Solcellernes rolle i dansk energipolitik

Transkript

1 DET ØKOLOGISKE RÅD FREMTIDENS MILJØ SKABES I DAG Solcellernes rolle i dansk energipolitik Solceller er hurtigt blevet en hastigt voksende del af den danske energipolitik. Det er der også behov for, idet energiaftalen fra marts 2012, for alvor sætter kurs mod et energisystem baseret på 100 % vedvarende energi. Det er imidlertid en meget stor opgave, hvor der er brug for både en massiv indsats for energibesparelser og en udbygning med vedvarende energi til udfasning af fossile brændsler. Solceller er som teknologi i stand til både at give bidrag til energibesparelser og til udbygning med vedvarende energi. Dette giver store fordele, men gør det også nødvendigt at være meget præcis, når anvendelsen af solceller fremover skal tilskyndes. For effekten som besparelse har en helt anden økonomi end effekten som VEproduktion. I dette notat giver Det Økologiske Råd sit bud på solcellernes fortsatte rolle i dansk energipolitik, herunder forslag til justeringer i de eksisterende rammevilkår. Notatet skal samtidig ses som et første bidrag til den analyse af modeller for støtte til solenergi, som ifølge energiforliget skal gennemføres. Dette notat beskriver Det Økologiske Råds indspil til analysen, og tilkendegiver hermed, at vi meget gerne vil indgå i en konstruktiv dialog med det formål at finde den bedste fremadrettede strategi for fortsat udbygning med solceller i Danmark til gavn for det samlede energisystem og til gavn for den almene accept af omstillingen til 100 % VE. Med venlig hilsen Søren Dyck-Madsen og Martin Risum Bøndergaard Det Økologiske Råd Resume af hovedpointer Solcelleanlæg kan betragtes både som energibesparelse og energiproduktion alt efter størrelse og funktion af anlæggene. Nettoafregningsordningen bør opretholdes som en ordning, hvor bygningsejerne kan anvende solceller som en del af deres energispareindsats. Alle energibesparende initiativer medfører provenutab fra færre energiafgifter. Dette bliver kompenseret via forsyningssikkerhedsafgiften. Privatpersoner bør fortsat have ret til og mulighed for at indsamle solenergi og bruge denne energi til at reducere deres behov for at købe energi fra energisystemet. Det gælder både solvarmeanlæg og solcelleanlæg. Blegdamsvej 4 B, DK 2200 København N. Telefon: info@ecocouncil.dk Det Økologiske Råd er en forening, som arbejder for en bæredygtig udvikling i Danmark, og udgiver tidsskriftet Global Økologi

2 Solcelleejerne bør betale for de omkostninger de måtte påføre omgivelserne hvilket sikres gennem en rådighedsbetaling til el-netselskabet for brug af el-nettet som lager og ved at indgå i en kommende timeprisafregning indenfor den årsbaserede nettoafregning. Der bør gennemføres en skattemæssig ligestilling af påmonterede og bygningsintegrerede anlæg, så førstnævnte gruppe ikke favoriseres på bekostning af de mere arkitektonisk elegante og ofte dansk designede/producerede integrationsløsninger. Det kan eksempelvis sikres ved at ændre afskrivningsreglerne således at solcelleanlæg placeret på matriklen pr. definition betragtes som en installation frem for et driftsmiddel, og dermed kun skattemæssigt kan afskrive 4 % om året i stedet for de nuværende 25 %. På trods af et markant fald i prisen på solceller er det endnu ikke rentabelt at opstille store fælles solcelleanlæg, som alene afregnes med den faste betaling på 60 øre pr. kwh de første 10 år og derefter 40 øre pr. kwh. Produktionsstøtten bør derfor forhøjes og efterfølgende nedtrappes. Effektgrænsen for anlæg under nettoafregningsordningen bør samtidig hæves fra 6 til 11 kw, for derved at muliggøre opsætning af større og smukkere solcelleanlæg. Etageboliger kan kun meget vanskeligt benytte nettomålerordningen til dækning af mere end det fælles el-forbrug. Der kunne gives mulighed for at etageejendomme kan vælge mellem enten at indgå i den årsbaserede nettoafregning eller modtage en produktionsstøtte som gør det rentabelt for etageboliger at opsætte større anlæg. Introduktion Solcelleanlæg kan både være energibesparelse og energiproduktion alt efter størrelse og funktion af anlæggene Solcelleanlæg udmærker sig ved både at kunne placeres på hustage som en del af bygningens funktion og at kunne placeres som større anlæg som en del af en egentlig energiproduktion. Det betyder, at solcelleanlæggene må betragtes både som en energibesparelse for de små husstandsanlæg og som en VE-produktion for de større anlæg og for eventuelt overskydende produktion fra de små. Da de økonomiske betingelser for energibesparelser og for produktion af vedvarende energi er betydeligt forskellige, vil økonomien for opsætning af solcelleanlæg også være forskellig alt efter om solcelleanlægget energipolitisk betragtes som en energibesparelse eller som en energiproduktion. Denne dobbelthed har hidtil ikke været identificeret og beskrevet tydeligt. Det har medført en række misforståelser i offentligheden og den politiske debat, hvor fejlen typisk har været at sammenligne de økonomiske betingelser for solceller som virker som energibesparelse (små nettoafregnede husstandsanlæg) med de økonomiske betingelser for anden vedvarende energiproduktion (store vindmølleparker, biogas m.fl.). Et solcelleanlæg danner en elektrisk strøm og det er derfor helt logisk at solceller teknisk set betragtes som en energiproduktion. Det er imidlertid ikke den eneste funktion et solcelleanlæg kan indtage. Når det betragtes fra - 2 -

3 andre energipolitiske synsvinkler kan solcelleanlæg betragtes som en energibesparende installation. Det afhænger af perspektiv, og det er selv sagt vigtigt at have det rette perspektiv på solceller når man skal vurdere og fastlægge solcellernes rolle i det danske energisystem. Vi skal derfor indledningsvist, i notatets del 1, beskrive hvornår solceller må betragtes som energibesparelser og hvornår solceller må betragtes som energiproduktion. Derefter vil vi i notatets del 2 fremlægge forslag til forbedring af rammevilkårene for solceller. Del 1 Solcelleanlæg som energibesparelse Solcelleanlæg behandles allerede som en energibesparelse på flere områder i energisparerindsatsen. Det gælder f.eks. i Bygningsreglementet og i energiselskabernes energispareforpligtelse: Når man bygger et hus, betragtes et tilhørende solcelleanlæg ifølge Bygningsreglementet som et energibesparelsestiltag, der reducerer husets samlede energiramme. Investering i et solcelleanlæg er en energibesparelsesaktivitet, som energiselskaberne må benytte og indberette i opfyldelsen af deres energisparerforpligtigelse 1. Denne kategorisering af solcelleanlæg som energibesparelsestiltag gælder også i energipolitikken i øvrigt, og er ikke mindst tydeligt afspejlet i logikken bag nettoafregningsordningen for små solcelleanlæg. Små solcelleanlæg i energipolitisk perspektiv: Små nettoafregnede solcelleanlæg, er for den enkelte solcelleejer en energiproduktion der skal sikre husstanden hel eller delvis selvforsyning med ren og klimavenlig elektricitet fra solen. Fra en energipolitisk synsvinkel hvormed vi i dette notat forstår det enkelte solcelleanlægs funktion i forhold til energisystemet må et nettoafregnet solcelleanlæg imidlertid betragtes som en energibesparende installation, som reducerer den mængde elektricitet energisystemet skal levere. Nettoafregningsordningen bygger netop på tankegangen om, at solcelleanlæg, der har til formål at reducere købet af strøm fra el-nettet behandles som enhver anden energibesparelse. Her kan drages en parallel til små individuelle solvarmeanlæg, som også teknisk set er energiproduktion, men i energipolitisk perspektiv betragtes som en energibesparelse jf. boksen. Teknisk set giver anskaffelsen af et solcelleanlæg umiddelbart anledning til en direkte besparelse for energisystemet, typisk svarende til de omkring 30 % af den producerede energi fra solcelleanlægget, som 1 Omfanget af energiselskabernes besparelsesforpligtelse frem mod 2020 er fastlagt i energiforliget, mens de konkrete rammer for indsatsen aftales mellem Energistyrelsen og selskaberne. Indsatsen finansieres ved at energiselskaberne få ret til at hæve tarifferne. Energispareværdien af forskellige besparelsestiltag er fastsat i Standardværdikatalog for energibesparelser efter aftale mellem Energistyrelsen og energiselskaberne. Energispareværdien af opsætning af solceller beløber sig pr til 650 kwh/år/kwpeak for lodret monterede solceller og til 820 kwh/år/kwpeak for solceller monteret med hældning i det første produktionsår. Energiselskaberne kan således indberette besparelsen ved aktiv involvering og udbetale solcelleejeren et beløb for dette

4 forbruges direkte af husstanden 2. De resterende ca. 70 % af el-produktionen fra solcelleanlægget er teknisk set en energiproduktion, som leveres ud på el-nettet 3. I et energipolitisk perspektiv betyder den eksisterende nettoafregningsordning dog at det er hele den elproduktion som ligger inden for husstandens årlige forbrug, der må betragtes som en energibesparelse. Solcelleejeren har med nettomålerordningen mulighed for at bruge el-nettet som lager i alle de perioder, hvor husstandens produktion og forbrug ikke passer sammen. Herved adskiller solcelleanlæg sig på et enkelt punkt fra generelle el-besparelser i bygninger og i hovedsagen også fra anvendelse af solvarme som sparemetode for det varme vand. Solceller set som el-besparelse har nemlig brug for el-nettet som lager eller batteri, således at el-nettet til enhver tid skal optage overskydende produktion, og til enhver tid skal kunne levere hele forbruget til bygningen. Denne ydelse bør solcelleejere, som anvender nettomålerordningen betale for. Der bør fortsat være fuld frihed til selv at vælge, hvilke energibesparelsesmetoder, den enkelte boligejer eller boligbruger vælger at investere i, så længe der fuldt betales for eventuel anvendelse af energisystemet i energisparebestræbelsen. Paralleller mellem solceller og solvarme Produktion og besparelse: Store solvarmeanlæg i forbindelse med fjernvarmeværker betragtes som en VE-produktion. De små private solvarmeanlæg derimod bliver betragtet som en energibesparelse, fordi de ved at bidrage til opvarmning af hustandes varmtvandsforbrug reducere brændstofforbruget i husstandes naturgas- eller oliefyr. Der kan drages en naturlig parallel til solcelleområdet, hvor store solcelleparker må betragtes som VE-produktionsfaciliteter, mens de små private nettoafregnede anlæg må betragtes som en energibesparelse. Brug af det omliggende energisystem: Produktion af varme fra solvarmepaneler på bygningen vil kunne erstatte brændsler som naturgas og olie (og i lille omfang fjernvarme). Produceres for meget varme kan varmen gemmes lokalt i varmtvandslagertank, jordlager eller ved opvarmning af jorden ved jordvarmeanlæg. Produktion af el på solceller erstatter i et vist omfang et direkte behov for køb af el fra el-nettet. Den del af solcellestrømmen, som der ikke umiddelbart er behov for, skulle principielt oplagres lokalt for at kunne anvendes, når der er brug for strømmen. Men modsat solvarme, så er det dyrt og uhensigtsmæssigt både privat- og samfundsøkonomisk, at lagre sol-el lokalt, mens det er langt billigere at oplagre strømmen i det samlede energisystem. I princippet anvendes energisystemet som en form for batteri i praksis justeres el-produktion i systemet i forhold til den til rådighed værende mængde af strøm. Denne anvendelse af det omliggende energisystem medfører en (mindre) omkostning for aktørerne i energisystemet, hvilket solcelleejeren naturligvis bør betale for. 2 Hertil kommer en tydelig tendens til, at når husstande opsætter solceller på taget, så øges interessen for størrelsen af el-forbruget, hvilket resulterer i faldende el-forbrug. Således har man hos EnergiMidt dokumenteret at husstande efter opsætning af solceller reducerede deres elforbrug med i gennemsnit 10 % en effekt som vel at mærke holder også efter 5-6 år. 3 De resterende 70 % af energien produceres på tidspunkter hvor husstanden nettoproducerer, ifølge analyse refereret i Scenarier for solcelleudrulning i Danmark udarbejdet af Dansk Energi, Energinet.dk og DONG Energy. Juni

5 Omkostninger og provenutab ved energibesparelser og støtte til VE-produktion: Der vil være et tab af indtægter til staten i form af ikke betalte afgifter på ikke forbrugt energi ved alle former for energibesparelser. Og der optræder kun to økonomiske faktorer af relevans for energibesparelser en pris man sparer, når der spares på varmekøbet og en pris, som man sparer, når der spares på el-købet. Ser vi imidlertid på omkostninger ved at spare el, så vil en sparet kwh kræve en meget forskellig investering alt efter hvilken spareteknologi man benytter. Mange af spareteknologier har en meget positiv forrentning, idet det faktisk ofte er billigst at spare en kwh el, langt billigere end det er at købe den. Her er opsætning af solceller som spareindsats en rimelig økonomisk fornuftig investering, dog formentlig med dårligere forrentning end udskiftning af klassiske glødepærer eller halogenspots med lavenergibelysning. Nettomålerordningens samspil med den øvrige energipolitik: Nettoafregnede solcelleanlæg, der betragtes som energibesparelse, kan ikke tælles med i den nationale opgørelse af MW installeret VE-kapacitet til produktion 4. Nettoafregnede solcelleanlæg regnes i dag med i energiselskabernes opfyldelse af deres spareforpligtigelse. Det kan diskuteres om denne indregning fortsat skal fastholdes, idet opsætning af solceller nærmest kan betragtes som standard 5. Og lige som udskiftning af køleskabe til A-mærkede skabe og køb af LED-pærer nu er helt almindelig praksis i Danmark og derfor ikke kan anvendes af energiselskaberne til at opfylde deres energispareforpligtelser, så nærmer solcellerne sig samme situation. Nettoafregnede solcelleanlæg bør ikke kunne opnå tilskud fra en eventuel bygningsrenoveringspulje 6 eller lignende, som bør målrettes mod de økonomisk tunge langsigtede dybe renoveringer af f.eks. klimaskærm, som er sværere at få en positiv rentabilitet i. Nettoafregnede solcelleanlæg vil ikke økonomisk belaste statsbudgettet udover hvad der allerede er indregnet med energiforliget. Det skyldes, at de energibesparelser som udbygningen med private netteafregnede solcelleanlæg medfører, udgør en del af energispareindsatsen. Dette provenutab fra 4 Omstillingen af det danske energisystem går på to ben, i form af henholdsvis energieffektiviseringer/-besparelser og VE-udbygning (EE og VE). Hvis et omstillingstiltag indregnes i begge kategorier, vil dobbeltbogføringen resultere i et hul i omstillingsregnskabet. Derfor er det selvsagt vigtigt, at den samlede installerede effekt af de nettoafregnede solcelleanlæg ikke tælles med i opfyldelsen af de nationale mål for VE-udbygningen, når de samtidig bogføres som energibesparelse. Der er selvfølgelig en kobling mellem omstillingens to ben (EE og VE), således at udbygning med solcelleanlæg betyder at el-produktionsbehovet i energisystemet reduceres, hvorved solcellerne bidrager til at de procentuelle VE-målsætninger, herunder om 50 % vind i el-forsyningen i 2020, bliver lettere at nå. 5 Det skyldes at selskabernes dokumenterede energibesparelser skal have høj grad af additionalitet. Dvs. de skal ligge ud over de energibesparelser der ville være blevet gennemført under alle omstændigheder, uden energiselskabernes involvering. 6 Tilskudsordningen til energirenovering af boliger, som regeringen i regeringsgrundlaget og i finanslovsaftalen for 2012 indgået med Enhedslisten bebudede skulle afløse Bolig-job-ordningen fra januar 2013, er med regeringens finanslovsforslag for 2013 taget af bordet. De politiske forhandlinger vil afgøre om energirenoveringstilskuddet eller en alternativ ordning til fremme af energirenovering bliver en realitet

6 det mindre energiforbrug efter gennemført spareindsats er der økonomisk kompenseret for bl.a. gennem forsyningssikkerhedsafgiften, som i energiaftalen er aftalt indført på varme fra Solcelleanlæg som energiproduktion Produktion af vedvarende energi til el-nettet afregnes i Danmark efter en række standardværdier, som varierer fra VE-teknologi til VE-teknologi. Solcelleanlæg betragtes og afregnes som energiproduktion i følgende situationer: Overskydende el-produktion fra nettoafregnede solceller som netto-eksporteres til el-nettet regnes som VE-produktion og betales med 60 øre pr. kwh de første ti år og derefter 40 øre pr. kwh de næste ti år. Dette gælder både overskydende produktion i erhverv og industri, hvor overskuddet regnes på timebasis, og overskydende produktion på boliger og institutioner, hvor overskuddet regnes på årsbasis. Solcelleanlæg som ikke er nettoafregnede fordi produktion ikke er knyttet til et modsvarende forbrug, må betragtes som ren energiproduktion, og afregnes efter samme faste betaling på 60 øre pr. kwh de første 10 år og derefter 40 øre pr. kwh. Det vil typisk dreje sig om store fritstående solcelleanlæg, eller solcelleanlæg på etageboligejendomme, som kun vanskeligt kan overkomme de praktiske og juridiske barriere for brug af nettoafregningsordningen. Samspil med den øvrige energipolitik: Solcelleanlæg, som afregnes med en fast pris pr. produceret kwh vil udgøre en del af den samlede danske VE-produktion, og skal naturligvis tælles med i opgørelserne af, hvor mange MW produktionskapacitet energisystemet bliver udbygget med. Energiproduktion fra solcelle belaster ikke statens finanser, da betalingen finansieres af el-forbrugerne over el-regningens PSO-tarif. Del 2 I det følgende beskrives en række problemstillinger ved de gældende rammevilkår for solceller og der peges på forbedringsmuligheder. Til det formål beskriver vi indledningsvist nettoafregningsordningens funktionsmåde. Nettoafregningsordningen Nettomålerordningen fungerer populært beskrevet ved, at hvis du producerer el på din egen ejendom, så tillades det at din el-måler løber baglæns

7 I praksis betyder det, at når du får sat et solcelleanlæg op, så installeres en ekstra måling i din el-måler, så der nu både måles, hvad du bruger af strøm, og hvad du producerer fra solcelleanlægget. Disse to tal trækkes fra hinanden, og du betaler kun for nettoforbruget. Hyppigheden for nettoopgørelsen er forskellig og afhængig af ejerskab. Husholdninger og offentlige institutioner kan benytte sig af årsbaseret nettoafregning, mens der gælder en timebaseret nettoafregning for erhverv. Årsbaseret nettoafregning Ordningen gælder for: Ikke-erhvervsmæssig benyttet bebyggelse dvs. husholdninger og offentlige institutioner kan benytte sig af årsbaseret nettoafregning. Effektgrænse på anlægsstørrelse på maks. 6 kwpeak pr. husstand eller pr. 100 m 2 etageareal. Ordningen gælder ikke for erhverv. De bliver nettoafregnet på timebasis, og overproduktion afregnes med 60 øre/kwh i de første 10 år og 40 øre/kwh de næste 10 år. Krav: Man skal producere elektricitet med henblik på at dække eget energiforbrug Elproduktions-anlægget skal installeres i tilknytning til forbrugsstedet Elproduktions-anlægget skal være 100 % ejet af forbrugeren Indhold: Nettoafregning gør el-nettet til lager og produktion og forbrug modregnes på årsbasis før el-regning udstedes Årlig nettooverproduktion afregnes med 60 øre/kwh de første 10 år og med 40 øre/kwh de næste 10 år For husstande gælder reglen, at el-produktionen for solcelleanlæg med en effekt på op til 6 kwpeak, kan modregnes i forbruget. Dermed betales kun afgifter m.v. for den del af forbruget, som ligger udover produktionen. Hvis den årlige produktion overstiger det årlige forbrug aftages denne overproduktion i elnettet og betales med 60 øre pr kwh i de første 10 år af solcelleanlæggets levetid, og med 40 øre de næste 10 år. For større ikke-erhvervsmæssige bygninger som offentlige institutioner er reglen, at anlæg på maksimalt 6 kwpeak pr. 100 m 2 etageareal omfattes af den årsbaserede nettomålerordningen. Her er forudsat, at solcelleanlægget er tilsluttet en fælles måler for bygningen. For boligforeninger gælder ligeledes at man kan indgå i nettomålerordningen ved opsætning af et anlæg på maksimalt 6 kwpeak pr. 100 m 2 etageareal koblet til ejendommens elmåler for fælles el-forbrug, til dækning af elforbrug på fællesarealer. Ønsker man i etageboliger m.v. at installere et anlæg til dækning af husstandenes individuelle forbrug gælder det, at den samlede installerede effekt af solcellerne ikke må overstige et gennemsnit for alle boligerne på 6 kwpeak. Her gælder dog samme regel omkring tilslutning til måler med - 7 -

8 fællesafregning og fordelingsmålere i hver boligenhed (også kaldet hoved- og bimålere). De praktiske og juridiske barriere forbundet hermed omtales nedenfor. Reglen for udligning mellem produktion og forbrug over et år betyder i princippet, at disse forbrugere, i alle de perioder, hvor deres produktion og forbrug ikke passer sammen kan anvende el-nettet som lager. For erhvervsbygninger (og bygninger med installeret effekt som overstiger effektgrænsen) gælder i princippet samme regler, men kun som en timebaseret, i stedet for årsbaseret, ordning. Her skal leveres beregning time for time, idet der betales for forbrugt strøm fra nettet pr. time, og gives en betaling på 60 øre for overskydende strøm pr time i de første 10 år i anlæggets levetid og 40 øre de næste 10 år. Erhvervsbygninger og store anlæg har derfor en ringere ordning end husstande og offentlige institutioner, for det første fordi erhverv jo betaler færre el-afgifter og derfor heller ikke har den samme økonomiske fordel af at slippe for afgifter, og for det andet, fordi solcelleproduceret el jo ikke passer fuldstændig sammen med forbruget i timen. Forslag til justering af rammevilkår for solceller 1: Rådighedsbetaling for brug af el-nettet som lager Problemstilling: Netteafregnede solcelle betaler ikke for brug af el-nettet Solcelleejere, hvis anlæg er tilmeldt årsbaseret nettoafregning, betaler ikke for brug af el-nettet som lager eller batteri. Dette påfører el-nettet en omkostning for at transportere strøm fra solcellerne til andre kunder, når der produceres for meget og tilbage til solcellerejeren, når der er for lille produktion. Forbedringsforslag: Opkrævning af rådighedsbetaling for brug af el-nettet som lager Skal solceller kunne optræde på lige fod med øvrige energibesparelser, eller installation af solvarme inden for matriklen, så kræver det i princippet, at der investeres i eget batteri for bygningen, således at bygningen kan afkobles fra el-nettet. Dette er både dyrt og uhensigtsmæssigt. Det er således betydeligt mere hensigtsmæssigt at anvende el-nettet til import af nødvendig el og til eksport af overskydende produktion. Denne anvendelse foreslås det, at der i fremtiden ved brug af nettomålerordningen skal betales for via en rådighedsbetaling til netselskabet for at stille ledningsnet og produktionskapacitet og sikkerhed for el-leverance til rådighed. Denne betaling skal ske til el-netselskaberne, som herved får dækket deres omkostninger ved at solcelleejere anvender deres el-net m.v. som lager i stedet for at etablere en dyr batteriløsning på egen grund. Da elnetselskaberne er naturlige monopoler kan de ikke fastlægge denne rådighedsbetaling egenhændigt, men skal have godkendt beregningen af rådighedsbetaling af energitilsynet. En sådan opkrævning af et rådighedsbeløb for egenproduktionen, kan let bringes i anvendelse. Ved fere afgørelser i Energitilsynet er det således blevet slået fast, at netselskaberne kan opkræve en rådighedsbetaling for egenproduktionen for at dække den netkapacitet, som ejere af mikroanlæg benytter, når - 8 -

9 de ikke selv producerer elektricitet. Elnetselskaberne har dermed ret til at opkræve rådighedsbetaling fra forbrugere, der tilslutter solceller til el-nettet. Betalingen, som i dag ikke opkræves af alle netselskaber, ligger på ca. 500 kroner årligt for et solcelleanlæg. Elnetselskabernes brancheforening Dansk Energi har imidlertid opfordret til indførelsen af en midlertidig rabatordning i 2011 og 2012, hvor opkrævning af rådighedsbetaling fra forbrugere droppes. Herefter vil Dansk Energi vurdere, om rabatordningen skal opretholdes eller om en større udbredelse af mikroanlæg giver anledning til ubalance i forretningen hos Dansk Energis medlemmer. Til kompensation for de omkostninger som påføres el-selskaberne foreslås det, at der for individuelle anlæg, som anvender nettomålerordningen, fastlægges og opkræves en fast årlig betaling for brug af el-nettet enten som muligheden er i dag med en rådighedsbetaling pr. solcelleanlæg, eller mere forfinet som en betaling gradueret efter installeret kapacitet målt som kwpeak. 2: Solcelleanlæg og det intelligente energisystem Problemstilling: Nettomålerordningen giver ikke tilskyndelse til fleksibelt el-forbrug Energisystemet skal ikke blot stille ledningsnet til rådighed for solcelleejerne, men også produktionskapacitet og sikkerhed for el-leverance når den efterspørges. I praksis justeres el-produktion i systemet i forhold til den til rådighed værende mængde af strøm. Men strøm produceret på forskellige tidspunkter og på forskellige anlæg har ikke samme værdi. Det vil afspejle sig i den aktuelle timepris, som kan falde i perioder, hvor der tilføres megen solcellestrøm til nettet, og stige i perioder, hvor behovet for strøm er større end solcelleproduktionen. Solceller bidrager på den måde som anden VE til mere flukturerende produktion til og efterspørgsel fra el-nettet. Fremover vil f.eks. forbrugere med varmepumpe eller el-bil skulle agere efter et timeprissignal, så de bruger strøm på de for energisystemet mest optimale tidspunkter. Med en årlig nettoafregning og en fast pris pr. kwh for nettoforbruget af el for hele året, vil forbrugere med solceller ikke have tilskyndelse til at agere prisfleksibelt. Det skal sikres, at installation af solcelleanlæg ikke fratage disse forbrugere det økonomiske incitament til at agere fleksibelt efter en timepris for deres forbrug. Forbedringsforslag: Nettoafregnede solcelleejere skal i fremtiden indgå i timeprisafregning En egentlig timeprisafregning er ikke på plads endnu for mindre forbrugere. Men for forbrugere med et betydeligt fleksibelt forbrug, f.eks. fordi disse forbrugere har installeret en jordvarmepumpe eller oplader elbilen i garagen, så vil det om få år være relevant at kunne afpasse drift af varmepumpe og opladning af el-bil med el-prisen. Herved medvirker disse forbrugere nemlig både til at mindske egen el-regning, men også til at forbedre den samlede funktion af det danske el- og energisystem ved at agere efter prissignalet. Anskaffer disse forbrugere et solcellepanel svarende til deres forbrug, så vil disse forbrugere opleve timer, hvor de importerer el fra el-nettet og timer, hvor de eksporterer el til el-nettet. Når et timeprissignal er på plads for disse forbrugere, og måleren er klar til dette, så kan disse nettoafregnede solcelleejere afregnes efter en timepris som alle andre. Dette sker ved, at import eller eksport i hver enkelt - 9 -

10 time ganges med el-prisen i den aktuelle time, således at den færdige årlige regning vil bestå af en mængde eksporttimer med hver deres timepris, og en mængde importtimer med hver deres timepris. Samlet set giver det årsregningen, der fortsat kan betragtes som en netto-betaling. Denne måde at afregne på vil ikke blot være en værdifuld forbedring af det samlede energisystem, men vil efter al sandsynlighed også give en økonomisk fordel for solcelleejeren, idet produktionen af solcelle-el vil ske om dagen, når solen skinner, hvor det samlede el-forbrug normalt er højt og timeprisen derfor over middel. Modsat vil en del af forbruget til el-bilen ske om natten styret efter el-prisen hvor det samlede forbrug er lavere og el-prisen derfor under middel. I en ikke så fjern fremtid, hvor der er installeret timemålere i husstande med solceller, vil solcelleejere derfor skulle overgår fra en nettomålerordning, hvor al strøm afregnes til samme pris over året, over til en situation, hvor el-regningen time for time opgør det antal kwh der enten er eksporteret fra matriklen eller importeret til matriklen til den faktiske timepris. Herved sikres også et incitament til at drive varmepumper og oplade el-biler efter et prissignal på nettet uanset anvendelse af nettomålerordning. I praksis vil det i første omgang kun blive aktuelt for de solcelleejere der har varmepumpe eller el-bil, mens helt almindelige solcellejere, som ikke har nævneværdig forbrugsfleksibilitet, formentlig mange år frem vil fortsætte med en fast pris for el til benyttelse i den årlige nettoopgørelse. 3: Sol-el er godt for energisystemet, men produktionsstøtten er uden virkning Problemstilling: Den eksisterende feed in tarif på 60 øre / 40 øre er for lav Det danske energisystem vil senest i 2035 skulle levere el og varme 100 % fra vedvarende energikilder. For el-produktionen satses på en stærkt øget andel af vindproduceret strøm. Det betyder, at Danmark fremover skal planlægge, hvordan en rigelig el-produktion, når det blæser, bedst kan anvendes, og sikre, at der er el i nettet, når vinden ikke blæser. Her kan solceller spille en positiv rolle, idet de i sagens natur producerer strøm, når solen skinner altså i dagtimerne, hvor el-forbruget også er højest. De producerer også mest om sommeren, hvor der er et meget lavt varmeforbrug, og dermed dårligere økonomi i at producere strøm på termiske kraftvarmeværker. Desuden producerer solcellerne strøm ude af fase med den dominerende el-produktion fra vindmøller og hjælper dermed til med at dække hullerne i vindproduktionen. Solceller har endvidere den fordel, at de er spredt over hele landet og derfor producerer lokalt tæt på forbruget og dermed kan medvirke til at begrænse behovet for udveksling af strøm i el-nettet og det medfølgende nettab. Incitamenter til fortsat opsætning af solceller er både positivt for det danske energisystem og for den danske befolknings opbakning til og medfinansiering af omstillingen af det danske energisystem til 100 % vedvarende energi. Det er derfor ærgerligt at den eksisterende produktionsstøtte på 60 øre / 40 øre er for lav til at fremme solceller. Selv om priserne på solcellestrøm er stærkt på vej nedad, så er den nuværende feed in tarif på

11 øre i de første ti år og 40 øre i de næste 10 år ikke tilstrækkelig til at udløse investeringer fra virksomheder 7 og energiselskaber i solcelleparker eller investeringer i fælles anlæg i form af såkaldte solcellelaug. Endvidere betyder det aktuelle niveau for produktionsstøtte, som også betales til netto-overproduktion fra nettoafregnede anlæg, at størrelsen på solcelleanlæg bindes til at følge husstandens forbrug til trods for at dette ofte er uhensigtsmæssigt energimæssigt, økonomisk og arkitektonisk jf. punkt 4 nedenfor. Såfremt man politisk ønsker større solcelleanlæg og solcelleanlæg af højere æstetisk og arkitektonisk kvalitet, så skal produktionsstøtten hæves. Forbedringsforslag: Forhøjelse og efterfølgende nedtrapning af den gældende feed in tarif Det foreslås, at produktionsstøtten hæves, således at det vil være rentabelt for virksomheder, elselskaber og private solcellelaug at etablere solceller. Feed-in tariffen bør fortsat gives over en periode på 20 år. Det foreslås endvidere at niveauet for produktionsstøtten efter en indledningsvis forhøjelse, løbende nedtrappes i forventning om fortsatte forbedringer af solcelleteknologien. Og det skal understreges, at feed in tariffer giver mulighed for at justere produktionsstøtten under hensyn rentabiliteten i investeringerne på en så forudsigelig og langsigtet måde som muligt for at skabe et stabilt og trygt investeringsklima omkring de til enhver tid gældende tariffer. Der er afgørende at undgå stop-go effekter, som vil være meget skadelige for den danske solcelle- og byggebranche. 4: Anlægsstørrelse og æstetik Problemstilling: Nettomålerordningen begrænser størrelsen af solcelleanlæg uhensigtsmæssigt Nettomålerordningen har en begrænsende effekt for størrelsen af solcelleanlæg. Dels pga. effektgrænsen på 6 kw, og dels fordi ordningen økonomisk binder anlægsstørrelsen til at følge husstandens faktiske el-forbrug. Effektgrænsen forhindre en familie med varmepumpe og el-bil i at etablere et nettoafregnet solcelleanlæg som kan dække hele deres forbrug. Et anlæg på 6 kw fylder typisk omkring 40 m 2. Grænsen på de 6 kw betyder derfor, at der som regel kun kan arbejdes med æstetisk attraktive heltagsløsninger, hvis der på dele af taget indsættes såkaldte solcelle-dummies i stedet for aktive/tilsluttede solceller for at holde kapaciteten på maksimalt 6 kwpeak. Det vil helt klart give mulighed for smukkere arkitektonisk indpassede indlæg, hvis der var økonomisk incitament til at arbejde med heltags-løsninger, hvor solcellerne dækker hele den ene tagryg og ikke blot ca. 40 m 2. Nettoafregningsordningen giver endvidere incitament til, at anlægsstørrelsen tilpasses husstandens el-forbrug. Ordningen tilsiger, at familien Hansen med en stor og optimal sydvendt tagflade, men et relativt lavt energiforbrug på 2500 kwh kun bør opsætte et 2 kw anlæg. Samtidig tilsiger ordningen, at familien Nielsen 7 Der er fortsat ikke tilstrækkeligt incitament til at erhvervslivet investerer i opstilling af solceller ud over dels præstige- /domicilbyggerier, og dels liberale erhverv for hvem værdier af solcelle-el er omkring 1,60 kr./kwh som følge af at de betaler højere el-afgifter end virksomheder indenfor let og tung proces. Top Danmarks nyindviede solcelleanlæg i Ballerup er et eksempel herpå

12 ved siden af, som har et tag med dårligere solorientering og hældning, og som ikke går op i at spare på strømmen og derfor har et elforbrug på 7000 kwh, har incitament til at opsætte et 6 kw anlæg. Situationen er derfor den, at der kommer mange små anlæg på 2, 3 og 4 kw, på tage hvor der økonomisk, energimæssigt og arkitektonisk kunne være mere fornuft i at installere større anlæg. Forbedringsforslag: Udvidelse af kapacitetsgrænsen fra 6 kw til 11 kw pr. bolig og forøgelse af feed in tariffen for overskydende produktion For de fleste enkeltfamilieboliger giver kapacitetsgrænsen på 6 kw ikke mulighed for at etablere arkitektonisk smukkere og ofte endda mere økonomisk rentable investeringer i heltagsløsninger. Denne hindring bør fjernes ved at forøge kapacitetsgrænsen for anvendelse af nettomålerordningen til 11 kw pr. bolig eller pr. 100 m 2 etageareal 8. Herved kan arkitektonisk smukkere og mere omkostningseffektive heltagsløsninger etableres. Nogle husstande med f.eks. jordvarmepumper og/eller el-bil vil derved fremover kunne udnytte hele den udvidede produktionsmulighed inden for deres forbrug. For ganske mange andre husstande med et typisk årligt el-forbrug på omkring 4000 kwh vil en øget effektgrænse imidlertid ikke i sig selv være nok til at muliggøre større og smukkere solcelleanlæg, da betalingen for den i så fald langt større netto-overproduktion er for lav til at gøre det rentabelt. Der må her skabes en forbedret feed-in tarif for netto-overproduktion, således at det er rentabelt at arbejde med arkitektonisk smukke og mere rentable store solcelleanlæg også på bygninger med et lille el-forbrug. Der er tale om marginale investeringer, idet mange omkostninger jo dækkes af den del af produktionen, som kan modregnes i el-forbruget. Derfor vil en blot lidt højere feed-in tarif i kombination med en forhøjet effektgrænse være nok til at fjerne den økonomiske hindring i opsætning af større rentable heltagsanlæg også på bygninger med lille el-forbrug. Situationen vil fortsat være den at solcelleanlæg kan betragtes på lige fod med energibesparelser for den del, som modsvarer et forbrug i bygningen, mens den overskydende produktion jo netop er produktion, og bør afregnes som foreslået under punkt 3 ovenfor. 5: Skattemæssig ligestilling mellem påmonterede og integrerede anlæg Problemstilling: Skatteregler favoriserer de ofte klodsede påmonterede solcelleanlæg Der høres ofte kritiske stemmer som beklager, at solcelleudbygningen sker på bekostning af husenes og bebyggelsernes æstetiske og arkitektoniske kvalitet. Sådan behøver det imidlertid ikke at være. Der er i den seneste tid kommet en række bygningsintegrerede solenergiløsninger på markedet, hvor anlæggene er designet til at matche husets arkitektoniske udtryk 9. Når det alligevel er de påmonterede og derfor meget 8 Et anlæg på 11 kw vil svare fint til hvad en husstandens effekt-installation er defineret til at kunne forbruge og afsætte. 9 Se rapporten Bygningsintegreret energiproduktion Kortlægning af det danske marked for bygningsintegrerede VE-løsninger til el- og varmeproduktion (2012), udgivet af VE-Byg og Det Økologiske Råd. Find rapporten på eller

13 synlige anlæg, der foretrækkes, så skyldes det både, at disse er billigere i anskaffelse og vores skatteregler, der meget kontant favoriserer de traditionelle påmonterede anlæg. Disse anlæg er begunstiget med særligt fordelagtige afskrivningsregler. De betragtes som et driftsmiddel og kan således afskrives med 25 % årligt, mens solceller, der diskret er bygget ind i taget, regnes som en installation og dermed en del af bygningen hvorfor der kun kan afskrives med 4 % om året. At betragte solcellerne som et driftsmiddel med en fireårig levetid er ulogisk, da solcelleanlæggene, hvad enden de er påmonterede eller integrerede, har samme levetid på anslået omkring 30 år. Skattereformen har yderligere begunstiget de traditionelle påmonterede anlæg ved at øge værdien af afskrivning til 115 % i 2012 og Hvis man investerer kr. i et påmonteret solcelleanlæg, kan man det første år trække kr. fra i skat. Hvis man har investeret samme beløb i et tagintegreret anlæg kan man første år kun trække kr. fra over skatten. Det er en forskel, der får mange solcellekøbere til at fravælge et integreret solcelleanlæg til fordel for et påmonteret. Favoriseringen af de påmonterede solcelleanlæg hæmmer ikke bare udbredelsen af de smukkeste solcelleløsninger, men er i direkte strid med ambitionerne i den danske solcellestrategi, der fremhæver bygningsintegrerede solceller som et muligt vækst- og eksportområde for den danske solcelle- og byggebranche. Branchen er faktisk i fuld gang med at udvikle de danske designløsninger, som politikere, kommuner og arkitekter efterspørger. Derfor er det ærgerligt, at man skal løbe ind i en meningsløs skatteteknisk barriere. Forbedringsforslag: Indførelse af skattemæssig ligestilling mellem alle matrikelplacerede solcelleanlæg Det bør gennemføres en skattemæssig ligestilling af påmonterede og bygningsintegrerede anlæg, så førstnævnte gruppe ikke favoriseres på bekostning af de mere arkitektonisk elegante og ofte dansk designede og producerede integrationsløsninger. Det kan eksempelvis sikres ved at ændre afskrivningsreglerne således, at solcelleanlæg placeret på matriklen pr. definition betragtes som en installation frem for et driftsmiddel. Fjernelse af afskrivningsfordelen for påmonterede solcelleanlæg vil være til gaven for solcelleanlægs integration i dansk arkitektur og byrum, uden derved at fjerne rentabiliteten ved husstandes investeringer i solcelleanlæg. 6: Bedre vilkår for større anlæg på etageboliger Problemstilling: Nettomålerordningen kan kun vanskeligt anvendes fuld ud af etageboliger Nettomålerordningen bygger på, at der er direkte sammenhæng via el-måleren mellem produktion fra solcellerne og forbruget i bygningen. For lejlighedsbebyggelser vil dette normalt betyde, at nettomålerordningen kun kan anvendes for det fælles el-brug gennem kobling til el-måleren, som måler fælles forbrug af strøm. Dækning af det private el-forbrug i lejlighederne kræver således, at der enten installeres en fællesmåler for alle medgående lejligheders elforbrug og bimålere i alle lejlighederne, eller at solcelleanlægget opdeles i enheder på hver maks. 6 kwpeak og forbindes med ledning til hver enkelt privat el-måler i lejligheden. Skal modellen med hoved- og bimålere finde anvendelse for lejeboliger er det tilmed en juridisk barriere, at nedlæggelse af private el-målere strider mod reglerne for frit valg af el-leverandør. Hver enkelt lejer skal derfor frasige sig retten til frit valg af el-leverandør, og indvilge i at indgå i fælles årsbaseret nettoafregning med én

14 el-leverandør. Hvis blot en enkelt beboer i en etageejendom holder fast i sine individuelle rettigheder, så kan den samlede bygning ikke indgå i årsbaseret nettoafregning. For private udlejningsboliger giver ejer/lejer problematikken problemer. I dette tilfælde dog at hvis lejere skal udnytte nettomålerordning skal de investere i solcelleanlæg på udlejers tag. Forbedringsforslag: Supplement med mulighed for feed in tarif for etageboliger: Nettomålerordningen vil kun med betydelige vanskeligheder kunne anvendes i forbindelse med etageboliger udover fællesforbruget, idet der som beskrevet enten skal være sammenhæng mellem opdelte solcelleanlæg og de enkelte private el-målere i lejlighederne eller gennemføres en omlægning af hele el-måler systemet med hovedmåler og private bimålere m.v. Dette er ikke hensigtsmæssigt, hvorfor det forslås, at etageboliger gives mulighed for at vælge mellem den eksisterende nettomålerordning, eller at anvende en ny feed-in tarif, hvor solcellerne betragtes som et produktionsanlæg, som afregnes med en bestemt og forud kendt betaling i en periode på 20 år. Denne betaling / feed-in tarif skal nok ligge omkring dagens el-pris for at kunne give tilstrækkeligt økonomisk incitament for etageboliger at investere i fælles store solcelleanlæg. Disse anlæg er nemlig gennemsnitligt dyrere at etablere end anlæg på enkeltfamilieboliger idet der kræves stillads for opsætning, samt at etageboligbygninger ofte er beliggende i områder, hvor kommuner stiller arkitektoniske krav til opsætningen, hvilket kan være fordyrende. En feed in tarif vil således betyde, at beboerne i lejlighederne betaler deres el-regning som de plejer, men at de samlet set får et tilskud til reduktion af deres fællesomkostninger via overskuddet fra det solcelleanlæg, som er opsat med investering fra ejerforening, boligselskab, udlejer eller anden bygningsejer