Januar Håndbog for aflastnings- og plejefamilier

Transkript

1 Januar 2015 Håndbog for aflastnings- og plejefamilier

2 Indholdsfortegnelse Afsnit 1 Indledning 1.1. Samarbejde 1.2. Lovgivning Afsnit 2 Myndighed og Tilsyn 2.1. Det driftsorienterede tilsyn 2.2. Myndighed i sagen 2.3. Tilsyn, opfølgning og konsulentbistand under aflastnings- og anbringelsesforløbet side 3 side 4 side 4 side 6 side 6 side 7 Afsnit 3 Før anbringelsen 3.1. Matchning og beslutning 3.2. Kontrakten for plejeforholdet Afsnit 4 Under anbringelsen 4.1. Ferie 4.2. Forsikringsforhold 4.3. Forvaltningsret 4.4. Rettigheder 4.5. Samarbejde med biologiske forældre og andet netværk 4.6. Samvær 4.7. Uddannelse og supervision Afsnit 5 Når plejeforholdet slutter eller afbrydes 5.1. Opsigelsesvarsel 5.2. Ophør begrundet i forhold i plejefamilien side 10 side 10 side 14 side 14 side 15 side 16 side 17 side 17 side 18 side 19 side 19 Afsnit 6 Praktiske oplysninger side 20 Afsnit 7 Bilag Bilag 1: Taksttabel 2015 Bilag 2: Ekstra udgifter Bilag 3: Litteratur mv. Bilag 4: Kontaktadresser side 21 side 22 side 25 side 27 2/28

3 Afsnit 1 Indledning Denne håndbog henvender sig til aflastnings- og plejeforældre som er ansat ved Frederikssund Kommune eller som ønsker at blive det. Hensigten med håndbogen er at give et overblik over relevante oplysninger i forbindelse med ansættelsen som aflastnings- eller plejefamilie i Frederikssund Kommune. Samtidig indeholder håndbogen en række oplysninger om de regler og retningslinjer som vi arbejder med i Frederikssund Kommune. Det er kommunens opgave at søge at sikre, at børn og unge som har behov for særlig støtte, får en tryg opvækst. Dette kan bl.a. ske ved en anbringelse i en plejefamilie, en kommunal plejefamilie eller ved at bevilge aflastning i en aflastningsfamilie. Langt de fleste anbringelser sker i et samarbejde med familien, men det kan i nogle tilfælde være nødvendigt at gribe ind med en anbringelse mod forældrenes vilje for at sikre barnets udvikling og sundhed. Med den gældende lovgivning skal fokus være på at sikre, at børn og unge anbragt uden for hjemmet kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Der lægges vægt på, at børnene sikres et trygt omsorgsmiljø med nære og stabile relationer til voksne samt at der er kontinuitet i deres opvækst. Når I som plejefamilie indgår i et samarbejde med Frederikssund Kommune vil vi opfatte jer som en ligeværdig samarbejdspartner, der på lige fod med andre samarbejdspartnere, bidrager med jeres faglige refleksioner, synspunkter og observationer. Vi forventer at I tilgår opgaven professionelt og nøgternt og arbejder loyalt i forhold til sagens aktuelle handleplan. I håndbogen vil der som udgangspunkt blive brugt ordet plejefamilie om både aflastnings- og plejefamilie. Der vil også blive brugt betegnelsen I selvom det også er muligt at blive godkendt som aflastnings- og plejefamilie som enlig. Hvad er en plejefamilie En plejefamilie er et anbringelsessted en privat familie, der er godkendt til at have børn/unge i døgnpleje eller i aflastning. At blive plejefamilie er langt mere end et job. Det er en opgave, I påtager jer i forhold til kommunen, hvor jeres samlede familie siger ja til at løfte en vigtig samfundsmæssig opgave, der gør en forskel. Det kræver overskud og ressourcer fra hele familien og I kan blive udfordret på jeres rummelighed. At blive plejefamilie er at åbne døren til sit private hjem ikke alene for plejebarnet, men også for dets familie og netværk samt for fagfolk, som I skal samarbejde med. En plejefamilie indgår en kontraktmæssig aftale med den anbringende kommune og aflønnes med vederlag. En døgnplejefamilie har barnet boende 365 dage om året, en aflastningsfamilie har barnet i aflastning et aftalt antal dage pr. måned. Der er forskellige typer af plejefamilier: 3/28

4 Generelt godkendt plejefamilie/aflastningsfamilie Generelt godkendt kommunal plejefamilie/aflastningsfamilie Konkret godkendt plejefamilie/aflastningsfamilie Konkret godkendt kommunal plejefamilie/aflastningsfamilie Netværksplejefamilie Såfremt I ønsker at få flere oplysninger om at blive generelt godkendt som plejefamilie, kommunal plejefamilie eller aflastningsfamilie, henvises til Socialtilsyn Hovedstaden eller hvis du/i bor uden for hovedstadsregionen henvises til Samarbejde Samarbejde med kommunen og andre offentlige myndigheder Når et barn anbringes, ligger ansvaret for anbringelsen hos den kommunale sagsbehandler (rådgiveren). Det er rådgiveren, der koordinerer samarbejdet ud fra en handleplan og det er rådgiveren, der har kompetencen til at træffe afgørelser. Det forventes, at I som plejefamilie er villige til at indgå i et positivt samarbejde med Frederikssund Kommune. Det forventes endvidere, at I som plejefamilie er villige til at modtage råd og vejledning af Frederikssund Kommunes tilsynskonsulenter. Rådgiver er sagsansvarlig Den sagsansvarlige rådgiver skal sikre, at de ressourcepersoner, der omgiver barnet, både før, under og efter anbringelsen, bliver inddraget i et koordineret samarbejde. Det er vigtigt, at I som plejefamilie er indforstået med, at alle beslutninger om plejebarnet udover de mest dagligdags, kun kan træffes i samråd med rådgiver og barnets egen familie. Det vedrører fx valg af skole, indskrænkning og udvidelse af samvær og ophør af anbringelsen. Forældre, netværk og barnet/den unge har et retskrav på kontakt og samvær. Dette prioriteres højt i lovgivningen, fordi det er en af forudsætningerne for, at barnet/den unge måske på et tidspunkt kan komme hjem og bo hos sine forældre igen Lovgivningen Servicelovens 52 giver mulighed for at børn og unge i alderen 0 18 år, der har behov for særlig støtte, kan tilbydes en aflastningsordning eller et døgnophold i fx en plejefamilie eller en kommunal plejefamilie. I særlige tilfælde kan ordningen udvides til og med det 22. år som efterværn. Plejefamilie Døgnpleje tilbydes børn og unge med et særligt behov for støtte i de tilfælde, hvor kommunen skønner, at det er nødvendigt med en anbringelse uden for eget hjem. Anbringelse kan ske med eller uden forældrenes samtykke. 4/28

5 En døgnpleje er kendetegnet ved, at barnet eller den unge i en kortere eller længere periode flytter ind hos en plejefamilie, som får ansvaret for den daglige omsorg for barnet i stedet for forældrene. Oftest er ordningen baseret på forældrenes samtykke, men i alle tilfælde vil et samarbejde mellem plejeforældre, forældre og kommunen være af afgørende betydning. Kommunal plejefamilie I forbindelse med Barnets Reform er der jf. 66 i Lov om social service blevet tilføjet en ny anbringelseskategori: Kommunale plejefamilier. Kommunale plejefamilier er plejefamilier, som i kraft af deres kompetencer og kvalifikationer godkendes til at have børn og unge i pleje, som har tungere problemer, end børn og unge i plejefamilier normalt har. Udover, at de kommunale plejefamilier, i lighed med andre plejefamilier, kan tilbyde barnet eller den unge en opvækst i et familielignende omsorgsmiljø, kan den kommunale plejefamilie på grund af de kompetencer og kvalifikationer, der ligger til grund for godkendelsen, løfte en større indholdsmæssig opgave i indsatsen overfor barnet eller den unge. Aflastning Aflastning kan tilbydes børn med fysiske eller psykiske handicap såvel som børn med sociale vanskeligheder. Denne ordning har til formål at aflaste forældre, støtte i opdragelsen eller stimulering og træning af barnet. En aflastningsfamilie er kendetegnet ved, at familien er i brug nogle døgn hver måned - i hverdage og/eller weekender. Familien aflønnes pr. aflastningsdøgn. Ordningen kan i særlige tilfælde etableres som aflastning for en døgnplejefamilie. 5/28

6 Afsnit 2 Myndighed og Tilsyn 2.1 Det generelle tilsyn Socialtilsynet Fra vil I som generelt godkendt aflastnings- og plejefamilie modtage et socialtilsyn 1-2 gange årligt. Socialtilsynet varetages af fem kommuner, placeret i hver af de fem regioner. De fem socialtilsyn er: Frederiksberg Kommune i Region Hovedstaden Holbæk Kommune i Region Sjælland Faaborg-Midtbyn Kommune i Region Syddanmark Silkeborg Kommune i Region Midtjylland Hjørring Kommune i Region Nordjylland Formålet med socialtilsynet er at bidrage til at sikre, at de anbragte børn og unge ydes en indsats, der er i overensstemmelse med formålet som det er formuleret i Serviceloven (formålsparagraffen vedrørende børn og unge med behov for særlig støtte). Formålet skal ifølge lov om socialtilsyn opnås gennem en systematisk, ensartet, uvildig og fagligt kompetent varetagelse af opgaven med at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med tilbuddene. Socialtilsynet fører det driftsorienterede tilsyn for at sikre, at tilbuddene fortsat har den fornødne kvalitet. Tilbuddenes kvalitet vurderes inden for følgende temaer: Uddannelse og beskæftigelse Selvstændighed og relationer Målgrupper, metoder og resultater Organisation og ledelse Kompetencer Økonomi Fysiske rammer Til dette formål er der udviklet en særlig kvalitetsmodel, der retter sig specifikt mod aflastnings- og plejefamilier. 2.2 Myndighed i sagen Det er socialrådgiverens overordnede opgave at sikre barnet og dets families trivsel. Rådgiver er myndighedsperson i sagen, hvilket betyder at det er rådgiver der har kompetencen til at træffe afgørelser i sagen. Rådgiver udarbejder en handleplan i forbindelse med at et barn kommer i aflastning eller i døgnpleje. Handleplanen bygger på de undersøgelser, som rådgiver har gennemført før foranstaltningen iværksættes. Handleplanen angiver formålet med indsatsen, og hvilke mål der skal arbejdes med for at opnå formålet. Handleplanen skal ligeledes angive indsatsens forventede varighed. 6/28

7 Handleplanen udarbejdes/evalueres i samarbejde mellem forældre, barn/ung og rådgiver og skal løbende revurderes. Som plejefamilie I vil blive gjort bekendt med de dele af handleplanen, som er relevante i forhold til jeres opgave. Rådgiver er sagsansvarlig og skal sikre, at de ressourcepersoner, der omgiver barnet, bliver inddraget i et koordineret samarbejde. Det er vigtigt, at plejefamilier er indforstået med, at alle beslutninger om plejebarnet, udover de mest dagligdags, kun træffes i forståelse med rådgiver og barnets egen familie. Det gælder beslutninger lige fra valg af frisure til valg af skole, lægelig behandling, indskrænkning og udvidelse af samvær og ophør af foranstaltningen. Børnesamtalen Udover tilsynskonsulentens tilsyn afholder den ansvarlige rådgiver samtale med barnet/den unge to gange årligt. Børnesamtalen foregår alene mellem barnet/den unge og rådgiveren. Den ansvarlige rådgiver er endvidere ansvarlig for afholdelse af opfølgningsmøder på selve foranstaltningen (aflastning/døgnpleje). 2.3 Tilsyn, opfølgning og konsulentbistand under aflastnings- og plejeforløbet Det personrettede tilsyn i forhold til barnet/den unge Tilsynskonsulenten har det løbende tilsyn med barnets eller den unges trivsel og udvikling i aflastnings- og anbringelsesstedet. Der vil være tale om et fleksibelt tilsyn, afhængigt af behov og foranstaltning. Der vil generelt være tale om 2 til 6 årlige tilsynsbesøg, afhængigt af opgavens karakter og aktuelle behov. Dog vil hyppigheden ved anbringelse i kommunale plejefamilier omfatte 9-11 tilsynsbesøg årligt. Det overordnede formål med det personrettede tilsyn er at sikre, at anbringelsen forløber i overensstemmelse med de formål og mål, der er opstillet i handleplanen samt at tilsynskonsulenten hjælper med at omsætte de pædagogiske mål i hverdagen. Det personrettede tilsyn skal medvirke til en sikring af, at det anbragte barn/ung trives i anbringelsesstedet. Såfremt dette ikke er tilfældet, er kommunen forpligtet til at handle, således at anbringelsens formål tilgodeses. Det løbende tilsyn er væsentligt i en styrkelse af anbringelsesarbejdet, idet barnet/den unge herigennem kan sikres, at få det optimale ud af anbringelsen. Det personrettede tilsyn skal ligeledes danne baggrund for en løbende opfølgning af handleplanen. Det skal være muligt at vurdere om handleplanen er hensigtsmæssig for barnet/den unge. Evalueringen skal ligeledes danne baggrund for en eventuel revidering af handleplanen. Samtalerne med barnet/den unge tager sit udgangspunkt i pædagogisk samvær en løbende proces der har til hensigt at øge kendskabet til barnet/den unge over tid, for herigennem at opnå en nuanceret og helhedsorienteret vurdering af barnets/den unges trivsel, set fra dets synspunkt. Relationen til barnet/den unge skal sikre, at det bliver set, hørt og forstået. 7/28

8 Opbygningen af en stabil og troværdig relation til konsulenten skal samtidig sikre, at der træffes de mest optimale beslutninger omkring barnet/den unge. Samtalerne med barnet/den unge skal så vidt muligt foregå uden, at der er nogen fra plejefamilien til stede, således at barnet eller den unge frit kan udtale sig om forholdene under anbringelsen uden at tage hensyn til eventuelle reaktioner fra de voksne i plejefamilien. Det er vigtigt, at I som plejefamilie hjælper og støtter barnet/den unge i at det er legitimt, at fortælle den kommunale repræsentant (rådgiver/konsulent) om sine egne oplevelser og følelser. For at tilvejebringe et fyldestgørende grundlag for disse vurderinger vil opmærksomheden i det personrettede tilsyn være barnets og den unges synspunkter og oplevelser, døgnplejefamilien og deres indsats i forhold til barnet eller den unge samt samarbejdet mellem plejefamilie og barnet/den unge. Formålet med det personrettede tilsyn er således: At sikre at der er overensstemmelse mellem formålet med anbringelsen, handleplanens mål og barnets/den unges aktuelle ressourcer og behov. At bidrage til at både anbringelsesstedet og barnet /den unge oplever anbringelsesforløbet er gavnligt og meningsfuldt, herunder at tilrettelægge tilsynet på en sådan måde at barnet/ den unge får mulighed for at være medbestemmende om forhold som har indvirkning på sit liv. At bidrage til at forhindre uplanlagte brud i anbringelsen At indsatsen løbende dokumenteres, således at beslutninger vedrørende barnet /den unge træffes på et velinformeret og velargumenteret fagligt og juridisk grundlag. Såfremt I som plejefamilie er konkret godkendt vil det personrettede tilsyn ligeledes skulle sikre, at det grundlag, som Frederikssund Kommune har godkendt jer på, stadig er til stede. Det personrettede tilsyn i forhold til plejefamilien Det forventes, at plejefamilien samarbejder med tilsynskonsulenten om at opbygge en stabil og kontinuerlig kontakt, som betyder at tilsynet anvendes til: At orientere om barnets/den unges samlede situation Faglig sparring i forhold til plejefamiliens konkrete indsats for at nå handleplanens mål At beskrive og fagligt vurdere barnets/den unges hverdagsliv og trivsel på anbringelsesstedet At sikre at plejefamiliens faglige praksis over for det konkrete barn eller ung udføres i overensstemmelse med de regler og retningslinjer mv. som er gældende for området, og på en måde som vurderes forenelig med barnets/den unges tarv og formålet med anbringelsen Faglige refleksioner og støtte Det skal præciseres, at tilsynets opgave, udover råd og vejledning og udvikling/faglig sikring, også indeholder kontrol. Statusrapporter Ved døgnanbringelse udarbejdes to gange årligt en statusrapport over anbringelsesforløbet, set i forhold til formålet med anbringelsen og indholdet i myndighedens handleplan. Ved aflastning udarbejdes der et kort statusnotat to gange årligt. I særlige sager kan det forekomme, at der skal udarbejdes statusrapporter 8/28

9 flere gange årligt. Statusrapporterne indgår i rådgiverens vurdering af behovet for revidering af handleplan samt om andre særlige forhold er relevante. I anbringelsessager, hvor barnet er anbragt i plejefamilien uden samtykke fra dets forældre, kan der være behov for mere end to statusrapporter årligt. Formålet med statusrapporten er at få beskrevet barnets aktuelle situation og danne grundlag for det efterfølgende opfølgningsmøde mellem rådgiver, plejefamilie, tilsynskonsulent og eventuelt andre, hvor handleplanen revideres. Statusrapporten skal give læseren et bredt billede af barnet med både de vanskeligheder og styrker, som det har. Barnets livshistorie Det forventes at plejefamilien løbende arbejder med barnets livshistorie og således bidrager til at dokumentere og fastholde det anbragte barns livshistorie. 9/28

10 Afsnit 3 Før anbringelsen 3.1 Matchning og beslutning En vigtig forudsætning for et godt familieplejeforløb er at bringe plejebarnet sammen med den rette plejefamilie. Matchning Når der i Familieafdelingen er truffet beslutning om at barnet/den unge skal anbringes i aflastnings- eller plejefamilie, visiteres sagen til Tilsynsenheden, som har til opgave at matche barnet/den unge til den rigtige aflastningseller plejefamilie. Matchningsopgaven betyder, at tilsynskonsulenten skal sørge for, at det konkrete barn vil kunne profitere af at komme i netop dèn plejefamilie. Det vil sige, at tilsynskonsulenten skal: Vurdere, om aflastnings- og plejefamiliens faglige og personlige ressourcer svarer til barnets behov og formål og mål med anbringelsen, herunder kan tilbyde nære og stabile omsorgsrelationer Vurdere om barnet ved en anbringelse i plejefamilien har mulighed for at bevare kontakten til biologisk familie, venner, fritidsinteresser mv. Vurdere, om plejefamiliens lokalsamfund har de tilbud, som barnet har brug for. Vurdere både egne og andre kommuners tidligere erfaringer med plejefamilien. Orientere sig i socialtilsynets seneste tilsynsrapporter. Som plejefamilie får I en information om opgaven, herunder barnets vanskeligheder, så I har en mulighed for at vurdere om det er en opgave I kan påtage jer. Ved en anbringelse i en konkret godkendt aflastnings- eller plejefamilie ligger matchningen i selv godkendelsesprocessen. Tilsynsenheden er, så vidt det er muligt, forpligtet til at pege på to aflastningsog plejefamilier, som vil blive vurderet af Familieafdelingen. Når matchning er indkredset Når beslutning om den konkrete aflastnings- eller plejefamilie er truffet får I som plejefamilie: Besøg af rådgiver med barnets forældre og evt. familieplejekonsulent En orientering om barnet, baggrund, ressourcer og problemstillinger Besøg af barnet sammen med dets forældre, rådgiver og familieplejekonsulent Når barnets forældre, barnets selv, I og vi er enige i anbringelsen, udfærdiges der efterfølgende kontrakt mv. og plejefamilien forpligter sig til at arbejde efter de beskrevne mål i handleplanen 10/28

11 3.2 Kontrakten for plejekontrakten Ved ansættelse som plejefamilie indgår I et kontraktforhold/ansættelse med Frederikssund Kommune. Der udarbejdes en kontrakt for hvert barn/ung. Løn- og ansættelsesvilkår nedskrives i kontrakten. Kontrakten indgås mellem Frederikssund kommune og den person i aflastnings- og plejefamilien (familieplejeren), der juridisk står for indgåelse af aftalen. Kontrakten vil indeholde fastsættelsen af det aktuelle antal vederlag og de ydelser I får til dækning af omkostninger i forbindelse med plejeforholdet. Lønnen består af to dele, et skattepligtigt vederlag og en skattefri omkostningsdel. Det skattepligtige vederlag fastsættes på baggrund af barnets behov for omsorg, støtte og behandling og de kvalifikationer, I skal have for at løse opgaven. Den skattefri omkostningsdel består af en fast takst afhængigt af barnets alder. Taksten reguleres årligt. Omkostningsdelen dækker kost, logi, daglig hverdagskørsel, daglige fornødenheder og fornøjelser, fx frisør, biograf mv. Der henvises nærmere til Standarder for honorering og bevilling af ydelser, som kan findes på Plejekontrakten indeholder også regler vedrørende tavshedspligt, magtanvendelse, opsigelsesvarsel, forsikringsforhold samt pligter og rettigheder I har vedrørende supervision og efteruddannelse samt oplysningspligt vedrørende ændringer i jeres personlige forhold. Kontrakten revurderes mindst én gang årligt. Ved en revurdering af kontrakten gøres der status og det vurderes om forudsætningerne for den oprindeligt indgåede kontrakt fortsat holder. Ved revurdering kan kontrakten ændres. Det kan fx af revurderingen fremgå, at der skal aftales ændret aflønning eller nye aftaler om dækning af udgifter i forbindelse med plejeforholdet. Der kan fx ske en stigning i vederlag, hvis opgaven viser sig at være mere omfattende end først antaget eller der kan ske et fald i vederlag begrundet i en forbedret situation for og omkring barnet, og en mindre bundethed af opgaven. Såfremt der ikke kan opnås enighed om ændringerne, vil det være den eksisterende kontrakt der i første omgang er gældende. Herefter har I eller Frederikssund Kommune mulighed for at opsige kontrakten. Vederlag Beslutning om vederlag vil tage udgangspunkt i en samlet vurdering baseret på følgende: Barnets vanskeligheder og behov for støtte Krav til samarbejdet med barnets forældre Barnets ophold i dagtilbud, skole eller anden behandlingsindsats Plejefamiliens ressourcer og kvalifikationer i relation til opgaven Plejefamiliens opgaver i forbindelse med anbringelsen Plejeopgavens omfang i forhold til evt. beskæftigelsesgrad 11/28

12 Ud fra ovenstående vil plejefamiliens forventede arbejdsindsats vurderes i hvor stort et omfang vil I som plejefamilie kunne være beskæftiget med andet arbejde, herunder med andre plejeopgaver. (Beskæftigelsesgrad). Fastsættelsen af vederlag sker altså i forhold til jeres aktuelle arbejdsindsats over for barnet. Jeres evt. erfaringer og ressourcer i forhold til plejebørn kan altså ikke aflønnes, såfremt barnets behov ikke nødvendiggør dette. Omvendt kan den ekstraordinære indsats i forhold til barnets konkrete behov ikke aflønnes, såfremt I som plejefamilie ikke har de nødvendige forudsætninger og ressourcer. Generelle kriterier for vederlagsfastsættelse Hvis antallet af vederlag overstiger 3 x vederlag, er det et krav, at der sker en gradvis reduktion i plejeforældrenes beskæftigelsesgrad udenfor plejehjemmet. Kravet skal fremgå af kontrakten. Ved aflønning med 7 x vederlag og opefter pr. barn forudsættes det, at en plejeforælder er til rådighed på fuld tid, hvilket også er en forudsætning, hvis honoreringen i alt (for flere børn) udgør 7 x vederlag. Vederlagets størrelse pr. barn, skal revurderes mindst 1 x årligt i forbindelse med kontraktens revurdering. Rådgiver er ansvarlig for, at kontrakten revurderes. Rådgiver anvender standardens kriterier for vederlagsfastsættelse (Standarder for honorering og bevilling af ydelser). Rådgiver og konsulent drøfter forud for revurderingen opgaven med plejefamilien, og forbereder aflastnings- og plejefamilien på evt. ændret plejevederlag i forhold til opgavens omfang og intensitet. Der kan maximalt udbetales 7 x vederlag pr. barn. Der kan dog i helt ekstraordinære tilfælde udbetales op til 10 x vederlag pr. barn. Den endelige fastsættelse af vederlaget skal ske på grundlag af en samlet vurdering af plejefamiliens ressourcer sammenholdt med opgavens sværhedsgrad. Ved kontraktens indgåelse skal plejefamilien gøres bekendt med, at antallet af plejevederlag kan ændres i op- eller nedadgående retning, som følge af ændringer i plejeopgavens karakter, f.eks. hvis: Plejebarnet viser sig mere plejekrævende end oprindeligt antaget ved indgåelse af kontrakten. Plejebarnet viser sig mindre plejekrævende end oprindeligt antaget ved indgåelse af kontrakten. Plejebarnet opholder sig mere eller mindre hos dets forældre eller i aflastning. Plejebarnet begynder i daginstitution eller skole, hvilket kan give plejefamilien øget mulighed for beskæftigelse udenfor plejehjemmet. Særligt for aflastningsfamilier For tælling af døgn gælder følgende: Ved én overnatning, hvor der er tale om, at barnet ankommer efter kl og afleveres igen næste morgen inden kl tælles dette som 1 døgn. Ved weekendophold begyndende fredag fra kl og sluttende mandag inden kl tælles dette som 3 døgn. Plejefamilien godtgøres for kost og logi for det faktiske antal døgn, hvor barnet opholder sig i familien. 12/28

13 Rådighedspleje: Ved rådighedspleje er der tale om, at en aflastningsfamilie, med hvem der allerede er indgået aftale om et bestemt antal døgn, stiller sig til rådighed for at kunne modtage barnet udover de aftalte døgn. Rådighedspleje skal vurderes 2 x årligt og udmøntes i en handleplan. Rådgiver er ansvarlig herfor. For tælling af døgn, hvor barnet opholder sig i plejefamilien, gælder samme klokketidspunkter som ved aflastning. Plejefamilien godtgøres for logi for hele måneden samt for kost for det faktiske antal dage, hvor barnet opholder sig i familien. Ved aflastningspleje/rådighedspleje indberetter plejefamilien månedligt hvilke døgn barnet har været i plejefamilien, hvorefter aflønning for de eksakte døgn vil finde sted. Der skal ske særskilt indberetning for hvert barn, hvis der er mere end ét barn i aflastning. Godtgørelse for kost og logi Social- og integrationsministeriet udsender én gang årligt en bekendtgørelse om satserne for kost og logi for børn og unge. Tilskuddet til kost og logi der sammen med øvrige tilskud kaldes omkostningsdelen er skattefri. Beløbet er gradueret efter plejebarnets alder samt antallet af plejebørn. Omkostningsbeløbet skal dække den løbende forsørgelse af plejebarnet, herunder en række forudsigelige omkostninger, som en familie traditionelt har i forhold til børn og unge. Der er dog enkelte undtagelser herfra. Se under Ekstra bevilling. Såfremt barnet/den unge er hjemme på samvær eller andet i tre sammenhængende døgn eller mere, fratrækkes kostbeløb for disse dage. Plejefamilien forpligter sig til at indberette fraværet til kommunen. For yderligere information henvises til Standarder for honorering og bevilling af ydelser. Se taksterne for 2014 i bilag 1, side 21. Befordring Der ydes kørselsgodtgørelse for kørsel med statens lave takst til kørsel aftalt med rådgiver. Kørsel i forbindelse med barnets hverdag godtgøres ikke. Ekstra bevilling Der kan ydes dækning til nødvendigt supplerende udstyr ved indskrivning. Behovet for etableringsudstyr foretages på baggrund af en konkret vurdering. Derudover er der mulighed for at søge supplerende ydelser i forbindelse med ansættelsen. Se kommunens standarder for bevilling af supplerende ydelser i: Bilag 2, side /28

14 Afsnit 4 Under anbringelsen 4.1 Ferie Døgnplejefamilier i et ansættelsesforhold betragtes som lønmodtagere i ferielovens forstand og I har som familie derfor krav på ferie og feriepenge efter denne lovs regler. Hensynet til barnets/den unges tarv tilsiger, at barnet/den unge skal indgå fuldt og helt i familielivet. Derfor forventes det, at barnet/den unge deltager i plejefamiliens ferier på lige fod med dennes eventuelle egne børn. Ferieåret går fra 1.5. til Der optjenes i alt 5 uger (25 feriedage) pr. år. Netværksplejefamilier modtager ikke vederlag/løn for opgaven og optjener derfor ikke ret til feriepenge. Frederikssund Kommune har fastlagt ferieafholdelse af de 5 ugers ferie på følgende måde: Vinterferie: uge 7 Hovedferie: ugerne 28, 29, og 30 samt efterårsferie i uge 42. Ønsker I som plejefamilie at indgive ændringer til denne fastlæggelse, skal I rette henvendelse til konsulenten. Såfremt I ønsker at få ændret hovedferien skal I senest 10. januar meddele dette til konsulenten. I vil senest 1. marts modtage et skriftligt svar. Ændring af eventuel restferie skal varsles med minimum 1 måneds varsel. Optjent ferie skal afholdes indenfor ferieåret. Optjent ferie udover 20 feriedage kan ikke overføres til det følgende ferieår. Der vil ikke kunne ske udbetaling for manglende afholdelse af 5. ferieuge. 4.2 Forsikringsforhold Personskade Det forventes, at I som plejefamilie har almindelig indbo- og ansvarsforsikring. Denne omfatter almindeligvis også plejebørn med adresse i hjemmet. I bør undersøge, om plejebørn med adresse i hjemmet er dækket af familiens indbo-/ansvars-/ulykkes- og rejseforsikring. Hvis plejebarnet laver personskade på jer som plejeforældre eller jeres børn, kan skaden være dækket af enten plejebarnets forældres ansvarsforsikring eller jeres egen ansvarsforsikring, hvis plejebarnet er omfattet heraf. Skade på plejefamiliens ejendele Hvis plejebarnet laver personskade på plejeforældrenes ejendele eller stjæler plejefamiliens ting, dækker forsikringen ikke, da plejebarnet regnes for medlem af husstanden. Aflastningspleje For børn i aflastningspleje gælder, at de ikke er omfattet af plejefamiliens indbo- og ansvarsforsikring, da de ikke betragtes som medlemmer af husstanden. I tilfælde af at barnet laver personskade på jer eller jeres børn, vil det alene være barnets forældres ansvarsforsikring, der eventuelt skal dække. 14/28

15 Dækning af skader For skader forvoldt af plejebarnet, som ikke dækkes at jeres forsikring, kan udgiften søges refunderet af Frederikssund kommune. Skader anmeldes til barnets/den unges rådgiver, der i samarbejde med kommunens afdeling for forsikring vurderer skaden og erstatningskravet. For Frederikssund Kommune er bagatelgrænsen for, hvornår kommunen evt. kan dække udgifterne, kr. januar Frederikssund Kommune har ikke tegnet forsikring for anbragte børns skader. 4.4 Forvaltningsret Tavshedspligt og videregivelse af oplysninger For plejefamilier gælder de almindelige regler i straffeloven og forvaltningsloven om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger, som er pålagt enhver, der er ansat i eller udfører en opgave for kommunen. Reglerne om tavshedspligt og begrænsningen i adgangen til at videregive personfølsomme oplysninger er lavet for at beskytte borgernes privatliv. Dette hensyn vejer tungere end ønsket om en forvaltning og et behandlingssystem, der frit kan udveksle oplysninger. Og også tungere end et evt. ønske fra en plejefamilie om at vide mest muligt for at kunne yde den bedste indsats. Som plejefamilie skal I have tilstrækkeligt med oplysninger til, at I kan løse den opgave, som er givet jer af kommunen. Det er kommunens ansvar, at I ikke får udleveret fortrolige oplysninger, fx om barnets/den unges familie, medmindre der er givet samtykke hertil. Det kan dog ikke undgås, at I får meget private og personlige oplysninger om det anbragte barn/ung og biologisk familie. Det mest grundlæggende princip er, at I har tavshedspligt i henhold til straffelovens 152 og forvaltningslovens 27. Over for dette grundlæggende princip står, at I må videregive fortrolige oplysninger videre i visse situationer: Hvis den oplysningerne handler om, har givet samtykke eller forældremyndighedsindehaveren har givet tilsagn på barnets vegne. I må udveksle fortrolige oplysninger med den forvaltning, der fører tilsynet. I må i samme omfang som andre borgere videregive fortrolige oplysninger til en anden forvaltningsmyndighed fx PPR, såfremt det er af hensyn til barnets/den unges tarv. Skole og daginstitutioner er i denne sammenhæng ikke at betragte som en del af forvaltningen som I er berettiget til at videregive fortrolige oplysninger til. Sociale medier I forbindelse med brug af sociale medier fx Facebook, Tvitter mv. henstiller vi til, at der er skærpet opmærksomhed på ikke at overtræde tavshedspligten. Det er brud på tavshedspligten at skrive om et aflastnings- eller plejebarn på Facebook. mv. eller oploade billeder af barnet og dets relationer uden forældrenes tilladelse. Tilsynsenheden er af den holdning, at det ikke er hensigtsmæssigt at være venner med plejebarnets familie på Facebook. Det kan skabe misforståelser og uhensigtsmæssige situationer. Vi henstiller hermed til god etik og omtanke. 15/28

16 Underretningspligt Alle borgere har pligt til at underrette kommunen, hvis man får kendskab til, at et barn eller ung under 18 år udsættes for vanrøgt eller anden nedværdigende behandling, eller hvis barnet på anden måde befinder sig under forhold, der bringer dets sundhed og udvikling i fare, jf. Servicelovens 154. Som plejefamilie er I underlagt en skærpet underretningspligt, jf. Servicelovens 153. Det betyder, at hvis I blot har en formodning om, at et barn eller ung fx jeres eget plejebarn eller dets søskende har brug for særlig støtte, så skal I underrette kommunen. Jeres underretningspligt går forud for din tavshedspligt. Det vil sige, at I også har pligt til at underrette om tavshedsbelagte oplysninger. Sådan kan I underrette Frederikssund Kommune I skal underrette til Familieafdelingen på tlf eller familie@frederikssund.dk. Uden for åbningstiden skal Nordsjællands Politi kontaktes på tlf På kommunens hjemmeside under Børn & Unge -> Særlig behov hos børn og unge -> Underretningspligt, kan i finde et underretningsskema samt Familieafdelingens informationer om jeres underretningspligt. Magtanvendelse Bekendtgørelsen om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet præciserer, at magtanvendelse kun må bruges over for børn og unge i opholdssteder og døgninstitutioner. Det betyder, at I som plejefamilie ikke må benytte jer af magtanvendelse, som fx fastholdelse. Magtanvendelse ved akut nødværge er dog straffri, hvis den er nødvendig for at beskytte en selv, og magtanvendelsen står i et rimeligt forhold til den risiko, man er udsat for, jf. BEK nr. 18 af Såfremt der opstår en situation, hvor I finder jer nødsaget til at anvende akut nødværge kontaktes hurtigst muligt herefter barnets rådgiver. 4.5 Rettigheder Høringsret Som plejefamilie har I ikke partsstatus i barnets sag, hvilket betyder, at I ikke har adgang til sagens akter og har ikke klageadgang ved afgørelser. I har som plejeforældre, jf. Serviceloven en høringsret, når kommunen ønsker at: Træffe afgørelse om ændret samvær Træffe afgørelse om hjemgivelse Træffe afgørelse om ændret anbringelsessted Frederikssund Kommune har en pligt til at forsøge at indhente en udtalelse fra jer som plejefamilie, men I har ikke en pligt til at udtale jer. Der er ingen formelle krav til, at udtalelsen skal have en bestemt form. Det kan være en telefonsamtale, et møde, en mail eller et brev. Vi henstiller dog til, at I skriftliggør jeres udtalelse. 16/28

17 Plejebarnets 1. sygedag De overordnede principper er, at såfremt plejeforældrene er offentligt ansatte, har de ret til barnets 1. og 2. sygedag, hvis de har samme adresse som barnet. Hvis plejeforældrene er privat ansat, findes der ingen generelle regler om frihed ved sygdom. Evt. ret til fravær skal fremgå af ansættelseskontrakt eller anden individuel aftale med arbejdspladsen. Arbejdsskade under plejeforholdet Plejefamilier er ifølge Arbejdsskadestyrelsens Praksis nr som udgangspunkt omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Ifølge arbejdsskadesikringsloven kan en skade kun anerkendes efter loven, når den er forårsaget af arbejdet eller de forhold, som det foregår under. Når plejefamilien kommer til skade ved aktiviteter med eller for plejebarnet, kan skade være omfattet. Typisk vil der være tale om skader, der opstår i forbindelse med løft, leg eller andre aktiviteter med plejebarnet og skader, der foregår i forbindelse med, at plejeforælderen henter eller bringer barnet. Eller der kan i særlige tilfælde være tale trusler, fysisk og psykisk. Skader, der sker mens plejeforælderen i øvrigt udfører opgaver i hjemmet skal vurderes konkret, da det ofte er opgaver som plejeforælderen udfører for hele familien og ikke kun for plejebarnet. 4.6 Samarbejde med biologiske forældre og andet netværk I hovedparten af alle anbringelser er der behov for et samarbejde mellem plejefamilien og barnets forældre. Aftalerne vedrørende samvær fastlægges af rådgiveren i samarbejde med barnets forældre. Det er vigtigt, at der søges skabt et godt forhold mellem plejefamilien og barnets forældre. Der stilles ofte store krav til tolerance og samarbejdsevne. Grundlaget for et godt samarbejde er, at begge parter er åbne og ærlige. Samarbejdet mellem barnets familie og plejefamilien har indflydelse på anbringelsens forløb og barnets oplevelse af sig selv og sin situation. For barnet har det stor betydning, at kontakten mellem de to familier er positiv. Negativ omtale af plejebarnets forældre vil såre barnet. Derfor er det vigtigt for barnet, at plejefamilien anerkender barnets forældre og arbejder aktivt på dette samarbejde. Hvis samarbejdet mellem forældre og plejeforældre er konfliktfyldt eller problematisk, kan barnet i værste fald føle sig i klemme mellem de to familier. Dette kan medføre, at barnet ikke etablerer tilknytning, at barnets udvikling forsinkes eller udebliver. 4.9 Samvær Det fremgår af Servicelovens 71, at forældrene og barnet har ret til samvær og kontakt under barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet. Retten omfatter både en ret for forældrene til at besøge barnet og en ret for barnet til at besøge forældrene. Retten omfatter også brev- og telefonkontakt, ligesom den gælder for både forældre med forældremyndighed og forældre med samværsret. 17/28

18 Som anbringende kommune har Frederikssund Kommune pligt til og ansvar for, at barnet opretholder kontakt til andre nære pårørende, eller andre personer, som barnet har tætte relationer til før anbringelsen. De konkrete aftaler vedrørende samvær og kontakt og dermed de krav, som dette stiller plejefamilien fremgår af handleplanen. Frederikssund kommune forventer, at I som plejefamilie samarbejder og arbejder ud fra handleplanen, også i situationer og perioder, hvor plejefamilien kunne ønske, at samværet og kontakten mellem barn og dets familie fandt sted på anderledes vilkår og i et andet omfang end det gældende Uddannelse og supervision Jf. Serviceloven har I som plejefamilier både ret og pligt til at modtage supervision og efteruddannelse i overensstemmelse med plejeopgavens omfang. Efter anbringelse af et barn/en ung, påhviler det Frederikssund Kommune at sikre, at I løbende modtager den nødvendige supervision og gennemfører den nødvendige efteruddannelse, herunder kurser, der mindst skal svare til to hele kursusdage om året. Der er tale om både en ret og en pligt. Efter Lov om Social Service 142, stk. 5 er der særlige betingelser i forhold til kommunale plejefamilier: Den godkendende kommune skal sikre, at den kommunale plejefamilie løbende modtager yderligere efteruddannelse og supervision i overensstemmelse med plejeopgavens omfang. Ved deltagelse i kurser og efteruddannelse dækkes udgifter til barnepige/pasning af det anbragte barn. Udgifterne til kurser og supervision afholdes af Frederikssund Kommune, såfremt det er Frederikssund Kommune, der er ansvarlig for barnets/den unges anbringelse. Efter hvert kursus udarbejdes en dokumentation for jeres deltagelse. Dokumentation udstedes ved fuld deltagelse. 18/28

19 Afsnit 5 Når plejeforholdet slutter eller afbrydes Et plejeforhold kan ophøre af mange forskellige årsager og det kan være planlagt eller uplanlagt. Der kan være tale om: At opgaven er fuldført At forældrene ønsker barnet hjem At I som plejefamilie beslutter, at plejeforholdet skal ophøre At Frederikssund Kommune beslutter, at plejeforholdet skal ophøre At plejebarnet har behov for særlig behandling og der skal findet et andet anbringelsessted. 5.1 Opsigelsesvarsel Standarden for opsigelse af kontrakten er en gensidig varsling på 14 dage de første 3 mdr., herefter 1 måneds varsel til den 1. eller 15. i en måned. Forlader barnet familien i utide betragtes det som opsigelsesgrund. Der udbetales i opsigelsesperioden alene vederlag og logibeløb. Modtager familien et andet barn i opsigelsesperioden bortfalder retten til vederlag og logibeløb. I konkret godkendte kommunale plejefamilier gælder andre opsigelsesvarsler. Der henvises til Retningslinje for konkret godkendte kommunale plejefamilier. Ved en faktisk afbrydelse af plejeanbringelsen ophører vederlagsretten 14 dag/1 måned efter den faktiske afbrydelse, med mindre der er indgået anden aftale. Ret til udbetaling af omkostningsdel ophører fra det tidspunkt, barnet faktisk ikke har ophold i plejefamilien længere. I nogle tilfælde vil den faktiske afbrydelse ske med Frederikssund Kommunes viden. I andre tilfælde vil kommunen ikke kende til afbrydelsen. Det er vigtigt, at I med det samme, I får kendskab til at afbrydelsen er en realitet, kontakter kommunen og oplyser om situationen. Hvis det er jer der ønsker at afbryde plejeforholdet, skal I benytte kontraktens opsigelsesvarsler. Opsigelsen skal gives skriftlig. Opsigelsen fra kommunen vil blive meddelt skriftligt. 5.2 Ophør begrundet i forhold plejefamilien I visse tilfælde begrunder kommunen en beslutning om at standse plejeanbringelsen med forhold i plejefamilien, der i følge kommunen ikke vil være gavnligt for barnets trivsel og udvikling. Det kan fx være på grund af samarbejdsvanskeligheder mellem jer og plejebarnets forældre, samarbejdsvanskeligheder mellem jer og kommunen eller en vurdering af, at barnets behov ikke kan tilgodeses i plejefamilien. 19/28

20 Afsnit Praktiske oplysninger Folkeregister Når et barn flytter ind i en plejefamilie, skal det tilmeldes folkeregistret i plejeforældrenes opholdskommune, da barnet skal være tilmeldt der, hvor det bor. Det aftales i den konkrete sag, om det er plejeforældrene eller rådgiveren, der sørger for tilmeldingen. Aflastningsbarn Et aflastningsbarn bor ikke i aflastningsfamilien og skal derfor ikke være tilmeldt dennes adresse. Læge Ved tilmelding til folkeregistret i plejefamiliens bopælskommune, vælges samtidig læge i de fleste tilfælde får barnet samme læge som plejefamilien. Der udstedes et sygesikringsbevis til barnet. Aflastningsbarn Såfremt et barn bliver akut syg eller kommer til skade, når barnet er i aflastning, kontaktes barnets forældre med henblik på at opsøge egen læge mv. med mindre andet er aftalt. Udlån af udstyr Såfremt aflastnings- eller plejefamilien har brug for basisudstyr, kan det lånes i Familieafdelingen. Det kan fx dreje sig om autostol, weekendseng, tremmeseng, høj stol, klapvogn mv. Effekterne skal returneres igen efter endt brug. Såfremt en aflastnings- eller plejefamilie bevilliges effekter fra ny, skal effekterne ligeledes returneres til Familieafdelingen efter endt brug, så de kan udlånes igen til andre familier. Brug af autostole Det er i 2010 blevet lovpligtigt af bruge en godkendt autostol til børn under 135 cm, der passer til barnets vægt, højde og størrelse. Såfremt der ikke anvendes en godkendt autostol, kan bilens fører få et klip i kørekortet og bødestraf. Barnet skal mål over 135 cm før det kan sidde i bilen uden godkendt autostol, kun fastspændt med sikkerhedssele. Møbleret værelse Som plejefamilie skal I kunne stille et værelse til rådighed, der som minimum indeholder seng, bord og kommode/skab. Medlemskab af A-kasse I de tilfælde, hvor plejeopgaven ikke er hovedbeskæftigelse for vederlagsmodtageren, vil medlemskab af A-kasse normalt være knyttet til pågældendes øvrige beskæftigelse. Såfremt en vederlagsmodtager bliver arbejdsløs og modtager dagpenge, vil plejevederlaget blive modregnet heri. 20/28