Aktivitet og effekt på Sundhedscenter Aalborg 2013

Transkript

1 Click here to enter text. Aktivitet og effekt på SCA årlig SCA rapport Til Kopi til Fra Indtast til Indtast Kopi til Jannie Claudius Jakobsen 12. marts 2014 Init.: JCJ Sagsnr./Dok.nr / Aktivitet og effekt på Sundhedscenter Aalborg 2013 En af de store sundhedsudfordringer både nationalt, regionalt og kommunalt er den stigende andel af kronisk syge borgere, hvoraf en stor del tillige lider af flere samtidige kroniske sygdomme. Derudover viser Sundhedsprofilen 2013, at social ulighed i sundhed samt dårlig mental sundhed er alvorlige sundhedsmæssige udfordringer. I 2014 præsenterede Regeringen 7 nationale mål for danskernes sundhed, som i høj grad omhandler de samme udfordringer, hvilket vil sige social ulighed i sundhed, mental sundhed for børn og voksne, samt de velkendte KRAM-faktorer. Dette afspejler et stadigt stigende behov for målrettede sindsatser til kronisk syge, samtidig med et stort behov for fortsat at fokusere på den borgerrettede forebyggelse af uhensigtsmæssig livsstil med henblik på at forebygge fremtidig sygdom i at opstå. På Sundhedscenter Aalborg imødekommes netop disse behov ved hjælp af en lang række af borgerrettede og patientrettede aktiviteter og indsatser, som netop sigter mod at håndtere disse sundhedsudfordringer gennem af kronisk syge og en række aktiviteter med fokus på de traditionelle KRAM-faktorer; henholdsvis Kost, Rygning, Alkohol og Motion, samt det nye KRAM, der omhandler Kompetence, Relationer, Accept og Mestring, og som i høj grad er faktorer relateret til mental sundhed. Som følge heraf bliver paletten af patientrettede og borgerrettede tilbud på Sundhedscenter Aalborg større og større, og følgende rapport sigter mod at skabe et samlet overblik over eksisterende tilbud på Sundhedscenter Aalborg med fokus på aktivitet og resultater fra året 2013; opdelt på henholdsvis patientrettede og borgerrettede tilbud. Patientrettet forebyggelse Den patientrettede forebyggelse på Sundhedscenter Aalborg består af til borgere med kronisk sygdom i form af hjerte/kar-sygdom, KOL, type 2 diabetes og kræft, samt desuden fra 2013 også multisyge med hjerte-sygdom/kol, hjerte-sygdom/type 2 diabetes, prædiabetes og andre lungesygdomme. Aalborg Kommune tilbyder desuden til borgere med forskellige muskel-skelet-lidelser, men dette foregår ikke på Sundhedscenter Aalborg, hvorfor kun aktivitetstallene fra dette tilbud inkluderes her. Et sforløb på Sundhedscenter Aalborg består af både individuelle samtaler og holddeltagelse. Forløbet indledes med en individuel samtale med borgeren, hvor der samtidig foretages udvalgte målinger og fysiske tests. Derefter påbegyndes forløb á 8-12 ugers varighed med en kombination af træning og undervisning, samtidig med at borgeren tilbydes rygestop, kostvejledning og/eller alkoholsamtale alt efter borgerens behov. Afslutningsvist er der igen en individuel samtale, hvor udvalgte målin- IT- og økonomi Rantzausgade Aalborg

2 ger og fysiske tests gentages, og der aftales eventuel opfølgning efter passende tidsperiode, som oftest 6-12 mdr. efter. Henvisninger For at deltage i den patientrettede kræver det en henvisning fra praktiserende læge eller sygehuset. Rehabiliteringen for de multisyge borgere med hjerte-sygdom/kol og hjertesygdom/diabetes, der er oprettet i 2013, modtager ingen henvisninger, idet deltagerne på disse hold identificeres under de indledende samtaler til de andre tilbud, hvorefter de flyttes over på de relevante hold med kombinerede diagnoser KOL Hjerte/kar-sygdom Type 2 diabetes Kræft Prædiabetes - 31 Hjerte/diabetes - - Hjerte/KOL - - Andre lungesygdomme - 30 Muskel-skelet lidelser Total Antallet af henvisninger for de forskellige tilbud er nogenlunde konstant fra 2012 til Det er vigtigt at være opmærksom på, at antallet af henvisninger i et givent år ikke nødvendigvis er et udtryk for aktiviteten på Sundhedscenteret i løbet af året, da henvisninger såvel som sforløbene foregår på tværs af kalenderårene. Samtidig har deltagerne forskellige muligheder for at sætte en i bero og genoptage forløbet på et senere tidspunkt, eksempelvis som følge af at deltagerens sygdom forværres, eller der opstår komplikationer af sygdommen. Endelig er der også mulighed for, at deltagerne kan skifte over til et af de nye tilbud til multisyge, såfremt deltageren er diagnosticeret med de relevante diagnoser. Rehabiliterede Når borgerne har deltaget i et stilbud markeres de som rehabiliterede. Nedenstående tabel viser en svag stigning i antallet af rehabiliterede fra , hvilket i et vist omfang skyldes de nye tilbud, der er oprettet medio KOL Hjerte/kar-sygdom Type 2 diabetes Kræft /15

3 Prædiabetes - 31 Hjerte/diabetes - 24 Hjerte/KOL - 19 Andre lungesygdomme - 21 Muskel-skelet Total Resultater af målinger og fysiske tests I forbindelse med borgerens indledende og afsluttende samtale udføres der en række målinger og fysiske tests til vurdering af borgerens fysiske sundhedstilstand inden ens start, samt umiddelbart efter sforløbet er afsluttet, med henblik på at måle en eventuel positiv effekt af en. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er alle deltagerne, der får udført alle målinger og tests, idet vurderingen af relevante målinger og tests foretages sammen med borgeren med udgangspunkt i borgerens individuelle behov, og under hensyntagen til vedkommendes fysiske formåen. En del af deltagerne har desuden kun fået foretaget målingerne én gang, hvorfor det ikke er muligt at analysere effekterne af en for disse deltagere. Derfor er antallet af deltagere, der har fået foretaget før- og eftermålinger på de forskellige tests ikke tilsvarende antallet af gennemførte deltagere på de enkelte sforløb. For deltagerne på kræft- udføres ingen målinger eller tests, idet disse borgere ofte er i et behandlingsforløb, samtidig med at de deltager i, hvilket har stor indflydelse på deltagernes fysiske formåen, der derfor kan være meget varierende uafhængigt af sindsatsen. Som følge heraf har disse borgere også mulighed for at tilrettelægge et mere fleksibelt forløb, hvor de deltager i, når dette er muligt, samtidig med at de har mulighed for at sætte sforløbet i bero i en længere periode for senere at genoptage forløbet. Evalueringsparametrene for deltagerne i kræft består således udelukkende af besvarelserne fra SF-36 spørgeskemaet. Nedenfor præsenteres resultaterne fra de fysiske tests og målinger, opdelt på diagnoser. Type 2 diabetes Gennemsnit før Gennemsnit efter Andel med forbedret mål Antal deltagere med før/eftermåling Langtidsblodsukker 50,7 48,5 47,7% 128 BMI 31,3 30,6 75,0% 175 Taljemål 111,2 cm. 108,5 cm. 75,3% 97 Fedtprocent 37,1% 36,3% 65,4% 26 Deltagerne i med type 2 diabetes har således gennemsnitligt formået at reducere deres blodsukker, BMI, taljemål og fedtprocent. Selvom analysen er baseret på gennemsnit kan man ud fra disse resultater udlede, at deltagerne undervejs i sforløbet har tabt sig, og hele 75% af deltagerne har reduceret deres BMI og fedtprocent. 3/15

4 Hjerte/kar-sygdom Gennemsnit før Gennemsnit efter Andel med forbedret mål Antal deltagere med før/efter-måling 6 min. gangtest 335,8 m. 403,3 m. 100% 6 BMI 28,0 27,9 58,5% 41 Taljemål 101,3 cm. 98,7 cm. 65,8% 38 Tilsvarende har deltagerne i med hjerte/kar-sygdom reduceret deres BMI og taljemål, samtidig med at enkelte deltagere har fået foretaget en gangtest, som viste væsentlige forbedringer for dem alle. KOL Gennemsnit før Gennemsnit efter Andel med forbedret mål Antal deltagere med før/efter-måling Shuttle walk 4,1 5,0 67,9% 28 6 min. gangtest 286,1 m. 337,5 m. 100% 12 BMI 26,5 26,4 49,2% 122 Fedtprocent 31,7% 31,3% 59,2% 71 For deltagerne i med KOL er det to tredjedele, der viser forbedringer på deres Shuttle Walk (gangtest), samt 100% viser betydelige forbedringer på en anden gangtest. Andelen med forbedret mål med hensyn til BMI og fedtprocent angiver den andel, der har reduceret værdierne. For mange borgere med KOL er et vægttab ikke nødvendigvis ønskværdigt, hvorfor dette ikke nødvendigvis er et succeskriterium for alle. Som følge heraf er den gennemsnitlige udvikling også begrænset til trods for, at omkring halvdelen reducerer deres BMI og fedtprocent. SF-36 Som en del af de patientrettede stilbud udfylder deltagerne et spørgeskema kaldet SF-36 før ens start, ved afslutningen af, samt 12 måneder efter ens afslutning. Skemaet er udviklet af et internationalt lægekonsortium og indeholder 36 spørgsmål, der tilsammen måler 8 forskellige indikatorer på en persons mentale helbred og fysiske funktionsevne. Behandlingen af SF-36 foregår således, at hver person tildeles en samlet talværdi på en skala fra på baggrund af de afgivne svar, efter princippet om, at jo højere værdi, desto bedre mentale helbred eller funktionsevne. Nedenstående resultater er således fremkommet på baggrund af deltagernes subjektive vurdering af deres fysiske og psykiske helbred samt fysiske funktionsevne, baseret på en række konkrete aktiviteter i hverdagslivet. Resultater for SF-36 fordelt på diagnoser For de borgere, der har modtaget på Sundhedscenter Aalborg og har udfyldt et SF-36 skema, opnås der en væsentlig forbedring af deres fysiske og psykiske helbred samt funktionsevne. Generelt ses der en stor forbedring fra før til efter, hvor forbedringen ved 1 års målingerne er mere beskeden. Diagrammerne nedenfor viser udviklingen i deltagernes fysiske helbred (PCS) og mentale helbred (MCS) opdelt på diagnoser. 4/15

5 100,0 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 PCS Kræftsygdom MCS Gennemsnit før Gennemsnit efter For deltagere med en kræftsygdom er der sket en væsentlig forbedring af både deres fysiske og mentale helbred. 63,4% oplever en forbedring i deres fysiske helbred fra før til efter et sforløb, og 67,9% oplever en forbedring i deres mentale helbred. Hjertekarsygdom 100,0 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 PCS MCS Hjertekarsygdom Gennemsnit før Hjertekarsygdom Gennemsnit efter Hjertekarsygdom Gennemsnit ved 1 års opfølgning For deltagere med hjertekarsygdom oplever 56,7% en forbedring af det fysiske helbred og 60,4% en forbedring i det mentale helbred. 5/15

6 100,0 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 PCS Diabetes type 2 MCS Diabetes Gennemsnit før Diabetes Gennemsnit efter Diabetes Gennemsnit ved 1 års opfølgning 62% af de deltagere der har diabetes type 2 mærker en forbedring i deres fysiske helbred, mens 47,8% mærker en forbedring i deres mentale helbred. KOL 100,0 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 PCS MCS KOL Gennemsnit før KOL Gennemsnit efter KOL Gennemsnit ved 1 års opfølgning For deltagere med KOL erfarer 56% en forbedring på det fysiske helbred, hvor 62,4% erfarer forbedringer på det mentale helbred. SF-36 sammenlignet med Aalborg Kommunes Sundhedsprofil 2013 Som en del af Sundhedsprofilen indgår de samme spørgsmål vedrørende mentalt helbred og fysisk funktionsevne, således at der er mulighed for at foretage sammenligninger mellem deltagerne i på Sundhedscenter Aalborg før og efter et forløb, og gennemsnitsbefolkningen i Aalborg Kommune. Sundhedsprofilen viser, at borgerne i Aalborg Kommune har et fysisk helbred med en værdi på 51 på skalaen, og et mentalt helbred med en værdi på 49 på skalaen fra Sammenligner man disse vær- 6/15

7 dier med de tilsvarende fra deltagerne på de enkelte sforløb, viser det sig, at det hovedsageligt er deltagernes fysiske helbred, der er noget dårligere end den øvrige befolknings både før og efter sforløbet til trods for deltagernes positive udvikling. Deltagernes fysiske helbred er indledningsvist noget dårligere end resten af Aalborg Kommunes befolknings, og det er positivt, at deltagerne på tværs af diagnoser efter en oplever forbedringer heraf. Det er dog særligt for deltagerne med type 2 diabetes, at deres fysiske helbred tilnærmelsesvist ligner befolkningens niveau 1 år efter ens afslutning. Med hensyn til det mentale helbred er deltagerne nogenlunde på samme niveau som resten af borgerne i Aalborg Kommune både før og efter. Dette indikerer, at deltagerne i uanset diagnose hovedsageligt er udfordret på deres fysiske helbred og funktionsevne, når de henvises til. Det kunne således tyde på, at de borgere, der henvises til, i høj grad består af de mere ressourcestærke borgere, der på trods af en diagnose stadig har en vis grad af mentalt overskud. Ikke desto mindre udvikler de sig stadig positivt i løbet af en og giver afslutningsvist udtryk for forbedringer. Patientuddannelse I relation til de patientrettede stilbud udbyder Sundhedscenter Aalborg desuden forskellige kurser til borgere med kronisk sygdom i form af Sundhedsstyrelsens evidensbaserede 1 patientuddannelseskoncept. Patientuddannelserne kræver ingen henvisning fra læge eller sygehus. Undervisningen varetages af frivillige instruktører, der er uddannede til formålet, og som selv har en eller flere kroniske sygdomme, og kurserne bygger på deltagernes egen indsats og erfaringer med sygdommene. Formålet med kurserne er at styrke deltagernes egenomsorg ved at formidle nogle konkrete redskaber til deltagerne. Samtidig undervises deltagerne i at håndtere symptomer og daglige udfordringer relateret til sygdommene, samt forebygge komplikationer i forbindelse med sygdommene. Deltagernes oplevelse af at kunne mestre deres sygdomstilstand styrkes således, hvilket resulterer i en øget livskvalitet. Aktiviteten for 2013: Kursus Antal kurser Antal tilmeldte deltagere Antal gennemførte deltagere* Antal afbrudte deltagere** Lær at tackle kroniske smerter Lær at tackle angst og depression Lær at tackle kronisk sygdom * Kursister der har deltaget på 4 eller flere moduler af kurset medregnes ** Kursister der har deltaget på 3 eller færre moduler medregnes Evalueringen af kurserne forestås af Komiteen for Sundhedsoplysning, som anvender forskellige spørgeskemaer udviklet til hvert enkelt tilbud, målrettet både gennemførte og frafaldne deltagere. Samlet set har i alt 89% af de gennemførte deltagere angivet, at de er tilfredse eller meget tilfredse med kurserne. 1 Patientuddannelse en medicinsk teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen /15

8 Borgerrettet forebyggelse Den borgerrettede forebyggelse på Sundhedscenter Aalborg indeholder en bred palet af forebyggende tilbud til Aalborg Kommunes borgere med henblik på at forebygge en eventuel fremtidig sygdomstilstand. De borgerrettede tilbud tager udgangspunkt i KRAM-faktorerne Kost, Rygning, Alkohol og Motion, samtidig med at der også er tilbud med det formål at informere borgerne om deres egen sundhedstilstand med henblik på livsstilsændringer, der forebygger fremtidig sygdom i at opstå. Endelig foregår der desuden en række proaktive indsatser, der også sigter mod at rette fokus mod borgernes egen sundhedstilstand, samt rekruttere til Sundhedscenterets forskellige tilbud, hvor dette er relevant. Vægttabsforløb Sundhedscenter Aalborg har siden 2007 tilbudt forskellige former for kostvejledning til borgere med overvægtsproblemer, og som i nogle tilfælde også er diagnosticeret med en kronisk sygdom i form af type 2 diabetes eller hjerte/kar-sygdom. Kostvejledningen er en del af den borgerrettede, men medio 2013 blev tilbuddet lavet om, således at det nu kræver en henvisning fra praktiserende læge for at deltage i tilbuddet, samtidig med at indholdet i og varigheden af tilbuddet også ændredes. Indtil medio 2013 hed kostvejledningen Slank på den fede måde, og omfattede et holdundervisningsforløb med sessioner 1 gang månedligt i 7 måneder uden individuelle samtaler. Siden medio 2013 er tilbuddet ændret til at hedde Vægttabsforløb, og omfatter nu også individuelle samtaler, samtidig med et undervisningsforløb á 8 sessioner, fordelt over 16 uger. Alt i alt strækker det nye tilbud sig over 12 måneder inklusiv opfølgende individuelle samtaler. Som følge af at der medio 2013 var borgere på venteliste til at modtage kostvejledning, deltager der i de første hold af Vægttabsforløbet også borgere uden lægehenvisning, hvilket dog kun omhandler de borgere, der allerede var på venteliste, hvorefter en lægehenvisning er påkrævet for efterfølgende deltagere. Aktiviteten for 2013: Antal hold til Slank På Den Fede Måde (tilbud afsluttet pr. medio 2013) Antal deltagere i Slank På Den Fede Måde (tilbud afsluttet pr. medio 2013) Antal henviste til vægttabsforløb Antal deltagere i vægttabsforløb (tilbud startet pr. medio 2013) Antal hold til vægttabsforløb (tilbud startet pr. medio 2013) fra egen læge 46 3 Rygestop På Sundhedscenter Aalborg indgår den korte opsporende samtale om rygning som en fast del af samtlige kontakter med borgere, hvad enten det er borgerrettede eller patientrettede. Udover aktiviteterne, der indgår som en fast del af Sundhedscenter Aalborgs tilbudsvifte, har der i 2013 også været en del andre aktiviteter relateret til røgindsatsen. Medarbejdere fra Sundhedscenter Aalborg har blandt andet uddannet 78 frontmedarbejdere fra andre forvaltninger til at gennemføre de korte opsporende samtaler med borgere. Det kunne eksempelvis være medarbejderne, der forestår Ældre- og Handicapforvaltningens omsorgsydelser, eller medarbejderne der er i kontakt med borgere via jobcenteret. I 8/15

9 forlængelse heraf er der også tidligere uddannet 19 rygestopinstruktører blandt lærere på ungdomsuddannelser beliggende i Aalborg Kommune til at lave rygestop-events og tilbyde rygestopkurser til eleverne. Endelig er der uddannet 3 rådgivere fra Ungerådgivningen, hvilket betyder, at unge under 18 år også kan få rygestoprådgivning, selvom de ikke er tilknyttet en ungdomsuddannelse. Aktiviteten for rygestoptilbud i 2013: Tilbud Antal deltagere Rygestopkursus 52 Kom og Kvit 169 Fælles for begge rygestoptilbud er, at deltagernes resultater registreres i Rygestopbasen efter samtykke med deltageren selv. I Rygestopbasen registreres resultaterne fra rygestoptilbud fra hele landet, således at der er mulighed for at lave nationale analyser af resultaterne med fokus på, hvilke typer af tilbud, der har bedst effekt i form af et fast rygestop. Rygestopbasen arbejder med 5 kvalitetsmål, og resultaterne fra Aalborg Kommunes rygestoptilbud præsenteres i nedenstående tabeller. Standard rygestopkurser kvalitetsmål Rygestopbasens Rygestop 2011 Rygestop 2012 Rygestop 2013* 1. Deltagere, der har gennemført 80% 60,4% 87% 81,3% 2. Røgfri ved kursets afslutning 80% 64,6% 45,2% 51% 3. Opfølgningsrate efter 6 mdr.* 80% 96,9% 94,3% 64,6% 4. Røgfri efter 6 mdr. 50% 45,5% 34,1% 41,2% 5. Tilfredshed med kurset 90% 74,0% 70,5% 85,3% * Resultaterne i tabellen bygger på deltagere i rygestop i 2013, hvorfor en del af deltagerne endnu ikke har haft deres 6 mdr. opfølgning Kom og Kvit 1. Deltagere, der har gennemført 2. Røgfri ved kursets afslutning 3. Opfølgningsrate efter 6 mdr.* 4. Røgfri efter 6 mdr. 5. Tilfredshed med kurset Rygestopbasens kvalitetsmål Rygestop 2011 Rygestop 2012 Rygestop 2013* 80% 100% 100% 100% 80% 64,3% 53,2% 37,0% 80% 96,3% 90,2% 44,0% 50% 57,9% 38% 63,6% 90% 78,9% 92% 63,6% 9/15

10 * Resultaterne i tabellen bygger på deltagere i rygestop i 2013, hvorfor en del af deltagerne endnu ikke har haft deres 6 mdr. opfølgning Alkoholsamtaler Forebyggende alkoholsamtaler tilbydes til borgere med et uhensigtsmæssigt forbrug af alkohol. Størrelsesordenen af alkoholforbruget er således underordnet, idet formålet er at afhjælpe dårlige vaner i forhold til alkohol, og forebygge at et reelt alkoholmisbrug udvikler sig som følge af et uhensigtsmæssigt forbrugsmønster. Der er således et tæt samarbejde med Aalborg Kommunes Misbrugscenter, idet enkelte af borgerne er henvist til tilbuddet fra Misbrugscenteret, og omvendt kan Sundhedscenteret henvise borgerne til Misbrugscenteret, hvis der er tale om et decideret alkoholmisbrug. Borgeren kan ønske at være anonym i forhold til dokumentationen af samtalen, men dette er sjældent tilfældet, idet flere af borgerne gerne vil have en senere opfølgning på samtalen, enten telefonisk eller i forbindelse med endnu et møde. Aktiviteten for 2013, samt baggrundsoplysninger om deltagerne: Antal alkoholsamtaler 35 Antal borgere 22 Gennemsnitligt antal samtaler pr. borger 1,6 Kønsfordeling Gennemsnitsalder Civilstand Kontakttype Kendskab til tilbud Henvisning til ekstern samarbejdspartner 15 mænd 7 kvinder 49 år Minimumalder 19, maksimumalder samlevende/gift 7 enlig/fraskilt 4 ukendt 21 personlige samtaler 4 telefonsamtaler 10 andet tilbud på Sundhedscenter Aalborg 4 hjemmeside 4 andet 5 er henvist videre til egen læge, Misbrugsafsnittet, psykologhjælp via Socialstyrelsen eller hjælp til parforholdet Sundhedssamtaler Sundhedscenter Aalborg tilbyder sundhedssamtaler til borgere, der gerne vil vide mere om deres egen sundhedstilstand og/eller sundhedsadfærd. Formålet med samtalen er især tidlig opsporing af begyndende sygdom, og samtalen kan ses som et alternativ til et besøg ved egen læge, hvor der tages udgangspunkt i det behov, som borgeren selv udtrykker. I forbindelse med samtalen kan foretages en række målinger, hvor der sammen med borgeren udvælges de målinger, som er relevante for den enkelte. Målingerne er lungefunktion, blodtryk, kulilte, blodsukker, BMI og fedtprocent. Målet med samtalen er således at informere borgeren om eventuelle uhensigtsmæssige sundhedsvaner, som kan få negative konsekvenser for helbredet senere i livet. Informationen herom er en forudsætning for handling, men da der ikke er nogen opfølgning på samtalen, med mindre borgeren selv efterspørger dette, så er der ingen mulighed for at følge op på, hvorvidt borgeren faktisk ændrer sin sundhedsadfærd i en sundere retning. Aktivitet for 2013: 10/15

11 Antal samtaler på Sundhedscenter Aalborg 73 Antal samtaler uden for Sundhedscenter Aalborg 286 Antal besøgte lokationer 10 Antal dage brugt på samtaler uden for Sundhedscenter Aalborg 30 De sundhedssamtaler, der foregår uden for Sundhedscenter Aalborg, udføres hovedsageligt i Sundhedsbussen, som bemandes med medarbejdere fra Sundhedscenter Aalborg. Sundhedsbussen parkeres på forskellige lokationer, eksempelvis større private eller offentlige virksomheder eller institutioner, eller større indkøbscentre, hvor der generelt er mange mennesker. Sundhedsbussen tilstræber at dække hele Aalborg Kommune, og borgerne kan frit henvende sig til Sundhedscenter Aalborg for at bestille en tid til en sundhedssamtale i bussen, når den holder i deres lokalområde. Formålet med Sundhedsbussen er primært at placere de borgerrettede, forebyggende tilbud dér, hvor borgerne bor og opholder sig på daglig basis med henblik på at imødekomme de mindre ressourcestærke borgere, som af forskellige årsager ikke kommer på Sundhedscenter Aalborg i Nordkraft. Sundhedsbussen er således et af redskaberne, der kan være med til at reducere den sociale ulighed i sundhed, idet sundhedssamtalerne flyttes tættere på borgeren og dermed gøres let tilgængelige for alle. Sundhedsrådgivning på virksomheder Alle arbejdspladser og virksomheder i Aalborg Kommune tilbydes gratis sundhedsrådgivning, som kan have fokus på sundhedstilstanden blandt virksomhedens medarbejdere, samt virksomhedens egne initiativer for at sikre sundhed og trivsel for medarbejderne, eksempelvis i form af sundhedspolitikker, sunde kantineordninger eller rygepolitikker. Aktivitet for 2013: Antal virksomheder 41 Virksomhedstyper Antal medarbejdere Antal sundhedssamtaler 13 private 23 kommunale 5 øvrige private ansatte offentlige ansatte 535 øvrige 446 private 658 offentlige 236 øvrige Derudover har yderligere flere virksomheder henvendt sig til sundhedsrådgiveren i anden anledning end med henblik på sundhedssamtaler. Antallet af medarbejdere i disse virksomheder er 400. Fra 2013 har sundhedsrådgivningen på arbejdspladser haft sundhedssamtalerne med de enkelte medarbejdere som omdrejningspunkt, hvilket betyder, at fokus i højere grad har lægget på de enkelte medarbejdere, samt opfølgning på de virksomheder der rekvirerede sundhedssamtalerne. I modsætning til tidligere har sundhedsrådgiveren selv forestået sundhedssamtalerne, samt forudgående information og efterfølgende tilbagemelding af resultaterne til virksomheden. Som følge heraf har der været et fald i den bre- 11/15

12 de generelle informations- og netværksskabende indsats om sundhed på arbejdspladser rettet mod virksomheder i Aalborg Kommune. Vanebryderne Børn og unge i alderen 2-17 år med overvægt i Aalborg Kommune kan henvises til Vanebryderne, der arbejder med forandringer i hverdagen ved hjælp af en kombination af træning for børnene/de unge og undervisning for hele familien. Formålet med tilbuddet er at inspirere familierne til at træffe sundere valg i dagligdagen i relation til kostvaner og fysisk aktivitet, således at børnenes/de unges vægt på sigt reduceres og normaliseres. Aktivitet for 2013: Antal henviste børn / familier 114 Antal opstartede hold 11 Antal opstartede børn / familier 127 børn / familier Effekten af at deltage i Vanebryderne er analyseret med udgangspunkt i, hvor langt børnenes BMI befinder sig fra gennemsnittet i den køns- og alderssvarende befolkning. Det vil sige, at børnene som udgangspunkt har en BMI, der er væsentligt større end gennemsnittet af andre børn i samme alder og med samme køn. Børnenes BMI måles før og efter deltagelse i Vanebryderne for at undersøge i hvilken grad, børnenes BMI nærmer sig gennemsnittet i den sammenlignelige gruppe, hvilket betegnes som normalområdet. Der arbejdes således med måleparametre, der tager højde for, at børnene er i en periode i deres liv, hvor de vokser og kroppen forandrer sig, hvorfor det kan være en naturlig proces at tage på i både vægt og fedt, samt opleve en forøgelse af BMI. Derfor kan det være et godt resultat for børnene, hvis de blot formår at stabilisere deres vægt og/eller BMI over en periode, idet den stigende alder og højde vil betyde en reduktion i overvægten. Fokus ligger således ikke på resultaterne fra de enkelte målinger, men i stedet på, hvordan børnene samlet set placerer sig i forhold til den sammenlignelige befolkningsgruppe. Resultatet viser, at drengenes BMI ligger længere fra gennemsnittet end pigernes i opstartsmålingen, men det er også i højere grad drengene, der formår at reducere afstanden til gennemsnittet. Drengenes reduktion i afstanden til gennemsnittet er således større end pigernes efter deltagelse i Vanebryderne. Samlet set er det både drengene og pigerne, der formår at stabilisere eller ligefrem reducere deres overvægt, således at de nærmer sig det ønskede vægtniveau. Helbredssamtaler med natarbejdere Aalborg Kommune tilbyder særlige sundhedssamtaler med borgere, der har et arbejde, der indebærer skifteholds- eller natarbejde, idet disse er mere udsatte for helbredsmæssige belastninger. Virksomheden eller medarbejderen selv kan frit henvende sig til Sundhedscenteret, der tilbyder individuelle samtaler, samt samlede tilbagemeldinger til virksomheden under forudsætning af, at medarbejderne kan forblive anonyme. Aktiviteten for 2013: 12/15

13 Antal medarbejdere 21 tilmeldte Antal samtaler 18 fremmødte Antal virksomheder 10 Virksomhedstyper 10 offentlige virksomheder Køn 14 kvinder / 4 mænd Gennemsnitsalder 46 år Forebyggende hjemmebesøg Aalborg Kommunes borgere over 75 år, der ikke i forvejen modtager hjemmehjælp og praktisk bistand, tilbydes én gang årligt et forebyggende hjemmebesøg med henblik på at forebygge eller løse eventuelle udfordringer, som borgeren selv oplever, inden disse udfordringer udvikler sig til problemer for borgeren, som kan udløse en række ydelser hos Aalborg Kommunes Ældre- og Handicapforvaltning. Formålet med de forebyggende hjemmebesøg er dermed at støtte borgeren i at være selvhjulpen og yde den rette egenomsorg, således at borgeren lever længst muligt i eget hjem uden behov for praktisk hjælp eller pleje fra kommunen, hvilket betyder øget livskvalitet for borgerens hverdag. Under samtalen drøftes eksempelvis hverdagens sociale og praktiske aktiviteter, sundhedsfremme og forebyggelse, samt Aalborg Kommunes tilbud og aktiviteter målrettet den ældre befolkningsgruppe. Aktiviteten for 2013: Antal borgere i målgruppen Antal forebyggende hjemmebesøg Antal besøgte borgere besøg borgere Andel besøgte borgere af målgruppen 45,5% Antal borgere, der har takket nej til besøg Knap halvdelen af de borgere i Aalborg Kommune, som i 2013 var i målgruppen for et forebyggende hjemmebesøg, har således takket ja til tilbuddet. Der er i 2013 lavet en analyse af de borgere, der i 2012 var i målgruppen for et forebyggende hjemmebesøg, med fokus på, hvorvidt der er forskel i forbruget af det regionale sundhedsvæsen mellem gruppen af borgere, der takker ja, og gruppen af borgere, der takker nej til tilbuddet. Forbruget af det regionale sundhedsvæsen er analyseret for årene 2011 og Resultatet viser, at der er stor forskel i sundhedsudgifterne til de borgere, der takker ja til et besøg, sammenlignet med de borgere, der takker nej. Således er forbruget af sundhedsvæsenet, og dermed den kommunale medfinansiering, størst hos de borgere, der takker ja til det forebyggende hjemmebesøg i Den kommunale medfinansiering til de stationære sygehusindlæggelser er næsten dobbelt så stor for borgere, der har takket ja, i forhold til de borgere der har takket nej til tilbuddet. Det samme billede kendetegner den kommunale medfinansiering for de ambulante besøg samt lægebesøgene. I forhold til genindlæggelser har den største forskel på de kommunale udgifter været i år 2011, hvor udgifterne næsten har været tre gange så store for borgere, der har takket ja i forhold til borgere, som har takket nej til et hjemmebesøg. Denne forskel er godt og vel halveret i år Det ser således ud til, at de borgere, der har takket ja til et forebyggende hjemmebesøg i 2012, også er de borgere, som har størst behov for ekstra støtte og opmærksomhed, og dermed indeholder det største forebyggelsespotentiale i forhold til at udskyde behovet for praktisk hjælp og pleje fra kommunen. De 13/15

14 borgere, der i 2012 har modtaget et forebyggende hjemmebesøg er dermed identisk med den målgruppe, som tilbuddet er målrettet til. Sundhedsværkstedet i Aalborg Øst Sundhedsværkstedet i Aalborg Øst har eksisteret siden 2007, og blev fra 2013 en del af Sundhedscenter Aalborg. Sundhedsværkstedet udgør en stor del af indsatsen med fokus på at reducere ulighed i sundhed, og der arbejdes blandt andet med udvikling af metoder til proaktiv rekruttering, motivation og fastholdelse af sårbare og ressourcesvage borgere. Alle indsatser er gennemført med udgangspunkt i princippet om borgerinddragelse og via partnerskaber fra et socialøkologisk perspektiv. Af centrale resultater kan især fremhæves: - Flere end 250 deltagere på rygestop-kurser indenfor de seneste 2 ½ år med nogle af landets bedste resultater - Proaktiv rekruttering - opringninger til ca borgere i Aalborg øst med tilbud om rygestop - Rekruttering og uddannelse af frivillige, samt fokus på organiseringen i foreningerne, har medvirket til, at foreningsdeltagelsen er steget med mere end 60% og afspejler i højere grad beboersammensætningen både hvad angår frivillige og medlemmer Derudover er der iværksat en række målgruppespecifikke aktiviteter, såsom Træning kun for kvinder, Træning for socialt udsatte og psykisk sårbare, samtale grupper for udsatte piger, Fritidspas, Tilpasset idræt, Morgenmad på Tornhøj skolen, Vanebryderne i Tornhøjhallen, Gam3, træning for etniske piger (TeenSpot), Træning med babysitter, FlexFodbold, og endelig patientuddannelsesforløb som Lær at tackle angst og depression. Medarbejderne i Sundhedsværkstedet er således direkte eller indirekte i kontakt med en stor del af lokalbefolkningen i Aalborg Øst via en lang række af målrettede aktiviteter med henblik på at reducere uligheden i sundhed i Aalborg Kommune. Proaktive indsatser Udover de mange forskellige patientrettede og borgerrettede tilbud på Sundhedscenter Aalborg, som er præsenteret ovenfor, foregår der også en række udadrettede proaktive indsatser, som medarbejderne forestår på forskellige lokationer i Aalborg Kommune, blandt andet med henblik på at rekruttere deltagere til Sundhedscenterets øvrige tilbud efter behov. Formålet med disse proaktive indsatser er at målrette aktiviteter mod at reducere uligheden i sundhed ved at placere mange indsatser på strategisk udvalgte lokationer i kommunen, hvor der traditionelt findes flere sundhedsmæssige udfordringer blandt befolkningen i lokalområdet. På bibliotekerne i Løvvangen, Haraldslund og i Sundheds- og Kvartershuset er der ugentligt medarbejdere fra Sundhedscenter Aalborg til stede, som borgere kan henvende sig til for at få en sundhedssamtale om deres egen sundhedstilstand, samt efter eget ønske få foretaget en række målinger og fysiske tests af deres fysiske helbred. I boligområderne Vangen og Grønnegården findes tilsvarende tilbud om sundhedssamtaler. Derudover har medarbejdere fra Sundhedscenter Aalborg tilbragt flere dage i eksempelvis Kennedy Arkaden og i Aalborg Øst med det formål at skabe synlighed omkring Sundhedscenter Aalborg og den store palet af aktiviteter og tilbud, der findes både i Nordkraft og rundt omkring i lokalområder i kommunen. 14/15

15 Sidst med ikke mindst skal det fremhæves, at institutioner og virksomheder i Aalborg Kommune frit kan tage kontakt til Sundhedscenter Aalborg med henblik på at tilrettelægge et besøg lokalt efter eget ønske. Der har således blandt andet været flere besøg på Kofoeds skole og Café Parasollen i 2013, hvor der har været foretaget en række målinger og fysiske tests af brugerne, samtidig med at der har været mulighed for at få en individuel samtale om brugerens sundhedsmæssige udfordringer. 15/15