Kultur- og udviklingsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kultur- og udviklingsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL"

Transkript

1 Kultur- og udviklingsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Stenvad Mosebrugscenter Stendyssevej 14, Stenvad, 8586 Ørum Djurs Dato: Mandag den 23. februar 2015 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 18:00 Medlemmer: Else Søjmark (A) Olaf Krogh Madsen (L) Bente Hedegaard (A) Allan Gjersbøl Jørgensen (A) Inger K. Andersen (O) Rikke Albæk Jørgensen (V) Birgitte Poulsen (Ø) Fraværende: Norddjurs Kommune

2 Kultur- og udviklingsudvalget Indholdsfortegnelse Side 1. Dialogmøde med Stenvad Mosebrugscenter Budgetopfølgning pr. ultimo januar 2015 for kultur- og udviklingsudvalget Studietur for kultur- og udviklingsudvalget og miljø- og teknikudvalget Planlægning for opstilling af store solcelleanlæg Beslutning om udsættelse af proces for revision af vindmølleplanlægning Orientering områdefornyelse Grenaa midtby Status på torvet ved Søndergade, Grenaa Orientering om status på analyse på fritidsområdet Orientering om Fritidscenter Enslevgaarden Ansøgning om flytning af statuen Gredanapigen, Grenaa Orientering om udviklingsprojektet Cykellandsbyen Trustrup-Lyngby Arbejdsplan kultur- og udviklingsudvalget Meddelelser...29 Bilagsoversigt...31 Norddjurs Kommune

3 Kultur- og udviklingsudvalget Dialogmøde med Stenvad Mosebrugscenter A00 14/10089 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling Til kultur- og udviklingsudvalgets møde er Stenvad Mosebrugscenter inviteret til dialogmøde. Følgende deltager fra Stenvad Mosebrugscenter: Carsten Jensen, daglig leder. Stenvad Mosebrugscenter ønsker at drøfte: Dagsorden: 1. Orientering om stedet og status for Stenvad Mosebrugscenter p.t., herunder den økonomiske situation. 2. Fremtidsønsker og udviklingsmuligheder, herunder muligheden for arealudvidelse. 3. Personalesituationen og fremtidssikring af denne, herunder benyttelse af Stenvad Mosebrugscenter som arbejdsprøvningssted. 4. Eventuelt. Dialogmødet er berammet til at vare 3 kvarter. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at sagen tages til efterretning. Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Daglig leder Carsten Jensen fortalte om Stenvad Mosebrugscenters historie og om, at Djursland for fuld Damp siden 2010 har drevet centret. 1

4 Kultur- og udviklingsudvalget Centret har en udfordring med opvarmning af de store lokaler. Varmeudgiften er en stor post på budgettet. Stenvad Mosebrugscenter modtager mange borgere i virksomhedspraktik, og derfor er det et ønske fra centrets side, at der kunne ansættes mere fast personale med fx en tømrer-, smede-, eller kokkefaglig uddannelse. Kultur- og udviklingsudvalget udtrykte stor anerkendelse af det arbejde, der udføres, og bad forvaltningen om, i en sag til udvalgets dagsorden, at udrede mulige fremtidsscenarier for Stenvad Mosebrugscenter. 2

5 Kultur- og udviklingsudvalget Budgetopfølgning pr. ultimo januar 2015 for kultur- og udviklingsudvalget S00 15/4 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling Overordnet konklusion: Drift På driften forventes der på nuværende tidspunkt ingen afvigelser i forhold til det korrigerede budget. Der skal indenfor udvalgets ramme findes finansiering til Kraftværkets husleje m.v. for Anlæg På anlæg forventes der på nuværende tidspunkt ingen afvigelse i forhold til det korrigerede budget. En uddybende redegørelse for budgetopfølgningen er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Budget 2015 Korrigeret Forventet Afvigelse* budget regnskab (Mio. kr.) Drift i alt 49,1 49,1 0,0 Anlæg 4,4 4,4 0,0 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at finansieringen af Kraftværkets husleje samt øvrige driftsudgifter for 2015 på 0,126 mio. kr. foretages af projektpulje under udvikling af yder- og landdistrikter. Bilag: 1 Åben KUU bilag januar 2015 budgetopfølgning.pdf 27926/15 2 Åben Anlægsoversigt - januar 2015.pdf 27941/15 3

6 Kultur- og udviklingsudvalget Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Kultur- og udviklingsudvalget tog budgetopfølgningen til efterretning og godkendte indstillingen. 4

7 Kultur- og udviklingsudvalget Studietur for kultur- og udviklingsudvalget og miljø- og teknikudvalget S00 14/16569 Åben sag Sagsgang: KUU, MTU Sagsfremstilling På kultur- og udviklingsudvalgets møde den 27. oktober 2014 besluttede udvalget at planlægge en studietur fælles med miljø- og teknikudvalget til Holland fra den 14. til den 17. april Efter aftale med formandsskabet, foreslår forvaltningen, at udvalget drøfter, om turen skal udsættes. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at sagen drøftes. Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Kultur- og udviklingsudvalget ønsker til næste møde et forslag til nyt tidspunkt. 5

8 Kultur- og udviklingsudvalget Planlægning for opstilling af store solcelleanlæg P00 15/3030 Åben sag Sagsgang: KUU, ØK, KB Sagsfremstilling Kultur- og udviklingsudvalget har på mødet den 26. januar 2015 udsat behandling af sagen om opstilling af solcelleanlæg på Karevej 1 ved Voer. Udvalget ønsker at drøfte nærmere principper og forudsætninger for opstilling af større solcelleanlæg. Det er en del af de overordnede statslige interesser og et statsligt mål at fremme udbygningen af vedvarende energi i Danmark. Etablering af store solcelleanlæg vil med produktion af vedvarende energi være medvirkende til en reducering af CO 2 udslippet og dermed være understøttende for Norddjurs Kommunes klimaaftale med Danmarks Naturfredningsforening og borgmesterpagten for energirelaterede sektorer. Der er i planloven ikke krav om, at kommuner planlægger for store solcelleanlæg i modsætning til kommunernes forpligtelse til at tage stilling til, om der kan planlægges for opstilling af vindmøller. Solcelleanlæg påvirker ikke omgivelserne med udledning af støj, blink eller miljøforurening af anden art. Eventuelle refleksioner fra solcelleelementerne imødegås ved at anvende paneler af en særlig glastype og med en belægning, som sikrer en lav refleksion. Der er ikke foretaget en overordnet planlægning for placering af store solcelleanlæg i Norddjurs Kommune. Ansøgninger vedrørende solcelleanlæg er hidtil behandlet for hver enkelt modtaget ansøgning. Ansøgningen er blevet fremlagt til politisk behandling på baggrund af en tidlig naboorientering, bemærkningerne fra denne, en landskabsvurdering samt en screening for VVM. Opsætning af store solcelleanlæg beror på det private initiativ. Solcellefirmaer, ex. Solenergi Danmark, udarbejder sammen med en privat lodsejer et projekt for opstilling af et solcelleanlæg, hvorefter projektet sendes til godkendelse i den berørte kommune. 6

9 Kultur- og udviklingsudvalget Solenergianlæg har i lovgivningen ikke en øvre grænse for, hvor store de kan være, men ved placeringen af anlæggene er der krav om en natur- og landskabsmæssig indpasning. Hvis der i kommuneplanen er udpeget beskyttelsesområder, betragtes placering af solcelleanlæg på det pågældende sted som udgangspunkt som uforenelige med de beskyttelseshensyn, der skal varetages. Der kan dog i beskyttelsesområderne være topografiske forhold, som enkelte steder muliggør indpasning af et anlæg, uden at det påvirker et større sammenhængende område. Landskaber, der efter landskabskortlægningen er udpeget som værdifulde, bør friholdes for store energianlæg. Der skal i forhold til eksempelvis udpegning af vindmølleområder foretages en afvejning af beskyttelses- og benyttelsesinteresser, som kan være modstridende. Det kan være hensynet til beskyttelsen af landskabet overfor hensynet til udbygningen med vedvarende energi. Der kan være en samfundsmæssig nødvendighed i forhold til statslige målsætninger. Tekniske anlæg bør efter Naturstyrelsen vejledning som udgangspunkt placeres i tilknytning til eksisterende byzone, bebyggelse eller øvrige tekniske anlæg og indpasses i landskabet. Solcelleanlæggenes funktion er ikke afhængig af specielle landskabs-, vejr- og vindforhold, da anlægget alene skal have den rigtige opstillingsretning og vinkling i forhold til solen. Solcelleanlæg bør placeres så tæt på transformatorstationer som muligt for at mindske transmissionstabet ud til forbrugerne, og for at der er økonomisk balance i projektet. Det er derfor ikke ligegyldigt, hvor de placeres i forhold til transformatorstationer. Da solcelleanlæg er forholdsvis store, er det vigtigt, at placeringen sker i områder, hvor den visuelle påvirkning kan begrænses til et minimum ved hjælp af de eksisterende terræn- og beplantningsforhold, og hvor anlægget og den eventuelle ekstra afskærmende beplantning ikke påvirker et større sammenhængende landskab. 7

10 Kultur- og udviklingsudvalget Der kan ved tilladelse til opstilling af større solcelleanlæg, stilles betingelse om, at der skal etableres afskærmende beplantning omkring anlægget. Beplantningen vil mindske synligheden af solcelleanlægget og i stedet ændre udsigten til et grønt beplantningsbælte. Forvaltningen gør opmærksom på, at det for eksempel ikke kræver en særlig tilladelse at etablere beplantningsbælter eller dyrke høje afgrøder på landbrugsjorder, som i sig selv kan hindre en udsigt for de omkringliggende naboer. Kommunens landskabskortlægning forholder sig til de store landskabstræk, og derfor kan der i dele af værdifulde landskaber opsættes solcelleanlæg, hvis disse kan afskærmes af beplantning eller placeres, så de ikke skæmmer landskabet. Modsat kan der i landskaber, der ikke er vurderet som særligt værdifulde, være delområder, hvor påvirkningen fra et større solcelleanlæg vil være uheldig, og opstilling bør undgås. Ved vurderingen af ansøgningerne for de konkrete områder kan der på baggrund af kommentarerne fra naboorienteringen, landskabsvurderingen og screeningen for VVM, være behov for at tilpasse anlægget. Anlægget kan eventuelt begrænses, og der kan friholdes dele af arealerne for at tilpasningen til landskabet bliver bedst og påvirkningen af området så begrænset som muligt. Der kan derfor ikke gives eksakte retningslinjer for placering af store solcelleanlæg, fordi de lokale forhold sammenholdt med de planmæssige forhold kan betyde både mulighed for tilladelse til eller afslag på opstilling af anlæg. Såfremt der skal udpeges områder for store solcelleanlæg vil det være særdeles ressourcekrævende at lave en samlet overordnet kortlægning og udpegning i hele Norddjurs Kommune. Større solcelleanlæg i det åbne land, i landzone, vil som hovedregel kræve udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan. Det er afgørende for lokalplanpligten, om et anlæg vil medføre en væsentlig ændring i det bestående miljø. Anlægget skal ses i forhold til karakteren og størrelsen af det miljø, hvor anlægget påtænkes etableret. Der skal ske en bedømmelse af anlæggets omfang og visuelle, funktionelle og miljømæssige konsekvenser i forhold til det eksisterende områdes karakter. Lokalplanpligten er skærpet i sårbare områder, f.eks. områder med særlige kulturhistoriske-, natur- eller landskabsinteresser. 8

11 Kultur- og udviklingsudvalget Solcelleanlæggene ønskes ofte placeret på marginaljorder, hvor landmændene ikke har en god fortjeneste på at drive dem og dermed er interesserede i solcelleprojekterne. Arealerne ønskes så store som muligt, da etableringsomkostningerne hermed bliver relativt mindre. Arealerne skal have den rette hældning og være fri for skyggepåvirkning fra høje bygninger og lignende. Ofte vil der ikke kunne findes passende arealer i tilknytning til byområderne, og grundene vil være for dyre, da der kan være udgifter forbundet med tilslutningsbidrag, som ikke er nødvendige for solcelleanlægget. Grundene kan ligeledes være for dyre, hvis de er udlagt til byudvikling eller erhvervsområde. Arealerne kan efter endt brug til solcelleanlæg umiddelbart tilbageføres til landbrugsjord, og der kan ved tilladelsen stilles krav om fjernelse af solcelleanlægget efter endt drift og krav om retablering til natur- eller landbrugsformål. Solcelleanlæggene kan med fordel placeres på områder med særlige drikkevandsinteresser, da der ikke sprøjtes eller gødes på arealerne, så længe anlægget er opstillet. Der sås græs på arealerne og der vedligeholdes ved græsslåning eller afgræsning ved dyrehold, for eksempel med får. Solcelleanlæggene giver gode forhold for mindre dyr og fugle, som kan færdes sikkert på arealerne uden trusler fra større dyr og landbrugsmaskiner. Hvis der friholdes arealer, der ikke klippes, giver det yderligere gode leveforhold og mulighed for små biotoper. Større vildt vil ikke kunne komme ind på arealet, da det skal hegnes af hensyn til sikkerhed og overvågning. Det er vanskeligt at finde egnede arealer i tilknytning til byerne, der opfylder behov for størrelse til disse anlæg. Det vil desuden være hensigtsmæssigt, at friholde byzonearealerne og de nært tilknyttede arealer til den fremtidige byudvikling. Randers kommune har modtaget 6 samtidige ansøgninger om opstilling af store solcelleanlæg. Mængden af samtidige ansøgninger kunne give et indtryk af, at der er tale om overordnet planlægning, men det er ikke tilfældet. Der er tale om konkrete ansøgninger på placering af anlæg blot som en kollektiv ansøgning. Ansøgningerne er fremsendt af Solenergi Danmark, 9

12 Kultur- og udviklingsudvalget der er samme firma, som har fremsendt ansøgninger til Norddjurs Kommune både for projekt på Drammelstrupvej i Allingåbro, som kommunalbestyrelsen besluttede at meddele afslag til, projekt på Rygårdevej ved Nørager, som blev trukket tilbage af ansøger inden politisk behandling, og det aktuelle projekt på Karevej ved Voer. Projekterne for de 6 anlæg i Randers Kommune er samlet i et debatoplæg, som er offentliggjort og udsendt til naboer indenfor 250 m fra solcelleanlægget. Der er ikke lavet nærmere forundersøgelser i form af landskabsvurderinger. Der vil først i forbindelse med lokalplanudarbejdelsen komme en nærmere redegørelse. Ligesom der først ved lokalplan- og kommuneplanudarbejdelsen vil blive screenet for VVM. Der vil blive udarbejdet en lokalplan for hvert enkelt af solcelleanlæggene. Dette sker for at undgå, at problemer ved et enkelt anlæg skal bremse for hele planlægningen. Forvaltningen har ikke kunnet finde eksempler på, at kommuner udpeger arealer til større solcelleanlæg. Der er derimod flere eksempler på, at kommuner planlægger for anlæg, hvor der foreligger konkrete ansøgninger. Norddjurs kommune har indtil nu modtaget 3 ansøgninger om opstilling af store solcelleanlæg. Disse er ikke kommet samtidigt, og er derfor blevet behandlet særskilt. Norddjurs Kommune har i forbindelse med hver enkelt ansøgning foretaget en tidlig naboorientering, som svarer til debatoplægsperioden i Randers. Orienteringen er foretaget ud over en afstand på 250 meter fra solcelleanlægget og er foretaget på baggrund af en besigtigelse i området, hvor det er registreret hvilke naboer, der potentielt kunne blive påvirkede af anlægget. Der er foretaget nærmere landskabsvurderinger og VVM screeninger for at give et bedre oplyst beslutningsgrundlag i forhold til en eventuel kommune- og lokalplanlægning. Forvaltningen anbefaler, at det ved placering af store solcelleanlæg sikres ved lokalplanlægning, at 10

13 Kultur- og udviklingsudvalget anlæggene ikke placeres hvor der i kommuneplanen er udpeget beskyttede områder medmindre det af landskabsvurderingen fremgår, at der er delområder, hvor den landskabelige påvirkning er lille i forhold til det sammenhængende landskab, der etableres afskærmende beplantning omkring solcelleanlægget, og at denne sikres med vedligeholdelsesbestemmelser, det tinglyses, at solcelleanlægget skal fjernes umiddelbart efter ophørt drift og arealerne tilbageføres til landbrugs- eller naturarealer, som udgangspunkt friholde byzonearealerne og de nært tilknyttede arealer til den fremtidige byudvikling placering ift. transformatortilslutning Forvaltningen anbefaler ikke, at det udelukkes fuldstændigt, at værdifulde landskaber kan rumme solcelleanlæg, såfremt terrænforhold og mulighed for beplantning kan afskærme solcelleanlæg. Forvaltningen foreslår, at der ved vurderingen af ansøgninger om tilladelse til etablering af store solcelleanlæg lægges vægt på, at anlæggene placeres i tilknytning til udlagte erhvervsområder, såfremt anlæggene kan indpasses i forhold til landskabs- og naturinteresser, anlæggene placeres i områder med drikkevandsinteresser, såfremt anlæggene kan indpasses i forhold til landskabs- og naturinteresser, anlæggene placeres i tilknytning til større veje, såfremt anlæggene kan indpasses i forhold til landskabs- og naturinteresser. Økonomiske konsekvenser Ingen. 11

14 Kultur- og udviklingsudvalget Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at 1. alle fremtidige ansøgninger om opstilling af store solcelleanlæg behandles individuelt og ud fra et konkret projekt, 2. alle fremtidige ansøgninger om placering af store solcelleanlæg, som vurderes at være lokalplanpligtige, fremsendes til udvalgets behandling og beslutning på baggrund af en tidlig naboorientering, borgermøde, en VVM-screening og en landskabsvurdering, 3. den eventuelle lokalplan samt byggetilladelse til projektet fastlægger betingelserne for etableringen af det konkrete anlæg, herunder krav om retablering ved ophør med brug af anlægget. Bilag: 1 Åben Beskyttede områder.jpg 28477/15 2 Åben Karevej_1.jpg 28476/15 3 Åben Naturstyrelsens vejledende udtalelse om solcelleanlæg.pdf 28630/15 Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Kultur- og udviklingsudvalget drøftede sagen, og forvaltningen udarbejder til næste møde i udvalget et udkast til et samlet grundlag, der kan fungere som en vejledning til behandlingen af kommende sager. 12

15 Kultur- og udviklingsudvalget Beslutning om udsættelse af proces for revision af vindmølleplanlægning P15 14/18417 Åben sag Sagsgang: KUU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen besluttede den 9. december 2014 at igangsætte revision af planlægning for vindmøller i Norddjurs Kommune med et temamøde den 20. januar 2015 og efterfølgende en sag om proces for revision af planlægning for vindmøller på kultur- og udviklingsudvalgets møde den 23. februar Imidlertid er der brug for mere tid til dialog om den politiske proces, og sagen om proces for revision af planlægning for vindmøller indstilles derfor udsat efter aftale med formanden for kultur- og udviklingsudvalget. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at sag om proces for revision af planlægning for vindmøller i Norddjurs Kommune udsættes til kultur- og udviklingsudvalget møde den 23. marts Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Tiltrådt. Olaf Krogh Madsen (L) blev erklæret inhabil og deltog ikke i sagens behandling. 13

16 Kultur- og udviklingsudvalget Orientering områdefornyelse Grenaa midtby P15 13/12475 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling Kultur- og udviklingsudvalget orienteres løbende om områdefornyelsesprogrammet for Grenaa, der er igangsat august 2014 og strækker sig 5 år frem. Sagen er en opdatering på den seneste måneds aktiviteter. Møde omkring aktiviteter på pladsen foran rådhuset i 2015 Norddjurs Kommune har skabt en midlertidig ramme til aktiviteter og arrangementer på pladsen foran rådhuset, indtil kultur- og udviklingsudvalget træffer beslutning om, hvordan pladsen skal organiseres. Indtil videre er det derfor op til byen selv at fylde rammerne ud. Organiseringen af dette har i 2014 været varetaget af Shop-I-City i samarbejde med foreninger. Når skøjtebanen nedtages fra 1. marts 2015, skal der iværksættes nye aktiviteter. Forvaltningen har inviteret en række aktører til et speeddating arrangement, hvor de sammen kan udvikle nye ideer til aktiviteter eller få gamle ideer til at vokse. Det forventes ikke, at der efter denne aften ligger et fuldt skema med aktiviteter og faste aftaler for resten af året, men at der er sået frø til samarbejder og ideer, aktørerne kan arbejde videre med. Invitation og invitationsliste er vedlagt som bilag. Skøjtebanen Shop-I-City og Auning Handelstandsforening er interesserede i at indgå i yderligere dialog om at købe skøjtebanen og sammen tage sig af driften af banen. Købet skal finansieres gennem fundraising, hvilket forvaltningen hjælper med. Forvaltningen har udarbejdet et notat, som redegør for, hvordan skøjtebanen kan erhverves med mindst mulige omkostninger for Norddjurs Kommune. Dette kan ske ved, at de to foreninger erhverver skøjtebanen, fordi det er lettere for foreningerne at få rejst finansiering via eksterne puljer og fonde. 14

17 Kultur- og udviklingsudvalget En del af omkostningerne ved at opsætte og drive banerne skal der ligeledes rejses finansiering til, og der vil de to handelsstandsforeninger via deres netværk og organisering have mulighed for at finde sponsorer. Såfremt det lykkes de to foreninger at rejse finansiering til skøjtebanen, vil de stå for aftaler om, hvornår skøjtebanen skal opstilles i det to byer. Det vil være muligt for foreninger at leje skøjtebanen til opstilling andre steder i kommunen, i de perioder skøjtebanen er ledig Udbudsproces for den attraktive midtby I den kommende tid udarbejdes materiale til prækvalificering af idékonkurrence i forbindelse med design af midtbyen. I prækvalifikationsrunden bliver der alene set på, om det kan forventes, at virksomheder, der byder ind på deltagelse i idékonkurrencen, råder over de kompetencer eller kan sammensætte et konsortium, som realistisk set kan løse opgaven fra ide over proces til færdigt anlæg. Økonomiske konsekvenser Aktiviteterne holder sig inden for rammen af det tidligere afsatte beløb. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Notat - muligheder for køb af kunstisskøjtebane 21319/15 2 Åben Invitation og invitationsliste til møde om aktiviteter på pladsen foran 27399/15 Rådhuset Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Til efterretning. 15

18 Kultur- og udviklingsudvalget Status på torvet ved Søndergade, Grenaa G00 09/3077 Åben sag Sagsgang: KUU, MTU, ØK, KB Sagsfremstilling Anlægsprojektet vedr. etablering af ny stiforbindelse fra det kommende torv ved Søndergade til Åbyen, via tunnel under jernbanen, blev i efteråret 2014 vundet af VAM A/S i licitation. Anlægsprojektet blev påbegyndt den 17. november 2014, og projektet forventes at stå færdigt i juli måned Status for projektet er, at størstedelen af råjorden er afgravet. Derudover er betonstøttemurene støbt og den nye del af spunsen er etableret. Arbejdet ligger stille i vinterperioden og forventes at blive genoptaget i marts/april Projektet følger således den forventede tidsplan. Af de afsatte økonomiske midler på 3,85 mio. kr. til projektet, er 0,30 mio. kr. afsat til flytning af kabelskabe samt uforudsigelige udgifter. De 0,30 mio. kr. er fordelt således, at det forventes, at der skal bruges 0,15 mio. kr. til flytningen af kabelskabe, og der er derfor 0,15 mio. kr. til uforudsigelige udgifter. Efter anlægsarbejdet er igangsat, er der dukket uforudsigelige projektforhold op, som overstiger de økonomiske afsatte midler på 0,15 mio. kr. Det drejer sig om mere indgribende brinksikring end antaget i udbudsmaterialet. Støbning af bundplade i tunnel, svejsning og rengøring af eksisterende spunsvægge, udskiftning af blødbund, tilpasning af afvandingsforhold samt mængdereguleringer. De uforudsigelige projektforhold udgør en økonomisk udgift på omkring 0,60 mio. kr. Da der oprindeligt er afsat 0,15 mio. kr. til dette område, skal der yderligere tilføres ca. 0,45 mio. kr. for at gennemføre projektet som besluttet. Økonomiske konsekvenser Bevillingen er tidligere flyttet fra miljø- og teknikudvalget til kultur- og udviklingsudvalget for at skabe sammenhæng med områdefornyelsesmidler. 16

19 Kultur- og udviklingsudvalget Projektet kan ikke gennemføres uden bevilling af ekstra midler. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at sagen drøftes. Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Kultur- og udviklingsudvalget sender sagen til økonomiudvalget med henblik på, at økonomiudvalget finder finansieringen til den ekstra udgift. 17

20 Kultur- og udviklingsudvalget Orientering om status på analyse på fritidsområdet I02 11/9575 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen har besluttet, at der skal gennemføres en analyse af fritidsområdet med henblik på at tilvejebringe et grundlag for eventuel ændret administrationspraksis på området. DGI er engageret til at varetage analysen. Kultur- og udviklingsudvalget har bedt om at få et fast punkt på dagsordenen til udvalgets møder, indtil analysen er færdiggjort, og indtil der er truffet en beslutning om eventuelle ændringer i forbindelse med organiseringen og administrationen på området. Kultur- og udviklingsudvalget blev på mødet den 26. januar 2015 orienteret om afholdelse af møder og de foreløbige hovedpunkter i forhold til halbestyrelser og foreningers indmeldinger. DGI er gået i gang med at bearbejde materialet. Denne fase varer indtil udgangen af februar Den 18. februar 2015 blev der afholdt et projektgruppemøde og følgegruppemøde, hvor den foreløbige rapport blev gennemgået. Her var der mulighed for at komme med input til indhold af analysen og drøfte anbefalinger til den fremtidige udnyttelse af de potentialer, der er i kommunen i forhold til idræts- og fritidstilbud, anbefalinger til driftsaftaler med idrætsfaciliteter samt gebyrordning. Det forventes, at DGI s rapport gennemgås og drøftes på kultur- og udviklingsudvalgets møde den 23. marts 2015 med henblik på stillingtagen til de foreslåede scenarier og til den videre proces herunder i hvilken form og omfang, der skal foretages en høring. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Til efterretning. 18

21 Kultur- og udviklingsudvalget Orientering om Fritidscenter Enslevgaarden S49 08/6463 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling Fritidscenter Enslevgaarden er en kommunal facilitet, der er stillet til rådighed for fritidsbrugere. Faciliteten er etableret i en gammel trelænget gård og er beliggende på Næsgårdsvej i Grenaa. Fritidscenter Enslevgaarden har været organiseret med en selvstændig bestyrelse og en række forskellige foreninger tilknyttet stedet. Nogle foreninger har haft råderetten over bestemte lokaler med faste ugentlige aktiviteter, mens andre foreninger har været mere løst tilknyttet stedet. Pt. er Sportsfiskerklubben for Grenaa og Omegn, Djursland Fjerkræklub og Østjyllands Racedueklub fast tilknyttet stedet. Herudover er ASF Dansk Folkehjælp og Forsvarsbrødrene også tilknyttet gården dog lidt løsere. Tidligere har stedet også huset Amerikanerbiler og dartklub samt bueskytteforening. Der er lidt tvivl om, hvorvidt foreningen med Amerikanerbiler stadig er aktiv, da der stadig står en bil i garagen, hvor foreningen tidligere har haft aktiviteter. Der har været årlige generalforsamlinger, hvor foreningsmedlemmer er blevet valgt ind i bestyrelsen. Bestyrelsen har herefter haft mandat til at organisere fælles arbejdsdage, tage sig af nye ansøgere til stedet og styre økonomien, idet alle forbrugs- og renoveringsudgifter er blevet betalt direkte af bestyrelsen. Bestyrelsen har årligt administreret et kommunalt driftstilskud på 0,046 mio. kr. Stedet rummer også udendørs faciliteter som madpakkehus og 4 shelters, der driftes af vej og ejendom. Det har vist sig over en årrække, at organiseringen trænger til at blive drøftet, idet der de seneste år ikke har været afholdt generalforsamlinger, bestyrelsesmøder og arbejdsdage. Det har også vist sig svært at styre driftsudgifterne, der ikke er blevet betalt, så både vand- og 19

22 Kultur- og udviklingsudvalget elforsyning i perioder har været lukket. Der er dog enighed blandt de faste brugere om, at stedet rummer et stort potentiale til at blive et attraktivt sted for foreninger og grupper, der arbejder med friluft, natur og rekreation. Der er udtrykt stor vilje til at lave frivilligt arbejde og samtidig udtrykt stort ønske om, at stedet fremadrettet vil bestå. Forvaltningen har spurgt Kyst- og Fjordcentret om mulighederne for at udvikle Enslevgården som et støttepunkt for naturformidling. Kyst- og Fjordcentret er positivt over for at indgå i et samarbejde og kan se potentialer i at anvende stedet til naturformidling og lejrskoleaktiviteter. Forvaltningen har modtaget en henvendelse fra en borger, der påpeger, at der ikke er adgang til offentligt toilet. Der er et toilet i den ene bygningslænge, som kunne bruges til formålet, men som i dag ikke betragtes som offentligt. Det betyder, at toilettet kun benyttes til grupper og skoler, der booker den udendørs plads ved madpakkehuset, og får udleveret nøgle til toilettet efter aftale med kultur- og udviklingsafdelingen. Det vil være oplagt at lave det omtalte toilet offentligt, da der færdes mange borgere i området, herunder også golfspillere og vandrere på Kløverstierne. Da Fritidscenter Enslevgaarden har eget driftsbudget, er stedet ikke omfattet af den kommunale pulje til vedligehold af bygninger. Man har samtidig ikke haft mulighed for at få midler fra renoveringspuljen til idrætsanlæg, da det er en kommunal bygning. Bygningsmassen er i forfald, hvorfor der er behov for at tilføre midler ekstraordinært til at renovere bygningen. Der vil muligvis være behov for at øge driftsbudgettet, ligesom det kunne overvejes at overdrage bygningsvedligehold til forvaltningen. Til brug for forhandlingerne om budget 2015 blev der udarbejdet et overslag på en minimums anlægsbevilling til at bringe hoveddele af bygningsmassen i ordentlig stand. Overslaget lød på 1,5 mio. kr. Forslaget blev ikke medtaget i budget Der vil med en anlægsbevilling sandsynligvis være mulighed for at supplere beløbet med ekstern fundraising. Der er behov for en principbeslutning, der kan vise, om forvaltningen skal gå yderligere ind i processen vedr. udarbejdelse af forslag til: 20

23 Kultur- og udviklingsudvalget inddragelse af interessenter og nye potentielle brugergrupper, herunder aktivitetsmuligheder oprydning og mulighed for hurtig ibrugtagning af uudnyttede dele af faciliteten, herunder økonomien i dette hvordan der kan etableres samarbejde med Kyst- og Fjordcenteret, så Enslevgaarden kan blive et støttepunkt for naturformidling ny organisering og hvordan Kyst- og Fjordcentret kan indgå i den daglige ledelse af Enslevgaarden, herunder udarbejdelse af driftsbudget langsigtet renoveringsplan inklusiv økonomisk overslag. Alternativt bør faciliteten afvikles indenfor en kort årrække, da bygningen ellers vil være i en tilstand, hvor nedrivning vil være nødvendig. Økonomiske konsekvenser Sagen kan medtages som et anlægsønske for budget Såfremt der er politisk stemning for renovering af Enslevgården allerede i 2015, skal der gives anlægsbevilling og rådighedsbeløb, hvortil der skal findes finansiering. Såfremt en del af finansieringen findes via fundraising, skal der gøres opmærksom på, at når en kommune modtager tilskud fra fonde mv., skal den kommunale momsrefusionsordning modregnes med 17,5 % af tilskuddet, da der ikke kan hjemtages moms af udgifter, som er finansieret af private fonde. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at sagen drøftes. 21

24 Kultur- og udviklingsudvalget Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Forvaltningen anmodes om at komme med forslag til konkrete modeller (organisering, renovering, aktiviteter og økonomi) for videreførelse af Enslevgaarden. 22

25 Kultur- og udviklingsudvalget Ansøgning om flytning af statuen Gredanapigen, Grenaa G01 15/1268 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling Skulpturen Gredanapigen blev oprindeligt givet til Grenaa af Grenaa Dampvæveri og opstillet i 1954 på H.P. Rosenvinges Plads. Skulpturen er udført af billedhugger Karl Otto Johansen i granit og med springvand, der dog ikke fungerer p.t. Pladsen er siden opstillingen blevet indskrænket. Fra B45 Boligudlejning foreligger ansøgning af 29. januar 2015 om kommunens godkendelse af, at statuen flyttes fra dens nuværende placering på H.P. Rosenvinges Plads til et grønt område syd for de bygninger, der er ved at blive opført af GD ud mod Østerbrogade og Øster Allè. Det er ansøgerens opfattelse, at statuen med den foreslåede placering vil få en mere fremtrædende plads, end den har på den nuværende placering. B45 Boligudlejning oplyser endvidere, at en flytning af statuen til den foreslåede placering samt reetablering af belægninger på den nuværende placering vil ske efter nærmere aftale og uden udgift for kommunen, hvis tilladelse til flytning gives, ligesom B45 Boligudlejning vil stå for renholdelse og drift af området. Det er endvidere tanken, at springvandet genetableres via pumpe koblet på solceller og med opsamlet regnvand. B45 Boligudlejning har fået sponsorering til projektet fra bl.a. Grundfos og flere lokale firmaer. Der er ingen planlægningsmæssige forhold til hinder for en flytning af statuen som ansøgt, dog skal der søges byggetilladelse. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at den foreslåede flytning af Gredanapigen godkendes uden udgift for Norddjurs Kommune. 23

26 Kultur- og udviklingsudvalget Bilag: 1 Åben Ansøgning om flytning af kommunal statue - "Gredana pigen" - Brev 20119/15 Norddjurs Kommune - Anmodning om flytning af statuen Gredana pigen.pdf 2 Åben Gredana-pigen - oversigtskort 20813/15 3 Åben Gredanapigen - skulpturen 20905/15 Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Godkendt. 24

27 Kultur- og udviklingsudvalget Orientering om udviklingsprojektet Cykellandsbyen Trustrup-Lyngby P20 13/22907 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling Cykellandsbyen Trustrup-Lyngby er et udviklingsprojekt, der har elcykler og cykling generelt som omdrejningspunkt. Projektet skal udnytte mulighederne i den kommende letbane og støtte op om bosætningen, sammenhængskraften og det gode liv på landet i lokalområdet Trustrup-Lyngby ud fra et fokus på sundhed, oplevelser og mobilitet. Projektet er finansielt støttet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og Norddjurs Kommune. Status på projektet er, at der i samarbejde med lokale borgere og foreninger og på tværs af afdelinger i forvaltningen bliver arbejdet i indsatser, som enten er gennemgående elementer i projektet eller afgrænset som enkeltstående begivenheder. Projektet er desuden i løbende dialog med lokale foreninger og borgere om yderligere tiltag i Trustrup-Lyngby. De forskellige indsatser er: Elcykler: Projektet har planer om at indkøbe 15 elcykler og 2 elladscykler, hver med plads til 4 børn. Elcyklerne vil blive udlånt til borgere, som undergår konditionstests før og efter udlånsperioden for at kunne dokumentere sundhedsfremgang hos borgerne. Udlåningen vil ske inden for temaerne hjem til arbejde/skole og samlet mobilitet, hvor man bruger elcykel til stationen i Trustrup. Elladcyklerne udlånes til vuggestue og børnehave i Toubro Børneby med mulighed for, at familier også kan låne dem i weekender for at tage på tur. Projektet har indhentet erfaringer fra Randers Cykelby, som har adskillige elcykler og mountainbikes til udlån. Det forventes, at projektet kan udlåne de første elcykler fra primo april Lyngbygaard Asylcenter: Røde Kors-frivillige har indsamlet et stort antal cykler til asylansøgerne fra private borgere, men asylansøgerne skal først lære de danske færdselsregler, så de kan færdes sikkert. Røde Kors-frivillige og projektleder i Cykellandsbyen Trustrup-Lyngby har lavet forsøg med færdselsundervisning på cykel for asylansøgere fra Eritrea. Projektet har inddraget politiet i Grenaa for at kunne lave 25

28 Kultur- og udviklingsudvalget færdselsundervisning for asylansøgerne fra foråret 2015 og frem, mens underviserne for børnene på Asylcentret er inddraget i det videre forløb med både færdselsundervisning på cykel og undervisning i at cykle. Der har vist sig stor interesse fra medierne i at følge dette, så vidt det har at gøre med decideret cykelundervisning. Trustrup messen: Den 25. april 2015 fra afholder Trustrup Håndværkerog Borgerforening sin årlige messe. Borgerforeningen og Cykellandsbyen Trustrup- Lyngby har aftalt, at projektet får 2 stande på messen, 1 stand til en cykelforhandler og 1 stand til en cykelmekaniker. Projektet har lavet forespørgsel til 3 cykelforhandlere i Norddjurs Kommune om muligheden for at varetage standene. Projektet har tilbudt at betale standene, 200 kr. pr. stk. samt sponsorpræmie og for mekanikerens arbejdstid i de 6 timer, som messen varer, hvor denne vil lave gratis forårstjek af borgernes cykler. Cykelforhandleren opfordres til at demonstrere sine cykler og fremhæve fordelene ved cykling for messedeltagerne. Projektet betaler desuden for en elcykel, som udloddes i det amerikanske lotteri på messen. Der er blevet accepteret et meget fordelagtigt bud, hvor cykelforhandleren bl.a. vil sende 2 cykelmekanikere ud, betalt af cykelforhandleren selv. Toubro Festival: Den 8. og 9. maj 2015 afholder Toubro Børneby og borgerforeningerne i Trustrup og Lyngby Toubro festival, som er en børnebyfest for alle. Festivalen vil være den første af en årligt tilbagevendende festival for de to landsbyer. Temaet for første festival bliver Cykellandsbyen Trustrup-Lyngby. Der er indtil videre planlagt at lave indoor cycling-konkurrence i samarbejde med Trustrup Ålsrode Idrætsforening TÅIF, cykeltræk som er en slags traktortræk på cykel, cykelopvisning og sjov på 1-hjulet væltepeter som udlånes fra Hornbæk Skole, Randers Cykelby. Herudover vil festivalen byde på en række ikke-cykelrelaterede aktiviteter, som fodboldkamp, musik, skuespil etc., alt sammen med henblik på at bygge bro mellem mennesker og skabe inklusion i lokalområdet. Post Danmark Rundt 2015: Projektet arbejder for at få Post Danmarks Rundt s rute på Djursland sommeren 2015 til at have Trustrup-Lyngby som en central del af ruten. 26

29 Kultur- og udviklingsudvalget Kulturby 2017: Der er dialog med Kulturby 2017 om Cykellandsbyen Trustrup- Lyngbys deltagelse i Kulturby 2017 s projekt Kulturcyklisme. Markedsføring: Projektet tænker løbende markedsføring ind i alle aktiviteter, herunder pressemeddelelser og direkte henvendelse til bestemte medier, for at fortælle de gode historier fra Trustrup-Lyngby. Økonomiske konsekvenser Projektet er støttet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters Landdistriktspuljen 2014 med 0,30 mio. kr. samt kultur og udviklingsudvalgets udviklingspulje i Norddjurs Kommune med 0,30 mio. i 2014 og 0,325 mio. kr. i 2015 kr. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben _v1_Tidsplan Cykellandsbyen Trustrup-Lyngby.pdf 27141/15 Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Til efterretning. 27

30 Kultur- og udviklingsudvalget Arbejdsplan kultur- og udviklingsudvalget A00 14/10089 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling Der er udarbejdet vedlagte forslag til en arbejdsplan for kultur- og udviklingsudvalget i Af arbejdsplanen fremgår kultur- og udviklingsudvalgets egne sager, der på nuværende tidspunkt er kendskab til og som skal behandles i 2015, herunder de sager, der er kendskab til ifølge budgetaftalen. Også udvalgets dialogmøder for 2015 fremgår af arbejdsplanen. Arbejdsplanen vil løbende blive opdateret. Flyttede punkter: Nyt bibliotekssystem - KOMBIT (fra udmøntningsplanen) flyttet fra januar til marts 2015 Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at arbejdsplanen godkendes. Bilag: 1 Åben 02 Arbejdsplan KUU februar 13668/15 Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Godkendt. 28

31 Kultur- og udviklingsudvalget Meddelelser A00 09/21993 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling Fra kultur- og udviklingsudvalgets medlemmer: Fra udviklingsdirektøren: Kommende møder og konferencer: marts - Bygningskultur 2015, København. Målgruppe: alle. o Følgende deltager: 6. marts - Kulturpolitisk topmøde, Aalborg. Målgruppe: borgmestre og kulturudvalgsformænd fra alle landets kommuner og et mindre antal embedsmænd, som udgangspunkt én fra hver kommune. o Følgende deltager: Else Søjmark 10. marts - Landbruget i landskabet, Middelfart. Målgruppe: Kurset henvender sig til kommunale politikere og chefer, embedsmænd fra centraladministrationen og kommuner (planlægning, landbrug, natur, miljø), samt fagfolk indenfor planlægningsområdet og andre fagområder inden for det åbne lands udvikling. o Følgende deltager: 21. marts - Kulturdag, Gl. Estrup Landbrugsmuseum. Målgruppe: alle. o Følgende deltager: Bente Hedegaard april - Kulturby 2017, udstilling i Ridehuset, Aarhus. Målgruppe: alle. o Følgende deltager: april Biblioteksforeningens årsmøde. Aarhus. Målgruppe: alle. 29

32 Kultur- og udviklingsudvalget o Følgende deltager: april - Politisk Forum, Hotel Nyborg Strand. Målgruppe: alle. o Følgende deltager: maj KL kultur- og fritidskonference, Helsingør. Målgruppe: alle. o Følgende deltager: oktober Byplanmøde, Vordingborg. Målgruppe: alle. o Følgende deltager: oktober - Kulturstyrelsens årsmøde, Hotel Nyborg Strand. Målgruppe: alle. o Følgende deltager: Afholdte møder og konferencer: Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Til efterretning. 30

33 Kultur- og udviklingsudvalget Bilagsoversigt 2. Budgetopfølgning pr. ultimo januar 2015 for kultur- og udviklingsudvalget 1. KUU bilag januar 2015 budgetopfølgning.pdf (27926/15) 2. Anlægsoversigt - januar 2015.pdf (27941/15) 4. Planlægning for opstilling af store solcelleanlæg 1. Beskyttede områder.jpg (28477/15) 2. Karevej_1.jpg (28476/15) 3. Naturstyrelsens vejledende udtalelse om solcelleanlæg.pdf (28630/15) 6. Orientering områdefornyelse Grenaa midtby 1. Notat - muligheder for køb af kunstisskøjtebane (21319/15) 2. Invitation og invitationsliste til møde om aktiviteter på pladsen foran Rådhuset (27399/15) 10. Ansøgning om flytning af statuen Gredanapigen, Grenaa 1. Ansøgning om flytning af kommunal statue - "Gredana pigen" - Brev Norddjurs Kommune - Anmodning om flytning af statuen Gredana pigen.pdf (20119/15) 2. Gredana-pigen - oversigtskort (20813/15) 3. Gredanapigen - skulpturen (20905/15) 11. Orientering om udviklingsprojektet Cykellandsbyen Trustrup-Lyngby _v1_Tidsplan Cykellandsbyen Trustrup-Lyngby.pdf (27141/15) 12. Arbejdsplan kultur- og udviklingsudvalget Arbejdsplan KUU februar (13668/15) 31

34 Kultur- og udviklingsudvalget Underskriftsside Else Søjmark Olaf Krogh Madsen Bente Hedegaard Allan Gjersbøl Jørgensen Inger K. Andersen Rikke Albæk Jørgensen Birgitte Poulsen 32

35 Bilag: 2.1. KUU bilag januar 2015 budgetopfølgning.pdf Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 23. februar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 27926/15

36 Bilag til budgetopfølgningen pr. ultimo januar 2015 for kultur- og udviklingsudvalget Samlet oversigt Kultur- og udviklingsudvalget samlet oversigt Budget 2015 (Mio. kr.) Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* Drift 49,1 49,1 0,0 Anlæg 4,4 4,4 0,0 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Kultur- og udviklingsudvalgets udvikling i budgettet Budget 2015 (Mio. kr.) Oprindeligt budget Tillægsbevilling Korrigeret budget Drift 50,5-1,4 49,1 Anlæg 3,8 0,7 4,4 Budgetopfølgningen pr. ultimo januar 2015 viser et forbrug på 12,5 mio. kr. svarende til 25,5 % af det korrigerede budget. På nuværende tidspunkt forventes regnskab 2015 at svare til det korrigerede budget.

37 Drift Kultur- og udviklingsudvalget drift fordelt på områder Korrigeret budget Forbrug ultimo 2015 januar måned (Mio. kr.) 2015 Forventet regnskab 2015 Afvigelser Udviklingspuljen 0,5 0,0 0,5 0,0 Kulturområdet 45,9 10,9 45,9 0,0 Udviklingsområdet 2,7 1,6 2,7 0,0 I alt 49,1 12,5 49,1 0,0 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Udviklingspuljen Udviklingspuljen er tænkt anvendt til udviklingsformål og budgetteret med 0,745 mio. kr., hvoraf der på nuværende tidspunkt er udmøntet 0,250 mio. kr. Ultimo januar måned udgør puljens restbudget 0,495 mio. kr. Kultur- og udviklingsområdet På nuværende tidspunkt udviser området et forbrug på 12,5 mio. kr., svarende til 25,5 % af kultur- og udviklingsudvalgets korrigerede budget. I lighed med tidligere år skyldes det relativt store forbrug, at en række tilskud allerede er bogført, mens selve udbetalingen sker jævnt fordelt over året. Der er på nuværende tidspunkt givet negative tillægsbevillinger på 1,4 mio. kr., hvoraf 0,7 mio. kr. er overført til anlæg vedr. haller og idrætsanlæg og 0,7 mio. kr. er et fremrykket tilskud fra 2015 til 2014 vedrørende Auning Idræts- og Kulturcenter. Efter indstilling fra kultur- og udviklingsudvalget har kommunalbestyrelsen besluttet at nuværende lejemål af Kraftværket søges forlænget til udgangen af 2015, og at Norddjurs Kommunes halvdel af husleje på 0,175 mio. kr. finansieres inden for kultur- og udviklingsudvalgets budget. I forbindelse med den første budget kontrol i 2015 tages der konkret stilling til, hvorfra finansieringen skal findes. Ud fra budgetoplæg 2015 for Kraftværket udgør Norddjurs Kommunens andel 0,126 mio. kr. dækkende husleje samt øvrige driftsudgifter. Opmærksomhedspunkter Udmøntning fra udviklingspuljen vil kunne resultere i, at budgetbeløb flyttes fra drift til anlæg, afhængig af udmøntningens formål. Ved projekter som afvikles over flere år, kan der opstå ændrede terminer, hvilket kan medføre afvigelser i forhold til indeværende års budget.

38 Anlæg Kultur- og udviklingsudvalget anlæg Korrigeret budget 2015 (Mio. kr.) Forbrug ultimo januar måned 2015 Forventet regnskab 2015 Afvigelse* Kulturområdet 2,4 0,0 2,4 0,0 Udviklingsområdet 2,0 0,0 2,0 0,0 I alt 4,4 0,1 4,4 0,0 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt I anlægsbudgettet for 2015 er der afsat rådighedsbeløb til følgende projekter: Ungdomsunivers, Arresten incl. gårdrum med 0,8 mio. kr. Multilift Grenaa Svømmehal med 0,1 mio. kr. Multiaktivitetspladser med 0,5 mio. kr. Nyt bibliotekssystem via Kombit med 0,3 mio. kr. Områdefornyelse af Grenaa på 2,0 mio. kr. På nuværende tidspunkt er der givet anlægsbevilling og frigivet rådighedsbeløb til anlægsprojekterne, Ungdomsunivers, Arresten samt multilift Grenaa Idrætscenter. Derforuden er der givet anlægsbevilling og frigivet rådighedsbeløb 0,7 mio. kr. til renovering af haller og idrætsanlæg via tillægsbevilling fra driftspuljen til haller og idrætsanlæg. Forventet forbrug på anlægsprojekter i Norddjurs Kommune vedlægges som separat bilag.

39 Bilag: 2.2. Anlægsoversigt - januar 2015.pdf Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 23. februar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 27941/15

40 Anlægsbudget januar 2015 (1.000 kr.) Korr. Udvalg Tekst Forbrug budget Forventet regnskab 2015 Forventet regnskab 2014 Afvigelse i alt* BUU - Anlæg Daginstitution i Allingåbro It-folkeskolen Ny daginstitution (Auning) Ombygning køkkener - madordning Ung Norddjurs Allingåbroskolen Vivild børneby Ørum Skole erstatningsbyggeri pavilloner Auning Skole etstatningsbyggeri Bygningsrenovering skoler Voldby SFO lokaler Indretning af personalepladser Djurslandsskolen Ørum- renov. og nybygn Djurslandsskolen på gl. Voldby Skole Djurslandsskolen afd. Damgården Ørum Ny daginsttution (Østre Skole) BUU - Anlæg Sum EU - anlæg Kattegatcentret - renovering af tag Kattegatcentret - opkøb af grund EU - anlæg Sum KUU - Anlæg Museum Østjylland tilgængelighedsprojekt Ungdomsunivers, Arresten Områdefornyelse Grenaa Midtby Multilift Grenaa Svømmehal Multiaktivitetspladser Renovering haller og idrætsanlæg Nyt bibliotekssystem via Kombit KUU - Anlæg Sum MTU - Anlæg Energiinvesteringspulje Indsats tomme boliger Nordkystvejen - ny belægning Stiforbindelse ml. Sygehusvej-Skyttevej Landsbyfornyelse Cykelsti Ålsrode Toiletter ved strande Bygningrenoveringspulje Bygningsrenoveringspulje Pulje til landsbyfornyelse Klimahandlingsplan og energiplan Kabellægning Gadebelysning LED-lys Cykelpendlerpladser mm Asfalt Vestre Skovvej til Grenaa Idrætsc P-Pladser ved strande Asfaltbelægninger Div. belægninger 2015-fortove, vejvedlig Dokning Udbyhøj kabelfærge Dokning Grenaa-Anholtfærgen Letbanestation Trustrup Letbanestation Hessel Renovering af legepladser MTU - Anlæg Sum VPU - Anlæg Hjemmeplejen i Glesborg Ny Grønnegården - Violskrænten Nyt aktivitetscenter i Ørsted Pulje til velfærdsteknologi Ny Grønnegården servicearaler Etablering af nyt storkøkken

41 Korr. Udvalg Tekst Forbrug budget Forventet regnskab 2014 Afvigelse i alt* VPU - Anlæg Sum ØKU - Anlæg Handicaprådets tilgængelighedspulje Indt. jordforsyning boligformål pulje Møgelbjerg, Grenaa etape Arealerhvervelse - pulje Byggemodning - pulje Indt. jordforsyning erhvervsformål pulje Aarhus Lufthavn - investeringsramme IT-administration IT-anlægspulje IT til administrationen herunder KOMBIT Indretning af én indgang for unge ØKU - Anlæg Sum Hovedtotal

42 Bilag: 4.1. Beskyttede områder.jpg Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 23. februar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 28477/15

43

44 Bilag: 4.2. Karevej_1.jpg Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 23. februar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 28476/15

45

46 Bilag: 4.3. Naturstyrelsens vejledende udtalelse om solcelleanlæg.pdf Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 23. februar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 28630/15

47 NOTAT Tværgående Planlægning J. nr. NST Ref. anrap Juni 2013 Naturstyrelsens vejledende udtalelse om opsætning af solenergianlæg Naturstyrelsens vejledende udtalelse om opsætning af solenergianlæg har til formål dels at vejlede og skabe større klarhed over en række problemstillinger vedrørende opsætning af solenergianlæg, dels at præcisere de statslige interesser i den kommunale planlægning for placering af solenergianlæg. Den vejledende udtalelse er opdelt i en del I og del II. Del I har til formål at give vejledning om en række konkrete problemstillinger om planlægning og administration af planloven og naturbeskyttelsesloven om opsætning af solenergianlæg. Del I bygger bl.a. på lovbemærkninger, nævnsafgørelser og domme. Der er alene tale om en vejledende udtalelse vedr. mulighederne for opsætning af solenergianlæg, da det er Natur- og Miljøklagenævnet, der som uafhængigt klagenævn, har kompetencen til at træffe endelig afgørelse i de konkrete sager 1. Del II indeholder en præcisering af de statslige interesser i den kommunale planlægning og deres betydning for placering af solenergianlæg. 1 Alle nævnets afgørelser kan findes på afgørelsesportalen: og nævnets principielle afgørelser kan findes her:

48 Del I Lokalplaners betydning for muligheden for opsætning af solenergianlæg Eksisterende lokalplaner Tilfælde hvor en lokalplan specifikt regulerer opsætning af solenergianlæg Tilfælde hvor en lokalplan regulerer bebyggelsers udformning Regulering af tagmateriale, facader, refleksion mv Bestemmelser som skal sikre, at et område eller bebyggelse bevares Udformning af nye lokalplanbestemmelser Lokalplaner i landzone Kort om naboretlige grundsætninger Lokalplanpligt for større solenergianlæg Byggetilladelser til opsætning af solenergianlæg og forhold til bygningsreglementet Landzonetilladelser til opsætning af solenergianlæg Krav om landzonetilladelse Opsætning på terræn Bebyggelse Ændret anvendelse Opsætning på bygninger Bebyggelse Ændret anvendelse Undtagelser til krav om landzonetilladelse Særligt om 36, stk. 1, nr. 3, vedr. erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri Særligt om opsætning af solenergianlæg på bygninger, der er opført mv. uden landzonetilladelse med hjemmel i planloven Meddelelse af landzonetilladelse VVM-pligt for solenergianlæg Placering af solenergianlæg inden for bygge- og beskyttelseslinjer samt fredninger Naturbeskyttelseslovens 8 og 15 om klitfredning og strandbeskyttelseslinjen Naturbeskyttelseslovens øvrige bygge- og beskyttelseslinjer Fredninger efter naturbeskyttelseslovens kapitel Klagemuligheder Del II Overordnede statslige interesser i kommuneplanlægningen ved placering af solenergianlæg Statslige interesser i kommuneplanlægningen Krav ved den kommunale planlægning Særligt om kystnærhedszonen Planlægning for solenergianlæg i OSD og indvindingsoplande Klage Side 2 af 23

49 Del I 1. Lokalplaners betydning for muligheden for opsætning af solenergianlæg 1.1. Eksisterende lokalplaner Lokalplaner er - i modsætning til kommuneplaner - direkte bindende over for ejeren og brugeren af fast ejendom. I en lokalplan kan der bl.a. fastsættes bestemmelser om bebyggelsens udformning, herunder om tagmateriale og mere specifikt om f.eks. placering af krav til eller forbud mod opsætning af solenergianlæg. Der kan desuden fastsættes bestemmelser om bevaring af eksisterende bebyggelse, således at den kun må ændres med tilladelse fra kommunalbestyrelsen. Vurderingen af om en lokalplan tillader opsætning af et solenergianlæg skal altid ske på baggrund af en konkret retlig vurdering og vil afhænge af formuleringen af den konkrete lokalplan for området. For at en lokalplanbestemmelse skal kunne få virkning efter sit indhold, må det derfor kræves, at bestemmelsen er så entydig og præcist formuleret, at der ikke kan herske tvivl om, hvorvidt en ønsket foranstaltning er i overensstemmelse med bestemmelsen og dermed er umiddelbart tilladt, eller om der kræves en dispensation, for at det ansøgte kan realiseres 2. Det er ikke tilladt at etablere forhold i strid med en lokalplans bestemmelser, medmindre kommunalbestyrelsen dispenserer herfra, jf. planlovens 19. Kommunalbestyrelsen må dog kun dispensere, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper 3, hvilket efter lovens forarbejder er planens formålsbestemmelser og de anvendelsesbestemmelser, der er fastsat ud fra formålet med planen. Principperne omfatter også den planlagte struktur, fordeling mellem friarealer og bebyggede arealer Tilfælde hvor en lokalplan specifikt regulerer opsætning af solenergianlæg Hvor en lokalplan specifikt regulerer opsætning af solenergianlæg, skal der ved vurderingen af, hvorvidt et givent solenergianlæg kan opsættes, tages udgangspunkt i den konkrete formulering af bestemmelsen. Det følger af planlovens 18, at der ikke retligt eller faktisk må etableres forhold i strid med lokalplanens bestemmelser, hvorfor dispositioner i overensstemmelse med planen vil være umiddelbart tilladt. Hvor det specifikt fremgår af en lokalplan, at der kan opsættes solenergianlæg, kræves der således ikke dispensation fra lokalplanens bestemmelser. Ved opsætning af solenergianlæg bør borgeren dog altid tages hensyn til eventuelle naboer, da direkte hjemmel i en lokalplan til opsætning af solenergianlæg ikke sætter de naboretlige grundsætninger ud af kraft 4. 2 Se hertil NMK , hvor en lokalplans bestemmelse vedrørende opsætning af solfangere gav anledning til tvivl om, hvorvidt bestemmelsen alene omhandlede solfangere på bebyggelse eller også opstilling af solfangere på jorden. I tvivlstilfælde skal den for grundejeren mindst byrdefulde forståelse lægges til grund, hvilket var tilfældet i den pågældende sag. 3 Se hertil bl.a. NMK Der henvises til afsnit 2 nedenfor Side 3 af 23

50 Hvor det fremgår af lokalplanen, at der ikke må etableres nogen former for solenergianlæg 5, vil opsætning ikke være tilladt, medmindre kommunen dispenserer fra forbuddet, jf. planlovens 19. I NMK regulerede en lokalplan specifikt opsætning af solenergianlæg 6. Lokalplanen indeholdt bestemmelser om, at der ikke måtte anvendes reflekterende tagmateriale, dog med undtagelse af bl.a. solfangere, som skulle nedfældes i tagfladen eller bygningen under hensyntagen til bygningens arkitektur. Nævnet fandt på denne baggrund, at opsætning af solfangere, som var monteret oven på taget, ikke var i overensstemmelse med lokalplanbestemmelsen og derfor ikke kunne etableres, medmindre kommunen meddelte dispensation. I NMK kunne der opsættes tagintegrerede solfangere på tage efter lokalplanen. Kommunen vurderede på denne baggrund, at den ønskede opsætning af solceller ikke krævede tilladelse af kommunen. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunes forståelse af "tagintegrerede solceller", hvorefter det solfangeranlæg, der var placeret oven på det eksisterende tag, og som lå plant med dette og fulgte tagets hældning, fandtes at være omfattet af lokalplanbestemmelsen og derfor var umiddelbart tilladt. Nævnet gav derfor ikke medhold i klagen over kommunens afgørelse. I NMK fremgik det af lokalplanen, at solfangere overvejende skulle placeres på terræn og ikke måtte være synlige fra offentlig vej eller sti, og at etablering af solfangere o. lign. energianlæg krævede kommunens godkendelse. Klager ansøgte om dispensation, men fik afslag af kommunen 7. Nævnet kunne ikke give medhold i klagen over kommunens afslag på dispensation til opsætning af solceller, idet huset var placeret som det sidste hus i rækken ned mod kysten, og panelerne ønskedes placeret sådan, at de ville være synlige fra vejen og dele af kystforlandet Tilfælde hvor en lokalplan regulerer bebyggelsers udformning Regulering af tagmateriale, facader, refleksion mv. Natur- og Miljøklagenævnet har i NMK anført, at når en lokalplan ikke indeholder bestemmelser om solenergianlæg, beror det på en konkret fortolkning af den enkelte lokalplans bestemmelser, om solenergianlæg er umiddelbart tilladt, eller hvorvidt det forudsætter en dispensation fra lokalplanen. 5 Der gøres opmærksom på, at det ikke kan udelukkes, at f.eks. et forbud mod opsætning af solfangere vil blive fortolket sådan, at forbuddet også omfatter opsætning af solceller. 6 Se også NMK , hvor lokalplanen indeholdt bestemmelser om opsætning af solcelleanlæg 7 Klager havde i sagen henvist til, at kommunen havde dispenseret til et anlæg på et andet hus på vejen. Kommunen fandtes ikke at have handlet i strid med den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning ved ikke at afslå dispensation,fordi kommunen ved dispensationen til det andet hus på vejen havde lagt afgørende vægt på, at anlægget ikke ville virke dominerende i husrækken og på, at det afskærmes, så det ikke vil være synligt fra offentlig vej, sti og kyst. På denne baggrund fandt nævnet, at de forskellige resultater var begrundet i et planlægningsmæssigt relevant hensyn, og at der ikke var tale om sammenlignelige sager. Side 4 af 23

51 Selvom en lokalplan ikke direkte regulerer opsætning af solenergianlæg, kan den indeholde andre bestemmelser af betydning for, om solenergianlæg kan opsættes eller ej. Efter planlovens 15, stk. 2, nr. 7 kan der i en lokalplan optages bestemmelser om bebyggelsers udformning, ligesom 15, stk. 2, nr. 14, giver kommunerne mulighed for at fastsætte bestemmelser om bevaring af eksisterende bebyggelse, således at bebyggelsen kun med tilladelse fra kommunalbestyrelsen må nedrives, ombygges eller på anden måde ændres. En lokalplan kan f.eks. indeholde krav om anvendelse af et bestemt tagmateriale eller lignende. Sådanne bestemmelser i en lokalplan kan dække opsætning af solenergianlæg, der altså vil kunne betragtes som tagmateriale mv., men det vil bero på en konkret vurdering af den pågældende bestemmelse samt på formålet med lokalplanen og det specifikke anlæg, se hertil bl.a. NMK og NMK Af nævnets bemærkninger i sag NMK fremgår; Efter planlovens 15, stk. 2, nr. 7, kan der i en lokalplan optages bestemmelser om bl.a. bebyggelsens udformning. Udformning omfatter ydre fremtræden, f.eks. tagform, materialer, facade, antenner og skiltning - solceller må ligeledes antages at være omfattet. Et forbud mod anvendelse af reflekterende materiale i en lokalplan indebærer ikke nødvendigvis, at der ikke kan opsættes solenergianlæg. Hvorvidt solenergianlæg kan opsættes uden forudgående dispensation afhænger i sådanne situationer af, hvorvidt de påtænkte anlæg kan give anledning til genskin. Her vil flere forhold være af betydning, bl.a. hvilken type solenergianlæg, der er tale om. Det er den person, som ønsker at opsætte et solenergianlæg, der skal påvise, at dette ikke giver genskinsproblemer. I NMK indeholdt en lokalplan en bestemmelse om bebyggelsens ydre fremtræden, hvoraf det bl.a. fremgik, at der ikke måtte anvendes blanke og reflekterende tagmaterialer. Af afgørelsen fremgår, at nævnet i sin praksis lægger en almindelig sproglig fortolkning til grund, således at der ved blanke og reflekterende materialer forstås materialer, der ved lyspåvirkning tilbagekaster lys, eller fremtræder som en skinnende overflade. Lokalplanen i den konkrete sag fandtes således ikke at indeholde et generelt forbud mod opsætning af solcelleanlæg, hvilket kommunen synes at have lagt til grund for sin afgørelse. Nævnet ophævede på denne baggrund kommunens afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling. I sagerne NMK , NMK og NMK regulerede lokalplanerne anvendelse af materialer. Den ene lokalplan indeholdt en bestemmelse om, at blanke og reflekterende materialer må ikke benyttes, herunder blanke, glaserede teglsten, den anden lokalplan indeholdt et forbud mod anvendelse af materialer, som efter kommunens skøn virker skæmmende og den tredje lokalplan en bestemmelse om, at blanke og reflekterende tagmaterialer ikke måtte anvendes. I alle sagerne var dispensation til et solenergianlæg påkrævet og blev givet af kommunerne. I ingen af sagerne gav nævnet medhold i klagerne over kommunens afgørelse om dispensationen. I NMK meddelte kommunen derimod ikke dispensation til solcelleanlæg på en ejendom, som var omfattet af en lokalplan for den gamle bykerne, der bl.a. indebar et forbud mod benyttelse af en byggeteknik eller anvendes materialer til døre, vinduer, tage, facader og skorsten, som kan virke fremmed i forhold til det materialevalg og den byggemåde, som oprindeligt er benyttet i den 8 Se også NMK Side 5 af 23

52 gamle bebyggelse på ejendommen og på naboejendomme". Nævnet anførte, at kommunen har haft hjemmel i planloven til at fastsætte en sådan bestemmelse, som har forudsat, at den ansøgte opsætning af solceller forudsatte, at kommunen efter en konkret vurdering meddelte tilladelse hertil. Denne skønsmæssige vurdering hos kommunen kunne ikke efterprøves af nævnet, som afviste realitetsbehandling. En nævnsafgørelse fra 31. maj 2013, NMK , omhandlede en bevarende lokalplan, som indeholdt bestemmelser om bebyggelsens ydre fremtræden, bl.a. en bestemmelse om, at generelt skal der som tagmateriale anvendes strå, røde eller mørke teglsten. Kommunen meddelte på baggrund af en konkret vurdering dispensation fra lokalplanen til opsætning af et solcelleanlæg. Nævnet udtalte; En anvendelse af et andet tagmaterialer f.eks. i form af det ansøgte solcelleanlæg har derfor forudsat Tårnby Kommunes dispensation. Fra bebyggelsesregulerende bestemmelser, herunder bestemmelser om bebyggelsens ydre fremtræden, f.eks. hvad angår tagmaterialer, vil der almindeligvis kunne meddeles dispensation efter en konkret vurdering, medmindre de detaljerede regler netop er fastlagt for at fastholde en særlig udformning af bebyggelsen. Natur- og Miljøklagenævnet kunne derfor ikke give medhold i klagen over kommunes afgørelse. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser 9 viser, at solenergianlæg kan betragtes som tagmateriale. Opsætning af et solenergianlæg vil derfor kræve dispensation, hvor opsætningen ikke er i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser om tagmateriale. Tilsvarende må forventes at gælde med bestemmelser om f.eks. facademateriale Bestemmelser som skal sikre, at et område eller bebyggelse bevares Hvor der er tale om en bevarende lokalplan eller om et lokalområde, hvis karakter og udseende kommunen har særlige ønsker om at bibeholde og beskytte, og dette fremgår klart af lokalplanen, vil opsætning af solenergianlæg ofte forudsætte kommunens forudgående dispensation. Hvis et af formålene med en lokalplan er at bevare særlig bevaringsværdige bebyggelser eller områder, kan dispensation være udelukket, da der ikke kan dispenseres i strid med lokalplanens principper. Natur- og Miljøklagenævnet har truffet en række afgørelser om dispensationskompentencen, men nævnet går ikke ind i kommunens konkrete vurdering, da det falder uden for nævnets kompetence, at efterprøve kommunens skøn. I NMK og NMK fremgik det af lokalplanerne, at kun henholdsvis røde vingetegl (gammel dansk model) eller strå og røde teglsten var tilladt. Dispensation fra kommunen var derfor påkrævet, men blev ikke givet i nogen af sagerne. Tilsvarende indeholdt de bevarende lokalplaner i NMK og NMK en række krav, som kommunen ikke vurderede forenelige med at tillade opsætning af solceller, hvorfor dispensation blev afslået i begge tilfælde. I den første sag afviste nævnet at realitetsbehandle klagen, idet det ikke var et retligt spørgsmål om kommunens afgørelse var hensigtsmæssig eller ej, mens nævnet ikke kunne give medhold i klagen i den anden afgørelse. 9 Se også NMK , NMK , NMK , NMK , NMK , NMK , NMK , NMK , NMK og NMK , der alle omhandler sammenhængen mellem lokalplanbestemmelser om ydre fremtræden og muligheden for opsætning af solenergianlæg. Side 6 af 23

53 1.2. Udformning af nye lokalplanbestemmelser I tilfælde, hvor opsætning af solenergianlæg ikke hindres af en lokalplan ved konkrete bestemmelser herom eller med bestemmelser om materialebrug m.m., er opsætning dog umiddelbart mulig i byzone og sommerhusområder. Hvis kommunalbestyrelsen ønsker, at opsætning af solenergianlæg skal være mulig, vil det være hensigtsmæssigt, at det fremgår klart af bestemmelserne i en lokalplan for området, at anlæg kan opsættes, og hvor dette kan ske. Bestemmelserne om opsætning af solenergianlæg kan suppleres med bestemmelser, der sikrer hensynet til eventuelle naboer, herunder at anlæggene har begrænset eller intet genskin eller placeres så genskinsgener undgås. Der kan også fastsættes bestemmelser, der skal sikre arkitektoniske hensyn. Hvis det er kommunalbestyrelsens ønske, at solenergianlæggene visuelt skal påvirke bebyggelsen mindst muligt, kan der stilles krav om, at solenergianlæg integreres i selve bebyggelsen f.eks. ved at være nedfældet i selve tagfladen, indbygget i altanfronter el. lign. Der kan også stilles krav til monteringsform, størrelse, farve m.v. Ved udformningen af nye lokalplanbestemmelser vedr. solenergianlæg, kan det være vigtigt at gøre sig klart, hvorvidt bestemmelserne skal omfatte solceller og solfangere, da dette i så fald bør anføres, eller der kan anvendes en samlebetegnelse; f.eks. solenergianlæg. Hvis der alene er anført f.eks. et forbud mod opsætning af solceller, kan det ikke nødvendigvis udstrækkes til også at omfatte solfangeranlæg. Som det fremgår af Miljøministeriets Vejledning om lokalplanlægning 10, skal lokalplanbestemmelser formuleres så præcist og entydigt, at der ikke kan herske tvivl om en bestemt anvendelse, eller et givent byggeri m.v. er i overensstemmelse med bestemmelserne og hermed umiddelbart tilladt. Detaljeringsgraden af bestemmelserne må fastsættes ud fra formålet med den konkrete plan. Det er muligt at fastsætte meget detaljerede bestemmelser om f.eks. bebyggelsens udseende under forudsætning af, at der er en planlægningsmæssig begrundelse for de detaljerede bestemmelser. Det er dermed muligt at fastlægge detaljerede bestemmelser for opsætning af solenergianlæg f.eks. i bevarende lokalplaner for at sikre den konkrete bebyggelse eller områdets bevaringsværdier eller i lokalplaner for omdannelse eller byudvikling for at sikre arkitektoniske hensyn. Detaljeringsgraden skal dog vægtes mod de hensyn, som ønskes varetaget med planen, og der bør være opmærksomhed på de tekniske muligheder og begrænsninger Lokalplaner i landzone Som det fremgår af Del II bør solenergianlæg, der ikke opføres på eksisterende bebyggelse eller som mindre anlæg på jordfladen til dækning af primært eget forbrug, placeres i tilknytning til byområder i lighed med andre tekniske anlæg, som ikke er afhængig af en placering i det åbne land, placeres i tilknytning til byområder. 10 Se Side 7 af 23

54 Som det også fremgår af Del II, er det dog styrelsens opfattelse, at der kan være konkrete tilfælde, hvor solenergianlæg ikke vil kunne placeres i tilknytning til eksisterende byområder. I nogle tilfælde kan der være en planlægningsmæssig begrundelse for, at et lokalplanområde ikke overføres til byzone eller sommerhusområde. Solenergianlæg betragtes som midlertidige anlæg, hvor der derfor ved opstilling i landzone, alt efter omstændighederne, ikke behøver eller bør ske overførsel af opstillingsarealet til byzone. Arealer til opstilling af solenergianlæg kan almindeligvis efter endt brug reetableres til natur- eller landbrugsformål. Planlovens 15, stk. 4, giver mulighed for, at en landzonelokalplan udformes, så den erstatter de tilladelser efter 35, stk. 1 (landzonetilladelser), som er nødvendige, for at lokalplanen kan gennemføres (bonuslokalplan), hvor lokalplanen træder i stedet for de fornødne landzonetilladelser. Det skal udtrykkeligt fremgå af lokalplanen, hvilke tilladelser der gives ved lokalplanens vedtagelse. Det betyder, at lokalplanen skal beskrive det tilladte anlæg eller anvendelse med samme præcision, som en landzonetilladelse skal have. Efter planlovens 15, stk. 4, sidste punktum, kan der knyttes betingelser til bonusbestemmelser. Der kan f.eks. i en lokalplan for et solenergianlæg fastsættes bestemmelse om, at anlægget skal fjernes, når det har været ude af brug i et bestemt tidsrum. I Miljøministeriets Vejledning om lokalplanlægning er der yderligere givet eksempel på, at der i bonuslokalplaner kan være tidsbegrænsninger af en tilladelse, så bonusvirkningen bortfalder for et bestemt anlæg eller en bestemt anvendelse, hvis tilladelsen ikke udnyttes inden en bestemt tidsfrist. Betingelser til bonusbestemmelser fastsættes som bestemmelser i lokalplanen. Betingelser kan kun fastsættes for anlæg m.v., der kræver landzonetilladelse. Hvis kommunalbestyrelsen i forbindelse med en efterfølgende sagsbehandling fraviger lokalplanens bonusbestemmelser, kræver det landzonetilladelse. Udarbejdelse af en landzonelokalplan kræver, at der i kommuneplanen er udlagt et rammeområde med de fornødne rammer for lokalplanlægning. Dette kan evt. ske som et kommuneplantillæg, som følger lokalplanen, hvis området ikke allerede er udlagt til formålet i den gældende kommuneplan og med tilstrækkelige rammer. 2. Kort om naboretlige grundsætninger De naboretlige grundsætninger og plangrundlaget fungerer uafhængigt af hinanden, og naboretten er ikke omfattet af den offentligretlige regulering. Selvom en lokalplan berettiger opsætning af solenergianlæg, medfører dette således ikke, at en nabo, som føler sig generet af anlægget, ikke kan påberåbe sig de naboretlige grundsætninger. Derfor bør kommunerne indtænke hensyn til eventuelle naboer i lokalplanlægningen, f.eks. bestemmelser om genskin, for at forhindre efterfølgende nabokonflikter. Side 8 af 23

55 Der findes ingen lovregulering vedr. naboretten, men en række naboretlige grundsætninger. Udgangspunktet er herefter, at en ejer ikke må råde over sin ejendom på en måde, der uretsmæssigt begrænser andre ejeres råden over deres ejendom. Udnyttelsen af ens ejendom skal således ske med respekt for andres ejendom. Beskyttelsen er ikke begrænset til direkte naboer og tilstødende ejendomme, men der forudsættes en vis geografisk nærhed. Den præcise afstand beror derfor på ulempens karakter. I vurderingen af om den naboretlige tålegrænse er overskredet, skal der bl.a. ses på, om generne i væsentlig grad overstiger, hvad der er sædvanligt efter områdets beskaffenhed, om generne var forudsigelige, og om ulemperne er varige. Klageadgang efter planloven omfatter ikke naboretlige spørgsmål, men må søges løst gennem civilretlige søgsmål hos domstolene. 3. Lokalplanpligt for større solenergianlæg Det fremgår af planlovens 13, stk. 2, at en kommune har pligt til at udarbejde en lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- eller anlægsarbejder, herunder nedrivninger af bebyggelse, og i øvrigt når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse. Formålet med lokalplanpligten er derfor bl.a. at sikre, at større ændringer i miljøet skal ses i bredere planlægningsmæssig sammenhæng, ligesom en lokalplanproces sikrer offentlighedens inddragelse og medindflydelse. Der skal således altid tilvejebringes en lokalplan, hvis den pågældende foranstaltning fremkalder væsentlige ændringer i det bestående miljø. Væsentlige ændringer kan både bestå i, at et anlæg er af en sådan størrelse, at det alene derfor udløser lokalplanpligt, eller lokalplanpligt kan udløses pga. anlæggets virkninger på omgivelserne. Solenergianlæg må anses som et teknisk anlæg og skal derfor vurderes på samme måde som andre tekniske anlæg. Der kan ikke sluttes noget generelt om, hvornår et solenergianlæg vil udløse et krav om udarbejdelse af en lokalplan, da lokalplanpligten varierer alt afhængig af anlæggets størrelse, beliggenhed/placering og visuelle udformning, områdets karakter, og hvordan det påvirker det bestående miljø. Det samme anlæg i størrelse og udformning kan således udløse lokalplanpligt i ét område, men ikke i et andet. Det bør derfor altid overvejes, hvilke områder som er mere egnede end andre til større solenergianlæg. Et anlægs virkninger på omgivelser er særligt relevant, hvor anlægget ønskes placeret i særligt sårbare eller beskyttelsesværdige områder, og der vil derfor normalt være pligt til at udarbejde lokalplan, hvor et dominerende anlæg ønskes placeret i det åbne land/naturen, mens det ikke nødvendigvis vil være tilfældet i f.eks. by- eller industriområder. Det må forventes, at der skal være tale om anlæg af en vis størrelse, før der kræves lokalplan. Det vil altid komme an på en konkret vurdering og afhænge af de faktiske omstændigheder og i sidste ende være Natur- og Miljøklagenævnet, der fastlægger praksis for, hvor grænsen skal trækkes. Side 9 af 23

56 Kommunalbestyrelsens afgørelse om, hvorvidt der er lokalplanpligt, er et retligt spørgsmål, som kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. I NMK havde kommunen vurderet, at etablering af et solfangeranlæg på m 2 på en dyrket mark/græsareal var lokalplanpligtigt, jf. planlovens 13, stk. 2. Kommunen fandt, at anlægget ville medføre en væsentlig ændring af det bestående miljø i området, dels på grund af sin størrelse og dels på grund af anlæggets karakter og beliggenhed. Af nævnets bemærkninger fremgår: ved vurderingen af om en konkret foranstaltning udløser lokalplanpligt, må der først og fremmest lægges vægt på, om foranstaltningen vil medføre en væsentlig ændring af det bestående miljø. Der skal således foretages en konkret vurdering af projektets konsekvenser for det pågældende område. Der må her ses på projektets omfang og på projektets konkrete, visuelle, funktionelle og miljømæssige konsekvenser bedømt i forhold til områdets karakter. Generelt vil der være en ret vidtgående lokalplanpligt ved bygninger til offentligt formål. Gennem lokalplanproceduren får den interesserede offentlighed og berørte myndigheder mulighed for at øve indflydelse på planlægningen. En væsentlig ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer udløser lokalplanpligt i samme omfang som nybyggeri. Natur- og Miljøklagenævnet kunne på denne baggrund ikke give medhold i klagen over kommunens afgørelse om lokalplanpligt for etablering af et solfangeranlæg. 4. Byggetilladelser til opsætning af solenergianlæg og forhold til bygningsreglementet Der sondres mellem tilladelse til opsætning af solenergianlæg efter byggeloven, og planlovens regler om lokalplaner og dispensation herfra 11. Der henvises til Energistyrelsens juridiske vejledning om solceller og solfangere på deres hjemmeside under afsnittet vejledninger 12. Uanset om en byggetilladelse er påkrævet, kan solenergianlæg ikke opsættes i strid med planlovens bestemmelser. Et anlæg kan derfor ikke opsættes, hvis det vil være i strid med bestemmelser i en lokalplan, medmindre der meddeles dispensation, ligesom opsætning ikke kan ske selvom der er givet byggetilladelse, hvis projektet er lokalplanpligtigt, men lokalplanen ikke tilvejebragt. Tilsvarende hvis anlægget kræver landzonetilladelse, som ikke er meddelt. 11 I NMK udtaler nævnet sig om grænsefladen mellem ministeriernes sektoransvar. Nævnet udtaler, at lokalplaner og bygningsreglementet i vid udstrækning kan omhandle samme forhold, og at bestemmelserne har samme gyldighed. I bygningsreglementet fastsættes imidlertid mere generelle bebyggelsesregulerende bestemmelser, og det fremgår af reglementet, at en række af de generelle bestemmelser viger, når der i en lokalplan fastsættes bestemmelser om forholdet. Hvis en lokalplan ikke fastsætter bestemmelser om et bestemt forhold, gælder alene bestemmelserne i bygningsreglementet. Beregningsregler fastsættes alene i bygningsreglementet. 12 Energistyrelsens nuværende juridisk vejledning om solceller og solfangere fra december 2011, revideret i september 2012, som kan findes her: Side 10 af 23

57 5. Landzonetilladelser til opsætning af solenergianlæg I landzone må der efter planlovens 35, stk. 1, som udgangspunkt ikke foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer uden en landzonetilladelse fra kommunalbestyrelsen. Planlovens indeholder en række undtagelser fra forbuddet. Ved opsætning af solenergianlæg i landzone, skal det derfor vurderes, om det konkrete anlæg udgør ny bebyggelse eller ændret anvendelse, og dermed kræver landzonetilladelse, jf. afsnit 5.1, og om undtagelserne i planlovens finder anvendelse, jf. afsnit 5.2. Hvis ingen af undtagelserne finder anvendelse, kræves der landzonetilladelse. Kommunalbestyrelsen træffer herefter afgørelse om, hvorvidt en sådan tilladelse kan meddeles efter et konkret skøn på grundlag af de planlægningsmæssige og landskabelige hensyn, som ifølge planlovens formål skal varetages ved administrationen af landzonebestemmelserne. Se hertil afsnit Krav om landzonetilladelse I dette afsnit kan der hentes vejledning til vurderingen af, hvorvidt opsætning af et konkret solenergianlæg på henholdsvis terræn og bygninger udgør ny bebyggelse eller ændret anvendelse af bestående bebyggelse eller ubebyggede arealer, og dermed som udgangspunkt kræver landzonetilladelse Opsætning på terræn Opsætning af solenergianlæg på terræn kan udgøre både ny bebyggelse og ændret anvendelse af ubebyggede arealer efter planlovens 35, stk Bebyggelse Begrebet bebyggelse i planlovens 35, stk. 1, skal forstås på samme måde som begrebet bebyggelse i byggelovens 2, som fastlægger byggelovens anvendelsesområde, jf. vejledning om landzoneadministration afsnit Herefter forstås ved bebyggelse bygninger og mure samt andre faste konstruktioner og anlæg, når lovens anvendelse på de pågældende konstruktioner mv. er begrundet i de hensyn, som loven tilsigter at varetage. I forhold til vurderingen af, hvorvidt et solenergianlæg opført på terræn udgør bebyggelse efter byggeloven, anfører Energistyrelsen i sin juridiske vejledning om solceller og solfangere 14 i afsnittet om opførelse af solceller og solfangere på terræn følgende: Det er styrelsens vurdering, at mindre solceller og solfangere, der opføres på terræn, og som på grund af sit ringe omfang ikke er væsentlig i forhold til omgivelser og sikkerhed, ikke er omfattet af byggelovens anvendelsesområde efter byggelovens 2. Der findes dog ikke en fast grænse for, hvornår solceller og solfangere skal betegnes som mindre eller større. Dette beror på kommunens konkrete vurdering. 13 Se 14 Se fodnote 13 Side 11 af 23

58 Da bebyggelsesbegrebet i planloven som nævnt forstås på samme måde som efter byggeloven, vil samme vurdering som udgangspunkt skulle lægges til grund for en kommunes vurdering af, hvorvidt et konkret solenergianlæg udgør bebyggelse efter planloven, dog også under hensyn til de særlige forhold der tilsigtes varetaget med planlovens landzonebestemmelser. Herefter vil der som udgangspunkt være sammenfald imellem, hvornår et solenergianlæg udgør bebyggelse efter byggeloven og efter planloven. Der kan dog være tilfælde, hvor et solenergianlæg vil udgøre bebyggelse efter planloven, men ikke efter byggeloven. Vurderer kommunen, at et solenergianlæg herefter udgør bebyggelse efter planloven, vil landzonetilladelse som udgangspunkt være påkrævet, jf. 35, stk Ændret anvendelse I tilfælde hvor opsætningen af et solenergianlæg på terræn ikke udgør ny bebyggelse efter planlovens 35, stk. 1, må det vurderes, om opsætningen efter samme bestemmelse medfører en ændret anvendelse af det areal, hvorpå anlægget opstilles. Ved ændret anvendelse af ubebyggede arealer forstås en anden anvendelse af arealerne end hidtil, jf. vejledning om landzoneadministration afsnit Samme sted fremgår det, at en kortvarig ændring i anvendelsen af et areal, dvs. i en periode på under 6 uger, ikke kræver landzonetilladelse. Ifølge praksis er det en forudsætning for kravet om landzonetilladelse, at den ændrede anvendelse af arealet er relevant i forhold til landzonebestemmelsernes formål, herunder bl.a. varetagelsen af landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn såvel som andre samfundsmæssige interesser, jf. henholdsvis MAD og NKO nr. 92, Der antages endvidere i den juridiske litteratur at gælde en bagatelgrænse, hvorefter aktiviteter af meget begrænset eller ubetydeligt omfang ikke kræver landzonetilladelse. Det beror på den enkelte kommunes konkrete vurdering, om opsætning af et konkret solenergianlæg medfører en ændret anvendelse af det areal, hvorpå anlægget opstilles. Vurderer kommunen at dette er tilfældet, vil landzonetilladelse som udgangspunkt være påkrævet Opsætning på bygninger Opsætning af solenergianlæg på bygninger kan ligeledes udgøre både ny bebyggelse og ændret anvendelse af bestående bebyggelse efter planlovens 35, stk Bebyggelse Begrebet bebyggelse i planlovens 35, stk. 1, skal som nævnt forstås på samme måde som begrebet bebyggelse i byggelovens 2, hvorefter bebyggelse omfatter bygninger og mure samt andre faste konstruktioner og anlæg, når lovens anvendelse på de pågældende konstruktioner mv. er begrundet i de hensyn, som loven tilsigter at varetage. Side 12 af 23

59 I forhold til vurderingen af, hvorvidt et solenergianlæg opsat på en bygning udgør bebyggelse efter byggeloven, anfører Energistyrelsen i sin juridiske vejledning om solceller og solfangere 15 i afsnittet om opførelse af solceller og solfangere på bygninger følgende: Det er styrelsens vurdering, at solceller og solfangere, der etableres på bebyggelsen, uden i nævneværdig grad at påvirke højde- og afstandsforhold eller bebyggelsens konstruktive forhold, ikke er omfattet af byggelovens anvendelsesområde efter byggelovens 2. Da bebyggelsesbegrebet i planloven som nævnt forstås på samme måde som efter byggeloven, vil samme vurdering som udgangspunkt skulle lægges til grund for en kommunes vurdering af, hvorvidt et konkret solenergianlæg udgør bebyggelse efter planloven, dog også under hensyn til de særlige forhold der tilsigtes varetaget med planlovens landzonebestemmelser. Der vil som udgangspunkt være sammenfald imellem, hvornår et solenergianlæg udgør bebyggelse efter byggeloven og efter planloven. Der kan dog være tilfælde, hvor et solenergianlæg vil udgøre bebyggelse efter planloven men ikke efter byggeloven. Vurderer kommunen, at et solenergianlæg herefter udgør bebyggelse efter planloven, vil landzonetilladelse som udgangspunkt være påkrævet, jf. 35, stk. 1. Det bemærkes, at ikke alle forhold, som udgør bebyggelse efter byggeloven, kræver byggetilladelse, idet der gælder visse undtagelse bl.a. for fritliggende enfamiliehuse, sommerhuse, visse garager, carporte, udhuse mv. Se hertil Energistyrelsens føromtalte vejledning. Dette er imidlertid uden betydning for, om opsætningen af et solenergianlæg kræver landzonetilladelse eller ej. Er der tale om bebyggelse efter planloven, kræves der landzonetilladelse, medmindre undtagelserne i planlovens finder anvendelse uanset om samme solenergianlæg er udtaget fra kravet om byggetilladelse på grund af de særlige undtagelser i byggelovgivningen Ændret anvendelse I tilfælde hvor opsætningen af et solenergianlæg på en bygning ikke udgør bebyggelse efter planlovens 35, stk. 1, må det vurderes, om opsætningen efter samme bestemmelse medfører en ændret anvendelse af den bestående bebyggelse, som anlægget opsættes på. Ved ændret anvendelse af bestående bebyggelse forstås en anden anvendelse af bebyggelsen end hidtil, jf. vejledning om landzoneadministration, afsnit Samme sted fremgår det, at en kortvarig ændring i anvendelsen af en bebyggelse, dvs. i en periode på under 6 uger, ikke kræver landzonetilladelse. Ifølge praksis er det en forudsætning for kravet om landzonetilladelse, at den ændrede anvendelse af bebyggelsen er relevant i forhold til landzonebestemmelsernes formål, herunder beskyttelsen af det åbne land mod spredt og uplanlagt bebyggelse og varetagelsen af landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn såvel som andre samfundsmæssige interesser, jf. henholdsvis MAD og NKO nr. 92, Energistyrelsens nuværende juridisk vejledning om solceller og solfangere fra december 2011, revideret i september 2012, som kan findes her: 16 Se Side 13 af 23

60 Det beror herefter på den enkelte kommunes konkrete vurdering på baggrund af ovenstående, om opsætningen af et konkret solenergianlæg medfører en ændret anvendelse af den bygning hvorpå anlægget opsættes. Vurderer kommunen, at dette er tilfældet, vil landzonetilladelse som udgangspunkt være påkrævet Undtagelser til krav om landzonetilladelse En landzonetilladelse efter planlovens 35, stk.1 er ikke påkrævet, hvis en af undtagelserne i planlovens kan finde anvendelse i forhold til solenergianlægget. Det er Naturstyrelsens opfattelse, at opsætning af solenergianlæg som udgangspunkt ikke er omfattet af undtagelserne til kravet om landzonetilladelse, men det kan ikke udelukkes, at en konkret vurdering kan føre til et andet resultat. Særligt relevant er 36, stk. 1, nr. 3, for hvilken Natur- og Miljøklagenævnets praksis derfor gennemgås her Særligt om 36, stk. 1, nr. 3, vedr. erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri Der henvises til NMK , hvori Natur- og Miljøklagenævnet opretholdt kommunens afgørelse, hvorefter opstilling af en husstandsvindmølle på ejendommen ikke var omfattet af planlovens 36, stk. 1, nr. 3, om bygninger, der er erhvervsmæssigt nødvendige for driften af den pågældende landbrugsejendom. Nævnet begrundede afgørelsen med, at det forhold, at en husstandsvindmølle kan være et økonomisk hensigtsmæssigt alternativ til de eksisterende, kollektive forsyningsnet - svarende til, hvad andre erhverv ville kunne opnå ved opstilling af et lignende anlæg - ikke efter nævnets opfattelse i sig selv kunne føre til, at husstandsvindmøllen ansås for omfattet af planlovens 36, stk. 1, nr. 3. Om der kan opstilles en husstandsvindmølle på en landbrugsejendom, må derfor bero på en konkret vurdering efter den almindelige regel i planlovens 35, stk. 1. Se ligeledes NMK hvor Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede Naturstyrelsens afgørelse om afslag på opstilling af et 50 m 2 stort solcelleanlæg placeret på den sydvendte tagside af en staldbygning ud mod kysten. Klager havde anført, at opsætningen af solcelleanlægget måtte anses for omfattet af naturbeskyttelseslovens 15, stk. 7, om erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri. Nævnet udtalte, at definitionen af, hvad der er erhvervsmæssigt nødvendigt, er den samme efter planlovens og naturbeskyttelseslovens bestemmelser. Hvad der kan anses for erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri beror på en konkret vurdering. Den erhvervsmæssige nødvendighed skal således vurderes i relation til ejendommens landbrugsmæssige drift. I vurderingen er det afgørende efter lovens ordlyd, om der er tale om byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for ejendommens drift som landbrugsejendom. Efter praksis er stalde, lader, maskinhuse og gylletanke, mv., der anvendes i ejendommens landbrugsmæssige drift, omfattet af bestemmelsen. Herefter gentog Nævnet formuleringen fra NMK om, at det forhold, at et solcelleanlæg kan være et økonomisk hensigtsmæssigt alternativ til det eksisterende, kollektive forsyningsnet ikke i sig selv kan føre til, at kravet om erhvervsmæssig nødvendighed er opfyldt Særligt om opsætning af solenergianlæg på bygninger, der er opført mv. uden landzonetilladelse med hjemmel i planloven Hvorvidt den bygning, som et solenergianlæg ønskes opsat på, er opført eller har ændret anvendelse mv. uden landzonetilladelse med hjemmel i 36-38, er efter Naturstyrelsens opfattelse uden betydning for, om solenergianlægget kan opsættes uden landzonetilladelse eller ej. Dette skyldes, at Side 14 af 23

61 de hensyn der ligger bag disse undtagelsesbestemmelser ikke nødvendigvis gør sig gældende i forhold til tilføjelsen af solenergianlæg til bygningerne. Ønskes et solenergianlæg opsat på en bygning, som er opført uden landzonetilladelse f.eks. fordi bygningen er erhvervsmæssigt nødvendig for den pågældende ejendoms drift som landbrugsejendom, jf. 36, stk. 1, nr. 3, skal det altså vurderes særskilt, om opsætningen af solenergianlægget er omfattet af kravet om landzonetilladelse og i givet fald, om undtagelsesbestemmelserne i finder anvendelse for opsætningen af solenergianlægget i sig selv Meddelelse af landzonetilladelse Hvis ingen af undtagelserne i planlovens finder anvendelse i forhold til solenergianlægget, kræves der landzonetilladelse. Kommunalbestyrelsen træffer herefter afgørelse om, hvorvidt en sådan tilladelse kan meddeles efter et konkret skøn på grundlag af de planlægningsmæssige og landskabelige hensyn, som ifølge lovens formål skal varetages ved administrationen af landzonebestemmelserne. Der kan i den forbindelse henvises til følgende afgørelser fra Natur- og Miljøklagenævnet: NMK , NMK , NMK , NMK , NMK , NMK , NMK og NMK Af disse afgørelser fremgår det bl.a., at der i Natur- og Miljøklagenævnets praksis lægges stor vægt på planlovens almene formål, uanset at den enkelte sags betydning er begrænset. I vurderingen indgår derfor overvejelser om, hvilken betydning afgørelsen kan få for fremtidige lignende sager. Desuden fremgår det, at etablering af alternative energiforsyningsanlæg i visse tilfælde kan behandles lempeligere end andre typer af anlæg i landzone af hensyn til den samfundsmæssige interesse i at fremme vedvarende energiformer. Selvom der er tale om et anerkendelsesværdigt formål, kan dette formål dog ikke ubetinget tilsidesætte de landskabelige interesser, som skal varetages i landzone. Natur- og Miljøklagenævnets praksis er mere restriktiv i forhold til at meddele landzonetilladelse til fritstående solenergianlæg i forhold til f.eks. solenergianlæg, som etableres direkte på eksisterende tagflader. Placeres anlægget fritstående, beror det på en konkret vurdering, hvori indgår størrelse (højde og m 2 ), synlighed (matteret, antireflektorisk glas) og placering samt områdets karakter i øvrigt. Det forudsættes, at anlægget placeres i tilknytning til den eksisterende bebyggelse på ejendommen, hvilket i praksis er op til ca. 20 m. Hvis der ønskes opstillet flere adskilte sektioner, skal tilknytningen til den eksisterende bebyggelse på ejendommen beregnes i forhold til hver enkelt sektion, jf. NMK Natur- og Miljøklagenævnet har desuden lagt vægt på inddragelsen af nabohensyn i vurderingen, jf. NMK Side 15 af 23

62 6. VVM-pligt for solenergianlæg Industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp eller varmt vand er omfattet af VVM-reglerne, dvs. at et industrianlæg er et screeningspligtigt projekt efter VVM-bekendtgørelsens bilag 2, nr. 3, pkt. 1. Opsætning af solenergianlæg falder ind under denne bestemmelse, hvis der er tale om industrianlæg. Dette vil være tilfældet, hvis der er tale om energianlæg knyttet til et produktionsanlæg, herunder anlæg etableret på driftsbygninger på en landbrugsejendom eller et fælles varmeforsynings- eller energianlæg, hvorimod anlæg knyttet til enkeltboliger ikke er omfattet af VVM-reglerne. Efter VVM-bekendtgørelsens 2, stk. 4, må anlæg ikke påbegyndes, før den relevante myndighed har konstateret, at anlægget ikke antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, dvs. screenet det konkrete anlæg til ikke at være VVM-pligt, eller efter en afsluttet VVM-procedure har meddelt tilladelse til at påbegynde anlægget. 7. Placering af solenergianlæg inden for bygge- og beskyttelseslinjer samt fredninger 7.1. Naturbeskyttelseslovens 8 og 15 om klitfredning og strandbeskyttelseslinjen Naturbeskyttelseslovens 8 og 15 indeholder et generelt forbud mod at foretage ændringer i tilstanden af klitfredede arealer og arealer inden for strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelsen er at friholde kysterne fra indgreb, der ændrer den nuværende tilstand og anvendelse. Der gælder en række undtagelser fra forbuddet mod tilstandsændringer bl.a. for mindre vedligeholdelsesarbejder på bygninger, herunder udskiftning af vinduer og tage, når bygningshøjden ikke derved forøges eller kun forøges i ubetydeligt omfang. Solenergianlæg, der etableres på bygninger, anses ikke for omfattet af undtagelsen. Både solenergianlæg på bygninger og fritstående anlæg anses i praksis for at være en tilstandsændring omfattet af lovens forbud. Etablering af solenergianlæg både på taget og på terræn forudsætter derfor, at Naturstyrelsen dispenserer hertil. Efter naturbeskyttelseslovens 65, stk. 1, kan der i særlige tilfælde meddeles en dispensation fra forbuddet mod tilstandsændringer inden for strandbeskyttelseslinjen og klitfredede arealer. Naturstyrelsen har truffet afgørelse i en række sager, som nævnet har tiltrådt, om etablering af solenergianlæg inden for strandbeskyttelseslinjen. Nævnet henviser i afgørelserne til, at udbredelsen af vedvarende energi er et anerkendelsesværdigt formål, hvorfor ansøgninger om etablering af alternative energiforsyningsanlæg efter omstændighederne bør behandles lempeligere end andre typer af anlæg inden for strandbeskyttelseslinjen. I Natur- og Miljøklagenævnet orienterer, NoMo77, er gengivet to principielle afgørelser. Den ene vedrørte et solcelleanlæg placeret i tagfladen. Nævnet meddelte dispensation til dette anlæg, der vedrørte et solcelleanlæg på 42 m 2, og lagde vægt på, at solcelleanlægget skulle placeres i tagfladen - der vendte bort fra kysten - på en eksisterende bygning, som lå ca. 218 m fra kysten. Anlægget var udformet med sort baggrundsfolie og sorte rammer, så det passede bedst muligt til det Side 16 af 23

63 eksisterende sorte tag. Efter nævnets opfattelse var der herefter tale om en beskeden bygningsmæssig ændring, som ikke påvirkede oplevelsen af kystlandskabet nævneværdigt 17. Den anden sag vedrørte et fritstående solcelleanlæg, hvor nævnet meddelte afslag under henvisning til, at hensynet til udbredelsen af alternative energiformer ikke ubetinget kan tilsidesætte de landskabelige interesser, der skal varetages inden for beskyttelseslinjen. Nævnet lagde bl.a. vægt på anlæggets størrelse og at de landskabelige hensyn efter nævnets vurdering måtte veje tungere end hensynet til energiforsyningen af en enkelt ejendom 18. Praksis viser således 19, at praksis er lempelig for solcelleanlæg indplaceret i tagfladen, at hensynet til alternativ energiforsyning ikke ubetinget kan tilsidesætte de landskabelige interesser, der skal varetages inden for beskyttelseslinjen, og at konkrete vurderinger, herunder af anlæggets størrelse og de konkrete landskabelige hensyn, i mange sager navnlig for fritstående solenergianlæg 20, men også med anlægget direkte på tag 21 - har vejet tungere end hensynet til energiforsyningen af en enkelt ejendom Naturbeskyttelseslovens øvrige bygge- og beskyttelseslinjer Naturbeskyttelseslovens 18 fastsætter et forbud mod tilstandsændringer inden for 100 m omkring fortidsminder (fortidsmindebeskyttelseslinjen). Bestemmelsen svarer til naturbeskyttelseslovens 15 om strandbeskyttelseslinjen, og den administreres tilsvarende restriktivt. Naturstyrelsen lægger samme forudsætninger til grund som nævnt oven for, om strandbeskyttelseslinjen. Det betyder, at ansøgninger om etablering af alternative energiforsyningsanlæg efter omstændighederne behandles lempeligere end andre typer af anlæg inden for beskyttelseslinjen, men at hensynet ikke ubetinget kan tilsidesætte de hensyn, der skal indgå i en konkret bedømmelse af det ansøgtes påvirkning af det beskyttede fortidsminde. I NMK gav nævnet afslag, idet der ikke var tale om et sådant særligt tilfælde, som påkrævet efter naturbeskyttelseslovens 65, stk. 3, for at der kan meddeles dispensation. Nævnet lagde vægt på, at der ikke var bebyggelse mellem gravhøjen og solcelleanlægget, og at det ville være muligt at placere solcelleanlægget på en alternativ placering uden for fortidsmindebeskyttelseslinjen. Naturbeskyttelseslovens 16 og 17 om hhv. 150 m sø- og åbeskyttelseslinje og 300 m skovbyggelinje indeholder forbud mod opførelse af bebyggelse inden for beskyttelseszonen. Bestemmelsen i naturbeskyttelseslovens 16 er generelt restriktivt administreret navnlig i det åbne land. I lighed med ovennævnte beskyttelseslinjer vil hensynet til etablering af alternative energianlæg kunne begrunde en dispensation fra sø- og åbeskyttelseslinjen samt skovbyggelinjen, medmindre konkrete landskabelige og naturmæssige hensyn taler imod. Nævnet henviste i NMK 17 Se NMK Se NMK Se også NMK , NMK , NMK , NMK , NMK og NMK der omhandler solenergianlæg i strandbeskyttelseslinjen 20 Se NMK , NMK , NMK , NMK , NMK , NMK og NMK Se NMK , og Side 17 af 23

64 således til dette hensyn i en afgørelse om dispensation til, inden for en landskabsfredning og søbeskyttelseslinjen at isætte m 2 solceller i matsort materiale i et sort sydvendt skifertag. I NMK ændrede nævnet en dispensation til et afslag til et fritstående solcelleanlæg inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen Fredninger efter naturbeskyttelseslovens kapitel 6 Efter Natur- og Miljøklagenævnets praksis 22 fremgår det, at etablering af alternative energiforsyningsanlæg i visse tilfælde behandles lempeligere end andre typer af anlæg af hensyn til den samfundsmæssige interesse i at fremme vedvarende energiformer. Selv om der er tale om et anerkendelsesværdigt formål, kan dette formål dog ikke ubetinget tilsidesætte de interesser, der skal varetages med en fredning I NMK var der et ønske om etablering af solceller i landzone i et område ud til Gudenåen. Selvom nævnets praksis medfører, at etablering af alternative energiforsyningsanlæg i visse tilfælde kan behandles lempeligere end andre typer af anlæg af hensyn til den samfundsmæssige interesse i at fremme vedvarende energiformer, kan dette formål dog ikke ubetinget tilsidesætte de interesser, der skal varetages med en fredning. Anlægget fandtes at være synlig, skæmmende og forstyrrende på oplevelsen af det åbne landskab ned mod Gudenåen, hvorfor hensynet til områdets landskabelige interesser vejede tungere end hensynet til ejendommens forsyning. I NMK meddelte Fredningsnævnet afslag til det ansøgte solcelleanlæg. På baggrund af en besigtigelse var det derimod Natur- og Miljøklagenævnets vurdering, at det ansøgte ikke i nævneværdig grad vil forstyrre oplevelsen af landskabet og dermed tilsidesætte de landskabelige interesser, som skal varetages med fredningen. Der henvises særligt til bygningens placering i forhold til offentlig vej og til den tinglyste deklaration på ejendommen, der sikrer, at beplantningen omkring bygningen skal bibeholdes. Nævnet ændrede derfor Fredningsnævnets afslag på ansøgning om dispensation til det ansøgte solcelleanlæg til en dispensation med en række vilkår. 8. Klagemuligheder Efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4, kan Natur- og Miljøklagenævnet tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelser efter planloven. Det er et retligt spørgsmål, om en kommunes afgørelse har hjemmel i planloven. En kommunes afgørelse, f.eks. vedrørende afslag på opsætning af solenergianlæg med henvisning til lokalplanen for området, kan derfor påklages til Natur og Miljøklagenævnet. Nævnet kan f.eks. tage stilling til, hvordan en lokalplan skal fortolkes og om en kommunes afgørelse er i overensstemmelse med forvaltningsretlige grundsætninger 23. Nævnet kan derimod ikke tage stilling til, om en kommunes afgørelse er rimelig eller hensigtsmæssig. 22 Se også NMK og NMK Forvaltningsretlige grundsætninger som bl.a. lighedsprincippet, proportionalitetsprincippet, forbud mod skøn under regel og magtfordrejning mv. Side 18 af 23

65 Der gælder en klagefrist på 4 uger fra afgørelsen er meddelt, jf. planlovens 60. Hvis kommunen ikke har givet klagevejledning ved afgørelsens meddelelse, vil fristen dog normalt suspenderes. For mere information om klage henvises til nævnets hjemmeside: Kommunens afgørelse kan endvidere indbringes for domstolene inden for 6 måneder, jf. planlovens 62 Afgørelser efter planlovens 35, stk.1, dvs. landzonetilladelser og afslag på landzonetilladelser, kan påklages i deres helhed, jf. planlovens 58, stk.1, nr. 1. Det betyder, at klager over afgørelser om landzonetilladelse er underlagt fuld prøvelse, og således ikke kun begrænset til retlige spørgsmål. Klager over afgørelser om dispensation fra bygge- og beskyttelseslinjer og fra fredninger kan påklages til Natur- og Miljøbeskyttelsesloven til fuld prøvelse, jf. Naturbeskyttelseslovens 78. Side 19 af 23

66 Del II 9. Overordnede statslige interesser i kommuneplanlægningen ved placering af solenergianlæg 9.1. Statslige interesser i kommuneplanlægningen Det er et statsligt mål at fremme udbygningen af vedvarende energi i Danmark samt at sikre, at denne udvikling sker ud fra en helhedsvurdering, der bevarer og styrker landets natur og landskabelige værdier. Planlægning for solenergianlæg skal ses i sammenhæng med kravet om, at kommuneplanerne skal indeholde retningslinjer for beliggenhed af tekniske anlæg, jf. planloven 11 a, stk. 1, nr. 15. I Oversigten over statslige interesser i kommuneplanlægningen indeholder kapitlet om Forsyning, trafikanlæg og andre tekniske anlæg de statslige mål for samspillet mellem kommuneplaner og sektorplaner for energi, herunder vedvarende energi, infrastruktur og havne, samt affaldsbehandling. Heraf fremgår det, at lokalisering og linjeføring af forsynings-, trafik- og andre tekniske anlæg ofte vil skulle afvejes mod byudvikling og andre benyttelses- og beskyttelsesinteresser i det åbne land. Kommuneplanens retningslinjer for landzoneadministrationen skal som udgangspunkt sikre friholdelse af det åbne land for anden bebyggelse end den, der er nødvendigt for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Desuden skal den bevare de værdifulde landskaber og friholde de åbne kyster som væsentlige natur- og landskabsressourcer og som attraktive rekreative formål Krav ved den kommunale planlægning Når solenergianlæg kræver kommuneplanlægning, skal Miljøministeren sikre, at planlægningen ikke er i strid med overordnede interesser, jf. planlovens 29, stk Planlægning for solenergianlæg kan sidestilles med planlægning for vindmøller for så vidt angår krav om natur- og landskabsmæssig indpasning af store tekniske anlæg, og selv om landskabspåvirkningen typisk ikke er så langtrækkende og af en anden karakter end ved opstilling af store vindmøller, kan kommunerne med fordel inddrage erfaringer fra vindmølleplanlægningen i arbejdet med at udpege egnede lokaliteter til placering af større solenergianlæg. Solenergianlæg har i lovgivningen ikke en øvre grænse for, hvor store de kan være, mens kommunerne i henhold til 24 Hvert fjerde år offentliggør miljøministeren en oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen, som giver et overblik over de interesser og hensyn, som stammer fra politisk vedtagne beslutninger i form af lovgivning, handlingsplaner, sektorplaner, landsplanbeslutninger samt aftaler mellem myndigheder, der har betydning for kommunernes fysiske planlægning, se: 25 Det fremgår af planloven, at miljøministeren har pligt til at fremsætte indsigelse efter planlovens 29, stk. 1, hvis planforslaget ikke er i overensstemmelse med de overordnede interesser, se Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013, udsendt af Miljøministeriet Beføjelsen er henlagt til Naturstyrelsen, jf. 17, stk. 1, nr. 8, i bekendtgørelse nr af 8. december 2010 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Naturstyrelsen. Side 20 af 23

67 vindmøllecirkulæret ikke kan planlægge for vindmøller på 150 m eller derover. Arealforbruget for et solcelleanlæg vurderes typisk at være ca. 1,5 2,5 ha. pr. installeret MW. Placeringshensyn som vind, støj og skyggekast betyder, at store vindmøller opstilles i det åbne land og ikke i tilknytning til byerne. Solenergianlæg har ikke de samme begrænsninger i forhold til placering og bør derfor i lighed med andre tekniske anlæg, som ikke er afhængig af en placering i det åbne land, placeres i tilknytning til byområder, jf. by- og landzoneprincipperne. Det er dog Naturstyrelsens vurdering, at der kan være konkrete tilfælde, hvor solenergianlæg ikke vil kunne placeres i tilknytning til eksisterende byområder. Kommunerne skal i redegørelsen til et planforslag for etablering af solenergianlæg i det åbne land redegøre for placeringen; herunder begrunde hvorfor en placering i tilknytning til eksisterende byområder ikke er mulig i det konkrete tilfælde. Eksempelvis som følge af kystnærhed og/eller konkrete natur- og landskabsudpegninger, fredninger m.v. Udover en begrundelse for den konkrete placering skal kommunerne foretage en afvejning i forhold til de beskyttelseshensyn, som varetages i det åbne land. Udgangspunktet er, at kommunerne i deres planlægning skal sikre, at beskyttelsen ikke svækkes. Solenergianlæg vurderes som udgangspunkt ikke at kunne rummes inden for en række af de særlige beskyttelsesområder, som skal udpeges i kommuneplanen: Landskab, naturnetværket, kulturmiljø og geologi m.v., idet solenergianlæg ofte vil udgøre markante fremmedelementer i landskaberne, der som udgangspunkt må betragtes som uforenelige med de hensyn, som udpegningerne i kommuneplanen skal varetage. I forbindelse med eventuelle forespørgsler eller planforslag for store anlæg, der må antages at kunne udgøre særligt markante elementer i landskabet, vil Naturstyrelsen vurdere behovet for yderligere dialog med kommunen vedrørende eventuelle særlige behov for landskabelig indpasning eller varetagelse af natur- og landskabsinteresser, herunder f.eks. om afstand til andre solenergianlæg. Da der endnu er forholdsvis få solenergianlæg i det åbne land, er der tilsvarende få erfaringer med de plan- og miljømæssige konsekvenser af de eksisterende anlæg. Det er afgørende for landskabsværdierne, at landzonen som udgangspunkt friholdes for andet end samfundsmæssigt nødvendigt byggeri og anlæg, der er afhængig af en placering i det åbne land. Kommunernes planlægning for solenergianlæg skal generelt understøtte, at nye anlæg tilpasses det konkrete landskabsrum. Det bør således indgå i kommunernes generelle planlægningsmæssige overvejelser, at der også uden for særlige beskyttelsesområder kan være topografiske forhold, som kan gøre et areal uegnet til placering af store solenergianlæg. Solenergianlæg betragtes som midlertidige anlæg, hvor der ved opstilling i landzone ikke behøver/bør ske overførelse af opstillingsarealet til byzone 26. Det forudsættes således, at arealerne til opstilling af solenergianlæg kan reetableres til natur- eller landbrugsformål efter endt drift. 26 I tilfælde hvor kommunen ønsker opstillingsarealet overført til byzone, vil Naturstyrelsen behandle planforslaget som byudvikling i forhold til varetagelse af de statslige interesser. Side 21 af 23

68 Kommunerne bør derfor overveje betingelser om fjernelse af anlæggene, som det er muligt i landzonelokalplaner. Se nærmere om betingelser tilknyttet bonusbestemmelser i landzonelokalplaner i afsnit samt i Miljøministeriets Vejledning om lokalplanlægning 27. Ved anvendelse af landbrugsarealer til opstilling af solenergianlæg i en begrænset periode kan erfaringer fra råstofgraveområder også inddrages. Med diverse vilkår for reetablering kan det på tilladelsestidspunktet sikres, hvordan området skal efterlades Særligt om kystnærhedszonen Det er et mål at friholde de åbne, ubebyggede kystområder samtidig med, at anlæg og bebyggelse, der kræver kystnær beliggenhed, kan indpasses, og de kystnære byer fortsat kan udvikles. Planlægning i kystnærhedszonen kræver en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse, som skal sikre, at kystnærhedszonen friholdes for byggeri og anlæg, som ikke er afhængig af en kystnær placering. Hovedprincipperne for lokalisering af tekniske anlæg er: At tekniske anlæg placeres i tilknytning til eksisterende byzone, bebyggelse eller tekniske anlæg og indpasses i landskabet, så den øvrige åbne kystnærhedszone påvirkes mindst muligt. En planlægningsmæssig begrundelse kan eksempelvis være udnyttelse af eksisterende infrastruktur til energiforsyning, eller hvor solenergianlæg etableres for at understøtte og effektivisere eksisterende funktioner. Den særlige planlægningsmæssige eller funktionelle begrundelse vil i alle tilfælde skulle afvejes i forhold til den påvirkning anlægget vil have på kysten og de hensyn, som kystnærhedszonen skal varetage Planlægning for solenergianlæg i OSD og indvindingsoplande 28 Et solenergianlæg kan producere elektricitet og/eller varme. Et solenergianlæg, som udelukkende producerer elektricitet, vil kun bestå af selve solcellerne og elledninger. Et solenergianlæg, som producerer varme, vil udover solfangerne omfatte varmepumper, varmeakkumulatorer samt nødvendige rørforbindelser. Det betyder, at et varmeproducerende solenergianlæg har varme- og frostsikker væske i et lukket rørsystem, som kan indeholde små mængder additiver for at begrænse organisk belægning og korrosion i rørene. Additiverne kan være giftige og svært nedbrydelige. Derfor skal der foretages en individuel vurdering af valg af additiver og krav til tekniske tiltag, som bl.a. sikrer mod spild samt særlige afstandskrav til vandforsyningsboringer afhængigt af additivernes halveringstider. Af Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande, herunder NitratFølsomme Indvindingsområder (NFI), med tilhørende bilag Afsnit 9 er udarbejdet i samarbejde med Miljøstyrelsen Side 22 af 23

69 (Naturstyrelsen oktober 2012) 29 fremgår, at såfremt kommunerne ønsker at planlægge for placering af tekniske anlæg, herunder solenergianlæg, skal den skitserede trinmodel følges. En forudsætning for placering af solenergianlæg i områder med drikkevandsinteresser er således, at der ikke er alternative beliggenheder uden for OSD og indvindingsoplande, herunder NFI, samt at der er vægtige planlægningsmæssige hensyn, eksempelvis opfyldelse af CO 2 -reduktionsmål. Solenergianlæg er placeret på 'tilladelseslisten', liste 1 i bilag 1, som et teknisk anlæg, der kan ligge i NFI, hvis tekniske tiltag sikrer grundvandsbeskyttelse 9.5. Klage Der kan ikke klages over statens tilsyn, dvs. Naturstyrelsens varetagelse af de statslige interesser på Miljøministerens vegne. 29 Se E2AF78D18B17/147122/Bilag1tilstatensudmelding_okt.pdf og ECF-ACC9-E2AF78D18B17/147121/Statsligudmelding_okt.pdf Side 23 af 23

70 Bilag: 6.1. Notat - muligheder for køb af kunstisskøjtebane Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 23. februar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 21319/15

71 Internt notat Kulturafdelingen Dato: 5. februar 2015 Reference: ts og msn Direkte telefon: og Journalnr.: Køb af kunstisbane 1. Intro I december 2014, januar og februar 2015 har Norddjurs Kommune lejet en kunstisskøjtebane af firmaet XtraIce. Det er aftalt med XtraIce at Kommunen efterfølgende har forkøbsret på banen. Dvs. at lejebeløbet kan trækkes fra prisen, hvis Kommunen vælger at købe banen. Leje af banen er kr. Vi har fået er godt tilbud på bane på kr. (Normal købspris for 300m2 ligger på kr.) Pris ved køb af banen efter leje: kr kr. = kr. Ved køb over kr. træder tilbudsloven i kraft og købet skal sendes i udbud. 2. Finansiering De ca kr. til køb af banen og evt. ekstraudgifter til transport forsøges rejst via fundraising. Da en del af banen allerede er finansieret forventes der at der er gode muligheder for at søge de resterende midler hjem. Der kan fx søges hos Elro fonden. 3. scenarier Herunder opstilles en række scenarier for køb af banen der er undersøgt. Både løsninger, der kan lade sig gøre og løsninger, der ikke kan lade sig gøre, stilles op, for at give et fuldt overblik over de undersøgte muligheder. A. Kommunen køber banen umiddelbart efter lejeperiodens ophør (28. feb.). Da banen koster over kr. skal købet annonceres. Skøjtebanen skal kravsspecificeres, dvs. at den brugte bane skal beskrives, så andre udbydere har samme muligheder for at byde ind med tilbud under samme forhold som XtraIce. Dette vil være meget svært at efterleve. Denne mulighed anses derfor heller ikke som en relevant mulighed. B. Kommunen indhenter tilbud på ny skøjtebane via almindeligt udbud. Der vil ikke kunne gøres brug af forkøbsretten på banen fra XtraIce og der skal gives fuld pris for en skøjtebane. Bedste bud til prisen. Ved denne løsning vil det være muligt at vælge andre kunstisbane løsninger end XtraIces. Der vil dog ikke længere være den medfinansiering, der er ofte er vigtig ift. fundraising. Der skal derfor findes yderligere finansiering. C. En forening køber banen. Er foreningen ikke støttet af kommunen, ligger de ikke under tilbudsloven. Det vil ligeledes være lettere for en forening at rejse pengene til købet via fundraising, end hvis Kommunen alene søgte midlerne. Det foreslås at Auning handelstandsforening køber banen i samarbejde med Shopicity. Der kan derved søges midler hos Elro fonden. Auning og Grenaa skal finde en måde at dele banen på. Evt. ved at have den til jul på skift, eller fordele vintermånederne mellem sig. Driftsomkostningerne finansieres ved skøjteudlejning, sponsorater og udlejning af banen til fx byfester. En idrætsforening kan evt. hjælpe med driften. Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf: CVR nr Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: Torsdag: Fredag:

72 Bilag: 6.2. Invitation og invitationsliste til møde om aktiviteter på pladsen foran Rådhuset Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 23. februar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 27399/15

73 Invitation til møde om arrangementer på pladsen foran Rådhuset. Udsendt på mail den Hvad skal der ske på pladsen foran Rådhuset resten af 2015? Skøjtebanen bliver taget ned i starten af marts, og derefter er pladsen igen åben for nye aktiviteter og arrangementer. Norddjurs Kommune har skabt de midlertidige rammer, og vi håber, at der er nogen, der vil fylde dem ud. Vi inviterer derfor til speeddating torsdag d kl på Rådhuset i Grenaa for potentielle aktører/arrangører af aktiviteter på pladsen. Tanken er, at nye ideer vil opstå eller gamle ideer vil vokse, når I mødes og kan inspirere hinanden. Vi forventer ikke, at der efter denne aften ligger et fuldt skema med aktiviteter og faste aftaler for resten af året, men at der bliver sået frø til nye samarbejder og kontakter. I vil få ca. 15 minutter i grupper af 3-4 personer. Start med at fortælle, om I allerede har planer, eller om I har en idé. Er der noget, der passer sammen. Vil I kunne hjælpe hinanden med at udvikle eller gennemføre ideerne? Det er okay, hvis I ikke kan, måske er der bedre muligheder ved det næste bord Norddjurs Kommune vil være repræsenteret med medarbejdere, der kan være behjælpelige med at svare på spørgsmål i forhold til tilladelser og andet praktisk. Invitationsliste: ShopiCity: Carsten Thygesen eller Henning Rasmussen FC Grenaa: Poul Nielsen Arresten: Henrik Elkjær Kulturskolen/Kulturelt samvirke: Finn Rosenløv Pavillonen: Jesper Jul Grenaa Kunst og Musikforening: Jens Stavnskær Kattegatcenteret: Rikke Mosberg eller Bjarne Klausen Norddjurs fritidsråd: Kai Hansen Norddjurs Turistforening: Brita Mosdal Norddjurs Egnsarkiv: Trine Grejsen Turistkontoret: Kirsten Rønn Rinhack Kyst- og fjordcenteret: Carsten Enemark Spejderne: Benny Koust Hansen Festivalarrangør: Klaus Hansen

Kultur- og udviklingsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Kultur- og udviklingsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Stenvad Mosebrugscenter Stendyssevej 14, Stenvad, 8586 Ørum Djurs Dato: Mandag den 23. februar 2015 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 18:00 Medlemmer: Else Søjmark (A) Olaf Krogh Madsen

Læs mere

Bilag til budgetopfølgningen pr. ultimo oktober 2016 for kultur- og udviklingsudvalget

Bilag til budgetopfølgningen pr. ultimo oktober 2016 for kultur- og udviklingsudvalget Bilag til budgetopfølgningen pr. ultimo oktober 2016 for kultur- og udviklingsudvalget Samlet oversigt Kultur- og udviklingsudvalget samlet oversigt Korrigeret budget regnskab Afvigelse* tillægsbevillingsbehov

Læs mere

Miljø- og teknikudvalget arbejdsplan for 2015

Miljø- og teknikudvalget arbejdsplan for 2015 Acadre nr. 14/18681, løbenr. Marts Miljø- og teknikudvalget arbejdsplan for Tirsdag den 27. januar Dialogmøde med AquaDjurs, hvor udvalgsmødet også vil afholdes. Dialogmøde med AquaDjurs Endelig vedtagelse

Læs mere

Borgermøde om BUDGET 2015-2018

Borgermøde om BUDGET 2015-2018 Borgermøde om BUDGET 2015-2018 September 2014 Program Velkomst Økonomiudvalgets budgetforslag Drift Anlæg Puljer og lånemuligheder fra økonomiaftalen Høring - tidsfrister mv. Budgetforslag 2015-2018 Finansiering

Læs mere

ORIENTERING OM BUDGET 2015-2018

ORIENTERING OM BUDGET 2015-2018 ORIENTERING OM BUDGET 2015-2018 Program Velkomst Økonomiudvalgets budgetforslag Drift Anlæg Puljer og lånemuligheder fra økonomiaftalen Høring - tidsfrister mv. Teknisk budget 2015-2018 Økonomiudvalgets

Læs mere

Kultur- og udviklingsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Kultur- og udviklingsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Kultur- og udviklingsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Udviklingsdirektørens kontor Kirkestien 1, Allingåbro Dato: Mandag den 23. marts 2015 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 18:00 Medlemmer: Else Søjmark (A)

Læs mere

Kultur- og udviklingsudvalget REFERAT

Kultur- og udviklingsudvalget REFERAT Sted: Mødelokale 250 Rådhuset, Grenaa Dato: Fredag den 29. april 2016 Start kl.: 16:00 Slut kl.: 17:15 REFERAT Medlemmer: Fraværende: Else Søjmark (A) Olaf Krogh Madsen (L) Bente Hedegaard (A) Allan Gjersbøl

Læs mere

Kultur- og udviklingsudvalget, KUU. Arbejdsplan for juni / januar 2015 kl

Kultur- og udviklingsudvalget, KUU. Arbejdsplan for juni / januar 2015 kl 1 1. juni 2015 14/10089 Kultur- g udviklingsudvalget, KUU Arbejdsplan fr 2015 26. januar 2015 kl. 16.00 Sted: Udviklingsdirektørens kntr, Allingåbr Beslutning m udarbejdelse af kmmuneplantillæg i frbindelse

Læs mere

EKSTRAORDINÆRT MØDE - BESLUTNINGSPROTOKOL

EKSTRAORDINÆRT MØDE - BESLUTNINGSPROTOKOL EKSTRAORDINÆRT MØDE - BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Mødelokale 3, rådhuset Dato: Tirsdag den 30. august 2016 Start kl.: 16:00 Slut kl.: 17:30 Medlemmer: Else Søjmark (A) Olaf Krogh Madsen (L) Bente Hedegaard

Læs mere

BESLUTNINGSPROTOKOL. Økonomiudvalget. Møde nr. : 18/2012 Sted : Rådhuset i Grenaa Dato : 11. december 2012 Start kl. : 16.00 Slut kl. : 16.

BESLUTNINGSPROTOKOL. Økonomiudvalget. Møde nr. : 18/2012 Sted : Rådhuset i Grenaa Dato : 11. december 2012 Start kl. : 16.00 Slut kl. : 16. Økonomiudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Møde nr. : 18/2012 Sted : Rådhuset i Grenaa Dato : 11. december 2012 Start kl. : 16.00 Slut kl. : 16.15 Medlemmer Jan Petersen (A) (Formand) Jytte Schmidt (F) Torben

Læs mere

Kommunalbestyrelsen BESLUTNINGSPROTOKOL

Kommunalbestyrelsen BESLUTNINGSPROTOKOL Kommunalbestyrelsen BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Mødelokale 4, rådhuset Dato: Tirsdag den 13. juni 2017 Start kl.: 17:00 Slut kl.: 21:10 Medlemmer: Fraværende: Jan Petersen (A) Allan Gjersbøl Jørgensen (A)

Læs mere

AFDELING FOR PLAN OG BY INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL STORE SOLCELLEANLÆG. vordingborg.dk. Høringfrist 28. september 2018

AFDELING FOR PLAN OG BY INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL STORE SOLCELLEANLÆG. vordingborg.dk. Høringfrist 28. september 2018 AFDELING FOR PLAN OG BY Høringfrist 28. september 2018 vordingborg.dk INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL STORE SOLCELLEANLÆG Solcelleanlæg som klimaindsats Indledning Produktion af vedvarende energi er

Læs mere

Kultur- og udviklingsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Kultur- og udviklingsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Udviklingsdirektørens kontor Kirkestien 1, Allingåbro Dato: Mandag den 23. marts 2015 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 18:00 Medlemmer: Else Søjmark (A) Olaf Krogh Madsen (L) Bente

Læs mere

DEBATOPLÆG FOR SOLCELLEANLÆG VED ÅLBÆK

DEBATOPLÆG FOR SOLCELLEANLÆG VED ÅLBÆK FOR SOLCELLEANLÆG VED ÅLBÆK Formålet med dette debatoplæg er at indkalde ideer og forslag i henhold til Planlovens 23c for planlægningen for en realisering af projektet vedr. etablering af et solcelleanlæg

Læs mere

Kultur- og udviklingsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Kultur- og udviklingsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Auning Kro Torvegade 12, 8963 Auning Dato: Mandag den 16. december 2013 Start kl.: 12:00 Slut kl.: 13:00 Medlemmer: Lars Møller (A) Eigil Henriksen (V) Kirsten Jensen (V) Jytte

Læs mere

Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget DAGSORDEN

Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget DAGSORDEN DAGSORDEN Sted: Den Gamle Stald, Gl. Estrup Dato: Onsdag den 23. januar 2019 Start kl.: 15:00 Slut kl.: 18:30 Medlemmer: Fraværende: Else Søjmark (A) Lars Pedersen (A) Lars Sørensen (V) Diana Skøtt Larsen

Læs mere

Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Mødelokale 1, rådhuset Dato: Onsdag den 21. september 2016 Start kl.: 15:15 Slut kl.: 18:00 Medlemmer: Tom Bytoft (A) Niels Basballe (A) Pia Bjerregaard

Læs mere

Solcelleparker i Faxe Kommune

Solcelleparker i Faxe Kommune Indkaldelse af idéer og forslag forud for planlægningen for solcelleparker i Faxe Kommune. Idefase Solcelleparker i Faxe Kommune - fremlagt i offentlig høring i perioden 12.06 til 07.08.2018 Idéfase -

Læs mere

BUU A301 Etablering af lokaler på Allingåbroskole til UngNorddjurs A302 IT - infrastruktur og digitalisering af læreplaner og

BUU A301 Etablering af lokaler på Allingåbroskole til UngNorddjurs A302 IT - infrastruktur og digitalisering af læreplaner og Budget 2013 Anlæg Anlægsoversigt (i 2013 priser i 1.000 kr.) Udvalg Titel 2013 2014 2015 2016 KU A101 jordforsyning - boligformål -3.537-3.416-3.310-7.386 A102 jordforsyning - erhvervsformål -1.000-1.000-1.000-1.000

Læs mere

Kultur- og udviklingsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Kultur- og udviklingsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Ørum Bibliotek Skolebakken 43, 8586 Ørum Djurs Dato: Mandag den 22. september 2014 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 17:00 Medlemmer: Else Søjmark (A) Olaf Krogh Madsen (L) Bente Hedegaard

Læs mere

Norddjurs Fritidsråd REFERAT

Norddjurs Fritidsråd REFERAT Norddjurs Fritidsråd REFERAT Sted: Ok Djurs klubhus, Klitten 1, 8500 Grenaa Dato: Tirsdag den 5. september 2017 Start kl.: 16:30 Slut kl.: 18:30 Medlemmer: Fraværende: Kai Hansen Tove Højlund Gunnar Thode

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Hotel Phønix, mødelokale 1 Dato: Mandag den 23. oktober 2017 Start kl.: 16:15 Slut kl.: 17:40 Medlemmer: John Saaby Jensen (A) Lars Pedersen (A) Harald

Læs mere

Handicaprådet DAGSORDEN

Handicaprådet DAGSORDEN Handicaprådet DAGSORDEN Sted: Mødelokale 4, rådhuset Dato: Onsdag den 16. januar 2019 Start kl.: 15:00 Slut kl.: 17:30 Medlemmer: Kaj Aagaard Alice Brask Peter Hjulmand Winnie Joan Åkesson Kåre Lehmann

Læs mere

Kultur- og fritidsudvalget REFERAT

Kultur- og fritidsudvalget REFERAT Kultur- og fritidsudvalget Sted: Mødelokale 114 Dato: Mandag den 8. januar 2018 Start kl.: 15:00 Slut kl.: 18:00 REFERAT Medlemmer: Bente Hedegaard (A) Fritz Birk Sørensen (A) Karoline Søgaard (A) Lars

Læs mere

9.Ny lystbådehavn og bydel ved Marina syd Sagsid.: 12/6628 Resumé

9.Ny lystbådehavn og bydel ved Marina syd Sagsid.: 12/6628 Resumé 9.Ny lystbådehavn og bydel ved Marina syd Sagsid.: 12/6628 Resumé Økonomiudvalget besluttede den 8. december 2014: at der - under inddragelse af Den Selvejende Institution Kolding Lystbådehavn - arbejdes

Læs mere

Bilag til budgetopfølgningen pr. ultimo oktober 2014 for miljø- og teknikudvalget.

Bilag til budgetopfølgningen pr. ultimo oktober 2014 for miljø- og teknikudvalget. Bilag til budgetopfølgningen pr. ultimo oktober 2014 for miljø- og teknikudvalget. Miljø- og teknikudvalget samlet oversigt Korrigeret Forventet Afvigelse* Forventet budget regnskab tillægsbevillingsbehov

Læs mere

Erhvervsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Erhvervsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Erhvervsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Johnsen Bakkehegnet 1-3, 8500 Grenaa Dato: Onsdag den 3. juni 2015 Start kl.: 12:30 Slut kl.: 16:30 Medlemmer: Fraværende: Jan Petersen (A) Harald Grønlund (I)

Læs mere

Kommunalbestyrelsen DAGSORDEN

Kommunalbestyrelsen DAGSORDEN Kommunalbestyrelsen DAGSORDEN Sted: Mødelokale 4, rådhuset Dato: Tirsdag den 28. november 2017 Start kl.: 17:30 Slut kl.: 20:00 Medlemmer: Fraværende: Jan Petersen (A) Allan Gjersbøl Jørgensen (A) Hans

Læs mere

REFERAT KULTUR & FRITIDSUDVALGET

REFERAT KULTUR & FRITIDSUDVALGET REFERAT KULTUR & FRITIDSUDVALGET den 10.04.2012 i Borgmesterens Mødelokale Efterfølgende møde med Esbjerg Idrætsråd SAGSOVERSIGT 1 Godkendelse af dagsorden... 3 2 Fornyet behandling af ansøgning fra Kultur

Læs mere

Norddjurs Fritidsråd REFERAT

Norddjurs Fritidsråd REFERAT Norddjurs Fritidsråd REFERAT Sted: Mødelokale 3, rådhuset Torvet 3, 8500 Grenaa Dato: Tirsdag den 19. juni 2018 Start kl.: 16:30 Slut kl.: 18:30 Medlemmer: Kai Hansen Tove Højlund Gunnar Thode Nielsen

Læs mere

BESLUTNINGSPROTOKOL. Møde i kultur- og udviklingsudvalget.

BESLUTNINGSPROTOKOL. Møde i kultur- og udviklingsudvalget. Kultur- og udviklingsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Møde nr. : 05/2012 Sted : Grenaa Bibliotek, N.P. Josiassensvej 17, 8500 Grenaa Dato : 21. maj 2012 Start kl. : 13.00 Slut kl. : 17.00 Medlemmer Lars Møller

Læs mere

Referat Udvalget for Teknik & Miljø mandag den 20. september 2010. Kl. 16:15 i Mødelokale 2, Lejre

Referat Udvalget for Teknik & Miljø mandag den 20. september 2010. Kl. 16:15 i Mødelokale 2, Lejre Referat mandag den 20. september 2010 Kl. 16:15 i Mødelokale 2, Lejre Indholdsfortegnelse 1. TM - Godkendelse af dagsorden...1 2. TM - Til orientering...2 3. TM - Cykelsti Kr. Sonnerup - Dyvelslyst...3

Læs mere

Solcelle projekter med grøn energi til 10.286 hustande i Herning Kommune. Frist for høring: 25. februar 2015. Fordebat til Kommuneplantillæg nr.

Solcelle projekter med grøn energi til 10.286 hustande i Herning Kommune. Frist for høring: 25. februar 2015. Fordebat til Kommuneplantillæg nr. Kilde 40,4 ha Rejstrup - 78 ha Vildbjerg 73,9 ha Solcelle projekter med grøn energi til 10.286 hustande i Herning Kommune Frist for høring: 25. februar 2015 Fordebat til Kommuneplantillæg nr. 40 Indhold

Læs mere

Kultur- og udviklingsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Kultur- og udviklingsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Kultur- og udviklingsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Mødelokale 2, rådhuset Dato: Mandag den 15. december 2014 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 17:00 Medlemmer: Else Søjmark (A) Olaf Krogh Madsen (L) Bente

Læs mere

Udmøntning af budget 2012 Smiley-plan. Jesper Kaas Schmidt Gennemgang den 7. december 2011

Udmøntning af budget 2012 Smiley-plan. Jesper Kaas Schmidt Gennemgang den 7. december 2011 Udmøntning af budget 2012 Smiley-plan Jesper Kaas Schmidt Gennemgang den 7. december 2011 Formål med smiley-plan Overblik over beslutninger Budget 2012 (hensigtserklæring og teknisk budget) Forsikringspulje

Læs mere

Solcelle projekter med grøn energi til 15.741 hustande i Herning Kommune. Frist for høring: Fordebat til Kommuneplantillæg nr. 40.

Solcelle projekter med grøn energi til 15.741 hustande i Herning Kommune. Frist for høring: Fordebat til Kommuneplantillæg nr. 40. Tihøje 60,6 ha Kilde 40,4 ha Rejstrup - 78 ha Vildbjerg 73,9 ha Solcelle projekter med grøn energi til 15.741 hustande i Herning Kommune Frist for høring: Fordebat til Kommuneplantillæg nr. 40 Indhold

Læs mere

Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT

Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT Sted: Mødelokale 4, rådhuset Dato: Onsdag den 11. januar 2017 Start kl.: 9:30 Slut kl.: 15:30 Medlemmer: Fraværende: Preben Fruelund Kaj Aagaard Alice Brask Peter Hjulmand

Læs mere

Referat fra møde i Udvalget for Børn & Ungdom onsdag den 13. januar 2010. Mødet startede kl. 17:00 i Mødelokale 1, Lejre

Referat fra møde i Udvalget for Børn & Ungdom onsdag den 13. januar 2010. Mødet startede kl. 17:00 i Mødelokale 1, Lejre Referat fra møde i onsdag den 13. januar 2010 Mødet startede kl. 17:00 i Mødelokale 1, Lejre Indholdsfortegnelse 1. BU - Godkendelse af dagsorden...3 2. BU - Valg af næstformand...4 3. ØU - Udvalgets mødeplan

Læs mere

DEBATOPLÆG. Vindmøller ved Ålsrode. Norddjurs Kommune april 2015. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.

DEBATOPLÆG. Vindmøller ved Ålsrode. Norddjurs Kommune april 2015. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs. DEBATOPLÆG Vindmøller ved Ålsrode Norddjurs Kommune april 2015 UDVIKL INGSFOR V A L T NINGE N Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Visualisering af 150 meter høje vindmøller,

Læs mere

Kultur- og udviklingsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Kultur- og udviklingsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Kultur- og udviklingsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Udviklingsdirektørens kontor Dato: Mandag den 23. juni 2014 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 16:00 Medlemmer: Else Søjmark (A) Olaf Krogh Madsen (L) Bente

Læs mere

baggrund af et konkret forslag fra en borger. Forslagsstilleren har samtidig tilbudt at medvirke til etablering og drift af en lokal ordning.

baggrund af et konkret forslag fra en borger. Forslagsstilleren har samtidig tilbudt at medvirke til etablering og drift af en lokal ordning. Møde i DAGSORDEN med beslutninger (omfter punkterne 1-8) Meddelelser a. Evt. gennemgang af tidligere udsendte mail-orienteringer Til efterretning b. Orientering om opskrivningsliste til plejehjem Oversigt

Læs mere

Bekendtgørelse om landsplandirektiv for overførsel af kystnære sommerhusområder til byzone i Fanø, Stevns, Vordingborg og Aarhus kommuner.

Bekendtgørelse om landsplandirektiv for overførsel af kystnære sommerhusområder til byzone i Fanø, Stevns, Vordingborg og Aarhus kommuner. Bekendtgørelse om landsplandirektiv for overførsel af kystnære sommerhusområder til byzone i Fanø, Stevns, Vordingborg og Aarhus kommuner. I medfør af 5 b, stk. 6, jf. 3, stk. 1, i lov om planlægning,

Læs mere

Planlægning for arealer til energianlæg FORDEBAT. september 2018

Planlægning for arealer til energianlæg FORDEBAT. september 2018 Planlægning for arealer til energianlæg FORDEBAT september 2018 Ny plan Baggrund Aalborg Kommune har en langsigtet politisk målsætning om, at kommunen i 2050 skal være uafhængig af fossile brændsler. Aalborg

Læs mere

PLAN, BYG OG MILJØ FOROFFENTLIGHED. Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning for etablering af solcellepark på Asnæs

PLAN, BYG OG MILJØ FOROFFENTLIGHED. Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning for etablering af solcellepark på Asnæs PLAN, BYG OG MILJØ FOROFFENTLIGHED Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning for etablering af solcellepark på Asnæs Ideer og kommentarer skal være Kalundborg Kommune i hænde senest den 27. marts

Læs mere

side 1 Åbent referat for Økonomiudvalgets møde den kl. 14:00 Byrådssalen Tilgår pressen

side 1 Åbent referat for Økonomiudvalgets møde den kl. 14:00 Byrådssalen Tilgår pressen side 1 Åbent referat for Økonomiudvalgets møde den 06.12.2011 kl. 14:00 Byrådssalen Tilgår pressen side 2 Ole Peter Christensen (F) Indholdsfortegnelse: 528. Organisering samt tids- og procesplan vedr.

Læs mere

Frivilligrådet BESLUTNINGSREFERAT

Frivilligrådet BESLUTNINGSREFERAT Frivilligrådet BESLUTNINGSREFERAT Sted: Mødelokale 13, Glesborg Glesborg Bygade 1 Glesborg Dato: Mandag den 21. august 2017 Start kl.: 15:30 Slut kl.: 17:30 Medlemmer: Kaj Aagaard Hans Stagstrup Kristensen

Læs mere

Sbsys dagsorden preview

Sbsys dagsorden preview Side 1 af 6 04.21.05-P20-1-10 4. Byens Hus i Vrensted - status og frigivelse af bevilling Resumé Der foreligger en status på projektet Byens Hus i Vrensted og Økonomiudvalget skal tage stilling til bevilling

Læs mere

Kultur- og udviklingsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Kultur- og udviklingsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Kultur- og udviklingsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Museum Østjylland Søndergade 1, Grenaa Dato: Mandag den 28. april 2014 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 17:00 Medlemmer: Else Søjmark (A) Olaf Krogh Madsen

Læs mere

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Teknik & Miljø Plan Dato: 9. september 2014 Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Sagsnr.: 12/134511 / Sagsbehandler: RAK Under Klima- og Miljøudvalgets

Læs mere

27. Igangsætning af ekspropriation, stiforbindelse Skovgårde-Fjellerup P21 16/1234 Åben sag Sagsgang: MTU, ØK, KB

27. Igangsætning af ekspropriation, stiforbindelse Skovgårde-Fjellerup P21 16/1234 Åben sag Sagsgang: MTU, ØK, KB Kommunalbestyrelsen 15-03-2016 27. Igangsætning af ekspropriation, stiforbindelse Skovgårde-Fjellerup 05.26.00.P21 16/1234 Åben sag Sagsgang: MTU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen vedtog på

Læs mere

I henhold til 22 i Lov om kommunernes styrelse vælger udvalgene selv deres formand.

I henhold til 22 i Lov om kommunernes styrelse vælger udvalgene selv deres formand. Dagsorden Dato: 07-01-2014 15:00:00 Udvalg: Miljø- og Planudvalget Sted: Mødelokale 8, Skanderborg 1 Valg af formand Sagsnr.: 14/32 Miljø- og Planudvalget er nedsat i henhold til Styrelsesvedtægten for

Læs mere

Vindmøllerne forudsætter kommuneplantillæg, lokalplan, VVM og miljøvurdering.

Vindmøllerne forudsætter kommuneplantillæg, lokalplan, VVM og miljøvurdering. Møde: Miljø- og teknikudvalget Mødetid: 10. november 2016kl. 15:30 Mødested: E.3.12 Sekretariat: Sekretariatet 193. Igangsætning af planlægning for vindmøller ved Overgaard Sagsnr: 01.02.05-P16-2-16 Resumé

Læs mere

Beslutningsprotokol. Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde

Beslutningsprotokol. Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale: Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde Fraværende: Carsten Dinsen Andersen Gruppemøder: 20. februar 2006 19 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ældrerådet BESLUTNINGSREFERAT

Ældrerådet BESLUTNINGSREFERAT Ældrerådet BESLUTNINGSREFERAT Sted: Mødelokale 15, Allingåbro Kirkestien 1 i Allingåbro BEMÆRK MØDESTED Dato: Torsdag den 17. marts 2016 Start kl.: 8:45 Slut kl.: 11:30 Medlemmer: Fraværende: Jens Erik

Læs mere

Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT

Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT Sted: Gl. Estrup Randersvej 2-4 i Auning. Dato: Onsdag den 7. juni 2017 Start kl.: 13:00 Slut kl.: 15:30 Medlemmer: Preben Fruelund Kaj Aagaard Alice Brask Peter Hjulmand

Læs mere

Temamøde for kommunalbestyrelsen 20. januar 2015 Kl. 12.30 15.00. Revision af vindmølleplan i Norddjurs Kommune

Temamøde for kommunalbestyrelsen 20. januar 2015 Kl. 12.30 15.00. Revision af vindmølleplan i Norddjurs Kommune Temamøde for kommunalbestyrelsen 20. januar 2015 Kl. 12.30 15.00 Revision af vindmølleplan i Norddjurs Kommune 1 Dagsorden 1. Hvad er de overordnede statslige energipolitiske mål? 2. Hvad er vi som kommune

Læs mere

Planlægning for solcelleparker i Faxe Kommune. Revideret til Plan & Kulturudvalgets møde den 29/5-2018

Planlægning for solcelleparker i Faxe Kommune. Revideret til Plan & Kulturudvalgets møde den 29/5-2018 Planlægning for solcelleparker i Faxe Kommune Revideret til Plan & Kulturudvalgets møde den 29/5-2018 Indhold Solcelleanlæg et teknisk anlæg? Solcelleparker fordele og ulemper Hvor kan vi planlægge for

Læs mere

Direktionen BESLUTNINGSREFERAT

Direktionen BESLUTNINGSREFERAT Direktionen BESLUTNINGSREFERAT Sted: Mødelokale 250, rådhuset Dato: Onsdag den 4. februar 2015 Start kl.: 9:00 Slut kl.: 13:00 Medlemmer: Fraværende: Kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt (formand) Velfærdsdirektør

Læs mere

Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget

Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget Referat Dato 29. august 2014 Mødetidspunkt 17:00 Sluttidspunkt 18:04 Sted Medlemmer Fraværende Lokale 1, Vordingborg Rådhus Eva Sommer-Madsen (formand), Else-Marie Langballe

Læs mere

BESLUTNINGSPROTOKOL. Jens Meilvang (V) Tom Bytoft A) Niels Basballe (A) Olaf K. Madsen (L) Allan G. Jørgensen (A)

BESLUTNINGSPROTOKOL. Jens Meilvang (V) Tom Bytoft A) Niels Basballe (A) Olaf K. Madsen (L) Allan G. Jørgensen (A) BESLUTNINGSPROTOKOL Møde nr. : 4/2012 Sted : Anders Brinch Larsens kontor i Allingåbro Dato : 23. april 2012 Start kl. : 14:00 Slut kl. : 17:30 Medlemmer Jens Meilvang (V) Tom Bytoft A) Niels Basballe

Læs mere

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 34 TORSDAG DEN 10. SEPTEMBER 2009, KL. 16.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Erhvervs- og Fritidsudvalget 10. september 2009 Side:

Læs mere

FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 31 ONSDAG DEN 26. NOVEMBER 2008, KL. 15.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Familieudvalget 26. november 2008 Side: 2 Fraværende: Ingen Tessa Gjødesen

Læs mere

Forslag til Tillæg nr ( tidligere benævnt )

Forslag til Tillæg nr ( tidligere benævnt ) Forslag til Tillæg nr. 2017.04 ( tidligere benævnt 2013.24) Forord Svendborg Kommune har i kommuneplantillæggets høringsperiode frem til den 18. februar 2018 været i dialog med Erhvervsstyrelsen med henblik

Læs mere

Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget Teknik- & Miljøsekretariatet

Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget Teknik- & Miljøsekretariatet Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget 2014-2017 Teknik- & Miljøsekretariatet Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 09:00 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Hjørring Rådhus - Lokale 049 Fraværende: 01.11.00-P00-1-14

Læs mere

Børne- og Skoleudvalget. Beslutningsprotokol

Børne- og Skoleudvalget. Beslutningsprotokol Børne- og Skoleudvalget Beslutningsprotokol Dato: 06. marts 2012 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:00-15:00 Ole Jespersgaard, Formand (A) Peter H. S. Kristensen (A) Adnan Jedon (A) Bodil

Læs mere

Åben dagsorden Hjørring Byråd Borgmesterkontoret

Åben dagsorden Hjørring Byråd Borgmesterkontoret Åben dagsorden Hjørring Byråd Borgmesterkontoret Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 18:00 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Hjørring Rådhus, Torvet 6 Fraværende: 01.02.20-Ø34-1-12 10. Fastsættelse af

Læs mere

Kommuneplanlægningen Status og centrale emner

Kommuneplanlægningen Status og centrale emner Kommuneplanlægningen Status og centrale emner 1. Status på Kommuneplanen opbygning og indhold 2. Befolkningsprognose og demografisk udvikling 3. Boliger og erhverv status på areal og salg af bygge grunde

Læs mere

Udkast til. Drifts- og samarbejdsaftale

Udkast til. Drifts- og samarbejdsaftale Djursland for fuld Damp Udkast til Drifts- og samarbejdsaftale Kulturafdelingen Journalnr.:08-24631 1. Samarbejdets parter. Som led i samarbejdet mellem: Foreningen Djursland for fuld Damp, Allingåbro

Læs mere

Forslag til plan for udmøntning af anlægspuljen på skole- og dagtilbudsområdet

Forslag til plan for udmøntning af anlægspuljen på skole- og dagtilbudsområdet Norddjurs Kommune 26. maj 2014 Forslag til plan for udmøntning af anlægspuljen på skole- og dagtilbudsområdet I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2014 og overslagsårene blev det besluttet at

Læs mere

Anlægsbevilling og rådighedsbeløb til renovering af Byskovskolen afd. Benløse bygning 64 (PBU, BUU)

Anlægsbevilling og rådighedsbeløb til renovering af Byskovskolen afd. Benløse bygning 64 (PBU, BUU) Anlægsbevilling og rådighedsbeløb til renovering af Byskovskolen afd. Benløse bygning 64 (PBU, BUU) Åben sag Sagsid: 17/1898 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1) 2210693 Åben: Bilag 1 - løsningsmuligheder_samlet

Læs mere

Erhvervsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Erhvervsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Erhvervsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: "Skift selv" Kalkværksvej 3A, 8500 Grenaa - derefter gæstekantinen Torvet 3, 8500 Grenaa Dato: Onsdag den 10. august 2016 Start kl.: 12:30 Slut kl.: 15:45 Medlemmer:

Læs mere

HUSSTANDSVINDMØLLER VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR OPSTILLING I DET ÅBNE LAND. Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

HUSSTANDSVINDMØLLER VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR OPSTILLING I DET ÅBNE LAND. Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN UDVIKLINGSFORVALTNINGEN HUSSTANDSVINDMØLLER VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR OPSTILLING I DET ÅBNE LAND Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Vejledende

Læs mere

Direktionen BESLUTNINGSREFERAT

Direktionen BESLUTNINGSREFERAT Direktionen BESLUTNINGSREFERAT Sted: Mødelokale 250, rådhuset Dato: Onsdag den 10. august 2016 Start kl.: 9:00 Slut kl.: 12:30 Medlemmer: Kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt (formand) Velfærdsdirektør

Læs mere

Administrationspraksis for grøn ordning. Teknik- og Miljøforvaltningen, januar 2013

Administrationspraksis for grøn ordning. Teknik- og Miljøforvaltningen, januar 2013 Administrationspraksis for grøn ordning Teknik- og Miljøforvaltningen, januar 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 2. Anvendelsesmuligheder for pengene...3 3. Geografisk fordeling af VE-midlerne...3

Læs mere

Børne- og Skoleudvalg

Børne- og Skoleudvalg REFERAT Børne- og Skoleudvalg Møde nr.: Mødedato: 27. juni 2012 Fraværende: Mødetid: 17.00 Mødested: Mødelokale 1 Øvrige bemærkninger: Tommy Lund Christensen (Deltog ikke i mødet fra kl. 18.45) Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL. Ålunden 18 i Grenaa Bemærk - mødet afholdes på Skovstjernen, Tove Ditlevsens Vej 4 i Grenaa

Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL. Ålunden 18 i Grenaa Bemærk - mødet afholdes på Skovstjernen, Tove Ditlevsens Vej 4 i Grenaa Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Ålunden 18 i Grenaa Bemærk - mødet afholdes på Skovstjernen, Tove Ditlevsens Vej 4 i Grenaa Dato: Tirsdag den 25. september 2018 Start kl.: 15:00 Slut

Læs mere

Ejendommen matr. Nr. 1cr. Skørpinge by, Havnelev, beliggende Plushøj 3-29.

Ejendommen matr. Nr. 1cr. Skørpinge by, Havnelev, beliggende Plushøj 3-29. Sag Lokalplanpligtigt projekt ved opførelsen af ældreboliger på grønt areal, Lokalplan 19 Rødvig Sagsnr. 13/111 Initialer EriKnu Åben sag Resumé Ejendommen matr. Nr. 1cr. Skørpinge by, Havnelev, beliggende

Læs mere

Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Fredericia, den 26. juli 2013

Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Fredericia, den 26. juli 2013 Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Fredericia, den 26. juli 2013 Ansøgning om etablering af solcelleanlæg på terræn på adressen Skovvangvej 18/Neesvej 11, Nees. Formål: På foranledning af lodsejer

Læs mere

Side 1 af 3. Forudgående høring på kommuneplantillæg og miljøvurdering for 3 vindmøller placeret øst for Broholm Gods, Broholmsvej 32, 5884 Gudme

Side 1 af 3. Forudgående høring på kommuneplantillæg og miljøvurdering for 3 vindmøller placeret øst for Broholm Gods, Broholmsvej 32, 5884 Gudme Forudgående høring på kommuneplantillæg og miljøvurdering for 3 vindmøller placeret øst for Broholm Gods, Broholmsvej 32, 5884 Gudme Plan og Erhverv 11. april 2019 Afdeling: Plan Helene Grenild Helene.grenild@svendborg.dk

Læs mere

Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Mødelokale 1, rådhuset Dato: Tirsdag den 28. juni 2016 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 15:30 Medlemmer: Olaf Krogh Madsen (L) Lars Sørensen (V) Inger K. Andersen

Læs mere

Orientering om letbaneprojekterne Norddjurs Kommune. Version: September 2017

Orientering om letbaneprojekterne Norddjurs Kommune. Version: September 2017 Orientering om letbaneprojekterne Norddjurs Kommune Version: September 2017 Indhold Projekter...3 1. Grenaa Station ventefaciliteter...3 2. Ny station i Hessel...5 3. Trustrup Station (Udført)...8 4. Niveaufri

Læs mere

Lokalplan 1040, Sølystgade 30 Forslag

Lokalplan 1040, Sølystgade 30 Forslag Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 9. november 2016 Lokalplan 1040, Sølystgade 30 Forslag Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 1040, Institutionsbyggeri,

Læs mere

Miljø- og Planudvalget Plan for opfølgning på forandringer i Budget (version )

Miljø- og Planudvalget Plan for opfølgning på forandringer i Budget (version ) Miljø- og Planudvalget Plan for opfølgning på forandringer i Budget 2014-2017 (version 24042014) Politikområde 1: DEMOKRATI Politikområde 2: PERSONALE Politikområde 3: OVERORDNET ØKONOMI Politikområde

Læs mere

Miljø- og teknikudvalget har senest den 10. december 2015 drøftet indholdet i en revision.

Miljø- og teknikudvalget har senest den 10. december 2015 drøftet indholdet i en revision. Møde: Miljø- og teknikudvalget Mødetid: 28. april 2016kl. 15:30 Mødested: E.3.12 Sekretariat: Sekretariatet 67. Revision af vindmølleplanlægning i Sagsnr: 01.02.00-P15-2-15 Resumé Miljø- og teknikudvalget

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 10 Erhverv - Klintholm Havn

Kommuneplantillæg nr. 10 Erhverv - Klintholm Havn Kommuneplantillæg nr. 10 Erhverv - Klintholm Havn Kommuneplantillæg Kommuneplantillæg Kommunalbestyrelsen har den 26. februar 2015 vedtaget kommuneplantillæg nr. 10. Vedtagelsen er offentliggjort på kommunens

Læs mere

Administrationsgrundlag for tilskud efter grøn ordning

Administrationsgrundlag for tilskud efter grøn ordning Administrationsgrundlag for tilskud efter grøn ordning Grøn ordning er hjemlet i lovbekendtgørelse om fremme af vedvarende energi, nr. 1074 af 8. november 2011 (VE-loven), 18-20. Dette administrationsgrundlag

Læs mere

3. Workshop. Forslag til Kommuneplantillæg nr. 13 Revision af vindmølleplanlægning - gennemgang og diskussion

3. Workshop. Forslag til Kommuneplantillæg nr. 13 Revision af vindmølleplanlægning - gennemgang og diskussion 3. Workshop Forslag til Kommuneplantillæg nr. 13 Revision af vindmølleplanlægning - gennemgang og diskussion Program: Kl. 17.00 Kl. 17.45 Kl. 18.00 Kl. 19.00 Planforslag gennemgang og diskussion Sandwich

Læs mere

Der afholdes fordebat om vindmølleprojekt "Skovengen" i perioden fra den 7. august 2015 til den 4. september 2015.

Der afholdes fordebat om vindmølleprojekt Skovengen i perioden fra den 7. august 2015 til den 4. september 2015. Vindmøllepark Skovengen Der afholdes fordebat om vindmølleprojekt "Skovengen" i perioden fra den 7. august 2015 til den 4. september 2015. I fordebatperioden har du mulighed for indsende synspunkter og

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget

Miljø- og Planlægningsudvalget Miljø- og Planlægningsudvalget Referat fra ekstraordinært møde 30. juni Mandag 30.06.2014 kl. 7:30 Mødelokale D2 Følgende sager behandles på mødet Side Meddelelser 2 Forslag til udmøntning af anlægsrammen

Læs mere

Kultur- og udviklingsudvalget REFERAT

Kultur- og udviklingsudvalget REFERAT Kultur- og udviklingsudvalget REFERAT Sted: Udviklingsdirektørens kontor Dato: Mandag den 8. april 2013 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 16:10 Medlemmer: Lars Møller (A) Eigil Henriksen (V) Kirsten Jensen (V)

Læs mere

Bilag til budgetopfølgningen pr. december 2012 for økonomiudvalget

Bilag til budgetopfølgningen pr. december 2012 for økonomiudvalget Bilag til opfølgningen pr. december for økonomiudvalget Samlet oversigt (1.000) kr. Opr. Overført fra tidl. år Tillægsbevillinger* Korr. Budget Afvigelse** Drift 257.233 20.233-20.830 256.636-12.455 227.484

Læs mere

Direktionen BESLUTNINGSREFERAT

Direktionen BESLUTNINGSREFERAT Direktionen BESLUTNINGSREFERAT Sted: Mødelokale 250, rådhuset Dato: Onsdag den 14. november 2018 Start kl.: 13:00 Slut kl.: 16:00 Medlemmer: Kommunaldirektør Christian Bertelsen (formand) Velfærdsdirektør

Læs mere

Beskrivelse af anlægsforslag: De forventede indtægter er et skøn fra den administrativt nedsatte arbejdsgruppe vedrørende jordforsyning.

Beskrivelse af anlægsforslag: De forventede indtægter er et skøn fra den administrativt nedsatte arbejdsgruppe vedrørende jordforsyning. Nummer: A101 Anlægget vedrører: jordforsyningen - boligformål Udgifter -6.005-6.321-9.769-8.662 Netto -6.005-6.321-9.769-8.662 De forventede indtægter er et skøn fra den administrativt nedsatte arbejdsgruppe

Læs mere

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol Fritids- og Kulturudvalget Beslutningsprotokol Dato: 02. maj 2012 Lokale: Brønderslev Bibliotek, Pejsestuen Tidspunkt: Kl. 14:00-17:20 Eskild Sloth Andersen, Formand (A) Hildo Rasmussen (A) Bodil Nielsen

Læs mere

Landzonetilladelse til opførelse af garage- og værkstedshal, samt arealoverførelse

Landzonetilladelse til opførelse af garage- og værkstedshal, samt arealoverførelse TBF Ejendomme Aps v/ Thom Frank Pjedstedvej 93 7000 Fredericia Landzonetilladelse til opførelse af garage- og værkstedshal, samt arealoverførelse 2-10-2013 Sags id.: 13/1577 Sagsbehandler: Lars Kronborg

Læs mere

UDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for

UDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for UDVIKLINGSOMRÅDER Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for 2019-2023 Indhold Baggrund 3 Udlæg af udviklingsområder 4 Gerlev Skalleværk 5 Jægerspris 6 Skibby 7 Skuldelev

Læs mere

Kommuneplantillæg for boliger ved Griegsvej i Frejlev og Lokalplan , Boliger, Griegsvej, Frejlev (2. forelæggelse).

Kommuneplantillæg for boliger ved Griegsvej i Frejlev og Lokalplan , Boliger, Griegsvej, Frejlev (2. forelæggelse). Punkt 4. Kommuneplantillæg 6.013 for boliger ved Griegsvej i Frejlev og Lokalplan 6-3- 103, Boliger, Griegsvej, Frejlev (2. forelæggelse). 2010-47938. Teknik- og Miljøudvalget indstiller, at byrådet godkender

Læs mere

Dialogforum for integration BESLUTNINGSREFERAT

Dialogforum for integration BESLUTNINGSREFERAT Dialogforum for integration BESLUTNINGSREFERAT Sted: Viden Djurs Aarhusvej 49 8500 Grenaa Dato: Mandag den 9. oktober 2017 Start kl.: 15:00 Slut kl.: 17:00 Medlemmer: Fraværende: Jens Højlund Lars Hede

Læs mere

Åbent referat Teknik- og Miljøudvalget Teknik- & Miljøsekretariatet

Åbent referat Teknik- og Miljøudvalget Teknik- & Miljøsekretariatet Åbent referat Teknik- og Miljøudvalget 2014-2017 Teknik- & Miljøsekretariatet Hjørring Kommune Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 08:30 Mødet afsluttet: kl. 1130 Mødested: Hjørring Rådhus - Lokale

Læs mere

Miljø- og Planudvalget Plan for opfølgning på forandringer i Budget (version )

Miljø- og Planudvalget Plan for opfølgning på forandringer i Budget (version ) Miljø- og Planudvalget Plan for opfølgning på forandringer i Budget 2014-2017 (version 18032014) Politikområde 1: DEMOKRATI Politikområde 2: PERSONALE Politikområde 3: OVERORDNET ØKONOMI Politikområde

Læs mere