ØKONOMISKE PRINCIPPER I. 1. årsprøve, 1. semester. Forelæsning 13 Offentlig gode eksperiment Relevant pensum: Mankiw & Taylor kapitel 11

Transkript

1 ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 13 Offentlig gode eksperiment Relevant pensum: Mankiw & Taylor kapitel 11 Claus Thustrup Kreiner & Thomas Markussen Eksperiment Side 2 1

2 Recap: Offentlige goder Ikke-rivaliserende En person s forbrug reducerer ikke det mulige forbrug for andre Ikke-ekskluderbar Det er umuligt eller for omkostningsfuldt at ekskludere folk fra at forbruge varen Free-rider (gratist) problemet Man kan forbruge varen uden at betale for den. Dvs. der er et økonomisk incitament til ikke at bidrage til det offentlige gode underproduktion Side 3 Samarbejde og offentlige goder Fremskaffelse af offentlige goder kræver (implicit eller eksplicit) samarbejde Vigtigt ikke bare for indretningen af den offentlige sektor: Samarbejde mellem ægtefæller Samarbejde mellem husholdninger (fx ejerforening) Samarbejde i virksomheder (teamwork) Hvor stort er free-riding problemet? Hvad skal der til for at skabe og opretholde et efficient samarbejde og undgå free-riding? Side 4 2

3 Økonomisk videnskabelig metode Spørgsmål Data Teori/model Test Resultat Svar Side 5 Eksperiment set-up To dele i eksperimentet: 1. Hvor meget bidrager folk til et offentligt gode, hvis deltagerne er anonyme og ikke har mulighed for at snakke sammen? 2. Hvad sker der, hvis én person får kontrol over alle gruppens ressourcer? Afhænger personens adfærd af, hvordan han/hun blev udpeget? Side 6 3

4 Del 1: Eksperiment set-up Du er medlem af en gruppe på 3 personer. Grupperne er tilfældigt sammensat Du ved ikke, hvem de andre personer er (anonymitet) I hver periode er du i en ny gruppe I starten af hver periode får du 2 point (= 4 kr.), som du skal fordele mellem en privat konto og en fælles konto For hvert point du betaler til fælles kontoen (offentligt gode), får du og de to andre hver 1/2 point For hvert point du lægger i din private konto, får du 1 point, og de andre får point Side 7 Del 1: Eksperiment set-up Pay off for det enkelte individ = Privat konto +,5 * Fælles konto = Privat konto +,5 * (Bidrag I1 ) = Beholdning - Bidrag I1 +,5*(Bidrag I1 ) Det offentlige gode er ikke-rivaliserende Ingen kan ekskluderes fra at få glæde af det offentlige gode, uanset om vedkommende har bidraget eller ej Side 8 4

5 Del 1: Teoretisk forudsigelse Pay off for det enkelte individ = Privat konto +,5 * Fælles konto = Privat konto +,5 * (Bidrag I1 ) = Beholdning - Bidrag I1 +,5*(Bidrag I1 ) Bidrag I1 er et frivilligt bidrag til det offentlige gode Den private marginale gevinst ved at bidrage er,5 mens den private marginale omkostning er 1, og det er derfor individuelt rationelt at free-ride Dette gælder uanset hvad de andre gør. Ikke at bidrage er derfor en såkaldt dominerende strategi Side 9 Del 1: Teoretisk forudsigelse Pay off for det enkelte individ = Privat konto +,5 * Fælles konto = Privat konto +,5 * (Bidrag I1 ) = Beholdning - Bidrag I1 +,5*(Bidrag I1 ) Det er ikke individuelt rationelt at deltage (for et egoistisk individ) Dette gælder for alle 3 individer, og teorien forudsiger derfor at ingen bidrager til det offentlige gode i markedsligevægten Markedsligevægten er inefficient Side 5

6 Del 1: Teoretisk forudsigelse Pay off for det enkelte individ = Privat konto +,5 * Fælles konto = Privat konto +,5 * (Bidrag I1 ) = Beholdning - Bidrag I1 +,5*(Bidrag I1 ) Den samfundsmæssig efficiente løsning maksimerer den aggregerede velfærd for alle 3 individer Den marginale samfundsmæssige gevinst ved at et individ bidrager er 1,5 mens den samfundsmæssige omkostning er 1 Det ville derfor være samfundsmæssigt efficient, hvis alle bidrog med hele deres beholdning til det offentlige gode Side 11 Del 1: Resultater 6 Gennemsnitligt bidrag (%) Periode Side 12 6

7 Del 1: Resultater 6 Fordeling af bidrag i periode 1 5 Procent Bidrag til det offentlige gode Side 13 Del 1: Resultater 6 Fordeling af bidrag i periode 5 5 Procent Bidrag til det offetlige gode Side 14 7

8 Del 1: Resultater 6 Skiftende versus faste grupper 5 Gennemsnitligt bidrag (%) 2 26 (faste grupper) 27 (skiftende grupper) Periode Side 15 Del 1: Konklusioner Resultaterne er i overensstemmelse med tidligere resultater Adfærd i spil af denne type har været studeret siden 195 erne Der er typisk en høj grad af samarbejde i den første periode (%-6%) Men efter nogle perioder falder bidragsraterne, og resultatet bliver meget inefficient, som forudsagt af teorien Højere bidragsrater med faste grupper sammenlignet med skiftende grupper Side 16 8

9 Del 1: Konklusioner Lignende eksperimenter viser, at følgende faktorer har betydning for, hvor meget folk bidrager med: Hvor mange gange forsøget gentages (negativ) Hvor meget folk ved om økonomi generelt (svagt negativ) Den marginale værdi af den individuelle gevinst ved det offentlige gode (positiv) Om der er mulighed for at kommunikere (positiv) Individer med søskende bidrager mere Svag tendens til at kvinder giver mere Hvor store grupper folk bliver placeret i (negativ) Side 17 Del 2: Introduktion Forskningsspørgsmål Centralisering af magten er en klassisk løsning på free rider problemer (f.eks. oprettelse af staten) Kan beslutningstagere motiveres til at handle socialt gennem den måde de udpeges på? Føler man sig mere forpligtet til at hjælpe samfundet, hvis man er demokratisk udpeget? Gør demokrati (valg) + information det muligt at udpege de bedste egnede beslutningstagere? Side 18 9

10 Del 2: Introduktion Del 1: Anarki Decentrale beslutninger Frivillige bidrag til det offentligt gode Del 2: Diktator Én person kontrollerer alle ressourcerne Hvad vil diktatoren vælge? Afhænger resultatet af, om diktatoren er udvalgt demokratisk eller tilfældigt? Side 19 Del 2: Eksperiment set-up Del 2 har tre perioder: I. Et offentligt gode spil, ligesom i Del 1 II. En quiz hvor man skal løse 15 logiske problemer III. Ligesom periode 1, bortset fra at alle point i gruppen gives til ét gruppemedlem ( beslutningstageren ) Beslutningstageren vælger et bidrag til fælleskontoen, og beholder resten selv. Du vælger din adfærd som beslutningstager før du ved om du bliver udpeget Side 2

11 Del 2: Eksperiment set-up Beslutningstageren udpeges efter 4 forskellige regelsæt: I regelsæt 1 og 2 vælges han ved afstemning. I regelsæt 3 og 4 udpeges han tilfældigt I regelsæt 1 og 3 gives der information om de andre gruppemedlemmers handlinger i periode 1 og 2, før beslutningstageren udpeges Hvilket regelsæt der gælder afsløres ved starten af periode 3 Information om periode 1 og 2 Ja Nej Afstemning Ja Regelsæt 1 Regelsæt 2 Nej Regelsæt 3 Regelsæt 4 Side 21 Del 2: Resultater 6 Gennemsnitligt bidrag (%) Del 1 Del 2, periode 1 Bidragene stiger sammenlignet med den sidste periode i Del 1. Måske et resultat af strategisk adfærd Side 22 11

12 Del 2: Resultater Periode 2 - quiz Procent Antal korrekte svar Gennemsnitligt antal korrekte svar: 6.5 Side 23 Del 2: Resultater Periode 3 beslutningstagers adfærd Procent Bidrag Gennemsnitligt bidrag: 22.2 point = 37% (sammenlignet med 27% i sidste periode, 1. del) Side 24 12

13 Del 2: Resultater Gennemsnitligt bidrag, alle deltagere (%) Periode 3 beslutningstager adfærd og regelsæt Regelsæt 1: Afstemning og info Regelsæt 2: Afstemning, ingen info Regelsæt 3: Tilfælding udpegning og info Regelsæt 4: Tilfælding udpegning, ingen info Ingen tendens til mere social adfærd under demokratisk procedure. Men giver valg mulighed for at udpege de bedst egnede? I alt Side 25 Del 2: Resultater Periode 3 beslutningstager adfærd og adfærd i periode 1 og 2 Gennemnitligt bidrag som beslutningstager (%) Bidrag til fælles konto i periode 1 Korrekte svar i quiz Under gennemsnittet Over gennemsnittet Bidrag til fælles konto i periode 1 (men ikke intelligens ) forudsiger beslutningstager adfærd Udnytter vælgerne den sammenhæng? Side 26 13

14 Del 2: Resultater Periode 3 Ssh. for at blive valgt som beslutningstager under regelsæt 1 Sandsynlighed for at blive valgt til beslutningstager (%) Bidrag til fælles konto i periode 1 Korrekte svar i quiz Under gennemsnittet Over gennemsnittet Sandsynligheden for at blive valgt er kraftigt påvirket af bidrag i periode 1, men ikke påvirket af præstation i quiz Side 27 Del 2: Resultater Periode 3 formår vælgerne at udpege de bedste beslutningstagere under regelsæt 1? Bidrag som beslutningstager (%) Valgt som beslutningstagere Andre Den samlede selektions-effekt (vælgernes evne til at vælge de bedste kandidater) er svag. Side 28 14

15 Del 2: Konklusioner En del af diktatorerne udnyttede ikke deres magt til at tage det hele, men Centralisering af magten var ikke i sig selv en effektiv måde at løse free rider problemet på. Efficiensen stiger kun lidt, og uligheden stiger meget Demokrati og information er her ikke effektive redskaber til at opnå god beslutningstager adfærd Det er tilsyneladende vigtigt, at magthaveren har incitamenter til at handle i almenvellets interesse Side 29 15