De sagsøgte har begge påstået sig frifundet, subsidiært frifundet mod betaling af et mindre, af retten fastsat beløb.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De sagsøgte har begge påstået sig frifundet, subsidiært frifundet mod betaling af et mindre, af retten fastsat beløb."

Transkript

1 RETTEN I STORE-HEDDINGE Udskrift af dombogen Den 20. november 2001 blev i sag nr. BS 1-624/1998: P mod Dalby-Rode Vandværk c/o Formanden F og J DOM Under denne sag har sagsøger P påstået de sagsøgte Dalby-Rode Vandværk v/formanden F, og entreprenør J dømt til - principalt in solidum, subsidiært alternativt - at betale kr. med tillæg af procesrenter, subsidiært et mindre af retten fastsat beløb med tillæg af procesrenter. Beløbet angives at være erstatning for skader på sagsøgers ejendom E1, Tureby, forårsaget af en overgravet drænledning. De sagsøgte har begge påstået sig frifundet, subsidiært frifundet mod betaling af et mindre, af retten fastsat beløb. Stævning mod sagsøgte Dalby-Rode Vandværk er udtaget den 28. oktober 1999, og stævning mod sagsøgte entreprenør J er udtaget den 11. juni Sagerne er behandlet sammen, jfr. retsplejelovens 254. Sagens omstændigheder er følgende: I 1987 lagde Dalby-Rode Vandværk en vandledning forbi den omhandlede ejendom i forbindelse med en udvidelse af vandværkets forsyningsområde. Arbejdet blev udført af firmaet V, Præstø. Sagsøgte J udførte som underentreprenør gravearbejdet på stedet i samarbejde med V. Vandledningen blev lagt i vejrabatten ud for sagsøgers ejendom. Formentlig under gravearbejdet blev en hoveddrænledning fra sagsøgers grund gravet over, men skaden blev ikke opdaget. Hoveddrænledningen afvandede bl.a. haven til sagsøgers ejendom og tillige det omfangsdræn, der er nedgravet rundt om stuehuset på sagsøgers ejendom. Forinden arbejdet var påbegyndt havde hovedentreprenøren indhentet gravetilladelse fra Rørmede kommune, der ejer vejarealet, som vandledningen skulle lægges i. I tilladelsen, der er dateret 30. april 1987, er der ikke oplysninger om ledninger i arealet. Den 21. juli 1987 pålagde kommunen vandværket at sørge for retablering af en drænledning, der skulle være gravet over ud for adressen E2 i forbindelse med nedlægningen af vandledningen. Den 16. oktober 1987 blev arbejdet meldt færdigt, og den 20. oktober 1987 blev der afholdt afleveringsforretning under deltagelse af kommunens vejmand, amtets vejmand, tre repræsentanter for vandværket, Ø for

2 hovedentreprenøren og sagsøgte J som underentreprenør. Det hedder i referatet, der er udarbejdet af Ø: "Besigtigelse: Rønnede kommunes vejstrækning blev gennemgået. Følgende blev bemærket: Vejfyld ved E3 fjernes. Indkørsel E4 - asfalt repareres. E5 - asfalt repareres. Sætninger efter E5 fyldes op. Tågerupvej - fundamenter til afmærkningspæle må ikke være over terræn. Tågerupvej - sætninger fyldes op og sten fjernes. Østerskovvej - muldjord mangler flere steder. Generelt - der efterfyldes med muld, hvor der er sætninger i græsrabat. Amtsvejen - Karisevej: Tællerstation på Karisevej - el-kabel gravet over. Det skal oplyses, at tegninger fra KTAS og SEAS forelå ved start af entreprisen. Gravetilladelse fra Kommune og Amt var indhentet, men der forelå ingen oplysning fra nogen kabelejer om ovenfor nævnte tællestation- Overkørsel på Karisevej - asfalt udskiftes, muldjord fyldes på sænkninger i græsrabat og sten fjernes. Pr. 1. oktober 1996 fik sagsøger graveudlagt den omhandlede ejendom fra boet efter sin far, der havde boet på ejendommen i en årrække. Sagsøger flyttede ind på ejendommen i 1996/97 og konstaterede i 1997/98 omfattende fugt-skader på ejendommen. På et tidspunkt måtte sagsøger bo i campingvogn på grund af skimmelsvampe i ejendommen, der gav vejrtrækningsproblemer. Sagsøgers undersøgelser af årsagen førte til, at han i sommeren 1998 opdagede det overgravede drænrør på det sted, hvor dette skulle krydse den nedlagte vandledning i vejrabatten ud for sagsøgers ejendom. Sagsøger kontaktede straks vandværket med krav om erstatning. Vandværket afviste kravet og henviste til hovedentreprenøren. Under sagen er der afholdt syn og skøn. Den udmeldte skønsmand, akademiingeniør B, har besvaret de stillede spørgsmål og har generelt redegjort for områdets geologi. Spørgsmålene 1-15 er besvaret ved erklæring dateret 29. december 1999, spørgsmålene er besvaret ved erklæring dateret 13. maj 2000, spørgsmålene 33a-37 b er besvaret ved erklæring dateret 18. september 2000, og et tillægsspørgsmål er besvaret ved erklæring dateret 5. juni Besvarelsen er sålydende: "I forbindelse med denne afgivelse af skøn har jeg fundet behov for at fordybe mig lidt i områdets geologi. Stevns består af en stor flad kalkstensplade, som ved Kæderup er beliggende

3 ca. 20 m under jordoverfladen. Grundvandsspejlet nede i kalken har et tryk svarende til 25 m, altså 5 mm over jordoverfladen. Dette grundvand holdes tilbage af en forholdsvis fed moræneler, men der sker naturligvis til stadighed en vis opstramning. Den lerholdige og fede moræne vil på samme måde kræve at en betydelig del af regnvandet bortledes på overfladen gennem markdræn, grøfter og åer. Af samme grund er det hensigtsmæssigt at gårde og bebyggelser ligger på de højest placerede steder eller at der er effektive dræn omkring bygningerne. For landbrugslandskabets anvendelighed, med den meget flade struktur, er det væsentligt at dræn o. lign. er etableret. Af hensyn til træers vækst har det ligeledes været nødvendigt at grave grøfter i f eks. Østerskov og Monsholt skov øst for Ejendommen. Disse skove ligger kun ca. 1 m lavere end ejendommen E1. I disse skove ses det at træernes rodnet pga. grundvandsspejlet ikke rækker dybere ned end ½ m. Terrænet midt mellem Monsholt og Østerskovvej ligger en smule højere end ejendommen. Spørgsmål 1. Er ejendommens drænledninger (sydvestlige og nordlige hjørne) ude ved vejen gravet over og anses det for at være sket i forbindelse med etablering af vandværkets forsyningsledning? I forbindelse med opgravningerne til boligens omfangsdræn mod syd og vest ses det at omfangsdrænet har fald mod hullet ved vejen. Drænrøret var ved synsforretningen knust netop det sted hvor vandledningen er ført igennem dybere nede. Det knuste lerdræn findes ca. 85 cm under vejens overflade. Det er ikke muligt, for skønsmanden at vide om røret er knust ved vandledningens nedlægning. Det er i den af sagsøger foretagne udgravning synligt at jorden før har været opgravet, det samme sted. Spørgsmål 2. Hvis dette er tilfældet bedes, forholdet beskrevet, ligesom det bedes oplyst om dette har nogen betydning for funktionen af ejendommens omfangsdræn. Et dræn er kun aktivt såfremt drænrøret er intakt og at afledning ikke forhindres af tilstopning eller manglende fald. Det er synligt at drænet ikke længere fungerer, idet der står vand i de gravede huller, efter selv korte regnperioder. Dette vurderes at skyldes at drænet er tilstoppet, f eks. ved at jord fra området omkring bruddet har, fyldt drænet. Drænets manglende funktion betyder at sekundære grundvandsspejl under og omkring boligen vil stige og at der dermed for huset vil være betydeligt forøget mulighed for at suge vand op fra undergrunden. Det forhold at der under boligens gulve er fyldt fint sand ind under gulvene, som har en ikke ubetydelig kapillær stighøjde, kan have haft betydelig indflydelse på drænforholdenes påvirkning af bygningen. Spørgsmål 3.

4 Er omfangsdrænet tilstoppet og kan dette have forbindelse med evt. overgravning af drænledningen? Ja, det ses at omfangsdrænet ikke er effektivt. Det ses dog at vandstanden er i samme kote i alle opgravninger, hvorfor drænet mellem opgravningerne fortsat fungerer. Det anses for meget sandsynligt at den manglende funktion er sket pga. tilstopning. Den manglende funktion kan være opstået, som nævnt i besvarelsen af spørgsmål 2, i forbindelse med tilfyldning efter nedlægning af vandledningen, hvis det overgravede dræn ikke straks er retableret. Spørgsmål 4. Det bedes oplyst hvad en retablering af omfangsdræn koster. Omfangsdrænet er tilsyneladende nedlagt langs boligens sider og gavle i en afstand på ca. 0,8 m fra væggene i en dybde på ca. 1,1 m til 1,3 m under boligens gulvniveau og 0, 7 m til 0,8 m under jordoverfladen. Omfangsdrænets længde omkring boligen er i alt ca. 43 m langt med en forbindelse til hullet ved vejen på ca. 10 m. Det skønnes at nedlægning af nyt dræn vil kunne udføres for ca. kr. 400 pr. m excl. moms, altså i alt ca. kr Heri ikke medregnet retablering af belægninger. Herudover må der ske en spuling af drænforbindelsen mod vest, hvor omfangsdrænet angiveligt er tilsluttet drænet i beplantningen vest for Østerskovvej. Spørgsmål 5. Når sagsøger oplyser, at der er konstateret fugt i ejendommens kælder, murværk og murværket mellem stue og køkken er sunket bedes det oplyst om dette er korrekt og om det kan antages at have forbindelse med en evt. overgravet drænledning. Evt. konstaterede skader bedes beskrevet. Der kan konstateres fugt og klart vand i boligens halvt nedgravede kælder. Den 5 november og den 28 december stod der 5-7 cm. vand i kælderen over kældergulvet. Det kan konstateres at boligens længdeskillevæg har suget fugt fra undergrunden. Det kan normalt ikke forventes at fundamenterne sætter sig i forbindelse med højere grundvandsspejl. Skønsmanden kan ikke umiddelbart bekræfte at evt. en sætning har noget med omfangsdrænet at gøre. Sætninger opstår derimod oftere i forbindelse med at grundvandsstanden synker. Fugtopstigning i længdeskillevæggen vil i zonen over gulvet betyde at maling og tapet opløses og mister vedhæftningen. Fugtopstigningen kan dog være foregået gennem en længere periode end 13 år og er meget normal i huse med en alder på mere end 50 år. Spørgsmål 6. Hvad koster udbedringen af evt. konstaterede skader i henhold til spørgsmål 5. (excl. moms).

5 Det antages at en hensigtsmæssig retablering af omfangsdrænet med stikforbindelse til kælderen vil stoppe "oversvømmelsen" her. Der synes at være afløbsmulighed gennem det angivne dræn mod vest. Det vurderes dog ikke muligt at opnå en "altid tør" kælder. I forbindelse med den generelle istandsættelse af boligen efter etablering af omfangsdræn skal der gennemføres en pudsning af længdeskillevæggens nederste 20 cm med cementmørtel. Denne pudsning anses ikke for nødvendig for at afhjælpe følgerne fra forhøjede sekundære grundvandsspejl. Omkostningerne kunne være 300 kr. pr. m for de to sider af væggen, eller i alt ca. kr. 5000,-. Det vurderes dog ikke at denne omkostning kun er forårsaget af drænproblemer. Spørgsmål 7. Når sagsøger oplyser, at trægulvene og strøerne i soveværelset, stue og køkken er angrebet af råd bedes det oplyst om dette er korrekt og om det kan antages at have forbindelse med evt. overgravet drænledning? Evt. konstaterede skader bedes beskrevet. Boligens gulve er udført efter gamle, ikke mere anvendte principper, med indfyldt sand mellem grundmure udført af kalksten. Gulvstrøerne er udlagt så de delvist er dækket af sand. Dette sand har en ikke ubetydelig kapillær stighøjde og er som følge heraf meget følsom overfor primære og sekundære grundvandsspejl under huset. Hvorvidt råd alene er betinget af forhøjet grundvand gennem de sidste 13 år kan ikke slås fast. Dog vil forhøjet vandstand, på grund af overgravet drænledning, selvfølgelig medføre risiko for rådskader. I soveværelset sås der råd på såvel strøer som gulvbrædder. Skønsmanden finder det overordentligt sandsynligt, at der er råd i andre dele af gulvene der består af træ, men finder det ikke nødvendigt, på grund af den store sandsynlighed for at finde råd, at undersøge forholdet nærmere. Spørgsmål 8. Hvad koster udbedringen af evt. konstaterede skader iht. spørgsmål 7. Det kan ikke anbefales at retablere gulvene uden kapillærbrydende lag, fugtmembran og isolering. Nylægning af et gulv, som det eksisterende gulv, kan koste ca kr/ m2. Spørgsmål 9. Når sagsøger oplyser, at betongulv i entre, badeværelse og bagindgang har taget skade bedes det oplyst, om dette er korrekt og om det kan antages at have forbindelse med evt. overgravet drænledning. Evt. konstaterede skader bedes beskrevet. Det findes usandsynligt at betongulve kan tage skade af en eventuel forhøjet

6 grundvandsstand. Spørgsmål 10. Hvad koster udbedringen af evt. konstaterede skader iht. spørgsmål 9? Der vurderes ikke at være skader der kan skyldes drænproblemer. Spørgsmål 11. Har ejendommens isolering taget skade og kan dette antages at have forbindelse med evt. overgravet drænledning? Evt. skader bedes beskrevet. Problemet med ydervæggenes isolering er delvist parallelt til den indvendige langsgående væg. Fugt i ydervæggenes nederste del er afhængig af flere forhold, som f. eks. grundvandsstand, manglende murpap mellem fundament og ydervæg, udefra indtrængende regnvand fra ydervægge og tag, kuldebroen ved fundamentet og boligens rumfugt i årets kolde perioder. Ydervægskonstruktionen er for større dele opbygget af murværk, som på den indvendige side er beklædt med bløde træfiberplader på lægteskellet med beskeden isolering. En sådan indvendig beklædning har begrænset levetid pga. udstrømmende rumfugt og kondens i væggen. Det er skønsmandens vurdering at forhøjet grundvand omkring bygningen nok kan have bidraget til fugtig isolering i. facaderne, men at andre parametre har haft mindst lige så stor betydning for de besigtigede fugtskader. Spørgsmål 12. Hvis isoleringen har lidt skade bedes det oplyst hvad en udbedring excl. moms koster. Udbedring bør ikke ske efter samme princip som den eksisterende indvendige isolering. Det vurderes at udskiftning af den nederste ½ m af væggens indvendige isolering kan ske for kr. 400 pr. m. Heri ikke medregnet udgiften til demontering af radiatorer og f. eks. køkkeninventar. Det er dog ved besvarelsen af forudgående spørgsmål vurderet at drænforholdene kun i mindre omfang kan sammenkædes med dette. Spørgsmål 13. I relation til spørgsmålene 4, 6, 8, 10 og 12 bedes skønsmanden oplyse om der i forbindelse med en udbedring er tale om nogen værdiforøgelse af ejendommen (nyt for gammelt)? Der er tale om en gammel bygning, hvorfor der i f0rbindelsse med reparation vil være tale om at udgiften for en væsentlig del vil øge værdien af ejendommen. ad omfangsdræn: drænledninger kan forventes at være aktive i en periode på omkring år, men kan herefter sandsynligvis bringes til at fungere igen efter rensning. Andelen for, forbedring vil i dette tilfælde måske kun ud-gøre %. ad fugt i kælder og indvendige vægge; i boliger af samme alder og opbyg-

7 ning kan man forvente skader efter fugtopstigning efter år. Omkostningen under spørgsmål 6 indeholder derfor en betydelig forbedring. Der kunne være tale om en forbedring på ca. 75 %. - ad trægulve; forventet levetid for trægulve med sandindfyld vil i en nutidig bolig med forholdsvis tætte vinduer ikke have en forventet levetid på over år. En nutidig bolig bør have gulve med isolering, fugtbremse og evt. ventilation for at være holdbare. Nye trægulve i bygningen vil forøge værdien med måske 90 % af omkostningen. - ad betongulve: Det er ikke vurderet at den forhøjede grundvandsstand har haft indflydelse på betongulvenes holdbarhed. Den fulde omkostning vil være en forøgelse af værdien. - ad isolering i ydervægge. Problemet er parallelt til indvendige vægge, dog med forbehold for vandindtrængning gennem murværket. Forbedringsandelen kunne være ca. 85%. Spørgsmål 14. Såfremt spørgsmål 5, 7, 9 og 11 besvares bekræftende bedes skønsmanden oplyse om de her konstaterede forhold kan være forårsaget af andre forhold end en overgravet drænledning. Skønsmanden bedes herunder angive hvilke forhold der kan forårsage de konstaterede skader. Det er forsøgt at redegøre for andre årsager ved besvarelsen af spørgsmålene. Der er absolut andre forhold, udover manglende funktion af drænet, som har betydning for de besigtigede skader mv. Ejendommen ligger i et relativt fladt landskab med beskedne vandafledningsegenskaber, hvis der ikke er effektive dræn. Der dannes i området under kraftigt regnvejr vandansamlinger på markerne. Delvist på grund af morænelerens tæthed og dræn og grøfter med beskedent fald. Ejendommen ligger ca. 21/2 m højere end vejen ved den åbne grøft ca. 280 m mod nordnordvest ad vejen til Kæderup. Afvanding, fra omfangsdrænet sker mod vest ca. 170 m til en brønd i bivejskrydset med skellet til Østerskov. Herfra er der en rørlagt groft til føromtalte grøft med forbindelse til Tryggevælde å. Fra boligens østgavl er der nedgravet dræn mod øst og nord i 1953, sandsynligvis mest af hensyn til afledning af spildevand fra køkken og stald, men måske også fordi der via grøften nord for ejendommen ikke dengang var tilfredsstillende afløbsforhold Gårdspladsen ligger ca. 40 cm højere end det omliggende terræn, men af: ledningsforholdene for regnvand er næppe særligt effektive. Der er ikke for landbrugsbygningerne eller boligen udført tagrender og tagvandsbrønde, hvilket selvfølgelig bidrager til behovet for bortledning af overfladevand. Vand på gårdspladsen forventes primært bortledt ved nedsivning gennem belægningen af marksten. Spørgsmål 15. Såfremt spørgsmål 5, 7, 9 og 11 besvares bekræftende bedes skønsmanden oplyse, hvornår de konstaterede skader må antages at have givet synlige udslag på bygningen.

8 Det er, i sagens natur, vanskeligt eller næsten umuligt, for mig som skønsmand, at udtale mig om, hvor hurtigt skaderne har udviklet sig. Fugtudslag og rådskader udvikles normalt over perioder på mere end 10 år. Det antages, at primært forringede dræningsforhold måtte vise sig som vandansamlinger ved kraftigt nedbør efter 1-3 år efter den anførte hændelse. Men her betyder usædvanligt nedbør også meget, specielt i et fladt land-skab som det pågældende øst for Østerskov. På Stevns er det forholdsvis normalt at der om efteråret er vandansamlinger på markerne.

9 Spørgsmål 16. I relation til svaret på spørgsmål 8 bedes skønsmanden oplyse hvor mange m2 der er tale om samt bekræfte at den af skønsmanden angivne pris er excl. moms. Arealet af rummene som er omhandlet af besvarelsen er ca. 13, 35 og 15 m2. Det skal for god ordens skyld tilføjes at alle de angivne priser er excl. moms. Spørgsmål 17. I relation til svaret på spørgsmål 12 bedes skønsmanden oplyse hvor mange m der er tale om samt bekræfte, at prisen er kr. 400 pr m er excl. moms. Der er tale om hele sydfacaden og gavlen mod vest i alt ca m. Prisen er ligeledes excl. moms og excl. nødvendigt arbejde med at demontere radiatorer mv. Spørgsmål 18. I relation til spørgsmål nr. 4 oplyser skønsmanden at retablering af drænet koster kr excl. moms, men excl. retablering af belægning. Skønsmanden bedes oplyse, hvilken belægning der er tale om samt prisen excl. moms for retableringen af disse belægninger, ligesom skønsmanden bedes oplyse om spuling af ror i beplantningen vest for Østerskovvej er includeret i prisen og hvis ikke hvad så prisen i så fald er? Gårdspladsen er belagt med runde marksten som skal tages op og sandsynligvis retableres. Dette skal ske på hele husets længde, ca. 13 m i en bredde på ikke under 1,5 m og vurderes at kunne ske ca. kr excl. moms. Det er vanskeligere at vurdere omkostningerne til at spule drænet fra ejendommen mod vest da der kan vise sig behov for opgravninger og spuling af stykker på måske m. Der kan f. eks. reserveres et beløb på kr excl. moms. Det vil herudover være nødvendigt at omlægge vandledningen lokalt ved passage af det omhandlede dræn. Dette arbejde er ikke indeholdt i overslaget og nødvendiggør måske også en retablering af vejen. Spørgsmål 19. Skønsmanden bedes oplyse om der i grøften ved ejendommens nordlige skel forefindes en ledning til bortledning af overfladevand samt tagvand fra byging. Såfremt ovenstående besvares bekræftende bedes det oplyst om også dette rør er knust ude ved vejen hvor vandledningen er nedgravet og om dette kan antages at være sket i forbindelse med etablering af vandværkets forsyningsledning, ligesom skønsmanden bedes oplyse om pris for retablering og evt. spuling? En drænledning fra ejendommens østside afvandes i den nævnte grøft. Dræ-

10 net findes ca. 30 m fra vejen. Det er sandsynligt at grøftens afløb ved vejen er overgravet. Der har tilsyneladende været forbindelse fra grøften til en rørlagt grøft ned mod skoven forbi genboen. Der bør afsættes et beløb som i sidste spørgsmål. Det er ikke muligt på det foreliggende grundlag at angive beløbet bedre. Spørgsmål 20. Hvis ovenstående spørgsmål besvares bekræftende bedes det oplyst om dette forhold også kan have medført de i skønserklæringen af beskrevne skader eller have forværret disse? Det vurderes ikke at denne beskadigelse har haft væsentlig indflydelse på andre forhold, men kan på den anden side selvfølgelig ikke have haft positiv indflydelse. Det har ikke været muligt at fastlægge hele gårdspladsens afvanding. Spørgsmål 21. Skønsmanden bedes redegøre for sædvanlige procedurer i 1987 ved indlæggelser af vand til en ejendom, herunder om der også dengang skulle indhentes en gravetilladelse og evt. hvilke betingelser der sædvanligvis blev stillet i forbindelse med udstedelsen af gravetilladelsen, ligesom skønsmanden bedes oplyse om gravetilladelsen sædvanligvis blev indhentet af bygherren eller entreprenøren? Der skulle sandsynligvis indhentes gravetilladelse af entreprenøren for det pågældende arbejde. Det er normalt et krav at entreprenøren skal undersøge, hvilke ledninger mv. der ligger i graveområdet, hvis ikke andre har gjort dette arbejde. Der er naturligvis krav om at alle overgravne og beskadigede ledninger retableres. Jeg er ikke bekendt med indbyrdes mindsteafstande for dræn og afløbsledninger i Spørgsmål 22. Var det i 1987 sædvanligt at entreprenøren indhentede nøjagtige oplysninger om evt. ledningers placering i jorden hos den pågældende ledningsejer og hvilke informationer ville ledningsejeren sædvanligvis afgive? Ja - det er sædvanligt at indhente oplysninger. Det er ikke muligt at svare på, hvad ledningsejeren vil eller kan oplyse. Men dræningskort viser to dræn som krydser Østerskovvej, heraf det ene er det, som bortleder vand fra det opgravede dræn, som løber fra haven. Spørgsmål 23. Hvilke regler og standarder var gældende i 1987 med hensyn til sikkerhedsafstanden mellem vandledninger som i nærværende sag, ligesom det bedes oplyst om der var normer før nedgravningsdybder? Jeg er ikke klar over eventuelle indbyrdes sikkerhedsafstande. Det er imid-

11 lertid vigtigt at rørene ikke, forstyrrer hinanden ved f eks. sætning. Nedgravningsdybden skal være til frostsikker dybde, som er afhængig af lokale forhold men ligger normalt mellem 90 cm. og 1.20 m. Den aktuelle dybde er 1,04 m under vejen. Spørgsmål 24. Var det i 1987 sædvanligt at ejeren af vandledningen var til stede ved et gravearbejde som det i nærværende sag oplyste? Det var næppe sædvanligt at ledningsejeren overværede hele gravearbejdet i 1987, men det var sandsynligt at han var til stede og godkendte ledningen før den blev tildækket. Spørgsmål 25. Som uddybning til skønsrapportens spørgsmål 16 ønskes det oplyst, hvor vandet ville blive ledt hen, hvis sagsøger havde renset det anførte stykke drænledning uden en samtidig retablering af det overgravede stykke? Spørgsmål 16 indeholder ikke noget om et overgraverstykke. Spørgsmål 26. Kunne sagsøger i sin egenskab af husejer ved en rensning straks efter kendskab til overgravningen og dermed forstoppelsen af dræningsforløbet have forhindret yderligere vandindtrængning i huset? Ja - bortset fra at drænet faktisk ligger i samme dybde som vandledningen ved vejen. Spørgsmål 27. Kunne entreprenøren før gravearbejdet i marken se noget, der tydede på eksistensen af drænledningen? Nej. Spørgsmål 28. Kunne entreprenøren før fremførelsen af vand langs østerskovvej have skaffet sig oplysning om eksistensen, samt placeringen af drænledningen på ejendommen og i bekræftende fald hvorledes. Ja, ved henvendelse til ejeren.

12 Spørgsmål 29. Er drænledningen registreret nogetsteds, og i bekræftende fald hvor? Ja, der henvises til drænkort 10195, som P er i besiddelse af Spørgsmål 30. I relation til svaret på spørgsmål 4 bedes skønsmanden oplyse, om omfangsdrænet kan udbedres på andre måder end ved en fuldstændig udskiftning, herunder om det vil være tilstrækkeligt at udskifte den 10 meter lange strækning, der udgør forbindelsen mellem omfangsdrænet og hullet i vejen. I bekræftende fald bedes skønsmanden oplyse omkostningerne herved, ligesom skønsmanden bedes oplyse, om der ved en sådan forbedring er tale om nogen værdiforøgelse af ejendommen (nyt for gammelt) Det vil måske være muligt for en del af omfangsdrænet at spule drænene rene. Dog skal der formodentlig graves op i samlinger og knækpunkter. Omkostningerne ved denne løsning er næppe meget forskellig fra en nylægning. Det er ikke muligt for skønsmanden at vurdere i hvilket omfang drænet har været tilstoppet før drænet blev sat ud af spillet. Det er rigtigt at et nyt dræn vil forbedre ejendommen, idet et nyt dræn måske kan fungere i år fra nylægning afhængig af jordbunden. De eksisterende dræn er formodentlig lagt får 50 år siden. Spørgsmål 31. I relation til skønsmandens besvarelse af spørgsmålene 18 og 19 bedes skønsmanden oplyse, om der i forbindelse med en eventuel udbedring er tale om nogen værdiforøgelse af ejendommen (nyt for gammelt) Der vurderes ikke at være nogen egentlig værdiforøgelse i forbindelse med retablering af belægningen i gården eller et faktum at der igen etableres afløb fra grøften nord for ejendommen, da den rørledning, der afvandes til formodentlig ikke er mere end 30 år gammel. Spørgsmål 32. Skønsmanden bedes oplyse om det er korrekt, at et sidedræn til hoveddrænet ikke er tilsluttet. I bekræftende fald bedes skønsmanden oplyse, om dette forhold også kan have medført de i skønserklæringen af 20. januar 2000 beskrevne skader, eller have forværret disse. Det anføres ikke direkte hvilken samling der hentydes til. Det er iagttaget at boligens omfangsdræn er sluttet til hoveddrænet ved en hulhugning i hoveddrænet. Det er ikke en hensigtsmæssig måde at udføre tilslutningen på og kan i mindre grad have medført forringet funktion, som dog helt overgår det forhold at der ved vejen helt mangler et dræn på et ca. 40 cm. langt stykke.

13 Spørgsmål 33a. På baggrund af skønsmandens undersøgelser af ejendommen E1, jfr. skønsmandens tidligere erklæringer bedes skønsmanden oplyse at ejendommen er angrebet af skimmelsvampe eller skadelige svampetyper? Der sås ved synsforretningen angreb af skimmelsvampe på vægoverfladernes nederste dele. Der sås trænedbrydende svampe på gulvstrøer og gulvbrædder. Spørgsmål 33b. Hvis ja, hvad anser skønsmanden for at være årsag/årsager til et sådant an- greb? Årsagen til skimmelsvampevækst og trænedbrydende svampe er forhøjet fugtighed i organiske materialer. Det skønnes at. fugten hovedsagelig skyl- des fugt fra grunden. Spørgsmål 33c. Hvis der må antages at være flere årsager bedes disse prioriteret efter sandsynlighed for årsagssammenhæng. Der skønnes kun at være tale om opstigende grundfugt som årsag til skimmel- og svampevækst. Spørgsmål 34. Såfremt de ovenfor anførte spørgsmål besvares bekræftende bedes forholdene beskrevet samt hvad udbedring koster. Spørgsmålet anses for tidligere at være besvaret i spørgsmål 6 og 8. Skønsmanden finder dog efter ny erfaring at måtte foreslå en afhugning afpuds i en større højde og genpudsning, således at der i stedet for 20 cm behandles ca. 60 cm og derfor en højere pris på ca. 900 kr. excl. moms pr. m eller i alt ca kr. Spørgsmål 34b. Skønsmanden bedes endvidere oplyse om der i forbindelse med evt. udbedring er tale om nogen værdiforøgelse af ejendommen (nyt for gammelt) En simpel ompudsning giver i sig selv ikke nogen værdiforøgelse, som for eksempel ville fremkomme hvis der indlagdes en fugtspærre i væggen. Som skønsmand kan jeg ikke vide hvordan væggens tilstand ville være hvis drænet havde fungeret eller hvordan den så ud for 13 år siden. Spørgsmål 35.

14 I relation til det af skønsmanden under spørgsmål 18 anførte vedr. omlægning af vandledningen lokalt ved passage af det under svaret nævnte dræn samt reetablering af vejen, bedes skønsmanden oplyse, hvad omkostningerne excl. moms hertil vil andrage. Det vurderes at vandledningen skal fritlægges på en strækning af ca. 10 m for at kunne dykkes sikkert under drænledningen. Det vurderes ikke umiddelbart for at være nødvendigt at ødelægges vejen for at foretage denne ændring. Det skønnes at arbejdet vil kunne udføres for ca kr. excl. moms i tilknytning til de øvrige arbejder. Spørgsmål 35b. Skønsmanden bedes endvidere oplyse, om der i forbindelse med en evt. udbedring er tale om nogen værdiforøgelse af ejendommen (nyt for gammelt) Sålænge drænet fungerer tilfredsstillende er der næppe tale om en egentlig forbedringsværdi. Spørgsmål 36. Under henvisning til det af skønsmanden i svaret på spørgsmål 18 oplyste bedes skønsmanden oplyse om opgravning og spuling af det af skønsmanden angivne stykke på m rækker ind i en granplantage og i givet fald hvor meget, idet skønsmanden bedes oplyse om dette giver anledning til at revidere beløbet på kr excl. moms. I mit svar angives det at der bør reserveres et beløb på kr Formuleringen dækker over at det ikke er muligt at give nogen pris, da det kan vise sig at der kun skal spules under vejen og m mod vest herfor, før der bliver træk i ledningen. Det er korrekt at drænet løber under en nyere beplantning vest for E1. Spørgsmål 37. Skønsmanden bedes i relation til det under spørgsmål 19 oplyste meddele hvilke problemer og gener, det af skønsmanden konstaterede giver, herunder om det kan medføre manglende vandafledning og hvorledes forholdet udbedres samt hvad en udbedring skønsmæssigt excl. moms koster? Manglende afledning fra grøften vil betyde at der står vand i grøften i længere tid og at vandet vil sive bort gennem jorden i det omfang jorden ikke er vandfyldt i forvejen. Det antages at rørforbindelsen under vejen kan findes, retableres og bringes til at fungere indenfor en økonomisk ramme som anført på kr Spørgsmål 37 b.

15 Skønsmanden bedes oplyse om der i forbindelse med evt. udbedring heraf er tale om nogen værdiforøgelsen for ejendommen? (nyt, for gammelt). Hvis det antages at afløbet fra grøften var virksomt før problemernes opstå-en er der ikke tale om nogen forbedring fra den tid. Tillægsspørgsmål stillet af sagsøgte 1: Hvor ville vandet fra drænledningen blive ledt hen, hvis sagsøger havde renset det anførte stykke drænledning på hans egen ejendom uden samtidig at have retableret det overgravede stykke? De relevante drænledninger er lerdræn som er lagt efter den tids praksis som rør efter hinanden som sålænge de ligger i forlængelse af hinanden og er åbne opfylder deres funktion at lede det vand som trænger ind i rørsamlinger og gennem rørvæggen ved gravitation til den åbne grøft. Det er kendt at knuste drænrør eller indtrængende rødder mv. kan ødelægge drænets virkning. Dette er årsagen til at mange markdræn graves fri og retableres i foråret og efteråret hvor der observeres dårlig funktion af drænet. I det pågældende tilfælde har drænet i haven og omfangsdrænets forbindelse til grøft eller lignende siden overgravningen været uvirksomt. Del vil være usandsynligt al drænet af sig selv skulle blive virksomt efter overgravningen. Der vil så blot ske det at drænrøret fyldes med vand ligesom rørets omgivelser. Rensning af et sådant drænrør har ingen virkning hvis der ikke samtidig sørges for afløbsmulighed til den åbne grøft. Det er sandsynligt at området omkring huset i perioden siden overgravningen har været vandfyldt som det engang var før der blev etableret dræn i 1950'erne. Kun det forhold at huset ligger knap ½. m højere end omgivelserne har forhindret at området blev vandlidende." Der er under sagen afgivet partsforklaring af sagsøger, af F fra det sagsøgte Dalby-Rode Vandværk og af sagsøgte J. Der er afgivet vidneforklaring af Ø, vejingeniør i Rønnede Kommune D og af N. Skønsmanden har afhjemlet sin erklæring og har besvaret supplerende spørgsmål. Sagsøger P har bl. a. forklaret, at han er uddannet landbrugs-maskinsmed og nu arbejder som banearbejder ved Østbanen. I 1987 boede han i C i Karise, mens hans far boede på den omhandlede ejendom, der er en landbrugsejendom med 30 tdr. land uden dyr. Han besøgte jævnligt sin far, der var født i Da der kom tilbud om vandværksvand drøftede de det meget, idet ejendommens eget vandværk var slidt op. Ejendommen blev tilsluttet vandværket et halvt års tid efter, at ledningen var ført forbi. Han ved, at noget af jorden blev drænet i Drænet er løbende blevet vedligeholdt af kvalificerede folk. Faderen havde to sæt af drænkortene. Det ene blev opbevaret i bankboks, mens det andet lå på ejendommen og kunne tages frem, når for eksempel forpagteren spurgte til det. Faderen har ikke omtalt, at nogen skulle have spurgt til drænforholdene i forbindelse med gravearbejdet til den nye ledning. Han flyttede selv ind omkring nytår 1996/ 97. Han konstaterede ikke fugtproblemer på dette tidspunkt. Faderen havde heller ikke talt om fugt. Huset skulle ryddes og møblerne skulle ud. Stuen blev frisket op med maling m.v. Sommeren 1997 var forholdsvis tør. I efter-året 1997 konstaterede han fugtskjolder for neden på den indvendige væg i stuen. Der steg fugt op fra grunden. Han begyndte at undersøge, hvor det kunne komme fra, og kunne hurtigt udelukke stikledningen, da der ikke var trykfald på denne. Fugten blev værre ved juletid, da der kom mere nedbør. I

16 januar 1998 stod der vand i kælderen. Han prøvede igen at se på problemet. Han smed en dykpumpe i brønden og pumpede 5-6 m3 op i døgnet for at sænke grundvandsstanden. Det hjalp heller ikke. Han måtte så se på dræn-tegningerne og begyndte at grave efter drænrør i sommeren Det var sidste mulighed. Han konstaterede i uge 31 i 1998, at drænledningen gen-nem haven, som omfangsdrænet sluttede sig til, var gravet over ved vejen. Da han gravede ned her, fandt han masser af singelssten i hullet. Drænledningen lå i samme niveau som vandledningen. Han ringede straks til vandværkets formand, der ikke mente, det var hans problem. Derefter gik han til advokat. Året 1998 var et meget fugtigt år, og problemerne med fugt i huset blev værre. Til sidst måtte han flytte i campingvogn på grund af besvær med vejrtrækningen på grund af skimmelsvampe. I faderens ejertid var der lagt nye gulve af pommersk fyr eller douglasfyr i stuen. Gulvene i soveværelse og køkken var ældre. Stuegulvet blev lagt af håndværkere og isoleret samtidig. Restlevetiden skulle derfor være betydelig længere end angivet af skønsmanden. Husets grundmur er af granitsten og ikke kalksten som anført af skønsmanden. Til skønsmandens tillægserklæring 3 bemærker han, at der ham bekendt ikke har været vandfyldt omkring huset. Sagsøger har videre forklaret, at der også har været problemer hos naboen L og hos en anden nabo, R, der ikke kunne komme af med overfladevandet fra indkørslen. Ved gravning konstaterede de, at vandværkets vandledning også her ligger over drænledningen, der er knust. Ved udgravningerne hos sig selv anvendte han først en minigraver, men måtte skifte til skovl i 60 cm's dybde og til sidst til murerske. Det er udelukket, at han kan have beskadiget drænet med minigraveren, da han slet ikke nåede så langt ned med denne. Der ligger ikke andre ledninger i denne side af vejen. El-forsyningen sker gennem luftledninger, og der er ikke kloakeret. Telefonledningen ligger i den modsatte vejside. F har med en parts rettigheder bl. a. forklaret, at han var medlem af bestyrelsen i vandværket, da det i 1987 lagde en vandledning forbi den omhandlede ejendom i forbindelse med en udvidelse af vandværkets forsyningsområde. Bestyrelsen kontaktede en ingeniør U, der skulle lave projektet og definere forsyningsvejen og dimensioneringen. Han er ikke bekendt med, om ingeniøren indhentede ledningsoplysninger. Der blev kun indgivet i tilbud, nemlig fra V, der i forvejen blev brugt af vandværket til alle opgaver. De kendte J og opfattede ham som en del af V. Vandværket havde dengang forbrugere, og udvidelsen ville give yderligere 79 forbrugere. Han mener ikke at nogen fra bestyrelsen besigtigede ledningen, inden den blev dækket til. Der var ingen aftale herom. Han var ikke med ved afleveringsforretningen. Da Ø på et tidspunkt sidst i 80-erne ikke ønskede at fortsætte, overtog A aktiviteterne fra V. Det sagsøgte vandværk har siden benyttet A, der også overtog personalet fra V. Da han først blev kontaktet af sagsøger i denne sag henviste han til A, men efter at der var kommet advokat på hos sagsøger, gravede han i papirerne og fandt ud af, at det var A, der havde stået for det. Han kontaktede både Ø og J og fik bekræftet, at denne sidste havde stået for gravearbejdet. J har som part bl. a. forklaret, at han købte en rendegraver for 30 år siden og begyndte at køre for Ø - V - for 25 år si-den. Han lavede ikke meget andet end at arbejde for E.H.S. og var nærmest som et familiemedlem. Han havde ikke selv nogen ansatte. Han fik en

17 fast pris pr. meter. V havde en mand ude for at styre ham. Han brugte en ganske almindelig gravemaskine. Han betalte selv for brændstoffet til grave-maskinen. Han var momsregistreret og sendte regning på beløbene. Når tin-gene var i orden, spurgte Ø ham, om han kunne lave et bestemt arbejde til en bestemt pris. Han var ikke med i tilbudsgivningen. Det var ham, der gravede ud for sagsøgers ejendom. Han havde ikke været med til at give tilbud, men han blev lejet ind. Ø havde en formand eller montør, der sørgede for, at de havde de ting, de behøvede. Der var ingen skriftlige aftaler mellem ham og V. De fungerede nærmest som en stor enhed. Ø stod for planlægningen. De havde telefonkort og SEAS-kort på pladsen, enten i gravemaskinen eller hos I, der var med hele vejen. Kortene var fremskaffet af V. Undervejs snakkede de også med folk og spurgte til drænkort og lignende. Der var ingen problemer med det. Folk kom selv ud og snakkede med dem. Han husker sagsøgers far, en ældre, krumrygget mand. De skulle køre op ad en stor tjørnehæk, der ragede halvt ud på vejen. De var begge inde hos ejeren. Der var ikke noget at komme efter, de kunne bare køre los. Andre steder fik de oplysninger om dræn-ledninger ved vejen. Han husker cementrøret bag ved bygningerne. De hav-de ikke fået noget at vide om det og kom til at grave det over. Det var ret tydeligt. I var hjemme for at hente et rør at lægge i. I lagde rørene, og han gravede. Det var 6-meters rør, der skulle lægges. Hvis de vidste, at de skulle passe på, kunne de se, at der var gravet på tværs nogle steder. Det er meget lettere at reparere eventuelle overgravede drænrør på stedet, end når først udgravningen var dækket til igen. Ud for sagsøgers ejendom var der en stor tjørnehæk, der tog udsynet fuldstændig. Derfor, og fordi de ikke var informeret om eksistensen af en drænledning, er de kommet til at grave den over uden at opdage det og retablere den. Tjørnehækken tog hele udsynet både for ham i gravemaskinen og for I, der gik bagved og lagde rørene. Ø kom en gang imellem - ca. hver anden dag - og så hvordan det gik. Hvis der opstod problemer kunne de bare ringe efter ham. I startede hver dag hjemme fra pladsen, hvor han kunne snakke med Ø. Skønsmanden, ingeniør B, har supplerende forklaret, at områ-det er et fladt morænelerslandskab, hvor der skal drænes og grøftes for at få nedbøren bortledet og få et effektivt landbrug eller skovbrug. Der er blevet drænet i området i hvert fald de sidste 100 år. Stuehuset på sagsøgers ejendom er bygget på en grund. der ligger 112 m over det omliggende terræn, og stuegulvet er trukket ca. 30 cm højere op. Kælderen er lagt med gulvet 1,2-1,3 meter under terræn. Han vil mene, at der lejlighedsvis har stået vand på kældergulvet. Der skal være omfangsdræn, medmindre terrænet har klart fald væk fra bygningerne. I det konkrete tilfælde er der omfangsdræn i 80 cm's dybde, der leder vandet væk gennem en drænledning der går under vejen og over til en grøft på den anden side. Hvor drænledningen krydser vandledningen ligger de to ledninger næsten i samme dybde, ca. 1 meter under terræn. Der mangler her 40 cm af drænet. Dette dræn afvander haven og omfangsdrænet. På bagsiden af bygningerne var der en grøft, der ikke havde træk igennem under vejen. Når drænledningen ikke virker, kommer jorden til at fungere som magasin, der fyldes og tømmes for vand efter årstiderne. På visse tidspunkter har vandet brudt op som søer på markerne. Svingningerne kan give sætningsskader, men det er ikke hans opfattelse, at sætningsskaderne på det ene hushjørne har noget med dette at gøre. Huset er formentlig funderet i frostfri dybde. Ydervæggene i huset er diffusionsåbne på indersiden, hvilket bevirker kondensdannelse i murværket. Der er flere forhold, der gør sig gældende, hvor fugtopstigning i murværket fra den forhøjede grundvandsstand omkring bygningen nok ikke er den væsentligste årsag. Ved besvarelsen af spørgsmålet om eventuel værdiforøgelse af ejendommen ved de foreslåede udbedringer har han trukket på sin erfaring med tilstandsvurderinger og vurderet bygningsdelens skønnede restlevetid sat i forhold til dens skønnede levetid. Hvis bygningsdelen alligevel kun havde en ganske

18 kort restlevetid - f. eks. det gamle gulv i soveværelset - vil forbedringen (værdistigningen) udtrykt i % være høj, når delen skiftes ud med nyt. Ved sin besvarelse vidste han ikke, at nogle af gulvene skulle være af nyere dato. Han har ikke undersøgt det. Der lå tæpper på gulvene. Han har kun set det gulv, der var taget op. Det var meget gammelt. Vedrørende besvarelsen af spørgsmål 24 har skønsmanden oplyst, at der er nogle kvalitetskrav, der skal opfyldes, hvorfor det vil være naturligt at vandværket eller den ingeniør, vandværket havde antaget, synede og godkendte ledningen, inden den blev dækket til. Vedrørende opgørelsen af istandsættelsesudgifterne har han oplyst, at der bør af sættes et beløb på ca. 25 % af håndværkerudgifterne til teknikeromkostninger og udgifter til rømning, rengøring og byggepladsudgifter. Ø har som vidne bl.a. forklaret, at han drev V, indtil han i 1988 solgte det til A i Jyllinge, som kørte virksom-heden videre fra hans gamle plads i Hastrup ved Præstø indtil 1995, hvor A flyttede aktiviteterne til Jyllinge. Han havde Dalby-Rode Vand-værk som kunde også inden dette projekt. Han gav tilbud på det ud fra det udarbejdede projekt, også på jordarbejdet, skønt han er VVS'er. Når han skulle give tilbud på jordarbejder, spurgte han J, hvis han var i tvivl. Han har ikke fået J til at afgive tilbud til sig. De arbejdede sammen i år og kendte hinanden temmelig godt. Han havde dog også andre, der udførte jordarbejder for ham. De senere år havde han selv en minigraver og en mand til at køre den. J fik en tegning at arbejde efter, skrevet over på kortet over telefonledninger, som han havde fået fra Telefonselskabet i Køge. Det var noget, han sørgede for. Han spurgte hos amt og kommune og hos SEAS og KTAS. Han indhentede ikke drænkort, da de ikke skulle grave på privat jord, men kun i kommunens og amtets jord langs vejene. Hvis ikke kommunen kendte til drænledninger over deres jord, fik de derfor ikke besked om disse, medmindre den enkelte lodsejer selv sagde til. Han ved ikke konkret, om der fremkom oplysninger om dræn ved sagsøgers ejendom. Han sendte en mand ud med J til at lægge rørene. Han kom selv på tilsyn ca. en gang om ugen. J gravede renden, I rettede af og lagde rørene og lagde muldjord på, og J dækkede til. Han følte sig berettiget til at instruere J. Det kunne hænde, at de gravede drænledninger over. Når de opdagede-det, reparerede de det med det samme. Det var meget tørt den pågældende sommer, så der løb ikke vand i drænene og det gjorde dem vanskelige at se. Han førte tilsyn, da det var ham, der skulle aflevere det færdige arbejde i pæn stand. Der skulle også føres tilsyn af det firma, der havde udarbejdet projektet. Der blev ikke ført tilsyn med ledningen, inden den blev dækket til. Vejingeniør D, Rønnede kommune, har som vidne bl. a. for-klaret, at han for en uge siden har været ude hos sagsøger for at se på forholdene. Der ligger en vandledning samt drænledninger ved vejen. El-forsyningen sker gennem luftledninger, og der er ikke kloakledninger. Der er ham bekendt ikke givet andre gravetilladelser på strækningen mellem E6-E1 end den til vandværket i Hvis private lægger drænledning over kommunens vejareal, skal de melde det, hvis der er tale om en ny ledning, men ikke, hvis det er retablering af en gammel drænledning. Ved E6 så han to huller. I det ene lå vandledningen lige over en drænledning som den havde trykket i stykker. I det andet hul var drænledningen gravet over. N har som vidne bl. a. forklaret, at han flyttede til E6 i Han havde problemer med afløbet i indkørslen, hvor der blev ved med at stå vand. Han nabo P fortalte ham, at der lå en dræn-ledning langs vejen, som de kunne koble et dræn på. Da de gravede ned, opdagede de, at drænledningen lå 1 cm under vandledningen. De gravede et andet hul nærmere Karisevejen. Her var drænledningen helt væk. Der lå knuste drænrør i jorden.

19 Længere oppe mod sagsøger fandt de, at drænledningen lå 20 cm under vandledningen. Han har taget fotos af udgravningerne oppe ved sagsøger, hvor sagsøger lå med en murske og spand og fjernede sten, så de kunne komme ned til ledningen. Sagsøger har opgjort sit krav således ud fra skønsmandens besvarelse: Opgørelse i h.t. skønserklæring Excl. for- bedring Spørgsmål 4 - retablering af dræn kr. + moms Spørgsmål 6 - fugt i kælder og murværk, jfr. spm Spørgsmål + moms 8 - råd i gulve mm Spørgsmål 12 - beskadiget isole- ring samt demontering af radiator Spørgsmål 18 - belægning på gårdspladsen moms Spuling moms Spørgsmål 35 - omlægning af vandledning moms Spørgsmål 37 - rep. af vejunderføring i nordskel moms Spørgsmål 19, reparation af drænledning til grøft moms

20 Udgifter til tekniker, rømning, la- ger, container, bortkørsel af affald, moms l alt kr Sagsøger har til støtte for sin påstand nærmere anført, at de sagsøgte begge havde pligt til, inden arbejdets påbegyndelse, at undersøge eventuelle ledningers placering, så skader kunne undgås. Vandværkets pligt hertil følger af, at vandværket er ejer af den vandledning, der blev lagt da skaden opstod, og at det var vandværket, der bestemte, hvor og hvor dybt ledningen skulle lægges. J s pligt følger af, at han som selvstændig (under)entreprenør stod for gravearbejdet og derfor som udgangspunkt har ansvaret for, at ledninger ikke beskadiges under gravningen. Han har en selvstændig undersøgelsespligt og kan ikke henholde sig til, at hovedentreprenøren havde indhentet fornødne oplysninger. Kravet er ikke forældet, da det først kunne opdages efter ca. 10 års forløb ifølge skønsmandens svar på spørgsmål 15. Sagsøger konstaterede bruddet på drænledningen i uge 31 i 1998 og anmeldte det straks til vandværket og inddrog sagsøgte J i sagen, straks han fik kendskab til denne. Den krævede erstatning dækker skader, hvis opståen alle kan tilskrives overgravningen af drænledningen, med fornødent fradrag for forbedringer. De sagsøgte bør derfor principalt solidarisk, subsidiært alternativt erstatte sagsøger skaderne. Sagsøgte Dalby-Rode Vandværk har til støtte for sin frifindelsespåstand nærmere anført, at vandværket ikke havde nogen selvstændig pligt til at undersøge placeringen af eventuelle ledninger; denne pligt må påhvile entreprenøren der udfører arbejdet. Vandværket har således ikke udvist culpøs adfærd. Der er heller ikke grundlag for at pålægge vandværket erstatningsansvar på objektivt grundlag. Hvis retten skulle nå til, at begge de sagsøgte har ansvar, bør ansvarsfordelingen mellem de sagsøgte ske efter princippet i Erstatningsansvarslovens 25, således at sagsøgte 2, der har forsikringsdækning, bør bære hele erstatningen. Der foreligger ikke årsagssammenhæng og adækvans ved flere af de opgjorte poster. Skulle retten tilkende erstatning, bør det ske efter skønsmandens opgørelser og ikke efter sagsøgers, idet skønsmanden angiver større procentandel forbedringer end sagsøger har regnet med. Flere af posterne er desuden ikke dokumenteret. Sagsøgte J har til støtte for sin frifindelsespåstand nærme-re anført, at denne sagsøgte alene var underentreprenør under V og var undergivet dette firmas instruktionsbeføjelser, hvorfor der ikke kan påhvile denne sagsøgte et selvstændigt ansvar. Det var hovedentreprenøren, der indhentede oplysninger om ledninger i traceet, og det var hovedentreprenørens mand, I, der skulle sørge for retableringen, hvis noget blev gravet over. Hertil kommer, at J ikke har udvist culpa, idet han efter sin egen forklaring havde talt med ejeren af ejendom-men og fået at vide, at der ikke lå drænledninger på det pågældende stykke. Skulle retten alligevel komme til, at denne sagsøgte ved culpøs adfærd har gravet drænledningen over, er det dog ikke alle de af sagsøger opgjorte skader, der med sikkerhed kan tilskrives den overgravede drænledning. Efter skønsmandens erklæring er der en lang række andre

afsagt den 23.januar 1987 af retten i Fjerritslev i borgerlig sag nr. 452/1986 P mod Brovst Kirkebys Vandværk v/n og B v/ J

afsagt den 23.januar 1987 af retten i Fjerritslev i borgerlig sag nr. 452/1986 P mod Brovst Kirkebys Vandværk v/n og B v/ J D 0 M afsagt den 23.januar 1987 af retten i Fjerritslev i borgerlig sag nr. 452/1986 P mod Brovst Kirkebys Vandværk v/n og B v/ J Under denne sag, der er anlagt den 2o.juni 1986, påstår sagsøgeren, P,

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring SKØNSERKLÆRING J.nr. 8225 Skønsmandens erklæring Oversigt over klagepunkter: 1. Fugt i skillevægge samt ydervægge. Vejret på besigtigelsestidspunktet: 10 gr., solskin. Øvrige forhold: Ingen. Eventuelle

Læs mere

D O M. afsagt den 21. november 2012 af Vestre Landsrets 7. afdeling (dommerne Olav D. Larsen, Michael Thuesen og Dorthe Laursen (kst.

D O M. afsagt den 21. november 2012 af Vestre Landsrets 7. afdeling (dommerne Olav D. Larsen, Michael Thuesen og Dorthe Laursen (kst. D O M afsagt den 21. november 2012 af Vestre Landsrets 7. afdeling (dommerne Olav D. Larsen, Michael Thuesen og Dorthe Laursen (kst.)) i ankesag V.L. B 2760 11 Sigrid Christensen (advokat Brian Jacobsen,

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

af HE-rapporten. Ved skønsmødet var det tørvejr. Øvrige forhold: Oversigt tidsforløb i sagen bemærkninger Hændelsesforløbet :

af HE-rapporten. Ved skønsmødet var det tørvejr. Øvrige forhold: Oversigt tidsforløb i sagen bemærkninger Hændelsesforløbet : Skønsmandens erklæring 8043 Oversigt over klagepunkter: Pkt.1 Dæk mod krybekælder er ikke udført korrekt. Dampspærre er placeret på undersiden af isolering (den kolde side). Følgeskader i form af lugtgener

Læs mere

RETTEN I STORE-HEDDINGE

RETTEN I STORE-HEDDINGE RETTEN I STORE-HEDDINGE Udskrift af dombogen Den 16. juli 2002 blev i sag nr. BS 309/2000: Rønnede Vandværk v/f mod S a f s a g t D O M Under denne sag, der er modtaget i retten i Store Heddinge den 3.

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. Ejendommen er besigtiget tirsdag d. 25. januar 2012 i tidsrummet mellem kl. 13.00 og 15.00. Ejendommen:

SKØNSERKLÆRING. Ejendommen er besigtiget tirsdag d. 25. januar 2012 i tidsrummet mellem kl. 13.00 og 15.00. Ejendommen: SKØNSERKLÆRING Besigtigelsesdato: Ejendommen er besigtiget tirsdag d. 25. januar 2012 i tidsrummet mellem kl. 13.00 og 15.00. Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig:

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 7201 Oversigt over klagepunkter: 1. Fugtindtrængning i hulmuren mod syd ved regnvejr. 2. Fugt i indervægge ved sydfacade. 3. Drænhuller i bundstykket i fordør er lukket. Der løber vand ind under døren.

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETTEN I SLAGELSE. År 1997, den 18. februar blev i

UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETTEN I SLAGELSE. År 1997, den 18. februar blev i UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETTEN I SLAGELSE År 1997, den 18. februar blev i S BS. 226/1996 mod Andelsselskabet Reerslev Vandværk v/formand F afsagt sålydende DOM: Sagsøgeren, S blev i 1983 tilsluttet sagsøgte,

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

Forklaring til sælgeroplysninger. 0Generelle oplysninger

Forklaring til sælgeroplysninger. 0Generelle oplysninger Forklaring til sælgeroplysninger Der gøres opmærksom på, at alle spørgsmål skal besvares, også selv om du finder dem irrelevante for din ejendom - i givet fald bedes du afkrydse i NEJ. Til alle spørgsmål

Læs mere

Udskrift af dombogen for Retten i Middelfart D O M:

Udskrift af dombogen for Retten i Middelfart D O M: Udskrift af dombogen for Retten i Middelfart Den 18. januar 2000 blev i sag nr. BS 1-375/1999: K mod Strib Vandværk A.m.b.a. v/formand F afsagt D O M: Under denne sag, der er anlagt den 23. august 1999,

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13035

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13035 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13035 Besigtigelsesdato: 2013-06-14, fredag kl. 10.00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede

Læs mere

Retablering af berørte arealer, med græssåning samt retablering af evt. flisebelægninger.

Retablering af berørte arealer, med græssåning samt retablering af evt. flisebelægninger. 03. Fagbeskrivelser Byggeprojekt: Etablering af dræn på græsplæne, flisebelægninger, faldsand på legepladser ved Tønder Grundskole Brolægger entreprisen: Arbejder: 1. Dræn ved ny tilbygning i græs plæne

Læs mere

Bygningsgennemgang. IIIn. Ø.Hornum Børnehave. Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM

Bygningsgennemgang. IIIn. Ø.Hornum Børnehave. Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM Bygningsgennemgang Ø.Hornum Børnehave IIIn Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM Bygningsgennemgang, Øster, Hornum Børnehave Indhold INDLEDNING... 3 EJENDOMMENS DATA... 3 DOKUMENTER... 3 KONKLUSION...

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne var interesserede i at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne var interesserede i at købe. 1 København, den 1. november 2010 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. Ejendomsmægler Anja Schultz-Rasmussen v/ Pro Erhvervsadvokater Esplanaden 34A, 2. 1263 København K Nævnet har modtaget klagen den 15.

Læs mere

Separatkloakering Vejle Spildevand

Separatkloakering Vejle Spildevand Separatkloakering Vejle Spildevand Separatkloakering grundejer Grundejerens udgifter Udgiften til separatkloakering eller privat håndtering af regnvand afhænger af: Rørføring hvor er tagnedløbene? Terrænet

Læs mere

undgå vand i kælderen

undgå vand i kælderen undgå vand i kælderen www.ke.dk kære kunde Vand i kælderen er hvert år et problem for en del københavnere. Der er derfor god grund til at være opmærksom på at forebygge og være på vagt, hvis dit hus har

Læs mere

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt klagerne, henset til ejerlejlighedens stand, har betalt for meget for ejerlejligheden.

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt klagerne, henset til ejerlejlighedens stand, har betalt for meget for ejerlejligheden. 1 København, den 19. december 2011 KENDELSE Klagerne ctr. Danbolig City Aarhus ApS M.P. Bruuns Gade 11-13 8000 Århus C Nævnet har modtaget klagen den 4. juli 2011. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klager var interesseret i at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klager var interesseret i at købe. 1 København, den 15. maj 2012 KENDELSE Klager ctr. EDC Bent Nielsen A/S v/ Tryg Klausdalsbrovej 601 2750 Ballerup Nævnet har modtaget klagen den 11. august 2011. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede

Læs mere

UNDGÅ FUGT OG KONDENS

UNDGÅ FUGT OG KONDENS UNDGÅ FUGT OG KONDENS Udarbejdet af Laros A/S januar 2011 Kondensdannelse i beboelseslejligheder...2 Årsager til kondensdannelse...2 Beboernes forhold...2 Manglende udluftning...2 Ophobning af fugt møbler,

Læs mere

SKØNSERKLÆRING: Besigtigelse d. 10.01.2012. Ejendommen : Klager : (I det følgende betegnet som klager/k.k.)

SKØNSERKLÆRING: Besigtigelse d. 10.01.2012. Ejendommen : Klager : (I det følgende betegnet som klager/k.k.) SKØNSERKLÆRING: Besigtigelse d. 10.01.2012 Ejendommen : Klager : (I det følgende betegnet som klager/k.k.) Beskikket bygningskyndig : (I det følgende betegnet som indklagede/b.b.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

Skønsmandens erklæring J. nr. 8086

Skønsmandens erklæring J. nr. 8086 J. nr. 8086 Oversigt over klagepunkter: 1. Fejlagtige oplysninger om ydervægskonstruktion. Klagers påstand: Den bygningssagkyndiges forklaring: Vi klager over, at den byggesagkyndige ikke har videregivet

Læs mere

Klager. København, den 28. juli 2010 KENDELSE. ctr.

Klager. København, den 28. juli 2010 KENDELSE. ctr. 1 København, den 28. juli 2010 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmæglere MDE Finn Pedersen, Henrik Stage og Morten Dahl v/ Chartis Kalvebod Brygge 45 1560 København K. Sagen angår spørgsmålet, om

Læs mere

Præsentation af kloakeringsprojektet 2. etape. 29. april 2010

Præsentation af kloakeringsprojektet 2. etape. 29. april 2010 Orientering om kloakering af SANDET Præsentation af kloakeringsprojektet 2. etape 29. april 2010 # 1 Hvorfor kloakering af SANDET? Fordi: - Nedsivning ikke er mulig - Spildevandet forurener Arresø - Risiko

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejerlejlighed til salg, som klager var interesseret i at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejerlejlighed til salg, som klager var interesseret i at købe. 1 København, den 30. juni 2011 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Annette Rønne Skt. Clemens Torv 11 8000 Århus C Nævnet har modtaget klagen den 28. januar 2011. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner 2015 Hvad er en faskine? Faskiner er en alternativ måde at aflede regnvand på. En faskine er et hul i jorden, der fyldes med sten

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Besigtigelse den. 21.juni 2011 Ejendommen : Klager : (I det følgende betegnet som klager/k.l.) Beskikket bygningskyndig : (I det følgende betegnet som indklagede/b.s.) Ansvarsforsikringsselskab: (I det

Læs mere

SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK

SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK Ved du, hvad der sker med vandet, der løber ud i køkkenvasken? Eller vandet fra toilet, bad eller vaskemaskine? Her i brochuren finder du gode råd om afløb og kloak. Ved at følge

Læs mere

KENDELSE. Sagen angår endvidere spørgsmålet, om de indklagede har afgivet fejlagtige oplysninger om lovligheden af et badeværelse i ejendommen.

KENDELSE. Sagen angår endvidere spørgsmålet, om de indklagede har afgivet fejlagtige oplysninger om lovligheden af et badeværelse i ejendommen. 1 København, den 18. november 2008 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmæglere MDE Klaus Andersen og Flemming Møller Jensen Torvet 9 4930 Maribo Sagen angår spørgsmålet, om de indklagede er erstatningsansvarlige

Læs mere

RETTEN I KØGE Udskrift af dombogen D O M : Afsagt den 12. januar 2004 i sag nr. BS 1-1468/ 2002: T og J. mod Andelsselskabet Vandværket Lyngen v/ P

RETTEN I KØGE Udskrift af dombogen D O M : Afsagt den 12. januar 2004 i sag nr. BS 1-1468/ 2002: T og J. mod Andelsselskabet Vandværket Lyngen v/ P RETTEN I KØGE Udskrift af dombogen D O M : Afsagt den 12. januar 2004 i sag nr. BS 1-1468/ 2002: T og J mod Andelsselskabet Vandværket Lyngen v/ P Under den 19. december 2002 anlagte sag har sagsøgerne

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne var interesserede i at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne var interesserede i at købe. 1 København, den 10. juli 2008 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Bent Dyrby v/ advokat Jens Peder Mathiasen Skanderborgvej 33 8680 Ry Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har givet

Læs mere

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side VAND I KÆLDEREN Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange grundejere i Frederikshavn Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde

Læs mere

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling. Udskrift af dombogen BOLIGRETTENS DOM Afsagt den 16. maj 2012 i sag nr. BS 40S-5836/2011: Egon Per Sørensen mod Skanska Øresund A/S Denne sag, der er anlagt den 24. oktober 2011, vedrører navnlig spørgsmålet

Læs mere

V a n d i k æ l d e r e n

V a n d i k æ l d e r e n V a n d i k æ l d e r e n Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange tusinde grundejere i Aalborg Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere

Læs mere

Fra septiktank til fælles kloak

Fra septiktank til fælles kloak Fra septiktank til fælles kloak Hvorfor kloakering i det åbne land? Køge Kommune har besluttet, at en række ejendomme i det åbne land skal sluttes til det fælles kloaksystem. Din ejendom er én af dem.

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 7217 Oversigt over klagepunkter: 1. Ulovligt gulvafløb. 2. Bagfald på gulv i badeværelset. 3. Utætte fuger i badeværelset. 4. Skade ved loft i badeværelset. 5. Eftergivende gulve

Læs mere

Virker kloakken ikke?

Virker kloakken ikke? Virker kloakken ikke? 2/3 Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste om, at kloaksystemet er en helt naturlig del af huset ligesom

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. J.nr. 10128. Besigtigelse dato: 28. januar 2011. Ejendom: Klager: Beskikket bygningssagkyndig: Ansvarsforsikringsselskab:

SKØNSERKLÆRING. J.nr. 10128. Besigtigelse dato: 28. januar 2011. Ejendom: Klager: Beskikket bygningssagkyndig: Ansvarsforsikringsselskab: SKØNSERKLÆRING J.nr. 10128 Besigtigelse dato: 28. januar 2011 Ejendom: Klager: Beskikket bygningssagkyndig: Ansvarsforsikringsselskab: Tilstede ved skønsmødet: Bilag: Plantegning Bilag 1 Facadetegning

Læs mere

Bygningsdel/ hvad skal gøres Prioritet Udgift 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021

Bygningsdel/ hvad skal gøres Prioritet Udgift 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 VEDLIGEHOLDELSESPLAN AB STRANDLODSGÅRDEN Alle beløb er kr. 1.000 ekskl. moms. Driftsudgifter og udgifter til løbende vedligeholdelse er ikke indeholdt i oversigten. Bygningsdel/ hvad skal gøres Prioritet

Læs mere

VIRKER KLOAKKEN IKKE?

VIRKER KLOAKKEN IKKE? VIRKER KLOAKKEN IKKE? Reparation Rensning Ringe til hvem? Side Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste om, at kloaksystemet er

Læs mere

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010 Vand i kælderen 2/3 Hvorfor denne information? Du er en af de mange grundejere i Århus Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde sig over, at kælderen rummer store

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 8016 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: Den bygningssagkyndiges forklaring: 1. Manglende udluftning under krybekælder. 2. Fugtskjolder på indvendige vægge. 3. Borebilleangreb,

Læs mere

Forebyg vandskader. ved regnvejr, skybrud og tøbrud

Forebyg vandskader. ved regnvejr, skybrud og tøbrud Forebyg vandskader ved regnvejr, skybrud og tøbrud Gode råd til dig, der har haft vandskade Hvis du har kælder og tidligere har haft vandskade, hvor vandet er kommet ind gennem afløb mv., kan du sikre

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 11037

SKØNSERKLÆRING J.nr. 11037 SKØNSERKLÆRING J.nr. 11037 Besigtigelsesdato: Tirsdag den 2. august 2011. Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede

Læs mere

Spørgsmål og svar fra informationsmøde d. 14. maj 2013

Spørgsmål og svar fra informationsmøde d. 14. maj 2013 Dato Ansvarlig Sags ID. 16. maj 2013 Frits Klemmensen USG-2013-00007 Spørgsmål og svar fra informationsmøde d. 14. maj 2013 Spørgsmål Kloak: Hvorfor laver man ikke regnvandskloak alle steder? Hvor skelner

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. J.nr.: 12084. Besigtigelsesdato: Torsdag 04-10-2012. Ejendommen: Klager: Beskikket bygningssagkyndig: Ansvarsforsikringsselskab:

SKØNSERKLÆRING. J.nr.: 12084. Besigtigelsesdato: Torsdag 04-10-2012. Ejendommen: Klager: Beskikket bygningssagkyndig: Ansvarsforsikringsselskab: SKØNSERKLÆRING J.nr.: 12084 Besigtigelsesdato: Torsdag 04-10-2012 Ejendommen: Klager: Beskikket bygningssagkyndig: Ansvarsforsikringsselskab: Tilstede ved skønsforretningen: Bilag: Datering, navn og underskrift:

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

Karakteropslag dato:

Karakteropslag dato: Opgaven udleveres til følgende EKA er: EKA 4210720001 Prøvens navn: Civilproces Opgavetype: Alm. opgave Antal sider i opgavesættet (inkl. forsiden): 5 Hovedområde: BSS /Jura Eksamensdato: 17. august 2015

Læs mere

Virker kloakken ikke?

Virker kloakken ikke? Virker kloakken ikke? Lejre Forsyning Reparation Rensning Ringe til hvem? Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste om, at kloaksystemet

Læs mere

Klagerne. København, den 15. juli 2009 KENDELSE. ctr. Tina Goth Vinkelvej 10 3400 Hillerød. Knud Erik Nielsen Helle-Ager 5 Rågeleje 3210 Vejby

Klagerne. København, den 15. juli 2009 KENDELSE. ctr. Tina Goth Vinkelvej 10 3400 Hillerød. Knud Erik Nielsen Helle-Ager 5 Rågeleje 3210 Vejby 1 København, den 15. juli 2009 KENDELSE Klagerne ctr. Tina Goth Vinkelvej 10 3400 Hillerød og Knud Erik Nielsen Helle-Ager 5 Rågeleje 3210 Vejby Sagen angår spørgsmålet, om de indklagede vidste eller burde

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 7204 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: 1. Punkterede termoruder. 2. Revnede klinker på fortrappe. 3. Gulvafløb i kælder. 4. Revnede fliser i bruseområde. 5. Intet afløb

Læs mere

UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR ODENSE BY- OG HERREDSRETS 5. AFDELING

UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR ODENSE BY- OG HERREDSRETS 5. AFDELING UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR ODENSE BY- OG HERREDSRETS 5. AFDELING År 1978 den 25. oktober blev i Odense by- og herredsrets 5. afd. i BS 614/78 Andelsselskabet Nr. Lyndelse Vandværk, Nr. Lyndelse, B mod afsagt

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13117

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13117 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13117 Besigtigelsesdato: Den 05.12.2013 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

Oversigt over klagepunkter: 1. Revne i facade mellem oprindeligt hus og tilbygning

Oversigt over klagepunkter: 1. Revne i facade mellem oprindeligt hus og tilbygning 7259 Oversigt over klagepunkter: 1. Revne i facade mellem oprindeligt hus og tilbygning Klagers påstand: Der er en revne i en lodret fuge mellem det oprindelige hus og tilbygningen. Revnen burde være omtalt

Læs mere

VIRKER KLOAKKEN IKKE?

VIRKER KLOAKKEN IKKE? VIRKER KLOAKKEN IKKE? b Reparation b Rensning b Ringe til hvem? Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer en ejendom. Vi har erfaret, at kun de færreste er bevidste om, at kloaksystemet er en helt

Læs mere

Vand i kælderen. nye veje for vandet

Vand i kælderen. nye veje for vandet Vand i kælderen 1 nye veje for vandet HVORFOR DENNE PJECE? INDHOLD 2 3 Du er måske en af de mange grundejere i Herning Kommune, som SPILDEVAND har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 11114

SKØNSERKLÆRING J.nr. 11114 SKØNSERKLÆRING J.nr. 11114 Besigtigelsesdato: Den 25.10.2011 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

Tilsvarende er udgifter til grundvandssænkning blevet voldsomt meget dyrere, faktisk dobbelt så dyrt som forventet ved udbuddet.

Tilsvarende er udgifter til grundvandssænkning blevet voldsomt meget dyrere, faktisk dobbelt så dyrt som forventet ved udbuddet. Beretning for Vrist Pumpelag 2013-2014. Velkommen til generalforsamling. Det er rart, at der igen i år er stor tilslutning til generalforsamlingen. I 2013 kom det fysiske arbejde med etablering af pumpelaget

Læs mere

Kloakering i det åbne land

Kloakering i det åbne land Kloakering i det åbne land Vi forsøger at skabe mindst mulige gener for trafikken og de berørte ejendomme. Effektiv rensning af spildevandet Lolland Kommune har besluttet, at udpegede ejendomme i det åbne

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13157

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13157 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13157 Besigtigelse d. Ejendommen : Klager : klager/k.k.) Beskikket bygningskyndig : indklagede/b.b.) Ansvarsforsikringsselskab: Forsikringsselskab/S.S.) Tilstede ved skønsmødet : (Hvis

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 6. november 2014

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 6. november 2014 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 6. november 2014 Sag 131/2013 (2. afdeling) A (advokat Preben Dickow, beskikket) mod B (advokat Finn Sandgaard) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Glostrup

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 20. december 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 20. december 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 20. december 2013 Sag 17/2013 (2. afdeling) KPC Byg A/S (advokat Niels Søby) mod Codan Forsikring A/S (advokat Henrik Hauge Andersen) I tidligere instans er afsagt dom

Læs mere

UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETTEN I SLAGELSE. mod Andelsselskabet Svallerup Strands Vandværk v/formanden F DOM:

UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETTEN I SLAGELSE. mod Andelsselskabet Svallerup Strands Vandværk v/formanden F DOM: UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETTEN I SLAGELSE Den 13. december 2000 blev i sag nr. BS. 255/2000 S mod Andelsselskabet Svallerup Strands Vandværk v/formanden F afsagt DOM: Under denne sag, der er anlagt den

Læs mere

Orientering om kloakering dele af Rågeleje-Udsholt

Orientering om kloakering dele af Rågeleje-Udsholt Bilag 3 Orientering om kloakering dele af Rågeleje-Udsholt 29. Januar 2015 SIDE 1 Hvorfor skal Rågeleje-Udsholt kloakeres? Kloakeringen sker iht. tillæg 4 og 5 til Gribskov Kommunes spildevandsplan 2013-2017

Læs mere

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015 BYGNINGSGENNEMGANG A/B Lindbjergparken 107-420 6200 Aabenraa Udført marts 2015 Kunde Andelsboligforening Lindbjergparken II 61-99 v. fmd. Axel Plougsbæk Lindbjergparken 79 6200 Aabenraa Ejendom A/B Lindbjergparken

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

Klagerne. København, den 1. november 2010 KENDELSE. ctr.

Klagerne. København, den 1. november 2010 KENDELSE. ctr. 1 København, den 1. november 2010 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Claus Perregaard og Hans Kristensen v/chartis Europe Kalvebod Brygge 45 1560 København V Nævnet har modtaget klagen

Læs mere

U D S K R I F T A F D O M B O G E N F O R K Ø B E N H A V N S B Y R E T S A F D E L I N G F. Den 18. juni 1997 blev i sag nr.

U D S K R I F T A F D O M B O G E N F O R K Ø B E N H A V N S B Y R E T S A F D E L I N G F. Den 18. juni 1997 blev i sag nr. U D S K R I F T A F D O M B O G E N F O R K Ø B E N H A V N S B Y R E T S A F D E L I N G F. Den 18. juni 1997 blev i sag nr. BS F- 339/1996, T v/advokat Jan Anker Rasmussen mod A v/advokat Jacob Nørager-Nielsen

Læs mere

# Spørgsmål Svar 20. januar 2015 1 Hvad kalder man de enkelte dele som tilslutningen består af

# Spørgsmål Svar 20. januar 2015 1 Hvad kalder man de enkelte dele som tilslutningen består af Log over spørgsmål vedrørende tilslutning af kloak til spildevandsstik i Mårup Østerstrand Syd. Loggen opdateres løbende. Hvis der er fejl eller mangler i svarene, opdateres de også løbende. Opdateret

Læs mere

God energirådgivning - klimaskærmen

God energirådgivning - klimaskærmen God energirådgivning - klimaskærmen Tæt byggeri og indeklima v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer influerer på indeklimaet

Læs mere

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København TILSTANDSRAPPORT Klimaskærm Februar 2012 Birger Lund A/S Rådgivende Ingeniører Damhus Boulevard 5 2610 Rødovre telefon 36 70 28 29 E-mail: info@birgerlund.dk

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af kældervæg Opvarmede kældre hvor kælderydervæggen er isoleret med mindre end 100 mm, bør efterisoleres til nedenstående

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Udvendig efterisolering af kældervæg Opvarmede kældre hvor kælderydervæggen er isoleret med mindre end 100 mm, bør efterisoleres til nedenstående

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 7. september 2015 blev der i sag 287 2014-6184 AA og BB mod CC [Adresse] [By] og Ejendomsmæglervirksomheden DD [Adresse] [By] afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 9. september 2014 har AA og BB

Læs mere

Kloakfornyelse i Ulstrup

Kloakfornyelse i Ulstrup Kloakfornyelse i Ulstrup Borgermøde 18. juni 2013 Program Præsentation og indledning Spildevandsplan 2013 Kloakfornyelse i Ulstrup Hvor langt er vi nået med undersøgelser og planlægning Hvad skal Favrskov

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården

Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården Bygningsdel Tag Taget er udført i tagpap på brædder. Taget har en hældning på 10 grader (jf. tegningerne), og bæres af gitterspær.

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13114

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13114 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13114 Besigtigelsesdato: Den 12.12.2013 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

KENDELSE. Den 1. februar 2005 indgik indklagede og klagerne en formidlingsaftale om salg af klagernes ejendom.

KENDELSE. Den 1. februar 2005 indgik indklagede og klagerne en formidlingsaftale om salg af klagernes ejendom. 1 København, den 8. januar 2009 KENDELSE Klagerne ctr. Lokalbolig Frederikssund ApS v/aig Europe Kalvebod Brygge 45 1560 København V Sagen angår spørgsmålet, om indklagede er erstatningsansvarlig over

Læs mere

Generelle salgsbetingelser for parcelhusgrunde i Aabenraa Kommune April 2010

Generelle salgsbetingelser for parcelhusgrunde i Aabenraa Kommune April 2010 April 2010 Henvendelse: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Tlf.: 73 76 76 76 Fax: 73 76 76 77 e-mail: post@aabenraa.dk hjemmeside: www.aabenraa.dk Retsregler: Grundene udbydes til salg jf. bekendtgørelse

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 19. juni 2013 blev der i sag 196-2012 HH og NN mod Ejendomsmægler Fritz Bredvig Søndergade 27 9780 Løkken og Ejendomsmæglerfirmaet Bredvig Søndergade 27 9780 Løkken afsagt sålydende Kendelse Ved klage

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 8014 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: 1. Der mangler aftræk fra toiletrum på 1 sal 2. Der mangler aftræk fra fyrrum 3. Der mangler radiatorer på hele 1 sal 4. Der mangler redningsåbning fra

Læs mere

Ellens Cabaret, Langelinie 48, Stege

Ellens Cabaret, Langelinie 48, Stege Ellens Cabaret, Langelinie 48, Stege TILSTANDSVURDERING af 15. juli 2014 Steen Knudsen Rådgivende ingeniør Ledreborg Alle 12 4320 Lejre TLF 40 55 33 42 1 Sammenfatning Hotel/ restaurant Skydevænget Langelinie

Læs mere

Renovering i og under ejendomme

Renovering i og under ejendomme Renovering i og under ejendomme Rødder i fælles entreprenørkultur Renovering i og under ejendomme Aarsleff Rørteknik er markedsledende i Danmark, når det gælder renovering med strømpeforing i og under

Læs mere

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 Dato 1. juni 2015 Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 BYGGERI OG NATUR Tilladelse til omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Frederikssund

Læs mere

Fare for fugtskader når du efterisolerer

Fare for fugtskader når du efterisolerer Page 1 of 5 Pressemeddelelse 05/11 2009 Fare for fugtskader når du efterisolerer Mange bygningsejere overvejer i denne tid med rette at investere i efterisolering og andre energiforbedringer. Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 14122

SKØNSERKLÆRING J.nr. 14122 SKØNSERKLÆRING J.nr. 14122 Besigtigelsesdato: Den 27.11.2014 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

BOTJEK-TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT

BOTJEK-TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT Side 1 af 5 BOTJEK-TILLÆG TIL TILSTNDSRPPORT dresse: Lundemarken 38 4400 Kalundborg Dato: 23.01.2014 Lb nr. H-14-01989-0015 Kommunenr./Ejendomsnr.: 326-22841 Matr. nr./ejerlav 1 DO Ladegården, Kalundborg

Læs mere

Nyhedsmail nr. 12. 17. dec. 2013. Med årets sidste nyhedsmail får du de seneste nyheder og en rekapitulation over arbejdet i Vrist Pumpelag i 2013.

Nyhedsmail nr. 12. 17. dec. 2013. Med årets sidste nyhedsmail får du de seneste nyheder og en rekapitulation over arbejdet i Vrist Pumpelag i 2013. Nyhedsmail nr. 12. 17. dec. 2013. Velkommen til årets sidste nyhedsmail fra Vrist Pumpelag Med årets sidste nyhedsmail får du de seneste nyheder og en rekapitulation over arbejdet i Vrist Pumpelag i 2013.

Læs mere

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Besigtigelsesrapport Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012 Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Udført for Assens Kommune A. Indledning - formål med besigtigelsen Ejendommen

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 14. marts 2011

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 14. marts 2011 UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 14. marts 2011 Sag 219/2010 Nykredit Forsikring A/S (advokat Jesper Ravn) mod Kim Ole Jørgensen (advokat Svend-Aage

Læs mere

LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING

LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING SJÆL, CHARME OG FUGT I ældre boligbebyggelser som Nyboder, hvor der er opstigende fugt, kolde facadevægge og opfugtninger som følge

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring SKØNSERKLÆRING J.nr. 10052 Skønsmandens erklæring Oversigt over klagepunkter: Pkt.1. Der er monteret kobberrør i brugsvandsinstallationen før galvaniserede stålrør. (i vandretningen) Pkt.2. Tæring og lille

Læs mere