Resultater fra et unikt kontroleksperiment i Danmark. Claus Thustrup Kreiner Københavns Universitet. Nationaløkonomisk forening

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Resultater fra et unikt kontroleksperiment i Danmark. Claus Thustrup Kreiner Københavns Universitet. Nationaløkonomisk forening"

Transkript

1 Hvordan bekæmpes skattesnyd? Resultater fra et unikt kontroleksperiment i Danmark Claus Thustrup Kreiner Københavns Universitet Nationaløkonomisk forening September 2011

2 A. Introduktion Hvor stort er omfanget af skattesnyd? Er der fordelingseffekter af skattesnyd? Hvilke faktorer er bestemmende for borgernes skatteefterrettelighed? (marginalskat, kontrolomfang, straf, normer ) Hvordan bør håndhævelsesindsatsen d indrettes? Hvor mange ressourcer bør samfundet anvende på skattekontrol? Hvad er den bedste teori for skattesnyd?

3 A. Introduktion Mange ikke-eksperimentelle studier: Estimerer effekter af kontrolomfang, skattesatser, indkomst mv. på mål for skattesnyd Men alvorlige måle- og identifikationsproblemer Eksperimentelle undersøgelser: Field eksperiment: US Tax Compliance Measurement Program (TCMP) udfører kontrol af tilfældige udvalgt stikprøve med henblik på at måle skattegab Laboratorieeksperimenter: Øget kontrol reducerer snyd Men der er meget mere snyd, end der observeres i praksis

4 A. Introduktion Unikt dansk kontroleksperiment af borgernes årsopgørelser gennemført i Unwilling or Unable to Cheat? Evidence from a Tax Audit Experiment in Denmark. Kleven, Knudsen, Kreiner, Pedersen & Saez, Econometrica, maj 2011 Skattesystemets indretning og administration. Kapitel 4 i Dansk Økonomi, forår 2011

5 Oversigt A. Introduktion B. Skattesnyd: Teori C. Det danske indberetnings- og kontrolsystem D. Design af kontroleksperiment E. Empiriske resultater F. Implikationer for skattelovgivning og skattekontrol G.?

6 B. Skattesnyd: Teori Ifølge traditionel teori (Allingham-Sandmo, 1972) afhænger skattesnyd af Gevinst ved underdeklaration Opdagelsessandsynlighed d li d Omkostning ved at blive opdaget (tilbagebetaling, bøde, tidsmæssige og psykiske omkostninger) Risikoaversion Kontrolsandsynlighed er lav, bøder er forholdsvis små og sjældne forudsiger meget mere snyd, end der observeres Mulige mangler i teorien? Adfærdsaspekter: God moral, sociale normer, skyld (vil ikke snyde) Informationsaspekter: Tredjeparts information (kan ikke snyde)

7 B. En simpel model for skattesnyd En risikoneutral skatteyder vil underrapportere indkomst så længe den marginale indkomstgevinst ved snyd er større end det forventede marginale indkomsttab ved at blive opdaget (bøde proportional med omfanget af skattesnyd) Case 1: eksogen opdagelsessandsynlighed p: p (1+θ) 1 Case 2: endogen opdagelsessandsynlighed p(e) hvor e er underrapporteret indkomst: p(e) (1+θ) (1+ε(e)) 1 hvor ε(e) ( ) er elasticiteten it t af opdagelsesssh. mht. underrapporteret t indkomst

8 B. En simpel model for skattesnyd: Betydning af 3. parts info Opdagelsessand- synlighed(p) 1 optimum y s Selvrapporteret indkomst 3. parts rapporteret indkomst y Underrap- portering (e)

9 C. Det danske indberetnings- og kontrolsystem 1. Arbejdsgivere, banker mv. indsender 3. parts information i slutningen af januar i år t+1 vedr. indkomst optjent i år t 2. En fortrykt årsopgørelse/selvangivelse sendes til borgeren i midten af marts i år t+1 3. Borgeren tilføjer selvrapporteret komponenter og indsender endelig årsopgørelse/selvangivelse inden 1. maj i år t+1 4. Årsopgørelser udvælges til kontrol bl.a. baseret på computer- genererede kontrolflag 5. En evt. korrigeret årsopgørelse udsendes til borgeren med skattekorrektion og evt. bøde

10 D. Oversigt over eksperiment [del 1] Stratificeret tilfældig udvælgelse af godt årsopgørelser til skattekontrol i 2007 [100% kontrol] Kontrol ikke annonceret på forhånd, bygger ikke på kontrolflag, systematisk, ensartet og meget grundig Empirisk analyse: i) Omfang af (opdaget) skattesnyd ii) Selvrapporteret vs. tredjepartsindberettet indkomst iii) Socioøkonomiske faktorer vs. informationsfaktorer iv) Betydning af marginalskat for snyd

11 D. Oversigt over eksperiment [del 2] v) Effekt af kontrolindsats på borgernes compliance adfærd: Tilfældig udvælgelse af en 0% kontrol gruppe Sammenlign borgernes indberetninger året efter (dvs. 2008) for 100% kontrol gruppe med 0% kontrol gruppe vi) Effekt af kontrolsandsynlighed på compliance adfærd: Brev-annoncering af kontrol sendt til tilfældigt udsnit af lødmodtagere i grupper: 100% brev, 50% brev, intet brev

12 D. Data Alle felter på årsopgørelserne For hvert felt observeres : 1. Tredjepartsinformation 2. Fortrykt 3. Borgerens endelig årsopgørelse 4. Årsopgørelse efter SKAT s korrektioner Socio-økonomiske variable: alder, køn, ægtestand, bopæl, branche, virksomhedsstørrelse, medlem af folkekirken, boligform

13 E.i Omfang af skattesnyd Samlet justering Underrapportering Overrapportering Nettoindkomst Beløb 2,2% 2,3% -0,1% Personer 10,7% 8,6% 2,2% Skattebetaling Beløb 2,8% 3.0% -0,1% Personer 10,6% 8,4% 2,2%

14 E.ii Indkomsttyper, tredjepartsinformation og snyd Andel af nettoindkomst (%) Snyd (%) Nettoindkomst 100 2,3 Personlig indkomst 102 1,1 Fradrag ,2 Kapitalindkomst -5 2,6 Aktieindkomst 3 5,0 Selvstændiges indkomst 5 15,7 Tredjepartsrapporteret 95 0,3 Selvrapporteret 5 41,5

15 E.iii Sandsynlighed for underrapportering: Socioøkonomiske faktorer og informationsfaktorer

16 E.iv Effekt af marginalskat på snyd Teoretisk kan effekten være både positiv og negativ! Tidligere empiriske analyser (Clotfelter, 1983; Feinstein, 1991) er behæftet t med store identifikationsproblemer Vi anvender bunching ved topskattegrænsen til empirisk identifikation (jf. fx Chetty et al., 2010)

17 E.iv Bunching ved topskattegrænsen xpayers mber of tax 200 Num 100 Before Audit After Audit A. Self-Employed Taxable Income

18 E.iv Effekt af marginalskat på snyd Selvstændige Indkomst Indkomst Forskel før kontrol efter kontrol (snyd alene) Elasticitet 0,161 0,085 0,076 (0,011) (0,008) (0,014)

19 E. Konklusioner (del 1) Størrelse af skattegab? Forholdsvis lavt ( 2-3%) ifht. standard teori og ifht. USA Hvorfor lavt? Svært at snyde i højere grad end god moral (underrapportering 42% på selvrapporteret indkomst og 0,3% på tredjepartsindkomst) Hvorfor svært at snyde? Pga. tredjeparts indberetninger fra arbejdsgivere, banker, fagforeninger (95% af nettoindkomst)

20 E. Konklusioner (del 1) Socioøkonomiske faktorer versus information om indkomst Mindre underrapporteringen for kvinder og medlemmer af folkekirken. Højere for personer som arbejder i små virksomheder og i byggeri, fiskeri og landbrug MEN disse socioøkonomiske faktorer har meget lille betydning sammenlignet med variable der afspejler eksistens og størrelse af indkomst, som er svær at opdage Forsøg med snyd på tredjepartsindkomst er yderst sjælden

21 E. Konklusioner (del 1) Betydning af skattesatserne Progressiviteten i det danske skattesystem afspejler sig i de rapporterede indkomster. Signifikant mange selvstændige har en god evne til at tjene indkomst lige under knækket for topskatten Skyldes til dels decideret snyd, men i højere grad at man benytter andre muligheder for at sænke/flytte indkomst, fx konjunktur- k udligningsordning

22 E.v Effekt af kontrolindsats på compliance adfærd næste år Ændring i rapporteret nettoindkomst fra 2007 til 2008 Korrektion i 2007 Forskel: 100% vs. 0% kontrol gruppe IV-effekt af korrektion Netto- Netto- Selv- Tredjeparts Nettoindkomsindkomsindkomsrapporteret rapporteret Beløb (kr.) ,301 (827) (787) (658) (691) (0,098)

23 E.vi Effekt af kontrolsandsynlighed på compliance adfærd Selvrapporterede ændringer ifht. fortrykt årsopgørelse Ej brev Brev Ej brev 50% brev Ej brev 100% Brev 50% Brev Justering Justering Op Ned Op Op Ssh. for selvrapporteret justering (%) (0.35) (0.47) (0.28) (0.40) (0.33) (0.33) Beløb (kr.) (31) (42) (22) (34) (26) (26)

24 E. Konklusioner (del 2) Kontrolindsats giver positive adfærdseffekt ff Afsløring af fejl betyder meget for efterrettelighed året efter Øger i eksperimentet skatteindtægterne året efter med ca. 40% af den oprindelige opjustering af skattebetalingerne forårsaget af SKATs kontrol Viden om at man vil blive kontrolleret har positiv effekt, men er ikke så stor (obs: kun undersøgt for lønmodtagere)

25 E.vii Hvor mange ressourcer bør anvendes på skattekontrol? Alle Lønmod- tagere uden flag Selvstændige Lønmodtagere Lønmod- tagere med flag Andel af befolkning Procent Provenu kroner Mekanisk Adfærd Kontrolomk Nettoeffekt

26 F. Implikationer for skattelovgivning og skattekontrol Tredjepartsinformation Effektivt instrument til at nedbringe underrapportering Udvidelse af tredjepartsindberetningen i forbindelse med den seneste skattereform: Aktieindkomst, frynsegoder Andre mulige udvidelse af tredjepartsindberetningen? Flere personalegoder (firmabørnehave, bonuspoint ved flyrejse)? Flere finansielle produkter? Men DK er meget langt og på selvstændiges indkomst er det svært at udvide/indføre tredjepartsinfo Tredjepartsinformation er effektivt i en moderne økonomi, men ikke nødvendigvis i udviklingsøkonomier (Kleven-Kreiner-Saez, 2009)

27 F. Implikationer for skattelovgivning og skattekontrol Kontrolindsats Udsøgningskriterier: Hensigtsmæssigt primært at fokusere på information om indkomst mv. frem for socioøkonomiske faktorer Ved vurdering af omfanget af kontrol er det vigtigt at huske, at kontroller også har positive i adfærdseffekt d ff Stort skatttegab på selvstændige, men også meget dyre at kontrollere Cost-benefit analyse giver teoretisk set ikke nødvendigvis det samfundsoptimale kontrolomfang, olomfang og det er svært at måle MB og MC Det nuværende kontrolomfang ser ikke fuldstændigt skævt ud

28 G. Sammenhæng mellem skattesnyd og fordeling? Regressiv bias

29 G. Sammenhæng mellem skattesnyd og fordeling? Regressiv bias Traditionel teori: Snyd + optimalt kontrolsystem mindre progression i skattesystemet Simon Boserup + Jori Pinje Forudsigelsen gælder ikke nødvendigvis, når man inkorporerer tredjepartsinformation Ingen regressiv bias i Danmark, når man tager højde for tredjepartsinformation

MÅLING AF SKATTEEFTERRETTELIGHED I DANMARK

MÅLING AF SKATTEEFTERRETTELIGHED I DANMARK MÅLING AF SKATTEEFTERRETTELIGHED I DANMARK Indlæg ved SAS Institute seminar Claus Thustrup Kreiner Københavns Universitet & De Økonomiske Råd April 2013 Baggrund SKATs complianceprojekt Unikt samarbejde

Læs mere

KAPITEL IV OG ADMINISTRATION

KAPITEL IV OG ADMINISTRATION KAPITEL IV SKATTESYSTEMETS OG ADMINISTRATION INDRETNING IV.1 Indledning Effektivt skattesystem vigtigt for velfærdsstat Opdaget skattesnyd for godt 5 mia. kr. Kun opdaget snyd En velfungerende og effektiv

Læs mere

Topskat, arbejdsudbud og velfærd

Topskat, arbejdsudbud og velfærd Topskat, arbejdsudbud og velfærd Claus Thustrup Kreiner Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Professorer ved Københavns Universitet I formandsskabet for De Økonomiske Råd Høring om dynamiske effekter af lettelser

Læs mere

Hvad kan Big Data fortælle os om menneskers økonomiske adfærd?

Hvad kan Big Data fortælle os om menneskers økonomiske adfærd? Hvad kan Big Data fortælle os om menneskers økonomiske adfærd? Videnskabernes selskab April 2016 Claus Thustrup Kreiner Økonomisk Institut og EPRU Københavns Universitet + David Dreyer Lassen, Søren Leth-Petersen,

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Topskat, selvfinansieringsgrad og velfærd

Topskat, selvfinansieringsgrad og velfærd Topskat, selvfinansieringsgrad og velfærd Claus Thustrup Kreiner, Professor EPRU, Økonomisk Institut Københavns Universitet Peer Ebbesen Skov Forsker Rockwool Fondens Forskningsenhed Denne artikel beskriver:

Læs mere

Beskatning af topindkomster

Beskatning af topindkomster Beskatning af topindkomster Esben Anton Schultz Fonden Kraka NØFs årsmøde, Koldingfjord 14. januar 2012 Stort fokus på topindkomstbeskatning I de seneste år er der i en række vestlige lande opstået en

Læs mere

Topskat og arbejdsudbud

Topskat og arbejdsudbud Topskat og arbejdsudbud Claus Thustrup Kreiner Økonomisk Institut Københavns Universitet Nationaløkonomisk Forening August 2016 Oversigt i. Sammenhæng mellem skattepolitiske målsætninger, selvfinansieringsgrad

Læs mere

Arbejdsudbud og indkomstskat

Arbejdsudbud og indkomstskat Arbejdsudbud og indkomstskat Bo Sandemann Rasmussen Professor, PhD Institut for Økonomi Aarhus Universitet Outline Baggrund Arbejdsudbud og indkomstskat Deltagelsesbeslutningen Timebeslutningen Provenueffekter

Læs mere

Topskat, selvfinansieringsgrad og velfærd. Claus Thustrup Kreiner og Peer Ebbesen Skov

Topskat, selvfinansieringsgrad og velfærd. Claus Thustrup Kreiner og Peer Ebbesen Skov Topskat, selvfinansieringsgrad og velfærd Claus Thustrup Kreiner og Peer Ebbesen Skov arbejdspapir 47 januar 2017 ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir nr. 47 Topskat, selvfinansieringsgrad og

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I. 1. årsprøve, 1. semester. Forelæsning 13 Offentlig gode eksperiment Relevant pensum: Mankiw & Taylor kapitel 11

ØKONOMISKE PRINCIPPER I. 1. årsprøve, 1. semester. Forelæsning 13 Offentlig gode eksperiment Relevant pensum: Mankiw & Taylor kapitel 11 ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 13 Offentlig gode eksperiment Relevant pensum: Mankiw & Taylor kapitel 11 Claus Thustrup Kreiner & Thomas Markussen www.econ.ku.dk/ctk/principperi

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Skats plan for kontrol i 2017

Skats plan for kontrol i 2017 - 1 Skats plan for kontrol i 2017 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skat udarbejder hvert år en oversigt over de kontrolaktiviteter, som Skat har planlagt at gennemføre i løbet af året. Aktivitetsplanen

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 17 Pensum: Mankiw kapitel 12 + 20 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Hvad er formålet med den offentlige sektor?

Læs mere

Skatten på arbejde er faldet i Danmark

Skatten på arbejde er faldet i Danmark Skatten på arbejde er faldet i Skatten på arbejde er faldet i over en længere årrække. Marginalskatten for højtlønnede er dog fortsat høj set i et internationalt perspektiv, mens marginalskatten for de

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

MAKROØKONOMI. Arbejdsmarkedet i basale klassiske model: 1. årsprøve, 2. semester. Forelæsning 6. Ligevægtsarbejdsløshed. Pensum: Mankiw kapitel 6

MAKROØKONOMI. Arbejdsmarkedet i basale klassiske model: 1. årsprøve, 2. semester. Forelæsning 6. Ligevægtsarbejdsløshed. Pensum: Mankiw kapitel 6 Arbejdsmarkedet i basale klassiske model: MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 6 Ligevægtsarbejdsløshed Pensum: Mankiw kapitel 6 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/cth/makro.htm Reallønnen

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Skat og Ligestilling. Inge Henningsen

Skat og Ligestilling. Inge Henningsen Skat og Ligestilling Inge Henningsen Kvinderådet Repræsentantskabsmøde 2016 Skat er et aktuelt politisk problem Skattelovgivning er væsentlig bestanddel af regeringens forslag til finanslov 2017 og 2025-plan

Læs mere

Hovedresultater fra SKATs undersøgelse af regelefterlevelsen hos borgere og virksomheder

Hovedresultater fra SKATs undersøgelse af regelefterlevelsen hos borgere og virksomheder Notat Koncerncentret Intern Kommunikation og Presse 13. januar 2012 Hovedresultater fra SKATs undersøgelse af regelefterlevelsen hos borgere og virksomheder I perioden 2007-2009 gennemførte SKAT for første

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Integralregning og topskat

Integralregning og topskat Indledning Integralregning og topskat Integralregning kan bruges til at beregne et areal mellem grafen og x-aksen i et koordinatsystem mellem to x-værdier, mens topskatten er det provenu (indtægt) som

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

Provenu- og arbejdsudbudseffekter ved skattelettelser

Provenu- og arbejdsudbudseffekter ved skattelettelser N O T A T Provenu- og arbejdsudbudseffekter ved skattelettelser 21. februar 2012 Resumé Lettelser i topskattesatsen fungerer mere effektivt end eksempelvis hævelse af topskattegrænsen, når målet er at

Læs mere

Morgenseminar i SAS Institute 4. november SKATs Risikobaserede kontroller af lønmodtagere m.v.

Morgenseminar i SAS Institute 4. november SKATs Risikobaserede kontroller af lønmodtagere m.v. Morgenseminar i SAS Institute 4. november 2016 SKATs Risikobaserede kontroller af lønmodtagere m.v. Søren Pedersen Indsatsplanlægning og -analyse Indsatsanalyse SKATs SLS-P system Et internt risiko identificerings

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL 27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,

Læs mere

Jeg har med stor interesse henover sommeren fulgt med i debatten om topskatten.

Jeg har med stor interesse henover sommeren fulgt med i debatten om topskatten. Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 745 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 12. september 2014 Samråd i Skatteudvalget den 27. august efter spørgsmål

Læs mere

Til Folketingets Lovsekretariat. Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen.

Til Folketingets Lovsekretariat. Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen. J.nr. 2005-318-0433 Dato: Til Folketingets Lovsekretariat Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen /Thomas Larsen Spørgsmål:»Vil ministeren oplyse, hvilke

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Skattegab og indsatsstrategi

Skattegab og indsatsstrategi Skatteudvalget 2011-12 (Omtryk - 10/02/2012 - Vedlagt plancher) SAU alm. del Bilag 122 Offentligt Skattegab og indsatsstrategi 17. januar 2012 Ved Niels Anker Jørgensen Side 1, februar 2012 Skattegabet

Læs mere

HVOR STOR ER OMKOSTNINGEN VED AT UDVIDE DEN OFFENTLIGE SEKTOR?

HVOR STOR ER OMKOSTNINGEN VED AT UDVIDE DEN OFFENTLIGE SEKTOR? HVOR STOR ER OMKOSTNINGEN VED AT UDVIDE DEN OFFENTLIGE SEKTOR? Kommentar af Peter Birch Sørensen til oplæg af Claus Thustrup Kreiner ved Kraka-EPRN seminaret d. 31/8 2012 PROBLEMSTILLINGEN Bør samfundsøkonomisk

Læs mere

Dynamiske effekter af lavere (top)skat

Dynamiske effekter af lavere (top)skat Dynamiske effekter af lavere (top)skat Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 15 Offentligt Høring i Folketingets Skatteudvalg 22. Oktober 2014 Lars Andersen Direktør i AE www.ae.dk Program Hvad fortæller

Læs mere

TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD-

TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD- 23. december 2008 TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD- TAGERE VED AT HÆVE GRÆNSEN FREMFOR AT SÆNKE SATSEN Sygeplejersker, folkeskolelærere og politibetjente får næsten en dobbelt så stor gevinst

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 30 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Hvorfor har vi ikke enøre mønter mere?

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

De konservative og personskatten

De konservative og personskatten i:\oplæg-skat-mh-bm.doc Af Bent Madsen 25.maj 2000 og Martin Hornstrup De konservative og personskatten RESUMÉ De konservative vil fjerne mellemskatten og reducere topskatten, så ingen skal betale mere

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

Lave og stabile topindkomster i Danmark

Lave og stabile topindkomster i Danmark 18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster

Læs mere

MAKROØKONOMI PENSUM. N. Gregory Mankiw: Macroeconomics, 5. udg. Worth Publishers, New York, årsprøve, 2. semester

MAKROØKONOMI PENSUM. N. Gregory Mankiw: Macroeconomics, 5. udg. Worth Publishers, New York, årsprøve, 2. semester MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester PENSUM N. Gregory Mankiw: Macroeconomics, 5. udg. Worth Publishers, New York, 2003. Forelæsning 1 Pensum: Mankiw kapitel 1 & 2 + Hansen afsnit 1 & 2 C. Thustrup Hansen:

Læs mere

Fordelingsvirkninger og dynamiske effekter af at sænke skatten på arbejde

Fordelingsvirkninger og dynamiske effekter af at sænke skatten på arbejde Fordelingsvirkninger og dynamiske effekter af at sænke skatten på arbejde Det er muligt at sænke skatten på arbejde uden at ændre byrdefordelingen i samfundet eller skære i den offentlige service. Dynamiske

Læs mere

Det danske skattetryk

Det danske skattetryk NOTAT 15-0433 - LIFO - 10.04.2015 KONTAKT: Lil Foged - LIFO@FTF.DK - TLF: 33 36 8852 Det danske skattetryk Målt som andel af BNP er skatten høj i Danmark, men der er mange nuancer i debatten. Skatteministeriet

Læs mere

Capital in the 21st Century

Capital in the 21st Century Capital in the 21st Century Af Thomas Piketty Seminar om ulighed, Netværk for politisk økonomi Christian Gormsen, Økonom, Cevea Indkomster og den vestlige verdens historie siden 1900 30 25 20 15 Databrud

Læs mere

Arbejdsløshed, arbejdsløshedsforsikring og konjunktursvingninger?

Arbejdsløshed, arbejdsløshedsforsikring og konjunktursvingninger? Arbejdsløshed, arbejdsløshedsforsikring og konjunktursvingninger? Mette Ejrnæs og Stefan Hochguertel EPRN konference 19. juni 2015 19. juni 2015 1 / 25 Motivation I Danmark har vi en arbejdsløshedsforsikringsordning

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Europaudvalget 2007 2804 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2007 2804 - Økofin Offentligt Europaudvalget 2007 2804 - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 1 ad Rådsmøde nr. 2804 - Økofin af 7. juni 2007 28.

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE

FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE . august af Jonas Schytz Juul direkte tlf. Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE Regeringens skatteforslag giver skattelettelser til de rigeste på næsten. kr., mens de fattigste ti procent får

Læs mere

FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND

FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 3 79 19. december 011 FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND Skatteministeriet har i et svar til Folketinget regnet på,

Læs mere

MAKROØKONOMI ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Mankiw kap. 3, 6, 7 & årsprøve, 2. semester

MAKROØKONOMI ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Mankiw kap. 3, 6, 7 & årsprøve, 2. semester MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 2 Pensum: Mankiw kapitel 3 ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT Mankiw kap. 3, 6, 7 & 8. Husk grundlæggende forudsætning vedr. langt sigt: Priserne er fleksible. Statiske

Læs mere

Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune

Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune 6. november 2007 Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune Med vedtagelsen af budget 2008 besluttede byrådet at skatten i Furesø Kommune i 2008 bliver forhøjet med 0,5 procent. Følgende

Læs mere

Umiddelbart mindreprovenu

Umiddelbart mindreprovenu Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 139 Offentligt Notat 15. december 2015 J.nr. 15-3244828 Selskab, Aktionær og Erhverv Provenunotat Notatet beskriver de overordnede beregningsmæssige

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 6. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33557722 / 30291107 Resumé: Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 Den netop indgåede skatteaftale mellem VK og DF giver en gennemsnitlig

Læs mere

Guide. Skattelettelser - se om du slipper billigere. Forskudsopgørelse - det skal du tjekke. sider

Guide. Skattelettelser - se om du slipper billigere. Forskudsopgørelse - det skal du tjekke. sider Foto: Scanpix Guide November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 12 sider Skattelettelser - se om du slipper billigere Forskudsopgørelse - det skal du tjekke SKAT 2014 INDHOLD I DETTE HÆFTE:

Læs mere

Baggrundsnotat: Estimation af elasticitet af skattepligtig arbejdsindkomst

Baggrundsnotat: Estimation af elasticitet af skattepligtig arbejdsindkomst d. 02.11.2011 Esben Anon Schulz Baggrundsnoa: Esimaion af elasicie af skaepligig arbejdsindkoms Dee baggrundsnoa beskriver kor meode og resulaer vedrørende esimaionen af elasicieen af skaepligig arbejdsindkoms.

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER A ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Bjørn Jørgensen Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige goder (sikkerhed, infrastruktur,

Læs mere

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:

Læs mere

Skatteministeriets planer for fremtidige Intelligente alarmklokker. Andreas Berggreen, Afdelingschef 22. april 2013

Skatteministeriets planer for fremtidige Intelligente alarmklokker. Andreas Berggreen, Afdelingschef 22. april 2013 Skatteministeriets planer for fremtidige Intelligente alarmklokker Andreas Berggreen, Afdelingschef 22. april 2013 Agenda 1. Vækstpakken med nye mål 2. Skatteministeriets reorganisering 3. Realisering

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG 20. februar 2009 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG Resumé: INKL. ERHVERVSSKATTER I det følgende er fordelingseffekterne af Skattekommissionens

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april /Birgitte Christensen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 283 Offentligt J.nr. 2006-318-0509 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de rigeste Både Liberal Alliance og De Konservative er kommet med forslag til skattelettelser, der giver en kæmpegevinst til de rigeste. Gennemføres Liberal

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen Skattereform og analyser i Skatteministeriet Otto Brøns-Petersen Skattereform Provenuvurderinger og analysers formål og krav generelt Central del af det politiske beslutningsgrundlag Bidrager til at indkredse,

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 34 Offentligt. Notat. Bilag 4: Notat om udviklingen i skattegabet siden 1995.

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 34 Offentligt. Notat. Bilag 4: Notat om udviklingen i skattegabet siden 1995. Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 34 Offentligt Notat Bilag 4: Notat om udviklingen i skattegabet siden 1995. Hovedcentret Indsats Indledning Som led i arbejdet med de nye måltal for SKAT følger SKAT

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven Lovforslag nr. L 74 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven (Kompensation for kommunale skatteforhøjelser)

Læs mere

Bortfaldets betydning i dag og over tid

Bortfaldets betydning i dag og over tid Bortfaldets betydning i dag og over tid Belyst ved eksempler Peter Linde Interviewservice pli@dst.dk 27. november 2013 Dagsorden Hvad er en repræsentativ undersøgelse? Definition af responsrate Bortfald

Læs mere

Metodenotat. Rentefradrag 1980-2012

Metodenotat. Rentefradrag 1980-2012 JAQ / August 2014 vs. 1.0 Metodenotat om Rentefradrag 1980-2012 August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Forord I Danmark kan afholdte renteudgifter delvist fradrages i den indkomst

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 16 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 36 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii 1 Økonomisk og Monetær Union Fri bevægelighed

Læs mere

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Økonomiske vanskeligheder:

Økonomiske vanskeligheder: Økonomiske vanskeligheder: Tilfældigheder eller uhensigtsmæssig adfærd? Claus Thustrup Kreiner Søren Leth-Petersen Louise Willerslev-Olsen Københavns Universitet EPRN 28 June, 2015 Spørgsmål Hvorfor kommer

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En inferiør vare er defineret som en vare, man efterspørger

Læs mere

Kommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet?

Kommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet? Kommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet?) Professor Dorte Gyrd-Hansen Leder, Center for Sundhedsøkonomisk Forskning

Læs mere

MAKROØKONOMI FRA KAPITEL 10-11: IS-LM-MODELLEN

MAKROØKONOMI FRA KAPITEL 10-11: IS-LM-MODELLEN FRA KAPITEL 10-11: IS-LM-MODELLEN MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 10 Åben økonomi på kortsigt Pensum: Mankiw kapitel 12 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/cth/makro.htm Har udledt

Læs mere

Topskat straffer vækstiværksætteri

Topskat straffer vækstiværksætteri Topskat straffer vækstiværksætteri AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT RESUMÉ Vækstiværksættere er vigtige for vækst og jobskabelse. De starter virksomheder, der vokser hurtigt og skaber flere nye arbejdspladser

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 13 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 34 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Fra kapitel 33 AD-AS-diagrammet AD: Negativ hældning

Læs mere

MAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2.

MAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2. MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 7 Introduktion til kort sigt og økonomiske fluktuationer Pensum: Mankiw kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/cth/makro.htm DEN KLASSISKE MODEL

Læs mere

Indehaver Bernt Ranfelt

Indehaver Bernt Ranfelt RS REVI-SOFT Informationsteknologiske løsninger for revisorer Revisoft Gunnar Clausens Vej 24 A DK 8260 Viby J Danmark Indehaver Bernt Ranfelt Telefon (+45) 86 28 88 28 E-mail: info@revisoft.dk Internet:

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISK PRINCIPPR II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 11 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 32 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Kapitel 31 Åben versus lukket økonomi

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

Forebyggelse og reparation - vægtning af data. Brian Larsen Thorsted

Forebyggelse og reparation - vægtning af data. Brian Larsen Thorsted Forebyggelse og reparation - vægtning af data Brian Larsen Thorsted bnl@dst.dk Indhold Usikkerhed i stikprøveundersøgelser Bortfald Estimation Regressionsestimator Reduktion af usikkerhed Repræsentativitet

Læs mere

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER 1 FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Højere lønsumsafgift på den finansielle sektor (1,0 mia. kr.). Reform af selskabsskatten (3,2

Læs mere

Avancerede analysemetoder i den offentlige sektor

Avancerede analysemetoder i den offentlige sektor Avancerede analysemetoder i den offentlige sektor IT Historisk betydning for SKAT Data Warehouse Side 2 Big data i SKAT i dag Elektronisk borgerkontakt Udarbejdelse af standardrapporter til skattemedarbejdere

Læs mere

Indsatsstrategien i SKAT - Vi skal have den ind under huden

Indsatsstrategien i SKAT - Vi skal have den ind under huden - Vi skal have den ind under huden Steffen Normann Hansen SRF Landsmødet 2007 1. Hvordan bliver vi verdens bedste skattevæsen 2. Indsatsstrategi = større indsats overfor svig og svindel 3. Sådan ruller

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation Indkomstår 2013 Indkomståret 2013 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. l Delortte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Hawindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Analyse. Den sociale mobilitet målt på indkomst er gået tilbage over de seneste godt ti år. 26. december Af Kristian Thor Jakobsen 1

Analyse. Den sociale mobilitet målt på indkomst er gået tilbage over de seneste godt ti år. 26. december Af Kristian Thor Jakobsen 1 Analyse 26. december 2016 Den sociale mobilitet målt på indkomst er gået tilbage over de seneste godt ti år Af Kristian Thor Jakobsen 1 I notatet ser vi på, hvorledes den sociale mobilitet i Danmark har

Læs mere

De fleste topskatteydere arbejder på fuld tid. Kun 13 pct. af FTF-topskatteyderne arbejder under 37 timer om ugen.

De fleste topskatteydere arbejder på fuld tid. Kun 13 pct. af FTF-topskatteyderne arbejder under 37 timer om ugen. Arbejdstid blandt topskatteydere 09-0016 - MELA - 23.01.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De fleste topskatteydere arbejder på fuld tid. Kun 13 pct. af FTF-topskatteyderne arbejder

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 12 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 33 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Recap: Økonomien på langt sigt Kapitel 25: Vækst

Læs mere

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor?

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? Hans-Peter Qvist, Aalborg Universitet SDU, 5. juni, 2014 1 Baggrund Fra den empirisk

Læs mere

Borgernes efterlevelse af skattereglerne. Indkomståret 2008

Borgernes efterlevelse af skattereglerne. Indkomståret 2008 Borgernes efterlevelse af skattereglerne Indkomståret 2008 Version 1.0 Rapporten er udarbejdet af: Koncerncentret Borger og Virksomhed Indsats og analyse Østbanegade 123 2100 København Ø +45 72 22 18 18

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Estimation af risikoaversion

Estimation af risikoaversion Centre for Economic and Business Research ÿkonomi- og Erhvervsministeriets enhed for erhvervs- konomisk forskning og analyse Baggrundsrapport II Estimation af risikoaversion og diskonteringsrater Morten

Læs mere

Skatteakademiet Skatten i fremtiden. v/formand for FSR s Skatteudvalg John Bygholm

Skatteakademiet Skatten i fremtiden. v/formand for FSR s Skatteudvalg John Bygholm Skatteakademiet Skatten i fremtiden v/formand for FSR s Skatteudvalg John Bygholm 6. februar 2009 Rapporten generelt Godt oplæg Imponerende detaljeret gennemgang af en meget stor mængde regler Overordnet

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer ÆLDRE I TAL 2016 Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere