Den slagside

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den digit@le slagside"

Transkript

1 h u sfo r bi nr. 3 marts årgang pris 20 kr. 8 kr. går til sælgeren køb af sælgere med synligt id-kort Den slagside Grønlænderes problemer forstærkes i Danmark Interview med Jussi Adler-Olsen KOPI Køb kun avisen af sælgere med synligt ID Hus forbi må ikke sælges i togene

2 h u sfo r bi leder indhold REDAKTION ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Ole Skou Journalistisk redaktør Poul Struve Nielsen FORSIDEFOTO Lars Ertner KORREKTUR Bro Kommunikation A/S LAYOUT Salomet Grafik KONTAKT REDAKTIONEN tlf , SALGSAFDELING Jimmy Rohde, tlf , Morten Munk Hansen, tlf , ADMINISTRATION Rasmus Wexøe Kristensen, sekretariatsleder, tlf , Ole Skou, formand, tlf , Ruth Kristoffersen, bogholder, tlf , ANNONCER Christian Berg, DG Media, tlf , mobil , Digitalsjasen John Hansen, tlf , UDGIVER Foreningen Hus Forbi Bragesgade 10 B, stuen, 2200 København N Tlf , DISTRIBUTION Boformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse m.m. kan fungere som distributør for Hus Forbi det vil sige være udleveringssted af avisen til sælgerne. Kontakt os på tlf / (se listen af distributører på ABONNEMENT STANDARDABONNEMENT: 480 kroner (12 numre om året inklusive moms, porto og gebyr). STØTTEABONNEMENT: 680 kroner Kontaktperson John Hansen, tlf Mail: BIDRAG Hvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan du sætte beløbet ind på kontonummer , Arbejdernes Landsbank. Mærk indbetalingen bidrag. TRYK Dansk Avistryk OPLAG LÆSERTAL (4. kvartal 2012 og 1. kvartal 2013) ifølge Index Danmark/Gallup ANTAL registrede SÆLGERE ISSN Næste nummer udkommer den 1. april 2014 OM HUS FORBI Hus Forbi udkom første gang i 1996 og sælges af hjemløse og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker. Avisen sætter fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer. Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede grupper både via indholdet af Hus Forbi og i mødet med sælgeren. Hus Forbis sælgere er alle udstyret med et id-kort udstedt af Hus Forbis sekretariat. Salget af Hus Forbi fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri og eventuel kriminalitet. Indholdet i Hus Forbi produceres primært af professionelle freelancere, fotografer og illustratorer. Hus Forbi er medlem af det internationale netværk af gadeaviser, INSP. Den usynlige autoritet Da jeg begyndte i skolen, var det med at dukke hovedet, for det var en alvorlig sag, hvad lærerne sagde. Dengang fik vi én på låget med sanglærerens violinstreng, hvis vi larmede, og gårdvagten uddelte lussinger i frikvarterne. Alligevel var lærerne dengang en betydelig autoritet i samfundet. Dem sagde vores forældre ikke imod. Ligesom lægerne, der sagde lille De og altid vidste, hvad der var bedst for patienterne. Og præsterne, som skilte fårene fra bukkene. I dag er der ingen grænser for, hvad lærerne i middelklassekvartererne må høre på fra akademikerforældre, som har en længere uddannelse og mener, de er langt klogere. Lægerne tabte den sidste flig af autoritet, da de forfaldt til telefonfis med Region Hovedstadens ny akuttelefon, og præsterne kan ikke bare sige, at det står skrevet. Hvis vi bare giver de omtalte faggrupper den fornødne respekt, er det også OK og de synes nok også selv, at de er kommet i øjenhøjde med alle os andre. Men lad os så lige huske på, at de tre faggrupper også var autoriteter på den gode måde. Engagerede lærere har brugt deres autoritet til at hjælpe elever med at bryde den sociale arv. Læger har fået mange på ret køl. Præster har hjulpet rigtig mange mennesker gennem de allersværeste stunder i livet. I vore dage er de erstattet af autoriteter, som der ikke er megen hjælp at hente hos. Den største autoritet af alle er kommunen. Siden Claus Hjort Frederiksen (V) som beskæftigelsesminister gav al magt til jobcentrene og lagde systemet om, så ethvert socialt problem bliver målt på borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet, har kommunen ikke været de socialt udsatte borgeres ven. Den har været deres værste fjende. Hus Forbi har flere gange beskrevet, hvordan folk løber spidsrod mellem en hel hær af sagsbehandlere, som heller ikke har overblik over noget som helst. Men de er mennesker, og jeg har mødt mange kommunale medarbejdere, som på trods af det umulige system har gjort en indsats langt udover, hvad man kan forvente. Med det resultat, at borgere er blevet lidt mindre misbrugende, har fået en bolig og i mange tilfælde har undgået at blive smidt på gaden af de værste af dem allesammen: Dem på jobcentret, hvis sanktioner har slået rigtig mange af pinden. Som Hus Forbi-sælger Peter siger i dette nummer af Hus Forbi om medarbejderne på borgerservice: Jeg kan nu bedst lide at sidde og snakke med dem face to face. Digitaliseringen fjerner autoriteterne yderligere fra borgerne. Ja, de bliver nærmest usynlige. Og vi kommer alle til at føle store svigt. Se bare, hvor meget panik der opstår, når DSB s togkort ikke fungerer. Hvordan bliver det så ikke, når det er huslejen og det daglige brød, der er på spil. Socialt udsatte og hjemløse er gode til at klare sig selv, til at leve for ingenting og skaffe sig fornødenheder uden stor hjælp. Men det bliver på vilkår, der ikke værdige for et samfund at byde medmennesker. Derfor er det vigtigt at sætte mennesket før computeren og give samfundet et eller flere ansigter, som den enkelte borger kan forholde sig til. Og når vi har med det offentlige at gøre, skal vi mødes af mennesker, der rent faktisk har så meget autoritet, at de kan hjælpe os gennem systemet. Poul Struve Nielsen, redaktør 6 17 Hun kender det fra egen krop Anja Plesner Bloch voksede op med vold, incest, en psykisk syg mor og har været i 23 døgnbehandlinger for misbrug. I januar blev hun udpeget som medlem af Rådet for Socialt Udsatte. Grønlands retssystem tæt på sammenbrud Grønlands retssystem er tæt på sammenbrud, og en ny rapport om grønlændere i Danmark vidner om voksne, der som børn er blevet udsat for omsorgssvigt, seksuelle overgreb og en opvækst i hjem med misbrug. 4 Voldsramte kvinder svigtes af kommunerne 20 Fra Pantheonsgade til Østergade 31 X-ord 32 Ny sælger Den slagside Fra 1. november skal kommunikation mellem stat og borger foregå digitalt. Hus Forbi og andre organisationer kaster sig ind i kampen for at hjælpe socialt udsatte med det digitale. Den empatiske fortæller Krimiforfatteren Jussi Adler-Olsen lærte af sin far, at ikke alle er lige gode til at blive voksne. Så forsvinder de et andet sted hen enten som sindssyge, meget fattige eller som ensomme. Jeg er nok stadig styret af vrede, men i dag er det blevet en drivkraft, jeg kan bruge konstruktivt til at kæmpe mod uretfærdighed og for bedre vilkår for folk som mig. Anja Plesner Bloch, nyt medlem af Rådet for Socialt Udsatte vi støtter hus forbi vil du også støtte? Send en mail til Det koster kroner at få sit firmalogo med. KOMMUNAL v/annemette Lyngh 2 HUS FORBI nr. 3 marts årgang HUS FORBI nr. 3 marts årgang 3

3 burgere til hjemløse Projekt UDENFOR, som blandt andet deler mad ud på gaden, har indgået en aftale med et takeaway-firma, som giver sine kunder mulighed for at donere penge til hjemløse, når kunderne køber mad. Pengene bruges til mad, som deles ud til de hjemløse af Projekt UDENFOR. De har sørget for mad til hjemløse hver dag i mange år. Nyheden er, at der er tale om usund mad som for eksempel burgere, pomfritter og pizza. - Ligesom vi selv engang imellem kan få lyst til burger med pomfritter, så kan hjemløse også. Vi har tidligere delt den slags mad ud, og de hjemløse var begejstrede. Og så kan det, at man kan vælge at give en donation, når man selv køber mad, være med til at få øjnene op hos flere danskere for, at der findes hjemløse, siger Ninna Hoegh fra Projekt UDENFOR. ny direktør i fødevarebanken Fødevarebanken har ansat en ny direktør. Karen-Inger Thorsen begynder 15. marts og kommer fra Røde Kors Asylafdeling, hvor hun igennem tiden blandt andet har stået i spidsen for Røde Kors Kulturhus, ledet udviklingsafdelingen og senest som projektchef har styret en række større EU-projekter. Ved siden af jobbet i Røde Kors har Karen-Inger Thorsen været en af de drivende kræfter bag skabelsen af den socialøkonomiske virksomhed ByBi, som forener biavl, inklusion af socialt udsatte og honningproduktion midt i København. håb i aarhus Hjemløse og socialt udsatte i Aarhus har fået lidt mere at have håbet i. Aarhus Kommune har ansat en projektleder til et projekt med titlen Håbets Allé, som skal være et mangfoldigt mødested i byrummet. Det skal være et sted, hvor der er plads til hjemløse, socialt udsatte - og alle byens andre borgere, og hvor brugerne kan være med til at bestemme, hvad der skal foregå. Håbets Allé ligger placeret på en lang smal grund på P. Hjort Lorenzens Vej lige ved siden af teltlejren for hjemløse, som tidligere er omtalt i Hus Forbi. Voldsramte kvinder svigtes af kommunerne Rigsrevisionen kritiserer kommunerne for ikke at sikre, at kvinder og børn på krisecentre får rådgivning og psykologhjælp. Krisecentrene bør overtage opgaven, vurderer centerleder af Birgitte Rørdam Mange kvinder og børn på kvindekrisecentre er i en yderst sårbar situation. Alligevel får de ikke den hjælp af kommunerne, de har ret til. Det viser en ny gennemgang fra Rigsrevisionen, som har ført til en skarp kritik af kommunerne. Ifølge serviceloven skal kommunerne tilbyde kvinder med børn på krisecentre familierådgivning i seks måneder for at støtte kvinderne i at etablere en ny tilværelse uden vold. Samtidig skal børnene tilbydes psykologbehandling, så de kan bearbejde de traumatiserende oplevelser, de ofte har været udsat for inden opholdet på krisecentret. Men Rigsrevisionens gennemgang af 104 sager fra otte kommuner har vist, at 65 procent af kvinderne med børn ikke har fået tilbudt familierådgivning, og at 46 procent af børnene ikke har fået tilbudt psykologbehandling. Kun én kommune har tilbudt rådgivning På Krisecentret i Frederikssund genkender de i høj grad problemet, fortæller centerleder og familieterapeut Karin Bille. - Vi har eksisteret i 13 år, har cirka 18 kvinder boende om året og samarbejder med 24 kommuner, men vi har kun to gange oplevet, at en kommune har tilbudt at yde familierådgivning. Det samme gælder psykologhjælp til børn, og det er slet ikke i orden. Hos os har det betydet, at vi selv har taget over, så vi i dag selv giver den hjælp, som kommunerne burde give, siger hun. Får kvinderne ikke hjælp til at starte en ny tilværelse, vil mange - Kvinderne har brug for støtte til at finde og bruge deres ressourcer, for eksempel ved at starte på en uddannelse, så de kan klare at stå på egne ben, når de forlader os. vende tilbage til det voldelige liv, og det kan få vidtrækkende konsekvenser, forklarer Karin Bille. - Kvinderne har brug for støtte til at finde og bruge deres ressourcer, for eksempel ved at starte på en uddannelse, så de kan klare at stå på egne ben, når de forlader os. Men for at nå dertil har de brug for støtte, også efter at de er flyttet herfra, og det er netop det, familierådgivningen sikrer, siger hun og fortsætter: - De kvinder, der vender tilba- foto Colourbox Kvinder og børn på kvindekrisecentre får ikke den hjælp af kommunerne, de har ret til, fastslår Rigsrevisionen. Krisecentrene bør overtage opgaven, vurderer centerleder. ge til deres gamle liv, risikerer at give op. Jeg har oplevet kvinder, der har begået selvmord, er endt på gaden eller som prostituerede og har fået anbragt deres børn. Det er en kæmpe omkostning for alle parter og for samfundet. KL beklager manglende hjælp Formanden for Social- og Sundhedsudvalget i Kommunernes Landsforening (KL), Anny Winther (V), er meget overrasket over det høje antal svigt på krisecentrene. - Jeg skal være den første til at beklage, at kvinder i krise og deres børn ikke får den hjælp, de skal have. Det er der ingen undskyldninger for. Vi vil nu undersøge rapporten nærmere og se på, hvilke initiativer der kan iværksættes for at afhjælpe de problemer, der er i forhold til kvindekrisecentrene, siger hun. For Karin Bille er det glædeligt, at der nu er kommet fokus på kommunernes manglende indsats, og hun håber, at KL vil se på organiseringen af indsatsen fremover. - Det er os, der er tættest på kvinderne og deres børn, fordi vi er under samme tag og har tid til at tage os af dem. Samtidig er det nemmere for os at skabe et tillidsforhold til kvinderne, fordi vi ikke har en kontrolfunktion i forhold til dem, som kommunerne har. Så det vil give rigtig god mening at overgive opgaverne med familierådgivning og psykologhjælp til os, siger hun. Hvert år opsøger voldsog kriseramte kvinder et af landets 42 krisecentre i Danmark, fordi de har akut brug for beskyttelse og støtte. Endnu en bevilling under lup Oppositionen kræver også undersøgelse af bevilling til Huset Zornig, mens Karen Hækkerup var socialminister af Birgitte Rørdam Det er ikke kun Annette Wilhelmsens bevilling af millionen til Lisbet Zornig Andersens firma, Huset Zornig, der skaber problemer i Socialministeriet. Tidligere socialminister Karen Hækkerup, som nu er justitsminister, lovede i 2012 Lisbeth Zornig Andersen kroner til at undersøge såkaldte nomadefamilier, der flytter mellem kommuner for at undgå myndighedernes kontrol. Men bevillingen blev givet længe før, der var lavet en projektbeskrivelse og et budget for undersøgelsen, viser dokumenter, som DR Nyheder har fået aktindsigt i. Det har fået flere partier til at kræve, at den advokatundersøgelse, der er ved at blive sat i gang om Vilhelmsens millionstøtte til Zornig, også skal omfatte Karen Hækkerups tid i Socialministeriet. Eyvind Vesselbo, som er mangeårig socialordfører for Venstre, undrer sig ikke over, at der er dukket endnu en sag op. Generelt problem - Det er et generelt problem i Socialministeriet, at de udbetaler penge fra deres pulje uden at følge en procedure, og det gør det fuldstændig uigennemskueligt at se, hvad grundlaget for deres bevillinger er. I denne sag ligger der tydeligvis en aftale om at udbetale kroner til et projekt, man ikke kender indholdet af. Og det er jo aftalt spil, siger han. Ifølge Eyvind Vesselbo har Socialministeriet gennem en række år udviklet en usund kultur. - Der er 300 puljer i Socialministeriet, og jeg ved, at der ligger masser andre sager, der ligner denne her. De har lavet deres egen kultur i Socialministeriet, hvor de giver penge, som de har lyst til. Det er ikke måske ulovligt, men moralsk er det ikke i orden. Og det skaber stor utryghed blandt foto Claus Bjørn Larsen Tidligere socialminister Karen Hækkerup, som nu er justitsminister, er også blevet involveret i en sag om penge til Lisbeth Zornig Andersen. de mange frivillige organisationer, der er afhængige af at søge penge blandt andet fra offentlige puljer. Grundig undersøgelse Også Dansk Folkepartis socialordfører Karin Nødgaard er utilfreds med Socialministeriets måde at uddele penge på. Hun mener derfor, at den forestående advokatundersøgelse bør se mere bredt på Socialministeriet. - Hvis vi vil undgå, at sager som disse bliver ved med at dukke op, bør vi undersøge, hvilke retningslinjer der gælder i dag, når Socialministeriet uddeler penge, og se på, om de er blevet fulgt. Og ikke mindst skal der fastlægges helt klare regler for, hvordan der fremover uddeles penge fra ministeriets mange puljer. Den nuværende socialminister, Manu Sareen, har efter en del medieomtale valgt at gå ind i den mulige nye Zornig- sag. I en mail til Hus Forbi skriver han: - Jeg kender stort set kun sagen fra pressen. Nu har jeg bedt mine embedsmænd om en grundig orientering i sagen. Den orientering vil jeg sørge for, at Folketingets partier også får. nomaderapport udsat for anden gang Rapporten om nomadefamilier skulle være udkommet i anden uge af februar, men nu viser det sig, at Huset Zornig har bedt om at få yderligere to måneder til at færdiggøre rapporten. Det er anden gang, de beder om udsættelse. Mikael Lindholm fra Huset Zornig oplyser til DR Nyheder, at rapporten blev stoppet i sidste øjeblik, da de fik meget relevant input fra en ekspert. Det gør, at de nu vil dykke ned i materialet igen for at kvalificere det nærmere. Samtidig skal rapporten ifølge Mikael Lindholm nu revideres af eksterne eksperter. Af projektbeskrivelsen fremgår det, at dokumentationen alene består af interviews med familiemedlemmer i 10 til 15 nomadefamilier, og de var ifølge en dagsorden fra et møde i projektets følgegruppe lavet i oktober Det har ikke været muligt for Hus Forbi at få en udtalelse fra Socialministeriet, om, hvad årsagen er til udsættelsen. Ifølge DR's oplysninger har flere familier, der var tiltænkt at medvirke i rapporten, frabedt sig at deltage. hjælp til anbragte børn med sindslidelser Københavns Kommune og Region Hovedstaden vil være bedre til at samarbejde om at hjælpe børn med sindslidelser, skriver Københavns Kommune i sit nyhedsbrev. Socialudvalget i kommunen har derfor besluttet at afsætte 1,4 millioner kroner til at udvikle og afprøve en ny samarbejdsmodel, der skal skabe bedre sammenhæng på tværs af de to sektorer. Projektet vil løbende inddrage erfaringer fra de anbragte børn, unge og deres familier. Det er derfor også et succeskriterium for projektet, at de anbragte børn, unge og deres familier oplever, at der er sammenhæng i anbringelses- og behandlingsforløbet, at de bliver tilstrækkeligt inddraget, og at deres ressourcer bliver tilstrækkeligt udnyttet. Projektet løber i og er et samarbejde mellem Socialforvaltningens Center for Socialpædagogik og Psykiatri og Region Hovedstadens Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. 4 HUS FORBI nr. 3 marts årgang HUS FORBI nr. 3 marts årgang 5

4 Jeg fik selv tvangsfjernet mit barn, da jeg bad kommunen om hjælp, fordi jeg havde et problem med stoffer, siger Anja Plesner Bloch. Hun kender det fra egen krop Anja Plesner Bloch voksede op med vold, incest, en psykisk syg mor og har været i 23 døgnbehandlinger for misbrug. I januar blev hun valgt ind i Rådet for Socialt Udsatte af Birgitte Rørdam foto Lars Ertner - Jeg blev meget glad, da jeg blev bedt om at være med i Rådet for Socialt Udsatte, for det er enormt vigtigt at have personer med, som kender til livet som udsat. Som mangeårig misbruger og tidligere hjemløs har jeg mærket, hvordan love og systemet har fungeret og ikke fungeret, siger 43-årige Anja Plesner Bloch. Hun er formand for Brugernes Akademi og bestyrelsesmedlem hos Gadejuristen. I januar måned blev hun også udnævnt til nyt medlem af Rådet for Socialt Udsatte. - Med min erfaring håber jeg, at jeg kan være med til at sætte fokus på ting, der kan forbedre vilkårene for socialt udsatte, som jo meget ofte har en baggrund fuld af svigt. Sådan lyder det fra Anja Plesner Bloch, der ved, hvad hun taler om, når det handler om at have oplevet svigt. Hun voksede op med en mor, der var psykisk syg og ikke magtede at tage sig af hende. Hendes stedfar øvede fysisk og psykisk vold mod hende, et forhold der kulminerede en nat, hvor hun vågnede ved, at han var ved at forgribe sig på hende. Anja Plesner Bloch reagerede ved at protestere og tage kampen op, og det har hun gjort lige siden. De første mange år var det imidlertid en meget selvdestruktiv kamp. - Jeg husker ikke, at jeg var ked af det eller bange, men jeg var enormt vred, og allerede i 6. klasse begyndte jeg at drikke indædt. Jeg kunne finde på at pjække fra skole for at få fred til at drikke, og så gik jeg til købmanden og købte en flaske æblesnaps, som jeg drak, inden de andre kom hjem. Ikke længe efter begyndte jeg også at ryge hash, fortæller hun. Hjemløs Anja Plesner Bloch var 16 år, da hun kom i sin første døgnbehandling med en hashpsykose. Siden fulgte 22 andre døgnbehandlinger for et stadig mere massivt mis- brug, som også omfattede heroin. Undervejs var hun hjemløs, hendes nu 15-årige søn var i en længere periode tvangsfjernet, og for otte år siden døde hendes kæreste af en overdosis efter flere år som stoffri. Vendepunktet for Anja Plesner Bloch indtraf, da hun for fire år siden startede som frivillig i Gadejuristen. Her mødte hun misbrugere, som kunne opretholde et helt almindeligt liv og passe deres børn og et arbejde, når de fik lægeordineret metadon. Det fik hende til at tage initiativ til at starte Brugernes Akademi, som er en organisation for stofbrugere. I dag får hun selv i perioder metadon, og hun har aldrig haft det bedre. Manglende viden - I langt de fleste døgnbehandlinger er der et krav om, at man skal være fuldstændig clean. Er man ikke det, er man ikke lykkedes, og man er udelukket fra NA-grupperne, som er fællesskaber, hvor narkomaner ellers henter støtte til at holde sig stoffrie. Men nogle fungerer godt på metadon, og det skal i langt højere grad være anerkendt både i behandlingsinstitutionerne, i kommunerne og i fællesskaberne, siger hun. Engang troede Anja Plesner Bloch, at sagsbehandlere og politikere var onde, men efter mange år - Vi tør ikke sige, hvordan det faktisk står til med os, for så risikerer vi, at de stopper vores kontanthjælp og fjerner vores børn. som bruger af systemet er det gået op for hende, at de bare ikke ved særligt meget om socialt udsatte og deres liv. Derfor er der mange regler, der kommer til at virke uhensigtsmæssige, fordi de ikke er tænkt til ende set med brugernes øjne. - Når kommunen for eksempel tvangsfjerner et barn, er det ifølge loven altid med henblik på, at barnet skal hjem igen. Alligevel fjerner man samtidig familiens boligsikring, så mange ikke kan beholde deres bolig, fordi de ikke længere har råd til at betale huslejen. Og så kan de ikke få deres barn hjem, selvom de ellers opfylder betingelserne, fordi de ikke har en egnet bolig, forklarer hun. Systemet hjælper og straffer Et andet problem er, at folk med store sociale problemer som misbrug og psykisk sygdom ikke tør være fortrolige med eksempelvis deres sagsbehandler, fordi systemet både er dem, der hjælper og straffer. Og det gør det svært at nedbryde afstanden mellem brugerne og systemet, vurderer Anja Plesner Bloch. - Vi tør ikke sige, hvordan det faktisk står til med os, for så risikerer vi, at de stopper vores kontanthjælp og fjerner vores børn. Jeg fik selv tvangsfjernet mit barn, da jeg bad kommunen om hjælp, fordi jeg havde et problem med stoffer, siger Anja Plesner Bloch. Hun mener, at socialt udsatte burde have en tovholder, de har tillid til, som kan være bindeled til offentlige instanser. For så ville de udsatte i højre grad blive hørt, og det ville være nemmere at bede om hjælp. Anja Plesner Bloch er udnævnt for en periode på fire år i Rådet for Socialt Udsatte, og hun glæder sig over, at hun nu kan bruge sine dyrt købte erfaringer til at gøre noget til gavn for andre. - Jeg er nok stadig styret af vrede, men i dag er det blevet en drivkraft, jeg kan bruge konstruktivt til at kæmpe mod uretfærdighed og for bedre vilkår for folk som mig. Mit mål er, at vi får bedre misbrugsbehandlinger, færre ufrivillige hjemløse, og at brugerne får mere indflydelse på hjælpeapparatet. Det er store mål i et stort system, men jeg håber, at vi vil bevæge os i den retning de næste fire år. Rådet for Socialt Udsatte er udpeget af socialministeren til at være talerør for samfundets socialt udsatte og sætte fokus på den samfundsmæssige forståelse af social udsathed, hvem der er socialt udsatte, og ikke mindst hvilken betydning samfundets overordnede politikker har for, at nogle mennesker bliver socialt udsatte. Anja Plesner Bloch glæder sig over, at hun nu kan bruge sine dyrt købte erfaringer til at gøre noget til gavn for andre. Den Mobile Retshjælp En retshjælp der ved noget om hjemløse og andre udsatte mennesker... Hvordan hjælper Den Mobile Retshjælp? Frivillige medarbejdere giver gratis, juridisk hjælp pr. telefon, eller ved direkte henvendelse på adressen Store Torv 9, 8000 Aarhus C. Enhver henvendelse er anonym du skal ikke opgive personnummer eller adresse. Det kan du f.eks. spørge om: Har kommunen mulighed for at tage min kontanthjælp? Må min ekskone hindre børnene i at besøge mig? Kan jeg få hjælp til en lejlighed? Den Mobile Retshjælp Store Torv 9, 8000 Aarhus Tlf.: Den Mobile Retshjælp - i samarbejde med SAND De hjemløses landsorganisation 6 HUS FORBI nr. 3 marts årgang HUS FORBI nr. 3 marts årgang 7

5 Den slagside af Birgitte Ellemann Höegh Fra den 1. november 2014 skal al kommunikation mellem borgere og offentlige myndigheder foregå via ens e- Boks, medmindre man laver en særordning med borgerservice om at beholde en fysisk brevkontakt. Rejsekort og mobiltelefoni skal anvendes til at købe billetter til den kollektive trafik, og regninger skal betales på netbanken med NemID. Vi skal selv betjene kommunens hjemmesider for at søge om nyt pas, kørekort, flytte adresse, eller ansøge om kontanthjælp, boligsikring og revalidering. Digitaliseringen kommer til at gøre en masse arbejdsgange nemmere for rigtig mange borgere, men den har også en stærk social slagside. For socialt udsatte har sjældent adgang og kendskab til brugen af it og vil meget let komme til at føle sig skubbet endnu længere ud i udstødelse og marginalisering i det danske samfund. For hvordan skal man kunne betjene sig selv digitalt, når man hverken har bolig eller computer og ikke kender et tastatur? Helt konkret har hjemløse svært ved at komme til en computer og få adgang til deres e-boks, bank og SKAT og dermed få del i de vedfærdsydelser, som alle borgere i det danske samfund som udgangspunkt har ret til. Digitaliseringsstyrelsen, der Når livet leves i kaos, er der næppe tjek på NemID, nøglekort og e-boks-meddelelser fra offentlige myndigheder står bag de nye tiltag, har vel vidende, at der er socialt udsatte borgere, der ikke selv er i stand til at betjene de digitale selvbetjeningsløsninger sørget for en mulighed for hjælp på de kommunale borgerservicecentre, hvor der vil være computere og medarbejdere, der kan hjælpe borgerne med den digitale kommunikation. Det er rigtig fint, men der findes mennesker med så kaotisk et indre, at de ikke er i stand til at være i det offentlige rum ret længe ad gangen og derfor aldrig vil sætte sig foran en computer de pågældende steder med hjælp fra en ansat og andre har fået karantæne fra det lokale bibliotek, hvor en computer er tilgængelig, fordi nogen vurderer, at de har opført sig uhensigtsmæssigt. Desuden er der hele nøglekortsproblematikken nøglekortene, der skal give borgere adgang til deres NemID, kan jo så let som ingenting forsvinde i samme åndedrag som hjemløse mister alle deres andre ting. Det kan ske når de lever på gaden eller et omskifteligt liv, hvor de ryger ind og ud af lejligheder og herberger med deres personlige ejendele spredt for alle vinde. Derudover er der eksempler på, at offentlige myndigheder sender materiale til e-boksen, som den hjemløse og socialt udsatte slet ikke ser, hvilket kan få den konsekvens, at den pågældende mister sin kontanthjælp, pension eller boligstøtte. Syv millioner kroner til digital hjælp til socialt udsatte Socialministeriet har fra 2012 og frem til 2015 bevilget i alt godt 6,8 millioner kroner til it-hjælp til hjemløse og andre socialt udsatte borgere. Her er listen over de projekter, som har fået støtte til at hjælpe udsatte mennesker med den digitale postkasse, NemID, nøglekort og meget andet: Frivilligcenter Vejle Projekt Gallo Huset, Aarhus it for alle Kirkens Korshær Bliv dus med den digitale verden Perronen Foreningen mod misbrug, Nykøbing Falster Postcafeen Viborg Kommune Projekt it-klar Odsherred Kommune Den digitale håndsrækning Nordfyns Kommune it-undervisning i trygge rammer for værestedet Bryggerivejs brugere Esbjerg Kommune Bedre it-muligheder for brugerne af Refugium Exit, København, Aarhus, Odense it-muligheder for indsatte og tidligere indsatte Den Boligsociale Forening, Nakskov it-café for socialt udsatte Partnerskabet, København it-undervisning til udsatte unge i RG60 Odense Kommune Et digitalt fokus i hjælpen til socialt udsatte Kollegiet Gl. Køge Landevej, København Effektiv digital kommunikation mellem hjemløse og socialt udsatte og det offentlige KFUMs sociale arbejde Ord&IT Udvikling af udsatte borgeres IT-færdigheder via ordblindeundervisning Fredericia Kommune Borger-it-guider Missionen blandt Hjemløse, København Projekt Offside Det der google Hus Forbi-sælger Peter Merrild har fået NemID og vil gerne lære Birgitte Ellemann Höegh foto Lars Ertner Peter Merrild er mødt op på Nørrebro Bibliotek i København for at mødes med Tabita Nyberg fra projekt UDEN- FOR. Hun er gadeplansmedarbejder og står for et it-projekt, hvor hun skal hjælpe hjemløse og tidligere hjemløse med it. Peter mødte Tabita på Brugernes Bazar i Odense i sommeren 2013, hvor UDENFOR havde fokus på og det ny projekt, der skal medvirke til, at udsatte ikke skubbes længere ud i udstødelse og marginalisering, fordi de ikke har adgang og kendskab til brugen af it. Peter viste interesse og hoppede på. - Det er jo fordi, man skal have det der NemID og lort og skidt. Nu skal man jo på den der forbandede computer, og jeg ejer ikke en, siger Peter. Han sidder ved et bord i den skønlitterære afdeling med litteratur i ryggen og Tabita ved sin side. På hylderne står bøger af alle de moderne forfattere også Kirsten Holst, som Peter er i gang med at læse derhjemme. For enden af bordet har han stillet sin rollator, hvor vanterne er fastgjort til håndtagene, og en kurv er fyldt op af to tomme og to fyldte ølflasker. - Men jeg vil have fat i en computer. Jeg brugte computer for mere end ti år siden, da jeg gik på teknisk skole i Herning, og så læste jeg videre på DTU, hvor vi lærte at lave programmer til styring af maskiner. Jeg er også uddannet elektriker for mange år siden. Men jeg har været væk fra arbejdsmarkedet i år, hvis ikke mere, fortæller Peter. Han er i dag 52 år og tidligere hjemløs. Han har sovet på natherberget på Sundholm i en længere periode, men i de sidste to år har han haft egen lejlighed. Og nu er han mødtes med Tabita gennem tre måneder cirka en gang om ugen, hvor de blandt andet har fået etableret NemID til Først kigger de nogle papirer igennem fra en offentlig myndighed omkring tilbagebetaling af kontanthjælp, som hverken Tabita eller Peter kan finde hoved eller hale i. Det ender med, at de bliver enige om, at han må ringe eller henvende sig personligt til borgerservice. Peter har nemlig fået stjålet sin pung, hvor hans nøglekort lå, og netop nøglekortet giver ham adgang til NemID. Uden nøglekort dur helten ikke Derfor kan de ikke komme ind og se, om der står noget i hans journal hos SKAT. De lægger papirerne fra sig for at fokusere på Tabitas bærbare computer. - Kan du huske, hvor du tænder den, Peter? Bare et enkelt tryk, siger Tabita. Peter går i gang. - Fint, så slår jeg lige nettet til. I dag vil jeg gerne vise dig, hvad du kan bruge nettet til, hvis du skal søge informationer, som da du 8 HUS FORBI nr. 3 marts årgang HUS FORBI nr. 3 marts årgang 9

6 @- Jeg var jo ikke kommet på nettet, hvis ikke den dér stvang var dukket op. Førhen interesserede det mig overhovedet ikke. Men nu er jeg jo også Digital blevet pensionist, så hvad fanden skal jeg ellers lave? Peter Merrild mistede din pung i sidste uge, siger Tabita. Tabita guider Peter ind på hans banks hjemmeside. Lærer ham om fanernes funktioner i finder informationerne. Er der noget bestemt, - Okay, men jeg ville bare vise dig, hvor man - Ja, den blev jo stjålet ude på Christiania, medgiver Peter. toppen, og hvordan man i det hele taget orienterer sig bedst på sitet for til slut at komme også bruge det til tidsfordriv ved for eksempel du kunne tænke dig at søge efter? Man kan jo - Og der hjalp jeg dig jo med at finde et telefonnummer til det sted, hvor du skulle spærre over til det sted, hvor der er informationer om at gå på YouTube og se et gammelt klip eller dit kort. Det vil jeg gerne vise dig, hvordan du spærring af kort. høre et godt nummer, siger Tabita. selv kunne have fundet. Men start nu med at Peter lærer, hvordan man går et skridt tilbage på et site med den store pil oppe i venstre at søge fisketegn. Det er en af de andre, der Peter er sammen med nogle kammerater ved åbne internettet, siger Tabita og guider Peter videre. hjørne og finder selv det sted, hvor åbningstiderne for hans bank er angivet. gerne ind på nettet og finde ud af, hvor det er, har ansøgt for dem allesammen, men Peter vil - Godt, og hvis du går på det, der hedder Google med to o er så kan du søge derfra. kammeraten har søgt. For han har ikke fået det Google er en stor søgemaskine, og der kan man Fisketegn og ikke fisketorv endnu. altid gå hen, hvis man ikke kender adressen. Bagefter viser Tabita Peter rundt på kommunens hjemmeside og blandt andet derhen, hvor vi jo tjekke op på det, siger Tabita. - Hvis du ved, hvor han har købt det, så kan Peter har godt hørt om google før, blandt andet, når han har set fjernsyn. man kan søge om et nyt sundhedskort. - Naturstyrelsen det er det eneste sted, - Men jeg har jo aldrig beskæftiget mig med - For det mistede du jo også. Her kan du bestille et nyt, så du slipper for at tage ud på bor- Der kommer flere forslag op blandt andet siger Peter og skriver fisketegn i søgefeltet. det. Og det var egentlig OK ikke at vide noget om det. Jeg var jo ikke kommet på nettet, hvis gerservice. Giver det mening? spørger Tabita. også et for Fisketorvet. ikke den der stvang var dukket - Ja, men jeg kan nu bedst lide at sidde og - Fisketorvet det har sgu ikke noget med op. Førhen interesserede det mig overhovedet snakke med dem face to face, for jeg har jo en sagen at gøre, siger Peter småirriteret. ikke. Men nu er jeg jo også blevet pensionist, så ret god kontakt til dem på borgerservice, siger - Jeg ved sgu godt, hvor det gamle fisketorv hvad fanden skal jeg ellers lave? Peter. lå henne. Det lå ved Nordhavn, og fiskedamen - Jeg håber bare, at jeg kan hjælpe dig ordenligt med, at du kan bruge en computer i fremtiden. Tabita Nyberg, gadeplansmedarbejder fra projekt inklusion stod inde ved Gammel Strand. Men nu er hun væk, siger Peter og begynder på en længere historie om, hvor det er bedst at købe frisk fisk for derefter at komme ud af endnu et spor om dengang, han gik og samlede flasker i nogle skraldespande, og der var et menneske, der gav ham 100 kroner. - Sådan er folk, siger Peter og taler længe om sine oplevelser med at sælge Hus Forbi, der mest af alt er af positiv karakter. Tabita er lyttende, men forsøger at komme tilbage på it-sporet. - Jeg håber bare, at jeg kan hjælpe dig ordenligt med, at du kan bruge en computer i fremtiden, siger Tabita. - Det er jo det. Og så skal jeg nok selv finde ud af, hvad jeg skal bruge den til, siger han og viser en gammel trykknaptelefon frem. - Den er jo ikke fra det her årti. Men den anden, jeg havde, var møgbesværlig. Der var godt nok GPS på, og derfor ved jeg, at der er præcis 1,6 kilometer fra min lejlighed og herned til Bragesgade og 800 meter til Bispebjerg Hospital. Det er jo ingenting, siger Peter. Peters balancenerve er blevet ødelagt på grund af druk. Det er derfor han vandrer omkring med en rollator som støtte, og så går han desuden altid i sandaler. - Mine fødder vipper opad, så det bliver jeg nødt til - også her om vinteren. Og det er fint nok. Det handler bare om at have gode nok sokker, siger han og slutter med at lave en aftale med Tabita et par uger frem. - Er der noget bestemt, du vil kigge på, spørger Tabita. - Ja, for mon ikke jeg har fået de sidste papirer fra SKAT til den tid. Så vil jeg også selv gå ind og kigge på det, for jeg forstår ikke en meter af det, siger Peter. - Det er en aftale, men så husk dit nye nøglekort, som sikkert også er kommet frem til den tid, slutter Tabita. Mere om projekt UDENFORS it-projekt I slutningen af 2012 startede projekt UDEN- FOR projektet Klar til den digitale verden - styrkelse af socialt udsatte gruppers it-muligheder, også kaldet It-projektet. Med visheden om de nye it-udfordringer er tilknyttet en gadeplansmedarbejder, Tabita Nyberg, som de hjemløse har kendskab og tillid til. Hun tager ud på gaden med en bærbar computer og ipad og møder de hjemløse og tidligere hjemløse. - For os handler det ikke kun om kontakt til offentlige myndigheder, men også om at de hjemløse bliver inkluderet i det digitale samfund og holder fast i de rettigheder, man stadig har til personlig betjening på borgerservice. I november 2014 vil alle automatisk få en digital postkasse, medmindre man går ned på borgerservice personligt og ansøger om fritagelse, hvortil man skal opfylde visse kriterier, siger Tabita. Hun fortæller videre, at nogle af de problemer, vi kender i dag, er, at nogle af de hjemløse slet ikke ved, hvad digital post er. - Man kan diskutere, om det er etisk korrekt, at der sker tiltag for folk, som de slet ikke er bekendt med. Et anden problem er udstedelsen af NemID, da mange af de hjemløse mangler den gyldige billedlegitimation, som det kræver. Man kan komme uden om billedlegitimationen ved at få tilsendt sit NemID til sin adresse, men det er jo ikke muligt for dem uden et hjem. Gyldig billedlegitimation er for eksempel gyldigt pas eller kørekort, hvilket de færreste hjemløse har, samtidig med at det koster mange penge. I stedet kan man anskaffe sig et knallertkørekort, som er en billigere løsning, men hertil skal man fremvise sin dåbsattest, som kan hentes på sognet, siger Tabita, der både har kontakt til gadehjemløse og socialt udsatte. - Min generelle oplevelse er, at de har svært ved at se formålet med NemID og interessen stopper, fordi anskaffelsen hurtigt bliver en forvirrende og omkostningsfuld proces. Men jeg mødes blandt andet med en gadesover, der giver udtryk for, at han gerne vil have NemID, fordi han har indtryk af, at det er noget, man skal have. Han vil gerne opfylde sin borgerpligt. For nogle handler det om at lære og benytte sig af en ipad af hensyn til ens egen interesse og tidsfordriv, andre vil gerne have en Facebook-profil, så de kan støtte op om deres netværk, hvis familien for eksempel bor langt væk, siger Tabita. 10 HUS FORBI nr. 3 marts årgang HUS FORBI nr. 3 marts årgang 11

7 @ Tidligere sælger bliver Hus Forbis it-rådgiver Tovholder i nyt projekt kender til livet på Birgitte Ellemann Höegh foto Lars Ertner F or tre år siden sov John Hansen på et klinkegulv i et natherberg. I dag bor han i sin egen lejlighed og er ansat som tovholder på Hus Forbis it-projekt, Digitalsjasen. Her skal han hjælpe sælgerne med at komme ind i it-kampen og mestre de nye skrav. Hver dag mellem klokken 9 og 12 kan Hus Forbi-sælgerne få hjælp til de mange it-tiltag, der bliver implementeret i John Hansen har siden begyndelsen af 2013 været ansat i Hus Forbis salgsafdeling, hvor han har været god til at få skovlen under husets kørselslister og lager blandt andet fordi han har en baggrund som revisor. - Jeg er talmand og kan godt lide, at der er orden i tingene. Jeg er ikke verdens største ekspert på it, men jeg har en evne til at sætte mig ind i tingene og finde ud af, hvordan vi kan hjælpe sælgerne bedst med at få blandt andet NemId, så de kan modtage elektronisk post. Derudover vil jeg gerne være med til at give dem mulighed for at opbevare deres dokumenter hos os og få adgang til deres post, så vi kan advisere dem, når der dukker vigtige dokumenter op i deres indbakke, fortæller John Hansen. Der er mange oplagte grunde til, at netop John Hansen er den helt rigtige mand til at drive det nye it-projekt. For udover, at han er god til tal, har han en baggrund som avissælger og hjemløs, som giver ham den rette empati og forståelse for, at det kan være vanskeligt at få styr på sine personlige papirer i en kaotisk hverdag på gaden. - Jeg kan udmærket godt huske de forhindringer, der ligger i et liv på gaden. talegaver og min diplomati fejler i al fald ikke noget, og så mener jeg selv, at jeg har et fint forhold til sælgerne. Da jeg gik på gaden, gik jeg meget for mig selv og har ikke nogen uvenskaber fra gadelivet, fortæller han. - Jeg er ikke verdens største ekspert på it, men jeg har en evne til at sætte mig ind i tingene og finde ud af, hvordan vi kan hjælpe sælgerne bedst med at få blandt andet NemID, så de kan modtage elektronisk post. Orange John John Hansen har faktisk været i avisen tidligere. Det var for tre år siden, da han sov på natherberget i Hillerødgade. Da optrådte han på bagsiden som ny sælger, og på billedet, vi bragte, sad han i en orange kedeldragt, der med tiden gav ham kælenavnet Orange John. I artiklen fortalte han, at hans voksne datter havde sendt ham den orange kedeldragt med posten, og hvis man mødte ham på gaden, havde han den altid på. Han fortalte også, at de penge, han sparede op, med datterens hjælp blev sat ind på en konto for at have til et indskud til en lejlighed i Jylland. Dengang var hans indtjening fra Hus Forbi-salget hans eneste indtægtskilde, og det, der kendetegnede ham bedst, var, at han havde en ukuelig trang til at komme videre med sit liv på egen hånd et liv, der oven på ludomani havde sendt ham på gaden gennem tre år. Jeg har aldrig gennemført en bjælde i mit liv, så hvis det lykkes, har jeg gjort en forskel, sagde John dengang. Og det kom det faktisk til. Erklæret målsæt om fast job - Jeg kom aldrig tilbage til Jylland. I stedet begyndte jeg at komme fast på en bodega på Nørrebro og blev inviteret med til en påskefrokost. Og det var noget af en proces at blive klippet og gå ud og købe tøj, fordi jeg jo boede på gaden. Men jeg mødte en pige, som blev min kæreste, og det er hun stadig i dag, fortæller John Hansen. John Hansens kæreste var ansat i Københavns Kommune. De svingede godt, og hun blev en af årsagerne til, at han kom op i omdrejninger, fik søgt kontanthjælp og et halvt år efter havde sin egen lejlighed. - Mit salg af aviser havde hjulpet mig med at blive mere social, men jeg var godt klar over, at jeg gerne ville videre. Så jeg stoppede med at sælge aviser, men forsatte med at komme i - Når jeg snart udsteder sælgerkort nummer 1.800, føler jeg, at der er utrolig trist, at så mange mennesker har brug for det. Jeg håber, at min medvirken kan få lukket nogen mennesker ud i den anden John Hansen har faktisk været i avisen tidligere. Det var for tre år siden, da han sov på natherberget i Hillerødgade. Da optrådte han på bagsiden som ny sælger og på billedet, vi bragte, sad han i en orange kedeldragt, der med tiden gav ham kælenavnet Orange John. Hus Forbis lokaler og begyndte at hjælpe lidt til. Min erklærede målsætning var at få et job hernede, og jeg endte med at være heldig, siger John og smiler ved tanken. For han trives oprigtigt med et fast job. - Jeg kan godt lide den rytme, det giver at stå op på samme tid hver morgen bom! og jeg er ikke kommet for sent en eneste gang, fortæller han. John har i dag en fin kontakt til sin datter, der er blevet 24 år og har to børn, og så har han desuden fået sat sin ludomani til vægs. - Min kæreste kan ikke fordrage at spille, så jeg har i min proces måttet prioritere, hvad der er vigtigst. Jeg har tidligere set mig selv i så mange situationer, hvor jeg har flygtet skrigende, når det er blevet svært, men i dag står jeg stille og siger: Det må jeg håndtere, fortæller han og glæder sig til at gå i gang med sit nye job. - Når jeg snart udsteder sælgerkort nummer 1.800, føler jeg, at det er utrolig trist, at så mange mennesker har brug for det. Jeg håber, at min medvirken kan få lukket nogle mennesker ud i den anden ende, slutter han. Arkivfoto Holger Erik Henriksen 12 HUS FORBI nr. 3 marts årgang HUS FORBI nr. 3 marts årgang 13

8 Miniborgerservice hos Hus Forbi Foreningen Hus Forbi prøver at hjælpe sælgerne gennem kaos af Birgitte Ellemann Höegh Flere organisationer prøver at gøre noget ved de voldsomme problemer, som hjemløse og andre, der ikke bruger computere som de fleste, får til november, når det offentlige bliver digitalt. Deriblandt Foreningen Hus Forbi, som er mere end den avis, du holder i hånden lige nu. Hus Forbi er de hjemløses egen forening, som nu i gang med at etablere et projekt, der vil hjælpe avisens sælgere med de itproblemer, der måtte opstå. - Vi ved, at vores sælgere har rigtig svært ved at leve op til alle de krav, der er fra blandt andet jobcenteret. De har svært ved at få deres post, og problemerne bliver forværret, når de alle skal have en e-boks. Så vi vil gerne hjælpe til, at de ikke bliver mere udstødte, når alt bliver digitaliseret, siger sekretariatsleder i Hus Forbi, Rasmus Wexøe Kristensen. For ham at se er Digitaliseringsstyrelsens tiltag med hjælp på de kommunale borgerservicecentre ikke tilgængeligt nok for deres målgruppe. - Vi har jo kontakt til nogle af de allermest kaotiske mennesker, der lever på gaden. Så bare det at gå ind på et bibliotek eller på et borgerservicecenter er en udfordring. Og hvis man samtidig skal spørge til noget it, kan det være endnu sværere. Hus Forbis formål er at understøtte og udvikle folk for at forbedre deres livssituation, så hvis vi laver en miniborgerservice i et miljø, hvor vores sælgere er trygge, kan vi gøre en forskel, der ligger i tråd med hele Hus Forbis formål, siger Rasmus Wexøe Kristensen. Hus Forbi kommer i høj grad til at asfaltere, mens vi kører. - Det, vi har i tankerne lige nu, vil være hjælp til at søge om hjælp til flytning, sundhedskort, pas, boligstøtte, begravelse, bopælstest, feriekort, enkeltydelser, folkeregister, registrering, tolkehjælp, skat og jobsøgning. Nu skal man også til at lave en jobblog, hvor man løbende skal registrere, hvilke job man har søgt. Vi vil også gerne tilbyde hjælp til at opbevare vigtige papirer som dåbsattest, pas, nøglekort, betalingskort, hævekort og vaccinationskort samt oparbejde en kalenderfunktion, hvis der er vigtige datoer, man skal huske, siger han. Erfaring Hus Forbi har allerede nu stor erfaring med, at de mange personlige dokumenter, som sælgerne har brug for, har en tendens til at forsvinde. Når de møder op i Hus Forbis cafe for at købe aviser eller få hjælp af en af husets tilknyttede læger eller gadesygeplejersker, står de ofte og mangler deres sælgerkort eller sundhedskort. - Så er man faldet i søvn på en bænk, har sat sin taske, fordi man skal på et toilet, eller man har lige fået en til at holde sin taske, en som viser sig, man ikke kunne stole på. Der er også mange, der lægger tingene hos venner, men deres relationer kan være kortvarige i den her verden, og vedkommende er hurtigt flyttet væk igen, fortæller Rasmus Wexøe Kristensen. Han tilføjer, at Hus Forbi efter at have eksisteret i 20 år er et meget velkonsolideret projekt for hjemløse. - Og vi forventer da også at eksistere de næste 20 år. Derfor kan vi godt stå inde for at have nogle personlige dokumenter liggende for andre mennesker, siger han. Med visheden om, at der er mange socialt udsatte mennesker, som ikke får åbnet deres fysiske post og dermed ender med at miste lejligheder og økonomiske tilskud, ved Rasmus Wexøe Kristensen også godt, at det vil være urealistisk, at sælgerne kan holde styr på deres digitale post. Men lige præcis den digitale post kan ende med at blive en fordel i den sammenhæng, for Hus Forbi forventer at kunne blive tilføjet som en ekstra kontaktperson, når der kommer vigtig e-post til en af deres sælgere. - Så kan vi få en mail om det og forsøge at tage kontakt til vedkommende. Vi skal have en form for fuldmagt, og det skal vi til at have arbejdet os ind på. Vi ved, at det er et stort ansvar, vi tager på os. Hvis man bliver indkaldt til et møde i jobcenteret, skal vi nok gøre, hvad vi kan, for at hjælpe til. Hus Forbi har et landsdækkende netværk til distributionssteder på herberger og væresteder, så selvom projektet kommer til at ligge i København, vil vi kunne klare meget over telefonen, siger han. Tryghed For at kunne hjælpe sælgerne bedst muligt har Hus Forbi, som omtalt side 12-13, ansat en tidligere sælger til at varetage det nye it-tiltag. Han skal hjælpe sælgerne med de problemer, der opstår for dem, på husets computere. Rygterne om de mange nye it-tiltag har allerede påvirket sælgerne en hel del. De kommer til medarbejderne med en masse spørgsmål og bekymringer. Er det gået i gang? Hvornår sker det næste? Og kan jeg regne med at få min post? lyder nogle af spørgsmålene. - Der er mange, der hører noget med det ene øre og får en bekymring ud af det andet. Der er ingen grund til at slippe tøjlerne nu og smide nøglerne væk. Vi vil være der og følge dem til dørs. Den praktiske opgave er lige nu at betrygge folk og sørge for, at det her ikke betyder, at de kommer endnu mere på kant med samfundet, end de allerede har været, slutter han. For Hus Forbi er det et håb, at der vil være sælgere, der bliver så stabile i it, at de vil få lyst til at kunne håndtere det helt selv. I den sammenhæng vil et kursus være relevant. - Vi har jo kontakt til nogle af de allermest kaotiske mennesker, der lever på gaden. Så bare det at gå ind på et bibliotek eller på et borgerservicecenter er en udfordring. Rasmus Wexøe Kristensen, sekretariatsleder i Hus Forbi man kan fritages for digital post For borgere, der trods hjælp og vejledning ikke kan bruge den digitale postkasse, bliver det muligt fortsat at kunne modtage brevpost på normal vis, også efter at loven er trådt i kraft for borgere 1. november 2014, oplyser Digitaliseringsstyrelsen. Borgere vil kunne anmode om fritagelse ved personlig fremmøde i den kommune, de bor i. Hvis en borger lever op til et af fritagelseskriterierne og ønsker at blive fritaget, er udgangspunktet, at borgeren møder op personligt hos borgerservice og afgiver erklæring herom. For en person, der ikke selv kan afgive erklæring, vil det være muligt, at en anden person, for eksempel en pårørende eller plejepersonale, kan afgive erklæringen. Hunden er også Facebook på Søren Grønkvist er hjemløs og lærer om computere hos Vejle Herbergs Venner af Peter Rathmann Søren Grønkvist har været hjemløs i to dage, da Hus Forbi møder ham på herberget Vejle Herbergs Venner i Havnegade, hvor han er flyttet ind sammen med sin hund Dio. Hunde har ellers normalt ikke adgang. Men herbergsleder Bettina Sørensen har gjort en undtagelse og sat Dio på prøve. Dio har nu sin madskål ved siden af Sørens køje i soverummet med otte sengepladser. Dio har også sin egen side på Facebook, fortæller Søren Grønkvist. Han er blevet smidt ud af ekskæresten og har en hård tid. - Det kulminerede i forgårs, da hun mødte op med sin nye kæreste og tre andre gutter. Jeg fik fem minutter til at pakke min kuffert. Så stod jeg på gaden med min hund, fortæller Søren, der er 43 år. Han er ved at finde sig til rette i herbergets trygge atmosfære. - Folk kan blive her lige så længe, det tager at hjælpe dem videre, siger Bettina Sørensen. Hun har opfordret Søren til at deltage i den pcvejledning, som projekt tilbyder hver mandag aften på herberget. - Det vil jeg gerne. Jeg ved ikke meget om computere. Jeg kan logge ind og ud og tanke taletid til mobiltelefonen. Og så kender jeg Facebook. Men nu skal jeg have en digital postkasse, har jeg hørt, for man modtager jo ikke papirpost fra det offentlige i fremtiden. Jeg ser - Jeg ser frem til, at nogen kommer og lærer mig det med nøglekort og NemID frem til, at nogen kommer og lærer mig det med nøglekort og NemID, siger Søren Grønkvist. To fingre Han viser tre tætskrevne A4-sider, som er en fin fortælling om en sejltur på Øresund til Kullen i hans yngre dage. Han skrev den under en aktivering, hvor det ellers handlede om at skrive jobansøgninger. - Det var hurtigt overstået at skrive de ansøgninger. Men vi skulle blive siddende, og så fandt jeg på at skrive, mens de andre gik på Facebook eller spillede på computeren. Det tog sin tid at skrive, for det var med to-fingersystemet, siger Søren og viser hvordan ved at taste på herbergets computer med sine pegefingre. Projekt har sørget for en computer. Desuden har herberget sin egen stationære og får også nogle bærbare, fortæller Bettina Sørensen. - Det er den sidste løsning, folk vælger: at gå på herberg for at lære at betjene en computer. Mange af vores brugere kan ikke finde ud af det. Mange narkomaner og alkoholikere ved ikke, hvad it er. Mange hjemløse har ingen NemID, fordi de ikke har en adresse, eller fordi de ikke har den billed-id, som kommunen kræver, konstaterer Bettina Sørensen. Søren Grønkvist vil gerne skrive flere fortællinger. Han vil også gerne slægtsforske. - Det har jeg set på Facebook, at man kan. Desuden kan vejlederne fra sikkert lære ham nogle fif, så han skal bruge mindre tid på at opdatere Dios Facebook-side. rækkevidde Projekt Frivillig mobil it-hjælp drejer sig om at skabe et samarbejde mellem Frivilligcenter og Selvhjælp Vejle og væresteder i Vejle, hvis brugere kunne være interesserede i at få gratis og uforpligtende it-hjælp. It-hjælpen skal tilrettelægges, så den passer til brugernes behov og udføres af en kompetent frivillig vejleder. It-hjælp kan for eksempel være til at klare: Nem-ID til at logge på netbank, borger.dk, skat.dk, jobnet.dk og så videre bruge internettet til at søge informationer om fx læge, åbningstider, nyheder, vejr sende s, så man bedre kan holde kontakt med familie og venner overføre billeder til pc, åbne billeder og sende billeder med mail. 14 HUS FORBI nr. 3 marts årgang HUS FORBI nr. 3 marts årgang 15

9 Udsatte vejledes i Vejle Projekt socialt udsatte borgere it-hjælp til at begå sig i den digitale virkelighed af Peter Rathmann hedder et it-projekt i Vejle, hvor frivillige hjælper hjemløse og andre udsatte borgere med at betjene en computer og ruste dem til kommunikation med det offentlige via internettet. Folk behøver ikke være dumme, fordi de ikke lige har tjek på en computer og dens mange muligheder, siger Marie Jønsson, der er projektleder for - Vi giver vejledning til alle, der har lyst og behov, og der er et stort behov. Den digitale postkasse og NemID fylder mest. Nogen kan - Vi giver vejledning til alle, der har lyst og behov, og der er et stort behov. slet ikke forstå, hvad det er, siger Marie Jønsson. Projektet er forankret i foreningen Frivilligcenter & Selvhjælp Vejle, som skaffer it-vejledere og pc er. stab af frivillige består af en datamatiker, en softwareudvikler, en førtidspensioneret it-nørd, to sosu-assistenter, en lagerchef, en pædagogstuderende og tre arbejdsløse (som må arbejde frivilligt i op til fire timer om ugen). To af de frivillige er tilknyttet projektet som henholdsvis marketinghjælper og fundraiser. De er alle skrappe til computere. - Men det er lige så nødvendigt, at de er menneskekendere og gode til at skabe tillid og en tryg atmosfære omkring sig, siger Marie Jønsson. Tryghed De otte it-vejledere er delt op i fire hold, som på et fast tidspunkt hver uge tager ud til fire væresteder i Vejle og giver to timers it-vejledning: Vejle Herbergs Venner (for hjemløse), Huset (for sindslidende), Himmelblå (for eksmisbrugere) og Café Parasollen (for alle udsatte). - Hele ideen er, at vi kommer der, hvor brugerne føler sig trygge. De ville ikke komme, hvis det foregik her i Frivilligcenteret, siger Marie Jønsson. Målsætningen er, at så mange som muligt tager imod tilbuddet. - Nogle skal have hjælp til bare at tænde og slukke computeren, og så tager vi den derfra. Andre vil gerne have hjælp til at købe en computer og installere programmer. Men det handler også om sociale muligheder som at oprette en mailadresse eller gå på Facebook og holde kontakten til venner og familie, siger projektlederen. løber de næste to år på en bevilling fra Socialministeriet på godt en halv million kroner. Herefter er tanken, at projektet videreføres i kraft af de frivillige. På it-skolebænken Kofoeds Skole er også inde i it-kampen af Birgitte Ellemann Höegh I 2013 meldte Kofoeds Skole sig ind i it-kampen for at hjælpe så mange som muligt af deres elever på skolen og på gaden til at kunne håndtere de nye digitale tiltag gennem kurser og undervisningsforløb. Samtidig har de etableret et samarbejde med Københavns Kommune, der også er opmærksom på problemstillingen. Her har de iværksat en indsats, de kalder Borgerservice 2GO, hvor medarbejdere i borgerservice tager ud i bybilledet på nogle ladcykler med et mobilt kontor og hjælper de borgere, der henvender sig. Vi har talt med forstander af Kofoeds Skole, Robert Olsen, om årsagen til deres it-tiltag. Hvad har været din største bekymring i forbindelse med de nye it-krav? - Vores bekymring er, at nogle af dem, vi har her og på gaden, ikke kommer til at benytte den teknologi og de metoder, de fremadrettet vil bruge i den offentlige forvaltning. De fleste har ikke og kan heller ikke håndtere en computer. Vi møder folk, der reelt er analfabeter, og mange har sprog som en udfordring. Det kræver også en vis logik at kunne oprette ting i det offentlige system, og det er ikke alle, der har den logiske tankegang, som det her fordrer. Så vi er gået i gang med projektet for, at gruppen bliver så lille som mulig. Jeg har oplevet mennesker, der ikke må henvende sig til deres sagsbehandler uden og kan miste kontanthjælp, hvis de ikke henvender sig korrekt. Der er mange, som er berettiget til boligsikring, men som ikke får det i dag, og når det bliver kørt over internettet, bliver der helt sikkert endnu flere, der ikke får de ydelser, de er berettiget til. Hvem af jeres elever benytter sig af jeres kurser? - Et bredt spekter af den gruppe, vi har her ældre og yngre, mænd og kvinder, danskere og udlændinge og folk, der står her og nu med et reelt problem. Er det ikke kun de ressourcestærke, der dukker op? Nej, når man går her, er man udenfor på en eller anden måde, så vi prøver at gøre dem så ressourcestærke som muligt. Hvad får de ud af det? - Der er flere, der lærer mere, men om alle når i mål med alle de ting, man skal kunne i det offentlige, kan jeg ikke love. For hele tiden sker der jo ændringer ude på det digitale marked. Er det realistisk, at de svageste vil dukke op? Nej, og derfor er det godt, at Hus Forbi har taget initiativ til at hjælpe dem, der kommer hos Hus Forbi. Vi ser folk, der sjældent når op til kommunen og får den rigtige hjælp. Hvis man skal parallelisere, så lykkedes det i hvert fald ved kommunalvalget at få flere folk til at stemme, ved at der dukkede folk op og motiverede brugerne på Københavns væresteder. Det tror jeg, at det offentlige har lært rigtig meget af. Ser du slet ikke nogen fordele ved, at alle henvendelser fra det offentlige system kommer til at være tilgængelige digitalt, nu de socialt udsatte borgere i forvejen har svært ved at åbne rudekuverter og gemme regninger? - Det lyder måske rigtigt at drage den konklusion, men man skal være bevidst om, at det kræver, at man kigger på sin e-boks med jævne mellemrum. For nylig var jeg selv inde på min egen e-boks, og jeg havde ikke været der i flere måneder og anede ikke, hvad der foregik. Men ja, som udgangspunkt er det meget godt, at der er et sted, hvor alle ting er, og så kan alle finde det. Grønlands retssystem tæt på sammenbrud Mangel på lægdommere og en bunke på uafgjorte retssager betyder, at nogle forbrydere går fri af straf i verdens mest voldelige samfund af Peter Rathmann foto Bjørn Stig Hansen Grønland regnes for det mest voldelige samfund i verden. Landets domstole kan ikke følge med kriminaliteten og er tæt på at kollapse. Tusindvis af uafgjorte retssager har hobet sig op. Samtidig mangler Grønland næsten halvdelen af de lægdommere, som skal afgøre sagerne. De lange ventetider ved Retten i Grønland og ved kredsretterne har fået politimesteren i Grønland til at tilbagekalde et større antal kriminalsager. De vil aldrig blive afgjort, og de skyldige går dermed fri. I forvejen ligger hele straffesager i bunken på i alt sager, som venter på at komme for retten. -Vi taler om et bjerg af især straffesager. Det er alt for mange, siger dommeren i Grønland, Birgit Skriver, til Hus Forbi. De fleste straffesager handler om vold. Volden i Grønland sker som oftest inden for hjemmets fire vægge og/eller i forbindelse med alkohol. Rekord i vold Volden i Grønland per indbyggere er otte gange højere end i andre lande. Det fremgår af en undersøgelse foretaget af den grønlandske radioavis KNR, som i 2009 sammenkørte en FN-undersøgelse af vold og drab i 71 lande med tal fra Grønlands Statistik og politiet. Undersøgelsen viste, at Grønland ville være nummer et på listen over antal anmeldte tilfælde af vold per indbyggere. Der er også et stort efterslæb af fogedsager, som typisk handler om, at folk skylder penge: - Det er relativt svært at forkynde (indkalde til retten) i Grønland. Man skal have fat på folk mange forskellige og afsides steder, og de har ingen interesse i at møde i fogedsager, forklarer dommer Birgit Skriver. Den Grønlandske Retsvæsenskommission anbefalede i sin årelange gennemgang af retssystemet i Grønland, at landet bibeholder sit særegne system med lægdommere, som altså ikke er uddannede jurister, men almindelige borgere med en efteruddannelse. Men samtidig skal lægdommerne kunne fungere i et stadigt mere professionaliseret retssystem og dømme i ofte meget komplicerede sager. Det er en udfordring for fagjuristerne ved Retten i Grønland at levere en tilstrækkeligt pædagogisk undervisning. Nogle kan ikke indfri de faglige krav til lægdommergerningen, og andre falder fra undervejs. Mangler dommere Der er i øjeblikket syv faste dommere ved kredsretterne, men der mangler fem. - Kommissionens anbefalinger var meget ambitiøse i forhold til de reelle forhold, siger dommer Birgit Skriver. Også lægdommerne lider under den langvarige sagsbehandling og det enorme efterslæb. - Det er ødelæggende for arbejdsglæden, at man som lægdommer ikke kan møde de berettigede forventninger. Sagsbunken føles som et kolossalt ansvar og en kolossal belastning, siger dommeren. Det grønlandske retssystem, som skal betjene landets godt indbyggere, er en del af de danske domstole og hører derfor under Justitsministeriet. Den danske regering besluttede sidste år at afsætte 20 millioner kroner over de næste tre år til at få bund i sagsbunken. Birgit Skriver vil ikke kommentere, om pengene er tilstrækkelige: - Men beløbet er relevant, siger dommeren til Hus Forbi. 16 HUS FORBI nr. 3 marts årgang HUS FORBI nr. 3 marts årgang 17

10 Grønlænderes problemer forstærkes i Danmark Ny rapport sætter fokus på socialt udsatte grønlændere af Poul Struve Nielsen foto Bjørn Stig Hansen I Grønland er jeg for dansk, og i Danmark er jeg bare grønlænder, hedder en rapport fra Rådet for Socialt Udsatte om grønlændere, der bosætter sig i Danmark og lever som socialt udsatte. Omdrejningspunktet i rapporten er samtaler med 12 grønlandske brugere af tilbud for socialt udsatte om deres liv i Danmark. De fortæller til antropolog Mille Schiermacher, som er medlem af rådet og projektmedarbejder i Det Grønlandske Hus i København. En del af de 12 medvirkendes fortællinger vidner om voksne, der som børn er blevet udsat for omsorgssvigt, seksuelle overgreb og en opvækst i hjem med misbrug. I Danmark har de oplevet sprogproblemer, arbejdsløshed, hjemløshed og voksende misbrug. Formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen, fortæller i forordet om baggrunden for rapporten: Sociale organisationer, fagfolk og ildsjæle, der arbejder med og for socialt udsatte mennesker, har igennem længere tid talt om et stigende antal socialt udsatte grønlændere - heriblandt også unge. De kommer til Danmark for at tage uddannelse, finde bolig og arbejde. Mange lever et godt liv i Danmark, men en forholdsvis stor del ender med at leve en udsat tilværelse med hjemløshed, misbrug, fattigdom og/eller sindslidelse. Det fik Rådet for Socialt Udsatte til at undersøge nærmere, om der gør sig noget særligt gældende for socialt udsatte grønlændere. Mange hjemløse Der er ikke noget tal for, hvor stor del af de grønlændere, der kommer til Danmark, som lever en tilværelse som socialt udsatte. Rapporten skønner, at det gælder mellem 6 og 20 procent, som rammes af hjemløshed, misbrug, psykiske sygdomme eller fattigdom. Seks procent af hjemløse i Danmark har en grønlandsk baggrund i Aalborg gælder det 26 procent, i København 11 procent. De 12 interviewede har selv forslag til, hvordan man kan undgå, at flere havner i samme situation. De efterlyser mere oplysning i Grønland om, hvordan det er at leve i Danmark. De påpeger, at mange rejser efter at være blevet hjemløse i Grønland. Her er den offentlige hjælp i mange kommuner lagt om, så husleje og el ikke længere er betalt, når folk får deres ydelse, så mange kommer til at bruge pengene på noget andet. Samtidig bliver der færre billige, almennyttige boliger i Grønland. I Danmark udgør øl, spiritus og cigaretter for store fristelser, fordi det er for billigt. En af de interviewede, Hedvig, beskriver sin mands alkoholforbrug i Danmark således: Alle hans venner er fordrukne, hele banden. Han drak ikke lige så slemt i Grønland. Der havde han job. I nogle perioder drak han, når han var blevet fyret, men så holdt han op, når han blev genansat. Jeg ved ikke, hvad der er sket med min mand. Han er bare så langt ude. Jeg er simpelthen så træt af, at de drikker i hans omgangskreds. Derfor mener nogle af de medvirkende, at det er godt for grønlændere at have væresteder, hvor der ikke er rusmidler. Endelig ønsker de interviewede, at sagsbehandlere og andre taler individuelt med udsatte grønlændere og spørger til deres ønsker og drømme og hjælper dem med at komme derhen. 5 hurtige af Birgitte Rørdam til Hans Jørgen Engbo Tidligere inspektør i Anstalten ved Herstedvester, Hans Jørgen Engbo, er kendt for at kritisere, at grønlændere sendes til afsoning i Danmark kilometer væk fra deres land og familie. Den 1. juli 2013 tiltrådte han som direktør for Kriminalforsorgen i Grønland, hvor han skal udvikle landets nye kriminallov. Han skal blandt andet forberede en ny anstalt i Nuuk, som vil betyde, at alle grønlandske fanger fra 2017 skal afsone i deres eget land. Hvad er baggrunden for, at du har valgt at tage til Grønland som direktør for Kriminalforsorgen? - Jeg har via mit arbejde i Herstedvester beskæftiget med mig med grønlandske indsatte, der er anbragt i forvaring i Danmark, og det har skærpet min interesse for det grønlandske retssystem. I Grønland bruger man ikke straf, men foranstaltninger. Formålet er at hjælpe de domfældte, så de kan klare sig uden at begå ny kriminalitet. De bliver idømt advarsler, betinget dom, tilsyn, samfundstjeneste eller anbringelse i en åben anstalt. Kun ved meget alvorlige forseelser idømmes til lukket anstalt. Den måde at arbejde på giver god mening i Grønland, og for mig er det spændende at være med til at få et retssystem op at stå i et land, hvor tankegangen er så anderledes. Hvad er det grønlandske retsvæsens største problem set med dine øjne? - Det har været et stort menneskeligt problem at deportere grønlændere flere tusind kilometer væk for at afsone på ubestemt tid i Danmark. Det bliver nu afhjulpet ved, at der bliver lavet en anstalt i Nuuk til dem, der bliver idømt forvaring. For en del bliver det lige så besværligt, som hvis de skulle til Herstedvester, for afstandene er enorme i Grønland. Mange vil skulle med helikopter, hundeslæde, snescooter eller båd for at afsone eller besøge en indsat. Alligevel er det langt bedre, for det er deres land, deres sprog og deres kultur. Hvad er de vigtigste punkter i den nye kriminallov? - Et af dem er, at man har indført samfundstjeneste. Der er indtil nu kun afsagt få domme til samfundstjeneste, og min opgave bliver at vænne systemet til at bruge det mere. Dels for at spare på pladserne i de åbne anstalter, og dels fordi det er en grundlæggende idé i Grønland, at man skal bruge mindst mulige indgreb. Og her er samfundstjeneste en god foranstaltning, fordi afsonere kan blive i deres hjem og passe deres arbejde og familie. Hvad er den største opgave, der venter dig? - Den nye anstalt i Nuuk er en af dem. Den kommer til at ligge smukt med udsigt over Godthåbsfjorden, men opgaven består i at skabe indhold i anstaltslivet. Her tænker jeg på at sikre tilbud som beskæftigelse, uddannelse og psykolog- og misbrugsbehandling til de indsatte. Man har ingen erfaring med den slags i grønlandske anstalter, fordi man normalt lader folk gå ud og passe deres arbejde. Samtidig er her ikke behandlingsressourcer, som man har i Danmark. På Herstedvester er der eksempelvis fem psykiatriske overlæger og 10 psykologer til 160 indsatte. Det kan man slet ikke mobilisere i Grønland. Så udfordringen bliver at opbygge et system, der sikrer tilstrækkelig faglig hjælp til de indsatte. Hvad håber du at opnå som direktør for Kriminalforsorgen i Grønland? - Jeg synes især, at det er vigtigt at bevare det særlige i Grønland og gøre det i tæt dialog med det grønlandske selvstyre. Retssystemet hører stadig under den danske stat, men selvstyret kan når som helst beslutte, at de vil overtage det. I det lys er det fantastisk vigtigt, at udviklingen af Kriminalforsorgen sker i respekt for den grønlandske tankegang, så det bliver nemmere at overtage for selvstyret. fakta om det grønlandske retsvæsen Grønland har siden 1954 haft deres eget retssystem, men hører organisatorisk under Justitsministeriet. I 2010 blev der vedtaget en reform af den grønlandske kriminallov, som blandt andet indebærer: En fælles organisering af Kriminalforsorgen. At Grønland får sin egen lukkede anstalt i Nuuk, som forventes at stå færdig i 2017, så kriminelle grønlændere ikke længere skal afsone i Danmark. Indførelse af samfundstjeneste. Kilde: foto Bjørn Stig Hansen 18 HUS FORBI nr. 3 marts årgang HUS FORBI nr. 3 marts årgang 19

11 Fra Pantheonsgade til Østergade Efter megen debat er en af Odenses varmestuer flyttet En uge efter åbningsdagen var der stadig god plads omkring bordene. Den 28. oktober 2013 åbnede Kirkens Korshærs nye dagvarmestue i Østergade, og varmestueleder Heinz Wolf mener, han har fod på situationen her. - Omstillingen tager nok lidt tid. Pantheonsgade har jo været det sikre sted for mange af dem i mange år, og her er det hele nyt. Selv spisebilletterne har fået en anden farve. Det skaber altså utryghed Odenses cyklende gadepræst og korshærspræst, Peder Thyssen - Skranken skulle bare være der. Det giver tryghed, at man kan se, hvor man skal henvende sig, når man træder ind ad døren, mener Heinz Wolf. - Det er det samme mad, vi laver her som i Pantheonsgade. Køkkenet er bare bedre indrettet, fremhæver Anne, der i dag serverer karrykål med rugbrød. af Connie Mikkelsen foto Heidi Lundsgaard Efter 57 år i byens hjerte er Kirkens Korshærs dagvarmestue i Odense flyttet halvanden kilometer østpå. Ud af bykernen, væk fra de handlendes og borgerskabets kritiske blikke og ind i nye, sterile lokaler i forlængelse af natvarmestuen. Der var gratis brunch til alle, da Kirkens Korshærs varmestue i Pantheonsgade 6 sidste år lukkede og slukkede efter 57 år i den tidligere grosserervilla. I dagens anledning havde det frivillige personale sørget for røræg med pølser og bacon, ostefad og kaffe på kanden, og selvom mange af de trofaste brugere stadigvæk syntes, at det bare var dybt for meget med den flytning, var brunchbordet en formildende omstændighed. Lige på dét punkt var der i hvert fald blevet lyttet til brugernes ønsker. Efter ti dage i ingenmandsland åbnede den nye varmestue så godt halvanden kilometer uden for bykernen: forbi Banegårdcentret og Kongens Have, over krydset ved Thomas B. Thriges Gade, lidt ned ad Hans Mules Gade og til venstre inden politistationen. Mens Pantheonsgade ligger i den livlige ende af Odense, er vi nu kommet et helt andet sted hen. Et sted, der præges af: ingen mennesker, ingen butikker, intet byliv. Det sidste stykke vej går man ud ad Østergade, forbi Odense Stenhuggeri med gravsten i udvalg, en stribe lagerhaller på højre hånd, L'EASYs store depotanlæg til venstre og lige inden den kridhvide bykirke en stor betonklods med påtrykt signalorange skrift: DAGVARMESTUE Det nyopførte samlingssted. En svær omstilling Indenfor lugter der af karrykål; dagens ret i Østergade. Som en af brugerne siger, da vi træder indenfor: - Nu kan man jo lade dagens ret bestemme, hvor man vil spise: Her eller i Nørregade. Kirkens Korshærs varmestue i Nørregade lige ved banegården fortsætter nemlig uændret, selvom både nat- og dagvarmestue og dermed også stofindtagelsesrummet og sundhedsklinikken nu ligger samlet på matriklen her. Der lå før en neonskiltefabrik, som tiden åbenbart løb fra. Odenses cyklende gadepræst og korshærspræst, Peder Thyssen, træder indenfor i lokalet. Her skaber stålben mod linoleumsgulv en lidt skrabet cafeteriastemning, som den rå spånpladevæg er tænkt som modtræk til, usleben og lidt skæv i udtrykket. Som stedets brugere. Peder Thyssen sætter sig ved et af stålbensbordene. - Der er altså mange nede i Nørregade i dag. Også for mange, konstaterer han med en lidt bekymret mine henvendt til varmestuens leder, Heinz Wolf. - Det var det, vi frygtede, der ville ske, tilføjer han og forklarer, at der lige nu er mange af varmestuens mangeårige brugere, der føler sig lidt hjemløse. Altså ud over, at de måske rent faktisk er det. - Omstillingen tager nok lidt tid. Pantheonsgade har jo været det sikre sted for mange af dem i mange år, og her er det hele nyt. Selv spisebilletterne har fået en anden farve. Det skaber altså utryghed, understreger Peder Thyssen. Heinz Wolf noterer sig, hvad gadepræsten siger, men er mere fortrøstningsfuld. Besøget fandt sted, da varmestuen i Østergade kun havde været åben i en uges tid. - Det finder sit leje, tror jeg. Det tager bare lidt tid, siger han. Heinz Wolf mener, at utrygheden blandt andet skyldes alle de rygter, der var i omløb inden flytningen. Nogle mente for eksempel, at der ville komme helt nyt personale i Østergade. Andre at flytningen bare var én stor spareøvelse for kommunen. Foreløbig har besparelsen så kostet otte millioner kroner, oplyser Heinz Wolf. Det var prisen for at få neonskiltefabrikken revet ned og få opført og indrettet 400 kvadratmeter splinterny varmestue i stedet for med bytterum, stofindtagelsesrum og sundhedsrum som en integreret enhed. Og med administration og personalefaciliteter adskilt fra den daglige drift på etagen ovenover. Meninger blæser i vinden Heinz Wolf mener, at det taler for sig selv, at de splinternye faciliteter ikke er blevet til som resultat af en gusten spareplan. Ligesom alle, der vover sig herud, kan konstatere, at det er præcis det samme personale som i Pantheonsgade. - Jamen folk er også glade for det, når de først har været her. De kan godt se, der er blevet gjort noget godt for dem, siger Peder Thyssen, inden han er ude af døren igen. Udenfor under det forblæste halvtag bliver gadepræstens udsagn til dels bekræftet. Men kun til dels. - Nu skal de jo lige have indrettet det ordentligt tingene står jo stadig lidt hulter til bulter og så må vi se, hvordan det bliver, siger en ældre kvinde, der fortæller, at hun er kommet i Pantheonsgade i år. Umiddelbart savner hun sit gamle sted. Der var nu rart at være, synes hun, og desuden er der problemet med logistikken i Østergade. - Det er altså mere besværligt at komme helt herud, når man kommer fra Bolbro. Der kunne godt være et busstoppested her et sted, foreslår hun. Trods alt har gåafstanden fra bymidten ikke afskrækket hende helt fra at benytte stedet. - Faktisk har jeg ikke så meget imod at gå herud. Det har jeg næsten allerede vænnet mig til, bemærker hun og forklarer, at man bare skal tage et par pitstops undervejs med en bajer eller to. Kent på bænken overfor er knap så positiv. Snarere bekymret. - Jeg tror, de kommer til at fortryde det, siger han. 20 HUS FORBI nr. 3 marts årgang HUS FORBI nr. 3 marts årgang 21

12 tilfredse politikere Endelig kom varmestuen væk Kirkens Korshærs flytning fra Pantheonsgade kom efter mange års heksejagt på brugerne fra både handlende i Pantheonsgadekvarteret og politikere. De ønskede, at området skulle udvikle sig til et latinerkvarter, og de syntes ikke, det så pænt ud med stofbrugere og socialt udsatte i gadebilledet. Derfor er det heller ikke underligt, at mens brugerne måske var lidt lunkne i starten i forhold til den nye dagvarmestue, så var de to ansvarlige rådmænd i Odense Kommune til gengæld fulde af lovord i forbindelse med indvielsen af stedet: - Dagvarmestuen byder på optimale forhold og tilbud til brugerne. Der er en cafe med netværk og omsorg. Der er et sundhedsrum, hvor sår kan blive plejet. Og der er stofindtagelsesrummet, der fjerner kaos i brugerens hverdag. Det er alt sammen med til at stabilisere brugerens hverdag, så nogle af brugerne måske finder overskud til i højere grad at tage vare på eget liv, lød det fra rådmand Peter Rahbæk Juel fra Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, imens rådmand Steen Møller fra By- og Kulturforvaltningen var sikker på, at varmestuen bliver en gevinst for de udsatte, for området og for byen. - På fornem vis støtter varmestuen op om områdefornyelsens mål, nemlig at skabe et område, hvor der er plads til alle, hvor man passer på hinanden, og hvor der er trygt at bo, sagde han. Dagvarmestuen er en del af den områdefornyelsesplan, der er i gang på Østerbro med en samlet udgiftspulje på 30 millioner kroner. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har bevilliget 10 af millionerne, imens Odense Kommune selv står for resten. Gadepræst Peder Thyssen er klar til næste runde i byen, hvor der stadig er lige lovlig mange forsamlet i Nørregade, synes han. Stofindtagelsesrummet har også fået nye rammer i Østergade, og social- og sundhedsassistent Karina Olesen har nok at se til. I dag har der været 14 inde og benytte faciliteterne i tidsrummet Nyt stofområde for Korshæren - De har klumpet alt for meget sammen ude i den her ende af byen nu: behandlingscentret, fixerummet og nat- og dagvarmestuen, opremser han og gætter på, at det nok skal give ballade. - Og dem, der lever af at bomme oppe i - Jeg kunne godt indrette gården selv, men det er bedre, at brugerne involverer sig i projektet. Heinz Wolf byen, de gider jo ikke gå helt herud, påpeger han videre, men mener trods alt, at de nye faciliteter nok skal blive brugt. Gården som fælles projekt - Vi er da allerede mange her, i forhold til at det lige er åbnet. Der er også bedre plads her. Det kan jeg egentlig godt lide. Og det søde personale er jo kommet med, konstaterer han. Snakken fortsætter i øst og vest under halvtaget, og der er også mange meninger om, hvordan det jomfruelige gårdareal skal indrettes. Endnu er rummet helt åbent for fortolkning. Heinz Wolf har lagt op til, at planlægningen af udearealet skal foregå i fællesskab i et samarbejde med billedkunstner Kenneth A. Balfelt, ham der også var involveret i indretningen af det nye byrum ved Enghave Plads på Vesterbro. Det kan godt gå hen og blive en svær proces, er der en under halvtaget, der bemærker. Dels fordi gennemstrømningen af folk er stor her, dels fordi det, man mener den ene dag, ikke nødvendigvis er det samme, som man mener den næste. Men mulighederne er under alle omstændigheder mange, da der allerede er sat penge af til projektet som led i den overordnede byfornyelsesplan for bydelen Østerbro. Desuden er der ansøgninger inde hos Statens Kunstfond. - Det giver os rigtig mange muligheder, fordi økonomien i projektet er på plads. Det er jo helt usædvanligt at kunne sige sådan, lyder det fra Heinz Wolf, der i det hele taget synes, at alt tegner OK i Østergade en uge efter åbningen. En måned efter er optimismen blevet bekræftet. - Jeg kan nu oplyse, at vi har så mange besøgende som aldrig før i varmestuen og ude i gården. Skønsmæssigt er der cirka 140 igennem dagligt, hvilket slår tallene fra Pantheonsgade med procent, meddeler Heinz Wolf. Stofindtagelsesrummet satte også hurtigt ny rekord efter udflytningen. En fredag en månseds tid senere var der 62 besøgende på en dag. Det højeste antal på en dag i Pantheonsgade var Så vi er super glade og tænker, at det må brugerne også være, når de bruger os i så stor stil, siger Heinz Wolf. så mangler vi bare aalborg! Stofindtagelsesrummet i Aarhus blev indviet den 4. november Det drives af Kirkens Korshær i samarbejde med Aarhus Kommune og har fysisk til huse ved varmestuen i Nørre Allé 25. Odense og København har også stofindtagelsesrum. Efter indvielsen af endnu et stofindtagelsesrum i Aarhus er Kirkens Korshær nu førende i Danmark på drift af stofindtagelsesrum af Connie Mikkelsen foto Heidi Lundsgaard Først kom stofindtagelsesrummet i forbindelse med dag- og natvarmestuen i Østergade i Odense. Nu videreføres det samme koncept i Aarhus, hvor der også er en varmestue åben døgnet rundt i forbindelse med det ny stofindtagelsesrum. En oplagt opgave at byde ind på, mener Morten Aagaard, som er leder af Kirkens Korshær i Aarhus. - Jamen, jeg kniber mig en lille smule i armen. Det går over al forventning, siger han. Kirkens Korshær bød ind på driften af byens nye stofindtagelsesrum tidligere i Den 4. november åbnede det nye tilbud så i tilknytning til Kirkens Korshærs døgnåbne varmestue i Nørre Allé, og få uger efter stod det klart, at alle parter politiet, personale og brugere tog overordentlig godt imod nyskabelsen. - Aarhus Kommune havde regnet med, at omkring 75 narkomaner ville benytte sig af tilbuddet, men vi er allerede oppe på 50 unikke brugere, siger Morten Aagaard og forudser, at de gode erfaringer med stofindtagelsesrum i Odense og København også kommer til at holde stik i Aarhus. Omsorg og øget arbejdsglæde Han påpeger, at samtidig med, at brugerne udtrykker en stor lettelse over ikke længere at skulle indtage deres stoffer i trappeopgange og baggårde, giver det nye tilbud også personalet på Kirkens Korshærs varmestue i Nørre Allé en øget arbejdsglæde. - Det udvider vores følelse af, at vi gør en forskel, når vi rent faktisk kan hjælpe de her mennesker, siger han. Med stofindtagelsesrummet bliver hjælpearbejdet så konkret, at det indimellem udgør forskellen på liv eller død, for eksempel når en overdosis kan behandles omgående. - Men det nye stofindtagelsesrum opleves også generelt som et trygt rum for brugerne at være i. De fleste er slet ikke vant til omsorg overhovedet, så den omsorg, personalet yder her, er meget værdsat, fornemmer Morten Aagaard. Et særligt hjerterum Den næstekærlighed, udsatte mennesker i forvejen møder i Kirkens Korshær, er netop grunden til, at opgaven med at drive stofindtagelsesrum ligger lige til højrebenet, fortsætter han. - Kommunen kunne sikkert også selv løse opgaven, men de mennesker, der vælger at arbejde for os, har typisk et ekstra hjerte for de udsatte og brænder for at gøre noget godt. Helt den samme ånd finder man ikke nødvendigvis i en kommunal kontekst, siger han. Desuden giver det også god mening at placere stofindtagelsesrummet samme sted som varmestuen, hvor mange brugere kommer i forvejen, mener Morten Aagaard. Så for ham at se er det en logisk udvikling, at korshæren har sat sig på driften af to af landets foreløbig tre stofindtagelsesrum. Nemlig i Odense og Aarhus, mens det i København er Missionen blandt Hjemløse, der har påtaget sig driftsansvaret. 22 HUS FORBI nr. 3 marts årgang HUS FORBI nr. 3 marts årgang 23

13 Empati, nysgerrighed og ansvar er egenskaber, som Jussi Adler-Olsen synes er yderst vigtige at lære sit eget barn. Og som alle vi andre ikke mindst politikerne også skulle gøre til vores fornemmeste opgave at forfine, så vi kan hjælpe de mange mennesker, der bor på gaden, er ensomme eller psykisk syge i det, vi kalder vores fælles samfund. Den empatiske fortæller Krimiforfatteren Jussi Adler-Olsen lærte af sin far, at ikke alle er lige gode til at blive voksne. Så forsvinder de et andet sted hen enten som sindssyge, meget fattige eller som ensomme af Birgitte Ellemann Höegh foto Mikkel Østergaard/Scanpix Mens filmatiseringen af Jussi Adler-Olsens Kvinden i buret gik i biograferne med Nikolaj Lie Kaas som politimanden Carl Mørck, var Zentropa allerede i gang med filmatiseringen af hans næste roman i serien om Afdeling Q, Fasandræberne. Her spiller en hjemløs kvinde en væsentlig rolle. Historien cirkler omkring en sindsforvirret posedame ved navnet Kimmie, som spilles af skuespillerinden Danica Curcic. Jussi Adler-Olsens kriminalromaner er solgt i mere end otte millioner eksemplarer. Hvis man ser hans forfatterskab efter i sømmene, vil man finde ud af, at mange af bøgerne indeholder skæbner, der bevæger sig på kanten af samfundet. Man aner igen og igen en sprække af sympati tildelt netop de eksistenser fra fortællerens side. Det gælder også de utilpassede kvinder, der deporteres til Sprogø i Journal 64, og den 15-årige dreng, Marco, der lever som slave og gadetigger i København i hans seneste roman Marco Effekten. Posedamen Kimmie, der skal vise sig at være martret af en barndom, hvor hun er blevet systematisk mishandlet, og derfor siden ikke har formået andet end at trække sig væk fra samfundet, er en romanfigur, som Jussi Adler-Olsen har fundet inspiration til i sin tidlige ungdom, hvor han ejede et tegneserieantikvariat, Pegasus, i København. Blågårdsgade Her dukkede mange særegne typer op blandt den faste skare af nørdede tegneseriesamlere, men det var en lille særlig dame, der satte et af de dybeste spor i Jussi: - En dag, jeg var alene på arbejde, dukkede der en dame op, der stod og lunede sig i hjørnet. Hun gjorde ingenting, stod der bare med sin store frakke og en af de der gennemsigtige regnhætter på og kiggede skråt ned i gulvet. Hun var ikke sindssyg, det var jeg sikker på, men hun var fjern, og hun havde kun ét formål: at falde ind i omgivelserne og forekomme usynlig. - De første par gange spurgte jeg hende, hvad jeg kunne hjælpe med, men fik ikke noget svar. Jeg er jo opvokset på sindssygehospitaler, så jeg har det udmærket med skæve eksistenser. Jeg ved, der foregår et eller andet dybt inde i dem, og jeg kan se på folks ansigter, om de er truende eller skaber problemer. Den udstråling havde hun slet ikke, fortæller Jussi Adler- Olsen. Han fortæller, at første gang stod hun der i en halv time, og så gik hun ud på Blågårdsgade i en strid vinterblæst. Det var i 1975, og damen kom tavst igen mange gange i løbet af vintermånederne i de efterfølgende år. - Hun var ikke en, der højnede nærmiljøet, når hun stod der. Men hun var hjertelig velkommen, og jeg kunne se, at de korte øjeblikke var livsvigtige for hende, og det gav også stor livsglæde for mig. En dag kom hun ikke mere. Jeg ved ikke, om hun bare valgte at sige fra eller rent faktisk døde. Men min nysgerrighed var enorm, og sådan er det for mig med enhver hjemløs skæbne. Gad vide, om det kun er få af os, der har det på den måde? Blandt psykisk syge Jussi Adler-Olsen er rundet af en opvækst blandt psykisk syge, fordi hans far valgte at lade den lille Jussi gå frit omkring på de sindssygehospitaler, han arbejdede på som psykiatrisk overlæge. For Jussi Adler-Olsen er det bedste, han har fået med sig fra den noget bizarre opvækst, en veludviklet empati, som han opfatter som det, der karakteriserer ham allerbedst. Den evne har han taget med sig i forståelsen af alle de mennesker, han har mødt på sin vej siden hen, og den empati er naturligvis også at spore i hans forfatterskab. - Første gang, jeg stod foran et skrigende væsen, der spyttede og krattede ud efter mig, var i sommeren 1955 i Nykøbing Sjælland, hvor mænd og kvinder var adskilt i hver deres bure for at få noget luft, og et kort øjeblik opfattede - Jeg er jo opvokset på sindssygehospitaler, så jeg har det udmærket med skæve eksistenser. Jeg ved, der foregår et eller andet dybt inde i dem, og jeg kan se på folks ansigter, om de er truende eller skaber problemer. jeg dem som dyr. Jeg var kun fem år, og min far sagde: På et tidspunkt i deres liv var de ligesom dig. Det gav mig et chok, for så kunne jeg pludselig se dem som nogen, vi skulle gøre noget for, og jeg følte sorg over, at de var endt på den måde. - Min far forklarede, at det kan være svært at blive voksen. Der er mange krav, og det er ikke alle, der er lige gode til at blive voksne. Så forsvinder de et andet sted hen enten som sindssyge, meget fattige eller som ensomme, fordi der ikke er nogen, der har vist dem kærlighed eller ømhed eller været tæt nok på til at give dem det rigtige kram på det rigtige tidspunkt. Et kollektivt ansvar Det er samme medfølelse, der vækkes i dag, når han passerer mennesker, der ikke har fået den tilstrækkelige medvind, som han synes, er hvert menneske forundt. Men også en indignation over, at vores samfund ikke som det mest naturlige har den samme iboende empati, der gør, at vi tager kollektivt ansvar. - Vi har her i Danmark en masse hjemløse mennesker, som man ikke bare kan lukke øjnene for, hvis man virkelig skulle være så hårdhjertet. Derfor er der ikke andet at gøre end at tage hver enkelt person ind og diskutere med dem, hvad der er deres personlige mål med livet. Vi er villige til at lade dem glide ind på et samfunds betingelser, men vi glider aldrig ind på deres betingelser. Jeg mener helt benhårdt, at det er vores opgave som samfund, at de får det bedre, end de har det. Så jeg står fuldstændig sammen med de hjemløse i brask og bram. Jussi Adler-Olsen bor i Allerød i Nordsjælland. Og går han ned til det lokale supermarked, støder han tit ind i hjemløse, der sælger Hus Forbi. - Jeg er ikke bange for at tale med dem, røre ved dem eller købe deres blad. Men jeg har det på samme måde, som jeg har det med landsindsamlinger til alt mulig andet. Det støder mig, at vi har et samfund, hvor man bliver nødt til at leve på private almisser. Jeg synes, det er uansvarligt, at vi ikke har nogle politikere, der synes, de skal tage hånd om det i enighed. De har jo deres mærkesager omkring alt muligt, som generer dem, men man tør ikke rigtigt nævne de hjemløse, for det er ikke noget, man vinder stemmer på. Ved den sidste hjemløsetælling har det vist sig, at der rent faktisk er konstateret en stigning i antallet af hjemløse i Danmark - og det i en periode, hvor man fra regeringens side har haft en decideret Hjemløsestrategi at arbejde ud fra. - Ja, og det er ikke underligt. For vi lever i et liberalistisk samfund, hvor det i de sidste år først og fremmest er gået ud på mig og mig og atter mig. Der er samtidig kommet en række foranstaltninger i stand i den periode for eksempel billige, tåbelige lån, hvor man ikke behøvede at stille tilstrækkelig sikkerhed, og i sidste ende fører det en lang række konkurser, tvangsauktioner og skilsmisser med sig. Jeg ser det som et symptom på et sygt samfund, at der kommer flere hjemløse. Hvad skulle man have gjort for et menneske som den posedame, der kom og lunede sig i din forretning? - Jeg var jo en gangske ung fyr på kun 24 år, da hun kom ind i min butik, og ikke særlig bemidlet, men jeg skulle jo nok alligevel have 24 HUS FORBI nr. 3 marts årgang HUS FORBI nr. 3 marts årgang 25

14 Ny minister med socialfaglig baggrund Socialpædagog med mange år i kommunalpolitik er ny socialminister forsøgt at finde ud af, hvor hun var, når hun ikke var hos mig. Jeg synes, der bør være en instans i en hvilken som helst by, som har hjemløseproblemer, der opsøger de mennesker, tager dem ind, giver dem husly, får afdækket deres reelle problemer og finder ud af, om der er en bedre vej for dem. Der er ingen, der skal bilde mig ind, at de allesammen er psykisk syge eller landevejsriddere. Der er også nogle, der har problemer, der er til at løse op for. I København er der faktisk forskellige teams under kommunen, der forsøger at få kontakt med de gadehjemløse og hjælpe dem i boliger, samt et efterværn, der gerne skal hjælpe dem videre. - Ja, men slutresultatet er, at der til stadighed kommer flere hjemløse. Så der bliver åbenbart ikke sat ressourcer nok ind. Så enkelt er regnestykket! Hierarkier blandt de udstødte I Marco Effekten, der har handlingstråde i mange retninger, er hovedpersonen en dreng, der lever i skjul sammen med en kriminel bande, som er ledet af hans bestialske onkel, der lemlæster gruppens børn og sender dem til København for at tigge penge. Anslaget til det fokus leder Jussi Adler-Olsen tilbage til sin tid i Holland, hvor han i en periode i 1980'erne - Jeg er ikke bange for at tale med dem, røre ved dem eller købe deres blad. Men jeg har det på samme måde, som jeg har det med landsindsamlinger til alt mulig andet. boede og observerede, at der blandt de etniske grupper i samfundet var store hierarkiske statusopdelinger, der kunne spores tilbage til de lande, de kom fra. Da han kom tilbage til Danmark, begyndte han at lægge mærke til den samme struktur. - Øverst lå iranerne, der var veluddannede og nogle gange ligefrem velhavende. Helt nede på bunden - under somalierne, som vi slet ikke forstod på grund af deres kulturelle forskelle, lå romaerne dem, der ikke engang har noget land at søge asyl fra, og som vi ofte opfatter Jussi Adler-Olsens far var psykiater og arbejdede på flere hospitaler. Her er forfatteren tilbage på Psykiatrisk Center Sct. Hans i Roskilde, et af de steder, der har vækket hans interesse og sympati for de lidt anderledes eksistenser. som tungt kriminelle. Jeg tænkte: Hvordan er det at have en hovedperson, der er så langt nede i samfundet? Hvordan ser han mon på Danmark, og hvordan ser hovedpersonen Carl Mørck mon på ham? - Jeg tænker meget tit på, at det kunne være interessant at se vores samfund gennem en række hjemløses øjne. Det synes jeg ikke altid, jeg får svar på i Hus Forbi! Men altså de etniske grupper, vi har problemer med i Danmark, er der kun én løsning for: Giv dem en identitet, giv dem et job og noget at gå op i, og brug en masse ressourcer på at gå ind i familiemønsteret og find ud af, hvordan man får det brudt. Deres forhold bliver ikke diskuteret åbent af politikerne, og der bliver ikke lavet cirkulærer om, hvordan man skal behandle sådan nogle mennesker i vores samfund. Vi har en række kommuner, der ikke aner, hvordan de skal håndtere det her og må opfinde tingene fra bunden hver gang. Gå aldrig forbi uden at føle Mange af de samfundsrelaterede emner, der er med i Jussi Adler-Olsen bøger, er dukket op, når han har læst mellem linjerne i avisen. Den historie, han skriver på nu, foregår i et miljø, han fandt i en lille annonce om en messe, der var i København, som tændte hans nysgerrighed. Mere vil han ikke afsløre endnu. Ville du have været i stand til at skrive dine thrillere uden den empatiske indsigt, din opvækst har tildelt dig? - Slutresultatet er jo alle de ting, jeg er gjort af. Så var jeg i fredsbevægelsen, så var der hippietiden, hvor jeg gik fra at være bedsteborgersøn til en gut, der spillede guitar, og så videre, men ville jeg have kunnet nære de samme følelser over for de skæve eksistenser? Det tror jeg jo nok, jeg lærte det bare på et meget tidligt tidspunkt. - Den bedste gave i livet, man kan give til sit barn, er empati. Spørgsmålet er bare, om man overhovedet er empatisk selv, og om man overhovedet forstår, hvad det er. Men når du står på en gade en lørdag, og der er en roma, der spiller harmonika, og hele gaden får farver på grund af det, hvorfor går du så forbi ham uden at give ham en krone? Det fatter jeg ikke. Er det fordi, du synes, han støjer, eller er det fordi, du gav en krone i sidste uge, og man kan da ikke blive ved med at give en krone? Den lille øvelse er at lade være med at gå forbi et menneske uden at føle mennesket. Det gælder også mennesket, der sidder alene med det tomme blik, eller den person, der prøver at spille for at gøre dig glad uden at have skyggen af et talent. Det gælder bare om at lade være med at gå forbi uden at føle! af Poul Struve Nielsen Forhåbentlig er der ikke tale om prioriteret rækkefølge, når det meddeles, at den radikale politiker Manu Sareen er udnævnt til minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold. For han bliver kastet ind i kampen på et tidspunkt, hvor den sociale udvikling er gået skævt i Danmark. Flere er blevet hjemløse i de senere år, og de fleste eksperter forventer, at regeringens besparelser på især kontanthjælpsområdet vil betyde, at endnu flere ender som hjemløse og kommer til at leve med de problemer, der er en del af af Peter Rathmann Mange af de sociale organisationer, der støtter hjemløse og socialt udsatte i Danmark, er også kirkelige organisationer. Så når kirkeministeren bliver socialminister, så er han kendt af de fleste organisationer. Her er, hvad de siger om Manu Sareen: Informationschef Lars Lydholm, Frelsens Hær: - Vi har stigende fattigdom og hjemløshed i Danmark. Hele det sociale område udsættes for stramninger, senest med kontanthjælpsreformen. Frelsens Hær får henvendelser fra folk, der ikke kan forstå, at de er sat så betragteligt ned i ydelse, og som slet ikke kan forstå, hvorfor de er erklæret uddannelsesparate og samtidig mister næsten halvdelen af deres indtægtsgrundlag. Hvis ikke kontanthjælpsreformen bliver implementeret i forhold til de gode intentioner, kan den føre til flere hjemløse. Det har ungeydelsen allerede gjort. Håbet må være at holde Manu Sareen fast på, at stramningerne skal frigive de hjemløses lod: psykiske sygdomme, misbrug og fattigdom. Så der er virkelig brug for en minister, som sætter alt ind på at give de mest udsatte i vores samfund et løft. I Manu Sareens tilfælde har ministeren i hvert fald den faglige ballast i orden. Han kommer fra de varme hænders verden. Han er uddannet socialpædagog og konfliktmægler og har både arbejdet med socialt udsatte børn og integration tidligere i sin karriere. I perioden har Manu Sareen været minister for ligestilling og kirke samt minister for nordisk samarbejde. midler til dem, som har behov for hjælp. Ellers kan jeg frygte, at kontanthjælpsreformen bliver endnu en spareøvelse. Generalsekretær Morten Skov Mogensen, KFUM s Sociale Arbejde: - Vi glæder os til samarbejdet, fordi Manu Sareen som kirkeminister har forholdt sig positivt til de diakonale organisationer og de sociale opgaver, som de varetager. Jeg hæfter mig især ved forebyggelsesområdet, ikke mindst opgaven med at styrke familierne og deres vilkår. Desuden ser vi frem til at samarbejde på områder som væresteder og misbrugsbehandling. Manu Sareen har allerede været med til at løse problemer, som vi arbejder med i de diakonale organisationer. Kirkens Korshærs chef, Helle Christiansen: - Vi har været rigtigt glade for Manu Sareen som kirkeminister, fordi han satte diakoni (kirkens sociale arbejde, red.) højt på Folkekirkens arbejdsdagsorden. Han var god til at fremhæve, at Folkekirken Siden 2011 har han været medlem af Folketinget for de radikale. Før det var han medlem af Borgerrepræsentationen i København i perioden fra Parallelt med sit politiske arbejde har han udgivet en række fagbøger, børnebøger og kogebøger. I forbindelse med udnævnelsen overføres ressortansvaret for ligestilling fra Ministeriet for Kirke og Ligestilling til Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Social-, Børneog Integrationsministeriet ændrer samtidigt navn til Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Kirkelige organisationer om den nye socialminister også skal drive diakoni varmestuer, herberger for hjemløse, tøj- og maduddeling og at det er vigtigt at mødes med udsatte mennesker i en kirkelig sammenhæng. Manu Sareen havde forståelsen for, at vi ikke er i verden alene, men at andre har brug for vores hjælp. Derfor har jeg også skrevet i mit lykønskningsbrev til Manu Sareen, at vi i Kirkens Korshær ser frem til, at han fortsat har fokus på at forbedre udsatte menneskers forhold. Formand for Blå Kors, Sven-Erik Jørgensen: - Manu Sareen? Det er jo ham den tidligere kirkeminister. Han virker som et positivt menneske. Vi var i Blå Kors godt tilfredse med hans forgænger, Annette Vilhemsen, og forventningen er, at vi fortsætter det gode samarbejde. Vi håber, at også Manu Sareen vil holde et øje på mennesker i nød, som ikke kan klare sig uden hjælp udefra. Vi håber, at også han vil kunne se behovet for her-og-nu-hjælp som for eksempel Blå Kors nødherberger i København, Aarhus og Aabenraa, der er åbne i vinterhalvåret for de sultende og frysende. Manu Sareen er født den 16. maj Han er far til tre børn. Jann Sjursen, generalsekretær i den katolske kirkes hjælpeorganisation, Caritas, og formand for Rådet for Socialt Udsatte: - Som formand for Rådet for Socialt Udsatte har jeg en forventning om, at Manu Sareen løfter der, hvor Annette Vilhelmsen måtte slippe efter relativt kort tid. Der ligger en kæmpe opgave i at formulere planer og strategier for, hvordan vi får kørt regeringens sociale 2020-mål på plads, ikke mindst en plan for reduktion af antallet af hjemløse. Sidste år fastlagde regeringen en officiel fattigdomsgrænse. Regeringen burde som konsekvens sætte sig det mål at halvere fattigdommen inden 2020 og få lagt en plan for, hvordan det mål kan nås. Der ligger også en stor opgave for Manu Sareen i at indgå i dialog med sin kollega i især Beskæftigelsesministeriet, som de seneste store reformer hører under. Vi ser i øjeblikket mange blive kvast i kontanthjælpsreformen. Udfordringen gælder også i forhold til sundhedsministeren og de psykisk syge. 26 HUS FORBI nr. 3 marts årgang HUS FORBI nr. 3 marts årgang 27

15 Illegal som livline Nyt magasin sælges af narkotikamisbrugere og østeuropæiske indvandrere I København er der kommet et andet magasin, som sælges af nogle af gadens folk. Nyhedstjenesten fra den internationale sammenslutning af hjemløseaviser, INSP, som Hus Forbi er medlem af, har skrevet en artikel om det ny magasin, der er kommet på markedet. Den bringer vi her. af Callum McSorley For mange narkomaner er kriminalitet eller prostitution den eneste mulighed for at finansiere misbruget. Michael Lodberg Olsen, som stod bag Fixelancen, har nu taget initiativ til et nyt blad, der sælges i København af folk, som er afhængige af stoffer, og illegale indvandrere. Mange bliver hjemløse, ender i fængsel, oplever seksuelt misbrug og løber risikoen for at dø af en overdosis og for at pådrage sig livstruende sygdomme, såsom HIV. Stigmatisering omkring afhængighed forhindrer folk i at søge hjælp. Illegal, som det ny magasin hedder, skal ændre stofbrugernes liv og offentlighedens syn på dem. Det beskrives som et kulturelt magasin med fokus på narkotikakultur og narkotikapolitik. Illegal sælges på gaden for 40 kroner, de 25 kroner går til sælgerne. Konceptet er en kopi af den samme model, som Hus Forbi sælges efter i Danmark, og som hjemløseaviser sælges efter i resten af verden. Simon Kratholm Ankjærgaard er næstformand i Illegal og tilknyttet redaktionen som journalist. - Illegal er verdens første kulturelle magasin ikke den eneste livline Illegal er ikke de danske stofbrugeres eneste alternativ til kriminalitet og prostitution. Stofbrugere kan også sælge Hus Forbi. Det gælder også udenlandske hjemløse eller socialt udsatte, som har lovligt ophold i Danmark. Når man køber et Hus Forbi er det ganske vist kun 8 af de 20 kroner, der går til sælgerne. Men køberne er velkomne til at runde op med drikkepenge og fastsætte egen pris, hvis de synes, sælgerne får for lidt. Et af formålene med Hus Forbi er, at bladsalget skal fungere som et alternativ til tiggeri og kriminalitet for sælgeren, og ifølge en undersøgelse, som er lavet af CASA (Center for Alternativ Samfundsanalyse), oplyser 40 procent af sælgerne, at de laver mindre om narkotika og narkomaner. Vi understreger, at vi sigter mod at fortælle det civile samfund i Danmark om det liv, de udfordringer og de dilemmaer, som stofbrugere, både de hardcore og rekreative, har. Vi ønsker at ændre samfundets opfattelse af stoffer og stofbrugere og dermed i sidste ende påvirke til en mere human narkotikapolitik i Danmark, fortæller han om det nye blad. Vesterbro Vesterbro i København er centrum for handel og indtagelse af stoffer i Norden med narkomaner, der bor inden for en radius af 2,5 kilometer. Illegal kom første gang på gaden i efteråret 2013 og har fordoblet sit oplag, så den anden udgave er udkommet i eksemplarer, og der er nu mere end 100 sælgere. Magasinet indeholder historier om kunst og kultur med forbindelse til stofmiljøet. Indholdet består af gratis bidrag fra professionelle journalister, fotografer og illustratorer. - Allerede med udgivelsen af Illegal nummer to er der sket en holdningsændring. Sælgerne er begyndt at føle stolthed, og køberne tager magasinet og sælgerkonceptet til sig. Fordelene er indlysende, og vi kan ikke ignorere narkokulturen, vi er nødt til at komme den i møde. Ved at give sælgerne en lovlig indkomst forebygger vi noget af den kriminalitet og prostitution, der er forbundet med stofmiljøet, siger Simon Kratholm Ankjærgaard. Sælgerne synes at være enige, og det er også en af sælgerne, der har bidraget med den farverige overskrift på forsiden med henvisning til kriminalitet, og 37procent oplyser, at de tigger mindre. Med hensyn til sælgernes helbred og misbrug vurderer undersøgelsen, at stofmisbrugerne blandt Hus Forbi-sælgerne har fået et mindre misbrug, og at især de psykisk syge har fået det bedre helbredsmæssigt. Hus Forbis redaktion bestræber sig på at dække stofbrugeres vilkår og debatten om stofmisbrug og narkotikalovgivning retvisende og journalistisk, ligesom det gælder vores dækning af andre socialt udsattes vilkår og andre relevante debatter på social- og sundhedsområdet. Redaktionen prostituerede, der tilbyder oralsex: Det bedste alternativ til at sutte klo på gaden. International målsætning Illegals målsætning er ikke beskeden. Håbet er ikke blot at ændre den offentlige mening, men at ændre selve narkotikalovgivningen, så narkotika ikke længere er ulovligt. - Et af vores mål er at afkriminalisere stofbrugere, og efter vores mening er den eneste måde at gøre det på at ændre folks tankegang. Det er nødvendigt, før vi kan få ændret den danske narkotikalovgivning, siger Ankjærgaard. Faktisk er ambitionen ikke blot at ændre narkotikalovningen i Danmark. Hvis Illegal bliver ved at være så stor en succes, som det har været tilfældet i magasinets første måneder, er planen at fortsætte arbejdet i den britiske hovedstad, London. Illegals grundlægger, Michael Lodberg Olsen, kender til at starte kontroversielle projekter fra sit arbejde med det mobile fixerum i København, Fixelancen, hvor stofbrugere, før lovgivningen kom på plads, kunne indtage deres stoffer i ombyggede ambulancer. Der var forløbere for de stofindtagelsesrum, der nu er åbnet i både Aarhus, Odense og København. Østeuropæere Illegal vender nu sin opmærksomhed mod en anden marginaliseret gruppe i Danmark, østeuropæiske indvandrere. Mange mennesker forlader lande som Rumænien og Bulgarien i jagten på bedre arbejde, og antallet af arbejdsløse og hjemløse indvandrere har været stigende over hele Europa. - Et flertal af danskerne betragter dem som en gene, og det er faktisk kun få organisationer, der ønsker at hjælpe dem. For få år siden truede den tidligere regerings velfærdsminister faktisk de varmestuer, der fik offentlig støtte, med at fratage dem støtten, hvis de ikke holdt døren lukket for østeuropæiske hjemløse, siger Ankjærgaard. Nu sørger Illegal for, at arbejdsløse og hjemløse østeuropæere kan sælge det nye magasin. Dermed rækker Illegal dem en hånd, så de kan komme ud af fattigdom og genvinde noget af deres deres værdighed. Illegal har nu 30 østeuropæiske sælgere, der alle bærer en lys orange mærkat, der lyder: Solgt af lovlig indvandrer. Illegal er fast besluttet på at ændre den offentlige holdning og hjælpe dem, som ingen andre vil hjælpe. For mange, som lever på gaden i København, er Illegal en livline. Oversættelse: Poul Struve Nielsen Usædvanlig flot tegning af Hus Forbis Csaba, som var på skolebesøg Skoleelever tegner hjemløse Elever på Lillerød Skole har haft projektuge om hjemløse, og i den forbindelse har de haft besøg af en hjemløs, nemlig Csaba, som er bestyrelsesmedlem i Foreningen Hus Forbi. Det er Christian, Sophus, Rosa og Matilde, der har sendt tegningerne til Hus Forbi. De er flot tegnet, ikke? Csaba er spot on til stor fornøjelse for de mange, der kender ham. På en måde er han Hus Forbis skoletjeneste. Han stiller næsten altid op og øser af sin store erfaring og fortæller om, hvordan det er at være hjemløs. Når jeg så som redaktør af Hus Forbi modtager så flotte tegninger fra skolelever, pirker det også lidt til min dårlige samvittighed. For jeg er glad for, at skoler og især skoleelever tager emner som hjemløse og socialt udsatte op. Det er et tegn på empati, og uden den empati ville vi være ilde stedt i et samfund af mennesker, der er sig selv nok. Men der er meget at se til i forbindelse med bladproduktionen, og skoler har en tendens til at lægge temaugerne samtidig. Så tit aner jeg ikke, hvad jeg skal stille op, når jeg får en mail med spørgsmål fra skoleelever. Jeg har ikke tid til at svare på alle disse mails - heller ikke til at arrangere møder mellem hjemløse og skoleelever (jeg kan dog give Csabas telefonnummer videre). Men jeg giver gerne et telefoninterview til skoleelever, hvis de kan fange mig, mens jeg ikke er til møde eller taler med andre. Mere kan det desværre ikke blive til. Mit telefonnummer er Poul Struve Nielsen, redaktør, Hus Forbi Sent ude Utilfredshed med Socialministeriet Af Peter Rathmann Det er åbenbart blevet en dårlig vane i Socialministeriet at være for sent ude med uddelingen af den nødpulje, der skal sikre husly til de hjemløse i vintermånederne. Flere nødhjælpsorganisationer måtte kæmpe mod uret for at blive klar til det vinterårlige rykind. Det gælder blandt andet Missionen blandt Hjemløse, Blå Kors og Kirkens Korshær. Folketinget har afsat fire millioner kroner til nødherberg til de hjemløse, så de slipper for at overnatte ude i kulden fra medio november til udgangen af marts. Puljen kunne søges allerede fra oktober, men ansøgerne fik først bekræftet deres bevillinger allersidst i november. Årsagen var blandt andet mindre forsinkelser i sagsbehandlingen, oplyser Socialministeriet, hvor en del af forsinkelsen skyldes it-problemer. Men problemet med sene bevillinger er tilbagevendende år efter år, siger sekretariatsleder Gitte Frydensbjerg i Missionen blandt Hjemløse: - Vi kunne ikke nå at starte op med så kort en frist og var nødt til at forberede os i god tid før med at hverve frivillige, begynde at ansætte medarbejdere og foretage indkøb i forventning om, at vi ville få en bevilling, siger Gitte Frydensbjerg. Missionen driver i samarbejde med Vesterbro Bykirke vinterherberget Nattely i Bavnehøjkirken i Københavns Sydhavn, som åbnede op for udenlandske hjemløse den 1. december to uger senere end planlagt. - Det er meget problematisk, at ministeriet er så sent ude. Det kan undre, da vinteren kommer hvert år, siger Gitte Frydensbjerg. Åbning tre uger forsinket Blå Kors tilbyder fire nødherberger: Grace og Sov Godt på Nørrebro i København, Det Blå Herberg i Aarhus og Den Blå Oase i Aabenraa. Det var intentionen at åbne dørene senest den 1. december, men den sene bevilling forsinkede åbningen med tre uger, siger generalsekretær Christian Bjerre: - Ministeriet havde stillet en sagsbehandling på kun 14 dage i udsigt, men der gik halvanden måned. Vi vil gerne tidligere i gang, end vi har kunnet de senere år, men der er en prop i ministeriet. Ideelt burde puljen sendes i udbud i august eller september, så vi kunne disponere og stå klar den 1. december, siger generalsekretæren. Gitte Frydensbjerg kan se, at det er de samme mennesker år efter år. - De tager altså ikke hjem, men bliver mere misbrugende og får det værre og værre, fortæller hun. 28 HUS FORBI nr. 3 marts årgang HUS FORBI nr. 3 marts årgang 29

16 off line Løkke laver også selfie Fik taget foto med Hus Forbi-sælgers mobiltelefon af Poul Struve Nielsen foto Michael Christensen Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) står ikke tilbage for den nuværende Helle Thorning-Schmidt (S). Et foto af Thorning-Schmidt, mens hun lavede en såkaldt selfie et foto af sig selv med sin mobiltelefon i Sydafrika sammen med USA's præsident, Barack Obama, og den engelske premierminister, David Cameron, gik verden rundt. Der var dog ingen fotograf, som fangede det, da Lars Løkke Rasmussen til seksdagesløb i Ballerup Arena lavede en selfie sammen med Hus Forbi-sælger Michael Christensen. Men Hus Forbi har nu fået fingre i det sensationelle foto. - Jeg gik op og spurgte, om jeg måtte tage den. Det var han med på, fortæller Michael Christensen. Han var i øvrigt på forsiden af Hus Forbi i januar måned, hvor han blev interviewet i en artikel om, hvordan han som socialt udsat oplever danskerne. Michael fik et godt indtryk af Lars Løkke Rasmussen ved det personlige møde i Ballerup Arena. Michael bor selv i en campingvogn. Lørdagen før, han var til seksdagesløb i Ballerup, fulgte han Danmarks Indsamling på tv. Der blev samlet ind til børn, som ikke har en mor, og det gjorde et dybt indtryk på Michael. - Jeg havde 200 kroner fra salg af Hus Forbi, så jeg ringede ind og donerede pengene. Det var James Price, der tog røret, fortæller han. Og der fik Michael helt sikkert fat i den rigtige person. Da James Price sammen med bror Adam var med i Hvem vil være millionær, vandt de to brødre en halv million kroner, som blev delt mellem Hus Forbi og Børns Vilkår. Tonny Rimsmeds hjørne Vicestatsministeren udtaler Ja, det er Helle Thorning der galer I ministerierne skal vi ha' go' kaffe og kage så vi har lavet en kontanthjælpsreform hvor vi sparer på de svage For at undgå at for mange vil klage så siger vi det er for at de en uddannelse skal tage Den kan de sagtens tage mens de bor på gaden og i skraldespanden kan de jo så finde maden Det gør da ikke noget at folk må gå fra hjem og hus så længe vi politikere kan leve i sus og dus Denne regering har jo sat rekord i hjemløshed så nu skal vi bare ha' det til at vare ved Der skal jo være råd til store ministerpensioner så de svage skal jo ikke ha' for mange kroner Og da vi tit har mange ministre der er helt nye er vi også nødt til at stjæle penge fra de syge Der skal jo være råd til fratrædelsesgodtgørelser og som minister skal det være store størrelser Her er den: Lars Løkke Rasmussens og Michael Christensens selfie fra Ballerup Arena. Hus Forbi-sælger Tonny, nummer Så vi siger velbekomme de svage må nøjes med uld i deres lomme Vi har også besluttet at vi skal digitalisere så vi de svageste og hjemløse helt kan isolere Ja, vi taber måske ikke så mange men dem vi taber kan godt begynde at blive bange Og nu mens jeg har ordet vil jeg gerne feje en misforståelse af bordet Mig og Corydon er gode kammerater Men vi har ALDRIG været socialdemokrater Vi er agenter undercover ja, fra partiet Venstre til socialdemokraterne over Og hvis alle retter ind på geled kan vi få socialdemokratiet til at gå fuldstændig ned Ja, Lars Løkke har absolut ingen grund til at klage Der er snart hverken socialdemokrater eller SF'ere tilbage De er blevet splittergale De er alle blevet radikale X-ord er kreeret af Anne Jensen dusaduku er kreeret af søren franck vil du vinde Alle rigtige besvarelser deltager i lodtrækningen om boggaver - fra vores helt egen verden. SEND LØSNINGER TIL: Hus Forbi, Bragesgade 10 B, 2200 Kbh. N senest 7. april. Mrk. kuverten 'OFFLINE' Navn Adresse Postnr By Vinderne får direkte besked og offentliggøres på 30 HUS FORBI nr. 3 marts årgang HUS FORBI nr. 3 marts årgang 31

17 3spørgsmål hvad fik du til aftensmad i går? - Ingenting. Når jeg mangler mad, er jeg sulten, og når jeg har mad, er jeg ikke sulten. I går lavede jeg en steg, men blev ikke sulten af den grund. hvad skal der til, for at din situation bliver bedre? - Jeg prøver bare at leve, indtil jeg kradser af, men jeg håber min datter finder mig. Hun har jo ikke kunnet finde mig i alle de år, hvor jeg ikke har haft nogen adresse. Sidst jeg så hende, var hun år. Nu er hun 17 år, og det vil være rart at se, om hun har det godt. Og jeg vil gerne hjælpe hende, hvis jeg kan. hvad er vigtigt for dig i dag? - At folk overholder de etiske regler overfor børn. For da jeg selv var et skrøbeligt barn, var der ikke nogen, der hjalp mig. Det er vigtigt at finde deres ressourcer i stedet for at gøre dem aggressive give dem nogen at stole på. Alt starter jo med børnene. sælger nr Teddy Pedersen ny hus forbi-sælger af Birgitte Ellemann Höegh foto Lars Ertner - Det er da meget fedt at sælge. Man får snakket med nogle mennesker på en anden måde, end man plejer at gøre. Den 20'er, de betaler, giver dem en billet til at tale. Jeg tror, folk har behov for at tale, og så er der sådan en som mig, der står og lytter. Det er mest folk, der taler til mig i øjeblikket om OL og politik, og så er der mange, der synes, det er for dårligt, at vi lever i et samfund, hvor det er nødvendigt, at vi skal stå og sælge aviser for at leve, fortæller Teddy Pedersen, der begyndte sin nye sælgertilværelse 14 dage tidligere. - Jeg trængte til at få lidt mere indhold i livet, og så er det svært at spille guitar, når det er koldt og regner. Jeg spiller ellers på gaden, til bryllupper, fødselsdage og på værtshuse. Mit repertoire er sådan noget musik, folk kan synge med på John Mogensen og den slags. Da jeg var 16 år og ude at sejle og kom til Belfast, var jeg på en pub, hvor jeg oplevede sing-along og tænkte: Det vil jeg være med til. Jeg begyndte at spille selv for ti år siden. Teddy er i dag 51 år og førtidspensionist. Han har frem til for to år siden brugt sit liv på at sejle og køre lastbil ned gennem Europa, men kom for nogle år siden ud for en ulykke, der sammen med de ulykker, han har været vidne til i sine år som chauffør, gjort det umuligt for ham at fortsætte. - Når man har set mange ulykker, begynder de at sætte sig i én, og det er svært at sove. Det jorder rundt i knolden, og da jeg så selv var udsat for en ulykke, blev det nok. Jeg brækkede ikke noget, men jeg havde det, som om jeg havde spillet fire rugbykampe og var helt smadret, fortæller han og viser i samme åndedrag et medtaget højre øje frem, som han rent faktisk har fået smadret i en rygbykamp i Aalborg, hvor han engang spillede for Lynet. For to år siden fik Teddy Pedersen en skæv bolig i Valby, og det er hans første rigtige bolig i 25 år. Han har boet en del i de lastbiler, han har kørt for, blandt andet et norsk fragtfirma. Senest har han boet i et skur på seks kvadratmeter i en sejlklub i København. - Jeg har altid syntes, at det var herredyrt at betale husleje, men jeg ville gerne have en skæv bolig, for her er andre regler, det er billigt, og så er der tilknyttet en social vicevært. Jeg kan ikke leve i en almindelig lejlighed, for jeg sover ad helvedes til og er oppe på alle mulige tidspunkter af døgnet. Der er jo altid et nummer, der skal læres på guitaren! Alle, der bor i en skæv bolig, har en last. Desværre. Min last er, at jeg har svært ved at stole på nogen, fordi folk har kvajet sig over for mig, da jeg var barn. Hvis man får bank af sine forældre, skolelærere og skolekammerater, så er det svært at være Teddy Pedersen, fortæller han. Hvis man vil have en sludder med Teddy Pedersen foregår det for tiden ved Netto i Valby, og jobbet som Hus Forbi-sælger har han faktisk ret hurtigt fået ind under huden. - Hvis man ikke står og er halvfuld, så har man en god indgangsvinkel til sine kunder. Indimellem passer jeg lige på en hund eller en cykel, når folk er inde og handle, eller også hjælper jeg dem ind i bilen med deres varer. Jeg kan selvfølgelig godt lide at hjælpe det gjorde jeg også på motorvejen, når folk kørte galt, slutter han. Hver måned spørger vi en nystartet sælger, hvad der fik ham/hende i gang med at sælge Hus Forbi. 32 HUS FORBI nr. 3 marts årgang

AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg

AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg Jeg havde det ad helvede til. PROCES FØR SITUATION / HANDLING Laila er 55 år og bor i en mindre by på Sjælland. Hun er på førtidspension og har været det

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Kontor for borger.dk og digital kommunikation - Landgreven 4 - Postboks 2193-1017 København K. Tlf. 33 92 52 00 - digst@digst.dk - www.digst.

Kontor for borger.dk og digital kommunikation - Landgreven 4 - Postboks 2193-1017 København K. Tlf. 33 92 52 00 - digst@digst.dk - www.digst. Kontor for borger.dk og digital kommunikation - Landgreven 4 - Postboks 2193-1017 København K. Tlf. 33 92 52 00 - digst@digst.dk - www.digst.dk Det er nemmere, end du tror Her kan du læse, hvordan du kommer

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Budskaber kommunikation til borgerne om Digital Post

Budskaber kommunikation til borgerne om Digital Post Budskaber kommunikation til borgerne om Digital Post OPDATERET VERSION August 2014 Formål Dette notat fastlægger budskaberne til brug for kommunikationen til borgerne om overgangen til obligatorisk Digital

Læs mere

Velkommen som ung i Nykredit

Velkommen som ung i Nykredit Dig og dine penge Velkommen som ung i Nykredit Som ung i Nykredit har du en Ung Konto, som du kan beholde, indtil du fylder 36 år. Med den kan du få hjælp til at holde styr på økonomien, mens du er ung,

Læs mere

JENS KOLDBÆK Borger på nettet for seniorer

JENS KOLDBÆK Borger på nettet for seniorer JENS KOLDBÆK Borger på nettet for seniorer INDHOLDSFORTEGNELSE Bliv en del af det digitale Danmark... 7 Jesper Bove-Nielsen, forlagsdirektør KAPITEL ET... 9 Godt i gang som digital borger NemID...11 Bestil

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Få styr på dine penge

Få styr på dine penge DINE PENGE 1 Få styr på dine penge Alle har brug for en bankkonto. De fleste banker tilbyder en ungdomskonto. Du kan prøve at søge på ungdomskonto på nettet for at se mere. Når du har en bankkonto, kan

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

Social- og Handicapcentret 19-09-2013

Social- og Handicapcentret 19-09-2013 REFERAT Social- og Handicapcentret 19-09-2013 Deltagere: Ole Hjuler, Anne Madsen, Hans Behrendt, Jørgen Jørgensen, Steen Rosenquist, Hugo Hammel, Tina Præst Nielsen, Susanne Strandkjær, Erik Pedersen (Blå

Læs mere

Budskaber kommunikation til borgerne af Digital Post

Budskaber kommunikation til borgerne af Digital Post Budskaber kommunikation til borgerne af Digital Post 23. marts 2014 Formål Dette notat fastlægger budskaberne til brug for kommunikationen til borgerne af overgangen til obligatorisk Digital Post for borgerne

Læs mere

Automatisk og obligatorisk tilslutning. Hvis du blev tilmeldt Digital Post inden 1. november 2014. Mulighed for fritagelse

Automatisk og obligatorisk tilslutning. Hvis du blev tilmeldt Digital Post inden 1. november 2014. Mulighed for fritagelse Automatisk og obligatorisk tilslutning 1. november 2014 blev det lovpligtig at være tilsluttet Digital Post fra det offentlige. Denne dato skete der derfor en automatisk og obligatorisk tilslutning for

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Netværksmøde. v/ Michael Fagerlund Andersen, Digitaliseringsstyrelsen

Netværksmøde. v/ Michael Fagerlund Andersen, Digitaliseringsstyrelsen Netværksmøde v/ Michael Fagerlund Andersen, Digitaliseringsstyrelsen 27. Marts 2015 DAGENS PROGRAM 10:00-10:45 Velkomst og præsentation 11:00-11:15 Pause 11:00-12:30 Workshops 12:30-13:15 Frokost 13:15-14:15

Læs mere

Sikker på nettet. Tryg selvbetjening. Din kontakt med det offentlige starter på nettet

Sikker på nettet. Tryg selvbetjening. Din kontakt med det offentlige starter på nettet Sikker på nettet Tryg selvbetjening Din kontakt med det offentlige starter på nettet Det offentlige bliver mere digitalt Oplysninger om folkepension og andre offentlige ydelser, ændringer af selvangivelsen,

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Guide til nye lokale afdelinger af BROEN

Guide til nye lokale afdelinger af BROEN Guide til nye lokale afdelinger af BROEN - om at komme godt i gang som ny forening hjælper udsatte børn til en aktiv fritid www.broen-danmark.dk Indhold Etablering af ny lokalafdeling af BROEN 3 Stiftende

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

IT-kurser. Forår 2015

IT-kurser. Forår 2015 IT-kurser Forår 2015 Sådan tilmelder du dig På bibliotekets hjemmeside kan du tilmelde dig et eller flere af vores kurser. Det er nemt og bekvemt, og du kan gøre det, lige når det passer dig. Har du bestilt

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Forbudt for voksne. God mobilstil for tweenz og teenz. Undgå ubehagelige overraskelser på mobilen og mobilregningen

Forbudt for voksne. God mobilstil for tweenz og teenz. Undgå ubehagelige overraskelser på mobilen og mobilregningen Forbudt for voksne God mobilstil for tweenz og teenz Undgå ubehagelige overraskelser på mobilen og mobilregningen Hvor går man hen og får opdateret sine forældre? Fortæl dine forældre, hvad du bruger din

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

2. Kommentarer til referat af sidste møde Det var meget interessant at besøge Storbylandsbyen ved sidste møde.

2. Kommentarer til referat af sidste møde Det var meget interessant at besøge Storbylandsbyen ved sidste møde. Referat af møde i Udsatterådet Tid: torsdag den 27. august kl. 13.00 16.00 Sted: Fundamentet, Jægergårdsgade 154, 1, 8000 Aarhus C Deltagere Kjeld Holm (formand), Aarhus Stift Michael Alber (næstformand),

Læs mere

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam.

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam. SCENE 1 - I SKOLEGANGEN - DAG Jonas sidder på en bænk på gangen foran klasselokalet og kigger forelsket på Marie, som står lidt derfra i samtale med Clara. Pigerne kigger skjult hen på ham. Det er frikvarter

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bog et af serien: Wow Hvad sker der her Side 1/6 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 : Godhed kommer efter...3 Kapitel 2 : Rigtig kærlighed er svær at finde...4 Kapitel

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Jeg bor lige derovre

Jeg bor lige derovre UNGE HJEMLØSE I 'Den første nat var ikke så slem' Jens er 19 år og har været hjemløs de sidste tre måneder. Han er en af de cirka 1.300 hjemløse unge, der udgør en fjerdedel af alle hjemløse i Danmark.

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

Lær IT på biblioteket

Lær IT på biblioteket Lær IT på biblioteket Program for forår 2014 Kik ind i bibliotekets IT-værksted på eller på. Her kan du få hjælp til at komme videre. Og du kan møde andre begyndere. Filmstriben- hvad er det? Hvordan bruger

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

University College Lillebælt, tidligere kendt som Den Sociale Højskole Lillebælt

University College Lillebælt, tidligere kendt som Den Sociale Højskole Lillebælt REFERAT Ekstraordinær Generalforsamling, Foreningen Hus Forbi Torsdag den 14. Januar 2016 University College Lillebælt, tidligere kendt som Den Sociale Højskole Lillebælt Folk rejste sig og holdt et minuts

Læs mere

Hvad vil du sige til Jeppe? Hvordan forholder du dig til børn og unges nysgerrighed på porno?

Hvad vil du sige til Jeppe? Hvordan forholder du dig til børn og unges nysgerrighed på porno? Mariam på 14 år er anbragt uden for hjemmet. En dag fortæller hun dig, at Sara, som er en 13-årig pige, der også er anbragt på stedet, har fortalt hende, at hendes stedfar piller ved hende, når hun er

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Frivillig social indsats

Frivillig social indsats Frivillig social indsats Esbjerg Kommune 2013 [RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18 MIDLER] Indledning Esbjerg Kommune afsætter hvert år et beløb til den lokale frivillige sociale indsats. Midlerne er afsat

Læs mere

HJÆLPE GUIDEN. Fredericia Kommune UDSATTERÅDETS kvikguide

HJÆLPE GUIDEN. Fredericia Kommune UDSATTERÅDETS kvikguide HJÆLPE GUIDEN Fredericia Kommune UDSATTERÅDETS kvikguide Denne lille kvikguide er tænkt som en hurtig hjælp til dig, når det hele brænder sammen. Brug den eller lad en god ven og fortrolig hjælpe dig.

Læs mere

Den frivillige sociale indsats er defineret som en indsats, der som udgangspunkt ydes

Den frivillige sociale indsats er defineret som en indsats, der som udgangspunkt ydes STRUER KOMMUNE Bestillerenheden Frivillighedspolitik. Hvad er frivillighedspolitik? En frivillighedspolitik er nogle rammer og retningslinier for et samarbejde mellem det offentlige og de frivillige om

Læs mere

Krop og læring Mere styr på eget liv

Krop og læring Mere styr på eget liv Projektevalueringskonference på Gerlev Idrætshøjskole 21. februar 2008 Fysisk aktivitet og sundhed Projektevaluering, v/ forskningsassistent Pernille Vibe Rasmussen, Syddansk Universitet Projektets målgruppe:

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Frivilligt socialt arbejde

Frivilligt socialt arbejde Frivilligt socialt arbejde Esbjerg Kommune 2010 [VEJLEDNING TIL ANSØGNING AF 18 MIDLER] Vejledningen beskriver ansøgningsprocedure og kriterier for tildeling af støtte til frivilligt socialt arbejde i

Læs mere

Biblioteket. Kurser for voksne Efterår 2014

Biblioteket. Kurser for voksne Efterår 2014 Kurser for voksne Efterår 2014 1 Velkommen til bibliotekets kurser Sønderborg tilbyder en række kurser, som henvender sig til kommunens voksne borgere. Kurserne er alle relevante i forhold til bibliotekets

Læs mere

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet set gennem borgernes øjne vejle.dk Forord Vejle Kommune fik status af frikommune 1. januar 2012. Væk er de stramme regler om tidsfrister, de snævre rammer for aktivering

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

Nemt på Nettet IT-kursuskatalog EFTERÅR 2015 NEMT PÅ NETTET

Nemt på Nettet IT-kursuskatalog EFTERÅR 2015 NEMT PÅ NETTET Nemt på Nettet IT-kursuskatalog EFTERÅR 2015 NEMT PÅ NETTET 1 Nemt på Nettet Borgernes kommunikation med det offentlige bliver i stadig højere grad digital. Holbæk Kommunes projekt Nemt på Nettet er et

Læs mere

Kort og godt om NemID. En ny og sikker adgang til det digitale Danmark

Kort og godt om NemID. En ny og sikker adgang til det digitale Danmark Kort og godt om NemID En ny og sikker adgang til det digitale Danmark Hvad er NemID? NemID er en ny og mere sikker løsning, når du skal logge på offentlige hjemmesider, dit pengeinstitut og private virksomheders

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

Digital Postkasse/e-Boks

Digital Postkasse/e-Boks Nemt på nettet Digital Postkasse/e-Boks Horsens Kommunes Biblioteker Redigeret januar 2013 itborger@horsens.dk Indledning Mere og mere kommunikation med det offentlige foregår over nettet. Ting, som man

Læs mere

God Løsladelse. Nyhedspakke nr. 2 december 2012

God Løsladelse. Nyhedspakke nr. 2 december 2012 God Løsladelse Nyhedspakke nr. 2 december 2012 www.kriminalforsorgen.dk Læs i nyhedspakken: Se Danmark blive grønnere og grønnere Hvem har indgået samarbejdsaftale, og hvem mangler? Følg processen på Danmarkskortet.

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

I egen bolig. Borgerservice BOLIG 3

I egen bolig. Borgerservice BOLIG 3 BOLIG 3 I egen bolig Det er et stort skridt at flytte i egen bolig. Og der er mange ting at tænke på. Møbler, mad, rengøring, indretning og husleje. Indflytterfest, måske. Og alle de ting som man nu selv

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Stykket mellem den første og den anden samtale

Stykket mellem den første og den anden samtale Stykket mellem den første og den anden samtale (Thomas har også forladt lokalet, nok for at gå på toilettet. Deres evaluering af ham starter først lidt inde, Thomas er ikke kommet tilbage endnu) [00:31:24.11]

Læs mere

GUIDE TIL HVORDAN DU BLIVER KLAR TIL DIGITAL POST - MANUSKRIPT

GUIDE TIL HVORDAN DU BLIVER KLAR TIL DIGITAL POST - MANUSKRIPT GUIDE TIL HVORDAN DU BLIVER KLAR TIL DIGITAL POST - MANUSKRIPT Indhold Introduktion... 2 Velkommen... 2 Lyd... 2 Om guiden (vises under Hjælp til guide knappen)... 2 Spørgsmål... 2 Computer... 2 NemID...

Læs mere

IT-KURSUSKATALOG EFTERÅR 2014

IT-KURSUSKATALOG EFTERÅR 2014 IT-KURSUSKATALOG EFTERÅR 2014 1 SKOLER OG UDDANNELSE Nemt på nettet Borgernes kommunikation med det offentlige bliver i stadig højere grad digital. Holbæk Kommunes projekt Nemt på nettet er et tilbud om

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 Regeringen, kommunerne og regionerne arbejder sammen om at skabe et digitalt Danmark, som frigør resurser til bedre kernevelfærd samtidig med at servicen moderniseres

Læs mere

It-sikkerhed Kommunikation&IT

It-sikkerhed Kommunikation&IT It-sikkerhed Kommunikation&IT Dette projekt handler om IT-sikkerhed. Gruppen har derfor valgt at have om Facebook, hvor vi vil hjælpe folk med at færdes rigtigt på nettet. Dette vil gøre ved hjælp af at

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

EFTERÅR/VINTER kurser

EFTERÅR/VINTER kurser EFTERÅR/VINTER kurser 2015 Nyheder: Digital post - avanceret brug og Sikkerhed Stevns Bibliotekerne Velkommen til endnu en sæson med Internemt! Stevns Kommune - og Stevns Bibliotekerne - byder i efteråret

Læs mere