Aktivitetsrapport ultimo juni 2016 Sundheds- og Kulturforvaltningen

Transkript

1 Click her e to ente r te xt. Dokum ent: N eutr al titel «edocadd resscivilc ode» Aktivitetsrapport ultimo juni 2016 Sundheds- og Kulturforvaltningen

2 Indhold 1. Sundheds- og Kulturforvaltningen Sygefravær Sektor Kultur og Biblioteker Biblioteker Sektor Sundhed, Fritid og Landdistrikt Aalborg Sundhedscenter Center for Mental Sundhed Fritid Sektor Kollektiv Trafik, Sundhedsfinansiering og Administration Monitorering af kommunal medfinansiering Kollektiv Trafik...8 Kolofon: Jannie Claudius Jakobsen og Mathias Risgaard Jensen, Sekretariat SUN 18. oktober / Denne ledelsesinformation indgår som en del af Sundheds- og Kulturforvaltningens nye ledelsesinformationskoncept i form af en aktivitetsrapport, indeholdende de udvalgte aktiviteter fordelt på forvaltningens sektorer, som det er relevant at følge ud fra en betragtning om, hvad det er muligt for forvaltningen at justere løbende og dermed påvirke udviklingen af. Således præsenteres ikke al aktivitet inden for forvaltningens sektorer, men blot et relevant udsnit med udgangspunkt i, hvad der er de mest relevante aktiviteter at følge løbende over året. 1. Sundheds- og Kulturforvaltningen 1.1 Sygefravær Nedenstående tabel viser sygefraværet i procent for hele Sundheds- og Kulturforvaltningen, fordelt på måneder, samt gennemsnitligt for hele året 2015, og de første 6 måneder af I 2016 er der besluttet et måltal for sygefraværet på højst 3,35%. Sygefravær i procent Sundheds- og Kulturforvaltningen Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Gns ,22 4,22 3,80 2,98 2,43 3,54 1,57 2,32 4,01 3,60 3,50 3,62 3, ,27 4,61 4,49 3,35 2,42 2, ,67 2/8

3 I forhold til måltallet ligger niveauet de første 6 måneder af 2016 en anelse højere på 3,67%. Den gennemsnitlige fraværsprocent for de første 6 måneder af 2015 var på 3,5, hvilket er en anelse lavere end i samme periode Det samlede sygefravær i forvaltningen ligger meget lavt, og der vurderes derfor ikke at være behov for særskilte indsatser ud over den løbende opfølgning fra ledere og MED-udvalg. 2. Sektor Kultur og Biblioteker 2.1 Biblioteker Udvikling i udlån af materialer Efterspørgslen på bibliotekets materialer forandrer sig i takt med de nye digitale tilbud og borgernes brug af biblioteket generelt. Udlån af fysiske og online materialer 1. halvår 2015 og 1. halvår 2016 (excl. fjernlån) Fysiske materialer for voksne Online for alle Skøn Fag Lydbøger Cd'er Film Andet I alt Bøger Lydbøger Film I alt Fysiske materialer for børn Ovenstående tabel viser, at der er registreret et fald i udlån af de fysiske materialer for både voksne og børn. Faldet i brugen af online materiale skyldes faldet i brugen af ebøger, hvilket skal ses på baggrund af en stærk reduktion i tilbuddet, da de store forlag trak en mængde bøger ud af ereolen. På alle bibliotekernes vegne forhandler bestyrelsen for ereolen sammen med Danskernes Digitale Bibliotek de vilkår, der er for udlån af ebøger med forlagene. I sommerperioden kører Aalborg Bibliotekerne kampagne for brug af ereolen, hvor begrænsningerne i antal lån pr. måned fordobles. Allerede nu ses en betydelig vækst, både i antal lån og i antal brugere. Aktiviteter på by- og lokalbiblioteker By- og lokalbiblioteker besøges flittigt af borgerne. De travleste bybiblioteker er Hovedbiblioteket, Nørresundby, Hasseris og Vejgaard og er de bybiblioteker, der har det største udlån af fysiske materialer. Lokalbibliotekerne ligger, bortset fra Løvvang, i centerbyerne og spiller en vigtig rolle i byernes kulturliv. Biblioteket i Vodskov er flyttet sammen med andre aktiviteter i Vodskov hallen, hvilket har givet en øget aktivitet og et udvidet samarbejde med Vodskov Skole. Løvvang Bibliotek er efter skolernes sommerferie flyttet ind på Løvvang Skolen. 3/8

4 Nedenstående tabel viser besøgstal og antal udlån af fysiske materialer for alle biblioteker i 1. halvår 2015 og 1. halvår Tabellen viser umiddelbart, at der er flere besøgende og flere udlån af fysiske materialer i 1. halvår 2016 sammenlignet med 1. halvår Der er dog en række forbehold, som besværliggør en direkte sammenligning af de to halvår. 1.halvår halvår 2016 Besøgstal * ** Antal udlån *** *I 2015 var besøgstælleren i Haraldslund placeret således, at den registrerede alle besøg i hallen og ikke kun på biblioteket. Der er derfor ikke medtaget besøgstal fra Haraldslund i statistikken. **Grundet vandskader og flytning af biblioteket i Løvvang, er der ingen registrerede besøg for første halvår Ligeledes var der problemer med besøgstælleren i Hals i maj og i Haraldslund i februar 2016, hvorved der ikke blev registreret besøg. Besøgstælleren i Vodskov er placeret ved indgangen til hallen og registrerer derfor besøgende, der ikke nødvendigvis kommer på biblioteket. En ny indgang på Trekanten med en defekt besøgstæller i perioden har resulteret, at der kun er registreret cirka halvdelen af de besøgende. ***I februar + maj 2015 blev mange fornyelser ikke registreret korrekt. Det reelle tal er derfor sandsynligvis cirka højere end angivet På baggrund af de store usikkerhedsfaktorer i tællerne, vurderes det ikke at være muligt at komme med en sikker udviklingstendens over aktiviteter på by- og lokalbiblioteker. Men vurderingen er, at bibliotekerne besøges i mindst det samme omfang som sidste år om ikke mere. Benyttelse af bogbussen Udviklingen i udlån i de tre bogbusser (børne- og voksenmaterialer + fornyelser) Tabellen viser et fald fra 2011 til 2015 på cirka 32%. Desuden forbliver cirka 40% af udlånene i bogbussen i forvejen reserverede materialer, hvorledes bogbussen i højere og højere grad bliver anvendt som afhentningssted. Den faldende udvikling i benyttelse af bogbussen kan give anledning til en diskussion og vurdering af, hvorvidt bogbusdriften skal opretholdes på det nuværende niveau, eller om ressourcerne kan anvendes bedre på andre områder. 3. Sektor Sundhed, Fritid og Landdistrikt 3.1 Aalborg Sundhedscenter Patientrettet sundhedsfremme og forebyggelse Nedenstående viser et overblik over antallet af henviste og gennemførte borgere på rehabiliteringstilbuddene for kronisk syge borgere. 4/8

5 Henvisninger og gennemførte Henviste Gennemførte 1. halvår halvår halvår halvår 2016 KOL / lungesygdom Hjerte-kar sygdom Kræft Type 2 diabetes Prædiabetes Multifleksibelt tilbud Total Samlet set er der sket en stigning på 18% i antallet af gennemførte i 1. halvår 2016 sammenlignet med 1. halvår Der er i 2016 nedsat en arbejdsgruppe med henblik på at arbejde med visionen om, at Aalborg Sundhedscenter skal være Danmarks bedste i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse samt rehabilitering. Aalborg Sundhedscenters aktivitet skal ses i forlængelse af dette arbejde. Aktivitetstal m.m. vurderes således i den nedsatte arbejdsgruppe, Borgerrettet sundhedsfremme og forebyggelse Blandt de borgerrettede aktiviteter på Sundhedscenteret er nedenstående valgt ud som de mest betydningsfulde i forhold til forebyggelse og tidlig opsporing af kronisk sygdom. Følgende tabel viser en oversigt over aktiviteten på disse. Aktivitet på de borgerrettede tilbud Antal borgere i 1. halvår 2015 Antal borgere i 1. halvår 2016 Vægttabstilbud Kom og Kvit / rygestopkurser Vanebryderne / Nordlet 77 børn 58 børn Alkoholsamtaler 15 borgere / 28 samtaler 31 borgere / 69 samtaler Sundhedsrådgivning på virksomheder 26 virksomheder / 223 samtaler 46 virksomheder / 440 samtaler Proaktive indsatser (Sundhedssamtaler / 590 samtaler 440 samtaler boligområder /sundhedshjørner) Total antal borgere Af tabellen fremgår det, at det samlede antal borgere, der har været i kontakt på Sundhedscenteret på de udvalgte tilbud, er nogenlunde ens i 1. halvår 2015 og Dette skyldes dog primært, at der har været en fordobling af sundhedssamtaler på virksomheder, idet de andre tilbud har oplevet aktivitetsnedgang. I forhold til vægttabstilbuddet er dette i 2016 omorganiseret, således at det ikke længere eksisterer i samme form som i 2015, hvorfor aktivitetstallene ej heller er sammenlignelige. Aktivitetstal m.m. vurderes i den nedsatte arbejdsgruppe. 5/8

6 Forebyggende hjemmebesøg En borger i Aalborg Kommune får et tilbud om et forebyggende hjemmebesøg, når borgeren fylder 75 år og ikke allerede modtager praktisk pleje eller hjælp. I et forebyggende hjemmebesøg har borgeren mulighed for at tale om trivsel, tryghed og sundhedsfremme, samt få information om tilbud og muligheder i lokalområdet. 1. halvår halvår 2016 Antal borgere i målgruppen Antal forebyggende hjemmebesøg Antal borgere, der har takket nej til besøg Af ovenstående tabel fremgår det, at antallet af forebyggende hjemmebesøg er nogenlunde uændret i første halvår 2016 i forhold til samme tidspunkt i Fremadrettet er det dog muligt, at der vil registreres forskelle på baggrund af den nye lovgivning, således at tallene i 2016 og 2017 kan være forskellige. Formålet med den nye lovgivning er at målrette de forebyggende hjemmebesøg, således at de i højere grad tilgodeser de svageste ældre borgere. Disse borgere vil eksempelvis kunne få vejledning til at håndtere deres ensomhed eller nye muligheder for motion, samt hvordan de kan håndtere en kronisk sygdom. 3.2 Center for Mental Sundhed Center for Stressforebyggelse havde sin opstart i efteråret 2015 med de 2 første hold, der fungerede som pilothold, hvor målgruppen for og henvisningerne til tilbuddet indledningsvist var begrænsede. Fra januar 2016 indledtes således det bestående tilbud, hvor der samtidig blev åbnet op for henvisninger fra flere samarbejdspartnere. I foråret 2016 omdøbes centeret til det nuværende Center for Mental Sundhed. 2. halvår halvår 2016 Antal henviste Antal gennemførte Gennemførelsesprocent 82,8% 43,3% Aktivitetstallene afspejler den indledende pilotfase i efteråret 2015, hvor der kun blev udbudt 2 hold. I første halvår af 2016 er aktiviteten følgelig stigende til det niveau, der må betragtes som det forventede fremover. Gennemførelsesprocenten er dog markant lavere i det første halvår i 2016 i forhold til pilotholdet i efteråret 2015, men da det bestående tilbud er relativt nyt, afventes yderligere konklusion før flere sammenligninger med 2. halvår 2016 og 1. halvår /8

7 3.3 Fritid Nedenstående tal indeholder besøgstal for svømmehaller for 2015 og For 2015 er besøgstallene for hele året, imens besøgstallet for 2016 er for det første halvår. Disse tal kan være svære at sammenligne, hvorfor der foretages en fremskrivning af besøgstal for første halvår 2016 til hele Dette gøres under den forudsætning, at der ikke er sæsonudsving, således at besøgstallet i første og anden halvår i 2016 er ens halvår * Haraldslund Gigantium Vadum Nibe Svømmeland** I alt *Besøgstallet for 2016 fremskrives ved at fordoble besøgstallet fra 1. halvår **Nørresundby Idrætscenter Resultatet af fremskrivningen viser, at besøgstallet i svømmehallerne Gigantium, Vadum og Nibe tilnærmelsesvis ligner hinanden i 2015 og Besøgstallet er højere i Haraldslund og Svømmeland i 2016 end Det er dog vigtigt at huske, at denne sammenligning af besøgstal skal tages med forbehold som følge af fremskrivningen af Sektor Kollektiv Trafik, Sundhedsfinansiering og Administration 4.1 Monitorering af kommunal medfinansiering En monitorering af den kommunale medfinansiering inden for somatikken, psykiatrien og sygesikringen viser, at den samlede kommunale medfinansiering er omtrent det samme, når første halvår siden 2014 undersøges. Der er samlet set et fald på cirka 11 millioner ved første halvår i perioden , når der regnes med faste priser, hvilket skyldes et fald i medfinansiering ved somatikken. Medfinansieringen ved psykiatrien er nogenlunde ens i perioden og svagt stigende ved sygesikringen. Dette afspejler sig herved også i den procentlige andel af de tre områder i forhold til den samlede kommunale medfinansiering. 7/8

8 Faste priser 1. halvår halvår halvår 2016 Kr. % Kr. % Kr. % Somatik , , ,9 Psykiatri , , ,6 Sygesikring , , ,5 I alt % % % Kilde: esundhed, KØS, opdateret Kollektiv Trafik En gennemgang af aktiviteten på kørselskontoret viser, at der generelt er en stigende udvikling fra 1. halvår 2015 til 1. halvår Der har været flere ture med flere unikke borgere, og prisen pr. tur er steget. På den baggrund er det ikke overraskende, at der er anvendt flere ressourcer, hvormed det har kostet flere penge i 2016 end i Det er især Familie og Beskæftigelse, Skole samt Ældre og Handicap, hvor der anvendes flere ressourcer i 1. halvår 2016 i forhold til halvår Total, kr. Antal ture Pris pr. tur Unikke borgere* Familie og Beskæftigelse Skole Ældre og Handicap ÆH uden ind. Handicapkørsel** Sundhed og Kultur Forvaltning ikke tildelt Andre kommuner Hovedtotal Heraf Aalborg Kommune *Opgjort som gennemsnitligt antal unikke borgere i en måned. Det giver et billede af hvor mange borgere, som er i systemet samtidigt. **Den individuelle Handicapkørsel overgik til ÆH fra NT i Det skal bemærkes, at kørselskontoret håndterer den kørsel, der rekvireres af forvaltningerne og således ikke har indflydelse på antallet af unikke borgere og kun til en vis grad antallet af ture. Der vurderes ikke at være behov for særskilte initiativer på baggrund af aktivitetstallene. 8/8