I: Jeg vil gerne starte stille og roligt med at spørge, hvor længe du har medlem i Fountainhuset?

Transkript

1 Bilag G Transskribering af interview med Martin I: Jeg vil gerne starte stille og roligt med at spørge, hvor længe du har medlem i Fountainhuset? Martin: En omtrent 2 år.. I: Du har været her i 2 år? Martin: Næsten. I: Du startede med det samme som de åbnede? Martin: Der om sommeren 2014, jeg havde faktisk gået til psykolog, fordi jeg ikke havde været særligt aktiv siden jeg blev færdig i skolen og det startede at påvirke mit personlige liv og ja, som sagt jeg var startet her i Fountainhuset og hovedårsag til at jeg ikke kunne lide det, var ikke fordi at psykologen var dårlig eller noget, men fordi det var utrolig dyrt, det koster rigtig meget. I: At gå til psykolog? Martin: Ja for søren, det kostede cirka 700 kroner i timen, såå jeg ved ikke om det var det værd, men det var hende der, jeg kan ikke huske hendes navn, men hun nævnte det her tilbud for mig og dengang var det helt nyt og jeg var ikke helt sikker på for at være helt ærlig, jeg turde næsten ikke at komme herind, fordi det var ikke et åbenlyst tegn, at dette var det rette sted. Jeg tror faktisk det var anden gang at jeg gik ind, men ja, så kom jeg selvfølgelig herind og valgmulighederne var ikke så varierede dengang, jeg tror der var cirka tre arbejdsgrupper man kunne vælge imellem, det var i køkkenet, det var kontorarbejde og jeg ved ikke om vedligeholdelse af hus og have var dengang, men det er i hvert fald tæt på, det går jeg ud fra, da det var om sommeren, så jeg er i køkkenet i en lang periode, kan godt lide at lave mad som hobby og sådan noget og når vi, jeg vil sige tidligt, lidt over ét år siden startede jeg at arbejde på kontoret, det består mest af at vedligeholde hjemmesiden, opdateringer og måske noget design der skal ændres eller noget og så bogfører jeg også for Ergoterapeutforeningen og Fountainhuset og ligesom og det har så stille overtaget der, først var jeg lidt i køkkenet og lidt på kontoret, men så blev det kun på kontoret, men så når vi kom nærmere efteråret, så startede jeg i praktik og der er jeg nu på Jarðfeingi og det er også ved at overtage nu, jeg er faktisk meget lidt her i Fountainhuset nu, jeg er måske kun 4 timer i ugen og formålet er så at jeg, ja altså det helt sidste formål er i hvert fald, at starte med at læse, hvis jeg kan få rede på, hvad det er jeg kunne tænke mig, fordi jeg har startet på en bachelor tidligere og det viste sig, at det ikke var noget for mig alligevel. I: Du havde fået? Martin: Jeg var startet på bachelor tidligere, jeg tror ikke jeg vil nævne, hvad det var, men, så jeg har stået lidt i stå på det område, men nu fokuserer jeg mere på at holde mig selv i gang, så jeg ikke svinder helt væk, som jeg gjorde tidligere og det går også 1

2 fremad, nu er jeg jo næsten kommet videre fra Fountainhuset og ja, bruger mere tid i Jarðfeingi, så det er kommet helt på plads, så er spørgsmålet, hvad jeg skal læse videre og jeg må indrømme at jeg er mere i tvivl, fordi jeg er usikker på, hvilke interesser jeg skal dirigere hen imod. I: Du har måske flere interesser? Martin: Ja, og jeg har jo prøvet det engang og det var lidt en skuffelse, så jeg ved ikke, jeg tager bare en periode, hvor jeg tænker over, hvad jeg skal studere, det er således som det er lige nu. I: Du siger du arbejder 4 timer her om ugen cirka? Martin: Ja sådan cirka. I: Hvilke arbejdsopgaver har du så? Er du på kontoret? Martin: Jeg er storset kun på kontoret. Jeg kommer også engang imellem forbi, hvis der er en ekstra opgave. I: Og er du mange timer i Jarðfeingi på fuld tid eller hvordan? Martin: Ikke på fuld tid nej, men det er mere og mere og nu er jeg der, jeg er ikke hele dage, men nu er jeg der mandag til torsdag og ja timetallet stiger. I: Så det er bedre, flere og flere timer og mere og mere arbejde? Martin: Ja, det er min situation lige nu og jeg vil gerne starte med at fokusere på hvilken uddannelse jeg vil have. I: Prøver du at opnå viden og finde ud af lige præcis, hvad det er du har lyst til? Martin: Ja, jeg prøver, men jeg er ikke kommet så langt med det. I: Det tager også lidt tid at finde ud af. Martin: Ja det gør det helt sikkert. I: Det er det hos næsten alle sammen og nogle gange er man bare nødt til at hoppe ud i det. Martin: Ja, det har jeg prøvet tidligere, men det var en skuffelse, jeg ved ikke, men man kan selvfølgelig prøve igen (bånd utydeligt). I: Hvordan vil du egentlig beskrive Fountainhuset? Martin: Det er ét lidt bredt spørgsmål. Socialt vil jeg sige, de prøver at arrangere forskelligt og jeg har typisk ikke været en social type, i hvert fald mere socialt en i Jarðfeingi, men de prøver også, nu gik det måske lidt af sporet, nu snakker jeg næsten mere om jarðfeingi end om Fountainhuset, men for at vende tilbage til 2

3 Fountainhuset, så er det socialt og de har arrangeret flere tiltag og de prøver også at komme med nye ting, man kan fortage sig med her i huset, men jeg har personligt ikke været med til mere end 2 forskellige ting, jeg prøvede lige havearbejde en gang, men det var lidt kedeligt, så det droppede jeg, jeg er ikke lige til udendørsarbejde. I: Arbejder du måske lidt med det sociale eller hvordan? Martin: Neej, som sagt er jeg ikke den sociale type, men, så jeg vil ikke sige jeg arbejder på det, men jeg prøver nogle gange at være lidt engageret, så længe det ikke er lange ture og den slags. I: Ikke for meget udendørs? Martin: Jaa, okay, når man siger således, så virker det til, at jeg er bange for solen eller noget. I: Jamen der er nogle mennesker, der ikke kan lide at være udendørs og andre kan ikke lide at været så meget indendørs. Martin: Jaa (stille) Har du noget andet at spørge? I: Ja, det har jeg. Jeg tænker på dig, hvordan oplever du dig som person? Er du glad og altid let på tå eller når du for eksempel vågner om morgenen, har du så lyst til at ligge videre eller? Martin: HA oh man, vågne, det er nok ikke det bedste område lige nu, jeg sover rigtigt dårligt for tiden.. Men, men, men hvis vi snakker sådan generelt og ikke kun situationen lige her og nu, så jo, så har jeg nemt med at stå op. I: Du står op og er i godt humør til at tage på arbejde? Martin: Jeg er ikke glad eller sur eller sådan noget, det er en del af hverdagen, jeg vågner og står op og gør det jeg skal, der er ikke så mange følelser på spil der. I: Du har nemt ved at møde op og gøre det du skal og de opgaver du får tildelt? Martin: Jaa, ja, det går fint, jeg vil dog sige, at jeg er ikke så god til at påtage mig noget uventet, hvis vi siger jeg kommer her og får udført de opgaver jeg skal og det er det, mens hvis det er noget uventet, som jeg skal påtage mig, så kan det være lidt svært at være mentalt forberedt på det. I: Så du skal lige forberede dig på det inden? Martin: Ja, jeg er ikke en spontan type. I: Hvilke drømme og ønsker har du for dit liv og din fremtid? Martin: Ja, jeg tror jeg var lidt inde på det med skolen og det. I: Det er måske mest at få en uddannelse? 3

4 Martin: Jeg synes, det er som sådan det største mål lige nu og så kommer selvfølgelig alt med at få arbejde bagefter og få familie og alt det, det er lidt længere fremme at tænke over end jeg har lyst til lige nu, formålet lige nu er bare at få en uddannelse, så jeg kan ikke sige, at jeg tænker så meget på drømme lige nu. At få en lejlighed er dog lidt af en drøm, men det kommer også efter alt det andet jeg nævnte tidligere, så jeg ved ikke, jeg tjener jo ikke så meget. I: Så en uddannelse og et arbejde? Martin: Ja det er storset det.. Det lyder måske ikke så ambitiøst, men. I: Man skal måske have et mål for hver gang. Martin: Ja, selvfølgelig. I: Så tænkte jeg tilbage til dengang du startede her i Fountainhuset, hvad var dit første indtryk? Nu sagde du, at du kom nogle gange og du vidste ikke, om dette var det rigtige og sådan noget? Hvad var din første opfattelse? Martin: HA, det tror jeg, altså hvis vi snakker om dengang jeg kom ind i huset for første gang, som jeg sagde første gang, så vidste jeg ikke om det var det rigtige sted, men det var mere på grund af, at der ikke var noget tegn på det, det ser jo ud som et privat hjem, jeg havde ikke rigtigt lyst til at banke på døren i et privat hjem, så jeg bakkede lidt ud første gang, men anden gang prøvede jeg at banke på døren og fandt ud af, at det var det rigtige sted og så.. Det er lidt tid siden, men hvis jeg husker rigtigt, så var der ikke så mange mennesker der, det var lidt lille. I: Blev du godt modtaget? Martin: Ja, ja, jeg blev godt modtaget, jeg fik en kort forklaring på det og jeg fik en brochure (han viser mig en brochure som ligger på bordet i samtalerummet). I: Hvordan kom du i kontakt med Fountainhuset? Det var via psykologen? Martin: Ja det var ved psykologen.. I: Og så gik du selv herned? Martin: Ja, jeg gik selv herned, efter at jeg droppede psykologen, hun var god nok, men det var ikke lige pengene værd det.. I: Det er mange penge i længden.. Martin: Ja det er det og jeg synes ikke det var værd det.. Vrøvl, jeg kom her, de fortalte lidt om mulighederne og hvorfor jeg er kommet og jeg får muligheden at vælge imellem, jeg er ret sikker på at det var de tre valgmuligheder de havde dengang, hvor jeg så valgte at være i køkkenet, jeg tror det var tre gange om ugen, jeg tror jeg kun var i køkkenet dengang, men jeg ved ikke, så er det vokset og jeg har fået flere opgaver, så er flere opgaver kommet på kontoret, så er jeg kommet i praktik og så har 4

5 jeg skumpet de timer til Jarðfeingi, ja det er sådan forløbet har været, men jeg regner næppe med, at jeg bliver her så lang tid endnu, jeg har faktisk ikke så meget tilbage. I: Nu har du kun fire timer tilbage, der tages af hele tiden og så der ikke nogle igen? I: Dengang du startede, tænkte du overhovedet over, hvordan Fountainhuset kunne hjælpe dig? Martin: Mener du om jeg var i tvivl? I: Ja Martin: Jeg kan ikke lige huske det, jeg havde ikke mange forhåbninger om noget som helst på det tidspunkt. I: Ingen forventninger om, hvad de kunne? Martin: Nej, ingen forhåbninger om noget som sådan, jeg syntes bare, det var værd at prøve alt dengang, så jeg tænkte, ja, okay, fint, man kan i det mindste lave et eller andet, tror jeg tankegangen var på det tidspunkt. I: Du har måske bare været åben og har villet prøvet et eller andet for at få det bedre? Martin: Ja, problemet var bare, at jeg ikke lavede noget simpelthen, jeg var ikke motiveret til noget som helst.. om ikke andet, så kunne jeg se ud, som om jeg var optaget troede jeg. I: Men føler du, at siden du startede, så er du blevet motiveret, gider bedre at arbejde og ser mere lyst på det hele? Martin: Der vil jeg sige ja, mere end dengang vil jeg sige, men jeg vil ikke sige jeg alligevel, at jeg er forandret totalt på det område, da det tager lang tid, men ja det er forbedret lidt. I: På hvilken måde tænker du? Martin: hmm.. Ordvalg har ikke været min stærke side.. Joo, det har ligesom været nemmere at sætte sig ind i en rutine, i en arbejdsrutine, det var lidt sådan tidligere, at det var en rutine af intet at lave, læste for det meste. I: Så rutine og måske struktur i dagligdagen? Martin: Ja, i hvert fald det, jeg tror, at jeg har til vane at have en simpel dag, så jeg kan overskue det og hvis der er noget produktivt ved det, som det tilfældigvis er lige nu, så er det kun bedre, men nu vil jeg langsomt prøve at skabe en ny rutine. I: I Jarðfeingi? Martin: Ja og so senere med uddannelsen, jeg tror ikke, jeg er her efter sommerferien. 5

6 I: Tror du, du er startet med at læse der? Martin: Det skal jeg ikke garantere, men man kan altid håbe. I: Måske hvis du finder noget, du kunne tænke dig? Det skal lige på plads først? Martin: Ja, nu må vi se, hvordan det går, det vil jeg ikke sige noget om endnu, men jeg vil gerne ordne det hurtigt, jeg gider ikke at vente et år mere. I: Nemlig. Hvad tænker du på lige se her Var det noget særligt, der gjorde, at du valgte Fountainhuset, men det var nok det du sagde, at det var lidt dyrt at gå til psykolog, så startede du her? Kendte overhovedet noget til Fountainhuset? Martin: Nej, Nej, jeg havde ikke hørt om det og som jeg sagde, så var det også helt nyt. I: Havde læst om det på hjemmesiden eller noget? Martin Joo, jeg, altså jeg tror ikke de havde en hjemmeside dengang, tror det kun var psykologen, der forklarede lidt om det, hvis jeg husker rigtigt og du ved, jeg tror det var det, jeg ligesom kunne forholde mig til. Som sagt, jeg var ikke engang sikker på, om jeg havde den rigtige adresse. I: Nemlig, så det var at hoppe ud i det? Martin: Jaa, storset. I: Og har du været glad for at være her? Martin: Ja, det har været dejligt at være her, man har mødt nogle mennesker, som er kommet og gået og jeg tror også jeg er gået nu, der er flere jeg ikke ser, da de er her nogle andre dage end jeg er her, jeg er her kun om formiddagen i to timer og en eftermiddag i to timer, jeg kommer kl. 10 og tager hjem kl. 12, så er jeg ellers tirsdag eftermiddag og det er så det, det er det eneste, så jeg ser ikke så mange af dem længere.. I: Men har du været sammen med disse mennesker udenfor Fountainhuset? Altså efter arbejdstid? Martin: Ikke regelmæssigt, men jeg ser dem af og til og vi har fået os en kop te og sådan noget. I: Så man har skabt nogle venskab og fået venner? Martin: Jeg vil hellere kalde dem bekendtskaber. I: Bekendtskaber.. nogle relationer. 6

7 Martin: Det er vel det samme, men ja.. okay, bekendtskaber og drikke te, det lyder måske lidt forkert. I: Nej, men det er måske ikke de bedste venner? Martin: Nej, nej, det er mere sådan, vi mødtes en gang og fik os en kop te sammen, det er ikke sådan, at jeg tager hjem til dem eller vi ser en film sammen eller sådan noget. I: Men det sociale har noget at sige trods alt, når man er her og er sammen med de andre arbejdere her? Martin: Ja, ja, det kommer bare ikke op på venskabsniveau, det er det, jeg mener. I: Nu har du været her i 2 år og du har sikkert gjort fremskridt, er der noget konkret eksempel du kan komme i tanker om? En historie, hvor de har gjort en forskel, har hjulpet eller hvordan de har støttet dig? Martin: Jeg vil sige, de måske har hjulpet mig til at være bedre til at snakke om mit liv generelt med andre mennesker, jeg tror jeg havde til vane at gemme mig for andre, ikke fordi jeg var asocial ligefrem, mere at jeg var, ved ikke om det er generelt over det hele, men min omgangskreds kan godt lide, de lægger stor vægt på, hvad man laver, arbejde alt, din identitet, jeg har slet ikke snakket om og det kan være lidt ubehageligt, sammen med andre. I: Har du følt dig presset? Martin: Det er fordi samtaler altid kommer ind på sådan noget, det var selvfølgelig lidt irriterende for mig og jeg prøvede at se så optaget ud som muligt, da jeg var sammen med andre, hvis jeg var nødt til at være sammen med dem, så hvis jeg skal sige om de har hjulpet meget, så ja de har hjulpet meget, at snakke om mit liv generelt og at jeg har noget at lave og den slags (bånd utydeligt 21:35), nu er jeg utilfreds med omgivelserne generelt, så, i det færøske samfund, det har ikke rigtigt noget med sagen at gøre. I: Hvad tænker du på? Martin: Jeg tænker bare på, at jeg er utilfreds med, at arbejdstider skal være en så stor del af ens identitet.. I: Arbejdstiden? Martin: Nej, arbejdslivet skal være en så stor del af ens identitet, da man er sammen med nogen, som ikke har, det jeg prøver at sige er, at jeg kan godt lide, at holde min fritid og arbejde adskilt. Jeg er mere åben til at snakke om det, men baseret på hukommelsen fra, at jeg ikke kunne og prøvede at holde mig så langt væk som muligt, så er jeg vant til at holde det separat og er lidt irriteret over, at det skal være en så stor en del. I: Føler du, at det er en del af din identitet også, nu du er startet i Jarðfeingi? 7

8 Martin: Jaa,jaa, det er heller ikke det, jeg er utilfreds med her og nu, det er mere det færøske samfund generelt, så det er ikke så relevant. I: Det er egentlig meget relevant, med identitet og sådan noget. Martin: Jaa, meen, jeg synes, jeg er lidt unormal på det område.. Men som sagt, det er kun små ting. I: Men hvad tænker du identificerer dig som person? Martin: Jeg kan godt lide, at.. I: Er det svært at svare på? Martin: Nej, nej, nej, jeg tænker bare, jaja, jeg kan godt se mig selv som en, der har en anerledes humor, lidt snobbet indenfor de interesser jeg har og jeg ved ikke om jeg snakker om mine personlige interesser lige nu, men jeg ved ikke, jeg synes det er tæt på.. Personlige interesser, så er jeg lidt snobbet i det og måske jeg gør det, som, måske er jeg ikke så god til at sætte mig i andres interesser, det er måske fordi jeg har været lidt alene og sådan noget, men jeg har prøvet at være lidt åben omkring det og også om mine interesser, selvom det ikke er så stor interesser for det, hvad kan man eller nævne, jeg ved ikke, jeg prøver at være sjov, men jeg prøver at fokusere mere på min humør, jeg tror jeg prøver at være lidt provokerende, det er måske min personlighed, at min humor er provokerende, der er altid et offer ved min humor, det er mere, hvis du prøver at få alle til at grine, så, nej, fordi så kommer vi ind på diskussionen omkring, at der er humor som ikke er normal og sådan noget og det irriterer mig lidt, nu jeg tænker på det, jeg synes, jeg hører mange der er utilfredse, nu ser jeg også meget på danskerne og andre steder og der er humor man ikke må gøre og som er uacceptabelt, det synes jeg er simpelthen så irriterende.. Jeg ved ikke, det jeg kort prøver at sige er, at jeg kan godt lide at have sådan en lidt humoristisk provokerende personlighed for mig selv og jeg prøver at sætte mig ind i interesser, eller prøver i det mindste at respektere andres interesser, jeg er måske ikke så åben om mine interesser, men det er mere, fordi at mine er lidt mere specielle, ikke fordi jeg ikke gider eller fordi de er hemmelige ligefrem, men jeg prøver at holde mine personlige interesser for mig selv, da de er lidt unormale. I: Men føler du, at hvis du viser den side af dig selv, altså den humoristiske side, så vil andre mennesker ikke forstå det eller ikke respekterer det? Føler du, at du så ikke bliver anerkendt for den du er? Martin: Nej, nej, jeg har ikke behov for anerkendelse, fordi som jeg sagde, det er provokerende humor, man siger ikke sådan noget, fordi man håber på en skal elske en, det gør man ikke.. Som sagt, det er ikke noget, der generer mig på den måde, jeg kan godt lide at være lidt provokerende, jeg kan godt lide at sige noget, som får andre til at sige oohhh, det sagde han bare ikke, nej, nej, det er ikke rigtigt. I: Så tænker jeg også, når du er her i Fountainhuset eller da du benyttede huset lidt mere, har de andre arbejdere forstået dig som person og anerkendt dig? 8

9 Martin. Ja det tror jeg, det bliver der lagt stor vægt på for det meste. I: Der er ikke noget mindre godt ved at være her? Eller noget de ikke kan hjælpe med elle ikke har hjulpet med? Martin: Ja, så skal man gå lidt dybere, men det tror jeg ikke, jeg kunne sikkert komme i tanker om noget, men ikke i øjeblikket i hvert fald, hvis det var, så ville det været noget helt lille.. Nej, det har ikke rigtigt noget med arbejderne at gøre, medarbejderne er gode nok.. Tror jeg kommer lidt, altså hvis jeg skulle sige noget, nu jeg tænker på det, så tror jeg, at jeg er kommet over det, at jeg ikke rigtigt kan fordrage fede mennesker. I: Fede mennesker? Martin: Ja, jeg havde ét problem med at, du har måske hørt om, at man begynder at hade det, man er ved at bekomme og sådan noget og jeg mener, jeg var nok ved at blive tykmavet og jeg blev lidt sur at, når jeg så fede mennesker og der var faktisk en her dengang og jeg kunne bare ikke fordrage at se på ham, altså slet ikke, det var, jeg blev næsten vred af at se på ham, jeg tror jeg havde det på samme måde med fulde mennesker, men det var mere fordi jeg havde en lillebror der var i byen og ringede altid til mig kl 4-5 om morgenen og jeg kunne ikke fordrage det, men jeg er for venlig til at sige nej, så jeg skulle ud at køre igennem byen og møde mange fulde mennesker, jeg ved ikke, det har måske også noget at gøre med, at jeg blev sur, da jeg blev vækket og så at se de dumme mennesker ude i centrum, jeg ved ikke og plus det, jeg synes, det er lidt irriterende, at man skal drikke for at have det sjovt, hvis man skal det, så er man ikke i stand til at have det sjovt. I: Og så her, Jeg har skrevet et spørgsmål der hedder, Hvilken betydning har det, at de ikke lægger vægt på diagnoser og sygdommer her i huset? Martin: For det første, så har jeg ingen diagnose, det har jeg aldrig fået, det er faktisk været mangel på motivation og at være sammen med andre, asocial adfærd og sådan noget.. Dengang jeg kom, jeg tror nogle har snakket om det, det kom op, hvis man snakkede meget om det, det er uformelt mener jeg, jeg ved ikke hvilket efternavn medlemmerne har, jeg kan kun deres fornavne, hvis nogen spørger mig Rógvi hvem, så aner jeg hvilket efternavn han har, men det jeg prøverat sige er, at det er noget der kunne komme op, hvis det var en man kendte tilstrækkeligt, men nej, og jeg synes også det er bedste ikke at snakke om det, fordi hvis der var noget der var irriterende dengang jeg startede her og jeg havde været i biograf med dem af og til også, og det første spørgsmål man får stillet andre steder, er hvad er der galt med ham der, ligesom, det var ikke noget, jeg syntes om. I: Men det var ikke noget, de gjorde her eller hvordan? Martin: Nej nej, jeg tror ikke, de vil snakke om, hvad problemet er, det kan man komme til en af dem med, men nej, jeg synes det er bedre man ikke ved det. I: Der måske mere, hvis der er en person, som ønsker at snakke om det selv, man spørger ikke omkring det? 9

10 Martin: Nej, det gør man ikke. I: Og det er måske fint og måske bedre end..? Martin: Det er bedre, det er det. I: Hvordan synes du, du har udviklet dig i de næsten 2 år, du har været her? Martin: Troede du havde spurgt om det tidligere. I: Ja, det har jeg måske.. Vi går videre til næste spørgsmål.. De er arrangementer de har her, de sociale arrangementer, både, nu har de en strikkefestival og det havde de også sidste år, dengang hjalp de med det og så har de haft loppemarked og aktioner og sådan noget.. Martin: Ja, ja, men jeg er jo ved at trappe ned her nu, så jeg har ikke været så involveret i det, men hvis vi snakker lidt længere tilbage i tiden, så har jeg været involveret, jeg tror det bestod mest med at lave lidt mad dengang, hvis vi snakker 1 år tilbage, jeg tror ikke jeg var til strikkefestivalen, jeg tror heller ikke det var sidste år. I: Nej det kan godt være, men der er forskellige arrangementer, der har været. Martin: Jeg har været involveret i det tidligere, ikke så meget nu. I: Men er det således, at I har indflydelse på, hvilke arrangementer der bliver arrangeret? Martin: Det har i hvert fald været tidligere, tror jeg, de har de her møder 1 gang om måneden dengang, da er der enkelte individer, der kommer med ideer, men det er ikke os der arrangerer det, men ja, de prøver at engagere os i sådan noget, som skriver, ordstyrer og forskelligt sådan noget. I: Så flytter vi os til et nyt tema, hverdagen i Fountainhuset, så nu må du måske tænke lidt tilbage igen, hvordan vil du beskrive en helt almindelig dag? Martin: Okay, det der ikke så meget at sige nu, så vi flytter lige tiden lidt tilbage. Normalt var jeg der for eksempel tirsdage og mødte op kl. 9, hvor der bliver diskuteret, hvad hvem skal gøre og det bliver skrevet op på tavlen alle arbejdsgrupperne og så måske andre begivenheder som opstår, så som hvis nogen kommer forbi og ser huset, medlemmerne kan bedst lide at være oplyst om dette inden, fordi ofte skal man forklare, hvad det er man gør og det er nok for at være forberedt mentalt. I: Som for eksempel at jeg kommer her, jeg var her i først i sidste måned? Martin: Ja, ja, eller det går jeg ud fra.. Okay, så gør man det i cirka halv anden time, der er der kaffe, men jeg tror, det er blevet lidt mere fleksibelt, tror man fik sig kaffe, da man havde lyst, jeg tror faktisk, det ligger mere fast med den gruppe, der arbejder ude i haven, ellers, jeg får mig kaffe, når jeg har lyst til det faktisk, det er det samme i Jarðfeingi, ja, det er mere upersonligt der oppe, man spiser faktisk morgenmad 10

11 sammen hver onsdag, fordi det er det eneste tidspunkt alle har mulighed for at samles, pause der oppe er næsten som her, det er storset, når man selv vil, jeg tror, at med begge tilfælde, så arbejder man ikke så meget med deadlines og sådan noget, så pauser de har man lidt som det passer.. okay fint.. Du ved, det bliver opdelt i to dele, så arbejder man til middag og jeg tror, de har mad nogle gange, det er lidt varieret, da medlemmerne ikke altid møder op, det er jo ikke nogen konkret mødepligt og i forvejen spiser jeg ikke så ofte med, men jeg tror alligevel, ofte er jeg ude og får mad.. I: Plejer du at få mad ude af huset? Martin: Ja, fordi at jeg er særdeles kræsen, da det kommer til mad, det er meget jeg ikke vil spise eller, det er måske det, at det jeg ikke vil spise ofte bliver anvendt i anretningerne her, ofte er det standard ingredienser, der bliver brugt.. I: Som bliver anvendt i retterne? Martin: Ja, for eksempel løg og sådan noget, det er i så meget mad, så jeg er nok lidt uheldig end noget andet, fordi jeg er blevet bedre til at spise, det var meget værre, når jeg var yngre, det er så ikke Fountainhuset, som er skyld i det, så lang tid tog det heller ikke at komme af med. Således er en arbejdsdag her, den bliver opdelt i to og det er det samme i begge dele, det er sådan en standard dag. I: Dengang du var her lidt mere end nu, de her 4 timer, mødte du så op for at udføre arbejdsopgaverne eller også for det sociale og møde andremedlemmer og medarbejdere? Martin: Helt ærligt, så må jeg sige mere det første. I: Mere det at udføre arbejdsopgaverne? Martin: Jaa, det, jeg har til vane ikke at lade ting vente på sig, jeg har lidt svært med at lade det ligge, det sociale er okay, men hvis jeg skal være ærlig, så er det ikke så meget af det nu, fordi de har lavet alle mulige anerledes træninger, som yoga og alt muligt, og meget af det er spredt ud til andre steder, sløjd og, jeg ser ikke så mange mennesker nu, jeg ser dem for det meste kun, når der holdes møde og det er kun i 15 minutter, ellers er alle meget spredte, jeg skal med på Islandsturen, men jeg var meget i tvivl i forhold til det, og jeg var gået lidt fra det, og for at være ærlig, så føler jeg mig lidt presset til det. I: Hvorfor det? Hvem er det der presser? Martin: De som er her. I: Altså medarbejderne? Lederne? Martin: Ja, jeg føler mig lidt presset, det var også en del af mig der ville med, jeg har ikke været ude at rejse siden 2014 og jeg ved ikke, jeg længtes lidt efter det, jeg har været på Island tidligere det er lidt sådan on off, og plus det, jeg har ikke været med 11

12 til så meget, så jeg tænkte, Okay fint, hvis dette kan gøre det lidt mere personligt for mig, så ja, så rejser jeg med. I: Så du skal med alligevel? Er du spændt? Martin: Ja, men altså jeg vil sige jeg er interesseret, spændt er et lidt for stærkt ord, men det bliver nok værd det, man bor i det mindste godt. I: Hvad er vigtigst for dig i hverdagen? Altså når du har været i Fountainhuset? Eller generelt? Martin: Vigtigst.. Hvad skal jeg sige.. Jeg vil måske sige, at det vigtigste er at komme igennem en hverdag.. Det som tæller mest alligevel, det er det, at have noget at lave og at der ikke opstår noget uventet i dagen og at jeg kommer igennem dagen, det er så simpelt, jeg prøver at være lidt mere fleksibel, men det er faktisk ret simpelt, bare kommet igennem dagen og have noget at lave, muligvis noget at snakke om, så, og ja det er storset det og måske at have et personligt liv, når jeg er hjemme. I: Hvilket personligt liv, når du er hjemme? Hvad tænker du på? Martin: Du ved, bare at have fri simpelthen, det er ikke noget som sådan, helt ærligt, jeg, bare at følge mine hobbyer og interesser og personlige interesser og sådan noget, som jeg ikke vil nævne her. I: Det er heller ikke nødvendigt.. Hvordan oplever du, at Fountainhuset støtter dig personligt i hverdagen, når du er her? Martin: Altså støtter i hverdagen, mener du således med arbejdstiden eller? I: I arbejdstiden? Martin: Okay, i begge tilfælde tror jeg, jeg har haft simpel, nu snakker jeg om Jarðfeingi og Fountainhuset, der har jeg haft simple opgaver og selvom de er varierende, så er det bedst at kunne fokusere på det, men det har måske ændret sig lidt i Jarðfeingi, det er de ved at blive lidt mere spredte, jeg føler, at jeg snart må lave en liste over, hvordan jeg skal sætte det hele op, der er ikke nogle deadlines som sådan der, jeg sidder i arkivet og arbejder med et computerprojekt, men ja det har hjulpet mig med at fokusere på opgaverne i sig selv og ikke lade mig selv distrahere for meget.. Jeg ved ikke helt hvordan jeg ellers skal beskrive det. I: Oplever du, at de tager hensyn til dig som person, kun dig, eller putter de alle i en kasse? Martin: Jeg synes, de tager hensyn til mig som person, jeg tror ikke de putter os alle i grupper på den måde og fortæller os, hvad vi skal gøre. Jeg har selvfølgelig fået stor hjælp med opgaverne, som jeg har her, så det er ikke så upersonligt.. det er det ikke engang i Jarðfeingi, det er lidt personligt trods alt, men nej, det er nok lidt det samme i Jarðfeingi alligevel.. Jeg har ikke mere at sige til det. 12

13 I: Det er helt fint.. Plejer du at snakke om Fountainhuset i hverdagen med andre mennesker, med venner og familie derhjemme? Martin: For at være ærlig, nej.. Men det nævnte jeg tidligere, fordi det kommer ofte tilbage til, at det her sted bliver ofte set som et sted for problemmennesker og de spørger, hvad er galt, hver gang jeg nævner en herfra, så er det, hvad er galt med ham der og ham der, og når emnet bliver taget op, så er det i en drillende tone, så hvis de spørger, hvad jeg laver, så har jeg ofte prøvet at undgå at nævne, at det netop er Fountainhuset, så siger jeg kun hvad jeg laver, at jeg bogfører for forskellige firma og sådan noget, det er også derfor jeg var lidt i tvivl med at rejse til Island, fordi jeg er ved at trappe ned og stoppe og fordi nu er jeg startet i Jarðfeingi, som er et mere ordentligt arbejde og jeg ved ikke, men selvfølgelig, hvis jeg rejser med, så ville det være fokus og jeg kunne ikke gemme det overhovedet, altså nu er de 1 uge, hvis det var 1 dag måske, men en hel uge, så bliver det i centrum, når man kommer hjem igen. I: Tænker du over, hvad andre vil sige? Martin: Jeg er nervøs for, hvordan andre vil reagere på det, jeg ved ikke. I: Vil du helst, at ingen ved at du arbejder i Fountainhuset? Eller at du skal med til Island? Martin: Ja, på en måde, ikke fordi jeg skammes det er bare, de er lidt uvidende. I: Hvad mener du, at de er uvidende? Martin: De er lidt uvidende, hvad der sker hernede og jeg er ikke ligefrem i humør til at forklare det, så ja jeg har prøvet at holde det lidt for mig selv siden jeg startede i Jarðfeingi, så kan man snakke om det og ja.. Jeg er lidt irriteret på mennesker og deres holdning om arbejdsliv og så videre (bånd utydeligt 46:27), jeg ved ikke, jeg er mere utilfredst over samfundet generelt her. I: Hvad hvis det er nogen, der har behov for et tilbud som Fountainhuset, ville du så anbefale det for vedkommende? Martin: Ja, det havde jeg, hvis det var en, som ikke havde noget at lave over en længere periode, det er faktisk lidt vanskeligt at sætte sig ind i igen, at starte på arbejde igen, hvis man ikke har gjort noget i 1 år eller noget, således som det var hos mig, så ja hvis jeg mødte en i den situation, så havde jeg nok anbefalet det, ja. I: Hvad synes du, det her er det sidste spørgsmål, hvad synes du er plus og minus ved Fountainhuset? Martin: Okay, lad mig se, plus plus, jeg ved ikke, det er lidt simpelt, plus, det har hjulpet mig med at få en normal arbejdsholdning, en simpel linje for mig, der er måske anerledes for andre, således har det i hvert fald hjulpet mig.. Minus er lidt vanskeligere at forklare. I: Men det er noget du tænker over? 13

14 Martin: Jaa, men det er måske ikke, jeg tænker mest på redskaber, ikke om arbejdsudvikling eller sådan noget.. Området er så lille og sådan noget, computerne kører langsomt og jeg ved ikke, det er kun et spørgsmål om penge kan man sige, jeg ved ikke, om man kan kalde det for minus ved selve Fountainhuset, ideen med det, jeg tror ikke, jeg kan komme i tanker om noget minus egentlig. I: Ikke med selve Fountainhuset og deres arbejde? Martin: Det er muligt, at, jeg ved ikke, om du har snakket med andre om det, men det kan være, at der er minus ved de andre, for mig er det enten plus eller bare sådan okay. I: Hvad er okay? Martin: Variationer, det tager lidt lang tid at få variation, i det mindste på kontoret, jeg lavede det samme i rigtig lang tid og det blev lidt kedeligt. I: Du kan bedre lide at have noget med variation? Martin: Ja lidt, som sagt, kan jeg godt lide det simple, men lidt af variationer, selv for mig er det lidt for ensformigt.. Det er måske det mest negative, jeg kan sige om det.. Men det er som så ikke et problem nu. I: Altså nu er jeg kommet igennem alle tema og spørgsmål, men er det noget du vil tilføje eller kommentarer? Martin: Nu skal jeg finde på noget. I: Det er ikke nødvendigt, du kan sagtens sige, der ikke er noget. Martin: Jeg kan ikke komme i tanger på noget.. nej.. I: Det er også helt okay. Martin: Jeg ville nok brugt lidt mere provokerende humor, hvis det ikke blev optaget. 14