1 Undervisnings- og Børneudvalget

Transkript

1 1 Undervisnings- og Børneudvalget Politikområde 6: SUNDHEDSFREMME og FOREBYGGELSE 1.1 En styrket terapeutisk indsats: En styrket terapeutisk indsats med ergoterapi til børn med gennemgribende funktionsnedsættelse det nære sundhedsvæsen ( kr. årligt) Orientering i forbindelse med budgetopfølgning. 1. budgetopfølgning Der ansættes en ergoterapeut, der tilknyttes det eksisterende team med fysioterapeuter. Effektueres primo Pr. 1. januar 2015 er der ansat en ergoterapeut i Sundhedstjenesten i Børn & Unge. Denne indgår i gruppen af terapeuter, der i forvejen består af 4 fysioterapeuter. Terapeutgruppen beskæftiger sig med opgaver i forbindelse med service-, folkeskole-, dagtilbuds- og sundhedsloven. Ansættelsen betyder, at flere opgaver kan løses hjemme i kommunen. Er indarbejdet som standard ingen yderligere opfølgninger. Politikområde 12: DAGTILBUD TIL 0-6-ÅRIGE 1.2 Nybagte førstegangs forældre indgår i fællesskaberne under projektet En god begyndelse Undervisnings- og Børneudvalget 2. kvartal 2015 Opstart af Familieiværksætterne udvælger en mødegang på hold 1, Hold 1. som de ønsker at deltage i. Statistik: o Andelen af nybagte forældre, der faktisk deltager. o o Frafald. Tilfredshed i relation til de enkelte mødegange og målsætningerne for forløbet generelt. Ultimo 2015 Familieiværksætterne starter med Hold 1 primo 2015, og der evalueres ultimo De tre første hold er startet, hvilket omfattet omkring 20 forældrepar. 1

2 Derudover er første del af kompetenceudviklingsforløbet gennemført for Sundhedstjenestens personale. Alle aftaler med private interessenter til forløbet er nu på plads. Undervisnings- og Børneudvalgt har i henhold til Plan for opfølgning på forandringer i Budget på mødet d. 7.maj udvalgt en mødegang i Familieiværksætterne, som udvalget kan besøge. Det drejer sig om mødegang 10 d. 17. september 2015, der har førstehjælp til børn og familiedynamik som tema. Udvalget får mulighed for at deltage på første del af mødet og tale med deltagerne om deres erfaringer med forløbet. Afventer statistik på deltagelse og tilfredshed ultimo 2015 Undervisnings- og Børneudvalget behandlede på mødet d. 7. januar 2016 punktet Politikkontrol - Opfølgning på politisk vedtaget forandring vedrørende "Familieiværksætterne. Heri beskrives resultaterne fra den gennemførte evaluering, herunder tilfredshedsmålinger. Undersøgelsen viser, at Familieiværksætterne har formået at skabe omstændigheder for, at nybagte forældre både fædre og mødre får skabt supplerende netværk, der rækker udenfor de skemalagte mødegange. Især at fædrene i forbindelse med Familieiværksætterne ser ud til at skabe supplerende netværk må siges at være positivt, da der ikke tidligere har været et tilbud målrettet dem og deres nye rolle. Samtidig er spørgeskemaet besvaret på et tidspunkt, hvor det ikke er sandsynligt, at ret mange mænd har haft barsel, hvorfor det ligeledes er positivt, at de har været aktive i forhold til at skabe netværk. Familieiværksætternes temaer har formået at ramme både fædre og mødre. Nogle temaer har primært været brugbare for mødrene, mens flere har givet fædrene redskaber og viden, de føler at kunne bruge efterfølgende. Det er vigtigt at bemærke, at der ikke er tale om, hvorvidt forældrene finder temaerne interessante, men om hvorvidt de har brugt redskaber og viden efterfølgende. Dvs. der er mulighed for, at forældrene på et senere tidspunkt vil stå i situationer, hvor viden og redskaber fra en mødegang vil kunne være brugbare. Samtidig er det heller ikke realistisk at forestille sig, at alle forældre har kunnet bruge viden og redskaber fra alle temaer. I forhold til at skabe et tilbud, der også henvender sig til fædrene, ses det, at der er flere dele af konceptet, som fædrene især har taget til sig. F.eks. dagens øver, som har til formål at få temaerne i spil i dagligdagen, har fædrene evalueret mere positivt end mødrene. Også mødegangen omkring familieret og økonomi samt barnets signaler, har ledt til refleksion og givet brugbare redskaber og viden hos fædrene i højere grad end mødrene. Derimod ses det, at mødegangen omkring parforhold primært har været brugbar for mødrene. Udover Familieiværksætterne er der iværksat barnevognstræf lokalt på borgernes eget initiativ. Sundhedstjenesten understøtter dette med fremmøde og temaer. Der er samarbejde med lokale skoler og kirker omkring faciliteter. Dvs. at der stadig er lokale aktiviteter, selvom mødregrupperne ikke længere oprettes. Overordnet kan det konstateres, at Familieiværksætterne i Skanderborg Kommune er kommet særdeles positivt fra start, og at den løbende evaluering giver god og nyttig information om deltagernes oplevelser og om de foreløbige effekter af indsatsen. Informationer der danner grundlag for løbende justeringer og forbedringer af tilbuddet. 1.3 Alle dagtilbud skal arbejde med udvikling af pædagogiske læringsmiljøer, der understøtter og udfolder politikken Den bedste start på livet Dagtilbuddene arbejder sammen med bestyrelserne om at synliggøre udviklingen af pædagogiske læringsmål via de pædagogiske læreplaner. 2

3 Iværksættelse af projektet At lære at lære. Indsats 2 Arbejde med konkret synliggørelse af koblingen mellem læringsmål og den daglige pædagogiske praksis. Fagsekretariatet faciliterer en inspirationsproces på tværs af dagtilbuddene. Udviklingsdialogen. Dialogmøde mellem udvalg og bestyrelser. Spørgeskema til bestyrelserne og præsentation af resultater i forbindelse med dialogmøde. Efteråret 2015 Medio 2015 Projektet iværksættes hen over 2015 med henblik på en ny standard/arbejdsmetode. Siden ultimo 2014 og frem til nu har der været afholdt 5 arrangementer med James Nothingham. 22. nov alle medarbejdere og ledere generel introduktion til projektet At lære at lære. 28. jan arrangement for 65 ledere om ledelsesopgaven i forhold til at ændre kulturen fra fokus på resultater til fokus på progression 23. feb for 300 forældre (og pædagogmedhjælpere) - introduktion til projektet At lære at lære 24. & 25. feb for 290 pædagoger om den ændrede pædagogiske opgave Afventer 3. budgetopfølgning. Det videre forløb i projektet At lære at lære er under planlægning. Dette sker i et samarbejde mellem James Nottingham (Challenging Learning), dagtilbudslederne og Fagsekretariatet. Indsats 2. Spørgeskema er under udarbejdelse og udsendes i løbet af efteråret, via BørneIntra, til bestyrelserne. Resultatet præsenteres på dialogmøde mellem U&B-udvalget og bestyrelserne d. 4. november Undervisnings- og Børneudvalget behandlede d. 7. januar sagsfremstillingen Politikkontrol - Opfølgning på politisk vedtaget forandring vedrørende udvikling af pædagogiske læringsmiljøer og pædagogiske læreplaner. Der blev ultimo 2015 gennemført en spørgeskemaundersøgelse bland bestyrelserne i Dagtilbuddene. Spørgeskemaet er sendt til de syv kommunale dagtilbud samt dagplejen som link via BørneIntra, mens bestyrelserne i de tre selvejende institutioner har fået tilsendt en med et link til spørgeskemaet. Daginstitutioner under fællesledelse samt Landsbyordninger indgår ikke i spørgeskemaundersøgelsen. Spørgeskemaet er sendt ud til i alt 107 bestyrelsesmedlemmer. 34 % har besvaret spørgeskemaet fuldstændigt, 21 % har besvaret delvist, mens 47 % ikke har svaret på spørgeskemaet. Der er besvarelser fra alle dagtilbud. Hovedparten af bestyrelsesmedlemmerne giver udtryk for, at de i dagtilbudsbestyrelsen har arbejdet aktivt med de pædagogiske læreplaner. Samlet set erklærer 67 % sig Meget enige eller Enige udsagnet; Vi har i dagtilbudsbestyrelsen arbejdet aktivt med de pædagogiske læreplaner. Omkring 14 % er Uenige eller Meget uenige i udsagnet. Med hensyn til arbejdet med at synliggøre koblingen mellem de pædagogiske læringsmål og den daglige pædagogiske praksis bliver svarene mindre entydige 53 % er Meget enige eller Enige i, at de i dagtilbudsbestyrelsen har arbejdet aktivt med det, mens tæt på 25 % ligger i Hverken/eller. 3

4 De bestyrelsesmedlemmer som har svaret bekræftende på at have arbejdet aktivt med at synliggøre koblingen mellem de pædagogiske læringsmål og den daglige pædagogiske praksis, svarer også på hvordan. Fagsekretariatet Børn og Unge vurderer på baggrund af undersøgelsen, tilbagemeldinger på dialogmøder samt den løbende dialog med dagtilbuddene, at der arbejdes godt med en synliggørelse af koblingen mellem de pædagogiske læringsmål og den daglige pædagogiske praksis via de pædagogiske læreplaner, men at der forsat er behov for at have fokus på dette arbejde. 1.4 Tosprogede forældre og børn De kommunale tilbud skal sikre, at tosprogede forældre vejledes og inddrages, så de får en viden og forståelse af tilbuddenes indhold, og hvad det vil sige at være tosproget barn, ung og forældre i Danmark. (Denne forandring dækker både politikområdet Dagtilbud 0 6-årige og Undervisning og fritidspasning ). Status på målopfyldelsen præsenteres 1. halvår 2016 Integrationshandleplanen for Undervisnings- og Børneudvalget. Indsats 2 Status på målopfyldelsen præsenteres 1. halvår 2016 Modtagerplan for nye flygtninge. for Undervisnings- og Børneudvalget. Slutmål: Forældre skal evne at bakke op om børnenes udvikling. Indsats 3 Spot on -projektet. Evalueringsrapport fra Rambøll præsenteres. Projektet iværksættes hen over 2015 med henblik på en ny standard/arbejdsmetode. Afventer opfølgning halvår 2016 Undervisnings- og Børneudvalget fik på mødet d. 9. april præsenteret integrationsplanen, med særlig fokus på Fokusområde 4: Uddannelsesparathed. De 5 fokusområder fra Integrationsplan 2014 er videreført til Integrationsplan I år er der endvidere tilføjet fokusområdet Sundhed. Fokusområde 1: Modtagelsen af nye flygtninge Fokusområde 2: Boliger til nye flygtninge Fokusområde 3: Beskæftigelse Fokusområde 4: Uddannelsesparathed Fokusområde 5: Børn og unges fritidsdeltagelse Fokusområde 6: Sundhed Iflg. Kontraktholderne på de fem DSA skoler er der i forbindelse med projekt Spot on tosprogede udviklet en praksis, som har fremmet det enkelte barns muligheder for en succesfuld overgang til skole. Karakter gennemsnittet for de tosprogede elever har udviklet sig positivt, omend i begrænset omfang, med en stigning på 0,3 % point fra 2008/9 til 2013/14. I perioden ligger de tosprogede elever 2.2 % point under de etnisk danske elevers gennemsnit, når der sammenlignes med elever i Skanderborg kommune. Til gængæld ligger de tosprogede elever med en gennemsnitskarakter i 2013/14 på 5,5 karaktermæssigt fint i forhold til et landsgennemsnit. Der er skabt gode forudsætninger for at forældrene evner at støtte deres børn. Undersøgelserne viser, at forældrene kort tid efter ankomst til kommunen, i høj grad har taget ansvar for sig selv og deres familie. Lokale tal indikerer at der desværre har været et fald i andelen af unge med dansk som andetsprog, der gennemfører en ungdomsuddannelse.

5 Udviklingen i andelen af unge der efter 9. eller 10. klasse påbegynder en ungdomsuddannelse Dansk, ensprogede 95% 95% Tosprogede 88% 92% Udviklingen i andelen af årige der er i gang med en ungdomsuddannelse Dansk, ensprogede 91,5% 91,7% Tosprogede 69,2% 67,3% I forhold til evalueringsrapporten fra Rambøll, så forventes det at resultaterne herfra vil kunne præsenteres i forbindelse med 3. budgetopfølgning. Rambøll har medio september fremsendt ovennævnte evalueringsrapport. Følgende opsummerer de foreløbige resultater: Status på målstyringskultur: o Der er en middelhøj grad af målstyring på tværs af institutionerne. Kommunen har ligeledes en middel grad af målstyring. Status på helhedsorientering (Er der sammenhæng og koordinering mellem kommunen og kommunens institutioner samt mellem institutionerne, kommunen og Undervisningsministeriet?): o Kommunens institutioner oplever at, der er nogen til meget høj grad af helhedsorientering, mens kommunen oplever nogen til høj grad af helhedsorientering. Status på kapacitetsopbygning (føler medarbejderne sig klædt på til at løfte opgaven?): o Hos institutionerne føler medarbejdere og ledere sig i nogen til høj grad klædt på til opgaven, om end der er stor spredning på svarene. 7 ud af 13 institutioner svarer, at under halvdelen af deres medarbejdere er blevet opkvalificeret. 3 institutioner svarer at det gælder hovedparten af medarbejderne. Den kommunale tovholder vurderer, at kommunen i høj grad understøtter kompetenceudviklingen i institutionerne. Status på tilfredshed med læringskonsulenter fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (kommunens og institutionernes oplevede udbytte af samarbejdet): o Blandt institutionerne er der i nogen til høj grad tilfredshed med læringskonsulenterne, mens der i kommunen er høj grad af tilfredshed. Resultater af Sprogvurderinger: o Der er sket en positiv sprogudvikling bland de 3-årige (få respondenter). For de 5-årige og for børnehaveklasseelever findes ikke baseline-data. Af Integrationshandleplanen 2016 (status for 2015) fremgår følgende status: Alle børn i børnehavealderen er indskrevet og aktive i børnehaven. Med få undtagelser er alle nye børn med flygtninge- og indvandrerbaggrund i SFO alderen indskrevet og aktive. Der er i forbindelse med projekt Spot on tosprogede4 udviklet en praksis, som har fremmet det enkelte barns muligheder for en succesfuld overgang fra børnehave til skole og SFO. 5

6 Karaktergennemsnittet for de tosprogede elever har udviklet sig positivt, og har det seneste år fulgt den samme udvikling som de etsprogede elever. I perioden ligger de tosprogede elever i gennemsnit 1.1 % point under de etnisk danske elevers gennemsnit, når der sammenlignes med elever i Skanderborg kommune. I dansk 1.3 % point, i matematik 1.2 % point og i engelsk 0.8 % point under. Tidligere spørgeskemaundersøgelser og analyser af interview med nye flygtningeforældre viser, at forældrene kort tid efter ankomst til kommunen i høj grad har taget ansvar for sig selv og deres familie. 1.5 Forsøg med udvidet åbningstid i ét eller flere dagtilbud (fortsat fra budgetaftalen for 2014) Der er i årene afsat samlet set 1,44 mio. kr. til forsøg med udvidet åbningstid i dagtilbud. Undervisnings- og børneudvalget undersøger behov og mulige indsatser. Præsentation af bestyrelsernes konkrete udmøntning af åbningstiden i November 2014 Gennemførelse af forsøget i samarbejde med alle dagtilbud. forbindelse med dialogmødet. Indsats 2 Evaluering, registrering af anvendelsen af åbningstiden. Præsentation af resultater. 3. kvartal 2015 Forsøget gennemføres og evalueres i 2015, forud for budgetvedtagelsen for

7 Afventer 3. budgetopfølgning Når projekt Forsøg med udvidet åbningstid, bliver afsluttet med udgangen af 2015, resterer der samlet set et mindreforbrug på projektet på kr. I dette beløb er indregnet, at der ikke kan medregnes forældrebetaling, hvis pengene anvendes på andre områder end dagpasning. D. 11. juni 2015 behandlede Undervisnings- og Børneudvalget Punkt 86 - Evaluering af forsøg med udvidet åbningstid på dagtilbudsområdet. 37 børnehuse har deltaget i forsøg med udvidet åbningstid. Anvendelsen af den udvidede åbningstid er blevet registeret i ugerne 3, 6, 10,13, 16 og 19. Ud fra disse registreringer er der beregnet en gennemsnitlig anvendelse på, hvor mange børn der i gennemsnit har anvendt den udvidede åbningstid på mandage, tirsdage osv. Registreringen viser, at det største behov er fredag eftermiddag fra kl , hvor 3,9 % af mulige børn har anvendt den udvidede åbningstid. Registreringen viser også, at anvendelsen åbningstid fredag efter kl er reduceret med ca. 2/3 til 1,7 % af mulige børn. Behovet for udvidelse af åbningstiden på øvrige dage (morgen og eftermiddag) er samlet set meget begrænset, dog med lokale undtagelser. Undervisnings- og Børneudvalget behandlede desuden d. 3. september 2015 Punkt Undersøgelse/vurdering af behovet for et eller flere kommunale børnepasningsdagtilbud i tidsrummet kl. 5:30-23:00. Heri fremgår foruden ovennævnte undersøgelse en undersøgelse foretaget blandt udvalgte virksomheder i Skanderborg Kommune samt resultatet fra research fortaget på andre kommuners erfaringer med udvidet åbningstid. De fleste virksomheder tilkendegiver, at de ikke oplever problemer med åbningstiderne, enkelte heraf tilkendegiver, at i det omfang, at de for enkelte af deres medarbejdere udgør en udfordring, så er man fra virksomhedens side fleksibel i forhold til løsninger. Et mindretal af virksomhederne angiver, at de oplever udfordringer med de nuværende åbningstider. I disse tilfælde peges der primært på morgenåbning fra kl. 5:30/6:00 og fredag eftermiddag til kl. 16:30/17:00. I en enkelt tilbagemelding peges der desuden på udfordringer i forhold til pasning i weekenden og på helligdage. Generelt har virksomhederne haft svært ved at forholde sig til spørgsmålet omkring eventuel brugerbetalings betydning for relevansen af en udvidelse af åbningstiden, idet der ikke var angivet konkrete priser. Researchen i forhold til erfaringerne fra andre udvalgte kommuner viser, at der eksisterer flere forskellige modeller for så vidt angår tidsramme for udvidelsen, antal tilbud, brugerbetaling, behovsvurdering- og dokumentation. Samlet set ser det dog ud til, at kommunerne generelt gør en del for at vurdere behovet og tilpasse tilbud og kapacitet herefter med henblik på at en evt. udvidelse bliver så ressourceeffektivt som muligt. Uændret status. Politikområde 13: UNDERVISNING og FRITIDSPASNING 1.6 Pulje til efteruddannelse på lærerområdet Der er i dag afsat en pulje på 1,25 mio. kr. på budgettet til efteruddannelse på lærerområdet. Midlerne dækker større kurser og efteruddannelsesinitiativer for lærerne. Denne nedsættes i en fireårig periode med kr. pr. år, da der i stedet ydes tilskud fra puljen til omstilling, innovation og kompetenceudvikling og i midler fra Undervisningsministeriets linjefagsuddannelse. Fremlæggelse af strategisk plan for Efterår 2015 Kortlægning af lærernes behov efteruddannelsesforløb. for efteruddannelse til nødvendige undervisningskompetencer. 7

8 Indsats 2 Afklaringsforløb af omfanget på lærernes efteruddannelse på VIA University College, Aarhus. Fremlæggelse af strategisk plan for efteruddannelsesforløb. Efterår 2015 Forandringen gennemføres over en fireårig periode. Første opfølgning vil ske i efteråret Afventer opfølgning. Afventer 3. budgetopfølgning Fagsekretariatet Børn og Unge har i samarbejde med skolerne udarbejdet oplæg til strategisk plan for efteruddannelse, inklusiv konkrete aftaler for udbud af kompetenceudvikling. Planen præsenteres for Undervisnings- og Børneudvalget på mødet d. 1. oktober. Undervisnings- og Børneudvalget behandlede d. 1. oktober sagsfremstillingen Politikopfølgning status på kompetenceudvikling og efteruddannelse i forbindelse med skolereformen. I Skanderborg Kommune har arbejdet med en lokal kompetenceudviklingsstrategi været forankret i fagsekretariatet. Som omdrejningspunkt for arbejdet er der nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for relevante aktører, herunder skole- og SFO ledere, den lokale lærerkreds samt BUPL. Den udarbejdede kompetenceudviklingsstrategi er blevet forelagt- og tiltrådt af kontraktholderne på skoleområdet. Strategien indeholder en beskrivelse af Skanderborg Kommunes skolers intentioner og tiltag indenfor fire områder i den ønskede udvikling af folkeskolen: Kompetenceudvikling i folkeskolens fag Pædagogisk kompetenceudvikling med fokus på elevernes generelle læring og trivsel Uddannelse af vejledere eller andre ressourcepersoner Fagligt løft af skolelederne, som led i en styrket pædagogisk ledelse Den udarbejdede kompetenceudviklingsstrategi for folkeskolen indeholder en oversigt over planlagte og afviklede aktiviteter i tidsrummet. Planen er tænkt som et dynamisk dokument, som opdateres i takt med at der indgås aftaler for projekter frem mod Kompetenceudviklingsstrategien kan tilgås via kommunens hjemmeside. Kompetenceudviklingsstrategien finansieres løbende fra: Trækning fra central statslig pulje afsat i forbindelse med skolereformen. Skanderborg Kommunes trækningsret i perioden mill.kr. Trækning fra central statslig pulje afsat til udvikling af lederkompetencer i folkeskolen. Skanderborg Kommunes trækningsret kr. Tildeling fra Skanderborg Kommunes pulje til omstilling, innovation og kompetenceudvikling i perioden ,5 mill.kr. Skolernes medfinansiering i perioden ca. 12 mill.kr. Kommunalpulje til efter-videreuddannelse af lærere kr. pr. år. (fra 2019 udgør puljen 1,25 mio. kr. årligt) 8

9 1.7 Reduceret udgift til lukket skolebusrute Skolebusruten Blegind/Bjertrup er fra det kommende skoleår implementeret som en del af den almindelige planlagte skolekørsel uden merudgifter til følge. Derfor kan der spares kr. i 2015 og kr. fra 2016 og frem. Effektueres. - - Ingen opfølgning er effektueret: 1.8 Pavilloner på Niels Ebbesens Skolen fjernes Der har været opstillet pavilloner i flere år ved Niels Ebbesen Skolen, grundet en overgangsperiode med et højere elevtal end skolen kan rumme. Disse pavilloner kan fjernes fra august Herved spares kr. i 2016 og kr. fra 2017 og frem. Effektueres. Ingen særskilt politikkontrol. - Effektueres i august I 2015 etableres et tilbud målrettet børn og unge med angst Udvikling af tilbud målrettet børn og unge med angst, herunder identifikation af målgrupper. Præsentation af tilbud. 1. halvår 2015 Indsats 2 Statistik: Antal og varighed på forløb/børn. 1. halvår 2016 Idriftsættelse (2. halvår 2015). Case-beskrivelser / videopræsentation med interviews af deltagere i angstforløb. Tilbuddet udvikles og idriftsættes 2015 med henblik på en ny standard. Der er udarbejdet en projektbeskrivelse og -plan. Der er allokeret ressourcer fra PPR til opgaven. Fagsekretariatet forventer at kunne præsentere oplæg til nyt koncept for udvalget på mødet i juni. På udvalgsmødet d. 7. maj blev udvalget blevet præsenteret projektet Grib Chance! Bliv fri for angsten. Indsatsen er todelt og består af opkvalificering af det professionelle netværk i og udenfor Fagsekretariatet og strukturerede vejledningsforløb til børn/unge og deres forældre. Indsatsen er udviklet på baggrund af en projektperiode, hvor der er arbejdet undersøgende i forhold til behov, mål- 9

10 grupper og behandlingsmuligheder, hvilket har mundet i en konkret indsats, driftsorganisering samt dokumentations- og evalueringskoncept. Afventer aktivitetstal samt caseevalueringer til foråret Uændret status Den innovative Folkeskole (fortsat fra budgetaftalen for 2014) Arbejdet med innovation og effektivisering i folkeskolerne skal styrkes gennem arbejdet med digitale læremidler og erfaringer fra læringsforsøgene i projektet Den innovative Folkeskole. Herved frigøres der ressourcer til kerneydelsen og skabes bedre læring for den enkelte elev. Evalueringsrapport og demonstration Foråret 2015 Læringsforsøgene evalueres for Undervisnings- og Børneudvalget mhp. at kvalificere beslutningsgrundlaget for it-investeringer på (enten i form af video og/eller præsentation) af en digital læringsplatform skolerne. med fokus på opstilling af individuelle læringsmål for den enkelte elev. Indsats 2 Opsamling af erfaringer af en ny it-plan. IT-planen fremlægges for Undervisnings- og Børneudvalget på baggrund af erfaringerne. Forandringen gennemføres i og er herefter ny standard. Foråret 2015 På mødet d. 15. januar blev Undervisnings og Børneudvalget præsenteret for status på læringsforsøg samt en procesplan for ny it-strategi for folkeskolen. Styregruppen for den innovative folkeskole havde i den forbindelse udarbejdet følgende anbefalinger i forhold til arbejdet med den fremtidige digitaliserings- og IT-strategi for skolerne: Forskellige didaktiske mål og forskellige læringsprocesser understøttes bedst af forskellige digitale medier. Derfor skal målet og læringsprocessen være styrende for valg af digitalt medie. Digitale medier understøtter undervisningsdifferentiering og skal derfor anvendes som et element til at opnå mål om undervisningsdifferentiering. Digitale medier skaber flere muligheder for faglig inklusion og bør derfor anvendes på lige fod med andre inklusionsfremmende værktøjer i inklusionsindsatsen. Inddragelse af digitale medier giver mulighed for effektivisering af aktiviteter, der understøtter tilstræbte læreprocesser. Digitale medier bør derfor tænkes ind i skolernes effektiviseringsprocesser. Arbejde med video og lydoptagelser i læringsprocessen skaber mulighed for, at flere elever får et større læringsudbytte end ved traditionel undervisning. Derfor kan denne tilrettelæggelse af læringsprocessen med fordel anvendes på skolerne generelt. Inddragelse af digitale medier i undervisningen forbedrer elevernes motivation for deltagelse og ændrer deltagelsesmønstre. Digitale medier kan dermed med fordel anvendes understøttende i den længere og mere varierende skoledag. Digitaliseringsinitiativerne og ambitionsniveauet på den enkelte skole bør tage udgangspunkt i og tilrettelægges efter graden af modenhed for digitalisering på skolen. Digitale medier skal som udgangspunkt være understøttende i de almene rammer frem for i dedikerede faciliteter som eksempelvis IT-lokaler På mødet d. 7. maj blev Undervisnings og Børneudvalget præsenteret for status på processen for valg af den digitale læringsplatform og elevplansløsning. 10

11 Den digitale læringsplatform og elevplansløsning vil i fremtiden blive væsentlige værktøjer i lærernes arbejde med synlig læring, videndeling og effektive forberedelses- og læringsprocesser. Valget og implementeringen af værktøjerne er således væsentlige elementer i at realisere forandringen: Arbejdet med innovation og effektivisering i folkeskolerne skal styrkes gennem arbejdet med digitale læremidler og erfaringer fra læringsforsøgene i projektet Den innovative Folkeskole. Herved frigøres der ressourcer til kerneydelsen og skabes bedre læring for den enkelte elev. Fagsekretariatet Børn og Unge har på vegne af de kommunale skoler indgået aftale med UVdata om levering af den digitale læringsplatform og elevplansløsning MinUddannelse. Aftalen er indgået for en 4 årig periode via SKI rammeaftale startende fra 1. juni Undervisnings- og Børneudvalget behandlede d. 13/8 og d. 3/9 punktet Politikkontrol - Opfølgning på politisk vedtaget forandring vedrørende Den innovative folkeskole del 2. Punktet præsenterer et oplæg til en ny Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne i Skanderborg Kommune. Strategiens grundsætning er: Forskellige didaktiske mål og forskellige læringsprocesser understøttes bedst af forskellige digitale medier. Derfor skal læringsmålet og læringsprocessen være styrende for valg af digitalt medie og ikke omvendt. Dette betyder konkret, at læreren og/eller pædagogen først opstiller det konkrete læringsmål, hvorefter der tages stilling til hvilket digitalt medie, der bedst understøtter læringsprocessen frem mod læringsmålet. Tilsvarende tilrettelægges den enkelte skoles indkøb af nye digitale medier og digitale lærermidler med udgangspunkt i skolens didaktiske og pædagogiske mål. Grundsætning kan ved første øjekast forekomme banal, men den dækker reelt over et højt ambitionsniveau i forhold til skolernes indkøb af digitale medier og i forhold til medarbejdernes inddragelse af digitale medier i undervisningen. Undervisnings- og børneudvalget vedtog at følge indstillingen fra børne- og ungechefen og at fremsende strategien til godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet. Undervisnings- og børneudvalget vedtog endvidere, at udvalget foretager en politikkontrol på strategien i 2017 at anmode administrationen om at undersøge nærmere, hvad niveauet er for elevernes private digitale medier, som er til rådighed for undervisningen Uændret status Andelen af børn, der har behov for specialtilbud (specialklasser og specialskoler) skal være faldende (fortsat fra budgetaftalen for 2014) Opgørelse over andele af børn i specialtilbud præsenteres for Undervis- Hvert år i september Opfølgning på handleplaner ifm. skolernes inklusionsstrategi. nings- og Børneudvalget. Forandringen gennemføres i og er herefter ny standard. Afventer opgørelse i september. 11

12 Afventer opgørelse i september. Undervisnings- og Børneudvalget behandlede d. 3/9 Punkt Politikopfølgning på forandring: Andel af børn, der har behov for specialtilbud skal være faldende. Heraf fremgår bl.a. følgende: Udviklingen i andelen af elever som er visiteret til et særligt tilbud i Skanderborg Kommune er som følger: September ,6 % September ,2 % September ,9 % August ,6 % Skanderborg Kommune har således opfyldt den nationale målsætning for andelen af børn i det almene skoletilbud. Det er vigtigt, i forhold til kommunens inklusionsstrategi, at bemærke, at de opgjorte procentsatser kun fortæller noget om, hvor eleverne går i skole og ikke noget om, hvorvidt de dagligt oplever meningsfulde fælleskaber. Fagsekretariatet fremlægger i løbet af efteråret et forslag til beregning af en inklusionsindikator på baggrund af data fra de nye obligatoriske trivselsmålinger. Uændret status Visible learning på skolerne Alle skolers arbejde med evalueringskulturen og arbejdet med målstyring og dokumentation sker inden for rammerne af projekt Visibel Learning og der sættes fokus på at årlige trivselsmålinger viser en positiv udvikling. Fra skoleåret 2015/2016 vil skolerne have fælles redskaber til at arbejde med og dokumentere synlige læringsmål og elevernes trivsel. Fremlæggelse af baseline-rapport fra 4. kvartal 2014 Kulturforandringsprojekt i samarbejde med konsulentfirmaet Challenging Learning. Challenging Learning iværksat på skolerne i efteråret Indsats 2 Opfølgning på udviklingen fra baseline, der blev foretaget i efteråret Indsats 3 Gennemførelse af obligatoriske trivselsmålinger på skolerne. Evalueringsrapport om udviklingen siden baseline. Opfølgnings-interviews på video om elevernes og lærernes oplevelse af læringsmål i skolen. Video med interviewene fremvises for Undervisningsog Børneudvalget. Resultater fra den obligatoriske trivselsmåling fremgår i kvalitetsrapporten for skolerne. Forandringen gennemføres i og er ny standard fra skoleåret kvartal kvartal 2015 Afventer opfølgning. I efteråret 2014 udarbejdede konsulentvirksomheden Challenging Learning en baseline-rapport baseret på observationer fra seks af kommunens folkeskoler. Efterfølgende har Challenging Learning været på besøg hos samtlige folkeskoler i Skanderborg Kommune for at følge op på skolernes individuelle arbejde med synlig læring. Disse besøg har

13 dannet grundlag for udformningen af midtvejsevalueringsrapporter for de enkelte skoler. Under seneste besøgsrunde på seks skoler i marts 2015 har Challenging Learning bl.a. interviewet skoleledelse og Impact coaches (særligt uddannet pædagogisk personale) samt fået en rundvisning på skolen, hvor de har kigget efter tegn på, at skolerne bevidst arbejder med synlig læring. Skolebesøgene har hovedsagligt fungeret som feedback til den enkelte skole i forbindelse med den proces, de er i gang med. Ved skolebesøgene i marts 2015 er der observeret følgende tegn på forandringer: Der blev på alle skoler fundet tegn på synlige læringsmål for klasserne. Flere steder blev der fundet progressionsstiger, der skulle synliggøre elevernes vej mod læringsmålet. Der var tegn på, at elever, lærere og ledelse er ved at udvikle et fællessprog om læring. Der var flere steder tegn på, at der blev arbejdet bevidst med læringsstrategier. Skolerne har udarbejdet handlingsplaner for, hvordan de kommer i mål med at arbejde læringsmålsstyret på baggrund af evidens. Mange skoler har i næste skoleår fokus på at arbejde bevidst med effektiv feedback på baggrund af synlige læringsmål og succeskriterier. Der har siden baseline-rapporten været afviklet kurser for alt pædagogisk personale på skolerne. Kurserne har været med til at skabe opmærksomhed på læringsmål og anvendelse af disse før, under og efter undervisningen. Der er ved at opstå et fælleskommunalt sprog omkring den synligt lærende elev. Skolernes første fokusområde har generelt været at synliggøre elevernes læringsmål og succeskriterier. Den endelige evalueringsrapport, som forholder sig til udviklingen siden observationerne fra baseline-rapporten, bliver udarbejdet i skoleåret 2015/16. Undervisnings- og Børneudvalget vil på udvalgsmødet i juni 2015 få forelagt en status på den foreløbige udvikling i skolernes praksis. Undervisnings- og Børneudvalget behandlede d. 13. august Punkt Politikkontrol - Opfølgning på politisk vedtaget forandring "Visible Learning" Politikkontrol. Heraf fremgår bl.a. at hver enkelt skole har i løbet af november, december 2014 og januar, februar 2015 haft besøg af konsulenter fra Challenging Learning, som har fortaget lokale observationer og givet vejledning i forhold til lokale prioriteringer af arbejdet. Hver skole har efterfølgende modtaget en skolerapport. Der er allerede fra første år i projektet tydelige tegn på inddragelse af ny viden og en udvikling af ny praksis på vores skoler. Fagsekretariatet Børn og Unge har indsamlet en række eksempler på den nye praksis og gjort den tilgængelig på kommunens hjemmeside: I tillæg hertil kan det bemærkes, at projektet har været genstand for en masterafhandling i ledelse. Skoleleder Peder Pedersen fra Egebakkeskolen i Aarhus vurderede projektets værdi i forhold til medarbejdernes opfattelse. Det sket blandt andet på baggrund af en undersøgelse, som 27 % af samtlige medarbejder svarede på. I alt 253 respondenter. På udsagnet: Jeg mener, at undervisning med baggrund i forskning kan hjælpe med at udvikle folkeskolen svarede 97 % at de var enige eller helt enige. På udsagnet: Jeg oplever Visible Learning projektet som et konkret og godt udviklingsværktøj svarede 77 %, at de var enige eller helt enig. Undervisnings- og børneudvalget vil møde mødet d. 3. marts behandle sagsfremstilling vedrørende Kvalitetsrapport for skolerne 2014/2015. Afrapporteringen fra den nationale trivselsmåling indgår heri. Den nationale trivselsmåling viser, at eleverne i Skanderborg Kommune overordnet set trives en smule dårligere end landsgennemsnittet. Hvilket måske ikke umiddelbart i sig selv er bekymrende, men det opfylder på ingen måde kommunens høje ambitionsniveau. Arbejdet med inklusion er i Skanderborg Kommune tæt forbundet med skolernes 13

14 arbejde for god trivsel i det pædagogiske læringsmiljø. Vi definerer inklusion som den enkelte elevs mulighed for og oplevelse af at deltage i meningsfulde fællesskaber. Vores elever skal opleve betydningen og værdien af forskellighed, og de skal forstå skolens tilbud, som dér, hvor man bliver mødt med et tilbud om læring og personlig udvikling. Vi arbejder med at skabe en skole, som børnene ikke vil hjem fra, og her er vi tydeligvis ikke helt på plads endnu. Den nationale trivselsmåling giver de enkelte skoler en god mulighed for at italesætte lokale udfordringer og aftale konkrete handlinger. Det er vigtigt, at den lokale fokusering på det gode læringsmiljø sker i samarbejde med eleverne. Det er tydeligt, at eleverne i Skanderborg Kommune i ringere grad end resten af landet føler, at de har indflydelse på skolens dagsorden. Det er uvist, om det skyldes, at eleverne ikke bliver inviteret med i planlægning og gennemførelse af undervisning eller om eleverne i Skanderborg Kommune har højere forventninger til medinddragelse end i resten af landet. Under alle omstændigheder vil det være et lokalt fokuspunkt med gode muligheder for forbedringer, hvis eleverne inddrages i processen. I regi af arbejdet med Visible Learning arbejder skolerne løbende med at skabe en endnu bedre synlighed omkring læringsprocesserne, herunder en synlighed for eleverne. Det er en klar forventning, at arbejdet med synlighed i læringen vil skabe bedre forudsætninger for at skabe mening i elevernes skoledag og forløb, og derigennem bidrage positiv til såvel eleverne læring som trivsel. Det kan desuden nævnes, at Skanderborg Kommune sammen med Odder Kommune er udpeget til at indgå i et samarbejde med Børns Vilkår. I efteråret 2017 vil der i dette samarbejde blive tilrettelagt et forløb med særlig fokus på trivsel og mangel på samme Midler til realisering af folkeskolereformen (fortsat fra budgetaftalen for 2014) Til realiseringen af den nye skolereform blev skoleområdet tilført 1,4 mio. kr. i 2015, 4,8 mio. kr. i 2016 og 9,7 mio. kr. i 2017 og frem. Arbejdet med folkeskolereformen fortsætter i Implementering af folkeskolereformen. Budgetopfølgning Forandringen gennemføres i 2014, 2015 og med ny standard fra Finansieringsmæssige forudsætninger til grund for realiseringen af reformen er indarbejdet i ressourcetildelingsmodellen. Er overgået til standard Ekstraordinært tilskud fra Staten til folkeskolen i 2015 (fortsat fra budgetaftalen for 2014) I budgetaftalen for 2014 blev der afsat 1,4 mio. kr. i hhv og Pengene var et ekstraordinært tilskud fra Staten vedr. folkeskolen i 2014 og Data for implementeringen af skolereformen vil være tilgængelig i Kvalitets Implementering af de udvidede rammer ift. skolereformen. rapporten

15 Kvalitetsrapporten præsenteres for Undervisnings- og Børneudvalget på mødet i marts. I marts 2015 har Undervisnings- og Børneudvalget (den 5. marts), Økonomiudvalget (den 18. marts) og Byrådet (den 25. marts) godkendt for Kvalitetsrapport 2.0 for skolerne 2013/14 som indeholder oplysninger om elevernes faglige resultater fra Folkeskolens Afgangsprøve og de nationale test. Derudover indeholder rapporten data om elevernes overgang til ungdomsuddannelserne, elevernes inklusionsgrad og skolernes faglige kvalitet målt på lærernes undervisningskompetence. Endelig indeholder rapporten udtalelser fra skolebestyrelserne og Byrådet. I den sammenfattende helhedsvurdering præsenteres fem overordnede temaer: Elevernes faglige niveau Årets kvalitetsrapport tegner et generelt billede af et skolevæsen, som præsterer gode resultater i forhold til elevernes faglige resultater. Elevernes faglige niveau, når de forlader skolen, er for Skanderborg Kommune fortsat væsentligt over det målte landsgennemsnit og sådan skal det også være, grundet gunstige socioøkonomiske forhold. På trods af det generelt gode faglige niveau er der fortsat en for stor gruppe af elever, som ikke som minimum opnår karakteren 02 i både dansk og matematik. Der vil være brug for en særlig fokuseret indsats i forhold til at mindske gruppen af elever, som ikke har direkte adgang til ungdomsuddannelserne. Alle elever skal blive så dygtige, som de kan Flere skoler i Skanderborg Kommune opfyldte allerede før skolereformens start enkelte elementer af de nye ambitiøse mål, hvorfor enkelte skoler måske burde formulere mål på et højere niveau end de nationalt fastsatte. Det er vigtigt, at alle leder efter mulige forbedringer i den pædagogiske praksis, som sikrer progression i elevernes læring på alle niveauer. Overgang til ungdomsuddannelserne Den nationale målsætning er, at 95 pct. af en årgang inden det fyldte 25. år skal have gennemført en ungdomsuddannelse. Prognosen for Skanderborg Kommunes årgang 2013 lyder på 94,3 pct. Altså omtrent på plads, og en præstation som igen er pænt over landsgennemsnittet på bare 92,9 pct. Inklusion Med et elevgrundlag på hele 96 procent i kommunens almene tilbud opfylder Skanderborg Kommune den nationale målsætning for inklusion i Den valgte nationale værdimarkør fortæller dog udelukkende noget om, hvor eleverne går i skole ikke noget om, hvordan de har det og om de hver dag oplever deltagelse i meningsfulde fællesskaber. Resultaterne fra den nye obligatoriske trivselsmåling for alle skoleelever vil være tilgængelig i næste kvalitetsrapport. Resultaterne fra denne vil fra næste år indgå som en mere præcis indikator for inklusionsarbejdet. Undervisningskompetencer Med skolereformen skal mindst 95 procent af al undervisning varetages af lærere med formelle undervisningskompetencer i de enkelte fag ved udgangen af I forhold til skoleledernes indberetning er der tale om store regionale forskelle på kompetencedækningen i fagene på de enkelte skoler. I løbet af foråret 2015 nedsættes en tværkommunal arbejdsgruppe, som skal koordinere efteruddannelsesindsatsen på skolerne i Skanderborg Kommune. En del af den nødvendige udvikling af kompetencedækningen frem mod 2020 skal også løses med naturlig afgang og nyansættelser. Link til Kvalitetsrapport /2014: Ingen yderligere opfølgning 1.15 Mulighed for international linje på en skole i kl. Det skal undersøges, hvor og hvordan der er mulighed for at oprette en international linje i kl. på en skole i kommunen. Beslutningen herom træffes i givet fald ved næste års budgetlægning. Se note nedenfor

16 Note: Regeringen fremsætter et lovforslag om oprettelse af kommunale internationale grundskoler i januar Fagsekretariatet undersøger mulighederne herefter. På mødet i maj 2015 er Undervisnings- og Børneudvalget blevet præsenteret for tre muligheder for en internationalisering af folkeskolen. Første mulighed er oprettelsen af en kommunal international grundskole. Muligheden for dette hviler på vedtagelsen af Lovforslag om kommunale internationale grundskoler, der færdigbehandles i Folketinget forår/sommer Her vil kommunale internationale grundskoler skulle oprettes som fritstående skoler uden for rammerne af folkeskolen. Undervisningen skal gives for børnehaveklassen og klassetrin og skal stå mål med, hvad der kræves i folkeskolen. Undervisningssproget er enten engelsk, tysk eller fransk. I faget dansk er undervisningssproget dansk. Anden mulighed er etableringen af en international linje på forsøgsbasis i en tidsbegrænset periode. Kommunen har mulighed for at søge Undervisningsministeriet om at oprettet en international udskolingslinje på forsøgsbasis i en tidsbegrænset periode. Forsøget skal herefter evalueres med hjælp fra eksterne konsulenter, som blandt andet skal vurdere elevernes afgangsprøver. Undervisningen på den internationale linje vil foregå på engelsk i fx de naturvidenskabelige fag, samfundsfag og engelsk, mens undervisningen i de kulturbærende fag vil foregå på dansk. Tredje og sidste mulighed, som udvalget blev præsenteret for, er en etablering af et tilbud i udskolingen, der vægter internationale forhold. Denne løsning har kommunens folkeskoler frie muligheder til at etablere. Tilbuddet kan f.eks. være valgfag, understøttende undervisning eller ekstra fag med undervisning inden for sprog, internationale samfundsforhold, global kulturforståelse eller international iværksætteri. Der afventes et nyt lovforslag, førend der tages stilling til om forandringen skal videreføres til Etablering af en eventuel international udskolingslinje på Niels Ebbesen Skolen har indgået i kommunens budgetproces. Forandringen har været fremlagt som et udvidelsesforslag af Undervisnings- og Børneudvalget. Forslaget om etablering af en international udskolingslinje indgår imidlertid ikke i forliget omkring kommunens budgetaftale for Det igangværende arbejde med internationalisering af folkeskolen pågår inden for de gældende økonomiske rammer. Det sker i forbindelse med projektet Fra skoleelev til verdensborger, som Bakkeskolen, Niels Ebbesen Skolen og Herskind Skole deltager i. Fagsekretariatet Børn og Unge har den 7. september 2015 fået imødekommet en ansøgning om et etårigt vejledningsforløb med Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings internationale vejledere i skoleåret Forberedelserne til selve vejledningsforløbet pågår i indeværende skoleår Formålet med projektet er: 1) At elevene har mod på og er opsøgende over for det globale medborgerskab; 2) At udvikle elevernes interkulturelle kompetencer og modvirke fremmedfrygt og 3) At udvikle elevernes sproglige og kommunikative evner. Status uændret Mulighed for at iværksætteri skal være en del af pensum i 7.-9.kl. Det skal undersøges sammen med lokale virksomheder, på hvilken måde det er hensigtsmæssigt at iværksætteri indgår som en del af læseplanen i kl. på alle skoler i kommunen. Undersøgelse heraf igangsættes i Fremlæggelse af resultat i Undervis- Juni

17 foråret nings- og Børneudvalget på baggrund af skolernes planlægning for skoleåret 2015/16. Forandringen gennemføres i 2015 og giver evt. anledning til nye forandringer. Afventer opfølgning. Afventer opfølgning. Det har desværre ikke været muligt at nå at forberede og tilrettelægge forandringen, så det kunne implementeres i indeværende skoleår. Forslag til arbejdet med iværksætteri forventes at kunne præsenteres for Undervisnings- og Børneudvalget i december Undervisnings- og Børneudvalget vil på mødet d. 3. marts 2016 behandle sagsfremstillingen Politikkontrol - Skolernes mulighed for undervisning i iværksætteri. Fagsekretariatet Børn & Unge samarbejder aktuelt med Skanderborg forsyningsvirksomhed a/s om at udvikle og designe undervisningsforløb og innovationscamps, der har til henblik at styrke elevernes innovative kompetencer. For at sikre at iværsætteri bliver en del af pensum på alle kommunens skoler i 7. til 9. klasse, har fagsekretariatet vurderet, at der bør etableres et kommunalt valgfag i Innovation og Iværksætteri. Udkast til en kommunal læseplan er under udarbejdelse med tilhørende mål for faget, og det er forventningen, at faget vil kunne tilbydes fra skoleåret 2016/17. Politikområde 14: BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV 1.17 Fastholdelse af aktiviteter i Højvangen Aktiviteterne omfatter Erhverv - herunder jobcafe, fritidsjobs og direktør i eget liv, Værested for unge mellem år HVU og Streetteam/Gadeplansindsats. Budgettet på kr. forlænges i Hvis tilbuddet skal fortsættes efter 2015 kræver det, at det optages på budgettet for 2016 i næste års budgetaftale. Udvalgsbesøg i Højvangen - Streetteam og Undervisnings- og Børneudval- Maj 2015 Fortsat drift. get går tur og møder Højvangens borgere, herunder besøger HVU og Jobcafeen. Præsentation af indsatsen direktør i eget liv ved virksomhedsejer og ung. Indsats 2 Undervisnings- og Børneudvalgets deltagelse i Højvangens sommerfest 2015 telt med Kom og mød din politiker. Statistik: Antal deltagere fordelt på aktiviteterne. Samtale med borgerne. 2. kvartal

18 Forandringen er en fortsættelse af nuværende praksis i 2015 og afsluttes Afventer første opfølgning Undervisnings- og Børneudvalget blev på mødet d. 7. maj i overensstemmelse med Plan for opfølgning på forandringer i Budget orienteret om status på følgende udvalgte aktiviteter i Højvangen: Erhverv - herunder jobcafe, fritidsjobs og direktør i eget liv Værested for unge mellem år HVU Streetteam/Gadeplansindsats Jobcaféen er åben to timer hver 14. dag. Den bemandes dels af projektleder fra Projekt Højvang dels af 2 frivillige hjælpere. Cafeen er åben for de årige. Der er stor søgning fra de 13 årige, som kan begynde at bruge caféen. I jobcaféen møder de unge voksne i en afslappet atmosfære. En del unge kommer sammen med andre. Det er et udtryk for, at gruppeidentiteten betyder meget for de unge. Der arbejdes med den enkelte, som får hjælp til at skrive ansøgning til fritidsjob i en virksomhed, og som støttes i kontakten til virksomheden. Koordinator er med i det første møde mellem den unge og virksomheden. Der er for tiden 21 unge lommepengejobbere på lønningslisten i projektet fordelt på alder, køn og etnicitet. Køn Alder Etnicitet Piger Drenge år år år Dansk Andet Der er p.t. faste aftale om lommepengestillinger med: 9 private virksomheder 7 offentlige institutioner 2 aktiviteter under Projekt Højvang. Den store søgning til lommepengejob er udtryk for en kulturændring i Højvangen. Det er blevet in at have et job og tjene sine egne penge, og der er større bevidsthed om, at kriminalitet og hærværk kan give pletter på straffeattesten og dermed være en hindring for at få job i fremtiden. Det ser ud til, at lillebror-effekten er mindsket. Flere faktorer har spillet positivt ind i denne kulturændring. HVU er et værested for unge mellem 16 og 25 år. Værestedet drives af Klub N. Værestedet arbejder med at give udsatte unge en stemme og samtidig arbejdes der på at trække de unge ind i forpligtende fællesskaber. HVU har åbent to gange om ugen tirsdag og torsdag. I 2014 var der åbent 92 gange samt 7 andre aktiviteter. Der er ca. 25 unge, der kommer i HVU. Nogle kommer ofte, andre kommer kun få gange. En del af de unge, der kommer i HVU, er blevet for gamle til at komme i ungdomsklub og bruger HVU som en seniorklub. Medarbejderne i HVU arbejder gennem dialog med den enkelte unge og afdækker en række behov for støtte og sparring. Hvor der er behov for det, agerer medarbejderne bindeled til andre aktører. Streetteam er ligeledes forankret i Klub`N. Medarbejdernes opgave er at være til stede og være synlige i gaderummet og arbejde på at opbygge relationer til de unge i området. I 2014 har der været iværksat efteruddannelse af medarbejdere specifikt i forhold til gadeplansarbejdet. Dette fortsætter i I 2014 var streetteamet på gaden 180 gange. Synligheden i området er med til at skabe mere tryghed for beboerne. Når streetteam bevæger sig rundt i området, afholder det nogle unge fra at bekymrende adfærd. Det er oplevelsen, at der er en stigende oplevelse af tryghed og mindre uro i Højvangen. Dette bekræftes af input fra beboere, Projekt Højvang og politiet, men kan endnu ikke underbygges af statistisk materiale. I Højvangen, i lighed med andre områder, udgør hash imidlertid et stigende problem. Klub`N har intensiveret samarbejdet med politiet. 18