Årsrapport Investeringsforeningen Gudme Raaschou

Transkript

1 Årsrapport 20 Investeringsforeningen Gudme Raaschou

2 Årsrapport 20 Investeringsforeningen Gudme Raaschou Årsrapport 20 2

3 Indholdsfortegnelse Foreningsoplysninger 4 Ledelsesberetning 5 Økonomiske omgivelser i 20 7 Forventninger til 2012 Risici samt risikostyring 12 Foreningsforhold 16 Ledelsen 16 Samfundsansvar 17 Væsentlige aftaler med samarbejdspartnere 18 Påtegninger 19 Ledelsens påtegning 19 Den uafhængige revisors erklæringer 20 Information om indhold i afdelingernes beretning og årsregnskab 22 Læsevejledning 22 Anvendt regnskabspraksis 23 Beretning og årsregnskab 1. januar 31. december 20 for afdelingerne 24 Afdeling Selection Beretning 24 Resultatopgørelse, balance, noter 27 Afdeling Nordic Alpha Beretning 30 Resultatopgørelse, balance, noter 33 Afdeling Danske Aktier Beretning 36 Resultatopgørelse, balance, noter 39 Afdeling Emerging Markets Aktier Beretning 42 Resultatopgørelse, balance, noter 45 Afdeling Classics Beretning 48 Resultatopgørelse, balance, noter 51 Afdeling European High Yield Beretning 54 Resultatopgørelse, balance, noter 57 Afdeling US High Yield Beretning 60 Resultatopgørelse, balance, noter 63 Afdeling Emerging Markets Debt Beretning 66 Resultatopgørelse, balance, noter 69 Fællesnoter m.v. 72 Regnskabsmæssig fællesnote 72 Årlige omkostninger i procent (ÅOP) 73 Fondsbørsmeddelelser i Årsrapport 20 Investeringsforeningen Gudme Raaschou Indholdsfortegnelse 3

4 Foreningsoplysninger Forening Investeringsforeningen Gudme Raaschou Falkoner Allé 53, 3., 2000 Frederiksberg Telefon: Telefax: Hjemmeside: CVR-nr.: Reg.nr. i Finanstilsynet:.127 Stiftet: 1. november 2000 Hjemsted: Frederiksberg Kommune Regnskabsår: 1. januar 31. december Bestyrelse Ole Andersen (formand) Søllerødgårdsvej, 2840 Holte Kjeld Iversen Humlevej 12, 8240 Risskov Ole Bergsten Frøbakken 20, 2870 Dyssegård Investeringsforvaltningsselskab Invest Administration A/S Falkoner Allé 53, Frederiksberg Telefon: Revisor PricewaterhouseCoopers Danmark Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Strandvejen 44, 2900 Hellerup Depotselskab og navnenoteringssted Lån & Spar Bank A/S Højbro Plads 9-, Postboks 27, 1014 København K Telefon: Tilsynsmyndighed Finanstilsynet Århusgade 0, 2100 København Ø Telefon: Generalforsamling Investeringsforeningen Gudme Raaschou afholder ordinær generalforsamling den 26. april 2012, på Radisson Blu Falconer Hotel, Falkoner Alle 9, 2000 Frederiksberg, kl. 15. Årsrapport 20 Investeringsforeningen Gudme Raaschou Foreningsoplysninger 4

5 Økonomiske omgivelser Forventninger Risici og risikostyring Foreningsforhold Ledelsen Samfundsansvar Væsentlige aftaler med samarbejdspartnere Ledelsesberetning Foreningens bestyrelse har den 23. februar 2012 godkendt årsrapporten for 20 i den form, hvori den vil blive forelagt til godkendelse på den ordinære generalforsamling den 26. april har været et godt år for obligationsafdelingerne, men et dårligt år for aktieafdelingerne. Året var præget af lav økonomisk vækst og øget usikkerhed om den økonomiske udvikling. Det har resulteret i svækkede aktiemarkeder og et fortsat historisk lavt renteniveau. Året var også præget af mange politiske brydninger indledende med folkelige oprør mod diktatoriske regimer til budgetopgør i USA og Europa, hvor især udfordringer med statsgælden i flere europæiske lande udviklede sig til en krise. Dybden og længden af den økonomiske afmatning, som vi har oplevet i de senere år, har ikke været forudset. Selvom der er begyndende tegn på en ændring til det bedre, er tegnene langt fra sikre. Forventningerne til 2012 er præget af de stadig uløste statsgældsproblemer i Europa. De finansielle markeder forventes derfor i 2012 at være præget af store udsving. Formuen i Investeringsforeningen Gudme Raaschou steg fra 3,7 mia. kr. ultimo 2010 til 3,8 mia. kr. ved udgangen af 20. Udviklingen skyldes blandt andet, at nettoemissioner i afdelingerne samt tilgang af afdeling Classics har været højere end foreningens samlede resultat på 162,5 mio. kr. Resultatet er sammensat af kurstab på 382 mio. kr., renter og nettoudbytter på 262 mio. kr. samt administrationsomkostninger på 40 mio. kr. Bestyrelsens forslag til udbytte for indkomståret 20 er vist i tabellen nederst på siden sammen med afkast og formue i de enkelte afdelinger. Kursudviklingen i afdelingens indre værdi er primært et resultat af udviklingen i afdelingens portefølje af værdipa- Investeringsforeningen Gudme Raaschou Indre værdi Afkast i %, Formue mio.kr., Foreslået udbytte Afdeling ultimo ultimo 20 % kr. pr. andel Selection 58, -8,89 210,9 0,00 0,00 Nordic Alpha 102,75-23,21 129,7 1,75 1,75 Danske Aktier 87,43-20,09 103,6 4,75 4,75 Emerging Markets Aktier 143,64-14,46 914,5 5,50 5,50 Classics 100,40 0,00 24,7 5,75 5,75 European High Yield 105,75-3,72 401,9 4,00 4,00 US High Yield 3.133,30 3, ,1 8, ,00 Emerging Markets Debts 101,99 1,99 213,6 1,75 1,75 Årsrapport 20 Investeringsforeningen Gudme Raaschou Ledelsesberetning 5

6 Økonomiske omgivelser Forventninger Risici og risikostyring Foreningsforhold Ledelsen Samfundsansvar Væsentlige aftaler med samarbejdspartnere pirer og andre finansielle instrumenter. Udviklingen i en afdelings portefølje er sammen med afdelingens udgifter bestemmende for afdelingens indre værdi. Årets afkast er bestemt af forskellen mellem en afdelings indre værdi primo og ultimo året. I 20 opnåede afdeling US High Yield et afkast på 3,3%, der var det bedste absolutte afkast blandt foreningens afdelinger efterfulgt af afdeling Emerging Markets Debt, der opnåede et afkast på 2,0%. I aktieafdelingerne har resultaterne absolut set ikke være tilfredsstillende. Afdeling Classics og Emerging Markets Aktier klarede sig dog bedre end deres respektive benchmark. Afdeling Nordic Alpha og afdeling Selection klarede sig markant dårligere end benchmark, mens afdeling Danske Aktier gav et afkast på niveau med benchmark. I afsnittet Risici og risikostyring senere i årsrapporten er afdelingernes risikoprofil og risikoforhold nærmere beskrevet. Udbytter for 20 Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen, at der for 20 udbetales udbytter til medlemmerne som vist i tabellen på modstående side. Afkastene i de enkelte afdelinger er beregnet inklusive eventuelle udbytter, der er udbetalt til medlemmerne i løbet af 20. Udlodningen sker på grundlag af vedtægternes 7.1. Årsregnskabet bag afkastene og bestyrelsens forslag til udbytter er beskrevet i senere afsnit af årsrapporten. Skattemæssige forhold vedrørende udlodning Alle afdelinger i foreningen er bevisudstedende og udloddende. I udlodningen indgår blandt andet renter og udbytter samt realiserede skattemæssige kursgevinster/-tab med fradrag af omkostninger i udlodningen, der udbetales kontant efter generalforsamlingens godkendelse. For investorer med frie midler beskattes udlodningen alt efter sammensætningen på de enkelte indkomstarter, f.eks. kapitalindkomst og aktieindkomst. Bagerst i årsrapporten er den skattemæssige fordeling af den foreslåede udlodning vist. Afkast fra pen sionsmidler beskattes fra og med 2012 med 15,3%, der trækkes i pensionsmidlerne, således at investorer ikke belastes likviditetsmæssigt her og nu. Investorerne vil fra depot banken modtage oplysninger om beløb til beskatning fordelt på indkomstarter. Årsrapport 20 Investeringsforeningen Gudme Raaschou Ledelsesberetning 6

7 Økonomiske omgivelser Forventninger Risici og risikostyring Foreningsforhold Ledelsen Samfundsansvar Væsentlige aftaler med samarbejdspartnere De økonomiske omgivelser i blev et godt år for de investorer, der havde investeret i danske obligationer. Aktieinvestorerne havde derimod et hårdt år. I starten af året var udviklingen på finansmarkederne præget af en verdensøkonomi i vækst. Aktiemarkederne fortsatte i årets første måneder den positive udvikling fra En stigning i inflationen indtog efterhånden dagsordenen på finansmarkederne. Den Europæiske Centralbank signalerede, at perioden med meget lempelig pengepolitik var ved at ophøre og hævede derfor renten to gange i starten af året. I løbet af 2. kvartal skiftede fokus til udviklingen i en række sydeuropæiske landes statsgæld. Bekymringer om grækernes vilje til at vedtage de fornødne reformer og besparelser blev til et spørgsmål om nedskrivning af den græske statsgæld, og senere om Grækenland ville forlade eurosamarbejdet. Politiske diskussioner og manglende enighed betød, at investorerne i 3. kvartal mistede tilliden til, at håndteringen af den græske statsgældskrise ikke blev til en ny omfattende finanskrise. Dermed blev udviklingen i den græske statsgæld til en global udfordring. Selv om virksomhederne globalt set levede op til forventningerne om en vækst i indtjeningen, så var 20 præget af store kursudsving og faldende aktiekurser. Frygten for en ny finanskrise og sammenbrud i eurosamarbejdet i kølvandet på statsgældskrisen førte til, at forbrugerne og virksomhederne holdt igen med forbrug og investeringer. Aktiekurserne dykkede brat, og investorerne søgte til de mere sikre obligationer, herunder de danske obligationer. Den Europæiske Centralbank gennemførte i efteråret, som en del af krisehjælpen, nye pengepolitiske lempelser. Den amerikanske centralbank fastholdt igennem 20 en mere pragmatisk pengepolitik og holdt af hensyn til vækstforløbet renterne uforandrede. Ved indgangen til 20 var det forventningen, at der ville komme en moderat fremgang i den globale økonomi og kun ringe sandsynlighed for en ny recession. Emerging markets-landene sås igen som drivkraften for fremgangen. For USA og Europas vedkommende var der forventninger om en vis økonomisk fremgang, hvor det i Europa især forventedes, at Tyskland ville skabe en positiv udvikling. Retningen for den økonomiske udvikling fulgte i store træk forventningerne til året, men med en betydelig mere ujævn rytme end formodet. 20 blev dermed ikke som håbet det år, hvor den økonomiske udvikling overbevisende lagde an til en mere permanent positiv udvikling. I beskrivelsen af forventningerne blev det sidste år fremhævet, at det økonomiske vækstforløb i USA og Europa var behæftet med en større usikkerhed end tidligere år, blandt andet på grund af voksende underskud på de offentlige budgetter. Væksten i Tyskland, USA og emerging markets-landene blev lidt lavere end forventet, og inflationen steg mere end forventet i begyndelsen af året. I Nordafrika og i Mellemøsten var stigende priser på fødevarer medvirkende til en folkelig opstand, der havde en negativ indflydelse på udviklingen på finansmarkederne i begyndelsen af året. I en række emerging markets-lande gennemførte centralbankerne pengepolitiske stramninger for at afværge en overophedning, og i Europa begyndte Den Europæiske Centralbank en normalisering af renten i form af et par renteforhøjelser, men nedsatte efterfølgende renten i takt med øget tegn på afmatning i de europæiske økonomier. Forventningen ved indgangen til året om en vedvarende lempelig pengepolitik kom dermed til at holde stik, om end der var stramninger undervejs. De store begivenheder, der overraskede i 20, var udviklingen i statsgældskrisen i såvel USA som i Europa, der sammen med flere uforudsete naturkatastrofer og folkelige opstande, skabte en øget usikkerhed og økonomisk afmatning i 20. Den finansielle krise, der indtrådte i 2008, blev i 20 afløst af en statsgældskrise, som ikke er afsluttet. I begyndelsen af året var der tegn på, at det globale økonomiske opsving fortsatte med øget erhvervstillid og tiltagende jobskabelse. Især aktiemarkederne i USA og Tyskland fortsatte i årets første måneder den positive trend, som 2010 var endt med. Bekymring om stigende inflation overtog imidlertid gradvist dagsordenen på finansmarkederne, hvilket sammen med Den Europæiske Centralbanks signaler om, at perioden med meget lempelig pengepolitik snart ophørte, dæmpede udviklingen og brød en længere periode Årsrapport 20 Investeringsforeningen Gudme Raaschou Ledelsesberetning 7

8 Økonomiske omgivelser Forventninger Risici og risikostyring Foreningsforhold Ledelsen Samfundsansvar Væsentlige aftaler med samarbejdspartnere med stigende kurser på aktiemarkederne. Det danske renteniveau var i begyndelsen af året i en stigende trend, der vendte i slutningen af første kvartal, hvor særligt kursen på de lange obligationsrenter atter faldt. Det skete i konsekvens af stigende søgning mod danske obligationer på grund af øget uro på de finansielle markeder efter jordskælv i Japan og udviklingen i Nordafrika og Mellemøsten. Uroen i Nordafrika og Mellemøsten, samt følgerne af det japanske jordskælv, betød fornyet usikkerhed ikke mindst om den fremtidige energiforsyning og efterspørgsel. Truslen om fornyet svækkelse af verdensøkonomien blev dermed atter vækket og forstærket hen imod slutningen af første halvår, hvor de økonomiske nøgletal viste begyndende svaghedstegn i en række lande. I USA skuffede de makroøkonomiske nøgletal med en vedvarende høj arbejdsløshed og faldende erhvervstillid, hvilket sammen med politisk uro i forbindelse med drøftelserne og vedtagelse af et loft for den amerikanske statsgæld, gav anledning til øget usikkerhed om det globale opsving. Det græske statsgældsproblem og ikke mindst mulighederne for at løse gældsproblemet tiltrak sig betydelig opmærksomhed, herunder hvor store finanspolitiske stramninger grækerne skulle gennemføre for at få hjælp. Risikoen for en græsk statsbankerot voksede, hvilket pressede den europæiske finansielle sektor, der måske ikke ville kunne absorbere de direkte eller indirekte tab, der ville være en følge af en bankerot. Tilbage i 2010 var der også fokus på den løbende refinansiering af Grækenlands store offentlige gæld, hvor den internationale valutafond, IMF, anbefalede omfattende reformer i det græske samfund. I 20 opstod der i perioder tvivl om grækernes vilje til at vedtage de fornødne reformer og besparelser i de offentlige udgifter. Da forhandlingerne herom resulterede i en nedskrivning af den græske statsgæld, førte det til en frygt for den europæiske banksektors soliditet. En stor del af Grækenlands statsgæld er finansieret af franske, italienske og tyske banker, hvis kapital skulle modstå en nedskrivning af statsgælden. Udover Grækenland indikerede en række andre sydeuropæiske landes store budgetunderskud, store statsgæld og udbredte arbejdsløshed, at vækstbidraget fra denne del af Europa var og kommer til at være begrænset de kommende år. I den nordlige del af Europa, hvor specielt Tyskland fortsatte med at imponere med blandt andet en erhvervstillid på et, i historisk perspektiv, rekordhøjt niveau, var der tegn på økonomisk fremgang. Den politiske håndtering af statsgældskrisen blev gradvis en kamp for euroens overlevelse. I USA var der parallelt med statsgældskrisen i Europa en stigende politisk uenighed om håndteringen af den galoperende amerikanske statsgæld. De ændrede økonomiske og politiske omstændigheder førte i midten af 3. kvartal til, at investorerne mistede tilliden til, at politikerne havde evne og vilje til at skabe holdbare løsninger på de udfordringer, som en alt for høj og stadigt voksende offentlig gældssætning gav. EU s politikere holdt mange krisemøder, og først i slutningen af oktober stillede den tyske kansler og den franske præsident sig skulder ved skulder og proklamerede en vilje til at få løst udfordringerne. Mod slutningen af året var der en stigende tillid til, at der var politisk enighed om at arbejde for at redde eurosamarbejdet. Den Europæiske Centralbank bidrog med to rentenedsættelser, hvilket sammen med en række forholdsvis positive nøgletal for udviklingen i den amerikanske økonomi førte til en ny optimisme hos investorerne. Pengemarkedet Centralbankerne har i de senere år ført en meget lempelig pengepolitik for at stimulere det økonomiske vækstforløb. De officielle rentesatser har været holdt på et meget lavt niveau, og centralbankerne har foretaget kvantitative lempelser af pengepolitikken blandt andet ved at tilføre likviditet til samfundet gennem opkøb af obligationer. Danmarks Nationalbank indledte 20 med at følge Den Europæiske Centralbanks renteforhøjelser, der var begrundet i en fremgang i den økono- Årsrapport 20 Investeringsforeningen Gudme Raaschou Ledelsesberetning 8

9 Økonomiske omgivelser Forventninger Risici og risikostyring Foreningsforhold Ledelsen Samfundsansvar Væsentlige aftaler med samarbejdspartnere miske vækst og et opadgående pres på inflationen. Den Europæiske Centralbank påbegyndte en normalisering af den meget lempelige pengepolitik og foretog renteforhøjelser i april og i juli, hvorved renten steg fra 1% til 1,5%. Renteforhøjelserne var med til at lægge et pres på de gældsplagede sydeuropæiske lande. I november og december blev renten under hensyn til udviklingen i gældskrisen igen nedsat til 1%. Danmarks Nationalbank fulgte rentebevægelserne op og ned, men udenlandsk efterspørgsel efter de danske statsobligationer førte til, at Danmarks Nationalbank i slutningen af året satte renten ned under det europæiske niveau. Den danske reporente steg fra 1,05% i starten af 20 til 1,55% efter renteforhøjelser i april og juli, og faldt til et historisk lavt niveau på 0,70% efter rentenedsættelser i november og december. Sammen med faldende renter på de længere løbende obligationer, betød det et generelt lavere renteniveau og en fladere dansk rentekurve. Den amerikanske centralbank har igennem hele 20 ført en stimulerende pengepolitik. Nul-rentepolitikken er blevet fastholdt sammen med budskabet om, at der ikke ændres herpå førend i Samtidig har den amerikanske centralbank også foretaget kvantitative lempelser af pengepolitikken ved storstilede opkøb af obligationer, der har bidraget til det lave renteniveau. Obligationsmarkederne Forventningen til renteudviklingen i 20 var ved indgangen til året, at de helt korte obligationsrenter og pengemarkedsrenterne ville holde sig på et lavt niveau igennem det meste af 20. Først når mange af de midlertidige likviditetstiltag var rullet tilbage, de offentlige programmer for opkøb af obligationer afsluttet, og inflation igen et tema, var det ventet, at centralbankerne ville begynde at overveje deciderede renteforhøjelser, som ville føre til stigende korte obligationsrenter. I starten af 20 lagde en stigende inflation et opadgående pres på de lange obligationsrenter. Den 10-årige rente steg fra 3,0% til 3,7% i april. Der var fremgang i de økonomiske nøgletal, men ingen klare indikationer på, at den økonomiske vækst var selvbærende. Men inflationsudviklingen og det absolut set lave renteniveau betød, at det var forventningen, at obligationsrenter var på vej ind i en opadgående trend. Fokus på den høje statsgæld blev forstærket, da kreditvurderingsbureauerne i 20 sænkede kreditværdigheden på en række lande i takt med, at budget- og gældsproblemerne voksede sig større. En stor del af de sydeuropæiske lande med betydelige problemer fik stigende renter, mens den nordlige del af Europa, der blev anset som en mere sikker havn for investorerne, fik faldende renter. Udviklingen i de danske renter har atter i 20 ligget tæt op af udviklingen i Tyskland, dog med den undtagelse, at de lange danske renter i slutningen af året krøb under det tyske renteniveau. Ved udgangen af året var de 2- og 10-årige danske renter på hhv. 0,14% p.a. og 1,83% p.a. Risikoen for, at alle eurolandene, herunder Tyskland og Frankrig, var under evaluering med henblik på mulig nedgradering af deres kreditværdighed, var stærkt medvirkende til, at udenlandske investorer købte danske statsobligationer. Aktiemarkederne 20 begyndte med en vis optimisme om udviklingen i aktiekurserne, men endte med at blive et skuffende år på de fleste aktiemarkeder. Optimismen ved indgangen til året var baseret på en forventning om en moderat vækst i verdensøkonomien, og på det momentum virksomhederne havde i udviklingen i indtjeningen. Naturkatastrofer, heriblandt jordskælv i det nordøstlige Japan, førte til et tilbageslag på aktiemarkederne. Jordskælvet i Japan førte til lukningen af et atomkraftværk, hvilket gav usikkerhed om energiforsyningen og forsyningen fra underleverandører til blandt andet bilindustrien, der skabte midlertidige produktionsstop i virksomheder verden over. Hen over sommeren førte den græske statsgældskrise til en bekymring om, at en ny global finanskrise kunne være under opsejling. En række europæiske bankers kapitalgrundlag var således truet, hvis gældskrisen resulterede i en græsk statsbankerot. Med til den forøgede usikkerhed i markederne, der svækkede aktiekurserne, hørte også politiske diskussioner i USA om håndteringen af det amerikanske gældsloft. Den øgede usikkerhed førte til, at forbrugere og virksomheder holdt igen med forbrug Årsrapport 20 Investeringsforeningen Gudme Raaschou Ledelsesberetning 9

10 Økonomiske omgivelser Forventninger Risici og risikostyring Foreningsforhold Ledelsen Samfundsansvar Væsentlige aftaler med samarbejdspartnere og investeringer, hvilket svækkede den økonomiske udvikling og aktiekurserne. Det europæiske aktieindeks faldt med godt 8% i 20, heriblandt det danske aktieindeks, der faldt med knap 20%. Aktieindekset for de 500 største amerikanske virksomheder steg, målt i danske kroner, med godt 5%, hvoraf udviklingen i USD tegnede sig for 2 pct.point. Især de amerikanske virksomheder levede op til forventningerne med en skønnet fremgang i indtjeningen i 20 på 16%. Europæiske virksomheder skabte en indtjeningsvækst på skønnet 7%. De danske selskabers indtjening skønnes samlet set godt 12% lavere i 20 end i 2010, hvilket var noget under forventningerne, og skyldtes primært lavere indtjening i selskaberne AP Møller Mærsk og Danske Bank. Ser man bort fra AP Møller Mærsk og bankerne, leverede de øvrige danske børsnoterede selskaber en fremgang i indtjeningen på godt 5%. Virksomhedernes tilpasning af deres produktionsapparater i 2008 og 2009 har givet grundlag for, at den økonomiske fremgang og vækst i virksomhedernes omsætning fik en positiv effekt på indtjeningen i såvel 2010 som i 20. Værdiansættelsen af aktiemarkederne har igennem 20 indeholdt et højt risikotillæg som følge af den generelt øgede usikkerhed af såvel politisk som økonomisk karakter. Værdiansættelsen af de amerikanske aktier, der har klaret sig bedst i 20, ligger 15% under de historiske niveauer, målt på prisen for en krones overskud (P/E), og europæiske aktier værdiansættes ved udgangen af 20 endnu lavere. Kort om markederne i 20 Aktiemarkederne Det globale aktieindeks opgjort i danske kroner inkl. udbytter faldt med 2,6%. Amerikanske aktier steg, målt ved S&P 500-indekset opgjort i danske kroner, med 5,3%. Emerging Markets Aktier, målt ved MSCI Emerging Free-indekset opgjort i danske kroner, faldt med 15,9%. Det europæiske aktieindeks faldt set under ét med 8,3% målt i danske kroner. Det danske aktieindeks OMX København Totalindeks Cap inkl. udbytter faldt med 19,9%. Obligationsmarkederne Det globale obligationsindeks (JP Morgan World Bondindeks) opgjort i danske kroner steg med 10,5%. Danske statsobligationer fik (målt ud fra det danske obligationsindeks Nordea Constant Maturity Government 5 Year) et afkast på godt 10%. Valutamarkederne Den danske krone steg med 0,3% i forhold til EUR og faldt med 2,0% i forhold til USD. Årsrapport 20 Investeringsforeningen Gudme Raaschou Ledelsesberetning 10

11 Økonomiske omgivelser Forventninger Risici og risikostyring Foreningsforhold Ledelsen Samfundsansvar Væsentlige aftaler med samarbejdspartnere Forventninger til 2012 Ved indgangen til 2012 er der en forsigtig optimisme, selv om statsgældskrisen i Europa ingenlunde er løst endnu og i 2012 vil kunne give anledning til en betydelig usikkerhed. Men der arbejdes i EU på en ny finanspagt med strammere finanspolitiske spilleregler. EU har endvidere udvidet Den Europæiske Stabiliseringsfond (EFSF) til op imod mia. EUR og lagt planer for en rekapitalisering af den europæiske banksektor. Statsgældskrisen præger forventningsdannelsen for udviklingen i verdensøkonomien. Den høje statsgæld i Europa fører til besparelser på de offentlige budgetter, hvilket dæmper forbrug og investeringer. Europa er set under ét på vej igennem en mild recession, men der er økonomisk fremgang i Tyskland. Det samme er der i USA, som forventes at få en øget vækst i 2012 og dermed undgå en recession. Emerging marketslandene forventes også i 2012 at være de væsentligste bidragsydere til væksten i verdensøkonomien. Samlet set ventes en moderat vækst i verdensøkonomien. Udviklingen på finansmarkederne følger på lang sigt den realøkonomiske udvikling. Renteudviklingen er i vid udstrækning påvirket af inflationsudviklingen og inflationsforventningerne. Danske statsobligationer kan i en periode fortsat blive betragtet som en mere sikker havn, hvorved perioden med negativ realrente kan fortsætte, men det er på sigt ikke en holdbar situation. Derfor må det forventes, at der i takt med, at der bliver løst op for statsgældskrisen i Europa, kommer et stigende renteniveau. Virksomhederne er operationelt set trimmet til lav vækst i økonomien. Indtjeningsforventningerne afspejler, at forventningerne til væksten i verdensøkonomien er på et lavt niveau, samt at der er risiko for en europæisk recession. Værdiansættelsen af aktiemarkederne er lav og indeholder et pænt risikotillæg. Den politiske håndtering af gældskrisen i Europa følges derfor tæt, og vokser troen på en løsning, vil det formentlig reducere risikotillægget på aktier med potentielt positiv kursudvikling til følge. Værdiansættelsen af de konjunkturfølsomme sektorer afspejler derudover ikke, at den økonomiske vækst kan overraske positivt. En bedre end ventet udvikling i de økonomiske nøgletal kan derfor gå hen og blive en positiv katalysator for aktiemarkederne. I 20 efterspurgte de udenlandske investorer danske statspapirer, der blev betragtet som mere sikre investeringer, hvilket udviklingen i kreditvurderingsbureauernes rating i begyndelsen af 2012 understøtter. Hvis det økonomiske billede ændrer sig, med en øget tiltro til væksten i de gældsplagede lande, kan der opstå en vending i kapitalbevægelserne, som kan skabe et salgspres på den danske krone, hvilket kan føre til renteforhøjelser og stigende uro på det danske aktiemarked. Generelt er de væsentligste risikofaktorer for de finansielle markeder begivenheder, der kan skabe usikkerhed om vækstforløbet, herunder en kraftig og overraskende stigning i inflationen, politisk uro i Kina, en økonomisk opbremsning i emerging markets-landene, reduceret vækst i USA, en væsentlig forværring af den europæiske statsgældskrise og øget tillidskrise, nye geopolitiske spændinger samt kraftig stigning i prisen på råvarer, herunder olie. Forventningerne til fremtiden afspejler ledelsens aktuelle billede af fremtidige begivenheder og økonomiske resultater samt til konjunkturerne i verdensøkonomien og på finansmarkederne. Forventningerne er forbundet med stor usikkerhed. Årsrapport 20 Investeringsforeningen Gudme Raaschou Ledelsesberetning

12 Økonomiske omgivelser Forventninger Risici og risikostyring Foreningsforhold Ledelsen Samfundsansvar Væsentlige aftaler med samarbejdspartnere Risici og risikostyring Investeringsforeningen Gudme Raaschou tilbyder aktieafdelinger, der investerer i såvel danske som udenlandske værdipapirer samt obligationsafdelinger, der investerer i udenlandske kreditobligationer. Afdelingernes generelle profil er vist i nedenstående skema. Den generelle profil ændres kun, hvis foreningens vedtægter ændres for den enkelte afdeling, og det kræver beslutning på en generalforsamling. Som investor kan man derfor gå ud fra, at en obligationsafdeling investerer i obligationer, og en aktieafdeling investerer i aktier. Der er forskellige risici knyttet til de enkelte afdelinger. Risikoen er udtrykt ved et tal mellem 1 og 7, hvor 1 udtrykker laveste risiko og 7 højeste risiko. Kategorien 1 udtrykker ikke en risikofri investering Lav risiko Høj risiko Afdelingens placering på risikoindikatoren er bestemt af udsvingene i afdelingens regnskabsmæssige indre værdi de seneste fem år og/eller repræsentative data. Store historiske udsving er lig med høj risiko og en placering til højre på indikatoren (6 7). Små udsving er lig med en lavere risiko og en placering til venstre på risikoskalaen (1-2). Afdelingens placering på skalaen er ikke konstant. Placeringen kan ændre sig med tiden. Risikoindikatoren tager ikke højde for pludseligt indtrufne begivenheder, som eksempelvis devalueringer, politiske indgreb og pludselige udsving i valutaer. De forskellige grader af udsving og dermed placering på risikoskalaen er en konsekvens af størrelsen af de historiske kursudsving i afdelingernes indre værdi, den såkaldte årlige standardafvigelse målt over en historisk periode ud fra de månedlige indre værdier for afdelingerne. Kursudsvingene er primært et resultat af udviklingen i værdien af afdelingens portefølje af værdipapirer og andre finansielle instrumenter. Udviklingen i en afdelings portefølje er sammen med afdelingens udgifter bestemmende for afdelingens afkast. De historiske data giver ikke nogen garanti for den fremtidige kursudvikling, men de giver en indikation af, at nogle afdelinger har større kursudsving og dermed en større risiko end andre. Der er typisk større risiko forbundet med at investere i aktier end i obligationer, og investering i afdelinger med obligationer svarer ikke til et statsgaranteret indskud. Der er forskellige risikofaktorer, som påvirker porteføljernes investeringer. Nogle risici påvirker alene aktieafdelingerne, andre især obligationsafdelingerne, mens atter andre risikofaktorer gælder for begge typer af afdelinger. Netop fordi risikofaktorerne ikke er Afdeling Stiftet Investerer fortrinsvis i Risikoindikator Selection 2000 Globale aktier 6 Nordic Alpha 2004 Nordiske aktier 7 Danske Aktier 2007 Danske aktier 7 Emerging Markets Aktier 2009 Emerging markets aktier 7 Classics* 1997 Danske og udenlandske aktier 6 European High Yield 2002 Europæiske erhvervsobligationer 5 US High Yield 2006 Amerikanske erhvervsobligationer 4 Emerging Markets Debt 2010 Emerging markets obligationer 5 * Bemærk: Afdeling Classics hed tidligere afdeling Health Care og er modtaget fra Investeringsforeningen Gudme Raaschou Health Care. Årsrapport 20 Investeringsforeningen Gudme Raaschou Ledelsesberetning 12

13 Økonomiske omgivelser Forventninger Risici og risikostyring Foreningsforhold Ledelsen Samfundsansvar Væsentlige aftaler med samarbejdspartnere ens for alle afdelinger, og almindeligvis ikke skaber samme udsving i kursen på investeringsbeviser i forskellige typer af afdelinger, er det vigtigt at opnå den rigtige kombination af investeringsbeviser i forhold til ens økonomi, tidshorisont og risikovillighed. Det gælder både på tidspunktet for investeringen og løbende i opsparingsperioden. Sammensætningen af investeringsbeviser i de forskellige typer af afdelinger er en af de væsentligste risici at håndtere. Ud over risici knyttet til valg af afdelinger er der følgende andre risici knyttet til at investere via en investeringsforening: Investeringsmarkederne Investeringsbeslutningerne Driften af foreningen De enkelte risikoelementer er beskrevet nedenfor. Listen er ikke udtømmende. Risici knyttet til valg af investeringsbeviser i forskellige afdelinger Inden man beslutter sig for at investere i investeringsbeviser, er det vigtigt at få fastlagt sin personlige investeringsog risikoprofil, så investeringerne kan sammensættes ud fra egne behov og forventninger. Man skal være bevidst om de risici, der er forbundet med den konkrete investering. Det kan være en god ide at fastlægge sin investeringsprofil i samråd med en rådgiver. Investeringsprofilen skal blandt andet tage højde for, hvilken risiko man som investor ønsker at løbe med sin investering, og hvor lang tidshorisonten for investeringen/ opsparingen er. Er ønsket og behovet en meget stabil udvikling i investeringsbeviserne, bør man som udgangspunkt ikke investere i afdelingerne med høj risiko (altså afdelinger, der er markeret med 6 eller 7 på risikoindikatoren). Hvis man investerer over en kortere tidshorisont, er aktieafdelingerne for de fleste investorer kun sjældent velegnede. Risici knyttet til investeringsmarkederne Risikoelementer omfatter f.eks. risikoen på aktiemarkederne, renterisikoen, kreditrisikoen og valutarisikoen. Hver af disse risikofaktorer håndteres inden for de givne rammer på de forskellige investeringsområder, afdelingerne investerer på. Eksempler på risikostyringselementer er lovgivningens regler om risikospredning, afdelingernes rådgivningsaftaler og investeringsinstrukser, interne kontroller i administrationen samt afdelingens adgang til og faktiske anvendelse af afledte finansielle instrumenter. Risici knyttet til investeringsbeslutningerne Investeringsbeslutninger er langt overvejende baseret på porteføljerådgiveres handelsforslag til køb og salg af værdipapirer. Handelsforslagene udspringer af forventninger til fremtiden, der dannes ud fra kendskab til markedsforholdene f.eks. renteudviklingen, konjunkturerne, virksomhedernes indtjening og politiske forhold. Denne type beslutninger er i sagens natur forbundet med usikkerhed. Som det fremgår af afdelingsberetningerne senere i årsrapporten, har de enkelte afdelinger udvalgt et benchmark som sammenligningsgrundlag for afkastet. Benchmarket er et indeks, der måler afkastudviklingen på det eller de markeder, hvor den enkelte afdeling investerer. Benchmarkene er valgt for at give et sammenligningsværktøj til vurderingen af de enkelte afdelingers porteføljer og resultater. Afdelingernes afkast er målt efter fradrag af administrations- og handelsomkostninger. Udviklingen i benchmark (afkastet) tager ikke højde for de almindelige omkostninger, der er ved porteføljepleje. Målet er at opnå et afkast, der svarer til markedsafkastet af afdelingens benchmark, så der opnås et tilfredsstillende afkast under hensyn til de investeringsområder, der investeres i, samt rammerne for risikospredning. Strategien medfører, at investeringerne vil afvige fra benchmark, og at afkastet kan blive både højere og lavere end benchmark. De væsentligste begrænsninger i investeringerne følger af de gældende regler for risikospredning. Foreningens bestyrelse har endvidere fastsat enkelte individuelle risikorammer for afdelinger. I aktieafdelingerne er der eksempelvis fastsat en begrænsning i antallet af selskaber, der kan indgå i porteføljen, og i obligationsafdelingerne er der rammer for porteføljens korrigerede varighed (rentefølsomhed). Endvidere er der fastlagt grænser for omfanget af kontant indestående. For kontantindestående er der i lighed med gældende regler for andre indskydere knyttet en kreditrisiko for beløb ud over indskydergarantiordningen. Årsrapport 20 Investeringsforeningen Gudme Raaschou Ledelsesberetning 13

14 Økonomiske omgivelser Forventninger Risici og risikostyring Foreningsforhold Ledelsen Samfundsansvar Væsentlige aftaler med samarbejdspartnere Risici knyttet til driften af foreningen og dens afdelinger Ved administration af foreningens midler er der en række forretningsmæssige risici, herunder risici i relation til investeringsbeslutningerne, f.eks. kvaliteten af de porteføljemæssige investeringsbeslutninger, samt til driften af foreningen, f.eks. menneskelige og systemmæssige fejl, og til ledelsens evne til løbende at holde bestyrelsen godt orienteret om foreningens forhold. Den daglige drift varetages af investeringsforvaltningsselskabet Invest Administration A/S. For at undgå fejl i driften af foreningen er der fastlagt en lang række kontrolprocedurer og forretningsgange, som reducerer disse risici. Der arbejdes hele tiden på at udvikle systemerne, og der stræbes efter, at risikoen for menneskelige fejl bliver reduceret mest muligt. Der er desuden opbygget et ledelsesinformationssystem, som sikrer, at der løbende følges op på omkostninger og afkast. Der gøres jævnligt status på afkastene. Er der områder, som ikke udvikler sig tilfredsstillende, drøftes det med porteføljerådgiver, hvad der kan gøres for at vende udviklingen. Investeringsforeningen er desuden underlagt kontrol fra Finanstilsynet og en lovpligtig revision ved generalforsamlingsvalgte revisorer. Her er fokus på risici og kontroller i højsædet. På it-området, hvor driften er baseret på et samarbejde med Lån & Spar Bank A/S, lægges stor vægt på data- og systemsikkerhed. Der er udarbejdet procedurer og beredskabsplaner, der har som mål inden for fastsatte tidsfrister at kunne genskabe systemerne i tilfælde af større eller mindre nedbrud. Disse procedurer og planer afprøves regelmæssigt. Ud over at administrationen i den daglige drift har fokus på sikkerhed og præcision, når opgaverne løses, følger bestyrelsen i selskabet med på området. Formålet er dels at fastlægge sikkerhedsniveauet, dels at sikre, at de nødvendige ressourcer er til stede i form af personale, kompetencer og udstyr. For yderligere oplysninger om de enkelte afdelinger under Investeringsforeningen Gudme Raaschou henvises til de gældende prospekter for de enkelte afdelinger. Disse kan downloades på under de enkelte afdelinger samt under punktet Nyheder & Download. Generelle risikofaktorer Enkeltlande: Ved investering i værdipapirer i et enkelt land, f.eks. Danmark, er der en risiko for, at det finansielle marked i det pågældende land kan blive udsat for specielle politiske eller reguleringsmæssige tiltag. Desuden vil markedsmæssige eller generelle økonomiske forhold i landet, herunder også udviklingen i landets valuta og rente, påvirke investeringernes værdi. Eksponering mod udlandet: Investering i velorganiserede og højtudviklede udenlandske markeder medfører generelt en lavere risiko for den samlede portefølje end investering alene i enkeltlande/-markeder. Udenlandske markeder kan dog være mere usikre end det danske marked på grund af en forøget risiko for en kraftig reaktion på selskabsspecifikke, politiske, reguleringsmæssige, markedsmæssige og generelle økonomiske forhold. Endelig giver investeringer i udlandet en valutaeksponering, som kan have større eller mindre udsving i forhold til danske kroner. Valuta: Investeringer i udenlandske værdipapirer giver eksponering mod valutaer, som kan have større eller mindre udsving i forhold til danske kroner. Derfor vil den enkelte afdelings kurs blive påvirket af udsving i valutakurserne mellem disse valutaer og danske kroner. Afdelinger, som investerer i danske aktier, har ingen direkte valutarisiko, mens afdelinger, som investerer i europæiske aktier eller obligationer, har begrænset valutarisiko. I afdelingerne US High Yield og Emerging Markets Debt søges valutakursrisikoen afdækket ved anvendelse af afledte finansielle instrumenter. Selskabsspecifikke forhold: Værdien af en enkelt aktie og obligation kan svinge mere end det samlede marked og kan derved give et afkast, som er meget forskelligt fra markedets. Forskydninger på valutamarkedet samt lovgivningsmæssige, konkurrencemæssige, markedsmæssige og likviditetsmæssige forhold vil kunne påvirke selskabernes indtjening. Da en aktieafdeling på investeringstidspunktet kan investere op til 10% i et enkelt selskab, kan værdien af afdelingen variere kraftigt som følge af udsving i Årsrapport 20 Investeringsforeningen Gudme Raaschou Ledelsesberetning 14

15 Økonomiske omgivelser Forventninger Risici og risikostyring Foreningsforhold Ledelsen Samfundsansvar Væsentlige aftaler med samarbejdspartnere enkelte aktier og obligationer. Selskaber kan gå konkurs, hvorved investeringen heri vil være tabt. Særlige risici ved obligationsafdelingerne: Obligationsmarkedet: Obligationsmarkedet kan blive udsat for specielle politiske eller reguleringsmæssige tiltag, som kan påvirke værdien af afdelingens investeringer. Desuden vil markedsmæssige eller generelle økonomiske forhold, herunder renteudviklingen globalt, påvirke investeringernes værdi. Renterisiko: Renteniveauet varierer fra region til region og skal ses i sammenhæng med blandt andet inflationsniveauet. Renterisikoen er risikoen for, at der opstår kursfald som følge af, at renten stiger. Stiger renten, falder kursværdien på obligationerne. Renteudviklingen er blandt andet afhængig af de økonomiske forhold i EU og USA. Foreningen styrer renterisikoen ved at fastsætte konkrete grænser/intervaller for den korrigerede varighed på porteføljen i hver af obligationsafdelingerne. Den korrigerede varighed udtrykker, hvor meget porteføljen forventeligt vil ændre sig ved en rentestigning og ved et rentefald. Kreditrisiko: De forskellige obligationstyper statsobligationer, realkreditobligationer, emerging markets- obligationer, kreditobligationer osv. er alle behæftet med en kreditrisiko. Kreditrisikoen er risikoen for, at debitoren bag obligationen ikke kan leve op til sine forpligtelser og tilbagebetale sin gæld. Kreditrisikoen er derfor forskellig alt efter udsteders kreditværdighed, som kan ændres over tid. Obligationer udstedt af den danske stat betragtes f.eks. som meget sikre obligationer, fordi kreditrisikoen er lav, og der ikke er nogen valutarisiko, når obligationerne udstedes i DKK. Ved investering i obligationer udstedt af erhvervsvirksomheder kan der være risiko for, at udsteder får forringet sin rating og/eller ikke kan overholde sine forpligtelser. Kreditspænd udtrykker renteforskellen mellem kreditobligationer og traditionelle, sikre statsobligationer udstedt i samme valuta og med samme løbetid. Kreditspændet viser den præmie, man som investor får for at påtage sig kreditrisikoen. Særlige risici ved aktieafdelingerne: Udsving på aktiemarkedet: Aktiekurser kan svinge meget og kan falde væsentligt. Udsving kan blandt andet være en reaktion på selskabsspecifikke, politiske og reguleringsmæssige forhold eller som en konsekvens af sektormæssige, regionale, lokale eller generelle markedsmæssige og økonomiske forhold. Risikovillig kapital: Afkastet kan svinge meget som følge af selskabernes muligheder for at skaffe risikovillig kapital til f.eks. udvikling af nye produkter. En del af en afdelings formue kan investeres i virksomheder, hvis teknologier er helt eller delvist nye, og hvis udbredelse kommercielt og tidsmæssigt kan være vanskelig at vurdere. I Økonomi- og Indenrigsministeriets risikoklassifikation er afdelingerne, i lighed med andre investeringsforeningers afdelinger, risikoklassificeret med farven gul, der betyder, at der er risiko for, at indskuddet på produktet kan tabes helt eller delvist, og at produkttypen ikke er vanskelig at gennemskue. Ud over den gule kategori findes en grøn og en rød kategori. Årsrapport 20 Investeringsforeningen Gudme Raaschou Ledelsesberetning 15

16 Økonomiske omgivelser Forventninger Risici og risikostyring Foreningsforhold Ledelsen Samfundsansvar Væsentlige aftaler med samarbejdspartnere Foreningsforhold Ledelsen På generalforsamlingen den 15. april 20 blev Ole Andersen genvalgt. Efterfølgende konstituerede bestyrelsen sig med Ole Andersen som formand. Bestyrelsen har afholdt fem bestyrelsesmøder i 20. Om foreningsforhold i øvrigt kan nævnes, at Ole Andersen blev genvalgt på den ordinære generalforsamling i april, samt at foreningen i juli modtog afdeling Classics fra Investeringsforeningen Gudme Raaschou Health Care. Om bestyrelsesmedlemmerne i øvrigt kan følgende oplyses: Ole Andersen (født ) (formand) Søllerødgårdsvej, 2840 Holte. Valgt til bestyrelsen i Investeringsforeningen Gudme Raaschou første gang den 1. november 2002 og senest genvalgt den 15. april 20. Medlem af bestyrelsen for: Frede Andersen & Søn Næstved A/S, Hamlet Protein A/S, Hamlet Protein Holding A/S, Hans Andersen Holding A/S, LRA II ApS, Ordyhna Holding A/S, SLP Holding A/S, Søfronten Anno 2004 ApS, Søfronten Lystbådehavn Karrebæksminde K/S samt CIP GMBH & CO. KG. Kjeld Iversen (født ) Humlevej 12, 8240 Risskov. Valgt til bestyrelsen i Investeringsforeningen Gudme Raaschou første gang den 25. marts 2004 og senest genvalgt den 20 april Andre hverv: Medlem af bestyrelsen for: Brøndum A/S, Brøndum Holding A/S, Firstfarms A/S, R. Riisfort A/S, Stibo A/S, Stibo Ejendomme A/S, Stibo Holding A/S, Unik Gruppen A/S, Unik IT A/S, Unik Pine Tree A/S, Unik System Design A/S. Ole Bergsten (født ) Frøbakken 20, 2870 Dyssegård. Valgt til bestyrelsen i Investeringsforeningen Gudme Raaschou den 3. marts 2006 og genvalgt den 17. marts Ansættelsessted: Project Chef, Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, Afsnit , 2100 København Ø. Andre hverv: Medlem af bestyrelsen for: Formand for Uddannelsesrådet for Klinisk Ingeniøruddannelsen. Formand for The Nordic Co-operation Group for Medical Technology. Medlem af Ekspertgruppen for medicinsk udstyr i DGM Denmark A/S (Notified Body Organisation under DNV Nemko Presafe A/S). Direktionen Invest Administration A/S ved Preben Iversen, Adm. direktør Andre hverv: Formand for bestyrelsen for Lisbeth Dahl A/S. Andre direktionshverv: Kjeld Iversen ApS Øvrige tillidsposter: Medlem af bestyrelsen i InvesteringsForeningsRådet samt i FundCollect A/S. I første halvår 20 og særligt mod slutningen af halvåret blev der gennemført en række ændringer i de love og bekendtgørelser, der gælder for investeringsforeninger. Ændringerne indebærer blandt andet tilpasning til mere åbne markeder i Europa samt til fremtidige informationer, hvor det tidligere såkaldt forenklede prospekt i 2012 vil blive udfaset til fordel for den nye mere kortfattede Centrale Investorinformation. Årsrapport 20 Investeringsforeningen Gudme Raaschou Ledelsesberetning 16

17 Økonomiske omgivelser Forventninger Risici og risikostyring Foreningsforhold Ledelsen Samfundsansvar Væsentlige aftaler med samarbejdspartnere Samfundsansvar Foreningens arbejde med samfundsansvar er udmøntet i de etiske retningslinjer, som bestyrelsen har besluttet i forhold til de investeringer, der foretages, og i arbejdet med sektorens anbefalinger omkring Fund Governance. Etik Udgangspunktet for foreningens aktieinvesteringer er, at de tilpasser sig love, etik og moral i de lande og på de markeder, hvor de selskaber, der investeres i, virker. Det indgår derfor som en integreret del af foreningens investeringspolitik at vurdere de etiske temaer, der knytter sig til enhver aktieinvestering. Vurderingen sker ud fra en aktiv dialog med foreningens investeringsrådgivere om varetagelse af de etiske forhold. Investeringsforeningen Gudme Raaschou køber ikke aktier i virksomheder, der bevidst og gentagne gange bryder regler, der er fastsat af nationale myndigheder på de markeder, hvor virksomheden arbejder, eller af internationale organisationer med Danmarks tiltrædelse. Investeringsforeningen Gudme Raaschou køber ikke aktier i virksomheder i lande, der er genstande for handelsblokader, der er vedtaget af FN eller EU og er tiltrådt af Danmark. Hvis et selskab vurderes at overtræde retningslinjerne, vurderes selskabets egne informationer om baggrunden og hensigter. Afhængigt heraf sælges eller fastholdes investeringerne. Fund Governance Fund Governance er et sæt anbefalinger fra InvesteringsForeningsRådet angående investeringsforeningers ledelse, drift og markedsføring samt forhold mellem interessenterne i og omkring foreningen og investeringsforvaltningsselskabet. Når der er tale om anbefalinger og ikke regler, skyldes det, at særlige forhold kan gøre sig gældende for den enkelte forening. Det har derfor været et bærende princip for anbefalingerne, at det er frivilligt, om den enkelte forening vil følge anbefalingerne, men dog ud fra et følg-eller-forklar princip. Det vil sige, at hvis man ikke følger anbefalingen, skal man redegøre for, hvorfor dette ikke er tilfældet. Foreningens bestyrelse har gennemgået anbefalingerne og konstateret, at man lever op til dem. Det er foreningens indtryk, at man med de nævnte tiltag lever op til de krav om samfundsansvar, der i dag må anses for gældende for investeringsforeninger. En lang række af de forhold, der indgår i de nuværende Fund Governance-anbefalinger, er i øvrigt i 20 reflekteret i den bekendtgørelse om ledelse, styring og administration af investeringsforeninger m.v., der er trådt i kraft. Der forventes derfor en revision af anbefalingerne i 2012, men ikke en ændring i den praksis, som foreningen har etableret. Politik for udøvelse af stemmerettigheder Bestyrelsens politik for udøvelse af stemmerettigheder på foreningens værdipapirer er, at foreningen som hovedregel følger indstillingen fra det pågældende selskab ud fra en holdning om, at selskabets ledelse har taget hensyn til varetagelse af aktionærernes interesser. Det kan ske enten ved aktiv afgivelse af stemme eller ved undladelse af at stemme ud fra en konkret vurdering af, om den nødvendige indsats vil kunne bibringe den forventede virkning. Alternativt kan foreningen vælge at afhænde aktierne. Foreningens investeringsforvaltningsselskab har ved almindelige generalforsamlinger beføjelse til at bemyndige investeringsrådgiveren til at udøve foreningens rettigheder til at afgive stemme på den form, som aktieselskabet giver adgang til. Er der kontroversielle forhold på dagsordenen, eller ønskes særlige synspunkter fremført, kan dette først finde sted efter behandling i bestyrelsen. Foreningens investeringsforvaltningsselskab registrerer og arkiverer i disse tilfælde oplysninger og beslutninger om stemmeafgivelse på foreningens vegne. Årsrapport 20 Investeringsforeningen Gudme Raaschou Ledelsesberetning 17

18 Økonomiske omgivelser Forventninger Risici og risikostyring Foreningsforhold Ledelsen Samfundsansvar Væsentlige aftaler med samarbejdspartnere Væsentlige aftaler med samarbejdspartnere Foreningens aftalestruktur er uændret i forhold til ultimo 2010, herunder at aftalerne om depotbankfunktion, investeringsrådgivning, markedsføring og formidling er indgået med Lån & Spar Bank A/S. Aftalen vedrørende ejerbog skifter ved udgangen af 1. kvartal 2012 fra VP Securities A/S til Computershare A/S. I det følgende er foreningens væsentligste samarbejdspartnere nævnt samt de ydelser, de enkelte varetager for foreningen. De gældende satser, der betales under de enkelte aftaler, fremgår af de til enhver tid gældende prospekter for afdelingerne. Aftale om depotbankfunktion Foreningen har en aftale med Lån & Spar Bank A/S om, at denne, som depotbank, forvalter og opbevarer værdipapirer og likvide midler for hver af foreningens afdelinger i overensstemmelse med lov om investeringsforeninger m.v. samt Finanstilsynets bestemmelser og påtager sig de heri fastlagte kontrolopgaver og forpligtelser. Aftale om administration Foreningen har en aftale med investeringsforvaltningsselskabet Invest Administration A/S om, at selskabet udfører foreningens administrative og investeringsmæssige opgaver i overensstemmelse med lov om investeringsforeninger m.v., foreningens vedtægter, anvisninger fra foreningens bestyrelse, herunder investeringsrammer for de enkelte afdelinger, og aftale om investeringsrådgivning indgået med Lån & Spar Bank A/S som investeringsrådgiver. Investeringsforvaltningsselskabet er ejet af Alm. Brand Bank A/S og Lån & Spar Bank A/S. Aftaler om markedsføring og formidling Foreningen har en aftale med Lån & Spar Bank A/S om, at banken til enhver tid med udgangspunkt i kundernes behov formidler salg af investeringsbeviser i foreningens afdelinger samt opbevarer investeringsbeviserne, når ejerne ønsker det. Banken fastlægger sine markedsføringstiltag i samråd med foreningens ledelse med henblik på at fremme salg af foreningens investeringsbeviser, og foreningen kan sideløbende med banken iværksætte egen markedsføring af investeringsbeviser. Foreningen har indgået aftale med Lån & Spar Bank A/S om, at banken i forbindelse med nytegning af andele forestår emissionsaktiviteterne. Aftale om investeringsrådgivning Foreningen har en aftale med Gudme Raaschou Asset Management, en del af Lån & Spar Bank A/S, om ydelse af investeringsrådgivning. Aftalen indebærer, at der ydes rådgivning til foreningens investeringsforvaltningsselskab Invest Administration A/S om handler m.v. i de enkelte afdelinger, som anses for fordelagtige som led i porteføljestyringen. Der skal tilstræbes et tilfredsstillende afkast under samtidig hensyntagen til afdelingernes investeringsområde samt fornøden risikospredning. Investeringsområdet fremgår af vedtægterne samt af de retningslinjer, som foreningens bestyrelse har fastlagt individuelt for de enkelte afdelinger. Aftale om prisstillelse i markedet Foreningen har en aftale med Lån & Spar Bank A/S om, at banken i blandt andet NASDAQ OMX Copenhagen A/S handelssystemer løbende med forbehold for særlige situationer stiller priser i afdelingernes investeringsbeviser med det formål at fremme likviditeten ved handel med beviserne. Prisstillelsen skal ske med såvel købsog salgspriser og på baggrund af aktuelle emissions- og indløsningspriser. Aftale om ejerbog Foreningen har aftalt med Computershare A/S, at selskabet på vegne af foreningen fører den såkaldte ejerbog, hvori navnenotering af afdelingernes andele foretages. Aftalen indebærer foruden den løbende registrering af noteringsforhold og ændringer i disse, at banken forestår udstedelse af adgangskort og stemmesedler til foreningens generalforsamlinger og de hertil knyttede aktiviteter. Årsrapport 20 Investeringsforeningen Gudme Raaschou Ledelsesberetning 18