Temperaturmåling. - Mere end blot at måle.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Temperaturmåling. - Mere end blot at måle."

Transkript

1 Opgaveløser og studienummer: Mie Kjær Stig, (MKS) og Mette Stengaard, (MS) Modul/hold: Modul 14, F11 Uddannelsessted: VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Opgavetype: Bachelorprojekt Afleveringsdato: Vejleder: Vivi Friis Søgaard Antal tegn i alt: Temperaturmåling - Mere end blot at måle.

2 Resumé Formålet med projektet er, at belyse hvilke udfordringer sygeplejersken kan stå overfor, når hun skal måle patientens rektale temperatur. Endvidere vil vi undersøge, hvorfor flere afdelinger afviger fra den landsdækkende retningslinje, der anbefaler retal temperaturmåling som den mest valide metode og hvilke begrundelser der er for dette. Undersøgelsen tager udgangspunkt i to kvalitative interviews med afdelingssygeplejersker fra to kirurgiske afdelinger. Med den hermeneutiske tilgang bearbejder vi interviewsene, der tillader os at være fortolkende. Undersøgelsen viste en tendens til, at argumenterne for valg af metode er baseret på, hvilken overbevisning ledelsen på de enkelte afdelinger har. Der ses en tilbøjelighed til, at indføring af øretermometer begrundes ud fra hensynet til patienten, mens det rektale termometer begrundes ud fra det, der er evidensbaseret. Sygeplejersken kan blive udfordret i hendes relationskompetence, da hun berører patientens intimsfære og hun kan opleve at patienten er blufærdig og ubekvem ved situationen. Når sygeplejersken skal handle i patientens bedste, må hun bruge sit kliniske blik der indeholder human-, natur- og samfundsvidenskabelige aspekter. 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemstilling Afgrænsning Problemformulering Begrebsafklaring Metode Metodeovervejelser Videnskabsteoretisk tilgang Dataindsamling Analyseredskab Fremgangsmåde Litteratursøgning Valg af materiale Analyse Mødet med patienten (MKS) Det kliniske blik (MS) Betydning for korrekt temperaturmåling (MS) Valg af målingsmetode (MKS) Diskussion Diskussion af resultater Diskussion af metode Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilagsoversigt

4 1. Indledning I det følgende afsnit vil vi sætte fokus på temperaturmåling. Vi vil belyse, hvilke problemstillinger der kan forbindes med denne procedure og udforme en problemformulering, der skal være fokus opgaven igennem. 1.1 Problemstilling Kroppens kernetemperatur blev for første gang defineret af den tyske læge Carl Wunderlich i midten af tallet. Han benyttede et kviksølvtermometer, som han brugte axillært på flere tusinde patienter. Ud fra disse målinger opgav Wunderlich, at kroppens kernetemperatur ligger på 37 o C og er temperaturen over 38 o C, har patienten feber (Sund- Levander, 2000 s. 17 & 33). Evaluering af kroppens temperatur er en af de ældste metoder, der er blevet benyttet til, at vurdere symptomer på sygdom. For flere tusinde år siden lokaliserede man feber, ved blot at mærke på huden og der har gennem tiden været mange forestillinger om, hvorfor feber opstår. Menneskers kernetemperatur er i dag stadig defineret som 37 o C, dog kan den variere i løbet af døgnet og individuelle faktorer kan spille ind. Hvis sygeplejersken ikke opdager, at patienten har feber, kan dette få fatale konsekvenser, da feber kan være et klart tegn på kritisk sygdom (Odgaard, 2009 s ). I begyndelsen af 1900 tallet kommer et gennembrud, hvor forskere finder ud af, at temperaturreguleringen kontrolleres fra hypothalamus (Sund- Levander & Grodzinsky, 2009 s. 241) (Sund- Levander, 2000 s. 12 & 17). Hypothalamus stræber efter at holde kropstemperaturen på 37 o C, dette sker enten ved at afgive eller holde på varmen. Der opstår feber som et symptom på infektion, hvis mikroorganismer er trængt ind i kroppen. Immunsystemet vil igangsættes og der kan opstå symptomer som fx kulderystelser, huden bliver bleg og kold og patienten vil fryse, indtil temperaturen har nået sit set- point (Andreasen & Hansen, 2009 s. 63) (Nielsen & Springborg, 2010 s ). Temperaturmåling er en af de mest brugte procedurer i det danske sundhedsvæsen 4

5 og på mange afdelinger bliver patienternes temperatur målt flere gange dagligt. I Danmark anvendes der kliniske retningslinjer, der fungerer som standarder og skal hjælpe personalet til, at udføre en procedure korrekt. Også for temperaturmåling findes der en klinisk retningslinje. Denne beskriver, at kroppens mest præcise temperaturmåling skal foretages rektalt, da dette giver det mest valide resultat. Hvis rektal temperaturmåling ikke kan foretages, anbefales det, at sygeplejerskerne bruger oral eller axillært termometer. Her tillægges der henholdsvis 0,5 og 1,2 o C til den målte temperatur (Thaysen & De Thurah, 2013 s. 1-24). I den kliniske retningslinje frarådes brugen af øretermometer. Dette er selvom, forskning viser, at øretermometer i gennemsnit måler 0,2-0,5 o C lavere end et rektalt termometer. Der ses et mønster i afvigelserne og vi undrer os derfor over, at der ikke kan laves en retningslinje for øretermometer, hvor grader kan tillægges (Leiren & Hansen, 2005). Vi har i klinisk praksis oplevet flere forskellige måder, at måle temperatur på og det vi har haft mest i hænderne, er det rektale termometer. Med det har vi erfaret, at det er en tidskrævende procedure, patienterne kan føle ubehag og være utilpasse. I andre lande bliver der brugt øretermometer som førstevalg og ligeså på flere danske afdelinger. Dette kan overraske os, når den danske kliniske retningslinje fraråder denne metode helt (Leiren & Hansen, 2005) (Kjærgaard, 2004 s ). På nogle kirurgiske afdelinger er det fast rutine at måle den rektale temperatur mindst én gang i døgnet (e- dok, 2014). Dette kan være ressourcekrævende for personalet pga. patientens immobilitet og der vil være brug for mindst to personaler, til at udføre proceduren. Når temperaturmåling bliver en så fast procedure og der ren rutinemæssigt skal måles en temperatur, bliver sygeplejersken ikke udfordret i at bruge hendes kliniske blik. Det kliniske blik indeholder det skøn, hvorpå sygeplejersken vurderer hvilken handling, der vil være i patientens bedste og ud fra dette agerer (Martinsen, 2006 s ). Vi kan sætte spørgsmålstegn ved, om det i alle tilfælde er i den kirurgiske 5

6 patients bedste interesse, at der måles en rektal temperatur?! Igennem menneskets opvækst dannes nogle zoner, der har betydning for, hvordan vi møder andre mennesker. Zonerne fungerer som en afstand til selve kroppen og kommer en person tættere på dig end 0,5 meter, befinder han/hun sig inden for den intime sfære, som indeholder erotik, trøst og beskyttelse. Mange sygeplejersker og patienter oplever at bryde og få brudt denne intimsfære. Særligt i forbindelse med en rektal temperaturmåling kan den intime zone blive belastet (Sigaard, 2003 s. 75). Foruden dette kan sygeplejersken, såvel som patienten, blive udfordret på deres blufærdighedsgrænse og kan opleve at føle sig forlegne i en intim situation. Når sygeplejersken skal bryde den intime sfære, bliver hun nødt til at overvinde sin egen blufærdighed, for at kunne hjælpe patienten. For sygeplejersken er det et spørgsmål om erfaring i forhold til, hvorvidt hun kan tilbageholde sin forlegenhed. For patienterne derimod er erfaringen sværere at opnå og sygeplejersken må derfor altid værne om patientens blufærdighed (Lawler, 2006 s ). Når vi er ude i klinikken, oplever vi, at sygeplejerskerne har meget travlt og derfor ikke altid får afskærmet patienten tilstrækkeligt ved rektal temperaturmåling. Samtidig oplever vi også, at nogle patienter føler ubehag og rynker på næsen, når de skal have målt deres temperatur rektalt. De forbinder metoden som værende tillagt barndommen og flere vil selv udføre proceduren frem for at få sygeplejerskens hjælp, hvilket netop kan være et tegn på patientens blufærdighed og ubehag ved situationen. Sygeplejersken kan også blive udfordret i hendes relationskompetence, når hun møder patienten for første gang og skal måle hans rektale temperatur. I følge den amerikanske sygeplejerske Hildegaard Peplau, der beskæftigede sig med sygeplejeske- patient forholdet, er den første fase i relationen orienteringsfasen. Her møder patient og sygeplejerske hinanden for første gang. Sygeplejersken skal kunne identificere patientens behov og det er væsentligt, at hun kan reflektere over egne 6

7 og patientens reaktioner. Det er vigtigt, at sygeplejersken husker, at hun er fremmed for patienten og hun skal møde ham med respekt og positiv interesse (Eide & Eide, 2000 s ). Hvis sygeplejersken i sit første møde med patienten skal måle en rektal temperatur, vil relationen mellem dem blive udfordret, særligt hvis patienten er utilpas ved metoden. Vælger hun i sådan et tilfælde ikke at afvige fra hendes plan om rektal temperaturmåling, vil hun ikke møde patienten med den respekt og positive interesse, som Peplau beskriver. Da rektal temperaturmåling kan medføre et vis ubehag og besvær for patienten, er det ikke usandsynligt, at han afviser denne metode. Her skal sygeplejersken tage stilling til, hvordan hun vil håndtere denne situation. Hun kan vælge imellem, at respektere patientens følelser eller tage magt over situationen og vælge en mere paternalistisk tilgang for at få udført proceduren korrekt (Martinsen, 2006, s ). Sygeplejersken kan finde sig selv i et etisk dilemma hvor hendes pligt for at se på patienten med et humanistisk syn, står overfor hendes pligt til at få den mest valide temperaturmåling (Birkler, 2006 s ). Sygeplejefaget bevæger sig i et spændingsfelt mellem natur-, human- og samfundsvidenskab, der tilsammen udgør interaktionel sygepleje. Hvis vi ser temperaturmåling med naturvidenskabelige øjne, er rektal temperaturmåling den mest nøjagtige metode og dermed at foretrække. Men da sygeplejen netop består af en vekselvirkning mellem de forskellige videnskaber, må hun se det hele menneske, hvilket hun gør i den interaktionelle sygepleje (Scheel, 2005 s ). Som beskrevet kan der altså være udfordringer ved at måle patientens temperatur rektalt, men ville det lette sygeplejersken og ikke mindst patienten hvis der blev foretaget ændringer i den kliniske retningslinje, så det evt. var øretermometeret, der var førstevalg? Hvis der skal udformes sådan en ny klinisk retningslinje, er det 7

8 vigtigt, at denne er evidensbaseret og udviklet ud fra nogle strukturerede rammer der sikrer høj kvalitet. Endvidere vil en sådan indføring kræve, at det fremstår tydeligt for personalet, at metoden er et acceptabelt alternativ til rektal temperaturmåling (Bahtsevani, Willman, Stolz & Östman, 2010). Det er vigtigt, at sygeplejersken kan opspore eventuelle tegn på feber hurtigt. Dette gør hun ved at sanse patienten og se efter de fysiologiske tegn. Hos patienter der i forvejen har et svækket immunforsvar, kan feber være livstruende og en nøjagtig måling kan derfor være i højsæde. Kirurgiske patienter har som udgangspunkt ikke et svækket immunforsvar og er ikke fysisk dårlige, som medicinske patienter fx kan være. Derfor vil det være lettere for sygeplejersken at opspore en temperaturforhøjelse, da de objektive tegn på feber kan fremstå tydeligere end hos medicinske patienter (Regionnordjylland.dk, 2013). 1.2 Afgrænsning Vi stiller os undrende over brugen af rektal termometer, da vi på baggrund af vores praksiserfaring ofte har oplevet, at patienter kan føle ubehag og besvær ved proceduren. Derfor vil vi undersøge om øretermometer kunne være et alternativ til rektal termometer og hvilke fordele og ulemper, der ses ved begge metoder. Vi vil også sætte fokus på sygeplejerskens rolle og overvejelser ved temperaturmåling, samt valg af instrument og hvilke begrundelser hun kan have for at afvige fra den kliniske retningslinje. Der afgrænses til kirurgiske patienter på kirurgiske sengeafsnit, da vi er blevet opmærksomme på, at to kirurgiske afdelinger benytter to forskellige metoder. Samtidig synes vi, at det er interessant at undersøge, hvor vigtigt det netop er for den kirurgiske patient at få målt sin temperatur flere gange i døgnet. 1.3 Problemformulering Hvilke overvejelser kan sygeplejersken gøre sig, når hun måler den kirurgiske patients temperatur? Og hvilke begrundelser er der for valg af målingsinstrument? 8

9 1.4 Begrebsafklaring Sygeplejersken omtales i hunkøn, når hun generelt bliver nævnt i opgaven. Patienten omtales i hankøn. Vi har foretaget to interviews med to afdelingssygeplejersker. De er en del af vores empiri i analysen. For at læseren skal kunne skelne mellem, hvilket citat der kommer fra hvem, navngives de således: Afdelingssygeplejersken fra et kirurgisk sengeafsnit der bruger rektal termometer, er en dame og omtales: (AR) Afdelingssygeplejersken fra et kirurgisk sengeafsnit der bruger øretermometer, er en mand og omtales: (AØ) 2. Metode For at finde svar på vores problemformulering vil vi i det følgende afsnit begrunde vores valg af metode og tilgang til opgaven. Ydermere vil vi redegøre for materialet, der anvendes i analysen. 2.1 Metodeovervejelser Metoden der anvendes til opgaven, skal være velovervejet. Når vi skal besvare vores problemformulering, er det den metodiske strategi, der hjælper os med at finde det mest brugbare materiale. Da vi vil undersøge, hvilke overvejelser sygeplejersken gør sig i forbindelse med temperaturmåling, finder vi det relevant at få sygeplejerskens egne oplevelser og tanker omkring proceduren. Når vi søger begrundelser, oplevelser og tanker, vælges den kvalitative metode. Kvalitativ metode egner sig til at få subjektive perspektiver. Samtidig tillader den en bredere spørgeramme, flexibilitet og en mere dybdegående undersøgelse (Thisted, 2012 s ). Typisk for en kvalitativ undersøgelse er interviews. Her udspørges personer, med en særlig tilknytning til problemstillingen, ud fra en interviewguide af kvalitativ karakter 9

10 som eksempelvis en semistruktureret interviewguide (Thisted, 2012 s. 83). Metoden er på forskellig vis egnet til at beskrive, forstå, fortolke og analysere den menneskelige erfarings mange nuancer og kvaliteter. Ved brug af kvalitativ metode opnår vi indblik i personers følelser og motiver. Den er også god hvis man som os, vil undersøge hvilke begrundelser, der ligger for indføring af øretermometer på nogle danske afdelinger (Bjerrum, 2005, s70-72). Det gennemgående træk ved kvalitativ forskning er, at vi søger svar med en fortolkende tilgang for at opnå forståelse af den problemstilling, som vi har beskrevet. 2.2 Videnskabsteoretisk tilgang Den videnskabsteoretiske tilgang vi finder oplagt at bruge i vores opgave, er den hermeneutiske tilgang. Dette kan begrundes med, at vi søger en forståelse af en valgt problemstilling og netop forståelse, er et centralt punkt i hermeneutikken. Den forstående og fortolkende tilgang anvendte man allerede i antikkens tid. Her blev det sat i forbindelse med tolkning af litteratur, samt til at forstå og fortolke menneskers udtryk og handlinger (Thisted, 2012 s ). Igennem tiden har flere filosoffer beskæftiget sig med hermeneutikken og dens tænkning. Den seneste har været den tyske filosof Hans- Georg Gardamer, som bl.a. beskæftigede sig med forståelsens faser (Thisted, 2012 s. 169). Når vi opstiller en problemstilling, er det ud fra vores forforståelse om, at rektal temperaturmåling er ressourcekrævende og ubehageligt for patienten. Med en hermeneutisk tilgang må vi udfordre denne forforståelse. Dette gør vi ved at fortolke skreven litteratur samt egne undersøgelser og derved danne en ny forståelsesramme, som er en del af de resultater vi får i analysen. Med den hermeneutiske tilgang vil vores forforståelse igennem opgaven derfor være i løbende udvikling og vi vil danne en efterforståelse, som Gardamer også kalder horisontsammensmeltning (Thisted, 2012 s , ). 10

11 Vi vælger at sætte vores forforståelse på spil, ved at interviewe en afdelingssygeplejerske fra henholdsvis en kirurgisk afdeling, der bruger rektal termometer og en kirurgisk afdeling der har indført øretermometer. Her gælder det for os om, at belyse hvilke overvejelser der ligger til grund for de to afdelingers forskellighed. I vores forskning kan vi støde på nogle svar, der ikke behøver at bekræfte vores forforståelse. Det kan være svar, som vi ikke nødvendigvis kan forstå. Dog fordrer hermeneutikken os til, at kunne forstå det, vi ikke forstår. Det sker ved hjælp af det, Gadamer kalder den hermeneutiske cirkel. Den hermeneutiske cirkel beskæftiger sig med, at kunne forstå helheden af en tekst eller et udsagns opstanden. Hvis vi som læsere eller interviewere ikke kan forstå et synspunkt, må vi sætte os ind i, hvilken baggrund personen har. Hvilke erfaringer samt forståelser der ligger til grund for de dannede synspunkter (Dahlager & Fredslund, 2007 s ). 2.3 Dataindsamling Når vi skal indsamle den empiri, der skal bruges til projektet, må vi lægge en strategi for, hvordan problemformuleringen bliver bedst besvaret. Vi vælger, at lave interviews og må derfor tage stilling til, hvordan vi vil bearbejde dataene og sætte disse i sammenhæng med den allerede skrevne teori. Da vi i opgaven vælger en hermeneutisk tilgang finder vi det oplagt, at lade os inspirere af Steinar Kvales forståelse af et forskningsinterview. Dette gør vi, da Kvale anvender den hermeneutiske tradition, hvor tanken er, at vi skal kunne forstå interviewpersonernes perspektiver og følelser i henhold til en given problemstilling (Glasdam, 2012 s ). Igennem sparring med vores medstuderende er vi blevet opmærksomme på, at to kirurgiske afdelinger har uoverensstemmende førstevalg i forhold til temperaturmåling. Den ene afdeling bruger rektal termometer, mens den anden har indført øretermometer. Med dette kendskab finder vi det relevant at interviewe 11

12 afdelingssygeplejerskerne fra hver afdeling og få deres begrundelse for valg af metode. Afdelingssygeplejerskerne har et generelt overblik over arbejdsgangen med patienterne. Hun står forrest når det gælder faglige initiativer og har ansvar for hårde såvel som bløde beslutninger. For at give vores problemstilling mest mulig omtale vælger vi hende netop på baggrund af ovenstående (Bjørnsson, 2009, 18-21). Når vi tilrettelægger vores interview, må vi også tage stilling til, hvilken type af interview, der med vores problemformulering, kan give de mest dybtgående svar. Det semistrukturerede interview giver os fleksibilitet. Dette grundet at vi kan afvige fra vores interviewguide og åbne for nye svarmuligheder (Thisted, 2012 s ). Vores interviewguide er udviklet på baggrund af vores problemformulering. Problemformuleringen deler vi op i temaer, for at sikre os en tilstrækkelig dækkende besvarelse. Temaerne bliver styrende i udformningen af vores spørgsmål i interviewguiden, se bilag 1-3 (Thisted, 2012 s. 185). Tilrettelæggelsen af et interview dækker også over overvejelser omkring de etiske aspekter i indhentning af personlige udtalelser, der skal anvendes som datamateriale. Når vi skal interviewe to afdelingssygeplejersker, må vi først kontakte den uddannelsesansvarlige på de pågældende afdelinger. Her præsenterer vi kort vores problemstilling og rammer for interview. Det er hermed igennem hende, at samtykke til deltagelse indhentes, se bilag 4 (VIA University College, 2013). Da sundhedspersonalet ikke skal udtale sig om konkrete patienter og der hermed ikke berøres persondata, bliver opgavens etiske omfang ikke nær så omfattende, som hvis det var tilfældet. Afdelingerne og interviewpersonerne er anonymiserede. Dette er for at værne om interviewpersonernes autonomi, sårbarhed og sikkerhed. Vi skal sikre dem fortrolighed og forsvarlig opbevarelse af datamaterialet (Sykepleiernes Samarbeid i Norden, 2003 s. 6-8). 12

13 I en dialog mellem en sygeplejestuderende og en afdelingssygeplejerske vil der almindeligvis opstå en asymmetri. Det er på baggrund af, at afdelingssygeplejersken har en del sygeplejefaglig erfaring og lederuddannelse, mens vi stadig er grønne i feltet. Når vi som sygeplejestuderende stiller os undrende overfor en tilgang på en given afdeling, bliver asymmetrien dog vendt og det er her os som interviewere, der får magten. For at undgå denne magtasymmetri er det vores fornemmeste opgave at udvise en vis ydmyghed, da vi agerer på fremmed grund. Det er vigtigt at skabe tillid til deltagerne i interviewet, da det er gennem tillid, at vi får de mest ærlige svar på vores spørgsmål. Vi skal have en empatisk tilgang, stille os nysgerrige og aktivt lyttende, men samtidig også have en bevidst forståelse af hvad vi vil opnå med interviewet (Glasdam, 2012 s ) (Thisted, 2012 s ). Under interviewet bruger vi lydoptager, så vi efterfølgende kan transskribere de dele af dialogen, som vi vælger at analysere på. Når vi har valgt den kvalitative metode, foretages der løbende en dataanalyse, som vi kommer nærmere ind på i det kommende afsnit omhandlende analyseredskab (Thisted, 2012 s. 187). Udover anvendelse af interview som empirisk materiale fortolker vi også på allerede skreven litteratur og sætter disse i samspil i analyseafsnittet. 2.4 Analyseredskab Vores valgte videnskabsteoretiske tilgang fordrer os til, at lave en hermeneutisk analyse af den kvalitative data vi indsamler (Thisted, 2012 s. 61). Analyseredskabet har til formål, at nå ind til kernen i materialet og skabe en bredere forståelse af de elementer, der indgår i teksten. Den skal være bindeledet mellem problemformulering og diskussion. Der findes flere analysemetoder inden for den hermeneutiske analyse. Vi vælger den tematiske analyse, da denne er med til at skabe struktur i opgaven og holde os inden for de temaer, der udspringer fra problemformuleringen. Analyseteknikken 13

14 kan inddeles i 5 forskellige niveauer (Bjerrum, 2005 s ). Ligesom i dannelsen af interviewguiden deles vores problemformulering op i temaer. Temaerne skaber et overblik over, hvilken teori vi skal fordybe os i. Analyseprocessens første niveau kaldes forståelsesniveauet. Her gennemlæser vi det indhentede materiale og danner os en helhedsforståelse af teksten. Efter forståelsesniveauet er spørgeniveauet, hvor vi stiller spørgsmål til den læste tekst med henblik på at udplukke stykker af teksten, som vi kan sætte i forbindelse med vores problemformulerings problematik. Dette kaldes også dekontekstualisering. Videre for analysen er rekontekstualisering, hvor vi sammensætter flere udvalgte tekststykker til en ny tekst. Herved har vi fortolket og sammenkoblet flere elementer, der bibringer os en bredere forståelsesramme. Vi befinder os her på synteseniveauet. Når tekststykkerne er sammensat, tager vi stilling til, om meningen med de oprindelige tekster er forvredne. Hermed sikrer vi os en vis validitet gennem vores opgave. Dette niveau kaldes valideringsniveauet. I teoriniveauet, der er det sidste niveau, bliver der konstrueret en samlet mening af materialet, der leder videre til diskussionsafsnittet, hvor resultaterne af analysen diskuteres (Bjerrum, 2005 s ). Igennem hele analyseprocessen indgår vores forforståelse aktivt, ved at den påvirker måden vi læser på og de svar vi indsamler. Vi er opmærksomme på, at vores forforståelse også kan fungere som en slags skyklapper, der kan skjule noget af tekstens indhold. Dog må vores forforståelse ikke udelades, da den er vores motivation gennem opgaven. Med forforståelsen har vi nogle formodninger om, hvordan et givent fænomen er, hvilket også fordrer os til at stille os kritisk overfor eventuelle andre forklaringer (Bjerrum, 2005 s ). Foruden at analysere på det læste materiale, skal vi også bearbejde vores interview via en analyseproces. Formålet med det kvalitative interview er, at få en beskrivelse 14

15 og fortolkning af de temaer vi har opstillet ud fra vores problemformulering og herved også at få et indblik i interviewpersonernes livsverden. En dybtgående forståelse og fortolkning af interviewet kommer bedst til udtryk, ved at vi anvender den fortolkende analysemodel. Den fortolkende analysemodel tillader os, at plukke perspektiver og meninger ud og sætte dem i sammenhæng med andet. Dette vil hjælpe os med at finde frem til de konkluderende resultater. 2.5 Fremgangsmåde For at skabe struktur i opgaven deler vi vores analyseafsnit op i fire emner. Emnerne afspejler problemformuleringens kerne- problemstillinger og de vil blive besvaret i sammenhold med udvalgt materiale og foretagne interviews, der inddrages og fortolkes. Analysen kommer altså til at fremstå således: Mødet med patienten Det kliniske blik Betydning for korrekt temperaturmåling Valg af målingsmetode Da vi ønsker at bibeholde strukturen i opgaven, deler vi også diskussionsafsnittet op i to dele, hvor vi diskuterer vores resultater og den empiri der er anvendt. Metodevalget til opgaven diskuterer vi også i et afsnit, hvilket giver os et nuanceret billede af, hvordan opgaven ellers kunne have udformet sig. I den sidste del af metodeafsnittet vil vi redegøre for vores litteratursøgningsproces, samt hvordan og hvorfor vi har udvalgt enkelte materialer til udformningen af vores analyse. 2.6 Litteratursøgning Da vi skal lave en struktureret litteratursøgning, finder vi hjælp og inspiration i "systematisk informationssøgning", der er udviklet af sygeplejeskolen i Silkeborg (Studienet, 2014). Ud fra vores problemformulering, der omhandler overvejelser ved 15

16 temperaturmåling, samt fra temaerne i vores analyse, har vi opstillet nogle søgeord: Temperature - mesurement - rectal - ear - clinical practice - thermometer - fever - evidence- based and guideline. Søgeordene har vi også anvendt på dansk og tilføjet følgende: Kliniske blik - faglige skøn - intim grænse - blufærdighed - tillid - relationsdannelse og observationer. Se også bilag 5. For at få ny og opdateret viden anvender vi forskellige sundhedsfaglige hjemmesider som: Bibliotek.dk, hoved- og statsbibliotekets databaser, samt internationale søgemaskiner som PubMed, Cinahl og Google Scholar. Endvidere har vi identificeret brugbart materiale ud fra artiklers referencelister. Vi anvender fx databasen Cinahl, da den rummer materiale indenfor sygepleje og andre sundhedsfaglige emner og desuden stiller krav til materialet, der indekseres. I søgningen holder vi systematikken ved, at kombinere de enkelte søgeord med AND eller OR, for at indskrænke til artikler, hvor flere af vores søgeord indgår. Se også bilag 6. Alt materialet vi anvender forholder vi os kritisk til. Vi opstiller inklusions- og eksklusionskriterier, der skal indskrænke rammerne og gøre vores materiale anvendeligt for problemstillingen. Vi inkluderer referencer hvor sproget er dansk, engelsk, norsk og svensk. Vi udvælger disse sprog, da de for os er forståelige. Forståelsen af teksten finder vi relevant i den videre bearbejdning af materialet. Der findes flere undersøgelser, der omhandler temperaturmåling og vi kan derfor tillade os, at ekskludere artikler af ældre dato. Vi fravælger også artikler, der omhandler børn og temperaturmåling, da det ikke er børn men voksne, vi har fokus på i opgaven. 2.7 Valg af materiale Igennem litteratursøgningen foretages en kritisk gennemgang af det materiale, der fremkommer. Dette kræver at vi skimter teksterne og danner os et overblik over, hvilket materiale der passer til netop vores problemstilling og hermed også de emner, der er opstillet i analysen. 16

17 Gennem analysen henviser vi til den kliniske retningslinje Non- invasiv temperaturmåling hos indlagte voksne patienter (19+ år). Kliniske retningslinjer er evidensbaseret og er udviklet til at skabe en ensartet indsats landet over. Vi finder det derfor relevant at henvise til denne retningslinje, da vi flere steder har fundet, at den ikke følges. Vi søger at finde, om sygeplejersken kan gøre sig nogle overvejelser, når hun møder patienten og skal måle hans rektale temperatur. Dette bringer os til Eide & Eides teori omkring relationer og relations dannelse. Hilde og Tom Eide har sammen skrevet bogen kommunikasjon i relasjoner og med deres fælles baggrund som bl.a. sygeplejerske, lektor i psykologi og doktorgrad i filosofi, bliver relationens betydning for en menneskelig interaktion grundig beskrevet. I bogen seksualitet en omsorgsdimension beskriver Lene Sigaard, der er cand. cur. & sexolog, hvordan menneskets naturlige grænser og intime sfære også kan spille en rolle i mødet med patienten. Dette kan også have relevans, når temperaturen skal måles. Jocalyn Lawler der er professor i sygepleje, kan give os et billede af sygeplejerskers holdning og takling af blufærdighed og hvordan dette kan påvirke sygeplejen. Det er beskrevet i bogen Bak skjermbrettene. En anden teoretiker der beskæftiger sig med mødet med patienten, er den danske teolog og filosof, K. E. Løgstrup. Hans teorier omhandler bl.a. den uforbeholden tillid, vi møder et andet menneske med. Samtidig berører Løgstrup også, hvilke konsekvenser der kan være ved, at sygeplejersker kommer for tæt på patienten, hvilket vi kan sætte i forbindelse med måling af rektal temperatur. Som referenceramme til det kliniske blik har vi anvendt bogen interaktionel sygepleje. Bogen er skrevet den danske sygeplejerske og sygeplejeteoretiker Merry Elisabeth Scheel, der også har en Ph.d. i filosofi og en humanistisk kandidat. Hun 17

18 beskæftiger sig indenfor filosofi og etik og vi benytter hendes teori, da hun også belyser det kliniske blik. Interaktionel sygepleje skildrer hvordan sygeplejen bør være i et spændingsfelt mellem human-, natur- og samfundsvidenskaben og at man her indenfor, ville kunne forstå den patient, man møder. Vi finder derfor den interaktionelle sygepleje relevant i forhold til, at illustrere vigtigheden omkring, at kunne se hele patienten, også når sygeplejersken skal måle en temperatur. Når vi nævner det kliniske blik, er det også oplagt at koble den norske sygeplejeforsker, Kari Martinsen, på. Gennem hendes bøger Øjet og Kaldet samt Samtalen, Skønnet og evidensen, beskriver hun det faglige skøn og hvilke værdier dette indeholder, som vi kan sætte i forlængelse af det kliniske blik. Martinsen lægger i hendes tekster vægt på omsorg og moralsk praksis, hvilket vil give os den humanistiske vinkling til vores problemstilling. For at finde betydningen for den korekte temperatur, har vi anvendt materiale skrevet af den svenske sygeplejerske Märtha Sund- Levander. Vi henviser også til Sund- Levander i andre dele af opgaven, da hendes materiale er meget relevant i forhold til vores problemstilling. Hun har en magister i pleje og er forskningskandidat. Hun er lektor ved det sundhedsvidenskabelige hovedområde på Linköping universitet og på akademiet for sundhed og omsorg i Jöngköbing amt i Sverige. Sund- Levander har forsket i feber og temperaturmåling og har skrevet bogen "Når patienten har feber", som vi har anvendt meget. Foruden det har hun lavet mange forskningsartikler omhandlende temperaturmåling og feber. Hun har forsket i de forskellige metoder, hvilket har været relevant for vores opgave. Forskningsartiklerne har hun skrevet med Ewa Grodzinsky, der arbejder som assisterende professor på Forsknings- og Udvikling enheden på Lingköping universitet i Sverige. Endvidere har vi i Sygeplejebogen 1, del 2 benyttet kapitlet om temperaturregulering, der er skrevet af Inger Johanne Holst. Hun arbejder som 18

19 intensiv sygeplejerske ved Haukeland Universitetssygehus i Bergen og har en videreuddannelse i sygepleje til akut og kritisk syge. Vi finder bogen brugbar, da det er en lærebog og da den er opgivet på vores pensumliste. Når vi skal undersøge, hvilke begrundelser der kan ligge til grund for valg af målingsmetode, vælger vi primært, at bruge udtalelser fra deltagerne i vores interviews. Dette sammenligenes med artiklen "Sådan måler de", der er udplukket fra Sygeplejersken. Sygeplejersken er et fagblad, der befinder sig mellem en journalistisk formidling og sundhedsvidenskabelige ambitioner. På baggrund af dette, vælger vi at bruge artiklen som kilde i vores analyse. Da man kan skelne mellem indføring og implementering af målingsmetode, bruger vi kapitlet: "implementering, spredning og fastholdelse - en introduktion til gennembrudsfasen" for at kunne belyse denne forskel. Kapitlet er skrevet af Britta Ravn, Peter Rhode og Toke Bek, der alle beskæftiger sig med kvalitetsudvikling. 3. Analyse På baggrund af vores problemformulering har vi dannet 4 underemner. Vi mener, at disse kan uddybes på en sådan vis, at problemformuleringen bliver besvaret. I det følgende uddybes underemnerne. 3.1 Mødet med patienten (MKS) En del af vores problemformulering er, at undersøge om sygeplejerskerne har nogle særlige overvejelser, inden de går ind til patienten og måler hans rektale temperatur. Da vi har afgrænset til kirurgiske patienter, arbejder sygeplejerskerne med det accelererede patientforløb. De kan derfor blive udfordret i at skabe tætte relationer, hvilket også kan have betydning for udførelsen og modtagelsen af sygepleje. På et kirurgisk afsnit i Danmark måles der med rektal termometer min. en gang i døgnet. Dette er også en del af den danske standard, der gør det muligt at opspore kritisk sygdom (Sestoft & Rohde, 2010 s. 2). Da vi i interviewet spørger 19

20 afdelingssygeplejersken (AR), om de har nogle særlige overvejelser, når de skal måle en rektal temperatur, var responsen: Nej det har vi egentlig ikke. For vi skal tage de der forskellige målinger, både temperatur og vi skal lave SAT- måling og vi skal måle puls og blodtryk. Og det er egentlig bare noget der ligger i TOKS og det skal vi. (AR) Temperaturmåling er en del af et vigtigt forarbejde, hvorpå der kan opspores kritisk sygdom. Altså bliver det en procedure, der skal foretages ligegyldig hvilken patient sygeplejersken har med at gøre og det tyder ikke på, at overvejelserne stikker dybere, end at det blot udføres. Hvis sygeplejerskernes umiddelbare fokus ligger på at få resultater, i form af en korrekt temperaturmåling, kan de risikere, at glemme hvilken patient de møder. Sygepleje indebærer en stor omsorgsdimension og sygeplejerskens opgave er helt konkret at pleje patienten. I en sygeplejerske- patient relation er rollefordelingen altså klarlagt, sygeplejersken er hende der hjælper og patienten er ham, der bliver hjulpet. Dette skaber en asymmetri i deres relation og sygeplejersken må passe på ikke at dominere. Derfor må hun komme i dialog med patienten og mærke hvilke værdier han har, for at kunne yde den sygepleje der passer bedst til netop ham. Hvis sygeplejersken skal opnå denne viden, kræver det patientens tillid, som hun skaber gennem sin kommunikative formåen. Det gør hun ved at lytte til ham, se på hans nonverbale kropssprog og ud fra det vurdere hans værdier og grænser. Vurderingen skal være grundlag for hendes beslutning, om hvorvidt rektal temperaturmåling er i patientens bedste. Der er flere faktorer, der kan spille ind, når en god relation til patienten dannes, hvilket hun må tage højde for. Patientens alder, kultur og erfaring fra tidligere indlæggelsesforløb, kan være nogle af de faktorer, der kan udfordre sygeplejersken i en ellers rutinepræget procedure (Eide & Eide, 2000 s ). 20

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Bryd ud af skallen. Sygeplejen i 2020. -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020. Katrine Jørgensen

Bryd ud af skallen. Sygeplejen i 2020. -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020. Katrine Jørgensen Bryd ud af skallen Sygeplejen i 2020 -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020 Katrine Jørgensen SA 11 2 a, modul 10 Via University College Århus Efterår 2013 Katrine Jørgensen SA 11 2 a,

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Tilstedeværelse af pårørende på intensivafdelingen

Tilstedeværelse af pårørende på intensivafdelingen Opgave: Bachelorprojekt Modul: 14 Opgaveløsere: Gitte Hykkelbjerg Neessen Marianne Bredgaard Grarup Hold: SHF2010 Afleveret: 29. maj 2013 Vejleder: Randi Kristine Kontni Antal tegn: 74.748 Tilstedeværelse

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2012 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Program D. 11. oktober 2016 kl. 13.00-16.00 Sygeplejerskeuddannelsen Odense UC Lillebælt, Salen Få gode idéer og et fagligt skub Nyuddannede

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin

Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Klinik Medicin Maj 2015 Indholdsfortegnelse 1. Syn på læring og overordnet tilrettelæggelse...

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed

Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2011 Kompleks klinisk virksomhed Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje og kompleks klinisk virksomhed Modulet retter

Læs mere

Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2012 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Modulets tema og læringsudbytte Tema: Psykisk syge patienter/borgere og udsatte

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

At beskrive klassiske humanistiske forestillinger om viden og give eksempler på humanioras bidrag til sygeplejeteori og sygeplejepraksis

At beskrive klassiske humanistiske forestillinger om viden og give eksempler på humanioras bidrag til sygeplejeteori og sygeplejepraksis Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Campus Holstebro Modulbeskrivelse For modul 7 Relationer og interaktioner Modulbetegnelse, tema og kompetencer Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Betydningen af undervisning i professionslokaler

Betydningen af undervisning i professionslokaler Betydningen af undervisning i professionslokaler Tværprofessionelt samarbejde mellem Bioanalytikeruddannelsen og Sygeplejerskeuddannelsen Aarhus HASI_marts 2013_(c) 1 Deltagere i projektet Sygeplejerskeuddannelsen:

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul Sygepleje, psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, sygdomslære,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 4 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Opsummering af resultater af skriftlig slutevaluering af teoretisk undervisning i Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro

Opsummering af resultater af skriftlig slutevaluering af teoretisk undervisning i Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro VIA University College Opsummering af resultater af skriftlig slutevaluering af teoretisk undervisning i Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro. 2014. Resumé SIH s årlige opsummering for 2014 af skriftlig

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING - en proces hen imod bachelorprojektet VIA Sundhed, Sidst redigeret 12.02.2015 Indhold Indledning... 2 Opgavens struktur... 3 Forside... 4 Ophavsret og tro-og loveerklæring...

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens Modul 14 FN2010v-A+B svarprocent 24% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Nyt begreb? eller hvad? Hvorfor taler vi om klinisk beslutningstagen?

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed

Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2011 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Grundlæggende klinisk virksomhed Tema: Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Modulet

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

For udviklings- og forskningsinteresserede sygeplejersker Hjertemedicinsk afdeling B, OUH

For udviklings- og forskningsinteresserede sygeplejersker Hjertemedicinsk afdeling B, OUH For udviklings- og forskningsinteresserede sygeplejersker Hjertemedicinsk afdeling B, OUH 2017 Anette Pedersen Oversygeplejerske Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Adjunkt og sygeplejeforsker Hjertemedicinsk

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Etiske retningslinjer

Etiske retningslinjer Etiske retningslinjer Generelle etiske retningslinjer Studerende på sociologiuddannelsen er underkastet de retningslinjer, der gælder for god forskningsetik inden for samfundsvidenskaberne. Et sæt af generelle

Læs mere

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Sygeplejeprofil i Skive Kommune Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af

Læs mere

Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed.

Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. 2015 Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle University College Lillebælt 21. januar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Læringsudbytte... 2 2.

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Afdeling Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Tværprofessionel virksomhed Tema: Tværfagligt modul tværprofessionel virksomhed

Læs mere

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund

Læs mere

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte:

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: 1. At søge, sortere, tilegne sig og vurdere praksis-, udviklings-, og forskningsbaseret viden med relevans for professionsområdet. 2. At

Læs mere

Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse

Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Selvstændig professionsudøvelse Tema: Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Modulet retter

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje Hold September 2014 Forår 2015 Revideret marts 2015. 1 Indhold Modul 4 - Grundlæggende klinisk virksomhed... 3 Klinisk

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Fagprøve - På vej mod fagprøven

Fagprøve - På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST - Taastrup Maj 2013 ver. 2 Indhold...

Læs mere

Sygeplejefaglige projekter

Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgfag modul 13 Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgmodulpakke 1: 3 x 2 uger: Uge 1 og 2 Kvalitative og kvantitative

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Etisk dilemma - når patienten og vi ikke vil det samme.

Etisk dilemma - når patienten og vi ikke vil det samme. Etisk dilemma - når patienten og vi ikke vil det samme. Oplæg på Årsmøde 2015 fagligt Selskab for Nefrologiske sygeplejersker FS Nefro, København den 1. oktober 2015 1 v/ Randi Bligaard, Udviklingskoordinator

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Til forventningssamtalen aftaler eleven og praktikvejlederen, hvorledes samarbejdet omkring skriftlig refleksion skal foregå.

Til forventningssamtalen aftaler eleven og praktikvejlederen, hvorledes samarbejdet omkring skriftlig refleksion skal foregå. Skriftlig refleksion hvad er det? Obligatorisk læringsredskab i praktikuddannelsen. Et hjælpemiddel til at koble teori og praksis. Et personligt lærings- og arbejdsredskab. Formål: At sikre sammenhæng

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsen Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Revideret 30. august 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Informeret samtykke 3

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

DET HAR GJORT INDTRYK

DET HAR GJORT INDTRYK STOF nr. 17, 2011 DET HAR GJORT INDTRYK To nystartede forskningsassistenter fortæller om deres oplevelser med at møde og interviewe stofmisbrugere i ambulant misbrugsbehandling. AF SIDSEL SCHRØDER & LIV

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 14.06.12 (pebe) Side 1 Modulets tema. Modulet retter

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Fagprøve - På vej mod fagprøven

Fagprøve - På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST - Taastrup Februar 2014 version

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere