VÆRKTØJSKASSEN. Et redskab til bycirkelkommunernes tekniske forvaltninger BILAG 2 STATUS OG MÅL 1. Agenda 21 Center, Frederikssund.

Transkript

1 V æ r k t ø j e r t i l v i s i o n e r V æ r k t ø j e r t i l a n a l y s e V æ r k t ø j e r t i l h a n d l i n g VÆRKTØJSKASSEN Tryk: Tryk og Kopiservice Et redskab til bycirkelkommunernes tekniske forvaltninger Agenda 21 Center, Frederikssund. Februar2002 BILAG 2 STATUS OG MÅL 1

2 Indhold Forord 4 Indledning og læsevejledning 5 Udfordringer og værktøjer i den kommunale forvaltning 6 Metoder til at styrke dialog, visioner og mål 7 Dialogværksteder 8 Eksempel 1: Planlægning i det åbne land et borgerværksted i Hillerød 9 Eksempel 2: Projekt Bæredygtig Forvaltning 11 Rundbordsfora 13 Eksempel 1: Grønt råd i Frederiksborg Amt 13 Eksempel 2: Brugergruppen i Albertslund 15 Bæredygtigt værdigrundlag 16 Eksempel 1: Værdibaseret ledelse i Bycirklen 16 Eksempel 2: Etiske processer 17 Fra idé til projekt 18 Eksempel 1: Projekt Bæredygtig Forvaltning 18 Andre metoder 19 Metoder til analyse og vurdering 21 Multikriterievurdering 22 Eksempel 1: Bæredygtigt nybyggeri i Glostrup Kommune 22 Eksempel 2: Renovering af svømmehal 28 Stedanalyse 28 Indikatorer for bæredygtig udvikling 29 Eksempel 1: Indikatorer for bæredygtig udvikling i Frederiksborg Amt 30 Miljøvurdering af forslag 32 Eksempel 1: Københavns Kommune miljøvurdering af forslag, som forelægges de stående udvalg 32 Handlingsorienterede metoder 35 Agenda 21 en dagsorden for bæredygtig udvikling 36 Eksempel 1: Agenda 21 strategiredegørelser 37 Eksempel 2: Agenda 21 i Albertslund 38 Dogmesamarbejde 39 Eksempel 1: Dogme Miljøledelse 40 Eksempel 1: Overordnede målsætninger i miljøledelsessystemet 40 Grønne Regnskaber 41 Eksempel 1: Grønt regnskab og bæredygtighed i Bycirklen 41 Stillings- og funktionsbeskrivelser 42 Eksempel 1: Spildevand 42 Eksempel 2: Vandforsyning 43 Eksempel 3: Bygningsvedligeholdelse og nybyggeri 44 Eksempel 4: Grønne områder 45 Eksempel 5: Lokalplaner og kommuneplaner 46 Helhedsorienteret sektorplan At sætte mål for en bæredygtig udvikling af det åbne land 47 Eksempel 1: Natur og landskab 47 Netværk og samarbejde 49 Eksempel 1: Videnscentre Agenda 21 Center 49 Eksempel 2: Bycirklens Energikontor 50 Eksempel 3: Fælles koordinator MIFAV(Miljøsamarbejdet Frederiksborg Amt Vest) 50 Eksempel 4: Fælles driftsselskab på kloak- og spildevandsområdet 50 Eksempel 5: Grønt Regnskab for Bycirklen 50 Eksempel 6: Grøn Indkøbspolitik 51 Eksempel 7: Projekt Bæredygtighed i Lokalplaner 51 Eksempel 8: Erfagrupper 51 Kompetenceudvikling 52 Bæredygtige arbejdspladser 53 VÆRKTØJSKASSEN 3

3 Forord Baggrunden for projekt Bæredygtig Forvaltning er en priskonkurrence, som Miljøministeriet via Den Grønne Jobpulje udskrev i foråret 1999 med titlen Grønne Job i kommunerne. Bycirklen blev tildelt en 2. præmie på kr. for et bredt idékatalog, som arbejdsgruppen for et fælles Agenda 21 Center havde udarbejdet. Bycirklen er et samarbejdsforum for ni kommuner langs Frederikssundsfingeren på Sjælland. De samarbejdende kommuner er: Ballerup, Ledøje-Smørum, Gundsø, Stenløse, Ølstykke, Slangerup, Frederikssund, Jægerspris og Skibby. Da Bycirklen kun fik tildelt en 2. præmie, blev den oprindelige og meget omfattende besvarelse i en dialog med Den Grønne Fond revideret til et projekt, der mere snævert omhandler bæredygtighed i de kommunale forvaltninger. Projektets mål var at definere og konkretisere bæredygtighedsbegrebet i forhold til de deltagende kommuners tekniske forvaltninger. Gøre begrebet praktisk anvendeligt og gennem eksempler illustrere, hvordan bæredygtighed kan integreres i den kommunale hverdag og forankres i organisationen som et nødvendigt og konstruktivt tema på samme måde, som f.eks. økonomi er det i dag. Projekt Bæredygtig Forvaltning var fysisk og organisatorisk forankret i et fælleskommunalt center, Agenda 21 Center, som dækker kommunerne Stenløse, Slangerup, Frederikssund, Jægerspris og Skibby. Agenda 21 Center havde det formelle og praktiske ansvar for gennemførelsen af projekt Bæredygtig Forvaltning. Projektet er udført i 2000/2001 af et projektteam bestående af Birgitte Hoffmann, forsker på DTU; Søren Gabriel, forsker på DTU; Hans-Henrik Høg, afdelingsleder af forsyningsafdelingen i Albertslund Kommune og Lotte Rahbek, projektleder af projekt Bæredygtig Forvaltning. For at få indsigt i de potentialer og barrierer, der gælder i bycirkelkommunerne i forhold til bæredygtig forvaltning, har projektteamet blandt andet planlagt og afholdt 15 dialogværksteder for medarbejderne i kommunerne i Bycirklen inden for de fem udvalgte forvaltningsområder: spildevand, vandforsyning, bygningsvedligeholdelse og nybyggeri, grønne områder samt lokalplaner og kommuneplaner. Frederikssund, februar VÆRKTØJSKASSEN

4 Indledning og læsevejledning Projekt Bæredygtig Forvaltning tager sigte på at konkretisere bæredygtighedsbegrebet og opstille operationelle bæredygtighedsmål for fem forvaltningsområder inden for de tekniske forvaltninger. Afrapporteringen af projekt Bæredygtig Forvaltning omfatter en pjece og to rapporter: Veje til bæredygtig forvaltning (Veje) er en appetitvækker, der søger at konkretisere begrebet bæredygtighed samt give en introduktion til, hvordan man kan komme i gang eller videre med at implementere bæredygtig forvaltning. Pjecen beskriver generelle problemstillinger samt løsningsforslag til forvaltningen i kommunerne. Værktøjskasse til bæredygtig forvaltning (Værktøjskassen), denne rapport, er en samling af målrettede værktøjer til at igangsætte og styrke arbejdet med bæredygtig forvaltning i hverdagen i kommunerne. Disse værktøjer er opdelt i tre grupper: værktøjer til at skabe ideer og visioner, værktøjer til at analysere og vurdere strategier og endelig værktøjer til konkrete handlinger. Status og mål for bæredygtig forvaltning (Status og mål) rummer analyser af, hvordan kommunerne i dag arbejder med bæredygtighed. I denne del bliver bæredygtighedsbegrebet kort introduceret, der opstilles konkrete mål for bæredygtighed på de fem forvalt- ningsområder, og der præsenteres et katalog over ideer til og eksempler på, hvor kommunerne kan tage fat. Dette arbejde bygger blandt andet på konklusioner fra dialogværksteder afholdt med medarbejdere fra de tekniske forvaltninger i bycirkelkommunerne. Projektet er desuden afrapporteret til Den Grønne Jobpulje. Læsevejledning Værktøjerne er inddelt i tre kategorier med hver deres styrker. Dette giver et overblik, men vær opmærksom på, at de fleste af værktøjerne kan bruges på forskellige måder. Metoder til idéer, visioner og dialog sætter fokus på arbejdet med at skabe visioner, ideer og mål. Desuden sigter metoderne på at skabe debat og dialog mellem de lokale aktører forud for eller som en del af at skabe projekter og handlinger. Det er værktøjer som dialogværksteder og rundbordsfora. Metoder til analyse og vurdering sætter fokus på at analysere udgangspunktet og på løbende at vurdere projekter og processer. Det er værktøjer som multikriterievurdering og indikatorer for bæredygtighed. Handlingsorienterede metoder skaber forandringer ved at sætte fokus på det konkrete arbejde. Det er metoder som grønne regnskaber, funktionsprofiler og samarbejder i Bycirklen. VÆRKTØJSKASSEN 5

5 Udfordringer og værktøjer i den kommunale forvaltning De traditionelle måder at planlægge og beslutte kan ikke håndtere de forandringer, en bæredygtig udvikling må rumme. Det understreges af to karakteristiske træk ved den verden, vi lever i: det lokale og det globale knyttes sammen i et komplekst væv, og vilkår og værdier forandres med en hastighed, der gør det vanskeligt at følge med. Vi stilles over for stadig flere valg og forandringer, hvis konsekvenser vi ikke kan overskue, og overblik og langsigtede beslutninger synes meget vanskelige. Vi må udvikle fora og metoder, der kan behandle beslutninger og forløb på konstruktive måder. Og vi må lære at håndtere de uundgåelig konflikter som udgangspunkt for fornyelse og refleksion. I løbet af 90 erne er et skift i den offentlige planlægning og styring blevet tydeligt fra en rationalistisk og konsensusorienteret planlægning hen i mod en procesorienteret og lokal forankret planlægning. Dette kan spores i koncepter som helhedsorienteret byfornyelse, decentralisering, partnerskabsplanlægning og networking. Tilsvarende har opgaverne forandret sig. I dag trænger byomdannelsen i meget bred forstand sig på og herunder omstillingen af samfundets infrastruktur hen imod social, økologisk og økonomisk bæredygtig udvikling. Dette kræver tværsektoriel tænkning og samarbejde. Dialog og deltagelse Indtil nu har samfundet betragtet miljørevolutionen omtrent som en sportsbegivenhed én hvor tusinder af mennesker sidder på bænkene og ser til, mens kun en lille håndfuld er ude på banen og aktivt forsøger at påvirke kampens resultat. I dette tilfælde afhænger succesen af, om vi fjerner de imaginære barrierer, der adskiller tilskuerne fra spillerne, så vi alle kan blive involveret. At redde verden er ikke nogen tilskuersport! (Lester Brown, Verdens Tilstand 1992) Bæredygtig forvaltning sker ikke kun i forvaltningen. Det er nødvendigt at skabe dialog, engagement, deltagelse og samarbejde blandt de øvrige aktører i kommunen borgerne, virksomhederne, institutionerne og organisationerne. Det er derfor afgørende for succes at gøre op med den skarpe opdeling af roller mellem borgere og myndigheder. I den nye planlægning er borgerne eksperter på det lokale liv, og borgernes deltagelse i diverse bestyrelser og lokale initiativer viser da også, at borgerne er meget aktive som hverdagsmagere. Bæredygtig forvaltning Men hvordan sikrer vi, at det at handle lokalt ikke også er at tænke lokalt? Hvordan sikrer vi helhedssynet og sammenhængen ikke kun i kommunerne, men også mellem kommunerne og på de overkommunale niveauer? Den ny forvaltning må handle om at analysere og perspektivere forskellige fremtider, om at skabe fælles grundlag for forhandling mellem forskellige aktører såsom borgerne, erhvervslivet, NGO erne, politikerne og eksperterne. Og om at forstå, opsummere og formidle udviklingen, som foregår med eller uden specifikke mål. Forvaltning og planlægning handler både om proces og om planer. De følgende værktøjer er valgt i dette lys. Der henvises derudover til følgende håndbog: Fra tilskuer til Deltager metoder til borgerdeltagelse i byøkologi og Agenda 21 fra 1999 af Birgitte Hoffmann og Jens Kofoed. Sælges af DN og Friluftsrådet. ANDRE HENVISNINGER: Teknologirådet har mange og gode erfaringer med at bruge og udvikle metoder til debat og deltagelse. Se hjemmesiden Dansk Center for Byøkologi samler og udbygger løbende en database med danske eksempler på projekter, der sigter på bæredygtig udvikling. Se hjemmesiden På den norske hjemmeside er der også værktøjer, eksempler og gode råd at hente for såvel forvaltninger som græsrødder. 6 VÆRKTØJSKASSEN

6 D i a l o g v æ r k s t e d e r R u n d b o r d s f o r a B æ r e d y g t i g t v æ r d i g r u n d l a g F r a i d é t i l p r o j e k t A n d r e m e t o d e r METODER til at styrke dialog, visioner og mål VÆRKTØJSKASSEN 7

7 METODER til at styrke dialog, visioner og mål Det er afgørende for en bæredygtig forvaltning at kunne spille en aktiv rolle i at opstille og koordinere visioner, mål og pejlemærker, således at de mange aktører i kommunerne har noget at tage pejling efter i deres arbejde. Medarbejderne i forvaltningerne gav også på dialogværkstederne i projekt Bæredygtig Forvaltning udtryk for et ønske om, at der blev formuleret mere tydelige visioner og mål på deres respektive områder. En væsentlig del af denne proces knytter sig til at kunne opstille visionære mål og alternative løsninger. Visioner skal skabe debat og engagement og samle de mange forskellige aktører og initiativer til forandring i en vis fælles retning. Og hvis ikke man er opmærksom på at se og bruge alternativer til de eksisterende løsninger og måder at gøre tingene på, kan det være vanskeligt at skabe forandringer. De følgende metoder søger at styrke disse perspektiver. Dialogværksteder Ordet dialog bliver efterhånden brugt i mange sammenhænge og ofte med de bedste intentioner bag. Omsætter vi ikke dialogen til praksis, er dialog dog uden mening. Værksteder kan skabe rammer for en frugtbar dialog mellem de forskellige aktører i kommunerne. Dialogværksteder kan således være et godt sted at starte dialogen og forstå de forskellige aktørers indfaldsvinkler og interesser. Man kan bruge dialogværksteder i mange forskellige sammenhænge i spildevandsplanlægningen, i helhedsorienteret byfornyelse, i byplanlægningen, i udviklingen af ældrepolitik, til at styrke det sociale liv i lokalområdet, til organisationsudvikling på arbejdspladsen eller i institutionen etc. Værkstederne kan være en fin indgang både til diskussion af helt nye løsninger og ved omstilling af de eksisterende løsninger. Dialogværksteder er en særlig mødeform Dialogværksted er et kreativt forum for dialog mellem for eksempel teknikere, politikere og brugere. Mange kender traditionelle værkstedsformer som brainstorm og fremtidsværksted. Ideen bag alle værksteder er med forskellige forløb og teknikker at styrke deltagernes dialog og kreativitet. Dialogværksted dækker over en struktureret arbejdsform, hvor en gruppe mennesker (10-50 personer) i løbet af nogle timer kommer gennem en række brainstorms, diskussioner og prioriteringer. Dialogværkstedet er fokuseret på et enkelt tema eller en bestemt problemstilling, og det er stærkt struktureret gennem spørgsmål, der er udarbejdet på forhånd til det konkrete værksted. Værkstedet giver blandt andet mulighed for at dele problemstillinger op i delproblemer, så de mere skjulte problemer kan få selvstændig status. Det kan give helt nye indfaldsvinkler og helt nye løsninger. Værkstedet vil ofte søge at løfte diskussionerne op over de konkrete løsninger og i stedet tage fat i grundlæggende værdier og kriterier. Dermed undgås fastlåste diskussioner af konkrete teknikker, og der skabes basis for fælles forståelser og grundlag. 8 VÆRKTØJSKASSEN

8 Processen i et dialogværksted kræver en værkstedsleder, der med hård men kærlig hånd leder deltagerne gennem forløbet. Det vil ofte være en fordel, hvis værkstedslederen er neutral i forhold til temaet og deltagerne for eksempel ved at vedkommende kommer udefra. EKSEMPEL 1: PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND ET BORGERVÆRKSTED I HILLERØD Hillerød Kommune vil gerne i dialog med borgerne om planlægningen af spildevandshåndteringen i det åbne land. I samarbejde med Hedeselskabet og DTU inviterede kommunen borgerne fra to spildevandsoplande i det åbne land til et dialogværksted. På mødet deltog 17 borgere, formanden for teknisk udvalg, en række medarbejdere fra teknisk forvaltning, Hedeselskabet og DTU. Formålet var at høre borgernes ønsker og krav til håndteringen af spildevand. Hensigten var at bruge resultaterne som input i den videre planlægning af spildevandssystemer i det åbne land. Selv om en del af deltagerne kom med en holdning om, at kommunen alligevel bare ville bestemme det hele, bød værkstedet på mange overraskelser og positive resultater. F.eks. deltog en kvinde med den intention at hjælpe sin svagt hørende mand, men endte med at være ivrig deltager i diskussionerne og spørge til, hvornår næste møde skulle holdes. En ældre herre satte punktummet ved efter mødet at kontakte værkstedslederen med konstateringen: Havde det her været et almindeligt borgermøde, havde jeg ikke sagt et ord. Forløb Værkstedet blev bygget op af flere faser. Første fase skulle gøre det klart, hvilke personlige værdier deltagerne finder ved at bo på landet. Med det som udgangspunkt handlede anden fase om at opstille argumenter for henholdsvis en kommunal og en privat organisering af spildevandsanlæg. Til slut skulle deltagerne prioritere krav til en fremtidig spildevandsløsning ud fra en udleveret liste. 1. Særlige forhold ved at bo i det åbne land Fordele; 56 udsagn samlet under følgende overskrifter: den sociale kontakt friere muligheder og mere plads fred naturoplevelser, smuk udsigt og vejrets skiften renere og friskere luft rødder på landet. Problemer ved at bo i det åbne land i alt 8 udsagn: der er langt til andre mennesker lang vej til byen og intet lys på vejene ingen busser eller anden transport Metoder til at styrke dialog, visioner og mål VÆRKTØJSKASSEN 9

9 det er besværligt, når børnene skal i skole problemer med fællesvej jagt støjproblemer fra fly og motorvej. 2. Argumenter for henholdsvis en kommunal og en privat spildevandsløsning og borgernes krav til fremtidens løsning Der kom mange forskellige argumenter frem for både den kommunale og private måde at organisere spildevandshåndteringen på. Argumenterne for den kommunale organisering handlede om driftssikkerhed, faste løbende omkostninger og friheden for ansvaret. Argumenterne for den private organisering blev i høj grad kædet sammen med lavteknologiske løsninger og handlede om miljøhensyn, højere grad af selvforvaltning, at det er billigere og den æstetik, der kan være ved etablering af pileanlæg m.m. Der var et relativt stort sammenfald mellem gruppernes fremtidige krav til spildevandshåndteringen, men prioriteringerne var forskellige. Hver af de fire grupper blev bedt om at vælge og prioritere fem krav og alt i alt blev det til syv forskellige krav (uprioriteret): robusthed miljøhensyn økonomien skal være holdbar gerne billigt pionerånd driftssikkerhed selvforvaltning æstetik og ingen lugtgener. Det var bemærkelsesværdigt, at grupperne prioriterede meget forskelligt. Nogle grupper pegede primært på økonomien, mens andre grupper var meget optaget af miljø og pionerånd. Det understreger borgernes forskellige opfattelser af hvilke aspekter, der er vigtige og er et meget vigtigt input til den videre beslutning. Afslutningsvis udfyldte deltagerne et mindre spørgeskema, hvoraf det fremgik, at langt de fleste umiddelbart ville vælge den private løsning. Resultaterne Formuleringen af værdierne ved at bo i det åbne land var noget af det vigtigste, der skete på mødet. Netop formuleringen af værdier peger på, hvorfor det er den private løsning, der passer bedst til folk på landet. Den private løsning blev forbundet med miljøhensyn, større selvforvaltning, at det er billigere, at det er mere praktisk og i nogle sammenhænge en højere grad af æstetik. Værdier, der passer fint overens med formuleringen af fordelene ved at bo i det åbne land. Med 10 VÆRKTØJSKASSEN

10 værkstedet blev det på den måde slået fast, at der var interesse for lokale anlæg, men samtidig at folk prioriterede meget forskelligt. Det er et vigtigt input for kommunens videre planlægning af spildevandsløsninger i det åbne land. Deltagerne kunne også have startet med at finde argumenter for de forskellige løsninger og dernæst opstillet krav til den fremtidige løsning. Det havde sandsynligvis gjort det mere diffust for både arrangører og deltagere at fokusere på de reelle krav, da deltagernes værdier kun ville have ligget som en underliggende dagsorden. Umiddelbart var der nemlig lige så mange fordele ved den kommunale løsning som ved den private, men fordelene ved den kommunale løsning passer dårligere sammen med borgernes formulerede værdier. Problemerne Der var inviteret 60 borgere fra to spildevandsoplande i det åbne land; 30 havde meldt sig til, men kun 17 dukkede op til selve mødet. Det er svært at vide, hvorfor de tilmeldte ikke kom, men en mulig forklaring kan være, at de blev skræmt væk af det fyldige oplæg om forskellige spildevandsløsninger, der blev sendt ud på forhånd. Det er meget vigtigt, at man som planlægger af et værksted overvejer invitationen nøje. Ved dette værksted var der et flertal af ældre borgere, der var meget uvant med begreber som brainstorm og gruppearbejde. En viden, der ville have været god at have på forhånd, så invitationerne kunne have været tilpasset målgruppen. KILDE / INFORMATION På Danmarks Tekniske Universitets hjemmeside kan man blandt andet læse mere om afholdelse af dialogværksteder, se EKSEMPEL 2: PROJEKT BÆREDYGTIG FORVALTNING Der er blevet afholdt 15 dialogværksteder for medarbejderne i Bycirklens kommuner tre værksteder for hver af projektets fem forvaltningsområder. Formålet med dialogværkstederne i dette projekt var at skabe indsigt i arbejdet og vilkårene for arbejdet med bæredygtighed i kommunerne, samt at udvikle mål og eksempler på, hvorledes målene kunne nås. Endelig var værkstederne tænkt som en måde at styrke en aktiv inddragelse af de ansatte fra kommunerne i en proces hen imod en bæredygtig forvaltning. Hvert værksted havde et tema, som alle forvaltningsområderne har været igennem. Dog har programmet til det enkelte værksted været tilpasset til den enkelte gruppe. Hvert værksted har varet ca. tre timer. Metoder til at styrke dialog, visioner og mål VÆRKTØJSKASSEN 11

11 Første værksted: Aktøranalyse Første værksted fokuserede på en grundig præsentation af de deltagende forvaltninger og en identifikation af de forskellige områders aktører, deres interesser og kompetencer. Andet værksted: Mål for bæredygtig udvikling Andet værksted fokuserede på at opstille mål for en bæredygtig forvaltning, og inden for hver af de fem forvaltningsområder at opstille generelle og specifikke mål for bæredygtighed. Tredje værksted: Konkrete eksempler på bæredygtig forvaltning Tredje værksted fokuserede på at opstille overordnede og konkrete mål og diskutere konkrete eksempler på, hvorledes bæredygtighed kan styrkes inden for de fem forvaltningsområder. Forud for det tredje værksted skulle deltagerne på forhånd gerne i et samarbejde med de daglige kolleger forberede nogle eksempler på, hvorledes bæredygtighed kan indføres inden for deres område. Disse eksempler blev gennemgået på værkstedet. Desuden skulle deltagerne komme med forslag til konkrete aktiviteter og tiltag, der kunne styrke deres arbejde med bæredygtighed i hverdagen. Resultaterne Værkstederne gav et godt billede af vilkårene for bæredygtig forvaltning. Det viste sig blandt andet, at interessen for bæredygtighed var stor, men at deltagerne generelt havde vanskeligt ved at forholde sig til begrebet bæredygtighed og især til at gøre dette operationelt i deres dagligdag. Flere af deltagerne mente, at dialogværkstederne havde sat tankerne i gang omkring bæredygtighed og eventuelle fremtidsmuligheder. Deltagernes bemærkninger understreger vigtigheden af, at man tager udgangspunkt i den enkeltes hverdag. F.eks. er der stor forskel på, hvordan bæredygtighed kan gøres operationelt for driftsfolk sammenlignet med det administrative personale. Deltagerne udtrykte, at den tværfaglige repræsentation på værkstederne med såvel driftsfolk som det administrative personale var godt. Dette medførte en god dialog deltagerne imellem. Deltagerne udtrykte også tilfredshed med, at der på de enkelte dialogværksteder var repræsentanter fra forskellige kommuner. Deltagerne syntes, at det var interessant at høre, hvordan andre kommuner arbejdede inden for samme fagområde, og på flere områder dannede værkstederne grundlag for mere eller mindre formelle netværk. 12 VÆRKTØJSKASSEN

12 Deltagernes evaluering Deltagerne var generelt tilfredse med forløbet og indholdet. De gav udtryk for forståelse af vigtigheden af at arbejde med bæredygtighed og af vigtigheden af at de selv bliver inddraget. Derudover kan nævnes, at deltagerne generelt syntes, der var nogle gode diskussioner på værkstederne. Deltagerne mente dog også, at de nye begreber, de var blevet introduceret for, krævede mere tid for at bundfældes. Brugen af dialogværkstederne På dialogværkstederne blev der opstillet mål for bæredygtig udvikling på alle fem områder, samt projektideer og skitser, som kan ses i Status og mål. Derudover har værkstederne givet de input, der er nødvendige for at give indblik i projektdeltagernes forståelse og praksis i forhold til miljø og bæredygtighed. Alle deltagerne kom til orde og bidrog således med hver deres specifikke viden og praksis. Værkstederne har desuden medvirket til at sætte bæredygtighed til diskussion blandt en række medarbejdere, og det har skabt dialog mellem kommunerne og mellem drift og administration om en bæredygtig praksis. De tre afholdte dialogværksteder for hvert forvaltningsområde kan imidlertid ikke dække deltagernes behov for efteruddannelse. Rundbordsfora Det runde bord er et forum, hvor personer, der repræsenterer forskellige lokale grupper af aktører kan mødes i en ligeværdig dialog. Det kan være myndighederne, erhvervslivet, organisationer, foreninger og andre grupper i samfundet. Det runde bord er ikke et enkelt møde, men et forum, der mødes regelmæssigt. Rundbordsfora kan være med til at inspirere, formulere og kommentere den lokale politik. Det har oftest ingen formel magt, men kan have stor anseelse. Rundbordsforummet kan have tilknyttet en proceskonsulent og en sekretær. At etablere et forum for debat på tværs af etablerede grupper kan være et sted at starte eller styrke processen. EKSEMPEL 1: GRØNT RÅD I FREDERIKSBORG AMT Frederiksborg Amt lancerede tanken om et Agenda 21 råd i debatoplægget Nordsjællands Fremtid. Baggrunden var, at amtet vurderer, at der er behov for et netværk, der kan give råd og inspiration til alle parter i amtet politikere og ansatte i amt og kommuner, virksomheder, organisationer, grønne guider og borgere. Det skulle omhandle Agenda 21 og bæredygtig udvikling på baggrund af en bred faglig indsigt. VÆRKTØJSKASSEN 13

13 Der blev afholdt et dialogværksted i maj 2000, hvor repræsentanter fra en lang række institutioner og foreninger diskuterede behovet og udformningen af et eventuelt Grønt råd. På værkstedet var der bred enighed om behovet for et råd, der kan styrke den samlede indsats for bæredygtig udvikling på tværs af grupper og andre grænser. Blandt andet ved at skabe debat, koordinere og fremme handlinger samt rådgive og inspirere. I oplægget til værkstedet blev der opstillet fire scenarier for et Grønt råd med vægt på rådets funktion og de krævede ressourcer: 0-løsningen kræver ikke tid og ressourcer, men hvad sker der så? Vagthunden mindre tidsforbrug til møder, men er der nogen, der lytter? Det runde bord vægt i den offentlige debat, kræver støtte til sekretariat Proces-katalysator bidrager med debat og viden, men kræver en del økonomi Gennem diskussionerne på værkstedet blev der opstillet tre forskellige forslag til råd med fokus på deltagelsen i rådet. Et af forslagene var dog intet råd. Intet Agenda 21 råd Baggrunden for denne 0-løsning var frygten for et øget bureaukrati. I stedet for et Agenda 21 råd ønskes en øget satsning på/øget tilførsel af ressourcer til eksisterende funktioner. Dette kan for eksempel ske ved: Styrke anden adgang til rådgivning til grupper og enkeltpersoner også hvis de bare vil lave et enkelt arrangement. Organisering af konferencer med specifikke temaer for eksempel sundhed, social mobilitet, bæredygtig indvandring. Et NGO Råd Baggrunden for dette forslag til råd er, at Lokal Agenda 21 er en græsrodstanke befolkningen ejer tankegangen og der er ikke plads til politiske deltagere. Rådet kan starte med at opsamle erfaringer, formidle, arrangere temadag og endelig deltage i politiske udmeldinger. Et fælles råd med politikere, erhvervsliv og NGO Baggrunden for dette forslag var, at helhed kræver deltagelse fra alle grupper af aktører. Der bør således være en bredde i organisationen: 1/3 repræsentanter fra politikere (amt/kommune) 1/3 NGO 1/3 erhverv/diverse 14 VÆRKTØJSKASSEN

14 Der kan nedsættes ad hoc grupper til udvalgte temaer. Disse kan rekrutteres fra en baggrundsgruppe. Der arbejdes videre med ideen om at lave et råd i amtet. KILDE / INFORMATION Frederiksborg Amts hjemmeside: Se under Agenda 21 Kontaktperson: Anne-Marie Møldrup, Agenda 21 projektleder, tlf , amm@fa.dk EKSEMPEL 2: BRUGERGRUPPEN I ALBERTSLUND Brugergruppen i Albertslund er sammensat af repræsentanter fra alle boligområder og erhvervssammenslutninger i kommunen og tæller ca. 80 mennesker, der udvælges af blandt andet lejer- og grundejerforeninger. Brugergruppens overordnede formål er: Gennem dialog og samarbejde mellem forvaltning, borgere og politikere, udtrykt ved arbejdet i Brugergruppen, at sikre borgerne i Albertslund indflydelse på de vigtigste beslutninger om renovation og genbrug, varmeforsyning, vandforsyning og kloakforsyning. At sikre borgerne information om tiltag på kommunens renovation og genbrug, varmeforsyning, vandforsyning og kloakforsyning. Gennem arbejdet i Brugergruppen at sikre kommunalbestyrelsen information om borgernes vurdering af renovation og genbrug, varmeforsyning, vandforsyning og kloakforsyning. Brugergruppen skal tilstræbe at diskutere sig frem til enstemmige beslutninger. Brugergruppen vælger otte medlemmer til en arbejdsgruppe. Ved valg til arbejdsgruppen tilstræbes en sammensætning, der afspejler boligsammensætningen i kommunen. Arbejdsgruppen informerer brugergruppen på hvert brugergruppemøde om sit arbejde. Dagsorden til møder i Brugergruppen udarbejdes af forvaltningen og arbejdsgruppen i forening. Brugergruppen kan nedsætte ad hoc arbejdsgrupper i fornødent omfang. Forvaltningen er sekretariat for Brugergruppen, arbejdsgruppen og ad hoc arbejdsgrupper. KILDE / INFORMATION Retningslinier for Brugergruppen vedrørende Albertslund Kommunes forsyningsvirksomheder, Miljøforvaltningen, Albertslund Kommune, Hjemmeside: Metoder til at styrke dialog, visioner og mål VÆRKTØJSKASSEN 15

15 Bæredygtigt værdigrundlag At opstille og synliggøre værdier er en central strategi i vort samfund, som kan være positiv i forhold til at styrke en bæredygtig forvaltning. Synlige værdier kan skabe engagement og samle mennesker i og uden for forvaltningen. Det kan være et godt sted at starte processen. I forbindelse med dette arbejde kan bæredygtighed indarbejdes i værdigrundlaget på linie med f.eks. tillid, respekt, professionalisme, teamånd, initiativ, service m.m. For at sikre en fælles forståelse af værdigrundlaget er det vigtigt at bemærke: At arbejde med værdier tager tid. Det er afgørende, at alle er med i arbejdet og diskussionerne. Værdier skal konkretiseres med udgangspunkt i dagligdagen. EKSEMPEL 1: VÆRDIBASERET LEDELSE I BYCIRKLEN Hvad er det så for værdier, man kan gøre sig håb om, der kan samle en teknisk forvaltning i Bycirklen. Udover en række forhold som respekt for hinanden og interessenterne, kvalitet i opgaveløsningen, godt arbejdsmiljø, gensidig tillid m.m. kunne et fælles værdigrundlag oplagt være bæredygtig udvikling/- forvaltning, da alle områder i teknisk forvaltnings regi typisk vil have væsentlig indflydelse på den del af bæredygtighedsbegrebet, der handler om miljø. Adskillige kendte virksomheder blandt andet Oticon og Novo Nordisk har arbejdet en del med værdibaseret ledelse og er begge kommet til den konklusion, at arbejdet hen imod en bæredygtig udvikling er en central værdi for at skabe en fælles ramme. Hvilket vil sige, at disse virksomheder ud over at have fokus på økonomi også skal indtænke de sociale og miljømæssige områder i deres strategi, hvilket igen betyder et vidtgående hensyn til og samspil med interessenterne: borgere, kunder, NGO'er, medier, medarbejdere, myndigheder, investorer m.m. Der er nok at tage fat på, og man kan starte i det små med kritisk at gennemgå og revurdere de formelle kontrolsystemer, regelsæt og politikker, der effektivt forhindrer, at der gives rum for individuel fortolkning og skøn i beslutningssituationer, hvorved medarbejdere på alle niveauer gøres ansvarsløse og glider ind i en repræsenterende rolle. Vil man gå i gang med at indføre værdibaseret ledelse, er det meget vigtigt, at man bruger tid på det og involverer alle medarbejdere i processen. Et værdigrundlag eller et etisk kodeks, der udvikles af ledelsen ofte med bidrag fra en konsulent og derefter sendes ned ad kommandovejen og fortæller, hvad ledelsen mener er virksomhedens værdier og vores etik, kan ikke bruges til ret meget og vil blot blive oplevet som et nyt sæt regler i organisationen. 16 VÆRKTØJSKASSEN

16 KILDE / INFORMATION Værdibaseret ledelse Styring med regler og visioner Frank Dybdahl Jensen Tør du kysse frøen? Fra værdier til resultater Finn van Hauen, Bjarne Kastberg & Arlene Soden Værdier i praksis Miljø- og socialrapport Novo Nordisk Ansvar og værdier Per Thygesen Poulsen (specielt kap. 9) Værdier i virkeligheden Undervisningsministeriet Hjemmeside: Intern kontraktstyring og værdibaseret ledelse artikel i Danske Kommuner nr EKSEMPEL 2: ETISKE PROCESSER Etiske processer og etiske regnskaber er en metode, der er udviklet på Handelshøjskolen til brug i erhvervslivet. I Sejlflod Kommune har man brugt etiske regnskaber til en dialogproces mellem mange forskellige aktører om kommunens udvikling. Den etiske proces har på mange måder styrket kommunen og dens borgere. Metoderne til borgerdeltagelsen i den etiske proces er i sig selv ikke særlig god. Man har inviteret statistisk repræsentative borgere til at indgå i arbejdsgrupper. Men samlet set er den etiske proces meget spændende. KILDE / INFORMATION Processen er beskrevet i bogen Den etiske proces. Bogen beskriver processen og rummer desuden tankevækkende afsnit om kommunens rolle og styringsmetoder. Med bogen følger et elektronisk øvehæfte (på diskette). Den etiske proces, Sejlflod Kommune og Dafolo, 1998, pris kr. 248,- Metoder til at styrke dialog, visioner og mål VÆRKTØJSKASSEN 17

17 Fra idé til projekt Det følgende værktøj er en systematik til at udvikle projekter fra ideer. Ved at gennemarbejde følgende tjekliste fås et overblik over realismen i en idé og konkrete anvisninger til at komme i gang. Tjeklisten kan bruges til at afprøve ideer, til at lære at tænke projekter igennem og til at styrke et samarbejde om en projektidé på tværs af faggrupper og forvaltninger. Tjekliste til projekt ideer Mål hvad er målet, og hvordan forholder det sig til de overordnede bæredygtighedsmål? Midler hvad skal der til for at nå målet? Aktører hvem har ansvaret, hvem kan tage initiativet, hvem skal involveres? Barrierer hvad kan forhindre, at målet nås hvorfor er målet ikke allerede nået? Fremmere hvad eller hvem kan fremme, at målet nås? Delmål/indikatorer hvad skal der til for at målet nås? Tidsperspektiv hvornår kan arbejdet påbegyndes hvornår er målet nået? Denne systematik er brugt i projekt Bæredygtig Forvaltning. Således er projekterne, som medarbejderne beskrev undervejs, bygget op om disse stikord. I bilag 2 til Status og mål er projekterne samlet i et idékatalog. Det følgende er et eksempel på anvendelsen af det føromtalte værktøj. EKSEMPEL 1: PROJEKT BÆREDYGTIG FORVALTNING Eksemplet er udarbejdet i projekt Bæredygtig Forvaltning som oplæg i spildevandsgruppen. Målet er, at slam fra renseanlægget i X-købing får og opretholder en kvalitet, der gør, at det kan udbringes på landbrugsjord. Det understøtter et overordnet mål om høj genanvendelsesprocent for slam og et generelt mål om at reducere belastningen af miljøet med kemiske stoffer. Midler Slammet fra renseanlægget i X-købing indeholder aktuelt for høje koncentrationer af NPE. Målet skal nås ved at reducere belastningen af spildevandssystemet med NPE. Dette kan ske gennem kildesporing, tilsyn på virksomheder, ændring af gældende spildevandstilladelser, udstedelse af nye spildevandstilladelser og frivillige aftaler om substitution. Miljøafdelingen har brug for ressourcer for at gennemføre dette. Dette kan ske ved at tilføre nye ressourcer eller ved en politisk opprioritering af problemet. Aktører Sagsbehandler i Miljøafdelingen sidder med ansvaret for at slammet bortskaffes. Kommunens miljøafdeling kan tage initiativ til kildesporing, tilsyn og udstedelse af spildevandstilladelser. 18 VÆRKTØJSKASSEN

18 Renseanlægget kan følge slamkvaliteten og opgøre forøget energiforbrug, hvis NPE-forurening i slammet skal omsættes. Teknisk chef kan bringe sagen op politisk. Både renseanlægget og sagsbehandler på rådhuset kan bringe sagen op for den tekniske chef. Barrierer Manglende ressourcer eller prioritering i Miljøafdelingen. Manglende politisk fokus på og prioritering af problemet (evt. på grund af manglende viden eller opmærksomhed). Manglende politisk ønske om at lægge begrænsninger på industri. Et krav om begrænsning af virksomhedernes anvendelse af NPE-holdige produkter kunne være en konsekvens af et kildesporingsprojekt. Fremmere Hvis målet nås, og slammet kan bruges direkte på landbrugsjord, kan kommunen opnå en væsentlig besparelse i forhold til udgifterne ved anden bortskaffelse af slammet. Genanvendelse af slammet vil gøre, at X-købing bidrager til regeringens overordnede mål på affaldsområdet. Delmål/indikatorer Målet er nået, når slammet lever op til gældende og fremtidige grænse- og afskæringsværdier, og alt slam bortskaffes ved udbringning på landbrugsjord. Tidsperspektiv Kan umiddelbart påbegyndes målet kan nås inden for måneder. Andre metoder Andre metoder, der kan bruges til at skabe mål samt styrke dialog og samarbejde, er fremtidsværksteder og scenarier. Fremtidsværksteder er en godt beskrevet metode, der styrker kreativitet, og som sigter på at udarbejde visioner, men også konkrete handleplaner. Scenarier er mulige billeder på fremtiden i et hverdagsperspektiv ikke skønmalerier, men billeder, der rummer såvel positive og negative sider ved en eventuel udvikling. Scenarier kan således synliggøre bæredygtighed ikke mindst de sociale sider over for en bred målgruppe. Man kan lave lokale scenarier, der kan inspirere til debat. Metoder til at styrke dialog, visioner og mål VÆRKTØJSKASSEN 19

19 20 VÆRKTØJSKASSEN

20 M u l t i k r i t e r i e v u r d e r i n g S t e d a n a l y s e I n d i k a t o r e r f o r b æ r e d y g t i g u d v i k l i n g M i l j ø v u r d e r i n g a f f o r s l a g METODER til analyse og vurdering VÆRKTØJSKASSEN 21

21 Metoder til analyse og vurdering Medarbejderne udtrykte på dialogværkstederne et stort behov for en styrkelse af arbejdet med at skabe overblik over de enkelte områder forud for planlægning og prioriteringer. Samtidig ønskede de værktøjer til at vurdere og vælge løsninger, der tilgodeser en bæredygtig udvikling. De følgende værktøjer er eksempler på metoder til at analysere og vurdere den eksisterende situation og mulige løsninger. Multikriterievurdering Det kan være vanskeligt at vurdere hvilke løsninger til spildevandshåndtering i det åbne land, der er mest bæredygtige. Det er heller ikke nemt at sammenligne og vælge mellem energibesparelser, solvarme og sorterende toiletter i en ny bebyggelse. Den følgende metode er en systematik til at foretage sammenligninger mellem alternative løsninger. Det forudsætter, at man opstiller alternative løsninger. KILDE / INFORMATION Baggrunden for projektet samt det tekniske baggrundsmateriale findes samlet i en rapport fra DTU, som findes på hjemmesiden EKSEMPEL 1: BÆREDYGTIGT NYBYGGERI I GLOSTRUP KOMMUNE Glostrup Kommune har besluttet, at en ny bebyggelse i Hvissinge Vest skal opføres som økologisk byggeri. Afklaringen af hvilke byøkologiske tiltag, der har størst miljømæssig effekt og samtidig er teknisk og økonomisk realisable, tager udgangspunkt i en vurderingsmetode, der er udviklet på Institut for Miljø og Ressourcer samt BYG.DTU på DTU. Hedeselskabet har som rådgiver skabt det tekniske og miljøfaglige fundament for de beslutninger, Glostrup Kommune har truffet med inddragelse af boligselskaber, grundejere og grønne organisationer. Herved er opnået, at de byøkologiske løsninger, der skal etableres i Hvissinge Vest, er teknisk og miljømæssigt forsvarlige, samtidig med at de relevante aktører er inddraget i beslutningsprocessen. Introduktion På baggrund af en arkitektkonkurrence har Glostrup Kommune besluttet, at der skal bygges ca. 200 boliger på kommunens areal i Hvissinge Vest i det nordvestlige Glostrup. I det præmierede forslag for udbygning af området er der indbygget en række intentioner om byøkologiske tiltag i form af f.eks. regnvandsnedsivning, anvendelse af tagvand til vask i boliger, etablering af grøfter og vådområder, energi fra biomasse, lokal kompostering og affaldssortering. 22 VÆRKTØJSKASSEN

22 I teorien er en meget bred vifte af byøkologiske tiltag mulige. Men ikke alle tiltag er lige relevante alle steder. Der ses desværre også mange eksempler på, at byøkologiske tiltag ender i dyre og teknisk komplicerede systemer med tvivlsom eller endog negativ miljøeffekt. Det ses for eksempel ved etablering af anlæg til rensning og genanvendelse af gråt spildevand med et meget højt energiforbrug. Byøkologiske tiltag er dog andet og mere end reduktion af miljøbelastning. Byøkologi handler også om driftstekniske aspekter, økonomi og forhold som borgerinddragelse, lokal udvikling og læreprocesser. På den positive side tæller lokalt engagement og kvalificering, mens den praktiske inddragelse og de forpligtelser, der følger heraf, kræver et opgør med eksisterende roller og opfattelser. Derfor er det vigtigt at skabe en bredt funderet beslutningsproces, der inddrager de relevante aktører og deres viden. Ved nybyggeri er det imidlertid i sagens natur vanskeligt at inddrage de kommende beboere. For at styrke beslutningsgrundlaget ved byøkologiske løsninger er der i Hvissinge Vest brugt en vurderingsmetode, der er under udvikling på DTU. De centrale elementer i metoden er en stedanalyse, en multikriterievurdering og en metode til etablering af dialog mellem projektets aktører. Projektet i Glostrup Kommune bygger på en stedanalyse for Hvissinge Vest, hvor de tiltag, der var praktisk og økonomisk realisable, blev identificeret. Samtidig blev fordele og ulemper ved de enkelte tiltag opgjort, så tiltagene kunne prioriteres ud fra deres miljøeffekt, brugeraspekter og demonstrationsværdi. Endelig blev der arrangeret en bred diskussion om visionerne for området og de byøkologiske tiltags sociale aspekter. Stedanalysen Vurderingen af de byøkologiske tiltags styrker og svagheder i et givet område hviler på en stedanalyse. Stedanalysen omfatter en kortlægning af stedspecifikke muligheder og barrierer i Hvissinge Vest mht. miljøforhold, tekniske og lovgivningsmæssige forhold, lokale aktørers interesser etc. Se yderligere beskrivelse af stedanalyse senere i dette kapitel. Stedanalysen i Hvissinge Vest forløb i to trin. I første trin blev eksisterende og lettilgængelige data indsamlet med henblik på at vurdere hvilke byøkologiske tiltag, der var teknisk og miljømæssigt realisable. Andet trin omfattede en afklaring af aktørernes præferencer og en detaljering af den indsamlede viden med henblik på blandt andet miljøvurderinger og beregninger af omkostninger. Stedanalysen i Hvissinge Vest omfatter: areal, bebygget areal, befolkningsgrundlag landskab, topografi, jordbund, grundvandsinteresser eksisterende systemer infrastruktur Metoder til at styrke analyse og vurdering VÆRKTØJSKASSEN 23

23 varme affald spildevand og regnvand energi- og massestrømanalyse for Hvissinge Vest ved traditionelt og byøkologisk byggeri elforbrug varmeforbrug vandforbrug affaldsmængder potentielt genanvendelige stofstrømme lokale energiressourcer og byggematerialer eksisterende bevoksning, skov, krat og træbeplantning brug og pleje af udearealer, grønne områder og naturområder afklaring af relevante aktører. Vurderingen af byøkologiske tiltag i Hvissinge Vest For at skabe et konkret grundlag for beslutningen om hvilke byøkologiske tiltag, der skal gennemføres i Hvissinge Vest, er der foretaget en samlet vurdering af de mulige tiltag på baggrund af stedanalysen. Vurderingen omfatter effekten af de forskellige tiltag i et bredt perspektiv. Vurderingerne findes sammenfattet i tabel 1(næste side), hvor effekten af de byøkologiske tiltag er vurderet i forhold til de tilsvarende traditionelle løsninger. Vurderingen omfatter: Miljøeffekter og ressourceforbrug er tiltagets ressourceforbrug og miljøeffekter mindre eller større end ved det tilsvarende traditionelle tiltag? Økonomi er tiltaget billigere eller dyrere end det tilsvarende traditionelle tiltag? Komfort er tiltaget forbundet med større eller mindre besvær for brugeren end det tilsvarende traditionelle tiltag? Drift og driftsikkerhed er pasningskravene større og driftsikkerheden mindre end for det tilsvarende traditionelle tiltag? Robusthed er tiltaget mere eller mindre robust for fremtidige muligheder og krav end det tilsvarende traditionelle tiltag? Selvforvaltning giver tiltaget brugerne større indsigt og handlekompetence i forbindelse med drift og vedligeholdelse end det tilsvarende traditionelle tiltag? Æstetik giver tiltaget mere eller mindre anledning til lugt, støj eller lignende gener end det tilsvarende traditionelle tiltag? Demonstrationsværdi har tiltaget større eller mindre demonstrationsværdi end det tilsvarende traditionelle tiltag? 24 VÆRKTØJSKASSEN

24 Miljø Økonomi Komfort Drift Robusthed Selvforvaltning Æstetik Decentral fjernvarme, biomasse Decentral kraftvarme, naturgas Vindmøller Solfangere Elbesparelser Lavenergibyggeri Økologiske byggematerialer Miljørigtig projektering Vandbesparelser Genanvendelse af vand Kildesorterende toiletter Nedsivning af regn- og spildevand Kompostering Affaldssortering Reduktion af privatbilisme Økologisk pleje af naturarealer Demoværdi Tabel 1: Sammenfattende vurdering af byøkologiske tiltag i Hvissinge Vest Tiltagene er vurderet i forhold til de tilsvarende traditionelle løsninger det pågældende sted, således at --- betyder, at løsningen er meget dårligere end den tilsvarende traditionelle løsning, mens 0 og +++ indikerer, at løsningen er hhv. neutral og meget bedre end den traditionelle løsning. Sådan træffes beslutninger om byøkologiske tiltag Det har været en vigtig pointe i projektet at fastholde, at valget af de byøkologiske løsninger i et byggeri er et politisk valg. Det betyder, at der i prioriteringen af tiltagene skal være plads til ideologisk baserede argumenter, der ikke nødvendigvis er teknisk, økonomisk eller miljømæssigt funderet. Opstillingen af en teknisk, økonomisk og miljømæssig vurdering af mulige byøkologiske tiltag kan imidlertid styrke grundlaget for en beslutning og øge gennemskueligheden i beslutningsprocessen. I Glostrup blev kommunalpolitikere, ledende teknikere, boligselskaber, grundejerforeninger samt repræsentanter for græsrodsorganisationer inddraget i prioriteringen af byøkologiske tiltag ved afholdelse af et dialogværksted (beskrevet i kapitlet Metoder til at styrke dialog, visioner og mål ). Formålet med det planlagte dialogværksted om Hvissinge Vest var, at: give en bred kreds at politikere, teknikere og andre aktører overblik over mulighederne for byøkologiske tiltag i forbindelse med Hvissinge Vest diskutere og prioritere de byøkologiske tiltag, der kan etableres i forbindelse med Hvissinge Vest. Metoder til at styrke analyse og vurdering VÆRKTØJSKASSEN 25

25 Visionerne for Hvissinge Vest Formålet med dialogværkstedets første del var at opstille overordnede visioner og mål for Hvissinge Vest. Visionerne var i denne fase ikke begrænset til at omfatte byøkologiske tiltag. Deltagernes visioner gik da også langt videre end til miljøtiltag og omfattede aspekter som sundhed og livskvalitet, fællesskab, lokalt engagement og fælles identitet og ansvarlighed. På baggrund af disse visioner og den gennemførte vurdering af de mulige byøkologiske tiltag i Hvissinge Vest (tabel 1) opstillede deltagerne i dialogværkstedets anden del en prioriteret ønskeseddel for byøkologiske tiltag i Hvissinge Vest. Prioriteringen foregik som en individuel prioritering, der senere blev afstemt i grupperne. De fem højest prioriterede tiltag blev: elbesparelser lavenergibyggeri vandbesparelser udbygget affaldssortering miljørigtig projektering og økologiske byggematerialer Sådan konkretiseres visionerne Resultaterne fra dialogværkstedet er blevet udmøntet i handling. Dels er de byøkologiske tiltag blevet indbygget som overordnede intentioner i lokalplanen for Hvissingeområdet, og dels er der blevet opstillet krav til de kommende bygherrer i det salgsmateriale, der er udarbejdet for området. Salgsmaterialet indeholder således en række konkrete kontrollerbare krav til byøkologiske tiltag. Kravene har udgangspunkt i en velafprøvet praksis og planlagte bekendtgørelser og reglementer. Kravene er suppleret med en række anbefalinger, hvor det byøkologiske ambitionsniveau går videre end for de tilsvarende krav. Der er dog lagt vægt på, at også anbefalingerne er teknisk og økonomisk realisable. Foruden at stille krav til kommende bygherrer skal Glostrup Kommune selv tage en række initiativer for at leve op til de byøkologiske ambitioner for Hvissinge Vest. Det gælder f.eks. særlige tiltag på affaldsområdet og kontrol af byggeri og installationer, der er nødvendige for at sikre gennemførelsen af de højest prioriterede byøkologiske tiltag. Endelig er arbejdet i Hvissinge Vest brugt i Glostrup Kommunes udarbejdelse af byøkologiske vejledninger for kommunen som helhed. Vurdering af beslutningsprocessen og resultaterne i Hvissinge Vest Gennem en systematisk tilgang er det lykkedes at konkretisere og udmønte Glostrup Kommunes visioner for Hvissinge Vest i en række teknisk, økonomisk og miljømæssigt forsvarlige byøkologiske tiltag. 26 VÆRKTØJSKASSEN

26 Forskellige aktører har været inddraget i prioriteringen af de byøkologiske tiltag i Hvissinge Vest. En presset tidsplan var dog medvirkende til, at tiltagene ikke var indbygget i det udkast til lokalplan, der blev sendt i høring. På baggrund af projektet i Glostrup kan det anbefales, at arbejde systematisk med konkretisering og prioritering af byøkologiske tiltag og inddrage byøkologien så tidligt som muligt i planlægningsforløbet. Nedenfor i figur 1 er processen vist skematisk. Udarbejdelse af stedanalyse - fysiske forhold, miljø, massestrømme, aktører Opstilling af katalog over byøkologiske tiltag Første udvælgelse af interessante byøkologiske tiltag Stedspecifik prioritering af tiltag Politisk prioritering af tiltag Konkretisering af højt prioriterede tiltag Formulering af krav i lokalplan og salgsmateriale Vedtagelse i kommunalbestyrelse Figur 1: Skematisk beskrivelse af processen ved opstilling, vurdering og prioritering af byøkologiske tiltag i Hvissinge Vest. På baggrund af en stedanalyse for Hvissinge Vest og et katalog over mulige byøkologiske tiltag udvalgte kommunens teknikere 16 tiltag, der blev vurderet mht. effekt på blandt andet miljø, økonomi og tekniske forhold. Politikere, teknikere og repræsentanter for lokale ejere og lejere prioriterede de 16 tiltag. Herefter er de 5-6 højest prioriterede tiltag efter Kommunalbestyrelsens godkendelse blevet konkretiseret til krav i lokalplan og salgsmateriale for området. KILDE / INFORMATION Byøkologiske tiltag i Hvissinge Vest en afprøvning af vurderingsmetoden, Søren Gabriel, Institut for Miljø og Ressourcer og Birgitte Hoffmann, BYG.DTU, DTU 1999 Metoder til at styrke analyse og vurdering VÆRKTØJSKASSEN 27