Temperaturmåling. - Mere end blot at måle.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Temperaturmåling. - Mere end blot at måle."

Transkript

1 Opgaveløser og studienummer: Mie Kjær Stig, (MKS) og Mette Stengaard, (MS) Modul/hold: Modul 14, F11 Uddannelsessted: VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Opgavetype: Bachelorprojekt Afleveringsdato: Vejleder: Vivi Friis Søgaard Antal tegn i alt: Temperaturmåling - Mere end blot at måle.

2 Resumé Formålet med projektet er, at belyse hvilke udfordringer sygeplejersken kan stå overfor, når hun skal måle patientens rektale temperatur. Endvidere vil vi undersøge, hvorfor flere afdelinger afviger fra den landsdækkende retningslinje, der anbefaler retal temperaturmåling som den mest valide metode og hvilke begrundelser der er for dette. Undersøgelsen tager udgangspunkt i to kvalitative interviews med afdelingssygeplejersker fra to kirurgiske afdelinger. Med den hermeneutiske tilgang bearbejder vi interviewsene, der tillader os at være fortolkende. Undersøgelsen viste en tendens til, at argumenterne for valg af metode er baseret på, hvilken overbevisning ledelsen på de enkelte afdelinger har. Der ses en tilbøjelighed til, at indføring af øretermometer begrundes ud fra hensynet til patienten, mens det rektale termometer begrundes ud fra det, der er evidensbaseret. Sygeplejersken kan blive udfordret i hendes relationskompetence, da hun berører patientens intimsfære og hun kan opleve at patienten er blufærdig og ubekvem ved situationen. Når sygeplejersken skal handle i patientens bedste, må hun bruge sit kliniske blik der indeholder human-, natur- og samfundsvidenskabelige aspekter. 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemstilling Afgrænsning Problemformulering Begrebsafklaring Metode Metodeovervejelser Videnskabsteoretisk tilgang Dataindsamling Analyseredskab Fremgangsmåde Litteratursøgning Valg af materiale Analyse Mødet med patienten (MKS) Det kliniske blik (MS) Betydning for korrekt temperaturmåling (MS) Valg af målingsmetode (MKS) Diskussion Diskussion af resultater Diskussion af metode Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilagsoversigt

4 1. Indledning I det følgende afsnit vil vi sætte fokus på temperaturmåling. Vi vil belyse, hvilke problemstillinger der kan forbindes med denne procedure og udforme en problemformulering, der skal være fokus opgaven igennem. 1.1 Problemstilling Kroppens kernetemperatur blev for første gang defineret af den tyske læge Carl Wunderlich i midten af tallet. Han benyttede et kviksølvtermometer, som han brugte axillært på flere tusinde patienter. Ud fra disse målinger opgav Wunderlich, at kroppens kernetemperatur ligger på 37 o C og er temperaturen over 38 o C, har patienten feber (Sund- Levander, 2000 s. 17 & 33). Evaluering af kroppens temperatur er en af de ældste metoder, der er blevet benyttet til, at vurdere symptomer på sygdom. For flere tusinde år siden lokaliserede man feber, ved blot at mærke på huden og der har gennem tiden været mange forestillinger om, hvorfor feber opstår. Menneskers kernetemperatur er i dag stadig defineret som 37 o C, dog kan den variere i løbet af døgnet og individuelle faktorer kan spille ind. Hvis sygeplejersken ikke opdager, at patienten har feber, kan dette få fatale konsekvenser, da feber kan være et klart tegn på kritisk sygdom (Odgaard, 2009 s ). I begyndelsen af 1900 tallet kommer et gennembrud, hvor forskere finder ud af, at temperaturreguleringen kontrolleres fra hypothalamus (Sund- Levander & Grodzinsky, 2009 s. 241) (Sund- Levander, 2000 s. 12 & 17). Hypothalamus stræber efter at holde kropstemperaturen på 37 o C, dette sker enten ved at afgive eller holde på varmen. Der opstår feber som et symptom på infektion, hvis mikroorganismer er trængt ind i kroppen. Immunsystemet vil igangsættes og der kan opstå symptomer som fx kulderystelser, huden bliver bleg og kold og patienten vil fryse, indtil temperaturen har nået sit set- point (Andreasen & Hansen, 2009 s. 63) (Nielsen & Springborg, 2010 s ). Temperaturmåling er en af de mest brugte procedurer i det danske sundhedsvæsen 4

5 og på mange afdelinger bliver patienternes temperatur målt flere gange dagligt. I Danmark anvendes der kliniske retningslinjer, der fungerer som standarder og skal hjælpe personalet til, at udføre en procedure korrekt. Også for temperaturmåling findes der en klinisk retningslinje. Denne beskriver, at kroppens mest præcise temperaturmåling skal foretages rektalt, da dette giver det mest valide resultat. Hvis rektal temperaturmåling ikke kan foretages, anbefales det, at sygeplejerskerne bruger oral eller axillært termometer. Her tillægges der henholdsvis 0,5 og 1,2 o C til den målte temperatur (Thaysen & De Thurah, 2013 s. 1-24). I den kliniske retningslinje frarådes brugen af øretermometer. Dette er selvom, forskning viser, at øretermometer i gennemsnit måler 0,2-0,5 o C lavere end et rektalt termometer. Der ses et mønster i afvigelserne og vi undrer os derfor over, at der ikke kan laves en retningslinje for øretermometer, hvor grader kan tillægges (Leiren & Hansen, 2005). Vi har i klinisk praksis oplevet flere forskellige måder, at måle temperatur på og det vi har haft mest i hænderne, er det rektale termometer. Med det har vi erfaret, at det er en tidskrævende procedure, patienterne kan føle ubehag og være utilpasse. I andre lande bliver der brugt øretermometer som førstevalg og ligeså på flere danske afdelinger. Dette kan overraske os, når den danske kliniske retningslinje fraråder denne metode helt (Leiren & Hansen, 2005) (Kjærgaard, 2004 s ). På nogle kirurgiske afdelinger er det fast rutine at måle den rektale temperatur mindst én gang i døgnet (e- dok, 2014). Dette kan være ressourcekrævende for personalet pga. patientens immobilitet og der vil være brug for mindst to personaler, til at udføre proceduren. Når temperaturmåling bliver en så fast procedure og der ren rutinemæssigt skal måles en temperatur, bliver sygeplejersken ikke udfordret i at bruge hendes kliniske blik. Det kliniske blik indeholder det skøn, hvorpå sygeplejersken vurderer hvilken handling, der vil være i patientens bedste og ud fra dette agerer (Martinsen, 2006 s ). Vi kan sætte spørgsmålstegn ved, om det i alle tilfælde er i den kirurgiske 5

6 patients bedste interesse, at der måles en rektal temperatur?! Igennem menneskets opvækst dannes nogle zoner, der har betydning for, hvordan vi møder andre mennesker. Zonerne fungerer som en afstand til selve kroppen og kommer en person tættere på dig end 0,5 meter, befinder han/hun sig inden for den intime sfære, som indeholder erotik, trøst og beskyttelse. Mange sygeplejersker og patienter oplever at bryde og få brudt denne intimsfære. Særligt i forbindelse med en rektal temperaturmåling kan den intime zone blive belastet (Sigaard, 2003 s. 75). Foruden dette kan sygeplejersken, såvel som patienten, blive udfordret på deres blufærdighedsgrænse og kan opleve at føle sig forlegne i en intim situation. Når sygeplejersken skal bryde den intime sfære, bliver hun nødt til at overvinde sin egen blufærdighed, for at kunne hjælpe patienten. For sygeplejersken er det et spørgsmål om erfaring i forhold til, hvorvidt hun kan tilbageholde sin forlegenhed. For patienterne derimod er erfaringen sværere at opnå og sygeplejersken må derfor altid værne om patientens blufærdighed (Lawler, 2006 s ). Når vi er ude i klinikken, oplever vi, at sygeplejerskerne har meget travlt og derfor ikke altid får afskærmet patienten tilstrækkeligt ved rektal temperaturmåling. Samtidig oplever vi også, at nogle patienter føler ubehag og rynker på næsen, når de skal have målt deres temperatur rektalt. De forbinder metoden som værende tillagt barndommen og flere vil selv udføre proceduren frem for at få sygeplejerskens hjælp, hvilket netop kan være et tegn på patientens blufærdighed og ubehag ved situationen. Sygeplejersken kan også blive udfordret i hendes relationskompetence, når hun møder patienten for første gang og skal måle hans rektale temperatur. I følge den amerikanske sygeplejerske Hildegaard Peplau, der beskæftigede sig med sygeplejeske- patient forholdet, er den første fase i relationen orienteringsfasen. Her møder patient og sygeplejerske hinanden for første gang. Sygeplejersken skal kunne identificere patientens behov og det er væsentligt, at hun kan reflektere over egne 6

7 og patientens reaktioner. Det er vigtigt, at sygeplejersken husker, at hun er fremmed for patienten og hun skal møde ham med respekt og positiv interesse (Eide & Eide, 2000 s ). Hvis sygeplejersken i sit første møde med patienten skal måle en rektal temperatur, vil relationen mellem dem blive udfordret, særligt hvis patienten er utilpas ved metoden. Vælger hun i sådan et tilfælde ikke at afvige fra hendes plan om rektal temperaturmåling, vil hun ikke møde patienten med den respekt og positive interesse, som Peplau beskriver. Da rektal temperaturmåling kan medføre et vis ubehag og besvær for patienten, er det ikke usandsynligt, at han afviser denne metode. Her skal sygeplejersken tage stilling til, hvordan hun vil håndtere denne situation. Hun kan vælge imellem, at respektere patientens følelser eller tage magt over situationen og vælge en mere paternalistisk tilgang for at få udført proceduren korrekt (Martinsen, 2006, s ). Sygeplejersken kan finde sig selv i et etisk dilemma hvor hendes pligt for at se på patienten med et humanistisk syn, står overfor hendes pligt til at få den mest valide temperaturmåling (Birkler, 2006 s ). Sygeplejefaget bevæger sig i et spændingsfelt mellem natur-, human- og samfundsvidenskab, der tilsammen udgør interaktionel sygepleje. Hvis vi ser temperaturmåling med naturvidenskabelige øjne, er rektal temperaturmåling den mest nøjagtige metode og dermed at foretrække. Men da sygeplejen netop består af en vekselvirkning mellem de forskellige videnskaber, må hun se det hele menneske, hvilket hun gør i den interaktionelle sygepleje (Scheel, 2005 s ). Som beskrevet kan der altså være udfordringer ved at måle patientens temperatur rektalt, men ville det lette sygeplejersken og ikke mindst patienten hvis der blev foretaget ændringer i den kliniske retningslinje, så det evt. var øretermometeret, der var førstevalg? Hvis der skal udformes sådan en ny klinisk retningslinje, er det 7

8 vigtigt, at denne er evidensbaseret og udviklet ud fra nogle strukturerede rammer der sikrer høj kvalitet. Endvidere vil en sådan indføring kræve, at det fremstår tydeligt for personalet, at metoden er et acceptabelt alternativ til rektal temperaturmåling (Bahtsevani, Willman, Stolz & Östman, 2010). Det er vigtigt, at sygeplejersken kan opspore eventuelle tegn på feber hurtigt. Dette gør hun ved at sanse patienten og se efter de fysiologiske tegn. Hos patienter der i forvejen har et svækket immunforsvar, kan feber være livstruende og en nøjagtig måling kan derfor være i højsæde. Kirurgiske patienter har som udgangspunkt ikke et svækket immunforsvar og er ikke fysisk dårlige, som medicinske patienter fx kan være. Derfor vil det være lettere for sygeplejersken at opspore en temperaturforhøjelse, da de objektive tegn på feber kan fremstå tydeligere end hos medicinske patienter (Regionnordjylland.dk, 2013). 1.2 Afgrænsning Vi stiller os undrende over brugen af rektal termometer, da vi på baggrund af vores praksiserfaring ofte har oplevet, at patienter kan føle ubehag og besvær ved proceduren. Derfor vil vi undersøge om øretermometer kunne være et alternativ til rektal termometer og hvilke fordele og ulemper, der ses ved begge metoder. Vi vil også sætte fokus på sygeplejerskens rolle og overvejelser ved temperaturmåling, samt valg af instrument og hvilke begrundelser hun kan have for at afvige fra den kliniske retningslinje. Der afgrænses til kirurgiske patienter på kirurgiske sengeafsnit, da vi er blevet opmærksomme på, at to kirurgiske afdelinger benytter to forskellige metoder. Samtidig synes vi, at det er interessant at undersøge, hvor vigtigt det netop er for den kirurgiske patient at få målt sin temperatur flere gange i døgnet. 1.3 Problemformulering Hvilke overvejelser kan sygeplejersken gøre sig, når hun måler den kirurgiske patients temperatur? Og hvilke begrundelser er der for valg af målingsinstrument? 8

9 1.4 Begrebsafklaring Sygeplejersken omtales i hunkøn, når hun generelt bliver nævnt i opgaven. Patienten omtales i hankøn. Vi har foretaget to interviews med to afdelingssygeplejersker. De er en del af vores empiri i analysen. For at læseren skal kunne skelne mellem, hvilket citat der kommer fra hvem, navngives de således: Afdelingssygeplejersken fra et kirurgisk sengeafsnit der bruger rektal termometer, er en dame og omtales: (AR) Afdelingssygeplejersken fra et kirurgisk sengeafsnit der bruger øretermometer, er en mand og omtales: (AØ) 2. Metode For at finde svar på vores problemformulering vil vi i det følgende afsnit begrunde vores valg af metode og tilgang til opgaven. Ydermere vil vi redegøre for materialet, der anvendes i analysen. 2.1 Metodeovervejelser Metoden der anvendes til opgaven, skal være velovervejet. Når vi skal besvare vores problemformulering, er det den metodiske strategi, der hjælper os med at finde det mest brugbare materiale. Da vi vil undersøge, hvilke overvejelser sygeplejersken gør sig i forbindelse med temperaturmåling, finder vi det relevant at få sygeplejerskens egne oplevelser og tanker omkring proceduren. Når vi søger begrundelser, oplevelser og tanker, vælges den kvalitative metode. Kvalitativ metode egner sig til at få subjektive perspektiver. Samtidig tillader den en bredere spørgeramme, flexibilitet og en mere dybdegående undersøgelse (Thisted, 2012 s ). Typisk for en kvalitativ undersøgelse er interviews. Her udspørges personer, med en særlig tilknytning til problemstillingen, ud fra en interviewguide af kvalitativ karakter 9

10 som eksempelvis en semistruktureret interviewguide (Thisted, 2012 s. 83). Metoden er på forskellig vis egnet til at beskrive, forstå, fortolke og analysere den menneskelige erfarings mange nuancer og kvaliteter. Ved brug af kvalitativ metode opnår vi indblik i personers følelser og motiver. Den er også god hvis man som os, vil undersøge hvilke begrundelser, der ligger for indføring af øretermometer på nogle danske afdelinger (Bjerrum, 2005, s70-72). Det gennemgående træk ved kvalitativ forskning er, at vi søger svar med en fortolkende tilgang for at opnå forståelse af den problemstilling, som vi har beskrevet. 2.2 Videnskabsteoretisk tilgang Den videnskabsteoretiske tilgang vi finder oplagt at bruge i vores opgave, er den hermeneutiske tilgang. Dette kan begrundes med, at vi søger en forståelse af en valgt problemstilling og netop forståelse, er et centralt punkt i hermeneutikken. Den forstående og fortolkende tilgang anvendte man allerede i antikkens tid. Her blev det sat i forbindelse med tolkning af litteratur, samt til at forstå og fortolke menneskers udtryk og handlinger (Thisted, 2012 s ). Igennem tiden har flere filosoffer beskæftiget sig med hermeneutikken og dens tænkning. Den seneste har været den tyske filosof Hans- Georg Gardamer, som bl.a. beskæftigede sig med forståelsens faser (Thisted, 2012 s. 169). Når vi opstiller en problemstilling, er det ud fra vores forforståelse om, at rektal temperaturmåling er ressourcekrævende og ubehageligt for patienten. Med en hermeneutisk tilgang må vi udfordre denne forforståelse. Dette gør vi ved at fortolke skreven litteratur samt egne undersøgelser og derved danne en ny forståelsesramme, som er en del af de resultater vi får i analysen. Med den hermeneutiske tilgang vil vores forforståelse igennem opgaven derfor være i løbende udvikling og vi vil danne en efterforståelse, som Gardamer også kalder horisontsammensmeltning (Thisted, 2012 s , ). 10

11 Vi vælger at sætte vores forforståelse på spil, ved at interviewe en afdelingssygeplejerske fra henholdsvis en kirurgisk afdeling, der bruger rektal termometer og en kirurgisk afdeling der har indført øretermometer. Her gælder det for os om, at belyse hvilke overvejelser der ligger til grund for de to afdelingers forskellighed. I vores forskning kan vi støde på nogle svar, der ikke behøver at bekræfte vores forforståelse. Det kan være svar, som vi ikke nødvendigvis kan forstå. Dog fordrer hermeneutikken os til, at kunne forstå det, vi ikke forstår. Det sker ved hjælp af det, Gadamer kalder den hermeneutiske cirkel. Den hermeneutiske cirkel beskæftiger sig med, at kunne forstå helheden af en tekst eller et udsagns opstanden. Hvis vi som læsere eller interviewere ikke kan forstå et synspunkt, må vi sætte os ind i, hvilken baggrund personen har. Hvilke erfaringer samt forståelser der ligger til grund for de dannede synspunkter (Dahlager & Fredslund, 2007 s ). 2.3 Dataindsamling Når vi skal indsamle den empiri, der skal bruges til projektet, må vi lægge en strategi for, hvordan problemformuleringen bliver bedst besvaret. Vi vælger, at lave interviews og må derfor tage stilling til, hvordan vi vil bearbejde dataene og sætte disse i sammenhæng med den allerede skrevne teori. Da vi i opgaven vælger en hermeneutisk tilgang finder vi det oplagt, at lade os inspirere af Steinar Kvales forståelse af et forskningsinterview. Dette gør vi, da Kvale anvender den hermeneutiske tradition, hvor tanken er, at vi skal kunne forstå interviewpersonernes perspektiver og følelser i henhold til en given problemstilling (Glasdam, 2012 s ). Igennem sparring med vores medstuderende er vi blevet opmærksomme på, at to kirurgiske afdelinger har uoverensstemmende førstevalg i forhold til temperaturmåling. Den ene afdeling bruger rektal termometer, mens den anden har indført øretermometer. Med dette kendskab finder vi det relevant at interviewe 11

12 afdelingssygeplejerskerne fra hver afdeling og få deres begrundelse for valg af metode. Afdelingssygeplejerskerne har et generelt overblik over arbejdsgangen med patienterne. Hun står forrest når det gælder faglige initiativer og har ansvar for hårde såvel som bløde beslutninger. For at give vores problemstilling mest mulig omtale vælger vi hende netop på baggrund af ovenstående (Bjørnsson, 2009, 18-21). Når vi tilrettelægger vores interview, må vi også tage stilling til, hvilken type af interview, der med vores problemformulering, kan give de mest dybtgående svar. Det semistrukturerede interview giver os fleksibilitet. Dette grundet at vi kan afvige fra vores interviewguide og åbne for nye svarmuligheder (Thisted, 2012 s ). Vores interviewguide er udviklet på baggrund af vores problemformulering. Problemformuleringen deler vi op i temaer, for at sikre os en tilstrækkelig dækkende besvarelse. Temaerne bliver styrende i udformningen af vores spørgsmål i interviewguiden, se bilag 1-3 (Thisted, 2012 s. 185). Tilrettelæggelsen af et interview dækker også over overvejelser omkring de etiske aspekter i indhentning af personlige udtalelser, der skal anvendes som datamateriale. Når vi skal interviewe to afdelingssygeplejersker, må vi først kontakte den uddannelsesansvarlige på de pågældende afdelinger. Her præsenterer vi kort vores problemstilling og rammer for interview. Det er hermed igennem hende, at samtykke til deltagelse indhentes, se bilag 4 (VIA University College, 2013). Da sundhedspersonalet ikke skal udtale sig om konkrete patienter og der hermed ikke berøres persondata, bliver opgavens etiske omfang ikke nær så omfattende, som hvis det var tilfældet. Afdelingerne og interviewpersonerne er anonymiserede. Dette er for at værne om interviewpersonernes autonomi, sårbarhed og sikkerhed. Vi skal sikre dem fortrolighed og forsvarlig opbevarelse af datamaterialet (Sykepleiernes Samarbeid i Norden, 2003 s. 6-8). 12

13 I en dialog mellem en sygeplejestuderende og en afdelingssygeplejerske vil der almindeligvis opstå en asymmetri. Det er på baggrund af, at afdelingssygeplejersken har en del sygeplejefaglig erfaring og lederuddannelse, mens vi stadig er grønne i feltet. Når vi som sygeplejestuderende stiller os undrende overfor en tilgang på en given afdeling, bliver asymmetrien dog vendt og det er her os som interviewere, der får magten. For at undgå denne magtasymmetri er det vores fornemmeste opgave at udvise en vis ydmyghed, da vi agerer på fremmed grund. Det er vigtigt at skabe tillid til deltagerne i interviewet, da det er gennem tillid, at vi får de mest ærlige svar på vores spørgsmål. Vi skal have en empatisk tilgang, stille os nysgerrige og aktivt lyttende, men samtidig også have en bevidst forståelse af hvad vi vil opnå med interviewet (Glasdam, 2012 s ) (Thisted, 2012 s ). Under interviewet bruger vi lydoptager, så vi efterfølgende kan transskribere de dele af dialogen, som vi vælger at analysere på. Når vi har valgt den kvalitative metode, foretages der løbende en dataanalyse, som vi kommer nærmere ind på i det kommende afsnit omhandlende analyseredskab (Thisted, 2012 s. 187). Udover anvendelse af interview som empirisk materiale fortolker vi også på allerede skreven litteratur og sætter disse i samspil i analyseafsnittet. 2.4 Analyseredskab Vores valgte videnskabsteoretiske tilgang fordrer os til, at lave en hermeneutisk analyse af den kvalitative data vi indsamler (Thisted, 2012 s. 61). Analyseredskabet har til formål, at nå ind til kernen i materialet og skabe en bredere forståelse af de elementer, der indgår i teksten. Den skal være bindeledet mellem problemformulering og diskussion. Der findes flere analysemetoder inden for den hermeneutiske analyse. Vi vælger den tematiske analyse, da denne er med til at skabe struktur i opgaven og holde os inden for de temaer, der udspringer fra problemformuleringen. Analyseteknikken 13

14 kan inddeles i 5 forskellige niveauer (Bjerrum, 2005 s ). Ligesom i dannelsen af interviewguiden deles vores problemformulering op i temaer. Temaerne skaber et overblik over, hvilken teori vi skal fordybe os i. Analyseprocessens første niveau kaldes forståelsesniveauet. Her gennemlæser vi det indhentede materiale og danner os en helhedsforståelse af teksten. Efter forståelsesniveauet er spørgeniveauet, hvor vi stiller spørgsmål til den læste tekst med henblik på at udplukke stykker af teksten, som vi kan sætte i forbindelse med vores problemformulerings problematik. Dette kaldes også dekontekstualisering. Videre for analysen er rekontekstualisering, hvor vi sammensætter flere udvalgte tekststykker til en ny tekst. Herved har vi fortolket og sammenkoblet flere elementer, der bibringer os en bredere forståelsesramme. Vi befinder os her på synteseniveauet. Når tekststykkerne er sammensat, tager vi stilling til, om meningen med de oprindelige tekster er forvredne. Hermed sikrer vi os en vis validitet gennem vores opgave. Dette niveau kaldes valideringsniveauet. I teoriniveauet, der er det sidste niveau, bliver der konstrueret en samlet mening af materialet, der leder videre til diskussionsafsnittet, hvor resultaterne af analysen diskuteres (Bjerrum, 2005 s ). Igennem hele analyseprocessen indgår vores forforståelse aktivt, ved at den påvirker måden vi læser på og de svar vi indsamler. Vi er opmærksomme på, at vores forforståelse også kan fungere som en slags skyklapper, der kan skjule noget af tekstens indhold. Dog må vores forforståelse ikke udelades, da den er vores motivation gennem opgaven. Med forforståelsen har vi nogle formodninger om, hvordan et givent fænomen er, hvilket også fordrer os til at stille os kritisk overfor eventuelle andre forklaringer (Bjerrum, 2005 s ). Foruden at analysere på det læste materiale, skal vi også bearbejde vores interview via en analyseproces. Formålet med det kvalitative interview er, at få en beskrivelse 14

15 og fortolkning af de temaer vi har opstillet ud fra vores problemformulering og herved også at få et indblik i interviewpersonernes livsverden. En dybtgående forståelse og fortolkning af interviewet kommer bedst til udtryk, ved at vi anvender den fortolkende analysemodel. Den fortolkende analysemodel tillader os, at plukke perspektiver og meninger ud og sætte dem i sammenhæng med andet. Dette vil hjælpe os med at finde frem til de konkluderende resultater. 2.5 Fremgangsmåde For at skabe struktur i opgaven deler vi vores analyseafsnit op i fire emner. Emnerne afspejler problemformuleringens kerne- problemstillinger og de vil blive besvaret i sammenhold med udvalgt materiale og foretagne interviews, der inddrages og fortolkes. Analysen kommer altså til at fremstå således: Mødet med patienten Det kliniske blik Betydning for korrekt temperaturmåling Valg af målingsmetode Da vi ønsker at bibeholde strukturen i opgaven, deler vi også diskussionsafsnittet op i to dele, hvor vi diskuterer vores resultater og den empiri der er anvendt. Metodevalget til opgaven diskuterer vi også i et afsnit, hvilket giver os et nuanceret billede af, hvordan opgaven ellers kunne have udformet sig. I den sidste del af metodeafsnittet vil vi redegøre for vores litteratursøgningsproces, samt hvordan og hvorfor vi har udvalgt enkelte materialer til udformningen af vores analyse. 2.6 Litteratursøgning Da vi skal lave en struktureret litteratursøgning, finder vi hjælp og inspiration i "systematisk informationssøgning", der er udviklet af sygeplejeskolen i Silkeborg (Studienet, 2014). Ud fra vores problemformulering, der omhandler overvejelser ved 15

16 temperaturmåling, samt fra temaerne i vores analyse, har vi opstillet nogle søgeord: Temperature - mesurement - rectal - ear - clinical practice - thermometer - fever - evidence- based and guideline. Søgeordene har vi også anvendt på dansk og tilføjet følgende: Kliniske blik - faglige skøn - intim grænse - blufærdighed - tillid - relationsdannelse og observationer. Se også bilag 5. For at få ny og opdateret viden anvender vi forskellige sundhedsfaglige hjemmesider som: Bibliotek.dk, hoved- og statsbibliotekets databaser, samt internationale søgemaskiner som PubMed, Cinahl og Google Scholar. Endvidere har vi identificeret brugbart materiale ud fra artiklers referencelister. Vi anvender fx databasen Cinahl, da den rummer materiale indenfor sygepleje og andre sundhedsfaglige emner og desuden stiller krav til materialet, der indekseres. I søgningen holder vi systematikken ved, at kombinere de enkelte søgeord med AND eller OR, for at indskrænke til artikler, hvor flere af vores søgeord indgår. Se også bilag 6. Alt materialet vi anvender forholder vi os kritisk til. Vi opstiller inklusions- og eksklusionskriterier, der skal indskrænke rammerne og gøre vores materiale anvendeligt for problemstillingen. Vi inkluderer referencer hvor sproget er dansk, engelsk, norsk og svensk. Vi udvælger disse sprog, da de for os er forståelige. Forståelsen af teksten finder vi relevant i den videre bearbejdning af materialet. Der findes flere undersøgelser, der omhandler temperaturmåling og vi kan derfor tillade os, at ekskludere artikler af ældre dato. Vi fravælger også artikler, der omhandler børn og temperaturmåling, da det ikke er børn men voksne, vi har fokus på i opgaven. 2.7 Valg af materiale Igennem litteratursøgningen foretages en kritisk gennemgang af det materiale, der fremkommer. Dette kræver at vi skimter teksterne og danner os et overblik over, hvilket materiale der passer til netop vores problemstilling og hermed også de emner, der er opstillet i analysen. 16

17 Gennem analysen henviser vi til den kliniske retningslinje Non- invasiv temperaturmåling hos indlagte voksne patienter (19+ år). Kliniske retningslinjer er evidensbaseret og er udviklet til at skabe en ensartet indsats landet over. Vi finder det derfor relevant at henvise til denne retningslinje, da vi flere steder har fundet, at den ikke følges. Vi søger at finde, om sygeplejersken kan gøre sig nogle overvejelser, når hun møder patienten og skal måle hans rektale temperatur. Dette bringer os til Eide & Eides teori omkring relationer og relations dannelse. Hilde og Tom Eide har sammen skrevet bogen kommunikasjon i relasjoner og med deres fælles baggrund som bl.a. sygeplejerske, lektor i psykologi og doktorgrad i filosofi, bliver relationens betydning for en menneskelig interaktion grundig beskrevet. I bogen seksualitet en omsorgsdimension beskriver Lene Sigaard, der er cand. cur. & sexolog, hvordan menneskets naturlige grænser og intime sfære også kan spille en rolle i mødet med patienten. Dette kan også have relevans, når temperaturen skal måles. Jocalyn Lawler der er professor i sygepleje, kan give os et billede af sygeplejerskers holdning og takling af blufærdighed og hvordan dette kan påvirke sygeplejen. Det er beskrevet i bogen Bak skjermbrettene. En anden teoretiker der beskæftiger sig med mødet med patienten, er den danske teolog og filosof, K. E. Løgstrup. Hans teorier omhandler bl.a. den uforbeholden tillid, vi møder et andet menneske med. Samtidig berører Løgstrup også, hvilke konsekvenser der kan være ved, at sygeplejersker kommer for tæt på patienten, hvilket vi kan sætte i forbindelse med måling af rektal temperatur. Som referenceramme til det kliniske blik har vi anvendt bogen interaktionel sygepleje. Bogen er skrevet den danske sygeplejerske og sygeplejeteoretiker Merry Elisabeth Scheel, der også har en Ph.d. i filosofi og en humanistisk kandidat. Hun 17

18 beskæftiger sig indenfor filosofi og etik og vi benytter hendes teori, da hun også belyser det kliniske blik. Interaktionel sygepleje skildrer hvordan sygeplejen bør være i et spændingsfelt mellem human-, natur- og samfundsvidenskaben og at man her indenfor, ville kunne forstå den patient, man møder. Vi finder derfor den interaktionelle sygepleje relevant i forhold til, at illustrere vigtigheden omkring, at kunne se hele patienten, også når sygeplejersken skal måle en temperatur. Når vi nævner det kliniske blik, er det også oplagt at koble den norske sygeplejeforsker, Kari Martinsen, på. Gennem hendes bøger Øjet og Kaldet samt Samtalen, Skønnet og evidensen, beskriver hun det faglige skøn og hvilke værdier dette indeholder, som vi kan sætte i forlængelse af det kliniske blik. Martinsen lægger i hendes tekster vægt på omsorg og moralsk praksis, hvilket vil give os den humanistiske vinkling til vores problemstilling. For at finde betydningen for den korekte temperatur, har vi anvendt materiale skrevet af den svenske sygeplejerske Märtha Sund- Levander. Vi henviser også til Sund- Levander i andre dele af opgaven, da hendes materiale er meget relevant i forhold til vores problemstilling. Hun har en magister i pleje og er forskningskandidat. Hun er lektor ved det sundhedsvidenskabelige hovedområde på Linköping universitet og på akademiet for sundhed og omsorg i Jöngköbing amt i Sverige. Sund- Levander har forsket i feber og temperaturmåling og har skrevet bogen "Når patienten har feber", som vi har anvendt meget. Foruden det har hun lavet mange forskningsartikler omhandlende temperaturmåling og feber. Hun har forsket i de forskellige metoder, hvilket har været relevant for vores opgave. Forskningsartiklerne har hun skrevet med Ewa Grodzinsky, der arbejder som assisterende professor på Forsknings- og Udvikling enheden på Lingköping universitet i Sverige. Endvidere har vi i Sygeplejebogen 1, del 2 benyttet kapitlet om temperaturregulering, der er skrevet af Inger Johanne Holst. Hun arbejder som 18

19 intensiv sygeplejerske ved Haukeland Universitetssygehus i Bergen og har en videreuddannelse i sygepleje til akut og kritisk syge. Vi finder bogen brugbar, da det er en lærebog og da den er opgivet på vores pensumliste. Når vi skal undersøge, hvilke begrundelser der kan ligge til grund for valg af målingsmetode, vælger vi primært, at bruge udtalelser fra deltagerne i vores interviews. Dette sammenligenes med artiklen "Sådan måler de", der er udplukket fra Sygeplejersken. Sygeplejersken er et fagblad, der befinder sig mellem en journalistisk formidling og sundhedsvidenskabelige ambitioner. På baggrund af dette, vælger vi at bruge artiklen som kilde i vores analyse. Da man kan skelne mellem indføring og implementering af målingsmetode, bruger vi kapitlet: "implementering, spredning og fastholdelse - en introduktion til gennembrudsfasen" for at kunne belyse denne forskel. Kapitlet er skrevet af Britta Ravn, Peter Rhode og Toke Bek, der alle beskæftiger sig med kvalitetsudvikling. 3. Analyse På baggrund af vores problemformulering har vi dannet 4 underemner. Vi mener, at disse kan uddybes på en sådan vis, at problemformuleringen bliver besvaret. I det følgende uddybes underemnerne. 3.1 Mødet med patienten (MKS) En del af vores problemformulering er, at undersøge om sygeplejerskerne har nogle særlige overvejelser, inden de går ind til patienten og måler hans rektale temperatur. Da vi har afgrænset til kirurgiske patienter, arbejder sygeplejerskerne med det accelererede patientforløb. De kan derfor blive udfordret i at skabe tætte relationer, hvilket også kan have betydning for udførelsen og modtagelsen af sygepleje. På et kirurgisk afsnit i Danmark måles der med rektal termometer min. en gang i døgnet. Dette er også en del af den danske standard, der gør det muligt at opspore kritisk sygdom (Sestoft & Rohde, 2010 s. 2). Da vi i interviewet spørger 19

20 afdelingssygeplejersken (AR), om de har nogle særlige overvejelser, når de skal måle en rektal temperatur, var responsen: Nej det har vi egentlig ikke. For vi skal tage de der forskellige målinger, både temperatur og vi skal lave SAT- måling og vi skal måle puls og blodtryk. Og det er egentlig bare noget der ligger i TOKS og det skal vi. (AR) Temperaturmåling er en del af et vigtigt forarbejde, hvorpå der kan opspores kritisk sygdom. Altså bliver det en procedure, der skal foretages ligegyldig hvilken patient sygeplejersken har med at gøre og det tyder ikke på, at overvejelserne stikker dybere, end at det blot udføres. Hvis sygeplejerskernes umiddelbare fokus ligger på at få resultater, i form af en korrekt temperaturmåling, kan de risikere, at glemme hvilken patient de møder. Sygepleje indebærer en stor omsorgsdimension og sygeplejerskens opgave er helt konkret at pleje patienten. I en sygeplejerske- patient relation er rollefordelingen altså klarlagt, sygeplejersken er hende der hjælper og patienten er ham, der bliver hjulpet. Dette skaber en asymmetri i deres relation og sygeplejersken må passe på ikke at dominere. Derfor må hun komme i dialog med patienten og mærke hvilke værdier han har, for at kunne yde den sygepleje der passer bedst til netop ham. Hvis sygeplejersken skal opnå denne viden, kræver det patientens tillid, som hun skaber gennem sin kommunikative formåen. Det gør hun ved at lytte til ham, se på hans nonverbale kropssprog og ud fra det vurdere hans værdier og grænser. Vurderingen skal være grundlag for hendes beslutning, om hvorvidt rektal temperaturmåling er i patientens bedste. Der er flere faktorer, der kan spille ind, når en god relation til patienten dannes, hvilket hun må tage højde for. Patientens alder, kultur og erfaring fra tidligere indlæggelsesforløb, kan være nogle af de faktorer, der kan udfordre sygeplejersken i en ellers rutinepræget procedure (Eide & Eide, 2000 s ). 20

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING - en proces hen imod bachelorprojektet VIA Sundhed, Sidst redigeret 12.02.2015 Indhold Indledning... 2 Opgavens struktur... 3 Forside... 4 Ophavsret og tro-og loveerklæring...

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt: Sygeplejeprofession, kundskabsgrundlag og metoder Hold S10V Uge 12 Uge 26, 2013 Indholdsfortegnelse 1.0 Hensigt med beskrivelsen

Læs mere

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE

Læs mere

Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017

Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017 Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017 Baggrund Sygeplejen i Neurocentret ønsker at leve op til Rigshospitalets vision om at være Danmarks internationale hospital. Rigshospitalet har tre hovedopgaver:

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold SS X Februar 203, uge 6-7 Indholdsfortegnelse.0 Hensigt med beskrivelsen af Modul 8, 4.

Læs mere

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Kære sygeplejestuderende Du er nu i slutningen af din kliniske undervisningsperiode og det er tid til evaluering af perioden. Formålet med denne evaluering

Læs mere

Ansøgning om merit for fag/forløb/moduler

Ansøgning om merit for fag/forløb/moduler Ansøgning om merit for fag/forløb/moduler Merit bevilliges på baggrund af en individuel vurdering af dine kompetencer i forhold til det læringsudbytte/mål du søger merit for. Navn: Generelle oplysninger

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT Patientens advokat PRÆSENTATION Hvem er jeg. Sygeplejestuderende i Horsens på modul 5. INDLEDNING Nu vil vi forsøge at give vores bud på hvad sygepleje er i dag, og hvad

Læs mere

Mødet med pårørende i den akutte situation

Mødet med pårørende i den akutte situation Mødet med pårørende i den akutte situation Meeting relatives in the acute situation Jeanette Bjerre Juul Thomsen, studienr.: sye54475 Anne-Lene Tulinius, studienr.: sye54455 UC Syddanmark, Esbjerg Hold:

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Modulbeskrivelse Modul 11 Tema: Sygepleje og kompleks klinisk virksomhed

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Modulbeskrivelse Modul 11 Tema: Sygepleje og kompleks klinisk virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Sygepleje og kompleks klinisk virksomhed Modulet retter sig mod klinisk sygepleje relateret til patienter/borgere med komplekse, akutte og kroniske sygdomme. Modulet retter

Læs mere

Patienter med alkoholafhængighed, sammenhængen mellem relation og motivation

Patienter med alkoholafhængighed, sammenhængen mellem relation og motivation Hold S10V Modul 14 Sygeplejerskeuddannelsen University College Nordjylland, Aalborg Vejleder: Brigitte Sørensen 2013 Patienter med alkoholafhængighed, sammenhængen mellem relation og motivation Patients

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Pleje af patient med kronisk medicinsk sygdom 44009 Udviklet af: Arne Nielsen og

Læs mere

Stuegang under overbelægning Ward rounds during overcrowding

Stuegang under overbelægning Ward rounds during overcrowding Stuegang under overbelægning Ward rounds during overcrowding Skrevet af: Heidi Pedersen Nina Borre Andersen Marie-Louise Christensen University College Nordjylland Modul 14, bachelorprojekt Afleveringsdato:

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Hvornår er spørgeskemaer relevante? Forberedelse til spørgeskemaer Udformning af spørgeskemaer Udformning af spørgsmål Validitet

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Tilsynsrapport for Privat Leverandør af praktisk hjælp. Privat leverandør af praktisk hjælp. Sanitern Rengøring ApS

Tilsynsrapport for Privat Leverandør af praktisk hjælp. Privat leverandør af praktisk hjælp. Sanitern Rengøring ApS INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Tilsynsrapport for Privat Leverandør af praktisk hjælp Privat leverandør af praktisk hjælp Sanitern Rengøring ApS Uanmeldt tilsyn december 2013 WWW.BDO.DK Indholdsfortegnelse

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden 2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Kære sygeplejestuderende

Kære sygeplejestuderende Evalueringsskema Kære sygeplejestuderende Formålet med denne evaluering er at indsamle oplysninger om den kliniske undervisning, som du netop er en del af. Evalueringerne analyseres med henblik på udvikling

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Masteruddannelse i læreprocesser

Masteruddannelse i læreprocesser Masteruddannelse i læreprocesser Pernille Staal Thiesen & Britta Pape Ortopædkirurgisk afdeling Universitetsklinik for hånd- hofte og knækirurgi Hospitalsenheden Vest Baggrund Strategi for systematisk

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde?

Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? PATIENTPERSPEKTIVET Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk PATIENTPERSPEKTIVET En kilde til viden Bente Martinsen,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Cape Town, Sydafrika Udvekslingsperiode: Modul 13, 04.02.2013 til 01.03.2013 Navn: Email: Christine Ingemann christine@ingemann.de Tlf. nr. 31 44 13 71 Navn: Email: Anette Lyngholm

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

At påvirke negative tankemønstre

At påvirke negative tankemønstre Side 1 af 6 Synopsis UEV Modul 1 At påvirke negative tankemønstre 1.Overvejelser omkring min vejlederrolle, vejledningsmetode, etik og kontrakt Vi er to vejledere, der i april måned afholder et kursus

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen

Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen Projektsynopsis, videregående lærerkursus 2014: Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen Adjunkt Rikke Haugegaard, Institut for Sprog og Kultur, Forsvarsakademiet. Indledning og motivation:

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen Region Nordjylland Politisk sekretariat, att. Thomas Vendelbo Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Den 20.08.2010 Ref.: Medlems nr.: Sagsnr.: Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Kontaktpersonfunktionen:

Kontaktpersonfunktionen: Psykiatri handler som al lægevidenskab om mennesker. I psykiatrien kommer du ind bag facaden hos mennesket og opdager de mest udfordrende og mest problematiske sider ved vores sind. Men samtidig får du

Læs mere