Om læringsstile i praksis. Studiecaféer, lektiehjælp og læring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om læringsstile i praksis. Studiecaféer, lektiehjælp og læring"

Transkript

1 Om læringsstile i praksis Tema Studiecaféer, lektiehjælp og læring

2 Indhold Forfatter: Svend Erik Schmidt Arkitekt: Gunilla Mandsfelt Eriksen Cand. Arch. Industriel Designer MAA Journalistisk sprogbearbejdning: Morten Højgaard Roth, SprogFlow 5 Lyst til læring! 6 Hvordan lærer din elev bedst? 6 Tænker din elev i HELHEDER eller DETALJER? 9 HELHEDS-eleven 11 DETALJE-eleven 22 Test dig selv og dine elever 27 Andre forhold, der har betydning for din elevs læring 27 Miljømæssige forhold 30 Fysiologiske forhold 30 Sociologiske forhold Layout og tryk: Sidelmanns reklame & design Tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk a/s 115 gram Munken Print White 18 Oplag: 3000 eksemplarer Redaktion: Christine de Fine Lassen, Fastholdelseskaravanen 12 Lærer din elev bedst ved at SE, HØRE, RØRE eller GØRE? 14 SE-eleven 16 HØRE-eleven 18 RØRE-eleven 20 GØRE-eleven 32 Opbyg studiecaféen efter dine elevers læringsstile 36 Møbler studiecaféen efter dine elevers læringsstile 38 Henvisninger 39 Kort om os Udgivet af: Fastholdelseskaravanen ISBN-numre: Hæftet kan downloades på Fastholdelseskaravanens hjemmeside: 2 3

3 Lyst til læring! Mange elever laver lektier mere af pligt end af lyst. Forskning viser, at elever lærer mest, når de har lyst til at lære. Det er derfor vigtigt at skabe sammenhæng imellem krav til læring og lyst til læring. Vi har sammen med Svend Erik Schmidt udarbejdet dette hæfte med det ønske at fremme lyst til læring. Hæftet sætter fokus på arbejdet med læring i studiecaféer og præsenterer konkrete værktøjer inden for læringsstile. Vi håber, at du som lærer, leder eller hjælper i en studiecafé kan finde inspiration i dette hæfte. Med hæftet ønsker vi at styrke erhvervsskolernes studiecaféer og tilbud om lektiehjælp, blandt andet i relation til etniske minoritetsunge. Undersøgelsen Pisa Etnisk 2005 fra Rockwool Fonden viser, at mange etniske minoritetsunge forlader grundskolen med faglige forudsætninger, der gør det vanskeligt at gennemføre en ungdomsuddannelse. Her kan læringsstile være et godt værktøj til at styrke indlæring. Det er vigtigt at kende til de forskellige måder at lære på elevernes læringsstile. Elever er forskellige, og måderne, de lærer på, er også meget forskellige. Du kan give dine elever lyst til at lære ved at bruge den rette tilgang. Elever trives, når de bruger deres stærke sider. Erfaringer viser, at jo bedre undervisningen matcher eleven, jo bedre klarer han sig i skolen. Med dette hæfte kan du blive klogere på de forskellige måder, dine elever lærer på. Du kan teste din og dine elevers læringsstil og få idéer til, hvordan du kan arbejde med dine elever i studiecaféen på en sjov, effektiv og lærerig måde. Lad din elev lære på sin egen måde Lær med stil. God fornøjelse! Fastholdelseskaravanen 4 5

4 Hvordan lærer din elev bedst? En af de ting, alle vi mennesker har til fælles, er, at vi er så forskellige. Igennem de seneste ca. 40 år er der forsket rigtigt meget i læring. I dag ved vi en masse om, hvordan elever kan øge deres læring betragteligt, hvis de undervises med respekt for deres stærkeste læringsstil. Når vi skal hjælpe andre med læring, gør vi det ofte på en måde, som passer til den måde, vi bedst selv lærer på. Men hvad vil det sige, at vi lærer på forskellige måder? Tænker din elev i HELHEDER eller DETALJER? Den helhedsorienterede elev Den detaljeorienterede elev Nogle elever tænker i helheder. De lærer bedst, når de på forhånd kan se et klart formål med det, de skal lære. De kan lide at have stor indflydelse på, hvordan de arbejder med stoffet. Elever, der tænker i helheder, fungerer bedst, når de får lov at lave deres egen struktur for arbejdet. Giv om muligt eleven plads til selv at planlægge den rækkefølge, arbejdet skal laves i. Lad eleven lave sin egen plan med indlagte pauser. Eleven er nemlig langt mere motiveret for at udføre en plan, som han selv har lavet. Planen skal kun gælde for en dag ad gangen i studiecaféen. Det er vigtigt, at du hjælper eleven med at få overblik over indholdet. Brug gerne utraditionelle og sjove indgangsvinkler, når du giver eleven en forklaring. Forsøg hele tiden at relatere emnet til elevens interesser. Er eleven interesseret i en holdsport som fodbold, kan det eksempelvis være oplagt at trække paralleller til denne fritidsinteresse. Du kan også prøve at relatere indholdet i opgaven til film eller tv-serier. Andre elever tænker i detaljer. De lærer bedst, når de får lov til at arbejde med én ting ad gangen, og der er en klar og logisk struktur i faget. Elever, der tænker i detaljer, trives generelt bedst med klare og tydelige anvisninger samt faste rammer for arbejdet. Undgå lange indledende samtaler om, hvad der sker ude i verden, men gå direkte til opgaven. Giv korte forklaringer, når du hjælper eleven med det faglige. Eleven sætter sjældent spørgsmålstegn ved, hvorfor han skal arbejde med stoffet. Husk at fokusere på en enkelt del af opgaven ad gangen. Eleven trives ofte bedst med forudsigelighed og er glad for faste rutiner. Lad derfor eleven arbejde med fagene i samme rækkefølge ved hvert besøg i studiecaféen. Støt eleven i at gøre en opgave helt færdig, inden han begynder på den næste. 6 Det er ligeledes vigtigt at få skabt en hyggelig atmosfære omkring arbejdet. Det må godt være sjovt at lave lektier. Det kan være en god idé at starte med at spørge til elevens hverdag. Giv dig god tid, og vis en oprigtig interesse for det, eleven fortæller. 7

5 Henrik: Hvad skal vi bruge det til? HELHEDS-eleven Henrik lader først sine øjne scanne indholdsfortegnelsen i lærebogen. Derefter går han på internettet og surfer rundt på nogle hjemmesider, der indeholder mere om emnet. Et kvarter efter går han i gang med at læse det vigtige midterkapitel, der er pensum til eksamen. Henrik lærer bedst nyt og vanskeligt stof ved at danne sig et overblik over det, han skal lære. Han bevæger sig herefter ned i detaljen. Henrik har behov for at forstå, hvorfor det er vigtigt at få lært det, han skal arbejde med. Når Henrik går i gang, er de første 2-5 minutter afgørende for, om han bliver engageret og motiveret. Hvis han skal arbejde med et emne, der interesserer ham, er han meget aktiv. Sådan genkender du HELHEDS-eleven Eleven foretrækker: at starte med at få overblik over hele opgaven at arbejde med mange opgaver samtidig at følge sin intuition ved opgaveløsning Eleven er god til: at skabe indre billeder af det, han læser at koncentrere sig om flere opgaver samtidig at finde på alternative løsningsforslag Henrik elsker generelt emne- og projektarbejde, hvor han selv har stor indflydelse på arbejdet. Han foretrækker at tilegne sig ny viden, når han står i en situation, hvor han har brug for ny viden for at kunne løse en konkret opgave. Hele stemningen i lokalet har stor betydning for Henrik. Der skal derfor være plads til små jokes. Henrik er meget afhængig af at kunne lide de lærere og hjælpere, han møder i studiecaféen og i undervisningen for at få et godt udbytte af arbejdet. 8 9

6 Derya: Nu er jeg nået hertil. Hvad så? DETALJE-eleven Derya har taget fat på det vigtige pensumkapitel og læser metodisk teksten afsnit for afsnit. Nogle af de svære afsnit læser hun to gange. Undervejs markerer hun nøgleord med gult og skriver sirligt små stikord i margenen. Efter hun har læst kapitlet, går hun på Google og søger på nogle af nøgleordene. Her fanger hendes opmærksomhed et link, og de næste tyve minutter bruger hun på at læse en spændende og relevant artikel på leksikonet Wikipedia. Derya lærer bedst nyt og vanskeligt stof ved at fokusere på én ting ad gangen og herefter sætte tingene ind i en større sammenhæng. Hun har det godt med at lære stoffet, når det bliver gennemgået trin for trin i en logisk rækkefølge. Hun foretrækker, at strukturen er den samme hver gang. Sådan genkender du DETALJE-eleven Eleven foretrækker: at have orden i sine ting at komme hurtigt i gang med sine opgaver at få stoffet gennemgået trin for trin og få afsluttet én ting ad gangen Eleven er god til: at planlægge at læse hurtigt at huske facts og navne at løse logiske opgaver Derya kan godt lide, at tiden i studiecaféen og i undervisningen udnyttes effektivt. For hende er stemningen i lokalet ikke så vigtig. Hun foretrækker de lærere, der hjælper direkte og effektivt uden vittigheder og lange indledninger. Derya er generelt en pligtopfyldende pige, der har styr på sine ting. Hun foretrækker en fast rutine og struktur i studiecaféen og bliver ofte lidt forvirret og usikker, når skoleskemaet brydes op. Derya har det godt med konkrete arbejdsopgaver med klare svar og har det vanskeligere med gruppe- og projektarbejde. Hun opfatter ikke de situationer som særligt læringsrige

7 Lærer din elev bedst ved at SE, HØRE, RØRE eller GØRE? Nogle elever lærer bedst ved at læse om tingene eller se billeder (SE-elever). Andre kan bedst lære noget nyt og svært, når de får tingene fortalt (HØRE-elever). En tredje gruppe af elever lærer bedst med konkrete materialer (RØRE-elever). Endelig lærer en fjerde gruppe af elever bedst, når de inddrager kroppen og flere sanser i læringen (GØRE-elever). Det er vigtigt at være opmærksom på dette, når du hjælper din elev med sine lektier. Naturligvis er det ikke sådan, at den enkelte elev kun kan lære på én bestemt måde. Fra forskning ved vi, at hvis eleven får mulighed for at lære på sin foretrukne måde og herefter repetere på den næstbedste måde, så lærer eleven bedre. Og vigtigst af alt: Eleven husker bedre det lærte. I de følgende afsnit uddybes de forskellige måder at lære på. VÆRD AT TÆNKE OVER Såvel helhedsorienterede som detaljeorienterede elever lærer betydeligt mere, når de bliver undervist i forhold til deres læringsstil. Douglas, C. B. (1979) 12 13

8 Sarah: Ja, nu kan jeg lige se det for mig! Sådan arbejder du med SE-eleven Sarah er ikke altid tilfreds med lærerens måde at undervise på. Hun synes, at han nogle gange taler lidt SE-eleven Sådan genkender du SE-eleven abstrakt. Så afbryder hun ham gerne og siger: Kan du ikke skære det lidt mere ud i pap eller sammenligne det med noget andet?. Heldigvis for Sarah er læreren god til at tale i billedsprog. Så det ender ofte lykkeligt med, at Sarah et minut efter udbryder ja, nu kan jeg lige se det for mig!. Sarah tænker i billeder. Hendes læseteknik er enkel: Hun lærer nyt og vanskeligt stof ved at danne indre billeder. Hun er vild med at læse bøger både med og uden billeder. Hun holder meget af tegneserier. Sarah elsker at tegne og skrive. Hun kan generelt rigtig godt lide at arbejde med store skriftlige opgaver. Hun bryder sig ikke meget om lange mundtlige forklaringer, når hun skal i gang med et nyt emne. Hendes opmærksomhed fanges derimod, hvis hun kan se en relevant film eller læse i en bog. SE-eleven, der tænker i helheder Hjælp eleven med at få et overblik over, hvad opgaven går ud på. Lav en grafisk illustration, der beskriver opgavens problemstilling, og som viser alle dele af opgaven. Vis nærvær, og skab en hyggelig atmosfære for eleven. Giv opgaven relevans Forklar eleven, hvorfor opgaven er relevant. Relater gerne forklaringen til elevens hverdag, og tal gerne i billeder. Giv eleven mulighed for selv at bestemme Giv eleven mulighed for at bestemme, i hvilken rækkefølge de enkelte dele af opgaven skal løses og hvornår. Lad eleven nedskrive sin plan, gerne via et mindmap. Lad eleven gå til og fra sin opgave, men opstil en tydelig deadline. SE-eleven, der tænker i detaljer Vis eleven de enkelte dele af opgaven. Skriv og tegn på papir, når du hjælper eleven. Lad eleven gå direkte i gang Lad eleven gå direkte i gang med opgaven. Sørg for, at eleven får arbejdsro. Giv eleven en klar struktur Sørg for, at eleven har en klar struktur at arbejde efter, når opgaven skal løses. Opstil tingene i en logisk rækkefølge. Lav små anvisninger med tekster og illustrationer. Lad eleven skrive sine idéer ned Lad eleven notere stikord eller tegne på et stykke papir, når han tænker og løser opgaven. 14 Eleven foretrækker generelt: skriftlige instruktioner at læreren skriver på tavlen eller bruger PowerPoints at læse bøger med billeder Eleven er generelt god til: at forstå instruktioner og huske det, han har læst i en bog at formulere sig på skrift at sætte billeder på sine oplevelser Sarah taler generelt ikke særligt højt. Hun siger ikke så meget i større forsamlinger, men foretrækker at sige noget i mindre grupper. Når Sarah deltager i gruppearbejde, får hun ofte rollen som den, der tager notater. Sådan husker Sarah sin PIN-kode Når Sarah skal huske sin pinkode, kan hun se tallene for sig. Hvis hun tænker i helheder, dukker hele koden op i et samlet billede. Hvis hun tænker i detaljer, dukker tallene op enkeltvis. Giv eleven mulighed for at illustrere Lad eleven skrive eller illustrere sine idéer på et stykke papir. Benyt flipovers og whiteboards, når du hjælper eleven. Der skal være god plads til at tegne og skrive. Hjælp eleven med at strukturere sine idéer og skrive dem ned. Det vil bidrage til engagement og øget motivation. VÆRD AT TÆNKE OVER Hver enkelt elevs læringskanaler (SE, HØRE, RØRE og GØRE) skal identificeres. Nyt og svært stof skal tilegnes igennem den stærkeste kanal. Derefter skal eleven repetere ved brug af den næststærkeste kanal for til slut at repetere igennem den tredjestærkeste kanal. Dunn, R. & Kroon, D. (1985) 15

9 16 HØRE-eleven Sådan genkender du HØRE-eleven Eleven foretrækker generelt: at læreren fortæller om det, han skal lære at høre lydbøger frem for at læse at forklare noget mundtligt frem for at skrive om det Eleven er generelt god til: at fortælle og diskutere at genfortælle det meste af et oplæg at indgå i gruppearbejde Hassan: Kan du lige uddybe det? Lad os da gerne gå i dybden, Hassan, siger læreren med et smil i stemmen. Hassan har lige bedt ham uddybe endnu en af hans konklusioner på dagens emne. Hassan føler sig ikke truffet over lærerens kommentar. Han ved godt, at den ikke er møntet på hans intelligens eller mangel på samme. Den er møntet på hans kritiske spørgeiver. Hassan kan godt lide den klassiske undervisningssituation, hvor læreren taler meget. Han kan godt lide at lytte til forklaringer og herefter få lov til at diskutere dem med læreren eller de andre elever. Han kan ofte huske lange forklaringer udenad og gengive dem ordret i diskussionen med læreren eller de andre elever. Hassan taler meget i timerne. Han kan holde en samtale i gang med sin sidemand samtidig med, at han lytter til sin lærer. Hvis læreren beder ham gentage, hvad der lige blev sagt, kan han som oftest gøre det. Hassan læser helst ikke så meget, men kan godt lide at høre læreren fortælle eller læse højt. Han kan generelt lide lydbøger og webcasts. Når Hassan deltager i gruppearbejde, er det ofte ham, der taler og kommer med bud på idéer, mens han lader andre tage referat. Han holder af gruppearbejde og kan lide at fremlægge. Sådan husker Hassan sin PIN-kode Når Hassan skal huske sin pinkode, kan han høre en indre stemme, der fortæller ham tallene. Hvis han tænker i helheder, siger han tallene højt for sig selv. Hvis han tænker i detaljer, nøjes han med at lytte til sin indre stemme. Sådan arbejder du med HØRE-eleven HØRE-eleven, der tænker i helheder Hjælp eleven med at få et overblik over, hvad opgaven går ud på. Spørg interesseret ind til opgaven, og lad eleven gengive, hvad opgaven går ud på. Vis nærvær, og skab en hyggelig atmosfære for eleven. Giv opgaven relevans Forklar eleven, hvorfor opgaven er relevant. Relater opgaven til elevens interesser eller hverdag. Gør opgaven levende med sjove historier og anekdoter. Giv eleven mulighed for selv at bestemme Giv eleven mulighed for selv at bestemme, i hvilken rækkefølge de enkelte dele af opgaven løses og hvornår. Lad eleven forklare sin plan mundtligt. Lad eleven gå til og fra sin opgave, men opstil en tydelig deadline. Lad eleven fortælle Lad eleven give nogle mundtlige bud på, hvordan opgaven kan løses. Eleven vil ofte få nye idéer, mens han formulerer sig. Sørg for, at eleven får fastholdt sine idéer på for eksempel USB-nøgle, mobil/diktafon, PC med mere. HØRE-eleven, der tænker i detaljer Forklar eleven de enkelte dele af opgaven, og hjælp ham eventuelt med at lave den første del af opgaven. Giv logiske forklaringer, når du hjælper eleven. Lad eleven gå direkte i gang Lad eleven gå direkte i gang med opgaven. Sørg for, at han får arbejdsro, og at arbejdet foregår på et bestemt tidspunkt hver dag. Skab en klar struktur Sørg for, at eleven har en klar struktur at arbejde efter, når opgaven skal løses. Lad ham huske rækkefølgen med for eksempel små remser eller rim. Lad eleven fortælle Motiver eleven til at formulere sine idéer til en løsning af opgaven højt for sig selv. Lad eleven indtale løsningen på en mobiltelefon eller diktafon. Giv eleven mulighed for at tale om opgaven undervejs. 17

10 RØRE-eleven Sådan genkender du RØRE-eleven Roberta: Jeg kan altså sagtens tegne og høre efter samtidig. Sådan arbejder du med RØRE-eleven Mens læreren står ved tavlen og taler, sidder Roberta Eleven foretrækker generelt: opgaver, hvor han skal bruge hænderne at arbejde ved en computer at arbejde med konkrete materialer Eleven er generelt god til: at skrive og tegne praktiske fag at huske stoffet, når han understreger nøgleord eller tager notater og tegner på et stykke papir. For et halvt år siden ville læreren have afbrudt hende og bedt hende om at høre efter. Så ville han bede hende gentage, hvad han lige havde sagt. Det gør han ikke længere. Han har fundet ud af, at hun suger viden til sig samtidig med, at hun tegner. Roberta kan bedst koncentrere sig og huske det, hun får forklaret, hvis hun bruger sine hænder imens. Hun er klassens it-haj og elsker actionspil på computeren. Når hun ikke tegner, bruger hun flittigt sin bærbare computer i timerne. Her kan man høre hendes ti fingre banke tjept mod tastaturet, når hun tager notater. Roberta er ikke så motiveret for at læse bøger. Hun elsker derimod aktiviteter, hvor der er mulighed for at arbejde med konkrete materialer. Hun kan godt lide, når holdet eller gruppen går i gang med nye emner og opgaver. Roberta kan virke umotiveret i en klassisk undervisningssituation og keder sig, når læreren taler for meget. RØRE-eleven, der tænker i helheder Hjælp din elev med at få overblik over, hvad opgaven går ud på. Fremstil for eksempel små papir- eller papstykker med de enkelte dele af opgaven. Hjælp eleven med at strukturere sine idéer og om nødvendigt fremstille en løsning på skrift. Vis nærvær, og skab en hyggelig atmosfære for eleven. Giv opgaven relevans Forklar eleven, hvorfor opgaven er relevant, og gør den levende. Tegn og skriv på små stykker papir imens. Lad eleven sidde med noget i hænderne, mens du forklarer opgaven. Giv eleven mulighed for selv at bestemme Giv eleven mulighed for selv at bestemme, i hvilken rækkefølge de enkelte dele af opgaven løses og hvornår. Lad eleven gå til og fra sin opgave, men opstil en tydelig deadline. RØRE-eleven, der tænker i detaljer Vis eleven de enkelte dele af opgaven, og hjælp ham eventuelt med at lave den første del af opgaven. Giv korte anvisninger, og skriv og tegn gerne, når du hjælper eleven. Lad eleven gå direkte i gang med opgaven Lad eleven gå direkte i gang med opgaven. Sørg for, at han får arbejdsro. Lad for eksempel eleven sidde med en nulrebold. Det er en lille bold, der stimulerer følesansen, og som kan styrke elevens koncentration. Skab en klar struktur Sørg for, at eleven har en klar struktur at arbejde efter, når opgaven skal løses. Lav for eksempel små papstykker med de enkelte dele af opgaven, og lad eleven placere papstykkerne på bordet i en logisk rækkefølge. 18 Sådan husker Roberta sin PIN-kode Når Roberta skal huske sin PIN-kode, sidder tallene i fingrene. Hvis tastaturet pludselig bliver ændret, kan Roberta have svært ved at huske sin kode. Hvis hun tænker i helheder, vil hun have brug for at trykke på tastaturet for at kunne huske koden. Hvis hun tænker i detaljer, vil hun kunne huske koden blot ved at bevæge fingrene. Lad eleven arbejde med konkrete materialer Sørg for, at eleven for eksempel har saks, pap og papir inden for rækkevidde, så han eventuelt kan illustrere sine idéer i konkrete materialer og modeller. Lad for eksempel eleven lave små papstykker med spørgsmål på den ene side og svar på den anden side ligesom i Trivial Pursuit. Denne idé kan eksempelvis bruges til indlæring af grammatik. Eleven kan også arbejde med lærerige computerspil i faget. Lad eleven arbejde med konkrete materialer Sørg for eksempel for, at eleven har saks, pap og papir inden for rækkevidde, så han kan illustrere sine idéer i konkrete materialer og modeller. Lav gerne et lille dominospil med spørgsmål og svar, som eleven skal lægge på bordet i den rigtige rækkefølge. 19

11 Gunnar: Jeg er altså nødt til lige at strække benene. Sådan arbejder du med GØRE-eleven Gunnar rejser sig fra sin plads bagerst i lokalet og går hen til vinduet. Her svinger han sig op i vindueskarmen og sætter sig. Læreren står med ryggen til og skriver på tavlen. Da han vender sig om, sidder Gunnar allerede på sin stol igen. GØRE-eleven, der tænker i helheder GØRE-eleven, der tænker i detaljer GØRE-eleven Sådan genkender du GØRE-eleven Eleven foretrækker generelt: at bevæge sig, mens han skal lære noget at bruge så mange af sine sanser som muligt, når han lærer at lave eksperimenter Eleven er generelt god til: at arbejde med hænderne at bygge og modellere sport, dans, drama Gunnar kan ikke sidde stille i længere tid. Der kan være meget støj omkring ham, og læreren kan derfor opleve ham som urolig. Når læreren gennemgår nyt stof ved tavlen, kan Gunnar have svært ved at fastholde koncentrationen. Uden at han selv tænker over det, kan han pludselig have rejst sig fra sin plads for at gå rundt i lokalet. Han er generelt god til at lytte, når han bevæger sig. Gunnar trives ikke med traditionel undervisning. Hvis læreren lægger op til en aktivitet, hvor eleverne får mulighed for at bevæge sig, er Gunnar generelt meget engageret i undervisningen. I timerne elsker han at lære gennem praktiske øvelser som rollespil og drama. Sådan husker Gunnar sin PIN-kode Når Gunnar skal huske sin pinkode, gør han det ved at bevæge sig og gå rundt. Hvis han tænker i helheder, har han brug for at tale med sig selv undervejs. Hvis han tænker i detaljer, bevæger han sig uden at sige en lyd. Hjælp din elev med at få overblik over, hvad opgaven går ud på. Fremstil små papir- eller papstykker med de enkelte dele af opgaven. Hjælp eleven med at strukturere sine idéer og om nødvendigt fremstille en løsning på skrift. Vis nærvær, og skab en hyggelig atmosfære for eleven. Giv opgaven relevans Forklar eleven, hvorfor opgaven er relevant, og gør den levende. Tegn og skriv på små stykker papir imens. Lad eleven sidde med noget i hænderne, mens du forklarer opgaven. Giv eleven mulighed for selv at bestemme Giv eleven mulighed for selv at bestemme, i hvilken rækkefølge de enkelte dele af opgaven løses og hvornår. Lad eleven gå til og fra sin opgave, men opstil en tydelig deadline. Lad eleven arbejde med konkrete materialer Sørg for, at eleven har saks, pap og papir inden for rækkevidde, så han eventuelt kan illustrere sine idéer i konkrete materialer. Lad for eksempel eleven lave små papstykker med spørgsmål på den ene side og svar på den anden side ligesom i Trivial Pursuit. Denne idé kan eksempelvis bruges til indlæring af grammatik. Eleven kan også arbejde med lærerige computerspil i faget. Vis eleven de enkelte dele af opgaven, og hjælp ham eventuelt med at lave den første del af opgaven. Giv korte anvisninger, og skriv og tegn gerne, når du hjælper eleven. Lad eleven gå direkte i gang med opgaven Lad eleven gå direkte i gang med opgaven. Sørg for, at han får arbejdsro. Lad gerne eleven sidde med en nulrebold. Skab en klar struktur Sørg for, at eleven har en klar struktur at arbejde efter, når opgaven skal løses. Lav instruktioner med tekster og illustrationer i stort format Skriv og tegn på papir, når du hjælper eleven, og opstil opgaven i en logisk rækkefølge. Demonstrer aktiviteten i praksis eller for eksempel på en flipover eller et whiteboard. Gør opgaven konkret og fysisk Sørg for, at eleven har god plads at arbejde på. Det er vigtigt, at han bruger hele kroppen under arbejdet. Lav eksempelvis et dominospil med spørgsmål og svar på nogle store stykker pap. Lad eleven lægge brikkerne på gulvet i en logisk rækkefølge. Eleven kan også gå frem og tilbage imellem spørgsmål og svar. Giv ham mulighed for at forlade rummet. Han kan for eksempel hente materialer i lokalet eller gå en tur udenfor i et par minutter, når han har behov for det

12 Tænker du i HELHEDER eller DETALJER? Hvor HELHEDS-orienteret er du? (Sæt kryds ved de udsagn, der passer på dig) Jeg er god til: at koncentrere mig om flere opgaver samtidig at huske mine drømme at finde på forskellige og lidt anderledes løsningsforslag at huske steder og ansigter Jeg kan godt lide: at arbejde med mange opgaver samtidig at starte med at få overblik over hele opgaven at stole på mine følelser frem for at stole på min logik når læreren fortæller sjove historier TEST DIG SELV Tænker du i HELHEDER eller DETALJER? Få svaret her Tjek hvor du har flest krydser. Du kan dog også med fordel kigge på det område, hvor du har næstflest krydser. Hvis du har flest krydser ved HELHEDS-orienteret Du er HELHEDS-orienteret Det betyder, at du bedst lærer, når du starter med at få et samlet overblik over hele stoffet. Du har brug for at kunne se formålet med de opgaver, du skal løse. Du foretrækker åbne opgaver med flere løsninger. Du trives godt med et varieret dagsprogram og har det fint med spontane indfald. Du arbejder gerne på flere sideløbende opgaver i en periode. RESULTAT Hvor DETALJE-orienteret er du? (Sæt kryds ved de udsagn, der passer på dig) Hvis du har flest krydser ved DETALJE-orienteret Du er DETALJE-orienteret Jeg er god til: at planlægge at læse hurtigt at huske facts og navne at løse logiske opgaver Det betyder, at du bedst lærer ved at stoffet gennemgås trin for trin. Du har brug for logiske forklaringer og en klar struktur. Du er faktaorienteret og foretrækker opgaver med netop en løsning. Du trives bedst, når dagen er skemalagt og vil helst gøre en opgave helt færdig ad gangen. Jeg kan godt lide: at få afsluttet én ting ad gangen at have orden i mine ting at få tingene gennemgået trin for trin at komme hurtigt i gang med mine opgaver Hvis du har lige mange eller næsten lige mange krydser ved HELHEDS-orienteret og DETALJE-orienteret Du er både HELHEDS- og DETALJE-orienteret Du har integreret de to måder at lære på. Det betyder, at du er i stand til at være helhedsorienteret, når der er brug for dette og detaljeorienteret, når det kræves i situationen

13 Lærer du bedst ved at SE, HØRE, RØRE eller GØRE? Lærer du bedst ved at SE? Lærer du bedst ved at HØRE? (Sæt kryds ved de udsagn, der passer på dig) Jeg husker bedst det, jeg har læst i en bog eller i et blad. Jeg er god til at huske det, jeg har set i tv. Jeg har let ved at huske ansigter. Jeg forstår bedst instruktioner, når jeg læser dem. Jeg husker bedst, når jeg laver indre billeder af det, jeg skal lære. Jeg lærer bedst, når læreren skriver på tavlen eller bruger PowerPoints. Jeg kan bedst lide at læse bøger med billeder. Jeg vil helst læse bøger, når jeg skal lære noget nyt eller svært. (Sæt kryds ved de udsagn, der passer på dig) Jeg kan godt lide, når læreren fortæller om det, jeg skal lære. Jeg lærer bedst, når jeg taler med andre om det, jeg lærer. Jeg husker bedst det, jeg har hørt. Jeg vil gerne fortælle andre om det, jeg har lært. Jeg foretrækker lydbøger frem for at læse. Jeg vil hellere forklare noget mundtligt end at skrive om det. Jeg kan godt lide de situationer, hvor jeg får lov at tale om tingene. Jeg er i stand til at genfortælle det meste af et oplæg. TEST DIG SELV Lærer du bedst ved at SE, HØRE, RØRE eller GØRE? Få svaret her Tjek hvor du har flest krydser. Du kan dog også med fordel kigge på det område, hvor du har næstflest krydser. Hvis du har flest krydser ved SE Hvis du har flest krydser ved HØRE Du lærer generelt bedst ved at SE Det er godt for dig at læse trykte tekster eller bøger både med og uden billeder. Du kan have gavn af at se faglige film og dvd er samt kigge på og anvende grafer og illustrationer. Du lærer generelt bedst ved at HØRE Det er godt for dig at anvende lydbøger eller computer med lyd. Du kan have gavn af at gå til foredrag samt deltage i debatgrupper. RESULTAT Lærer du bedst ved at RØRE? (Sæt kryds ved de udsagn, der passer på dig) Jeg sidder ofte og piller ved noget, når jeg skal lytte. Jeg kan godt lide opgaver, hvor jeg skal bruge hænderne. Jeg kan godt lide at arbejde ved en computer. Jeg lærer bedst noget nyt, når jeg skal bruge mine hænder til at løse opgaven med. Jeg tegner ofte eller tager notater, når læreren taler. Jeg husker bedst det, jeg skal lære, hvis jeg understreger nøgleord eller tager notater. Jeg kan godt lide at lave puslespil eller lignende aktiviteter. Jeg lærer meget ved at lave forsøg. Hvis du har flest krydser ved RØRE Du lærer generelt bedst ved at RØRE Det er godt for dig at løse praktiske opgaver, spille bordspil samt bruge computeren. Du kan have gavn af at have noget i hænderne, tage notater eller tegne, når du lytter eller læser. 24 Lærer du bedst ved at GØRE? (Sæt kryds ved de udsagn, der passer på dig) Jeg lærer bedst af det, jeg selv oplever i virkeligheden. Jeg skifter tit siddestilling, når jeg skal koncentrere mig. Jeg kan godt lide at bevæge mig, mens jeg skal lære noget. Jeg synes, at det er sjovt at lave praktiske øvelser. Jeg kan bedre huske, hvad jeg læser, når jeg bevæger mig imens. Jeg kan godt lide de aktiviteter, hvor jeg skal bevæge mig Jeg foretrækker at lære noget nyt eller svært ved at gøre det i praksis. Jeg kan godt lide at lave eksperimenter. Hvis du har flest krydser ved GØRE Du lærer generelt bedst ved at GØRE Det er godt for dig, at der indgår fysiske aktiviteter i form af for eksempel værkstedsarbejde, drama, rollespil eller gulvspil i undervisningen. Du kan have gavn af at deltage i praktisk undervisning og walk and talk-forløb. 25

14 Andre forhold, der har betydning for din elevs læring Der er en lang række øvrige forhold, der også kan have betydning for din elevs læring for eksempel: Lyd- og lysforhold Temperatur Arbejdsstilling Mad og drikke Arbejdsform Miljømæssige forhold Må jeg så bede om noget ro! Hvordan har din elev det med lyd? Det kan være en idé at prøve at lade din elev arbejde helt i ro den ene dag og med musik i baggrunden den næste dag for at se, hvad der fungerer bedst. Lad din elev selv vælge musikken. Hvis din elev arbejder godt og koncentreret med musik, er det en god idé at stille krav om, at han bruger høretelefoner. VIDSTE DU? HELHEDS-elever har det generelt godt med støj eller musik i baggrunden, når de skal koncentrere sig. De føler sig mindre stressede og kan arbejde og tænke mere kreativt. DETALJE-elever har derimod generelt brug for ro, når de skal koncentrere sig om at lære noget nyt og svært stof. VÆRD AT TÆNKE OVER Mange unge og voksne kan bedst koncentrere sig om at lære, når der er musik i baggrunden. Price, G. (1980) 26 27

15 Mere lys, tak! Hvordan har din elev det med lys? Hvem har sat termostaten på fem? Hvordan har din elev det med temperaturen? Nogle elever har brug for stærkt lys under arbejdet, mens andre bedre kan koncentrere sig med dæmpet belysning. Prøv at lade din elev arbejde i stærkt lys den ene dag og i dæmpet lys den næste dag. Find herefter ud af, hvad der fungerer bedst. Nogle elever kan bedst koncentrere sig, når der er lunt i lokalet, mens andre bedre kan koncentrere sig, når der er køligt. Prøv at lade din elev arbejde i et lunt lokale den ene dag og i et mere køligt rum den næste dag. Find derefter ud af, hvad der fungerer bedst. For nogle elever kan lysets refleksion fra papiret have stor betydning. Den hvide farve fra papiret i bogen kan virke forstyrrende på læsningen. Det kan du for nogle elever afhjælpe ved at anvende farvede læsetransparenter. Farvede læsetransparenter Nogle elever, der har svært ved at læse, kan langt bedre fokusere på en opgave, hvis de placerer en farvet læsefolie oven på den side, de arbejder med. Det kan være tilfældet hos både elever, der tænker i helheder og i detaljer. VÆRD AT TÆNKE OVER Mange elever lærer betydeligt bedre, når de arbejder i svagt lys. Stærkt lys kan ofte gøre disse elever rastløse og hyperaktive. Krimsky, J. (1982) VIDSTE DU? HELHEDS-elever kan ofte bedst koncentrere sig, når de arbejder i et lunt lokale. DETALJE-elever kan derimod ofte bedst koncentrere sig, når de arbejder i et køligt lokale. VÆRD AT TÆNKE OVER Der er meget store forskelle fra individ til individ på, hvilken temperatur der er den mest optimale, når eleven skal koncentrere sig om at lære. Murrain, P. G. (1983) Det er helt individuelt, hvilken farve der gavner den enkelte elev, og hvor stor effekten er. Du kan læse mere om læsetransparenter på VIDSTE DU? HELHEDS-elever foretrækker generelt svagt lys. DETALJE-elever foretrækker generelt stærkt lys. Lad mig ligge her og lære Hvordan har din elev det med sin arbejdsstilling? Måske har du svært ved at forstå, at din elev kan koncentrere sig ved at sidde i en sofa og arbejde, og at dette fungerer bedre end at sidde på en stol ved et bord. Du har måske lyst til at sige: Sæt dig ordentligt op! Du kan da ikke arbejde, når du ligger der. VIDSTE DU? HELHEDS-elever kan generelt bedst koncentrere sig, når de sidder henslængt i en sofa. Din elev vil måske mene, at han lærer bedst ved at sidde i en sofa. Det er jo det hyggeligste. Det er vigtigt, at du lader din elev prøve dette. Sammen bør I finde ud af, hvor han lærer bedst. Det kan I gøre ved at sammenligne resultater af arbejdet, når det laves på en stol ved et arbejdsbord eller i en sofa. DETALJE-elever kan generelt bedst koncentrere sig, når de sidder på en hård stol ved et bord

16 Fysiologiske forhold Uden mad og drikke dur nogle helte ikke Har din elev behov for at spise under undervisningen? Det kan være en god idé at motivere din elev til at eksperimentere med at spise eller drikke, når han skal koncentrere sig. Hermed kan I sammen finde ud af, hvad der fungerer bedst. Sociologiske forhold Sammen eller hver for sig? Foretrækker din elev at arbejde alene eller med andre? For mange elever spiller det en stor rolle for indlæringen, om de arbejder alene eller sammen med andre. Det gælder derfor om at finde din elevs optimale arbejdsform. Det kan være en god idé at motivere din elev til at eksperimentere med at arbejde alene eller sammen med andre. På den måde kan I sammen finde ud af, hvad der fungerer bedst. VIDSTE DU? HELHEDS-elever har generelt brug for at spise eller drikke, når de skal koncentrere sig om at lære noget nyt eller svært. DETALJE-elever spiser eller drikker generelt kun i pauserne ellers bliver de forstyrrede. VÆRD AT TÆNKE OVER Nogle elever kan bedre koncentrere sig om at lære, hvis de spiser og/eller drikker under arbejdet. MacMurren, H. (1985) VIDSTE DU? HELHEDS-elever kan generelt bedst koncentrere sig om at lære, når de arbejder i par eller i en gruppe. DETALJE-elever kan generelt bedst koncentrere sig om at lære, når de arbejder alene

17 Opbyg studiecaféen efter dine elevers læringsstile Du kan på de følgende sider finde inspiration til at opbygge studiecaféen efter dine elevers læringsstile. Her præsenteres tre eksempler på studiecaféer i forskellige rumstørrelser. Der er kun tale om udvalgte eksempler mulighederne er derfor mange. Studiecafé 1: Den fleksible firkant Rumstørrelse: 56 m 2 (7x8 m) Studiecafé 2: Firkanter med fordelingsgang Rumstørrelse: 24m 2 (4X6 m) og 20m 2 (4x5 m) Beskrivelse af rummet Studiecaféen består af et stort firkantet rum. Rummet minder i sin størrelse om et traditionelt klasselokale med et langt vinduesbånd i den ene væg. Beskrivelse af rummet Studiecaféen består af to firkantede rum, der er forbundet af en smal gang. Den smalle gang kan med fordel bruges til læringsrum med fleksible funktioner. I rummet bliver de forskellige områder adskilt af fire mobile opbevaringsskabe på 140 cm højde. Rummet består af fem områder: Område 1: Bevægelsesområde med plads til at udføre kropslige læringsaktiviteter. Dette område kan særligt tiltale GØREelever. Område 2: Kombinationsområde, hvor dine elever kan stå op og arbejde ved en lang væghængt arbejdshylde. Arbejdspladsen er ideel for DETALJE-elever, som vil trives godt med at sidde på høje stole med fast ryglæn. De forskellige områder i studiecaféen bliver afgrænset af fire mobile opbevaringsskabe på 140 cm højde. Studiecaféen har i alt otte områder: Område 1: Kombinationsområde, hvor dine elever kan sidde eller stå enkelt- eller parvis omkring et slangebord. Bordet er velegnet til både SE-elever og RØRE-elever og til at modtage fællesbeskeder. 4 1 Område 3: Område 4: Område 5: Kombinationsområde, hvor dine elever kan sidde eller stå enkelt- eller parvis omkring et slangebord. Bordet er særligt velegnet til SE-elever og RØRE-elever og til at modtage fællesbeskeder. Kombinationsområde, hvor dine elever kan sidde i små grupper. Lyset fra vinduet vil især appellere til DETALJE-elever, og gruppeopstillingen er desuden ideel for HØRE-elever. Området er dog også velegnet til RØRE-elever og SE-elever. Område med uformelt design. Det uformelle område er velegnet til HEL- HEDS-elever, som holder af dæmpet lys og af at flyde i bløde møbler, mens de arbejder m Område 2 og 8: Område 3 og 7: Område 5: Område 6: Område til DETALJE-elever, hvor dine elever kan sidde enkelt- eller parvis. Arbejdspladsen skal være forsynet med en hård stol med ryglæn og individuel arbejdsbelysning. Område til HELHEDS-elever, hvor dine elever kan sidde mere utraditionelt. Arbejdspladsen skal være forsynet med dæmpet lys og bløde møbler, som dine elever kan flyde i, mens de arbejder. Kombinationsområde, hvor borde og bænke kan klappes op og ned fra væggen for at spare plads. Her kan dine elever sidde i små grupper, hvilket er ideelt for HØRE-elever. Området er også velegnet til RØRE- og SE-elever. Kombinationsområde, hvor dine elever kan sidde i små grupper. Lyset fra vinduet vil tiltale DETALJE-elever, og gruppeopstillingen er ideel for HØRE-elever. Området er også velegnet til RØRE- og SE-elever m Plantegning: Rum 2 33

18 Studiecafé 3: Den utraditionelle med terrasse Rumstørrelse: ca. 32m 2 og 9m 2 (3x3 m) Beskrivelse af rummet Studiecaféen består af et aflangt firkantet rum og et tilstødende mindre rum. Det store firkantede rum har ud over hovedindgangen to døre med adgang til et mindre grupperum og en terrasse. I indretningsforslaget bliver de forskellige områder afgrænset af fire mobile opbevaringsskabe på 140 cm højde. Område 1 og 6: Bevægelsesområde med plads til at udføre kropslige læringsaktiviteter, der vil tiltale GØRE-elever. Område 2: Område med uformelt design, hvor det er muligt for dine elever at arbejde med dæmpet lys og flyde i bløde møbler. Området er velegnet til HELHEDS-elever, der holder af et afslappet miljø, mens de arbejder. Område 3: Kombinationsområde, hvor det er muligt at sidde eller stå enkelt- eller parvis omkring slangebordet. Bordet er velegnet til både SE-elever og RØRE-elever og til at modtage fællesbeskeder. 1 Område 4: Den lange arbejdshylde og lyset fra vinduet vil appellere til DETALJE-elever, som foretrækker at sidde på en høj hård stol med ryglæn. Området kan også bruges af elever, som foretrækker at stå op og arbejde på egen hånd Område 5: Kombinationsområde med et minimalistisk gruppebord. Her kan sidde en lille gruppe, hvilket er ideelt for HØRE-elever. Området er også velegnet til SE- og RØRE-elever Plantegning: Rum 3 Gunilla Mandsfelt Eriksen, Cand. Arch. Industrial Designer 35

19 Møbler studiecaféen efter dine elevers læringsstile SE-elevens arbejdsplads SE-eleven arbejder generelt bedst, når han kan bruge synssansen. RØRE-elevens arbejdsplads RØRE-eleven arbejder bedst, når han kan bruge sine hænder, mens han arbejder. Møblering og valg af læringsmaterialer spiller en stor rolle for elevers læring. Elevers koncentration påvirkes generelt af akustisk og visuel støj. Det er derfor en god idé at indrette studiecaféen i adskilte rum, der er tilpasset elevernes forskellige læringsstile. Du kan for eksempel indrette studiecaféen med mobile skillevægge eller reoler. Rummene kan hver især indeholde forskellige læringsmaterialer som laptops, bøger eller spil. Læringsmaterialer, der hver især passer til din elevs særlige læringsstil. Du kan nedenfor få konkrete forlag til egnede møbler og materialer, der tager højde for dine elevers forskellige læringsstile. Indret derfor elevens arbejdsplads med rig mulighed for at se og arbejde med billedinformationer fra bøger, tavler, overhead, projektor eller computer. Egnede møbler kunne for eksempel være: Faste eller mobile opslagstavler med billedrige plakater, tegninger og fotos Arbejdsbord i stå- eller siddehøjde, hvor eleven kan søge på internet eller se dvd på computer Taburetter, bænke og stole tilpasset højden på arbejdsbordet Faste eller mobile reoler med billedrige bøger Opbevaringskasser med papir og tegneredskaber Indret derfor elevens arbejdsplads med mulighed for at arbejde med håndgribelige materialer som eksempelvis modeller, simulatorer, spil, klodser eller en elektronisk tavle. Egnede møbler kunne for eksempel være: Store arbejdsborde i stå- eller siddehøjde, hvor eleven kan spille interaktivt på computer eller arbejde med håndgribelige materialer Taburetter, bænke og stole tilpasset højden på arbejdsbordet Faste eller mobile reoler med håndgribelige materialer Opbevaringskasser med papir og tegneredskaber HELHEDS-elevens arbejdsplads DETALJE-elevens arbejdsplads HØRE-elevens arbejdsplads GØRE-elevens arbejdsplads 36 HELHEDS-eleven arbejder generelt bedst, når han sidder i bløde møbler eller ligger på gulvet. Indret derfor elevens arbejdsplads med utraditionelle møbler og dæmpet lys som i en hule. Egnede møbler kunne for eksempel være: Blødt gulvtæppe til at ligge på Hynder eller tæpper til at sidde på anbragt på gulvet, i vindueskarme eller på en bænk Drømmesenge, hvor ryglæn kan indstilles i tilbagelænede stillinger Sækkestole, sofa eller lænestole Lave sofaborde på gulvet til at sidde og arbejde ved DETALJE-eleven arbejder generelt bedst, når han sidder ved et arbejdsbord eller på en hård stol. Indret derfor elevens arbejdsplads med traditionelle møbler og stærkt lys, enten fra et vindue eller en kraftig lampe. Vær opmærksom på, at DETALJE-eleven foretrækker ro omkring sig, og at møbler som eksempelvis kurvemøbler derfor ikke må kunne give lyd fra sig. Egnede møbler kunne for eksempel være: Taburetter uden polster Stole med fast ryglæn og uden polster Havebænke med fast ryglæn uden hynder Slagbænke uden hynder HØRE-eleven arbejder generelt bedst, når han taler og lytter. Indret derfor elevens arbejdsplads med mulighed for at arbejde med lyd. Eksempelvis kan eleven bruge lydbånd eller diskutere med andre elever. Egnede møbler kunne for eksempel være: Store og små gruppeborde med mulighed for at kunne tale højt og uforstyrret med andre Arbejdsbord i stå- eller siddehøjde med plads til eksempelvis computer og høretelefoner Taburetter, bænke og stole tilpasset højden på arbejdsbordet Faste eller mobile reoler med lydmedier GØRE-eleven arbejder bedst, når han kan bruge kroppen. Indret derfor elevens arbejdsplads med mulighed for at arbejde med konkrete materialer som for eksempel modeller, simulatorer, spil, klodser eller andre bevægelsesorienterede opgavetyper. I værkstedsundervisning kan du med fordel inddrage modeller og samlesæt. Vær opmærksom på, at GØRE-elevens arbejdsplads kræver meget gulvplads, men at der ikke behøver være særligt mange møbler. Egnede møbler kunne for eksempel være: Gulvplads med mulighed for at bevæge sig og spille gulvspil Stor bold til at sidde på Ståborde eller fastmonterede arbejdshylder i ståhøjde 37

20 Henvisninger Kort om os Douglas C.B. (1979) Making Biology Easier to Understand American Biology Teacher 41(5) Om forfatteren Om Fastholdelseskaravanen Dunn, R. & Kroon, D. (1985) An experimental Investigation of the Effects on Academic Achievement and the Resultant Administrative Implications of Instruction Congruent and Incongruent with Secondary Industrial Arts Students Learning Styles Perceptual Preferences Svend Erik Schmidt er læringsstilsekspert, foredragsholder, faglig konsulent og idémand bag TV 2-serierne Plan B og Skolen verdensklasse på 100 dage. Fastholdelseskaravanen sætter fokus på unge med etnisk minoritetsbaggrund, der har svært ved at komme i gang med eller at gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse. Hodges, H. (1985) Krimsky, J. (1982) MacMurren, H. (1985) Murrain, P.G. (1983) An analysis of the Relationships Among Preferences for a Formal/Informal Design, One Element of Learning Style, Academic Achievement, and Attitudes of Seventh and Eighth Grade Students in Remedial Mathematics Classes in a New York City Alternative Junior High School A comparative analysis of the effects of matching and mismatching fourth grade students with their learning styles preferences for the environmental element of light and their subsequent reading speed and accuracy scores A Comparative Study of the Effects of Matching and Mismatching Sixth-Grade Students with Their Learning Styles Preferences for the Psychical Element of intake and Their Subsequent Reading Speed and Accuracy Scores Administrative Determinations Concerning Facilities Utilization and Instructional Grouping: An analysis of the Relationship(s) Between Selected Thermal Environments and Preferences for Temperature, an element of Learning Styles, as they Affect Word Recognition Scores of Secondary Students Svend Erik Schmidt har skrevet flere bøger og artikler om de mange måder at lære på. Han har haft god mulighed for at arbejde med læringsstile i praksis. På den teoretiske front var han en af de første danskere, der blev certificeret i læringsstile på St. Johns University. Svend Erik Schmidt er stifter af Danmarks Læringsstilscenter. Sammen med blandt andet Mariane Schmidt og Lena Boström har han i de seneste 10 år arbejdet med læringsstilene i et skandinavisk perspektiv og i 2010 udviklet en ny læringsstilsmodel baseret på Dunns model samt hjernebaseret læring. Læs mere på: Fastholdelseskaravanen blev oprettet i 2008 og udvikler strategiske indsatser i samarbejde med produktionsskoler, erhvervsskoler og Ungdommens Uddannelsesvejledning for at sikre, at især flere etniske minoritetsunge gennemfører en erhvervsfaglig uddannelse. I Fastholdelseskaravanen udvikler, formidler og forankrer vi viden og pædagogiske metoder. Fastholdelseskaravanen er et samarbejde mellem Undervisningsministeriet og Integrationsministeriet samt en selvstændig del af Brug for alle unge. Projektet er økonomisk støttet af Den Europæiske Socialfond. Læs mere på: Price, G. (1980) Which Learning Styles Elements are Stable in Students Learning Styles Om arkitekten De Bello, T. (1985) A critical analysis of the achievement and attitude effects of administrative assignments to social studies Gunilla Mandsfelt Eriksen er uddannet arkitekt og er specialist i læringsstile og rum. Som fagkyndig har hun både udviklet skolemøbler, indrettet læringsrum, holdt workshops, foredrag, og deltaget i TV 2-serien Skolen verdensklasse på 100 dage. Gunilla Mandsfelt Eriksen har i denne sammenhæng bidraget med indretning af læringsrum. Læs mere på:

Om læringsstile i praksis. Studiecaféer, lektiehjælp og læring

Om læringsstile i praksis. Studiecaféer, lektiehjælp og læring Om læringsstile i praksis Tema Studiecaféer, lektiehjælp og læring Indhold Forfatter: Svend Erik Schmidt Arkitekt: Gunilla Mandsfelt Eriksen Cand. Arch. Industriel Designer MAA Journalistisk sprogbearbejdning:

Læs mere

Lær med lyst. Lær med lyst er udarbejdet for Arbejdernes Landsbank af Svend Erik Schmidt

Lær med lyst. Lær med lyst er udarbejdet for Arbejdernes Landsbank af Svend Erik Schmidt Lær med lyst Lær med lyst er udarbejdet for Arbejdernes Landsbank af Svend Erik Schmidt 2 Lær med lyst Kære forældre Kære forældre I Arbejdernes Landsbank vil vi gerne gøre vores kunder og deres børn rigere

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst?

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Side 1 Vi bruger alle læringsstilene, men mest 2 eller 3. Så find dine stærkeste stile, og

Læs mere

Pjece til forældre. Lyst til at lære. - Sådan lærer dit barn

Pjece til forældre. Lyst til at lære. - Sådan lærer dit barn Pjece til forældre Lyst til at lære - Sådan lærer dit barn Kære forælder Udgivet af: Aarhus Kommune Børn og Unge Pædagogisk Afdeling Udgivet: Første udgave, januar 2011 Copyright: Aarhus Kommune Børn og

Læs mere

Jens Jensen Læringsprofil d.xx.0x.09 samlet

Jens Jensen Læringsprofil d.xx.0x.09 samlet Jens Jensen Læringsprofil d.xx.0x.09 samlet Jens Jensen er hørebarn og detalje orienteret. Eller med andre ord, Auditiv / Analytisk Det betyder: Når Jens Jensen skal lære noget nyt og svært, er det vigtigt

Læs mere

Moderne skolebyggeri. Den pædagogiske overlægger

Moderne skolebyggeri. Den pædagogiske overlægger Moderne skolebyggeri Den pædagogiske p overlægger Mening motiverer Lysten driver os, og vi prøver og fejler og prøver igen, indtil vi er tilfredse med løsningen. Når r vi arbejder hårdt h og lærer l effektivt,

Læs mere

Velkommen til Børnehaverklasseledernes. dag i Herning og Skive. alicedarville.dk

Velkommen til Børnehaverklasseledernes. dag i Herning og Skive. alicedarville.dk Velkommen til Børnehaverklasseledernes dag i Herning og Skive Mål med dagen Få teoretisk viden om Dunn og Dunns læringsstilsteori Få anledning til at reflektere over egen praksis Få inspiration til materialer

Læs mere

Ugeskema. 7 Det er lidt svært 1 Man må gå ud og sjippe Man må selv om hvornår man vil lave 1 Nogen gange er der for mange opgaver 1

Ugeskema. 7 Det er lidt svært 1 Man må gå ud og sjippe Man må selv om hvornår man vil lave 1 Nogen gange er der for mange opgaver 1 Spørgeskema elever i. klasse Eleverne blev bedt om at skrive tre fordele og tre ulemper om hvert punkt. Det gik nemt med fordele, men en del elever havde svært ved at finde ulemper. Hvis eleverne ikke

Læs mere

Læringsprofil Tine Jensen xx.xx.09

Læringsprofil Tine Jensen xx.xx.09 Hej! Hermed din læringsstilsprofil, altså den måde hvorpå du lærer bedst. Du er rørebarn (taktil) og meget helhedsorienteret (holistisk), hvilket er fuldstændigt normalt! Herunder følger hvordan du lærer

Læs mere

Læringsstile er de metoder vi bruger, når vi skal koncentrere os om ny og svær information og

Læringsstile er de metoder vi bruger, når vi skal koncentrere os om ny og svær information og Læringsstile Af Leder af ASB LearningStylesLab, lektor mag. art. Ole Lauridsen, 2010 Hvad er læringsstile? Læringsstile er de metoder vi bruger, når vi skal koncentrere os om ny og svær information og

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Innovation Step by Step

Innovation Step by Step Innovation Step by Step Elevhæfte. kl. verdens bedste læserum Et tværfagligt forløb mellem dansk og billedkunst Innovation Step by Step Et undervisningsmateriale til mellemtrinnet med fokus på arkitektur

Læs mere

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan.

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Kommunikation At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Hvis du har været til en vild fest, er det sikkert

Læs mere

HOLISt OG ANALYtIKER I dette hæfte har vi eksperimenteret med at kommunikere til holisterne på højresiderne og til analytikerne på venstresiderne.

HOLISt OG ANALYtIKER I dette hæfte har vi eksperimenteret med at kommunikere til holisterne på højresiderne og til analytikerne på venstresiderne. På uddannelsen Kommunikation med stil læringsstile på arbejdspladsen arbejdede kursisterne konkret med, hvordan vi kan omsætte vores viden om læringsstile til praksis. Hvordan kan vi indrette vores mødelokaler,

Læs mere

Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på Brøruphus Efterskole

Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på Brøruphus Efterskole Spørgeskema Undervisningsmiljø og trivsel Sådan udfylder du skemaet: Spørgeskemaet handler om det psykiske, fysiske og æstetiske undervisningsmiljø på din efterskole. Det indeholder også nogle spørgsmål

Læs mere

GODE RÅD TIL MØDELEDER

GODE RÅD TIL MØDELEDER GODE RÅD TIL MØDELEDER Dette dokument er beregnet til dig som mødeleder. Dokumentet giver dig alle de nødvendige oplysninger og gode råd, så du bedst muligt kan forberede og afholde mødet. Det forventes

Læs mere

Tallene i skemaet er i % og er resultatet af besvarelser fra 34 hold i almenundervisningen.

Tallene i skemaet er i % og er resultatet af besvarelser fra 34 hold i almenundervisningen. Svarskema Undervisningsmiljøundersøgelsen Guldborgsund Ungdomsskole Tallene i skemaet er i % og er resultatet af besvarelser fra 34 hold i almenundervisningen. Enkelte punkter er ikke besvaret og enkelte

Læs mere

Styrk dit barns sprog 3-6 år

Styrk dit barns sprog 3-6 år Styrk dit barns sprog 3-6 år Illustration: Signe Lyhne Petersen Børn har en medfødt evne til at lære sprog (J.S. Bruner) Børns sproglige udvikling er vigtig fordi: Sproget er et redskab til kommunikation

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

introduktion tips og tricks

introduktion tips og tricks Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig

Læs mere

Nogle elever lærer bedst teori, når de får mulighed for at bruge hele kroppen i undervisningen

Nogle elever lærer bedst teori, når de får mulighed for at bruge hele kroppen i undervisningen Gøre/Røre Kort Vejledning Denne vejledning beskriver øvelser til Gøre/røre kort. Øvelserne er udarbejdet til både de kinæstetisk, taktilt, auditivt og visuelt orienterede elever. Men brugeren opfordres

Læs mere

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode 1 Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? 2 Læringsstile/metode Læringsstile/metode er udtryk for: en præference i måden man tilegner sig ny viden på måden hvorpå man bearbejder ny læring noget

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Lærings- & trivselsbarometer

Lærings- & trivselsbarometer Lærings- & trivselsbarometer - hvordan du styrker din formidling og undervisning ved hjælp af elevernes feedback En vejledning til underviseren. Indhold Materialer Barometret Som man spørger, får man svar

Læs mere

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS GODE RÅD TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI-UDSTILLING Dette er tips og tricks til, hvordan man helt enkelt kan lave

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Farmakonomskolen har valgt at udarbejde undervisningsmiljøvurdering hvert år.

Farmakonomskolen har valgt at udarbejde undervisningsmiljøvurdering hvert år. 1 UndervisningsMiljøVurdering UMV- Farmakonomskolen 2014 Loven om elevers og studerendes undervisningsmiljø kræver, at alle uddannelsessteder udarbejder en skriftlig undervisningsmiljøvurdering (UMV) mindst

Læs mere

1. Er du dreng eller pige? Dreng29 SORT Pige 32 RØD

1. Er du dreng eller pige? Dreng29 SORT Pige 32 RØD 1. Er du dreng eller pige? Dreng29 SORT Pige 32 RØD 2. Hvor gammel er du? 14 år 15 år 16 år 17 år 18 år 19 år 3. Hvilken klasse går du i? 8. 9. 10. 11. 4: Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer

Læs mere

ØVELSE GØR MESTER. men man må jo starte et sted.

ØVELSE GØR MESTER. men man må jo starte et sted. ØVELSE GØR MESTER men man må jo starte et sted. at man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og

Læs mere

Elevvurdering af undervisningsmiljøet på Gøglerproduktionsskolen efterår 2008

Elevvurdering af undervisningsmiljøet på Gøglerproduktionsskolen efterår 2008 Elevvurdering af undervisningsmiljøet på Gøglerproduktionsskolen efterår 2008 Linje: Alle 7 Sådan udfylder du skemaet: Spørgeskemaet handler om det psykiske, fysiske og æstetiske undervisningsmiljø på

Læs mere

Læseudviklingens 12 trin

Læseudviklingens 12 trin Læseudviklingens 12 trin Læseudviklingens 12 trin 1. Kan selv finde sit navn blandt mange. Fx på garderoben i børnehaven. Kan også selv skrive sit navn. Typisk med store bogstaver. Det betyder ikke noget

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

Tema: UMV undervisningsmiljø

Tema: UMV undervisningsmiljø Tema: UMV undervisningsmiljø Klassetrin: 5. og 6. klasse 1. Med erfaringerne fra gæstelærerens besøg og undervisning kan eleverne arbejde over en længere periode, hvor de indsamler registreringer af problemer

Læs mere

Skovgårdsskolen Inventar og adfærd Plan for hjemområder

Skovgårdsskolen Inventar og adfærd Plan for hjemområder Skovgårdsskolen Inventar og adfærd Plan for hjemområder 12.3.07 Hjemområdernes indretning Dette dokument beskriver, hvordan hjemområderne på Skovgårdsskolen tænkes indrettet efter ombygningen. Indretningen

Læs mere

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre?

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? 1 2 Læringsstile/metode Læringsstile/metode er udtryk for: en præference i måden man tilegner sig ny viden på måden hvorpå man bearbejder ny læring noget

Læs mere

TEST - VAK læringsstil

TEST - VAK læringsstil TEST - VAK læringsstil Marker det svar, som repræsenterer hvordan du generelt opfører dig. 1. Når jeg skal arbejde med nyt udstyr plejer jeg generelt at: a) læse instruktionerne først b) lytte til en forklaring

Læs mere

Trivselsundersøgelse 5.-9. klasse 2007-2008. Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke 26 / 13% 130 / 64% 35 / 17% 12 / 6%

Trivselsundersøgelse 5.-9. klasse 2007-2008. Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke 26 / 13% 130 / 64% 35 / 17% 12 / 6% Generel tilfredshed Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke Er du glad for din skole? 26 / 13% 130 / 64% 35 / 17% 12 / 6% Er du glad for dine lærere? Ja, dem alle sammen Ja, de fleste

Læs mere

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot bruge

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

De mange Intelligenser og Læringsstile

De mange Intelligenser og Læringsstile De mange Intelligenser og Læringsstile Børn lærer på hver deres måde. Børn har forskellige styrkesider, potentialer og intelligenser. Hvert barn har sin unikke læringsstil og intelligensprofil. For at

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BENNI BÅT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Mind Map. Bevar overblikket i alle situationer. Hvad kan du bruge Mind Map til? Få det visuelle overblik, du har brug for

Mind Map. Bevar overblikket i alle situationer. Hvad kan du bruge Mind Map til? Få det visuelle overblik, du har brug for Mind Map Mind Map Få det visuelle overblik, du har brug for Bevar overblikket i alle situationer Giv dig selv et værktøj, der hjælper dig med at være oven på i de fleste situationer. Mind Map er et visuelt

Læs mere

Indhold. Indholdsfortegnelse 1

Indhold. Indholdsfortegnelse 1 Indhold Indholdsfortegnelse 1 1 Elevskema 2014 8 1.1 2014 - EQ01: Vi håber, du vil svare på spørgsmålene................................ 9 1.2 2014 - EQ02: Er du en dreng eller pige?.......................................

Læs mere

Selvstændigt projektarbejde

Selvstændigt projektarbejde Teacher s Guide Selvstændigt projektarbejde Wings FreeStyle er en række emnehæfter der formidler kultur og litteratur fra den engelsksprogede verden. Hæfterne er et supplement til Wings og er med til at

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 1. Er du en pige eller en dreng 47 % Pige 53% Dreng Thyland Idrætsefterskole december 2011 2. Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer dig i klassen? 6 Jeg er en af

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' sep 2008 Hold: 5. A, 5. B, 6. A, 6. B, 7. A, 7. B, 8. A, 8. B, 9. A, 9. B, 9. E Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side

Læs mere

Lærervejledning. www.5emner.dk

Lærervejledning. www.5emner.dk Lærervejledning 5 emner er bygget op omkring emnerne: familie, rejser, uddannelse, arbejde og bolig. Emnerne kan gennemgås separat og i vilkårlig rækkefølge alt efter behov. Den tilhørende hjemmeside er

Læs mere

ELEVUNDERSØGELSE 6. klasse

ELEVUNDERSØGELSE 6. klasse Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar Filter: Hvis IP-nummer er ulige, skal der stå matematik igennem skemaet hvor der står [dansk/matematik]. Hvis IP-nummer er lige, skal der stå dansk igennem skemaet.

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Generel tilfredshed. Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke. Er du glad for din skole? 42 / 15% 202 / 73% 23 / 8% 11 / 4%

Generel tilfredshed. Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke. Er du glad for din skole? 42 / 15% 202 / 73% 23 / 8% 11 / 4% Generel tilfredshed Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet Er du glad for din skole? 42 / 15% 202 / 73% 23 / 8% 11 / 4% Er du glad for dine lærere? Ja, dem alle sammen Ja, de fleste Ja,

Læs mere

Bilag Læringsstile og feedback i naturfagsundervisningen 2012

Bilag Læringsstile og feedback i naturfagsundervisningen 2012 Bilag Læringsstile og feedback i naturfagsundervisningen 2012 Bilag 1: Center for innovativ lærings perceptuelle elementer: perceptuelle præferencer Bilag 2: CPH-West introduktion til eleverne ved start

Læs mere

Elevernes ønsker, Skolereform

Elevernes ønsker, Skolereform Elevernes ønsker, Skolereform Proces: De overordnede spørgsmål drøftet i de lokale elevråd og sidenhen Fælles Elevråd, d. 18-12-13: - Hvordan kan I lære bedst muligt? (På hvilken måde, hvilke steder, med

Læs mere

Kom i dybden med arbejdsglæden

Kom i dybden med arbejdsglæden Vejledning Kom i dybden med arbejdsglæden Vil du gerne være glad på dit arbejde? Vil du være med til at sprede arbejdsglæde for alle på din arbejdsplads? Vil du sætte arbejdsglæde på dagsordnen på en temadag?

Læs mere

Nye veje. Kort om Hornstrup

Nye veje. Kort om Hornstrup Kort om Hornstrup Hornstrup Kursuscenter ved Vejle ejes og drives af Frie skolers Lærerforening og arbejder målrettet med læringsmiljø. Kursuscenteret har satset på innovativ kompetenceudvikling og har

Læs mere

Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke 84 / 26% 198 / 61% 32 / 10% 10 / 3% 84 / 26% 178 / 55% 56 / 17% 6 / 2%

Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke 84 / 26% 198 / 61% 32 / 10% 10 / 3% 84 / 26% 178 / 55% 56 / 17% 6 / 2% Dato4.december207 Generel tilfredshed Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke Er du glad for din skole? 84 / 26% 198 / 61% 32 / 10% 10 / 3% Er du glad for dine lærere? Ja, dem alle

Læs mere

Læsning i indskolingen

Læsning i indskolingen Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

DCUM 2013/2014: Undervisningsmiljøundersøgelse på Horne Efterskole.

DCUM 2013/2014: Undervisningsmiljøundersøgelse på Horne Efterskole. DCUM 2013/2014: Undervisningsmiljøundersøgelse på Horne Efterskole. Besvarelser: I alt 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Spørgsmål 1 - Hvilken klasse går du i? 9. 51 40% 10. 78 60% 129 Spørgsmål 2 - Hvilket køn er du?

Læs mere

teknikker til mødeformen

teknikker til mødeformen teknikker til mødeformen input får først værdi når det sættes ift. dit eget univers Learning Lab Denmarks forskning i mere lærende møder har vist at når man giver deltagerne mulighed for at fordøje oplæg,

Læs mere

HVAD BETYDER MANGFOLDIGHED?

HVAD BETYDER MANGFOLDIGHED? FORMÅL: At få introduceret mangfoldighed som begreb ARBEJDSFORM: HVEM: FORBEREDELSE: LÆNGDE: BAGGRUND: Oplæg og fælles diskussion. Oplægget er et godt sted at starte, hvis man ikke tidligere har beskæftiget

Læs mere

Dansk Center for Undervisningsmiljø, marts 2003 Spørgeskema 2 Undervisningsmiljø Ungdomsuddannelser

Dansk Center for Undervisningsmiljø, marts 2003 Spørgeskema 2 Undervisningsmiljø Ungdomsuddannelser Dansk Center for Undervisningsmiljø, marts 2003 Spørgeskema 2 Undervisningsmiljø Ungdomsuddannelser Dansk Center for Undervisningsmiljø Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk dcum@dcum.dk

Læs mere

Undervisningsvejledning til indskolingen

Undervisningsvejledning til indskolingen Undervisningsvejledning til indskolingen INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion til Min skole Min ven Målgruppe Tidsforbrug Kort om undervisningen Forberedelse Drejebog for undervisningen Fælles Mål 3 4 4 5

Læs mere

1. Hvor mange timer pr. uge bruger du typisk på følgende gøremål?

1. Hvor mange timer pr. uge bruger du typisk på følgende gøremål? Undervisningsmiljøet på Thisted Gymnasium og hf. Inden du besvarer et spørgsmål, bedes du læse både spørgsmålet og svarmulighederne igennem. Hvis der ikke er andet anført, bedes du sætte èt kryds (bogstavet

Læs mere

Kortlægning af. Undervisningsmiljøet

Kortlægning af. Undervisningsmiljøet Kortlægning af Undervisningsmiljøet på Videnscenter for Specialpædagogik i Næstved August 2008 Sådan udfylder du skemaet: Spørgeskemaet handler om det psykiske, fysiske og æstetiske undervisningsmiljø

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Velfærdsledelsesværktøj 5

Velfærdsledelsesværktøj 5 Velfærdsledelsesværktøj 5 Brug hånd, mund og fod og få kvalitet og effektivitet Ledere og medarbejdere på de borgernære områder oplever i stigende grad, at der er stort fokus på effektivitet. Mange oplever,

Læs mere

FAKTAARK RULL MINI PROJEKTER HJEMMILJØ. www.aarhus.dk/rull

FAKTAARK RULL MINI PROJEKTER HJEMMILJØ. www.aarhus.dk/rull FAKTAARK RULL MINI PROJEKTER HJEMMILJØ www.aarhus.dk/rull Drenges liv og læring læringsmiljøer i klassen Rummet danner rammer for undervisning i almindelige skolefag. Rummet er fl eksibelt, så der kan

Læs mere

Projekt god start. Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur. Tutorerne får en udvidet rolle:

Projekt god start. Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur. Tutorerne får en udvidet rolle: Projekt god start Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur Tutorerne får en udvidet rolle: De deltager i planlægningen af makkerpar, laver en bordplan for første dag. De får et

Læs mere

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for?

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? Indhold Side 1. Praktiske forberedelser 2 2. Filmens opbygning 3 3. Pædagogik og anvendelse 4 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? 5 5. Hvorfor er det relevant at vise filmen? 5 6. Hvad opnår du

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Natasha Skov & Line Ehmsen Roskilde Tekniske Gymnasium Klasse 3.5 Design C Projekt Indretning 5/5-2013. Fysiske omgivelser

Natasha Skov & Line Ehmsen Roskilde Tekniske Gymnasium Klasse 3.5 Design C Projekt Indretning 5/5-2013. Fysiske omgivelser Fysiske omgivelser Indledning Ved Roskilde Tekniske Gymnasium overvejes pt. en bearbejdning af de fysiske rammer, således at disse i højere grad understøtter, afspejler og inspirerer et tidssvarende læringsmiljø.

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 2007-08

Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 2007-08 Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 7-8.-3. klasse Generel tilfredshed Hvordan har du det med dine klassekammerater? Er du glad for at gå i skole? 8 7 4 6 3 2 1 godt

Læs mere

8 bud på billedforløb

8 bud på billedforløb 8 bud på billedforløb Center for Undervisningsmidler Slagelse, ved pædagogisk konsulent Mette Rold 1 Collage-billeder Ud fra et tema skal et billede klippes eller stykkes sammen. Der skal lånes fra andres

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2008 Hold: Køn: Ikke viste hold: 4A, 4B, 4C, 5A, 5B, 5C, 6B, 6C, 7A, 7C, 8A, 8B, 8C M, K 6A Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Er

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 Hold: 5A, 5B, 5C, 5D, 6A, 6B, 6D, 7A, 7B, 7C, 8A, 8B, 8C, 8D, 9A, 9B, 9C, Læs 1, Læs 2 Køn: M, K Ikke viste hold: 6C Resultater i antal og

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 Mellemtrin, Mellemtrin, Mellemtrin, Mellemtrin M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for

Læs mere

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Nyhedsbrev nr. 4 Januar 2013 Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Inspiration til innovation i AMU Det seneste år har Industriens Uddannelser i samarbejde med Herningsholm Erhvervsskole,

Læs mere

Synlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham

Synlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham Synlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham konference 22.10.14 som led i plan for kompetenceudvikling i Aabenraa kommune www.challenginglearning.com www.jamesnottingham.co.uk www.visiblelearningplus.com

Læs mere

Max s Håndvaskeskole Lærerens manual. Max s Håndvaskeskole

Max s Håndvaskeskole Lærerens manual. Max s Håndvaskeskole Max s Håndvaskeskole Lærerens manual Max s Håndvaskeskole Sæt kryds ud for de aktiviteter, hvor man bør vaske hænder bagefter og forklar hvorfor. Før du spiser Når du har været på toilettet Når du har

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse 2 Denne guide er udarbejdet af: BRMST Eva-Marie Lillelund Nielsen, BRTS Til brug på: Voksenpædagogisk Grundkursus

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Undervisningsmiljøundersøgelse på Kerteminde Efterskole 2011/2012

Undervisningsmiljøundersøgelse på Kerteminde Efterskole 2011/2012 Undervisningsmiljøundersøgelse på Kerteminde Efterskole 2011/2012 I det følgende spørgeskema beder vi dig om at sætte kryds ud fra det udsagn, du finder passer bedst. Er du en pige eller en dreng? Pige

Læs mere

ZBC og spil i undervisningen

ZBC og spil i undervisningen ZBC og spil i undervisningen faglærer Nina Schrøder Som en del af undervisningen på HG har jeg igennem de sidste 3 år udviklet følgende spil: ü Spil på PC ü Destroyer ü Racer-spillet ü Fire på stribe 1.

Læs mere

MANGE INTELLIGENSER Forår 2010

MANGE INTELLIGENSER Forår 2010 1 MANGE INTELLIGENSER Forår 2010 Elevens navn: Thor Larsen Klasse: Junior A Udfyldt af: Dennis og Tina Dato: 15.03.10 Drejer det sig om: - et videoklip - en aktivitet - en generel elevbeskrivelse Beskriv

Læs mere

Et skolemiljø, som inspirerer og motiverer

Et skolemiljø, som inspirerer og motiverer Et skolemiljø, som inspirerer og motiverer 3 I grunden handler det om trivsel Første dag efter sommerferien. Hele kroppen dirrer af forventning og nervøsitet. At møde de samme lærere og kammerater føles

Læs mere

YouYonder. så husker du det du lærer

YouYonder. så husker du det du lærer YouYonder så husker du det du lærer Lidt om kunsten at tage effektive noter Hvis du læser en artikel på internettet, ser en video, læser en bog eller hører et foredrag, så vil du kunne øge dit udbytte

Læs mere

Kompetencenetværk DANSK IT 3. februar 2009. Læringsstile Motivationsnøglen til læring

Kompetencenetværk DANSK IT 3. februar 2009. Læringsstile Motivationsnøglen til læring Kompetencenetværk DANSK IT 3. februar 2009 Læringsstile Motivationsnøglen til læring Program Overordnet hvad er læringsstile for noget? Hvad kan læringsstile bruges til? Hvad er årsagen til at det er vigtigt

Læs mere