I brev af 28. august 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 8. august 2012 om ekspropriation til etablering af en cykelsti.

Transkript

1 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 22. marts /09288 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I brev af 28. august 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 8. august 2012 om ekspropriation til etablering af en cykelsti. I skriver bl.a., at: kommunens ekspropriation er i strid med ministeriets cirkulære nr om etablering af dobbeltrettede cykelstier på grund af placering og trafikmål sikkerheden i projektet har vejet for lidt projektet er i strid med kommunens egen stiplan fra 2008, der opererer med, at der på den pågældende strækning skal etableres enkeltrettede cykelsti på hver side af vejen. Vores afgørelse Vi mener ikke, at der er grundlag for at tilsidesætte kommunens beslutning om at ekspropriere. Baggrund Kommunen har efter afholdelse af åstedsforretning den 26. juni 2012 besluttet at ekspropriere et ca. 15 m 2 stort areal af ejendommen, matr.nr. 1098, der ligger Ø Det eksproprierede areal er en del af ejendommens haveareal mod B vej og består primært af græs og hæk m.m. Ekspropriationen sker til anlæg af en ca. 375 meter lang, dobbeltrettet cykelsti på den offentlige vej, B vej (kommunevej), mellem L vej og krydset L gade/ø vang og skal være medvirkende til at få skabt en mere sikker skolevej for skolebørnene til og fra Skolen 3. Konkret bliver cykelstien anlagt i vejens nordlige side i en bredde af 2,5 meter med en 0,5 meter bred yderrabat og en 1,5 meter bred skillerabat. Bredden på skillerabatten er efter aftale med Politiet blevet reduceret fra 3,0 meter til 1,5 meter. Stien bliver etableret som en forlængelse af den eksisterende cykelsti, der er anlagt på nordsiden af B vej fra H vej til krydset, B vej/g vej, L vej. Konkret bliver den nye cykelsti anlagt umiddelbart efter krydset og videre langs B vej til krydset, L gade/ø vang. Forinden krydser stien vejtilslutningen fra H bjerg. For at minimere risikoen for ulykker i vejtilslutningerne fra G vej og H bjerg har kommunen valgt at lade stien ende ved G vej og lade cyklisterne følge vejen på en kort strækning 4 hen til den eksisterende cykelsti. Og ved H bjerg bliver der etableret en hævet flade ved krydset, således at den kørende trafik fra H bjerg har ubetinget vigepligt for de krydsende cyklister. 1 Jf. Ministeriet for offentlige arbejders cirkulære nr. 95 af 6. juli Det eksproprierede areal var oprindeligt 30 m 2 men er blevet reduceret under forhandlingerne. 3 Der er adgang til skolen via Ø vang, og der er på denne vej opsat autoriseret afmærkning om skolebørn (tavle A 22 Børn). 4 Vejen er en kort, blind vej. Niels Juels Gade København K vd@vd.dk EAN Postboks 9018 Telefon vejdirektoratet.dk SE

2 2 af 7 Ved stiens afslutning i krydset L gade/ø vang har kommunen valgt at ombygge krydset til en hævet spærreflade og indsnævring af kørebanen. Og dette for at markere, at cyklister krydser kørebanen til Ø vang. Stort set hele cykelstien bliver anlagt uden for byzone (bymæssig bebyggelse), da byzonetavlen er blevet placeret ca. 30 meter fra krydset, L gade/ø vang. På hele strækningen fra L vej til Ø vang er der etableret fartbegrænsning på 60 km/t. Hvad Vejdirektoratet kan tage stilling til Vi kan tage stilling til klager over en kommunes endelige ekspropriationsbeslutning og i den forbindelse helt eller delvist ophæve kommunens beslutning om ekspropriation fra en ejendom. Det fremgår af vejlovens 5 4, stk. 2. Det betyder, at vi kan vurdere, om kommunen i forbindelse med sådan en afgørelse har fulgt vejlovens, forvaltningslovens 6 og almindelige uskrevne forvaltningsretlige regler. Men vi kan ikke pålægge en kommune at gennemføre et andet konkret vejprojekt. Vi kan heller ikke tage stilling til forhold, der er omfattet af anden lovgivning, eller til privatretlige forhold. Vejlovens bestemmelser Vejlovens bestemmelser Det er kommunen, der beslutter, om en ekspropriation skal ske. Dette fremgår af vejlovens 49, stk. 1. Reglerne om, i hvilke tilfælde, der kan ske ekspropriation, fremgår af vejlovens 43. Ekspropriation kan efter denne bestemmelse bl.a. ske til nyanlæg af offentlige stier, når almenvellet kræver det, jf. 43, stk. 2. Anvendelse af vejlovens 43 Det er krav for anvendelsen af 43, at ekspropriationen sker af hensyn til almenvellet, jf. ordlyden herom. Men der er ikke indeholdt krav i bestemmelsen om, at en fremtidig vej eller sti skal være optaget/indeholdt på planniveau 7, før bestemmelsen kan finde anvendelse 8. Det er heller ikke et krav for anvendelsen af 43, at det eksproprierede areal (i dette tilfælde en stiforbindelse) skal støde op til identiske eller bestemte typer af vej- eller stianlæg i den ene eller begge ender af arealet. 5 Lovbekendtgørelse nr af 3. november Lovbekendtgørelse nr. 988 af 9. oktober Ex. på vejplan i henhold til reglerne i vejlovens kapitel 3, 26-33, kommuneplan, lokalplan, stiplan eller lign. 8 Trods udkast til stiplan i 2008 har kommunen endnu ikke vedtaget en endelig stiplan.

3 3 af 7 At en kommune som i det konkrete tilfælde vælger at lade en dobbeltrettet cykelsti ende i et kryds og betragte en sidevej som en del af et samlet stiforløb til eksempelvis en skole, er hverken i strid med vejlovens bestemmelser, eller forhindrer anvendelsen af vejlovens 43. Endelig er det heller ikke en betingelse for anvendelsen af 43, at der etableres fodgængerfelter eller lign. for enden af en cykelsti, eller at projektet undergår en trafiksikkerhedsrevision. Vores vurdering Almenvellets interesse Der er allerede i dag anlagt en dobbeltrettet cykelsti langs nordsiden af B vej mellem H vej og frem til krydset B vej/g vej/l vej. På resten af strækningen, B vej og L gade er der ingen adskillelse af de cyklende fra den øvrige trafik. Kommunen har oplyst, at der gennem mange år har været et ønske fra cykelpendlerne på strækningen L -A om etablering af en forlængelse af cykelstien. Kommunen har i oktober 2011 vedtaget at afsætte et rådighedsbeløb på 3 mio. kr. til et projekt med etablering af en forlængelse af den dobbeltrettede cykelsti langs med B vej. Og i maj 2012 har kommunen vedtaget at gennemføre projektet, evt. med ekspropriation, hvis ikke der kan opnås forlig med de involverede ejendomme langs strækningen. I august 2012 har kommunen truffet endelig beslutning om ekspropriation til anlæg af den forlængede cykelsti. Kommunen har tillige som en del af cykelstiprojektet valgt at lade et andet projekt, Bystrækninger foran skoler, indgå. Projektet indebærer, at der udover en hævet flade i krydset, L gade/ø vang, tillige bliver etableret en hævet flade i krydset, L gade/l vej. De to hævede flader på L gade umiddelbart inden for byzonen skal sikre en lav hastighed og er med til at sikre krydsningen for de mange skoleelever, herunder skoleeleverne til og fra to stoppesteder mellem de hævede flader. Vi må således forstå, at kommunens samlede cykelsti- og skolevejsprojekt har til formål at sikre såvel cyklende som ikke-cyklende, herunder særligt skolebørn, dels langs B vej, dels i området omkring L gade, L vej og skolen. Vi mener derfor, at beslutningen om ekspropriation er truffet under hensyn til almenvellet, og vi har ikke grundlag for at tilsidesætte Kommunens vurdering af, at ekspropriation var påkrævet af hensyn til almenvellet, jf. vejlovens 43, stk. 1. Omkring forståelse af offentligheden/almenvellet skal vi bemærke, at der i begrebet almenvellet ikke ligger nogen afgrænsning af hvem og hvor mange, der skal tilgodeses ved ekspropriationen 9. 9 Jf. bl.a. UfR 1961, side 531 H og UfR 2006, side 330 H.

4 4 af 7 Vi mener ikke, at kommunen i den forbindelse har varetaget usaglige hensyn eller har lagt vægt på forkerte eller urigtige forhold. Vi har særligt noteret os, at der mellem lodsejerne, herunder jer, og kommunen grundlæggende ikke er uenighed om behovet for en forlængelse af cykelstien langs B vej, men alene om placeringen. Linjeføring Det ligger inden for kommunens skøn at vælge mellem flere forskellige linjeføringer. Vejloven indeholder ikke nærmere regler om dette. Valget af den dobbeltrettede cykelsti langs nordsiden er truffet af kommunen ud fra en vurdering af, at det må anses for trafikalt naturligt at lade forlængelsen af stien blive etableret på samme side som den eksisterende sti. Kommunen har i den forbindelse foretaget en vejteknisk og trafiksikkerhedsmæssig vurdering af den dobbeltrettede cykelstis placering langs B vej og har fundet den mere optimal i forhold til det alternative projekt, der indebærer anlæg af enkeltrettet cykelsti i hver side af vejen. Såvel kommunens trafiksikkerhedsrevisor som s trafiksikkerhedsrevisor har tillige fundet, at det valgte projekt med en dobbeltrettet cykelsti på nordsiden af B vej er mere trafiksikkert end alternativet med enkeltrettede cykelstier. I forhold til kryds og vejtilslutninger på strækningen har kommunen af sikkerhedsmæssige årsager valgt at lade cykelstien ophøre ud for G vej og lade cyklisterne følge denne korte, blinde vejstrækning (ca meter) hen til den eksisterende cykelsti i krydset, G vej/b vej/l vej. Og i forbindelse med vejtilslutningen fra H bjerg har kommunen valgt at etablere dels en hævet flade gennem krydset, dels opsætte en tavle, UB 11,2 Dobbeltrettet cykelsti, således at trafikanter fra H bjerg udover vigepligt bliver opmærksomme på krydsende cyklister. Ved stiens afslutning i krydset L gade/ø vang umiddelbart efter byzonetavlen har kommunen endelig valgt at afslutte stien i et ombygget kryds med hævet flade og indsnævring af kørebanen. Hertil kommer etablering af tavle, B 11 Ubetinget vigepligt samt tavle UD 21,2 Dobbeltrettet cykelsti ophører (for de cyklende). Og dette for at markere for trafikanterne, at cykelstien ophører, og at cyklister krydser kørebanen til Ø vang. Kommunen anser dette for i overensstemmelse med ministeriets cirkulære nr. 95 om etablering af dobbeltrettede cykelstier, jf. bl.a. kommunens brev af 2. oktober Kommunen fastholder på den baggrund linjeføringen. Vores samlede vurdering af kommunens valg af linjeføring I forbindelse med det alternative projekt om etablering af en enkeltrettet cykelsti i hver side af vejen må vi forstå, at et sådant projekt vil indebære to krydsninger på B vej, idet cyklende vil skulle krydse B vej ved L vej, hvorimod de cyklende (mod H vej) vil skulle krydse B vej ved Ø vang. Begge krydsninger vil indebære diverse afmærknings- og trafiktekniske tiltag.

5 5 af 7 Vi må også forstå, at selvom en enkeltrettet cykelsti i hver side af vejen vil minimere behovet for erhvervelse af jord gennem ekspropriation, vil der skulle erhverves jord på begge sider af vejen, evt. gennem ekspropriation 10. Antallet af ejendomme, der skal afgive jord til cykelstiprojektet, vil derfor ca. fordobles ved valg af den alternative løsning, og vi må derfor forstå, at økonomien ikke er det afgørende hensyn ved kommunens valg af linjeføring. Vi må derimod forstå kommunens valg af linjeføring således, at det primært er begrundet i færdselssikkerhedsmæssige hensyn, idet kommunen vurderer, at en dobbeltrettet cykelsti i naturlig forlængelse af den eksisterende sti vil være mere trafiksikker end en tilsvarende enkeltrettet sti i hver side af vejen. Og det uagtet, at der på strækningen vil være krydsning af H bjerg. I sidstnævnte forbindelse må vi forstå, at kommunen med de foretagne afmærkningsmæssige og anlægstekniske tiltag ved H bjerg/b vej har vurderet, at dette vil gøre stien og krydsningen af vejtilslutningen mere trafiksikker. Dette gælder også i forbindelse med cykelstiens afslutning i krydset L gade/ø vang med afmærkning og hævet flade samt de tiltag, som kommunen vil foretage i forbindelse med projektet om sikker skolevej i krydset L gade/l vej. Vi må særligt forstå, at de hævede flader kombineret med afmærkning (tavler) om krydsende cyklister, 60 km/t-zone og ophør af denne, byzoneskilt m.m. er egnede til at nedsætte hastigheden hos trafikanterne. Vi har i den forbindelse ikke grundlag for at mene, at kommunens trafikale og sikkerhedsmæssige vurderinger af forholdene i området er usaglige eller er baserede på forkerte eller urigtige forhold. At cyklende kan vælge at cykle ad L vej i stedet, ændrer ikke på dette. Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at en dobbeltrettet cykelsti langs B vej til L gade alt andet lige vil forbedre forholdene for de cyklende, idet der i dag ikke er etableret adskillelse m.m. af trafikantgrupperne på denne del af vejen. Hertil kommer, at der ikke er etableret forbud mod at cykle på B vej fra L vej til Ø vang. Og i forhold til den skjulende bakke har vi noteret os, at bakken ligger i en 60 km/t-zone, og der inden byzonetavlen er opsat en tavle, C 56 Ophør af lokal hastighedsbegrænsning. Vi mener heller ikke, at der er grundlag for at antage, at kommunen har tilsidesat ministeriets cirkulære nr. 95, hverken omkring placering, rabatbredde, konfliktløsning ved vejkryds m.m. Omkring trafikmål kan vi konstatere, at stien netop er anlagt i forlængelse af den eksisterende dobbeltrettede cykelsti, og det selvom cyklende med ærinde til skole, idrætshal m.m. også vil skulle krydse B vej/l gade ved slutningen af stien ved Ø vang. Hertil kommer, at det ikke er en 10 Jf. s. 6 i kommunens brev af 2. oktober 2012.

6 6 af 7 betingelse for etableringen af en dobbeltrettet cykelsti, at den ligger i samme side som trafikmålene, jf. cirkulæret. Vi forstår derfor kommunens valg af linjeføring således, at de samlede fordele, herunder de trafikale og færdselssikkerhedsmæssige hensyn, vejer tungere end ulemperne som følge af den valgte linjeføring. Proportionalitetsprincippet Endelig har vi heller ikke grundlag for at mene, at kommunen har eksproprieret til mere, end formålet tilsiger (proportionalitetsprincippet). Vi har i den forbindelse noteret os, at kommunen alene har eksproprieret tilstrækkeligt jord til etablering af en cykelsti langs B vej, og at de eksproprierede dele af de respektive ejendomme stort set udelukkende består af havearealer (græs og buske m.m.). Ingen beboelse bliver berørt. Samtidig har vi noteret os, at kommunen har tilbudt etablering af støttemursforanstaltninger mod B vej, for på den måde at minimere ekspropriationsindgrebets omfang på de enkelte ejendomme. På den baggrund mener vi ikke, at kommunen ved beslutningen har lagt vægt på usaglige hensyn. Proceduren i forbindelse med ekspropriation Beslutning om ekspropriation træffes efter den procedure, der fremgår af vejlovens 47 og 48. Den skal navnlig sikre, at de parter, der berøres af ekspropriationen, har adgang til at fremkomme med bemærkninger. Efter at have gennemgået sagens dokumenter mener vi, at kommunen har overholdt disse regler. Vores afgørelse Vi mener derfor ikke, at der er grundlag for at tilsidesætte kommunens beslutning om at ekspropriere. Erstatning Spørgsmålet om erstatning i forbindelse med en ekspropriation kan vi ikke tage stilling til. Det hører under taksationsmyndighederne, jf. vejlovens 52. Vi kan derfor ikke tage stilling til, hvilke støttemure der bør etableres på den enkelte ejendom, hvor, og med hvilke materialer. Dette gælder dermed også spørgsmålet om, hvordan den fremtidige vedligeholdelse af støttemurene bør tilrettelægges, og hvem der i den forbindelse skal bidrage til vedligeholdelsen. Disse spørgsmål er erstatningsspørgsmål og hører under taksations-myndighederne. Øvrige forhold Fastsættelse af fartbegrænsninger

7 7 af 7 Spørgsmålet om, hvilken fartbegrænsning der bør gælde på almindelige veje 11, er et spørgsmål, der er reguleret i færdselslovens 12 kapitel 5, a, samt i lovens 92 a, stk. 2. Færdselsloven bliver administreret af Justitsministeriet, og spørgsmål om lovens bestemmelser, herunder en fortolkning af disse, må rettes dertil. Politiet træffer afgørelser efter færdselslovens 42, stk. 4 og 5, om lokale hastighedsbegrænsninger, for så vidt angår offentlig vej efter forhandling med kommunen (vejbestyrelsen). Dette fremgår af færdselslovens 92 a, stk. 2. En klage over en sådan afgørelse skal sendes til Rigspolitichefen. Dette fremgår af færdselslovens 92 c, stk. 2. Vi kan således ikke tage stilling til spørgsmål om eller klager over fastsættelse af hastighedsbegrænsninger. Placering af fodgængerfelter Kommunen (vejbestyrelsen) kan med samtykke fra politiet træffe færdselsmæssige bestemmelser, som indvirker på en offentlig vejs udnyttelse eller indretning. Der kan bl.a. træffes bestemmelse om placering af fodgængerfelter. Dette fremgår af færdselslovens 92, stk. 1, nr. 2. En klage over en sådan afgørelse skal sendes til Rigspolitichefen. Dette fremgår af færdselslovens 92 c, stk. 2. Vi kan således ikke tage stilling til spørgsmål om eller klager over placering af fodgængerfelter. Placering af byzonetavler En tavle, E 55 Tættere bebygget område, angiver et område, hvor færdselslovens regler for tættere bebygget område gælder. Dette fremgår af vejafmærkningsbekendtgørelsen 13. Sager vedrørende opsætning (eller flytning) af en E 55-tavle afgøres af politiet efter forhandling med kommunen (vejbestyrelsen). Dette fremgår af anvendelsesbekendtgørelsens , stk. 5. Vi kan derfor ikke tage stilling til spørgsmål eller forhold omkring byzonetavler, herunder hvor disse bør placeres. Frist for anlæg af sag ved domstolene Hvis I ønsker Vejdirektoratets afgørelse prøvet ved domstolene, skal I anlægge sag inden 6 måneder efter, at denne afgørelse er modtaget. Det fremgår af vejlovens 65, stk. 1, 2. pkt. 11 Dvs. veje, der ikke er motorveje eller motortrafikveje. 12 Jf. lovbekendtgørelse nr af 9. november 2012 (med senere ændringer). 13 Bekendtgørelse nr. 802 af 4. juli 2012 om vejafmærkning. 14 Bekendtgørelse nr. 801 af 4. juli 2012 om anvendelse af vejafmærkning.