Sundere sammen om at bevæge sig i fællesskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundere sammen om at bevæge sig i fællesskab"

Transkript

1 Afgangsprojekt Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Institut for Idræt - Københavns Universitet Sundere sammen om at bevæge sig i fællesskab En analyse af hvordan sociale relationer kan være en ressource til en fysisk aktiv hverdag og øget sundhed Udarbejdet af: Fysioterapeut Birgitte Thorsell Vejleder: Studielektor Tom Kristiansen Afleveret den 24. oktober 2007

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 Baggrund 2 Problemformulering 3 Begrebsafklaring 4 Sundhed 4 Sundhedsfremme 4 Sociale relationer 4 Ressourcer 2. Metode 5 Det kvalitative forskningsinterview 6 Forforståelse 6 Udvælgelse af respondenter 7 Interviewguide 7 Kritik af egen metode 8 3. Teori 8 Bordieu`s sociale praksis 9 Social kapital 9 Habitus 10 Modernitet 11 Refleksivitet 12 Selvidentitet Empiri 14 Etiske overvejelser 14 Operationalisering af data 15 Analysemetode til bearbejdning af interview 15 Centrale temaer Analyse og diskussion 16 Biografi, personlige ressourcer og sociale relationer 17 Sundhed og motion muligheder og barrierer 21 Sammenfatning Perspektivering 23 En individuel tilgang 24 Fællesskab af ligestillede 24 Operationalisering 25 Ideer til videre studier i et velfærdsperspektiv 25 Litteraturliste 27 Bilag 1: Informationsbrev Bilag 2: Interviewguide Bilag 3: Transskribering af interviews. Særskilt mappe

3 1. Indledning De såkaldte livsstilsrelaterede sygdomme 1 er et stigende problem ikke blot i Danmark, men i store dele af verden og på samfundsniveau er der fokus på, hvordan vi i fremtiden kan imødekomme det stigende behov for sundhedsydelser. Således har WHO beregnet, at livsstil vil være ansvarlig for 70 % af al sygdom i år 2020 og alene i Danmark lever mellem 1-1,5 millioner med en eller flere kroniske sygdomme (Willaing m. fl. 2005). Problemets alvor er tydeligt og både indenfor det traditionelle sundhedssystem, men også indenfor samfundets øvrige institutioner må der nytænkes og udvikles anderledes strategier til at løse det hastige voksende sundhedsproblem. De senere års udbredte forståelse af sundhed i et bredere perspektiv, har fået sundhedsvidenskaben til at søge nye veje i forsøg på at forklare og afdække årsagsmekanismer udenfor den traditionelle biomedicinske sygdomsopfattelse 2. Således har især levevilkår og psykosociale forhold vist sig at have stor indflydelse på den enkeltes sundhed (Iversen 2004). I denne opgave søges en ny tilgang til sundhedsfremme ved at sætte fokus på de sociale relationers påvirkning af den enkeltes motivation for at leve sundt. I opgaven sættes der specielt fokus på personer med sygdom i hjertet, og der ses nærmere på deres forhold til motion og sundhed i lyset af sociale relationers indflydelse på deres adfærd. Personer med hjertesygdom er, p.g.a. sygdommens alvorlige karakter, særlig interessante i denne sammenhæng, idet det kunne forventes, at de ville være mere motiverede for at ændre adfærd hen imod en sundere livsstil, selv efter en særlig påvirkning i det etablerede sundhedssystem. Dette viser sig imidlertid ikke at være tilfældet. Spørgsmålet er så, hvad det er, der gør, at selv personer, der har oplevet dødelig sygdom, alligevel ikke formår at engagere sig i øget sundhedsadfærd? Netop blandt disse personer, hvis liv og livskvalitet fremover er stærkt afhængig af en sund livsførelse, bliver dette spørgsmål særlig relevant og kan give ideer til nye måder at tænke sundhedsfremme på. Opgaven bygger på empiri fra interviews med personer, der lever med hjertesygdom og indeholder en analyse af deres opfattelse af sundhed og deres mulighed for ændring af levevis med speciel fokus på fysisk aktivitet. Formålet med analysen er at bidrage til en ny forståelse 1 Livsstilsrelaterede sygdomme er: Type2-diabestes, hjerte-kar-sygdomme, osteoporose, kronisk obstruktiv lungesygdom, kræft, allergi, muskel-led-sygdomme og depressioner (Regeringen 2002). 2 En sygdomsopfattelse, som henter sine svar i naturvidenskaben, betragter sygdomme som naturfænomener, der kan opdages, diagnosticeres objektivt, behandles og udryddes (Iversen 2004). 1

4 af, hvordan en indsats til fremme af sundhed og fysisk aktivitet kan gøres meningsfuld for den enkelte, med deraf følgende øget motivation og blivende ændring i sundhedsadfærd. Baggrund De livsstilsrelaterede sygdomme betegnes som folkesygdomme (Regeringen 2002) og danner grundlag for det sygdomsmønster, der opstod i 60érne og som også kaldes levekårs- eller civilisationssygdomme 3. Det er sygdomme som langt hen ad vejen er skabt af det samfund, vi lever i, og kan beskrives som værende et produkt af vores omgivelser, opvækst, livsstil 4 og sundhedsadfærd 5 (Iversen 2004). Hvis vi ud fra dette ønsker at forstå, hvorfor nogle personer bliver syge og andre holder sig raske, hvorfor nogle har en hensigtsmæssig sundhedsadfærd og andre ikke, må perspektivet åbnes. Hvad er kendetegnende ved de moderne levevilkår og hvilken indflydelse har de på det enkelte menneskes levevis, vaner, refleksion og muligheder for at handle? Den stagnerede middellevetid i Danmark i 70èrne resulterede i, at det såkaldte Middellevetidsudvalg blev nedsat i Resultater af deres arbejde har afdækket, at der i samfundet findes sårbare grupper med særlig risiko for sygdom og tidlig død (Holstein 2004), at sundhed er skævt fordelt, og at der eksisterer stor social ulighed i sundhed (Regeringen 2002) (Rasmussen 1999) (Iversen 2004). Det delte Danmark kaldte Lars Olsen 6 sin debatbog i 2005 om netop den stigende sociale polarisering, ikke blot indenfor sundhed, men generelt i det danske samfund. Samfundet mister sin sammenhængskraft, når fem sjettedele lever i en anden verden med helt andre normer og værdier end den sidste sjettedel (Olsen 2005). Således viser det sig, at især den veluddannede del af befolkningen i større grad har ressourcer og kapital til at efterleve en mere hensigtsmæssig livsstil, hvorimod en gruppe på %, dem med ingen eller korte uddannelser og dem udenfor arbejdsmarkedet, i stigende grad lever med øget sygdom og dårlig trivsel, og hvis omgivelser og sociale netværk ikke formår at stimulere til handling i forhold til sundhed (Rasmussen 1999) (Iversen m.fl. 2004) (Holstein 2004). Lars Olsen tolker den sociale ulighed således:..de nye ulighedsmønstre bryder med vores vante forestillinger om fattigdom og sociale skel. Han fremhæver netop uddannelse og den enkeltes adgang hertil, som en afgørende faktor for at kunne begå sig i det moderne videnssamfund, og ikke som tidligere, hvor de materielle goder formede klasseskellene (Olsen 2007). Et forsøg på nærmere at forstå, 3 Kamper-Jørgensen 2005: Livsstil defineres af Due & Holstein som de mere stabile handlingsmønstre, ofte vaner, som på længere sigt påvirker helbredet, men ikke nødvendigvis er begrundet i helbredsovervejelser. Dette er igen betinget af personlige, økonomiske, kulturelle og sociale forhold (Kamper-Jørgensen 2005). 5 I flg. Due og Holstein defineres begrebet således: Sundhedsadfærd er de handlinger, mennesker udfører for sig selv eller for andre, og som på længere sigt fører til sundhed (Kamper-Jørgensen 2005). 6 Lars Olsen f. 1955, cand. phil. i samfundsfag og journalist. Er aktuel m. bogen Den nye ulighed. 2

5 hvorfor denne ulighed og polarisering opstår, viser altså et komplekst netværk af årsager (Diderichsen m. fl. 2006) (Olsen 2007). Problemet omkring sundhed kan derfor ikke løses af sundhedssystemet alene. Der kræves politisk vilje og engagement, men der er også brug for, at det civile samfund når til en erkendelse af medansvar. Den sundhedspolitiske og sundhedspædagogiske udfordring kunne derfor handle om at skabe rammer for meningsfulde sundhedsvaner, men også appellere til partnerskab, som tager udgangspunkt i den sociale virkelighed 7, den enkelte oplever at være en del af. Problemformulering Disse civilisationssygdomme har en betydelig indvirkning på den enkeltes liv og livskvalitet, de er kroniske tilstande og kræver livslang opmærksomhed. Håndteringen og behandlingen af denne type sygdomme er derfor langt mere kompliceret og omsiggribende. I den forbindelse har Regeringen i sit Sundhedsprogram Sund hele Livet udstukket rammer for, hvordan institutioner, offentlige som private, kan imødekomme dette kompleks af sundhedsproblemer ved at medtænke sundhed og sundhedsfremme i deres strategi og organisation. Der appelleres til et fælles ansvar for at opnå flere gode leveår for alle i alle aldre og hvor et af delmålene er, at den sociale ulighed i sundhed skal reduceres. Fysisk aktivitet har vist sig at have større betydning, ikke blot for sygdom, men også for sundhed og trivsel bredt set, end man hidtil har været opmærksom på (Pedersen & Saltin 2003). Fysisk aktivitet er dokumenteret til positiv at påvirke stor set alle de otte beskrevne folkesygdomme, og en indsats overfor fysisk aktivitet er derfor af høj prioritet på samfundsniveau. Det sundhedspolitiske mål er formuleret således: antallet af fysisk aktive skal øges markant og fysisk aktivitet skal være en naturlig del af hverdagen (Regeringen 2002:19). En afgørende forudsætning for udvikling af en målrettet og effektiv indsats overfor den stigende forekomst af disse kroniske sygdomme, kunne derfor være et større kendskab til dels hvordan og hvorfor sociale forskelle i sundhed og sundhedsadfærd opstår, og dels hvordan den enkelte styrkes til at søge de sunde valg, herunder øget fysisk aktivitet. Som noget nyt er der peget på, at sundhed er knyttet til de menneskelige fællesskaber og den sociale kontekst, som herved bliver afgørende for den enkeltes adgang til og mulighed for valg af hensigtsmæssig sundhedsadfærd (Holstein 2004) (Midtgaard 2004). Denne opgave vil især belyse hvorledes den sociale kontekst og den sociale energi er af betydning, når målet er øget fysisk aktivitet i hverdagen. Opgaven tager således udgangspunkt i følgende problemformulering: Hvordan kan sociale relationer være en ressource til en fysisk aktiv hverdag og øget sundhed? 7 Den sociale virkelighed beskrevet som felterne, dvs. de sociale rum og sociale netværk, som de opleves og vurderes af den enkelte (Bourdieu & Wacquant 1996: 112). 3

6 Begrebsafklaring Sundhed Ved nærmere søgen i litteraturen fremkommer det, at en entydig definition af sundhed ikke er let at finde (Iversen 2004) (Saugstad m.fl. 2005) (Kamper-Jørgensen 2005) (Jensen & Johnsen 2003). WHO definerede i 1947 sundhed således: Health is a state of complete physical, mental and social well-being and not merely the absence of disease or infirmity 8. I overensstemmelse med dette definerer Aaron Antonovsky 9, at sundhed er at have følelse af sammenhæng, dvs. en følelse af begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed (Jensen og Johnsen 2003:88). Begge definitioner lægger vægt på det subjektive og handler ikke blot om fravær af sygdom, men også om retten til det gode liv, om at opnå og vedholde livskvalitet, det Antonovsky kalder et salutogenetisk perspektiv, og som gør sundhed til en ressource og evne til at udvikle mestrings- og handlekompetencer. Jeg ser sundhed som et bredt, positivt og dynamisk begreb, hvor sygdom, personlige ressourcer og levevilkår er hovedaktørerne, der i konstant vekselvirkning betinger vores sundhed. Sundhedsfremme I forbindelse med WHO`s konference om sundhedsfremme i Ottawa i 1986, blev det såkaldte Ottawa-Charter formuleret. Her citeres udvalgte pointer: Health promotion is the process of enabling people to increase control over and to improve their health.an individual or group must be able to identify and to realize aspirations, to satisfy needs and to change or cope with the environment. Health is therefore seen as a resource for everyday life, not the objective of living (Jensen 2004:87). Jeg opfatter sundhedsfremme som en meningsfuld og handlingsrettet proces, hvor den enkelte målgruppe aktivt guides og støttes til at definere og iværksætte forandring. Herved skaber engagement og deltagelse i et netværk en følelse af sammenhæng og ejerskab 10. Sociale relationer Det enkelte individs sociale relationer er dets sociale tilknytning til andre mennesker. Herved dækker sociale relationer, som et slags overbegreb, over det sociale netværk og den sociale støtte en person er en del af (Iversen m.fl. 2004). Sociale relationer kan beskrives ud fra to dimensioner, den strukturelle og den funktionelle tilknytning. Den strukturelle tilknytning består af de mere kvantitative relationer eller netværk, som familie, venner, kolleger eller naboen. Den funktionelle tilknytning består af de kvalitative relationer eller den sociale støtte i 8 9 Aaron Antonovsky, amerikansk læge og professor i medicinsk sociologi. Hans forskning argumenterer for at flytte fokus fra sygdom til sundhed og ikke kun forklare hvorfor mennesker bliver syge, men hvorfor vi bliver el. forbliver raske. Han beskriver det i begreberne patogenese og salutogenese (Jensen og Johnsen 2003). 10 Bag princippet om deltagelse og ejerskab ligger begrebet empowerment, at bemyndige til, at give kontrol over. En sundhedsfremme gennem udvikling og involvering af lokalsamfund (Jensen 2004). 4

7 netværket, altså hvilken følelsmæssig støtte, værdsættelse og ikke mindst forankring, den enkelte oplever at kunne hente fra fællesskabet (Ibid.). Social tilknytning, sociale relationer og fællesskabet er hermed af stor betydning for vores kvalitative liv og handlemuligheder. Disse begreber vil i denne opgave bruges synonymt. Ressourcer Ressourcer defineres som en hjælpekilde eller energikilde og kan i overført betydning tolkes som psykologiske kraftkilder eller muligheder 11. Inspireret af Antonovsky opfatter jeg ressourcestærke personer som værende robuste, have en stærk følelse af sammenhæng og derved evne til at udvikle mestringsstrategier, og som i sidste ende udviser styrke og mod til handling. Antonovsky definerer ikke begrebet ressource, men bruger begrebet generelle modstandsressourcer, som henviser til den enkeltes styrke til at modstå de stressorer og handlebarrierer, vores levekår byder på (Jensen & Johnsen 2003). Fysisk aktivitet Begrebet fysisk aktivitet dækker ethvert muskelarbejde, der øger energiomsætningen (Sundhedsstyrelsen 2001). Sundhedsstyrelsen anbefaler voksne at være fysisk aktive, helst dagligt, i minimum 30 minutter, med en let til moderat belastning (Pedersen og Saltin 2003). I denne opgave bruges begreberne fysisk aktivitet, motion, træning og bevægelse synonymt. 2.0 Metode Hensigten med denne opgave er at belyse, hvordan sociale relationer kan være en ressource og hermed motivation, således at fysisk aktivitet og sundhed føles meningsfuld for den enkelte. Opgaven besvares dels gennem et litteraturstudie, hvis teoretiske udgangspunkt er det postmoderne samfund og dets sociale praksis, og dels gennem den kvalitative forskningsmetode i form af interviews. Den kvalitative metode er især velegnet indenfor sundhedsvidenskaben, idet den netop tilvejebringer forståelse for menneskers oplevelser, intentioner og motiver for handling, og for hvilken betydning, den enkelte tillægger de mangfoldige oplevelser, de møder gennem livet, herunder også sygdom og lidelse (Koch & Vallgårda 2003). Opgaven tager udgangspunkt i den humanistisk samfundsfaglige videnskab med brug af den hermeneutisk - fænomenologiske 12 fortolkningsmetode. 11 Gyldendals Røde ordbøger, Fremmedordbog 11.udg., s Fænomenologien defineres som læren om det, der viser sig og beskæftiger sig med, hvordan vi mennesker subjektivt tolker, beskriver og erfarer fænomener, dvs. verden, som den viser sig for os (Thøgersen 2004). 5

8 Det kvalitative forskningsinterview Problemstillingen søges besvaret gennem det kvalitative forskningsinterview afholdt blandt personer, der har været indlagt med sygdom i hjertet. Til indsamling af empiri benyttes den semi-strukturerede interviewform, idet den gennem dialog og åbne spørgsmål er særlig egnet til at indfange den enkeltes perspektiv og daglige livsverden, dvs. hans eller hendes fortolkning, opfattelse og erfaring af et givent tema, her motion og sundhed. Styrken ved denne interviewmetode er, at der er mulighed for at komme i dybden med et emne, men også at indfange andre perspektiver end umiddelbart forventet. Interviewet gennemføres som en dialog eller proces, hvor mening og refleksion gives plads (Ibid.). Det skal dog understreges, at metoden er følsom overfor i hvilken grad intervieweren, dels er i stand til at skabe en tryg og tillidsfuld stemning og dels formår at optræde empatisk, således at oprigtig og ærlig dialog skabes. Forforståelse I den hermeneutiske 13 filosofi og forskningsmetode er forforståelsen et centralt begreb. Forforståelsen sætter betingelserne for vores forståelse og omfatter alt, hvad vi på forhånd ved eller tror om den eller det andet, vi skal forstå (Koch & Vallgårda 2003). Ifølge filosoffen Gadamer ( ) er vores forforståelse altid en tilstedeværende og nødvendig betingelse for overhovedet at kunne forstå (Ibid.). Denne gensidige og dynamiske betingelse indgår i subjekt-objekt relationen, også kaldet den hermeneutiske cirkel (Ibid.). I det kvalitative forskningsinterview er det vigtigt, at intervieweren forsøger at sætte sig selv udenfor, sætte parentes om sin forforståelse og lytter åbent og fordomsfrit (Ibid.). Min forforståelse bygger, som fysioterapeut, på erfaring med rehabilitering af hjertepatienter. En arbejdsopgave, som har gjort det muligt at følge personer med sygdom i hjertet over lang tid, og som har givet mig grundig indsigt i, ikke blot sygdomsforløb og behandling, men også i hjertepatientens psykosociale forhold. Den fysioterapeutiske profession er i aktuelle problemstilling placeret på et hospital, dvs. i et felt og en sammenhæng domineret af en naturvidenskabelig positivistisk faglighed. En faglighed, der fortrinsvist sigter på måling af fysiologiske parametre og mindre på hvorvidt den aktuelle behandling og træning, skaber en følelse af sammenhæng og er meningsfuld for den enkelte. Denne professions-forforståelse ser snævert på sygdom og behandling, og mangler ofte det brede sundhedsperspektiv, som netop synes at være afgørende for, hvorvidt behandling af især personer med kroniske lidelser er 13 Hermeneutik defineres som læren om, hvordan tekster eller andre meningsfulde enheder forstås. En forståelsesramme som hviler på en indlevelse i individet ud fra en forforståelse af dets placering historisk, kulturelt og sprogligt (Den Store Danske Encyklopædi, nr. 8). 6

9 succesfuld. Fysioterapeuter er i stigende omfang en central profession i forbindelse med sundhedstiltag. Dette skyldes dels fysisk aktivitets veldokumenterede positive effekt på sundhed 14, og dels fysioterapeuters indsigt i og generator for den bevægende krops mere kvalitative og eksistentielle betydning 15. Fysioterapeuter har hermed et stort medansvar for at udvikle nye tilgange til fremme af hensigtsmæssig sundhedsadfærd. Udvælgelse af respondenter Hensigten med det semistrukturerede forskningsinterview er at illustrere et fænomen så nuanceret og varieret som muligt (Koch & Vallgårda 2003). For at opnå denne variation og forskellighed, er udvælgelsen af interview-deltagere, respondenten, derfor bestemt af hensigten og ikke tilfældig eller repræsentativ, som i kvantitative undersøgelser. Til besvarelse af opgaven tages der udgangspunkt i personer med åreforkalkning i hjertet, og som er medicinsk eller kirurgisk behandlet herfor på hospital. Idet undersøgelser har vist, at personer med svage sociale relationer har øget hyppighed af åreforkalkning i hjertet (Iversen 2004 m. fl.), søges respondenter med begrænset socialt netværk, f.eks. personer, der bor alene eller som ikke har børn eller nær familie. Ligeledes er personer med kort eller ingen uddannelse i øget risiko for sygdom, og endelig ønskes yngre respondenter ud fra det faktum, at de skal leve med den kroniske sygdom i længere tid. Desuden tilstræbes det at inddrage både mænd og kvinder, fordi deres motivation for sundhedsadfærd er forskellig (Kjøller & Rasmussen 2002) og fordi de har forskellige former og styrke af sociale relationer (Iversen m.fl. 2004). Denne opgaves begrænsede omfang har været bestemmende for, at antallet af respondenter er bestemt til fem. Almindeligvis anbefales til en fænomenologisk analyse mellem 5-10 personer for at opnå fuld validitet (Koch & Vallgårda 2003). Interviewguide Som baggrund for interviewene er udarbejdet en interviewguide, se evt. bilag 2. Hensigten med interviewguiden er, at interviewmaterialet kan forholdes til problemformuleringen, og guiden er derfor bygget op omkring fire overordnede temaer, sociale baggrund, sociale relationer, sundhed og motion. Hvert tema har tilknyttet uddybende og åbne, oftest hv spørgsmål, hvis rækkefølge ikke er ment at ligge fast, idet respondentens fortælling og tempo er det styrende i interviewet. 14 Som dokumenteret bl.a. af professor, overlæge, dr. med. B. K. Pedersen og overlæge, dr. med. B. Saltin i Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling, Sundhedsstyrelsen Som beskrevet af fænomenologen Merleau-Ponty; den sansning og erkendelse, som kroppen erfarer, vil altid være intentionel og placeret i en praksis, en social relation og sikre en inkorporering og meningsfuld forankring (Thøgersen 2004). 7

10 Kritik af egen metode En af ulemperne ved det individuelle afholdte interview er, at det er tidskrævende. Valg af metode begrundes imidlertid i, at det forventedes, at den indhentede empiri afspejler et dybere indblik i respondentens verden gennem mere oprigtige og personlige udsagn, end hvis der var flere tilstede. Gentofte Hospital behandler personer, der fortrinsvist bor i de mere velstillede omegnskommuner med mange højtuddannede og ressourcestærke personer. Jeg er bevidst om dette, men vurderer, at det alligevel har været muligt at udvælge en nuanceret gruppe af respondenter. Hospitalet er valgt, fordi jeg er tilknyttet stedet og derved har en naturlig interesse i at evidensbasere 16 den fysioterapeutiske praksis. Det ville have været relevant at inddrage respondenter, der var ophørt med træning et år forud for interviewtidspunktet for at se, hvorvidt respondenterne vedholder at være fysik aktive 17. Det ville imidlertid kræve mere tid og flere ressourcer end dette projekt er berammet til. Det skal også nævnes, at min erfaring med forskningsinterview er yderst begrænset, og at jeg selv oplevede, hvordan udbyttet af interviewene forbedres i takt med min øgede erfaring. Dette påvirker opgavens validitet i negativ retning. 3.0 Teori Til analyse og fortolkning af den empiri, der indhentes gennem de kvalitative interviews, vil der anvendes teori, som beskrevet af primært to teoretikere. Den franske sociolog Pierre Bourdieu 18 er valgt pga. hans omfattende fortolkning af det rum og den praksis, der eksisterer mellem individet og samfundet og som fyldes ud og beskrives gennem begrebet kapital. Denne opgave vil især beskæftige sige med begrebet social kapital, som i forhold til sundhed er af central betydning. Desuden vil jeg tage udgangspunkt i den britiske sociolog Anthony Giddens 19 og hans analyse af det postmoderne samfund, med speciel fokus på begreberne, refleksivitet og identitet. Yderligere har jeg ladet mig inspirere af Julie Midtgaards 20 analyse i sin artikel Sundhed som social kapital, idet hun netop beskæftiger sig med fællesskabets betydning for samfundets sammenhængskraft, men også for det enkelte menneskes adgang til sundhed gennem deltagelse i et fællesskab. Ligeledes har jeg søgt inspiration i Lars B. 16 Evidens betyder klarhed el. vished (Gyldendals Røde Ordbøger 1993). Begrebet evidens-baseret medicin er blevet aktuelt de senere år pga. det øgede politiske krav om dokumenteret effekt af en given behandling. 17 Netop det at vedholde sit fysiske aktivitetsniveau, altså den compliance den enkelte udviser, har vist sig problematisk. Kun ca. 50 % er fortsat mere fysisk aktive et år efter træningsophør (Zwisler m.fl. 2003). 18 Pierre Bourdieu ( ), tidl professor og socialantropolog og sociolog. 19 Anthony Giddens, f. 1938, britisk sociolog og rektor for London School of Economics. 20 Julie Midtgaard, cand. psych. og ph.d., ansat på Rigshospitalet Center for sygepleje- og omsorgsforskning. 8

11 Kaspersens 21 fortolkning af A.Giddens. Kaspersens særlige interesse for Giddens og hans sociologiske univers, er beskrevet i bogen Anthony Giddens introduktion til en samfundsforsker (Kaspersen 2001). Bourdieu`s sociale praksis Sociale relationer og social tilknytning til andre mennesker betragtes som fundamentet i al menneskelig adfærd, og stærke sociale relationer har vist sig at have stor indflydelse på helbredet (Iversen m.fl. 2004). For at kunne beskrive og tolke de psykosociale elementer i respondenternes svar på deres handlen i forhold til sundhed og motion, har jeg valgt at tage udgangspunkt i Pierre Bourdieu`s sociale teori om individ og samfund. En teori, som gør op med det dualistiske paradigme, og som redegør for og analyserer menneskets forskellige former for praksis. Ved praksis forstås de handlinger eller handlingsmønstre, der opstår, når individet møder det sociale rum, handlinger i spændingsfeltet mellem subjektivisme og objektivisme (Bourdieu & Wacquant 2004) (Kaspersen 2004). Bourdieu beskriver og analyserer social praksis gennem begreberne kapital, habitus og felt (Ibid.). I denne opgave vil jeg primært tage udgangspunkt i begreberne kapital, og især social kapital, og habitus i sammenhæng med sundhed og fysisk aktivitet hos den enkelte. Social kapital Bourdieu var banebrydende i sin tanke om, at mennesker handler ud fra andet end blot egeninteressen og introducerede kapitalbegrebet 22. Ved kapital forstås det, som er drivkraften både i nære sociale relationer, men også på samfundsniveau. Bourdieu definerer kapital som, et akkumuleret arbejde, materialiseret eller inkorporeret, der i det øjeblik, det tilegnes i privat eller eksklusivt regi af aktører eller grupper af aktører sætter indehaveren i stand til at tilegne sig social energi i form af tingsliggjort eller levende arbejde (Bourdieu & Wacquant 1996: 254). Kapital bliver således lig med en kapacitet til at udøve kontrol over ens egen fremtid og til at ændre denne (Ibid.). Kapital bliver også en magtform, som giver adgang til specifikke fordele og goder. Helt fundamentalt har en kapitalform kun værdi indenfor et særligt felt og ikke nødvendigvis i et andet felt 23 (Bourdieu & Wacquant 1996). Social kapital betragtes som en af de absolut vigtigste kapitalformer i forhold til sundhed (Midtgaard 2004), og defineres således: Social kapital et summen af eksisterende eller potentielle 21 Lars B. Kaspersen (f. 1961), professor, cand.scient.soc., MA, PhD., International Center for Business and Politics, CBS, København. 22 Bourdieu beskriver tre basale former for kapital, økonomisk, kulturel og social kapital. Hertil kommer symbolsk kapital, som er den form, hver af de tre basale typer kan fremtræde i (Bourdieu & Wacquant 1996). 23 Felt og kapital er to begreber, der ikke kan forstås uafhængigt af hinanden (Bourdieu & Wacquant 1996). Et felt defineres som et system af objektive relationer. Et felt er et udsnit af det sociale liv, som allerede er struktureret på forhånd, inden vi træder ind i det (Kaspersen 2004) 9

12 ressourcer den enkelte eller en gruppe har rådighed over i kraft af et netværk af stabile relationer og mere eller mindre officielt anerkendte forbindelser ( Bourdieu & Wacquant 1996:105). Sociale relationer er med andre ord fundamentet i social kapital, og styrken af social kapital, indenfor det givne fællesskab, vokser proportionalt med mængden og kvaliteten af den enkelte deltagers iboende ressourcer og med graden af kapital-udveksling. Social kapital er ikke knyttet til individer, men til kollektivet og virker som en slags sammenhængskraft, og et individ, der står alene i verden, har således ingen adgang til social kapital (Rosenmeier 2004). Viden, erfaringer og handlekraft opstår og udvikles altså i det sociale fællesskab, og følelsen af at tage ansvar og troen på at kunne udøve kontrol over egen livspraksis, og hermed helbred, styrkes altså her igennem (Midtgaard 2004). Social kapital er dermed et betydeligt aktiv ved fællesskaber og i samfundet, både som et mål i sig selv og som et middel til f. eks. at opnå øget sundhed (Ibid.).Samtidig kan det hjælpe os til at forklare, hvorfor sygdom opstår og vedholdes gennem social isolation. Habitus For helt at forstå Bourdieus kapitalbegreb, må man også forstå hans begreb habitus. Habitus er en praktisk sans, der ligger til grund for individets handlinger, og indeholder ikke blot viden og færdighed, men også holdninger, værdier, overbevisninger og følelser for en given praksis (Bourdieu & Wacquant 1996). Habitus er alt det, der er iboende i os, det der ligger forankret fænomenologisk og perceptionelt, og som gør vores handlen ikke blot meningsfuld, men også logisk. Men habitus er også det, vores sociale position har givet os, og som får os til at handle i overensstemmelse med omgivelserne, tilpasse os spillereglerne, således, at vi optræder med en vis form for lighedstræk i et givet felt (Iversen m.fl. 2004). Habitus defineres som, de strukturbetingede erkendelser, vurderinger og handlingsmotivationer, der ligger til grund for de aktiviteter og tilbøjeligheder, der lige passer på en og som forbinder en med ligesindede, som man kan identificere sig med (Iversen m.fl. 2004:214). Habitus er altså socialt betinget, et resultat af det sociales indfældning i kroppen (Bourdieu & Wacquant 1996:112). Habitus hjælper til ubevidst at tilrettelægge eller give retningslinier til vores adfærd og handlen, og forklarer stabiliteten i vores holdninger, smag og præferencer (Ibid.) Man kan sige at vores biografi, det liv vi har levet, og vores livsvilkår er aflejret i vores habitus. Ligeledes beskrives habitus som kropsliggjort eller perciperet og får her igennem sin egen logik, som mere eller mindre bevidst hjælper os til at handle, ikke irrationelt eller tilfældigt, men fornuftigt eller tilpasset en given social praksis (Ibid.). I forhold til motion vil det netop være af betydning, at vi tidligere i livet har oplevet fysisk leg og sport, og derved har en kropslig habitus forankret, som på et senere tidspunkt kan være os til gavn. Den nye kropslige praksis, med en anden 10

13 tilgang og i en hel anden kontekst, føles rigtig og er, i aktuelle sammenhæng, en sundhedsfremmende indsats. Således er især barndommens levevilkår og sociale position afgørende for vores måde at leve på og vores valg af livsstil herunder sundhedsvaner. Livsstil, der hos Bourdieu netop bliver beskrevet som den praktiske udmøntning af habitus 24. Modernitet For at være i stand til at belyse hvilke muligheder, den enkelte har for at indgå i sociale relationer, og derigennem opnå øget sundhed, må vi forstå det samfund, der omgiver os. Et samfund som siden 1960érne er blevet kaldt det postmoderne samfund eller blot modernitet, og som stiller anderledes krav og skaber nye udfordringer både for den enkelte og for fællesskabet. Det postmoderne samfund er først og fremmest karakteriseret af opbrud i traditioner, normer og kulturelle mønstre. Tidligere handlede vi udelukkende på baggrund af traditioner, det kan vi ikke længere, og vi er i dag tvunget til at opfinde og leve vores eget liv. Moderniteten er også kendetegnet ved at have voksende og divergerende relationer mellem de globale påvirkninger på den ene side og de personlige dispositioner på den anden (Giddens 1996). Moderniteten nedbryder det lokale samfunds beskyttende rammer og erstatter det med langt større og upersonlige organiseringer. Påvirkninger og organiseringer, som vi må forholde os til uden direkte at have indflydelse på, og som efterlader en følelse af usikkerhed, skepsis og angst. Verden bliver på en gang mere åben og abstrakt (og risiko-betonet) og samtidig mere individuel, forstået på den måde, at vi selv må guide os igennem de mange valgmuligheder, for derved at erkende, at livet er et individuelt projekt, og endog i mange sammenhænge et selvrealiseringsprojekt 25 (Beck 2006). Denne individualisering får den enkelte til at trække sig ud af fællesskabet og øger risikoen for, at den kompetencefattige ender i en marginaliseret position. De sociale adfærdsformer bliver diskontinuerlige, da de i højere grad styres af de individuelle behov, valg og fravalg (Giddens 1996). Det postmoderne rummer derved en konflikt mellem individualismen og fællesskabet. Det at kunne rumme en åben og global verden, samtidig med at skabe sin egen tilværelse bliver afgørende for succes - evnen til refleksiv organisering (handling) og styrken til konstant at skabe egen selvidentitet og hermed personlig stabilitet. Og som Giddens udtrykker det: selvets refleksive projekt, som består i at opretholde sammenhænge, men konstant revidere biografiske fortællinger, finder sted i en kontekst af 24 I analysen af livsstil bruger Bourdieu begrebet distinktion, som handler om den måde, vi gennem valg af ex. tøj, bolig og musik, skiller os ud fra hinanden, gør os til noget særligt, og som hænger nøje sammen med samfundets sociale og økonomiske magtforhold (Bourdieu 1995). 25 Et selvrealiseringsprojekt, som i.flg. Beck er opstået pga. industrisamfundets krav til og fokus på individet, dets kompetencer, viden, fleksibilitet etc., som sætter det kollektive og især familien under pres (Beck 2006). 11

14 mangfoldige valgmuligheder, der filtreres af abstrakte systemer 26 (Giddens 1996:14). Det moderne samfund forudsætter altså, at individet besidder en vis mængde ressourcer og mestringsstrategier for at skabe sammenhæng i livet. Dette gælder også i sundhed, hvor det, som Julie Midtgaard beskriver: er afgørende om den enkelte gennem deltagels,e kan gøre sine mål gældende, for her igennem at nå til nye erkendelser, eller om man befinder sig uden for den fælles kultur, i det, der også bliver kaldt en marginaliseret position (Midtgaard 2004:160). Anthony Giddens s modernitetsanalyse understreger, at det moderne samfund forandrer sig med en hastighed og intensitet, som er helt unik, og at denne dynamik skabes gennem tre dominerende mekanismer:1) adskillelse af tid og rum, 2) udlejrings- eller disembedding - mekanismer 27, og 3) modernitetens refleksive karakter (Kaspersen 2001). Jeg vil ikke gå ind i en dybere beskrivelse af de tre mekanismer, men vil i de to følgende afsnit om refleksivitet og selvidentitet lade begreberne indgå, når det er aktuelt. Refleksivitet Som berørt ovenfor kræver den moderne verdens virvar af tilbud og muligheder, at den enkelte konstant reflekterer over sin gøren og laden. En refleksion, der skal sætte os i stand til at vælge og fravælge, at gennemskue fordele og ulemper, at skabe meningsfuldhed og i sidste ende hjælpe os til at realisere mål og ønsker. Giddens definerer refleksivitet som, den regelmæssige brug af viden, som institutioner og individer konstant foretager som betingelserne for samfundets organisation og forandring (Kaspersen 2001:125). Refleksion er først og fremmest betinget af den kolossale mængde af kommunikeret information. En information og viden, og ofte ekspertviden, der tvinger os til at revurdere og forandre, for atter at kunne kontrollere vores handlen. Desuden er disembedding-mekanismer ligeledes en dynamik, som skaber øget refleksivitet, idet de sociale relationer løsrives og genskabes i nye sammenhænge. Således ændres hele vores sociale praksis, som vi konstant viser skepsis og tvivl overfor. Tvivlen som er blevet et eksistentielt og gennemgående træk ved den moderne kritiske fornuft (Giddens 1996: 11). Refleksiv organiseret livsplanlægning kalder Giddens den måde, hvorpå vi forsøger at skabe stabilitet og struktur i tilværelsen (Ibid.). Således bliver vi også i forhold til motion og sundhed konstant bombarderet med nye anbefalinger, som mange opfatter abstrakte og til tider modsatrettede, og som netop styrker denne skepsis og tvivl. Herved mister de ellers så velmenende sundhedsbudskaber deres styrke, og den enkelte søger tilbage i trygheden og den 26 Abstrakte systemer er hos Giddens en samlet betegnelse for hans to typer af udlejringsmekanismer (disembedding), nemlig symbolske tegn og ekspertsystemer (Giddens1996). 27 Disembedding beskriver den proces, hvor sociale relationer løftes ud af, løsrives el. frisættes fra lokale og bundne sammenhænge og i stedet rekonstrueres på tværs af tid og rum (Giddens 1996). 12

15 gamle rutine. Viden, og især ekspertviden vil nok skabe refleksion, men opleves den ikke meningsfuld og sammenhængende, vil den let blive forkastet. Selvidentitet Den post-traditionelle modernitet vil konstant udløse spørgsmålet, Hvordan skal jeg leve?. Et spørgsmål, der besvares gennem dag-til-dag beslutninger og i lyset af den levede selvidentitet, den enkelte situation påkræver. Vi er ikke, hvad vi er, men hvad vi gør os selv til, og hermed er vi til stadighed tvunget til at vælge og træffe beslutninger, for at opretholde en selvfortælling (Kaspersen 2001). Hos Giddens er livshistorien, biografien, et vigtigt element i selvforståelsen og hermed selvidentiteten, og som han definerer: som en refleksivt organiseret stræben (Giddens1996:14). Selvidentiteten er ikke noget vi besidder, men resultatet af en levet biografi: er refleksivt organiseret på baggrunde af strømme af sociale og psykologiske informationer om mulige måder at leve på (Ibid.:26). Selvidentiteten er således et resultat af refleksive processer, på tværs af tid og rum, hvor man konstant konstruerer og rekonstruerer sit grundlag for handlen. Identiteten skaber en slags løbebane, en kontinuitet 28, som især er værdifuldt i ikke forankrede (disemdedded) sammenhænge (Ibid.). Et væsentligt begreb i relation til selvidentitet er den ontologiske sikkerhed 29, som udgør fundamentet for vor egen identitet og giver os tiltroen, tilliden til at møde både den sociale, men også materielle verden (Kaspersen 2001). Et stærkt ontologisk sikkerhedsnet sætter os i stand til at tackle livets mere eksistentielle spørgsmål, som netop er væsentligt for ikke at efterlade os i angst og kaos (Ibid.). Ontologisk sikkerhed skabes gennem tidlige vaner, rutiner og stabile rammer i spædbarnets første tid og især i relation til moderen. Moderniteten konfronterer individet med et utal af valgmuligheder, som traditionen ikke længere hjælper til at vælge blandt. Vi tvinges derfor til at adoptere et livsmønster eller en livsstil, der giver rutiner og retningslinier, og som er tilpasset den enkelte arena (Giddens 1996). Giddens definerer livsstil: som et mere eller mindre integreret sæt af praksiser, der følges af individet, ikke alene fordi sådanne opfylder nyttemæssige behov, men de også giver en materiel form til en særlig fortælling om selvidentiteten (Ibid.:100). Livsstil er typisk knyttet til et bestemt handlingsmiljø, en bestemt social rolle. Valg af livsstil drejer sig derfor i høj grad om beslutning om at være en del af dette miljø, og evt. om at skulle fravælge det stabile frem for det ustabile, det trygge frem for det utrygge. Den opnåede selvidentitet gennem livsstilsvalg er derfor, i forhold til motion og sundhed, afgørende for, om den enkelte magter at søge nye veje, 28 Selvidentitetens kontinuitet defineres som de vedvarende følelser af at være en person i et kontinuerligt selv og en kontinuerlig krop (Giddens 1996). 29 Ontologisk sikkerhed beskrives som en følelse af begivenhedernes kontinuitet og orden, heriblandt begivenheder, som ikke umiddelbart befinder sig inden for individets sansemiljø (Giddens 1996). 13

16 som at f.eks. at gå til træning, og derved, for en tid, miste lidt af sin sammenhængskraft og identitet. Har den enkelte ressourcer til at overvinde denne utryghed, er positive kropslige oplevelser netop en slags erfaring, der kan styrke den enkeltes selvidentitet. Kropslige oplevelser skaber sammenhæng og besidder sin egen erfarede meningsfuldhed, som forankres og giver os handlekompetence (Hangaard Rasmussen 1997). 4.0 Empiri Med udgangspunkt i ønsket om nærmere at forstå hvordan sociale relationer kan være en ressource til øget fysisk aktivitet og sundhed, gennemføres i alt seks kvalitative semistrukturerede interviews med personer, der har oplevet sygdom i hjertet. Det første interview blev gennemført som et pilot-interview. Ved efterfølgende gennemlytning af båndet blev der foretaget få ændringer i spørgeguiden i retning af mere præcise og kortere formuleringer, samt en reduktion fra fem til fire overordnede temaer. Dog opfattes kvaliteten af pilotinterviewet så høj, at data indgår i undersøgelsen. Udvælgelsen af respondenter foregik i Fysioterapien på Gentofte Hospital blandt deltagerne på Hold for Hjertepatienter 30. Respondenterne havde gået til træning i minimum 4 uger, de fleste længere og en enkelt var afsluttet helt. En havde haft sygdomsdebut 14 uger tidligere, 3 mellem 18 og 26 uger, og en enkelt næsten et år tidligere. De blev kontaktet personligt eller pr. telefon og modtog efterfølgende et informationsbrev, inklusiv en samtykkeerklæring, se bilag 1. Endelig var det ikke muligt at inddrage mere end en kvinde i undersøgelsen, idet antallet af kvinder, der deltager på hold, er langt mindre end antallet af mænd 31. Interviewene blev afholdt i Fysioterapien og havde en varighed på minutter. For at opnå og sikre tilstrækkelig ro, valgtes et mindre og helt aflukket lokale, og for at fremme en afslappet og tillidsvækkende stemning, blev der serveret kaffe og vand/juice. Alle interviewdeltagere havde en yderst positiv og engageret tilgang og alle interviews blev afholdt med stort udbytte og tilfredsstillelse. Etiske overvejelser Det kvalitative interview søger gennem sin fænomenologiske tilgang, at personen åbner sig og beskriver sin verden, som den opleves ud fra hans eller hendes egne perspektiver. Dette 30 Holdtræningen foregår to gange om ugen á 1 time og varer i enten 6 eller 12 uger, afhængig af bopæl (Ny lov om genoptræning). Holdet har 10 deltagere m. forskellig alder og køn og varetages af to fysioterapeuter. Udover træningen indgår en teoretisk vejledning/diskussion om motion og sundhed. 31 Dette kan forklares i, at det samlede antal tilfælde af myokardieinfarkt blandt midaldrende kvinder er under det halve ift. samme gruppe af mænd (Hjerteforeningen; Hjertestatistik 2000/2001). 14

17 forudsætter, at der forinden bliver gjort nogle etiske overvejelser, idet respondentens fortælling kan afdække tætte personlige forhold, men også skabe følelsesmæssige reaktioner. Respondenterne blev indledningsvist orienteret om interviewets forløb, og at det ville blive optaget på bånd. Desuden blev det sikret, at de havde gennemlæst og forstået informationsbrevet. Herved skabtes en relation og en fortrolighed med hvad, der skulle ske. Det blev ligeledes understreget, at alt materiale blev holdt fortroligt og anonymt. Under hele interviewet bestræbte intervieweren sig på at være neutral, i kropssprog, mimik og tonefald. Som afslutning på interviewet blev det sikret, at respondenten ikke sad inde med ubesvarede spørgsmål, og efter endt optagelse afsluttedes med en kort snak om forløb og perspektiver på opgaven generelt. Alle respondenter accepterede, at deres fornavn blev benyttet i opgaven. Operationalisering af data Respondenternes demografiske fordeling beskrives kort i nedenstående figur 1. Johannes: 68 år, tidl. elektromekaniker, bor alene i lejelighed, kæreste, 7 års skolegang Svend Erik: 56 år, ingen udd., buschauffør, bor alene i lejet rækkehus, ugift, 13 års skolegang John: 49 år, IT-medarb., købmandsskole, bor m. hustru og 2 børn i lejebolig, 10 års skolegang Steen: 59 år, blikkenslager og natklubejer, bor m. kæreste, ingen fast bolig, 9 års skolegang Mikael: 52 år, socialpæd., viceforstander, bor m. ægtefælde i andelsbolig, 12 års skolegang Merete: 61 år, pæd., tidl. institutionsleder, bor m. ægtefælde i andelsbolig, 10 års skolegang Figur 1. Demografisk fordeling af respondenter. Analysemetode til bearbejdning af interview Analysen af data foregår ud fra en såkaldt meningskondensering. Metoden har til hensigt at trække essensen ud af interviewteksterne for at finde hovedbetydningen, og medfører således, at længere tekster reduceres til korte mere præcise formuleringer (Kvale1997). Meningskondensering betragtes som en empirisk fænomenologisk analysemetode 32 og indeholder i hovedtræk følgende fem trin (Ibid.): 32 En metode som i flg. Kvale er baseret på en fænomenologisk forståelse af det undersøgte fænomen som intentionel meningsfuld aktivitet i subjektets dagligliv (Kvale 1997:194). 15

18 1. interviewmateriale gennemgås for at få et helhedsbillede 2. identificering af naturlige betydningsenheder i den interviewedes udsagn 3. tematisering af de væsentlige betydningsenheder 4. at stille spørgsmål til betydningsenhederne ud fra undersøgelsens specifikke formål 5. sammenfatning, kondensering, af de vigtigste enheder i overskrifter, som beskrives Centrale temaer Hvert af de afholdte interviews blev samme dag hørt igennem, for dels at vurdere den tekniske kvalitet, men også for kritisk at vurdere om respondenternes udsagn var anvendelige set op imod projektets formål. Således skete der hele tiden en løbende udvikling og vægtning af interviewspørgsmålene, helt i overensstemmelse med grundelementet i den hermeneutiske cirkel. Efter at alle seks respondenter var blevet interviewet, blev alle interviewene hørt igennem igen. Herefter blev interviewene transskriberet af en sekretær. Den transskriberede tekst blev ved nærmere gennemarbejdning kondenseret og naturlige betydningsenheder trådte frem. Disse betydningsenheder tematiseres svarende til interviewguiden. Ud fra problemformuleringens nøglebegreber om sociale relationer og personlige ressourcer i forhold til fysisk aktivitet og sundhed, vægtes betydningsenhederne til centrale temaer. De fire centrale temaer er som følger: biografi og personlige ressourcer sociale relationer opfattelse af sundhed motion muligheder og barrierer Figur 2. De fire centrale temaer. De fire temaer fortolkes i overensstemmelse med opgavens teoretiske grundlag og vil indgå i en analyse og diskussion. 5.0 Analyse og diskussion I dette afsnit vil den indhentede empiri holdes op imod projektets formål og teoretiske grundlag, og blive analyseret og diskuteret i forhold til de fire ovennævnte temaer. Analysen bygges op i to afsnit, hvori det første primært forholder sig til den enkeltes biografi, samt mulighed og behov for at indgå i sociale relationer. Det andet afsnit belyser, hvordan den enkelte opfatter sundhed, og hvilke muligheder og barrierer, de oplever at have i forhold til en fysisk aktiv hverdag. Diskussion og analyse understøttes af citater fra respondenterne, som, skrevet i kursiv, 16

19 til dels er afkortet i forhold til de faktiske udsagn. For yderligere detaljer i respondenternes udsagn, se evt.transskriberingen, bilag 3. Biografi, personlige ressourcer og sociale relationer Bourdieu bruger begrebet habitus til at forklare, hvorfor vi handler, som vi gør, hvorfor vi finder logik i een praksis frem for en anden. Vores historie, vores kulturelle og økonomiske kapital, er af stor betydning for, hvilken habitus vi har iboende i os. Dette hjælper os til at forstå, hvorfor sundhed ikke fylder noget i Steen og Svend Erik s bevidsthed. Steen beskriver sin opvækst således: Nej det talte de ikke med os om det er svært at skulle opfostre fem unger.. og moderen går hjemme, så lige så snart vi var kommet af sted, skulle vi ud og tjene til føden alle sammen det snakkede vi ikke om der var vi jo undertrykte alle sammen, når far sagde noget holdt vi jo kæft ellers fik vi tæsk med bøjlerne, der er mange bøjler, der er knækket på ens ryg han var streng. Steen er i afmagt blevet slået og ydmyget, en habitus, der giver ham en iboende følelse af utilstrækkelighed og mangelfuldhed. Steens forældre besad ikke den nødvendige kapitel til at mestre livet, herunder sundhed. Deres fokus var at mætte de mange munde, og deres habitus levnede ikke plads til hverken sunde vaner, nærhed eller tillidsfulde relationer. En opvækst, som iflg. Giddens har været præget af et svagt ontologisk sikkerhedsnet, og som begrænser den enkeltes udvikling af ikke blot tillid til sig selv, men også til andre (Kaspersen 2004). Med en svækket selvtillid og ditto selvidentitet, er specielt Steen og Svend Erik sårbare, og mangler modstandsressourcer til at tackle det moderne samfunds ustabilitet og derved adoptere en sund adfærd. Svend Erik beskriver den hjemlige opbakning til aktiviteter således: Min mor og far blev skilt da jeg var 4 ½ det er svært når du har en moder der var udearbejdende ik så er det jo svært en del af tiden må du jo klare dig selv... sådan. Svend Erik har oplevet sin barndom ensom og har været overladt til sig selv. Han var som barn stor af sin alder og, kunne ikke løbe pga. kramper i benene, og har allerede i sin barndom oplevet sig selv marginaliseret, en position han fortsat opfatter sig selv i. I modsætning til de to ovennævnte opvoksede Mikael i et stabilt funktionærhjem med overskud til sundhed og motion, en habitus Mikael senere har gavn af. Han fortæller: Jeg kan huske at mine forældre gik meget op i sund kost og det at bevæge sig og dyrke motion, det var en stor del af det sådan var det bare morgen maden bestod af rugbrødsterninger med mælk. Som svar på hans barndoms foretrukne aktiviteter, siger han: det var udendørs aktiviteter det var fedt at få rørt sig Sport har fyldt rigtig meget i min barn og ungdom. Forældre er stærke rollemodeller, og har, som i Mikaels tilfælde, kunnet stimulere til sundhed. 17

20 En adfærdsmekanisme, der også beskrives gennem begrebet social reproduktion 33, og som hjælper os til at forstå, hvorledes vi imiterer personer, vi har en tæt relation til. Den motionshabitus, som Mikael er opvokset med, har inkorporeret sig, og nu, efter en blodprop i hjertet, finder han det naturligt at øge mængden af motion. For Mikael er der sammenhæng i sundhed og motion. Det er meningsfuldt og en allerede perciperet logik. John oplevede som 5-årig sin fader på 45 år, dø af en blodprop i hjertet. Denne sociale belastning har dog ikke forhindret John i at være aktiv med bl.a fodbold. Han forklarer sin glæde ved at bevæge sig på følgende måde: Jeg elskede gymnastik timerne jeg har altid villet dyrke idræt i en eller anden form altid noget jeg kunne klare mig i jeg har altid villet være med, der hvor der skete noget det er nok konkurrencemomentet, det kan stadigvæk drive mig men nu går det ikke så meget ud på, at jeg skal vinde, nu skal vi mere hygge os. John har i sin barndom opbygget en kropslig habitus, som ikke har været stimuleret af ønsket om øget sundhed, men i en søgen efter selvidentitet: Vi er ikke, hvad vi er, men hvad vi gør os selv til (Kaspersen 2001:131). John har været drevet af konkurrence og præstation, noget som gav ham status og symbolsk kapital. I dag kan John refleksivt bruge sin kropskapital, til at opgradere sin motion for sundhedens skyld. For Bourdieu er mængden og størrelsen af det sociale netværk afgørende for de ressourcer, den kapital, et netværk kollektivt kan mobilisere. Dette er epidemiologisk dokumenteret i et større studie fra Californien, hvor der netop blev fundet, at jo større et netværk er og des hyppigere den enkelte gør brug af det, jo mindre er risikoen for forringet helbred og tidlig død 34. De sociale relationer eller fællesskabet har altså noget i sig, som fremmer trivsel og helbred. Rosenmeier 35 understreger i sin artikel Introduktion til social kapital, at stabiliteten eller vedligeholdelsen af et netværk er afhængig af udveksling af kapital, som netop skaber gensidig viden og erkendelse, og som bliver det afgørende for, hvorvidt netværket består (Rosenmeier 2004:17). Med andre ord er den enkeltes opfattelse af succes i netværket afhængig af den mellem-mennneskelige kontakt og det afkast, kapitalen, afstedkommer. For udveksling af kapital er det ligeledes afgørende, hvorvidt deltagerne føler sig ligestillede, ellers vil den skæve magtfordeling i netværket kompromittere gensidigheden og udvekslingen. 33 Beskrevet af Bente Wold, at sundhedsadfærd 1) er afhængig af forældres sociale position, som i betydelig grad nedarves, 2) overtages mere el. mindre bevidst fra personer, der betyder mest for os, 3) understøttes af dannelsesagenter og de sociale arenaer, vi færdes i (Kamper-Jørgensen m. fl. 2005). 34 Dette blev i 1979 dokumenteret i det klassiske studie, om sociale relationers betydning for helbredet, fra Alameda County, Californien, af Berkman og Syme (Iversen m.fl. 2004) (Midtgaard 2004). 35 Sara L. Rosenmeier, cand.scient.soc., medejer af firmaet Nørregård-Nielsen & Rosenmeier, Rådgivende Sociologer. 18

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Sundhedschef Charlotte Kira Kimby Temadag for hjertefysioterapeuter d. 21. juni 2012 Formål med patientundersøgelsen

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

Salutogenese & Mindfulness

Salutogenese & Mindfulness Salutogenese & Mindfulness Nyt spændende kursus med Chris Norre & Peter Thybo Mindbusiness.dk Salutogenese & Mindfulness Præsentation af kursusholderne Chris Norre Uddannet filosof i bevidsthedsfilosofi

Læs mere

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Shared Care i psykiatrien Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Succeskriterier for Shared Care projektet Bedre behandling for brugere af psykiatrien med en kronisk sygdom Sammenhængende

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren 8 l ergoterapeuten l maj 2005 i sundhed Patienten i centrum. Det plejer at være et plus-ord. Men med tilføjelsen Patienten har ansvar for sin behandling og ret til selvbestemmelse, risikerer tankegangen

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Seksualitet og folkehelse Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Agenda 16.00-16.40: Perspektiver på seksualitet og helse 16.40-17.30: Gruppediskussioner

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Mental sundhed i skolen

Mental sundhed i skolen TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

Mental Sundhed. Set i et eksistentielt og salutogent perspektiv - Et resumé - Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune

Mental Sundhed. Set i et eksistentielt og salutogent perspektiv - Et resumé - Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Mental Sundhed Set i et eksistentielt og salutogent perspektiv - Et resumé - Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering i Kultur & Læring,

Læs mere

Hvad er sundhed og trivsel?

Hvad er sundhed og trivsel? Hvad er sundhed og trivsel? Projekt Flere sider af det sunde liv set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune www.peterthybo.dk Fysioterapeut, Master i Læreprocesser

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten?

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten? TRÆNERVEJLEDNING Hva med Respekten? DET SOCIALT VELFUNGERENDE HOLD Introduktion Et redskab til den gode idrætsoplevelse Danmarks Idræts-Forbund (DIF) vil med dette materiale give ungdomstræneren et redskab

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Tværfaglig konference Egenomsorg og

Tværfaglig konference Egenomsorg og Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Tværfaglig konference Egenomsorg og patientuddannelse Den kroniske syge patient på sygehuset og i hjemmet Mellem sårbarhed og handlekraft 22. september 2011 i Aarhus

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

SOCIAL ARV I DET SENMODERNE SAMFUND

SOCIAL ARV I DET SENMODERNE SAMFUND SOCIAL ARV I DET SENMODERNE SAMFUND PÆDAGOGUDDANNELSEN KØBENHAVN 2014 BACHELORPROJEKT UDARBEJDET AF: EMILY MARIA MARSTRAND PETERSEN STUDIENUMMER 10544 LOTTE KLAVSTRUP MATHIASEN STUDIENUMMER 10524 VEJLEDER:

Læs mere

Brænd igennem med dit budskab

Brænd igennem med dit budskab Brænd igennem med dit budskab - et redskabskursus i formidling og kommunikation Gentofte Hovedbibliotek Den 27. april 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver klædt

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen.

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen. Ergoterapeuter kan hjælpe overvægtige børn Når børn skal tabe sig skal forældrene inddrages. En gruppe ergoterapeutstuderende har via deres bachelorprojekt fundet ud af, at ergoterapeuter kan gøre en indsats

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Af Sven Dalgas Casper Sven Dalgas Casper Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Min Baggrund:

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet?

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Velkommen Hvem er jeg Susanne Ormstrup Partner i Type2dialog Specialist i rehabilitering, forandringsledelse

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Krop og bevægelse i naturen

Krop og bevægelse i naturen Krop og bevægelse i naturen Grethe Sandholm, Pædagog, Lektor, Master i læreprocesser VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Mail: gsa@viauc.dk Krop og bevægelse Grethe Sandholm Uderummet Uderummet starter

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR Det er først for nylig, at mænd er beg yndt at reflektere over deres køn. Drenge og mænd er historisk set ikke opdraget til at skulle tale om maskulinitet,

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Litteraturliste,+Sundhedskonsulent+Del+I+

Litteraturliste,+Sundhedskonsulent+Del+I+ Emne Tema1 Hvad er sundhed sundhedsadfærd hvilke teoretiske modeller bruges ofte til at forstå sundhedsadfærdsændringer Hvad rør sig i DK lige NU? Tema 2 Dødelighed sygelighed i Danmark De store folkesygdomme

Læs mere

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere