Risikovurdering, herunder den høje risiko lige efter udskrivelse. Kompetencecenter For Selvmordsforebyggelse Teamleder, Sygeplejerske Hanne Frandsen
|
|
- Rasmus Nygaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Risikovurdering, herunder den høje risiko lige efter udskrivelse Kompetencecenter For Selvmordsforebyggelse Teamleder, Sygeplejerske Hanne Frandsen
2 Denne præsentation Om Kompetencecenter For Selvmordsforebyggelse Baggrund / Handlingsplan Tal og statistik Vejledningen CAMS Kriseplan - MinPlan
3 Selvmord er resultat af en midlertidig tilstand Orbach 1999
4 Dansk Handlingsplan til forebyggelse af selvmordsadfærd Specifik forebyggelse, der er direkte rettet mod selvmordsprocessen Forebyggelse rettet mod særlige risikofaktorer og risikogrupper for selvmordsadfærd Generel forebyggelse og information, der sigter mod at forbedre menneskers levevilkår samt deres evne til at takle problemer og kriser Gordon RS 1983 USI-model
5 Målsætning for det selvmordsforebyggende arbejde (Sundhedsstyrelsen) Personer som er selvmordstruede skal identificeres og uanset evt. psykisk sygdom, misbrug, alder, køn og etnisk baggrund, tilbydes et relevant behandlingstilbud
6 Definition af selvmord (WHO) Et selvmord er en handling med dødelig udgang, som afdøde med viden eller forventning om et dødeligt udfald selv havde foranstaltet og gennemført med det formål at fremkalde de af den døde ønskede forandringer.
7 Definition på selvmordsforsøg (WHO) Et selvmordsforsøg er en handling uden dødelig udgang, hvor en person med vilje indtager en overdosis medicin eller lignende eller udviser anden ikke vanemæssig adfærd, der vil være skadevoldende, hvis ikke andre griber ind, og hvor hensigten har været at fremme vedkommendes ønskede forandring via handlingens forventede fysiske konsekvenser.
8 Selvmordsadfærd omfatter Selvmord Selvmordsforsøg Selvmordstrusler/tanker (Selvskadende adfærd)
9 Selvmordstanker omfatter Et bredt spektrum spændende fra en kortvarigt strejfende tanke til plagsomme, konstant tilstedeværende selvmordsovervejelser
10 Selvmordsadfærd Verbale signaler: Det var bedre hvis jeg var død Jeg kan ikke klare det længere Det er håbløst, det bliver aldrig bedre Jeg kan lige så godt gøre en ende på det Jeg vil væk have fred Tænker på noget dumt Gøre noget lige som Peter Fortæller om ven, der har selvmordstanker
11 Selvmordsadfærd Indirekte signaler: Pludselig stiv kontakt, ingen følelsesmæssig kontakt Forærer personlige ejendele til andre Skriver testamente Åbne dagsbogsnotater om fortvivlelse/håbløshed Vil ikke tale med nogen/isolerer sig Interesserer sig for livsfarlig leg og metoder/overoptaget af selvmord i medierne Raserianfald angreb på andre Pludselig interesse for eksistentielle spørgsmål Ligeglad, f.eks. med hygiejne, kost, alt hvad der ellers er normalt
12 Tal og statistik
13 World Health Organisation I 2001 begik mennesker selvmord verden over Selvmord er et af verdens førende sundhedsproblemer på top-ti-listen over ikkesygdomsrelaterede dødsårsager Svarende til ét fuldbyrdet selvmord hvert 40. sekund 2020 vil 1.53 millioner mennesker begå selvmord verden over gange så mange vil fortage selvmordsforsøg Under 1 % dør af drab mens 1 % dør af selvmord
14 Nogle fakta for Danmark Antal af selvmord er faldet fra 1420 i 1985 til 681 i 2012 (mænd 509, kvinder 172) SST.dk Dødsårsagsregistret
15 Rate per Selvmordsrate, Men 40 Mænd Wome n Kvinder Sundhedsstyrelsen (Dødsårsagsregisteret) og Danmarks Statistik (Befolkningsdata). Beregning: Annette Erlangsen PhD,
16 Rate per Mænd Selvmordsraten i Kvinder Aldersgruppe Dødsårsagsregisteret og Danmarks Statistikbank, beregninger: Annette Erlangsen Ph.D, Psykiatrisk Center København
17 Rate per Selvmordsforsøgsraten i Kvinder Mænd Landspatientregisteret, Det Psykiatriske Centralregister og Danmarks Statistikbank, beregninger: Annette Erlangsen Ph.d., Psykiatrisk Center København Aldersgruppe
18 Risikofaktorer
19 De vigtigste risikofaktorer for selvmord Udskrivelse fra psyk. afd. indenfor de seneste uger Tidligere selvmordsforsøg Aktuel psykiatrisk lidelse, herunder misbrug Nyligt tab af nærtstående, specielt ved selvmord i familien Nydiagnosticeret alvorlig fysisk sygdom Enlig civilstand Detaljerede planer for selvmord Alders-og sygdomsbetinget tab af selvhjulpenhed Sundhedsstyrelsen Vurdering og visitation af selvmordstruede 2007
20 Patienter som dør af selvmord (36 års opfølgning) Mænd Kvinder Bipolar sygdom 8% 5% Depression 7% 4% Skizofreni 7% 5% Misbrug (psyk.) 5% 3% Nordentoft, Mortensen, Pedersen, Arch Gen Psych, 2011
21 Risiko for selvmord efter kontaktform Kontaktform Odds ratio [95% CI] - Ingen kontakt 1 - Ambulant 8 [6-11] - Skadestue 28 [19-40] - Indlæggelse 44 [36-54] Hjorthøj et al. J Psych Psychiatr Epi 2014
22 Alkoholmisbrug og selvmordsrisiko Et nuværende eller tidligere alkoholmisbrug øger risikoen for selvmord 8 gange ift. personer uden misbrug. Tager man statistisk højde for, at denne gruppe også kan have en psykisk lidelse er risikoen stadig 3 gange højere end for personer uden alkoholmisbrug.
23 2012 Indlagte Distriktspsykiatri /ambulan t På afdeling Udgang [1] Hængning 1 Udskrev. inden for 1 uge 1 Henvist, ikke modtage t endnu I alt 1 3 Udspring fra bygning Med.forgiftning Udspring tog Kvælning Drukning 1 1 I alt [1] Udgang kan være efter aftale, patienten er gået fra afsnittet uden aftale eller er udeblevet fra udgang.
24 Selvmordsrisiko ved indlæggelse Højere selvmordsrisiko Madsen et al. J Clin. Psychiatr. 2011
25 Tiden efter udskrivelse Odds ratios Kvinder Mænd dage mdr år 4-5 år >5 år dage mdr. Qin & Nordentoft et al., Arch Gen Psychiatr
26 Ringe-hjem-ordningen Der laves aftale om en opfølgende opringning fra udskrivende afsnit indenfor tre dage. Dato og klokkeslet aftales med patienten. Aftalen har til hensigt at forebygge nyt selvmordsforsøg og skal derfor indeholde en vurdering af akut risiko for selvmord. Hvis patienten ikke tager telefonen skal plejepersonale og læge tage stilling til yderligere foranstaltninger (fx gentagne opringninger, kontakt til pårørende, kontakt til politi). Ovenstående gælder for pt. der har været indlagt efter et selvmordforsøg eller pt. der har forsøgt selvmord under indlæggelse.
27 Støttende og opfølgende princip En instans må ikke slippe den selvmordstruede person uden, at en anden instans har taget over
28 Vejledningen
29 Risikovurdering skal som minimum foregå ved akutte henvendelser oprettelse af indlæggelsesjournalen og gennemgangen den indledende vurdering ved læge og sygeplejerske indenfor 24 timer under indlæggelse behandlingsplanen der udarbejdes på grundlag af den indledende vurdering under indlæggelse overflytning ordination af udgang/orlov udskrivelse ambulante forløb (se nedenstående om ambulante patienter) revidering af behandlingsplan forværring af den kliniske tilstand under indlæggelsen (selvmordstanker eller selvmordsadfærd)
30 Fremgangsmåde Identifikation og vurdering af selvmordsrisiko er en faglig vurdering, der baseres på: Anamnese Psykopatologi Risikofaktorer Nedenstående faktorer skal afdækkes og dokumenteres. Spørgsmål indenfor nedenstående faktorer fremgår af flashcard, der skal anvendes ved risikovurdering Faktorer: Selvmordsadfærd Aktuel tilstand Risikofaktorer Beskyttende faktorer
31 Selvmordsrisikovurdering i 6 trin 1. Undersøge for selvmordsadfærd Har patienten tidligere foretaget selvmordsforsøg? Er det for nyligt? Har patienten aktuelle selvmordstanker? Har patienten aktuelle selvmordsplaner? Kan patienten på troværdig vis tage afstand fra selvmordsimpulser? Øvrige områder der afdækkes: Handlinger: Tidligere forsøg, forberedelse af forsøg (finde piller frem, binde løkke, afskedsbrev, testamente, slette filer), selvskade Tanker: Frekvens, intensitet, varighed (i de sidste døgn, sidste måned og værste nogensinde) Planer: Hvornår, hvor, hvordan, tilgængelighed til midler, forberedende handlinger Hensigt: I hvilket omfang forventer patienten at gennemføre planen og mener, at planen er dødelig Udforsk ambivalens: Grunde til at leve/dø, spørge pårørende om dokumentation for selvmordsadfærd og ændring af humør, adfærd og belastninger
32 2. Aktuel klinisk tilstand Fremtræder patienten forpint, præget af sortsyn, håbløshed eller desperation? Er patienten ude af stand til at angive grunde til at leve? Er patienten impulsiv? Har de pårørende givet udtryk for bekymring for, at patienten er selvmordstruet?
33 3. Risikofaktorer Har patienten lidt et nyligt tab (f.eks. en skilsmisse, et dødsfald, mistet sit arbejde, fået konstateret alvorlig sygdom, funktionstab) været udsat for andre væsentlige belastninger, herunder traumatisering Identificer risikofaktorer: (risikofaktorer forstærker hinanden) Psykiatriske lidelser (tidligere/aktuelle): Tidligere selvmordsforsøg, depressioner, psykotiske lidelser, ADHD, PTSD, personlighedsforstyrrelser, adfærdsforstyrrelser m. fl. Særlige symptomer: Tomhedsfølelse, angst, søvnforstyrrelser, affektforvaltnings-vanskeligheder Misbrug: Alkohol, stoffer Familieforhold: Belastninger i familien (f.eks. konflikter, alvorlig sygdom, misbrug, dispositioner til selvmordsadfærd, socioøkonomisk status) Pludselig opstået stress: Faktorer som medfører ydmygelse, skam (f.eks. brud på relation, overgreb, social isolation, mobning) Behandlingsændring: Udskrivelse fra psykiatrisk afdeling, væsentlige ændringer i behandling eller psykosociale forhold
34 4. Beskyttende faktorer Er patienten i stand til at angive positive grunde til at leve? Relationer: Ansvar for andre. Gode relationer til forældre, venner. God social støtte. Mestringsstrategier: Evne til at håndtere stress, frustrationstolerance, hjælpsøgende adfærd. Omgivelser: Beskyttende foranstaltninger, åben/lukket afdeling, skærmning, fast vagt
35 5. Bestem risikoniveau og anbefal behandlingsplan På baggrund af trin 1-4 foretages en vurdering af risikoniveau. Personen, der foretager vurderingen, skal være opmærksom på egne eller andres fornemmelser i forhold til risiko for selvmord, selv om patienten er benægtende. Hvis der stadig er tvivl rådføres med en kollega. Herefter skal der iværksættes interventioner.
36 Risikoniveau Obligatorisk intervention Mulig intervention Risikoniveau 1 Ingen øget selvmordsrisiko Har patienten i det aktuelle behandlingsforløb tidligere været vurderet i risikoniveau 2 eller 3 skal der laves Kriseplan i forbindelse med udskrivelsen. Inddrag pårørende. Løs akutte problemer. Indgiv håb. Henvis til kompetencecenter. Kopi af skadesjournal til egen læge/behandler. Underretning. Udarbejd kriseplan Risikoniveau 2 Øget selvmordsrisiko Der skal udarbejdes kriseplan. Som ovenstående samt overvej indlæggelse eller hyppig kontakt Risikoniveau 3 Akut øget selvmordsrisiko Der skal udarbejdes kriseplan. Som ovenstående samt overvej indlæggelse eller hyppig kontakt
37 6. Dokumenter og journaliser De 5 punkter: Undersøg for selvmordsadfærd Aktuel klinisk tilstand Risikofaktorer Beskyttende faktorer Bestem risikoniveau og anbefal handlingsplan Resumeres og dokumenteres enkeltvis i stikordsform med overskriften: Selvmordsrisikovurdering
38 Eksempel på risikovurdering
39 Selvmordsrisikovurdering Selvmordsadfærd: Ingen tidligere selvmordsforsøg, har af og til selvmordstanker i stressede situationer, ingen selvmordsplaner. Har været selvskadende et par gange, sidst for 2 måneder siden. Aktuel klinisk tilstand: Neutralt stemningsleje, svarer beredvilligt på spørgsmål, er appellerende og hjælpsøgende, har god indsigt i egne vanskeligheder. Risikofaktorer: Er netop blevet skilt, bor sammen med sine to børn på 12 og 17 år, har været sygemeldt for 1 år siden med arbejdsrelateret stress, trives ikke så godt på sit arbejde. Drikker rødvin dagligt. Beskyttende faktorer: Har flere tætte veninder og et godt forhold til sine forældre. Er glad for sine børn. Konklusion: Patienten vurderes at være i risikoniveau 1, ingen øget selvmordsrisiko. Det anbefales, at der laves en kriseplan og at pt. henvises til kompetencecenter for selvmordsforebyggelse, hvilket hun er meget motiveret for.
40 CAMS
41 CAMS CAMS = Collaborative Assessment and Management of Suicidality En behandlingsfilosofi og En klinisk procedure/intervention David Jobes, Ph.D er professor i psykologi på The Catholic University of America in Washington DC
42 CAMS Grundlag: Hviler på en stærk terapeutisk relation Engagement fra den selvmordstruedes side, dvs. aktiv deltagelse i interventionsperioden Patienten er medforfatter på sin egen behandlingsplan
43
44 Kriseplan
45 MinPlan - kriseapp
46
47
48 Som nævnt på første slide, indeholder APPen bla. også: Danmarkskort over nærmeste psyk. skadestuer Direkte tlf.nr. til LIVSLINIEN Direkte tlf.nr. til Børnetelefonen Livslinien - Skrivdet.dk
Hvorfor er denne patient selvmordstruet?
Hvorfor er denne patient selvmordstruet? Preben er en 55 år gammel mand, skilt for 2 år siden. Igennem flere år et stigende alkoholforbrug. Et meget lille netværk ser kun enkelte venner fra jagtklubben.
Læs mereAT TALE OM SELVMORDSTANKER V/ CAND.PSYCH. JULIE HOFFMANN JEPPESEN
AT TALE OM SELVMORDSTANKER V/ CAND.PSYCH. JULIE HOFFMANN JEPPESEN LIVSLINIENS RÅDGIVNINGER Anonym selvmordsforebyggende rådgivning 70 201 201 Åbent alle dage mellem 11-04 Mandag og torsdag kl. 17-21 samt
Læs mereSelvmordsrisikovurdering Regionale forskelle. Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København
Selvmordsrisikovurdering Regionale forskelle Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København 80 70 60 Tema i UTH'er 2014 76 50 40 30 35 33 24 28 25 42 27 20 10 0 4 11 14 14 13 Tema i UTH'er 2014
Læs mereIT katalog IT kataloget er tænkt som vejledning til brug for personale på et socialpsykiatrisk bosted, som har at gøre med selvmordstruede beboere.
Selvmordsforebyggelse Forside: billedet fra folderen og følgende tekst IT katalog IT kataloget er tænkt som vejledning til brug for personale på et socialpsykiatrisk bosted, som har at gøre med selvmordstruede
Læs mereAftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg
Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg 2017-2020 2017 Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg 2017-2020 Sundhedsstyrelsen,
Læs mereFÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE
FÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED November 2016 Hvidovre Hospital Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre Tel. +45 3862 2171 info@patientsikkerhed.dk
Læs mereKlinik for Selvmordsforebyggelse. Afdeling for Specialfunktioner Glæisersvej 50, 1. sal 4600 Køge
Klinik for Selvmordsforebyggelse Afdeling for Specialfunktioner Glæisersvej 50, 1. sal 4600 Køge Program Klinik for selvmordsforebyggelse (rammerne, henvisning, patientforløb) Selvmord og selvmordsforsøg
Læs mereDefinitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader
Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Farum Kulturhus 31. august 2016 Gert Jessen, Livsmod & Signe Storr, BUC Definitioner og begreber Hvad er Selvskade / selvtilføjet skade (herunder cutting)
Læs mereSelvmordsproblematik
Selvmordsproblematik V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen 1. Hvad ved vi generelt om selvmordsproblematik? 2. Vurdering af selvmordsrisiko Fakta Selvmord I Danmark i 2012: 661 heraf 494 mænd
Læs mereHvornår begår ældre mænd selvmord?
Hvornår begår ældre mænd selvmord? Annette Erlangsen PhD Center for Registerforskning, Aarhus Universitet Center for the Study and Prevention of Suicide, Department of Psychiatry, University of Rochester,
Læs merePårørende At være pårørende til et menneske, der truer med eller har forsøgt selvmord. v/elene fleischer
Pårørende At være pårørende til et menneske, der truer med eller har forsøgt selvmord v/elene fleischer De almindelige tanker og følelser Hvor kan jeg få hjælp? Usikkerhed Utryghed Kan jeg sige eller gøre
Læs mereÆldres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold
Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold Ældrepakken Selvmordsforebyggelse blandt ældre 7. November 2006, Nyborg v/ Jan-Henrik Winsløv, gerontopsykolog & forsker Formål Hvad karakteriserer
Læs mereSeminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan?
Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan? Ældrepolitisk konference 29. april 2014 Lise Skov Pedersen, Projektleder, Socialstyrelsen Iben Stephensen, Programleder, Socialstyrelsen
Læs mereForebyggelse af selvmordsadfærd blandt ældre - Hvordan? Session: Sund aldring perspektiver på mental sundhed
Forebyggelse af selvmordsadfærd blandt ældre - Hvordan? Session: Sund aldring perspektiver på mental sundhed Irene Harboe Brandt, Teamleder, Frederiksberg Kommune Iben Stephensen, Programleder, Socialstyrelsen
Læs mereStoryboard. Læringsseminar 9. maj 2016 Lokal forandringsteori. Klinik Psykiatri-Syd Aalborg
Storyboard Læringsseminar 9. maj 2016 Lokal forandringsteori Klinik Psykiatri-Syd Aalborg Introduktion til storyboard Formålet med sessionen tirsdag d. 9. maj er at fortælle om jeres analyser og lokale
Læs mereKlinik for selvmordsforebyggelse
Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker
Læs mereSelvmordsforebyggelse Annette Erlangsen*
Selvmordsforebyggelse Annette Erlangsen* * Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København, Region H Department of Mental Health, Johns Hopkins School of Public Health, Baltimore, USA Hvorfor er denne
Læs mereDen tredje alder hva nu? Konference på Christiansborg den 3. februar 2016 v/ Dansk Psykolog Forening og Ældre Sagen
Selvmordsforebyggelse blandt ældre mennesker opsporing og intervention v/ Jan-Henrik Winsløv, psykolog & daglig leder Enhed for selvmordsforebyggelse, Psykiatrien, AUH Den tredje alder hva nu? Konference
Læs mereUdmøntning af satspuljen Udbygning af de regionale selvmordsforebyggende
Dato 31-01-2017 Sagsnr. 4-1613-176/2 Udmøntning af satspuljen Udbygning af de regionale selvmordsforebyggende centre Hermed inviteres regionerne til at søge om midler til udbygning af de regionale centre
Læs mereNÅR SINDET SMERTER. Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden
NÅR SINDET SMERTER Modul 8 Selvmordsrisiko Tvangsindlæggelser Oplægsholder Lars Martin Nielsen, overlæge, Psykiatrisk center København 2 Er pt. selvmordstruet? Hvordan klarer vi en tvangsindlæggelse i
Læs mereEnhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere
Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere 2 Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker kan komme i krise og det er forskelligt, hvordan vi reagerer,
Læs mereKapitel 14. Selvmordsadfærd
Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker
Læs mereBaggrund for selvmordsadfærd og forebyggelse
Baggrund for selvmordsadfærd og forebyggelse NOGLE TAL OM SELVMORD: Antallet af selvmord har været faldende gennem de sidste 10 år. i 2009 var antallet af kendte selvmord i Danmark 639, heraf ca. 40 i
Læs mereHandleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre
Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Formål: at undgå selvmord og selvmordsforsøg Mål: at personalet kan opfange og videregive symptomer på -depression (kender
Læs mereHandleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre
Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Formål: at undgå ældre menneskers selvmord og selvmordsforsøg Mål: at personalet kan opfange og videregive symptomer på -depression
Læs mereSundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 B 68 endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 B 68 endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-
Læs mereVidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien
Vidste du, at Fakta om psykiatrien I denne pjece kan du finde fakta om psykiatrien Sygdomsgrupper i psykiatrien Vidste du, at følgende sygdomsgrupper behandles i børne- og ungdomspsykiatrien? 3% 4% 20%
Læs merePatientkarakteristika og flowmønster for patienter der henvender sig i Psykiatrisk Modtagelse, Risskov
Professor dr.med ph.d. Hans Kirkegaard Forskningsleder Center for Akutforskning Overlæge Mikkel Rune Vossen Rasmussen Psykiatrisk Modtagelse, Risskov Afdeling M Psykiske lidelser i den akutte setting:
Læs mereStoryboard. Læringsseminar 9. maj 2016 Lokal forandringsteori
Storyboard Læringsseminar 9. maj 2016 Lokal forandringsteori Introduktion til storyboard Formålet med sessionen tirsdag d. 9. maj er at fortælle om jeres analyser og lokale forandringsteorier Storyboardet
Læs mereSelvmord og selvmordsforsøg Af Merete Nordentoft
Selvmord og selvmordsforsøg Af Merete Nordentoft Antallet af selvmord i Danmark er mere end halveret siden 1980, fortrinsvist på grund af brug af mindre farlige selvmordsmetoder Der har i de sidste ti
Læs mereSELVMORDSRISIKO. Vurdering af
Vurdering af SELVMORDSRISIKO Klienten overvejer selvmord men er det alvor, og hvad gør psykologen? Artiklen giver en beskrivelse af en interven tionsproces. Liv & død Af Ann Colleen Nielsen og Christian
Læs mereNyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015
Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens
Læs mereBertel Lind LIVSMOD
Bertel Lind LIVSMOD 16.6.2017 Præsentation Bertel Dam Lind Socialrådgiver/ terapeut Sociolog Master i Selvmordsforebyggelse Oslo Arbejdet med udsatte personer i 25 år, de sidste 8 med selvmordstruede og
Læs mereStoryboard. Læringsseminar 9. maj Lokal forandringsteori for N7 Frederikshavn Klinik Psykiatri Nord
Storyboard Læringsseminar 9. maj 2016 Lokal forandringsteori for N7 Frederikshavn Klinik Psykiatri Nord Regionalt mål for Region Nordjylland 1. September 2017 er der: -Ingen selvmord under indlæggelse
Læs mereSELVMORDS- FOREBYGGELSE. Christian Møller Pedersen
SELVMORDS- FOREBYGGELSE Christian Møller Pedersen INTRODUKTION Oplæg til temaaftenen Bag hvert selvmord eller selvmordsforsøg er der en individuel skæbnehistorie. Når behandleren får indblik i denne, kan
Læs mereSelvmordsadfærd hos unge
930 BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRI Selvmordsadfærd hos unge Lilian Zøllner Hvad kan den praktiserende læge gøre? Denne artikel giver en definition af forskellige begreber inden for selvskadende adfærd. Det
Læs mereSelvmordsforebyggelse blandt ældre mænd i Region Syddanmark
Område: Psykiatri- og Socialstaben Afdeling: Psykiatri- og Socialstaben Journal nr.: 15/20449 Dato: 06-02-2015 Udarbejdet af: Azra Hasanbegovic / Anita Lerche E-mail: Azra.Hasanbegovic@rsyd.dk /Anita.Lerche@rsyd.dk
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund
Læs mereSOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN
SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN Kursus for ledere i offentlig ambulant alkoholbehandling 24-27 april 2012 Helene Bygholm Risager Lidt tal
Læs mereTOP- Tidlig Opsporing af Psykose
TOP- Tidlig Opsporing af Psykose Hvem er TOP teamet? TOP-teamet består af tre sygeplejersker Karina Gulstad Lise Bjørkbom Lotte Jensen og en psykolog Mette Damsgaard Hansen Alle har bred erfaring fra psykiatrien
Læs mereGennemgang af UTH ere Parallelsession. Simon Feldbæk Peitersen Anne Otto Hansen
Gennemgang af UTH ere Parallelsession Simon Feldbæk Peitersen Anne Otto Hansen Parallelsessioner 13.40 14.40 Formål: At blive introduceret til nogle af de analysemetoder I skal arbejde med, således I får
Læs mereOplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08
Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes
Læs mereDen første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse
Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereEpilepsi, angst og depression
Epilepsi, angst og depression Præsenteret af overlæge Jens Lund Ahrenkiel Dansk Epilepsiforening 8. juni 2018 BELASTNINGSBRØKEN Belastninger Ressourcer =1 UBALANCE MELLEM RESSOURCER OG KRAV SKABER PSYKISKE
Læs mereTILBUD OG SAMARBEJDSPARTNERE TIL DE UDSATTE BORGERE TILBUD TIL VOKSNE OVER 18 ÅR
TILBUD OG SAMARBEJDSPARTNERE TIL DE UDSATTE BORGERE TILBUD TIL VOKSNE OVER 18 ÅR HVOR? FOR HVEM? HVILKET TILBUD? VISITATION? Psykiatrisk skadestue Gl. Vardevej 101 6715 Esbjerg N Tlf.: 7918 2962 Voksne
Læs mereForfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning
Faktaserien Nr. 14 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning
Læs merePSYKISK SYGDOM OG MISBRUG I ALMENE BOLIGOMRÅDER
PSYKISK SYGDOM OG MISBRUG I ALMENE BOLIGOMRÅDER Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk KL s Analyseenhed Præsentation af analyseresultater Knap 1 mio. beboere 220.000 beboere 60.000 borgere Almene Områder med
Læs mereØvelse 3: Fakta og myter om selvmord
Øvelse 3: Fakta og myter om selvmord Instruktion til øvelsen Dette ark skal ikke udleveres til kursisterne. Inddel gulvet i to felter: et, der betegner myte, og ét, der betegner fakta. Læs udsagnene op,
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om styrket forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark
Beslutningsforslag nr. B 68 Folketinget 2013-14 Fremsat den 25. marts 2014 af Stine Brix (EL), Pernille Skipper (EL) og Nikolaj Villumsen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om styrket forebyggelse af
Læs mereTemadag om selvmord og selvmordsforsøg
Behovet for at undervise personale i risikovurdering v/ Jan-Henrik Winsløv, psykolog & daglig leder Enhed for selvmordsforebyggelse, Psykiatrien, Region Nordjylland Temadag om selvmord og selvmordsforsøg
Læs mereRegionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger
Regionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger Det samlede udrednings og behandlingsforløb er af 69 måneders varighed, evt. med
Læs mereFaktaserien Nr. 21. Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006
Faktaserien Nr. 21 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning
Læs mereForløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver
Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om ret til behandling til selvmordstruede
2008/1 BSF 147 (Gældende) Udskriftsdato: 21. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. marts 2009 af Özlem Sara Cekic (SF), Ole Sohn (SF), Line Barfod (EL) og Per Clausen (EL)
Læs mereErfaringer fra Ungdomsbarometeret
1 Center for Selvmordforskning Erfaringer fra Ungdomsbarometeret 10. september 2019 /v. Sarah Grube Jakobsen, akademisk medarbejder Christina Petrea Larsen, sundhedsfaglig akademisk medarbejder, konstitueret
Læs mereSelvmordsforebyggelse i Region Sjælland. Klinik for Selvmordsforebyggelse
Selvmordsforebyggelse i Region Sjælland Klinik for Selvmordsforebyggelse Hvor og hvem Klinik for Selvmordsforebyggelse tilbyder behandling i Køge, Vordingborg og Slagelse Behandlingen består af 1-8 individuelle
Læs mereHoldninger til og viden om selvmordsadfærd blandt udvalgte faggrupper
Holdninger til og viden om selvmordsadfærd blandt udvalgte faggrupper Cand.scient. Agnieszka Konieczna Cand.mag. Bo Andersen Ejdesgaard 1 Formål At belyse hvilke holdninger udvalgte faggrupper havde til
Læs mereJeg vil gerne tale om min sorg
Jeg vil gerne tale om min sorg Hvordan forebygger, identificerer og behandler vi kompliceret sorg hos børn og unge? Lene Larsen, psykolog, ph.d, forskningskonsulent Det Nationale Sorgcenter September 18,
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge
Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld
Læs merePsykiatri. VELKOMMEN til F-ACT team Fleksibel udgående og opsøgende psykiatrisk behandling
Psykiatri VELKOMMEN til F-ACT team Fleksibel udgående og opsøgende psykiatrisk behandling 2 Navn: Kontaktlæge: Kontaktperson(er): Telefon: VELKOMMEN F-ACT teams er en måde at organisere det psykiatriske
Læs mereHVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning
HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse
Læs mereOverlæge Merete Nordentoft (formand),bispebjerg Hospital, psykiatrisk afdeling
Bilagsdel til forslag til handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark Forord På opfordring af Sundhedsministeren blev der i sommeren 1997 i Sundhedsstyrelsens regi nedsat et
Læs mereHvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?
Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig
Læs mereVeje igennem en labyrint - om Psykiatrien Øst. Karin Højen Johannesen & Michael Bech-Hansen
Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Øst Karin Højen Johannesen & Michael Bech-Hansen Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Øst Psykiatrien Øst Roskilde, Lejre, Greve, Solrød, Køge, Stevns, Faxe
Læs mereHvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger?
Hvad skal der til, for at denne patient har det væsentligt bedre inden for de næste 3 uger? Case 51 årig mand, der er selvstændig. Han er tidligere psykisk rask. Patienten har haft økonomiske problemer
Læs mereVil du være med til at gøre en forskel for andre? - tilmeld dig allerede idag.
Vil du være med til at gøre en forskel for andre? - tilmeld dig allerede idag. 5 1 71 9 1 89 B ø nfe lt v e j 19, 9 510 Ard en i n fo @ t lr e dliv. dk w ww. t lr e dliv. dk c v r. 38 7556 76 PSYKISK FØRSTEHJÆLP
Læs mereSubakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri. Psykiatrisk Rådgivningstelefon
Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri Psykiatrisk Rådgivningstelefon Patienter og pårørende, der står i en akut psykiatrisk krise, kan ringe til Psykiatrisk
Læs mereSundhedsstatistik : en guide
Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og
Læs mereNy sorgforståelse stiller krav til plejepersonalet. Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014
Ny sorgforståelse stiller krav til plejepersonalet Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 Nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen december 2011 - Indsatsen er målrettet alle patienter med livstruende
Læs mereKommunepakken. Forebyggelse af selvmordsadfærd hos børn og unge. Vejledning til personale i socialsektoren
Kommunepakken Forebyggelse af selvmordsadfærd hos børn og unge Vejledning til personale i socialsektoren Kommunepakken Forebyggelse af selvmordsadfærd hos børn og unge Vejledning til personale i socialsektoren
Læs mereBelastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol
Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol undersøgelse Anna Mejldal / 2012 Oversigt 1. Formål 2. Metode 3. Simpel analyse 4. Samlet model og konklusion
Læs mereSelvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år
Agnieszka Konieczna, Lone Rask, Lilian Zøllner 2013 Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Del 1 Medicinforgiftning, støtte, mistrivsel og forældres skilsmisse Center for Selvmordsforskning Medicinforgiftning,
Læs mereTemadag om selvmord og selvmordsforsøg Patientombuddet
Temadag om selvmord og selvmordsforsøg Patientombuddet Behandlingskæden, der kan sikre patientforløb på tværs Center for selvmordsforebyggelse, Psykiatrien Region Syddanmark V /Kim Juul Larsen Centeransvarlig
Læs mereSelvmord og selvmordsforsøg - en skade 2. Om rapporten 3 Uddrag 3. Anmeldelser - hele landet og regionalt 5
INDHOLD Selvmord og selvmordsforsøg - en skade 2 Om rapporten 3 Uddrag 3 Anmeldelser - hele landet og regionalt 5 Køns- og aldersfordeling i de anmeldte sager 6 Fordelingen af anmeldelser på behandlingssteder
Læs mereFødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige
Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav
Læs mereFra indlagt til udskrevet
Fra indlagt til udskrevet Gode råd om at vende tilbage til hverdagen, når du har været indlagt på psykiatrisk afdeling Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Målet med din indlæggelse er at blive rask og
Læs mereAnoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet
Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.
Læs merePsykiatrisk sygepleje
Psykiatrisk sygepleje Eftermiddagens program Kontaktpersonordningen og miljøterapi Den psykotiske patient Den suicidaltruede patient Den angste patient Den maniske patient Den selvskadende patient Recovery
Læs mereSamarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov
Misbrug af rusmidler og psykisk sygdom Samarbejdsformer og afklaring Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Hvad er dobbeltdiagnose? Psykisk sygdom
Læs mereVejledning til alkoholpolitik for Klub området
Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Juli 2010 Baggrunden for en alkoholpolitik Man anslår, at ca. 225.000 børn/unge i Danmark vokser op i familier med alkoholmisbrug (Kilde: Børn bliver også
Læs mereCutting. Skærer-adfærd Selvskadende adfærd. Cand. Psych. Hannah de Leeuw Tlf
Cutting Skærer-adfærd Selvskadende adfærd 2 definition Selvskade er en direkte, socialt uacceptabel adfærd, der gentages igen og igen, og som medfører lettere til moderate fysiske skader. Når selvskaden
Læs mereSelvmord i Danmark. -rateudvikling for perioden Faktaserien nr Center for Selvmordsforskning
Agnieszka Konieczna og Erik Christiansen Selvmord i Danmark -rateudvikling for perioden 1990-2009 Faktaserien nr. 29 2011 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 29 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE
1 NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE Quick guide Anvend ikke rutinemæssigt screeningsredskaber til identifikation af mulig borderline
Læs merePårørendesamarbejde i Opus. Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk
Pårørendesamarbejde i Opus Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk Hvad er Opus kort sagt Opus er et 2 årigt behandlingstilbud: Med tidlig indsats til unge, der oplever psykosesymptomer.
Læs mereNetværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012
Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,
Læs mereSammenhængende indsatser - Rehabilitering
Sundhedsstrategisk forum 23. September 2015. Sammenhængende indsatser - Rehabilitering Claus Vinther Nielsen Professor, overlæge, ph.d., forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed
Læs mereTidlige tegn ved Psykose
Tidlige tegn ved Psykose Ulrik Haahr Overlæge Kompetencecenter for debuterende psykose. Psykiatrien Øst, Region Sjælland 06-03-2012 PsykInfo 29-02-2012 1 Tidlige tegn ved psykose Velkommen 06-03-2012 PsykInfo
Læs mereUnge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis
Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression
Læs mereStress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks
Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner
Læs mereInformation til patienter i ambulant psykiatrisk behandling
Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Kære læser Denne pjece henvender sig til patienter, der skal i gang med et ambulant behandlingsforløb i Psykiatrien i Region Nordjylland. Patienten
Læs mereUdredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE
Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.
Læs mereInformation om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge
Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin
Læs mereOverdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem
Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut
Læs mereSelvmord og selvmordsforsøg i psykiatrien 3. Om data generelt 3 Om sagsbehandling generelt 4 Uddrag 4. Anmeldte sager 5
INDHOLD Selvmord og selvmordsforsøg i psykiatrien 3 Om data generelt 3 Om sagsbehandling generelt 4 Uddrag 4 Anmeldte sager 5 Fordelingen af anmeldelser på behandlingssteder 5 Køns- og aldersfordeling
Læs mereUnge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012. Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk
Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012 Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk 29-årig mand om depression For mig er depressionens farve ikke sort, men grå. Ligegyldighedens farve. Under
Læs mereDagens Program Mandag den 4. april 2016
Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Arbejdsrelaterede Psykosociale belastninger Introduktion til Arbejdsrelaterede psykosociale tilstande Ole Carstensen 9.00-9.15 Tid Eksponering, hvad er der evidens
Læs mere