Om læringsstile i praksis. Studiecaféer, lektiehjælp og læring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om læringsstile i praksis. Studiecaféer, lektiehjælp og læring"

Transkript

1 Om læringsstile i praksis Tema Studiecaféer, lektiehjælp og læring

2 Indhold Forfatter: Svend Erik Schmidt Arkitekt: Gunilla Mandsfelt Eriksen Cand. Arch. Industriel Designer MAA Journalistisk sprogbearbejdning: Morten Højgaard Roth, SprogFlow 5 Lyst til læring! 6 Hvordan lærer din elev bedst? 6 Tænker din elev i HELHEDER eller DETALJER? 9 HELHEDS-eleven 11 DETALJE-eleven 22 Test dig selv og dine elever 27 Andre forhold, der har betydning for din elevs læring 27 Miljømæssige forhold 30 Fysiologiske forhold 30 Sociologiske forhold Layout og tryk: Sidelmanns reklame & design Tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk a/s 115 gram Munken Print White 18 Oplag: 3000 eksemplarer Redaktion: Christine de Fine Lassen, Fastholdelseskaravanen 12 Lærer din elev bedst ved at SE, HØRE, RØRE eller GØRE? 14 SE-eleven 16 HØRE-eleven 18 RØRE-eleven 20 GØRE-eleven 32 Opbyg studiecaféen efter dine elevers læringsstile 36 Møbler studiecaféen efter dine elevers læringsstile 38 Henvisninger 39 Kort om os Udgivet af: Fastholdelseskaravanen ISBN-numre: Hæftet kan downloades på Fastholdelseskaravanens hjemmeside: 2 3

3 Lyst til læring! Mange elever laver lektier mere af pligt end af lyst. Forskning viser, at elever lærer mest, når de har lyst til at lære. Det er derfor vigtigt at skabe sammenhæng imellem krav til læring og lyst til læring. Vi har sammen med Svend Erik Schmidt udarbejdet dette hæfte med det ønske at fremme lyst til læring. Hæftet sætter fokus på arbejdet med læring i studiecaféer og præsenterer konkrete værktøjer inden for læringsstile. Vi håber, at du som lærer, leder eller hjælper i en studiecafé kan finde inspiration i dette hæfte. Med hæftet ønsker vi at styrke erhvervsskolernes studiecaféer og tilbud om lektiehjælp, blandt andet i relation til etniske minoritetsunge. Undersøgelsen Pisa Etnisk 2005 fra Rockwool Fonden viser, at mange etniske minoritetsunge forlader grundskolen med faglige forudsætninger, der gør det vanskeligt at gennemføre en ungdomsuddannelse. Her kan læringsstile være et godt værktøj til at styrke indlæring. Det er vigtigt at kende til de forskellige måder at lære på elevernes læringsstile. Elever er forskellige, og måderne, de lærer på, er også meget forskellige. Du kan give dine elever lyst til at lære ved at bruge den rette tilgang. Elever trives, når de bruger deres stærke sider. Erfaringer viser, at jo bedre undervisningen matcher eleven, jo bedre klarer han sig i skolen. Med dette hæfte kan du blive klogere på de forskellige måder, dine elever lærer på. Du kan teste din og dine elevers læringsstil og få idéer til, hvordan du kan arbejde med dine elever i studiecaféen på en sjov, effektiv og lærerig måde. Lad din elev lære på sin egen måde Lær med stil. God fornøjelse! Fastholdelseskaravanen 4 5

4 Hvordan lærer din elev bedst? En af de ting, alle vi mennesker har til fælles, er, at vi er så forskellige. Igennem de seneste ca. 40 år er der forsket rigtigt meget i læring. I dag ved vi en masse om, hvordan elever kan øge deres læring betragteligt, hvis de undervises med respekt for deres stærkeste læringsstil. Når vi skal hjælpe andre med læring, gør vi det ofte på en måde, som passer til den måde, vi bedst selv lærer på. Men hvad vil det sige, at vi lærer på forskellige måder? Tænker din elev i HELHEDER eller DETALJER? Den helhedsorienterede elev Den detaljeorienterede elev Nogle elever tænker i helheder. De lærer bedst, når de på forhånd kan se et klart formål med det, de skal lære. De kan lide at have stor indflydelse på, hvordan de arbejder med stoffet. Elever, der tænker i helheder, fungerer bedst, når de får lov at lave deres egen struktur for arbejdet. Giv om muligt eleven plads til selv at planlægge den rækkefølge, arbejdet skal laves i. Lad eleven lave sin egen plan med indlagte pauser. Eleven er nemlig langt mere motiveret for at udføre en plan, som han selv har lavet. Planen skal kun gælde for en dag ad gangen i studiecaféen. Det er vigtigt, at du hjælper eleven med at få overblik over indholdet. Brug gerne utraditionelle og sjove indgangsvinkler, når du giver eleven en forklaring. Forsøg hele tiden at relatere emnet til elevens interesser. Er eleven interesseret i en holdsport som fodbold, kan det eksempelvis være oplagt at trække paralleller til denne fritidsinteresse. Du kan også prøve at relatere indholdet i opgaven til film eller tv-serier. Andre elever tænker i detaljer. De lærer bedst, når de får lov til at arbejde med én ting ad gangen, og der er en klar og logisk struktur i faget. Elever, der tænker i detaljer, trives generelt bedst med klare og tydelige anvisninger samt faste rammer for arbejdet. Undgå lange indledende samtaler om, hvad der sker ude i verden, men gå direkte til opgaven. Giv korte forklaringer, når du hjælper eleven med det faglige. Eleven sætter sjældent spørgsmålstegn ved, hvorfor han skal arbejde med stoffet. Husk at fokusere på en enkelt del af opgaven ad gangen. Eleven trives ofte bedst med forudsigelighed og er glad for faste rutiner. Lad derfor eleven arbejde med fagene i samme rækkefølge ved hvert besøg i studiecaféen. Støt eleven i at gøre en opgave helt færdig, inden han begynder på den næste. 6 Det er ligeledes vigtigt at få skabt en hyggelig atmosfære omkring arbejdet. Det må godt være sjovt at lave lektier. Det kan være en god idé at starte med at spørge til elevens hverdag. Giv dig god tid, og vis en oprigtig interesse for det, eleven fortæller. 7

5 Henrik: Hvad skal vi bruge det til? HELHEDS-eleven Henrik lader først sine øjne scanne indholdsfortegnelsen i lærebogen. Derefter går han på internettet og surfer rundt på nogle hjemmesider, der indeholder mere om emnet. Et kvarter efter går han i gang med at læse det vigtige midterkapitel, der er pensum til eksamen. Henrik lærer bedst nyt og vanskeligt stof ved at danne sig et overblik over det, han skal lære. Han bevæger sig herefter ned i detaljen. Henrik har behov for at forstå, hvorfor det er vigtigt at få lært det, han skal arbejde med. Når Henrik går i gang, er de første 2-5 minutter afgørende for, om han bliver engageret og motiveret. Hvis han skal arbejde med et emne, der interesserer ham, er han meget aktiv. Sådan genkender du HELHEDS-eleven Eleven foretrækker: at starte med at få overblik over hele opgaven at arbejde med mange opgaver samtidig at følge sin intuition ved opgaveløsning Eleven er god til: at skabe indre billeder af det, han læser at koncentrere sig om flere opgaver samtidig at finde på alternative løsningsforslag Henrik elsker generelt emne- og projektarbejde, hvor han selv har stor indflydelse på arbejdet. Han foretrækker at tilegne sig ny viden, når han står i en situation, hvor han har brug for ny viden for at kunne løse en konkret opgave. Hele stemningen i lokalet har stor betydning for Henrik. Der skal derfor være plads til små jokes. Henrik er meget afhængig af at kunne lide de lærere og hjælpere, han møder i studiecaféen og i undervisningen for at få et godt udbytte af arbejdet. 8 9

6 Derya: Nu er jeg nået hertil. Hvad så? DETALJE-eleven Derya har taget fat på det vigtige pensumkapitel og læser metodisk teksten afsnit for afsnit. Nogle af de svære afsnit læser hun to gange. Undervejs markerer hun nøgleord med gult og skriver sirligt små stikord i margenen. Efter hun har læst kapitlet, går hun på Google og søger på nogle af nøgleordene. Her fanger hendes opmærksomhed et link, og de næste tyve minutter bruger hun på at læse en spændende og relevant artikel på leksikonet Wikipedia. Derya lærer bedst nyt og vanskeligt stof ved at fokusere på én ting ad gangen og herefter sætte tingene ind i en større sammenhæng. Hun har det godt med at lære stoffet, når det bliver gennemgået trin for trin i en logisk rækkefølge. Hun foretrækker, at strukturen er den samme hver gang. Sådan genkender du DETALJE-eleven Eleven foretrækker: at have orden i sine ting at komme hurtigt i gang med sine opgaver at få stoffet gennemgået trin for trin og få afsluttet én ting ad gangen Eleven er god til: at planlægge at læse hurtigt at huske facts og navne at løse logiske opgaver Derya kan godt lide, at tiden i studiecaféen og i undervisningen udnyttes effektivt. For hende er stemningen i lokalet ikke så vigtig. Hun foretrækker de lærere, der hjælper direkte og effektivt uden vittigheder og lange indledninger. Derya er generelt en pligtopfyldende pige, der har styr på sine ting. Hun foretrækker en fast rutine og struktur i studiecaféen og bliver ofte lidt forvirret og usikker, når skoleskemaet brydes op. Derya har det godt med konkrete arbejdsopgaver med klare svar og har det vanskeligere med gruppe- og projektarbejde. Hun opfatter ikke de situationer som særligt læringsrige

7 Lærer din elev bedst ved at SE, HØRE, RØRE eller GØRE? Nogle elever lærer bedst ved at læse om tingene eller se billeder (SE-elever). Andre kan bedst lære noget nyt og svært, når de får tingene fortalt (HØRE-elever). En tredje gruppe af elever lærer bedst med konkrete materialer (RØRE-elever). Endelig lærer en fjerde gruppe af elever bedst, når de inddrager kroppen og flere sanser i læringen (GØRE-elever). Det er vigtigt at være opmærksom på dette, når du hjælper din elev med sine lektier. Naturligvis er det ikke sådan, at den enkelte elev kun kan lære på én bestemt måde. Fra forskning ved vi, at hvis eleven får mulighed for at lære på sin foretrukne måde og herefter repetere på den næstbedste måde, så lærer eleven bedre. Og vigtigst af alt: Eleven husker bedre det lærte. I de følgende afsnit uddybes de forskellige måder at lære på. VÆRD AT TÆNKE OVER Såvel helhedsorienterede som detaljeorienterede elever lærer betydeligt mere, når de bliver undervist i forhold til deres læringsstil. Douglas, C. B. (1979) 12 13

8 Sarah: Ja, nu kan jeg lige se det for mig! Sådan arbejder du med SE-eleven Sarah er ikke altid tilfreds med lærerens måde at undervise på. Hun synes, at han nogle gange taler lidt SE-eleven Sådan genkender du SE-eleven abstrakt. Så afbryder hun ham gerne og siger: Kan du ikke skære det lidt mere ud i pap eller sammenligne det med noget andet?. Heldigvis for Sarah er læreren god til at tale i billedsprog. Så det ender ofte lykkeligt med, at Sarah et minut efter udbryder ja, nu kan jeg lige se det for mig!. Sarah tænker i billeder. Hendes læseteknik er enkel: Hun lærer nyt og vanskeligt stof ved at danne indre billeder. Hun er vild med at læse bøger både med og uden billeder. Hun holder meget af tegneserier. Sarah elsker at tegne og skrive. Hun kan generelt rigtig godt lide at arbejde med store skriftlige opgaver. Hun bryder sig ikke meget om lange mundtlige forklaringer, når hun skal i gang med et nyt emne. Hendes opmærksomhed fanges derimod, hvis hun kan se en relevant film eller læse i en bog. SE-eleven, der tænker i helheder Hjælp eleven med at få et overblik over, hvad opgaven går ud på. Lav en grafisk illustration, der beskriver opgavens problemstilling, og som viser alle dele af opgaven. Vis nærvær, og skab en hyggelig atmosfære for eleven. Giv opgaven relevans Forklar eleven, hvorfor opgaven er relevant. Relater gerne forklaringen til elevens hverdag, og tal gerne i billeder. Giv eleven mulighed for selv at bestemme Giv eleven mulighed for at bestemme, i hvilken rækkefølge de enkelte dele af opgaven skal løses og hvornår. Lad eleven nedskrive sin plan, gerne via et mindmap. Lad eleven gå til og fra sin opgave, men opstil en tydelig deadline. SE-eleven, der tænker i detaljer Vis eleven de enkelte dele af opgaven. Skriv og tegn på papir, når du hjælper eleven. Lad eleven gå direkte i gang Lad eleven gå direkte i gang med opgaven. Sørg for, at eleven får arbejdsro. Giv eleven en klar struktur Sørg for, at eleven har en klar struktur at arbejde efter, når opgaven skal løses. Opstil tingene i en logisk rækkefølge. Lav små anvisninger med tekster og illustrationer. Lad eleven skrive sine idéer ned Lad eleven notere stikord eller tegne på et stykke papir, når han tænker og løser opgaven. 14 Eleven foretrækker generelt: skriftlige instruktioner at læreren skriver på tavlen eller bruger PowerPoints at læse bøger med billeder Eleven er generelt god til: at forstå instruktioner og huske det, han har læst i en bog at formulere sig på skrift at sætte billeder på sine oplevelser Sarah taler generelt ikke særligt højt. Hun siger ikke så meget i større forsamlinger, men foretrækker at sige noget i mindre grupper. Når Sarah deltager i gruppearbejde, får hun ofte rollen som den, der tager notater. Sådan husker Sarah sin PIN-kode Når Sarah skal huske sin pinkode, kan hun se tallene for sig. Hvis hun tænker i helheder, dukker hele koden op i et samlet billede. Hvis hun tænker i detaljer, dukker tallene op enkeltvis. Giv eleven mulighed for at illustrere Lad eleven skrive eller illustrere sine idéer på et stykke papir. Benyt flipovers og whiteboards, når du hjælper eleven. Der skal være god plads til at tegne og skrive. Hjælp eleven med at strukturere sine idéer og skrive dem ned. Det vil bidrage til engagement og øget motivation. VÆRD AT TÆNKE OVER Hver enkelt elevs læringskanaler (SE, HØRE, RØRE og GØRE) skal identificeres. Nyt og svært stof skal tilegnes igennem den stærkeste kanal. Derefter skal eleven repetere ved brug af den næststærkeste kanal for til slut at repetere igennem den tredjestærkeste kanal. Dunn, R. & Kroon, D. (1985) 15

9 16 HØRE-eleven Sådan genkender du HØRE-eleven Eleven foretrækker generelt: at læreren fortæller om det, han skal lære at høre lydbøger frem for at læse at forklare noget mundtligt frem for at skrive om det Eleven er generelt god til: at fortælle og diskutere at genfortælle det meste af et oplæg at indgå i gruppearbejde Hassan: Kan du lige uddybe det? Lad os da gerne gå i dybden, Hassan, siger læreren med et smil i stemmen. Hassan har lige bedt ham uddybe endnu en af hans konklusioner på dagens emne. Hassan føler sig ikke truffet over lærerens kommentar. Han ved godt, at den ikke er møntet på hans intelligens eller mangel på samme. Den er møntet på hans kritiske spørgeiver. Hassan kan godt lide den klassiske undervisningssituation, hvor læreren taler meget. Han kan godt lide at lytte til forklaringer og herefter få lov til at diskutere dem med læreren eller de andre elever. Han kan ofte huske lange forklaringer udenad og gengive dem ordret i diskussionen med læreren eller de andre elever. Hassan taler meget i timerne. Han kan holde en samtale i gang med sin sidemand samtidig med, at han lytter til sin lærer. Hvis læreren beder ham gentage, hvad der lige blev sagt, kan han som oftest gøre det. Hassan læser helst ikke så meget, men kan godt lide at høre læreren fortælle eller læse højt. Han kan generelt lide lydbøger og webcasts. Når Hassan deltager i gruppearbejde, er det ofte ham, der taler og kommer med bud på idéer, mens han lader andre tage referat. Han holder af gruppearbejde og kan lide at fremlægge. Sådan husker Hassan sin PIN-kode Når Hassan skal huske sin pinkode, kan han høre en indre stemme, der fortæller ham tallene. Hvis han tænker i helheder, siger han tallene højt for sig selv. Hvis han tænker i detaljer, nøjes han med at lytte til sin indre stemme. Sådan arbejder du med HØRE-eleven HØRE-eleven, der tænker i helheder Hjælp eleven med at få et overblik over, hvad opgaven går ud på. Spørg interesseret ind til opgaven, og lad eleven gengive, hvad opgaven går ud på. Vis nærvær, og skab en hyggelig atmosfære for eleven. Giv opgaven relevans Forklar eleven, hvorfor opgaven er relevant. Relater opgaven til elevens interesser eller hverdag. Gør opgaven levende med sjove historier og anekdoter. Giv eleven mulighed for selv at bestemme Giv eleven mulighed for selv at bestemme, i hvilken rækkefølge de enkelte dele af opgaven løses og hvornår. Lad eleven forklare sin plan mundtligt. Lad eleven gå til og fra sin opgave, men opstil en tydelig deadline. Lad eleven fortælle Lad eleven give nogle mundtlige bud på, hvordan opgaven kan løses. Eleven vil ofte få nye idéer, mens han formulerer sig. Sørg for, at eleven får fastholdt sine idéer på for eksempel USB-nøgle, mobil/diktafon, PC med mere. HØRE-eleven, der tænker i detaljer Forklar eleven de enkelte dele af opgaven, og hjælp ham eventuelt med at lave den første del af opgaven. Giv logiske forklaringer, når du hjælper eleven. Lad eleven gå direkte i gang Lad eleven gå direkte i gang med opgaven. Sørg for, at han får arbejdsro, og at arbejdet foregår på et bestemt tidspunkt hver dag. Skab en klar struktur Sørg for, at eleven har en klar struktur at arbejde efter, når opgaven skal løses. Lad ham huske rækkefølgen med for eksempel små remser eller rim. Lad eleven fortælle Motiver eleven til at formulere sine idéer til en løsning af opgaven højt for sig selv. Lad eleven indtale løsningen på en mobiltelefon eller diktafon. Giv eleven mulighed for at tale om opgaven undervejs. 17

10 RØRE-eleven Sådan genkender du RØRE-eleven Roberta: Jeg kan altså sagtens tegne og høre efter samtidig. Sådan arbejder du med RØRE-eleven Mens læreren står ved tavlen og taler, sidder Roberta Eleven foretrækker generelt: opgaver, hvor han skal bruge hænderne at arbejde ved en computer at arbejde med konkrete materialer Eleven er generelt god til: at skrive og tegne praktiske fag at huske stoffet, når han understreger nøgleord eller tager notater og tegner på et stykke papir. For et halvt år siden ville læreren have afbrudt hende og bedt hende om at høre efter. Så ville han bede hende gentage, hvad han lige havde sagt. Det gør han ikke længere. Han har fundet ud af, at hun suger viden til sig samtidig med, at hun tegner. Roberta kan bedst koncentrere sig og huske det, hun får forklaret, hvis hun bruger sine hænder imens. Hun er klassens it-haj og elsker actionspil på computeren. Når hun ikke tegner, bruger hun flittigt sin bærbare computer i timerne. Her kan man høre hendes ti fingre banke tjept mod tastaturet, når hun tager notater. Roberta er ikke så motiveret for at læse bøger. Hun elsker derimod aktiviteter, hvor der er mulighed for at arbejde med konkrete materialer. Hun kan godt lide, når holdet eller gruppen går i gang med nye emner og opgaver. Roberta kan virke umotiveret i en klassisk undervisningssituation og keder sig, når læreren taler for meget. RØRE-eleven, der tænker i helheder Hjælp din elev med at få overblik over, hvad opgaven går ud på. Fremstil for eksempel små papir- eller papstykker med de enkelte dele af opgaven. Hjælp eleven med at strukturere sine idéer og om nødvendigt fremstille en løsning på skrift. Vis nærvær, og skab en hyggelig atmosfære for eleven. Giv opgaven relevans Forklar eleven, hvorfor opgaven er relevant, og gør den levende. Tegn og skriv på små stykker papir imens. Lad eleven sidde med noget i hænderne, mens du forklarer opgaven. Giv eleven mulighed for selv at bestemme Giv eleven mulighed for selv at bestemme, i hvilken rækkefølge de enkelte dele af opgaven løses og hvornår. Lad eleven gå til og fra sin opgave, men opstil en tydelig deadline. RØRE-eleven, der tænker i detaljer Vis eleven de enkelte dele af opgaven, og hjælp ham eventuelt med at lave den første del af opgaven. Giv korte anvisninger, og skriv og tegn gerne, når du hjælper eleven. Lad eleven gå direkte i gang med opgaven Lad eleven gå direkte i gang med opgaven. Sørg for, at han får arbejdsro. Lad for eksempel eleven sidde med en nulrebold. Det er en lille bold, der stimulerer følesansen, og som kan styrke elevens koncentration. Skab en klar struktur Sørg for, at eleven har en klar struktur at arbejde efter, når opgaven skal løses. Lav for eksempel små papstykker med de enkelte dele af opgaven, og lad eleven placere papstykkerne på bordet i en logisk rækkefølge. 18 Sådan husker Roberta sin PIN-kode Når Roberta skal huske sin PIN-kode, sidder tallene i fingrene. Hvis tastaturet pludselig bliver ændret, kan Roberta have svært ved at huske sin kode. Hvis hun tænker i helheder, vil hun have brug for at trykke på tastaturet for at kunne huske koden. Hvis hun tænker i detaljer, vil hun kunne huske koden blot ved at bevæge fingrene. Lad eleven arbejde med konkrete materialer Sørg for, at eleven for eksempel har saks, pap og papir inden for rækkevidde, så han eventuelt kan illustrere sine idéer i konkrete materialer og modeller. Lad for eksempel eleven lave små papstykker med spørgsmål på den ene side og svar på den anden side ligesom i Trivial Pursuit. Denne idé kan eksempelvis bruges til indlæring af grammatik. Eleven kan også arbejde med lærerige computerspil i faget. Lad eleven arbejde med konkrete materialer Sørg for eksempel for, at eleven har saks, pap og papir inden for rækkevidde, så han kan illustrere sine idéer i konkrete materialer og modeller. Lav gerne et lille dominospil med spørgsmål og svar, som eleven skal lægge på bordet i den rigtige rækkefølge. 19

11 Gunnar: Jeg er altså nødt til lige at strække benene. Sådan arbejder du med GØRE-eleven Gunnar rejser sig fra sin plads bagerst i lokalet og går hen til vinduet. Her svinger han sig op i vindueskarmen og sætter sig. Læreren står med ryggen til og skriver på tavlen. Da han vender sig om, sidder Gunnar allerede på sin stol igen. GØRE-eleven, der tænker i helheder GØRE-eleven, der tænker i detaljer GØRE-eleven Sådan genkender du GØRE-eleven Eleven foretrækker generelt: at bevæge sig, mens han skal lære noget at bruge så mange af sine sanser som muligt, når han lærer at lave eksperimenter Eleven er generelt god til: at arbejde med hænderne at bygge og modellere sport, dans, drama Gunnar kan ikke sidde stille i længere tid. Der kan være meget støj omkring ham, og læreren kan derfor opleve ham som urolig. Når læreren gennemgår nyt stof ved tavlen, kan Gunnar have svært ved at fastholde koncentrationen. Uden at han selv tænker over det, kan han pludselig have rejst sig fra sin plads for at gå rundt i lokalet. Han er generelt god til at lytte, når han bevæger sig. Gunnar trives ikke med traditionel undervisning. Hvis læreren lægger op til en aktivitet, hvor eleverne får mulighed for at bevæge sig, er Gunnar generelt meget engageret i undervisningen. I timerne elsker han at lære gennem praktiske øvelser som rollespil og drama. Sådan husker Gunnar sin PIN-kode Når Gunnar skal huske sin pinkode, gør han det ved at bevæge sig og gå rundt. Hvis han tænker i helheder, har han brug for at tale med sig selv undervejs. Hvis han tænker i detaljer, bevæger han sig uden at sige en lyd. Hjælp din elev med at få overblik over, hvad opgaven går ud på. Fremstil små papir- eller papstykker med de enkelte dele af opgaven. Hjælp eleven med at strukturere sine idéer og om nødvendigt fremstille en løsning på skrift. Vis nærvær, og skab en hyggelig atmosfære for eleven. Giv opgaven relevans Forklar eleven, hvorfor opgaven er relevant, og gør den levende. Tegn og skriv på små stykker papir imens. Lad eleven sidde med noget i hænderne, mens du forklarer opgaven. Giv eleven mulighed for selv at bestemme Giv eleven mulighed for selv at bestemme, i hvilken rækkefølge de enkelte dele af opgaven løses og hvornår. Lad eleven gå til og fra sin opgave, men opstil en tydelig deadline. Lad eleven arbejde med konkrete materialer Sørg for, at eleven har saks, pap og papir inden for rækkevidde, så han eventuelt kan illustrere sine idéer i konkrete materialer. Lad for eksempel eleven lave små papstykker med spørgsmål på den ene side og svar på den anden side ligesom i Trivial Pursuit. Denne idé kan eksempelvis bruges til indlæring af grammatik. Eleven kan også arbejde med lærerige computerspil i faget. Vis eleven de enkelte dele af opgaven, og hjælp ham eventuelt med at lave den første del af opgaven. Giv korte anvisninger, og skriv og tegn gerne, når du hjælper eleven. Lad eleven gå direkte i gang med opgaven Lad eleven gå direkte i gang med opgaven. Sørg for, at han får arbejdsro. Lad gerne eleven sidde med en nulrebold. Skab en klar struktur Sørg for, at eleven har en klar struktur at arbejde efter, når opgaven skal løses. Lav instruktioner med tekster og illustrationer i stort format Skriv og tegn på papir, når du hjælper eleven, og opstil opgaven i en logisk rækkefølge. Demonstrer aktiviteten i praksis eller for eksempel på en flipover eller et whiteboard. Gør opgaven konkret og fysisk Sørg for, at eleven har god plads at arbejde på. Det er vigtigt, at han bruger hele kroppen under arbejdet. Lav eksempelvis et dominospil med spørgsmål og svar på nogle store stykker pap. Lad eleven lægge brikkerne på gulvet i en logisk rækkefølge. Eleven kan også gå frem og tilbage imellem spørgsmål og svar. Giv ham mulighed for at forlade rummet. Han kan for eksempel hente materialer i lokalet eller gå en tur udenfor i et par minutter, når han har behov for det

12 Tænker du i HELHEDER eller DETALJER? Hvor HELHEDS-orienteret er du? (Sæt kryds ved de udsagn, der passer på dig) Jeg er god til: at koncentrere mig om flere opgaver samtidig at huske mine drømme at finde på forskellige og lidt anderledes løsningsforslag at huske steder og ansigter Jeg kan godt lide: at arbejde med mange opgaver samtidig at starte med at få overblik over hele opgaven at stole på mine følelser frem for at stole på min logik når læreren fortæller sjove historier TEST DIG SELV Tænker du i HELHEDER eller DETALJER? Få svaret her Tjek hvor du har flest krydser. Du kan dog også med fordel kigge på det område, hvor du har næstflest krydser. Hvis du har flest krydser ved HELHEDS-orienteret Du er HELHEDS-orienteret Det betyder, at du bedst lærer, når du starter med at få et samlet overblik over hele stoffet. Du har brug for at kunne se formålet med de opgaver, du skal løse. Du foretrækker åbne opgaver med flere løsninger. Du trives godt med et varieret dagsprogram og har det fint med spontane indfald. Du arbejder gerne på flere sideløbende opgaver i en periode. RESULTAT Hvor DETALJE-orienteret er du? (Sæt kryds ved de udsagn, der passer på dig) Hvis du har flest krydser ved DETALJE-orienteret Du er DETALJE-orienteret Jeg er god til: at planlægge at læse hurtigt at huske facts og navne at løse logiske opgaver Det betyder, at du bedst lærer ved at stoffet gennemgås trin for trin. Du har brug for logiske forklaringer og en klar struktur. Du er faktaorienteret og foretrækker opgaver med netop en løsning. Du trives bedst, når dagen er skemalagt og vil helst gøre en opgave helt færdig ad gangen. Jeg kan godt lide: at få afsluttet én ting ad gangen at have orden i mine ting at få tingene gennemgået trin for trin at komme hurtigt i gang med mine opgaver Hvis du har lige mange eller næsten lige mange krydser ved HELHEDS-orienteret og DETALJE-orienteret Du er både HELHEDS- og DETALJE-orienteret Du har integreret de to måder at lære på. Det betyder, at du er i stand til at være helhedsorienteret, når der er brug for dette og detaljeorienteret, når det kræves i situationen

13 Lærer du bedst ved at SE, HØRE, RØRE eller GØRE? Lærer du bedst ved at SE? Lærer du bedst ved at HØRE? (Sæt kryds ved de udsagn, der passer på dig) Jeg husker bedst det, jeg har læst i en bog eller i et blad. Jeg er god til at huske det, jeg har set i tv. Jeg har let ved at huske ansigter. Jeg forstår bedst instruktioner, når jeg læser dem. Jeg husker bedst, når jeg laver indre billeder af det, jeg skal lære. Jeg lærer bedst, når læreren skriver på tavlen eller bruger PowerPoints. Jeg kan bedst lide at læse bøger med billeder. Jeg vil helst læse bøger, når jeg skal lære noget nyt eller svært. (Sæt kryds ved de udsagn, der passer på dig) Jeg kan godt lide, når læreren fortæller om det, jeg skal lære. Jeg lærer bedst, når jeg taler med andre om det, jeg lærer. Jeg husker bedst det, jeg har hørt. Jeg vil gerne fortælle andre om det, jeg har lært. Jeg foretrækker lydbøger frem for at læse. Jeg vil hellere forklare noget mundtligt end at skrive om det. Jeg kan godt lide de situationer, hvor jeg får lov at tale om tingene. Jeg er i stand til at genfortælle det meste af et oplæg. TEST DIG SELV Lærer du bedst ved at SE, HØRE, RØRE eller GØRE? Få svaret her Tjek hvor du har flest krydser. Du kan dog også med fordel kigge på det område, hvor du har næstflest krydser. Hvis du har flest krydser ved SE Hvis du har flest krydser ved HØRE Du lærer generelt bedst ved at SE Det er godt for dig at læse trykte tekster eller bøger både med og uden billeder. Du kan have gavn af at se faglige film og dvd er samt kigge på og anvende grafer og illustrationer. Du lærer generelt bedst ved at HØRE Det er godt for dig at anvende lydbøger eller computer med lyd. Du kan have gavn af at gå til foredrag samt deltage i debatgrupper. RESULTAT Lærer du bedst ved at RØRE? (Sæt kryds ved de udsagn, der passer på dig) Jeg sidder ofte og piller ved noget, når jeg skal lytte. Jeg kan godt lide opgaver, hvor jeg skal bruge hænderne. Jeg kan godt lide at arbejde ved en computer. Jeg lærer bedst noget nyt, når jeg skal bruge mine hænder til at løse opgaven med. Jeg tegner ofte eller tager notater, når læreren taler. Jeg husker bedst det, jeg skal lære, hvis jeg understreger nøgleord eller tager notater. Jeg kan godt lide at lave puslespil eller lignende aktiviteter. Jeg lærer meget ved at lave forsøg. Hvis du har flest krydser ved RØRE Du lærer generelt bedst ved at RØRE Det er godt for dig at løse praktiske opgaver, spille bordspil samt bruge computeren. Du kan have gavn af at have noget i hænderne, tage notater eller tegne, når du lytter eller læser. 24 Lærer du bedst ved at GØRE? (Sæt kryds ved de udsagn, der passer på dig) Jeg lærer bedst af det, jeg selv oplever i virkeligheden. Jeg skifter tit siddestilling, når jeg skal koncentrere mig. Jeg kan godt lide at bevæge mig, mens jeg skal lære noget. Jeg synes, at det er sjovt at lave praktiske øvelser. Jeg kan bedre huske, hvad jeg læser, når jeg bevæger mig imens. Jeg kan godt lide de aktiviteter, hvor jeg skal bevæge mig Jeg foretrækker at lære noget nyt eller svært ved at gøre det i praksis. Jeg kan godt lide at lave eksperimenter. Hvis du har flest krydser ved GØRE Du lærer generelt bedst ved at GØRE Det er godt for dig, at der indgår fysiske aktiviteter i form af for eksempel værkstedsarbejde, drama, rollespil eller gulvspil i undervisningen. Du kan have gavn af at deltage i praktisk undervisning og walk and talk-forløb. 25

14 Andre forhold, der har betydning for din elevs læring Der er en lang række øvrige forhold, der også kan have betydning for din elevs læring for eksempel: Lyd- og lysforhold Temperatur Arbejdsstilling Mad og drikke Arbejdsform Miljømæssige forhold Må jeg så bede om noget ro! Hvordan har din elev det med lyd? Det kan være en idé at prøve at lade din elev arbejde helt i ro den ene dag og med musik i baggrunden den næste dag for at se, hvad der fungerer bedst. Lad din elev selv vælge musikken. Hvis din elev arbejder godt og koncentreret med musik, er det en god idé at stille krav om, at han bruger høretelefoner. VIDSTE DU? HELHEDS-elever har det generelt godt med støj eller musik i baggrunden, når de skal koncentrere sig. De føler sig mindre stressede og kan arbejde og tænke mere kreativt. DETALJE-elever har derimod generelt brug for ro, når de skal koncentrere sig om at lære noget nyt og svært stof. VÆRD AT TÆNKE OVER Mange unge og voksne kan bedst koncentrere sig om at lære, når der er musik i baggrunden. Price, G. (1980) 26 27

15 Mere lys, tak! Hvordan har din elev det med lys? Hvem har sat termostaten på fem? Hvordan har din elev det med temperaturen? Nogle elever har brug for stærkt lys under arbejdet, mens andre bedre kan koncentrere sig med dæmpet belysning. Prøv at lade din elev arbejde i stærkt lys den ene dag og i dæmpet lys den næste dag. Find herefter ud af, hvad der fungerer bedst. Nogle elever kan bedst koncentrere sig, når der er lunt i lokalet, mens andre bedre kan koncentrere sig, når der er køligt. Prøv at lade din elev arbejde i et lunt lokale den ene dag og i et mere køligt rum den næste dag. Find derefter ud af, hvad der fungerer bedst. For nogle elever kan lysets refleksion fra papiret have stor betydning. Den hvide farve fra papiret i bogen kan virke forstyrrende på læsningen. Det kan du for nogle elever afhjælpe ved at anvende farvede læsetransparenter. Farvede læsetransparenter Nogle elever, der har svært ved at læse, kan langt bedre fokusere på en opgave, hvis de placerer en farvet læsefolie oven på den side, de arbejder med. Det kan være tilfældet hos både elever, der tænker i helheder og i detaljer. VÆRD AT TÆNKE OVER Mange elever lærer betydeligt bedre, når de arbejder i svagt lys. Stærkt lys kan ofte gøre disse elever rastløse og hyperaktive. Krimsky, J. (1982) VIDSTE DU? HELHEDS-elever kan ofte bedst koncentrere sig, når de arbejder i et lunt lokale. DETALJE-elever kan derimod ofte bedst koncentrere sig, når de arbejder i et køligt lokale. VÆRD AT TÆNKE OVER Der er meget store forskelle fra individ til individ på, hvilken temperatur der er den mest optimale, når eleven skal koncentrere sig om at lære. Murrain, P. G. (1983) Det er helt individuelt, hvilken farve der gavner den enkelte elev, og hvor stor effekten er. Du kan læse mere om læsetransparenter på VIDSTE DU? HELHEDS-elever foretrækker generelt svagt lys. DETALJE-elever foretrækker generelt stærkt lys. Lad mig ligge her og lære Hvordan har din elev det med sin arbejdsstilling? Måske har du svært ved at forstå, at din elev kan koncentrere sig ved at sidde i en sofa og arbejde, og at dette fungerer bedre end at sidde på en stol ved et bord. Du har måske lyst til at sige: Sæt dig ordentligt op! Du kan da ikke arbejde, når du ligger der. VIDSTE DU? HELHEDS-elever kan generelt bedst koncentrere sig, når de sidder henslængt i en sofa. Din elev vil måske mene, at han lærer bedst ved at sidde i en sofa. Det er jo det hyggeligste. Det er vigtigt, at du lader din elev prøve dette. Sammen bør I finde ud af, hvor han lærer bedst. Det kan I gøre ved at sammenligne resultater af arbejdet, når det laves på en stol ved et arbejdsbord eller i en sofa. DETALJE-elever kan generelt bedst koncentrere sig, når de sidder på en hård stol ved et bord

16 Fysiologiske forhold Uden mad og drikke dur nogle helte ikke Har din elev behov for at spise under undervisningen? Det kan være en god idé at motivere din elev til at eksperimentere med at spise eller drikke, når han skal koncentrere sig. Hermed kan I sammen finde ud af, hvad der fungerer bedst. Sociologiske forhold Sammen eller hver for sig? Foretrækker din elev at arbejde alene eller med andre? For mange elever spiller det en stor rolle for indlæringen, om de arbejder alene eller sammen med andre. Det gælder derfor om at finde din elevs optimale arbejdsform. Det kan være en god idé at motivere din elev til at eksperimentere med at arbejde alene eller sammen med andre. På den måde kan I sammen finde ud af, hvad der fungerer bedst. VIDSTE DU? HELHEDS-elever har generelt brug for at spise eller drikke, når de skal koncentrere sig om at lære noget nyt eller svært. DETALJE-elever spiser eller drikker generelt kun i pauserne ellers bliver de forstyrrede. VÆRD AT TÆNKE OVER Nogle elever kan bedre koncentrere sig om at lære, hvis de spiser og/eller drikker under arbejdet. MacMurren, H. (1985) VIDSTE DU? HELHEDS-elever kan generelt bedst koncentrere sig om at lære, når de arbejder i par eller i en gruppe. DETALJE-elever kan generelt bedst koncentrere sig om at lære, når de arbejder alene

17 Opbyg studiecaféen efter dine elevers læringsstile Du kan på de følgende sider finde inspiration til at opbygge studiecaféen efter dine elevers læringsstile. Her præsenteres tre eksempler på studiecaféer i forskellige rumstørrelser. Der er kun tale om udvalgte eksempler mulighederne er derfor mange. Studiecafé 1: Den fleksible firkant Rumstørrelse: 56 m 2 (7x8 m) Studiecafé 2: Firkanter med fordelingsgang Rumstørrelse: 24m 2 (4X6 m) og 20m 2 (4x5 m) Beskrivelse af rummet Studiecaféen består af et stort firkantet rum. Rummet minder i sin størrelse om et traditionelt klasselokale med et langt vinduesbånd i den ene væg. Beskrivelse af rummet Studiecaféen består af to firkantede rum, der er forbundet af en smal gang. Den smalle gang kan med fordel bruges til læringsrum med fleksible funktioner. I rummet bliver de forskellige områder adskilt af fire mobile opbevaringsskabe på 140 cm højde. Rummet består af fem områder: Område 1: Bevægelsesområde med plads til at udføre kropslige læringsaktiviteter. Dette område kan særligt tiltale GØREelever. Område 2: Kombinationsområde, hvor dine elever kan stå op og arbejde ved en lang væghængt arbejdshylde. Arbejdspladsen er ideel for DETALJE-elever, som vil trives godt med at sidde på høje stole med fast ryglæn. De forskellige områder i studiecaféen bliver afgrænset af fire mobile opbevaringsskabe på 140 cm højde. Studiecaféen har i alt otte områder: Område 1: Kombinationsområde, hvor dine elever kan sidde eller stå enkelt- eller parvis omkring et slangebord. Bordet er velegnet til både SE-elever og RØRE-elever og til at modtage fællesbeskeder. 4 1 Område 3: Område 4: Område 5: Kombinationsområde, hvor dine elever kan sidde eller stå enkelt- eller parvis omkring et slangebord. Bordet er særligt velegnet til SE-elever og RØRE-elever og til at modtage fællesbeskeder. Kombinationsområde, hvor dine elever kan sidde i små grupper. Lyset fra vinduet vil især appellere til DETALJE-elever, og gruppeopstillingen er desuden ideel for HØRE-elever. Området er dog også velegnet til RØRE-elever og SE-elever. Område med uformelt design. Det uformelle område er velegnet til HEL- HEDS-elever, som holder af dæmpet lys og af at flyde i bløde møbler, mens de arbejder m Område 2 og 8: Område 3 og 7: Område 5: Område 6: Område til DETALJE-elever, hvor dine elever kan sidde enkelt- eller parvis. Arbejdspladsen skal være forsynet med en hård stol med ryglæn og individuel arbejdsbelysning. Område til HELHEDS-elever, hvor dine elever kan sidde mere utraditionelt. Arbejdspladsen skal være forsynet med dæmpet lys og bløde møbler, som dine elever kan flyde i, mens de arbejder. Kombinationsområde, hvor borde og bænke kan klappes op og ned fra væggen for at spare plads. Her kan dine elever sidde i små grupper, hvilket er ideelt for HØRE-elever. Området er også velegnet til RØRE- og SE-elever. Kombinationsområde, hvor dine elever kan sidde i små grupper. Lyset fra vinduet vil tiltale DETALJE-elever, og gruppeopstillingen er ideel for HØRE-elever. Området er også velegnet til RØRE- og SE-elever m Plantegning: Rum 2 33

18 Studiecafé 3: Den utraditionelle med terrasse Rumstørrelse: ca. 32m 2 og 9m 2 (3x3 m) Beskrivelse af rummet Studiecaféen består af et aflangt firkantet rum og et tilstødende mindre rum. Det store firkantede rum har ud over hovedindgangen to døre med adgang til et mindre grupperum og en terrasse. I indretningsforslaget bliver de forskellige områder afgrænset af fire mobile opbevaringsskabe på 140 cm højde. Område 1 og 6: Bevægelsesområde med plads til at udføre kropslige læringsaktiviteter, der vil tiltale GØRE-elever. Område 2: Område med uformelt design, hvor det er muligt for dine elever at arbejde med dæmpet lys og flyde i bløde møbler. Området er velegnet til HELHEDS-elever, der holder af et afslappet miljø, mens de arbejder. Område 3: Kombinationsområde, hvor det er muligt at sidde eller stå enkelt- eller parvis omkring slangebordet. Bordet er velegnet til både SE-elever og RØRE-elever og til at modtage fællesbeskeder. 1 Område 4: Den lange arbejdshylde og lyset fra vinduet vil appellere til DETALJE-elever, som foretrækker at sidde på en høj hård stol med ryglæn. Området kan også bruges af elever, som foretrækker at stå op og arbejde på egen hånd Område 5: Kombinationsområde med et minimalistisk gruppebord. Her kan sidde en lille gruppe, hvilket er ideelt for HØRE-elever. Området er også velegnet til SE- og RØRE-elever Plantegning: Rum 3 Gunilla Mandsfelt Eriksen, Cand. Arch. Industrial Designer 35

19 Møbler studiecaféen efter dine elevers læringsstile SE-elevens arbejdsplads SE-eleven arbejder generelt bedst, når han kan bruge synssansen. RØRE-elevens arbejdsplads RØRE-eleven arbejder bedst, når han kan bruge sine hænder, mens han arbejder. Møblering og valg af læringsmaterialer spiller en stor rolle for elevers læring. Elevers koncentration påvirkes generelt af akustisk og visuel støj. Det er derfor en god idé at indrette studiecaféen i adskilte rum, der er tilpasset elevernes forskellige læringsstile. Du kan for eksempel indrette studiecaféen med mobile skillevægge eller reoler. Rummene kan hver især indeholde forskellige læringsmaterialer som laptops, bøger eller spil. Læringsmaterialer, der hver især passer til din elevs særlige læringsstil. Du kan nedenfor få konkrete forlag til egnede møbler og materialer, der tager højde for dine elevers forskellige læringsstile. Indret derfor elevens arbejdsplads med rig mulighed for at se og arbejde med billedinformationer fra bøger, tavler, overhead, projektor eller computer. Egnede møbler kunne for eksempel være: Faste eller mobile opslagstavler med billedrige plakater, tegninger og fotos Arbejdsbord i stå- eller siddehøjde, hvor eleven kan søge på internet eller se dvd på computer Taburetter, bænke og stole tilpasset højden på arbejdsbordet Faste eller mobile reoler med billedrige bøger Opbevaringskasser med papir og tegneredskaber Indret derfor elevens arbejdsplads med mulighed for at arbejde med håndgribelige materialer som eksempelvis modeller, simulatorer, spil, klodser eller en elektronisk tavle. Egnede møbler kunne for eksempel være: Store arbejdsborde i stå- eller siddehøjde, hvor eleven kan spille interaktivt på computer eller arbejde med håndgribelige materialer Taburetter, bænke og stole tilpasset højden på arbejdsbordet Faste eller mobile reoler med håndgribelige materialer Opbevaringskasser med papir og tegneredskaber HELHEDS-elevens arbejdsplads DETALJE-elevens arbejdsplads HØRE-elevens arbejdsplads GØRE-elevens arbejdsplads 36 HELHEDS-eleven arbejder generelt bedst, når han sidder i bløde møbler eller ligger på gulvet. Indret derfor elevens arbejdsplads med utraditionelle møbler og dæmpet lys som i en hule. Egnede møbler kunne for eksempel være: Blødt gulvtæppe til at ligge på Hynder eller tæpper til at sidde på anbragt på gulvet, i vindueskarme eller på en bænk Drømmesenge, hvor ryglæn kan indstilles i tilbagelænede stillinger Sækkestole, sofa eller lænestole Lave sofaborde på gulvet til at sidde og arbejde ved DETALJE-eleven arbejder generelt bedst, når han sidder ved et arbejdsbord eller på en hård stol. Indret derfor elevens arbejdsplads med traditionelle møbler og stærkt lys, enten fra et vindue eller en kraftig lampe. Vær opmærksom på, at DETALJE-eleven foretrækker ro omkring sig, og at møbler som eksempelvis kurvemøbler derfor ikke må kunne give lyd fra sig. Egnede møbler kunne for eksempel være: Taburetter uden polster Stole med fast ryglæn og uden polster Havebænke med fast ryglæn uden hynder Slagbænke uden hynder HØRE-eleven arbejder generelt bedst, når han taler og lytter. Indret derfor elevens arbejdsplads med mulighed for at arbejde med lyd. Eksempelvis kan eleven bruge lydbånd eller diskutere med andre elever. Egnede møbler kunne for eksempel være: Store og små gruppeborde med mulighed for at kunne tale højt og uforstyrret med andre Arbejdsbord i stå- eller siddehøjde med plads til eksempelvis computer og høretelefoner Taburetter, bænke og stole tilpasset højden på arbejdsbordet Faste eller mobile reoler med lydmedier GØRE-eleven arbejder bedst, når han kan bruge kroppen. Indret derfor elevens arbejdsplads med mulighed for at arbejde med konkrete materialer som for eksempel modeller, simulatorer, spil, klodser eller andre bevægelsesorienterede opgavetyper. I værkstedsundervisning kan du med fordel inddrage modeller og samlesæt. Vær opmærksom på, at GØRE-elevens arbejdsplads kræver meget gulvplads, men at der ikke behøver være særligt mange møbler. Egnede møbler kunne for eksempel være: Gulvplads med mulighed for at bevæge sig og spille gulvspil Stor bold til at sidde på Ståborde eller fastmonterede arbejdshylder i ståhøjde 37

20 Henvisninger Kort om os Douglas C.B. (1979) Making Biology Easier to Understand American Biology Teacher 41(5) Om forfatteren Om Fastholdelseskaravanen Dunn, R. & Kroon, D. (1985) An experimental Investigation of the Effects on Academic Achievement and the Resultant Administrative Implications of Instruction Congruent and Incongruent with Secondary Industrial Arts Students Learning Styles Perceptual Preferences Svend Erik Schmidt er læringsstilsekspert, foredragsholder, faglig konsulent og idémand bag TV 2-serierne Plan B og Skolen verdensklasse på 100 dage. Fastholdelseskaravanen sætter fokus på unge med etnisk minoritetsbaggrund, der har svært ved at komme i gang med eller at gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse. Hodges, H. (1985) Krimsky, J. (1982) MacMurren, H. (1985) Murrain, P.G. (1983) An analysis of the Relationships Among Preferences for a Formal/Informal Design, One Element of Learning Style, Academic Achievement, and Attitudes of Seventh and Eighth Grade Students in Remedial Mathematics Classes in a New York City Alternative Junior High School A comparative analysis of the effects of matching and mismatching fourth grade students with their learning styles preferences for the environmental element of light and their subsequent reading speed and accuracy scores A Comparative Study of the Effects of Matching and Mismatching Sixth-Grade Students with Their Learning Styles Preferences for the Psychical Element of intake and Their Subsequent Reading Speed and Accuracy Scores Administrative Determinations Concerning Facilities Utilization and Instructional Grouping: An analysis of the Relationship(s) Between Selected Thermal Environments and Preferences for Temperature, an element of Learning Styles, as they Affect Word Recognition Scores of Secondary Students Svend Erik Schmidt har skrevet flere bøger og artikler om de mange måder at lære på. Han har haft god mulighed for at arbejde med læringsstile i praksis. På den teoretiske front var han en af de første danskere, der blev certificeret i læringsstile på St. Johns University. Svend Erik Schmidt er stifter af Danmarks Læringsstilscenter. Sammen med blandt andet Mariane Schmidt og Lena Boström har han i de seneste 10 år arbejdet med læringsstilene i et skandinavisk perspektiv og i 2010 udviklet en ny læringsstilsmodel baseret på Dunns model samt hjernebaseret læring. Læs mere på: Fastholdelseskaravanen blev oprettet i 2008 og udvikler strategiske indsatser i samarbejde med produktionsskoler, erhvervsskoler og Ungdommens Uddannelsesvejledning for at sikre, at især flere etniske minoritetsunge gennemfører en erhvervsfaglig uddannelse. I Fastholdelseskaravanen udvikler, formidler og forankrer vi viden og pædagogiske metoder. Fastholdelseskaravanen er et samarbejde mellem Undervisningsministeriet og Integrationsministeriet samt en selvstændig del af Brug for alle unge. Projektet er økonomisk støttet af Den Europæiske Socialfond. Læs mere på: Price, G. (1980) Which Learning Styles Elements are Stable in Students Learning Styles Om arkitekten De Bello, T. (1985) A critical analysis of the achievement and attitude effects of administrative assignments to social studies Gunilla Mandsfelt Eriksen er uddannet arkitekt og er specialist i læringsstile og rum. Som fagkyndig har hun både udviklet skolemøbler, indrettet læringsrum, holdt workshops, foredrag, og deltaget i TV 2-serien Skolen verdensklasse på 100 dage. Gunilla Mandsfelt Eriksen har i denne sammenhæng bidraget med indretning af læringsrum. Læs mere på:

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Pjece til forældre. Lyst til at lære. - Sådan lærer dit barn

Pjece til forældre. Lyst til at lære. - Sådan lærer dit barn Pjece til forældre Lyst til at lære - Sådan lærer dit barn Kære forælder Udgivet af: Aarhus Kommune Børn og Unge Pædagogisk Afdeling Udgivet: Første udgave, januar 2011 Copyright: Aarhus Kommune Børn og

Læs mere

Ugeskema. 7 Det er lidt svært 1 Man må gå ud og sjippe Man må selv om hvornår man vil lave 1 Nogen gange er der for mange opgaver 1

Ugeskema. 7 Det er lidt svært 1 Man må gå ud og sjippe Man må selv om hvornår man vil lave 1 Nogen gange er der for mange opgaver 1 Spørgeskema elever i. klasse Eleverne blev bedt om at skrive tre fordele og tre ulemper om hvert punkt. Det gik nemt med fordele, men en del elever havde svært ved at finde ulemper. Hvis eleverne ikke

Læs mere

Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på Brøruphus Efterskole

Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på Brøruphus Efterskole Spørgeskema Undervisningsmiljø og trivsel Sådan udfylder du skemaet: Spørgeskemaet handler om det psykiske, fysiske og æstetiske undervisningsmiljø på din efterskole. Det indeholder også nogle spørgsmål

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Nogle elever lærer bedst teori, når de får mulighed for at bruge hele kroppen i undervisningen

Nogle elever lærer bedst teori, når de får mulighed for at bruge hele kroppen i undervisningen Gøre/Røre Kort Vejledning Denne vejledning beskriver øvelser til Gøre/røre kort. Øvelserne er udarbejdet til både de kinæstetisk, taktilt, auditivt og visuelt orienterede elever. Men brugeren opfordres

Læs mere

Dansk Center for Undervisningsmiljø, marts 2003 Spørgeskema 2 Undervisningsmiljø Ungdomsuddannelser

Dansk Center for Undervisningsmiljø, marts 2003 Spørgeskema 2 Undervisningsmiljø Ungdomsuddannelser Dansk Center for Undervisningsmiljø, marts 2003 Spørgeskema 2 Undervisningsmiljø Ungdomsuddannelser Dansk Center for Undervisningsmiljø Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk dcum@dcum.dk

Læs mere

Styrk dit barns sprog 3-6 år

Styrk dit barns sprog 3-6 år Styrk dit barns sprog 3-6 år Illustration: Signe Lyhne Petersen Børn har en medfødt evne til at lære sprog (J.S. Bruner) Børns sproglige udvikling er vigtig fordi: Sproget er et redskab til kommunikation

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode 1 Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? 2 Læringsstile/metode Læringsstile/metode er udtryk for: en præference i måden man tilegner sig ny viden på måden hvorpå man bearbejder ny læring noget

Læs mere

Tema: UMV undervisningsmiljø

Tema: UMV undervisningsmiljø Tema: UMV undervisningsmiljø Klassetrin: 5. og 6. klasse 1. Med erfaringerne fra gæstelærerens besøg og undervisning kan eleverne arbejde over en længere periode, hvor de indsamler registreringer af problemer

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

Lærervejledning. www.5nyeemner.dk

Lærervejledning. www.5nyeemner.dk Lærervejledning 5 nye emner er bygget op omkring emnerne: hverdag, lokalområde, sundhed, fester og miljø. Emnerne kan gennemgås separat og i vilkårlig rækkefølge alt efter behov. Den tilhørende hjemmeside,,

Læs mere

MATERIALEVOGN. Team & kommunikation

MATERIALEVOGN. Team & kommunikation MATERIALEVOGN Team & kommunikation Rekvisitter materialevognen Gør mødet og kurset til en oplevelse - iscenesæt lokalet... Design dit kursus, møde eller seminar på en ny måde. Stemningen i (kursus)lokalet

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse 2 Denne guide er udarbejdet af: BRMST Eva-Marie Lillelund Nielsen, BRTS Til brug på: Voksenpædagogisk Grundkursus

Læs mere

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan.

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Kommunikation At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Hvis du har været til en vild fest, er det sikkert

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 1. Er du en pige eller en dreng 47 % Pige 53% Dreng Thyland Idrætsefterskole december 2011 2. Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer dig i klassen? 6 Jeg er en af

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS GODE RÅD TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI-UDSTILLING Dette er tips og tricks til, hvordan man helt enkelt kan lave

Læs mere

Lærervejledning. www.5emner.dk

Lærervejledning. www.5emner.dk Lærervejledning 5 emner er bygget op omkring emnerne: familie, rejser, uddannelse, arbejde og bolig. Emnerne kan gennemgås separat og i vilkårlig rækkefølge alt efter behov. Den tilhørende hjemmeside er

Læs mere

Kom i dybden med arbejdsglæden

Kom i dybden med arbejdsglæden Vejledning Kom i dybden med arbejdsglæden Vil du gerne være glad på dit arbejde? Vil du være med til at sprede arbejdsglæde for alle på din arbejdsplads? Vil du sætte arbejdsglæde på dagsordnen på en temadag?

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering 2014. Auto College

Undervisningsmiljøvurdering 2014. Auto College Undervisningsmiljøvurdering 2014 Undersøgelsen er gennemført via spørgeskemaundersøgelse Efterår 2014 Overordnede resultater 10 9 8 7 6 72,7 68,9 77,0 62,9 72,1 63,2 55,5 70,3 82,8 80,4 85,5 88,5 82,9

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Pædagogik og æstetik. Læringszoner på GG. Faglighed, fornyelse og fællesskab. www.gladgym.dk

Pædagogik og æstetik. Læringszoner på GG. Faglighed, fornyelse og fællesskab. www.gladgym.dk Pædagogik og æstetik Læringszoner på GG www.gladgym.dk Faglighed, fornyelse og fællesskab PLANSKITSE: FOLDEVÆGGE Indledning Flyt- og skrivbare overflader Visionen er : RØNNOW ARKITEKTER A/S _TRANSPARENS

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Hverken tilfredsstillende eller. Mindre Utilfredsstillende. Ja Nej. Ja Nej Ved ikke. Ikke så tit Nej, slet ikke

Hverken tilfredsstillende eller. Mindre Utilfredsstillende. Ja Nej. Ja Nej Ved ikke. Ikke så tit Nej, slet ikke Termometeret uge 25/26 2015 -Ta temperaturen på dit undervisningsmiljø! Værksteds navn Brønderslev Baggrund Dronninglund Er du: Hunkøn Hankøn Hvor gammel er du? Under16 år 16 17 år 18 19 år 20 24 år 25

Læs mere

ENERGI TIL LÆRING. - energizers & icebreakers

ENERGI TIL LÆRING. - energizers & icebreakers ENERGI TIL LÆRING - energizers & icebreakers Trinity rum til mennesker i bevægelse På Trinity finder I et varieret udbud af møderum og gruppelokaler, som opfylder alle krav til, at moderne møder bevæger

Læs mere

Rapportering (undersøgelsens resultater)

Rapportering (undersøgelsens resultater) Det frie Gymnasium 2014/15 Bruger: CM Forside Hovedmenu Tidsregistrering Stamdata Log ud Kontakt Hjælp Søg Rapportering (undersøgelsens resultater) Tilbage Vis spørgeskema Rediger spørgeskema Spørgeskemaoplysninger

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

ADHD. øvelser. Viden om. Gennem

ADHD. øvelser. Viden om. Gennem ADHD Viden om øvelser Gennem &Leg Forord Med dette hæfte ønsker ADHD-foreningen at sætte fokus på ADHD på en ny og positiv måde. Vi ønsker, at eleverne i fællesskab prøver de udfordringer, som ADHD giver,

Læs mere

Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation

Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation Kilde og inspiration: Artikel fra 'Teknikeren"' 02/2002 forfatter ukendt nænsomt bearbejdet. Hovedemne: Øvrigt Delemne: Gode råd og mentale virkemidler

Læs mere

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digital kultur i dagtilbud Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digitalisering er ikke et valg men et vilkår Digital prioritering i dagtilbud inden for 3-5 år? I hvilken grad finder kommunen det

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Elevernes ønsker, Skolereform

Elevernes ønsker, Skolereform Elevernes ønsker, Skolereform Proces: De overordnede spørgsmål drøftet i de lokale elevråd og sidenhen Fælles Elevråd, d. 18-12-13: - Hvordan kan I lære bedst muligt? (På hvilken måde, hvilke steder, med

Læs mere

På sporet af ordet. -fang tyven. Ina von Barm og Alice Darville

På sporet af ordet. -fang tyven. Ina von Barm og Alice Darville På sporet af ordet -fang tyven På sporet af ordet Det er et sørgeligt syn, der møder bibliotekaren. Der har været tyve på spil. De har stjålet de 120 hyppigste ord i bøgerne, og der er nu længere hoved

Læs mere

Besvarelse af Spørgeskema

Besvarelse af Spørgeskema Besvarelse af Spørgeskema Undervisningsmiljø og trivsel Brøruphus Efterskole 0/5 . Er du pige eller dreng? Pige: 8 ( 55, %) Dreng: 66 (,6 %) I alt har 8 elever besvaret dette spørgeskema. Hvor gammel er

Læs mere

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Af Mette Stange, konsulent 34 Jeg vil i denne artikel redegøre for hvorfor ro, samarbejde og engagement hænger sammen med en stærk fællesskabskultur

Læs mere

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse Hvorfor arbejde med Kræft? Erhvervsskolernes Forlag

Læs mere

Kom godt i gang med arbejdsglæden. 2 timer

Kom godt i gang med arbejdsglæden. 2 timer Kom godt i gang med arbejdsglæden 2 timer Det skal vi tale om i dag Vi skal tale om, hvordan vi styrker arbejdsglæden hos os. Undervejs kommer der eksempler, øvelser og værktøjer til inspiration. Tre punkter

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Lærervejledning til Tak for kaffe!

Lærervejledning til Tak for kaffe! Lærervejledning til Tak for kaffe! Undervisningsmaterialet Tak for kaffe! består af en film, en grundbog til læsning og skrivning og en cd-rom med øvelser. Målgruppen Tak for kaffe! er lavet til indvandrerundervisning.

Læs mere

Margit Gade. Dansk med it. Vis mig hvordan! TRIN

Margit Gade. Dansk med it. Vis mig hvordan! TRIN Margit Gade Dansk med it Vis mig hvordan! TRIN Dansk med it - Vis mig hvordan! Margit Gade 2012 Akademisk Forlag, København et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk,

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

sarahpilki@gmail.com engelsk 2009-2010 billedkunst Sarah Pilkington tlf: 3514 6246 natur og teknik 3. kl. supplerende årsplaner

sarahpilki@gmail.com engelsk 2009-2010 billedkunst Sarah Pilkington tlf: 3514 6246 natur og teknik 3. kl. supplerende årsplaner 3. kl. supplerende årsplaner 2009-2010 engelsk billedkunst natur og teknik Sarah Pilkington sarahpilki@gmail.com tlf: 3514 6246 Supplerende årsplan i engelsk 3. kl. 2009-2010 Mål Undervisningstilgang Formålet

Læs mere

www.megetbedremoeder.dk Manual udgivet af Projekt Arbejdsglæde

www.megetbedremoeder.dk Manual udgivet af Projekt Arbejdsglæde www.megetbedremoeder.dk Manual udgivet af Projekt Arbejdsglæde Mødetavle.indd 1 08-09-2011 21:28:44 Indhold Rulles sammen med tryksiden udad Intro Emne Resultat Check-in Tid Start / slut Pause / pauser

Læs mere

HVORFOR ET FOLKESKOLEMØBEL?

HVORFOR ET FOLKESKOLEMØBEL? FOLKESKOLESTOLEN OPGAVEN OPGAVEN HVORFOR ET FOLKESKOLEMØBEL? POLITISK KONTEKST FOLKESKOLEREFORM LÆNGERE SKOLEDAGE SAMFUNDSMÆSSIG KONTEKST ET SIDDENDE SAMFUND OPLÆRING TIL ARBEJDSMARKED TEKNOLOGISK OG PÆDAGOGISK

Læs mere

HOW DO YOU DO KA DU FLYT EN FLUE?

HOW DO YOU DO KA DU FLYT EN FLUE? HOW DO YOU DO KA DU FLYT EN FLUE? Vælg mellem 22 korte film og se hvordan I nemt og sikkert kan arbejde ude i jeres butik klik ind på www.hvordandubedst.dk Velkommen til Hvordan du bedst Varer skal transporteres

Læs mere

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Min største udfordring ved at holde oplæget var at jeg ville prøve at holde det på dansk. Mit modersmål er engelsk, og det med at skulle tale et fremmedsprog

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Dit barns intelligenstype

Dit barns intelligenstype Dit barns intelligenstype Både lærere, psykologer og børneforældre vil til enhver tid skrive under på, at vores unger har forskellige evner og talenter. De er dygtige på hver deres vis, for intelligens

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret BILAGSRAPPORT Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen.

Læs mere

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Brøndby Gymnasium

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Brøndby Gymnasium Side 1 af 14 Brøndby Gymnasium 2013/14 Bruger: KN Forside Hovedmenu Tidsregistrering Stamdata Bogdepot Log ud Kontakt Hjælp Søg Rapportering (undersøgelsens resultater) Tilbage Vis spørgeskema Rediger

Læs mere

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard, UCC

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard, UCC Digital kultur i dagtilbud Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard, UCC Digitalisering er ikke et valg men et vilkår Kultur er det traditionsbestemte mønster af myter, normer og rutiner som får bestemte typer

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag fredag MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag fredag MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag fredag MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND OPSAMLING STØT Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag fredag MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND HUSK: At holde orden i klassen.

Læs mere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere Faglighed, Fællesskab, Fremtid Midtfyns Gymnasium Sammen bliver vi klogere liv en del af os En helt ny verden åbner sig, når du træder ind ad døren hos os. Med masser af venner, faglige udfordringer og

Læs mere

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk Min Historie Denne bog tilhører Hvem er jeg? Din identitet har at gøre med den måde, du opfatter dig selv på hvem du selv synes, du er. Den er de kendetegn, der afgrænser netop dig fra alle andre. Du kan

Læs mere

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS GODE RÅD TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI-UDSTILLING Dette er tips og tricks til, hvordan man helt enkelt kan lave

Læs mere

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Hvordan kan I fejre Kollegaens Dag? Alle kan være med til at fejre Kollegaens Dag det kræver ikke andet end lysten til at gøre noget positivt for og med sine kollegaer.

Læs mere

1 Flirt med SMS Væk hendes interesse. EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Flirt med SMS Væk hendes interesse. EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Flirt med SMS Væk hendes interesse SMS-Flirting hvorfor? Guiden her er skrevet til dig som gerne vil være bedre til eller lære at flirte og score over SMS. Den tager udgangspunkt i, at det er en ny pige

Læs mere

SELV TEST. 7 Intelligenser. Learn2Learn

SELV TEST. 7 Intelligenser. Learn2Learn SELV TEST 7 Intelligenser Learn2Learn Denne test tilhører: 1 De 7 intelligenser 7 intelligenser Intra-personel Sproglig Inter-personel Musisk Visuel-rumlig Logiskmatematisk Kropsligkinæstetisk De fremtrædende

Læs mere

Vi underretter. forgæves. underrettet.»det skal blive bedre«, siger KL. xxxxxxxxxxxxxxx SIDE 16. Vrede studerende

Vi underretter. forgæves. underrettet.»det skal blive bedre«, siger KL. xxxxxxxxxxxxxxx SIDE 16. Vrede studerende 07 Lærere: Vi underretter xxxxxxxxxxxx forgæves Seks ud af ti lærere xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx oplever, at det sjældent fører til noget, når der bliver xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx underrettet.»det

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Svarfordelingsrapport: UMV - 2015 - FULD

Svarfordelingsrapport: UMV - 2015 - FULD Rapporten er lavet d.02-03-205 Svarfordelingsrapport: UMV - 205 - FULD 02 Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingsrapport Områder: APV Trivsel Kortlægning: UMV - Elever - 205 Denne rapport: Elever Periode

Læs mere

Pinligt, Morten! Anna-Marie Helfer

Pinligt, Morten! Anna-Marie Helfer Vil du vide, hvad der er pinligt? Spørg Morten. Han ved det. Alle elever på skolen er samlet. De mindes frøken Alvilda Jensen. Hun er død. Overlærer Madsen fælder en tåre og pudser næse. Lad os ære frøken

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Sjovt, hyggeligt, roligt. Støj, larm, uro, hovedpine

Sjovt, hyggeligt, roligt. Støj, larm, uro, hovedpine Sjovt, hyggeligt, roligt Støj, larm, uro, hovedpine Børn skal have lov til at bevæge sig Børn skal have lov til at være involveret og bidrage Børn skal have lov til at vise deres engagement Børn skal acceptere

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Et skolemiljø, som inspirerer og motiverer

Et skolemiljø, som inspirerer og motiverer Et skolemiljø, som inspirerer og motiverer 3 I grunden handler det om trivsel Første dag efter sommerferien. Hele kroppen dirrer af forventning og nervøsitet. At møde de samme lærere og kammerater føles

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

Synlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham

Synlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham Synlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham konference 22.10.14 som led i plan for kompetenceudvikling i Aabenraa kommune www.challenginglearning.com www.jamesnottingham.co.uk www.visiblelearningplus.com

Læs mere

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011.

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i materialet fra www.termometeret.dk & DCUM. Eleverne har afkrydset

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: etik på mobil og internet. etik i forhold til billeder og det skrevne ord. Formål Med udbredelsen af internettet er mobningen blevet digital og kan foregå 24 timer i døgnet

Læs mere

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Colobusabe Lige som vi mennesker bruger colobusaber i høj grad deres ansigt til at kommunikere med. Man kan altså se på deres ansigtsudtryk,

Læs mere

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse Jeg er indlagt på et hospital, hvor bevægelse og fysisk aktivitet er en naturlig del af indlæggelsen. Patienterne er derfor aktive, og omgivelserne inviterer

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby v/ Ryslinge Innovationshøjskole RUDME-MODELLEN - introduktion I den lille landsby Rudme har man

Læs mere

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau Roskilde Tekniske Gymnasium Eksamensprojekt Programmering C niveau Andreas Sode 09-05-2014 Indhold Eksamensprojekt Programmering C niveau... 2 Forord... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Krav til

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

kreativt procesrum med form og indhold

kreativt procesrum med form og indhold superstudio kreativt procesrum med form og indhold konceptet Superstudio er det kreative procesrum - designet til at gøre møder inspirerende og dynamiske. Med specialdesignede møbler og værktøjer indretter

Læs mere

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E Min krop Tekst og illustration: Jørgen Brenting Baskerville Online materiale. Må kopieres af medlemmer af Baskervilles Depot. Materialet må kun

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Engelsk. De centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Kommunikative

Læs mere

I landet med den store ordfabrik

I landet med den store ordfabrik I landet med den store ordfabrik Af Agnés de Lestrade og Valeria Docampo På dansk v/dal Michaelsen En meget poetisk billedbog, der sætter fokus på sprog og ord. Den får os til at tænke over alt det, der

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Oplæg om lektier. Data og overvejelser

Oplæg om lektier. Data og overvejelser Oplæg om lektier Data og overvejelser Definition af lektier Lektier er en hvilken som helst form for arbejde i forbindelse med skolen, som er placere udenfor skoletiden og for hvilket den lærende har det

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Kortlæg din læringsstil

Kortlæg din læringsstil Kortlæg din læringsstil For hver af de 44 spørgsmål som følger skal du svare enten a eller b. Du skal vælge udelukkende ét svar for hver spørgsmål. Hvis du føler, at du både kan besvare et spørgsmål med

Læs mere

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud?

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Slutkonference i Preventing Dropout 20. november 2014 Malmö Börshus Baggrund og kontekst Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Læs mere

Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007

Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007 Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007 I klassen: 1. Hvilken af nedenstående påstande passer bedst til dig? (93 a. Jeg er en af de dygtigste i klassen. 16 % b. Enkelte

Læs mere

Om EBM opgave og om andre oplæg

Om EBM opgave og om andre oplæg Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere