Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL. Mødelokale 1, rådhuset Bemærk, at årets handicappris 2016 uddeles kl

Transkript

1 Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Mødelokale 1, rådhuset Bemærk, at årets handicappris 2016 uddeles kl i rådssalen Dato: Tirsdag den 29. november 2016 Start kl.: 15:15 Slut kl.: 16:45 Medlemmer: Olaf Krogh Madsen (L) Lars Sørensen (V) Inger K. Andersen (O) Pia Bjerregaard (O) Lars Møller (A) Lars Pedersen (A) Helle Kierkegaard Plougmann (UP) Fraværende: Norddjurs Kommune

2 Voksen- og plejeudvalget Indholdsfortegnelse Side 1. Orientering om erfaringer med Norddjurs Kommunes plan mod radikalisering Priskrav til leverandører af madservice Priskrav til leverandører af personlig- og praktisk hjælp Brugertilfredshedsundersøgelse på sundheds- og omsorgsområdet Drejebog for udarbejdelsen af ny ældrepolitik Ny procedure for det kommunale tilsyn med plejecentrene Socialt værested i Grenaa - udpegning styregruppemedlemmer Virksomhedsstrategi på arbejdsmarkedsområdet Godkendelse af aftaleenheder på voksen- og plejeudvalgets område i Budgetopfølgningen ultimo oktober 2016 på voksen- og plejeudvalgets område Orientering ombudsmandsafgørelse vedr. dødsfald på Kærvang Orientering ombudsmandsafgørelse vedr. dødsfald på Kærvang Orientering om ansøgning til "Den A.P. Møllerske Støttefond" Status på ungetilbuddet Hverdagsliv Redegørelse om magtanvendelse i 3. kvartal Statistik 3. kvartal Tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt Orientering Voksen- og plejeudvalgets arbejdsplan Ankeafgørelser Ankeafgørelser Uddeling af Norddjurs Kommunes handicappris, kl Bilagsoversigt...39 Norddjurs Kommune

3 Voksen- og plejeudvalget Orientering om erfaringer med Norddjurs Kommunes plan mod radikalisering G00 15/14978 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling På voksen- og plejeudvalgets møde vil ungdomskonsulent Keld Kristensen fra Ung Norddjurs orientere om erfaringerne med Norddjurs Kommunes indsats mod radikalisering. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. Voksen- og plejeudvalget finder det vigtigt, at der løbende er opmærksomhed på problemstillingen med radikalisering. Herunder, at der lægges stor vægt på den forebyggende indsats. 1

4 Voksen- og plejeudvalget Priskrav til leverandører af madservice A00 16/14754 Åben sag Sagsgang: VPU, ØK, KB Sagsfremstilling Ifølge Servicelovens bestemmelser om frit leverandørvalg skal Norddjurs Kommune mindst én gang om året udarbejde pris- og kvalitetskrav til leverandører af madservice. På kommunalbestyrelsens møde den 15. november 2016 blev kvalitetskravene for 2017 godkendt. Der foreligger nu en beregning af priskravet for Priskravet skal udtrykke de reelle omkostninger, som den kommunale leverandørvirksomhed har ved levering af madservice i overensstemmelse med de fastlagte kvalitetskrav. Priskravet udgør det afregningsgrundlag, som kommunen skal anvende ved betaling af alle godkendte leverandører, der er indgået kontrakt med. Priskravet gælder således både for private leverandører og den kommunale leverandør. Det skal bemærkes, at priskravet ikke er et udtryk for den pris, som de enkelte borgere skal betale for maden. Denne pris fastsættes på baggrund af det prisloft, der hvert år udmeldes af Sundheds- og Ældreministeriet. Priskravet fastsættes ud fra en beregning af de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved den kommunale leverandørvirksomhed. Beregningen skal omfatte alle direkte og indirekte omkostninger, der er forbundet med levering af ydelserne (dvs. samtlige udgifter til løn, administration, IT, transport, råvareindkøb, materielanskaffelser mv.). Beregningen af priskravet er baseret på Djurs Mad I/S s afregningspriser i 2017, tillagt kommunens udgift til forrentning af det anlægsbeløb, som er anvendt til anskaffelse af køkkenet - korrigeret for den årlige afskrivning. 2

5 Voksen- og plejeudvalget Djurs Mad I/S s afregningspriser i 2017 blev godkendt på selskabets bestyrelsesmøde den 16. juni Beregningen medfører, at der er følgende priskrav til leverandørerne i 2017: Ydelse Madservice med udbringning (pris pr. leveret portion): Hovedret Hovedret inkl. biret Biret Hovedret diæt Hovedret diæt inkl. biret Madservice uden udbringning (pris pr. portion): Hovedret Hovedret inkl. biret Biret Hovedret diæt Hovedret diæt inkl. biret Priskrav i 2017 (kr.) 52,00 65,50 13,50 69,00 82,50 48,00 60,50 12,50 64,00 76,50 Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at priskravene for 2017 til leverandører af madservice godkendes. Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Tiltrådt. 3

6 Voksen- og plejeudvalget Priskrav til leverandører af personlig- og praktisk hjælp A00 16/14754 Åben sag Sagsgang: VPU, ØK, KB Sagsfremstilling Ifølge Servicelovens bestemmelser om frit leverandørvalg skal Norddjurs Kommune mindst én gang om året udarbejde pris- og kvalitetskrav til leverandører af pleje og praktisk hjælp. På kommunalbestyrelsens møde den 15. november 2016 blev kvalitetskravene for 2017 godkendt. Der foreligger nu en beregning af priskravet for Priskravet skal udtrykke de reelle omkostninger, som den kommunale leverandørvirksomhed har ved levering af hjemmehjælp i overensstemmelse med de fastlagte kvalitetskrav. Priskravet udgør det afregningsgrundlag, som kommunen skal anvende ved betaling af alle godkendte leverandører, der er indgået kontrakt med. Priskravet gælder således både for private leverandører og den kommunale leverandør. Priskravet fastsættes ud fra en beregning af de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved den kommunale leverandørvirksomhed. Beregningen skal omfatte alle direkte og indirekte omkostninger, der er forbundet med levering af ydelserne (dvs. samtlige udgifter til løn, pension, administration, IT, transport, varekøb, husleje mv.). Leverandøren af hjemmehjælp kan søge om godkendelse til: Praktisk hjælp i dagtimerne på alle ugens 5 hverdage i hele Norddjurs Kommunes eller i et eller flere af følgende områder; område Grenaa, område Allingåbro og Glesborg eller område Anholt. Personlig pleje hele døgnet i alle ugens 7 dage i hele Norddjurs Kommunes eller i et eller flere af følgende områder; område Grenaa, område Allingåbro og Glesborg eller område Anholt. 4

7 Voksen- og plejeudvalget Leverandørerne er således frit stillet med hensyn til, om de vil søge om godkendelse i et enkelt område eller i hele Norddjurs Kommune. Forvaltningen har beregnet følgende priskrav (pris pr. leveret time hos borgerne) til leverandørerne i 2017: Ydelse/Område Praktisk hjælp i dagtimerne (mandag til fredag kl ) Praktisk hjælp i dagtimerne* (hjælp til rengøring) Allingåbro og Glesborg Grenaa Anholt Personlig pleje i dagtimerne Personlig pleje aften på hverdage (mandag til fredag kl ) Personlig pleje nat på hverdage (mandag til fredag kl ) Personlig pleje i dagtimer - weekend (kl ) Personlig pleje i aftentimer weekend (kl ) Personlig pleje nat weekend (kl ) *Norddjurs Kommune har i område Grenaa et rengøringskorps, der alene varetager rengøring for borgere. 303 Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at priskravene for 2017 til leverandører af personlig- og praktisk hjælp godkendes. Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Tiltrådt. 5

8 Voksen- og plejeudvalget Brugertilfredshedsundersøgelse på sundheds- og omsorgsområdet A00 16/14969 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU Sagsfremstilling På voksen- og plejeudvalgets møde den 27. september 2016 blev det besluttet, at der skal gennemføres en ny brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle modtagere af hjemmehjælp i Norddjurs Kommune. Brugertilfredshedsundersøgelsen bygges op omkring den samme spørgeskemaramme, som blev anvendt i undersøgelsen fra 2013, så der er mulighed for at sammenligne resultaterne. Spørgeskemarammen er udarbejdet af KL og Finansministeriet. Det forventes, at selve brugertilfredshedsundersøgelsen gennemføres i løbet af 1. kvartal 2017 ved hjælp af telefoninterviews. Undersøgelsen gennemføres af analyseinstituttet Epinion, som også stod for gennemførelsen af den først brugertilfredshedsundersøgelse tilbage i Tilbuddet fra Epinion samt selve spørgeskemarammen er vedlagt som bilag. Der er følgende tidsplan for gennemførelse af undersøgelsen: Uge Aktivitet Opstartsmøder 50 Opsætning af introduktionsbreve og spørgeskemaer 2 Udsendelse af introduktionsbreve 3-7 Dataindsamling 7-9 Databearbejdning 9-10 Endelig rapport En detaljeret tidsplan fremgår af tilbuddet fra Epinion. Spørgeskemarammen har været sendt til høring i ældrerådet. Høringssvaret er vedlagt som bilag. 6

9 Voksen- og plejeudvalget Økonomiske konsekvenser Brugertilfredshedsundersøgelsen koster jfr. tilbud fra Epinion kr. at få gennemført. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til spørgeskema og tidsplan i forbindelse med gennemførelsen af en brugertilfredshedsundersøgelse i hjemmeplejen godkendes. Bilag: 1 Åben Tilbud på brugertilfredshedsundersøgelse i hjemmeplejen fra Epinion /16 2 Åben Spørgeskema til modtagere af hjemmepleje i NDK /16 3 Åben Høringssvar fra ældrerådet - Brugertilfredshedsundersøgelse på /16 sundheds- og omsorgsområdet Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. 7

10 Voksen- og plejeudvalget Drejebog for udarbejdelsen af ny ældrepolitik P22 16/16735 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU Sagsfremstilling Norddjurs Kommunes nuværende ældrepolitik blev godkendt af kommunalbestyrelsen den 13. december Politikken skal nu revideres, og forvaltningen har udarbejdet et forslag til en drejebog for processen med udarbejdelsen af en ny ældrepolitik for Norddjurs Kommune. Formålet med ældrepolitikken er at få opstillet de overordnede mål og visioner, der kan danne en samlet ramme for de mange aktiviteter og servicetilbud på ældreområdet. Ældrepolitikken skal samtidig fungere som et grundlag for samarbejde og dialog mellem de mange interessenter på ældreområdet, og den skal medvirke til at skabe forståelse for og afstemme forventningerne til serviceniveauet og den fremtidige udvikling på området. Processen er inddelt i to overordnede faser: 1. Fastlæggelse af politikkens hovedemner og målgrupper 2. Formulering af indholdet i politikken. I hver fase lægges der vægt på at få en bred inddragelse af brugere og pårørende, borgere med interesse for ældreområdet, politikere samt kommunale medarbejdere og ledere. Der nedsættes en styregruppe for processen bestående af ledere og medarbejdere fra sundheds- og omsorgsområdet samt to repræsentanter fra ældrerådet. Drejebogen for udarbejdelsen af et forslag til en ny ældrepolitik er vedlagt som bilag. Drejebogen har været sendt til høring i ældrerådet. Høringssvaret er vedlagt som bilag. 8

11 Voksen- og plejeudvalget Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til en drejebog for udarbejdelsen af en ny ældrepolitik i Norddjurs Kommune godkendes. Bilag: 1 Åben Forslag til drejebog for udarbejdelsen af ny ældrepolitik /16 2 Åben Høringssvar fra ældrerådet - Drejebog for udarbejdelse af ny /16 ældrepolitik Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. 9

12 Voksen- og plejeudvalget Ny procedure for det kommunale tilsyn med plejecentrene K09 16/16673 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU Sagsfremstilling Sundheds- og omsorgsområdet har udarbejdet et forslag til en ny procedure for gennemførelsen af det kommunale tilsyn på kommunens plejecentre. I proceduren er der lagt vægt på: Udvikling og læring Kvalitetsmål Den rehabiliterende indsats Sundhedsfaglige borgerforløb. Det er vurderingen, at tilsynet efter den nye procedure vil medvirke til, at der i højere grad skabes fokus på udvikling og læring på tværs af sundheds- og omsorgsområdet, idet der ved at have fokus på både servicelovens og sundhedslovens ydelser skabes en helhedsorienteret kvalitetssikring. Dette betyder generelt en højnelse af borgerens sikkerhed for, at ydelserne er af den ønskede kvalitet. Derudover er det vurderingen, at den nye procedure vil medvirke til at rette fokus på konkrete områder, hvor der med fordel kan ske kvalitetsudvikling/ny læring. Den nye procedure for det kommunale tilsyn samt spørgeskemaer til beboere og medarbejdere er vedlagt som bilag. Forslaget til ny procedure for det kommunale tilsyn på plejecentrene har været sendt til høring i ældrerådet og handicaprådet. Høringssvarene er vedlagt som bilag. 10

13 Voksen- og plejeudvalget Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til en ny procedure for gennemførelsen af det kommunale tilsyn på kommunens plejecentre godkendes. Bilag: 1 Åben Procedure for kommunalt tilsyn på plejecentre /16 2 Åben Spørgeskema - spørgsmål til beboer /16 3 Åben Spørgeskema - Spørgsmål til medarbejder /16 4 Åben Høringssvar fra handicaprådet - Ny procedure for det kommunale tilsyn /16 med plejecentre 5 Åben Høringssvar fra ældrerådet - Ny procedure for det kommunale tilsyn /16 med plejecentrene Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. 11

14 Voksen- og plejeudvalget Socialt værested i Grenaa - udpegning styregruppemedlemmer A08 15/6583 Åben sag Sagsgang: VPU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 23. februar 2016, at indgå aftale med KFUM s Sociale Arbejde om etablering og drift af et socialt værested i Grenaa. Den 15. november 2016 godkendte kommunalbestyrelsen samarbejdsaftalen mellem KFUM Sociale Arbejde og Norddjurs Kommune. Det fremgår af samarbejdsaftalen, at der tilknyttes en styregruppe til værestedet og at styregruppen består af 7 medlemmer, hvoraf de to medlemmer er udpeget af Norddjurs Kommune og 5 medlemmer er udpeget af KFUM s Sociale Arbejde i Danmark. Derudover udpeger de frivillige en repræsentant, som deltager i udvalgte dele af styregruppemødet. Ligeledes udpeges der en repræsentant for brugere/målgruppen, der også deltager i udvalgte dele af styregruppemødet. Styregruppen skal mødes mindst 3 gange om året og skal i videst mulig omfang have en lokal forankring. De kommunale repræsentanter i styregruppen skal bidrage til at skabe sammenspil mellem kommunen og værestedet samt kommunikere beslutninger videre til kommunen. Styregruppen medvirker til, at der sker en overordnet planlægning af værestedets drift og påser, at ledelsen af det sociale værested sker i overensstemmelse med gældende regler, aftaler, formål og målgruppe. Styregruppen fungerer desuden som rådgiver for værestedets daglige leder. Leder af værestedet har det daglige administrative, personalemæssige og faglige ansvar for driften af værestedet. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at der tages stilling til, hvem Norddjurs kommune skal udpege til styregruppen for det sociale værested i Grenaa. 12

15 Voksen- og plejeudvalget Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Voksen- og plejeudvalget indstiller at: - Pia Bjerregaard og Olaf Krogh Madsen indtræder som de to kommunalt udpegede repræsentanter i styregruppen for det sociale værested i Grenaa for den resterende del af valgperioden. - valg af de to kommunale repræsentanter til styregruppen fra og med 2018 vælges for en fireårig periode (følger næste valgperioden). 13

16 Voksen- og plejeudvalget Virksomhedsstrategi på arbejdsmarkedsområdet G01 16/16663 Åben sag Sagsgang: AU, høring, AU, ØK, KB Sagsfremstilling I forbindelse med beslutningen fra april 2016 om at samle den virksomhedsrettede indsats på arbejdsmarkedsområdet i én enhed, blev det samtidig besluttet, at der skulle udarbejdes en virksomhedsstrategi. Det var en del af denne beslutning, at virksomhederne skal opleve et samlet serviceløft, og at indsatsen for alle målgrupper i højere grad skal rettes imod arbejdsmarkedets behov. Et udkast til Norddjurs Kommunes virksomhedsstrategi på arbejdsmarkedsområdet er vedlagt som bilag. Strategien tager udgangspunkt i Norddjurs Kommunes arbejdsmarkedspolitik, der bygger på, at den enkelte borger i videst muligt omfang ønsker et arbejde, at kunne forsørge sig selv og at have ansvar for eget arbejdsliv. Strategien beskriver og fastsætter principperne for samarbejdet med kommunens virksomheder de næste 4 år og herunder sætter ambitionsniveau, retning og ramme for den virksomhedsrettede indsats på arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Strategien har 3 overordnede mål og sigtepunkter: Virksomhederne skal have adgang til arbejdskraft, og borgerne skal i job Rekruttering Det rummelige arbejdsmarked. Virksomhedsstrategien skal medvirke til den korteste vej i job, at virksomhederne har en koordineret indgang til arbejdsmarkedsområdet og at virksomhedernes behov for arbejdskraft så vidt muligt opfyldes. Derfor beskriver strategien også brugen af branchespor og -skift hen 14

17 Voksen- og plejeudvalget imod områder med gode beskæftigelsesmuligheder for borgere, der har været uden beskæftigelse i en vis tid. Virksomhederne i Norddjurs Kommune er en vigtig og god samarbejdspartner for arbejdsmarkedsområdet, når det gælder om at styrke det rummelige arbejdsmarked. Det er strategiens ambition at styrke og udbygge dette samarbejde, sådan at flere borgere på kanten af arbejdsmarkedet får mulighed for at udvikle sig i en virksomhed med rigtige kollegaer og rigtige opgaver i respekt for deres skånebehov. I sammenhæng med strategien er der udarbejdet konkrete målsætninger indenfor de tre overordnede mål og sigtepunkter. Målsætningerne skal godkendes af arbejdsmarkedsudvalget og er gældende i 2 år ad gangen. Status på målsætningerne vil blive forelagt arbejdsmarkedsudvalget. Arbejdsmarkedsudvalget har på sit møde den 27. oktober 2016 besluttet at sendes udkast til virksomhedsstrategi til høring i alle fagudvalg, NBR, handicaprådet og de lokale MED udvalg med frist for høringssvar den 30. november Økonomiske konsekvenser De økonomiske konsekvenser ved udmøntning af strategien kan rummes indenfor rammerne af budget Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at voksen- og plejeudvalget udarbejder et høringssvar til udkastet til Norddjurs Kommunes virksomhedsstrategi. Bilag: 1 Åben Virksomhedsstrategi for arbejdsmarkedsområdet /16 2 Åben Målsætninger Virksomhedsstrategi /16 15

18 Voksen- og plejeudvalget Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Voksen- og plejeudvalget finder det vigtigt, at arbejdsmarkedsforvaltningen i samarbejde med socialområdet har fokus på at skaffe beskæftigelse til fysisk og psykisk handicappede i form af f.eks. flere mikroflexjob, og at der også sættes fokus på socialt udsatte unge, som har særlige vanskeligheder ved at finde beskæftigelse på arbejdsmarkedet. 16

19 Voksen- og plejeudvalget Godkendelse af aftaleenheder på voksen- og plejeudvalgets område i A00 16/17537 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling I henhold til Principper for aftalestyring i Norddjurs Kommune fra december 2008 skal voksen- og plejeudvalget efter indstilling fra velfærdsdirektøren beslutte hvilke aftaleenheder, der skal være indenfor udvalgets område. På denne baggrund er der udarbejdet følgende forslag til aftaleenheder i 2017: Aftalegiver Aftaleenhed Aftaleholder Kenneth Koed Nielsen Socialområdet Hanne Nielsen Kenneth Koed Nielsen Sundhed og omsorgsområdet Søs Fuglsang Kenneth Koed Nielsen Velfærdssekretariatet 17 Marie-Louise Eskerod Ifversen Hanne Nielsen Myndigheds- og visitationsenhed Winnie Bjerre Hanne Nielsen Psykiatri og rusmidler Jan Hoel Hanne Nielsen Område Grenaa Søren Skovbak Meinertz Hanne Nielsen Aktivitet og uddannelse, Grenaa Dick Rønde Hanne Nielsen Område Ørum Birte Kousted Hanne Nielsen Område Ørsted Annette Bro Rask- Vestergaard Hanne Nielsen Område Auning/Allingåbro Frode Lerdahl Hanne Nielsen Tandplejen Kirstine Juhl Thuesen (konstitueret) Søs Fuglsang Administration og udvikling Anne Aastrup Søs Fuglsang Visitations-/myndighedsenhed Jeanette Rokbøl Søs Fuglsang Plejecenter Farsøhthus og plejecenter Møllehjemmet Karina Kreutzfeldt Søs Fuglsang Glesborg Plejecenter Lene Ballegaard Søs Fuglsang Hjemmehjælp og hjemmesygepleje Allingåbro/Glesborg Hanne Winterberg Søs Fuglsang Sundhed og Træning Dorte Bitsch Søs Fuglsang Plejecenter Violskrænten og Grønnegården Anette Eriksen Søs Fuglsang Plejecenter Digterparken Inge Bukart

20 Voksen- og plejeudvalget Aftalegiver Aftaleenhed Aftaleholder Søs Fuglsang Demenscenteret Helle Thomsen Søs Fuglsang Hjemmehjælp og hjemmesygepleje, Grenaa Anette Hjelm Velfærdsforvaltningen vil i samarbejde med økonomisk sekretariat og de enkelte aftaleenheder udarbejde et aftale- og dialogstyringsdokument for hver aftaleenhed for perioden 1. januar 31. december Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til aftaleenheder på voksen- og plejeudvalgets område i 2017 godkendes. Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. 18

21 Voksen- og plejeudvalget Budgetopfølgningen ultimo oktober 2016 på voksen- og plejeudvalgets område A00 16/7 Åben sag Sagsgang: VPU, ØK, KB Sagsfremstilling Drift På nuværende tidspunkt forventes der samlet set et mindreforbrug på 7,1 mio. kr. på voksen- og plejeudvalgets område i Mindreforbruget skyldes hovedsageligt, at en række påbegyndte bil- og boligsager først forventes afsluttet i 2017, at der er mindreudgifter vedrørende eksterne projektmidler (klippekortsordningen) og at der forventes forskydninger i udgifterne til investeringer i en ny elektronisk sundhedsplatform og en industrivaskemaskine til genbrugshjælpemidler. Desuden forventes en mindreudgift på ca. 2,2 mio. kr. til den aktivitetsbestemte medfinansiering. Det bemærkes, at der er overført et mindreforbrug på 11,1 mio. kr. fra tidligere år, hvoraf der forventes et mindreforbrug på 1,0 mio. kr., som forventes overført til Anlæg På nuværende tidspunkt forventes der et mindreforbrug på 3,1 mio. kr. på det samlede anlægsbudget på voksen- og plejeudvalgets område. En uddybende redegørelse for budgetopfølgningen er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Budget 2016 (mio. kr.) Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* Forventet tillægsbevillingsbehov Drift 645,5 639,4-6,1 0 Overførte driftsmidler 11,1 10, Drift i alt 656,6 649,5-7,1 0 Anlæg 8,1 5,1-3,1 0 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt 19

22 Voksen- og plejeudvalget Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller: 1. at der omplaceres et indtægtsbudget på 5,759 fra voksen- og plejeudvalget til økonomiudvalget vedrørende efterregulering af den aktivitetsbestemte medfinansiering. 2. at der omplaceres 0,029 mio. kr. i 2016 samt 2017 og overslagsårene fra voksen- og plejeudvalget til økonomiudvalget vedrørende udmøntning af pulje til energibesparende foranstaltninger. 3. at der omplaceres 0,048 mio. kr. i 2016 fra puljen til kompensation for hovedudvalgsmedlemskab under økonomiudvalget til 4 institutioner under voksen- og plejeudvalget. 4. at der omplaceres 0,035 mio. kr. fra selvforsikringspuljen under økonomiudvalget til voksen- og plejeudvalget vedrørende indbrud i administrationsbygningen på sundheds- og omsorgsområdet i Østergade. 5. at der omplaceres 0,651 mio. kr. i 2016 fra børne- og ungdomsudvalget til voksen-og plejeudvalget vedrørende jobrotationsmidler. 6. at der på voksen- og plejeudvalgets område i 2016 samt 2017 og overslagsårene omplaceres 0,74 mio. kr. fra området indenfor servicerammen til området udenfor servicerammen vedrørende tomgangshusleje på Bakkely. 7. at budgetrammerne på voksen- og plejeudvalgets område reduceres/forøges med 0,0 mio. kr. (netto) i 2016, 2017 og 2018 grundet tilsagn om projektmidler til nedbringelse af ventetiden til genoptræning. Indtægterne forøges med 0,283 mio. kr. i 2016, 0,218 mio. kr. i 2017 og 0,218 mio. kr. i Tilsvarende forøges udgifterne med 0,283 mio. kr. i 2016, 0,218 mio. kr. i 2017 og 0,218 mio. kr. i at budgetopfølgningen godkendes. 20

23 Voksen- og plejeudvalget Bilag: 1 Åben Bilag til budgetopfølgning ultimo oktober 2016 for voksen- og /16 plejeudvalget 2 Åben Anlægsoversigt - oktober /16 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Tiltrådt. 21

24 Voksen- og plejeudvalget Orientering ombudsmandsafgørelse vedr. dødsfald på Kærvang G01 15/15245 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling I forbindelse med det tragiske dødsfald i botilbuddet Kærvang/Skovvang i Ørsted den 7. juli 2015 blev der foretaget tre eksterne undersøgelser af dødsfaldet. Undersøgelserne blev foretaget af henholdsvis Østjyllands Politi, Sundhedsstyrelsen og Socialtilsyn Midt. Undersøgelserne gav ikke de tre myndigheder anledning til at rejse kritik eller foretage sig yderligere i sagen. Den 9. juli 2015 rettede Folketingets Ombudsmand ligeledes henvendelse til Norddjurs Kommune og bad om en redegørelse for forløbet i forbindelse med dødsfaldet. Efter fremsendelsen af redegørelsen har Ombudsmanden desuden stille en række supplerende spørgsmål, som efterfølgende er blevet besvaret. På baggrund af Norddjurs Kommunes redegørelser har Ombudsmanden nu fremsendt en skrivelse med sin udtalelse i sagen. Da skrivelsen indeholder personfølsomme oplysninger har Ombudsmanden offentliggjort en kort udtalelse i sagen på sin hjemmeside samt et brev til Socialstyrelse. Udtalelse og brev er vedlagt som bilag. Ombudsmanden udtaler bl.a. følgende: Jeg har gennemgået kommunens to redegørelser i sagen og det tilsendte materiale, og jeg har på den baggrund besluttet, at jeg ikke foretager mig yderligere vedrørende dødsfaldet den 7. juli 2015 på botilbuddet. Jeg har således ikke grundlag for at udtale kritik af personalets handlinger forud for magtanvendelsen og dødsfaldet eller af botilbuddets reaktioner umiddelbart efter dødsfaldet. Samtidig henstiller Ombudsmanden, at Norddjurs Kommune overvejer at sikre, at der i de kommunale botilbud udarbejdes retningslinjer for magtanvendelse, så personalet er orienteret om, hvornår og hvordan magtanvendelse kan foregå. I retningslinjerne skal der også indgå en beskrivelse af, hvordan en magtanvendelse skal håndteres efterfølgende i forhold til kontakt 22

25 Voksen- og plejeudvalget til pårørende, politi, øvrigt personale, øvrige beboere mv. samt til opfølgning på magtanvendelsen. Ombudsmanden oplyser i den forbindelse, at denne ofte under sine tilsynsbesøg på sociale tilbud har anbefalet, at der udarbejdes sådanne retningslinjer for magtanvendelse, også på tilbud hvor anvendelsen af magt sker meget sjældent. Ombudsmanden anmoder om at blive underrettet om senest tre måneder, når Norddjurs Kommune har afsluttet sine overvejelser. Afslutningsvis er det Ombudsmandens vurdering, at sagen giver anledning til en række mere generelle overvejelser om, hvorvidt myndigheder, der driver sociale botilbud, er forpligtede til at sikre, at personalet modtager tilstrækkelig uddannelse i anvendelsen af magt. Dette skyldes, at der på nuværende tidspunkt ikke er fastsat retlige krav om dette, at spørgsmålet heller ikke er omtalt i tilhørende vejledninger til lovgivningen og at der ikke er afgivet udtalelser om dette fra hverken Socialstyrelsen, Ankestyrelsen eller Social- og Indenrigsministeriet. Ombudsmanden har derfor også rettet henvendelse til Socialstyrelsen og bedt om, at styrelsen inden tre måneder overvejer, om man fra statslig side skal medvirker til at sikre, at relevante bosteder har retningslinjer for brug af magt, og om det vil være hensigtsmæssigt for Socialstyrelsen at iværksætte nærmere initiativer i forhold til at sikre, at personalet på sociale tilbud modtager tilstrækkelig uddannelse i anvendelsen af magt. Forud for fremsendelsen af Norddjurs Kommunes overvejelser om udarbejdelsen af retningslinjer for personalets anvendelse af magt vil forvaltningen tage kontakt til Socialstyrelsen for at høre nærmere om styrelsens egne overvejelser i sagen. Et forslag til Norddjurs Kommunes svar til Ombudsmanden vil blive forelagt for voksen- og plejeudvalget på udvalgsmødet den 31. januar 2017 og på kommunalbestyrelsesmøde den 21. februar 2017 Økonomiske konsekvenser Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser. 23

26 Voksen- og plejeudvalget Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Nyhed fra ombudsmandens hjemmeside - Ombudsmandens opfordrer /16 myndigheder til at overveje uddannelse i brug af magt på sociale væresteder 2 Åben Ombudsmandens brev til socialstyrelsen /16 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. 24

27 Voksen- og plejeudvalget Orientering ombudsmandsafgørelse vedr. dødsfald på Kærvang G01 15/15245 Lukket sag Sagsgang: VPU Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. 25

28 Voksen- og plejeudvalget Orientering om ansøgning til "Den A.P. Møllerske Støttefond" P20 16/19323 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling På voksen- og plejeudvalgets møde vil socialchef Hanne Nielsen orientere om en afsendt ansøgning til "Den A.P. Møllerske Støttefond. Ansøgningen vedrører projektet I øjenhøjde med socialt udsatte borgere, der omhandler udvikling og afprøvning af metoder, som kan bidrage til at skabe mønsterbrud, forbedre sundheden, få flere i uddannelse og arbejde samt øge det helhedsorienterede og tværsektorielle samarbejde i forhold til mølgruppen. Ansøgningen er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Der er ansøgt om i alt 3,717 mio. kr. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Ansøgning til Den A. P. Møllerske Støttefond /16 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. 26

29 Voksen- og plejeudvalget Status på ungetilbuddet Hverdagsliv G01 15/5266 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling På voksen- og plejeudvalgets møde vil socialchef Hanne Nielsen give en aktuel status på indhold og aktiviteter samt målgruppe i ungetilbuddet Hverdagsliv. Desuden vil der blive orienteret om de opnåede resultater. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. 27

30 Voksen- og plejeudvalget Redegørelse om magtanvendelse i 3. kvartal K07 16/8981 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling I henhold til gældende retningslinjer skal voksen- og plejeudvalget kvartalsvis orienteres om magtanvendelsen på sundheds- og omsorgsområdet samt handicap- og psykiatriområdet. Som udgangspunkt er al magtanvendelse i forhold til den enkelte borger forbudt. Der kan imidlertid opstå lejlighedsvise situationer, hvor en særlig foranstaltning er nødvendig for at undgå omsorgssvigt. Såfremt en borger giver sit samtykke til en given foranstaltning, er der ikke tale om magtanvendelse. Men i de situationer, hvor borgeren modsætter sig eller er passiv, gælder reglerne om magtanvendelse. Når der er opstået situationer med magtanvendelse, har de enkelte institutioner pligt til at indberette hændelsen til myndighedsafdelingen eller visitationsenheden på ældreområdet. De indberettede magtanvendelser indgår efterfølgende som en del af dialogen i forbindelse med udarbejdelsen af handleplaner og tilsyn. En oversigt over indberettede magtanvendelser i 3. kvartal 2016 er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen om magtanvendelse i 3. kvartal 2016 på sundheds- og omsorgsområdet samt handicap- og psykiatriområdet tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Redegørelse om magtanvendelse - 3. kvartal /16 28

31 Voksen- og plejeudvalget Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. 29

32 Voksen- og plejeudvalget Statistik 3. kvartal G01 16/7866 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling Myndighedsafdelingen og visitationsenheden på sundheds- og omsorgsområdet har udarbejdet kvartalsvise statistikker over: Antallet af brugere på handicap- og psykiatriområdet Antallet af visiterede brugere og timer i hjemmeplejen. Statistikkerne er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at statistikkerne for 3. kvartal 2016 tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Statistik fra sundheds- og omsorgsområdet - 3. kvartal /16 2 Åben Statistik fra handicap- og psykiatriområdet - 3. kvartal /16 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. 30

33 Voksen- og plejeudvalget Tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt K09 16/7912 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU Sagsfremstilling Socialtilsyn Midt har fremsendt tilsynsrapporter fra anmeldte besøg på følgende institutioner i Norddjurs Kommune: Område Grenaa, Skovstjernen tilsynsrapport samt opdateret godkendelsesbrev er vedlagt som bilag. Område Auning/Allingåbro, Centervej tilsynsrapport samt opfølgningsplan er vedlagt som bilag. Område Ørum, Nøddebo tilsynsrapport er vedlagt som bilag. Tilsynsrapporterne skal sendes til høring i handicaprådet, ældrerådet samt bruger- og pårørenderådene på Skovstjernen, Centervej og Nøddebo. Høringsfristen fastsættes til den 19. januar Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at tilsynsrapporterne sendes til høring i handicaprådet, ældrerådet samt bruger- og pårørenderådene på Skovstjernen, Centervej og Nøddebo. Bilag: 1 Åben Tilsynsrapport for anmeldt tilsyn på Skovstjernen /16 2 Åben Opdateret godkendelsesbrev for Skovstjernen /16 3 Åben Tilsynsrapport for anmeldt tilsyn på Centervej /16 4 Åben Opfølgningsplan vedr. tilsyn på Centervej /16 5 Åben Tilsynsrapport for anmeldt tilsyn på Nøddebo /16 31

34 Voksen- og plejeudvalget Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. 32

35 Voksen- og plejeudvalget Orientering I00 16/1531 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling På voksen- og plejeudvalgets møde vil der blive orienteret om følgende: Invitationen til KKR s januarkonference med temaet Arbejdsfællesskabet som socialpolitisk redskab - hvordan tager vi fat? Invitationen er vedlagt som bilag. Tilsagnsskrivelse vedrørende ansøgning til puljen til nedbringelse af ventetid til genoptræning. Tilsagnsskrivelse er vedlagt som bilag. Vinder af frivilligprisen 2016 blev Poul Nielsen. Finanslov Aftale om finansloven 2017 er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Invitation og program til KKR's Januarkonference /16 2 Åben Aftale om finansloven for /16 3 Åben Tilsagnsskrivelse vedrørende ansøgning til puljen til nedbringelse af /16 ventetid til genoptræning 33

36 Voksen- og plejeudvalget Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. 34

37 Voksen- og plejeudvalget Voksen- og plejeudvalgets arbejdsplan A00 16/64 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling Velfærdsforvaltningen har udarbejdet et forslag til en revideret arbejdsplan for voksen- og plejeudvalget i Arbejdsplanen for 2017 er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til voksen- og plejeudvalgets arbejdsplan for 2017 godkendes. Bilag: 1 Åben Voksen- og plejeudvalgets arbejdsplan for /16 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. 35

38 Voksen- og plejeudvalget Ankeafgørelser K03 16/1808 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling På voksen- og plejeudvalgets møde vil der blive orienteret om aktuelle ankeafgørelser i 2016 fra Ankestyrelsen. Siden voksen- og plejeudvalgets møde den 1. november 2016 er der modtaget tre nye ankeafgørelser, hvor myndigheds- og visitationsenheden på socialområdet har truffet afgørelse. Én er blevet stadfæstet, én er blevet ændret og én er bortfaldet/blevet afvist. Der er modtaget én ny ankeafgørelse, hvor hjælpemiddelafdelingen har truffet afgørelse. Sagen er blevet stadfæstet. Der er ikke modtaget nogle nye ankeafgørelser i sager, hvor visitationsafdelingen har truffet afgørelse. En oversigt over ankeafgørelsernes indhold fremgår af det lukkede dagsordenspunkt vedrørende ankeafgørelser. Oversigten behandles under den lukkede dagsorden, idet beskrivelsen kan indeholde personhenførbare oplysninger. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. 36

39 Voksen- og plejeudvalget Ankeafgørelser K03 16/1808 Lukket sag Sagsgang: VPU Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. 37

40 Voksen- og plejeudvalget Uddeling af Norddjurs Kommunes handicappris, kl G01 13/1748 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling På voksen- og plejeudvalgets møde vil Norddjurs Kommunes handicappris for 2016 blive tildelt til HATS Hevring Amatør Teater Selskab. Prisuddelingen finder sted i rådssalen på rådhuset i Grenaa. HATS og Teatersildene vil i forbindelse med uddelingen af prisen præsentere et lille musikalsk nummer. Invitationen til arrangementet er vedlagt som bilag. Bilag: 1 Åben Invitation til uddeling af Norddjurs Kommunes Handicappris /16 38

41 Voksen- og plejeudvalget Bilagsoversigt 4. Brugertilfredshedsundersøgelse på sundheds- og omsorgsområdet 1. Tilbud på brugertilfredshedsundersøgelse i hjemmeplejen fra Epinion (142154/16) 2. Spørgeskema til modtagere af hjemmepleje i NDK 2016 (144515/16) 3. Høringssvar fra ældrerådet - Brugertilfredshedsundersøgelse på sundheds- og omsorgsområdet (157725/16) 5. Drejebog for udarbejdelsen af ny ældrepolitik 1. Forslag til drejebog for udarbejdelsen af ny ældrepolitik (144493/16) 2. Høringssvar fra ældrerådet - Drejebog for udarbejdelse af ny ældrepolitik (157726/16) 6. Ny procedure for det kommunale tilsyn med plejecentrene 1. Procedure for kommunalt tilsyn på plejecentre (144499/16) 2. Spørgeskema - spørgsmål til beboer (144500/16) 3. Spørgeskema - Spørgsmål til medarbejder (144501/16) 4. Høringssvar fra handicaprådet - Ny procedure for det kommunale tilsyn med plejecentre (154304/16) 5. Høringssvar fra ældrerådet - Ny procedure for det kommunale tilsyn med plejecentrene (157727/16) 8. Virksomhedsstrategi på arbejdsmarkedsområdet 1. Virksomhedsstrategi for arbejdsmarkedsområdet (138827/16) 2. Målsætninger Virksomhedsstrategi (138828/16) 10. Budgetopfølgningen ultimo oktober 2016 på voksen- og plejeudvalgets område 1. Bilag til budgetopfølgning ultimo oktober 2016 for voksen- og plejeudvalget (151792/16) 2. Anlægsoversigt - oktober 2016 (152411/16) 11. Orientering ombudsmandsafgørelse vedr. dødsfald på Kærvang 1. Nyhed fra ombudsmandens hjemmeside - Ombudsmandens opfordrer myndigheder til at overveje uddannelse i brug af magt på sociale væresteder (159410/16) 2. Ombudsmandens brev til socialstyrelsen (157331/16) 13. Orientering om ansøgning til "Den A.P. Møllerske Støttefond" 1. Ansøgning til Den A. P. Møllerske Støttefond (158050/16) 15. Redegørelse om magtanvendelse i 3. kvartal Redegørelse om magtanvendelse - 3. kvartal 2016 (154283/16) 16. Statistik 3. kvartal Statistik fra sundheds- og omsorgsområdet - 3. kvartal 2016 (157374/16) 2. Statistik fra handicap- og psykiatriområdet - 3. kvartal 2016 (157799/16) 39

42 Voksen- og plejeudvalget Tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt 1. Tilsynsrapport for anmeldt tilsyn på Skovstjernen (158414/16) 2. Opdateret godkendelsesbrev for Skovstjernen (158415/16) 3. Tilsynsrapport for anmeldt tilsyn på Centervej (158416/16) 4. Opfølgningsplan vedr. tilsyn på Centervej (158418/16) 5. Tilsynsrapport for anmeldt tilsyn på Nøddebo (158420/16) 18. Orientering 1. Invitation og program til KKR's Januarkonference 2017 (157061/16) 2. Aftale om finansloven for 2017 (159323/16) 3. Tilsagnsskrivelse vedrørende ansøgning til puljen til nedbringelse af ventetid til genoptræning (159442/16) 19. Voksen- og plejeudvalgets arbejdsplan Voksen- og plejeudvalgets arbejdsplan for 2017 (159569/16) 22. Uddeling af Norddjurs Kommunes handicappris, kl Invitation til uddeling af Norddjurs Kommunes Handicappris 2016 (142299/16) 40

43 Voksen- og plejeudvalget Underskriftsside Olaf Krogh Madsen (L) Lars Sørensen (V) Inger K. Andersen (O) Pia Bjerregaard (O) Lars Møller (A) Lars Pedersen (A) Helle Kierkegaard Plougmann (UP) 41

44 Bilag: 4.1. Tilbud på brugertilfredshedsundersøgelse i hjemmeplejen fra Epinion Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 29. november Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

45 SAMMENLIGNELIGE BRUGERUNDERSØGELSER I HJEMMEPLEJE NORDDJURS KOMMUNE TILBUD 18/10/2016 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA

46 NORDDJURS KOMMUNE INDHOLD 1. INDLEDNING 3 2. LØSNINGSBESKRIVELSE 5 Målgruppen 5 SPØRGESKEMA OG Introduktionsbrev 5 Hotline 6 Dataindsamling 7 Dataanalyse og rapportering Kvalitetssikring og bearbejdning af data Behandling og rapportering af åbne kommentarer Basis-rapportering: Rådata og frafaldsrapport Rapportering Hovedrapport 9 3. FORSLAG TIL TIDSPLAN BUDGET 14 TILBUD

47 NORDDJURS KOMMUNE 1. INDLEDNING Epinion afgiver hermed tilbud på gennemførelse af brugerundersøgelse blandt modtagere af hjemmehjælp i Norddjurs Kommune efter aftale. I udgangspunktet er undersøgesen en gentagelse af undersøgelsen i 2013/14. Norddjurs Kommune ønsker at gennemføre en brugerundersøgelse blandt modtagere af hjemmehjælp i kommunen, og ønsker i den forbindelse at anvende KL og Finansministeriets fælles koncept til sammenlignelige brugerundersøgelser. Konceptet giver de enkelte kommuner mulighed for at sammenligne egne resultater med andre kommuners resultater, samt et landsdækkende resultat. Det giver en ekstra dybde i fortolkningen af resultaterne og forbedrer kommunernes muligheder for at lære af hinanden. Epinions løsningsforslag bygger på den store erfaring i at gennemføre brugerundersøgelser i både små og store danske kommuner og på landsplan, med netop denne målgruppe. Det er en målgruppe med en høj aldersprofil, som der med betydelige fordele mht. til datakvalitet, kan tages relevante hensyn til. Et eksempel på sådan et hensyn er at Epinions løsningsforslag tilbyder brugerne mulighed for at deltage i undersøgelsen ved at gennemføre interviewet telefonisk med en af vores trænede interviewere, eller ved at bestille, udfylde og indsende et papirskema. Denne valgfrihed tager hensyn til målgruppens forskellige styrker og eventuelle handicap. Netop på grund af de mange opgaver vi har gennemført i denne målgruppe har vi også et interviewerkorps med stor erfaring i respektfuld og hensynsfuld behandling af målgruppen. Desuden bør det nævnes at Epinions løsningsforslag samtidig fastholder fokus på at opnå en meget høj datakvalitet med høje svarprocenter og høj grad af repræsentativitet, på en omkostningseffektiv måde. Tilbuddet består af en dataindsamling og indlæsning af data i den fælleskommunale tilfredshedsportal. Tilbuddet rummer derudover en hovedrapportering til Norddjurs Kommune. Hvis Norddjurs Kommune har spørgsmål, kommentarer eller ønsker tilbud på et justeret/alternativt undersøgelsesdesign står Epinion naturligvis til rådighed for dette. TILBUD

48 NORDDJURS KOMMUNE Kontaktperson vedrørende dette tilbud er: Hans Jørgen Dam SENIOR MANAGER M: E: FIRMAOPLYSNINGER Virksomhedens navn: Adresse: Epinion A/S CVR-nr: Telefonnummer: Toldkammeret, Hack Kampmanns Plads th., 8000 Århus C og Ryesgade 3F, 2200 København N Hjemmeside: TILBUD

49 NORDDJURS KOMMUNE 2. LØSNINGSBESKRIVELSE Dette kapitel beskriver i detaljer forløbet i Epinions løsningsforslag. Fokus i designet er på At sikre en så høj svarprocent som muligt i alle målgrupper At sikre høj kvalitet og nuancering i besvarelserne, så resultaterne bliver så valide og præcise som muligt. Omkostningseffektiv løsning uden kompromis med kvalitet I næste afsnit beskrives først målgruppen for undersøgelsen og hvilke oplysninger Epinion har brug for om den. Dernæst præsenteres emner omkring spørgeskema og introduktionsbrev til deltagerne. Epinions løsning inkluderer også en hotline, som beskrives i afsnit 2.3. Efter drøftelse er der selvsagt mulighed for justeringer og fravalg eller tilvalg af dele af forslagene. MÅLGRUPPEN Populationen for brugerundersøgelsen er alle hjemmeboende modtagere af hjemmehjælp i Norddjurs kommune. Epinion forventer at modtage en total-fil fra Norddjurs Kommune som indeholder tilgængelige og relevante oplysninger om navn, adresse, telefonnummer, leverandør, tilknytning til decentral enhed (distrikt/team/...), mv. på brugerne i målgruppen. Epinion har mulighed for selv at berige med yderligere telefonnumre, hvis der viser sig udfordringer med tilgængeligheden af disse oplysninger hos nogle af brugerne. Epinion anvender her et udvalg af kilder, bl.a. databasen der også anvendes af De Gule Sider. Det er afgørende for Epinion at sikre borgerne 100 % anonymitet gennem hele processen. Til udveksling af disse oplysninger mellem Norddjurs Kommune og Epinion foretrækker Epinion derfor Digital Post, eller alternativt udveksling af oplysninger på CD-ROM eller USB-pen. Oplysningerne overføres herfra til Epinions krypterede arkiv, hvor kun særligt relevante og betroede medarbejdere har adgang. Herfra gennemføres et udtræk af data, der kun indeholder de strengt nødvendige oplysninger for undersøgelsen (bl.a. navn, adresse, leverandør og team-tilknytning) samt et unikt ID for hver person Epinion opretter særligt til dette projekt. Dette ID følger personen gennem undersøgelsen men er kun muligt for de særligt relevante og betroede medarbejdere at koble tilbage til CPR-nummeret (hvis CPR da overhovedet skønnes nødvendigt at medsende fra Norddjurs Kommune) SPØRGESKEMA OG INTRODUKTIONSBREV Udgangspunktet for spørgerammen i undersøgelsen er spørgeskemaet fra Finansministeriet og KL s koncept for sammenlignelige brugertilfredshedsundersøgelser til modtagere af hjemmepleje. I udgangspunktet samme skema som sidst. Såfremt Norddjurs Kommune ønsker at udskifte enkelte TILBUD

50 NORDDJURS KOMMUNE spørgsmål med (egne) nye spørgsmål kan Epinion naturligvis også tilbyde dette uden yderligere beregning. I givet fald vil spørgsmålet som udgangspunkt stilles til alle deltagere i målgruppen. Som supplement til konceptets retningslinjer for formulering af ekstra spørgsmål tilbyder Epinion at kvalitetssikre de konkrete spørgsmål ud fra vores erfaring med formulering af spørgsmål til spørgeskemaer. Epinion sætter spørgeskemaerne op i et enkelt og let overskueligt format i papirform og i vores CATI/CAWI surveysystem til gennemførsel af interviews pr. telefon. I samarbejde med Norddjurs Kommune formulerer Epinion et introduktionsbrev der præsenterer undersøgelsen og dens formål, og vejleder om hvordan man kan deltage i undersøgelsen. Det er vigtigt at denne tekst er formuleret let-læseligt og appetitvækkende, da det kan have afgørende betydning for deltagernes lyst til at deltage og dermed for svarprocenten og undersøgelsens validitet. Alle brevene indeholder desuden et telefonnummer til Epinions hotline (se næste afsnit), hvor man kan henvende sig med spørgsmål til undersøgelsen eller med særlige ønsker om fx at blive ringet op på et bestemt tidspunkt. Epinion fletter breve med unikke oplysninger for hver deltager (navn, adresse, mv.), trykker introduktionsbreve og sender dem til deltagerne. Vores erfaring viser tydeligt, at svarprocenten yderligere kan øges ved at Norddjurs Kommunes logo indgår på både kuvert og introduktionsbrev. Derfor tilbyder Epinion at introduktionsbrev og rykkerskrivelser sendes i kuvert med Norddjurs Kommunes logo, samt trykkes på brevpapir med Norddjurs Kommunes logo. Hvis Norddjurs Kommune ønsker det, kan introduktionsbreve udsendes via digital post eller kombinationer af digital og papirpost afhængigt af om borgerne er fritaget fra digital post. Dette kan drøftes. HOTLINE Især i denne type brugerundersøgelser har Epinion succes med at etablere en hotline, hvor deltagerne bl.a. kan få svar på spørgsmål om undersøgelsen, rekvirere et papir-spørgeskema og henvende sig med særlige ønsker. Især er hotline en nødvendig service i relation til undersøgelse af hjemmehjælp. Her kan hotline møde særlige ønsker fra modtagere af hjemmepleje eller pårørende om fx at blive kontaktet i bestemte tidsrum og i almindelighed skabe tryghed om undersøgelsens formål og fremgangsmåde. Desuden forekommer det jo også i denne målgruppe, at nogle udtrukne i stikprøven er afdøde efter Norddjurs Kommune har udarbejdet opgørelsen over alle modtagere, hvorfor en henvendelsesmulighed for pårørende er en god service. Information om denne hotline vil indgå i introduktionsbrevet. Epinion tilbyder, at hotlinen i dataindsamlingsperioden er åben alle hverdage fra 9 til 21, lørdage og søndage TILBUD

51 NORDDJURS KOMMUNE DATAINDSAMLING Epinion foreslår at dataindsamlingsperioden i alt varer ca. 4-5 uger fra udsendelse af introduktionsbrev til afslutning af dataindsamlingen (se forslag til tidsplan i kapitel 3). Den endelige tidsplan drøftes nærmere og aftales endeligt mellem Norddjurs Kommune og Epinion. Epinion udvikler en detaljeret præ-stratificering, der sikrer en høj grad af repræsentativitet i datagrundlaget. Præ-stratificeringen gør det muligt at gøre en ekstra indsats for at opnå interviews i fx mindre decentrale enheder eller blandt de ældste målgrupper. Baseret på vores erfaringer fra fx Socialministeriets brugerundersøgelser er vi overbeviste om at denne metode vil sikre en høj deltagelse (svarprocent) og en meget høj grad af repræsentativitet. Brugerne i målgruppen kontaktes telefonisk af Epinions erfarne og trænede interviewere, som tilbyder dem at gennemføre et interview i telefonen. Såfremt det passer deltageren bedre på et andet tidspunkt er dette naturligvis en mulighed der tilbydes. Intervieweren noterer tidspunktet og call center-systemet sørger for at deltageren ringes op på det aftalte tidspunkt. Hvis deltageren slet ikke har mulighed for at deltage, eller ikke ønsker det, noterer intervieweren årsagen til dette og undskylder ulejligheden. Såfremt respondenten ikke træffes foretages der minimum 15 opkaldsforsøg hen over indsamlingsperioden på forskellige ugedage og tidspunkter på dagen. Med denne metode forventer Epinion at gennemføre interview med minimun 73 % af de ca modtagere i Norddjurs Kommune. Med 73 % opnås samme svarandel som i 2013 (som lå på 72,4 %) Det konkrete antal afhænger også af bl.a. antallet af personer der kan identificeres et korrekt telefonnummer på, enten fra Norddjurs Kommunes oplysninger eller ved Epinions egen berigning, samt en eventuel kommunikationskampagne til modtagerne fra Norddjurs Kommunes side. Epinion gennemfører naturligvis så mange interviews som muligt i perioden, for at så mange brugere som muligt har mulighed for at indgå i undersøgelsen. DATAANALYSE OG RAPPORTERING I dette afsnit beskrives først Epinions procedurer for kvalitetssikring af de indsamlede data. Rapporteringen, som præsenteres derefter, består af en grundydelse bestående af rådata og en frafaldsrapport, samt to optioner: Hovedrapport for hele undersøgelsen og kaskaderapporter til decentrale enheder Kvalitetssikring og bearbejdning af data Designet for dataindsamling med telefonisk henvendelse og mulighed for rekvirering af papirskemaer sikrer en høj fleksibilitet for deltagerne i måden at deltage i undersøgelsen på, samt styrker svarprocent og dermed undersøgelsens validitet. De forskellige kilder til besvarelser stiller imidlertid også ekstra store krav til kvalitetssikring af datagrundlaget så det f.eks. undgås at en deltager kan indgå to gange i undersøgelsen, hvis vi både har modtaget en besvarelse på papir og pr. telefon. Denne kvalitetssikringsproces har Epinion imidlertid gode erfaringer med at håndtere pålideligt og TILBUD

52 NORDDJURS KOMMUNE sikkert senest i en række brugertilfredshedsundersøgelser i Aarhus Kommune og i Randers Kommune, hvor der blev modtaget besvarelser på både web, papirskemaer og pr. telefon. Denne kvalitetssikringsproces starter allerede ved opsætning af spørgeskemaer hvor det er afgørende, at der sikres fuld overensstemmelse mellem begge udgaver af spørgeskemaet. Efter dataindsamlingens afslutning gennemgås besvarelserne desuden for at sikre datakvaliteten. Renseprocedurer i forhold til betingede spørgsmål eller indsendte besvarelser med få besvarede spørgsmål aftales nærmere med Norddjurs Kommune. Her skal vi fx forholde os til håndteringen af indsendte papir-skemaer med meget få besvarede spørgsmål, hvor fx spørgeskemaer med færre end 6 udfyldte besvarelser kan udelukkes. Baseret på erfaringer fra 2013 forventes en ensartet geografisk fordeling af svar. Skulle dette mod forventning ikke ske, vil vi via målrettet opsøgning af specifikke områder stimulere en harmonisk dækning af områder i kommunen Behandling og rapportering af åbne kommentarer Epinion indtaster de åbne kommentarer fra de indsendte papir-skemaer og samler dem med kommentarerne fra besvarelserne på telefon. Besvarelserne gennemgås dernæst manuelt for at sikre deltagernes fulde anonymitet og at undgå injurierende kommentarer om navngivne ansatte eller andre. De åbne besvarelser kan leveres i word-format eller som datafil med baggrundsoplysninger der gør det muligt at se kommentarer fra forskellige målgrupper, fx i en bestemt decentral enhed, fra en bestemt privat leverandør eller i en bestemt aldersgruppe Basis-rapportering: Rådata og frafaldsrapport Efter undersøgelsens afslutning udleverer Epinion samtlige data i anonymiseret form til Norddjurs Kommune, i nøjagtigt det format Norddjurs Kommune ønsker fx CSV, Excel, SPSS eller SAS. Datasættet vil indeholde både besvarelser fra spørgeskemaundersøgelsen og de baggrundsoplysninger der er mulige under hensyntagen til deltagernes anonymitet. Det vil derfor være muligt at opsplitte entydigt på både områder og leverandører, samt øvrige oplysninger om deltagerne som Norddjurs kommune udleverer i populationsfilen. Derudover udarbejder Epinion en stamdata-fil med alle spørgsmål og svarmuligheder, dokumentation og datatyper på de udleverede data. Epinion indsender også, efter Norddjurs Kommunes godkendelse, data til Tilfredshedsportalen i det krævede format. Det har Epinion gjort flere gange tidligere uden problemer. Norddjurs Kommune har her mulighed for at trække en række rapporter fra Tilfredshedsportalen, hvor resultaterne præsenteres. Som supplement til dette kan Epinion tilbyde også at udarbejde rapporter til Norddjurs Kommune (se nedenfor). TILBUD

53 NORDDJURS KOMMUNE Epinion udarbejder desuden en kort metode- og frafaldsrapport, hvor undersøgelsens design og dataindsamlingens forløb kort beskrives. Desuden indeholder rapporten en gennemgang af svarprocenter og frafald for hele undersøgelsen og i bestemte målgrupper og forskellige decentrale enheder. Frafaldsanalysen præsenterer også årsagerne til frafald, fx sygdom, fravær i perioden og nægter Rapportering Klar og anvendelsesorienteret formidling er vigtig for at sikre, at undersøgelsens resultater kan anvendes i alle dele af Norddjurs Kommune og bliver et brugbart værktøj i udvklingen af Norddjurs Kommunes service. Det er essentielt, at resultaterne kommunikeres på en klar og lettilgængelig måde til de relevante målgrupper. Afrapporteringen vil i alle tilfælde være skræddersyet til den konkrete modtager og fokusere på udviklingsmuligheder for den kommunale service og på i hvilket omfang og hvordan brugerne er tilfredse med Norddjurs Kommunes service sammenlignet med andre kommuner og det landsdækkende resultat. Detaljerne i rapportereingen præsenteres i nedenstående afsnit. Her henvises også til tilsvarenede offentliggjorte rapporter fra andre kommuner som evt. kan bruges til inspiration. Epinion tilbyder en rapportering som sidst, men rapporterne kan i form, layout- og design tilpasses nye ønsker og herunder særlige farveskalaer for at sikre en så høj genkendelighed og ejerskab til resultaterne i organisationen som muligt. Det endelige farvevalg aftales med Norddjurs Kommune. Alle rapporter leveres både i pdf- og evt. i et redigerbart word- eller powerpoint-format Hovedrapport Hovedrapportens primære formål er at give et solidt overblik over brugernes tilfredshed med servicen. Desuden har hovedrapporten også et strategisk fokus på den fremtidige udvikling af hele området i Norddjurs Kommune. Hovedrapporten tilrettelægges som i 2013/14 med udgangspunkt i hovedlinjer og justeringsmuligheder: Indeholde alle resultaterne på kommuneniveau og sammenligne disse med relevante resultater fra andre kommuners undersøgelser i konceptet for sammenlignelige brugerundersøgelser. Indeholde sammenligning af resultaterne for udvalgte lokalområder og for privat leverandør, ligesom offentlige og private leverandører kan sammenlignes samlet set. Indeholde analyser af forskelle i tilfredshed mellem grupper, baseret på alder, køn og evt. andre, fx funktionsniveau eller ugentlig tid. Efter behov indeholde multivariate statistiske analyser af tilfredsheden der afdækker betydningen af forskellige faktorer for den samlede tilfredshed med hjemmeplejen samlet set, den praktiske hjælp og den personlige pleje. Disse kan evt. suppleres med en beregning TILBUD

54 NORDDJURS KOMMUNE af vigtigste faktorer for fx selvvurderet helbred hvis Norddjurs Kommune vurderer det kan inddrages positivt i udviklingen af kommunens ydelser. Alle resultater og analyser ledsages af grundige og formidlingsorienterede læsevejledninger, forklaringer og kommenteringer af resultaterne. Som sidst tilbydes også prioriteringskort baseret på multivariate statistiske analyser, der beregner betydningen af de forskellige elementer for den samlede tilfredshed. Ved at kombinere denne betydning med den faktiske tilfredshed med hvert element skaber prioriteringskortet en handlingsorienteret opdeling af elementerne efter om de har stor betydning (og derfor bør fastholdes eller forbedres) eller om de har mindre betydning (og derfor ikke nødvendigvist bør have så stort et fokus i forhold til at fastholde eller øge den samlede tilfredshed). Prioriteringskort Den endelige struktur og format for rapporten aftales naturligvis endeligt i dialog med Norddjurs Kommune, så rapporten bliver så anvendelig som muligt for alle rapportens målgrupper. Epinion foreslår at et udkast til rapporten diskuteres på et møde ca dage inden endelig aflevering. 10 SAMMENLIGNELIG BRUGERUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJE TILBUD

55 NORDDJURS KOMMUNE EPINI CJ N SAMMENLIGNELIG BRUGERUNDERSØGELSE IHJEMMEPLEJE TILBUD

56 NORDDJURS KOMMUNE 3. FORSLAG TIL TIDSPLAN Drøftes og justeres Uge Afgivelse af tilbud og drøftelse x x Opstart og spørgeskema x Opstartsmøde: Fokus på procesplanlægning, spørgeskema og introduktionsbreve x Kvalitetssikre spørgeskema x Endelig godkendelse af spørgeskema X Dataindsamling Opsætning af spørgeskema X X Udsende introduktionsbreve X Dataindsamling (X) X X X X (X) Hotline (X) X X X X (X) Status til Norddjurs Kommune på svarprocenter mv X Databearbejdning og kvalitetssikring X X Levering af data og frafaldsrapport til Norddjurs Kommune X Levering af data til Tilfredshedsportal X Rapportering Rapport-møde: Drøftelse af Epinions oplæg til rapport-skabeloner og layout + fokuspunkter i hovedrapport Udarbejde skabeloner X X Endelig aftale af skabeloner X Udarbejdelse og kvalitetssikring af rapport X X X X X Møde om hovedrapport X Endelig overdragelse af rapporter og data X x 12 SAMMENLIGNELIG BRUGERUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJE TILBUD

57 NORDDJURS KOMMUNE 13 SAMMENLIGNELIG BRUGERUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJE TILBUD

58 NORDDJURS KOMMUNE 4. BUDGET FORBEREDENDE FASE Modtagelse og håndtering af populationslister kr I ALT kr SPØRGESKEMA Opsætning og kvalitetssikring af papir-spørgeskema kr Opsætning og kvalitetssikring af cati-spørgeskema kr I ALT kr DATAINDSAMLING Udformning og flet af introduktionsbreve kr Tryk af introbreve + evt. papirskemaer (udsendelse) Ex porto kr Hotline i dataindsamlingsperioden kr Modtage og indtaste papir-skemaer kr CATI kr I ALT kr AFRAPPORTERING Anonymisering og formatering af data til Norddjurs og datawarehouse kr Hovedrapport kr Frafaldsrapport kr I ALT kr PROJEKTLEDELSE MV. Projektledelse, samarbejde og møder, transport kr I ALT kr SAMLET PRIS kr SAMMENLIGNELIG BRUGERUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJE TILBUD

59 NORDDJURS KOMMUNE OM OS Vores kerne er faktabaserede konsulentydelser. Vi rådgiver typisk på baggrund af input fra organisationens stakeholders medarbejdere, medlemmer, kunder, samarbejdspartnere osv. NORDHAVNSGADE 1-3 DK AARHUS C T: E: TV@EPINION.DK W: RYESGADE 3F DK COPENHAGEN T: E: TYA@EPINION.DK W: AUSTRIA DENMARK NORWAY SWEDEN VIETNAM 15 SAMMENLIGNELIG BRUGERUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJE TILBUD

60 Bilag: 4.2. Spørgeskema til modtagere af hjemmepleje i NDK 2016 Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 29. november Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

61 Spørgeskema til modtagere af hjemmepleje i Norddjurs kommune Personlig pleje Først vil vi gerne spørge til den personlige pleje? (fx bad, toiletbesøg, vask, af- og påklædning) Sæt ét kryds 1. Modtager du hjælp til den personlige pleje? (fx bad, toiletbesøg, vask, af- og påklædning) Ja, modtager hjælp til (noget) personlig pleje Nej, modtager ikke hjælp til personlig pleje overhovedet Hvad synes du om den hjælp, du får til: Jeg er meget tilfreds Jeg er tilfreds Både og Jeg er utilfreds Jeg er meget utilfreds Ved ikke? Får ikke hjælp Sæt ét kryds i hver række 2. At gå i bad? 3. At vaske dig? 4. Af- og påklædning? 5. Toiletbesøg? 6. Den personlige pleje samlet set? Praktisk hjælp Nu vil vi gerne spørge til den praktiske hjælp (fx rengøring, tøjvask eller indkøb) Sæt ét kryds 7. Modtager du praktiske hjælp? (fx rengøring, tøjvask eller indkøb) Ja, modtager (noget) praktiske hjælp Nej, modtager ikke praktisk hjælp overhovedet Hvad synes du om den hjælp, du får til: Jeg er meget tilfreds Jeg er tilfreds Både og Jeg er utilfreds Jeg er meget utilfreds Ved ikke? Får ikke hjælp Sæt ét kryds i hver række 8. Hjælpen til rengøring? 9. Den praktiske hjælp samlet set?

62 Maden Sæt ét kryds Ja Nej 10. Får du leveret mad? 11. Hvad synes du om maden, du får leveret? Sæt ét kryds Meget god God Hverken god eller dårlig Dårlig Meget dårlig Ved ikke Får ikke leveret mad Praktiske forhold De næste spørgsmål handler om nogle praktiske forhold omkring hjælperne Sæt ét kryds i hver række 12. Er det oftest de samme hjælpere, der kommer hos dig? 13. Er den hjælp du får, lige god, uanset hvilken hjælper, der kommer i dit hjem? 14. Kommer hjælperne generelt på de aftalte tidspunkter? Ja Både og Nej Ved ikke? Kontaktperson i kommunen 15. Hvordan er kontakten til din kontaktperson i kommunen? Sæt ét kryds Meget god God Hverken god eller dårlig Dårlig Meget dårlig Ved ikke

63 Hjælperne De næste spørgsmål handler om de hjælpere, som yder hjælpen Ja Både og Sæt ét kryds i hver række? 16. Er hjælperne venlige over for dig? 17. Er hjælperne omsorgsfulde over for dig? 18. Udviser hjælperne respekt over for dig? Nej Ved ikke 19. Hvad synes du om medarbejdernes støtte til at gøre dig så selvhjulpen som mulig i forhold til personlig pleje (bad, toiletbesøg, af- og påklædning)? Sæt ét kryds Jeg er meget tilfreds Jeg er tilfreds Jeg er både tilfreds og utilfreds Jeg er utilfreds Jeg er meget utilfreds Ved ikke Ikke relevant/modtager ikke ydelsen 20. Hvad synes du om medarbejdernes støtte til at gøre dig så selvhjulpen som mulig i forhold til praktiske gøremål (rengøring, indkøb, tøjvask, madservice)? Sæt ét kryds Jeg er meget tilfreds Jeg er tilfreds Jeg er både tilfreds og utilfreds Jeg er utilfreds Jeg er meget utilfreds Ved ikke Ikke relevant/modtager ikke ydelsen 21. Hvordan har din evne til at klare dig selv i de daglige gøremål udviklet sig under hjemmepleje-indsatsen? Sæt ét kryds Jeg er meget tilfreds Jeg er tilfreds Jeg er både tilfreds og utilfreds Jeg er utilfreds Jeg er meget utilfreds Ved ikke Ikke relevant/modtager ikke ydelsen

64 Din samlede vurdering af hjemmeplejen 22. Hvad synes du samlet set om den hjemmepleje, du modtager? Sæt ét kryds Jeg er meget tilfreds Jeg er tilfreds Jeg er både tilfreds og utilfreds Jeg er utilfreds Jeg er meget utilfreds Ved ikke Det frie valg 23. Ved du, at du kan vælge frit mellem kommunale og private leverandører? Sæt ét kryds Ja Nej 24. Hvor vigtigt er det for dig at kunne vælge mellem kommunale og private leverandører? Sæt ét kryds Meget vigtigt Vigtigt Hverken vigtigt eller ikke vigtigt Ikke vigtigt Slet ikke vigtigt Ved ikke 25. Hvor tit kommer der hjælpere hos dig? Sæt ét kryds Flere gange om dagen 1 gang hver dag Flere gange om ugen 1 gang om ugen Hver 2. uge Hver 3. uge eller mindre Ved ikke Om dig Da det er nogle svære spørgsmål at slutte af på. Derfor skal man, som interviewer, tage en rolig snak om spørgsmålene og afslutte interviewet blidt. Denne del af spørgeskemaet handler om dig. 26. Hvad er din civilstand? Sæt ét kryds Gift/samboende

65 Enlig/enkemand Ønsker ikke at oplyse 27. Hvor ofte er du sammen med din familie eller dine venner? Sæt ét kryds Cirka 2 gange om ugen eller oftere Cirka 1 gang om ugen Cirka 1 til 3 gange om måneden Sjældnere Aldrig Ønsker ikke at oplyse 28. I hvilket omfang får du hjælp fra din familie eller venner i forhold til daglige gøremål? Sæt ét kryds I meget høj grad I høj grad I nogen grad I lav grad I meget lav grad Ved ikke Ønsker ikke at oplyse 29. Hvordan vil du vurdere dit nuværende helbred? Sæt ét kryds Meget godt Godt Både godt og dårligt Dårligt Meget dårligt Ved ikke Ønsker ikke at oplyse 30. Hvornår er du født? Notér venligst dit fødselsår: 31. Er du? (Sæt ét kryds) Mand Kvinde Tak for hjælpen

66 Bilag: 4.3. Høringssvar fra ældrerådet - Brugertilfredshedsundersøgelse på sundheds- og omsorgsområdet Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 29. november Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

67 Voksen- og plejeudvalget Høringssvar fra ældrerådet vedr. Brugertilfredshedsundersøgelse på sundheds- og omsorgsområdet Ældrerådet behandlede på møde den 17. november 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse på sundheds- og omsorgsområdet. Ældrerådet er generelt skeptisk overfor spørgeskemaundersøgelser, der bygger på telefoninterviews. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at intervieweren forklarer rammen og formålet med interviewet således, at borgerne er trygge ved at snakke med et fremmed menneske. Ældrerådet foreslår, at man overvejer at sende spørgeskemaet til modtagerne af hjemmepleje i forvejen, så borgerne kender spørgsmålene inden interviewerne ringer. På ældrerådets vegne Anne Chapion Sekretær

68 Bilag: 5.1. Forslag til drejebog for udarbejdelsen af ny ældrepolitik Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 29. november Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

69 Sundhed og Omsorg DREJEBOG FOR UDARBEJDELSE AF NY ÆLDREPOLITIK 14. OKTOBER 2016

70 Drejebog for udarbejdelsen af ny ældrepolitik Baggrund Norddjurs Kommune skal i 2017 udarbejde en ny ældrepolitik. Nærværende dokument indeholder en drejebog for processen for udarbejdelsen af politikken. Processen inddeles i to faser: 1) Fastlæggelse af politikkens hovedemner og målgrupper 2) Formulering af indhold i politikken. Snitflader til kommunens øvrige politikker: Ældrepolitikken skal ses i relation til kommunens øvrige overordnede politikker, blandt andet sundhedspolitikken, socialpolitikken og handicappolitikken. Der er en række områder, hvor der er sammenhæng mellem politikkerne, men det tilstræbes, at ældrepolitikken ikke berører emner, som vedrører de andre politikker. Så selvom sundhed og handicap naturligvis spiller en stor rolle for mange ældres liv, så behandles de emner bedst i de respektive politikker. Derudover er der en række delpolitikker, som skal ses som supplement til de overordnede politikker. De vedrører mere konkrete områder, såsom demenspolitikken, velfærdsteknologipolitikken og politikken for forebyggelse af indlæggelse. Ældrepolitikken vil således ikke nødvendigvis beskæftige sig med emner, der allerede dækkes af en separat politik. Endeligt vil kommunens nye værdighedspolitik muligvis have mange fællestræk med ældrepolitikken. Den kan således på sigt eventuelt komme til at indgå som en del af kommunens ældrepolitik. 1

71 Organisering I forbindelse med udarbejdelsen af politikken nedsættes der styregruppe, der har det overordnede ansvar for processen. I styregruppen indgår: Velfærdssekretariatschefen Sundheds- og omsorgschefen Leder af Administration og Udvikling, Sundhed og Omsorg 2 repræsentanter for ældrerådet 2 Medarbejderrepræsentanter fra sundheds- og omsorgsområdet. 2 Udviklingskonsulenter fra sundheds- og omsorgsområdet servicerer styregruppen og indgår desuden i den administrative arbejdsgruppe. Styregruppen mødes i forbindelse med processens forskellige trin. Der nedsættes en administrativ arbejdsgruppe, der indsamler og bearbejder materialer, arrangerer de offentlige møder samt forestår skriveprocessen. Leder af Administration og Udvikling, Sundhed og Omsorg. 2 udviklingskonsulent fra sundheds- og omsorgsområdet Arbejdsgruppens størrelse og deltagere justeres efter behov løbende i processen. Proces Arbejdet med den nye ældrepolitik tænkes i to faser. Den første fase skal finde frem til de målgrupper og hovedemner, der indgår i ældrepolitikken. I den anden fase uddybes disse emner, og politikken formuleres. Fase 1: Fastlæggelse af hovedemner og målgrupper Formålet med den første fase er at få skabt et godt grundlag for processen. Fase 1 består af tre trin, der skal resulterer i et forslag til hovedemnerne i den kommende ældrepolitik. Trin 1 I trin 1 igangsættes indsamlingen af oplysninger, som skal være informationsgrundlag for den videre proces med udarbejdelsen af ældrepolitikken. Målgruppe Faktaoplysninger Aktiviteter Til anvendelse for den skitserede proces udarbejdes/indsamles en række faktaoplysninger for ældreområdet. Det kan f.eks. være oplysninger om antallet af ældre i kommunen, aldersfordeling, aktivitetstilbud og de ydelser kommunen leverer, sammenlignet med andre kommuner. 2

72 Faktaoplysningerne vil igennem hele processen kunne fungere som grundlag for de involverede personer og interesserede generelt. Oplysningerne vil være offentligt tilgængelige igennem hele processen. Ældre og borgerne generelt Generel information: Der annonceres om den forestående proces via pressemeddelelser og Facebook. Hørings- og debatportal: Der iværksættes en platform på kommunens hjemmeside, hvor borgerne og interessegrupper har mulighed for at kommentere på, hvad der er de vigtigste spørgsmål og udfordringer på ældreområdet. Borgerhistorier: Under overskriften Hvad er det gode ældreliv? opfordres til at borgerne fortæller deres historie om, hvordan det er at være ældre medborger i Norddjurs Kommune, og hvordan de forestiller sig en tilværelse med høj livskvalitet. Fortællingerne kan være med til at sætte fokus på, hvad der ligger borgerne på sinde. Samtidig kan det være at sætte ansigter på, så de problemstillinger, der bliver diskuteret i forbindelse med ældrepolitikken, bliver nemmere at relatere til. Arbejdsgruppen udfører en række interviews, så det sikres, at de forskellige grupper af ældre er repræsenteret. Disse interviews kan eventuelt filmes, så der kan anvendes små filmklip på de offentlige møder. Quick polls: I sammenhæng med hørings- og debatportalen kan der etableres quick polls i lokalsamfundet, eksempelvis på aktivitets- og plejecentre, hvor borgerne har nem adgang til at kommentere på ældrepolitikken. Det kunne eksempelvis være en rangordning af, hvad der betyder mest for borgeren, eller hvilke udfordringer er de største. Trin 2: Som det store startskud på processen afholdes tre offentlige møder, der skal stille de overordnede spørgsmål til Norddjurs Kommunes ældrepolitik: Hvem, hvad, hvorfor? Det skal således danne grundlag for at vurdere, hvem målgruppen for ældrepolitikken er. Herudover skal møderne anspore en debat om mulige emner i Norddjurs Kommunes ældrepolitik. Hvad er vigtigt at sætte særligt fokus på for ældreområdet i den kommende årrække? Endeligt kan møderne være med til at berøre det helt grundlæggende spørgsmål: Hvorfor laver vi en ældrepolitik? Og, skal vi overhovedet lave én? Ved at sætte det på spidsen fra starten, kan vi være med til at sikre relevansen i løbet af politikudviklingsprocessen. Møderne er åbne for alle interesserede. Kommunalbestyrelsen, ældrerådet, handicaprådet samt brugerog pårørenderådene på sundheds- og omsorgsområdet samt medlemmer af område MED-udvalget inviteres særskilt 3

73 De tre møder afholdes henholdsvis i Allingåbro, Ørum og Grenaa, så borgere i hele kommunen har gode muligheder for at deltage. På møderne vil der være interne og eksterne oplægsholdere, der enten giver et fagligt indblik i emnet, eller en skæv vinkel fra et helt andet perspektiv end det kommunale. På møderne bliver der inddraget de brugerhistorier og fakta, der er indsamlet i trin 1. På møderne vil der være mulighed for, at de fremmødte kan give deres mening til kende i forhold til en prioritering af forskellige emner og problemstillinger, der er oppe at vende på mødet. Det kan enten ske via fysiske afstemningskasser, og/eller med afstemningsknapper til tilhørerne, samt i forbindelse med gruppearbejde. Trin 3 På baggrund af materialet og drøftelserne i trin 1 og 2 udarbejder styregruppen forslag til målgruppe for og hovedemner i kommunens nye ældrepolitik. Forslagene behandles i voksen- og plejeudvalget og sendes i høring i ældrerådet. Fase 2: Formulering af indhold i politikken I anden fase konkretiseres emnerne. Fasen ender ud i et politisk døgnseminar, hvor ældrepolitikkens hovedindhold formuleres. Trin 1 På baggrund af de valgte hovedemner, indsamles og behandler arbejdsgruppen supplerende materiale. Efter behov gennemføres fokusgruppeinterviews med udvalgte interessenter: Udvalgte grupper af ældre borgere Repræsentanter for ældrerådet Repræsentanter for bruger- og pårørenderådene Udvalgte aftaleholdere på sundheds- og omsorgsområdet Udvalgte medarbejdere på sundheds- og omsorgsområdet Formålet med fokusgruppeinterviewene er at få de forskellige interessentgruppers bud på, hvad hovedindholdet i ældrepolitikken skal være. Fokusgruppeinterviewene tager afsæt i en fast spørgeguide, hvor det primære formål er en bred og nuanceret afdækning af indholdet inden for politikkens forskellige emner. Fokusgruppeinterviewene gennemføres af en konsulent fra sundheds- og omsorgsområdet. Trin 2 Med afsæt i outputtet fra fase 1 og 2 samler styregruppen materialet, der kan fungere som debatoplæg i trin 3. Materialet tager afsæt i de vedtagne målgrupper og hovedemner, og vil blandt andet indeholde: Brugerhistorier og resultater fra quick polls i forbindelse med borgermøderne De forskellige interessenters bud på indhold i politikken Resultaterne fra brugertilfredshedsundersøgelsen på ældreområdet Relevante nøgletal på sundheds- og omsorgsområdet Trin 3 Fase 2 afsluttes med et døgnseminar, hvor forslaget til den endelige ældrepolitik formuleres. Deltagerne i døgnseminaret er: 4

74 Borgmester Jan Petersen Voksen- og plejeudvalget, samt en repræsentant fra de øvrige partier (C, F, I, L, Ø) 3 repræsentanter for ældrerådet 1 repræsentant for handicaprådet Kenneth Koed Nielsen, velfærdsdirektør Søs Fuglsang, sundheds- og omsorgschef Anne Aastrup, leder Administration og Udvikling, Sundhed og Omsorg To medarbejderrepræsentanter. På døgnseminaret skal deltagerne drøfte og skærpe det materiale, der er fremkommet igennem de to faser. Der skal altså ske en sidste filtrering af materialet, således at hovedindholdet i det endelige forslag til en ny ældrepolitik ligger færdigt, når døgnseminaret er slut. Efterfølgende udarbejder styregruppen det endelige forslag til ældrepolitikken. Forslaget til ældrepolitikken sendes til høring hos interessentgrupperne forud for den politiske behandling af politikken i voksen- og plejeudvalget, økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen. Samlet tids- og procesplan Fase Trin Emne Tid Opsamling af data på ældreområdet November-december Forslag til drejebog sendes til høring i November 2016 ældrerådet Indsamling af brugerhistorier December Januar januar Der afholdes 3 offentlige møder 19. januar januar Politisk behandling af målgruppe og hovedemner. 28. februar Fokusgruppeinterviews med udvalgte Marts-april 2017 interessentgrupper 2 Styregruppen indsamler alt materiale April Maj 2017 Døgnseminar 15. maj kl maj kl 12 Styregruppen udarbejder det endelige forslag til Maj-juni ældrepolitik Ældrepolitikken sendes til politisk behandling og 27. juni efterfølgende høring i ældrerådet 3 VPU ØK KB 15. august september september 5

75 Bilag: 5.2. Høringssvar fra ældrerådet - Drejebog for udarbejdelse af ny ældrepolitik Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 29. november Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

76 Voksen- og plejeudvalget Høringssvar fra ældrerådet vedr. Drejebog for udarbejdelsen af ny ældrepolitik Ældrerådet behandlede på møde den 17. november 2016 Drejebog for udarbejdelsen af ny ældrepolitik. Ældrerådet anbefaler den forelagte drejebog for udarbejdelsen af ny ældrepolitik. Ældrerådet udpeger Ingeborg Kyed Pedersen og Birgit Lindgaard til styregruppen. På ældrerådets vegne Anne Chapion Sekretær

77 Bilag: 6.1. Procedure for kommunalt tilsyn på plejecentre Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 29. november Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

78 Sundhed og Omsorg PROCEDURE FOR KOMMUNALT TILSYN PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE OKTOBER 2016 Norddjurs Kommune Østergade Grenaa Tlf.:

79 T I L S Y N S P O L I T I K Indhold 1. BAGGRUND FORMÅLET MED TILSYNET ORGANISERING AF TILSYNET KVALITETSOPFØLGNING

80 1. BAGGRUND Norddjurs Kommune fører tilsyn med, at den personlige og praktiske hjælp efter Servicelovens 83, leveres i overensstemmelse med lovgivningen og de af kommunen vedtagne kvalitetsstandarder. Som led i tilsynsforpligtelsen skal kommunen jf. Servicelovens 151 hvert år foretage mindst ét uanmeldt og ét anmeldt tilsynsbesøg på kommunens plejehjem m.v. jf. 192, der er omfattet af lov om almene boliger. Tilsynet omfatter indsatsen over for de borgere, der modtager kommunale serviceydelser. Det er et krav, at tilsynet udføres af personer, der alene varetager kommunale myndighedsopgaver. Tilsynet må ikke varetages af personer, der samtidig udfører opgaver på området. Det kommunale tilsyn med kommunens plejecentre udføres i Norddjurs Kommune af tilsynsførende fra visitationsafdelingen. I Norddjurs Kommune er der fokus på den rehabiliterende indsats. Med det kommunale tilsyn ønskes det at sikre, at leverandørerne i mødet med borgerne efterlever strategien for den rehabiliterende indsats, samt at borgerne modtager den aftalte rehabiliteringsindsats. I forhold til borgerne er målet med den rehabiliterende indsats at: - Sikre den enkeltes medindflydelse og ansvar for eget liv - Støtte den enkelte i at kunne klare sig selv - Lette den daglige hverdag for personer med behov for hjælp - Styrke og bevare sundheden hos den enkelte Kompleksiteten er stigende i den sundhedsfaglige behandling, der udføres i kommunalt regi. I Norddjurs Kommune er ambitionen, at der skal leveres sundhedsydelser af så høj kvalitet, at forebyggelige indlæggelser som udgangspunkt undgås samt at omfanget af utilsigtede hændelser mindskes. På baggrund af ovenstående vil sundheds- og omsorgsområdet i forbindelse med tilsynet på plejecentrene gennemføre kvalitetssikring på udvalgte områder inden for de kommunale sundhedsfaglige indsatser, der leveres til borgere på baggrund af Sundhedslovens

81 2. FORMÅLET MED TILSYNET Formålet med det kommunale tilsyn på plejecentrene er at sikre en løbende vurdering, kvalitetssikring og kontrol med kommunens serviceydelser. Samtidig er tilsynet en brugerundersøgelse og et grundlag for læring og udvikling hos ledelsen og medarbejderne. Tilsynet vurderer den samlede indsats i forhold til de lovgivningsmæssige rammer, kommunens serviceniveau og den enkelte beboers behov for omsorg og pleje. Tilsynet beskæftiger sig med emner som: - Beboertilfredshed. - Den skriftlige dokumentation. - Særlige fokusområder for det indeværende år. - Sidste tilsyns anbefalinger. - Opfølgning på eventuelle anbefalinger fra Styrelsen for Patiensikkerheds tilsyn. - Udviklingsmuligheder. Formålet med tilsynet er at sikre, at: - Beboerne modtager den hjælp, de har krav på - Opgaverne løses i overensstemmelse med det politisk vedtagne serviceniveau. - Hjælpen er tilrettelagt og udføres på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. - Den gode praksis og udviklingsområder identificeres. - Der skabes mulighed for læring og fremadrettet udvikling af den sundhedsmæssige indsats. - De nødvendige sundhedsfaglige procedurer følges, så utilsigtede hændelser forebygges. - Nødvendige sundhedsfaglige kompetencer er til stede, så unødvendige indlæggelser undgås. - En forebyggende indsats, hvor der gribes korrigerende ind før mindre problemer bliver større. 3

82 3. ORGANISERING AF TILSYNET Det kommunale tilsyn på plejecentrene udføres af tilsynsførende fra visitationsafdelingen. Tilsynet består af ét uanmeldt tilsyn og et anmeldt tilsyn (dialogmøde). Tilsynet foretages for så vidt muligt i dialog med beboere og personale og med fokus på at skabe de bedste muligheder for læring og fremadrettet udvikling. 1. Det uanmeldte tilsyn på plejecentrene Norddjurs kommune foretager mindst ét årligt uanmeldt tilsyn på kommunens plejecentre. Det uanmeldte tilsyns varetages af to tilsynsførende fra visitationsafdelingen. Under tilsynet gennemføres der interviews med ledelsen samt udvalgte medarbejdere og beboere på plejecenteret. 1.1 Interviews med udvalgte beboere på plejecenteret: Med udgangspunkt i et spørgeskema gennemføres der en samtale med udvalgte beboere på plejecenteret. Spørgeskemaet fungerer som en kvantitativ brugertilfredshedsundersøgelse, som udgør et centralt redskab i forhold til det løbende arbejde med kvalitetsforbedringer af serviceydelserne på området. Spørgeskemaet har blandt andet fokus på beboernes oplevelse af kvaliteten af de leverede ydelser samt beboerens mulighed for og egen indsats i forhold til at være aktiv i eget liv. De tilsynsførende gennemfører samtaler med 3-4 beboere på hvert plejecenter. Beboerne udvælges af den tilsynsførende med hensynstagen til beboerens tilstand og aktuelle forhold på tilsynsdagen. 1.2 Interviews med udvalgte medarbejdere på plejecenteret: Med udgangspunkt i et spørgeskema gennemføres der en samtale med udvalgte medarbejdere på plejecenteret. Spørgeskemaet har blandt andet fokus på medarbejdernes opfattelse af kvaliteten af den leverede hjælp, kvalitetsudvikling samt samarbejde med kollegaer/ledelsen. De tilsynsførende gennemfører samtaler med 3-4 udvalgte medarbejdere på hvert plejecenter. Medarbejderne udvælges af de tilsynsførende med hensynstagen til aktuelle forhold på tilsynsdagen. 1.3 Det sundhedsfaglige tilsyn Det sundhedsfaglige tilsyn tager afsæt i tracermetoden, der er velegnet til at finde risici og kontinuitetsbrud i et borgerforløb. Tracermetoden egner sig derfor godt til at evaluere de organisatoriske og kompetencemæssige snitflader relateret til borgerne. I det sundhedsfaglig tilsyn tages der afsæt i udvalgte borgerforløb, hvor det ud fra en sundhedsfaglig vurdering gennemgås hvorvidt: 4

83 - relevante standarder, aftaler og retningslinjer bliver anvendt i forbindelse med udmøntning af de sundhedsfaglige indsatser (både faglige og administrative retningsliner, som fx PPS, hygiejne, delegation, anvendelse af udvidet indlæggelsesinformation, medicinadministration osv.) - den sundhedsfaglige dokumentation lever op til lovgivningen, samt kommunens kvalitetsstandarder og retningslinjer på området. - de sundhedsfaglige indsatser er begrundende, målrettede og evaluerede i relevant omfang. Gruppen af borgerforløb vil blive udvalgt på baggrund af aktuelle udviklingsområder. Dialog med ledelsen på plejecenteret: Det uanmeldte tilsyn afsluttes med en dialog med ledelsen på plejecenteret (plejecenterlederen og afdelingslederne). Opmærksomhedspunkter/problemfelter fra det gennemførte tilsyn drøftes. I dialogen tages der blandt andet udgangspunkt i sidste års tilsyn samt særlige fokusområdet for det indeværende år. Datoen for det anmeldte tilsyn (dialogmødet) aftales. Opfølgning - Tilsynsrapport Efter det uanmeldte tilsyn udarbejder visitationsafdelingen en tilsynsrapport. Tilsynsrapporten indeholder de tilsynsførendes anbefalinger samt relevante opmærksomhedspunkter. Tilsynsrapporten sendes inden det anmeldte tilsyn (dialogmødet) til plejecenterledelsen, bruger- og pårørenderådet samt repræsentanter fra ældrerådet. Er der tilstande, der ikke lever op til lovgivning, instruktioner, kvalitetsstandarder og almen faglig tilstand skal plejecenteret på baggrund af tilsynets anbefalinger udarbejde en tids- og handleplan, som efterfølgende drøftes på det anmeldte tilsyn (dialogmødet). 5

84 2. Det anmeldte tilsyn (dialogmødet) Foruden det uanmeldte tilsyn gennemfører visitationsafdelingen et anmeldt tilsyn på kommunens plejecentre, som er et fagligt dialogbaseret tilsyn. Ved dialogmødet deltager udover plejercenterledelsen og tilsynsførende fra visitationsafdelingen også bruger- og pårørenderådet samt repræsentant(er) fra ældrerådet. På dialogmødet drøftes følgende emner: - Resultatet af det uanmeldte tilsyn - Plejecenterets tids- og handleplan i forhold til rapportens anbefalinger. - Særlige fokusområder - Bruger- og pårørenderådets høringssvar - Plejecenterledelsens udviklingsmål for det kommende år. 6

85 4. KVALITETSOPFØLGNING Med henblik på at fastholde en målrettet og relevant udvikling vil der på baggrund af det uanmeldte og anmeldte tilsyn blive udarbejdet en tilsynsrapport for det enkelte plejecenter. Tilsynsrapporten sendes i høring i ældrerådet inden den politisk behandles. Visitationsafdelingen følger op på eventuelle anbefalinger og dertil hørende tids- og handleplaner. Derudover vil der blive udarbejdet en årsrapport med anbefalinger til opmærksomheds- og udviklingsområder for hele sundheds- og omsorgsområdet. Rapporten forelægges til politisk behandling og høring i Ældrerådet. Kvalitetsmål for plejecentrene De indhentede svar fra samtaler med udvalgte beboer omformuleres til et konkret tilfredshedsresultat. Første års resultater vil danne baggrund for det efterfølgende års forventninger. Der vil være en forventning om stigende tilfredshed. Kvalitetsmål Resultat Den samlede tilfredshed Tilfredshed med de fysiske rammer Tilfredshed med personlig pleje Tilfredshed med praktisk hjælp Udarbejdet mål i samarbejde med borgeren Tilfredshed med maden 7

86 Bilag: 6.3. Spørgeskema - Spørgsmål til medarbejder Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 29. november Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

87 Spørgeskema til medarbejdere på plejecentrene i Norddjurs Kommune Plejecenter (1) Plejecenter Digterparken (2) Plejecenter Farsøhthus (3) Plejecenter Fuglsanggården (4) Plejecenter Glesborg (5) Plejecenter Møllehjemmet (6) Plejecenter Violskrænten Tilsynsførende Tilsyns-år (1) 2016 (2) 2017 (3) 2018 (4) 2019

88 Dit arbejde De første spørgsmål handler om dit arbejde Giver hverdagen mulighed for at levere den i kvalitetsstandarden beskrevne pleje og aktivitet? (1) Ja, i høj grad (2) Ja, i nogen grad (3) Ja, i mindre grad (4) Nej, slet ikke (5) Ved ikke Hvorfor/hvorfor ikke? Hvor tilfreds er du med det arbejde, du udfører? (1) Meget tilfreds (2) Tilfreds (3) Utilfreds (4) Meget utilfreds (5) Ved ikke Kommentarer

89 Er der ting, du mener, der bør ændres i forhold til pleje og praktisk hjælp? Beboerne De næste spørgsmål handler om dit samarbejde med beboerne på plejecenteret Føler du, at du kender de enkelte beboeres livshistorie og handleplaner? (1) Ja, i høj grad (2) Ja, i nogen grad (3) Ja, i mindre grad (4) Nej, slet ikke (7) Ved ikke Inddrages beboerne aktivt i planlægning og udførelse af pleje- og aktiviteter? (1) Ja, i høj grad (2) Ja, i nogen grad (3) Ja, i mindre grad (4) Nej, slet ikke (7) Ved ikke Hvis ja, hvordan?

90 Hvordan er samarbejdet med de pårørende? (1) Meget godt (2) Godt (3) Dårligt (4) Meget dårligt (7) Ved ikke Kommentarer Kvalitetsudvikling- og sikring De næste spørgsmål handler om arbejdet med kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på plejecenteret Arbejdes der løbende med kvalitetsudvikling- og sikring i forhold til pleje og aktiviteter? (1) Ja i høj grad (2) Ja, i nogen grad (3) Ja, i mindre grad (4) Nej, slet ikke (5) Ved ikke Hvis ja, hvordan?

91 Finder den nødvendige oplæring af nye medarbejdere sted? (1) Ja i høj grad (2) Ja, i nogen grad (3) Ja, i mindre grad (4) Nej, slet ikke (5) Ved ikke Hvordan? Er der en procedure-håndbog? (1) Ja (2) Nej (3) Ved ikke Sker der nødvendig oplæring i nye opgaver? (1) Ja, i høj grad (2) Ja, i nogen grad (4) Ja, i mindre grad (5) Nej, slet ikke (3) Ved ikke

92 Samarbejde De sidste spørgsmål handler om samarbejdet med dine kollegaer og ledelsen. Samarbejde Hvordan Meget godt Godt Dårligt Meget dårligt Ved ikke Er samarbejdet på tværs af plejegrupper/afdelinger? Er samarbejdet med andre faggrupper? Oplever du forholdet til ledelsen? (1) (2) (3) (4) (7) (1) (2) (3) (4) (7) (1) (2) (3) (4) (7) Er der andet, du gerne vil snakke om? Du har nu svaret på alle spørgsmålene Mange tak for hjælpen!

93 Bilag: 6.2. Spørgeskema - spørgsmål til beboer Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 29. november Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

94 Spørgeskema til beboere på plejecentrene i Norddjurs Kommune Borgerens fødselsdato Plejecenter (1) Plejecenter Digterparken (2) Plejecenter Farsøhthus (3) Plejecenter Fuglsanggården (4) Plejecenter Glesborg (5) Plejecenter Violskrænten (6) Plejecenter Møllehjemmet Tilsynsførende Tilsyns-år (1) 2016 (2) 2017 (3) 2018

95 Plejecenteret Først kommer der en række spørgsmål om din tilfredshed med at bo på plejecenteret De fysiske rammer på plejecenteret Hvor tilfreds er du med Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke/kan ikke svare At bo på plejecenteret? (1) (2) (3) (4) (7) Din bolig? (1) (2) (3) (4) (7) Fællesarealerne på plejecenteret? Udendørsarealerne på plejecenteret? (1) (2) (3) (4) (7) (1) (2) (3) (4) (7) Kommentarer til de fysiske rammer Aktiviteter og socialt samvær Hvor tilfreds er du med Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke/kan ikke svare De daglige aktiviteter på plejecenteret? Arrangementerne på plejecenteret? (1) (2) (3) (4) (7) (1) (2) (3) (4) (7)

96 Kommentarer til aktiviteter og socialt samvær Hjælp til personlig pleje og praktisk hjælp De næste spørgsmål handler om den hjælp, du modtager til personlig pleje og praktisk hjælp Personlig pleje Hvor tilfreds er du med den hjælp, du får til Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds Meget utilfreds Får ikke hjælp Ved ikke/kan ikke svare At komme i bad? (1) (2) (3) (4) (5) (7) At vaske dig? (1) (2) (3) (4) (5) (7) Af- og påklædning (1) (2) (3) (4) (5) (7) Toiletbesøg (1) (2) (3) (4) (5) (7) Den personlige pleje samlet set (1) (2) (3) (4) (5) (7) Kommentarer til hjælpen til den personlige pleje

97 Praktisk hjælp Hvor tilfreds er du med Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds Meget utilfreds Får ikke hjælp Ved ikke/kan ikke svare Rengøringen af din bolig? (1) (2) (3) (4) (5) (7) Rengøringen af fællesarealerne? (1) (2) (3) (4) (5) (7) Hjælpen til tøjvask? (1) (2) (3) (4) (5) (7) Den praktiske hjælp samlet set? (1) (2) (3) (4) (5) (7) Kommentarer til den praktiske hjælp Hvad synes du om maden på plejecenteret? (1) Meget god (2) God (4) Dårlig (5) Meget dårlig (7) Ved ikke/kan ikke svare Kommentarer til maden

98 Personalet De næste spørgsmål handler om personalet på plejecenteret Personalet Hvor enig er du i følgende Helt enig Enig Uenig Helt uenig Ved ikke/kan ikke svare Personalet lytter til, hvad jeg har behov for? Personalet udviser respekt over for mig? Omgangstonen mellem personalet og mig er god? Hjælpen er lige god uanset hvilken hjælper, der kommer? (1) (2) (3) (4) (7) (1) (2) (3) (4) (7) (1) (2) (3) (4) (7) (1) (2) (3) (4) (7) Kommentarer til personalet

99 Praktiske forhold De næste spørgsmål omhandler de praktiske forhold vedrørende hjælpen Praktiske forhold Oplever du, at Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Ja, i mindre grad Nej, slet ikke Ved ikke/kan ikke svare Du får den hjælp, du har behov for? (1) (2) (3) (4) (7) Den hjælp du bliver lovet bliver aflyst eller flyttet til et (1) (2) (3) (4) (7) andet tidspunkt? Personalet tager hensyn til, hvordan du gerne vil have din (1) (2) (3) (4) (7) døgnrytme? Du deltager i de ting, du kan og ønsker at deltage i? (1) (2) (3) (4) (7) Kommentarer

100 Din deltagelse i hjælpen Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Ja, i mindre grad Nej, slet ikke Ved ikke/kan ikke svare Deltager du i udførelsen af hjælpen? Har du været med til at sætte mål for, hvad du skal kunne? Arbejder I efter de aftalte mål? (1) (2) (3) (4) (7) (1) (2) (3) (4) (7) (1) (2) (3) (4) (7) Kommentarer Hvad synes du samlet om at bo her på plejecenteret? (1) Meget tilfreds (2) Tilfreds (3) Utilfreds (4) Meget utilfreds (7) Ved ikke/kan ikke svare

101 Baggrundsinformation Den sidste del af spørgeskemaet handler om dig I hvilket årstal er du født? Er du (1) Mand (2) Kvinde Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? (1) Fremragende (2) Vældig godt (3) Godt (4) Mindre godt (5) Dårligt (7) Ved ikke/kan ikke svare Sker det nogensinde, at du er alene, selvom du egentlig havde mest lyst til at være sammen med andre? (1) Ja, ofte (2) Ja, en gang imellem (3) Ja, men sjældent (4) Nej (5) Ønsker ikke at svare (7) Ved ikke/kan ikke svare

102 Har du nogen at tale med, hvis du har problemer eller brug for støtte? (1) Ja, ofte (2) Ja, for det meste (3) Ja, nogen gange (4) Nej, aldrig eller næsten aldrig (5) Ønsker ikke at svare (7) Ved ikke/kan ikke svare Er der andet, du ønsker at snakke om? Du har nu svaret på alle spørgsmålene Mange tak for hjælpen!

103 Bilag: 6.4. Høringssvar fra handicaprådet - Ny procedure for det kommunale tilsyn med plejecentre Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 29. november Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

104 Norddjurs Kommune Voksen- og plejeudvalget Grenaa, den 11. november 2016 Høringssvar Ny procedure for det kommunale tilsyn med plejecentrene Handicaprådet tager forslaget til en ny procedure for gennemførelsen af det kommunale tilsyn med plejecentrene/tilsynspolitikken til efterretning. Handicaprådet roser forslaget til den nye procedure - herunder hovedelementerne i tilsynspolitikken. Handicaprådet anbefaler, at den nye procedure evalueres og ønsker en tilbagemelding efter ca. et år. Handicaprådet finder det vigtigt, at der er anonymitet i forhold til svarene på spørgsmålene i brugerundersøgelserne. Derudover ser handicaprådet gerne, at det overvejes, at spørgeskemaundersøgelsen også indeholder spørgsmål til pårørende. På handicaprådets vegne Peter Hjulmand Formand Handicaprådet

105 Bilag: 6.5. Høringssvar fra ældrerådet - Ny procedure for det kommunale tilsyn med plejecentrene Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 29. november Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

106 Voksen- og plejeudvalget Høringssvar fra ældrerådet vedr. Ny procedure for det kommunale tilsyn med plejecentrene Ældrerådet behandlede på møde den 17. november 2016 Ny procedure for det kommunale tilsyn med plejecentrene. Ældrerådet ser med tilfredshed på, at den nye procedure kombinerer det kommunale tilsyn med det tidligere tilsyn fra embedslægen. Ældrerådets repræsentanter i dialogmøderne på plejecentrene ser med forventning frem til implementeringen af den foreslåede procedure. Ældrerådet kan anbefale forslaget til ny procedure. Ældrerådet kan ikke anbefale, at der gennemføres en spørgeskemaundersøgelse af plejecentrenes beboere da der på forhånd må sættes spørgsmålstegn ved validiteten af besvarelserne. På ældrerådets vegne Anne Chapion Sekretær

107 Bilag: 8.1. Virksomhedsstrategi for arbejdsmarkedsområdet Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 29. november Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

108 A r b e j d s m a r k e d s o m r å d e t Udkast til Norddjurs Kommunes virksomhedsstrategi Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf

109 Norddjurs Kommunes virksomhedsstrategi på arbejdsmarkedsområdet Denne strategi beskriver en videreudvikling af arbejdet med rekruttering af arbejdskraft og fastholdelse af personer på kanten af arbejdsmarkedet frem til Virksomhedsstrategien konkretiserer arbejdsmarkedspolitikkens mål om at tage udgangspunkt i borgerne og deres behov for arbejde samt sikre, at virksomhederne har adgang til kvalificeret arbejdskraft. I forbindelse med strategien udarbejdes målsætninger med konkrete mål for to år ad gangen. Disse mål suppleres af målene i beskæftigelsesplanen for de respektive år, som supplerer eller uddyber målene i virksomhedsstrategien. Rapportering om målopfyldelse mv. følger samme proces som beskæftigelsesplanen. Virksomhedsstrategien viderefører skiftet i arbejdsmarkedsindsatsen mod fokus på en samlet virksomhedsrettet indsats for alle målgrupper, som blev truffet af arbejdsmarkedsudvalget i foråret Strategien bygger på den evidens, der samlet viser, at en virksomhedsrettet indsats har gode effekter for alle målgrupper. Strategien lægger op til, at et betydeligt antal private virksomheder skal åbne deres døre for kommunens borgere, for uden virksomhedernes medvirken kan strategiens mål ikke nås. Strategien sætter derfor pejlemærkerne for arbejdsmarkedsområdets service til virksomhederne i Norddjurs Kommune: Medarbejderne skal kende de brancher og de virksomheder, som de kontakter. Virksomhederne skal ikke forholde sig til mere end én fast kontaktperson. Andre (private) aktører, der samarbejder med kommunen, skal i fremtiden henvises til at koordinere indsatsen med virksomhedsservice i jobcentret eller til at bruge virksomheder uden for kommunen. Baggrund og udfordringer Norddjurs Kommune står aktuelt og i de kommende år overfor en række arbejdsmarkedspolitiske muligheder og udfordringer. Traditionelt har der i Norddjurs Kommune været et stort antal ufaglærte. Udviklingen medfører, at der bliver færre af denne type jobs. I fremtiden bliver der i stigende grad brug for arbejdskraft med faglige eller mellemlange uddannelser 1. Det er tydeligt, at antallet af forgæves rekrutteringer er på vej op, ligesom der aktuelt i højere grad efterspørges faglært arbejdskraft. 1 Norddjurs Kommunes arbejdsmarkedspolitik 2

110 Adgang til arbejdspladser Der er ca arbejdspladser i Norddjurs Kommune. Det svarer til ca. 79 arbejdspladser pr. 100 indbyggere i den erhvervsaktive alder. Antallet af arbejdspladser er faldet i perioden , men fra 2013 til 2014 har antallet af beskæftigede lønmodtagere været stabilt. Tabellen viser antal fuldtidsarbejdspladser, der findes inden for en afstand af hhv. 30 og 60 minutter i bil fra centrum i den største by i Målingen er foretaget kl Antal beskæftigede borgere er opgjort ultimo november. Kilde: Region Syddanmark, Danmarks Statistik, CVR, OSM og Speedmap. Indenfor 60 min. kørsel fra Grenaa er det muligt at nå næsten arbejdspladser. Derfor er det en vigtig indsats for jobcentret at hjælpe borgerne med at søge stillinger bredt især geografisk. Der er ca virksomheder i Norddjurs Kommune, hvor udviklingen i antal arbejdspladser og erhvervsspecialisering fordelte sig således i 2013: Tabellen viser kommunens antal arbejdspladser, specialiseringsgrad og specialiseringsgradens betydning for antal arbejdspladser i Kommunen er specialiseret indenfor en branche, når specialiseringsgraden er over 100. Kolonnen længst til højre viser, hvor mange flere eller færre arbejdspladser der er i branchen som 3

111 følge af, at kommunen har en større specialisering i branchen i forhold til landsgennemsnittet. Figuren omfatter både offentlige og private arbejdspladser. Kilde: Region Midtjylland og CRT (SAM-K) Det fremgår samtidig af arbejdsmarkedsbalancen, der løbende opdateres af STAR, at der er gode beskæftigelsesmuligheder indenfor transport, metal, bygge og anlægsbranchen, hotel og restaurationsbranchen samt det grønne område. Det fremgår også, at der indenfor kort tid vil være mangel på arbejdskraft. For at sikre virksomhederne arbejdskraft og samtidig understøtte at borgene kommer i job så hurtigt som mulig, vil indsatsen blive rettet imod disse områder med gode beskæftigelsesmuligheder. Opkvalificering sker igennem en vekselvirkning af virksomhedstilbud, oplæring og korte uddannelsesforløb. Arbejdsudbuddet i Norddjurs Kommune Pr. 1. kvartal 2016 boede der indbyggere i Norddjurs Kommune. Arbejdsstyrken (20-64 årige) er pr. 1. kvartal personer. Nettotilflytningen (2015) er 59 personer og indeholder ikke indvandring fra og udvandring til udlandet. Men kommunen forventer ved udgangen af 2016 at have op til 300 voksne integrationsborgere. Arbejdsløsheden i Norddjurs Kommune er 3,9 % pr. juni Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper: År 2016 År 2020 År 2025 Udvikling i antal Udvikling i procent år ,5% år ,6% år ,7% år ,8% 80+ år ,7% I alt ,7% Tabellen viser den fremskrevne befolkningsudvikling fra 2016 til 2025, opgjort på fem aldersgrupper for Norddjurs Kommune. Arbejdsstyrken falder i Norddjurs Kommune, fordi flere trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet på grund af alder, men også fordi mange forlader arbejdsmarkedet med en førtidspension. Faldet i arbejdsstyrken øger risikoen for mangel på velkvalificeret arbejdskraft og kan udgøre en udfordring for den fremtidige vækst i kommunen, ligesom der kan være risiko for, at virksomheder i vækst flytter fra kommunen, fordi de ikke kan få arbejdskraft. 4

112 Arbejdsstyrken (16-64 år) i Norddjurs Kommune var i 2014 fordelt på følgende uddannelser: Kilde: STAR, Danmarks Statistik Mål og sigtepunkter i virksomhedsstrategien Udviklingen på arbejdsmarkedet betyder først og fremmest, at der er behov for at holde fokus på at uddanne og tiltrække velkvalificeret arbejdskraft til Norddjurs Kommune indenfor områder med gode beskæftigelsesmuligheder eller mangel på arbejdskraft. Der er tilsvarende behov for at fastholde arbejdskraften også i seniorårene. Endelig bliver det helt centralt at personer, der er på vej væk fra arbejdsmarkedet, vendes, så de igen får fodfæste på arbejdsmarkedet. Det giver dem lejlighed til at bidrage på arbejdsmarkedet, og det giver virksomhederne øget mulighed for at rekruttere den nødvendige arbejdskraft. Virksomhederne skal have adgang til arbejdskraft, og borgerne skal i job Hovedfokus i kommunens virksomhedsindsats vil fremover være rettet mod de områder i kommunen, hvor der er gode mulige for beskæftigelse. Det betyder, at forsikrede ledige og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere efter hhv. seks og tre måneders ledighed bliver omfattet af brancheskift rettet imod områder med mangel på arbejdskraft. Det skal ske efter princippet om branchespor 2. Branchespor bruges til at introducere og opkvalificere ledige til områder, hvor de ikke tidligere har været 2 Branchespor bruges til at introducerer og opkvalificerer ledige til områder, hvor de ikke tidligere har været beskæftiget ved hjælp af en vekselvirkning mellem ophold på en virksomhed og evt. opkvalificering igennem brancherettet undervisning. I Norddjurs Kommune vil de blive brugt indenfor områder med mangel på arbejdskraft. På den måde får virksomhederne arbejdskraft indenfor mangelområder, og den lediges muligheder for job øges. 5

113 beskæftiget, ved hjælp af en vekselvirkning mellem ophold på en virksomhed og evt. opkvalificering igennem brancherettet undervisning. I Norddjurs Kommune vil de blive brugt indenfor områder med mangel på arbejdskraft. På den måde får virksomhederne arbejdskraft indenfor mangelområder, og den lediges muligheder for job øges. De er anvendt med stort held i en række kommuner; herunder især Vejle. Personer, der overgår til gruppen af arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere fra andre målgrupper; f.eks. unge eller aktivitetsparate, omfattes af brancheskift fra første dag som arbejdsmarkedsparate. Integrationsborgere omfattes af en indsats rettet mod områder med gode muligheder fra begyndelsen af integrationsperioden. Forsikrede Aktivitetsparate Arbejdsmarkedsparate Integrationsborgere Unge Efter 6 måneders indsats eller fra nyledighed, hvis tidligere ledighed over 6 måneder. Efter 3 måneders indsats eller fra nyledighed, hvis tidligere ledighed over 6 måneder Fra overgangen til arbejdsmarkedsparat Fra første dag i integrationsperioden Fra overgang til arbejdsmarkedsparat Udpegningen af områder med gode beskæftigelsesmuligheder sker i tæt samarbejde med erhvervsafdelingen i kommunen. Det er strategiens ambition at styrke og udbygge samarbejdet med kommunens virksomheder, da det er til fælles interesse for alle parter at lykkedes med dette mål. Rekruttering Virksomhedsstrategien har fokus på, at virksomhederne skal opleve et serviceløft fra jobcentrets side, der betyder, at virksomhederne i øget grad vil benytte jobcentret som rekrutteringspartner. Jobcentret skal styrke indsatsen for at formidle arbejdskraft til virksomhederne uanset, om der er ledige eller ej. Denne indsats skal ske i tæt dialog med kommunes virksomheder, så jobcentret bliver skarpere på virksomhedernes behov. Det rummelige arbejdsmarked Det er en væsentlig opgave for virksomhedsindsatsen at understøtte det rummelige arbejdsmarked; det gælder særligt arbejdet med sygemeldte og borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Jo længere tid man går ledig, jo sværere er det at vende tilbage på arbejdsmarkedet. Den korteste vej tilbage på arbejdsmarkedet går via en virksomhedsrettet indsats på en privat virksomhed. Det er samtidig vigtigt, at udviklingen i Norddjurs med færre på arbejdsmarkedet og flere i offentlig forsørgelse bremses og helst vendes. 6

114 Bilag: 8.2. Målsætninger Virksomhedsstrategi Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 29. november Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

115 A r b e j d s m a r k e d s o m r å d e t Målsætninger for Norddjurs Kommunes virksomhedsstrategi Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf

116 Målsætninger for Virksomhederne skal have adgang til arbejdskraft, og borgerne skal i job Mål 1: Fokus i virksomhedsindsatsen vil være målrettet områder med gode muligheder for beskæftigelse geografisk fordelt over hele kommunen, imod mangelområder og områder hvor vækstregnskabet - som udarbejdet i Erhvervsafdelingen - viser, at der er behov for arbejdskraft. Her vil det være naturligt at tage udgangspunkt i de erhvervspolitiske styrkepositioner, som de er defineret af Erhvervsafdelingen i kommunen; herunder men ikke alene produktionsvirksomheder omkring Grenaa Havn og genanvendelsesområdet som beskrevet i Erhvervspolitikken Norddjurs Kommune vil indgå i og vedligeholde samarbejde med mindst 300 virksomheder og arbejdspladser (P-numre) indenfor disse områder. Mål 2: Kommunen vil derudover sikre en samarbejdsgrad 1 med virksomhederne på 30 procent i 2016; stigende til og fastholdt på 35 procent i 2017 og 2018 (svarende til hhv. ca. 540 og 665 virksomheder). Rekruttering Mål 3: Jobcenteret stiller særlige services til rådighed for virksomhederne, hvilket tilskynder dem til at anvende Jobcenteret som rekrutteringskanal. a. Ved udgangen af 2016 er samtlige brancher og virksomheder fordelt imellem virksomhedskonsulenterne, så alle samarbejdende virksomheder har en indgang til Jobcenteret. b. Særligt udvalgte virksomheder har indgang på chefniveau fordelt imellem Erhverv og Miljø samt Arbejdsmarkedsområdet. c. Der er gennemført og afsluttet 15 jobformidlingsopgaver i gennemsnit pr. måned i 2017 og Det rummelige arbejdsmarked Mål 4: Andelen af ydelsesmodtagere (ekskl. førtidspensionister og personer i fleksjob og seniorjob) mellem 16 og 66 år med sammenhængende offentlig forsørgelse i mindst tre år, som har fået et virksomhedsrettet tilbud inden for de 1 Ved samarbejdsgrad forstås Andel virksomheder, som har et samarbejde med et jobcenter; dvs. offentlig eller privat løntilskud, virksomhedspraktik, jobrotationsvikarer, skånejob, fleksjob, mentor eller nyttejob. Til orientering havde de ti kommuner med den højeste samarbejdsgrad i marts 2016 en samarbejdsgrad på 31 procent i gennemsnit. 2

117 seneste seks måneder, skal stige med fem procentpoint 2 fastholdes blandt de højeste 10 procent på landsplan i i 2017 og derefter Mål 5: En afgørende del af indsatsen for borgere, der er langt fra arbejdsmarkedet, finder sted på virksomheder. Disse borgere medfører dog ofte en udfordring for virksomheden, hvor de er i forløb. For at lette denne udfordring kan der etableres virksomhedscentre. Kommunen vil hen over årsskiftet 2016 og 2017 etablere og fastholde et niveau på 35 virksomhedscentre med et gennemsnit på tre pladser. Belægningsgraden på centrene skal i gennemsnit på årsplan være på 75 procent. Mål 6: Antallet af aktivitetsparate uddannelsesydelses- og kontanthjælpsmodtagere, ledige visiterede til fleksjob, personer i ressourceforløb og langvarige modtagere af sygedagpenge (over 13 uger), som er i virksomhedsrettede tilbud, skal samlet stige med 10 procent pr. løbende år i 2017 i forhold til Dette fastholdes i Opgjort i gennemsnit pr. måned og sammenlignet med

118 Bilag: Bilag til budgetopfølgning ultimo oktober 2016 for voksen- og plejeudvalget Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 29. november Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

119 Bilag til budgetopfølgningen ultimo oktober 2016 på voksen- og plejeudvalgets område Samlet oversigt Budget 2016 (mio. kr.) Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* Drift 645,5 639,4-6,1 Overførte driftsmidler 11,1 10,1-1,0 Drift i alt 656,6 649,5-7,1 Anlæg 8,1 5,1-3,1 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Budget 2016 Oprindeligt (mio. kr.) budget Tillægsbevilling Korrigeret budget Drift ekskl. overførte midler 650,0-4,5 645,5 Anlæg inkl. overførte midler 2,9 5,2 8,1 Udvikling i overførte beløb fra 2015 (mio. kr.) Overført fra 2015 Forventet forbrug af overførsler Afvigelse på forbrug af overførsler Drift 11,1 10,1 1,0 På nuværende tidspunkt forventes der et mindreforbrug på 7,1 mio. kr. på voksen- og plejeudvalgets område i Det bemærkes, at der er overført et mindreforbrug på 11,1 mio. kr. fra tidligere år, hvoraf der forventes et mindreforbrug på 1,0 mio. kr., som forventes overført til På anlæg forventes på nuværende tidspunkt et samlet mindreforbrug på 3,1 mio. kr. i Det bemærkes, at der er overført et samlet mindreforbrug på 4,8 mio. kr. fra tidligere år, hvoraf et samlet mindreforbrug på 2,4 mio. kr. forventes overført til

120 Drift (mio. kr.) Korrigeret budget ekskl. overførsler Forbrug ultimo oktober 2016 Forventet regnskab 2016 Afvigelser Velfærdssekretariatet 1,2 0,9 1,2 0,0 Socialområdet 168,8 142,7 169,3 0,5 Sundheds- og omsorgsområdet 475,6 382,8 469,0-6,6 I alt 645,5 526,4 639,4-6,1 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Udvikling i overførte beløb fra tidligere år (mio. kr.) Overført fra 2015 Forventet forbrug af overførsler Afvigelse på forbrug af overførsler Velfærdssekretariatet 0,3 0,3 0,0 Socialområdet 4,4 4,4 0,0 Sundheds- og omsorgsområdet 6,3 5,3-1,0 I alt 11,1 10,1-1,0 Velfærdssekretariatet På nuværende tidspunkt forventes det samlede budget for velfærdssekretariatet at blive overholdt i Det bemærkes, at der er overført et mindreforbrug på 0,3 mio. kr. fra tidligere år. Det overførte beløb fra tidligere år anvendes primært til aflønning af frivillighedskonsulenten, da der har været tale om en forskydning i ansættelsestidspunktet i forhold til den oprindelige bevilling på 2 år. Socialområdet På nuværende tidspunkt forventes et merforbrug 0,5 mio. kr. på socialområdet i Det bemærkes, at der er overført et mindreforbrug på 4,4 mio. kr. fra tidligere år. Heraf vedrører ca. 1,4 mio. kr. takst-/rammeaftalebelagte områder, mens ca. 3,0 mio. kr. vedrører ikke-takst- /rammeaftalebelagte områder. I 2016 forventes 3,0 mio. kr. af de overførte midler at blive anvendt til at dække merudgiften i forbindelse med tre særligt dyre sager, hvor borgere har benyttet fritvalgsordningen. Af de ovennævnte tre borgere har to valgt et privat autismetilbud og en har valgt 2

121 et tilbud i en anden kommune frem for Norddjurs Kommunes egne tilbud. Herudover er en borger med tidligere ophold i eget tilbud også flyttet til et privat autismetilbud. Desuden vil der blive brugt midler til et projekt til fremme af mental sundhed hos unge samt udgifter til kompetenceudvikling. På baggrund af ovenstående er der til budget 2017 udarbejdet en teknisk korrektion vedrørende de stigende udgifter til borgere, der benytter fritvalgsordningen. På socialområdet verserer to uafklarede ankesager i Ankestyrelsen, som vedrører spørgsmålet om, hvem der er betalingskommune. Såfremt begge sager afgøres til ugunst for Norddjurs Kommune, vil der være tale om en merudgift på ca. 3,5 mio. kr. Beregningen omfatter perioden fra sagernes starttidspunkter til og med Sundheds- og omsorgsområdet På nuværende tidspunkt forventes et samlet mindreforbrug på sundheds- og omsorgsområdet på 7,6 mio. kr. Mindreforbruget inden for servicerammen skyldes: at regninger til påbegyndte bil- og boligsager på hjælpemiddelområdet først forventes at komme i Dette medfører et forventet mindreforbrug på ca. 2,0 mio. kr. Mindreforbruget forventes overført til at der i forbindelse med eksterne projektmidler (klippekortsordning) er et forventet mindreforbrug på ca. 0,7 mio. kr. at udbudsprocessen i forbindelse med indkøb af den nye digitale sundhedsplatform er forsinket, hvilket medfører et mindreforbrug på ca. 1,0 mio. kr. Mindreforbruget forventes overført til at udgifterne i forbindelse med indkøb af en ny industrivaskemaskine til genbrugshjælpemidler først forventes at blive afholdt i Dette medfører et forventet mindreforbrug på ca. 0,7 mio. kr. Mindreforbruget forventes overført til

122 at overførsler på 1,0 mio. kr. fra 2015 forventes overført til På området uden for servicerammen forventes et mindreforbrug på ca. 2,2 mio. kr. vedrørende den aktivitetsbestemte medfinansiering. Årsagen til mindreforbruget skyldes lavere aktivitet end forventet. Mindreforbrug tilføres kassen i forbindelse med regnskabsafslutningen for Det bemærkes, at der er overført et mindreforbrug på 6,3 mio. kr. fra tidligere år, der primært tænkes anvendt til følgende: 3,0 mio. kr. vedrørende forskydninger i betalingerne til/fra kommuner 1,0 mio. kr. vedrørende indkøb af it/telefoni 1,0 mio. kr. til allerede ansat personale i forbindelse med implementeringen af sundhedsaftalen 0,1 mio. kr. til indkøb af træningsudstyr til Plejecenter Glesborg. Restbeløbet på ca. 1,0 mio. kr. forventes overført til 2017 og skal bl.a. anvendes til indkøb af træningsudstyr til Plejecenter Glesborg samt til eksterne projekter (klippekortsordningen). Det kan oplyses, at Plejecenter Fuglsanggården i 2015 har haft et merforbrug på ca. 1,2 mio. kr. Som følge heraf er plejecenteret sat under økonomisk administration pr. december Der er udarbejdet en handleplan med henblik på at reducere merforbruget. Budgetomplaceringer mellem udvalg Der omplaceres et indtægtsbudget på 5,759 mio. kr. fra voksen- og plejeudvalget til økonomiudvalget. Omplaceringen vedrører en flytning af indtægtsbudgettet for efterregulering af den aktivitetsbestemte medfinansiering. Budgettet flyttes som følge af ændrede konteringsregler i den autoriserede kontoplan. Der omplaceres 0,029 mio. kr. i henholdsvis 2016 og 2017 samt overslagsårene fra voksen- og plejeudvalget til pulje under økonomiudvalget vedrørende energibesparende foranstaltninger. Besparelsen vedrører Træningscenter Vest. 4

123 Der omplaceres 0,048 mio. kr. i 2016 fra puljen til kompensation for hovedudvalgsmedlemskab under økonomiudvalget til 4 institutioner under voksen- og plejeudvalget. Der omplaceres 0,035 mio. kr. i 2016 fra selvforsikringspuljen under økonomiudvalget til voksen- og plejeudvalget vedrørende indbrud i administrationsbygningen på sundheds- og omsorgsområdet i Østergade. Der omplaceres 0,651 mio. kr. i 2016 fra børne- og ungdomsudvalget til voksen-og plejeudvalget vedrørende jobrotationsmidler. Midlerne anvendes bl.a. til finansiering af løn til de administrative funktioner i forbindelse med de store jobrotationsprojekter, der har været afholdt i 2014 og I forbindelse med lukningen af plejecenter Bakkely blev der afsat 0,74 mio. kr. i budget til tomgangshusleje. Budget blev ved en fejl placeret inden for servicerammen i stedet for uden for servicerammen. Der omplaceres 0,74 mio. kr. fra området indenfor servicerammen til området uden for servicerammen på voksen- og plejeudvalgets område i henholdsvis 2016 samt 2017 og overslagsårene. Tillægsbevillinger Der er på voksen- og plejeudvalgets område søgt og givet tilsagn om midler fra Sundheds- og Ældreministeriets pulje til nedbringelse af ventetiden til genoptræning. På baggrund heraf søges der om en tillægsbevilling på indtægtssiden på 0,283 mio. kr. i 2016, 0,218 mio. kr. i 2017 og 0,218 mio. kr. i 2018 i forventet merindtægt. Tilsvarende søges en tillægsbevilling på udgiftssiden på 0,283 mio. kr. i 2016, 0,218 mio. kr. i 2017 og 0,218 mio. kr. i 2018 i forventet merudgift. Den samlede ændring er budgetneutral. Anlæg På nuværende tidspunkt forventes et samlet mindreforbrug på 3,1 mio. kr. i (Mio. kr.) Korrigeret budget 2016 Forbrug ultimo oktober 2016 Forventet regnskab 2016 Afvigelse* Voksen- og plejeudvalget 8,1 2,5 5,1-3,1 I alt 8,1 2,5 5,1-3,1 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt 5

124 Der forventes en mindreudgift på 4,4 mio. kr. vedrørende nye lokaler til hjemmeplejen i Glesborg samt til etablering af Djurs Mad. Samtidig er der en mindreindtægt på 1,3 mio. kr. vedrører servicearealtilskud til aktivitetscenteret i Ørsted, som først forventes at komme i Mindreforbruget skal overføres til 2017, hvor byggerierne afsluttes. En oversigt over det forventede forbrug på anlægsprojekter i Norddjurs Kommune er vedlagt som separat bilag. 6

125 Bilag: Anlægsoversigt - oktober 2016 Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 29. november Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

126 Anlægsbudget oktober 2016 Ekskl. Ældreboliger (1.000 kr.) Forventet regnskab 2016 Bevillingsdato Korr. Forventet Afvigelse i Udvalg Tekst Bemærkninger Forbrug budget regnskab 2016 alt* ØKU-Anlæg Handicaprådets tilgængelighedspulje Indt. Jordforsyning boligformål pulje # Byggemodning - pulje # Indt. jordforsyning erhvervsformål pulje # Aarhus Lufthavn - investeringsramme # IT-administration IT-anlægspulje IT til administrationen herunder KOMBIT Indretning af én indgang for unge Møgelbjerg, Grenaa, etape Industrivej, Ørum Rimsti Bakken Gjerrild - salg af grunde Arealerhvevelse - pulje Ådalen, Allingåbro Køb/Salg af jord, jordfordeling Salg/Køb div. Bygninger og arealer Kapitalindskud - De Lichtenbergsvej # Opgradering af Kolindvej Udbredelse af bredbånds- og mobildækning Salg/Køb div. arealer Salg af grund Skolebakken Ørum Salg af grund Teknologivej, Grenaa Søndergade, Vivild # Bakkesvinget Auning - boligområde # Åbyen - boligområde Fuglsang/Hessel, vejanlæg Medfinansieringspulje # Salg af sommerhusgrunde # Skyttevej, Ørsted # Søndervangen, Ørsted - erhvervsområde # Nyt boligområde i Nørager # Nyt erhvervsområde i Nørager # ØKU-Anlæg Sum BUU-Anlæg IT-folkeskolen Ny daginstitution (Auning) Ung Norddjurs Allingåbroskolen Vivild børneby Ørum Skole erstatningsbyggeri pavilloner Djurslandsskolen på gl. Voldby Skole Djurslandsskolen afd. Damgården Ørum Overbygning Auning Forbedringer Djurslandsskolen Auning Skole erstatningsbyggeri Ventilation Vestre Skole Folkeskolereformen-udg. til it-genanskaffelse # Djurslandsskolen samles i Fjellerup # Legestuen Grenaa Etabl. ekstra pladser Norddjurs Børnecenter Ny daginstitution (Kattegatskolen - Skolebakken) Etabl. af skaterfaciliteter Djurslandsskolen Ørum - renov. Og nybygn Modtagerklasser - Auning Samling Djurslandsskolen i Fjellerup Voldby Skole ændr. til Damgårdens elever BUU-Anlæg Sum KUU-Anlæg Ungdomsunivers, Arresten Områdefornyelse Grenaa Midtby Voldby SFO lokaler Multilift Grenaa Svømmehal Budgettet er overflyttet til medfinansieringspuljen Multiaktivitetspladser Nyt bibliotekssystem via Kombit Ørsted Rideklub Banestien Allingåbro-Ryomgård Naturpark Randers Fjord Porten til Naturpark Randers Fjord

127 Bevillingsdato Korr. Forventet Afvigelse i Udvalg Tekst Bemærkninger Forbrug budget regnskab 2016 alt* KUU-Anlæg Ungdomsunivers, GD-N.P. Josiassensvej Multifunktionel naturhus, Grenaa strand Pulje til vedligehold af forsamlingshuse Budgettet er overflyttet til medfinansieringspuljen Områdefornyelse Auning Multihal Nørager Museum Østjylland Basisudstilling Stationsbygningen Allingåbro Renovering haller og idrætsanlæg mv Renovering haller og idrætsanlæg mv Renovering af Grenaa Idrætscenter AIF - udskiftning af tag Nørre Djurs Hallen KUU-Anlæg Sum MTU-Anlæg Energiinvesteringspulje Bygningsrenovering skoler Bygningsrenoveringspulje Klimahandlingsplan og energiplan Kabellægning Gadebelysning LED-lys Cykelpendlerpladser mm P-Pladser ved strande Vejføring i Glesborg Omfartsvej nord for Grenaa Tillægsbevilling til rådighedsbeløb Elektronisk byggesagsarkiv Pulje til landsbyfornyelse 2014 Indtægt fra statstilskud forventes i Pulje til landsbyfornyelse Turiststi vest for Fjellerup Hessel trinbræt - trafikafviklingsplan Stationsbygning Trustrup renov. Ventehus Nordsøsti og Gjerrildbanesti, ny info Højmose-genopretning Løvenholm Fælles bygningsvedligeholdelse Kloakseparering kommunale ejendomme Energimærkning komm. ejd. + selvej. inst Renovering stiforbindelse Randersvej-A Asfaltbelægninger Mellerup-Voer færgen, nye skotter og spa Grenaa-Anholt Færgen, dokning Ny udstilling i infohus v. Tustrup Dysse Øster Alling - afstribning vej - etape Sti mellem Fjellerup og Skovårde Revision af vandløbsregulativer mv Letbane Trustrup # Ventefaciliteter v. anholtfærgen, Grenaa Nedrivning finansieret af lånepulje Øster Alling Vådenge Letbane Hessel # MTU-Anlæg Sum VPU-Anlæg Hjemmeplejen i Glesborg Nyt aktivitetscenter i Ørsted Pulje til velfærdsteknologi Fælleshus i Vivild - renovering/ombygning Pulje til velfærdsteknologi Etabl. af nyt storkøkken Møllehjemmet, ventilation Værested # Pulje velfærdsteknologi Istandsættelse af boliger i Holbæk VPU-Anlæg Sum EU-Anlæg Kattegatcentret - renovering af tag Kattegatcentret - renovering EU-Anlæg Sum Hovedtotal

128 Bilag: Ombudsmandens brev til socialstyrelsen Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 29. november Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

129 Socialstyrelsen Edisonsvej 18, Odense C Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf Fax post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse: Telefonisk henvendelse: Man.-tors. 9-16, fre Anvendelse af magt og greb i sociale tilbud Jeg har afsluttet min behandling af en sag, som angår dødsfald på et bofællesskab den [dato] Jeg vedlægger en kopi af et brev, som jeg i dag har sendt til X Kommune om sagen. Som det fremgår, skete dødsfaldet under eller i forlængelse af en magtanvendelse i form af fastholdelse. Dok.nr. 15/ /MVE Bedes oplyst ved henvendelse + bilag Sagen kan efter min opfattelse give anledning til overvejelser om, hvorvidt de myndigheder, der driver sociale tilbud, er forpligtede til at sikre, at der på bosteder i relevant omfang udarbejdes generelle retningslinjer for magtanvendelse herunder om, hvordan en magtanvendelse skal håndteres efterfølgende (kontakt til pårørende, politi, øvrigt personale, øvrige beboere, opfølgning mv.). Jeg kan oplyse, at jeg under mine tilsynsbesøg på sociale tilbud ofte har anbefalet, at bostedet udarbejder sådanne retningslinjer. Det gælder også på tilbud, hvor anvendelse af magt sker meget sjældent. Jeg har som det også fremgår af mit brev til kommunen i den konkrete sag henstillet, at kommunen overvejer at sikre, at det pågældende botilbud udarbejder retningslinjer for magtanvendelse, så personalet er orienteret om, hvornår og hvordan magtanvendelse kan foregå og håndteres efterfølgende. Derudover kan sagen efter min opfattelse give anledning til overvejelser om, hvorvidt de pågældende myndigheder er forpligtede at sikre, at personalet på sociale tilbud modtager tilstrækkelig uddannelse i anvendelse af magt, således at de i nødvendigt omfang og på forsvarlig måde kan håndtere situationer, der kræver sådan uddannelse, samt at personalet bliver holdt passende opdateret i denne uddannelse. 2. Der er ikke i serviceloven eller i den tilhørende bekendtgørelse (om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne og modtagepligt i boformer efter serviceloven) fastsat retlige krav til uddannelse

130 af personalet i brug af magt, og spørgsmålet er heller ikke omtalt i den tilhørende vejledning. Mig bekendt har heller ikke Socialstyrelsen, Ankestyrelsen eller Social- og Indenrigsministeriet afgivet udtalelser herom. Efter lov om socialtilsyn vurderes tilbuddenes kvalitet inden for flere temaer, hvoraf kompetencer er ét tema. Socialtilsynet fører et driftsorienteret tilsyn for at sikre, at tilbuddene (fortsat) har den fornødne kvalitet. Socialtilsynet skal som led i det driftsorienterede tilsyn både føre kontrol med forholdene i tilbuddet og indgå i dialog med tilbuddet, som skal bidrage til at fastholde og udvikle kvaliteten i tilbuddet. Det fremgår af vejledning nr af 30. april 2015 om socialtilsyn, at bl.a. tilbuddets ledelses formelle pædagogiske og ledelsesmæssige kompetencer samt det forhold, at tilbuddet har ingen eller få ansatte med formel, relevant uddannelse, er forhold, der f.eks. kan begrunde et mere intensivt tilsyn. Uddannelsesniveau mv. kan således indgå i socialtilsynets vurdering af botilbud. 3. Torturkonventionen (bekendtgørelse nr. 88 af 23. oktober 1987 af konvention af 10. december 1984 mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf) indeholder i artikel 10, stk. 1, følgende bestemmelse: 1. Enhver deltagende stat skal sikre, at undervisning og oplysning vedrørende forbudet mod tortur indgår i undervisning og træning af civilt eller militært retshåndhævelsespersonale, lægeligt personale, offentligt ansatte og andre personer, som måtte være involveret i forvaring, forhør eller behandling af enhver person, som er underkastet enhver form for anholdelse, tilbageholdelse eller fængsling. Den Europæiske Komité vedrørende Forebyggelse af Tortur og Umenneskelig eller Nedværdigende Behandling eller Straf (CPT) har opstillet standarder vedrørende forskellige institutionstyper. Der er ikke specifikke CPT-standarder vedrørende sociale botilbud, men der findes en række standarder vedrørende psykiatriske institutioner, som måske kunne danne udgangspunkt ved vurderingen af forhold på sociale botilbud. De situationer, som personalet står i, synes således ikke meget forskellig i de to institutionstyper. CPT-standarderne (senest revideret i 2015) indeholder under pkt. III, Psykiatriske institutioner, bl.a. følgende: 2/5

131 E. Means of restraint 47. In any psychiatric establishment, the restraint of agitated and/or violent patients may on occasion be necessary. This is an area of particular concern to the CPT, given the potential for abuse and ill-treatment. The restraint of patients should be the subject of a clearly-defined policy. That policy should make clear that initial attempts to restrain agitated or violent patients should, as far as possible, be non-physical (e.g. verbal instruction) and that where physical restraint is necessary, it should in principle be limited to manual control. Staff in psychiatric establishments should receive training in both nonphysical and manual control techniques vis-à-vis agitated or violent patients. The possession of such skills will enable staff to choose the most appropriate response when confronted by difficult situations, thereby significantly reducing the risk of injuries to patients and staff. How restraint should be used 49. Restraining an agitated or violent patient properly is no easy task for staff. Not only is training essential but refresher courses need to be organised at regular intervals. Such training should not only focus on instructing health-care staff how to apply means of restraint but, equally importantly, should ensure that they understand the impact the use of restraint may have on a patient and that they know how to care for a restrained patient.. The adoption of a comprehensive restraint policy 51. Every psychiatric establishment should have a comprehensive, carefully developed, policy on restraint. The involvement and support of both staff and management in elaborating the policy is essential. Such a policy should make clear which means of restraint may be used, under what circumstances they may be applied, the practical means of their application, the supervision required and the action to be taken once the measure is terminated. The policy should also contain sections on other important issues such as: staff training; complaints policy; internal and external reporting mechanisms; and debriefing. In the CPT s opinion, such a comprehensive policy is not only a major support for staff, but is also helpful in ensuring that 3/5

132 patients and their guardians or proxies understand the rationale behind a measure of restraint that may be imposed. 4. CPT-standarderne anbefaler således både udarbejdelse af retningslinjer for magtanvendelse og løbende uddannelse af personalet. Jeg har tidligere under behandlingen af en sag på kriminalforsorgens område udtalt, at jeg går ud fra, at personalet i kriminalforsorgens pensioner uanset deres uddannelsesmæssige baggrund løbende modtager tilstrækkelig instruktion i konflikthåndtering og magtanvendelse, således at de i nødvendigt omfang og på forsvarlig måde kan håndtere situationer, der kræver en sådan instruktion. Se herom min udtalelse af 15. april 2016 i min sag nr , som er offentliggjort på min hjemmeside. Jeg bemærker i tilknytning hertil, at jeg er bekendt med, at der både for politiet og kriminalforsorgens personale foreligger et katalog over tilladte greb. Jeg kan tilføje, at jeg efter aftale med Direktoratet for Kriminalforsorgen og Justitsministeriet modtager indberetning om alle sager om dødsfald og selvmordsforsøg mv. i kriminalforsorgens institutioner og politiets detentioner og venterum. Behandlingen af disse sager har sammen med ombudsmandens tilsynsvirksomhed givet mig kendskab til betydningen af, at myndighedernes personale er bekendt med de risici, der er forbundet med forskellige fremgangsmåder og greb. 5. Jeg orienterer styrelsen om de overvejelser, som jeg har gjort mig i anledning af den konkrete sag, således at styrelsen får mulighed for at overveje begge elementer i mine overvejelser dels spørgsmålet om retningslinjer for anvendelse af magt, dels spørgsmålet om uddannelse af personale i anvendelse af magt. Om retningslinjer kan spørgsmålet rejses, om man fra statslig side bør medvirke til at sikre, at relevante bosteder har retningslinjer for brug af magt også retningslinjer for den efterfølgende håndtering, f.eks. kontakt til pårørende, politi, øvrigt personale, øvrige beboere, opfølgning mv. Om uddannelse går mine overvejelser som anført bredere på, om myndighederne har pligt til at sikre, at personalet på sociale tilbud modtager tilstrækkelig uddannelse i anvendelse af magt. Spørgsmålet er i den forbindelse, om det vil være hensigtsmæssigt for Socialstyrelsen at iværksætte nærmere initiativer. 4/5

133 Jeg beder venligst om at blive underrettet om resultatet af styrelsens overvejelser. Jeg drøfter gerne forinden de rejste spørgsmål med styrelsen, såfremt styrelsen måtte ønske det. I alle tilfælde beder jeg om en status for styrelsens overvejelser inden tre måneder fra dette brev. 6. Jeg har ved kopi af dette brev samt kopi af mit brev til X Kommune orienteret Social- og Indenrigsministeriet om de nævnte overvejelser og de rejste spørgsmål. Jeg har også sendt en kopi af dette brev til Tilsynet i henhold til grundlovens 71, stk. 7, Retsudvalget samt Social- og Indenrigsudvalget til orientering. Jeg gør opmærksom på, at sagen (uden sagsfremstillingen) vil blive offentliggjort på hjemmesiden ombudsmanden.dk. Der vil også blive lagt en nyhed om sagen på hjemmesiden. Med venlig hilsen Jørgen Steen Sørensen Kopi til orientering: Tilsynet efter grundlovens 71, stk. 7 Folketingets Retsudvalg Folketingets Social- og Indenrigsudvalg Social- og Indenrigsministeriet X Kommune 5/5

134 Bilag: Nyhed fra ombudsmandens hjemmeside - Ombudsmandens opfordrer myndigheder til at overveje uddannelse i brug af magt på sociale væresteder Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 29. november Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

135 NYHED Ombudsmanden opfordrer myndigheder til at overveje uddannelse i brug af magt på sociale bosteder På et socialt bosted i Østjylland døde en ung mand i fjor efter at være blevet fastholdt af tre medarbejdere. Ingen af bostedets medarbejdere havde fået egentlig uddannelse i at bruge magt. 16. november 2016 Ombudsmandens undersøgelse af sagen viser bl.a., at der ikke findes regler for uddannelse i magtanvendelse på sociale institutioner. Når brug af magt på sociale institutioner i nogle tilfælde ikke kan undgås, er det vigtigt, at magtudøvelsen sker så skånsomt og professionelt som muligt. Derfor synes jeg, det er vigtigt, at myndighederne overvejer, om der bør indføres krav om en vis uddannelse af medarbejdere i brug af magt, siger Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen. Overvejelser om retningslinjer og uddannelse Ombudsmanden tog sagen om dødsfaldet op efter at have læst om den i pressen. Han behandler jævnligt sager om dødsfald eller selvmord vedrørende personer, der er i myndighedernes varetægt. I den konkrete sag havde ombudsmanden ikke grundlag for at udtale kritik af personalets handlinger forud for magtanvendelsen og dødsfaldet eller af botilbuddets reaktioner og undersøgelser efter dødsfaldet. Men som led i undersøgelsen konstaterede ombudsmanden, at personalet ikke havde nogen egentlig uddannelse i brug af magt, og at der ikke på bostedet fandtes nedskrevne retningslinjer for brug af magt. I et brev til Socialstyrelsen beder han derfor nu styrelsen om at overveje, om man fra statslig side bør medvirke til at sikre, at de relevante bosteder har retningslinjer for brug af magt også for den efterfølgende håndtering, f.eks. kontakt til pårørende, politi, øvrigt personale, øvrige beboere, opfølgning mv. Ombudsmanden beder samtidig Socialstyrelsen overveje, om personalet på sociale tilbud skal have uddannelse i at bruge magt. Ombudsmanden har bedt om at blive underrettet om resultatet af Socialstyrelsens overvejelser.

136 NYHED Se ombudsmandens brev til Socialstyrelsen (i anonymiseret form) her. Yderligere oplysninger: Direktør, Jonas Bering Liisberg, tlf Afdelingschef Morten Engberg, tlf FAKTA Magtanvendelse i form af fysisk magt (f.eks. fastholdelse) kan ske over for voksne, såfremt: - der er nærliggende risiko for, at personen udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade, og - forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet. Samtidig skal anvendelsen - begrænses til det absolut nødvendige - ikke erstatte omsorg, pleje eller socialpædagogiske indgreb - stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået (hvis mindre indgribende foranstaltninger er tilstrækkelige, skal disse anvendes) - ske så skånsomt og kortvarigt som muligt og med størst mulig hensyntagen til den pågældende og andre tilstedeværende, således at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe Disse regler gælder for voksne, der bor på institutioner. Reglerne angiver overordnet, hvornår offentligt ansat plejepersonale kan udøve magt. Men der findes ingen retningslinjer for, hvordan de ansatte kan udøve magt, når det er nødvendigt. Reglerne om magtanvendelse findes i servicelovens (lovbekendtgørelse nr af 17. november 2015) kapitel 24 og suppleres af bekendtgørelse nr af 29. august 2016 om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter serviceloven. 2/2

137 Bilag: Ansøgning til Den A. P. Møllerske Støttefond Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 29. november Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

138 Den A.P. MØLLERSKE STØTTEFOND Projekttype: Flere udsatte borgere i uddannelse eller arbejde( kommune ) Ansøgt beløb: kr. ekskl.. moms Detaljeret budget inkl. egenfinansiering Bilag og 4 Der søges ikke økonomisk støtte andre steder Stamdata Stilling: Sundhed- og omsorgschef Navn: Søs Fuglsang Projektansvarlig org. : Sundhed og omsorgsafdelingen, Norddjurs Kommune CVR- nummer: Adresse: Østergade 36 Mail : abskf@norddjurs.dk abskf@norddjurs.dk Postnr. / by: 8500 Grenå Telefon: Region : Midtjylland Kommune: Norddjurs Kontohaver: Norddjurs Kommune Bank :Djurslands Bank Projektleder Ninna Thomsen Telefon : Mail: nt@norddjurs.dk Projekt Projektet strækker sig fra 1. april 2017 til 31.juni 2019 Navn Formål Udvikling og afprøvning af metode der I øjenhøjde med socialt udsatte borgere skaber mønster brud, forbedrer sundheden, får flere i uddannelse og arbejde og øger det helhedsorienterede og tværsektorielle samarbejde De socialt udsatte borgere uden arbejde med kort uddannelse, flere sygdomme, ofte med dårlig tilknytning til arbejdsmarkedet, med ringe socialt netværk og nogle gange med en misbrugsproblematik i forhold til alkohol og andre stimulanser, 1 har brug for en helt særlig helheds og handlingsorienteret metode tilgang. Et liv uden uddannelse og arbejde er ofte medvirkende til at socialt udsatte borgere får flere livsstilssygdomme og fastholdes i arbejdsløshed. Manglende håndtering af, det at leve med sygdom er yderst begrænsende for at komme i uddannelse eller job. En ond cirkel det er komplekst at bryde - men en cirkel, det er vigtigt at bryde. Region Midtjylland og de 19 kommuner i Region Midtjylland ønsker med afsæt i ansøgningen og med Norddjurs Kommune som projekt sted, at udvikle og afprøve en metode, der på borgernes præmisser, skaber mere sundhed og får flere socialt udsatte borgere i uddannelse og arbejde. Der findes ikke en metode, der er udviklet sammen med målgruppen og som kobler en arbejdsmarkeds orienteret tilgang med en sundhedsfaglig tilgang. Der vil blive tages udgangspunkt i en kobling af to evidensbaserede metoder: Collectiv Impact 2 Bilag 5. Guidet egen beslutning GEB 3 Bilag 6 Koblingen har det mål: at der skabes en sammenhængende og helhedsorienteret indsats i samarbejde med den socialt udsatte borger, arbejdsmarkeds området og sundhedsområdet 1 Sociogeografisk profil gruppe 4. Region Midtjylland.Sundhedsprofil. Hvordan har du det? år En samarbejdsform der samler centrale interessenter med det formål at skabe effekt gennem en kollektiv indsats 3 Metode til fælles beslutningstagen borger og professionelle Side 1 af 9

139 at borgeren tilbydes en guide, der struktureret guider den socialt udsatte borger til at mestre eget liv, håndtere sygdom og komme i arbejde. Ide Arbejdsløshed påvirker helbredet. Dårligt helbred, og ikke mindst psykisk sygdom, øger risikoen for arbejdsløshed 4. Det er derfor vigtigt, at finde en metode, der skaber positive resultater for borgeren via en fælles indsats af borger, sundhedsfaglige og beskæftigelsesfremmende medarbejdere. En metode, der er på borgernes præmisser Ideen er at udvikle en ny struktureret metode sammen med og målrettet den socialt udsatte medborger. En metode, hvor borgeren oplever meningsfuldhed og et effektivt samarbejde med dedikerede, engagerede og fokuserede professionelle, der skaber en sammenhængende og helhedsorienteret indsats på tværs af sektorer. Et samarbejde der fører til, at borgeren bliver bedre i stand til, at håndtere sit eget liv og dermed komme i uddannelse eller arbejde. Ud fra en kvalitetscirkel-tænkning (PDSA-cirklen 5 ) optages der løbende borgere i projektet. Der startes med 5 borger og op til 100 borgere henover den toårige projektperiode. Ved at inkludere et stigende antal borgere bibringes ny viden, om indsatsen. Denne viden bruges til kontinuerligt at optimere de enkelte elementer i projekter. Der er således tale om en successiv læringsproces, hvor der undervejs i projektet sker en optimering. Baggrund og perspektiv I Region Midtjylland er der19 kommuner. Samlet for de 19 kommuner er der et Sundhedskoordinationsudvalg 6 og en Sundhedsstyregruppe 7. I sundhedskoordinationsudvalget og i styregruppen er der en erkendelse af, at det ikke nytter, at gøre mere af det, der er gjort i mange år men, at vi må finde nye veje for at skabe nye løsninger. Som en særlig indsats for at imødekomme Sundhedsaftalens målsætning om mere lighed i sundhed ønsker de 19 kommuner i Region Midtjylland at gennemføre et pilot projekt med henblik på implementering i alle kommuner i regionen. Ud af de 19 kommuner i Region Midtjylland er Norddjurs Kommune den kommune på fastlandet, der har det højeste antal socialt udsatte borgere. 8 Projektet gennemføres derfor i Norddjurs Kommune, men følges i regionen og dermed af de øvrige 18 kommuner i regionen. I Regionen såvel som i Kommunernes landsforening er man interesseret i kendskabet til og implementeringen af nye metoder der virker. Projektet gavner Den socialt udsatte borger: Der guides til at kunne håndtere sit liv med sygdom, til at udvikle beslutnings kompetence og tage ansvar for og mestre eget liv Der guides i uddannelse eller arbejde hvilket bedrer helbredet Kommunen: Der får en metode der skaber sammenhængende og helhedsorienterede indsatser på tværs af sektorer Der får flere i arbejde Samfundet: Metoden bidrager til at reducere den negative sociale arv Metoden medfører mere hensigtsmæssig brug af offentlige sundhedsydelser 4 Sundhedsstyrelsen 5 En model til at teste ideer til forandring, som forventes at skabe en forbedring. PLAN-DO-STUDY-ACT 6 Det politiske niveau 7 Det overordnede administrative niveau 8 Region Midtjylland.Sundhedsprofil. Hvordan har du det? år 2013 Side 2 af 9

140 Opbakning om projektet100 % opbakning fra de områder den socialt udsatte borger oftest har kontakt til Deltagere i styregruppen Birgitte Borup. Praktiserende læge. Trustrup lægehus Hanne Nielsen. Socialchef Søs Fuglsang. Sundheds og omsorgs chef Iben Nielsen. Chef for job og udvikling Dorthe Bligaard. Afd. leder Sundhedsskolen Lene Jensen. Sundhedschef Randers Kommune Ninna Thomsen. Projektleder Fremtidssikring og Sprednings potentiale I Norddjurs kommune vil projektets dokumenterede positive resultater efterfølgende blive tænkt ind i løsningen i forhold til socialt udsatte borgere. De øvrige 18 kommuner i Region Midtjylland vil løbende blive orienteret om status på projektet og projektets resultat vil blive forelagt alle 18 kommuner og Kommunernes Landsforening med henblik på implementering generelt Særlige udfordringer Er hurtigt at få alle aktører til at arbejde med den samme metode Evaluering Måleparameter i projektet Kvalitative data i form af interview med borgeren eller fokusgruppe interview. Audit Graden af tilknytning til arbejdsmarkedet, Selvvurderet helbred som metode (sygdomsrisiko) outcome mål (SF12). En måling ved forløbets start og ved afslutningen. Resultater dokumenteres via Triple Aim Omkostninger pr. capita Den borgeroplevede kvalitet udarbejdelse af et spørgeskema eller via kvalitative interview med borgerne og deres pårørende. Sundhedstilstanden for populationen SF12 måling ved opstart af en borger i projektet og ved afslutning. Der er indgået foreløbige aftaler med: Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Region hovedstaden vedrørende sparring Defactum Århus 9. Vedrørende metode, evaluering 9 Anvendelsesorienteret forskning og udvikling på social, sundhed og beskæftigelsesområdet Side 3 af 9

141 Bilag 1 Ansøgte midler Ansøgte midler År 2016 År kr. År kr. År kr. Total kr. Projektets budget Totalt budget projektperioden Kommunal finansiering Ansøgt Total Beløb i kr. År År År År Total Eventuelle øvrige drifts udgifter dækkes af kommunen. Budget baggrund år 2016 Fase Projekt forberedelse Kommunal finansiering Ansøgt Total Beløb i kr. Guider, ledelse og overhead 0 Kompetenceudvikling 5 Videns indsamling 5 Befordringsgodtgørelse 4 Viden sindsamling 4 Projektledelse /Sekretærbistand Styregruppe / læge 5 5 Evaluering Total Kommunal finansiering: Kompetence udvikling, befordringsgodtgørelse og løn, til projektleder Løn til praktiserende læges deltagelse i styregruppen Side 4 af 9

142 Bilag 2. Budget baggrund år 2017 Fase Kommunal finansiering Ansøgt Total Beløb i kr. Guider Kompetenceudvikling Befordringsgodtgørelse Projektledelse /Sekretærbistand Styregruppe / læge Evaluering / sparring Total Kommunal finansiering: Ledelse Kommunen bidrager med tid til ledelse Overhead til guider 3 guider x 10 kontorhold 30 Kompetence udvikling 2 dage 50 medarbejdere vikar udgifter 50 medar. X 16 timer x 196 kr. 157 Befordringsgodtgørelse 3 guider x Projektledelse/ sekretær 20 timer pr. uge 240 Møder - praktiserende læge 10 møder a 2 timer 20 Sparring Defactum 6 møder x 1 time x kr. 8 Total 485 Ansøgte midler Guide 1 løn 12 måneder. Årsløn 379 erfaren sygeplejerske 379 Guide 2 og guide 3 løn 9 måneder 568 Komp. udv. Kursusudbyder 5 dage x 15 kr 75 Befordringsgodtgørelse 3 guider x Sekretær- dataindsamling 8 timer ugentlig 90 Evaluering 5 audit Defactum 5audit x 20 timer x Total Side 5 af 9

143 Bilag 3 Budget baggrund år 2018 Fase Kommunal finansiering Ansøgt Total Beløb i kr. Guide, overhead og Kompetenceudvikling Befordringsgodtgørelse Styregruppe / læge Projektledelse /Sekretærbistand Evaluering / sparring Total Kommunal finansiering: Ledelse Overhead til guider 3 guider x Kompetence udvikling 2 dage 50 medarbejdere vikar udgifter 157 Befordringsgodtgørelse 3 guider x Møder - praktiserende læge 10 møder a 2 timer 24 Projektledelse/ sekretær 20 timer pr. uge 240 Sparring Defactum 6 møder a 1 time 7 Total 488 Ansøgte midler Guider 5 løn 3 x Komp. udv. Kursusudbyder 5 dage a Befordringsgodtgørelse 3 guider x Styregr / læge 24 Sekretær- dataindsamling 8 timer ugentlig 90 Defactum 5 audit 125 Total Side 6 af 9

144 Bilag 4.Budget baggrund afsluttende år 2019 Fase 2 og 3 Projektafslutning ultimo april. Evaluering og formidling afslutning ultimo juni 2019 Beløb i kr. Kommunal finansiering Ansøgt Total Guider, overhead 3o Kompetenceudvikling og temadage Befordringsgodtgørelse Projektledelse /Sekretærbistand Styregruppe / læge Slut evaluering / sparring Forplejning til møder m. socialt udsatte borgere Tværfagligt info materiale Afholdelse af temadage mhp implementering Total Kommunal finansiering: Ledelse Overhead til guider 3 guider x Kompetence udvikling 2 dage / temadage 50 medarbejdere vikar udgifter 157 Befordringsgodtgørelse 3 guider x 5 15 Projektledelse/ sekretær 20 timer pr. uge 120 Møder - praktiserende læge 5 møder a 2 timer 12 Sparring Defactum 6 møder a 1 time 7 Total 341 Ansøgte midler Guider 3 løn 6 mdr 3 x 569 Komp. udv. Kursusudbyder 3 dage a Befordringsgodtgørelse 3 guider x 5 15 Sekretær- dataindsamling 8 timer ugentlig 45 Afsluttende Evaluering incl 5 audit Defactum 125 Forplejning til møder med socialt udsatte 50 Udarbejdelse af tværfaligt info materiale 80 Afholdelse af temadage mhp implementering 40 Total 969 Side 7 af 9

145 Bilag 5 Collective impact Er en evidensbaseret australsk metode til at håndtere dybe og komplekse sociale og sundhedsproblemer hos socialt udsatte borgere. Metoden er struktureret i forhold til samarbejdet på tværs af sektorer og faggrænser for at lave varige og betydelige forandringer for udsatte borgere. Konkret bygger metoden på fem grundlæggende principper for samarbejdet: a) Fælles dagsorden, fælles problemforståelse og fælles mål b) Gensidigt forpligtende aktiviteter, der understøtter det fælles mål c) Fælles måling d) Løbende kommunikation mellem aktører, men også i forhold til målgruppen og det omgivende samfund e) Sekretariat for alle instanser koordinerende for de forskellige aktører Bilag1. Indsatsen i projektet bygger på en tidlig og forebyggende tænkning. De socialt udsatte skal spottes rettidigt, og der skal igangsættes en koordineret indsats, der forebygger alvorlig dyk i den enkeltes sundhedstilstand. Første skridt i denne indsats er en screening efter potentielle borgere, der ville kunne drage fordel af projektet. Screening af borgere til projektet påtænkes placeret hos alm. praksis og i regi af kommunens arbejdsmarkedsafdeling. Begrundelsen herfor, er at borgerne i målgruppen ofte har hyppigst kontakt til disse to offentlige aktører. Øvrige offentlige aktører omkring borgerne informeres om projektet og kan henvise potentielle borgere for projektet til screening hos de to ovenfor nævnte indgange. Med udgangspunkt i målgruppebeskrivelsen udvikles et spørgeskema, der skal udfyldelses af den praktiserende læge eller arbejdsmarkedsafdelingens medarbejdere med henblik på at vurdere om borgeren er i målgruppen for projektet eller ej. Når screeningen er gennemført kontakter den medarbejder, der har gennemført screeningen, kommunens sundhedscenter med henblik på at skabe kontakt mellem borgeren og den kommunale guide. Det er afgørende, at kontakten mellem den medarbejder, der har foretaget screeningen og den kommunale guide, sker umiddelbart efter screeningen, så man sikrer, at borgeren oplever en kontinuitet i forløbet. Guiden er i udgangspunktet en sygeplejerske. I det danske samfund er sygeplejersken kendt som en tillidsvækkende person med empati, gode kommunikative evner, evner til helheds tænkning med udgangspunkt der hvor borgeren befinder sig. Det kan overvejes om andre faggrupper kan indgå som guider. Dette må bero på de konkrete lokale erfaringer, der gøres med projektet. Guiden tager kontakt til borgeren med henblik på et indledende møde. Til dette indledende møde klarlægges borgerens udfordringer og ønsker om sundhed, trivsel og arbejde. Med afsæt i collective impact metoden opsættes klare mål for borgeren og der aftales, hvilke konkrete aktiviteter der skal sættes i værk. Når der er opnået enighed herom guider guiden borgeren gennem systemet. Som en del af denne hjælp vurderer borgeren og guiden, hvilke ressourcer der er i familien, netværket og det bredere civilsamfund, der kan aktiveres for at understøtte en positiv udvikling for borgeren. Foruden det indledende møde, der sker ved fysisk fremmøde vil den videre kommunikation mellem borgeren og guiden i høj grad kunne varetages via telefonen eller andre former for elektronisk kommunikation. Et kardinal punkt i indsatsen er kontinuerlig dialog mellem borger og guide Side 8 af 9

146 Bilag 6 Guidet Egen beslutning -GEB Er ikke en metode der er udviklet til eller er anvendt målrettet i forbindelse med socialt udsatte borgere. Det vurderes, at der er væsentlige elementer i metoden der er brugbar i forbindelse med projektet.. Med projektet vil udgangspunktet for GEB indgå i udviklingen af den nye metode. Der er kontakt til professor Vibeke Zoffmann, der har udviklet GEB metoden. Vibeke Zoffmann har givet tilsagn om at metoden må anvendes, og at hun vil følge projektet med interesse. GEB er en evidensbaseret metode til fælles beslutningstagning mellem borger og sundhedsperson. Når GEB anvendes i en samtale mellem borger og sundhedsperson, bliver der skabt viden i relationen, som medvirker til, at de beslutninger, der i fællesskab træffes i forløbet baseres både på borgerens viden om eget liv og den professionelles viden samt erfaring. Målet er i forlængelse heraf, at borgeren i højere grad har ejerskab i forhold til beslutningen og dermed også i højere grad handler i overensstemmelse med de planer der sammen lægges for forløbet. Styrken i GEB-metoden er en kombination af reflektionsark og en avanceret professionel kommunikation, der guider borgeren og sundhedspersonalet. Definition: Guidet Egen-Beslutning (GEB) er en metode, der faciliterer meningsfuld og effektiv problemløsning mellem borger og professionel. Metoden guider begge parter, så de sammen og hver for sig bruger deres potentiale i en proces, der fremmer borgerens livsdygtighed. Borgeren har udviklet livsdygtighed med en given tilstand eller udfordring (f.eks. en livskrise, sygdom eller risiko for sygdom), når vedkommende har fået indsigt i egne reaktioner på tilstanden, kan identificere og benævne problemer eller udfordringer forbundet hermed har afprøvet alternative måder at reagere på og udviklet evne til at løse problemer og konflikter i dagligdagen med tilstanden på en balanceret egen-besluttet måde (dvs. med hensyn både til sig selv og andre) oplever sammenhæng, egen-kontrol og retning i sit liv med den pågældende tilstand GEB kan tilpasses mange forskellige tilstande eller udfordringer. For at stille størst mulige krav til den første version af GEB, blev den udviklet til at løse de mest komplekse tilstande inden for et område med et i forvejen avanceret program: Langvarig dårlig regulering af type 1 diabetes på et dansk universitetshospital. Foreløbige udgaver af Guidet Egen-Beslutning er tilpasset Type 1 diabetes (version 1) Type 1 og 2 diabetes (version 2) Kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) Hjertelidelse Psykiatriske patienter med misbrug Professionelle vil have lettest ved at anvende GEB hvis de: Holdningsmæssigt føler sig på linie med empowerment. Har udviklet fortrolighed med processen i GEB og med dens arbejdsark. Har udvidet deres kommunikative kompetence. Forskning relateret til GEB ( ) Et Grounded theory studie. 11 sygeplejerske-patient forløb i traditionel pleje af patienter med dårligt kontrolleret type 1 eller 2 diabetes Foreløbig version af GEB skitseres. ( ) GEB udvikles og implementeres gradvist og implementeres i praksis, idet 25 diabetes patienter og 12 nurses superviseres af forskeren. ( ) Kvalitativt interventionsstudie af GEB anvendt i en-til-en regi i 11 sygeplejerske-patient forløb med langvarig dårligt reguleret tyep 1 diabetes. ( ) Randomiseret kontrolleret studie af GEB tilpasset gruppetræning og anvendt i et 8x2-timers gruppetræningsprogram for at forbedre livsdygtighed diabetes. Side 9 af 9

147 Bilag: Redegørelse om magtanvendelse - 3. kvartal 2016 Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 29. november Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

148 November 2016 M A G T A N V E N D E L S E Indberetninger om magtanvendelse Handicap- og psykiatriområdet (voksne) og sundheds- og omsorgsområdet 3. kvartal 2016 Norddjurs Kommune Tlf

149 Grundlæggende principper for reglerne om magtanvendelse Der gælder en række grundlæggende principper i forbindelse med reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten: Anvendelse af magt forudsætter altid, at der er dokumentation for den nedsatte psykiske funktionsevne. Magtanvendelse må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk hjælp og støtte. Personalet skal altid først forsøge at få personen til at medvirke frivilligt. Magtanvendelse skal stå i et rimeligt forhold til det, der søges opnået. De mindst indgribende foranstaltninger skal anvendes. Magtanvendelse skal udøves så skånsomt og kortvarigt som muligt. Magt må ikke anvendes med mindre lovens bestemmelser er opfyldt, og der er truffet afgørelse om det. M A G T A N V E N D E L S E Der kan klages over alle former for brug af magtanvendelse til Ankestyrelsen. Sagsbehandling i Myndighedsafdelingen Det er bo- og aktivitetsstederne indenfor handicap- og psykiatriområdet, der er ansvarlige for at magtanvendelse indberettes, og at reglerne for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten overholdes. Myndighedsafdelingen har til bo- og aktivitetsstederne i Norddjurs Kommune udarbejdet en vejledning til personalet omkring magtanvendelse. Indberetninger om magtanvendelse sendes til myndighedsafdelingen, som behandler de enkelte sager. Indberetninger om borgere, bosat i andre kommuner, hvor Norddjurs Kommune er handlekommune, bliver sagsbehandlet på samme måde, som indberetningerne fra egne tilbud. Hvis myndighedsafdelingen har spørgsmål eller er uenige i anvendelsen af magt, kontaktes det respektive bo- og aktivitetstilbud, med henblik på en nærmere redegørelse og sparring på de pædagogiske overvejelser og lovligheden af anvendelse af magt. Ansøgninger om indgreb i selvbestemmelsesretten overfor voksne bliver behandlet og afgjort i henhold til Servicelovens rammer. Ved brug af akut magtanvendelse, skal der udarbejdes en skriftlig plan for at undgå magtanvendelse. Denne udarbejdes af bo- og aktivitetsstederne. Ved ansøgning om brug af magtanvendelse jævnfør Servicelovens 125, 126a, 127 og 128, skal der foreligge en pædagogisk helhedsplan, som beskriver forløbet før magtanvendelsen samt en handleplan for, hvad personalet fremadrettet vil foretage sig for at forebygge anvendelsen af magt. Sagsbehandling på sundheds- og omsorgsområdet Aftaleholderne på sundheds- og omsorgsområdet er ansvarlige for, at magtanvendelse indberettes og at reglerne for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten Norddjurs Kommune Tlf

150 overholdes. Visitationsafdelingen har udarbejdet en vejledning til personalet omkring magtanvendelse. Indberetningerne sendes til visitationsafdelingen, som behandler de enkelte sager. Visitationsafdelingen er sparringspartner og har derudover ansvaret for, at vurdere om der er lovhjemmel for magtindgrebet. Er der ikke lovhjemmel, kontaktes det respektive sted, med henblik på en nærmere redegørelse og sparring på de pædagogiske overvejelser. Ansøgninger om indgreb i selvbestemmelsesretten behandles og afgøres i henhold til Servicelovens 125, 126a, 127 og 128. Der skal foreligge en handleplan for, hvordan personalet fremadrettet vil forebygge anvendelsen af magt. M A G T A N V E N D E L S E Oversigt over indberettede magtanvendelser Nedenfor fremgår de samlede indberetninger af magtanvendelser for 3. kvartal Oversigt over indberettede magtanvendelser i 2016 Alarm og pejlesystemer 125, stk. 1 og 125, stk. 2 Fastholdelse 126 Fastholdelse i forbindelse med personlig hygiejne 126a NORDDJURS KOMMUNE kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt Socialområdet: Skovstjernen Ålunden Dolmer Have Bofællesskaberne i Glesborg Ørum Bo- og Aktivitetscenter 1 Bofællesskaber/AC Auning Broagervej og Stadionparken Kærvang, Skovvang og Skovly Ørsted Bo- og Aktivitetscenter 1 Rougsøcentret og GL. Estrup 4 Norddjurs Kommune Tlf

151 Nærheden AUC NO 17 Alarm og pejlesystemer 125, stk. 1 og 125, stk. 2 Fastholdelse 126 Fastholdelse i forbindelse med personlig hygiejne 126a M A G T A N V E N D E L S E ANDRE KOMMUNER Marie Magdalene, Syddjurs REGIONALE TILBUD Bakketoften, Hedensted Hinnerup Kollegiet, Horsens 1 Mosetoften, Viborg 4 3 Møllebækken, Kløvhøj 2 Nørholm Kollegiet, Herning 1 Pilebakken, Them 1 Svalevej, Assentoft Sødisbakke, Mariager 1 1 Sølund, Skanderborg 3 6 Sct. Mikkel, Viborg 1 1 Tangkær Sundhed og Omsorg: Digterparken Violskrænten Fuglsanggården Glesborg Møllehjemmet Farsøhthus Hjemmepleje Øst Hjemmepleje Vest I alt Norddjurs Kommune Tlf

152 NORDDJURS KOMMUNE 1. Socialområdet: kvt Tilbageholdelse i boligen 2. kvt kvt 4. kvt Brug af stofseler kvt kvt kvt kvt Flytning af en borger fra en bolig til en anden 1. kvt 2. kvt kvt 4. kvt M A G T A N V E N D E L S E Skovstjernen Ålunden Dolmer Have Bofællesskaberne i Glesborg Ørum Bo- og Aktivitetscenter Bofællesskaber/ AC i Auning Broagervej og Stadionparken Kærvang, Skovvang og Skovly Ørsted Bo- og Aktivitetscenter Rougsøcentret og GL. Estrup Nærheden AUC NO 17 REGIONALE TILBUD Bakketoften, Hedensted Hinnerup Kollegiet, Horsens Mosetoften, Viborg Møllebækken, Kløvhøj Nørholm Kollegiet, Herning Pilebakken, Them Svalevej, Assentoft Norddjurs Kommune Tlf

153 Sødisbakke, Mariager Sølund, Skanderborg Sct. Mikkel, Viborg Tilbageholdelse i boligen 127 Brug af stofseler 128 Flytning af en borger fra en bolig til en anden 129 M A G T A N V E N D E L S E Tangkær Sundhed og omsorg: Digterparken Violskrænten Fuglsanggården Glesborg Møllehjemmet Farsøhthus 1 Hjemmepleje Øst Hjemmepleje Vest I alt Kommentarer til opgørelsen for 3. kvartal 2016 Myndighedsafdelingen: Der er givet tilladelse til 2 døralarmer jf. SEL 125 fordelt på 2 borgere. Der er behandlet 14 indberetninger af akut fastholdelse jf. SEL 126. Der har i flere sager været behov for yderligere oplysninger. Der er behandlet en ansøgning, der ligger udenfor servicelovens for indgreb i selvbestemmelsesretten for voksne. Sundhed og omsorg: Tallet for borgere med pejlesystemer ligger stabilt. Der er et lille fald i forhold til magtanvendelser 126 a. Der har været 3 x 126 a hvor magtanvendelsen ikke har været godt nok beskrevet i forhold til pædagogiske tiltag og der er derfor lavet opfølgning omkring disse. Der arbejdes løbende, målrettet og med mange forskellige pædagogisk tiltag, for at forebygge disse magtanvendelser. Norddjurs Kommune Tlf

154 Bilag: Statistik fra sundheds- og omsorgsområdet - 3. kvartal 2016 Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 29. november Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

155 BILAG 2. RESULTATTABELLER Sundhed og Omsorg SUNDHED OG OMSORG STATISTIK FOR HJEMMEPLEJEN 3. KVARTAL 2016 VOKSEN- OG PLEJEUDVALGET NOVEMBER 2016 Norddjurs Kommune Østergade Grenaa Tlf: