Nu også med akupunktur

Transkript

1 Gnist Personaleblad for Skive Kommune nr. 5 november 2008 Sundhedsordning Nu også med akupunktur Hvordan er din leder? Lej dit feriehus Informationer Nyheder Personaleforening Kunstforening Sportsforening

2 2 Gnist Leder Læs i dette nummer af Gnist: Leder En sund krop i en sund organisation af Per Mathiasen, kommunaldirektør Der er netop udkommet en sygefraværsstatistik for alle kommunerne for 2007 fra Det Fælleskommunale Løndatakontor. Den statistik har jeg set på med særlig stor interesse og det er der flere grunde til. Umiddelbart kan vi jo nok blive enige om at det er træls at være syg. Men derudover er sygefravær er en vigtig indikator for os, fordi vi ved at der er en klar og veldokumenteret sammenhæng mellem trivsel, ledelseskvalitet og sygefravær. Sygefraværet er med andre ord en indikator på, om vi har det godt med at gå på arbejde, om vi trives. Og trivsel er en forudsætning for at vi kan være effektive, og yde kommunens borgere en god service. Derfor er det dejligt at læse i statistikken for 2007 at vi har et flot lavt sygefravær i Skive Kommune. Skive Kommune ligger 7. lavest på landsplan. Vores sygefravær var 4,9 procent mod et landsgennemsnit på 6,1 procent. Flere kommuner har et sygefravær på op omkring 7,5 procent. Per Mathiasen, kommunaldirektør Sygefraværet er faldet fra 5,1 procent i 2006 til 4,9 procent i 2007, hvilket må siges at være overraskende flot i betragtning af den store omstillingsproces vi har været igennem, med det ekstra pres det har lagt på medarbejderne. Foreløbige tal for 2008 viser at tendensen fortsætter med fortsat faldende sygefravær. Men lad mig slå fast, at jeg hverken ønsker eller forventer et sygefravær på nul! For hvis man bliver syg er man naturligvis fraværende for at blive frisk igen. Dét statistikken siger mig er at vi har gode og sunde arbejdspladser. Jeg ved at man mange steder arbejder bevidst med at minimere sygefraværet på forskellig vis. Det er vigtigt, for hvis der er ting på arbejdspladsen som kan ændres, så vi undgår at medarbejdere får ondt eller bliver skadet eller nedslidt er det naturligvis det bedste for alle parter. Og mange initiativer lykkes rigtig godt, hvilket jeg synes er godt gået. I forbindelse med evaluering af personalepolitikken har vi bedt om tilbagemeldinger om netop hvordan man lokalt arbejder med sygefraværet. Jeg håber det kan danne grundlag for en mere systematisk erfaringsudveksling, så vi kan få den gode praksis slået fast overalt i organisationen. 3: Evaluer din leder 4: If it isn t broken don t fix it 6: Et hjem som alle andre - bare større 8: Sådan kan man også gøre 9: Ud af cirklen - og ind på et nyt spor 10: Arbejdet fortsætter 14: Man bliver helt høj 16: Sund mad 12: I smukke omgivelser 18: Feriefonden 20: Sportsforeningen 22: Personaleforeningen 25: Behandlingstilbud åbner igen Udgivet af Skive Kommune, Torvegade 10, 7800 Skive, tlf Redaktion: HR og Kommunikation Ansvarshavende: Kommunaldir. Per Mathiasen Tekst: HR og Kommunikation Layout: Idé af Hartly og Møller Reklamebureau og HR og Kommunikation Tryk: HandyPrint A/S Foto: Colourbox, Redaktionen og Skive Kommune, hvis ikke andet er nævnt. Bladet Gnist udkommer fem gange årligt og uddeles til alle medarbejdere ved Skive Kommune. I bladet anvendes det nye komma. Oplag: stk. Næste nummer udkommer: 18. februar 2009 Deadline næste nummer: 28. januar 2009 Redaktionsgruppen: Bladets indhold besluttes af Redaktionsgruppen. Oplysninger om redaktionsgruppen kan fås ved henvendelse til redaktør Malene Brink, tlf , mabr@skivekommune.dk 26: Jubilæer og Tiltrædelser 27: Fratrædelser 28: Min passion: Landshold i grill

3 Gnist 3 Evaluer din leder God ledelse er en del af løsningen på mange af de udfordringer vi står overfor i kommunen. Stigende krav fra borgerne, en stram økonomi og udsigt til mangel på arbejdskraft er noget af det som fordrer at kommunen har kompetent ledelse på alle niveauer. Et nyt lederudviklingsforløb med fokus på ledelse i Skive Kommune er lige startet. I forløbet deltager alle ledere med personaleansvar, og udviklingsforløbet indebærer bl.a. lederevaluering, udviklingssamtale, udviklingsplan, netværk og forskellige andre udviklingsaktiviteter. Lederevalueringen bygger på en model kaldet 360 ledervurdering, hvor lederen ud over at vurdere sig selv, også bliver vurderet af sin overordnede, udvalgte lederkolleger og sine medarbejdere. Lederevaluering er et stærkt afsæt for at man kan udvikle sig som leder, fortæller Ricki Laursen, der som chef for HR- og Kommunikationsafdelingen står bag det nye lederudviklingskoncept. Som leder skal man være meget bevidst om sin person og sin rolle som leder. Vi bruger simpelthen lederevalueringen som et spejl, som den enkelte leder kan holde op for at få et præcist billede af sig selv som leder. Det går tæt på den enkelte leder og det er derfor vigtigt, at medarbejderne tager sådan en evaluering meget seriøst og giver et svar som de kan stå inde for. Det resultat som kommer ud af det er jo noget som lederen skal agere på i sin videre udvikling, og så er det afgørende, at lederen får et ærligt og retvisende billede. Det tror og håber jeg, at alle medarbejdere har forståelse for, appellerer Ricki Laursen. I løbet af november starter de første lederevalueringer i direktionen. Derefter bliver det afdelingschefernes tur efterfulgt af sektions- og institutionslederne. Det forventes, at samtlige ledere er blevet evalueret inden udgangen af januar Lederevalueringen er baseret på Skive Kommunes fem ledelsesværdier, og formålet er at styrke lederen i sin personlige udvikling ved at sætte fokus på, hvordan opfyldelsen af ledelsesværdierne vurderes af både lederne selv og omgivelserne. Hver medarbejder bliver i løbet af de kommende måneder via inviteret til at deltage i evalueringen af sin leder. Evalueringerne foregår elektronisk og indeholder 22 spørgsmål, der skal besvares. Det tager max. en halv time at besvare evalueringen. Medarbejdere, der ikke har en adresse, vil få udleveret et brev fra nærmeste leder med internetadresse, brugernavn og adgangskode. Spørgeskemaet kan så udfyldes fra en computer på arbejdspladsen eller fra en anden computer med internetadgang. Fælles udviklingsaktiviteter Introduktionsdag 360 -måling Refleksion Dialog > Referat LUS > Udviklingsplan Udviklingsaktiviteter Uddannelse Netværk Lederforum Fakta Læs mere De fem ledelsesværdier: 1. Jeg er bevidst om min rolle og min person. 2. Sammen med medarbejdere sætter jeg mål og skaber mening. 3. Jeg har fokus på medarbejderne og deres trivsel. 4. Jeg har fokus på helhed og samarbejde. 5. Jeg har fokus på udvikling og resultater. Se mere om ledelsesværdier, lederevaluering og lederudvikling på intranettet under Organisation > Ledelse.

4 4 Gnist Politisk og administrativ organisation If it isn t broken Organisationen fungerer fint så lad endelig være med at pille for meget ved den. Sådan blev den grundlæggende vurdering af den politiske og administrative organisation udtrykt af flere politikere, ledere og medarbejdere som i løbet af september er blevet interviewet om deres syn på hvordan organisationen fungerer. - Evalueringen viser at vi grundlæggende har en god og sund organisation, og at vi er kommet rigtig godt fra start i den nye kommune, konkluderer en tilfreds kommunaldirektør, Per Mathiasen, som netop har fået den endelige rapport i hånden fra konsulentfirmaet H. C. Vestergaard, der har stået for evalueringen. Trivsel og effektivitet - Det er ikke så længe siden vi også gennemførte en trivselsmåling i hele administrationen på rådhusene. Den viste også generelt en god trivsel og en fremgang på alle fronter siden den første måling i sommeren Det bekræfter for mig, sammen med den nye evaluering, at vi faktisk har en rigtig god arbejdsplads hvor vi både trives og har det rart, samtidig med at vi på en effektiv og hensigtsmæssig måde får løst vores opgaver. God ledelse er afgørende - Det hele ser altså grundlæggende meget godt ud, fastslår Per Mathiasen, - Men ikke desto mindre kan vi jo altid blive bedre. Vi vil arbejde videre med trivslen i administrationen som godt kan blive bedre på flere punkter. Det gør vi først og fremmest ved at gøre trivsel til noget man taler om i afdelingerne, sådan at man har mulighed for at beslutte i fællesskab, hvad man vil gøre for at det skal blive endnu rarere at komme på arbejde. Fakta Konsulentens fokuspunkter i evaluering af organisationen ORGANISATION 1. Reorganisering af de centrale stabe. 2. Muligheden for at oprette en udviklings- og evalueringsafdeling eller funktion. 3. Kultur og Markedsførings synliggørelse, frister og sammenhæng til den øvrige organisation. 4. HR og Kommunikations profilering over for den øvrige organisation. 5. Styrkelse af erhvervsområdet internt i kommunen. 6. Ansvarsfordeling mellem den decentrale og den centrale økonomifunktion. Fokus på udviklingskompetencer i økonomifunktionen og på økonomisk analysefunktion. Mini-analyse af økonomifunktionen på ældreområdet. 7. Politisk beslutning om den endelige organisering af planfunktionen. 8. Hensigtsmæssig og velfungerende direktionsmodel. Stor ros fra politisk hold til direktionens arbejde. Dog risiko for sektortænkning. 9. Servicetjek af Teknisk Forvaltnings funktionsmåde. Analyse af organisation, styring, arbejdsgange, svarfrister mv. STRATEGI OG UDVIKLING 10. Arbejde med at sikre tilstrækkelig og rettidig information og kommunikation i organisationen. 11. Værdigrundlaget er udbredt og kendt i hele organisationen. Dog kommer værdierne kommer under pres, når økonomien er stram. STYRING OG SNITFLADER 12. Kvalitetssikre og videreudvikle en del af basisproduktionen, så som f.eks. ESDH, postgange mv. 13. Professionalisering af projektorganisering, projektarbejde og projektstyring 14. Afklaring af visse snitflader mellem afdelinger. 15. Afklaring af decentraliseringsgraden på løn- og personaleområdet. 16. Overveje behovet for udarbejdelse af yderligere kompetenceplaner og bemyndigelsesregler. 17. Kommunens styringsmodel er brugbar og funktionel men udvikles løbende. ØVRIGE EMNER 18. Et samlet rådhus betragtes som det enkeltstående initiativ, der allerbedst bidrager til at optimere den administrative organisation. 19. Behov for at fremme kendskab til hinanden på rådhuset for lettere at kunne løse opgaver på tværs i organisationen. 20. Ansvarsplacering vedr. udlejning af boliger. 21. Tilgængeligheden til Skive Kommune via telefon kan fortsat forbedres. POLITIK 22. Nuværende organisering af byråd og udvalg er fornuftig og hensigtsmæssig. Drøfte antallet af byrådsmedlemmer. 23. Økonomiudvalget velfungerende. Risiko for, at økonomiudvalget får en dominerende rolle i de politiske sagers behandling. 24. Rette antal stående udvalg. Organiseringen af udvalg er god og hensigtsmæssig. 25. Undersøge snitflade mellem Udvalget for Kultur, Fritid, Erhverv og Turisme og Landsbyudvalget. 26. Samspil mellem det administrative og det politiske niveau endog meget godt. De almindeligt anvendte kontaktveje i kommunen mellem politikere og embedsmænd er dog ikke altid blevet brug

5 Gnist 5 don t fix it! Jeg vil også nævne, at vi lige har startet et lederudviklingsforløb med lederevaluering, udviklingsplaner og uddannelse til alle ledere, fordi vi ved at god ledelse er helt afgørende for at medarbejderne trives. - Og så kan jeg selvfølgelig nævne sundhedsordningen som snart starter i en ny og forbedret udgave. Og vi har en god personalepolitik som indeholder en lang række frihedsgrader for medarbejderne. Vi gør med andre ord alt hvad vi kan for at Skive Kommune skal være en god og attraktiv arbejdsplads. Evaluering behandles i MED - Og med hensyn til evaluering af organisationen har vi endnu ikke haft mulighed for at forholde os til den i detaljer, men der er også her peget på en række forhold som vi skal til at arbejde med, undersøge nærmere og træffe beslutning om. Det tager vi med det samme fat på i Rådhus-MED, Hoved-MED, direktionen, forvaltningerne og i Økonomiudvalget. Mere fokus på kommunikation Noget af det jeg umiddelbart hæfter mig ved er at vi er blevet en meget stor organisation, og flere medarbejdere giver udtryk for at der er blevet langt fra top til bund. Jeg synes det er en meget vigtig problemstilling, og at det er et af de nye vilkår som vi skal lære at håndtere. F.eks. skal vi i direktionen, og alle andre steder i organisationen, bl.a. have endnu mere fokus på kommunikation i fremtiden. For mit eget vedkommende vil jeg bestræbe mig på at komme meget mere rundt på arbejdspladserne, slutter Per Mathiasen. Fakta Trivselsundersøgelsens resultater Krav i arbejdet. Der opleves stadig et stort arbejdspres men der er en kraftig forbedring fra 2007 til Indflydelse og udviklingsmuligheder er gået fra at ligge lige under landsgennemsnittet til at ligge lidt over. Ledelse, støtte og kommunikation er flyttet et stykke op, men ligger stadig lidt under landsgennemsnittet. Tryghed i arbejdet. Allerede i 2007 var der høj tryghed, men trods det er der alligevel en forbedring og en endnu højere tryghed i Tilfredshed med arbejdet er rykket op fra lige under landsgennemsnittet i 2007 til lidt over landsgennemsnittet i Helbred. Den generelle vurdering af eget helbred ligger fortsat lidt under landsgennemsnittet, selvom der er en lille forbedring. Psykisk velvære er forbedret og ligger nu lige under landsgennemsnittet. Energi er forbedret fra lidt under landsgennemsnittet til lidt over landsgennemsnittet. Yderligere information på intranettet Trivselsundersøgelsen under Organisation > Rådhusene > Trivsel i administrationen. Evaluering af politisk og administrativ organisation under Organisation > Evaluering

6 6 Gnist 25 års jubilæum 25 år på Bjarkesvej Et hjem som alle andre - bare større Den 11. januar 2009 er det 25 år siden at Sabroegaarden flyttede ind i de nuværende bygninger på Bjarkesvej i Skive. Men navnet og institutionen har rødder tilbage til 1919, hvor børnehjemmet, som fik navn efter Peter Sabroe, blev bygget. - Mange ting har ændret sig siden 1984, men ligesom dengang er vi stadig fremme i skoene, og vi tør vælge nye veje fagligt og metodemæssigt, fortæller afdelingsleder for Sabroegaarden Else Tholstrup Pers, som har været ansat i alle 25 år. - Vi gør meget ud af at Sabroegaarden skal være et hjem som alle andre, det er bare større. Det gjorde vi også for 25 år siden, men tingene har ændret sig meget, smiler Else Tholstrup Pers. Måske er det én af forklaringerne på at mange medarbejdere på Sabroegaarden har en del års anciennitet. Det gælder også socialpædagog Lene Skovsager. - Da jeg blev ansat for 14 år siden var jeg ofte på arbejde i min fritid. Hvis jeg f.eks. ikke lige havde nået at skrive i en sag, så kom jeg bare dagen efter, selvom det var min fridag. Jeg kunne også tage et par børn med på indkøb i byen, eller til frisør, på en fridag, husker Lene Skovsager. Klogere på individuelle behov - I dag er fagligheden mere intens, og vi arbejder hele tiden målrettet ud fra en række principper, erfaringer og viden. Vi er blevet klogere på at hvert enkelt barn har helt individuelle behov som hele tiden skal respekteres. Det betyder f.eks. at vi hele tiden er bevidste om vores kropssprog, og hvordan vi taler til det enkelte barn. Så når jeg har fri, har jeg brug for at koble helt fra, og være nærværende i mit private netværk. Men jeg elsker at være på arbejde, smiler Lene Skovsager. Go nat på mange måder - Et helt konkret eksempel fra dagligdagen som viser forskellen fra i dag og dengang er måden vi lægger børn i seng om aftenen. For 25 år siden samlede vi alle børnene, så de fik lidt at spise og drikke, og en fælles go nat historie. Herefter fulgte vi dem til deres egne værelser og i seng. I dag bliver børnene lagt i seng på forskellige tidspunkter efter behov, nogen får læst en historie i sengen, andre synger vi en sang for, giver massage eller spiller f.eks. Uno-kort, fortæller Lene Skovsager, og Else Tholstrup Pers, supplerer; Afdelingsleder Else Tholstrup Pers (tv) og socialpædagog Lene Skovsager har været ansat på sabrogaarden i hhv. 26 år og 14 år. Begge har oplevet hvordan lovgivning, samfundsholdninger og viden har ændret hverdagen på familiecentret.

7 Gnist 7 Sabroegaarden er en del af Skive Kommunes Familiecenter. For 25 år siden flyttede institutionen fra bygningerne i Fredensgade til Bjarkesvej i Skive på grund af pladsmangel. - Holdninger og viden har ændret sig, men jeg kan med god samvittighed sige, at jeg har ikke gjort noget som jeg ikke vil stå ved. Ud fra den viden og de samfundsholdninger vi havde dengang, gjorde vi det godt. Ingen sød-suppe Lovgivningen, viden og erfaringer har gjort at holdningerne til børnehjem har ændret sig meget. I dag er der stor respekt og fokus på at børnene er forældrenes, men hvis forældrene ikke magter opgaven skal der være forskellige individuelle tilbud. - Vi er ikke til sød-suppe. De børn og familier vi møder i vores arbejde betyder at vi siger tingene som de er, men naturligvis med respekt for de mennesker vi er sammen med. I løbet af de seneste 25 år er de børn vi møder langt mere omsorgssvigtede, det må vi erkende, siger Else Tholstrup Pers. - For 25 år siden havde vi mange flere børn, men deres problemstillinger var anderledes. At der er færre børn i dag skyldes primært at der nu findes langt flere forebyggende initiativer, hvor mange bliver hjulpet, og at f.eks. Familieafdelingen har langt flere muligheder for initiativer og støtte i hjemmet inden en frivillig anbringelse eller tvangsfjernelse bliver aktuel, forklarer Else Tholstrup Pers. Fremtiden Jeg kunne ønske mig at vi om 25 år har et samfund hvor alle risikofamilier bliver hjulpet allerede inden et barn bliver født, og alle problemer dermed løses i hjemmene. Så vil der slet ikke være behov for Sabroegaarden. Men jeg har faktisk ikke fantasi til at forestille mig den situation. Så jeg tror at vi også om 25 år har en velfungerende institution med et højt fagligt engagement og niveau, slutter Else Tolstrup Pers. Fakta Mindefonden for Peter Sabroe byggede Sabroegaarden i Den officielle indvielse var i august Børnehjemmet blev altså opkaldt efter Peter Sabroe, som var folketingsmedlem og børneretsforkæmper indtil han døde i en jernbaneulykke i Efter Sabroes død blev mindefondet oprettet til hans ære. I mange år var Sabrogaarden et mere traditionelt børnehjem, hvor børnene ofte blev til de voksede op. I dag har Skive Friskole til huse i bygningerne. Ca. 40 medarbejdere arbejder på Familiecenter Sabroegaarden, som består af afdelingerne Familiedøgncenter og Sabrogaarden døgninstitution. Sabroegaarden er normeret til 8 pladser på årsbasis. Børnene der kommer på Sabroegaarden er enten tvangsfjernede eller anbragt frivilligt af forældrene. Børnene har behov for akut ophold uden for eget hjem og/ eller midlertidigt ophold med henblik på pædagogiske observationer og evt. psykologisk udredning. Børnene er typisk i alderen 3-12 år. De 0-3 årige anbringes i spædbørnsordningen, hvor opgaven varetages i private hjem af professionelle plejefamilier ansat ved Sabroegaarden. Børnene er typisk på Sabroegaarden i op til 6 måneder. I løbet at den tid har de fået en udredning og afklaring på deres behov, og om de f.eks. skal bo hos en plejefamilie.

8 8 Gnist Kultur Jamboree 100 unge fra Polen, Grønland, Sverige, Norge, Finland og Danmark mødtes til Kultur Jamboree på Undgomsskolen-Skive. En anderledes opgave i ungdomsskolen Sådan kan man også gøre Af: Hans Kristensen, lærer i Ungdomsskolen-Skive En dansk dreng og en polsk pige hånd i hånd i en stor rundkreds bestående af 100 blafrende fakler i den mørke septemberaften. Sådan sluttede årets Kultur Jamboree på Tambohus i Ungdomsskolen-Skive. Stort var det, da alle 100 unge fra Polen, Grønland, Sverige, Norge, Finland og Danmark en sen lørdag aften dannede ring med hver sin hjemmelavede fakkel og råbte hurra for hinanden, og for venskab på tværs af grænser. Unge mødes i en weekend Den første weekend i september var der lys i ungdomsskolens lokaler døgnet rundt. Allerede torsdag aften kom de. Forventningsfulde og glade til Skive. De blev taget godt imod af unge fra Skive, og blev med det samme fulgt til kirken tæt på hvor den lokale præst, og et stort flot kor, modtog og hjalp med at synge salmer. Nu falmer skoven trindt om land lød fantastisk i den lille kirke med koret i ryggen. Fakler og rollespilsfolk fulgte os tilbage til skolen, hvor alle blev ind- kvarteret i klasselokaler med sovepose og underlag efter lige at have fået en hjemmebagt bolle. Hæsblæsende aktiviteter Det blev en weekend fyldt med hæsblæsende aktiviteter med dejlige unge, men også med plads til deltagelse i et skuespil, klædt ud som munke fra middelalderen på Spøttrup Borg. En weekend med rockkoncert, teambuilding, præsentationer af, hvordan man som ung lever i andre lande, og også tid til at lave sin egen fakkel med efterfølgende fakkeloptog som afslutning på weekenden. Hjælp fra frivillige Sådan et stort arrangement lykkes kun, fordi vi er så heldige at kunne trække på hjælp fra et korps af positive frivillige. Et stort kor stillede gratis op, en forældre bagte boller og kager til os alle, spejderne bidrog med hjælp til at lave fakler, osv. En anden vigtig faktor for at kunne arrangere denne type projekter er den store fleksibilitet, som er til stede i ungdomsskolen lige fra it-ansvarlig over pedel til rengøringsassistenter og folket på kontoret. Alle har hjulpet. Eleverne i helhedsundervisningen har stillet op som praktiske hjælpere. Det er fjerde gang, jeg har været ansvarlig for Kultur Jamboreen, og jeg har endnu til gode at møde skeptiske og negative kolleger. Dejligt at være lærer Det er dejligt som lærer at få lov til at være så tæt på en gruppe unge, som i den grad vil et arrangement som dette. De unge nød simpelthen bare at være sammen. Og efterfølgende er internet og mobil flittigt i brug til at holde kontakten ved lige. Knap sad polakkerne i bussen, før den første sms bippede ind. Kunne jeg ikke hjælpe med en kontakt til den søde svenske pige Fra start til slut var der en meget positiv stemning, som gav sig udslag i mange nye venner på tværs af grænserne. Dejligt at være lærer på en ungdomsskole, hvor man får så meget hjælp, bare fordi man spørger. Og i en kommune, som prioriterer venskabet på tværs af grænserne højt. Jeg glæder mig allerede til næste års Kultur Jamboree.

9 Nye motions og kostvaner Gnist 9 Ud af cirklen - og ind på et nyt spor Af Jakob From Høeg, Udviklingskonsulent i FRC - Det kunne nok have taget længere tid. Men jeg kom tilbage efter 4 måneder, siger Inger Aaes. Det er det lykkelige udfald på den udvikling, Inger Aaes har været igennem, siden hun i foråret fik et ildebefindende på gangen uden for sit kontor i Arbejdsmarkedsafdelingen. Nu er hun tilbage i en mindre udgave af sig selv, og har været med til at inspirere en række kolleger og medarbejdere til at satse mere på motion og en aktiv livsstil. Ond cirkel Inger Aaes er leder i kommunens Arbejdsmarkedsafdeling. Frem til foråret 2008 havde hun i et godt stykke tid mærket på sig selv, at hverdagen ikke var, som den skulle være. Alt for lidt og for dårlig søvn, ingen fysisk aktivitet, og et hårdt arbejdspres ikke mindst i forlængelse af kommunesammenlægningen. For at kompensere for trætheden spiste hun for meget og for usundt. - Jeg kom ind i en ond cirkel. Jeg led af søvnapnø (red: dårlig vejtrækning under søvn med langvarige pauser), hvilket gjorde mig træt. For at få energi til at holde til det hele spiste jeg mere, og det betød, at jeg tog på i vægt, og det forværrede søvnen endnu mere, fortæller Inger Aaes. I det røde felt I april oplevede Inger et ildebefindende, og blev i hast tilset af en læge, som konstaterede, at der var tale om en meget dårlig fysisk sundhedstilstand og overbelastning. - Jeg blev henvist til en psykolog og stresscoach via vores kommunale sundhedsordning. Hun screenede mig, og fandt ud af, at jeg befandt mig øverst i det røde felt på stressskalaen. Så gav hun mig nogle ordrer, som jeg skulle tage yderst alvorligt, hvis hun skulle hjælpe mig videre: 30 minutters dagslys hver dag. 40 minutters daglig løb og motion. Ingen sukker og andre hurtige kulhydrater, for det kunne forværre stresshormonerne, forklarer Inger Aaes. Fra chef til målgruppe Inger var blevet sygemeldt, og var derfor havnet i målgruppen for nogle af hendes egne medarbejderes indsatser. Johnny Knudsen fra "Job og Netværk" besøgte chefen Inger og inviterede hende med på sit motionshold. - Jeg tror, han nød at få mig til at svede, smiler Inger, og fortsætter; - I hvert fald kom jeg på hårdt arbejde med løb, motionshold, styrketræning, svømning og kostomlægning. Resultatet er slående: Inger er i løbet af et halvt år blevet 17 kg. lettere, og lider ikke længere af søvnapnø. Samtidig har hun fået redskaber til at finde og begrænse de til tider stressende vilkår i hendes arbejde. Andre inspireres Inger kom tilbage i sin stilling efter sommerferien. Hun har holdt fast i livsstilsændringerne. - Mine kolleger og medarbejdere har meget tydeligt set, hvad ændrede motions- og kostvaner har betydet for mig. Måske har det virket motiverende for nogle af dem i forhold til at ændre livsstil, fortæller Inger. I hvert fald har Donald Stampe fra Jobbasen, som også træner og motiverer kontanthjælpsmodtagere, taget initiativ til at medarbejdere og ledere i Arbejdsmarkedsafdelingen kunne komme på et "Body Pump" træningshold i Motionscenter Atlantis og Skive Badeland. Nye spor: Træningshold Halvdelen af Ingers afdeling deltager nu på Donalds hold. De træner et par gange om ugen. - Jeg lægger mærke til, at folk er glade for det, og vi ser også, at det styrker det kollegiale og sociale fællesskab. Det er rent ud sagt skidesjovt, og Donald får os til at yde mere, end vi tror, vi kan, fortæller Inger Aaes. Inger er ikke i tvivl om, at det giver positive resultater i forhold til den enkeltes helbred, og opfordrer til, at kommunens ansatte benytter sig af sundhedsordningens tilbud: - Jeg er rigtig glad for at vi frit kan bruge Motionscenter Atlantis. Og det er sjovere og nemmere at komme af sted, hvis man følges med andre, f.eks. ved at danne et motionshold sammen med ens egne kolleger. Vi holder hinanden fast. Man fortryder aldrig, man kom af sted. Til gengæld fortryder man det ofte, når man ikke kommer af sted, slutter Inger Aaes.

10 10 Gnist Klima og energi Udnævnt som klimakommune og energiby: Arbejdet fortsætter Skive Kommune er netop udnævnt som energiby af Klima og Energiministeriet. Næsten samtidig indgik kommunen en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være klimakommune. - Det er fantastisk rart at det hårde slid også har båret frugt i form af udnævnelsen til energiby. Men arbejdet begynder faktisk først nu, for det forpligter at være energiby. Nu har vi jo alle klima og energi-øjne hvilende på os, fortæller en glad Finn Dissing, bygningschef i Teknisk Forvaltning. En klar førsteplads - Klima- og energiminister Connie Hedegaard udnævnte Skive Kommune først, og det tolker Michael og jeg som en klar besked om en førsteplads, griner Finn Dissing. Det er Finn Dissing der sammen med maskinmester Michael Petersen har trukket det store læs i forbindelse med arbejdet for at blive energiby. Dog har de fået hjælp af kolleger rundt i organisationen - især overassistent Thomas Køser fra Kultur- og Markedsføring, som har udarbejdet hjemmeside, folder og med opsætning af selve ansøgningen. Udveksle idéer - Jeg forestiller mig at de tre nyudnævnte energiby-kommuner kan udveksle idéer om projekter og initiativer, som vi hver især har arbejdet med. Og på den måde kan vi fortsætte med at skabe nye måder at spare på energiforbruget, og nye måder at få budskaberne ud, forklarer Finn Dissing. - Men jeg vil gerne understrege at arbejdet starter hos os selv. For selvom Skive Kommune siden 1970 erne har markeret sig på energiområdet, så har vi stadig langt igen for at nå de mål vi og politikerne har sat. Vi skal tænke i helheder - En forudsætning for at mindske energiforbruget og CO 2 -udslippet er at vi tænker i helheder og samarbejder på tværs i hele organisationen. Med andre ord skal ALT hvad vi foretager os også tænkes som energi- Fra venstre ses bygningschef Finn Dissing, maskinmester Michael Petersen og overassistent Thomas Køser, som har trykket det stor læs i forbindelse med ansøgning og udnævnelse til energiby.

11 Gnist 11 forbrug. Det gælder i anlægsprojekter, ny-indkøb og planlægning, men det gælder også i hverdagen og i vores daglige vaner og rutiner, siger Finn Dissing. - Det er også dejligt at f.eks. Skoleafdelingen, med skolechef Henriette Helge i spidsen, arbejder på at Skive Kommune bliver vært for Ungdoms Klimatopmødet i Og at flere og flere institutioner får installeret solfangeranlæg, mini-kraftvarmeanlæg, og andre energibesparende foranstaltninger som lav-energipærer, automatiske lys- og varmefunktioner, bedre isolering osv. osv, siger Finn Dissing. Hvorfor lade være? Mange energibesparende foranstaltninger koster penge her og nu, men til gengæld er pengene mere end tjent ind igen på få år. Så hvorfor lade være? spørger Finn Dissing. - Som medarbejdere i Skive Kommune har vi en stor forpligtigelse til at gå aktivt ind i energi-arbejdet. Men vi skal også have borgerne inddraget. Nogle af de store projekter som er på vej er f.eks. kæmpevindmøller og biogasanlæg. Et helt tredje element som jeg synes lyder rigtigt spændende for den enkelte husstand, men hvor teknologien ikke er helt klar, er f.eks. elbilen og husstandsvindmøller, siger Finn Dissing. Alle skal kende til målene - Lige nu er udfordringen at bevare fokus på dét der nytter noget, også på længere sigt. Og så at vi får budskaberne bredt ud til ansatte, borgere og erhvervslivet, så alle trækker i samme retning for at nå målene om: At kommunen som virksomhed er CO 2 neutral i 2029 At kommunen som geografisk område er CO 2 neutral i 2042 Den overordnede vision er at Skive Kommune er selvforsynende med varme og energi i løbet af 20 år, slutter Finn Dissing. Fakta: Energiby Skive Kommune blev i oktober 2008, sammen med København og Kolding, udpeget som energiby af klima- og energiministeriet. Følgende skal energibyer leve op til: Kommunen skal inddrage borgere og lokalsamfund i energi- og klimaarbejdet. Den skal lave en kurveknækkeraftale med Elsparefonden og forpligte sig til at få energiforbruget ned. Inden for et år skal kommunen have en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Opstille konkrete mål for at reducere energiforbruget og CO 2 - udslippet i egne bygninger. Opstille krav til energiforbruget i nye byggerier og boligområder. Taget initiativer til at nedsætte transportsektorens energiforbrug, f.eks. ved krav til kommunens egne biler. Indtænke klimatilpasning i den kommunale planlægning. Kommunen skal forpligte sig til at formidle sine erfaringer til andre kommuner. Klimakommune Som den første kommune i Region Midtjylland, indgik Skive Kommune i august 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være særlig klimakommune. Læs mere På hjemmesiden kan du læse mere om arbejdet og planerne på energiområdet. Du kan f.eks. også læse at Skive Kommune siden 1983 har investeret 38,6 mio. kr. i energibesparende foranstaltninger, og sparet ca. 54 mio. kr. Hvilket også har reduceret CO 2 udslippet med tons!

12 12 Gnist En arbejdsplads i kommunen I smukke omgivelser Krabbeshus Heldagsskole ligger på Strandvejen i Skive ved Krabbesholm Skov og med en fantastisk udsigt over Resenlund og fjorden. Institutionen er en folkeskole for børn med autisme-spektrum forstyrrelser. Krabbeshus Heldagsskole er kendt over hele landet som foregangseksempel i arbejdet med autistiske børn og unge. Selvom Krabbeshus Heldagsskole er en folkeskole er der alligevel en del forskelligheder fra den traditionelle folkeskole. - Vi er en skole som er fagligt specialiseret i at give et tilbud til børn inden for autisme-spektret. Vores elever har ofte gået i en traditionel folkeskole noget tid, inden det bliver afklaret at de har en udviklingsforstyrrelse inden for autismespektret. Mange af skolens elever har tillægshandicap som ADHD eller Tourettes syndrom, fortæller skoleinspektør Kaj Kristiansen, og fortsætter; - Når nye forældre kommer på besøg, er deres primære interesse sjældent skolefagene. De er meget mere interesserede i at få en hverdag til at fungere for barnet og for hele familien. De har oftest oplevet mange episoder, hvor de har været magtesløse og uforstående overfor barnets handlemønstre og måske omverdenens reaktion. Et særligt tilbud Der findes ikke mange skoler i Danmark som har samme tilbud som Krabbeshus Heldagsskole. - Det betyder blandt andet at vores elever ikke bor i et geografisk skoledistrikt, men kommer fra en række kommuner fra Thisted i nord til Silkeborg i syd. Eleverne må derfor køres i skolebus eller -taxa hver dag. De geografiske afstande betyder også at det er svært for børnene at lave legeaftaler efter skoletid. Så børnene nyder godt af at vi også er et fritidstilbud, fortæller Kaj Kristiansen. - Fritidstilbuddet er dog først og fremmest fordi vi lægger vægt på at der skal være helhed i hverdagen for børnene, og derfor omfatter tilbuddet både skole og fritid. Vores elever skal lære meget andet end boglige færdigheder, de kan f.eks. have brug for at få en forståelse for deres egen situation, lære normer og regler i vores samfund, empati og lære at lege osv. osv., siger Kaj Kristiansen, og uddyber; - Helhedstilbuddet betyder også at vi har dagligt samarbejde med foræl-

13 Gnist 13 drene eller pårørende til alle eleverne. Ud over at dele viden om hvordan dagen er gået, kan vi hjælpe og rådgive om alt fra daglige udfordringer som spisetid, sengetid mv. i familien til sociale udfordringer, venskaber og praktiske færdigheder. Ingen pauser - Det stiller nogle særlige krav til vores medarbejdere. Medarbejderne er på arbejde fra de møder til de går hjem. Der er ingen pauser fra eleverne. Vi har f.eks. ikke noget lærerværelse eller personalerum. Mange af vores elever har oplevet at frikvartererne, i den traditionelle skole, var det værste tidspunkt på dagen fordi der ingen forudsigelighed var. Derfor har vi en slags planlagte frikvarterer, hvor vi tilrettelægger aktiviteterne. På den måde sikrer vi forudsigeligheden som autisme-børnene har brug for, fortæller Kaj Kristiansen. Høj faglighed Når kravene er høje til medarbejderne, skal opkvalificering og fagligheden også være høj. Derfor bliver der gjort meget for hele tiden at udvikle medarbejderne, afprøve nye metoder og inddrage ny viden. - Når en lærer eller pædagog bliver ansat hos os får han/hun en basisuddannelse som blandt andet indeholder et træningskursus. Og jeg tror det er det eneste kursus i Danmark hvor der er børn med på kurset som led i forløbet. Derudover gennemgår alle et sanse-motorisk grundkursus, fordi den sansemotoriske tilgang gennemsyrer vores arbejde. Endelig skal alle medarbejdere også gennemgå et forløb om konflikthåndtering og nedtrapning, fortæller Kaj Kristiansen. Udover basis og grunduddannelserne er der løbende opkvalificering og kurser gennem Samrådet, som er et samarbejde fire autismespektrum skoler har dannet. - Vi er nødt til selv at være med til at udvikle og højne vores faglighed, for vi er faktisk nogle af de bedst funderede i Danmark inden for vores felt. Og det er en god udfordring at vi vil beholde vores høje faglige niveau, smiler Kaj Kristiansen. Vilde drenge og stille piger I år har skolen flere elever end nogensinde og har derfor måtte leje sig ind i nabobygningen for at alle klasser kunne få eget klasselokale. Skolen afviser ikke elever % af eleverne er piger. Der er dog intet der tyder på at autisme er kønsbestemt, men autisme hos drenge kan både høres og opleves, for de går ikke stille med dørene. Hvorimod pigerne, med deres omsorgs-gen, kan blive stille, og dermed dække over deres problemer, forklarer Kaj Kristiansen. - I fremtiden tror jeg der kommer mere fokus på pigerne. Men ellers er antallet ved at have fundet et naturligt leje. Generelt er vores område et felt hvor vi hele tiden bliver klogere. Bare diagnosen af de forskellige udviklingsforstyrrelser viser at vi er blevet gode til at skelne de forskellige forstyrrelser, og dermed også tilpasse de individuelle tilbud, slutter Kaj Kristiansen. Fakta: Krabbeshus Heldagsskole er en folkeskole specielt for børn i autisme-spektret. Skolen blev overført til Skive Kommune i forbindelse med strukturreformen i Skolen har 80 elever i alderen 6-18 år og et samlet pædagogisk personale på ca. 75 ansatte, som består af psykolog, ergoterapeut, lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere. Autisme Autisme er ikke en sygdom, men en udviklingsforstyrrelse. Det er en kompliceret tilstand som kan være forårsaget af anderledes udvikling af hjernen eller andre biologiske faktorer. Autisme er en livslang udviklingsforstyrrelse som ikke kan kureres. Børn med autisme vokser op og bliver voksne med autisme. I Danmark har ca mennesker en autismespektrumtilstand. Dvs. at ca. 60 ud af mennesker har autisme. Samrådet Sammen med tre andre skoler har Krabbeshus Heldagsskole dannet foreningen Samrådet. Hovedformålet med Samrådet er at udbyde og afholde kurser og konferencer af høj faglig kvalitet med egne og udenlandske instruktører. Kurserne kan være for forældre og pårørende, men også for fagpersoner. Læs mere På kan du læse mere om skolen. På findes en række links til hjemmesider om autisme og autisme-foreninger mv. Skoleinspektør Kaj Kristiansen har efterhånden arbejdet med børn i autisme-spektret i så mange år at der ikke er meget der overrasker, men som han siger: - Når jeg møder et nyt barn og hans/hendes forældre, starter vi uddannelse af forældre og tilrettelægger et individuelt forløb for barnet. For forældrene er det nærmest en lettelse at blive uddannet i hvorfor og hvordan deres barn har det og agere derefter.

14 14 Gnist Socialforskningsnetværk Else Albrechtsen (tv), Kirsten Dahl og Rikke Sølvsten (th) har i ca. et år arbejdet med et socialforsknings og evalueringsprojekt under JYFE netværket. Projektet handler om medarbejdernes modtagelse af nye brugere af værestedet Cafeen under Ådalen. Udvikling og trivsel på arbejdet: Man bliver helt høj Tre medarbejdere på Ådalen har inviteret Gnist til en snak om gejst, trivsel og udvikling af egen arbejdsplads. Fysioterapeut Kirsten Dahl, samt ergoterapeuterne Else Albrechtsen og Rikke Sølvsten er nemlig ret optaget af et projekt som de er midt i. Projektet, som medarbejderne fra Ådalen arbejder med, kører under JYsk socialforsknings- og Evalueringssamarbejde (JYFE), som et netværk med kolleger fra andre kommuner. Socialforskning og evaluering - Det kan godt være at socialforskning og evaluering lyder fint og meget indviklet, men i virkeligheden drejer projektet sig om vores hverdag, sådan indleder Kirsten Dahl præsentationen af netværket og projektet. Det hele startede i sensommeren 2007 på et afdelingsmøde. Leder af Ådalen, Mona Madsen, fortalte om muligheden for at komme med i et socialpsykiatrisk forskningsnetværk inden for JYFE, og spurgte om der var nogle interesserede. - Umiddelbart tror jeg mange af os var lidt usikre på hvad det indebar at gå ind i et sådant kvalitets- og udviklingsprojekt, det kunne måske endda lyde en smule for akademisk og virkelighedsfjern siger Kirsten Dahl, og fortsætter; - Men efter lidt betænkningstid, og en snak med Mona Madsen, blev vi enige om at vi skulle melde os. Socialforskning og evaluering lyder fint og meget indviklet Projekt: Modtagelse af nye brugere - I sommeren 2007 havde vi gentagne gange oplevet, at flere nye brugere i vores Café kun kom én enkelt gang, og så kom de ikke mere. Vi diskuterede om det kunne være fordi modtagelsen ikke fungerede, og om vi kunne udvikle og forbedre den, så vi kunne sikre at flest mulige brugere har lyst til at komme igen. - Med opbakning fra ledelse og kolleger blev projektet under JYFE altså om hvordan modtagelsen af nye brugere kan gøres bedre, supplerer Else Albrechtsen.

15 Gnist 15 Fakta: Ådalen er en socialpsykiatrisk institution som brugerne bliver visiteret til. Ådalen består af en række bofællesskaber og boenheder samt det åbne værested Cafeen på Frederiksdals Allé i Skive. Herudover yder Ådalen støtte til mange brugere i deres egne hjem rundt om i hele kommunen. På Ådalen er der ca. 60 medarbejdere i fuldtids- og deltidsstillinger. I øjeblikket er der i alt visiteret ca. 250 brugere til Ådalen. Brugerne er voksne mellem 18 og 80 år som alle har psykiske lidelser, det kan være alt fra skizofreni, depression og f.eks. angst. Støtten i hjemmet kan f.eks. være til unge med små børn hvor den ene forælder har en psykisk lidelse, eller midaldrende enlige som på grund af sin lidelse ikke kan få hverdagen til at hænge sammen. Støtten består at alt fra træning i daglige gøremål som indkøb, rengøring, oprydning eller f.eks. gennemgang af post og breve, alt sammen suppleret med støttende samtaler. Senere kom Rikke Sølvsten med i projektet. Og de tre kolleger har nu arbejdet sammen om projektet i ca. et år. Mødes i projektarbejdet Til daglig arbejder de tre kolleger sjældent på samme tidspunkter eller samme sted. Else Albrechtsen arbejder i hjemmestøtten i brugernes egne hjem. Kirsten Dahl har skiftende vagter i Cafeen og Rikke Sølvsten har en kombinationsstilling som betyder at hun dels arbejder som videns- og ressourceperson i Ådalen, og dels som underviser på ergoterapeutuddannelsen i Holstebro. I en rus - Projektet, som slet ikke er afsluttet endnu, har allerede været en fantastisk oplevelse. Jeg bliver næsten helt høj af samarbejdet. Når vi har været til netværksmøde i Århus eller fået sparring gennem JYFE får man næsten en rus-oplevelse, og så er køreturen hjem helt fantastisk, fortæller Rikke Sølvsten, og fortsætter; - For ligesom på vores møder, så diskuterer vi, kommer med nye idéer, planlægger og nyder godt af hinandens faglighed og kompetencer. For mig er det arbejdsglæde og trivsel. - Ja, og jeg tror aldrig vi bliver helt færdige. For selvom dette projekt bliver afsluttet har vi masser af delprojekter som er affødt af dette projekt, eller emner til andre projekter som vi også gerne vil arbejde med, siger Else Albrechtsen, som sammen med sine to kolleger gerne vil anbefale andre at gå i netværkssamarbejde i f.eks. JYFE. Opbakning fra leder og kolleger - Uden opbakning fra ledelsen og vores kolleger havde vi aldrig fået de resultater og den udvikling vi har nået, slår alle tre projektmedarbejdere fast. - Vi oplever at vi udvikler både os selv og vores arbejdsplads. Det er vores hverdag som vi arbejder med. Vi har fuld opbakning fra både Mona Madsen og alle vores kolleger. De har været med på idéen, stillet spørgsmål, kommenteret og bearbejdet vores forslag og udkast i hele forløbet. Uden fuld opbakning på arbejdspladsen sker der jo ingen ændringer i hverdagen, slutter Kirsten Dahl. Fakta: JYFE er en forkortelser af JYsk social- Forsknings- og Evalueringssamarbejde. JYFE er en forening som blev etableret for seks år siden af Nordjyllands, Viborg og Århus amter. I dag dækker foreningen kommuner og regioner i Region Nord og Midt. - Det overordnede formål med JYFE er at virke som katalysator for et socialt forsknings-, evaluerings- og metodeudviklende miljø i det geografiske område, der dækker region Midtjylland og region Nordjylland. JYFE skal via konkrete initiativer medvirke til at inspirere, udvikle og bygge bro mellem forskning, uddannelse, administration og praksis på det sociale og socialpædagogiske område. (Citat hjemmesiden: JYFE.dk) Foreningen har i øjeblikket etablerede netværk inden for følgende temaområder: Misbrug, Socialpsykiatri, Erhvervet hjerneskade, Handicap, Evaluering og Autisme. Læs mere på jyfe.dk

16 16 Gnist Sundhed Smid skoene Sund Brårup SFO har sat fokus på den gode og sunde mad. Alle elever, forældre og medarbejdere har været med i projektet som startede med en temauge, hvor blandt andet foredragsholder og lærer Finn Bräuner kom og holdt et inspirerende foredrag som gav stof til eftertanke. Finn Bräuner er kendt for sin succes med blandt andet at fjerne sukker fra urolige børns kost, og dermed opnå at deres koncentrationsevne stiger væsentligt.

17 Gnist 17 og kom ind til mad Lækker mad Her er det elever fra 5.b som prøvesmager madtilbuddet. Dagens menu var pandekager med kødfyld og salat. De fleste synes det smagte rigtigt godt, men der var også én som foretrak rugbrødsmadder fra madpakken.

18 18 Gnist Feriefonden Hune, Blokhus Feriefondens tre feriesteder Ferielejligheden ved: Hotel Skagen Strand Lejligheden er på 74 m² og indeholder bl.a. seks sovepladser fordelt på to plan, stue/køkken med køleskab, komfur, opvaskemaskine, TV m.m., badeværelse, vaskemaskine, dyner og puder (sengetøj skal medbringes). Boligen ligger ca. 12 km fra Skagen i et feriecenter med mange aktivitetsmuligheder, som kan benyttes uden ekstra betaling. VIP-kort som skal benyttes til aktivitetsmulighederne, udleveres i receptionen og skal afleveres igen ved afrejse. Der afgår tog til Skagen umiddelbart uden for Feriecenteret. Feriefonden råder over boligen i hus nr. 81, 26 uger om året. BEMÆRK: Lejemålene starter fredagen i den uge lejligheden er tildelt, f.eks. uge 15 starter lejemålet fredag den 10. april. Kalenderuger : Følgende uger 15+16, 19+20, 23+24, 27+28, 31+32, 35+36, 39+40, 43+44, 47+48, 50, 52, 1+2, 5+6, 9+10 Ferielejligheden ved: Bønnerup Strand Lejligheden er på 65 m² og indeholder bl.a. to værelser med i alt seks sovepladser, køkken med køleskab, fryser, opvaskemaskine, komfur og ovn, stue med TV, badeværelse med bruseniche, dejlig terrasse med aftensol, dyner og puder (sengetøj skal medbringes). Centeret ligger på Djursland kun et minuts gang fra stranden og inden for en kort kørselsafstand til en lang række nationale seværdigheder som Djurs Sommerland, Kattegatcentret i Grenå, Fregatten Jylland og Glasmuseet i Ebeltoft, Randers Regnskov, Mejlgård Slot m.m. Skive Kommunes ferielejlighed har nr. C201 og ligger i Feriecenter Kattegat. Se evt. yderligere information på Sommerhuset, Plantagevej 4C: Hune, Blokhus Sommerhuset er på 70 m² og indeholder bl.a. seks sovepladser, to værelser med dobbeltseng, et værelse med køjeseng, stue/køkken med brændeovn, parabol-tv, køleskab med fryser, komfur, opvaskemaskine samt udgang til træterrasse, badeværelse med bruseniche, dyner og puder (sengetøj skal medbringes), vaskemaskine og tørretumbler, gyngestativ og sandkasse. Huset er også velegnet til brug i vinterhalvåret. Ca. to km til havet og Blokhus centrum. Tæt på Fårup Sommerland. Skagen Strand Bønnerup Strand

19 Gnist 19 Feriefonden for medarbejdere ved Skive Kommune Hvad er Feriefonden? Feriefonden for medarbejdere ved Skive Kommune skaffer midler ved at uhævede feriepenge herunder ferietimer, ferietillæg og feriekort fra Skive Kommune overføres til fonden. Midlerne skal anvendes til ferieformål for medarbejderne ved Skive Kommune. Feriefondens bestyrelse Fonden ledes af en bestyrelse, bestående af: Jørgen Christensen (formand), Lars Yde, Per Nors, Ulla T. Mortensen og Gitte Hansen. Ansøgningsskema For at leje én af feriefondens boliger skal du udfylde et ansøgningsskema og sende det senest den 16. januar 2009 til Aase Sørensen, Sundhedsplejen, Torvegade 10, 7800 Skive. Fordeling af sommerboliger sker efter lodtrækning. Ansøgningsskemaet ligger løst sammen med personalebladet. Regler for udlejning: Der udlejes kun til ansatte ved Skive Kommune og der må ikke ske videreudlejning af feriefaciliteterne. HUSDYR må ikke medbringes, dog er det besluttet at der i en forsøgsperiode i 2009 må medbringes husdyr i sommerhuset i Blokhus. Rygning er ikke tilladt indendørs i ferielejlighederne. Udlejningsperiode Ugelejemål går forud for weekend- og hverdagslejemål, dog kun indtil 4 uger før lejemålets begyndelse. Der kan ikke af samme medarbejder lejes et weekendlejemål og et efterfølgende hverdagslejemål. Udlejningsperioden går fra 1. april til 30. marts. Hovedbooking foretages ved lodtrækning i januar måned og man må maks. have 3 prioriteter. Ansøgere, der har fået tildelt en feriebolig, får besked med udgangen af januar måned. Såfremt din ansættelse ved Skive Kommune ophører, er du ikke længere berettiget til at leje feriefaciliteterne. Yderligere information Se Skive Kommunes intranet under Medarbejder > Feriefond Rengøring Boligerne skal afleveres rengjort. Rengøringen af ferielejligheden ved Bønnerup Strand kan aftales og afregnes med Feriecenteret. Slutrengøring vedr. ferielejligheden ved Hotel Skagen Strand er obligatorisk og afregnes ved afrejse til centeret med 375,- kr. Betaling Lejebetaling opkræves ved fradag i førstkommende lønudbetaling efter lejeperiodens afslutning. Ansøgning Ansøgning sker på vedlagte skema, der sendes til: Feriefonden for medarbejdere ved Skive Kommune Sundhedsplejen, Att. Aase B. Sørensen, Torvegade 10, 7800 Skive, Mail: aabs@skivekommune.dk Tlf

20 20 Gnist Sportsforening Årets bowlingmester En af de årligt tilbagevendende begivenheder i Skive Kommunes Sportsforening er en aften i Bowl'n Fun, hvor vi skal kåre en "bowlermester". Torsdag d var så aftenen, hvor 22 deltagere skulle dyste mod hinanden og med to strikse sidedom- mere var der lagt op til en yderst spændende og retfærdig aften! Den store buffet Men som sædvanligt startede vi med den store buffet, og efter flere gange rundt om det store ta' selv bord, var sulten stillet, og det var tid til at skifte fodtøj. Tæt løb Udover at kåre en individuel mester, var der også præmie til det hold, som i de 3 første runder sammenlagt havde scoret flest point. Der blev trillet kugler og væltet kegler - nogen med mere succes end andre - og efter to timers bowling var det tid til sammentælling. To hold var meget tætte på hinanden - faktisk var der kun 5 points forskel. Vinderholdet fik i alt 1942 point i de tre første runder - en flot score må man sige. Vinderne På billedet ses vinderne - fra venstre, Flemming Schwartz - Teknisk Forvaltning, Poul Martin Malmberg - tidligere ansat ved Skive Kommunes Skatteforvaltningen, Ronni Haarbo - Park og Vej, Gyrovej, Axel Haras - tidligere ansat ved Skive Kommunes Skatteforvaltning. Axel Haras - bowlingmester Axel Haras blev ligeledes aftenens individuelle vinder med en serie på 193 point. Sportsforeningen siger tillykke til vinderne og tak for en hyggelig aften, der nok skal blive gentaget.