 Investeringsforeningen Gudme Raaschou Ledelsesberetning 7

8 De økonomiske omgivelser i 20 Aktiviteten i verdensøkonomien var i fremgang i 20, men ikke med den forventede styrke. Vækstforløbet blev hjulpet frem af vedvarende pengepolitiske lempelser i især USA, der er kommet hurtigere ud af perioden med lavvækst end Europa. I løbet af året blev vækstskønnene for 20 nedjusteret. Den samlede vækst i 20 bliver på verdensplan lavere end i 2014, primært som følge af lavere investeringsvækst og negative konsekvenser af de stærkt faldende råvarepriser. Privatforbruget er trækkraften for væksten i USA og Storbritannien, der er de mest vækstprægede regioner i den vestlige verden. I euroområdet er væksten overordnet set også på vej op, godt hjulpet på vej af en svækket euro i forhold til den amerikanske dollar samt af de lave oliepriser. Samme billede tegner sig for Japan. Råvarepriserne er i løbet af 20 faldet med 23%. Olieprisen faldt med 35% til laveste niveau i mere end 10 år. Emerging markets-landene har generelt haft en skuffende udvikling med lavere vækstrater end forventet. I Kina har investeringsvæksten været stærkt nedadgående, som ikke har kunnet opvejes af fremgangen i det indenlandske forbrug. Derfor tabte vækstraten i Kina momentum, og mere end forventet. Det lavere momentum og råvareprisernes fald forværrede recessionen i de råvareproducerende og oliefølsomme lande, f.eks. Brasilien og Rusland. I marts igangsatte den europæiske centralbank, ECB, som ventet et storstilet opkøbsprogram af obligationer med det formål at tilføre likviditet, svække renten og euroen, og i sidste ende at få øget den økonomiske aktivitet. Centralbanken opkøber obligationer for 60 mia. euro om måneden. Forventningerne om ECB s tiltag medvirkede i årets første måneder til faldende obligationsrenter og en svækkelse af euroen med 10% overfor dollaren. Schweiz oplevede samtidig en stor valutatilstrømning og besluttede at slippe schweizerfrancens binding til euroen. Udviklingen i Schweiz førte til spekulation om, hvorvidt Danmark ville opretholde sin fastkurspolitik overfor euroen, som har været en forankret del af dansk økonomi siden Danske pensionskasser flyttede samtidig, eller måske derfor, investeringer fra udlandet og hjem til danske obligationer. Udenlandske investorer anså danske obligationer som en sikker havn, og søgte mod markedet. Valutatilstrømningen styrkede den danske krone betydeligt overfor euroen. Danmarks Nationalbank forsvarede fastkurspolitikken ved ad tre omgange at sænke renten til -0,75% på indskudsbeviser, og nationalbanken indførte i efteråret en pause med udstedelse af danske stats- og skatkammerbeviser. Tiltagene fjernede presset på kronen, og valutaforholdene var en afgørende faktor for rentefaldene på danske obligationer i 20. Igennem hele året var der forventninger om, at den amerikanske økonomi kunne begrunde en snarlig amerikansk renteforhøjelse, mens det blev diskuteret, om ECB var tilstrækkelig ekspansiv i sin pengepolitik. De modsatrettede tendenser i den amerikanske og europæiske pengepolitik svækkede euroen og den danske krone overfor den amerikanske dollar. I løbet af 20 blev euroen svækket med 10%. Dermed er euroen de seneste to år blevet svækket med knap 21% i forhold til den amerikanske dollar. ECB sænkede i december den toneangivne rente fra -0,2% til -0,3% og annoncerede samtidigt, at opkøbsprogrammet fortsætter fra oprindeligt frem til september 2016 til marts 2017, eller om nødvendigt endnu længere. Renteniveauerne er historisk lave, og en normalisering af renteniveauerne må forventes. Centralbankernes dilemma er imidlertid, at inflationen er meget lav, og derfor ikke giver rum for rentestigninger. De lave forbrugerpriser er især en konsekvens af de faldende priser på råvarer. I USA har der været en meget positiv udvikling i beskæftigelsen, og jobmarkedet nærmer sig fuld beskæftigelse. Men stik imod centralbankernes økonomiske modeller og forventninger forbliver inflationen lav. Den underliggende inflation, dvs. inflationen målt uden udviklingen i fødevarepriser og energi, er dog opadgående, hvilket er taget som et positivt tegn. Den amerikanske centralbank, FED, annoncerede på den baggrund i 8 De økonomiske omgivelser i 20 Investeringsforeningen Gudme Raaschou Årsrapport 20

9 midten af december, at perioden med nulrente var ovre, og hævede renten med 0,25%-point. Krisen i og omkring Ukraine var en usikkerhedsfaktor i 20, som langsomt fortog sig, uden at krisen dog var løst. Grækenland kom i midten af året igen i centrum. Muligheden for, at Grækenland skulle træde ud af eurosamarbejdet, var reel. I juli holdt Grækenland en folkeafstemning, hvor der skulle stemmes om de internationale långiveres krav til flere græske reformer, som långiverne stillede som modydelse for at yde flere lån. Grækerne stemte nej, hvilket øgede usikkerheden om det europæiske samarbejde og førte til kursfald på aktiemarkederne. Kort efter indgik den græske regeringsleder, Tsipras, en aftale, der stort set indeholdt långivernes krav. Flygtningestrømmen til Europa var et andet usikkerhedsmoment i 20. Flygtningestrømmene har indtil videre mest haft politiske konsekvenser, bl.a. et pres på Schengen-aftalen om fri bevægelighed i Europa. Pengemarkedet Pengepolitikken verden over har, som forventet, igennem hele 20 været ekstremt lempelig. Centralbankerne i USA, Europa og Japan videreførte en nulrentepolitik og foretog kvantitative lempelser af pengepolitikken i dele af 20, dvs. opkøbte obligationer med henblik på at tilføre likviditet og øge den økonomiske vækst. I USA kom den økonomiske fremgang ind i en fase, hvor den ikke længere sås så afhængig af de kraftige stimuli, som pengepolitikken i en årrække havde givet. Det understøttede igennem hele 20 en forventning om, at FED stod foran at hæve renten. FED holdt sig imidlertid tilbage grundet lav inflation og udtalt bekymring for, at det kunne skabe uro i det økonomiske forløb både i USA og ud over USA s grænser. Skuffende økonomiske nøgletal for USA og Kina førte i sommeren 20 til, at den ventede renteforhøjelse blev udskudt. Først i december, hvor der var tegn på en begyndende underliggende inflation, gennemførte FED en renteforhøjelse på 0,25%. Flere centralbanker har en pengepolitisk målsætning, hvor der tilstræbes et niveau på inflationen på 2%. Japan har i årtier været langt fra det niveau, og 20 var kendetegnet ved en meget lempelig pengepolitik, med en officiel rentesats på 0,1% og fortsat opkøb af obligationer, svarende til en værdi af 660 mia. USD i 20. Alligevel er den økonomiske vækst udeblevet, og den japanske økonomi præget af deflation. Som forventet forblev renteniveauerne i Europa på de historisk lave niveauer, og centralbanken understøttede den lempelige pengepolitik yderligere med en rentenedsættelse i december og en udmelding om forlængelse af opkøbsprogrammet. I Danmark valgte Nationalbanken i begyndelsen af året aggressivt at nedsætte renten for at fastholde kronekursen overfor euroen. Siden da er valutareserven blevet nedbragt igen, hvilket førte til en forventning om en normalisering af renteforskellen mellem de europæiske og den danske styringsrente, men ved udgangen af året havde Nationalbanken ikke foretaget nogen renteforhøjelse. Obligationsmarkederne Det danske obligationsmarked var præget af meget store renteudsving året igennem. Den effektive rente på den 2-årige danske statsobligation faldt fra omkring 0% i starten af året til minus 1% i midten af februar. Derfra steg renten igen med næsten 1%-point frem til midten af september, hvor renten så faldt igen med ca. 0,5%-point. For året som helhed faldt renten på den 2-årige obligation med 0,30%-point til -0,39%. Renten på den 10-årige danske statsobligation var 0,97% ultimo året, næsten som ved indgangen til året, hvor den var 0,85%. Men som på de korte renter var der også store udsving på den 10-årige rente. I midten af februar var renten således kun 0,10%. De lave renter betød, at det danske marked for realkreditobligationer blev ramt af to store konverteringsbølger, da de danske boligejere kunne opnå en stor økonomisk gevinst ved at konvertere deres boliglån til nye billigere lån. Årsrapport 20 Investeringsforeningen Gudme Raaschou De økonomiske omgivelser i 20 9

10 I USA førte forventningerne om en kommende renteforhøjelse til, at renten på de korte obligationer var stigende. Ved indgangen til året var renten på den 2-årige statsobligation på 0,66%, og steg til 1,05% ved udgangen af året. Den korte ende af rentekurven havde derved allerede indregnet den amerikanske renteforhøjelse, inden den blev officiel. Renten på den 10-årige amerikanske statsobligation steg for året som helhed, dog kun 0,1%-point til 2,27% ultimo året. Den forholdsvis begrænsede forskel mellem den 2-årige og 10-årige obligationsrente afspejler, at der fortsat forventes en lav inflation. I USA er lønstigningstakten, efter flere år i dvale, nu ved at stige lidt, som følge af en positiv udvikling i beskæftigelsen. Ofte giver stigende lønninger forventninger om stigende inflation, hvis produktiviteten ikke overstiger lønstigningstakten. I Europa har der været rentefald på såvel de 2-årige som 10-årige statsobligationer. ECB s opkøbsprogram har medvirket til en del af denne udvikling, men rentefaldet afspejler også, at de indbyggede forventninger til den fremtidige inflationsudvikling er meget afdæmpede. Valutamarkederne Euroen og den japanske yen er i de senere år blevet kraftigt svækket overfor dollaren. Udviklingen tilskrives det divergerende vækstforløb og de tilbagevendende spekulationer om euroens fremtid. De europæiske virksomheder har fået en klar konkurrencemæssig fordel på deres eksportmarkeder, hvor de har konkurreret med amerikanske og kinesiske virksomheder. I løbet af de seneste 3 år er euroen og den danske krone blevet svækket med 17% overfor dollaren. I Kina havde centralbanken indtil i august en politik om, at den kinesiske valuta, yuan renminbi, fulgte dollaren. Men i august blev centralkursen ad flere gange sat ned med 3%, hvilket var den største devaluering i to årtier. I oktober blev den kinesiske valuta af Den Internationale Valutafond, IMF, inddraget i den officielle kurv af reservevalutaer, der hidtil havde bestået af dollar, britiske pund, yen og euro. Optagelsen af yuan renminbi blev set som en blåstempling af udviklingen i den kinesiske økonomi og dens betydning for verdensøkonomien. Men i august var reaktionen på finansmarkederne efter den kinesiske devaluering, at dette kunne være starten på flere devalueringer og en valutakrig. Derfor var der store kursfald på aktieog kreditmarkederne. Kort om markederne i 20 Aktiemarkederne Det globale aktieindeks opgjort i danske kroner inkl. udbytter steg med 10,7%. Amerikanske aktier steg, målt ved S&P 500-indekset opgjort i danske kroner, med 13,22%. Emerging Markets Aktier, målt ved MSCI Emerging Free-indekset opgjort i danske kroner, faldt med 5,0%. Det europæiske aktieindeks, MSCI Europa, steg med 8,5% målt i danske kroner. Det danske aktieindeks OMX København Totalindeks Cap inkl. udbytter steg med 30,8%. Obligationsmarkederne Korte danske statsobligationer fik (målt ud fra J.P. Morgan danske obligationsindeks 1-3) et afkast på 0,5%. For emerging markets obligationer (målt ud fra J. P. Morgan Emerging Markets obligationer (Hedged)) blev afkastet 0,3%. Valutamarkederne Den danske krone faldt med 0,2% i forhold til EUR og med 11,5% i forhold til USD. 10 De økonomiske omgivelser i 20 Investeringsforeningen Gudme Raaschou Årsrapport 20

11 Kreditmarkederne Kreditspændene har været forholdsvis stabile, om end stigende igennem 20. De amerikanske high yield-spænd blev udvidet med 1,9%-point, de europæiske med 1,2%-point og emerging markets 0,7%-point i forhold til de respektive statsobligationer. Særligt de amerikanske high yield-obligationer var påvirket af kollapset i olieprisen, hvilket førte til flere konkurser i olie- og energisektoren. Trods udvidelsen af kreditspændene var der som forventet positive afkast på high yield obligationer i 20, især på de europæiske. Den globale konkursrate lå i løbet af året stabilt på omkring 2%, hvilket er væsentligt under det historiske gennemsnitlige niveau, som ligger på 4,5%. Konkursraten var lavest i USA, ca. 1,6%, mens den var lidt over 2% i Europa. I løbet af 2. halvår har konkursraterne været stigende i især USA. Ratingbureauet Fitch forventer, at konkursraten i USA kommer op på 3,5% og endnu højere i Det skyldes faldet i råvarepriserne, der har ført til en bølge af konkurser. Aktiemarkederne Det var forventningen, at tegn på økonomisk vækst og lave renter generelt var et godt udgangspunkt for virksomhedernes indtjening og positive aktiemarkeder, hvilket i store træk blev indfriet. Der var dog store regionale og sektormæssige forskelle i afkastene på aktier i 20, og det var især i begyndelsen og slutningen af året, at der var kursstigninger. I løbet af 2. kvartal kom Grækenland igen i fokus, og derved vendte usikkerheden om holdbarheden i eurosamarbejdet atter tilbage i forventningsdannelsen, hvilket udløste en korrektion i aktiekurserne. Henover sommeren viste nøgletallene for Kina, at økonomien tabte momentum. Det gav sivende aktiekurser, der kulminerede med kraftige fald i august, hvor den kinesiske centralbank devaluerede yuan renminbien. Efterfølgende rettede kurserne sig dog igen. Set samlet for 20 klarede aktier fra Fjernøsten, Japan og Kina sig bedst sammen med de mindre aktiemarkeder, såsom det danske. Danske aktier gav igen for femte år i træk et afkast på over 20%. De seneste 5 år har de danske aktier givet et afkast på over 110%. Udviklingen har været drevet af en fremgang i virksomhedernes indtjening. Opgjort i danske kroner var der også en positiv udvikling for investorerne på de amerikanske aktier, men den udvikling skyldes alene udviklingen i dollarkursen. Opgjort i dollar gav investeringer i amerikanske aktier et negativt afkast. Udviklingen på aktiemarkederne styres dels af udviklingen, eller snarere forventningerne til udviklingen, i den fremtidige indtjening, og dels af værdiansættelsen. I de senere år har de amerikanske virksomheder ikke helt kunnet leve op til de positive forventninger der har været til indtjeningen. Der har været en fremgang i indtjeningen, men der har været store sektormæssige forskelle i udviklingen, hvorfor der også har været store sektormæssige forskelle i afkastene. På tværs af sektorer er olie-, energi- og råvarerelaterede virksomheder blevet ramt af kollapset i råvarepriserne, og har givet negative afkast i 20. Generelt har de mest konjunkturfølsomme sektorer, herunder Industri, ikke kunnet følge de sektorer, hvor indtjeningen ikke er så følsom overfor konjunkturbevægelserne. Det gælder eksempelvis sektorer såsom Daglige Forbrugsgoder, Detailhandel og Health Care. Performance på sektoren Finans har generelt været positiv, bl.a. fordi nedskrivninger og tab på lån har været stærkt faldende. Årsrapport 20 Investeringsforeningen Gudme Raaschou De økonomiske omgivelser i 20 11

12 Forventninger til 2016 På længere sigt bør den globale aktivitet fortsætte et gradvist om end ujævnt moderat opsving, der er drevet af robuste vækstudsigter i de fleste avancerede økonomier, mens udsigterne i vækstøkonomierne fortsat er historisk afdæmpede, formulerer ECB det i dens vækstrapport fra december 20. Den overordnet set positive forventning til udviklingen i verdensøkonomien skyldes en kombination af stigende beskæftigelse, stigende privatforbrug og lavere oliepriser. Emerging markets-landene har derimod stadig strukturelle udfordringer som følge af de faldende råvarepriser. IMF og OECD forventer, at de globale vækstrater i 2016 bliver i niveauet 0,5%-point over niveauet for vækstraterne i 20. Med den usikkerhed, der ligger i vækstskøn, understøtter det en forventning om meget moderat udvikling i aktiekurserne i Fremgangen i verdensøkonomien drives især af væksten i USA, hvor det er privatforbruget, der trækker. Realiseres udviklingen, betyder det, at FED forventes at hæve renten flere gange i løbet af Timingen for renteforhøjelserne afhænger især af den økonomiske udvikling i USA, men også som det var tilfældet i sommeren 20 - i resten af verden. FED har formentlig et særligt øje på udviklingen i enhedslønomkostningerne, der er på vej opad. Ofte er den udvikling forbundet med forventninger om en efterfølgende højere inflation. Vækstraterne i USA ventes i 2016 at blive på niveauet 2,5%, eller stort set som niveauet i 20. I Kina, der også er blevet en meget vigtig økonomisk region for verdensøkonomien, ventes vækstraterne at falde yderligere i 2016, dvs. fra niveauet 6,8% til niveauet 6,3%. Kinas økonomi er igennem en transformation fra produktions- til forbrugsøkonomi. Det er ensbetydende med lavere vækstrater. Som det ser ud nu, ventes Kinas vækst dog fortsat at bidrage pænt til væksten i verdensøkonomien. Men færre investeringer i infrastruktur og produktionskapacitet gør eksportbetingelserne vanskeligere for de europæiske virksomheder, og den lavere kinesiske import lægger en betydelig dæmper på væksten i en række emerging markets-lande. I Europa er væksten på vej opad. ECB fører en lempelig pengepolitik indtil det virker, som centralbankchef Mario Draghi har formuleret det. Væksten i Europa ventes i 2016 at blive på niveauet 1,50 til 1,75%, hvilket er på niveau med eller lidt over væksten i 20. Den positive udvikling er blandt andet en følge af, at de gældsplagede sydeuropæiske lande har en forbedret økonomisk fremgang. Fortsat høje gældsniveauer betyder dog, at der er en stærk politisk interesse i at holde de europæiske styringsrenter på et meget lavt niveau. Derfor ventes den lempelige pengepolitik at fortsætte, så længe der ikke er udsigt til inflation. Inflationen ventes øget i 2016, men fra et meget lavt niveau. Inflationen ses som en af de største usikkerhedsfaktorer for de finansielle markeder i Usikkerheden er blandt andet knyttet til udviklingen i råvarepriserne. Såfremt den globale vækst øges mere end forventet, og særligt i Kina, kan det aflede stigende råvarepriser, og derved fjerne det nedadgående pres på forbrugerpriserne. Emerging markets-landene har meget forskellige udfordringer. De råvareafhængige lande, som Brasilien og Rusland, har meget store udfordringer, mens de råvareimporterende lande, som Indien, har mere gunstige vækstbetingelser. Den positive udvikling i indisk økonomi er gunstig for verdensøkonomien, men Indien har ikke som Kina, en økonomisk tyngde til at agere vækstlokomotiv. Den indiske økonomi er kun på en femtedel af den kinesiske. Derfor forventes det fortsat at være udviklingen i Kina, der vil have betydning for markederne i Forventningerne til udviklingen på obligationsmarkederne er, at renterne forbliver lave, men med en svagt opadgående tendens. ECB forventes at fastholde sin nulrentepolitik i lang tid endnu, hvilket sammen med en lav inflation, forankrer de korte obligationsrenter på et lavt niveau. De lange obligationsrenter ventes stadig at være presset ned af de lave korte renter, men udviklingen i inflationen og flere positive makroøkonomiske nøgletal vil også have betydning, og de kan medføre en stigende rentekurve. Aktuelt er inflationen moderat, men USA er længere fremme end Europa i vækstforløbet, 12 Forventninger til 2016 Investeringsforeningen Gudme Raaschou Årsrapport 20

13 hvilket kan skabe en moderat opadgående inflation og pres på specielt de lange renter i USA, som kan få afsmittende virkning på obligationsmarkederne i Europa. Udviklingen på aktiemarkederne vil i høj grad være afhængig af udviklingen i virksomhedernes indtjening samt af udsigterne til fortsat meget lempelig pengepolitik, og dermed lavt alternativt afkast for investorerne. De senere år har værdiansættelsen af aktiemarkederne været stigende. Udviklingen i indtjeningen har, lige som væksten i økonomien, ikke været så høj som forventet ved indgangen til året, men renterne har været historisk lave. Det har presset værdiansættelsen af aktiemarkederne opad. Udsigten til en stigende økonomisk vækst, og deraf sandsynlig stigning i virksomhedernes indtjening, har, kombineret med et højt niveau for dividendebetaling, tiltrukket investorerne. Den udvikling fortsætter formentlig i 2016, men aktiemarkederne vil være meget følsomme over for perioder med dårlige økonomiske nøgletal eller ændringer i pengepolitikken. Forventningerne til udviklingen på aktiemarkederne er derfor afdæmpet optimistiske. Værdiansættelsen er høj men understøttes aktuelt af lave renter. Forventninger er som altid usikre, hvor såvel økonomiske som politiske forhold kan skabe udsving. I juni skal briterne til afstemning, om de vil blive i EU på ændrede vilkår eller træde helt ud af samarbejdet. Det kan skabe uro og usikkerhed på aktiemarkederne. Et amerikansk præsidentvalg har normalt ikke en stor negativ betydning for kursdannelsen, men det kan det måske få i 2016, når man ser på kandidatlisten. Kreditobligationerne nyder godt af, at virksomhedernes fremgang mindsker risikoen for, at de ikke kan betale renter og afdrag på deres obligationsgæld. Konkursraterne er begyndende stigende, men der er meget store forskelle sektorerne imellem. Sektorerne Energi, Råvarer og Minedrift og underleverandører hertil oplever stigende antal konkurser. Det påvirker den overordnede vurdering af de højtforrentede virksomhedsobligationer, high yield. Men generelt har high yield obligationer gavn af, at der er fremgang i verdensøkonomien. Der er således positive forventninger til high yield obligationerne, selv om de lange obligationsrenter skulle begynde at stige lidt. Forventningerne til fremtiden er baseret på rådgivernes aktuelle billede af fremtidige begivenheder og økonomiske resultater samt til konjunkturerne i verdensøkonomien og på finansmarkederne. Forventningerne er forbundet med stor usikkerhed. Af risikofaktorer for de finansielle markeder hører eksempelvis begivenheder, der kan skabe usikkerhed om vækstforløbet, herunder såvel politiske som økonomiske forhold, eksempelvis en kraftig og overraskende stigning i inflationen, forværring i samarbejdet i EU og geopolitiske spændinger. Det skal nævnes, at der knytter sig usikkerhedsmomenter til forventningerne, og at listen over usikkerhedsmomenter ikke kan betragtes som udtømmende. Forventningerne til fremtiden er baseret på rådgivers aktuelle billede af fremtidige begivenheder og økonomiske resultater samt til konjunkturerne i verdensøkonomien og på finansmarkederne, sådan som de er forelagt ledelsen. Forventningerne er forbundet med stor usikkerhed. Årsrapport 20 Investeringsforeningen Gudme Raaschou Forventninger til

14 Risici og risikostyring Investeringsforeningen Gudme Raaschou tilbyder aktieafdelinger, der investerer i såvel danske som udenlandske værdipapirer samt obligationsafdelinger, der investerer i udenlandske kreditobligationer. Afdelingernes generelle profil samt risikoindikator er beskrevet i de følgende afsnit. For yderligere oplysninger om risici ved at investere i afdelingerne henvises til gældende prospekt, der kan hentes på Der er forskellige risici knyttet til de enkelte afdelinger. Risikoen er udtrykt ved en risikoindikator, der er et tal mellem 1 og 7, hvor 1 udtrykker laveste risiko og 7 højeste risiko. Kategorien 1 udtrykker dog ikke en risikofri investering Lav risiko Høj risiko Afdelingens placering på risikoindikatoren er bestemt af udsvingene målt som standardafvigelse i afdelingens regnskabsmæssige indre værdi de seneste fem år og/eller repræsentative data. Store historiske udsving er lig med høj risiko og en placering til højre på indikatoren (6 7). Små udsving er lig med en lavere risiko og en placering til venstre på risikoskalaen (1-2). Afdelingens placering på skalaen er ikke konstant. Placeringen kan ændre sig med tiden. Risikoindikatoren tager ikke højde for pludseligt indtrufne begivenheder, som eksempelvis devalueringer, politiske indgreb og pludselige udsving i valutaer. Der er historisk set typisk større risiko forbundet med at investere i aktier end i obligationer, og investering i afdelinger med obligationer svarer ikke til et statsgaranteret indskud. De historiske data giver ikke nogen garanti for den fremtidige kursudvikling. Risikoindikatorerne for de enkelte afdelinger i Gudme Raaschou ultimo året fremgår af skemaet nedenfor. Eventuelle ændringer i året er beskrevet i beretningen for afdelingen. Det er vigtigt at opnå den rigtige kombination af investeringsbeviser i forhold til ens økonomi, tidshorisont og risikovillighed. Det gælder både på tidspunktet for investeringen og løbende i opsparingsperioden. Derfor anbefales det at opsøge rådgivning. Eksempler på risikoelementer er beskrevet nedenfor. Listen er ikke udtømmende. Afdelingernes generelle profil Afdeling Stiftet Investerer fortrinsvis i Risikoindikator Selection 2000 Globale Aktier 6 Nordic Alpha 2004 Nordiske Aktier 6 Danske Aktier 2007 Danske Aktier 6 Emerging Markets Aktier 2009 Emerging markets aktier 6 Classics 1997 Danske og udenlandske aktier 5 European High Yield 2002 Europæiske erhvervsobligationer 4 US High Yield 2006 Amerikanske erhvervsobligationer 3 Emerging Markets Debt 2010 Emerging markets obligationer 4 14 Risici og risikostyring Investeringsforeningen Gudme Raaschou Årsrapport 20

15 Risici knyttet til valg af investeringsbeviser i forskellige afdelinger Investeringer skal sammensættes ud fra egne behov og forventninger. Man skal derfor være bevidst om de risici, der er forbundet med den konkrete investering. Det kan være en god ide at fastlægge sin investeringsprofil i samråd med en rådgiver. Risici knyttet til investeringsmarkederne Risikoelementer omfatter f.eks. risikoen på aktiemarkederne, renterisikoen, kreditrisikoen og valutarisikoen. Hver af disse risikofaktorer håndteres inden for de givne rammer for de forskellige investeringsområder, afdelingerne investerer i. Et eksempel på risikostyringselementer er lovgivningens regler om risikospredning. Risici knyttet til investeringsbeslutninger Investeringsbeslutninger er langt overvejende baseret på porteføljerådgiveres handelsforslag til køb og salg af værdipapirer. Handelsforslagene udspringer af forventninger til fremtiden, der dannes ud fra kendskab til markedsforholdene f.eks. renteudviklingen, konjunkturerne, virksomhedernes indtjening og politiske forhold. Denne type beslutninger er i sagens natur forbundet med usikkerhed. Målet er at opnå et afkast, der svarer til markedsafkastet af afdelingens benchmark, så der opnås et tilfredsstillende afkast under hensyn til de investeringsområder, der investeres i, omkostninger samt rammer for risikospredning. Afdelingernes afkast er opgjort efter fradrag af administrations- og handelsomkostninger. Udviklingen i benchmark (afkastet) tager ikke højde for de almindelige omkostninger, der er ved porteføljepleje. Strategierne medfører, at investeringerne vil afvige fra benchmark, og at afkastene kan blive både højere og lavere end benchmark. Benchmarket er et indeks, der måler afkastudviklingen på det eller de markeder, hvor den enkelte afdeling investerer. De væsentligste begrænsninger i investeringerne følger af de gældende regler for risikospredning. Risici knyttet til driften af foreningen og dens afdelinger Ved administration af foreningens midler er der en række forretningsmæssige risici, herunder risici i relation til investeringsbeslutningerne, f.eks. kvaliteten af de porteføljemæssige investeringsbeslutninger samt til driften af foreningen, f.eks. menneskelige og systemmæssige fejl, og til den daglige ledelses evne til løbende at holde bestyrelsen godt orienteret om foreningens forhold. Investeringsforeningen er underlagt kontrol fra Finanstilsynet og en lovpligtig revision ved generalforsamlingsvalgte revisorer. For yderligere oplysninger om de enkelte afdelinger under Investeringsforeningen Gudme Raaschou henvises til gældende prospekt for foreningens afdelinger, der kan downloades fra Generelle risikofaktorer Enkeltlande: Ved investering i værdipapirer i et enkelt land, f.eks. Danmark, er der en risiko for, at det finansielle marked i det pågældende land kan blive udsat for specielle politiske eller reguleringsmæssige tiltag. Desuden vil markedsmæssige eller generelle økonomiske forhold i landet, herunder også udviklingen i landets valuta og rente, påvirke investeringernes værdi. Eksponering mod udlandet: Investering i velorganiserede og højtudviklede udenlandske markeder medfører generelt en lavere risiko for den samlede portefølje end investering alene i enkeltlande/- markeder. Udenlandske markeder kan dog være mere usikre end det danske marked på grund af en forøget risiko for en kraftig reaktion på selskabsspecifikke, politiske, reguleringsmæssige, markedsmæssige og generelle økonomiske forhold. Valuta: Investeringer i udenlandske værdipapirer giver eksponering mod valutaer, som kan have større eller mindre udsving i forhold til danske kroner. Årsrapport 20 Investeringsforeningen Gudme Raaschou Risici og risikostyring

16 Derfor vil den enkelte afdelings kurs blive påvirket af udsving i valutakurserne mellem disse valutaer og danske kroner. Afdelinger, som investerer i danske aktier eller obligationer, har ingen direkte valutarisiko, og afdelinger, som investerer i europæiske aktier eller obligationer, har begrænset valutarisiko, forudsat en uændret dansk fastkurspolitik i forhold til EUR. I afdelingerne US High Yield og Emerging Markets Debt søges valutakursrisikoen afdækket ved anvendelse af afledte finansielle instrumenter. Selskabsspecifikke forhold: Værdien af en enkelt aktie og obligation kan svinge mere end det samlede marked og kan derved give et afkast, som er meget forskelligt fra markedets. Forskydninger på valutamarkedet samt lovgivningsmæssige, konkurrencemæssige, markedsmæssige og likviditetsmæssige forhold vil kunne påvirke selskabernes indtjening. Da en aktieafdeling på investeringstidspunktet kan investere op til 10% i et enkelt selskab, kan værdien af afdelingen variere kraftigt som følge af udsving i enkelte aktier. Selskaber kan gå konkurs, hvorved investeringen heri vil være tabt. Særlige risici ved obligationsafdelingerne Obligationsmarkedet: Obligationsmarkedet kan blive udsat for specielle politiske eller reguleringsmæssige tiltag, som kan påvirke værdien af afdelingens investeringer. Desuden vil markedsmæssige eller generelle økonomiske forhold, herunder renteudviklingen globalt, påvirke investeringernes værdi. Renterisiko: Renteniveauet varierer fra region til region og skal ses i sammenhæng med blandt andet inflationsniveauet. Renterisikoen er risikoen for, at der opstår kursfald som følge af, at renten stiger. Stiger renten, falder kursværdien på obligationerne. Renteudviklingen er blandt andet afhængig af de økonomiske forhold i EU og USA. Foreningen styrer renterisikoen ved at fastsætte konkrete grænser/ intervaller for den korrigerede varighed på porteføljen i hver af obligationsafdelingerne. Den korrigerede varighed udtrykker, hvor meget porteføljen forventeligt vil ændre sig ved en rentestigning og ved et rentefald. Kreditrisiko: De forskellige obligations typer statsobligationer, realkreditobligationer, emerging markets obligationer, kreditobligationer osv. er alle behæftet med en kreditrisiko. Kreditrisikoen er risikoen for, at debitoren bag obligationen ikke kan leve op til sine forpligtelser og tilbagebetale sin gæld. Kreditrisikoen er derfor forskellig alt efter udsteders kreditværdighed, som kan ændres over tid. Obligationer udstedt af den danske stat betragtes f.eks. som meget sikre obligationer, fordi kreditrisikoen er lav. Ved investering i obligationer udstedt af erhvervsvirksomheder kan der være risiko for, at udsteder får forringet sin rating og/eller ikke kan overholde sine forpligtelser. Kreditspænd udtrykker renteforskellen mellem kreditobligationer og traditionelle, sikre statsobligationer udstedt i samme valuta og med samme løbetid. Kreditspændet viser den præmie, man som investor får for at påtage sig kreditrisikoen. Særlige risici ved aktieafdelingerne Udsving på aktiemarkedet: Aktiekurser kan svinge meget og kan stige og falde væsentligt. Udsving kan blandt andet være en reaktion på selskabsspecifikke, politiske og reguleringsmæssige forhold eller være en konsekvens af sektormæssige, regionale, lokale eller generelle markedsmæssige og økonomiske forhold. Risikovillig kapital: Afkastet kan svinge meget som følge af selskabernes muligheder for at skaffe risikovillig kapital til f.eks. udvikling af nye produkter. En del af en afdelings formue kan investeres i virksomheder, hvis teknologier er helt eller delvist nye, og hvis udbredelse kommercielt og tidsmæssigt kan være vanskelig at vurdere. Risikoklasse gul I Erhvervs- og Vækstministeriets risikoklassifikation er afdelingerne, i lighed med andre investeringsforeningers afdelinger, risikoklassificeret med farven gul, der betyder, at der er risiko for, at indskuddet på produktet kan tabes helt eller delvist, og at produkttypen ikke er vanskelig at gennemskue. Ud over den gule kategori findes en grøn og en rød kategori. 16 Risici og risikostyring Investeringsforeningen Gudme Raaschou Årsrapport 20

17 Foreningsforhold På generalforsamlingen den 8. april 20 blev Kjeld Iversen genvalgt til bestyrelsen. Bodil Rosenbeck havde meddelt, at hun ikke genopstillede til bestyrelsen. Ernst & Young, Godkendt Revisionspartnerselskab, blev genvalgt som foreningens revisor. Endvidere blev de af bestyrelsen foreslåede vedtægtsændringer, herunder forslag om anvendelse af amerikanske depotbeviser (ADR er) og globale depotbeviser (GDR er) samt tilpasninger i investeringsområderne for foreningens to emerging markets afdelinger godkendt. Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Lisa Herold Ferbing som formand og Kjeld Iversen som næstformand. Bestyrelsen har afholdt 7 bestyrelsesmøder i 20. Bestyrelsen vedtog den 11. november 20, med henvisning til Lov om investeringsforeninger, en mangfoldighedspolitik for bestyrelsen i relation til kompetencer, alder samt måltal for det underrepræsenterede køn. Med baggrund i afkastudviklingen blev der i oktober foretaget et skift i afdeling Emerging Markets Debt, hvor Muzinich & Co. Ltd. tiltrådte som investeringsforvalter, og Western Asset Management Company fratrådte. Bestyrelsesmedlemmernes alder, valgperiodes udløb samt tidspunkt for indtræden i bestyrelsen er vist i skemaet nedenfor. Bestyrelsesmedlemmerne Nuværende valg- Indtrådt i Alder periode udløber bestyrelsen Lisa Herold Ferbing (formand) Kjeld Iversen (næstformand) Niels Mazanti Jes Damsted Årsrapport 20 Investeringsforeningen Gudme Raaschou Foreningsforhold 17

18 Ledelsen Bestyrelsesformand Ledelsesrågiver, Cand.jur., Executive Coach Lisa Herold Ferbing Ansættelsessted: Selvstændig Formand: Investeringsforeningen Lån & Spar Invest og Kapitalforeningen Lån & Spar MixInvest Bestyrelsesmedlem: Hofor A/S, Hofor Forsyning A/S, Hofor Forsyning Komplementar A/S, Hofor Holding A/S og Invest Administration A/S Øvrige hverv: Formand for repræsentantskabet i Lån & Spar Bank, forbundsformand for DJØF samt bestyrelsesmedlem for Akademikerne Direktionsposter: Casa Monte Verde ApS Bestyrelsesmedlem Management konsulent, Cand.merc.jur. Jes Damsted Ansættelsessted: Selvstændig Formand: FF Forsikring A/S, Investeringsforeningen Carnegie Wealth Management og Realråd ApS Bestyrelsesmedlem: Barfoed Group P/S, Investeringsforeningen Lån & Spar Invest, Kapitalforeningen Lån & Spar MixInvest og Pensam A/S Øvrige hverv: Formand for København Nord (EUD, EUX, HHX og STX) og bestyrelsesmedlem i Cphbusiness (Copenhagen Business Academy) Næstformand Direktør Kjeld Iversen Ansættelsessted: Kjeld Iversen ApS Formand: R. Riisfort A/S, Stibo A/S, Stibo Ejendomme A/S og Stibo Holding A/S Bestyrelsesmedlem: Brøndum A/S, Brøndum Holding A/S, Investeringsforeningen Lån & Spar Invest, Kapitalforeningen Lån & Spar MixInvest, Unik Gruppen A/S, Unik IT A/S, Unik Pine Tree A/S og Unik System Design A/S Direktion Administrerende direktør Preben iversen Ansættelsessted: Invest Administration A/S Bestyrelsesmedlem: InvesteringsForeningsRådet samt FundCollect A/S Direktion Direktør Niels Erik Eberhard Ansættelsessted: Invest Administration A/S Bestyrelsesformand Finansdirektør Niels Mazanti Ansættelsessted: C.L. Davids Fond og Samling Næstformand: Investeringsforeningen Lån & Spar Invest og Kapitalforeningen Lån & Spar MixInvest Bestyrelsesmedlem: CTKM 185 ApS, Davista K/S, Davista Komplementarselskab A/S, Sportgoods- Fonden og Terranol A/S Direktionsposter: CTKM 185 ApS 18 Foreningsforhold Investeringsforeningen Gudme Raaschou Årsrapport 20

19 Samfundsansvar Foreningens arbejde med samfundsansvar er særligt knyttet til dels de etiske retningslinjer, som bestyrelsen har besluttet i forhold til de investeringer, der foretages, og dels til arbejdet med sektorens anbefalinger omkring Fund Governance. Etik Udgangspunktet for foreningens investeringer er, at de tilpasser sig love, etik og moral i de lande og på de markeder, hvor de selskaber, der investeres i, virker. Det indgår derfor som en integreret del af foreningens investeringspolitik at vurdere de etiske temaer, der knytter sig til enhver investering. Vurderingen sker ud fra en aktiv dialog med foreningens investeringsrådgivere om varetagelse af de etiske forhold. Foreningen investerer ikke i virksomheder, der bevidst og gentagne gange bryder regler, der er fastsat af nationale myndigheder på de markeder, hvor virksomheden arbejder, eller af internationale organisationer med Danmarks tiltrædelse, herunder FN s konvention om menneske- og arbejdstagerrettigheder. Foreningen investerer ikke i lande, der er genstande for handelsblokader, der er vedtaget af FN eller EU og er tiltrådt af Danmark. Foreningen vil ikke eje værdipapirer i virksomheder, der producerer våben eller tobak. Underleverandører er ikke omfattet af dette, ligesom der fokuseres på virksomhedens kerneaktiviteter. Hvis et selskab vurderes at overtræde retningslinjerne, vurderes selskabets egne informationer om baggrunden og hensigter. Afhængigt heraf sælges eller fastholdes investeringerne. Der har ikke i 20 været tilfælde, hvor der er foretaget salg som følge heraf. Fund Governance Fund Governance er et sæt anbefalinger fra InvesteringsForeningsRådet angående investeringsforeningers ledelse, drift og markedsføring samt forhold mellem interessenterne i og omkring foreningen og investeringsforvaltningsselskabet. Når der er tale om anbefalinger og ikke regler, skyldes det, at særlige forhold kan gøre sig gældende for den enkelte forening. Det har derfor været et bærende princip for anbefalingerne, at det er frivilligt, om den enkelte forening vil følge anbefalingerne, men dog ud fra et følg-eller-forklar princip. Det vil sige, at hvis man ikke følger anbefalingen, skal man redegøre for, hvorfor dette ikke er tilfældet. Foreningens bestyrelse har gennemgået anbefalingerne og konstateret, at man lever op til dem, dog har bestyrelsen af hensyn til kontinuitet valgt, at der i praksis gælder en 2-årig valgperiode for bestyrelsesmedlemmer samt, at der ikke er fastlagt et maksimalt antal valgperioder. Det er foreningens indtryk, at man med de nævnte tiltag lever op til de krav om samfundsansvar, der i dag må anses for gældende for investeringsforeninger. Politik for udøvelse af stemmerettigheder Bestyrelsens politik for udøvelse af stemmerettigheder på foreningens værdipapirer er, at foreningen som hovedregel følger indstillingen fra det pågældende selskab ud fra en holdning om, at selskabets ledelse har taget hensyn til varetagelse af aktionærernes interesser. Det kan ske enten ved aktiv afgivelse af stemme eller ved undladelse af at stemme ud fra en konkret vurdering af, om den nødvendige indsats vil kunne bibringe den forventede virkning. Alternativt kan foreningen vælge at afhænde aktierne. Foreningens investeringsforvaltningsselskab har ved almindelige generalforsamlinger beføjelse til at bemyndige investeringsrådgiveren til at udøve foreningens rettigheder til at afgive stemme på den form, som aktieselskabet giver adgang til. Er der kontroversielle forhold på dagsordenen, eller ønskes særlige synspunkter fremført, kan dette først finde sted efter behandling i bestyrelsen. Foreningens investeringsforvaltningsselskab registrerer og arkiverer i disse tilfælde oplysninger og beslutninger om stemmeafgivelse på foreningens vegne. Der har ikke været registreringer i 20. Årsrapport 20 Investeringsforeningen Gudme Raaschou Foreningsforhold 19