Hoved-hals-kræft er en sjælden kræftform, som omfatter
|
|
- Ingelise Schmidt
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 videnskab & klinik Oversigtsartikel Abstract Tidlig opsporing, hurtig diagnose og behandling uden ventetid er vigtigt for prognosen ved hovedhals-kræft Karcinom i hoved-hals-regionen er en relativt sjælden form for kræft, som hvert år rammer ca patienter i Danmark. Medianalderen er ca. 60 år, og sygdommen er hyppigere hos mænd end kvinder. Blandt risikofaktorerne er tobaks- og alkoholforbrug, og i det seneste årti er forekomsten af humant papillomvirus relateret kræft i mund og svælg steget markant. Symptomerne omfatter sårdannelser, smerte, blødning, rumopfyldende proces, hæshed, lymfeknudesvulst på halsen mv. Den primære behandling af hoved-hals-kræft er operation eller strålebehandling, som monoterapi eller i kombination. Tumorer i svælg og strube behandles med primær strålebehandling; tumorer i øvrige lokalisationer med primær kirurgi og evt. postoperativ strålebehandling. Tidlig opsporing, hurtig diagnose og behandling uden ventetid er vigtigt for prognosen. Det kræver et stærkt samarbejde i sundhedsvæsenet, også med tandlæger. Med pakkeforløb for kræft er der sat retningslinjer for, hvordan sådanne hurtige forløb kan opnås. I artiklen gennemgås principper og praksis for disse forløb. De foreløbige resultater tyder på, at det er muligt at reducere den samlede udrednings- og behandlingstid betydeligt. Generelle udrednings- og behandlingsstrategier for hoved- og halscancer i Danmark Cai Grau, professor, overlæge, dr.med., Onkologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital Hoved-hals-kræft er en sjælden kræftform, som omfatter adskillige histologiske undertyper og lokalisationer i mundhule, svælg, strube, næse, bihuler, spytkirtler, skjoldbruskkirtel og halsens lymfeknuder. Udredning og behandling af hoved-hals-kræft i Danmark har gennem de seneste 30 år været organiseret på nationalt plan i den danske hoved-hals-kræftgruppe DAHANCA (Faktaboks 1). Gruppen har sikret en kontinuerlig udvikling af diagnostik og behandling baseret på resultater fra store randomiserede kliniske studier; en detaljeret klinisk forskningsdatabase, som for store tumorgruppers vedkommende kan føres tilbage til 1971 og et multidisciplinært nationalt samarbejde forankret i de onkologiske centre og de respektive specialer og udvikling af evidensbaserede retningslinjer med tilhørende kvalitetssikring (1,2). Ætiologi og forekomst Der diagnosticeres ca nye tilfælde om året. De fleste er pladecelleepitelkarcinomer, og en væsentlig ætiologi er knyttet til tobaks- og alkoholmisbrug. Medianalder er 60 år. Forekomsten af humant papillomvirus (HPV)-relateret hoved-hals-kræft, som primært er lokaliseret i relation til svælgets lymfoide væv (Waldeyers svælgring), er aktuelt i voldsom stigning (3). Denne tumorform findes typisk hos yngre, og også hos ikke-rygere. Tidlig eksponering for Epstein-Barr-virus er tæt knyttet til kræft i næsesvælget, og denne ret sjældne kræftform ses især hos en række etniske risikogrupper, herunder inuitter, asiater og personer med arabisk baggrund. Kræft i næse-bihule-systemet kan induceres af træstøv fra hårde træsorter (møbelsnedkere) (se næste artikel i dette nummer Emneord af Tandlægebladet). Thyreoideacancer kan Head and neck cancer; opstå på baggrund af tidligere bestråling på radiation therapy; halsen og i sjældnere tilfælde være arvelig (medullær thyreoideacancer), men i langt de fleste surgery; diagnosis; treatment tilfælde er der ingen ætiologisk forklaring. 412 tandlægebladet nr. 6
2 Udredning og behandling af hoved-hals-cancer videnskab & klinik Faktaboks 1 Om DAHANCA Diagnostik og behandling af hoved-hals-cancer i Danmark har siden 1976 været organiseret på nationalt plan i den danske hoved-hals-kræftgruppe DAHANCA (Danish Head and Neck Cancer Group), en permanent arbejdsgruppe under det videnskabelige selskab Dansk Selskab for Hoved- og Halsonkologi (DSHHO). DAHANCA er på nationalt plan ansvarlig for: multidisciplinært nationalt samarbejde kliniske undersøgelser og randomiserede studier national behandlingsstrategi klinisk forskningsdatabase evidensbaserede nationale retningslinjer kvalitetssikring af retningslinjer og behandling Læs mere på Symptomer og henvisning Symptomer på hoved-hals-kræft kan være diskrete og kan i mange tilfælde forveksles med benigne tilstande (Faktaboks 2). Mistanken om hoved-hals-kræft opstår oftest ved konsultation i almen praksis eller evt. hos tandlægen. I Danmark er der omkring praktiserende læger, og der påvises ca tilfælde af hoved-hals-kræft om året, hvilket betyder, at en praktiserende læge i gennemsnit vil se en ny patient med hoved-halskræft hvert tredje år. Hvis læge eller tandlæge finder mistanke om hoved-hals-kræft, henvises patienten umiddelbart til praktiserende speciallæge i øre-næse-hals-sygdomme. Hvis speciallægen vurderer, at der er begrundet mistanke om malign lidelse, henvises patienten straks til den lokale øre-næse-hals-kirurgiske afdeling, som forestår udredning med billeddiagnostik, relevante skopier og biopsitagning. Herefter henvises patienten til et hoved-hals-onkologisk center, hvor et multidisciplinært team bestående af øre-næse-hals-kirurger, onkologer, billeddiagnostikere, patologer, plastikkirurger og hospitalstandlæger vil forestå eventuel supplerende udredning og behandling. Et hurtigt og sufficient udrednings- og behandlingsforløb er betinget af et tæt og solidt konstrueret samarbejde imellem almen praksis, speciallægepraksis og hospitalsafdelinger. I forbindelse med Sundhedsstyrelsens pakkeforløb er der udarbejdet detaljerede beskrivelser af samarbejdet mellem sektorer og tidskrav for de tilknyttede diagnostiske procedurer (4). Regioner og de enkelte onkologiske centre har arbejdet med forløbsplaner og specifikke metoder for henvisning og udredning (5). Mistanke om hoved-hals-cancer skal medføre akut visitation fra praktiserende læge til praktiserende speciallæge i øre-næsehals-sygdomme. Hvis den praktiserende speciallæge ikke har Faktaboks 2 Hyppigste symptomer på hoved-hals-kræft, i relation til de enkelte lokalisationer Næse-bihule-cancer Nyopstået ensidig nasalstenose uden forklaring Blodig sekretion fra næsen Recidiverende blødning fra næsen uden forklaring Synlig tumor i vestibulum nasi eller næsekavitet Larynx- og hypopharynxcancer Hæshed i mere end to uger uden forklaring eller tegn på bedring hos patient ældre end 40 år Synkebesvær og/eller globulusfornemmelse med smerteudstråling til ørerne Mundhule- og oro-pharynxcancer Sår uden heling Synlig eller palpabel tumor i mundhule eller svælg Naso-pharynx-cancer Ensidig sekretorisk otitis media hos voksne uden infektiøs forklaring Etnisk oprindelse Spytkirtelcancer Nytilkommen tumor i spytkirtel Vækst i kendt tumor i spytkirtel Tumor i spytkirtel med påvirkning af ansigtsmimik (n. facialis) Thyreoideacancer Tumor i thyreoidea med hæshed (recurrensparese) Hurtig vækst af knude i thyreoidea Hård immobil knude i thyreoidea Cervikale metastaser (ukendt primær) Forstørrede lymfeknuder på hals uden infektiøs eller anden benign forklaring Det skal pointeres, at listen ikke er udtømmende, og at der kan være en række andre symptomer, som indicerer akut henvisning til speciallæge. tandlægebladet nr
3 videnskab & klinik Oversigtsartikel mulighed for at modtage patienten samme dag eller dagen efter, skal der henvises direkte til øre-næse-hals-kirurgisk hospitalsafdeling. Praktiserende tandlæger kan også komme i kontakt med patienter, som frembyder faresignaler på hoved-hals-kræft og skal i lighed med praktiserende læger viderehenvise patienten til praktiserende speciallæge i øre-næse-hals-sygdomme eller alternativt direkte til hospitalsafdeling. Faktaboks 3 Stadieinddeling af hoved-hals-kræft, som beskrevet i UJCC Cancer Staging Handbook (Springer-Verlag, New York). Sygdomsstadiet klassificeres efter udbredning i hhv. primærtumor (T), regionale lymfeknuder (N) og fjernmetastaser (M). For de fleste karcinomer i hoved-hals-regionen gælder følgende grundprincipper: Tx: Primær tumor kan ikke bedømmes T1: Primærtumor mindre end 2 cm T2: Primærtumor 2-4 cm holder sig inden for samme region T3: Primærtumor større end 4 cm, ikke indvækst i naboorganer T4: Tumor invaderer naboorganer, knogle mv. For den lymfogene spredning er grundprincippet (for alle lokalisationer undtagen naso-pharynx): Nx: Regionære lymfeknuder kan ikke vurderes N0: Ingen regionære lymfeknudemetastaser N1: Metastase i solitære ipsilaterale lymfeknuder, 3 cm eller mindre i største udstrækning N2a: Metastase i solitær ipsilateral lymfeknude, > 3 cm, men højst 6 cm i største udstrækning N2b: Metastaser i multiple ipsilaterale lymfeknuder, ingen > 6 cm i største udstrækning N2c: Metastaser i bilaterale eller kontralaterale lymfeknuder, ingen > 6 cm i største udstrækning N3: Metastase(r) i lymfeknude(r), > 6 cm i største udstrækning Tilstedeværelsen af fjernmetastaser til fx lunger, lever, knogler angives således: M0: Ingen fjernmetastaser M1: Fjernmetastaser Diagnostiske undersøgelser ved begrundet mistanke Når en patient er blevet henvist til det hoved-hals-onkologiske center med begrundet mistanke om kræft i hoved-hals-området, vil han blive udredt med: grundig øre-næse-hals-undersøgelse relevante endoskopier bioptering histopatologisk undersøgelse billeddiagnostik Ikke alle typer af hoved-hals-kræft skal undersøges på samme måde. Ofte vil der være behov for, at palpation, endoskopi og bioptering foregår i generel anæstesi, og valg af billeddiagnostisk metode (CT, UL, MR, PET) afhænger af den kliniske situation (6). I henhold til Sundhedsstyrelsens pakkeforløb skal den samlede forløbspakke for udredning til og med endelig diagnose udføres inden for maksimalt syv hverdage (4). Simple forløb, som ikke kræver generel anæstesi i den diagnostiske afklaring, kan ofte klares på kortere tid. Alle patienter, som skal strålebehandles, skal inden behandlingsstart undersøges af tandlæge og evt. have foretaget tandsanering (7), som beskrevet nedenfor. Tidsinterval imellem tandekstraktion og opstart af strålebehandling er ca. 14 dage. Derfor tilstræbes det, at tandundersøgelse og eventuel tandbehandling placeres så tidligt som muligt i forløbet. Stadieinddeling Udredningsundersøgelserne bruges bl.a. til at bestemme sygdommens udbredning eller stadie. Maligne tumorer vokser og spreder sig ved lokal udvækst i nærliggende organer, ved lymfogen spredning til de regionale lymfeknuder eller hæmatogen metastasering til andre organer. Den globalt accepterede metode til beskrivelse af sygdomsgraden ved kræft er TNM-klassifikationen (Faktaboks 3). TNM-systemet bruges til at planlægge behandling og giver en rettesnor for prognosen for den enkelte patient. Samtidig er klassifikationen nødvendig for at kunne rapportere behandlingsresultater og udveksle erfaringer. Et p foran klassifikationen indikerer, at stadiebestemmelsen er baseret på patologisk vurdering, fx af halsdissektionspræparat. Behandling af hoved-hals-kræft Formålet med behandling af hoved-hals-cancer er at opnå helbredelse med minimal behandlingsmorbiditet dvs. med det bedst mulige funktionelle og kosmetiske resultat. Sygdommen er udpræget lokal-regional, og fjernmetastaser er forholdsvis sjældne. Derfor er behandlingen også rettet mod primærtumor og lymfeknuderne på halsen. De lokale behandlingsformer, strålebehandling og kirurgi, kan anvendes alene eller i kombination. Kirurgi og efterfølgende strålebehandling anvendes især ved fremskreden kræft, hvor svulsten er vokset ind i andre organer eller har spredt sig til lymfeknuder. Kemoterapi og anden medicinsk behandling anvendes primært som supplement 414 tandlægebladet nr. 6
4 Udredning og behandling af hoved-hals-cancer videnskab & klinik til strålebehandling eller som palliativ behandling ved recidiv eller metastasering. Valg af primær behandling foregår i et tæt multidisciplinært samarbejde vejledt af lokale og nationale referenceprogrammer (1). Valg af behandlingsform afhænger af tumors udbredning og lokalisation. Svælg- og strubekræft behandles som hovedregel primært med strålebehandling, og kirurgi anvendes ved recidiv. Mundhulecancer behandles med primær kirurgi, når tumor og evt. lymfeknudemetastaser er operable (se senere artikel i dette nummer af Tandlægebladet); strålebehandling kommer på tale ved stadium 3-4-sygdom eller primært ved inoperabel udbredelse (2). Kræft i spytkirtler og næse/bihuler behandles som regel med kirurgi og postoperativ strålebehandling. Kirurgisk behandling omfatter operativ fjernelse af tumorvæv og evt. efterfølgende rekonstruktion af knogle og bløddele samt halsdissektion. Formålet med det kirurgiske indgreb er at fjerne alt malignt væv, helst med en margin i sundt væv på 0,5-1,0 cm. Frysemikroskopi kan anvendes peroperativt, hvis der er tvivl om radikaliteten. Halsdissektioner udføres hos de fleste patienter med planocellulært karcinom uanset stadie, og i alle tilfælde hvor der er primær lymfeknudemetastasering. Afhængigt af primærtumorlokalisation foretages selektiv halsdissektion af relevante regioner, oftest level 2, 3, og 4. Med sentinel node-teknik kan man hos udvalgte lymfeknudenegative patienter undgå halsdissektion, såfremt der ikke findes spredning til skildvagtslymfeknuden (sentinel node). Rekonstruktion af bløddele, knogle og oral rehabilitering foregår i et tæt samarbejde mellem hoved-hals-kirurger, plastikkirurger og hospitalstandlæger. Omkring 80 % af alle nydiagnosticerede patienter med karcinom i hoved-hals-regionen får strålebehandling, de fleste som led i den initiale behandling. Primær strålebehandling alene foretrækkes som nævnt ovenfor i de tilfælde, hvor en radikal kirurgisk behandling vil medføre betydelige funktionelle eller kosmetiske gener for patienten. Det gælder således de fleste tumorer i svælg og strube. Strålebehandling gives i mange små fraktioner (typisk behandlinger), fordi man derved opnår den bedste terapeutiske ratio (8,9). Evnen til at reparere stråleskader efter små stråledoser er nemlig bedre i normalvæv end i kræftsvulster. Strålebehandlingens effekt kan øges med nimorazol, en såkaldt hypoksisk strålesensitizer, som skal indtages 90 min før hver strålebehandling (10). Adjuverende strålebehandling gives efter operation for at mindske risiko for lokalt eller regionalt recidiv. Palliativ strålebehandling anvendes som smertestillende, vækstreducerende og livsforlængende behandling ved intraktabel tumor, recidiv eller dissemineret sygdom. Ved palliativ strålebehandling anvendes færre fraktioner, oftest mellem 4 og 15. Anvendelse af kemoterapi øger effekten af strålebehandling ved en række cancerformer såsom livmoderhalskræft, lungekræft og hoved-hals-kræft. Ved hoved-hals-cancer er det vist i flere metaanalyser, at cisplatin givet samtidig med strålebehandling giver forbedret overlevelse, primært fordi den lokale tumorkontrol øges og i mindre omfang på grund af reduceret fjernmetastasering (11). Kombinationsbehandling øger bivirkningerne og medfører dårligere gennemførlighed af behandlingen. Resultater fra metaanalyserne tyder også på, at de intensive regimer er bedst egnet til yngre personer i god almentilstand. I Danmark anvendes cisplatin 40 mg/m² ugentligt samtidig med strålebehandlingen. Planocellulære hovedhals-karcinomer udtrykker i høj grad den epidermale vækstfaktorreceptor EGFr. Eksperimentelle og kliniske studier har vist, at man kan forbedre effekten af strålebehand-ling ved at hæmme denne receptor med fx monoklonalt antistof. Det første præparat med signifikant effekt i et randomiseret studie er det kimæriske antistof cetuximab rettet mod EGFreceptoren. Kombinationen af stråleterapi og ugentlig behandling med cetuximab medførte bedre tumorkontrol og overlevelse sammenlignet med strålebehandling alene (12). Bivirkningerne ved EG- Fr-hæmning er forbigående udslæt. Klinisk relevans Tidlig opsporing, hurtig diagnose og behandling uden ventetid er vigtigt for prognosen ved hoved-hals-kræft, som hvert år rammer ca patienter i Danmark. For at forbedre prognosen kræver det et stærkt samarbejde i sundhedsvæsenet, også med hospitalstandlæger. Med pakkeforløb for kræft er der sat retningslinjer for, hvordan sådanne hurtige forløb kan opnås. De foreløbige resultater tyder på, at det er muligt at reducere den samlede udrednings- og behandlingstid betydeligt. Symptomer på hoved-halskræft omfatter bl.a. sårdannelser, smerte, blødning, rumopfyldende proces, hæshed og lymfeknudesvulst på halsen. Tumorer i svælg og strube behandles med primær strålebehandling; tumorer i øvrige lokalisationer med primær kirurgi og evt. postoperativ strålebehandling. Bivirkninger ved strålebehandling omfatter akutte, reversible komplikationer og mere kroniske, irreversible sequelae (13). Bivirkningerne medfører, at der ofte er behov for massiv understøttende behandling, hudpleje, væsketerapi, smertebehandling eller anlæggelse af trakeostomi, gastrostomi- eller nasogastrisk sonde. Mukositis og hudreaktioner opstår gradvis efter 2-3 ugers strålebehandling, og topper 1-2 uger efter behandlingsafslutning. Mundtørhed opstår efter ganske få behandlinger. Tilstanden kan lindres med kunstigt spyt, hyppig mundskylning med ikke-sukkerholdige væsker (te, danskvand) og optimal mundhygiejne. Smerter, dysfagi og vægttab er ledsagesymptomer til de akutte bivirkninger. Fibrose af underhud, muskulatur og andre bløddele i det bestrålede område kan udvikles måneder til år efter afsluttet behandling. I udtalte tilfælde kan fibrose medføre trismus, fiksering af tungen samt tandlægebladet nr
5 videnskab & klinik Oversigtsartikel generel nedsat bevægelighed af svælgets og strubens bløddele. Af speciel interesse for tandlæger skal fremhæves caries, marginal parodontitis og osteoradionekrose. Caries og marginal parodontitis, som ofte ses efter strålebehandling hos patienter med egne tænder, skyldes nedsat spytproduktion og forringet mundhygiejne samt strålepåvirkning af slimhinder og hårde tandvæv. Odontologisk udredning og instruktion inden behandlingsstart, efterfulgt af hyppige tandlægekontroller efter behandling anbefales derfor (se nedenfor). Osteoradionekrose defineres som mere end tre måneder varende ulceration af mucosa med blotlæggelse af nekrotisk knogle. Mandiblen er den hyppigste lokalisation. Osteoradionekrose precipiteres ofte af mekanisk traume og kan debutere flere år efter strålebehandlingen. Hyppigheden anslås til under 5 %. Tilstanden er ofte langvarig og smertefuld. I en del tilfælde kan manglende opheling nød-vendiggøre resektion af de afficerede knogledele, evt. forudgået af hyperbar iltbehandling. Det er af stor betydning, at patienten før strålebehandlingens start gennemgår grundig odontologisk vurdering og får foretaget ekstraktion af tænder, der ikke kan reddes ved konserverende behandling. Udredning og behandling uden unødig ventetid I perioden frem til 2007 observeredes en betydelig øget ventetid på behandling (14). Hoved-hals-kræft er en af de kræftformer, hvor betydningen af hurtig diagnose og behandling er bedst undersøgt. En række studier har vist, at tumorerne vokser i ventetiden på behandling (15). I 2008 publiceredes en fælles analyse af alle tilgængelige kliniske data vedrørende betydningen af ventetid på strålebehandling for prognosen ved bl.a. hoved-halskræft (16). Denne metaanalyse udgør det hidtil bedste statistiske grundlag for at udtale sig om problemets størrelse. Ifølge metaanalysen medfører ventetid på strålebehandling en gennemsnitlig forøget relativ risiko for at dø på 1,16 (16 %) pr. måned, med et sikkerhedsinterval på 1,02-1,32, hvilket reflekterer usikkerheden i de foreliggende data. Pr. uge er den øgede relative risiko altså omkring 4 %. Det var data af denne type, som i 2007 medførte, at kræftbehandling uden ventetid blev indført som generelt princip i Danmark. Patienter og personale er glade for de accelererede forløb (17), og foreløbige studier tyder på, at det er muligt at forkorte ventetid (18). På landsplan er der observeret en signifikant forkortelse af de samlede forløb (Fig. 1). Det er endnu for tidligt at se en evt. effekt på overlevelse af disse accelererede forløb. Odontologisk undersøgelse, fokussanering og oral rehabilitering Inden strålebehandling skal der laves en præirradiatorisk odontologisk undersøgelse og evt. behandling, som beskrevet i retningslinjerne fra DAHANCA (7). Formålet er primært at fjerne aktuelle eller potentielle infektionsfoci relateret til tænder og kæber, som kunne kræve behandling under eller efter strålebehandlingen, men også at fjerne andre, ikke bevaringsværdige tænder i det bestrålede område. Fokussanering af tænder i regioner, som vil blive omfattet af strålebehandling over 45 Gy, omfatter tænder med profund caries og pulpakomplikation, løsnede tænder, tænder med omfattende parodontalt fæstetab, evt. furkaturinvolvering, delvist retinerede tænder med pericoronitis, ikke rodbehandlede tænder med apikal opklaring, rodbehandlede tænder med større apikal opklaring eller cyste og efterladte rødder med forbindelse til mundhulen. Tænder i strålefeltet, der ikke har eller ikke skønnes at ville få en funktion, skal fjernes. Underkæbens molarregion indebærer en særlig risiko for helingskomplikationer ved ekstraktion efter strålebehandling. Det er vigtigt at huske, at patienter, som har fået fjernet tænder som led i fokussanering før strålebehandling, er berettiget til tandprotetisk rehabilitering som led i den samlede behandling. Den odontologiske indsats vil være bestemt af, i hvilket omfang de tandbærende dele af kæberne er omfattet af strålefeltet, og radikaliteten af sanering vælges på baggrund af tandsættets prognose. Ekstraktionsalveoler bør hele i minimum dage, inden strålebehandlingen påbegyndes. Der er evidens for, at fluor (fluortandpasta eller på skinne) under strålebehandlingen forebygger demineralisering. Ved tandproblemer efter strålebehandling bør den behandlende hospitalstandlæge ubetinget kende til strålefeltets afgrænsning og den samlede dosis i de tandbærende områder, Udredning og behandling Fig. 1. Udrednings- og behandlingstider i Danmark 1992, 2002 og 2010 Histogrammerne viser den mediantid for udredning, dvs. fra første kontakt til endelig diagnose (blå) og behandling, dvs. fra endelig diagnose til første behandlingsdag (rød). Data er indsamlede på alle landets hoved-hals-onkologiske centre og omfatter både kirurgi og strålebehandling. Efter indførelse af pakkeforløb faldt den mediane tid for det samlede forløb fra 65 kalenderdage i 2002 til 40 kalenderdage i 2010 (Grau C et al. 2011, upublicerede data). Fig. 1. Waiting times for diagnosis and treatment of head and neck cancer in Denmark 1992, 2002 and Histograms showing the median time for diagnosis (time from first contact to final diagnosis; blue) and treatment (time from diagnosis to start of treatment; red). After accelerated clinical pathways were introduced in 2008, the median waiting times decreased significantly, from median 65 calen-dar days in 2002 to 40 calendar days in Data collected from all Danish head and neck oncology centres (Grau C et al. 2011, unpublished). 416 tandlægebladet nr. 6
6 Udredning og behandling af hoved-hals-cancer videnskab & klinik da der er risiko for bl.a. osteoradionekrose efter operative indgreb i underkæben. Ved kompliceret caries eller pulpitis især i underkæbemolarer kan ekskavering eller fjernelse af krone og rodbehandling være et alternativ til ekstraktion. Ekstraktion af tænder i maksimalt strålebelastede regioner skal foregå i hospitalsregi, og helingen bør kontrolleres, til den er afsluttet. almen tilstand og histologisk differentiering vigtige uafhængige prognostiske parametre. Patienter med HPV-inducerede tumorer har en signifikant bedre prognose. Abstract (English) Opfølgning og kontrol Efter afslutning af den kurative behandling følges patienten ambulant med 3-6 måneders intervaller i fem år. Formålet med efterkontrollen er, ud over recidivopsporing, at diagnosticere, registrere og rådgive om behandlingsrelateret morbiditet (19). Der udføres klinisk og endoskopisk undersøgelse, samt evt. relevante billeddiagnostiske undersøgelser. Ved mistanke om recidiv foretages bioptering og yderligere undersøgelser. Patienter, som er helbredt for hoved-hals-cancer, har høj risiko for at få en ny primær cancer på grund af de tilgrundliggende ætiologiske faktorer (tobak og alkohol). Efter 10 år vil 30 % af de helbredte patienter have fået en ny primær cancer; risikoen er ret konstant ca. 3 % pr. år. Risikoen kan nedsættes ved tobaksophør, og rådgivning om dette er derfor en vigtig og integreret del af patientvejledningen hos disse patienter. Prognostiske faktorer og behandlingsresultater Primær strålebehandling resulterer i tumorkontrol hos ca. 60 % af patienterne, men prognosen er afhængig af primære tumors lokalisation, histologi og udbredning. Således er femårs sygdomsfri overlevelsesrate > 90 % for stadium 1 stemmebåndscancer, men < 30 % for stadium 4 hypopharynxcancer. Derudover er fx tobaksrygning, hæmoglobinkoncentration, General strategies for diagnosis and treatment of head and neck cancer in Denmark Carcinoma of head and neck region is a relatively rare form of cancer that annually affects about 1300 patients in Denmark. The median age is 60 years and the disease is more common in men than women. Among the risk factors are tobacco and alcohol consumption, as well as Human Papilloma Virus. In the past decade, the prevalence of HPV-related cancer of the mouth and throat increased significantly. Symptoms include ulceration, pain, bleeding, tumour, hoarseness, lymphadenopathy in the neck, etc. In 2008, accelerated clinical pathways were introduced for this condition. The primary treatment of head and neck cancer is surgery or radiation therapy, as monotherapy or in combination. Tumours of the pharynx and larynx are generally treated with primary radiotherapy, tumours in other localisations are managed with primary surgery, with postoperative radiotherapy if indicated. Early detection, prompt diagnosis and treatment without delay are important for prognosis. This requires a close collaboration between the medical and dental teams. This paper reviews the principles and practices for the diagnosis and treatment of head and neck cancer in such accelerated clinical pathways. Preliminary results suggest that it is possible to reduce the overall time from first contact with health care system to start of treatment. Litteratur 1. DAHANCA.dk The Danish Head and Neck Cancer Group. (Set 2012 januar). Tilgængelig fra: URL: 2. Bilde A, von Buchwald C, Johansen J et al. The Danish national guidelines for treatment of oral squamous cell carcinoma. Acta Oncol 2006;45: Lassen P. The role of Human papillomavirus in head and neck cancer and the impact on radiotherapy outcome. Radiother Oncol 2010;95: Sundhedsstyrelsen. Pakkeforløb for hoved og halskræft (Set 2012 januar). Tilgænge-lig fra: URL: for%20hoved-%20og%20halskraeft.aspx 5. Toustrup K, Lambertsen K, Ulhøi BP et al. Accelererede udredningsog behandlingsforløb for patienter med hoved-hals-kræft. Ugeskr Læger 2010;172: Norling R, Grau C, Nielsen MB et al. N-staging of oral cavity squamous cell carcinomas with radiological imaging A questionnaire survey in the Nordic countries. Acta Oncol In press. 7. Hillerup S. Præ-irradiatorisk odontologisk undersøgelse og fokussanering. In: DAHANCA. DK DANISH HEAD AND NECK CANCER GROUP. Nationale retningslinjer for udredning, behandling, rehabilitering og kontrolforløb for patienter med pharynx- og larynx-cancer i Danmark. Tilgængelig fra: URL: php?mediaid=269, Overgaard J, Hansen HS, Specht L et al. Five compared with six fractions per week of con-ventional radiotherapy of squamous-cell carcinoma of head and neck: DAHAN- CA 6 and 7 randomised controlled trial. Lancet 2001;362: Bourhis J, Overgaard J, Audry H et al. Hyperfractionated or accelerated radiotherapy in head and neck cancer: a meta-analysis. Lancet 2006;368: Overgaard J. Hypoxic modification of radiotherapy in squamous cell carcinoma of the head and neck a systematic review and meta-analysis. Radiother Oncol 2011;100: Pignon JP, le Maître A, Maillard E et al. Meta-analysis of chemotherapy in head and neck cancer (MACH-NC): an update on 93 randomised trials and 17,346 patients. Radiother On-col 2009;92: Bonner JA, Harari PM, Giralt J et al. Radiotherapy plus cetuximab for locoregionally ad-vanced head and neck cancer: 5-year survival data from a phase 3 randomised trial, and re-lation between cetuximab-induced rash and survival. Lancet Oncol 2010;11: Andreassen CN, Lindegaard JC, Grau C. Bivirkninger ved strålebehandling for hoved-halscancer. Månedsskr Prak Lægegern 2006;84: Primdahl H, Nielsen AL, Larsen S et al. Changes from 1992 to 2002 in the pretreatment de-lay for patients with squamous cell carcinoma of larynx or pharynx: a Danish nationwide survey from DAHANCA. Acta Oncol 2006;45: Jensen AR, Nellemann HM, Overgaard J. Tumor progression in waiting time for radiothera-py in head and neck cancer. Radiother Oncol 2007;84: Chen Z, King W, Pearcey R et al. The relationship between waiting time for radiotherapy and clinical outcomes: a systematic review of the literature. Radiother Oncol 2008;87: Junge AG, Risør MB, Toustrup K et al. Head and neck cancer patients' experiences with ac-celerated diagnostic and treatment program. Ugeskr Læger 2010;172: Toustrup K, Lambertsen K, Birke- Sørensen H et al. Reduction in waiting time for diagnosis and treatment of head and neck cancer a fast track study. Acta Oncol 2011;50: Grau C, Specht LK, Hansen HS et al. Centralized follow-up of patients treated for head and neck cancer. Ugeskr Læger 1997;159: tandlægebladet nr
Kræftpakkeforløbene Hvad har vi allerede nået?
Kræftpakkeforløbene Hvad har vi allerede nået? Christian Godballe National hoved-halskræftdag Fredag den 20. september 2019 Kræftens Bekæmpelse Plan Fokus på hoved-halskræftpakkerforløbet Lidt om historien
Læs mereVEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF PATIENTER MED HOVED-HALSKRÆFT
DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF PATIENTER MED HOVED-HALSKRÆFT (udkast udarbejdet af Hoved-Hals arbejdsgruppen og DAHANCA 4-11-2007)
Læs mereFakta om og rehabilitering ved. Hoved-halskræft. Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse
Fakta om og rehabilitering ved Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Gitte Ploug Balling, Claus Faber og Rikke Daugaard Center for Kræft og Sundhed København, april 2010, revideret juli 2013.
Læs mereKomorbiditet og hoved-hals cancer
Kræft og komorbidtet alle skal have del i de gode resultater Komorbiditet og hoved-hals cancer Charlotte Rotbøl Bøje Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi Århus Universitetshospital Hoved-hals
Læs mereHoved-halskræft pakkeforløb, OUH. Den Gyldne Skalpel - og vejen hertil OUH TALKS
Hoved-halskræft pakkeforløb, OUH Den Gyldne Skalpel - og vejen hertil OUH TALKS 29.11.17 Tildelingstekst 'Den Gyldne Skalpel tildeles i 2017 Center for Hovedhalskræft, Odense Universitetshospital, for
Læs mereStrålebehandling af kræft
Månedsskrift for Praktisk Lægegerning Feb. 2006 Strålebehandling af kræft Cai Grau Cai Grau Professor, overlæge, dr. med. Onkologisk afdeling Aarhus Universitetshospital, Aarhus Sygehus 8000 Århus C 1
Læs mereMDT som kvalitetsindikator. Pakkeforløb og MDTer
MDT som kvalitetsindikator Pakkeforløb og MDTer MDT som en del af Pakkeforløb og reviderede forløbstider for H&H 2012 30 28 26 24 Waiting time for RT (DAHANCA data base (n=4,000) Fast track for HN started
Læs mereFAKTA OM OG REHABILITERING VED
FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)
Læs merewilms tumor Børnecancerfonden informerer
wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten
Læs mereDMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003.
Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom Januar 2003 Side 1 af 8 INDHOLD 1. FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN... 3 2. PATIENTUDVÆLGELSE... 3 3. DIAGNOSTISK
Læs mereSundhedsfaglige elementer som grundlag for pakkeforløb for HOVED- & HALSKRÆFT. Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af arbejdsgruppe i 2007
Sundhedsfaglige elementer som grundlag for pakkeforløb for HOVED- & HALSKRÆFT 2008 Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af arbejdsgruppe i 2007 Godkendt af Kræftstyregruppen, december 2007 Det faglige grundlag
Læs merePakkeforløb for hoved- og halskræft
Pakkeforløb for hoved- og halskræft Pakkeforløb for hoved- halskræft Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræftbehandling; Cancer; Tumor Kategori: Faglig
Læs mereDAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group. Årsrapport 2013 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA
DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group Årsrapport 2013 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA Årsrapporten 2013 Årsrapporten 2013 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA er udarbejdet på DAHANCA
Læs mereSpinocellulær hudcancer (SCC)
Spinocellulær hudcancer (SCC) Formål At beskrive guidelines for behandling af spinocellulær hudcancer (SCC) fraset tumorer lokaliseret perianalt, genitalt eller tumorer involverende slimhinde. Guidelines
Læs mereOperation for brystkræft - generel information
Operation for brystkræft - generel information Generelt om brystkræft Hyppigheden af brystkræft stiger og rammer nu hver 10. kvinde her i Danmark. Risikoen er størst efter 50-års alderen, men ca. en tredjedel
Læs mereDAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group. Årsrapport 2011 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA
DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group Årsrapport 2011 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA Årsrapporten 2011 Årsrapporten 2011 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA er udarbejdet på DAHANCA
Læs mereElitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel. Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med.
Elitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med. OUH 2014-2018, 2019-2023 Elitecentret AgeCare Academy of Geriatric
Læs mereRehabiliteringsbehov for borgere med hovedog halskræft
Rehabiliteringsbehov for borgere med hovedog halskræft Udarbejdet af Arbejdsgruppen for det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft (TH, AB, ISH, TSN, KHR, MDN,
Læs mereMålepunkter vedr. oto-rhino-laryngologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. oto-rhino-laryngologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Revideret den 25. august 2014 1. Krav til udstyr 1.1. Apparatur på behandlingsstedet Det blev undersøgt,
Læs mereCancer som akut sygdom. Praksisdag Syd 23. maj 2008
Cancer som akut sygdom Praksisdag Syd 23. maj 2008 Program Præsentation Overordnet om cancer som akut sygdom Praktiserende lægers rolle De enkelte pakker Praktiserende lægers gate keeperrolle - hvem skal
Læs mereTarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft
Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede
Læs mereRegistreringsskema Den Uro-onkologiske Fællesdatabase
Peniscancerdatabasen Registreringsskema Den Uro-onkologiske Fællesdatabase Patientoverblik CPR-nr. Navn: Diagnose Dato for biopsitagning: dd-mm-åååå Er patienten set på højt specialiseret center? 1: Ja
Læs mereRegistreringsskema foreløbig registrering Den Uro-onkologiske Fællesdatabase. Diagnose. Peniscancerdatabasen. Patientoverblik. CPR-nr.
Peniscancerdatabasen Registreringsskema foreløbig registrering Den Uro-onkologiske Fællesdatabase Patientoverblik CPR-nr. Navn: Diagnose Dato for biopsitagning: dd-mm-åååå Er patienten set på højt specialiseret
Læs mereFAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT
FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Carina Nees, Rikke Daugaard og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, januar 2010
Læs mereUdredning af ukendt primær tumor generelt
Udredning af ukendt primær tumor generelt Temadag i Dansk Cytologiforening Lone Duval, Afdelingslæge, Ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Fredag d 4.3.16 Tilbagevendende spørgsmål Almen
Læs mereCT-scanning af 20 stks.
Christiansborg 14 marts 2018 CT-scanning af 20 stks. Jørgen Johansen OUH DAHANCA Christiansborg 14 marts 2018 Konsekvenserne af rygning før, under og efter behandling for hoved/halskræft (HNSCC) Head and
Læs mereLungekræftpatienten - det kliniske forløb. 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH
Lungekræftpatienten - det kliniske forløb 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH Lungekræft i tal Stadieinddeling Program SCLC 15% Behandlingsalgoritme 3 kliniske forløb:
Læs mereKopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Søren Hillerup : Behandlingen af mundhulecancer : en standardiseret behandling i Danmark Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk
Læs mereEkstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i tand-, mund-, og kæbekirurgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner
Læs mereDAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group. Årsrapport 2014 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA
DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group Årsrapport 2014 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA Årsrapporten 2014 Årsrapporten 2014 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA er udarbejdet på DAHANCA
Læs mereMulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation
Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:
Læs mereKræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge
Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer
Læs mereSkal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så?
Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så? Hvad syntes I? Udviklingen af en kræftknude Tumor fører til død Tumor giver symptomer Tumorstørrelse Tumor kan detekteres Tid Tumorstørrelse
Læs merePædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen
Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen To tilgange til fremme af oral helse hos børn og unge Population Generelle forebyggende foranstaltninger
Læs mereBehandling af Hoved/Hals Cancer
D Behandling af Hoved/Hals Cancer Behandlingsvejledning Februar 2009 1 Dette referenceprogram er senest opdateret februar 2009 af overlæge Claus Andrup Kristensen, Rigshospitalet 1. Introduktion 1.1 Indledning
Læs mereDAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group. Årsrapport 2014 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA
DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group Årsrapport 2014 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA Årsrapporten 2014 Årsrapporten 2014 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA er udarbejdet på DAHANCA
Læs mereSpørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft
Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft Hvad er brystkræft? Brystkræft er en alvorlig sygdom, men jo tidligere brystkræft bliver opdaget og behandlet, desto større er mulighederne for at
Læs mereKræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.
Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer
Læs merehodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer
hodgkin s sygdom i hodgkin s sygdom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, september 2011. Forekomst Lymfom, lymfeknudekræft, er den tredje hyppigste kræftform hos
Læs mereKomorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i
Læs mereSEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN
SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN DEN ONKOLOGISKE VÆRKTØJSKASSE 8. FEBRUAR 2018 Afdelingslæge, phd, Onkologisk afd., Rigshospitalet Benedikte Hasselbalch PROGRAM Ø Hvad er kræft? Ø Hvilke behandlingsmuligheder
Læs mereMaj 2006 / 5. Numre. Skrevet af Christian Nicolaj Andreasen, Jacob Christian Lindegaard, Cai Grau
Numre numre Maj 2006 / 5 Skrevet af Christian Nicolaj Andreasen, Jacob Christian Lindegaard, Cai Grau Bivirkninger ved strålebehandling af hoved-hals-cancer Der forekommer årligt ca. 900 tilfælde af hoved-hals-cancer
Læs mereHvad kom der ud af det?
Christiansborg 5 marts 2015 Evaluering af de første kræftplaner, herunder strålebehandlingskapacitet og DMCG ernes tilkomst. Hvad kom der ud af det? Kaj Munk 1943 Jens Overgaard, Haven ved Vedersø Præstegård
Læs mereKræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis
Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus University Denmark Hvis vi skal lykkes
Læs merePakkeforløb for hoved- og halskræft
Pakkeforløb for hoved- og halskræft 2016 Pakkeforløb for hoved- og halskræft Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300
Læs mereBilag til Kræftplan II
Bilag til Kræftplan II Bilag 8.3 A Diagnostisk udredning på sygehus - radiologi Adm. overlæge Jens Karstoft Radiologien i kræftdiagnostik og behandling Radiologien (røntgendiagnostikken) spiller en central
Læs mereDe danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14
De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle
Læs mereCT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser
CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser Jolanta Hansen, Ph.d. Hospitalsfysiker Afdeling for Medicinsk Fysik Århus Universitetshospital, Danmark e-mail: jolahans@rm.dk At analysere
Læs mereHvis afdelingen foretager diagnostiske indgreb inden stillingtagen til behandling Svares der ja bedes formularen supplerende udredning udfyldes.
Spørgsmål: Alle spørgsmål skal besvares Ad 1.: Dato for modtagelse af ekstern henvisning. Vedrørende udredende afdeling, skal her vælges /anføres den afdeling, der oprindeligt har varetaget patientens
Læs mereCPRNUMMER EFTERNAVN FORNAVN BASALE DATA
DATHYRCA NETVERSION 2005-2 CPRNUMMER EFTERNAVN FORNAVN BASALE DATA AMTSKOMMUNE (SÆT RING OM SVARET) 1 = UDLAND 11 = SØNDERJYLLANDS AMT 2 = KØBENHAVNS KOMMUNE 12 = RIBE AMT 3 = FREDERIKSBERG 13 = VEJLE
Læs mereSenfølger og mulig efterbehandling. Irene Wessel, overlæge, ph.d., klinisk lektor Øre-, næse-, halskirurgiske og aud. klinik, Rigshospitalet
Senfølger og mulig efterbehandling Irene Wessel, overlæge, ph.d., klinisk lektor Øre-, næse-, halskirurgiske og aud. klinik, Rigshospitalet 20. Sept 2019 De 7 Sanser Synssansen Høre Smagssansen Lugtesansen
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
Læs mereset fra almen praksis
Tidlig kræftdiagnostik og radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus
Læs mere1 Arbejdsgruppens sammensætning
Pakkeforløb for kræft i øjne og orbita. 1 Arbejdsgruppens sammensætning 1.1 Arbejdsgruppens sammensætning Beskrivelse af arbejdsgruppen med navn, arbejdssted, speciale og angivelse af hvem personen repræsenterer.
Læs mereResultater og erfaringer fra DCCG Danish Colorectal Cancer Group
DMCG.dk Repræsentantskabsmøde 4. marts 2015 DMCG.dk Benchmarking Consortium Resultater og erfaringer fra DCCG Danish Colorectal Cancer Group Lene H. Iversen Professor, overlæge, dr.med., PhD Aarhus Universitetshospital
Læs mereNeoadjuverende kemoterapi ved brystkræft mhp. down-sizing og down-staging. Peer Christiansen
Neoadjuverende kemoterapi ved brystkræft mhp. down-sizing og down-staging Peer Christiansen DBCG arbejdsgruppe Hanne Melgaard Nielsen, AUH Eva Balslev, Herlev Ilse Vejborg, RH Niels Kroman, RH Søren Cold,
Læs mereSocial ulighed i kræftoverlevelse
Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen
Læs mereBilag B: DAHANCA 35 A national randomized trial of proton versus photon radiotherapy for the treatment of head-neck cancer
Bilag B: DAHANCA 35 A national randomized trial of proton versus photon radiotherapy for the treatment of head-neck cancer PATIENTINFORMATION Ver 1.11 31.03.19 TIL PATIENTEN Information til patienter om
Læs mereMastocytomer hos hunden
Cancerregistret, nyhedsbrev. Mastocytomer hos hunden Hund Mastocytomer er en af de mest almindelige tumorer på verdensplan i huden hos hunden og tidligere studier har fundet at de repræsenterer ca. 20%
Læs mereOm nødvendigheden af patientinvolveret klinisk forskning
Odense 30-31 August 2018 Christiansborg 9 marts Om nødvendigheden af patientinvolveret klinisk forskning Jens Overgaard Afd. for Eksperimentel Klinisk Onkologi Aarhus Universitetshospital jens@oncology.au.dk
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Peter Vedsted Professor Center for i Cancerdiagnostik i Praksis CaP Aarhus University Viborg 1.11.11 Plan Peter:
Læs mereFokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens
Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens Lene H. Iversen Professor, overlæge, dr.med., PhD Aarhus Universitetshospital Formand for Danish Colorectal Cancer Group (DCCG) 9. marts 2016 DMCG.dk Kræftens
Læs mereStadieinddeling af lungekræft
Stadieinddeling af lungekræft En nøje beskrivelse af tumors udbredelse er nødvendig for at afgøre kurabilitet og herunder operabiliteten. Stadieinddeling anvendes også ved bedømmelsen af prognosen, og
Læs mereRevision af Kliniske Retningslinjer
Revision af Kliniske Retningslinjer Erik Jakobsen Dansk Lunge Cancer Gruppe X X X X X X X X X X X NY Indledende arbejdspapir Rygeophør ved lungekræft Ansvarlig Anders Løkke på vegne af DLCG Formål At sikre
Læs merenon-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer
non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor
Læs mereDCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER
DCCG S NTIONLE RETNINGSLINIER FOR DIGNOSTIK OG BEHNDLING F KOLOREKTL CNCER Rekommandationer Patienter med resektabel rectumcancer bør tilbydes præoperativ kemostråleterapi o Hvis tumor er lokaliseret i
Læs mereBETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER
BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER Anne Bodilsen Verdenskort hvor marginern står?? - 21 studier (n: 48-3899) - 14,571 patienter European Journal of Cancer 46 (2010) 319-3232
Læs mereHar patienten modtaget neo-adjuverende behandling. Hvis Ja - udfyld venligst formularen Supplerende udredning.
Kirurgi CPR: Fornavn: Mellemnavn: Efternavn: 1. Henvisning: Angiv dag/md/år 2. 3. 4. 5. 6. 7. Udredende afdeling: Indlæggelse: Neo-adjuverende behandling: Diagnostiske indgreb: Øget ventetid: Terapeutiske
Læs mereGEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION
GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION Der er ikke udført en fuld MTV på dette lægemiddel af følgende årsager den aktuelle patientgruppe er lille (
Læs mereFAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE
FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Jette Marquardsen, Lissi Jonasson og Rikke Daugaard Sundhedscenter for Kræftramte, april 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns
Læs mereDAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group. Årsrapport 2016 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA
DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group Årsrapport 2016 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA Årsrapporten 2016 Årsrapporten 2016 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA er udarbejdet på DAHANCA
Læs mereOrganisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet
Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Fokus på gynækologiske kræftpatienter Professor Claus K., The Gynecologic Clinic, The Juliane Marie Centre, Rigshospitalet,
Læs mereMetastatisk, spinalt tværsnitssyndrom. Behandlingsvejledning
Metastatisk, spinalt tværsnitssyndrom Behandlingsvejledning August 2009 Metastatisk spinalt tværsnitssyndrom Definition Symptomgivende kompression af medulla spinalis eller cauda equina fra metastaserende
Læs mereSenfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet
Senfølger efter kræftbehandling Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Mål for kræftbehandling Bedre overlevelse, sygdomsfrihed Mindske symptomer Bedre livskvalitet Mange behandlinger ikke gode
Læs mereHjernetumordagen, 23. april 2013
Hjernetumordagen, 23. april 2013 Hans Skovgaard Poulsen, Overlæge, dr.med Finsencenter, København www.radiationbiology.dk Behandlingsmål Forlænge liv Forbedre livskvalitet Gliomer Primær Behandling Lav-grads
Læs merePatientinformation DBCG 04-b
information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko
Læs mereDAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group. Årsrapport 2015 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA
DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group Årsrapport 2015 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA Årsrapporten 2015 Årsrapporten 2015 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA er udarbejdet på DAHANCA
Læs mereHoved-hals kræft Post-ASCO Junior speaker Vaka Sævarsdóttir, RH Senior speaker overlæge Jeppe Friborg, RH
Hoved-hals kræft Post-ASCO 2017 Junior speaker Vaka Sævarsdóttir, RH Senior speaker overlæge Jeppe Friborg, RH Oversigt Cisplatin ugentligt vs. hver 3. uge 6006 og 6007 Escalate vs. de-escalate 6015 og
Læs mereHvorfor var der behov for dette forsøg?
Et forsøg, hvor afatinib sammenlignes med methotrexat hos patienter med kræft i hoved og hals, som er vendt tilbage eller har spredt sig Dette er en opsummering af det kliniske forsøg med patienter med
Læs mereDAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group. Årsrapport 2017 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA
DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group Årsrapport 2017 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA Årsrapporten 2017 Årsrapporten 2017 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA er udarbejdet på DAHANCA
Læs mereKontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet
Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Kontrol efter kræftbehandling Vi ved temmelig lidt og det vi ved, ved vi ikke med særlig stor sikkerhed
Læs mereÅrsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling
Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mereÅrsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING
Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mereDASPYTCA 2002. En registreringsdatabase 18.04.02 ONKOLOGISKE CENTRE:
En registreringsdatabase 18.04.02 DASPYTCA 2002 ONKOLOGISKE CENTRE: Rigshospitalet KAS Herlev/Gentofte Odense Universitetshospital Århus Universitetshospital Ålborg Sygehus Indholdsfortegnelse Indledning...
Læs mereKarcinommetastase på halsen fra ukendt primærtumor
Nationale retningslinjer vedrørende Karcinommetastase på halsen fra ukendt primærtumor Udredning, behandling og efterkontrol Udarbejdet af udvalg nedsat af Dansk Selskab for Hoved- og Hals Onkologi og
Læs mereSundhedsudvalget 3. oktober 2011
Kvalitetsmål 4b: Tildelt kontaktperson, Tærskelværdi 95% Patienterne skal tildeles en kontaktperson. Tildeling af kontaktperson dokumenteres i journalen og indikatoren opgøres kvartalvis efter national
Læs mereOvariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling
Ovariecancer Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovarietumorer kan være benigne, borderline eller maligne Primære ovarietumorer udvikles fra overfladeepitelet,
Læs mere8 Konsensus om medicinsk behandling
DBCG-retningslinier 009 8 Konsensus om medicinsk behandling 8. Resumé af DBCG s anbefalinger Formål At sikre alle patienter med operabel brystkræft tilbud om en optimal systemisk behandling. Metode Anbefalingerne
Læs mereON STUDY SKEMA DMG 2003 side 1-2 (papirversion) / fanebladet Klinik
Frequently asked questions (FAQ) for udfyldelse af Dansk Melanom Gruppes (DMG) skemaer (papirversion og/eller elektronisk på www.sundata.dk) for behandling af kutane melanomer. Vejledning til udfyldelse
Læs mereUdvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan 28. august 2012
Kvalitetsmål 4b: Tildelt kontaktperson, Tærskelværdi 95% Patienter skal have tilbudt en kontaktperson, hvis behandlingsforløbet strækker sig over mere end to dage. Tildeling af kontaktperson dokumenteres
Læs mereIkke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati)
Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati) Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor.
Læs mereDAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group. Årsrapport 2012 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA
DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group Årsrapport 2012 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA Årsrapporten 2012 Årsrapporten 2012 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA er udarbejdet på DAHANCA
Læs mereBEHANDLING AF TUMOR ORBITAE
BEHANDLING AF TUMOR ORBITAE Kliniske retningslinier Udarbejdet af: Dansk Oftalmo-Onkologisk Gruppe, November 2006 Fra øjenafdelingen Rigshospitalet Jan Ulrik Prause, overlæge, professor Peter Toft, overlæge
Læs mereTumor klassifikation i henhold til UICCs/AJCCs TNM-klassifikation, 8. Udgave
Tumor klassifikation i henhold til UICCs/AJCCs TNM-klassifikation, 8. Udgave Lisbet Rosenkrantz Hölmich Ansvarlig Lisbet Rosenkrantz Hölmich; udarbejdet december 2017. Rekommandationer Klinisk TNM-klassifikation
Læs mereBivirkninger ved strålebehandling af hoved-hals-cancer
Christian Nicolaj Andreassen, Jacob Christian Lindegaard & Cai Grau STRÅLE- BEHANDLING 553 Bivirkninger ved strålebehandling af hoved-hals-cancer Forebyggelse og behandling Der forekommer årligt ca. 900
Læs mereBehandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU
Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Pancreascancer Pop: 5.500.000 750 patienter/år Region Syddanmark 160 Patienter/år
Læs mereHvorfor har vi fået et pakkeforløb for kræftmistanke?
Hvorfor har vi fået et pakkeforløb for kræftmistanke? Flemming Bro Praktiserende læge, professor, dr.med Høj dødelighed: Et års dødelighed cancer i udvalgte lande Møller H et al. British Journal of Cancer.
Læs mereBiopsi. Søren Schou. Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi Institut for Odontologi, Aarhus Universitet
Biopsi Søren Schou Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi Institut for Odontologi, Aarhus Universitet Definition Biopsi: Bios (gr.): Liv Opsis (gr.): Syn Vævsprøve taget fra en levende organisme m.h.p.
Læs merePatientinformation DBCG 2007- b,t
information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mereKomorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.
Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer
Læs mere