VIA University College Pædagoguddannelsen JYDSK, Randers og Grenaa Udvikling af den pædagogiske profession og professionsforståelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VIA University College Pædagoguddannelsen JYDSK, Randers og Grenaa Udvikling af den pædagogiske profession og professionsforståelse"

Transkript

1 VIA University College Pædagoguddannelsen JYDSK, Randers og Grenaa Udvikling af den pædagogiske profession og professionsforståelse Eksaminander: Anja Fiona Nielsen(121615) Maiken Ravn Hansen (121623) Eksaminator: Hanne Hede Jørgensen Censor: Bodil Kjær Høiland Ekstern prøve, juni 2013 Anslag:80.185

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Problemformulering Metode Begrebsafklaring Forforståelser... 7 Den pædagogiske profession En profession fødes Professionsidentitet Målgruppe: Den pædagogiske profession Privat, personlig, professionel Udviklingspotentialet i et hav af rutiner Viden Jeg kan ikke høre, hvad du ved Eksempel fra praksis på tavs viden Det fandt vi ud af Udvikling af den pædagogiske profession Den bedste praksis? Mesterlære Next mesterlære Fra hyggesnak til fagsprog Udøveren, undersøgeren og udvikleren Det fandt vi ud af En rolleforøgelse der skaber udvikling Faglig stolthed Diskussion Konklusion Perspektivering Abstract Litteratur Bilag 1: Transskriptioner Side 2 af 102

3 1 Indledning Opgaven med at danne og udvikle individet mod det gode liv og som gode samfundsborgere til vores lille land er pædagogers. Det er en betydningsfuld rolle. Det pædagogiske felt i Danmark har udviklet sig meget over de sidste bare 30 år, og gør det fortsat. Men på trods af det møder pædagoger stadigvæk tvivl om, hvad det er, pædagogen kan, som pædagogmedhjælperen ikke kan. Hvad er det, der gør, at det ikke er helt entydigt at svare på? Information skriver om pædagogfaget i 2009: Den manglende prestige skyldes blandt andet en opfattelse af, at alle og enhver kan blive pædagog og passe børn. 1 De nye kompetencekrav til pædagogen står i kontrast til de hjemlige opgaver, som stadig præger den pædagogiske praksis. Blandt de nye kompetencekrav er dokumentationskravet, som er større end nogensinde og beviser sort på hvidt, hvad pædagoger udretter. Så burde denne dokumentation ikke give samfundet svar på tiltale? Burde det ikke styrke den faglige stolthed? Kan det være de hjemlige opgaver i institutionerne, der giver pædagogerne rigtig dårlig selvtillid? Bliver netop disse opgaver i virkeligheden et symbol på det, som er så svært at redegøre for i professionen: Forholdet mellem privat, personlig og professionel? I uddannelsen har vi snakket meget om behovet for et fagsprog. Men hvorfor har vi brug for at italesætte behovet for et fagsprog? Burde vores handlinger ikke tale for sig selv? Og burde vores dokumentationer ikke bevise, at vi udvikler og danner individer? Er der i den pædagogiske profession i virkelig opstået en kultur uden faglig stolthed? Og hvad skal vi gøre for igen, at få pædagogerne til at ranke ryggen? Måske kan det have en betydning, at det er eksterne konsulenter, der udvikler den pædagogiske praksis, og pædagogerne retter ind. Sådan har det ikke altid været. Kan det have en betydning for den faglige stolthed, at pædagogernes praksis dikteres udefra og oppefra? Og hvis vi skulle udvikle professionen indefra, er pædagoger så overhovedet kompetente til at bidrage til forsknings- og udviklingsarbejde? Alt dette leder os frem til vores problemformulering, som lyder: 1.1 Problemformulering Hvordan styrkes pædagogers faglige stolthed? 1 Mejl og Bendix, 2009 Side 3 af 102

4 1.2 Metode Anja Fiona Nielsen (121615) og Maiken Ravn Hansen (121623) Overordnet vil vi inddele opgaven i to hovedoverskrifter: Den pædagogiske profession, som skal beskrive professionen og Udvikling af den pædagogiske profession, som skal beskrive og diskutere pædagogers rolle i udviklings- og forskningsarbejde. Den første del beskriver og analyserer den pædagogiske profession, mens anden del er mere dynamisk og fremadrettet. Denne opdeling har vi valgt på baggrund af en holdning om, at udvikling kræver viden om emnet, der skal udvikles. Vi vil i opgaven tage afsæt i den pædagogiske profession som målgruppe. Til at svare på problemformuleringen inddrager vi både naturvidenskabelig og humanistisk metode. I vores optik vil det i denne opgave være svært at opstille et skarpt skel mellem metoderne, som i stedet vil flyde sammen. Dette skyldes, at den pædagogiske profession rummer elementer fra både det sundhedsfaglige område, fra socialrådgivernes område og undervisning. Denne sammensætning af metodiske tilgange imødekommer det tværfaglige arbejde og vil bidrage til et mere kritisk perspektiv på en problemstilling. Det skyldes, at synet på egen praksis bliver nuanceret ved at blive anskuet fra forskellige sider. Vi har anvendt kvantitativ metode til et interview i form af et Survey spørgeskema. Data er indsamlet blandt 100 respondenter fra den pædagogiske profession herunder både studerende og uddannede pædagoger i april Dette vil bidrage til at kortlægge række variable, som kan generaliseres. Resultaterne har vi brugt som udgangspunkter for flere spørgsmål i kvalitative interviews. De vil derfor kun fremgå indirekte i opgaven. Vi har gennemført to kvalitative interviews af cand.psyk, ph.d i filosofi og underviser Karsten Tuft samt pædagog og cand.pæd. i antropologi Hanne Laursen. Gennem disse interviews opnår vi indsigt af dybdegående karakter i respondenternes indre følelser og motiver. Det kvalitative interview kan gennem fortolkning vise respondenternes dybere behov og præferencer, som måske ligger skjult i det sagte. 2 Vi vil anvende respondenternes udtalelser som stemmer igennem hele opgaven. På den måde vil udtalelserne bidrage til at understøtte pointer og teorier. Vi har anvendt Steiner Kvales metode for grov transskribering, hvor indholdet fremstår som skriftsprog, hvorved udskriften bliver mere læsevenlig og opnår en større grad af sammenhæng. 3 De transskriberede interviews er vedlagt samlet som Bilag 1. 4 Vi vil være bevidste om forskellen på de tekster, vi anvender i de teoretiske redegørelser og interviewene, 2 Kvale, 1997:57 3 Ibid. 4 Bilag 1: Transskriptioner Side 4 af 102

5 der vil bære præg af, at vi har formuleret spørgsmålene og fortolker interviewpersonernes meninger. 5 Vores fortolkninger vil være præget af et menneskesyn, som tager afsæt i den idealistiske filosofi 6. For os betyder dette en tro på, at handlinger er frie valg og en cirkulær opfattelse af, at helheden består af dele, og dele er en del af helheden. Vi vil forsøge at læse litteraturen til denne opgave ind i en større sammenhæng for at søge forståelse. Gennem dialog vil vi fortolke teksterne, hvorved vi vil søge at nå en ny forståelsesramme og en ny fortolkning. Denne proces understøtter vores holdning om, at man hele tiden skal søge ny viden og nye indsigter. Dette har vi illustreret med følgende model: Model 1: Proces til ny forståelse Forståelse Ny fortolkning Dialog Ny forståelsesramme Fortolkning Modellen viser en hermeneutisk proces, hvor forståelsen udfordres og gennem dialog og fortolkning opstår en ny forståelses- og fortolkningsramme. Af teoretikere vil vi anvende både socialrådgiver Erik Jappes og cand.mag i pædagogik og sociologi Peter Ø. Andersens definitioner af en god pædagog. Vi vil udfolde Jappes teori om privat, personlig og professionel med det formål, at belyse vigtigheden af refleksion i den pædagogiske praksis. Vi vil med afsæt i Thomas Ziehes teori om god anderledeshed anskueliggøre pædagogers potentiale for deltagelse i udvikling af egen profession. Til at belyse forskellige former for viden og i særlig grad den viden som pædagoger besidder, vil vi anvende dr.phil. i idehistorie Bernt Gustavssons gennemgang af vidensformer samt professor i fysik, kemi, videnskabssociologi- og filosofi Michael Polanyis teori om tavs viden. Vi vil udfolde cand.mag og ph.d Bjør Kjærs teori om best practise og den reflekterende 5 Kvale, 1997:57 6 Vestergaard, 2005:133 Side 5 af 102

6 praktiker til at svare på vores indledende spørgsmål om, hvorvidt best practise er den bedste praksis. Vi vil sammenholde Kjærs teori med Klaus Nielsen og professor i pædagogisk psykologi Steinar Kvales teori om mesterlære med det formål, at beskrive læringsmetoder i professionen med henblik på at skabe sin egen professionsidentitet. Vi vil udfolde og anvende lektor i pædagogik Jan Jaap Rothuizens diskursanalyse, der er baseret på pædagogstuderendes udvikling af kompetencer. Vi vil endvidere bruge Jaaps teorier om forsknings- og udviklingsarbejde i den pædagogiske profession til at redegøre for pædagogens rolle i og forudsætninger for deltagelse i udviklingen af egen profession. Vi vil gennem anvendelse af Jaap og Kjærs teorier om fagsprog belyse professions kommunikationskultur og undersøge dennes betydning for deltagelse i udviklingsarbejde og for udvikling af en faglig stolthed. Slutteligt vil vi føre opgavens tråde sammen og med Erik Jappes teori om stolthed og professionsidentitet analysere og diskutere os frem til, hvordan pædagogers faglige stolthed højnes, og hvilken rolle pædagoger har i udviklingen af deres egen profession. Vi vil løbende gennem opgaven anvende teorierne på empirisk materiale. Vores eksempler vil være fra specialiseringsgruppen mennesker med nedsat funktionsevne. 1.3 Begrebsafklaring I dette afsnit vil vi redegøre for nogle begreber, som vi i opgaven vil anvende uden yderligere definitioner. Forskningsarbejde: Grundforskning er eksperimenterende eller teoretisk arbejde, der har som mål at opnå ny viden. Foruden det er målet, at opnå ny forståelse uden nogen bestemt anvendelse for øje. Under grundforskning findes anvendt forskning. Denne form for forskning er ligesom grundforskning originale undersøgelser med henblik på opnåelse af ny viden. I denne form for forskning er det blot opsat mod et praktisk mål og resultat. 7 Udviklingsarbejde: Udviklingsarbejde er systematisk anvendelse af viden, der er opnået gennem forskning eller praktiske erfaringer. Målet for dette arbejde er at skabe nye eller forbedrende metoder, produkter, systemer etc. 8 Det bærende princip for pædagogisk 7 Brinkkjær og Høyen, 2011:52 8 Brinkkjær og Høyen, 2011:52 Side 6 af 102

7 udviklingsarbejde i Danmark er, at udviklingen skal "gro nedefra" og derved forankres i praksis. 9 Vi vil anvende begrebet forforståelse ud fra Hans-Georg Gadamers definition af begrebet: Forforståelse: En forståelse, der går forud for menneskets forståelse af en tekst eller kontekst. Gadamer mener, at en tekst kun giver mening, hvis man har en erfaring med eksempelvis ordene. Derudover mener han, at man skal kunne læse teksten ind i en helhed, lige som man skal kunne se på delene i helheden 10. Et eksempel: Æblet er rødt. Modtageren af denne påstand må have en forforståelse for, hvad farver er. 1.4 Forforståelser I forlængelse af vores definition af forforståelser, finder vi det relevant at gøre vores forforståelser bevidste forud for denne opgave: Flere pædagogstuderende føler manglende stolthed, når de fortæller, hvad de studerer Pædagoger er ikke kompetente nok til at deltage i forskningsarbejde Det er svært at skelne hjemlige gøremål i professionen fra hjemlige gøremål i det private Pædagoger italesætter i højere grad end andre professioner behovet for et fagsprog Vores forforståelser har bidraget til vores valg af emne. I opgaven har vi omformuleret forforståelserne til undrende spørgsmål. Den pædagogiske profession Denne første del af opgaven skal definere den pædagogiske faglighed. Det gør vi via udvalgte teorier, der skal udmunde i en afklaring af, hvad den pædagogiske profession rummer. Anden del vil være en undersøgelse af, hvordan professionen kan udvikles og højne den faglige stolthed. Vi starter med et tilbageblik: 9 smetoder_og_-teorier/p%c3%a6dagogisk_udviklingsarbejde 10 Gadamer, 2007:282 Side 7 af 102

8 2 En profession fødes Anja Fiona Nielsen (121615) og Maiken Ravn Hansen (121623) Danmark er et af de sidste lande, som får pædagogik ind - Københavns Universitet fik sin første professor i pædagogik i 1955, fastslår Karsten Tuft og fortæller endvidere, hvordan den første professor i pædagogik blev regnet som en døgnflue 11. Historisk set stammer opdragelse helt tilbage fra oldtidens filosofi. Dengang dækkede begrebet over en moralsk opdragelse af vilje og fornuft. Pædagogik som begreb og videnskab vandt først frem i 1700-tallet og var en direkte forlængelse af oldtidens opdragelse. Formålet med den nye videnskab var, at forme individers personlighed så rigtigt som muligt og give naturvidenskabelige resultater på menneskelig udvikling. Da dele af pædagogikken ikke kunne leve op til de naturvidenskabelige krav, gled videnskaben ud af fokus. Først 100 år senere genvinder pædagogikken opmærksomhed dog helt blottet for alt naturvidenskab. Opdragelse og pædagogik samles således, at den moralske og personlige opdragelse er udgangspunktet. Pædagogik stadfæstes indenfor det humanistiske fakultet i Det kan diskuteres, om naturvidenskaben helt har forladt pædagogikken. Vi mener, at kunne finde naturvidenskabelige spor i de politiske krav om dokumentation på det pædagogiske område. Samfundet higer efter indsigt i og klarhed for, hvad pædagogen udretter, men spørgsmålet er, om det gavner den pædagogiske profession at fjerne sig fra de bløde værdier, der udgør pædagogikken: den tavse viden, refleksionen, de æstetiske læreprocesser, den personlige udvikling og så videre. Karsten Tuft skriver i artiklen Pædagogisk praksis og ren forvirring: Når der i den aktuelle politiske diskurs lægges afgørende vægt på evidens, sikker viden, dokumentation og læring, er det så den samme pædagogiske ambition, som led skibbrud i oplysningstiden? Vil vi nu omsider se en sejr for pædagogikkens fødselsdrøm? 13 Citatet støtter op omkring en undren over naturvidenskabens eventuelle genopståen. Denne undren vil vi have med os gennem opgaven. Med pædagogikkens historik på plads, kan vi dykke ned i hvilke kompetencer, en pædagog i det 21. århundrede må besidde. 11 Bilag 1: Transskriptioner 12 Tuft, Ibid. Side 8 af 102

9 2.1 Professionsidentitet Anja Fiona Nielsen (121615) og Maiken Ravn Hansen (121623) Socialrådgiver Erik Jappe mener, at den pædagogiske professionsidentitet ikke er entydig men, at man skal finde sin egen. Institutioner kan altså ikke blot opfinde egen praksis, og pædagoger kan ikke skabe deres identitet ud af den blå luft. Derfor Jappe opstiller 11 bud på, hvad en pædagog er og skal kunne. 14 Ved at opdele opremsningen viser Jappes bud sig, at kunne organiseres indenfor tre kategorier: Målgruppe, personlig pædagog og samfund: Målgruppe Pædagoger lægger vægt på at være sammen med mennesker uanset målgruppe Pædagoger arbejder med det hele menneske, hvor psykiske, fysiske og sociale faktorer ikke skilles ad eller tilsidesættes Pædagoger er brugernes sagførere både overfor interne og eksterne samarbejdspartnere Personlig pædagog Pædagogisk faglighed tager afsæt i et menneskesyn, der er fælles for professionen Pædagoger arbejder ud fra nogle etiske spilleregler, der forpligter den enkelte pædagog Pædagoger er lønarbejdere, men professionen kræver et særligt engagement Pædagoger skal altid arbejde med egen personlighed eksempelvis gennem supervision, så private og personlige problematikker ikke overføres til brugerne Samfund Uddannelsen til pædagog giver fælles udgangspunkt, fagsprog og titel Det pædagogiske arbejde er et blandet felt, hvor både sundhed/pleje, socialrådgivning og undervisning hersker Pædagoger har en fælles forståelse af almen og social pædagogik og kan signalere til omverden, hvad det pædagogiske arbejde centrerer sig omkring Pædagogers faglige identitet må være tydelig for befolkningen og pædagogerne 14 Jappe, 2010:180 Side 9 af 102

10 Under det, som vi har udledt til målgruppekategorien, beskrives pædagogens arbejde med det hele menneske uanset målgruppe samt den pædagogiske rolle som børn eller brugeres sagfører overfor interne og eksterne samarbejdspartnere. Det, vi udleder af dette, er, at pædagogen ser mennesket før eksempelvis handicappet, og at pædagogen spiller en vigtig rolle for de mennesker, der har deres skæbne i pædagogers hænder. Den anden kategori har vi valgt at kalde personlig pædagog, da Jappe beskriver, hvordan pædagogens menneskesyn, etiske forholden og engagement er forpligtende og underlagt et fælles sæt regler i professionen. Han beskriver endvidere, at pædagogen skal arbejde med egen personlighed eksempelvis gennem supervision, så private og personlige problematikker ikke overføres til brugerne. Det, vi udleder af Jappes punkter i denne kategori, er, at pædagoger ikke kan have ét menneskesyn, når de er hjemme og et andet, når de er på arbejde men, at pædagoger er i et job, hvor personligheden i privat- og arbejdsliv er den samme. Den tredje kategori har vi navngivet samfund. Herunder beskriver Jappe uddannelsens skabelse af pædagoger med et fælles udgangspunkt, fagsprog og identitet. Han mener, at pædagogers faglige identitet må være tydelig både internt og overfor det øvrige samfund, og at pædagoger må kunne signalere, hvad det pædagogiske arbejde centrerer sig omkring. Denne orientering udadtil kan måske skyldes, at pædagogikken, som vi så i forrige afsnit, stadigvæk er en ung profession. Jappe formulerer ikke desto mindre, at fagsprog, identitet og pædagogisk handling skal kunne kommunikeres ud og argumenteres for. Jappes 11 bud på, hvad en pædagog rummer, afspejler vores forståelse af, hvad der gør en god pædagog. Vi ønsker, at koncentrere os om den anden og tredje kategori og undersøge pædagogers faglige stolthed ud fra et personlighedsperspektiv (den personlige pædagog) og hvordan (eller om) samfundets syn på den pædagogiske profession påvirker pædagogers faglige stolthed. Kategorien, der omhandler målgruppen, mener vi, er en lige så væsentlig del af professionsidentiteten som de to andre kategorier. Men i forhold til vores problemformulering vil den personlige del og den ydre påvirkning være de mest relevante at udbrede. 2.2 Målgruppe: Den pædagogiske profession Indledningsvist citerede vi en artikel fra Information med overskriften Pædagogfaget: fra lilla ble til haute couture. Artiklens forfattere pædagog og master i pæd. udviklingsarbejde Lotte Mejl samt pædagog Heidi Udengård Bendix fremsætter en påstand om, at synet på pædagoger Side 10 af 102

11 ikke er særlig prestigefyldt. Dette understøttes med en undersøgelse fra 2008, som påviser, at kun 7% af de adspurgte pædagoger mener, at de har høj anseelse i samfundet. 15 I det foregående afsnit fik vi skitseret pædagogers kernekompetencer og færdigheder i Erik Jappes optik og valgte, at fokusere på de dele af den pædagogiske praksis der ligger i kategorierne den personlige pædagog og samfund. Vi vil nu dykke lidt dybere og undersøge, hvorfor pædagoger ikke har, (eller føler at de har), høj anseelse i samfundet. Peter Ø. Andersen placerer i bogen Pædagogens kompetencer pædagogers virke imellem arbejdsliv og familieliv. Pædagoger arbejder på denne måde i spændingsfeltet mellem deres private og professionelle liv. Opvækst, læring, omsorg, pleje og død bliver områder, der professionaliseres og arbejdet med børn og brugere gøres til genstand for arbejdsidentitet, professionsforståelse og til dels selvforståelse. Lighedstegnet mellem arbejdsidentitet, professionsforståelse og selvforståelse går godt i tråd med Erik Jappes beskrivelse af, at pædagogens private menneskesyn ikke kan skilles fra det professionelle. Peter Ø. Andersen skriver, at i forhold til andre professioner er der i samfundet en altovervejende enighed om, at eksempelvis lærernes arbejde ikke kan varetages af andre. Pædagoger gør derimod noget, som de fleste andre voksne også gør, eller i hvert fald ofte mener at kunne gøre. Dette understøtter Andersen til dels i denne beskrivelse: Pædagogerne behøver ikke at være bedre til at omgås andre mennesker i almindelighed eller at vide mere om mennesker, deres udvikling, kriser og interesser. Hvad de derimod må forventes at være bedre til, er at fungere inden for de specielle udsnit af tilværelsen, der udfolder sig inden for institutionerne, hvor børn og voksne er placeret uden hverken at have bestemte følelsesmæssige tilknytninger til hinanden eller have nogle specielle sager at være sammen om, andet end at være sammen og eventuelt at skulle hinanden det bedste. 16 Pædagoger skal dermed ifølge Andersen ikke have en speciel viden om mennesker men udfylde en rolle, som får dagligdagen til at fungere for mennesker, der ikke har valgt at være sammen. Det kan diskuteres, hvorvidt pædagoger ikke skal have mere end almindelig indsigt i menneskers udvikling, kriser og kompetencer. Vores erfaringer fra praktikker i specialområdet er, at teoretisk tilgang bidrager til trivsel og det gode liv for det enkelte individ. Eksempelvis er viden om udviklingsstadier i arbejdet med udviklingshæmmede en nødvendighed for at kunne kommunikere optimalt med en bruger, der ikke selv kan sætte ord 15 Mejl og Bendix, Andersen i Cecchin(red.), 1996:97 Side 11 af 102

12 på sine behov. Viden om diagnoser i arbejdet med socialt udsatte unge kan hjælpe i det tværprofessionelle arbejde med, at udrede om indlæringsvanskeligheder skyldes ADHD eller psykosomatiske problemstillinger. Vi vil yderligere argumentere for, at pædagoger skal have indsigt i menneskers udvikling, kriser om kompetencer også på et ubevidst plan i afsnittet tavs viden. Endvidere kan man argumentere imod Peter Ø. Andersens holdning om, at pædagoger må kunne fungere i de udsnit af livet, der udspiller sig i institutionerne. Denne fungeren er absolut en central del af det pædagogiske arbejde, men vi mener, at det arbejde forudsætter et kendskab til målgruppen, der går ud over en almen viden. Pædagoger må kunne mere end at fungere og aktivere målgruppen. Pædagoger må kunne udvikle og danne individer mod et godt og meningsfyldt liv, og det forudsætter, i vores optik, viden og kompetencer til at omsætte denne viden til handling. For at illustrere hvor vigtig indsigt i målgruppers udvikling, kriser og kompetencer er samt anvendelse af denne viden til at udvikle og danne det enkelte individ, kan man anvende sociolog Pierre Bourdieu. Hans teorier om Habitus, felter, kapitaler og doxa 17 viser sig som redskaber til at opnå forståelse for børn og brugeres personligheder og baggrund for handlinger. Man kan naturligvis så diskutere, om teorier som Bourdieus har manifesteret sig som almen viden. Dette imødekommer Hanne Laursen, som italesætter samfundets udvikling til videnssamfund som en udfordring for den pædagogiske profession: Der sker noget med fagets anerkendelse i takt med, at uddannelsesniveauet i samfundet er steget. Jo flere veluddannede forældre, vi har, jo mere ved de også om meget af det, pædagoger ved noget om. [ ]Der er flere og flere, der får universitetsuddannelser, og så lærer man at tilegne sig viden meget hurtigt [ ] Uddannelsesniveauet styrker forældrenes muligheder for faktisk at søge ret grundig viden, også noget af den viden som pædagoger kender til, og det kan gøre det sværere at bevare sin autoritet i helt gammeldags forstand, som den der ved bedst. Hanne Laursen imødekommer på denne måde Peter Ø. Andersen, da samfundets almene viden måske har nået et højere niveau. Dermed har almindelig viden om mennesker rykket sig i og med, at den gennemsnitlige dansker ved mere end tidligere. Det bør nævnes, at det kan være et vigtigt argument, at Peter Ø. Andersens tekst er fra Men hvornår, videnstilegnelsen for alvor boomede, er svært at sætte sig fast på. Viden om menneskers udvikling, kriser og kompetencer er essentielt i det pædagogiske arbejde. Men hvad vil det 17 Järvinen, i Andersen og Kaspersen(red.), 2007: 358 Side 12 af 102

13 sige at fungere indenfor de udsnit af tilværelsen, hvori den pædagogiske praksis udspiller sig? Erik Jappe supplerer med nogle mere konkrete bud på det. Der, hvor Peter Ø. Andersen bidrager med noget nyt i vores redegørelse for hvad, den pædagogiske profession rummer, er i beskrivelsen af pædagogikkens balancegang mellem privat- og arbejdsliv. Vi konkluderer, at et vagt skel mellem privat og professionel kan gøre det utydeligt for samfundet at se professionen klart. Vi vil imødekomme en større tydelighed ved at lave en dybdegående definition af privat, personlig og professionel. Andersen påpeger desuden, at det meningsfulde i den pædagogiske praksis er en overensstemmelse mellem samfundets forventninger og pædagogens handlestrategier på baggrund af personligheden. 18 Hvad denne overensstemmelse helt nøjagtigt indebærer, og hvordan man professionelt navigerer imellem de felter, vil vi forsøge at skitsere i det følgende afsnit. 2.3 Privat, personlig, professionel Vi vil i dette afsnit undersøge, hvad der skal til for at opbygge en professionsidentitet, der bærer præg professionalitet med hjertet på rette sted. Til dette præsenterer Erik Jappe en teori, som definerer pædagogens skelnen mellem privat, personlig og professionel. 19 Vi har ud fra Erik Jappes beskrivelser udformet en model til at anskueliggøre forskellene: Model 2: De tre p er Privat Usaglighed Egne erfaringer Følelsesladethed, tilfældigheder, egenrådighed Kæphestrytter Egne behov Personlig Saglighed Bearbejdede erfaringer/selvindsigt Intuition, situationsfornemmelse, empati Samarbejdsvilje Andres/egne behov Professionel Faglighed Teoretisk viden Analyser, metoder og evaluering Tværfaglighed Andres behov 18 Andersen i Cecchin(red.), 1996: Jappe, 2010:181 Side 13 af 102

14 Modellen skitserer tre aspekter af pædagogen. Siderne kan kombineres eller stå alene. Det, vi udleder af modellen, er, at en kombination af personlig og professionel giver en indlevende pædagog. Hvis pædagogen kun er professionel, så fremstår denne upersonlig og forsvinder i sit arbejde. En pædagog, der kun er privat, vil tilgodese egne behov før andres. Tre senarier fra praksis belyser her henholdsvist en privat, en personlig og en professionel pædagogisk praksis: I boenhed 7 er aftensmaden over en time forsinket. Det medfører, at personalet kommer bagud med dokumentationen før vagtskifte. Både beboere og pædagoger er rigtig sultne, og da maden endelig kommer: forsyner Lotte sig med det samme, for hun har været på arbejde siden klokken 12, og det er virkelig svært at have overskud på arbejdet, når man er sulten. Frede venter tålmodigt i kørestolen på, at Lotte serverer aftensmaden for ham. hælder Lotte mad op på to tallerkner en til Frede og en til sig selv. Hun sætter sig ved siden af ham, for hun ved, at han selv kan spise men behøver hendes hjælp til at skære maden ud. Frede og Lotte snakker under måltidet om, hvor sultne de var blevet og håber begge, det ikke sker igen i morgen. serverer Lotte hurtigt en stor portion mad til Frede. Hun tager en portion med til sig selv ind foran computeren for at dokumentere dagens begivenheder til de næste personaler, der møder ind til natten. I det første eksempel arbejder pædagogen Lotte i sin private sfære. Hun tilgodeser sine egne behov før Fredes på trods af, at hun er på arbejde. I det andet eksempel ved Lotte, at både hendes egen og beboernes sult kan gøre spisesituationen presset, og hun sørger derfor for både at dække sit og Fredes behov. Hun arbejder her i den personlige sfære. I det sidste eksempel arbejder Lotte professionelt. Hun dækker Fredes behov før sit eget, og hendes personlighed er ikke til stede. Lotte prioriterer at udføre dokumentationsarbejdet frem for at være sammen med Frede. Den gode pædagog er bevidst om, at den private del fra tid til anden dukker op særligt i pressede situationer, skriver Erik Jappe. I eksemplet ses Jappes beskrivelse af det private, da pædagogen mærker sit private behov stærkt i situationen. Den gode pædagog er i stand til at se udover det private behov, men Side 14 af 102

15 samtidig være det bevidst, hvorimod den inkompetente pædagog er privat på et ubevidst plan. 20 Hvis man ikke har sin personlighed med i sit arbejde, så er man simpelthen ikke pædagog, udtaler Karsten Tuft 21. I det tredje eksempel, hvor Lotte er en udelukkende professionel pædagog, er hendes personlighed usynlig, og dermed er hun ifølge Tuft en utilstrækkelig pædagog. I praksis kan det være svært at sætte en finger på de pædagoger, der ikke har hjertet med i arbejdet, da de jo gør hvad de skal. Men ifølge Jappes bud i afsnittet om professionsidentitet, kræver det pædagogiske arbejde en helt særlig entusiasme, og derfor er en rent professionel pædagog ikke god nok. Det diskuteres, om det giver mening at adskille det personlige og det professionelle. Det bliver flydende. Det fletter sig sammen, når man handler i praksis, fastslår Hanne Laursen 22. Det, som Hanne Laursen udtaler, er en sammensmeltning af det personlige og det professionelle. Det bekræfter, hvad vi tidligere har konkluderet, men rejser samtidig et spørgsmål om, hvordan man skiller det private fra. Det har Lektor og cand.pæd.pæd. Elsebeth Lyhr et kvalificeret bud på. Hun argumenterer også for, at pædagogers professionsidentitet er sammensat af lige dele personlighed og faglighed. Hun argumenterer endvidere for, at måden hvorpå man undgår at blive privat i sit professionelle virker, er at gøre sig sine forforståelser bevidste og italesætte dem. Lyhr eksemplificerer, at pædagogen bør overveje: Hvad er mine værdier? Hvor kommer jeg fra? Hvordan påvirker det mig? Hvordan blev de en del af mig? og hvilken uddannelsesbaggrund har jeg? Gør man sig dem bevidste, er man i stand til at distancere sig fra det, der bliver for privat og anvende de elementer, der er relevante i de etiske overvejelser, den pædagogiske profession rummer. Sådanne overvejelser kræver, at man må tage nogle valg, der ofte tager afsæt i nogle personlige værdier på et fagligt argumenteret grundlag. 23 Vi har defineret de tre aspekter privat, personlig og professionel og kan konkludere, at en personlig/professionel pædagog er god pædagogfaglighed. Ved at være sin private side bevidst og søge at kombinere personligheden med professionalisme vil pædagogens udøvelse 20 Jappe, 2010: Bilag 1: Transskriptioner 22 Ibid. 23 Lyhr i Mors og Mørch (red.), 2009: 20 Side 15 af 102

16 af praksis fremstå mere sikker. Pædagogens argumentation vil ikke have afsæt i det private og dermed være mere valid i forhold til kolleger og forældre. 3 Udviklingspotentialet i et hav af rutiner I det foregående afsnit kunne vi konkludere, at en god pædagog er en, der formår at arbejde personligt og professionelt og samtidig kan være bevidst om det private. Professionsidentiteten dannes altså ud fra en forståelse af, at de tre sfærer må skilles ad. Professor i pædagogik Thomas Ziehes teorier om kulturel frisættelse og god anderledeshed er ofte anvendt af både lærere og pædagoger i tilrettelægningen af læreprocesser. Vi vil i dette afsnit bytte eleven ud med pædagogen og med Ziehes optik undersøge samfundets betydning for udviklingspotentialet i den pædagogiske profession. God anderledeshed kan ifølge Ziehe defineres som en viden eller indsigt, som eksisterende viden skal udsættes for, for at kunne udvikle sig. Det handler dybest set om, at mennesker må tillade nye perspektiver på måske allerede kendte emner. Ziehe tager afsæt i en analyse af samfundets udvikling kulturelt set fra det, han kalder et skæbnessamfund til et valgsamfund. Skæbnessamfundet definerer han som den vestlige kultur før 1970 erne, som i høj grad var bundet af traditioner. Efter 1970 beskriver Ziehe et generationsskifte. Med den nye generation fødes en kultur, hvor individet ikke lader sin skæbne være et resultat af traditioner, men hvor alle har et frit valg og opfordres til at nyde frem for at yde. Den kulturelle frisættelse kalder Ziehe et generationsskifte, og for individet betyder dette, at identitet er noget, der skabes og ikke arves. 24 Den kulturelle frisættelse medfører en udfordring. Dette belyser Ziehe gennem tre dimensioner 25 : 24 Ziehe, 2004:14 25 Ibid.: 65 Side 16 af 102

17 Model 3: Udfordringer ved kulturel frisættelse Tematisering Informalisering Subjektivering Adgang til emner - viden Hvad er det nye? Søgen efter plausibilitet Hvad er formålet? Ønske om selv-reference Hvad har det med mig at gøre? For den pædagogiske praksis er disse dimensioner både relevante og let anvendelige. Indledningsvist stillede vi spørgsmål til pædagogens deltagelse i forsknings- og udviklingsarbejde som en del af at højne den faglige stolthed. I en gennemgang af Ziehes tre dimensioner viser tematiseringen sig i pædagogens videnstilegnelse via medier, fagblade, fagforeninger og lignende. Med videnssamfundet er der fulgt en stor videbegærlighed og/eller et behov for at være med på noderne, når der eksempelvis diskuteres nye pædagogiske teorier i personalestuen. Som Ziehe definerer det, overtager pædagogen altså ikke længere den traditionelle viden men vælger selv sin viden til. Udfordringen bliver, med al den viden der er i omløb, at se det nye i de emner, der præsenteres. Informaliseringen, som vi tolker den, vidner i den pædagogiske praksis om en vis rastløshed. I højere og højere grad må pædagoger arbejde målrettet og effektivt, da der bliver færre hænder samt højere krav om dokumentation. Denne dimension bliver altså et billede på behovet for at vide, hvad informationerne kan bruges til her og nu, inden vi giver os lov til at fordybe os for ellers ville tiden nok være bedre brugt på noget andet. Den tredje dimension er direkte i forlængelse af den kulturelle frisættelse. I og med at det enkelte individ træffer sine egne valg og skaber sin egen identitet, kan der opstå et behov for at sætte alt i forhold til sig selv. Subjektiveringen er i kontrast til det foregående afsnit om privat, personlig og professionel, hvor den private del må træde i baggrunden i det professionelle virke. Der, hvor den pædagogiske profession kan møde sine udfordringer, bliver i informalisering samt tematisering. Det kan skyldes, at pædagoger i mødet med ny viden kan have svært ved at afvige fra det kendte. Side 17 af 102

18 Ziehe argumenterer for, at etableret viden må udfordres, den skal provokeres. Han mener, at mennesker skal udsættes for god anderledeshed, fordi en forståelse for det, der er anderledes, udvikler identiteten. 26 Lige meget hvad vi siger, kan det sættes i forbindelse med vores forforståelse. Når den sættes i spil, finder vi ud af, at vi ikke er alene om dem. Dér når vi til forståelse, opdager anderledesheden og bevarer den, udtaler Karsten Tuft. I processen, hvor pædagoger skal finde deres professionsidentitet, arbejdes der med at skille det private fra det personlige og professionelle. Når det lykkes, kan der åbnes op for pædagogers deltagelse i forsknings- og udviklingsarbejde, som, i Ziehes optik, er en vigtig del af udviklingen af identiteten. Vi vil altså argumentere for, at forsknings- og udviklingsarbejde kan repræsentere den gode anderledeshed, som pædagoger bør udsættes for. Dette vil vi have in mente, når vi skitserer, hvordan pædagogen kan deltage i forsknings- og udviklingsarbejde. 4 Viden Vi har konkluderet, at pædagoger bør deltage i forsknings- og udviklingsarbejde og vil i dette afsnit redegøre for, hvilket vidensgrundlag pædagoger kan deltage på. Vi lever i dag i et videnssamfund, hvor fokus er på videnstilegnelse. Dette er et faktum, vi må forholde os til også indenfor pædagogikken, da pædagogik som nævnt i afsnittet om pædagogikkens historie ikke altid har været anset som en videnskab. Som skrevet i det foregående afsnit må viden i den pædagogiske profession udfordres, og derfor må viden som begreb defineres, og det pædagogiske vidensgrundlag skærpes. Gustavsson beskriver med afsæt i Aristoteles tre former for viden 27 : Episteme er teoretisk viden, man vil gerne vide hvorfor - Giver en videnskabelig indsigt Sofia er teoretisk viden, man vil gerne vide hvad - Fordrer filosofisk undren 26 Ziehe, 2004:68 27 Gustavsson, 2001:33 Side 18 af 102

19 Techne er praktisk kunnen, man vil gerne have en produktiv kyndighed - Rummer skabende virksomhed og metodisk færdighed Han samler episteme og techne under betegnelsen: Fronesis er praktisk-etisk klogskab, man ved hvordan, det gode liv opnås - Bidrager til at handle ud fra en situationsetisk dømmekraft Techne og fronesis er begge rettet mod praksis, men Aristoteles definerer to forskellige former for praksis; praxsis og poiésis. Praxsis er, når meningen med handlingen er handlingen, hvor poiésis er handling som middel til opnåelse af et andet mål. I den pædagogiske praksis kan eksempelvis en fodboldkamp både være tilsigtet som en fodboldkamp eller som en inklusionsopgave. Aristoteles beskriver praxsis som tildannelse og skaben, mens poiésis sigter mod det gode liv for mennesket. Den pædagogiske profession rummer begge former for praksis, men vi vil i det følgende afsnit gøre rede for begrebet tavs viden, da det er en uundgåelig del af det pædagogiske vidensgrundlag. 28 Fronesis samler episteme og techne som personlig integreret viden og kunnen 29. Vi udleder derfor, at pædagogers handlegrundlag tager afsæt i vidensformen fronesis. Sammensætningen er i den pædagogiske profession vigtig, da ingen af vidensformerne kan stå alene i pædagogisk praksis. Besiddelse af den teoretiske viden styrker ifølge Elsebeth Lyhr pædagogens evne til at være kritisk og reflekteret. Endvidere styrker det grundlaget for et fagsprog, der giver pædagogen redskaber til at begrunde sin pædagogiske praksis. Hun fremsætter den praktiske kunnen, som grundlag for at kunne skabe noget. Her er der både tale om en lavpraktisk ting, som at opsætte en aktivitet i praksis, men også anvende metoder til en undersøgelse. Hun argumenterer for, at en bevidsthed om spændingsfeltet mellem viden og kunnen, udfordrer pædagogens faglighed. Refleksion over egen praksis fremmer forestillingsevnen om at udøve praksis anderledes end hidtil. Ved at afprøve nye handlemuligheder, udvides pædagogens erfaringshorisont, og således er man et skridt nærmere den praktiske klogskab. Vi vil på grundlag af ovenstående argumentere for, at reflekteret praktisk klogskab kan styrke pædagogers faglige stolthed. Vi har fået klarlagt de 28 Ibid. 29 Lyhr i Mors og Mørch, 2009:23 Side 19 af 102

20 forskellige former for viden, men der findes imidlertid en viden, som endnu ikke er nævnt, og som ikke kan kategoriseres: den form for viden, som ikke kan sprogliggøres. 4.1 Jeg kan ikke høre, hvad du ved Den ikke-sproglige eller tavse viden er udbredt i den pædagogiske profession og er som begreb ofte et diskussionsemne om, hvorvidt der kan argumenteres med viden, der ikke er sprogligt funderet. For at kunne argumentere for brugen af tavs viden i den pædagogiske profession, defineres begrebet her. Michael Polanyi beskriver, at tavs viden understøtter handlinger uden, at vi bemærker det, og at den er en del af både naturvidenskabelig og humanistisk viden. Polanyi har to eksempler på tavs viden: En hverdagsviden, som er uteoretisk eksempelvis at genkende et ansigt, at cykle eller hamre søm i og en faglig viden, som er teoretisk og begrebsfunderet eksempelvis at aflæse et røntgenbillede eller stille en diagnose. 30 Tavs viden kan ikke hverken tilegnes eller formidles på traditionel sproglig vis. Denne vidensform har ikke objektkarakter, og man kan derfor ikke læse sig til at kunne mestre den. Den kan tilegnes gennem det oplevede i praksis og lagres som kropslige erfaringer. Som med alle andre vidensformer kan tavs viden kun udvikles, når omstændighederne er vitaliserende. 31 Denne definition tilslutter Hanne Laursen sig og uddyber: Det er noget, vi ikke kan redegøre for. Noget som er inkorporeret i os kropsligt [ ] en fænomenologisk tilgang Karsten Tuft definerer med inspiration fra Polanyi tavs viden, som viden om noget vigtigt, der er til stede, men som man ikke kan formulere. Vi ved godt, at vi skal gøre det rigtige, men vi kan ikke formulere et sæt af handleregler, udtaler Tuft. Han italesætter i øvrigt et ambivalent forhold til begrebet, da han mener, at nogle pædagoger kan dække sig under tavs viden, fordi de ikke gider at læse noget. Dette er en faldgruppe, da denne viden både er tavs i billedlig og sproglig forstand. Man kan altså argumentere for at tavs viden bunder i tiltro til hinanden både mellem kolleger, overfor forældre og overfor målgruppen. En tiltro til at den tavse viden anvendes på et kvalificeret grundlag. Det er altså ikke helt enkelt at definere, hvad tavs viden er. Vi udleder af ovenstående, at tavs 30 Polanyi, 2012:27 31 Wackerhausen, 1999 Side 20 af 102

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus.

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse: Troldehuset, Kongerslev Dus Kongensgade 4 9293 Kongerslev Tlf. 98.332145 Mail adresse:

Læs mere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Bjørg Kjær, ph.d., adjunkt Gladsaxe kommune, 18. januar 2013 Kick off: Videncenter for Inklusion Festsalen Blaagaard/KDAS Kvalitetsdiskussion og professionel

Læs mere

Indledning. Tværprofessionelt samarbejde hvad er det?

Indledning. Tværprofessionelt samarbejde hvad er det? Indhold Indledning... 9 Tværprofessionelt samarbejde hvad er det?... 9 Bogens videnssyn... 11 De tværprofessionelle udfordringer på mange felter... 12 Tværprofessionelt samarbejde og grunduddannelserne...

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar C 24. marts 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Pb. Diakoni & Socialpædagogik

Pb. Diakoni & Socialpædagogik Pb. Diakoni & Socialpædagogik Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i diakoni og socialpædagogik er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at udøve og udvikle pædagogisk socialt omsorgsarbejde

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Praktikpjece for 3. praktik

Praktikpjece for 3. praktik Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Survey-undersøgelsen på Pædagoguddannelsen Peter Sabroe

Survey-undersøgelsen på Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Survey-undersøgelsen på Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Delrapport i forskningsprojektet Pædagoguddannelsens bidrag til dannelse af aspekter af professionsidentitet Mette Marie Sørensen, ansvarlig for

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens E-mail: Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Kommunal: Privat: Regional:

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet Institutionens navn: VEGA Adresse: Godhavnsvej 2 B 3220 Tisvilde Tlf.: 72 49 92 10 E-mailadresse: acril@gribskov.dk Hjemmesideadresse: www.vega-vega.dk Åbningstider:

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Fagprøve På vej mod fagprøven

Fagprøve På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST Taastrup Oktober 2014 version

Læs mere

Bilag 3. Spørgeskema 30936 Spørgeskemaundersøgelse

Bilag 3. Spørgeskema 30936 Spørgeskemaundersøgelse Bilag 3. Spørgeskema 30936 Spørgeskemaundersøgelse Hvordan vurderer du pædagoguddannelsen og de nyuddannede pædagogers kompetencer? 1. Vejledning i udfyldning af skemaet Dine svar Du bedes besvare spørgeskemaet

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem?

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem? Christina Laugesen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Cand.scient.soc. og evalueringskonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og tidligere konsulent ved SIPsekretariatet, Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Vi vil gerne være med til at uddanne og udvikle nogle dygtige pædagoger, så I kan blive fremtidige kolleger.

Vi vil gerne være med til at uddanne og udvikle nogle dygtige pædagoger, så I kan blive fremtidige kolleger. Uddannelsesplan/praktikstedsbeskrivelse Vi er en engageret og fagligt velfunderet personalegruppe, som synes det er spændende at modtage studerende i praktik. Vores intention er, at skabe trygge rammer

Læs mere

Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse

Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse Af Ida Marie Holm Artiklen er et bud på et læringsbegreb i forhold til børn, hvis sprog er præget af fonologiske mangler. Ideen er at bruge grundlaget

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER

KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER BENJAMIN FRANKLIN, DEN AMERIKANSKE FILOSOF, FORFATTER, VIDENSKABSMAND OG JOURNALIST, STOD I SIN TID BAG ORDENE - TID ER PENGE. ET UDTRYK, DER HANDLER

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere